NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN
|
|
- Karina Lauridsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN - en handlevejledning for tidlig indsats KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen
2 Indhold Forord 4 Hvem bør kende denne handlevejledning? 5 Tegn på at et barn ikke trives 6 Sådan gør du, når et barn ikke trives 7 Procedure når du er bekymret for et barn 7 Forældresamarbejdet 7 Tværfaglige grupper 10 Hvornår kan du bruge den tværfaglige gruppe? 10 Hvem er med i den tværfaglige gruppe? 10 Henvendelse til de tværfaglige grupper 11 Støttepædagog 12 Hvad er støttepædagogisk indsats? 12 Ansøgning om støttepædagogisk indsats 13 Støttepædagogiske handleplaner 13 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 14 Indstilling til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 14 Hvad skal der stå i en indstilling? 14 Pædagogisk psykologisk vurdering 15 2
3 Underretning til Børnefamilieenheden 16 Underretningspligten 16 Sådan underretter du 16 Hvad skal der stå i en underretning? 17 Hvad gør Børnefamilieenheden, når de modtager en underretning? 18 Opfølgning på en underretning 18 Akutte situationer 20 Pludseligt opståede kriser 20 Vold og overgreb 20 Tavshedspligt og videregivelse af oplysninger 21 Videregivelse af oplysninger inden for samme forvaltningsmyndighed 21 Videregivelse af oplysninger til anden forvaltningsmyndighed 21 Opdeling af forvaltningsmyndigheder i Københavns Kommune 21 Skemaer 23 Litteratur 24 Børnelinealen 26 3
4 Forord I Københavns Kommune skal alle børn og unge have et godt liv med mulighed for at udvikle de evner og ressourcer, de har. Københavns Kommunes Børne- og Ungepolitik fastslår, at vi skal skabe de bedst mulige vækstbetingelser for børn og unge i København. Derfor har vi fokus på, at børn og unge, der har behov for støtte, får den så tidligt som muligt. Denne handlevejledning er til dig, der er ansat i Københavns Kommune, og som dagligt har kontakten og samværet med børn og unge i de københavnske skoler, institutioner og fritidstilbud. Handlevejledningen beskriver, hvad du og dine kollegaer skal være opmærksomme på, hvis et barn ikke trives i institutionen, skolen og dagligdagen, hvordan I skal reagere, og hvordan I kan tilrettelægge en særlig indsats over for disse børn og unge i institutionen, fritidstilbuddet og på skolen. Københavns Kommunes overordnede værdigrundlag om respekt, tillid, dialog og ligeværdighed er udgangspunktet for, hvordan vi tilrettelægger særlig støtte. Det indebærer bl.a., at det altid skal ske i samarbejde med forældrene, og at støtten så vidt muligt gives i nærmiljøet, så barnet eller den unge kan gå i den lokale institution eller skole og benytte sig af de lokale fritidstilbud. Vi håber, at denne vejledning kan være til inspiration og give klare rammer for jeres arbejde med at sikre en tidlig indsats til børn og unge med særlige behov. Med venlig hilsen Anne Vang Børne- og Ungdomsborgmester Mikkel Warming Socialborgmester 4
5 Hvem bør kende denne handlevejledning? Handlevejledningen for tidlig indsats henvender sig til dig, der er ansat i Københavns Kommune, og som i dit arbejde dagligt har kontakt og samvær med børn og unge. Det er bl.a. pædagoger, dagplejere, lærere, sundhedsplejersker og socialrådgivere, men også andre af kommunens ansatte, som f.eks. sygeplejersker, læger og tandlæger, der ikke er ansat på en institution eller skole. Vejledningen beskriver, hvordan du skal handle, hvis du oplever, at et barn eller en ung ikke trives i sin institution, skole og dagligdag, og derfor har behov for en særlig indsats. Den beskriver bl.a., hvordan du skal handle, hvis samarbejdspartnere i kommunen skal inddrages i forhold til at støtte barnet eller den unge. Bagerst i handlevejledningen finder du Børnelinealen. Når du oplever, at et barn ikke trives, kan du placere din bekymring for barnet på linealen. Placeringen hjælper dig med at vurdere, om barnets vanskeligheder kan klares i det daglige rum, eller om de kræver en særlig indsats. Du kan finde handlevejledningen og Børnelinealen på der guider både borgere og fagfolk, når de bliver bekymret for et barn. 5
6 Tegn på at et barn ikke trives Alle, der arbejder med børn og unge i Københavns Kommune, har et særligt ansvar over for de børn og unge, de møder i deres daglige virke. Det betyder, at du som ansat, skal have opmærksomheden rettet mod de børn og unge, der på forskellige måder udsender signaler om, at de ikke trives. Det er vigtigt, at du tager barnets eller den unges faldende trivsel alvorligt og indleder en tidlig forebyggende indsats med henblik på, at barnet eller den unge skal få det bedre. Listen her på siden indeholder en række symptomer, der kan være tegn på, at et barn har brug for særlig støtte. Vær opmærksom på, at listen består af eksempler og derfor ikke er udtømmende. Kropslige reaktioner kan være: mavepine kvalme svimmelhed hovedpine søvnproblemer ufrivillig vandladning neglebidning problemer med at spise. Følelsesmæssige reaktioner kan være: manglende relation til andre børn og voksne vrede, aggression og raseriudbrud manglende evne til at opleve glæde, meget grædende koncentrationsbesvær manglende initiativ angst og tvangstanker barnet eller den unge er indesluttet og apatisk. Andre tegn: manglende sproglige kompetencer indlæringsvanskeligheder pludselig ændring i barnets eller den unges adfærd at barnet eller den unge selv beder om hjælp stort fravær fra daginstitution eller skole uden forklaringer blå mærker eller andre fysiske tegn barnet eller den unge overtager forældrenes forpligtelser overdreven tilpasning. Børnelinealen bagerst i pjecen kan hjælpe dig med at placere din bekymring og vurdere, om situationen kan klares i det daglige rum eller kræver en særlig indsats. 6
7 Sådan gør du, når et barn ikke trives Når en bekymring opstår, er det vigtigt, at du så tidligt som muligt tager hånd om problemet sammen med dine kollegaer, din leder og barnets forældre, så I sammen kan afhjælpe symptomerne og forhindre dem i at udvikle sig yderligere. En tidlig og fælles indsats giver jer bedre muligheder for at støtte barnet eller den unge til at komme ind i en god udvikling. Procedure når du er bekymret for et barn Skemaet på næste side beskriver den almindelige sagsgang for, hvordan I skal handle i din institution, skole eller fritidstilbud, når du bliver opmærksom på, at et barn eller en ung har brug for særlig støtte. Faserne 1-4 beskriver, hvordan I skal handle, hvis I vurderer, at I selv kan løse problemet i samarbejde med forældrene. Fase 1 til 4 skal forløbe i et samarbejde med din leder. Fase 5-6 beskriver muligheden for at kontakte støttepædagogteamet, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Børnefamilieenheden, hvis I vurderer, at barnets eller den unges vanskeligheder ikke kan håndteres inden for institutionens, fritidstilbuddets eller skolens egne rammer. Under alle faserne kan du altid få rådgivning og støtte til en tværfaglig og helhedsorienteret indsats og til at håndtere kontakten med forældrene. Du kan søge konsultativ støtte og rådgivning hos f.eks. den tværfaglige gruppe, den pædagogiske konsulent, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, støttepædagogteamet, sundhedsplejersken, den kommunale børnelæge, etnisk konsulentteam, UU-vejlederen eller Børnefamilieenheden. Forældresamarbejdet Forældre og familie er nøglepersoner i børn og unges liv. De er dem, der kender børnene bedst, og de er ofte den vigtigste ressource til at forandre og udvikle børn og unges hverdag i en positiv retning. Derfor er det vigtigt, at du og dine kollegaer inddrager forældrene fra starten, når I bliver bekymrede for deres barn, og at I vedholder kontakten med forældrene og inddrager dem aktivt undervejs i processen. Hvis du synes, det er svært at henvende dig til forældrene om din bekymring, så husk, at hvis du er bekymret for deres barn, så er forældrene det som regel også. I langt de fleste tilfælde vil forældrene endda være taknemmelige for, at du reagerer og handler på bekymringen. 7
8 Faser 1. Du iagttager tegn på, at noget kan være galt, eller at barnet ikke trives. Hvem gør hvad Del bekymringen med en kollega og/eller din leder. Brug f.eks. Børnelinealen bagerst i pjecen til at drøfte og placere jeres bekymring for barnet. Du skal altid have din leders støtte, før du går videre med en handling i forhold til din bekymring. Husk at inddrage forældrene allerede i denne fase. 2. Lav et udkast til en pædagogisk handleplan for barnet. Dokumentér bekymringen ved at iagttage barnets særlige behov, ressourcer, vanskeligheder og relationer i det miljø, barnet befinder sig i. Inddrag evt. også viden fra andre kollegaer, som har kontakt til barnet. Udarbejd et udkast til en pædagogisk handleplan, som beskriver forslag til en tidlig indsats. Den pædagogiske handleplan skal fungere som et brugbart redskab gennem hele indsatsen. Derfor skal du løbende registrere barnets udvikling i handleplanen. 3. Hold et møde med forældrene. Der bør ikke gå mere end 4 uger, fra bekymringen opstår, til forældrene inddrages ved et møde. Arrangér et møde med forældrene og andre relevante voksne omkring barnet, hvor du informerer om dine iagttagelser og orienterer om forslaget til en pædagogisk handleplan. Mødet skal så vidt muligt slutte med, at I beskriver fælles mål for det videre arbejde. Initiativerne, som I har beskrevet i den pædagogiske handleplan, iværksættes. Der bør maksimalt gå 3 måneder, fra I har indgået aftale om en særlig indsats, til I følger op på indsatsen omkring barnet. 4. Revidér evt. den pædagogiske handleplan. Revidér evt. handleplanen på baggrund af mødet med forældrene, og iværksæt initiativer, som følges op med løbende evalueringer. Hvis barnet er kommet ind i en positiv udvikling, skal I vurdere, hvorvidt og hvornår indsatsen skal stoppe. 8
9 Faser 5. Hvis problemet ikke er løst med indsats alene fra din institution eller skole. Hvem gør hvad Overvej, om der skal sendes en ansøgning om støttepædagog (se side 12) eller en indstilling til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning med henblik på at få en vurdering af barnets behov (se side 14). Vurdér, om der skal foretages en underretning til Børnefamilieenheden (se side 16). Husk at forældrene altid bør inddrages i beslutningen om at inddrage samarbejdspartnere i kommunen. 6. Videre forløb Hvis Støttepædagogteamet, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller Børnefamilieenheden vurderer, at der skal iværksættes særlig støtte, skal anvisningerne fra de pågældende indarbejdes i jeres handleplan for barnet. Børnefamilietenheden kan dog kun videregive anvisninger, hvis forældrene har samtykket. Husk at en underretning til Børnefamilieenheden ikke udelukker en samtidig indstilling til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller ansøgning om støttepædagog og omvendt. at gøre løbende status på din bekymring for barnets udvikling. Du kan med fordel tage udgangspunkt i Børnelinealen bagerst i pjecen. at jeres egen indsats med barnet skal fortsætte, selvom I har ansøgt om støttepædagog, indstillet til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller underrettet Børnefamilieenheden. Jeres indsats skal også fortsætte uanset udfaldet af en ansøgning, indstilling eller underretning. 9
10 Tværfaglige grupper De tværfaglige grupper tilbyder rådgivning til alle, der arbejder professionelt med børn og unge i Københavns Kommune. Der er tværfaglige grupper i alle otte distrikter i kommunen. De tværfaglige grupper skal sikre, at støtten til børn og unge ydes tidligt og sammenhængende, herunder at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægelig, social, pædagogisk, psykologisk og anden fagkundskab. Hvornår kan du bruge den tværfaglige gruppe? Du kan søge rådgivning fra den tværfaglige gruppe i jeres distrikt, når det vil være gavnligt at få belyst problemstillingerne fra flere faglige vinkler. Den tværfaglige gruppe giver råd og vejledning til, hvordan du og dine kollegaer skal håndtere en bekymring for et barn eller en ung. Det kan f.eks. være forslag til forebyggende tiltag i dagtilbuddet, skolen eller fritidstilbuddet, brug af pædagogiske redskaber, underretning til Børnefamilieteenheden mv. Den tværfaglige gruppe kan også hjælpe med at udforme en vejledende pædagogisk handleplan. Du kan henvende dig med alle former for bekymringer i den tværfaglige gruppe. Det kan f.eks. være pludselig ændring i adfærd, udviklingsproblemer, bekymrende fravær, tvivl om forældreomsorg, mobning, spiseforstyrrelser, hyperaktivitet eller passivitet mv. Hvem er med i den tværfaglige gruppe? De tværfaglige grupper er sammensat af fagpersoner fra Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen og består bl.a. af sagsbehandlere fra Børnefamilieenhederne, sundhedsplejersker/kommunallæger, psykologer fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og pædagogiske konsulenter. Herudover er det muligt at indkalde andre relevante faggrupper ad hoc. 10
11 Henvendelse til de tværfaglige grupper Når du ønsker at drøfte en sag i den tværfaglige gruppe, skal du henvende dig til tovholderen for den tværfaglige gruppe i jeres distrikt. Inden mødet skal du udfylde et henvisningsskema, der giver et kort rids over sagens indhold og karakter. Når du udfylder henvisningsskemaet bør du overveje, om du vil fremlægge din bekymring alene eller sammen med en kollega. Du bør også overveje, om forældrene skal inviteres til at deltage i mødet med den tværfaglige gruppe. Vær opmærksom på, at du kun kan drøfte konkrete sager med samtykke fra forældrene. Uden forældrenes samtykke til videregivelse af oplysninger kan sagen kun drøftes som en anonym problemstilling. Find henvisningsskema, samtykkeerklæring og kontaktoplysninger til den tværfaglige gruppe på under Guide til fagfolk. 11
12 Støttepædagog Støttepædagogisk indsats gives til børn og unge under 18 år, der har behov for støtte i dag-, fritids- eller klubtilbud for at kunne trives og udvikle sig. Det kan f.eks. være børn og unge, der har svært ved at indgå i fællesskabet. Hvad er støttepædagogisk indsats? Den støttepædagogiske indsats kan have forskellig karakter, afhængigt af de vanskeligheder den skal afhjælpe. Den støttepædagogiske indsats kan bl.a. være: at institutionen får bevilget et antal støttetimer, som varetages af en støttepædagog fra distriktets støtteteam. Institutionen kan også selv ansætte en støttepædagog. I så fald får institutionen opskrevet sit budget. et pædagogisk observationsforløb med henblik på at kortlægge barnets vanskeligheder og udforme en vejledning til barnets pædagoger. Observationsforløbet udføres af en støttepædagog eller lignende fagperson. et supervisionsforløb, der f.eks. kan være en etablering af særlige småbørnsgrupper, hvor der tilknyttes faste støttepædagoger. et kursustilbud til barnets pædagoger. Kurset kan f.eks. handle om metoder til at håndtere barnets vanskeligheder. 12
13 Ansøgning om støttepædagogisk indsats Det er kun barnets dag-, fritid- eller klubtilbud, der kan søge om støttepædagogiske foranstaltninger til et barn. Distrikternes visitationsudvalg behandler ansøgninger om støttepædagog og foretager på baggrund af ansøgningen en individuel vurdering af barnets behov. Visitationsudvalget behandler ansøgninger to til fire gange årligt. Akutte ansøgninger behandles dog så hurtigt som muligt. Støttepædagogiske handleplaner Hvis jeres institution får bevilget støtte, skal der udarbejdes en støttepædagogisk handleplan. I får tilsendt et skema til handleplan sammen med bevillingen. Overvejelser fra ansøgningen skal inddrages i den støttepædagogiske handleplan. Støttepædagogen og din leder er ansvarlig for at udarbejde og følge op på handleplanen. Inden I søger om støttepædagogressourcer, anbefales det, at I kontakter støttepædagogteamet i jeres distrikt, der kan rådgive om handlemuligheder og ansøgning. Ansøgningen skal indeholde jeres overvejelser over, hvordan støttetimerne skal bruges. I skal desuden vedlægge relevante bilag, f.eks. udtalelser fra speciallæge, psykolog og lignende samt institutionens observationer og beskrivelser af barnet. Det er vigtigt, at I udfylder alle punkter i skemaet. Find skema til ansøgning om støttepædagog på under Guide til fagfolk. Her kan du også finde Vejledning til støtteforanstaltninger i dagtilbud, fritidshjem og KKFO. Husk at det altid er en god idé at samarbejde med barnets forældre om ansøgningen for at styrke den fælles og helhedsorienterede indsats. at barnets forældre skal gennemlæse, eventuelt kommentere ansøgningen og underskrive ansøgningen. at inddrage forældrene i arbejdet med den støttepædagogiske handleplan. 13
14 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Pædagogisk Psykologisk Rådgivning tilbyder bl.a. specialpædagogisk bistand og foretager pædagogisk psykologiske vurderinger. Specialpædagogisk bistand kan f.eks. være råd og vejledning til pædagoger, lærere og forældre om relevante muligheder for at afhjælpe barnets vanskeligheder. En pædagogisk psykologisk vurdering skal sikre, at barnet får netop den støtte, det har behov for. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning giver med udgangspunkt i vurderingen anbefalinger til tiltag, I kan iværksætte. En anbefaling kan f.eks. være, at der bør iværksættes specialundervisning. Specialpædagogisk bistand eller specialundervisning gennemføres som udgangspunkt på barnets egen institution eller skole. Det kan dog være nødvendigt, at barnet overflyttes til en anden institution eller skole, hvis der ikke findes et relevant institutions- eller undervisningstilbud inden for hjemskolen eller -institutionen. Find indstillingsskema og kontaktoplysninger til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning på under Guide til fagfolk. Skolelederen kan iværksætte specialpædagogisk bistand med øjeblikkelig varsel, hvis et barn har akut behov. I disse tilfælde skal din leder efterfølgende tage kontakt til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Skolederen kan i enkelte fag iværksætte specialundervisning, uden at der foreligger en pædagogisk psykologisk vurdering, hvis forældrene er enige i beslutningen. Indstilling til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Det anbefales, at du eller din leder altid kontakter Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og drøfter problemstillingen, inden I sender en indstilling. Ofte kan eventuelle vanskeligheder afhjælpes tidligt via råd og vejledning samt supervision fra ansatte i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Andre gange skal der gennemføres en pædagogisk psykologisk vurdering. Hvad skal der stå i en indstilling? Det er vigtigt, at I nøje beskriver barnets ressourcer, kompetencer og vanskeligheder og de faktorer, som virker henholdsvis fremmende og fastholdende i forhold til barnets udvikling. Når du og din leder indstiller et barn til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, forventes det, at jeres egne handlemuligheder er opbrugte. Derfor skal I beskrive i indstillingen, hvad I hidtil har gjort for at afhjælpe vanskeligheder- 14
15 ne, hvordan det har virket, og hvilken effekt tiltagene har haft. Eksempler på forudgående tiltag i institutionen eller skolen: særlig støtte i en periode omrokering af grupper pædagogiske inkluderende tiltag, der retter sig mod at afhjælpe barnets specifikke vanskeligheder undervisningsdifferentiering brug af holddannelse samtaler og samarbejde med forældre inddragelse af sundhedsplejen, pædagogiske konsulenter, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller vejledning m.m. fra den tværfaglige gruppe. Husk at indstillingen altid skal ske i samarbejde med forældrene og altid gennem din leder. Forældrene kan bidrage med nødvendige oplysninger i beskrivelsen af barnets vanskeligheder, og deres medvirken er afgørende for institutionens eller skolens muligheder for at tilgodese barnets særlige behov. Hvis forældrene ikke kan tilslutte sig, at der laves en indstilling, skal din leder afgøre, om det er nødvendigt at lave en indstilling. Pædagogisk psykologisk vurdering På baggrund af den pædagogisk psykologiske vurdering stiller Pædagogisk Psykologisk Rådgivning forslag til tiltag, der kan støtte op om barnets videre udvikling. Hvis Pædagogisk Psykologisk Rådgivning vurderer, at der ikke bør iværksættes specialpædagogisk bistand eller specialundervisning, stiller de et forslag om, hvordan I kan imødekomme barnets særlige behov i institutionen eller skolen. Hvis Pædagogisk Psykologisk Rådgivning vurderer, at der bør iværksættes specialpædagogisk bistand eller specialundervisning, stiller de et forslag om formen, omfanget og indholdet af denne. Forslaget sendes skriftligt til din leder samt til forældrene. Din leder orienterer lærere, pædagoger og andre, der har medvirket ved indstillingen eller har behov for informationen. Hvis Pædagogisk Psykologisk Rådgivning vurderer, at der skal iværksættes en støttepædagogisk indsats i form af støttetimer, skal I ansøge om støttepædagog (se side 12). Din leder afgør, om der skal iværksættes støtte og i givet fald hvilken støtte, der skal iværksættes. Afgørelsen skal begrundes, og den skal foreligge skriftligt. Din leder skal desuden orientere barnets forældre om deres klagemuligheder. 15
16 Underretning til Børnefamilieenheden Når du er bekymret for et barn, kan der være mange ting, der holder dig tilbage fra at reagere. Hvis din intuition fortæller dig, at der er grund til at være bekymret, er det vigtigt, at du handler. En underretning er udtryk for omsorg, og det er vigtigt, at du ikke af misforstået hensyn til forældrene undlader at gå videre med din bekymring. Hvis du er i tvivl, om du skal underrette, kan du altid kontakte Børnefamilieenheden for at få råd og vejledning. Du kan også forinden have drøftet din bekymring i den tværfaglige gruppe (se side 10). Hvis du får mistanke om seksuel eller voldelig krænkelse, grov omsorgssvigt eller andet, hvor barnets tarv er alvorligt truet, skal du omgående kontakte Børnefamilieenheden eller Den Sociale Døgnvagt. Se mere under afsnittet Akutte situationer på side 20. Underretningspligten Alle borgere har pligt til at underrette myndighederne, hvis de møder børn, der er udsat for omsorgssvigt eller overgreb. Som fagperson har du skærpet underretningspligt, der går forud for din tavshedspligt. Den skærpede underretningspligt betyder, at du har pligt til at reagere alene på baggrund af en formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Du skal underrette Børnefamilieenheden, hvis du vurderer, at et barn eller en ung viser tegn på mistrivsel, omsorgssvigt eller på anden vis er truet i sin udvikling i en sådan grad, at det ikke kan klares med den hjælp, som dit arbejdssted normalt kan trække på. Sådan underretter du Det anbefales, at du så tidligt som muligt inddrager og samarbejder med familien. Forældre vil som regel deres børn bedste, og støtten til barnet bliver bedst, hvis du samarbejder med familien. Find skema til underretning på bekymret under Guide til fagfolk. Skemaet kan også fås hos den lokale Børnefamilieenhed. En underretning angives som udgangspunkt skriftligt til Børnefamilieenhed i den bydel, hvor barnet bor. Inden du sender underretningen til Børnefamilieenhed, kan du holde et møde med forældrene, hvor du lader dem gennemgå underretningen og giver dem mulighed for at kommentere. Underretningen udleveres til forældrene inden mødet. Hvis forældrene er uenige i underretningen, skal du orientere dem om, at du ikke ændrer i underretningen, men at du tilføjer eller vedlægger deres kommentarer. Overvej, om det er relevant at have en kollega eller din leder med til samtalen. Hvis din leder er med ved 16
17 samtalen, er det hendes/hans opgave at formidle de svære ting til forældrene, så du fortsat kan opretholde den gode kontakt til dem. Hvad skal der stå i en underretning? I underretningen skal der være fokus på de vanskeligheder, men også ressourcer, der har med barnets udvikling, adfærd, trivsel og relation til forældrene at gøre. Eksempler på vigtige forhold, der kan beskrives i en underretning: Intellektuel tilstand Er barnets udvikling alderssvarende? Kan barnet planlægge aktiviteter, koncentrere sig, forstå og udtrykke sig? Følelsesmæssig tilstand Er barnet glad, mut, vred, angstfyldt? Hvordan er barnets selvtillid og selvværd? Evnen til at indgå i sociale relationer Hvordan er barnets tilknytning til forældrene? Er barnet tillidsfuldt, konfliktfyldt, klæbende, fravælgende i forhold til voksne og/eller andre børn? Fysisk tilstand Hvordan er barnets grov- og finmotoriske udvikling? Hvordan er barnets generelle fysiske udvikling? Ring for at komme i kontakt med Børnefamilieenheden. Her skal du spørge efter en socialrådgiver fra Børnefamilieenheden i den bydel, hvor barnet bor. Uden for normal åbningstid skal du kontakte Den Sociale Døgnvagt på tlf Husk altid at: forholde dig konkret til, hvad du har set og oplevet. Du må ikke tolke på, hvad adfærden er udtryk for, eller konkludere og finde løsninger på barnets eller familiens vanskeligheder. beskrive konkrete hændelsesforløb, der har bevirket, at du er bekymret for barnet. beskrive, hvor længe problemet har eksisteret, og hvor lang tid institutionen eller skolen har kendt barnet. Det er vigtigt at få så nuanceret en beskrivelse som muligt af barnet. beskrive, hvad der er gjort for at afhjælpe vanskelighederne på din institution eller skole, samt hvordan samarbejdet med forældrene har været. oplyse dato, navn, cpr-nr. og adresse på barnet, samt navn og adresse på forældrene. din leder, skal skrive under på underretningen. 17
18 Hvad gør Børnefamilieenheden, når de modtager en underretning? Når Børnefamilieenheden modtager en underretning, sender de en bekræftelse til underretter inden for seks hverdage. Herefter kontakter Børnefamilieenheden barnets forældre for at få underretningen nærmere belyst og skabe en dialog med familien om de vanskeligheder, der måtte være. Børnefamilieenheden vurderer herefter, om der er grundlag for at foretage en 50-undersøgelse, der skal belyse barnets og familiens vanskeligheder og ressourcer. I undersøgelsesfasen kan det være nødvendigt med yderligere beskrivelser af barnet, og Børnefamilieenheden vil derfor anmode om udtalelser fra fagpersoner, som har relevante oplysninger om barnet. Sådan en henvendelse fra Børnefamilieenheden skal besvares inden for ti arbejdsdage. På baggrund af undersøgelsen beslutter Børnefamilieenheden, om der skal iværksættes en foranstaltning. Det kan f.eks. være familiebehandling, psykologisk støtte eller en støttekontaktperson til barnet eller hele familien. Kun i yderste tilfælde vil en anbringelse uden for hjemmet komme på tale. Hvis Børnefamilieenheden beslutter at iværksætte en foranstaltning omkring familien og/eller barnet, udarbejder enheden i samarbejde med familien en handleplan, der beskriver målet for indsatsen. Opfølgning på en underretning Som underretter er du ikke part i sagen, og du har derfor ikke juridisk krav på at blive orienteret om sagens forløb. Derfor bør du og dine kollegaer være opmærksomme på at spørge familien om forløbet, da det er familien, der har den største viden om, hvad der er sket, efter Børnefamilieenheden har modtaget underretningen. Inden du sender underretningen kan du bede om forældrenes samtykke til at dele oplysninger, da Børnefamilieenheden derefter må orientere dig om sagens forløb. Børnefamilieenheden vil også altid forsøge at få samtykke fra barnets forældre eller den unge, der er fyldt 15 år, til at dele oplysninger og samarbejde med relevante parter om den iværksatte støtte. Husk at fortsætte indsatsen over for barnet og familien, selvom du har underrettet Børnefamilieenheden. Hvis der opstår nye bekymringer, skal du underrette Børnefamilieenheden igen. 18
19 19
20 Akutte situationer Det er vigtigt, at du er opmærksom på behovet for støtte til børn og unge, der har været udsat for en voldsom hændelse de har brug for, at nære voksne kan rumme deres reaktioner. Som voksen, der kender barnet eller den unge, kan du hjælpe ved at: være parat til at lytte og tale, når barnet eller den unge har behov for det være klar over, at barnet eller den unge ind i mellem vil virke upåvirket af situationen turde være ked af det sammen med barnet eller den unge tage hånd om praktiske forhold. Få råd og vejledning til at håndtere en pludselig krisesituation hos: Børnefamilieenheden på tlf Sct. Stefans Rådgivning på tlf Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i dit distrikt. Find kontaktoplysninger på under Guide til fagfolk. Pludseligt opståede kriser Ved pludselige kriser, ulykke og dødsfald skal du og dine kollegaer planlægge indsatsen i overensstemmelse med institutionens eller skolens omsorgs- eller kriseplan. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning kan desuden yde rådgivning og vejledning til institutionen, skolen og hjemmet. I nogle tilfælde kan de også yde hjælp til bearbejdning af børnenes og lærernes eller pædagogernes oplevelser i den første tid efter hændelsen. Vold og overgreb Hvis du får viden om fysisk eller psykisk mishandling, seksuelt misbrug eller andre strafbare forhold, skal du omgående underrette din leder. Du må ikke først orientere forældrene, fordi det i disse situationer kan vanskeliggøre det videre forløb, herunder politiets eventuelle arbejde. Herefter aftaler du og din leder, hvordan I underretter Børnefamilieenheden, som efter underretningen vil overtage sagsbehandlingen og guide til videre handling i sagen. En underretning om overgreb og lignende grove forhold sker normalt telefonisk på grund af den særlige og akutte situation. Børnefamilieenheden vil dog efterfølgende anmode om en skriftlig underretning. Ring for at komme i kontakt med Børnefamilieenheden. Her skal du spørge efter en socialrådgiver fra Børnefamilieenheden i den bydel, hvor barnet bor. Uden for normal åbningstid skal du kontakte Den Sociale Døgnvagt på tlf
21 Tavshedspligt og videregivelse af oplysninger Som ansat i den offentlige forvaltning må du ikke gennem dit arbejde skaffe dig fortrolige oplysninger, som ikke har betydning for udførelsen af dine arbejdsopgaver. Forvaltningslovens kapitel 8 om tavshedspligt gælder for alle offentligt ansatte. Videregivelse af oplysninger inden for samme forvaltningsmyndighed Du må gerne videregive fortrolige oplysninger til en anden medarbejder i samme forvaltningsmyndighed. Men selvom det er muligt at videregive oplysninger, er det vigtigt at huske på, at der samtidigt også er tavshedspligt inden for samme forvaltningsmyndighed. Derfor skal du altid være opmærksom på, at oplysninger ikke kan videregives, med mindre det er nødvendigt og relevant for sagens behandling. Du skal også huske at orientere forældrene om, at du fremlægger sagen, med mindre du fremstiller den anonymt. Videregivelse af oplysninger til anden forvaltningsmyndighed Som hovedregel må oplysninger om rent private forhold ikke videregives mellem forskellige forvaltninger (Forvaltningslovens 28, stk. 1, jf. Persondatalovens 78). Private forhold er f.eks. race, etnicitet, hudfarve, politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold, helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af rusmidler. Undtagelser: Oplysninger om private forhold må kun videregives til anden forvaltningsmyndighed, hvis: den oplysningen angår, har samtykket. I børnesager er det forældremyndighedsindehaveren. det er nødvendigt for sagens behandling (Sevicelovens 11). I disse tilfælde kan en myndighed påbegynde en sag eller træffe afgørelse uden forældremyndighedsindehavers samtykke samt iværksætte en undersøgelse efter Servicelovens 50. hensynet til barnet eller den unge vægter højere end tavshedspligten (Værdispringsreglen). Inden du anvender Værdispringsreglen, skal du have forsøgt at få forældrenes tilladelse, med mindre der er tale om akutte forhold. Du kan læse mere om videregivelse af oplysninger til anden forvaltningsmyndighed i Forvaltningslovens 28 samt Persondatalovens kap. 4. Opdeling af forvaltningsmyndigheder i Københavns Kommune Begreberne samme og anden forvaltningsmyndighed er ikke udtryk for, hvordan Københavns Kommune eller andre kommuner organisatorisk har opdelt sine forvaltninger. Begreberne er lovbestemte. Du kan læse mere i Vejledning om tavshedspligtsregler (se side 24). 21
22 Oplysninger kan udveksles inden for samme forvaltningsmyndighed, men stadigvæk under hensyntagen til den gældende tavshedspligt. Københavns Kommune er en enhedsforvaltning. Således er Børnefamilieenheden, sundhedsplejen, daginstitutioner, pædagogiske konsulenter og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning under samme forvaltningsmyndighed. Det betyder, at oplysninger kan udveksles mellem f.eks. sundhedsplejen og Børnefamilieenhederne. Skoler og fritidsordninger (KKFO) er imidlertid selvstændige forvaltningsmyndigheder. Det betyder, at skoler og KKFO ikke må udveksle oplysninger med andre forvaltningsmyndigheder heller ikke andre skoler/kkfo uden tilladelse fra barnets eller den unges forældre eller den unge, der er fyldt 15. Skole og KKFO skal desuden have forældrenes accept og tilladelse til at drøfte et navngivet barn i f.eks. en tværfaglig gruppe, hvor der er repræsentanter fra Børnefamilieenheden, Sundhedsplejen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. 22
23 Skemaer Skemaer, vejledninger og lign. til rådgivning i den tværfaglige gruppe, støttepædagog, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og underretning til Børnefamilieenheden findes på under Guide til fagfolk. Hvis du ikke har adgang til skemaerne på hjemmesiden, kan du få dem via din leder. Oversigt over skemaer: Henvisningsskema til tværfaglige grupper Ansøgningsskema til støttepædagog Indstillingsskema til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Underretningsskema til Børnefamilieenheden Skema til udtalelse fra daginstitution (Børnefamilieenheden) Skema til skoleudtalelse (Børnefamilieenheden) 23
24 Litteratur Hvis du har fået lyst til at få en mere uddybende viden om dette område, kan nedenstående litteraturliste være en inspiration til dig og din institution/skole. Ministerielle publikationer: Socialministeriet (2004): Håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene herunder gennemgang af reglerne om underretning og tavshedspligt. Socialministeriet (2005): Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge. Lovgivning: Forvaltningsloven Kapitel 8 om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger mv. Serviceloven Kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge, kapitel 25 om handleplaner samt kapitel 26 om underretningspligt. Persondataloven - Kapitel 4 om behandling af personoplysninger. Vejledning om tavshedspligtsregler, der har betydning for kommunernes indsats med at hjælpe børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældre. VEJ nr. 86 af 30/11/2006. Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier. VEJ nr. 90 af 05/12/2006 (vejledning nr. 3 til Serviceloven) og VEJ nr. 52 af 01/10/2008. Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. BEK nr. 356 af 24/04/2006 og BEK nr. 951 af 22/09/2008. Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. BEK nr af 15/12/2005 og BEK nr. 719 af 01/07/
25 25
26 Børnelinealen Børnelinealen viser bekymringstegn i fem kategorier fra børn og unge i trivsel, til børn og unge i svære sociale problemer. Linealen giver dig et skøn af barnets situation og forældreomsorgen, og hvor barnets vanskeligheder kan løses. Børnelinealen giver dig mulighed for at foretage et skøn af barnets situation, og den indfanger derfor ikke kompleksiteten i arbejdet med børn og unge, der har behov for særlig støtte. Du finder en mere uddybende beskrivelse af dine handlemuligheder, når du bliver bekymret for et barn, i denne pjece eller på Børnelinealen er sendt til skoler og institutioner i en lamineret udgave sammen med denne handlevejledning. Den laminerede udgave af Børnelinealen indeholder også en oversigt over de samarbejdspartnere i kommunen, som er beskrevet i denne pjece. Barnets udvikling Forældreomsorgen Tidsperspektiv Børn i trivsel Barnet udvikler sig almindeligt socialt, emotionelt, fysisk og intellektuelt med de almindelige udsving i trivslen, der naturligt følger med. Forældreomsorgen er god. Forældrene søger rådgivning, hvis barnet i en periode ikke trives. Forældrene søger måske bistand hos læge, skole, sundhedsplejerske, daginstitution m.v. Kortvarigt Vanskelighederne klares i det daglige rum Børn i faldende trivsel Barnet er udsat for lette, men konstante belastninger, og viser tegn på, at noget er galt. eller Barnet er udsat for en større, men forbigående belastning, og viser tegn på, at noget er galt (barnet kan f.eks. være påvirket psykisk og socialt af en bestemt hændelse). Forældrene gør evt. på opfordring brug af råd og vejledning hos læge, skole, sundhedsplejerske, daginstitution m.v. Kortvarigt Vanskelighederne klares i det daglige rum 26
27 Barnet udviser signaler i form af psykiske eller fysiske reaktioner, f.eks. selvskadende adfærd eller andre adfærdsreaktioner og har vanskeligheder i samspillet med andre og/eller kontaktforstyrrelser. Barnet viser tydelige tegn på, at noget er galt, f.eks. ved utryghed, spiseforstyrrelse, handicap m.m. Barnet udsættes for fysisk overlast, f.eks. hvis barnet bliver slået. Forældrenes omsorg er god f.eks. i relation til handicappede børn. eller Forældrenes omsorg er midlertidig eller konstant reduceret pga. vold i hjemmet, psykisk eller fysisk sygdom, misbrug eller en aktuel krise ved f.eks. sygdom, dødsfald, arbejdsløshed eller vold i familien. Børn med behov for særlig støtte Underretningspligt Sårbare børn Udsatte børn Truede børn Længerevarende til langvarigt Vanskelighederne kræver bistand fra andre Barnet er udsat for langvarig tung belastning og viser meget tydelige tegn på, at noget er galt. Barnet fungerer meget dårligt og udvikler sig kontinuerligt i en dårlig retning. Barnet har vanskeligt ved at knytte sig til eller skabe relationer til andre børn eller voksne. Personlighedsmæssig begyndende fejludvikling. Barnets tegn på, at noget er galt, tager til i styrke og omfang. Forældrenes omsorg er reduceret i så høj grad, at de ikke magter at håndtere belastningerne i familien. Der er mishandling eller vold i familien. Langvarigt Vanskelighederne kræver bistand fra andre Barnet sender dagligt signaler om truet udvikling som følge af omsorgssvigt. Barnet mistrives alvorligt og har f.eks.: - psykiske lidelser - kontaktsvaghed - et misbrug - eller laver kriminalitet. Barnet har skader på personligheden. Forældrenes omsorg mangler og er stærkt belastet p.g.a. af personlige, psykiske, sociale, økonomiske og/eller netværksmæssige faktorer. Meget langvarigt Vanskelighederne løses særlige steder 27
28 Grafisk formgivning: Gurli Nielsen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Foto: Colourbox - Tryk: KLS Grafisk Hus A/S - CO2 neutral tryksag 28
Handleguide. om underretninger
Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender
Læs mereKære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning.
1 Januar 2011 Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. Børn og Unge vil gerne præcisere, at hvis du ved forebyggende og tværfagligt
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereVejledning vedrørende underretning om børn og unge
Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330
Læs mereHANDLEGUIDE. om underretninger
HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...
Læs mereUnderretningsguide. For fagpersoner. Center for Børn og Voksne
Underretningsguide For fagpersoner Center for Børn og Voksne November 2018 1 Denne underretningsguide henvender sig til dig, der arbejder med børn og unge i Hørsholm Kommune. I Underretningsguiden kan
Læs mereUnderretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung
Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens
Læs mereHandlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune
Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen
Læs mereHJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE
HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan
Læs mereHANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING
HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING DRAGØR KOMMUNE Juni 2018 1 Indhold Indledning... 3 Læsevejledning... 4 Om overgreb... 4 Forebyggende indsatser... 5 Første skridt Vær opmærksom og ansvarsbevidst...
Læs mereBallerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge
Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige
Læs mereUnderretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp
Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk
Læs mereUnderretningsguide. for institutioner, skoler og andre fagfolk
Underretningsguide for institutioner, skoler og andre fagfolk Hvad skal du gøre før du underretter Børn og unge kan reagere forskelligt, når de har vanskeligheder. De samme trivsels- eller udviklingsproblemer
Læs mereREGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT
REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereGADEPLAN. Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI?
GADEPLAN Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI? Center for Børn og Familie 2 Målgruppe: Det gule team arbejder efter Servicelovens 11. Det er en forebyggelsesparagraf som åbner mulighed for at tilbyde familierelaterede
Læs mereBEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING
kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse
Læs mereEn fælles forståelsesramme om børn og unge
En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive
Læs mereOplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen
Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af
Læs mereHandlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.
Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER
Læs mereUnderretninger er udtryk for omsorg
Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,
Læs mereDialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.
Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,
Læs mereCenter for Social Service
Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke
Læs mereBeredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge
Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere
Læs mereProgram for temadagen
Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor
Læs mereKvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS
Læs mereSkabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,
Læs mereEN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND
EN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND ALKOHOL? SKILSMISSE? Seksualitetsforvirring? Vold? Præstationsangst? HASH? ENSOMHED? FREMTIDEN? Mobning? STUDIEPRES? DØDSFALD? Spiseforstyrrelser?
Læs mereHAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP
Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn
Læs mereBeredskabsplan og handlevejledning Marts Kort udgave
Beredskabsplan og handlevejledning Til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold eller seksuelle krænkelser af børn og unge Marts 2019 - Kort udgave Kolding Kommune Dette er
Læs mereHandleguide. om underretninger
Handleguide om underretninger 1 indhold Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...
Læs mereEN FÆLLES FORSTÅELSESRAMME. Om børn og unge
EN FÆLLES FORSTÅELSESRAMME Om børn og unge FÆLLES VÆRKTØJER FORORD I Brønderslev Kommune har vi høje ambitioner for børn og unge. Det fordrer, at vi sammen skaber et sammenhængende børne- og ungeliv ved
Læs mereNå r du er bekymret for et bårn eller en ung beredskåb ved bekymring for mistrivsel hos og overgreb mod børn og unge September 2019
Nå r du er bekymret for et bårn eller en ung beredskåb ved bekymring for mistrivsel hos og overgreb mod børn og unge September 2019 1 Indhold Forord... 3 Tidlig opsporing børn og unges signaler... 4 Sådan
Læs mereBeredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn
Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde
Læs mereSammen kan vi gøre en forskel. Rådgivningsteam Nord
Sammen kan vi gøre en forskel Rådgivningsteam Nord Alle har et ansvar for at vores børn og unge i Haderslev trives. Vi har alle en forpligtelse til at reagere hvis vi ser et barn, en ung eller en familie
Læs mereU N D E R R ET NINGER
U N D E R R ET NINGER Louise Jensen Skolesocialrådgiver Supervisor Lars Jonasson Kriminolog Psykoterapeut Glostrup Kommune HVAD SKAL VI TALE OM I DAG: Præsentation af os og programmet Stoledans Tip en
Læs mereBeredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn
Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Sagsnummer 15/25331 11111111111515 Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet
Læs mereUnderretningsguide for børn og unge. Skole og Familie - Okt. 2013
Underretningsguide for børn og unge Skole og Familie - Okt. 2013 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Hvornår skal du underrette?... 3 Foretag underretningen i tide... 4 6 gyldne råd om underretningspligt...
Læs mereSSP. samarbejdet og videregivelse af personlige oplysninger
SSP samarbejdet og videregivelse af personlige oplysninger SSP-teamet Vejle, 2012 Indholdsfortegnelse Indledning................................................................. 5 SSP-Lokaludvalgenes opgaver.......................................
Læs mereBørnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn
Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska
Læs mereKvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard
Læs mereSådan gør du. Om samarbejde og underretningspligt - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp
Sådan gør du Om samarbejde og underretningspligt - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp 2 1. Tavshedspligt s. 3 2. Sådan arbejder vi med barnet eller den unge og familien s. 6 3. Sådan søger
Læs mereVejledning til Dialogmøde.
Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen
Læs mereINDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. signal bekymring ansvar handling
INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV signal bekymring ansvar handling 1 Indhold Hvad vi vi med itide? 3 Værdigrundlaget og den professionelle indsats Hvad er itide? 4 Sådan bruger du itide
Læs mereJordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1
Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare
Læs mereNæstved Kommune. Team Holsted
Næstved Kommune Team Holsted Om arbejdet i Team Holsted Teamet er et konsultativt forum, der med sparring, rådgivning og vejledning hjælper med at anvise mulighederne for yderligere hjælp i forhold til
Læs mereUNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE
UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE Til brug for offentligt ansatte og andre med særlige ansvar over for børn og unge. Når du under dit arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at
Læs mereSagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-
Læs mereVi arbejder med. børn med særlige behov. Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier
Vi arbejder med børn med særlige behov Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier Indhold Forord............................................... 5 1. At få øje på barnet....................................
Læs mereBeredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i
Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt
Læs mereBeredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.
Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal
Læs mereProjektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Læs mereHVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD
HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.
Læs mereVold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden
Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte
Læs mereTavshedspligt/ Underretningspligt Videregivelse af oplysninger. Barnets Reform Primærsektorens opgaver ift. udsatte børn
Tavshedspligt/ Underretningspligt Videregivelse af oplysninger Barnets Reform Primærsektorens opgaver ift. udsatte børn REFORMERNE Tryghed i opvækst Tidlig indsats Kvalitet i sagsbehandling og indsatsen
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereRÅDGIVNING af børn og unge
Af Jannie Dyring og Ida Koch RET & PLIGT AF JANNIE DYRING OG IDA KOCH Hvad må og skal man, når man som psykolog yder åben, anonym rådgivning til børn og unge? Og hvordan er sammenhængen mellem notatpligt
Læs mereHandleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb
Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn
Læs mereBEKYMRET FOR DIT BARN?
BEKYMRET FOR DIT BARN? PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale i institutioner og skoler, i forhold til børn, hvis udvikling
Læs mereTeam Holmegaard. Juli Næstved Kommune
Team Holmegaard Juli 2012 Næstved Kommune Tværfagligt team i lokalområderne Næstved Kommune har besluttet at etablere et tværfagligt team i alle lokalområderne. Alle team består af: Dagtilbud Repræsenteret
Læs mereUNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.
UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.
Læs mereBALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1
Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret
Læs mereStandard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge
Læs mereBallerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning
Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Beredskabsplan for Ballerup Kommune når der er mistanke om vold eller seksuelt overgreb på børn eller unge. Udarbejdet 1.11.2013 Redigeret ultimo 2015
Læs mereHandleguide ved overgreb
Handleguide ved overgreb Ishøj Kommune Handleguide ved overgreb 1 Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Ishøj Kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om hvordan overgreb mod børn og unge
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereMultikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for,
Multikorps Formål Formålet med multikorpset er, at aktivt fremme den forebyggende indsats ved en tidligere indsats rettet mod det enkelte barn og den enkelte familie. Hvilket behov hos familien skal tilbuddet
Læs mereDet tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre
Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet
Læs mereHANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE
HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Underretningspligt:... 4 2.1. Underretning bør ske:... 4 2.2. Underretning
Læs mereBekymringsbarometeret
Bekymringsbarometeret Børn i trivsel Børn i faldende trivsel Børn i sårbare positioner Børn i udsatte positioner Børn der er truet i sundhed og udvikling Farvekode i skema Ingen bekymring. Bekymring løses
Læs mereHVAD GØR VI, HVIS OMSORGEN SVIGTER, ELLER ET BARN HAR BRUG FOR SÆRLIG STØTTE?
Roskilde modellen HVAD GØR VI, HVIS OMSORGEN SVIGTER, ELLER ET BARN HAR BRUG FOR SÆRLIG STØTTE? a 1 R O S K I L D E KO M M U N E a 1 side 1 2 6 6 8 10 13 14 16 17 19 20 22 24 25 26 30 30 34 35 39 40 indhold
Læs mereKender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp?
2009 Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Aabenraa Kommune yder hjælp til børn, unge og familier
Læs mereIndholdsfortegnelse: Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. bekymring mistanke - viden. Indledning... s. 2
Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke eller konkret viden.. s. 3 Baggrundsteamet... s. 4 Handleguide... s. 5 bekymring mistanke - viden Pjecen er udgivet af Skive Kommune Torvegade
Læs merePÆDAGOGISK. Værd at vide. Om underretninger
PÆDAGOGISK Værd at vide Om underretninger Indhold Hvorfor denne guide? 3 7 gode råd 4 Du har skærpet underretningspligt 6 Det siger loven 7 Opfølgning på underretningen 8 Direkte underretning til Ankestyrelsen
Læs mereRetningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år.
Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Indledning: Kerteminde kommune har udviklet et beredskab, som dels består af et specialistteam
Læs mereProceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er
PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt
Læs mereProceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er
PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt
Læs mereTidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte
Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering
Læs mereRetningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig.
1 Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig. Disse retningslinier gælder for den kommunale dagpleje, de kommunale daginstitutioner
Læs mereGiv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.
Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan
Læs mereViborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet
Læs mere- Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung?
PROGRAM 1. Hvornår er noget et seksuelt overgreb? 2. Grooming 3. Særligt udsatte børn/unge - Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung? 4. Børn/unge med krænkende adfærd
Læs mereBeredskab Handlemuligheder ved omsorgssvigt, fysiske og seksuelle overgreb
Beredskab Handlemuligheder ved omsorgssvigt, fysiske og seksuelle overgreb Vejledning til lærere, pædagoger og andre, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning... 3 Forebyggelse... 4 Hvad er omsorgssvigt
Læs mereHelhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år
Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år 13 18 (23) år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Formål: Familier med børn i alderen 3 12 år - forankret i
Læs mereUnderretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?
Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for
Læs mereALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE
ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Allerød kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om, hvordan overgreb og mistanke om overgreb
Læs mereNetværksmødet når familien og professionelle samarbejder
Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er
Læs mereUnderretninger om børn og unge Antal og udvikling
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 150 Offentligt Sagsnr. 2018-453 Doknr. 540018 Dato 31-01-2018 Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Dette notat viser centrale
Læs mereNÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN ELLER EN UNG - en handlevejledning
NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN ELLER EN UNG - en handlevejledning KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk/bekymret 1 Indhold Forord 4 Tegn på at et barn eller en
Læs mereVejledning til alkoholpolitik for Klub området
Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også
Læs mereUNDERRETNING UNDERRETNING
UNDERRETNING UNDERRETNING Vejledning til underretning Beskriv bekymringen Nogle tror, at det er et omfattende arbejde at skrive en underretning, men der er ingen krav til længde og ordvalg. Det vigtigste
Læs mereselvværd er mere end velfærd
selvværd er mere end velfærd Udsatte børn og unge i Kolding Kommune 1 Til Fagpersoner ansat på skoler, daginstitutioner, dagplejen og Sundhedsplejen i Kolding Kommune Denne pjece indeholder oplysninger
Læs mereMINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats
MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereBekymringsbørn HANDLEPLAN
Bekymringsbørn HANDLEPLAN Revideret december 2006 Forord Plads til alle Tidlig indsats Udvikle svage sider Styrke stærke sider På Hjerting skole har medarbejderne pligt til at vise særlig opmærksomhed
Læs mereForord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.
Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.
Læs mere