Hæmolyse 274 H ÆMATOLOGI. Mette Borg Clausen & Lisbeth Enggaard
|
|
- Inger Eriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 274 H ÆMATOLOGI Hæmolyse Mette Borg Clausen & Lisbeth Enggaard Hæmolytisk anæmi skal overvejes hos en patient med anæmisymptomer og ikterus eller hæmoglobinuri. De hyppigste årsager er autoimmun hæmolytisk anæmi og heriditær sfærocytose. Hos indvandrere er seglcelleanæmi og talassæmi andre diagnostiske muligheder. Årsagerne til hæmolytisk anæmi kan være mange, og sygdommen spænder fra relativt fredeligt forløbende tilstande til mere akutte og livstruende tilstande. Ved mistanke om anæmi forårsaget af hæmolyse er det relativt få blodprøver (se Boks 1), der skal udføres, for at bekræfte, om patienten har hæmolyse. Herefter kan den bagvedliggende årsag til hæmolysen ofte belyses med yderligere kliniske og parakliniske undersøgelser. Det er vigtig at diagnosticere en hæmolytisk tilstand, da der hos enkelte patienter kan udvikles en akut og potentielt livstruende tilstand, som kræver umiddelbar behandling. I det følgende vil de hyppigste årsager til hæmolytiske tilstande blive gennemgået med forslag til udredning, diagnostik og vejledning til henvisning (Fig. 1). BIOGRAFI: Mette Borg Clausen er reservelæge på på Hæmatologisk Afdeling L, Herlev Hospital. Lisbeth Enggaard er overlæge på Hæmatologisk Afdeling L, Herlev Hospital METTE BORG CLAUSENS ADRESSE: Hæmatologisk Afdeling L, Herlev Hospital, Nordre Ringvej, 2730 Herlev. mebocl02@heh.regionh.dk Definition Hæmolyse er en tilstand med nedsat hæmoglobinkoncentration på grund af øget destruktion af erytrocytter i karbanen, leveren og/eller milten. Den normale erytrocyts levetid er 120 dage, og ved hæmolyse er der derfor et øget forbrug af erytrocytter i forhold til normalt. Så længe hæmoglobinkoncentration er i normalområdet, er der tale om kompenseret hæmolyse, først når erytropoiesen ikke længere kan kompensere, og hæmoglobinkoncentrationen falder, er der tale om hæmolytisk anæmi. Der skelnes mellem intravaskulær hæmolyse, hvor hæmolysen sker direkte i karbanen medieret af komplementkaska-
2 H ÆMATOLOGI 275 Anæmi Hæmolyse Intraerytrocytær Ekstraerytrocytær Arvelige Erhvervede Hæmoglobinopatier Immunologiske Nonimmunologiske Enzymdefekter Membransygdomme Autoimmun hæmolytisk anæmi Alloimmun Makroangiopatier Mikroangiopatier Paroxystisk nocturn hæmoglobinuri Fig. 1. Klassifikation af hæmolytiske anæmier. den, og ekstravaskulær hæmolyse, som er makrofagmedieret og finder sted i leveren og milten. Ofte findes der en blanding af begge tilstande. Forekomst Hæmolytisk anæmi er forholdsvis sjælden i Danmark, hvor de hyppigste årsager er autoimmun hæmolytisk anæmi (AIHA) og hereditær sfærocytose. Globalt set er hæmolytisk anæmi den hyppigste form for anæmi, da arvelige hæmolytiske anæmier, som seglcelleanæmi og talassæmi er vidt udbredte i Sydøstasien, Middelhavsområdet, Mellemøsten, Indien og Afrika (1 3). Symptomer og kliniske fund Hæmolytisk anæmi bør overvejes hos en patient, der har anæmisymptomer, ikterus og/eller hæmoglobinuri. Anamnesen bør fokusere på familiære dispositioner og overvejelser om etnisk/geografisk tilhørsforhold. Andre faktorer, såsom tidsperspektivet for symptomernes opståen, smerter over milten eller galdeblæren, infektioner, rejseaktivitet og medicinliste Lav hæmoglobinkoncentration Forhøjet middelcellevolumen Reticulocytose Forhøjet Lactat DeHydrogenase, LDH Forhøjet bilirubin Lav haptoglobin Evt. positv direkte antiglobulin test, DAT (tidl. Coombs test) Boks 1. Karakteristiske parakliniske fund ved hæmolyse. Træthed Svimmelhed Åndenød Hjertebanken Angina pectoris Boks 2. Symptomer ved anæmi.
3 276 H ÆMATOLOGI Splenomegali Hepatomegali Ikterus Hæmoglobinuri Kolecystolitiasis Boks 3. Kliniske fund ved hæmolyse. haptoglobin vil derfor falde ved øget frit hæmoglobin, da det er ubundet haptoglobin, der måles. Leukocytmåling, differentialtælling og trombocytmåling bør rutinemæssigt foretages for ikke at overse hæmolyse sekundært til for eksempel kronisk lymfatisk leukæmi. bør endvidere overvejes, se Boks 1, Boks 2 og Boks 3. Parakliniske undersøgelser Hos den anæmiske patient, hvor man har mistanke om hæmolytisk anæmi foreslås følgende parametre bestemt: hæmoglobinkoncentration, middelcellevolumen (MCV), middelcellehæmoglobinkoncentration (MCHC), reticulocyttal, leukocytog differentialtælling, trombocytniveau, alaninaminotransferase (ALAT), laktatdehydrogense (LD), basisk fosfatase, bilirubin og haptoglobin. Tolkning Først vurderes om der er adækvat retikulocytose som udtryk for øget erytropoiese. Dernæst vurderes MCV, som kan være forhøjet på grund af retikulocytosen. Karakteristisk findes MCV nedsat ved β-talassæmiske tilstande. Ved hæmolyse stiger LD på grund af øget frigørelse ved erytrocytdestruktion, mens bilirubin er forhøjet på grund af øget nedbrydning af frigjort hæmoglobin i leveren. Ved leverog galdevejssygdomme kan der ligeledes ses forhøjet LD og bilirubin. Samtidig bestemmelse af ALAT og basisk fosfatase er derfor af værdi, da disse ofte er forhøjet ved lever-galdevejs-sygdomme, men i normalområdet ved hæmolyse. Haptoglobin er bindingsmolekyle for frit hæmoglobin i blodet, og koncentrationen af Direkte antiglobulintest Direkte antiglobulintest (DAT) udføres i hospitalernes blodbanker og er en undersøgelse, som udføres i forbindelse med udredning for hæmolyse. Med testen, som tidligere var kendt som Coombs test, påviser man autoantistoffer mod antigener på erytrocytmembranen. Der testes normalt for immunglobulinerne A, G og M samt komplementfaktor C3. Hvis DAT er positiv for en eller flere af disse antistoffer, er der tale om immunologisk betinget hæmolyse (3). Hæmoglobinelektroforese/ fraktioneret hæmoglobin Normale hæmoglobinmolekyler og hæmoglobinvarianter påvises ved hæmoglobinelektroforese på et speciallaboratorium. Med denne undersøgelse kan man påvise ændringer i fordeling og type af hæmoglobinmolekyler, som det ses ved de arvelige hæmoglobinopatier som seglcelleanæmi og talassæmi. Ved elektroforese adskilles hæmoglobinmolekylerne, og der kan påvises forskellige varianter, som er karakteristiske for den enkelte sygdom. Denne test kan rekvireres i almen praksis ved mistanke om arvelig hæmolytisk sygdom. Billeddiagnostik Billeddiagnostik bør afhænge af den kliniske mistanke, men kan omfatte røntgen
4 H ÆMATOLOGI 277 af thorax og untralydundersøgelse af abdomen til vurdering af lever og milt. Hereditære tilstande Hereditære tilstande er på verdensplan de hyppigste årsager til hæmolytisk anæmi. Sygdommene udløses af mutationer i gener, der indgår i erytrocyttens opbygning og stofskifte, hvilket fører til en ændring i erytrocyttens form og/eller funktionsevne. Dette medfører en øget hæmolytisk aktivitet både ekstravaskulært og intravaskulært. HÆMOGLOBINOPATIER Seglcelleanæmi Sygdommen ses hyppigt i Afrika, Mellemøsten, Indien og dele af Middelhavsområdet. I malariabæltet i Afrika er mere end 80 millioner heterozygote for hæmoglobin S (HbS), dette skyldes, at der er en overlevelsesfordel hos heterozygote, som er resistente over for malariainfektion. Årligt fødes der børn med seglcelleanæmi, helt overvejende i Afrika. Seglcelleanæmi skyldes en punktmutation i β-globulinkæde-genet kaldet β-sgenet, hvilket medfører dannelsen af HbS i stedet for det normale hæmoglobin. Hvis patienten er heterozygot er der tale om seglcelletræk, hvilket sjældent giver symptomer (1). Seglcelleanæmi udtrykkes kun hos homozygote eller hos patienter med en samtidig anden hæmoglobinopati som β-talassæmi. Forekomsten af HbS fører til dannelsen af seglceller i blodet på grund af øget polymeriseringstendens af HbS i erytrocytten. De deformerede erytrocytter (seglceller) hæmolyserer ved passagen gennem mikrocirkulationen, og der ses derfor intravaskulær hæmolyse. Den største kliniske problemstilling er dog en udtalt trombosetendens, som skyldes stagnation af stive og ueftergivelige erytrocytter i mikrocirkulationen og en øget adhæsionstendens af erytrocytterne til endotelet. Således er der tale om både en makro- og mikrovaskulær tromboseringstendens. Sygdommen begynder tidligt, ofte 3 4 måneder efter fødslen med feber, ødem og ømhed af hænder og fødder. De øvrige karakteristiske kliniske fund er kronisk hæmolyse, kolecystolitiasis og miltinfarkter med heraf følgende nedsat miltfunktion og infektioner (2). Diagnose: påvisning af HbS ved hæmoglobinelektroforese, som kan bekræftes ved DNA-analyse. Øvrige parakliniske prøver skal være forenelige med hæmolyse. Kontrol og behandling: varetages på pædiatriske og hæmatologiske afdelinger. Talassæmi Talassæmi er den hyppigste arvelige sygdom i verden. Der er tale om en autosomal recessiv lidelse, som især er udbredt i Middelhavslandene, Mellemøsten og Sydøstasien (1). Sygdommen inddeles i henholdsvis α- og β-talassæmi efter det afficerede gen i α- eller β-globulin-genet, som indgår i hæmoglobinmolekylet. Den klinisk mest betydende er β-talassæmi, hvor der på grund af mutationer i hæmoglobinmolekylets β-globulinkæder opstår ændrede og ustabile hæmoglobinmolekyler, som medfører hæmolyse i knoglemarven, såkaldt intramedullær hæmolyse. Da der således sker en øget destruktion, øges erytropoiesen tilsvarende, hvilket medfø-
5 278 H ÆMATOLOGI rer medullær ekspansion både i knoglemarven og ekstramedullært i knogler, lever og milt, hvilket fører til hepatosplenomegali og knogledeformiteter (1 3). β-talassæmi inddeles i minor, intermedia og major, afhængig af, om patienten er hetero- eller homozygot for de forskellige mutationer i β-globulin-kæden. Diagnose: hæmoglobinelektroforese og MCV < 75 fl samtidig med normal jernstatus. Behandling: Talassæmi minor er oftest uden symptomer og kræver som regel ingen behandling. Ved graviditet kan der hos mater opstå anæmi, som dog sjældent bliver behandlingskrævende. Patienter med talassæmi minor kan derfor, som oftest håndteres i primærsektoren. Thalassæmi major-patienter har udtalt hæmolyse og hyppige transfusionsbehov. Dette samtidig med den intramedullære hæmolyse og deraf øgede jernabsorption ses i tidlig alder som jernophobning (hæmosiderose) i indre organer. De fleste patienter har derfor behov for jernkelerende behandling, som dog oftest kun er tilgængelig i den vestlige del af verden. Den eneste kurative behandling er allogen knoglemarvstransplantation med en beslægtet donor, denne behandling er bekostelig og ligeledes ofte kun tilgængelig i den vestlige verden. Behandlingen af patienter med talassæmi major foregår på børneafdelinger og hæmatologiske afdelinger. GLUCOSE-6-PHOSPHAT DEHYDROGENASE Glucose-6-dehydrogenase-mangel er sjælden i Danmark, men hyppig i Afrika og Middelhavsområdet. Det er en X-bunden recessiv lidelse, som derfor kun medfører sygdom hos drenge i form af varierende grad af hæmolyse. Dette ses især efter udsættelse for oxidanter, som for eksempel oxiderende lægemidler såsom primaquin, sulfamethazol og nitrofurantoin. Derudover ses hæmolyse ved infektion, ligesom det er kendt, at favabønner kan udløse voldsom hæmolyse ved G-6-phosphat-dehydrogenase-mangel. Farligst er neonatal ikterus med risiko for kernikterus, som kan udløses ved hæmolyse samtidig med nedsat leverfunktion på grund af enzymmanglen (3). Blandt de heterozygote kvinder er der en overlevelsesfordel, da bærertilstand medfører resistens mod infektion med malaria falciparum (1). Diagnose: bestemmelse af nedsat enzymaktivitet af glucose-6-phosphat-dehydrogenase i erytrocytter hos drenge/ mænd, hvor en hæmolytisk tilstand har givet relevant mistanke. Kan rekvireres gennem f.eks. Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium. Behandling: ingen specifik. Favabønner bør undgås. Patientens medicinliste bør gennemgås for eventuelle oxiderende lægemidler, der i givet fald bør seponeres. HEREDITÆR SFÆROCYTOSE Hereditær sfærocytose er en autosomal dominant sygdom, som kan forekomme i alle aldre og ligeligt hos begge køn. Der er ofte en familieanamnese med hæmolyse, ikterus og splenomegali. Hereditær sfærocytose er forholdsvis hyppig i Danmark med en incidens på 1:5.000 i Nordeuropa. Denne sygdom skyldes en defekt i en række af de proteiner, som indgår i erytro-
6 H ÆMATOLOGI 279 cyttens cellemembran og cytoskelet, hvilket medfører nedsat osmotisk resistens og deformeringsevne af erytrocytten. Ved erytrocyttens passage gennem milten og mikrocirkulationen afsnøres dele af cellemembranen derfor, og der dannes herved mikrosfærocytter, som kan ses i perifert blod. Disse afsnøringer medfører nedsat overfladeareal i erytrocytmembranen, og da hæmoglobinkoncentrationen er uændret, ses der karakteristisk forhøjet MCHC. Sygdomsbilledet varierer fra asymptomatisk til svær anæmi, men oftest er der hos disse patienter en velkompenseret hæmolyse. Hæmolyseaktiviteten kan stige kraftigt under igangværende infektion, mest udtalt ved infektion med parvo B19-virus, som kan udvikle sig til en aplastisk krise (1). Diagnose: de karakteristiske kliniske fund er følgende: ikterus, kolecystolitiasis og splenomegali. Der findes nedsat osmotisk resistens af erytrocytten. En flowcytometrisk undersøgelse af perifert blod på speciallaboratorium kan ligeledes bekræfte diagnosen. Behandling: Ved svær symptomgivende sygdom kan splenektomi komme på tale. Generelt er der god prognose. Erhvervede tilstande De erhvervede tilstande inddeles i de immunologiske hæmolytiske anæmier og tilstande med mekanisk betinget hæmolytisk anæmi. IMMUNOLOGISKE HÆMOLYTISKE TILSTANDE Immunologisk betinget hæmolyse kan ses som alloimmun hæmolyse ved AB0- uforlig i forbindelse med blodtransfusion og ved rhesus-uforlig mellem sensibiliseret rhesusnegativ mater og rhesuspositiv barn. Langt det hyppigste er dog AIHA, hvor der er tale om en autoantistofudløst tilstand. Autoimmun hæmolytisk anæmi kan efter ætiologi inddeles i: Varmeantistofudløst Kuldeagglutininudløst Medikamentielt udløst Paroksystisk kuldehæmoglobinuri. Autoimmun hæmolytisk anæmi udløst af varmeantistof Incidensen af sygdommen er i forskellige opgørelser angivet til 1: (4). Sygdommen ses hos personer i alle aldre, lidt hyppigere hos mænd end hos kvinder. Det er den hyppigste form for autoimmun hæmolytisk anæmi, og den er årsag til omkring 90% af de autoimmune hæmolytiske anæmier. De dannede autoantistoffer, overvejende af immunglobulin G (IgG)-type, kaldes varmeantistoffer, da de har maksimal bindingsaffinitet ved 37 C (7). Man inddeler sygdommen i idiopatisk autoimmun hæmolyse, som udgør cirka halvdelen, og sekundær autoimmun hæmolyse, som ses ved B-celle-lymfoproliferative sygdomme, som kronisk lymfatisk leukæmi og non-hodgkins lymfom. En række autoimmune bindevævssygdomme som systemisk lupus erythematosus (SLE) og rheumatoid artritis kan ledsages af hæmolyse, ligesom fænomenet kan ses ved virale infektioner med Cytomegalovirus og hiv. Desuden ses autoimmun hæmolytisk anæmi med samtidig trombocytopeni kendt som Evans syndrom (4, 5).
7 280 H ÆMATOLOGI Diagnose: DAT-positiv for IgG og/eller komplementfaktor C3 samt paraklinik forenelig med hæmolyse, ikterus og hepatosplenomegali. Knoglemarvsbiopsi er sjældent indiceret, medmindre der er mistanke om malign hæmatologisk lidelse. Behandling: Alle patienter med aktiv hæmolyse skal have tilskud af folinsyre 5 mg dagligt på grund øget produktion/forbrug i knoglemarven. Patienter med hæmolyse skal tilbydes blodtransfusion på skærpet indikation, f.eks. patienter med symptomer på kardial iskæmi. Det er stort set ikke muligt at skaffe fuldt forligeligt blod, og ofte er der ligeledes en kortere levetid for de transfunderede erytrocytter (6, 7). Transfusioner bør på grund af øget risiko for transfusionskomplikationer foregå under kortikosteroiddække. Ved primær AIHA med varmeantistoffer er førstevalgsbehandling prednisolon 1 2 mg/kg eventuelt suppleret med højdosis immunglobulininfusion. Ved behandlingssvigt kan der vælges rituximab, som er et monoklonalt antistof rettet mod overflademarkøren CD20, der er repræsenteret på β-celler. Splenektomi er også en mulighed ved refraktær AIHA, da dette kan dæmpe hæmolyseaktiviteten (4). Ved sekundær AIHA skal man oftest behandle den underliggende lidelse, hvorved hæmolysen ofte bedres (7). I en undersøgelse med 107 patienter med primær autoimmun hæmolytisk anæmi fandt man efter nogle års opfølgning en grundlæggende malign lymfoproliferativ sygdom hos knap 20% af patienterne. Det er derfor vigtigt at følge patienter med primær autoimmun hæmolytisk anæmi med hæmolyseblodprøver f.eks. årligt, da der hos en del patienter over tid vil udvikles tegn på underliggende lymfoproliferativ sygdom (8). Autoimmun hæmolytisk anæmi udløst af kuldeantistof Inddeles i kuldeagglutininsyndrom og paroxystisk kuldehæmoglobinuri. Kuldeagglutininsyndrom Kuldeagglutininsyndrom inddeles i idiopatisk og sekundær til lymfoproliferativ sygdom som mb Waldenström og malignt lymfom samt sekundær til infektioner med Mycoplasma pneumoniae og Epstein-Barr-virus. Det kaldes kuldeagglutininer, da bindingsaffiniteten er maksimal ved 4 C, men der er bindingsaktivitet allerede ved temperaturer under 30 C, således oftest i perifere mere afkølede områder (3, 5, 9). Kuldeagglutininer sekundært til infektionssygdomme som f.eks. Mycoplasma pneumoniae og Epstein Barr-virus er polyklonale immunoglobuliner af IgM-type, som medfører let anæmi, ikterus og eventuelt diskret hæmoglobinuri (3). Kuldeagglutininer, som ses ved primær kuldeagglutininsyndrom og sekundært til lymfoproliferativ sygdom, er monoklonale IgM, som er komplementbindende. I de perifere afkølede hudområder som fingre, næse, ører sker erytrocytagglutination, og med cirkulationen kommer de agglutinerede erytrocytter videre i karbanen, hvor komplementbinding udløser intravaskulær hæmolyse. Desuden kan der ses ledsagende acrocyanose, Raynaudfænomener og splenomegali.
8 H ÆMATOLOGI 281 Diagnose: DAT-positiv for komplement C3, evt. IgM, men aldrig IgG, og undersøgelse for kuldeagglutininer skal være positiv (7). Paraklinik er forenelig med hæmolyse. Behandling: Kuldeagglutininsyndromet i forbindelse med infektioner forekommer hos personer i alle aldre og er et forbigående fænomen, som ikke kræver specifik behandling for den hæmolytiske tilstand. Kuldeagglutininsyndrom med monoklonale immunglobuliner af IgMtype er ofte vanskelig at behandle. Patienten bør instrueres i at undgå afkøling især perifert (9). Paroxystisk kuldehæmoglobinuri Paroxystiske kuldehæmoglobinuri er en sjælden tilstand, som især ses hos børn og ofte er udløst af morbili, parotitis og rubellavirusinfektioner. Diagnose: En tilstand med paraklinik forenelig med hæmolyse som er DAT-positiv for IgG, hvis den udføres ved lave temperaturer. Derudover kan ses lændesmerter og kulderystelser. I tvivlstilfælde foretages Donath-Landsteiners test, som kan påvise bifasiske hæmolysiner af typen IgG rettet mod erytrocytter denne undersøgelse er en specialundersøgelse, der foretages i en blodbank. Behandling: ofte et benignt selvlimiterende forløb (3, 9). Medikamentielt forårsaget hæmolyse Der findes tre forskellige mekanismer inddelt efter virkning: 1. Hapten mekanisme. Lægemidlet bindes som hapten til et protein på erytrocyttens overflade, og der dannes herefter IgG-antistoffer mod lægemidlet. Højdosis penicillin og cefalosporiner er et eksempel på denne mekanisme. DAT vil være positiv, og der er som oftest tale om mild hæmolyse. 2. Ternær kompleks mekanisme. Et resultatet af tre mekanismer: lægemidlet, et lægemiddelbindende substrat i erytrocytmembranen og et antistof. Hæmolysen fremkommer ved et antistof mod det nye antigen på erytrocytoverfladen dannet af erytrocytantigenet og lægemidlet. Antistofbindingen medfører komplementmedieret hæmolyse. DAT er positiv for komplementfaktor anti-c3. Der ses varierende grad af hæmolyse. Eksempler er kinin og rifampicin. 3. Autoantistofmekanisme. Der dannes autoantistof typisk IgG mod erytrocytmembranen, uanset om lægemidlet er til stede. Ofte ingen eller mild hæmolytisk aktivitet. Methyldopa er et klassisk eksempel. HÆMOLYTISKE TILSTANDE MED MEKANISK DESTRUKTION Makroangiopatisk hæmolytisk anæmi Makroangiopatisk hæmolytisk anæmi er, som navnet antyder, en tilstand, hvor erytrocytterne mekanisk destrueres i de store kar. Marchhæmoglobinuri hos blandt andet maratonløbere er et eksempel på mekanisk hæmolyse på grund af det langvarige tryk i underekstremitetsmuskulaturen. Tilstanden kan derudover ses ved aortastenose, kunstige hjerteklapproteser og karproteser, hvor der på grund af ændrede forhold ved blodets
9 282 H ÆMATOLOGI passage og øget turbulens i karbanen sker en mekanisk destruktion (1). Diagnose: stilles ofte på anamnese suppleret med positive parakliniske fund forenelige med hæmolyse, dog ofte normal bilirubin. Perifert blodudstryg vil vise skistocytter. Behandling: evt. tilskud af folinsyre 5 mg dagligt ved udtalt hæmolytisk aktivitet målt ved sædvanlige hæmolyseparametre. Mikroangiopatisk hæmolytisk anæmi Mikroangiopatisk hæmolyse finder primært sted i mikrocirkulationen overvejende i arteriolerne og udløses på grund af en øget fibrinolyse ved en række forskellige tilstande, f.eks. trombotisk trombocytopenisk purpura/hæmolytisk uræmisk syndrom, dissemineret intravaskulær koagulation, adenokarcinomer, eklampsi, præeklampsi og autoimmune bindevævslidelser som SLE og refraktær anæmi (1). Diagnose: Der findes for de enkelte tilstande en række karakteristiske fund, men fælles ses en hæmolytisk tilstand med en negativ DAT. Behandling: skal rettes mod den udløsende årsag. PAROXYSTISK NOCTURN HÆMOGLOBINURI Paroxystisk nocturn hæmoglobinuri er sjælden med en incidens på 1: i Danmark (1). Det er en erhvervet sygdom, som skyldes en somatisk hypermutation, der medfører mangel på bestemte overflademarkører på erytrocytterne, hvilket øger følsomheden for komplementaktiveret intravaskulær hæmolyse og ledsagende hæmoglobinuri (10). Klinisk ses anfaldsvise forværringer med intense abdominalsmerter og en øget trombosetendens både arterielt og venøst (10). Diagnose: paraklinik forenelig med hæmolytisk tilstand og påvisning af manglende overflademarkører CD55, CD59 ved flowcytometri (10). Behandling: Blodtransfusioner og antikoagulansbehandling er de primære valg. Den eneste potentielt kurative behandling er allogen knoglemarvstransplantation. Nyeste behandling er eculizumab (Soliris), et antistof, som binder og hæmmer aktivering af komplementfaktor C5 og derved mindsker den intravaskulære hæmolyse (11, 12). Henvisning GENERELT Hos patienter med anæmi, hvor der ikke findes jern-, folat- eller cobalaminmangel, eller hvor anæmien ikke kan forklares som ledsagende symptom til kronisk sygdom, bør man være opmærksom på hæmolyse. Ved hæmolyse vil parakliniske undersøgelser ofte vise retikulocytose, forhøjet MCV, forhøjet LD, forhøjet bilirubin og lav haptoglobin. Alle fund er ikke nødvendigvis til stede, f.eks. kan der ved længerevarende hæmolyse udvikles mangel på folat, således at der ikke sker en kompensatorisk retikulocytose. Man bør derfor samtidig lade sig vejlede af eventuelle kliniske fund som hæmoglobinuri, ikterus eller eventuel hepato- eller splenomegali. Overordnet gælder det, at
10 H ÆMATOLOGI 283 patienter, hvor man har mistanke om hæmolytisk anæmi, bør henvises til en hæmatologisk afdeling. Hæmolyse kan, afhængig af den udløsende årsag, udvikle sig livstruende, mens den i andre tilfælde bærer præg af en kronisk tilstand. genetisk rådgivning på en obstetrisk afdeling. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. ERHVERVEDE HÆMOLYTISKE TILSTANDE De autoimmune hæmolytiske anæmier udgør størstedelen af de hæmolytiske tilstande i Danmark. Disse tilstande kan være ledsaget af svær anæmi og være relateret til lymfoproliferative sygdomme, derfor bør patienter henvises akut til en hæmatologisk afdeling. HEREDITÆRE HÆMOLYTISKE TILSTANDE Patienter, hvor familieanamnesen eller etnisk baggrund giver anledning til mistanke om hereditær anæmi, for eksempel hereditær sfærocytose, talassæmi, seglcelleanæmi eller glucose-6-phosphat-dehydrogenase-mangel, bør henvises til videre udredning på en hæmatologisk afdeling. Patienter, hos hvem man har mistanke om talassæmi major og seglcelleanæmi, er som oftest børn, og derfor henvises der primært til en pædiatrisk afdeling. Da der er tale om arvelige sygdomme med et ofte recessivt nedarvningsmønster er opsporing af asymptomatiske bærere i forbindelse med graviditet vigtig. I forbindelse med den første svangreundersøgelse i almen praksis bør der foretages en risikovurdering på baggrund af familieanamnese etc. Ifølge Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse (13) og anbefaling for svangreomsorgen 2009 bør gravide indvandrere udredes for eventuelle arvelige hæmoglobinopatier (13). Såfremt begge forældre er heterozygote, er der indikation for videre prænatal diagnostik og LITTERATUR 1. Schaffalitzky de Muckadell OB, Haunsø S, Vilstrup H, red. Medicinsk kompendium 17. udgave. København Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2009:kap. 44, Birgens H, Karle H. Hæmoglobinsygdomme og andre specielle anæmier hos indvandrerbefolknigen. Månedsskr Prakt Lægegern 2000;78: Birgens H, Bergmann OJ, Borregaard N et al. Benigne hæmatologiske sygdomme hos voksne. Klaringsrapport. Ugeskr Læger 2003;165(suppl 4). 4. Valent P, Lechner K. Diagnosis and treatment of autoimmune haemolytic anaemias in adults: a clinical review. Wien Klin Wochenschr 2008;120: Sprogøe U, Birgens H. Autoimmun hæmolytisk anæmi. Månedskr Prakt Lægegern 2008;85: Petz LD. A physians guide to transfusion in autoimmune hemolytic anaemia Br J Hemat 2004;124: Packman CH. Hemolytic anemia due to warm autoantibodies. Blood Rev 2008;22: Sallah S, Wan JY, Hanrahan LR. Future development of lymphoproliferative disorders in patients with autoimmune hemolytic anemia. Clin Cancer Res 2001;7: Petz LD. Cold antibody autoimmune hemolytic anemias. Blood Rev 2008;22: Schölkopf C. Rituximab in cronic agglutinin disease a prospektiv study of 20 patients. Leuk lymph 2006;47: Brodsky RA. Advances in the diagnosis and therapy of paroxysmal nocturnal hemoglobinuri. Blood Rev 2008;22: Parker C. Eclulizumab for paroxysmal nocturnal haemoglobinuria. Lancet 2009;373: svangreomsorgen.pdf (januar 2009) Blodtransfusion/Vejl_blodtransfusion.pdf (januar 2009).
Autoimmun hæmolytisk anæmi en kort oversigt
KLINISK IMMUNOLOGI 1235 Autoimmun hæmolytisk anæmi en kort oversigt Ulrik Sprogøe & Henrik Birgens I artiklen gives en gennemgang af de autoimmune hæmolytiske anæmier, herunder hvilke blodtypeserologiske
Læs mereAutoimmun hæmolytisk anæmi - AIHA
Titel: Forfattergruppe: Niels Clausen, Steen Rosthøj, Henrik Hasle, Pernille Wendtland, Malgorzata Pulczynska Wason, Peder Skov Wehner, Mimi Kjærsgaard. Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Hæmatologisk onkologisk
Læs mereHvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?
Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: hæmatologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereScreening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(3) Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati
Læs mereLeucocyt-forstyrrelser
Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0
Læs mereSpecialeansøgning for IM: hæmatologi/roskilde Offentlig:
Specialeansøgning for IM: hæmatologi/roskilde Offentlig: SOR ID: Geografisk lokalitet: Placering og erfaring Aktuel volumen for funktionen Forventet Forventet antal nye patienter per år (tal) Aktuelt antal
Læs mereBørnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
Læs mereTrombocytopeni H ÆMATOLOGI. Christian Larsen & Peter Møller
779 Trombocytopeni Christian Larsen & Peter Møller Trombocytopeni ses ved et bredt spektrum af tilstande, fra godartede selvbegrænsende fænomener til maligne sygdomme, og som del af akutte systemiske sygdomme
Læs mereANÆMI med særligt fokus hos den ældre patient. CEK Minisymposium Oktober 2018 DGI Byen
ANÆMI med særligt fokus hos den ældre patient CEK Minisymposium Oktober 2018 DGI Byen Caroline Riley 1.reservelæge, Ph.D Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet Anæmi Generelt Erytrocyttens livscyklus Inddeling
Læs meremyelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer
myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for
Læs mereDiagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde
Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax
Læs mereAnalyser i Blodbanken
Analyser i Blodbanken Version 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Blod Info 2 Allohæmagglutininer 2 Antistofscreentest 2 Antistoftitrering 2 BAS-test 3 BF-test (forligelighedsprøve) 3 Blodtypebestemmelse 4 DAT (Direkte-Antihumanglobulin-Test)
Læs mereAkut leukæmi. LyLe, København d Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.-studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet
Akut leukæmi LyLe, København d. 29.09.2018 Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.-studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet Sygehistorie 51-årig tidligere rask kvinde. Kun indlagt ved fødsler Højfebril,
Læs mereAkut myeloid leukæmi. LyLe, Svendborg d Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.- studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet
Akut myeloid leukæmi LyLe, Svendborg d. 30.09.2017 Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.- studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet Akut lymfatisk leukæmi (ALL) ~ 60 nye tilfælde per år i DK Hyppigst hos
Læs mereCLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH
Chronisk lymfatisk leukæmi Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype CD19 +, CD5 +, CD23 + CD20 s/-, CD79b s/-, sig s/- Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype
Læs mereBlodsygdomme. Cindy Ballhorn 1
Cindy Ballhorn 1 Blodmangel (Anæmi) kan opstå fordi der er ikke nok hæmoglobinmolekyle eller fordi der er ikke nok erythrocytter, er ikke et sygdom i princippet mere en symptom Definition Anæmi er nedsat
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs mereAnalyser/metoder til undersøgelse af immundefekter
Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Læge J. Magnus Bernth Jensen Klinisk Immunologisk afdeling Hvilke analyser til hvilke patienter??? Hvilke patienter bør undersøges? Infektioner er almindelige
Læs mereForstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose
Forstå dine laboratorieundersøgelser ved myelomatose Denne vejledning giver indblik i de målinger og undersøgelser, der udføres hos patienter med myelomatose. Resultaterne af disse målinger og undersøgelser
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereSommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1/14 Sommereksamen 2011 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 06.
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereCLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH
Chronisk lymfatisk leukæmi Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype CD19 +, CD5 +, CD23 + CD20 s/-, CD79b s/-, sig s/- De monoklonale lymfocytter skal udgøre
Læs mereReeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. august
Læs mereIL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,
Læs mereRetningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016
Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016 Denne retningslinje erstatter den tidligere version dateret d. 2. august 2016. Væsentligste ændringer
Læs mereNordjysk Praksisdag 2014
Nordjysk Praksisdag 2014 - Skæve laboratorieværdier Case En 55 årig kvinde som er træt, kommer i klinikken til en screening Lidt kataralsk, lidt hoste, føler sig lidt varm men har ikke haft feber Får ingen
Læs mereTroels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev
Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev SLE 1.500-2.000 har sygdommen i Danmark 10 x hyppigere hos kvinder end hos mænd Debuterer ofte i 20-30 års alderen Forløb Meget forskelligt
Læs mereSænkningsreaktion i almen praksis. LKO-dag 9/ Anne-Sofie Faarvang Reservelæge, hov.udd. i klinisk biokemi
Sænkningsreaktion i almen praksis LKO-dag 9/2-2016 Anne-Sofie Faarvang Reservelæge, hov.udd. i klinisk biokemi Sænkningsreaktion Hvad bruger vi denne prøve til? Er den fortsat relevant? Giver den nyttig
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: hæmatologi (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: hæmatologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereFørstegangsindlæggelse af en 21-årig ekspedient med smerter i venstre side af brystkassen samt et sår på benet, der ikke vil heles.
CASE 5 Side 1 af 8 Førstegangsindlæggelse af en 21-årig ekspedient med smerter i venstre side af brystkassen samt et sår på benet, der ikke vil heles. SYGEHISTORIE Siden 5 års alderen har patienten haft
Læs mereNordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed
Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver
Læs mereNeonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose
Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereHereditær Hæmokromatose Rustsygdommen. Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL
Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL 1 Årsager til Hæmokromatose Primær, hereditær, genetisk HFE hæmokromatose (HH) Sekundær
Læs mereSpecialeansøgning for IM: hæmatologi
Specialeansøgning for IM: hæmatologi Offentlig: SOR ID: Geografisk lokalitet: Placering og erfaring Aktuel volumen for funktionen Forventet volumen for Område Funktion Regionsfunktioner Ønskes funktionen
Læs mereInstruks for hereditær sfærocytose, HS
Instruks for hereditær sfærocytose, HS Hereditær sfærocytose Normal http://academic.marist.edu/~jzmz/topics/description_rbc/description17.jpg Udarbejdet af en arbejdsgruppe under Dansk Pædiatrisk Selskabs
Læs mereINFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede
INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.
Læs mereRecessiv (vigende) arvegang
10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;
Læs mere2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik
Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering 2018 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Arbejdsgruppens medlemmer: Allan Højland, reservelæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereLaboratorieinformation Klinisk Immunologisk Afdeling
Laboratorieinformation Klinisk Immunologisk Afdeling Møde for praktiserende læger d. 24. nov, 2015 Ulrik Sprogøe analyseansvarlig overlæge Emner KIAs funktioner Informationer om analysr Informationer om
Læs mereMANDAG d. 19/12 TIRSDAG d. 20/12 ONSDAG d.21/12 TORSDAG d. 22/12 Juleferie. Andre anæmisygdomme, herunder hæmoglobinopatier. Immunthrombocytopeni
7. semester Efterår 2011 Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 51, december 2011 Hold A og Hold B 2 hold MANDAG d. 19/12 TIRSDAG d. 20/12 ONSDAG d.21/12 TORSDAG d. 22/12 Juleferie FREDAG d. 23/12
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Klinisk Immunologisk Afdeling/Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mere7. semester Efterår 2013 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 51 Hold A og Hold B 2 grupper )
7. semester Efterår 2013 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 51 og 2 grupper 3513601) Mandag d. 16/12 Tirsdag d. 17/12 Onsdag d. 18/12 Torsdag d. 19/12 Fredag d. 20/12 8.15-9.00 15.st
Læs mereKomorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb
Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret
Læs mereDen hæmatologiske fællesdatabase
Den hæmatologiske fællesdatabase Hvilke personer skal registreres?: Registreringsvejledning: CLL Alle patienter som diagnosticeres med CLL, og som har haft et forløb på en hæmatologisk afdeling, der varetager
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereAnlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme
Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk
Læs mereImmunisering i svangerskabet
Modul k8 Immunisering i svangerskabet Torben Barington, KIA Fosteret er et allotransplantat! Fosteret som allotransplantat Syncytiotrofoblast CT) Cytotrofoblast T) Interstitiel trofoblast E) Endovaskulær
Læs mereÅrsager til føtal anæmi. Føtal anæmi. Overvågning ved. immunisering. Rhesus blod-gruppen
Årsager til føtal anæmi Føtal anæmi U-kursus Okt 2005 Allo-immunisering Infektion (parvovirus) Tvillinge transfusionssyndrom Føto-maternel blødning Overvågning ved. immunisering Rhesus blod-gruppen Incidensen
Læs mereFøtal anæmi. U-kursus Oktober 2006. Connie Jørgensen
Føtal anæmi U-kursus Oktober 2006 Connie Jørgensen Årsager til føtal anæmi Allo-immunisering Infektion (Parvovirus) Tvillinge transfusionssyndrom Føto-maternel blødning Erytrocytdefekter Overvågning ved
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55
12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63
Læs mereDen udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark
Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Af Merete Berthu Damkjær, Anette Perslev og Finn Stener Jørgensen Biografi Merete Berthu Damkjær er cand.med. fra Københavns Universitet
Læs mereInformation om CTD (Carnitin Transporter Defekt)
Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt) Dette materiale er ment som oplysning både til CTD-patienter, deres pårørende samt andre interesserede borgere. Vi har i denne information forsøgt at beskrive
Læs mereDSI. Q feber klinisk vejledning DANSK SELSKAB FOR INFEKTIONSMEDICIN
Q feber klinisk vejledning Q feber skyldes infektion med den obligat intracellulære gram negative bakterie Coxiella burnetii. Q feber smitter især via inhalation eller tæt kontakt med smittet kvæg, får
Læs mereHæmofili A Hæmofili B Von Willebrands sygdom
Koagulationsforstyrrelser Pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle og analyseforskrifterne Arvelige Koagulopatier Erhvervede Koagulopatier Hyperfibrinolyse DICsyndrom Øget Trombose beredskab Analyser Arvelige
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt
Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det
Læs mereTil patienter og pårørende. Blodtransfusion. Vælg billede. Vælg farve. Syddansk Transfusionsvæsen
Til patienter og pårørende Blodtransfusion Vælg billede Vælg farve Syddansk Transfusionsvæsen Samtykke til blodtransfusion Sygehuset er forpligtet til at give dig den nødvendige information og indhente
Læs mereNervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine
Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis
Læs mereKolesteatom ( benæder )
HVIS DU VIL VIDE MERE OM KOLESTEATOM ( benæder ) Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og
Læs mereKræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
Læs mere7. semester Efterår 2009/10 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 1 Hold A og Hold B 2 grupper Revideret:
7. semester Efterår 2009/10 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 1 Hold A og Hold B 2 grupper Revideret: 29.10.09 1. udgave 8.15-9.00 9.15-10.00 10.15-11.00 11.15-12.00 MANDAG d. 4/1
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier
X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne
Læs mereMistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer )
Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Ulrich Fredberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Regionhospitalet Silkeborg www.regionmidtjylland.dk Regionshospitalet Silkeborg Center of Excellence Akutplanen
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs merePatientvejledning. For højt stofskifte
Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.
Læs mereForårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato:
Læs mereSygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock
Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder
Læs mereKnogleskørhed (osteoporose)
Information til patienten Knogleskørhed (osteoporose) Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Hvad er knogleskørhed Knogleskørhed - også kaldet osteoporose - rammer hver 3. kvinde
Læs merenon-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer
non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mere7. semester Forår 2015, Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 22 ( )
7. semester Forår 2015, Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 22 (3513601) 8.15-9.00 Mandag d. 25/5 2. pinsedag Tirsdag d. 26/5 Onsdag d. 27/5 MMI Torsdag d. 28/5 Fredag d. 29/5 9.15-10.00
Læs mereakut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer
akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.
Læs merePersonalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014
Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle
Læs mereDansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering
Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at
Læs mereCML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer
CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige
Læs merewww.pediatric-rheumathology.printo.it
www.pediatric-rheumathology.printo.it FAMILIÆR MIDDELHAVSFEBER Hvad er det? Familiær middelhavsfeber (FMF) er en genetisk (arvelig) sygdom, der viser sig ved tilbagevendende anfald af feber, ledsmerter
Læs mereJuvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?
Læs mereLær HemoCue WBC DIFF at kende
Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for
Læs merePolycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi
Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler
Læs mereEmil Aarestrup. Anæmier, generel inddeling og udredning. De hyppigste anæmisygdomme - mangelanæmier - hæmolytiske anæmier - aplastisk.
7. semester Forår 2012 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 22 Hold A og 2 grupper MANDAG d. 28/5 2. pinsedag TIRSDAG d. 29/5 ONSDAG d 30/5 TORSDAG d 31/5 FREDAG d. 1/6 Introduktion
Læs mereImmunisering. Rikke Bek Helmig
Immunisering Rikke Bek Helmig Alloimmunisering Allo: græsk allos en anden fra samme art = isoimmunisering = immunisering imod fremmede celler (blod eller organer) Erytrocyt alloimmunisering Trombocyt alloimmunisering
Læs mereBegrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn
122 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn Begrebskortet viser, at lægen som medicinsk ekspert inden for børn /pædiatri har familien som patient. En stor del af henvendelserne inden for dette
Læs mereSLE og Nyreinvolvering
SLE og Nyreinvolvering Marselisborg Centeret 6 marts 2010 Overlæge Per Ivarsen Nyremedicinsk afdeling Århus Universitetshospital, Skejby Systemisk Lupus Erythromatosus SLE hvor hyppigt er det. 1500-2000
Læs mereLÆR HemoCue WBC DIFF AT KENDE
LÆR HemoCue WBC DIFF AT KENDE UDFORDRINGEN At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for
Læs mereRe- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1 Re- eksamen 2012 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereThyreadeasygdomme ved graviditet
Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi
Læs mereUdredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015
Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro CANDLE Version af 2016 1. HVAD ER CANDLE 1.1 Hvad er det? Kronisk Atypisk Neutrofil Dermatose med Lipodystrofi og forhøjet temperatur (CANDLE) er en sjælden
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereAnette Spohr Dyrlæge, ph.d
Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte
Læs merePersonlig medicin i genetisk rådgivning og udredning
Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Elsebet Østergaard Overlæge, Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet Formand, Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Genetisk rådgivning og udredning før
Læs mereLænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Ole Kudsk Jensen RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte (Tidl. Center for Bevægeapparatlidelser)
Læs mere