D O M. afsagt den 29. oktober 2015 af Vestre Landsrets 1. afdeling (dommerne Henrik Estrup, Esben Hvam og Tina Birgitte Nors (kst.

Transkript

1 D O M afsagt den 29. oktober 2015 af Vestre Landsrets 1. afdeling (dommerne Henrik Estrup, Esben Hvam og Tina Birgitte Nors (kst.)) i ankesag V.L. B A (advokat Bo Hansen, Frederikshavn) mod Topdanmark Forsikring A/S (advokat Nicolai Mailund Clan, København) Retten i Hjørring har den 14. oktober 2013 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS /2008). Påstande For landsretten har appellanten, A, nedlagt påstand om, at indstævnte, Topdanmark Forsikring A/S, skal betale principalt ,33 kr., subsidiært ,73 kr. og mere subsidiært ,23 kr., alle beløb med procesrente fra den 22. august 2013, til betaling sker. Topdanmark Forsikring A/S har påstået dommen stadfæstet, subsidiært betaling af et mindre beløb. Supplerende sagsfremstilling A har fri proces. Skønsmanden, cand.psych.aut. Bente Øhrstrøm, har afgivet supplerende skønserklæringer af 19. oktober 2014 og 7. april Af erklæringerne fremgår blandt andet:

2 - 2 - Spørgsmål 7: Syns- og skønsmanden anmodes om at forholde sig til den formelle forskel i målsætninger for henholdsvis bygningskonstruktør og byggetekniker, jf. Bekendtgørelse nr. 630 af 18. juni , stk. 1 og 1, stk. 3 og ud fra disse formelle målsætninger beskrive de væsentligste forskelle, der er i arbejdsfunktionen for henholdsvis bygningskonstruktør og byggetekniker. Uddybningen skal ses som supplement til det syn- og skønsmanden har erkæret i syn- og skønserklæring af 10. august 2011, hvori det bl.a. anføres, at byggeteknikere kan blive beskæftiget som arbejdsledere, selvom det ikke i formålsbestemmelsen ses at være ledelse, der lægges vægt på i forhold til uddannelsen af byggetekniker. I formålsbeskrivelsen for bygningskonstruktører angives i stk. 2 1), at bygningskonstruktøren skal kunne planlægge og lede opgaver på det bygge- og anlægstekniske område, gennemføre teknisk projektering, varetage projektstyring og indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med andre med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund. I formålsbeskrivelse for byggeteknikere i stk. 3 angives, at byggeteknikeren skal kunne planlægge og styre opgaver på det bygge- og anlægstekniske område, medvirke i projektering, tilrettelægge produktion og montage på byggepladsen. Ledelse af byggeopgaver sker på flere niveauer. På det øverste niveau er opgaverne den overordnede planlægning, tilrettelæggelse og styring af samtlige opgaver forbundet med planlægning og gennemførelse af byggeriet, mens ledelsen af produktion og montage på byggepladsen typisk er opdelt i de enkelte entrepriser som f.eks. tømrerarbejde, murerarbejde og betonarbejde. På det overordnede niveau benyttes som regel den generelle betegnelse ledelse, mens den ledelse, som er forbundet med planlægning og styring af den konkrete opgave ofte betegnes om operativ ledelse eller arbejdsledelse. Denne forskel kan også spores i de to målbeskrivelser, idet bygningskonstruktøren skal kunne varetage projektstyring, mens byggeteknikeren kan planlægge og styre opgaver. Spørgsmål 8: Syns- og skønsmanden anmodes om at oplyse, hvor mange byggeteknikere, der er uddannet i årene 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012 og 2013 på landsplan og i Nordjylland. Ifølge Danmarks Statistik blev der uddannet følgende byggeteknikere i de angivne år (tallene er opgivet efter særlig henvendelse til Danmarks Statistik,

3 - 3 - da der gør sig særlige forhold gældende omkring registrering af byggeteknikere): Danmark Nordjylland 5* 3* 5* De med * angivne tal er taget fra interne registreringer fra Skoleudvalget for bygningskonstruktøruddannelsen, da der i 2009 skete en institutionsomlægning, der gør det umuligt at finde registreringerne i Danmarks statistiks databank. Spørgsmål 9 Syns- og skønsmanden anmodes om at oplyse, hvor mange bygningskonstruktører, der er uddannet i årene 2007, 208, 2009, 2010, 2011, 2012 og 2013 på landsplan og i Nordjylland. Ifølge Danmarks Statistik er der uddannet følgende bygningskonstruktører: Danmark Nordjylland * * *Som følge af institutionsomlægning er det ikke muligt at finde registreringerne i Danmarks Statistik. Spørgsmål 10 Syns- og skønsmanden anmodes om at oplyse, hvilke stillinger nyuddannede byggeteknikere konkret blev ansat til i årene 2007, 2008 og Grundlaget for besvarelsen af dette spørgsmål er alene Danske Erhvervsskolers forenings dimittendundersøgelse fra Oplysningerne baserer sig på indsamling af data blandt dimittender fra Ifølge denne undersøgelse er byggeteknikere blevet ansat i stillinger som byggelederassistent, byggetekniker, byggesagsbehandler, teknisk assistent, projektleder, sagsbehandler, beregner, murer, kvalitets- og arbejdsmiljøkoordinator samt byggesagsbehandler. De med kursiv angivne stillingsbetegnelser hidrører fra oplysninger fra dimittender fra Ålborg. På grund af institutionsomlægninger, har det ikke været muligt at finde tilsvarende oplysninger for de øvrige år.

4 - 4 - Spørgsmål 11 Syn- og skønsmanden anmodes om at oplyse, hvorledes ledighedstallene herunder længden af ledighedsperioder var for nyuddannede henholdsvis bygningskonstruktører og byggeteknikere i årene 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012 og Det er ikke muligt i Danmarks Statistiks Statistikbank at finde tal for ledighed og ledighedsperioder for bygningskonstruktører og byggeteknikere. Ifølge Danmarks Statistik var ledighedstallene for henholdsvis kort uddannede (2 årige) teknikere (gruppen omfatter andre fag end byggeteknikere) og teknikere (gruppen omfatter andre end bygningskonstruktører) for mellemlange tekniske uddannelser (3½ årige): Hele landet Kortuddannede 3% 2,1% 4,6% 6,3% 5,7% 5,5% udd.kode 4059 Mellemlange Udd.kode ,3% 1,7% 4,2% 5,7% 4,9% 4,6% For begge grupper må ledigheden betegnes som lav. Af tallene ses, at der er en tendens til, at de kortuddannede har en arbejdsløshedsprocent, der er en smule højere end de med en mellemlang uddannelse. Det har ikke været muligt for mig at fremskaffe sammenlignelige tal for ledighedsperioder for de to grupper. Spørgsmål 12 Syn- og skønsmanden anmodes om at forholde sig til, om de officielle ledighedstal underbygger det af syn- og skønsmanden anførte under besvarelsen af spørgsmål 2 i det oprindelige syn- og skønstema (side 5 øverst, andet afsnit). I min tidligere udtalelse har jeg refereret til informationer om beskæftigelsesmuligheder baseret på ug.dk og Arbejdsmarkedsstyrelsens vurderinger på det pågældende tidspunkt. Disse vurderinger var baseret på opgørelser af jobudbud og ledige inden for beskæftigelsesgrupperne, og var altså ikke som sådan en arbejdsløshedsstatistik. Der er altså tale om to forskellige beskrivelser, der kan føre til forskellige resultater. Spørgsmål 14 I fortsættelse af besvarelse af spørgsmål 7 anmodes syn- og skønsmanden om at oplyse, hvilke arbejdsopgaver de nyuddannede byggeteknikere blev beskæftiget med i årene 2009, 2010 og 2011 i Nordjylland.

5 - 5 - Som nævnt i min besvarelse har jeg ikke adgang til data, der kan belyse dette spørgsmål. Jeg må derfor henvise til oplysningerne under spørgsmål 10. Spørgsmål 15: Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 7 og der spørges, om den formelle forskel i målsætningerne for henholdsvis bygningskonstruktør og byggetekniker jf. den nævnte bekendtgørelse, efter skønsmandens vurdering fører til en ændret besvarelse af skønsmandens bemærkninger i punktet Generelt om uddannelserne til bygningskonstruktør og byggetekniker jf. side og 3, samt fører til en ændret besvarelse af spørgsmål 1 og 2. I min generelle beskrivelse af uddannelserne har jeg taget udgangspunkt i bekendtgørelsens ordlyd, hvor der for bygningskonstruktøren anvendes ord som gennemføre teknisk projektering og varetage projektstyring, mens der for byggeteknikerne benyttes ord som medvirke ved projektering og tilrettelægge produktion og montage på byggepladsen. Da dette er beskrivelser, der direkte knytter sig bekendtgørelsens tekst, ses intet grundlag for at ændre den tidligere besvarelse. Hvorledes forskellene mellem de to uddannelser i praksis udmøntes på f.eks. en byggeplads er forsøgt beskrevet i min besvarelse af spørgsmål 7, hvor jeg beskriver de forskellige ledelsesniveauer på en byggeplads fra opgaveniveau til projektledelsesniveau. Jeg ser således ingen modstrid mellem de to besvarelser. I min besvarelse af spørgsmål 1 og 2 er grundlaget uddannelsernes opbygning, hvor byggetekniker er en afstigningsmulighed på uddannelsen til bygningskonstruktør. Netop det faktum, at der er tale om en afstigning viser, at der er tale om to uddannelser, der har samme grundlag, men hvor bygningskonstruktøren i løbet af de sidste 1½ uddannes til at varetage mere komplekse opgaver indenfor bla. projektering, koordinering og ledelse af byggeaktiviteter. Spørgsmål 2 drejer sig om, hvorvidt der i sagen er forhold, som taler i mod, at sagsøgeren kunne have påbegyndt byggeteknikeruddannelsen. Her er min konklusion, at der ikke var noget til hinder for, at sagsøgeren kunne have påbegyndt byggeteknikeruddannelsen i stedet for bygningskonstruktøruddannelsen. Denne konklusion fastholdes, da der er en fælles indgang til de to uddannelser. Spørgsmål 16: Der henvises til besvarelserne af spørgsmål 8 og 9. Skønsmanden anmodes om at redegøre for det forhold, at der blev uddannet færre byggeteknikere end bygningskonstruktører efter skønsmandens vurdering forringede As mulighed for at opnå ansættelse som byggeteknikere i 2009, hvor A ville have færdiggjort sin uddannelse som byggetekniker.

6 - 6 - Tages udgangspunkt i Dansk Byggeris hjemmeside, hvor forskellige uddannelser beskrives, ses det, at byggeteknikeruddannelsen anses for en anerkendt uddannelse på linje med bygningskonstruktøruddannelsen og ingeniøruddannelserne. Efterfølgende analyser af uddannelsesbehovet i entreprenørbranchen har vist, at der er en stort behov for medarbejdere med erhvervsakademiuddannelser (2-årige videregående uddannelser) som f.eks. byggeteknikeruddannelsen. ( Behovet vurderes at ville øges i løbet af de kommende år. Dette understøttes af, at lønniveauet for byggeteknikere ifølge ug.dk og Danmarks Statistik i 2013 er højere for byggeteknikere end for bygningskonstruktører, idet lønniveauet generelt ses som en indikator for forholdet mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft inden for et område. Konkret angives på ug.dk, at lønniveauet i 2013 for en nyuddannet byggetekniker på det private arbejdsmarked er kr pr. md., mens det for bygningskonstruktører angives at være kr pr. md. ( På dette grundlag vurderes As beskæftigelsesmuligheder ikke at være mindre som byggetekniker sammenlignet med bygningskonstruktør. Spørgsmål 17: Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 10, og de deri nævnte jobs, og der spørges om det fortsat er skønsmandens vurdering jf. den tidligere besvarelse af spørgsmål 5, at A i de jobs, der er nævnt i besvarelse af spørgsmål 5, kunne have opretholdt en løn i det væsentligste svarende til den løn, som er angivet i spørgsmål 5 på kr i Ifølge ug.dk og Danmarks Statistik udgjorde gennemsnitslønnen på landsbasis for nyuddannede byggeteknikere i 2013 på det private arbejdsmarked kr pr. md, inden for kommuner kr pr. md. og inden for staten kr pr. md. Dette svarer til en årlig gennemsnitsløn på ca. kr Da lønudviklingen generelt har været begrænset som følge af finanskrisen i årene fra 2009 til 2013, må det anses for overvejende sandsynligt, at A kunne have opretholdt en løn på kr i Spørgsmål 18: Der henvises til spørgsmål 11 og der spørges, om der det på baggrund af forskellen i ledighedstallene i perioden efter skønsmandens vurdering kan konkluderes, at A som nyuddannet byggetekniker i perioden ville have været i større risiko for arbejdsløshed end som nyuddannet bygningskontruktør. Besvarelsen af spørgsmål 11 var baseret for ledighedstal for hele landet. Nedenfor ses de registrerede ledighedstal for teknikere i Nordjylland fra Danmarks Statistik for gruppen 4059 teknikere på erhvervsakademiniveau

7 - 7 - (herunder byggeteknikere) og gruppen 5059 teknikere på bachelorniveau (herunder bygningskonstruktører) Nordjylland år ,8 8,6 15,2 10,4 14,6 16,7 23, ,3 0,9 41,2 7,2 31,6 33,4 75, år ,8 6,9 10,6 12,0 12,8 11,6 12, ,1 2,7 16,6 16,8 15,5 17,2 21,2 Som det ses af tallene, har ledighedstallene før finanskrisen været højere for teknikere med 2-årig uddannelse sammenlignet med teknikere med 3½ årig uddannelse. Men efter finanskrisen begyndelse er billedet ændret for begge aldersgrupper, således at teknikere med 2-årige uddannelser har haft lavere ledighed end teknikere med 3½ årige uddannelser i Nordjylland. Der må dog tages det forbehold, at tallene indeholder andre uddannelser end byggeteknikere og bygningskonstruktører. Der er dog ingen grund til at antage, at tendensen ville være meget anderledes for de to grupper. Tallene tyder således på, at As risiko for at blive ledig som byggetekniker ikke ville have været højere end som bygningskonstruktør. Forklaringer Spørgsmål 19: Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 11 og spørgsmål 12: Der henvises videre til besvarelsen af spørgsmål 2, side 4-5 generelt, samt særligt side 4, sidste afsnit og side 5, 1. afsnit og den deri indeholdte citering fra de kommunale akter. Der spørges herefter, om det efter skønsmandens vurdering, på baggrund af forskellen i ledighedstallene i perioden , var en korrekt antagelse af kommunen, at nyuddannede byggeteknikere ville være i større risiko for arbejdsløshed end nyuddannede bygningskonstruktører. Med ovenfor nævnte ledighedstal fra Danmarks Statistik må den generelle konklusion være, at det er vanskeligt at forudsige, hvorledes ledigheden vil udvikle sig for nyuddannede. Imidlertid synes ledighedstallene at pege i retning af, at kommunens antagelse ikke var korrekt. Der må dog tages det forbehold, at tallene indeholder andre uddannelser end byggeteknikere og bygningskonstruktører. Der er dog ingen grund til at antage, at tendensen ville være meget anderledes for de to grupper...

8 - 8 - A og Bente Øhrstrøm har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af Kaj Schou. A har supplerende forklaret, at han på uheldstidspunktet var 18 år. Han var glad for arbejdet som tømrer og klarede det godt. Han havde kontakt med kommunen allerede 14 dage efter ulykken, og der blev aftalt et genoptræningsforløb, hvorefter han efter en tid kom i gang med sit arbejde igen, i starten på nedsat tid. Han havde efter ulykken svært ved at klare opgaver med vedvarende belastning, for eksempel træk og løft ved rejsning af spær, eller hvor han skulle arbejde i akavede stillinger. Han konstaterede med tiden, at der ikke var en varig bedring, og han undersøgte derfor hos sin studievejleder mulighederne for en anden erhvervsretning. Han rettede derefter henvendelse til kommunen, hvor det viste sig, at han kunne blive revalideret. Kommunens sagsbehandler foreslog ham forskellige uddannelsesmuligheder, blandt andet som vvs- og elinstallatør, byggetekniker og bygningskonstruktør. Han og sagsbehandleren drøftede både uddannelsen til byggetekniker og til bygningskonstruktør indgående. Han søgte også råd hos sin fagforening Forbundet Træ-Industri-Byg, som på grund af hans behov for at skåne ryggen frarådede ham byggeteknikeruddannelsen. Fagforeningen havde den bekymring, at byggeteknikerne ofte endte med at skulle klare egentlige håndværksmæssige opgaver på en byggeplads. I hans arbejde som bygningskonstruktør har der ikke været behov for at tage specielle skånehensyn til hans ryg, og han indgår på lige fod med de øvrige ansatte. Det arbejde, han udfører i dag, ville han ikke kunne bestride, hvis han alene var blevet uddannet som byggetekniker. Han er ikke stødt på byggeteknikere i sit arbejde som bygningskonstruktør. Han mener ikke, at han ville kunne udføre dele af de opgaver, en byggetekniker har på en byggeplads som f.eks. at bevæge sig rundt på stilladser eller at løfte tungt materiel. De tømrere, han kender, tjener kr. i timen. Som bygningskonstruktør tjener han 178 kr. i timen. Han kan genkende det, han har sagt om arbejdsidentitet, som kommunen har angivet i et mødereferat (ekstrakten side 143). På dette tidspunkt var han ikke sporet ind på nogen be-

9 - 9 - stemt uddannelse, og det var ikke klart, om han overhovedet kunne blive revalideret. Han var interesseret i at komme tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Han overvejede at blive byggetekniker, men på baggrund af Kaj Schous råd, og hvad han havde læst på nettet, blev det bestemt, at han skulle uddanne sig til bygningskonstruktør. Kaj Schou har forklaret, at han blev pensioneret i Han er uddannet og har arbejdet som tømrer i 14 år og arbejdede efterfølgende i 28 år som kasserer i Forbundet Træ-Industri-Byg. A var på grund af rygproblemer forhindret i at fortsætte som tømrer. Kommunen indkaldte vidnet for at få hans opfattelse af, hvordan A kunne komme videre. Han og kommunens sagsbehandler havde ét møde, hvor de hurtigt blev enige om, at A skulle revalideres som bygningskonstruktør. I byggebranchen anses uddannelsen som byggetekniker kun som en grunduddannelse, som ikke er noget værd i sig selv. Hans erfaring var, at en byggetekniker som regel kom tilbage på en byggeplads som sjakbajs eller formand. I den egenskab skulle byggeteknikeren deltage i sjakket ved siden af sine ledelsesmæssige opgaver, herunder blandt andet løfte tunge genstande. Han mener, at de på mødet talte om muligheden for byggeteknikeruddannelsen, men afskrev dette som en mulighed for A. Statistikkerne om ledighed for byggeteknikere kan være misvisende, da mange byggeteknikere reelt arbejder som tømrere. Byggeteknikere kan være medlem af Forbundet Træ-Industri-Byg, mens det ikke er tilfældet for bygningskonstruktører. Han kan ikke sige, hvorfor kommunen i sit referat fra mødet den 19. februar 2007 ikke nævnte drøftelsen af, at rygproblemer var en væsentlig årsag til, at der var enighed om, at A ikke skulle påbegynde byggeteknikeruddannelsen. Han medbragte ikke statistikmateriale vedrørende byggeteknikeres ledighed på mødet, men omtalte det ud fra sit almindelige kendskab til byggebranchen. En bygningskonstruktør tjener ikke nødvendigvis mere end en tømrer. Det afhænger af, om tømreren arbejder på akkord. En tømrer på akkord tjener kr. i timen. Bente Øhrstrøm har supplerende forklaret, at en byggetekniker er uddannet til at arbejde med projektering, planlægning og arbejdstilrettelæggelse. En byggetekniker arbejder efter hendes opfattelse ikke som håndværker, men er ansat til teknisk-administrative opgaver. Det er ikke hendes indtryk, at mange byggeteknikere bliver sjakbajs eller lignende på en byggeplads. Hun

10 bygger sin erfaring på blandt andet dimittendundersøgelser for dimittender 1-2 år efter deres afgang fra skolen. I Nordjyllands region blev bygningskonstruktøruddannelsen først udbudt sent, mens man tidligt kunne uddanne sig til byggetekniker. Hun mener, at byggeteknikeres gode beskæftigelsesmuligheder i Nordjylland kan tilskrives, at der har været tradition for ansættelse af byggeteknikere i dette område. På jobindex har hun konstateret, at byggeteknikere søges til arbejde med planlægning, kundesalg og kundepleje i for eksempel entreprenørbranchen. Hun mener, at det er virksomheden, som har angivet den eller de uddannelser, som vil være relevant for en stilling på jobindex, som virksomheden udbyder. En bygningskonstruktør har qua sin uddannelse et dybere kendskab til planlægning, ledelse, brug af IT-værktøjer mv. og kan for eksempel fungere som en teknisk arkitekt. Når hun i sin forklaring i byretten henviser til, at hun ikke ville have betænkeligheder ved at ansætte en byggetekniker med As skånebehov, tænker hun på behovet for vekslende arbejdsstillinger og særligt indrettet siddeplads. Hun vil ikke anbefale en person med skånebehov fysisk arbejde på en byggeplads, herunder at skulle gå på stilladser. Hun har anvendt oplysninger fra Danmarks Statistisk og ug.dk som grundlag for sit udsagn om, at beskæftigelsesmulighederne for både bygningskonstruktører og byggeteknikere er gode. Ug.dk baserer sig på analyser foretaget af Beskæftigelsesministeriet. Hun er kritisk over for de oplysninger om beskæftigelsesmulighederne for byggeteknikere, som Teknisk Landsforbund har fremsendt i en mail af 29. august 2011 (side 175 i ekstrakten), idet de færreste bygningskonstruktører er organiseret i Teknisk Landsforbund, ligesom tallene ikke tager højde for personer, der ikke er organiserede i fagforeningen. Hun ser derfor Danmarks Statistik som den mest valide kilde til information om beskæftigelsesmulighederne. Det har vist sig, at beskæftigelsesmulighederne for byggeteknikere faktisk har været bedre end for bygningskonstruktører. En bygningskonstruktør vil ofte være projektleder med det overordnede ansvar for en byg-

11 gesag med en række projekteringsopgaver, hvorimod byggeteknikeren ofte vil få ansvaret for en delopgave i et større byggeprojekt. Som bygningskonstruktør er karrieremulighederne bedre, da en bygningskonstruktør kan varetage store byggeprojekter. Lønnen er generelt også bedre som bygningskonstruktør. I sit svar på spørgsmål 11 er byggeteknikere blandt gruppen af kortuddannede, mens mellemlange dækker over blandt andet gruppen af bygningskonstruktører. Der indgår således også en række andre faggrupper under betegnelserne kortuddannede og mellemlange i statistikken. I 2012 var den generelle ledighed større, end den var for de to grupper. Hun mener, at A kunne have fået arbejde som byggetekniker i 2009, hvis han i stedet havde valgt denne uddannelse. Hun mener ikke, at man kan sige, at et byggefirmas arbejdsformand eller sælger er i størst risiko for at miste sit job i tilfælde af lavkonjunktur i byggebranchen. Ifølge Danmarks Statistik tjener både en byggetekniker og en bygningskonstruktør ud fra gennemsnitstal mere end en tømrer. Disse tal inddrager også løntillæg og personalegoder. De studerende gør ofte bygningskonstruktøruddannelsen færdig, når de er gået i gang, frem for at stige af til byggeteknikeruddannelsen, og uddannelsesstederne opfordrer også de studerende til at gennemføre hele bygningskonstruktøruddannelsen af hensyn til taxameterprincippet. Det kan muligvis forklare, hvorfor der som forklaret for byretten siden 2005 er uddannet så relativt få byggeteknikere. Der er blevet oprettet en ny 2-årig uddannelse som byggekoordinator for at få flere personer uddannet på et niveau svarende til byggeteknikeruddannelsen. Procedure For landsretten har sagen alene vedrørt, om A har været berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste frem til tidspunktet for endt uddannelse til bygningskonstruktør eller kun frem til tidspunktet, hvor han kunne have færdiggjort en uddannelse som byggetekniker, samt

12 størrelsen af den timeløn, som hans krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste skulle beregnes ud fra. Parterne har vedrørende disse spørgsmål i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Parterne er enige om, at A ikke var i stand til at fortsætte med sit hidtidige arbejde som tømrer, og at Hjørring Kommunes beslutning af 29. marts 2007 om at bevilge ham revalidering var berettiget. Det må efter besvarelsen af spørgsmål 2 i skønserklæringen af 10. august 2011 lægges til grund, at A kunne være startet på den 2-årige uddannelse som byggetekniker på samme tidspunkt, som han påbegyndte den 3½-årige uddannelse som bygningskonstruktør. Efter indholdet af skønserklæringerne og Arbejdsskadestyrelsens vurderinger lægger landsretten endvidere til grund, at A også som uddannet byggetekniker kunne have fået et fuldtidsarbejde, som han havde kunnet bestride på trods af sine ryggener, og at lønnen som nyuddannet byggetekniker i hvert fald var på niveau med den løn, som A kunne have fået som tømrer. Heroverfor kan det, som vidnet Kaj Schou har forklaret om erhvervsmulighederne for byggeteknikere, ikke i sig selv føre til en anden vurdering. Landsretten finder således, at A efter endt uddannelse som byggetekniker ville have kunnet begynde at arbejde igen i væsentligt samme omfang som forud for trafikulykken. Landsretten tiltræder endvidere af de grunde, som byretten har anført, samt under hensyn til As forklaring for landsretten om det nuværende lønniveau på kr. i timen for tømrere, at der ikke er grundlag for at beregne As krav på tabt arbejdsfortjeneste ud fra en en højere timeløn end 165 kr. i timen. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal statskassen betale sagsom-

13 kostninger for landsretten til Topdanmark Forsikring A/S med i alt ,20 kr. Beløbet omfatter kr. til udgifter til advokatbistand og ,20 kr. til udgifter til skønsmanden. Beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er inkl. moms, da Topdanmark Forsikring A/S ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang, herunder at der for landsretten er indhentet to supplerende skønserklæringer. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten til Topdanmark Forsikring A/S med ,20 kr. Det idømte skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a.