Tværfaglig håndbog. For fagpersoner indenfor skoler og Center for Børn og Familier
|
|
- Ingeborg Nørgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tværfaglig håndbog For fagpersoner indenfor skoler og Center for Børn og Familier 7. reviderede udgave
2 Indholdsfortegnelse Hvad er den tværfaglige håndbog? Samarbejdets grundlag... 4 Børnelinealen... 4 Forebyggende foregribende indgribende indsats Handleveje... 6 Handleveje Forebyggende indsats... 7 Handleveje - Foregribende indsats... 8 Handleveje - Indgribende indsats Vigtige signaler måske tegn på at noget er galt Underretning Hvornår har jeg underretningspligt og hvordan laver jeg en underretning? Akutte situationer Inddragende netværksmøder Guide til det gode netværksmøde Tavshedspligt og videregivelse af oplysninger Særligt for forældre som ikke har samme bopæl Nyttige adresser og telefonnumre
3 Hvad er den tværfaglige håndbog? Den sammenhængende børnepolitik i Bornholms Regionskommune har fokus på at sikre helhed og sammenhæng i de bornholmske børn og unges liv. Det betyder bl.a. at indsatsen på børne- og ungeområdet skal strække sig på tværs af lovgivning, administrative strukturer og faglige kompetencer i det tværfaglige samarbejde. Målet med det tværfaglige samarbejde er konkret at udmønte de overordnede politiske målsætninger, som de beskrives i Bornholms Regionskommunes sammenhængende Børnepolitik og Ungepolitik og andre politikker på børne- og ungeområdet, herunder Den røde tråd og Inklusionspolitikken. Formålet med den tværfaglige håndbog er på overskuelig måde at beskrive det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet i Bornholms Regionskommune. Håndbogen beskriver på hvilket grundlag samarbejdet kan foregå, hvilke aktører, der er involveret på de forskellige samarbejdsniveauer og hvad disse bidrager med. Der gives anvisninger på handleveje og redskaber til de professionelle, som arbejder på børne- og ungeområdet. Den tværfaglige håndbog er dynamisk og vil derfor løbende blive revideret i takt med udviklingen på børne- og ungeområdet. Den tværfaglige håndbog er udarbejdet i et samarbejde mellem skoler, dagtilbud og øvrige aktører på børneområdet. 3
4 1. Samarbejdets grundlag Børnelinealen Børnelinealen udgør grundlaget for det tværfaglige samarbejde i Bornholms Regionskommune. Linealen er udviklet til systematisk at undersøge børns trivsel og udvikling i samspil med familie og netværk. Hensigten er, at vurderingen skal munde ud i konkrete idéer til handling, der kan understøtte børn og familiers udvikling. Modellen søger at indkredse barnets forudsætninger og vilkår, forældrenes formåen som omsorgspersoner og endelig det omgivende netværks kapacitet (privat som offentlig) til at gå støttende ind. Vurderingen Ved vurderingen er det vigtigt at se både på ressourcer og problemer. Man tegner i fællesskab et øjebliksbillede af barnet og kan derved åbne for iværksættelse af tiltag, der har til hensigt at øge mulighederne for positiv trivsel/ udvikling for barn og familie. I Bornholms Regionskommune angiver børnelinealen også, hvornår sagsbehandlerne i Center for Børn og Familie har pligt til indsats og mulighed for myndighedsudøvelse efter servicelovens bestemmelser. 4
5 Kan - sende underretning til Center for Børn og Familie - Skal Kompetente børn Kompetente børn med midlertidig risiko for trivselsproblemer Børn med specifikke behov for særlig støtte Børn med væsentlige behov for støtte Børn i åbenbar risiko for at lide alvorlig skade på sundhed og udvikling Barnet udvikler sig almindeligt både socialt, emotionelt, fysisk og intellektuelt med de almindelige udsving i trivslen, der naturligt følger med. Tidsperspektiv Kort Almen indsats i normalsystemet Barnet er udsat for lette (men konstante) belastninger og viser tegn på, at noget er galt ELLER Barnet er udsat for større (men forbigående) belastning og viser tegn på at noget er galt (Barnet kan fx være påvirket psykisk og socialt) Tidsperspektiv Kort Almen forebyggende indsats Barnet viser tydelige tegn på, at noget er galt fx ved, spiseforstyrrelser, fravær og anden bekymrende adfærd, handicaps mm. Særlig forebyggende indsats Tidsperspektiv Længerevarende Barnet er udsat for langvarig tung belastning og viser meget tydelige tegn på, at noget er galt. Barnet fungerer meget dårligt og udvikler sig permanent i en dårlig retning. Barnet har vanskeligt ved at knytte sig til eller skabe relationer til andre børn eller voksne. Personlighedsmæssig begyndende fejludvikling Tidsperspektiv Langvarigt Truede børn i Servicelovens forstand Center for Børn og Familie har pligt til indsats og mulighed for myndighedsudøvelse Foranstaltninger jf. Service- Lovens 50-undersøgelse, 52 og 58. Barnet sender dagligt signaler om forsinket udvikling som følge af omsorgssvigt. Barnet mistrives alvorligt fx psykiske lidelser, kontaktsvaghed, evt. massivt misbrug. OG/ELLER Barnet har varige skader i personligheden. Tidsperspektiv Meget langt Aktører Aktører Aktører Aktører Aktører Forældre, dagtilbud og skole klarer vanskelighederne i dagligdagen Forældre, dagtilbud, skoler i samarbejde med PPR, skole/dagtilbuds rådgiverne, sundhedsplejen, åben anonym rådgivning m.m. Forældre, dagtilbud, skoler i samarbejde med PPR, skole/dagtilbuds rådgiverne sundhedsplejen evt. i samarbejde med specialtilbud Sagsbehandlere i Børn og Familie samt relevante samarbejdspartnere. Der ydes støtte efter servicelovgivningens bestemmelser i form af forebyggende foranstaltninger Sagsbehandlere i Børn og Familie samt relevante samarbejdspartnere. Der ydes støtte efter servicelovgivningens bestemmelser i form af forebyggende foranstaltninger eller anbringelse uden for hjemmet 5
6 Forebyggende foregribende indgribende indsats I forhold til børn i vanskeligheder arbejdes der i Bornholms Regionskommune på tre niveauer. Den forebyggende indsats retter sig mod alle børn og unge og er baseret på en generel faglig viden om børns udvikling og trivsel. Den har som mål at sikre alle børn og unge de bedst mulige vilkår. Typiske aktører på det forebyggende niveau er dagtilbud, skoler, sundhedsplejen, PPR og SSP. Den foregribende indsats retter sig mod børn og unge, der er udsat for en række særlige risikofaktorer, og indsatsen er baseret på en særlig faglig viden om disse. Målet er at mindske eller forhindre følgevirkninger af de risikofaktorer, barnet udsættes for; det være sig af fysisk, psykisk, social eller kulturel art. På det foregribende niveau optræder de samme aktører som ovenfor, men aktørfeltet udvides med støtte fra ressource-og inklusionspædagoger, familiebehandlernes åbne anonyme rådgivning samt skole/dagtilbudsrådgiverne. Den indgribende indsats retter sig mod et barn eller en familie, der er i alvorlige vanskeligheder. Indsatsen har som mål at ændre situationen ved at supplere, kompensere eller koordinere forhold eller betingelser hos barnet, familien og/eller omgivelserne. På det indgribende niveau er sagsbehandler fra Center for Børn og Familie inddraget som myndighedsperson og Visitationsudvalget i Center for Børn og Familie kan iværksætte foranstaltninger i forhold til barnet og familien efter serviceloven. Samtidig med denne indsats støtter alle tidligere aktører stadig op om barnet og familien i dagligdagen. 2. Handleveje På de følgende sider er der i skematisk form beskrevet hvordan samarbejdet på de 3 niveauer, forebyggende, foregribende og indgribende kan foregå. Handlevejene beskriver forløbet, hvem der gør hvad og hvem der samarbejder om børnene på de forskellige niveauer. Der er en række eksterne fagpersoner knyttet til den enkelte institution og skole, som det er muligt for pædagoger og lærere at konsultere eller hente rådgivning hos i processen. Hvornår det skønnes nødvendigt at inddrage eksterne samarbejdspartnere afhænger naturligvis af sagens karakter. 6
7 Handleveje Forebyggende indsats Forløb Hvem gør hvad? Samarbejdet Det generelle arbejde med alle børn I dagtilbud vurderer personalet 3 gange årligt alle børnenes trivsel (TOPI) I såvel dagtilbud som skoler (herunder SFO) er pædagoger og lærere i hverdagen opmærksomme på alle børnenes trivsel og deres faglige og sociale udvikling. Der er et tæt samarbejde med forældrene i dagligdagen: Dialog når de mindre børn kommer og når de går hjem. Overgangssamtaler ved overgang fra en institutionsform til en anden(jf. Den Røde Tråd ). Samtaler med barnets primære pædagoger i dagtilbuddet og skole/hjemsamtaler med lærerne i skolen. Fælles sociale arrangementer i dagtilbuddet og på skolen. De første iagttagelser og bekymringer for barnet/den unge Ved mistanke om vold eller andre overgreb er man forpligtet til at lave en Underretning (Se Beredskabsplan) I dagtilbuddet/skolen deles bekymringen med kolleger. LPmodellen anvendes eventuelt. Forældrene inddrages Ledelsen orienteres Pædagoger/lærere indbyrdes og mellem pædagoger/lærere og forældrene. Udarbejdelse af pædagogisk handleplan Pædagoger/lærere laver systematiske iagttagelser og indsamler oplysninger fra kolleger. Iagttagelser og bekymringer drøftes med forældrene. På baggrund af drøftelserne koordineres og samordnes det videre forløb. Der udarbejdes en pædagogisk handleplan og der kan fortsat arbejdes ud fra LP-modellen. Mellem forældrene og pædagoger/lærere. Opfølgning på den pædagogiske handleplan Pædagogerne/lærerne evaluerer handleplanen i samarbejde med forældrene og vurderer, om der er behov for at inddrage andre fagpersoner. Mellem forældrene og pædagoger/lærere. 7
8 Handleveje - Foregribende indsats Forløb Hvem gør hvad? Samarbejdet Inddragelse af eksterne samarbejdspartnere Dagtilbuddet retter henvendelse til Ressourceporten der i samarbejde med dagtilbuddet beslutter hvilken indsats, der skal gives. I skolen bringes sagen op på et koordinerende møde, hvor det besluttes hvilken indsats, der skal gives Dagtilbud, skole, PPR, sundhedsplejen, skole/dagtilbudsrådgiver eller andre fagpersoner knyttet til institutionen. Inddragende netværksmøde: Hvis det ikke lykkes at afhjælpe problematikken inden for dagtilbuddets/skolens egne rammer, indkaldes til et inddragende netværksmøde. Det aftales, hvem der er tovholder, samt hvem der gør hvad. Dagtilbud/skole, forældrene, repræsentanter fra netværket omkring barnet samt relevante fagpersoner i forhold til problemstillingen. 8
9 Handleveje - Indgribende indsats Forløb Hvem gør hvad? Samarbejdet Inddragende netværksmøde med sagsbehandler Hvis sagsbehandler efter en underretning beslutter, at der skal oprettes en social sag, og/eller der opstår behov for koordinering og/eller opfølgning i en eksisterende sag, kan sagsbehandler i samarbejde med skole eller dagtilbud indkalde til et inddragende netværksmøde omkring barnet. Forældrene, evt. bisidder for forældrene, repræsentanter fra netværket omkring barnet, sagsbehandler, dagtilbud/skolen, evt. relevante fagpersoner. 50 undersøgelse Og handleplan Sagsbehandler indhenter relevante oplysninger og udarbejder en 50 undersøgelse indenfor 4 mdr. Der udarbejdes i samarbejde med familien en handleplan, som beskriver indsatsen omkring barnet. Øvrige parter fortsætter indsatsen omkring barnet. Sagsbehandler sørger for at aftale med forældrene, hvorledes dagtilbud / skole informeres. Relevante fagpersoner og leverandør af indsatsen (fx kontaktperson, familiebehandler m.m.) Særlig indsats på baggrund af 50- undersøgelsen iværksættes. Sagsbehandler iværksætter indsats ud fra den handleplan, der er udarbejdet i forbindelse med 50-undersøgelsen. Dagtilbud/skolen understøtter med en pædagogisk eller undervisningsmæssige handleplan. Sagsbehandler, forældre, netværket og evt. barnet. Relevante fagpersoner og leverandør af indsatsen. Pædagoger/lærere og andre relevante fagpersoner. Indsats på tværs. Sagsbehandler koordinerer den tværfaglige indsats i forhold til familien. Familien, netværket, evt. barnet, relevante fagpersoner, leverandør af indsatsen. Opfølgning og afslutning af indsats Sagsbehandler følger op på indsats ud fra handleplan i samarbejde med barnet og forældrene. Der indhentes oplysninger til brug for vurdering om indsatsen skal genvurderes, der skal iværksættes nye tiltag og/eller indsatsen skal afsluttes. Ved indsatsens afslutning informerer sagsbehandler de involverede. Dagtilbud eller skole udformer en pædagogisk eller undervisningsmæssig handleplan. Sagsbehandler, forældre, netværk, evt. barnet, relevante fagpersoner, leverandør af indsatsen. Sagsbehandler, forældre, netværk, evt. barnet, relevante fagpersoner, leverandør af indsatsen. Pædagoger/lærere. 9
10 3. Vigtige signaler måske tegn på at noget er galt Børn og unges robusthed og reaktioner over for belastninger er forskellige. Selv om børn udviser samme reaktionsmønstre, kan årsagerne til reaktionerne være forskellige. Barnets belastning afhænger af risikofaktorernes styrke, varighed og barnet selv. De fleste, som udsættes for risikofaktorer, bliver ikke fejludviklede. Som regel forøges risikoen for fejludvikling først, når der forekommer 2-3 risikofaktorer. Nogle risikofaktorer har større betydning end andre. Se også Beredskab og handlevejledninger ved viden eller mistanke om krænkelser eller overgreb mod børn og unge Barnets samspil med andre Bliver påvirket/tiltrukket af uro fra omgivelserne. Uhensigtsmæssig social adfærd aggressiv, destruktiv, impulsstyret, raserianfald og manglende kontrol af vrede. Ændring i adfærd, som ikke kan henføres til almindelig udvikling. Isolation trækker sig fra fællesskabet eller bliver holdt ude af andre. Ukritisk kontaktsøgende barnet klæber til voksne. Uformåenhed kan ikke følge/være med. Meget fravær fra skolen. Vækst og påklædning (forsømmelse) Ikke alderssvarende vækst påfaldende udvikling i vægt og højde. Uhensigtsmæssig påklædning i forhold til årstiden. Forsømt hygiejne uvasket eller usoigneret Forsømt kost ekstrem sult. Virker eventuelt stærkt over/eller undervægtig. Mishandling Uforklarlige blå mærker eller brandsår. Kropsmærker efter afstraffelse - bid, rivemærker eller røde plamager. Barnets psykiske tilstand Usædvanligt frygtsom, angst, forskræmt, forstenet. Virker indelukket, depressiv, ulykkelig. Usædvanligt nedtrykt, apatisk, bedrøvet, mangler interesse og nysgerrighed over for omgivelserne. Klager over fysiske smerter (hoved- og/eller mavesmerter). Eksperimenterende adfærd Barnet har et forbrug af alkohol eller euforiserende stoffer, som kan mærkes i hverdagen. Kriminalitet/rapserier Seksualiseret adfærd, udfordrende påklædning o.lign. Seksuelle overgreb Påfaldende seksuel adfærd, f.eks. i lege. Umotiveret gråd angstreaktioner. Søvnløshed mareridt. Fysiske symptomer (f.eks. unaturlig rødmen, mærker eller underlivssmerter). Selvdestruktiv adfærd. Hjælpeløshed, passivitet, manglende selvværdsfølelse. Vedholdende tavs og indesluttet 10
11 Forældrene Misbrug f. eks, hvis forældrene gentagne gange møder påvirket op i institutionen. Ekstremt selvoptagethed fokus på sig selv frem for på barnet. Fysisk belastning, vold i familien. Psykisk belastning, sygdom og/eller arbejdsløshed. Social isolation Særligt for de 0-2 årige børn Anspændt eller passiv, tilbagetrukket Vanskeligt ved at regulere søvn, mad, opmærksomhed og stimulation. Udforskning af omverdenen uden at søge støtte og anerkendelse fra voksne. 11
12 4. Underretning Hvornår har jeg underretningspligt og hvordan laver jeg en underretning? Som fagperson har du skærpet underretningspligt (servicelovens 153) uanset hvad der er årsag til, at barnet eller den unge kan have behov for den særlige støtte efter servicelovgivningen. Der behøver altså ikke at være tale om vold, misrøgt eller omsorgssvigt. Som underretter skal du ikke foretage en vurdering af, om barnet eller den unge vil kunne opnå særlig støtte efter servicelovens regler. Det er sagsbehandlerne i Center for Børn og Families opgave. Skal du skrive en underretning, vil du være med til at kvalificere sagsbehandlerens efterfølgende arbejde, hvis du i underretningen informerer så meget som muligt om flg. 6 fokuspunker. Disse fokuspunkter indgår alle i en børnefaglig undersøgelse efter 50 i Servicelovgivningen. Hjælpespørgsmål hvis du skal skrive en underretning: Hvad er du bekymret for? Hvad gør barnet, som gør dig bekymret? Hvor ofte oplever du, at barnet reagerer på den måde, så du bliver bekymret? Hvem er indblandet i det, der gør dig bekymret? Hvor længe har du været bekymret? Har du tidligere reageret på dine bekymringer? Har du talt med barnet, om det du har set og hørt? Hvad sagde barnet? Har du talt med de involverede voksne, om det du har set/hørt? Hvad sagde de? Hvordan deltager de i problemløsningen? Hvordan er samarbejdet mellem dem og jer? Hvordan er forældrenes engagement i barnets hverdag? Hvordan påvirker det barnets udvikling og trivsel? Hvordan udvikler barnet sig? Hvordan trives barnet sig? Hvordan er barnets humør? (stabilt/svingende, temperamentsfuldt) Hvordan er barnets forhold til andre børn og voksne? (social, hjælpsom, afvisende, isolerer sig, krævende, provokerende) Hvad er barnets fritidsforhold? I Bornholms Regionskommune benyttes blanketten på regionskommunens hjemmeside, når der foretages en underretning. Her kan du også læse mere om, hvad du kan og skal gøre, hvis du er bekymret for et barn eller ung under 18 år. Underretningen sendes direkte til Center for Børn og Familie via selvbetjeningsløsningen. Dette betyder at underretninger ikke kan sendes direkte til den enkelte sagsbehandler i Center for Børn og Familie. Tilbagemelding til underretter Underretter vil, såfremt underretter er en fagperson, senest 6 hverdage efter en underretning modtage en kvittering for modtagelsen. Dernæst vil Center for Børn og Familie giver underretter besked om, hvorvidt underretningen har ført til undersøgelse efter 50 og/eller foranstaltning. Center for Børn og Familie kan herefter i tilfælde, hvor det skønnes relevant, orientere underretter om, hvilken type foranstaltning der er iværksat samt varigheden heraf. Hvis du er interesseret kan du læse mere om din underretningspligt her. 12
13 5. Akutte situationer Håndtering af akutte situationer kan være rigtig svær. Der er tale om børn, der er umiddelbart truet og hvor handling er uopsætteligt påkrævet. Det drejer sig om konkrete situationer, hvor forældrene af den ene eller anden grund ikke kan håndtere deres eget og barnets liv. Eksempler på akutte situationer: Hvis et barn f.eks. ikke bliver hentet i daginstitution og det ikke er muligt at få fat på forældrene. Hvis forældrene ved afhentning af barnet er så påvirkede af alkohol eller andre stoffer, at det er uforsvarligt at udlevere barnet til forældrene. Hvis et barn eller en ung viser tegn på, at der er øvet vold eller mishandling mod det. Hvis barnet eller den unge viser symptomer på at være udsat for seksuelle overgreb. I sådanne tilfælde skal du som fagperson vurdere, om det er nødvendigt straks at afværge, at der sker yderligere overgreb på barnet, f.eks. ved at bringe det i sikkerhed, anmelde sagen til politiet eller køre barnet på skadestuen. Handling i akutte situationer indenfor Center for Børn og Families telefontid Ved akutte og uopsættelige situationer indenfor centerets telefontid tages der telefonisk kontakt til Center for Børn og Familie, som herefter tager stilling til, hvad der videre skal foretages. telefontiden er: mandag fredag Center for Børn og Familie: Hvis det er nødvendigt at afværge, at der sket yderligere overgreb på barnet, f.eks. ved at sørge for, at barnet kommer på skadestuen, skal du samme dag rette henvendelse til Center for Børn og Familie. Det er så sagsbehandlers ansvar at tage vare på sagen og orientere forældrene, med mindre andet aftales. Som opfølgning på en mundtlig underretning skal der efterfølgende laves en skriftlig underretning, som sendes til Center for Børn og Familie: Se vejledning side 12 Handling i akutte situationer udenfor Center for Børn og Families telefontid Ved akutte og uopsættelige situationer udenfor centerets telefontid tages der telefonisk kontakt til: Bornholms Politi: Efter en konkret vurdering kan politiet inddrage rådighedsvagten i Center for Børn og Familie. Rådighedsvagten er bemandet med en sagsbehandler, som efter politiets henvendelse vil vurdere situationen sammen med politiet og tage stilling til det videre forløb. 13
14 6. Inddragende netværksmøder I det tværfaglige samarbejde imellem familier, netværk, dagtilbud, skoler og Center for Børn og Familier er netværksmøder vigtige. På netværksmøderne afdækkes såvel børn og unges vanskeligheder og problemstillinger som ressourcer og handlemuligheder i netværket og på skolen eller institutionen. Der koordineres og planlægges forløb med henblik på at forbygge, afhjælpe eller løse barnets vanskeligheder. I Bornholms Regionskommune holdes der to slags netværksmøder: 1. Hvor der ikke er deltagelse fra sagsbehandlerne. Det drejer sig om børn og familier fra de tre første kolonner i børnelinealen. 2. Hvor der er deltagelse fra sagsbehandler. Der drejer sig om børn og familier fra de to sidste koloner i børnelinealen. I Bornholms Regionskommune er udgangspunktet ved alle netværksmøder: Konkrete børn, konkrete problemstillinger og relevante netværks- og fagpersoner Guide til det gode netværksmøde Her kan du læse nogle gode råd når/hvis du planlægger at afholde et netværksmøde. Mødeindkaldelse Når du indkalder til et møde er det en god ide at gøre det skriftligt. I mødeindkaldelsen anbefales det at følgende fremgår: Mødestart / sluttidspunkt Mødedeltagere Formål med mødet Dagsorden med punkt om indgåede aftaler Mødeleder. På mødet skal I have udpeget en mødeleder. Mødeleder vil typisk være den person, som har indkaldt til mødet. Mødeleder sørger bl.a. for: At mødet afvikles indenfor den aftalte tidsramme At alle de indkaldte personer inddrages og høres At der hos alle mødedeltagerne er klarhed over hvem, der har hvilke opgaver. Tovholder. På mødet udpeger I også netværkets tovholder, hvis der ikke allerede er udpeget én. Tovholder vil typisk være klasselærer, stuepædagog, sagsbehandler. Tovholderen er den person, som er overordnet ansvarlig i forhold til at koordinere arbejdet omkring barnet og familien/netværket, igennem forløbet. 14
15 7. Tavshedspligt og videregivelse af oplysninger Du har tavshedspligt med hensyn til alle de fortrolige oplysninger om børn og unge og deres familier, som du kommer i besiddelse af igennem dit arbejde. Du skal altid forsøge at indhente et samtykke fra forældrene når du påtænker at afholde et møde, hvor forældrene ikke deltager, og hvor der skal udveksles oplysninger om barnet, den unge og familien. Samtykkeerklæring kan hentes i Kruse blanketsystem, Blanket nr. S-1613 Med Barnets reform er der nu i Servicelovens 49 a lempet for din tavshedspligt. Du har nu mulighed for at udveksle oplysninger på et netværksmøde, hvor det ikke er muligt at få samtykke fra forældrene, når det er nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Læs mere om muligheden i 49a her Servicelovens 49 a Skole, skolefritidsordning, det kommunale sundhedsvæsen, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Kun én gang Bestemmelsen i servicelovens 49 a giver kun mulighed for, at du kan drøfte en konkret bekymring eller problemstilling vedrørende et barn eller en ung uden samtykke fra forældrene én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan der dog afholdes et opfølgende møde Et opfølgende møde kan fx være aktuelt, hvis en problemstilling er sat som sidste punkt på dagsordenen, og fagpersonerne ikke når at blive færdige med drøftelsen. Et opfølgende møde kan desuden være aktuelt i tilfælde, hvor den første tværfaglige drøftelse viser, at der er behov for at inddrage yderligere fagpersoner fra SSD-samarbejdet. En ret ikke en pligt Servicelovens 49 a giver dig mulighed for at udveksle fortrolige oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde uden samtykke. Du er dog ikke forpligtet til at benytte dig af denne mulighed, hverken som myndighed eller som fagperson. 15
16 8. Særligt for forældre som ikke har samme bopæl I forældreansvarsloven er udgangspunktet at forældrene har fælles forældremyndighed. Men for de forældrepar, som ikke har fælles forældremyndighed, er der sket en udvidelse af orienterings- retten for den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden. Det betyder, at den forælder, der ikke har forældremyndigheden, har ret til at få oplysninger om barnets forhold fra skolen, børneinstitutioner og social- og sundhedsvæsenet samt private sygehuse, privat praktiserende læger og tandlæger. Forælderen skal selv henvende sig for at få oplysningerne. Forælderen kan ikke kræve at få oplysningerne skriftligt, medmindre det drejer sig om dokumenter, der i forvejen findes på papir om barnets forhold i skole og institution. Den af forældrene, der ikke har forældremyndigheden, har også ret til at få orientering om og at deltage i generelle sociale aktiviteter på barnets skole og institution. Det kan f.eks. være forældremøder (ikke forældrekonsultationer) og festlige begivenheder. Hvis du er interesseret Læs mere her vedrørende forældremyndighed Nyttige adresser og telefonnumre Alkohol- og misbrugsbehandlingen (voksne) Huset Lille Madsegade Rønne Center for Børn og Familie Ullasvej Rønne Telefonnummer: Telefontid: Mandag til fredag kl BUSK Er en rådgivningsgruppe med særlig viden om vold og overgreb. BUSK gruppen består af følgende personer: Centerchef: Vibeke Juel Blem , mobil: Leder af dagtilbud: Ann Rubæk-Nielsen , mobil: Leder af Myndighed og Tilsyn: Marianne Westergaard , mobil: Leder af Pladsanvisningen: Lis Christensen , mobil: Socialrådgiver: Eva Karlsen , mobil: Socialrådgiver: Lone Frederiksen , mobil: Psykolog: Marianne Jensen , mobil:
17 Psykolog: Lynn Hansen , mobil: Kriminalassistent: Karin Nielsen Politikommissær: Peter Jørgensen Konsulent: Anders Mortensen Center for Skole, Fritid og Kultur , mobil: PPR Ullasvej Rønne Telefonnummer: Skole- Dagtilbudsrådgivere Ullasvej 23 Rønne Dagtilbud: Iben Olsen. Telefonnummer: Kongeskær, Svartingedal, Rønneskolen afdeling Åvang, Peterskolen, Rønne Privatskole, Østerlars Friskole: Charlotte Gren Hansen. Telefonnummer: Rønneskolen afdeling Østre, Paradisbakkeskolen, Hans Rømer Skolen, Davidskolen: Jens Holm. Telefonnummer: klasse, Rønneskolen afdeling Søndermark, Svaneke Skole, Bornholms Frie Idrætsskole, Sydbornholms Privatskole: Lone Frederiksen. Telefonnummer: SSP-konsulent Dennis Lindholm Nielsen Telefonnummer: Åben anonymrådgivning Telefonisk henvendelse: Åbningstider: Mandag til torsdag , fredag
Tværfaglig håndbog. For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter
Tværfaglig håndbog For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter Børne- og Skolesekretariatet 6. reviderede udgave 2013 1 Indholdsfortegnelse Hvad er den tværfaglige
Læs mereGADEPLAN. Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI?
GADEPLAN Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI? Center for Børn og Familie 2 Målgruppe: Det gule team arbejder efter Servicelovens 11. Det er en forebyggelsesparagraf som åbner mulighed for at tilbyde familierelaterede
Læs mereBeredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge
Beredskabet i Bornholms Regionskommune Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 8.30-8.45 Kaffe/ brød og velkomst og præsentation af formålet med dagen V/Vibeke Juel Blem 8.45-9.15 Hvad er
Læs mereHANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING
HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING DRAGØR KOMMUNE Juni 2018 1 Indhold Indledning... 3 Læsevejledning... 4 Om overgreb... 4 Forebyggende indsatser... 5 Første skridt Vær opmærksom og ansvarsbevidst...
Læs mereselvværd er mere end velfærd
selvværd er mere end velfærd Udsatte børn og unge i Kolding Kommune 1 Til Fagpersoner ansat på skoler, daginstitutioner, dagplejen og Sundhedsplejen i Kolding Kommune Denne pjece indeholder oplysninger
Læs mereVejledning vedrørende underretning om børn og unge
Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330
Læs mereBallerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning
Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Beredskabsplan for Ballerup Kommune når der er mistanke om vold eller seksuelt overgreb på børn eller unge. Udarbejdet 1.11.2013 Redigeret ultimo 2015
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereUnderretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?
Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for
Læs mereGiv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.
Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan
Læs mereHandlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune
Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen
Læs mereBallerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge
Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige
Læs mereUnderretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp
Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk
Læs mereHandleguide. om underretninger
Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender
Læs mereEn fælles forståelsesramme om børn og unge
En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive
Læs mereVejledning til Dialogmøde.
Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen
Læs mereDialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.
Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,
Læs mereKvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS
Læs mereHANDLEGUIDE. om underretninger
HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...
Læs mereHandleguide en forebyggende og rettidig indsats over for børn og unge
SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN Handleguide en forebyggende og rettidig indsats over for børn og unge 4. november 2013 Acadre 13/17668 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning og disponering...
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereUnderretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung
Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens
Læs mereHandleguide og beredskabsplan
SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN Handleguide og beredskabsplan en forebyggende og rettidig indsats over for børn og unge Godkendt af Byrådet den 26. maj 2014 Acadre 13/16509 Indholdsfortegnelse
Læs mereBØRN OG UNGES SIGNALER
BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.
Læs mereRetningslinje. for håndtering af bekymrende fravær
Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig
Læs mereREGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT
REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis
Læs mereBørnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn
Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska
Læs mereUnderretningsguide. For fagpersoner. Center for Børn og Voksne
Underretningsguide For fagpersoner Center for Børn og Voksne November 2018 1 Denne underretningsguide henvender sig til dig, der arbejder med børn og unge i Hørsholm Kommune. I Underretningsguiden kan
Læs mereUnderretningsguide. for institutioner, skoler og andre fagfolk
Underretningsguide for institutioner, skoler og andre fagfolk Hvad skal du gøre før du underretter Børn og unge kan reagere forskelligt, når de har vanskeligheder. De samme trivsels- eller udviklingsproblemer
Læs mereSagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-
Læs mereEN FÆLLES FORSTÅELSESRAMME. Om børn og unge
EN FÆLLES FORSTÅELSESRAMME Om børn og unge FÆLLES VÆRKTØJER FORORD I Brønderslev Kommune har vi høje ambitioner for børn og unge. Det fordrer, at vi sammen skaber et sammenhængende børne- og ungeliv ved
Læs mereHandlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.
Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER
Læs mereCenter for Social Service
Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke
Læs mereRoskildemodellen. - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte?
Roskildemodellen - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte? 1 Indhold Forord side 3 Indledning side 4 Roskildemodellens indhold side 6 DEL 1 BEKYMRING FOR BARNET 1.1
Læs mereHandleguide til arbejdet med udsatte børn og unge. Web udgave. Familie og Forebyggelse
Handleguide til arbejdet med udsatte børn og unge Familie og Forebyggelse 2 Indhold Forord...5 Socialt udsatte børn...6 Baggrundsviden...6 Signaler og tegn...7 Handleveje...10 Den vanskelige samtale med
Læs mereSkabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,
Læs mereLæreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE
Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen
Læs mereTidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte
Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering
Læs mereNetværksmødet når familien og professionelle samarbejder
Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er
Læs mere131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7
131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv
Læs mereBirthe Hansen studienr Hold 7B6 PiO Pædagoguddannelsen i Odense Vejleder: Lone Sigurdson
studienr. 30488 Hold 7B6 PiO Pædagoguddannelsen i Odense Vejleder: Lone Sigurdson Afleveres den 26. Februar 2009 kl. 11 Antal tegn incl. mellemrum: 14.390 Indholdsfortegnelse: Indledning side 3 Afgrænsning
Læs mereUNDERRETNING UNDERRETNING
UNDERRETNING UNDERRETNING Vejledning til underretning Beskriv bekymringen Nogle tror, at det er et omfattende arbejde at skrive en underretning, men der er ingen krav til længde og ordvalg. Det vigtigste
Læs mereEgholmskolens omsorgsplan
Side 1 af 5 Egholmskolens omsorgsplan Denne handleplan skal opfattes som et "beredskab", der træder i kraft når en krisesituation indtræffer, eller et barn/voksen på anden måde er truet. Husk at det altid
Læs mereOplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen
Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereVold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden
Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke
Læs mereHandleguide ved overgreb
Handleguide ved overgreb Ishøj Kommune Handleguide ved overgreb 1 Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Ishøj Kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om hvordan overgreb mod børn og unge
Læs mereBeredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn
Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Sagsnummer 15/25331 11111111111515 Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet
Læs mereHVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD
HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.
Læs mereOplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning. (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE. Forvisitationen rolle og ansvar
Oplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE Forvisitationen rolle og ansvar Underretninger lovgivning, procedurer, den gode underretning
Læs mereBALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1
Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret
Læs mereHandleguide og beredskabsplan. En forebyggende og rettidig indsats over for børn og unge i Solrød Kommune
Handleguide og beredskabsplan En forebyggende og rettidig indsats over for børn og unge i Solrød Kommune Indhold Forord 4 Indledning og disponering 5 Del 1: Det første skridt bekymringen 6 Hvad er dit
Læs mereBEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING
kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse
Læs mereBeredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge
Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere
Læs mereSagsgange og handleguides for dagplejen.
Sagsgange og handleguides for dagplejen. Brugen af trivselsskemaerne er et led i den tidlige forebyggelse og indsats som Vejen Kommune har stort fokus på. Vejen Kommunes definition på forebyggelse opdeles
Læs mereRetningslinjer for indgriben på baggrund af underretninger
Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for børnefamilier med særlige behov NOTAT Retningslinjer for indgriben på baggrund af underretninger Dato: 16-05-2007 Sagsnr.: 312815 Dok.nr.: 1877420 Socialforvaltningen
Læs mereIndholdsfortegnelse: Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. bekymring mistanke - viden. Indledning... s. 2
Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke eller konkret viden.. s. 3 Baggrundsteamet... s. 4 Handleguide... s. 5 bekymring mistanke - viden Pjecen er udgivet af Skive Kommune Torvegade
Læs mereU N D E R R ET NINGER
U N D E R R ET NINGER Louise Jensen Skolesocialrådgiver Supervisor Lars Jonasson Kriminolog Psykoterapeut Glostrup Kommune HVAD SKAL VI TALE OM I DAG: Præsentation af os og programmet Stoledans Tip en
Læs mereEN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND
EN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND ALKOHOL? SKILSMISSE? Seksualitetsforvirring? Vold? Præstationsangst? HASH? ENSOMHED? FREMTIDEN? Mobning? STUDIEPRES? DØDSFALD? Spiseforstyrrelser?
Læs mereSeksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012
Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Formål Skolens har først og fremmest brug for en seksualpolitik for at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb, men også for give personalet på skolen
Læs mereNotat om underretninger i børnesager
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen 8. maj 2012 Margit Tang Møller Notat om underretninger i børnesager På landsplan er der en stor stigning i antal underretninger. Dette vurderes af eksperter i familiesager
Læs mereUNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.
UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.
Læs mereHAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP
Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn
Læs mereKvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard
Læs merePlan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune
Læs mereBeredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.
Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal
Læs mereUNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE
UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE Til brug for offentligt ansatte og andre med særlige ansvar over for børn og unge. Når du under dit arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at
Læs mereHANDLEGUIDE VED OVERGREB
HANDLEGUIDE VED OVERGREB Ishøj Kommune Handleguide ved overgreb 1 Indhold Indledning... 2 Definition på overgreb... 3 Er du i tvivl?... 4 Tavshedspligt... 4 Overgreb begået af forældrene... 5 Overgreb
Læs mereHANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE
HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Underretningspligt:... 4 2.1. Underretning bør ske:... 4 2.2. Underretning
Læs mereTavshedspligt og samarbejde
10-09-2013 side 1 Tavshedspligt og samarbejde Anders Larsen Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt 10-09-2013 side 2 Organisatorisk og juridisk ramme for arbejdet viden om hvilke juridiske
Læs mereUnderretninger er udtryk for omsorg
Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,
Læs mereEn tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps
Trygge rammer for børn og unge En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med spejder. Denne vejledning er derfor
Læs mereKære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning.
1 Januar 2011 Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. Børn og Unge vil gerne præcisere, at hvis du ved forebyggende og tværfagligt
Læs mereHANDLEGUIDE VED OVERGREB
HANDLEGUIDE VED OVERGREB Ishøj Kommune Handleguide ved overgreb 1 Indhold Indledning... 2 Definition på overgreb... 3 Er du i tvivl?... 4 Tavshedspligt... 4 Overgreb begået af forældrene... 5 Overgreb
Læs mereTrivsels- og. Tidlig indsats og forebyggelse. 0-5 år
Trivsels- og bekymringsguide Tidlig indsats og forebyggelse 0-5 år VURDÈR DIN BEKYMRING September 2016 Indhold s. 3 Indikatorer for Spædbørn s. 4 Indikatorer for Småbørn s. 5 Huskeliste Indsatser i 1.
Læs merePÆDAGOGISK. Værd at vide. Om underretninger
PÆDAGOGISK Værd at vide Om underretninger Indhold Hvorfor denne guide? 3 7 gode råd 4 Du har skærpet underretningspligt 6 Det siger loven 7 Opfølgning på underretningen 8 Direkte underretning til Ankestyrelsen
Læs mereMultikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for,
Multikorps Formål Formålet med multikorpset er, at aktivt fremme den forebyggende indsats ved en tidligere indsats rettet mod det enkelte barn og den enkelte familie. Hvilket behov hos familien skal tilbuddet
Læs mereUdsat eller sat ud? Far, hvor kan den vide, at det er den, der er i bur? (Storm P. 1940) 18. maj 2011 Lektor Anne Birthe Due Bendixen, cand.pæd.
Udsat eller sat ud? Far, hvor kan den vide, at det er den, der er i bur? (Storm P. 1940) 1 Workshop 2 oversigt oplæg/dialog og diskussion Hvem er de udsatte børn? Definition Fakta fra SFI Børn i sociale
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING
BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING INDLEDNING Børn med bekymrende skolefravær skal hjælpes. Bekymrende fravær fra skolen er et fælles problem. Det er ikke alene den enkeltes elevs, families eller
Læs mereDet er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.
Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge
Læs mereNæstved Kommune. Team Holsted
Næstved Kommune Team Holsted Om arbejdet i Team Holsted Teamet er et konsultativt forum, der med sparring, rådgivning og vejledning hjælper med at anvise mulighederne for yderligere hjælp i forhold til
Læs mereBeredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i
Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt
Læs mereBekymringsbarometeret
Bekymringsbarometeret Børn i trivsel Børn i faldende trivsel Børn i sårbare positioner Børn i udsatte positioner Børn der er truet i sundhed og udvikling Farvekode i skema Ingen bekymring. Bekymring løses
Læs mereBørn- og Familieafdelingen Assens Kommune. Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm
Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune Til: Fra: Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm Dato: 12. oktober 2012 Overgrebspakken Socialministeriet
Læs mereBeredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn
Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde
Læs mereBeredskabsplan og handlevejledning Marts Kort udgave
Beredskabsplan og handlevejledning Til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold eller seksuelle krænkelser af børn og unge Marts 2019 - Kort udgave Kolding Kommune Dette er
Læs mereHelhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år
Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år 13 18 (23) år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Formål: Familier med børn i alderen 3 12 år - forankret i
Læs mereHandleguide. om underretninger
Handleguide om underretninger 1 indhold Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...
Læs mereStandard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge
Læs mereTak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden
Underretningsguide Hvad skal du gøre, når du får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung udsættes for fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb eller af andre grunde har behov for
Læs mereHerlev Kommunes beredskabsplan ved mistanke om vold eller seksuelle overgreb på børn og unge i alderen 0-18 år
Herlev Kommunes beredskabsplan 2019 2023 ved mistanke om vold eller seksuelle overgreb på børn og unge i alderen 0-18 år April 2019 Indhold Om beredskabsplanen...3 Lovgrundlag...3 Om børnesamtaler...3
Læs mereSÅDAN ER VI ORGANISERET
SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil
Læs mereHANDLEVEJLEDNING FOR HÅNDTERING AF OVERGREB
HANDLEVEJLEDNING FOR HÅNDTERING AF OVERGREB til pædagogisk personale på døgn- og dagbehandlingsinstitutioner i BCH ved mistanke eller viden om overgreb af seksuel eller voldelig karakter fra andre unge/forældre/
Læs mereOVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD
OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem
Læs mereTryghedsvejledning 4H
Tryghedsvejledning 4H Trygge rammer for børn og unge. En vejledning til ledere i 4H Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med 4H. Denne vejledning er derfor målrettet
Læs mereRetningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år.
Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Indledning: Kerteminde kommune har udviklet et beredskab, som dels består af et specialistteam
Læs mereProgram for temadagen
Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs
Læs mereHANDLEVEJLEDNING FOR HÅNDTERING AF OVERGREB (- en del af SOF s Beredskabsplan)
HANDLEVEJLEDNING FOR HÅNDTERING AF OVERGREB (- en del af SOF s Beredskabsplan) til pædagogisk personale på døgn- og dagbehandlingsinstitutioner i BBU ved mistanke eller viden om overgreb af seksuel eller
Læs mereHVAD GØR VI, HVIS OMSORGEN SVIGTER, ELLER ET BARN HAR BRUG FOR SÆRLIG STØTTE?
Roskilde modellen HVAD GØR VI, HVIS OMSORGEN SVIGTER, ELLER ET BARN HAR BRUG FOR SÆRLIG STØTTE? a 1 R O S K I L D E KO M M U N E a 1 side 1 2 6 6 8 10 13 14 16 17 19 20 22 24 25 26 30 30 34 35 39 40 indhold
Læs mere