Vestsjællands Brandvæsen Benchmarkanalyse af sjællandske beredskabskredse

Transkript

1 Vestsjællands Benchmarkanalyse af sjællandske beredskabskredse Den 5. oktober 2015 Notat

2 Indholdsfortegnelse Ledelsesresume 1 Overblik over centrale nøgletal 3 1. Fremgangsmåde Opdrag og tilgang Datagrundlag og metodiske overvejelser Opbygning 5 2. Beredskabernes økonomi Vestsjællands s omkostninger og indtægter Sammenligning med øvrige beredskaber på Sjælland Sammenligning af leverandørmodeller Sammenligning af fremtidigt udgiftsniveau 9 3. Centrale rammevilkår for beredskaberne Geografisk dækning og indbyggertal Hændelsesmønster Rammevilkårenes betydning for omkostningsniveauet Beredskabernes dimensionering Beredskabsstationer Personel Køretøjer Beredskabets dimensionerings betydning for omkostningsniveauet Responstid Gennemsnitlig responstid Servicekrav Serviceniveauets indflydelse på omkostningerne 20

3 Kontakt Spørgsmål til dette tilbuds indhold kan stilles til: Ulrik Bro Müller, Consulting, tlf Morten Bo Rasmussen, Consulting, tlf Om Deloitte Consulting fra ide til virkelighed Deloitte Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiske målsætninger. Vi kender den offentlige og den private sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter i komplekse miljøer. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idestadie til implementering. Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kombinerer konsulentrollen i Deloitte Consulting med Deloittes kompetencer indenfor revision, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, som er skræddersyet til de enkelte opgaver. Vi er del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu Limited. Vi udvikler og deler viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet kombineret med systematisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen for, at vi i dag og i fremtiden kan være en attraktiv og værdiskabende rådgiver. Deloitte Consulting Tlf Fax deloitteconsulting@deloitte.dk Besøgsadresse Weidekampsgade København S Postadresse Deloitte Consulting Postboks København

4 Ledelsesresume Deloitte er af Vestsjællands blevet bedt om at gennemføre en benchmarkanalyse af de nye beredskabskredse på Sjælland. Benchmarkanalysen har til formål at belyse Vestsjællands s udgifter til beredskab i sammenhæng med udgifterne i de øvrige sjællandske beredskabskredse. Analysen belyser beredskaberne udgiftsniveau i sammenhæng med centrale rammevilkår for beredskaberne, dimensionering af beredskabernes struktur, hændelsesmønster og responstider. Deloittes udgangspunkt for benchmarkanalysen er det omfattende kortlægningsarbejde og de analyseredskaber, Deloitte har udviklet i forbindelse med udarbejdelse af Forsvarsministeriets og Finansministeriets budgetanalyse af redningsberedskabet, efterfølgende bistand til Redningsberedskabets Strukturudvalg samt gennemførelse af mindre omfattende analyser for kommuner og øvrige beredskabsaktører. I det følgende præsenteres de centrale konklusioner, der kan udledes af benchmarkanalysen. Udgiftsniveau Vestsjællands har sammenlignet med de øvrige beredskabskredse på Sjælland relativt lave udgifter per indbygger, og de aktuelle budgetter for 2015 og 2016 indikerer, at Vestsjællands også fra 2016 og frem vil have et lavt udgiftsniveau sammenlignet med de øvrige beredskabskredse på Sjælland. Rammevilkårenes betydning for udgiftsniveauet Vestsjællands har sammenlignet med de øvrige beredskabskredse på Sjælland det største geografiske dækningsområde og relativt få indbyggere per kvadratkilometer. Fokuseres på antallet af hændelser har Vestsjællands relativt mange hændelser per indbygger sammenlignet med de øvrige beredskabskredse på Sjælland. Hændelsesfrekvens kan være en driver for udgiftsniveauet, men den relativt høje hændelsesfrekvens i Vestsjællands har ikke påvirket udgiftsniveauet væsentligt. Det er Deloittes vurdering, at dette kan være et udtryk for en relativ omkostningseffektiv dimensionering af beredskabet. Dimensioneringens betydning for udgiftsniveauet Deloitte har endvidere analyseret, hvorvidt dimensioneringen af beredskabsstrukturen i de sjællandske beredskabskredse har væsentlige konsekvenser for udgiftsniveauet. Der fokuseres i denne sammenhæng på den operative beredskabsstruktur, herunder stationer, personel og køretøjer. Vestsjællands har sammenlignet med de øvrige beredskabskredse på Sjælland væsentligt flere stationer og køretøjer, hvilket skal ses i sammenhæng med det relativt store dækningsområde. Vestsjællands er én af fire beredskabskredse, der primært er baseret på deltidsbrandmænd og frivillige. Tre beredskabskredse gør brug af døgnbemandede stationer med fuldtidsbrandmænd. At beredskabsstrukturen i Vestsjællands i høj grad er baseret på deltidsbrandmænd og frivillige er en væsentligt forklaring på beredskabskredsens relativt lave udgiftsniveau, idet udgifterne til disse personalegrupper er markant lavere end for fuldtidsbrandmænd. Indretningen af beredskabsstrukturen har således direkte konsekvenser for udgiftsniveauet. 1

5 Responstidens betydning for udgiftsniveauet Beredskabers serviceniveau kan udtrykkes på mange forskellige måder, herunder afgangstid, antallet af personel og køretøjer i beredskab, effekter af forebyggelsesindsats, mv. Benchmarkanalysen fokuserer på to objektive kvantificerbare indikatorer for serviceniveau, der har været centrale i Redningsberedskabets strukturudvalgs drøftelser og fremtidens beredskab, herunder beredskabets gennemsnitlige responstid og evne til overholdelse af servicekrav om fremmøde inden for henholdsvis 10, 15 og 20 minutter. Sammenlignet med de øvrige beredskaber har Vestsjællands den næsthøjeste gennemsnitlige responstid og næstlaveste andel fremmøde inden for 10, 15 og 20 minutter. Set i sammenhæng med, kredsens store dækningsområde og den primære anvendelse af deltidsbrandmænd, er dette niveau dog forventeligt. Fuldtidsberedskaber i tæt bebyggede områder og med relativt små dækningsområder, har således væsentligt andre forudsætninger for at opnå en lav responstid. Opsummering Det er samlet set Deloittes vurdering, at Vestsjællands har et lavt udgiftsniveau og også fremadrettet vil have et udgiftsniveau, der er blandt de laveste på Sjælland. Det relativt lave udgiftsniveau i Vestsjællands kan primært henføres til beredskabsstrukturen, herunder den udbredte anvendelse af deltidsbrandmænd og frivillige. Sammenholdes udgiftsniveauet med centrale rammevilkår, er det Deloittes vurdering, at Vestsjællands er relativt effektivt, men også samtidig at serviceniveauet udtrykt ved de anvendte parametre er relativt lavt. Sidstnævnte skal imidlertid ses i sammenhæng, med at Vestsjællands sammenlignet med for eksempel fuldtidsberedskaber i tæt befolkede områder med et lille dækningsområde, har væsentligt andre forudsætninger for at opnå en lav gennemsnitligt responstid. Et overblik over centrale nøgletal anvendt i analysen kan ses i tabel 1 på næste side. 2

6 Overblik over centrale nøgletal Tabel 1 giver et indledningsvist emneopdelt overblik over de centrale nøgletal, der er anvendt i analysen. Det er disse tal samt underliggende detaljerede oplysninger, der ligger til grund for benchmarkanalysen. Tabel 1: Nøgletalsoverblik Vestsjællands Økonomi Nettodriftsudgifter (mio. kr.) Nettodriftsudgifter pr. indbygger (kr.) Rammevilkår Midt- og Sydsjællands Brand og Redning Østsjællands beredskab Lolland- Falsters Nordvestsjælland Nordsjællands Hovedstad nord 55,7 36,5 71,8 34,1 47,8 41,8 60, Areal (km 2 ) Indbyggere per km Hændelser per indbyggere 8,4 7,1 7,7 10,1 6,6 6,9 9,2 Operatørmodel Kommunale stationer Private stationer Struktur Stationer i alt Døgnbemandede Deltidsbemandede Frivilligt bemandede Personel og materiel Fuldtidsansatte Deltidsansatte Frivillige Køretøjer Serviceniveau Responstid første bil 8:13 9:03 5:38 7:12 7:01 7:19 4:03 Andel udrykninger med ankomst på under 10 minutter (Pct.) Andel udrykninger med ankomst på under 15 minutter (Pct.) Kilde: Økonomi og rammevilkår, er fra Danmarks Statistik og dækker 2014 og Oplysninger om operatørmodel, struktur, personel og materiel og serviceniveau stammer fra Deloittes kortlægning af det kommunale beredskab 2012 samt efterfølgende opdateringer i forbindelse med mindre analysearbejder. 3

7 1. Fremgangsmåde 1.1 Opdrag og tilgang Deloitte er af Vestsjællands blevet bedt om at gennemføre en benchmarkanalyse af de nye beredskabskredse på Sjælland. Benchmarkanalysen har til formål at belyse Vestsjællands s udgifter til beredskab i sammenhæng med udgifterne i de øvrige sjællandske beredskabskredse. Analysen belyser beredskabernes udgiftsniveau i sammenhæng med: Centrale rammevilkår for beredskaberne Dimensioneringen af beredskabernes struktur Hændelsesmønster Responstider Deloittes udgangspunkt for benchmarkanalysen er det omfattende kortlægningsarbejde og de analyseredskaber, Deloitte har udviklet i forbindelse med udarbejdelse af Forsvarsministeriets og Finansministeriets budgetanalyse af redningsberedskabet, efterfølgende bistand til Redningsberedskabets Strukturudvalg samt gennemførelse af mindre omfattende analyser for kommuner og øvrige beredskabsaktører. Deloitte har med dette udgangspunkt valgt at benchmarke Vestsjællands op imod de andre sjællandske beredskabskredse, på nær den kreds der indeholder blandt andet Københavns og Frederiksberg kommuner, idet beredskaberne i København og Frederiksberg er væsentligt forskellige i struktur og står over for et væsentlig andet risikobillede end de øvrige beredskaber på Sjælland. I benchmarkanalysen sammenlignes derfor syv nye beredskabskredse, jf. tabellen neden for. Tabel 2: De nye beredskabskredse Beredskabsnavn Vestsjællands Midt- og Sydsjællands Brand og Redning Østsjællands Beredskab Lolland-Falster Nordvestsjælland* Nordsjællands Hovedstadnord* Kommuner Odsherred, Holbæk, Slagelse, Sorø, Kalundborg og Lejre kommuner Næstved, Faxe, Vordingborg og Ringsted kommuner Roskilde, Greve, Solrød, Køge, Stevns, Høje-Taastrup, Vallensbæk og Ishøj kommuner Guldborgsund og Lolland kommuner Hillerød, Egedal, Frederikssund, Halsnæs og Gribskov kommuner Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal kommuner Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Ballerup, Herlev og Gentofte kommuner *Navne tilføjet af Deloitte, da disse kredse endnu ikke har vedtaget et officielt navn 1.2 Datagrundlag og metodiske overvejelser Benchmarkanalysen er baseret på data fra flere forskellige kilder, herunder primært data fra Danmarks Statistik og data indsamlet af Deloitte som led i gennemførelse af både store landsækkende og mindre lokale projekter på beredskabsområdet. 4

8 Data om kommunernes økonomi er primært baseret på kommunale regnskabs- og budgetdata fra Danmarks Statistik for 2014 og Der er taget udgangspunkt i data på konto Redningsberedskab. I opgørelsen af kommunernes udgifter er udelukkende inddraget driftsudgifter, idet anlægsudgifter kan variere meget fra år til år afhængigt af enkeltstående byggeprojekter, og det kan derfor skabe slør i forhold til fastlæggelse af det årlige forbrug. Denne datatilgang indebærer imidlertid en risiko for, at der ikke tages højde for beredskabsudgifter, der konteres på andre konti i den kommunale kontoplan. Det kan for eksempel være træk på kommunens øvrige administrative personale, der konteres på hovedkonto 6, eller afskrivninger og husleje til beredskabsstationerne. Denne undervurdering er tidligere estimeret til at være mellem 25 og 40 mio. kr. på landsplan 1. Et forsøg på at opdele disse udgifter på kommuner vil imidlertid indebærer en vis usikkerhed. Idet inddragelse af udgifterne samtidigt vurderes som havende begrænset betydning for udfaldet af analysen, er disse udgifter udeladt. Fastlæggelse af de nye beredskabskredses udgifter er opgjort ved at summere kommuners udgifter til redningsberedskaberne på konto for regnskabstal 2014 og budgettal 2015 for de kommuner, der indgår i de enkelte beredskabskredse. Udover budget- og regnskabsdata for kommunerne anvendes i vidt omfang data, der vedrører beredskabernes personelstruktur, køretøjsstruktur, stationsstruktur, hændelser, leverandørvalg og responstider. Disse data stammer primært fra landsdækkende dataindsamlinger gennemført som led i Deloittes arbejde med Budgetanalyse af beredskabet i 2012, hvilket indebærer, at struktur-, hændelses- og leverandørdata stammer fra Deloitte har efterfølgende gennemført mindre lokale beredskabsprojekter og har som led heri opdateret datasættet. Derfor er der risiko for, at der i de enkelte beredskaber fra 2011 og frem til i dag kan være sket ændringer i struktur, leverandør og hændelsesdata. Deloittes observationer i efterfølgende mindre lokale beredskabsprojekter er imidlertid, at dette ikke er tilfældet, da der ikke er fundet nævneværdige ændringer i disse data i perioden efter 2011 og frem til i dag. Deloitte finder derfor, at tallene med rimelighed kan anvendes til en tværgående benchmark på tværs af beredskabskredse på kredsniveau Responstidsdata for hændelser er baseret på simuleringer af beredskabernes evne til at håndtere alle hændelser på et helt år. Der er således tale om beregnede responstider på baggrund af hændelsesdata fra Anvendelsen af hændelsesdata fra 2011 skal ses i sammenhæng med, at der i forbindelse med udarbejdelse af budgetanalysen af beredskabet i 2011 blev gennemført en betydelig indsats for at rense hændelsesdata fra ODIN-databasen med henblik på at sikre et revisende datagrundlag. Denne proces indebar, at fejlregistreringer i form af for eksempel urealistisk lange eller korte hændelser blev tilrettet i datasættet med henblik på at sikre, at det datasæt, der anvendes i simuleringen af responstider, er realistisk i forhold til antallet af hændelser, hændelsernes omfang og variation i hændelsestype. 1.3 Opbygning Den resterende del af rapporten er opbygget som følger: Kapitel 2 indeholder en analyse af de nye beredskabskredses økonomi med udgangspunkt i regnskabstal for 2014 og budgettal for kommende år. I afsnittet analyseres endvidere, hvordan forskellige operatørmodeller kan påvirke udgifterne. Kapitel 3 beskriver centrale rammevilkår som geografi og demografi, der bidrager til at sætte rammerne for beredskabets operative arbejde. 1 Deloittes kortlægning af det kommunale beredskab

9 Kapitel 4 behandler beredskabskredsenes struktur og organisering af stationer, køretøjer og personel. I kapitel 5 analyseres beredskabernes gennemsnitlige responstider og evne til at opfylde servicekrav om fremmøde inden for 10, 15 og 20 minutter. 6

10 2. Beredskabernes økonomi Det centrale udgangspunkt for benchmarkanalysen er et overblik over driftsudgifterne i de sjællandske beredskabskreds. Indledningsvist etableres derfor overblik over beredskabsudgifterne i de kommuner, der indtræder i det nye Vestsjællands. Herefter sammenlignes Vestsjællands s driftsudgifter med de øvrige nye sjællandske beredskabskredse. Det analyseres efterfølgende, om forskelle i operatørmodeller har nævneværdige konsekvenser for udgiftsniveauet i de enkelte beredskabskredse. Afslutningsvis perspektiveres sammenligningen af beredskabskredsenes udgifter ved anvendelse af budgetterede beredskabsudgifter i 2015 og simpel fremskrivning af udgiftsniveauer for Vestsjællands s omkostninger og indtægter Vestsjællands består af seks beredskaber, der frem til sammenlægningen har haft forskellige udgiftsniveauer og udgiftsstrukturer. Sammenlignet med de øvrige kommuner havde Sorø Kommune i 2014 de laveste nettodriftsudgifter til beredskabet på 171 kr. per indbygger, mens Odsherred Kommune med 217 kr. per indbygger havde de højeste driftsudgifter. Nettodriftsudgifterne dækker over en forskelligartet udgiftsstruktur. For eksempel havde Holbæk Kommune i 2014 de laveste bruttodriftsudgifter, men samtidigt relativt høje nettodriftsudgifter, hvilket kan henføres til relativt lave indtægter i beredskabet med de fem øvrige kommuner. Omvendt havde Slagelse Kommune relativt høje bruttodriftsudgifter til beredskabet, men samtidigt omtrent gennemsnitlige nettodriftsomkostninger, hvilket kan henføres til relativt høje indtægter. Tabel 3: Driftsudgifter i vestsjællandske kommuner, regnskabstal 2014 (kr. pr. indbygger) Odsherred Holbæk Kalundborg Slagelse Sorø Lejre Samlet Lønninger Varekøb Tjenesteydelser m.v Driftsudgifter i alt, brutto Indtægter Interne udgifter og indtægter Driftsudgifter i alt, netto Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger Fokuseres på forskelle i driftsudgifterne fremgår det, at Holbæk Kommune i 2014 sammenlignet med de øvrige kommuner havde relativt lave lønudgifter. Dette skal imidlertid ses i sammenhæng med, at en relativt stor andel af driftsudgifterne anvendes på køb af tjenesteydelser, herunder beredskabsydelser hos 7

11 ekstern leverandør. En yderligere følge af denne tilgang er, at beredskabet i Holbæk Kommune ikke i samme omfang som de øvrige kommuner har haft mulighed for at oppebære indtægter i beredskabet. I de fem andre kommuner er beredskabet i højere grad drevet af kommunen selv, hvilket giver mulighed for at oppebære et højere indtægtsniveau i beredskabet. 2.2 Sammenligning med øvrige beredskaber på Sjælland Sammenlignes de samlede nettodriftsudgifter per indbygger i 2014 for de kommuner, der indgår i det ny Vestsjællands, med de samlede nettodriftsudgifter for de kommuner, der indgår i de øvrige sjællandske beredskabskredse, fremgår det, at de seks kommuner bag Brand og Rednings Vestsjælland anvender tredjefærrest kroner per indbygger på beredskab. Kommunerne bag Lolland-Falsters anvendte i 2014 klart flest penge per indbygger. De øvrige beredskabskredse ligger inden for et spænd på 36 kr. per indbygger. Figur 1: De nye sjællandske beredskabers bruttodriftsudgifter, regnskab 2014 (kr. per indbygger) Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger Ved mere detaljeret analyse af udgiftsstrukturen i kommunerne bag de enkelte beredskabskredse fremgår det, at det høje udgiftsniveau i kommunerne bag Lolland-Falster særligt kan henføres til langt højere driftsudgifter sammenlignet med kommunerne bag de øvrige beredskabskredse. Det skal her nævnes at Lolland-Falsters, og dele af Nordsjællands har været lagt sammen forud for regnskabsåret Det betyder, at interne afregninger mellem kommunerne påvirker indtægter og køb af tjenesteydelser m.v. i opadgående retning. Dette har dog ikke effekt på nettodriftsudgifterne, som primært sammenligner sammenlignes, da de to poster opvejer hinanden når nettoberegningen foretages. Blandt de resterende kredse er der væsentlige udsving i forbruget på lønninger og på køb af tjenesteydelser. Disse udsving indebærer dog kun i begrænset omfang forskelle i nettodriftsudgifterne, jf. det tidligere nævnte spænd på 36 kr. i driftsudgifter per indbygger. 8

12 Tabel 4: Driftsudgifter for kommuner i sjællandske beredskabskredse, regnskabstal 2014 (kr. pr. indbygger) Midt- og Vestsjællands Sydsjællands Brand og Redning Østsjællands beredskab Lolland- Falsters Nordvestsjælland Nordsjællands Hovedstadnord Lønninger Varekøb Tjenesteydelser m.v Driftsudgifter i alt, brutto Indtægter Interne udgifter og indtægter Driftsudgifter i alt, netto Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger 2.3 Sammenligning af leverandørmodeller På tværs af de kommunale beredskaber har der historisk været store forskelle på brugen af private leverandører. Holbæk kommune anvender som tidligere beskrevet næsten udelukkende en privat leverandør, mens resten af kommunerne i det nye Vestsjællands i højere grad driver beredskabet selv. Sammenlignes leverandørstrukturen i Vestsjællands med tilsvarende strukturer i kommunerne bag de øvrige beredskabskredse på Sjælland fremgår det, at Vestsjælland sammen med Østsjællands beredskab, Lolland-Falsters og Nordvestsjællands brandvæsen har en relativt balanceret brug af forskellige leverandørmodeller. Hovedstadnord benytter sig udelukkende af en privat leverandør, mens Midt- og Sydsjællands Beredskab og beredskabet i Nordvestsjællands næsten udelukkende er kommunalt drevet. Tabel 5: Operatørmodeller opgjort ved privat eller offentligt drevne stationer Midt- og Sydsjællands Vestsjællands Brand og Redning Østsjællands beredskab Lolland- Falsters Nordvestsjælland Nordsjællands Hovedstadnord Kommunale stationer Private stationer Total Kilde: Deloittes kortlægning af det kommunale beredskab 2012 Sammenholdes operatørmodeller og udgiftsstrukturer på tværs af beredskabskredsene fremgår det, at en relativt høj anvendelse af private leverandører indebærer lavere lønudgifter, men samtidigt begrænsede muligheder for at drive indtægtsdækket virksomhed. En sammenligning af tabel 3 og 4 indikerer endvidere, at et relativt højt forbrug af private leverandører indebærer en anelse højere nettodriftsudgifter. Lolland-Falsters, Østsjællands Beredskab og Hovedstadnord er de tre beredskabskredse med de højeste nettodriftsudgifter per indbygger, og det er også de tre kredse med den største andel af privatdrevne stationer. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at dette billede kan være påvirket af den tidligere nævnte problemstilling vedrørende håndtering af administrative beredskabsrelaterede udgifter i den kommunale kontoplan. 2.4 Sammenligning af fremtidigt udgiftsniveau På nuværende tidspunkt har kun få beredskabskredse opgjort budgetter for de kommende år, og det er derfor ikke muligt på tværs af de sjællandske beredskabskredse, at sammenligne fremtidige budgetter. 9

13 Deloitte har derfor i stedet sammenlignet kommunale beredskabsbudgetter for 2015 med henblik på at vurdere, om de relative udgiftsmæssige forskelle identificeret i benchmarkingen af beredskaberne baseret på 2014 regnskabsdata kan forventes videreført. Ved sammenligning af budgettal på tværs af beredskabskredsene for 2015 fremgår det, at Vestsjællands også fortsat forventes at have relativt lave nettodriftsudgifter per indbygger. Figur 2: De nye sjællandske beredskabers bruttodriftsudgifter, budget 2015 (kr. pr. indbygger) Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger Vestsjællands har udarbejdet et budgetnotat for de kommende års forventede udgifter til den nye fælles beredskabsenhed, hvor af det fremgår, at bruttoudgiften til beredskabet i 2016 er budgetteret til 228 kr. per indbygger. Deloitte har i figur 3 sammenlignet udgiftsniveauet for Vestsjællands i 2016 med en fremskrivning af budgettal for 2015 for de øvrige beredskabskredse. I denne sammenligning fremstår Vestsjællands fortsat som den beredskabskreds med det laveste udgiftsniveau per indbygger. 10

14 Figur 3: De nye sjællandske beredskabers bruttoriftsudgifter, budget 2016 (kr. pr. indbygger) Kilde: Danmarks Statistik, Vestsjællands samt egne beregninger Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at forventede besparelser og effektiviseringsgevinster indlagt i de øvrige beredskabskredses beredskabsbudgetter ikke indgår i sammenligningen i figur 3. Det vil imidlertid kræve indbudgettering af en effektivisering på 5,4 mio. kr. i 2016 i den beredskabskreds med de næstlaveste beredskabsudgifter, Midt- og Sydsjællands Brand og Redning, at realisere et udgiftsniveau svarende til Vestsjællands. 11

15 3. Centrale rammevilkår for beredskaberne Beredskaberne er underlagt betingelser, som de ikke selv har mulighed for at påvirke. Det er forhold som geografisk dækningsområde, objekter, hændelseshyppighed og typer samt antallet af borgere inden for beredskabsgrænsen. Selvom beredskaberne ikke kan ændre sådanne forhold, kan det have væsentlig indflydelse på driftsudgifterne. I det følgende analyseres derfor, hvordan centrale rammevilkår påvirker beredskabernes udgifter. 3.1 Geografisk dækning og indbyggertal De sjællandske beredskabskredse har vidt forskellige geografiske rammer. Vestsjællands dækker km 2. Det er over 800 km 2 mere end Lolland-Falsters, som er den næststørste kreds. Den mindste kreds er Hovedstadnord, som kun dækker 135 km 2. På trods af den store forskel i udstrækning er antallet af indbyggere i Hovedstadnord det samme som i Vestsjællands. Men, hvor beredskabskredsen Hovedstadnord har en befolkningstæthed på personer per km 2, har beredskabskredsen på Vestsjælland en befolkningstæthed på blot 108 personer per km 2. Tabel 6: Geografiske og demografiske rammer Vestsjællands Midt- og Sydsjællands Brand og Redning Østsjællands beredskab Lolland- Falsters Nordvestsjælland Nordsjællands Hovedstadnord Areal (Km 2 ) Indbyggertal Indb./Km Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger Disse forskelle i udstrækning stiller forskellige krav til placering af stationer og personale for at sikre en tilfredsstillende dækning til alle kredsens borgere. Figur 4 viser den responstidsmæssige dækning af Sjælland. Heraf fremgår det, at stationsdækningen er størst og responstiden lavest i områder med mange indbyggere per km 2, herunder særligt i hovedstadsområdet. 12

16 Figur 4: Geografisk dækning i Sjællandske beredskabskredse Kilde: Deloittes kortlægning af det kommunale beredskab

17 3.2 Hændelsesmønster Efter at have belyst beredskabskredsenes geografiske og demografiske forhold er det relevant at se på hvor mange hændelser, der forekommer i de forskellige kredse. Hændelser udspringer af de risikoobjekter, der findes i beredskabskredsen, som for eksempel huse til beboelse, fabrikker, en lufthavn, motorvejsudfletninger, mv. Hændelser er ofte et udfald af en menneskelig handling, og befolkningstæthed har derfor sammen med risikoobjekter konsekvenser for det hændelsesmønster et beredskab skal håndtere, herunder antallet af hændelser og fordelingen heraf på hændelsestyper. I det følgende analyseres derfor sammenhænge mellem de beredskabskredsendes hændelsesmønster og udgifter. For at sammenligne kredse på lige vilkår analyseres antallet af hændelser per indbyggere. Vestsjællands har 8,37 hændelser per indbyggere, hvilket er det tredje højeste hændelsesniveau sammenlignet med de øvrige beredskaber. Fordelingen af hændelser på tværs af hændelsestyper ændres gradvist med befolkningstætheden. Hos Nordsjællands, Nordvestsjælland og Hovedstadnord er den hyppigst forekomne hændelse ikke brande men i stedet falske alarmer. Nordsjællands og Nordvestsjælland har imidlertid henholdsvis 6,85 og 6,60 hændelser per indbygger, så på trods af en større andel falske alarmer skal disse beredskaber generelt ikke håndtere flere hændelser end de øvrige kredse. Det er tendensen, at kommuner med flere hændelser per indbygger, også har et højere udgiftsniveau. Dog har Vestsjællands et lavt udgiftsniveau selv om, der er relativt mange hændelser per indbygger i beredskabskredsen. Tabel 7: Hændelser Midt- og Sydsjællands Brand og Redning Østsjællands beredskab Vestsjællands Lolland- Falsters Nordvestsjælland Nordsjællands Hovedstadnord Brand Blind/Falsk alarm Redning Miljø Diverse Total Hændelser per 1000 indb. 8,37 7,10 7,70 10,10 6,60 6,85 9,17 Kilde: Deloittes kortlægning af det kommunale beredskab Rammevilkårenes betydning for omkostningsniveauet Et beredskab med et stort geografisk dækningsområde, som Vestsjællands, er tvunget til at have flere stationer for at kunne opfylde generelle responstidskrav, hvilket kan påvirke beredskabets udgiftsniveau i en opadgående retning. Omvendt har befolkningstæthed og antallet af hændelser per indbygger væsentlig betydning for det påkrævede materiel og personel, der skal til for, at beredskabet kan håndtere hændelser effektivt. For eksempel kræver høj befolkningstæthed og mange hændelser per indbygger ofte at beredskabet har en lav responstid, hvilket stiller krav om en kort afgangstid. I en sådan situation er fuldtidsbemandede stationer, derfor ofte påkrævet. Sammenlignes effekterne af rammevilkårene på udgiftsniveauer på tværs af de sjællandske beredskabskredse lader den væsentligste forklaringsfaktor imidlertid generelt til at være hændelsesfrekvensen, sva- 14

18 rende til at et øget antal hændelser per indbygger indebærer et højere udgiftsniveau. Det er i denne sammenhæng værd at bemærke, at Vestsjællands på trods af en relativt høj hændelsesfrekvens per indbygger, har det laveste udgiftsniveau per indbygger. 15

19 4. Beredskabernes dimensionering Beredskabernes udgifter vedrører primært beredskabsstationer, bemanding og materiel, herunder primært køretøjer. Organiseringen af disse elementer udgør kredsens dimensionering. I det følgende sammenlignes de nye beredskabskredses stationsstruktur, personalesammensætning og materiel med henblik på, at identificere i hvilket omfang forskelle i beredskabernes dimensioner af beredskabsstrukturen har konsekvenser for udgiftsniveauerne i de nye sjællandske beredskabskredse. 4.1 Beredskabsstationer Beredskabsstationer kan overordnet opdeles i døgnbemandede stationer med fuldtidsbrandmænd, deltidsstationer med deltidsbrandmænd og frivilligstationer. De væsentligste forskelle mellem stationstyperne er afgangstiden, idet fuldtidsstationer normalt har en påkrævet afgangstid på 1 minut, deltidsbrandstationer har 5 minutter og frivilligstationer +5 minutter. Endvidere har bemandingen af stationer væsentlige konsekvenser for de enkelte stationers udgiftsniveau, hvilket uddybes nærmere i afsnit 4.2 om personel. På tværs af de sjællandske beredskabskredse er der stor variation i hvilke stationstyper, de forskellige beredskaber benytter sig af. Hos Vestsjællands har man således ingen døgnbemandede stationer, men 20 deltidsbemandede stationer som støttes af tre frivilligstationer. Dette mønster gør sig også gældende i Midt- og Sydsjællands Beredskab og Lolland-Falsters, hvor beredskabet løftes af deltidsbemandede stationer og frivillige. I Østsjællands Beredskab findes, der sammen med de syv deltidsstationer og to frivillige stationer, også fire døgnbemandede stationer, mens Hovedstadnord udelukkende gør brug af døgnbemandede stationer. Det er generelt tendensen at tættere befolkede områder med en høj indbygger- og bebyggelsestæthed anvender fuldtidsstationer for at sikre en lavere responstid. Kredse med større geografisk spredning og lavere befolkningstæthed har flere deltids- og frivilligstationer. Tabel 8: Stationsstruktur Vestsjællands Midt- og Sydsjællands Brand og Redning Østsjællands beredskab Lolland- Falsters Nordvestsjælland Nordsjællands Hovedstadnord Døgnbemandet Deltidsstation Frivillig station Total Kilde: Deloittes kortlægning af det kommunale beredskab 2012 Note: En station der udelukkende har frivillige tilknyttede, defineres som en frivillig station. Er der deltidsbrandmænd tilknyttet kaldes det en deltidsstation. Er stationen opført som døgnbemandet, anføres den som døgnbemandet. 4.2 Personel Vestsjællands anvender primært deltidsbrandmænd og frivillige, hvilket hænger naturligt sammen med de stationstyper, der anvendes i Vestsjællands. Vestsjællands har således tilknyttet 334 deltidsansatte og 110 frivillige. 16

20 Personalesammensætning i Vestsjællands er væsentligt anderledes end i Hovedstadnord, hvor der kun i begrænset omfang anvendes deltidsbrandmænd, og slet ikke anvendes frivillige, men i stedet en stor andel af fuldtidsansatte brandmænd. Tabel 9: Personelstruktur Midt- og Sydsjællands Brand og Redning Vestsjællands Østsjællands beredskab Lolland- Falsters Nordvestsjælland Nordsjællands Fuldtid Hovedstadnord Deltid Frivillig Kilde: Deloittes kortlægning af det kommunale beredskab Køretøjer Køretøjer er et centralt element i dimensioneringen af de enkelte beredskaber, idet køretøjsstrukturen skal modsvare de objekter og risici, der findes i de enkelte beredskabskredse. Beredskabet består af en række basiskøretøjer, som fx autosprøjter, vandtankvogne og drejestiger, der anvendes til de hyppigst forekomne hændelser. Hertil kommer en række specialkøretøjer, der anvendes til mere sjældent forekomne hændelser. Vestsjællands har 110 køretøjer, der kan kategoriseres som basiskøretøjer eller specialkøretøjer, og har den største vognpark alle de sammenlignede beredskabskredse. af Der er tendens til, at antallet af køretøjer øges med dækningsområdets størrelse, idet den enkelte station skal være i stand til at varetage flere forskellige hændelser selv for at opretholde en forsvarlig responstid. Dette kan forklare, at Hovedstadnord baserer sit beredskab på 25 køretøjer, da de dækker et relativt lille område på kun 135 km 2. Tabel 10: Køretøjsstruktur Vestsjællands Midt- og Sydsjællands Brand og Redning Østsjællands beredskab Lolland- Falsters Nordvestsjælland Autosprøjte Brandkøretøj Drejestige/redningslift Kombinationskøretøj Vandtankvogn Nordsjællands Hovedstadnord Ledelseskøretøj Båd mv Færdselsvogn Følgeskadevogn Miljøkøretøj Redningskøretøj Røgdykkertender Skovbrandslukningsvogn Skumtender Slangetender Samlet antal køretøjer Kilde: Deloittes kortlægning af det kommunale beredskab

21 4.4 Beredskabets dimensionerings betydning for omkostningsniveauet Sammenholdes beredskabernes dimensionering og udgiftsniveauer i de nye beredskabskredse fremgår det, at anvendelse af stationer med fuldtidsbrandmænd medfører et højt udgiftsniveau sammenlignet med beredskabskredse, hvor beredskabet er baseret på deltids- og frivilligstationer. Vestsjællands har således, sammenholdt med de øvrige beredskabskredse, et ret omfattende beredskab målt på personel, køretøjer og stationer, for at dække deres store område. Samtidig har Brand og Rednings Vestsjælland dog også et relativt lavt udgiftsniveau. Det kan primært henføres til tilrettelæggelsen af beredskabsstrukturen, herunder anvendelsen af deltidsbrandmænd og frivillige. Således er det også primært personelstrukturen, der driver beredskabsudgifterne, frem for de fysiske kapaciteter i form af køretøjer og bygninger til stationer. 18

22 5. Responstid Et af de væsentligste mål for et beredskab er at kunne være hurtigt fremme ved en hændelse med det rette materiale og personel. Responstid indgår derfor som ét af flere centrale servicemål i de fleste beredskabers risikobaserede dimensioner, og er samtidig en parameter de fleste beredskaber monitorerer nøje. Adskillige beredskaber måler således beredskabets gennemsnitlige responstid, samt hvor stor en andel af beredskabets hændelser, der håndteres inden for henholdsvis 10, 15 og 20 minutter, med henblik på at have objektive, kvantificerbare data for beredskabets serviceniveau. I det følgende analyseres i hvilket omfang, der er sammenhæng mellem responstider og udgiftsniveau. 5.1 Gennemsnitlig responstid Sammenholdes de gennemsnitlige responstider for først og sidst ankomne bil på skadesstedet for Vestsjællands med de øvrige beredskabskredse fremgår det, at Vestsjællands har den næstehøjeste gennemsnitlige responstid målt på første køretøj på skadesstedet og den tredje højeste responstid målt på sidste relevante køretøj på skadesstedet. De beredskabskredse, der anvender døgnbemandede stationer med fuldtidsbrandmænd, har generelt en lavere gennemsnitlig responstid sammenlignet med de øvrige stationer, hvilket blandt andet kan henføres til en kortere afgangstid på stationen og en tættere geografisk koncentration i hændelsesmønsteret. Tabel 11: Responstider Responstid første bil (min:sek) Responstid sidste bil (min:sek) Vestsjællands Midt- og Sydsjællands Brand og Redning Østsjællands beredskab Lolland- Falsters Nordvestsjælland Nordsjællands Hovedstadnord 8:13 9:03 5:38 7:12 7:01 7:19 4:03 9:09 11:12 5:49 10:14 8:18 7:44 4:35 Kilde: Deloittes kortlægning af det kommunale beredskab Servicekrav Redningsberedskabets strukturudvalg anbefalede i udvalgets afrapportering fra 2014, at der generelt kan sikres forsvarlige responstider, hvis beredskabet er fremme inden for 10 minutter i tæt bebyggede områder, 15 minutter i områder med spredt bebyggelse og 20 minutter i tyndt befolkede områder. Disse anbefalinger er indarbejdet som krav i adskillige kommuners risikobaserede dimensioneringer, og analyseres derfor som en del af det serviceniveau beredskabskredsene kan levere. Af sammenligningen mellem de sjællandske beredskabskredse fremgår det, at de kredse, der anvender døgnbemandede stationer, generelt har en bedre evne til at være fremme inden for 10 minutter. Forskellen mellem beredskabskredsene bliver dog mindre i takt med at responstidskravet slækkes. Sammenlignet med de øvrige deltidsberedskaber på Sjælland har Vestsjællands den næstlaveste andel af hændelser, der er nået inden for 10 minutter. Deloitte vurdere dog dette forhold som mindre kritisk, idet en store dele af beredskabskredsen ikke kan betragtes som tæt bebygget. 19

23 Tabel 11: Responstidsintervaller Under 10 minutter (pct.) Under 15 minutter (pct.) Under 20 minutter (pct.) Vestsjællands Midt- og Sydsjællands Brand og Redning Østsjællands beredskab Lolland- Falsters Nordvestsjælland Nordsjællands Hovedstadnord 69% 60% 92% 77% 80% 86% 99% 96% 91% 99% 96% 97% 99% 100% 99% 98% 99% 99% 99% 99% 100% Kilde: Deloittes kortlægning af det kommunale beredskab Serviceniveauets indflydelse på omkostningerne På beredskabsområdet gælder det generelt, at hurtig responstid kræver fultidspersonel og det rette materiel. Hurtig responstid indebærer således naturligt højere beredskabsudgifter. En udbredt brug af deltidspersonel indebærer derimod længere responstid, idet afgangstiden fra stationen forøges, når personellet ikke er tilstede på stationen, når alarmen går. Set i forhold til de øvrige deltidsberedskaber på Sjælland har Vestsjællands samlet set det næstlaveste serviceniveau udtrykt ved gennemsnitlig responstid og overholdelsen af servicekravet om at være fremme inden for 10, 15 og 20 minutter. Vestsjællands har, sammenlignet med de øvrige beredskaber, et relativt lavt udgiftsniveau, hvilket primært kan henføres til den udbredte anvendelse af deltidsbrandmænd i beredskabsstrukturen. Det er derfor også forventet, at serviceniveauet målt på gennemsnitlig responstid og servicekrav er relativt lavt sammenlignet med de øvrige beredskaber. 20

24 Om Deloitte Deloitte leverer ydelser inden for Revision, Skat, Consulting og Financial Advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes ca medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard. Deloitte Touche Tohmatsu Limited Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited