Musikundervisning som professionel praksis - en prakseologisk tilgang
|
|
- Robert Asmussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Paper til Nordisk Netvæk for Musikpædagogik Forskning, Konference 3013, Bergen. Musikundervisning som professionel praksis - en prakseologisk tilgang Finn Holst I mit arbejde med musiklæreres professionsviden og lærerkompetence har jeg arbejdet med musiklærerens professionelle praksis mellem fag som undervisningens genstand og pædagogik som undervisningens funktion (se også Holst 2009) og mellem teori og praksis (se også Holst 2011), som to dimensioner. Tilgangen i mit teoretiske og empiriske arbejde kan betegnes en prakseologisk tilgang, baseret på Dietrich Benners (2010) prakseologi. Benner inddrager begge disse dimensioner i en grundlæggende teori om menneskelige praksisformer og helhedsmenneskelig praksis, som også er grundlag for Benners udvikling af en almen pædagogik. Jeg vil i det følgende præsentere centrale forståelser i Benners prakseologi og præcisere de teoretiske forståelser heri med relation til de to ovenfor nævnte dimensioner samt hvordan dette anvendes som grundlag for udvikling af didaktisk teori i en prakseologisk ramme. Jeg behandler dette i fem punkter, med henblik på spørgsmålet om udvikling af didaktisk teori i denne ramme. - Det første punkt vedrører Benners systematik for helhedsmenneskelig praksis forstået som en almen prakseologi - en systematisk teori om menneskelige praksisformer. Hermed præciseres også grundantagelser om forholdet mellem forskellige menneskelige praksisformer. - Det andet punkt vedrører pædagogisk praksis som enkeltpraksis og Benners bestemmelse heraf. Hermed præciseres at der kan opstilles særlige principper for forskellige menneskelige praksisser, og at disse praksisser på den ene side adskiller sig fra hinanden som særegne eller unikke, og på den anden side indgår i en helhedsmenneskelig praksis. - Det tredje punkt vedrører prakseologi som praktisk videnskab begrundet i og for praksis og præciserer den nærmere som en prakseologisk-eksperimentel videnskab. - Det fjerde punkt vedrører den prakseologiske forståelse af professionel praksis. Hermed præciseres forholdet mellem pædagogisk praksis og videnskabelig teori, hvor professionel praksis bestemmes som en selvstændig refleksionsinstans, der ikke kan delegeres til videnskabelig praksis, og som adskiller en professionel praksis fra en hverdagspraksis. - Det femte punkt vedrører udvikling af didaktisk teori på prakseologisk grundlag om lærerens professionelle kompetence. Her præciseres den indirekte relation mellem teori og praksis i form af en prakseologisk model for lærerens professionelle praksis i krydsfeltet mellem musikalsk-kunstnerisk praksis og pædagogisk praksis. Til slut vil jeg sammenfattende trække linjen baglæns fra sidste punkt til første punkt. 1. Benners prakseologiske systematik Spørgsmålet om at formulere en grundstruktur og egenlogik for pædagogisk praksis, må ifølge Benner (Benner 2010) være baseret på en nødvendighed i den menneskelige handlen. En almen pædagogik, der er begrundet således, konfronterer den pædagogiske praksis og uddannelsesvidenskaben med en nødvendighed, som ikke påføres udefra, men som bygger på den pædagogiske handlen og tænken i sig selv - altså gennem et internt argument. Den pædagogiske praksis er en af flere praksisformer, der indgår i en helhedsforståelse af menneskelig praksis. Benner
2 stiller spørgsmålet hvad det er, der udgør menneskelig handlen, samt hvad det er for former for praksis, der er nødvendige for menneskelig sameksistens. Hermed etableres en prakseologiske systematik. Spørgsmålet om hvad mennesket er, besvarer Benner ved at bestemme, hvad der grundlæggende adskiller mennesket fra planter og dyr og henholdsvis fra Gud (Benner 2010, s. 28). Da mennesket ikke får sin bestemmelse gennem biologiske funktioner eller en skaberkraft, er det kun mennesket, der som handlende væsen får sin bestemmelse igennem praksis. Menneskelig praksis har imidlertid to bestemmelser: for det første for mennesket at være aktiv og handlende og dermed viljebestemt at frembringe noget, og for det andet som en menneskelig en nødvendighed, fordi mennesket er ufuldkomment (imperfekt) og må søge sin bestemmelse i handling. Praksis-begrebet er ifølge Benner (ibid, s.31) bestemt af to forhold. For det første opstår den af menneskets ufuldstændighed eller nød, og for det andet giver det mennesket en bestemmelse, som ikke umiddelbart er en følge af ufuldstændigheden, men som fremkommer gennem menneskets selvvirksomhed. Bestemmelsen er således ikke-affirmativ. Med afsæt i Eugen Finks (1979) analyse af grundfænomener for menneskelig sameksistens (ko-eksistentialer), skelner Benner (2010, s 21-22) mellem seks ko-eksistentielle praksisser: arbejde, etik, politik, kunst, religion og pædagogik. Praksisformerne begrundes med menneskelig nødvendighed på netop disse områder: Mennesket skal gennem arbejde bearbejde naturen for at have et livsgrundlag, må problematisere, anerkende og udvikle normer og regler, forme den samfundsmæssige fremtid, transcendere nutiden igennem æstetisk udtryk, er konfronteret med menneskets endelighed og sin egen død, samt står i et generationsforhold og er blevet opdraget og opdrager den efterfølgende generation. (Benner 2010, s. 22). At de forskellige praksisformer (arbejde, etik, politik, kunst, religion og pædagogik) ifølge Benner ikke står i en forudbestemt harmoni til hinanden, leder til nødvendigheden af en handlingsorienteret teori for den menneskelige helhedspraksis, hvor disse områder ikke udskilles fra hinanden, men derimod etablerer en helhedsforståelse, som samtidig anerkender de særlige opgaver for de forskellige praksisformer. Den prakseologiske teori skal derfor for det første give et bud på en forståelse af en menneskelig helhedspraksis (Gesamtpraksis), og for det andet være rettet mod en forståelse af de enkelte praksisformers særlige karakter. Sidstnævnte leder derefter til en undersøgelse af den pædagogiske praksis og dermed til Benners udarbejdelse af en almen pædagogik. Et afgørende punkt for at beskrive en prakseologiske systematik handler om relationen mellem forskellige former for menneskelig praksis. Ifølge Benner (2010, s.44) kan ingen enkeltpraksis hævde forrang over en anden, da de forskellige enkeltpraksisser ikke kan udledes af hinanden. Derfor må de stå i et ikke-hierarkisk forhold til hinanden. Det ikke-hierarkiske forhold mellem enkeltpraksisser bestemmer ikke hvordan mennesker reelt lever sammen, men er, hvad Benner kalder, en regulativ idé, som vi kan anerkende eller ikke anerkende. Ved et hierarkisk forhold mellem enkeltpraksisser, hvor en eller flere enkeltpraksisser har forrang for andre, vil der være fare for at den menneskelige helhedspraksis bliver reduceret gennem enkeltpraksissers primat. Eksempler herpå kunne være økonomiske systemers dominans. Det er Benners pointe, at ikke kun de enkeltpraksisser som underordnes, men også den dominerende enkeltpraksis lider skade. Dette kunne også eksemplificeres i forhold til spørgsmålet om undervisning i musik. Undervisning er, som funktion, en pædagogisk praksis men har også en genstand - her musik, der ligger uden for den pædagogiske praksis. Den pædagogiske praksis står således i relation til en kunstnerisk praksis. Den dobbelte relation er tydelig: den pædagogiske praksis (som funktion) indgår på den ene side som en del af musik som kunstnerisk praksis, som videreførelse og uddannelse, og musik som genstand indgår i den pædagogiske praksis, som en del af en almen dannelse. Den pædagogiske praksis henholdsvis den kunstneriske praksis kan ikke overordnes den anden. I begge tilfælde vil det have uhensigtsmæssige konsekvenser for både den dominerende og den dominerede praksisform. Pointen er, at enkeltpraksisser ikke i sig selv kan ophæves til universelle men derimod er gensidigt afhængige af hinanden som del af en menneskelig helhedspraksis. Dette leder til, som regulativ idé, at opfatte den pædagogiske praksis og den kunstneriske praksis (her musik) som to ligestillede praksisformer. Det betyder også, at den med en bestemt praksis forbundne viden ikke kan udledes af en anden praksis. Spørgsmålet, som ikke behandles i Benners almene pædagogik, er nu, hvordan denne relation og den dermed forbundne professionsviden, i et didaktisk perspektiv, yderligere kan præciseres med henblik på undervisning i musik gennem udvikling af didaktisk teori. Den prakseologiske systematik udgør således rammen for udvikling af prakseologisk funderet didaktisk teori i krydsfeltet "mellem fag og pædagogik".
3 2. Den prakseologiske bestemmelse af pædagogisk tænken og handlen Den prakseologiske teori skal, ud over at give et bud på en forståelse af en menneskelig helhedspraksis, også være rettet mod en forståelse af de enkelte praksisformers særlige karakter, hvilket leder til undersøgelse af den pædagogiske praksis og dermed til Benners udarbejdelse af en almen pædagogik. Benner formulerer to konstitutive principper som vedrører det individuelle aspekt, nemlig princippet om menneskets formbarhed (ibid, s. 70) og princippet om opfordring til selvvirksomhed (ibid, s. 78). Disse suppleres af to regulative principper for pædagogisk tænken og handlen. Det ene spørgsmål, der rejses, er, hvordan pædagogisk praksis afstemmes i forhold til andre praksisformer. Dette er ifølge Benner (2010, s. 94) blevet en påtrængende nødvendighed gennem institutionalisering og professionalisering af den pædagogiske praksis. Her gør Benner, som allerede omtalt, en ikke-hierarkisk ordning af den fællesmenneskelige praksis gældende. Det andet spørgsmål der rejses vedrører forholdet mellem pædagogisk institution og det samfundsmæssigt givne. En position kunne være at afgrænse eller afkoble samfundsmæssige determinanter fra den pædagogiske praksis (ibid, s. 108). Modsætningen hertil ville være en politisk-pragmatisk tilgang, hvor den samfundsmæssige indflydelse optræder determinerende. En tredje vej bestemmes nu sådan, at der må foregå en transformation. Denne er afhængig af en vurdering af, hvorvidt de samfundsmæssige krav og den pædagogiske transformation understøtter og muliggør de to konstituerende principper nemlig princippet om menneskets formbarhed og opfordring til selvvirksomhed. Der er hermed tale om et regulativt princip for transformationen af samfundsmæssige indflydelse til pædagogisk legitim indflydelse (Benner 2010, s. 114). Benner bestemmer således i rammen af prakseologien for helhedsmenneskelig handlen det særlige ved pædagogisk praksis og præciserer det i form af henholdsvis konstitutive og regulative principper. I forhold til en musikalsk, kunstnerisk praksis ville man kunne anlægge en lignende tilgang for at bestemme det særlige ved denne menneskelige praksis gennem konstitutive og regulative principper for denne praksis. Et bud kunne være at bibeholde principperne om menneskets formbarhed som bestemmelse som et konstitutivt dannelsesprincip og den ikke-hierarkiske sammenhæng i menneskelig helhedspraksis som regulativt princip. Dertil kunne formuleres et musikæstetisk konstitutivt princip fx på grundlag af Frede V. Nielsens teori om musikkens meningslag (Nielsen 1994, s. 136) og et regulativt princip fx om musikalsk tradering gennem aktiv musikalsk deltagelse. Pointen er, at der kan opstilles særlige principper for forskellige menneskelige praksisser, og at disse praksisser på den ene side adskiller sig fra hinanden som særegne eller unikke, og på den anden side indgår i en helhedsmenneskelig praksis. 3. Prakseologi som videnskab Benner (1994) bygger sin forståelse af prakseologi som videnskab på Josef Derbolav (1975, s. 104), som skelner mellem erkendelsesvidenskaber (fx fysik, biologi, psykologi) og praktiske videnskaber (fx medicin, pædagogik, jura, kunst, økonomi. Prakseologi bliver af Derbolav defineret som en videnskab, der stiller videnskabeligt funderede refleksionsformer til rådighed for en praksis, således at denne kan orientere sig og omvendt således at den praktiske videnskabs teori kan afprøves i denne praksis. Benner (1994) forstår, i overensstemmelse hermed, pædagogik som praktisk videnskab begrundet i og for pædagogisk praksis og præciserer den nærmere som en prakseologiskeksperimentel videnskab. Ud over den prakseologiske bestemmelse henviser dette til en empirisk tilgang. I 1962 holdt Heinrich Roth (1962) ved sin tiltrædelsesforelæsning som professor i pædagogik i Göttingen, en meget omtalt forelæsning om den realistiske vending i pædagogisk forskning. Den dominerende hermeneutiske, tekstanalytiske tilgang skulle udvides med empirisk forskning. Hermed åbnes for en spændvidde - henholdsvis et modsætningsforhold - mellem en humanistisk (typisk hermeneutisk) forskningstradition og en empirisk tilgang forbundet med en positivistisk tradition. En tendens til at reducere de pædagogiske undersøgelsesspørgsmål til mulighederne i en teknisk disciplin modstilles af Benner med tesen om, at pædagogisk videnskab, som praktisk videnskab om og for pædagogisk praksis, må forstås som en prakseologisk-eksperimentel videnskab (Benner 1994, Bd.1, s. 80). Forskellen mellem de to empiriske tilgange præciseres nu på grundlag af en skelnen mellem det tekniskeog det praktiske eksperiment. Det tekniske eksperiment har til hensigt at levere en kausalanalytisk forklaring, hvad enten undersøgelsesgenstanden er natur (fysisk-biologisk) eller menneskelig. I det praktiske eksperiment er genstanden i sig selv desuden problematiseret. Horisonten for det praktiske eksperiment er bestemt af motiveret handlen (ibid, s.81). Forholdet mellem teori og praksis er ikke her, som i det tekniske eksperiment, et spørgsmål om en anvendelse af teori på en bestemt praksis. Praktisk teori foregriber ikke den handlende persons forståelse, men
4 muliggør denne (ibid, s. 82). Formidlingen mellem den teoretiske muliggørelse og den praktiske virkeliggørelse, ligger hos den handlende person. Praksis kan ikke udledes af den pædagogiske handlingsteori, men er derimod henvist til at være formidlet i den pædagogiske undervisningspraksis (ibid, s 228). 4. Den prakseologiske bestemmelse af professionel praksis I den pædagogiske praksis skelner Benner mellem en hverdagspraksis og en professionel praksis. Det er udgangspunktet at en professionel praksis opstår når hverdagspraksis bliver så kompleks, at den ikke mere kan udøves uden en videnskabelig og professionel tilgang. Begrundelsen for en professionel praksis er med Benner således et internt argument i modsætning til et spørgsmål om professioners afgrænsning fra hinanden, som kan ses som et eksternt argument. Det interne argument betyder imidlertid ikke, at der ikke foreligger et spændingsforhold mellem en professionel praksis begrundet i praksis vs. en professionel praksis begrundet i professionen. Professionel praksis kan med Benner placeres mellem hverdagspraksis og videnskabelig praksis. Disse forskellige praksisformer forbindes med forskellige vidensformer (fig.1.4) således at man zwischen Umgangswissen, Professionswissen und wissentschaftlichem Wissen unterscheiden können. (Benner 2010, s. 50). Der optræder, hvad jeg vil betegne som prakseologiske niveauer, da den prakseologiske bestemmelse af professionel praksis og professionel viden netop består i at identificere praksis og viden på et niveau (niveau II) mellem henholdsvis et niveau for hverdagspraksis og hverdagsviden (niveau I) og et niveau for videnskabelig praksis og videnskabelig viden (niveau II): Prakseologisk niveau Praksisformer Vidensformer Niveau III: Videnskabelig praksis Videnskabelig viden Niveau II: Professionel praksis Professionsviden Niveau I: Hverdagspraksis Hverdagsviden Figur 1: Professionel praksis mellem hverdagspraksis og videnskabelig praksis Ifølge Benner kan professionel praksis på den ene side ikke begrundes i sig selv, men må begrundes i den pædagogiske praksis (en intern begrundelse). Desuden forudsætter professionel praksis videnskabelig teori, men kan ikke udledes heraf, idet teorier ikke kan overføres direkte på praksis, men må vurderes og begrundes ud fra deres relevans i den professionelle praksis. Dette er en selvstændig refleksionsinstans, som ikke kan delegeres til videnskabelig praksis, og som adskiller en professionel praksis fra en hverdagspraksis. Benner bidrager således med sin praxeologiske analyse til, hvad Oettingen (2007) betegner som en differentiel tilgang, hvor pædagogisk professionalitet finder sin egen berettigelse i differencen til den pædagogiske praksis på den ene side og den videnskabelige praksis på den anden side (ibid, s.42). Man kan i den prakseologiske forståelse skelne mellem den praksis, der udgør videnskabelig forskning og den praksis som udgør undervisning og uddannelse (profession), hvilket betyder, at det bliver muligt at skelne mellem anvendelse af teoretisk teori og forskningsviden på den ene side og udvikling af teoretisk teori og forskningsviden på den anden. Hermed begrunder jeg det at opfatte teoretisk-teori, som specifik i forhold til den praksis den indgår i - henholdsvis i forskningspraksis og professionspraksis. 5. Didaktisk teori på prakseologisk grundlag Prakseologi, som praktisk videnskab, der stiller videnskabeligt funderede refleksionsformer til rådighed for en praksis, således at denne kan orientere sig og omvendt, kan nu præciseres i forhold til didaktik med begrebet didaktologi, som formuleret af Frede V. Nielsen (Nielsen 2004). Hermed optræder en distinktion mellem didaktologi som forskningsog teoriområde som videnskabelig praksis, og den praktiske didaktik som didaktisk praksis. Didaktologi er kendetegnet ved, at den er deskriptiv, analytisk og ikke-normativ med en analyserende og undersøgende distance. Didaktikken er kendetegnet ved, at den er normativ og præskriptiv med en tilgang karakteriseret ved deltagelse, nærhed og involverethed. Nielsen fremhæver, at selvom han betoner didaktikkens praksisorientering og
5 didaktologiens teoriorientering, må det stå klart, at også didaktologien til syvende og sidst er rettet mod praksis, fordi denne udgør genstandsfeltet for den teoretiske virksomhed (Nielsen 2004). Jeg kobler nu dette således, at jeg forstår didaktologi som det specifikke prakseologiske videnskabsområde, der beskæftiger sig med didaktisk praksis. Hermed forstår jeg så også en professionel didaktisk praksis, som den didaktiske praksis, der forudsætter didaktologi som teori udviklet i didaktologisk praksis. Jeg har, med afsæt i Dales (1989) tre niveauer for professionskompetence opstillet en model for professionel praksis i den prakseologiske ramme (andet prakseologiske niveau). Denne didaktiske model (figur 2) kan altså placeres i rammen af den prakseologiske model for professionel praksis (figur 1) som en udfoldelse af professionel praksis og professionsviden (prakseologisk niveau 2). Indenfor professionsudøvelsens tre didaktiske niveauer er der ligeledes tale om forskellige praksisformer og vidensformer (prakseologier). Didaktisk niveau Praksis Logos Niveau III: Niveau II: P3: Teoretisk praksis. Begrundelse, valg og konstruktion af undervisningens indhold. Omfatter 1) kritisk og konstruktiv refleksion på grundlag af teoretisk teori, 2) udvikling af praksisviden og 3) kommunikativ praksis (vidensdeling). P2: Refleksiv praksis som vurdering af, hvad der ville være og hvad der har været adækvat (mere eller mindre) dvs. som del af planlægning og evaluering. L3: Teoretisk viden mhp på anvendelse af teoretisk-teori, som kvalificeret grundlag for begrundelsesspørgsmål og som teoretisk grundlag for udvikling af praktisk teori, nærmere betegnet som relationen didaktologi/didaktik. L2: Refleksiv kundskab som en systematik om procedurer som metode og dermed en metodisk kundskab, metodik. Niveau I: P1: Udøvende praksis af interaktionens situationsbundne, meningsbærende handlingssammenhænge - at gennemføre undervisning som proces. L1: Situationsbunden handlekundskab i form af procedurer, der kæder en række af handlinger sammen til en meningsfuld, intentionel praksis Figur 2: Tre didaktiske niveauer i professionel praksis - en prakseologisk model Det er nu interessant nærmere at forfølge, hvordan teori (i L3) og praksis (i P1) - i rammen af denne forståelse - på den ene side er adskilt, og på den anden side, gennem det prakseologiske koncept, alligevel har indbyrdes forbindelse i kombinationen af et bottom-up perspektiv og et top-down perspektiv (Holst 2011), idet der er en kobling mellem niveauerne mellem det lavere niveaus logoselement og det følgende niveaus praksiselement. I et bottom-up perspektiv udgør erfaringer på det lavere niveau elementer i det næste niveau og i et top-down perspektiv indeholder det højere niveau den for den professionelle praksis selvstændige refleksionsinstans (teoretisk praksis og refleksiv praksis), som er præmis for og rammesætter det underliggende niveau. Eksempelvis kan nævnes at et metodisk repertoire (metodisk kundskab) vil være specifik i forhold til indholdsvalg og -begrundelser (indhold-metode-relationen). Elementer på et niveau indgår således i en sammenhæng på næstfølgende niveau. Niveauerne kan følgelig ikke betragtes som determinerende, hverken i et topdown (teoridetermineret) eller et bottom-up perspektiv (erfaringsdetermineret), men bindes sammen i den professionelle praksis gennem dennes selvstændige refleksionsniveauer.
6 Det er en vigtig pointe, at distinktionen på tredje niveau (i L3) didaktologi / didaktik præciserer muligheden for, at et undervisningsfags teori og praksis kan anskues både adskilt og gensidigt uden at miste den indbyrdes forbindelse, og tydeliggør med henvisning til Frede V. Nielsens didaktologibegreb (Nielsen 2004) desuden didaktologi som et særligt forsknings- og teoriområde. Denne distinktion bygger på Benners skelnen mellem videnskabelig praksis og professionel praksis (fig. 1). 5. Sammenfattende sammenhæng Den prakseologiske model for tre didaktiske niveauer (afsnit 5) i professionel praksis (fig. 2)skriver sig ind i forståelsen af professionel praksis (afsnit 4) - dvs. i andet niveau i den prakseologiske model for professionel praksis (fig. 1). Afsnit 5 er forståelsesmæssigt indlejret i afsnit 4. Forståelsen af professionel praksis (afsnit 4) forudsætter videnskabelig teori, som skriver sig ind i forståelsen af prakseologi som videnskab (afsnit 3). Afsnit 4 er forståelsesmæssigt indlejret i afsnit 3. Forståelsen af videnskabelig teori (afsnit 3) i pædagogisk professionel praksis skriver sig ind i en forståelse af prakseologi som videnskab forstået som praktisk videnskab begrundet i og for pædagogisk praksis (afsnit 2). Afsnit 3 er forståelsesmæssigt indlejret i afsnit 2. Pædagogisk praksis (afsnit 2) - som også andre praksisformer - skriver sig ind i forståelsen af Benners prakseologiske systematik for helhedsmenneskelig praksis (afsnit 1) - som en ikke hierarkisk ordning af menneskelige praksisformer. Afsnit 2 er forståelsesmæssigt indlejret i afsnit 1. Referencer: Benner, D. (2005) Tekster til dannelsesfilosofi - mellem etik, pædagogik og politik. Udvalgt og redigeret af Alexander von Oettingen. Klim, Århus. Benner, Dietrich (2010) Allgemeine Pädagogik. Eine systematischproblemgeschichtliche Einführung in die Grundstruktur pädagogischen Denkens und Handelns. Juventa Verlag: Weinheim ; München, 2001, 4. Auflage Eugen Fink (1979) Grundphänomene des menschlichen Daseins. Herausgegeben von Egon Schütz und Franz-Anton Schwarz. Freiburg: Alber. Holst, F. (2009). Musiklærerkompetencer i et relationsfelt mellem pædagogik og fag. In Nielsen, Holgersen and Nielsen (Ed.): Nordisk Musikpædagogisk Forskning Årbog 11, NMH-publikasjoner 2009:8. Oslo Holst, Finn (2011). Musiklærerkompetence mellem teori og praksis. I: S.- E. Holgersen & S. G. Nielsen (eds.) Nordisk Årbog for musikpædagogisk Forskning nr. 12. NNMPF. Oslo Nielsen, Frede. V. (2004): Fagdidaktikkens kernefaglighed. I: Schnack, K. (red.): Didaktik på kryds og tværs. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag Oettingen (2007) Pædagogiske handlingsteorier i differencen mellem teori og praksis. I Oettingen og Wiedemann (Red.) Mellem toeri og praksis. Odense: Syddansk Universitetsforlag
7 ABSTRACT Finn Holst Mit særlige fokus er musiklærerens professionskompetence, som på den ene side udgøres af en undervisningskompetence i et krydsfelt mellem fag og pædagogik, og på den anden side mellem teori og praksis. Hertil udvikler jeg didaktisk teori med henblik på projektets empiriske del, der i et komparativt perspektiv inddrager områderne musikundervisning i grundskole og musikskole og uddannelsen hertil henholdsvis på læreruddannelsen (professionshøjskoler) og musikkonservatorier. Dette er nærmere beskrevet i tre artikler i Nordisk Musikkpedagogisk Forskning Årbok 10, 11 og 12. Jeg funderer min didaktiske behandling på Benners praxeologi og hans praxeologiske teori om pædagogisk praksis. Benners prakseologiske teori udgør således en væsentlig del af det teoretiske udgangspunkt i afhandlingen. Prakseologi, som praktisk videnskab, er ifølge Benner begrundet i og for pædagogisk praksis - en videnskab, der stiller videnskabeligt funderede refleksionsformer til rådighed for en praksis, således at denne kan orientere sig og omvendt således, at den praktiske videnskabs teori kan afprøves i denne praksis - hvilket med et didaktisk fokus er formuleret af Frede V. Nielsen med begrebet didaktologi. Jeg placerer i denne forståelse mit didaktiske empiriske og teoretiske arbejde i den praxeologiske ramme, hvilket således kan karakteriseres som en prakseologisk didaktisk tilgang og som en prakseologisk didaktik, der udvikles med afsæt i en dannelsesteoretisk forståelse. Et vigtigt aspekt heraf er at forstå den musikpædagogiske praksis som en professionel praksis, der for det første er funderet i praksis, for det andet forbundet med uddannelse og for det tredje forudsætter videnskabelig teori. Professionel praksis kan på den ene side ikke begrundes i sig selv, men må begrundes i den pædagogiske praksis. Desuden forudsætter professionel praksis videnskabelig teori, men kan ikke udledes heraf, idet teorier ikke kan overføres direkte på praksis, men må vurderes og begrundes ud fra deres relevans i den professionelle praksis. Dette er en selvstændig refleksionsinstans, som ikke kan delegeres til videnskabelig praksis, og som adskiller en professionel praksis fra en hverdagspraksis. Det betyder også, at den videnskabelige forskning, som Benner betegner som prakseologisk-eksperimentel, må forstås i denne sammenhæng, hvor det bliver afgørende at forstå det pædagogiske eksperiment som et praktisk eksperiment (som prakseologi), og som afgørende forskelligt fra det tekniske eksperiment (som teknologi). Det er i denne ramme jeg placerer min forståelse af den didaktologiske forskning.
Musikundervisning som professionel praksis en prakseologisk tilgang
Nordisk musikkpedagogisk forskning. Årbok 15 2014, 49-60 Nordic Research in Music Education. Yearbook Vol. 15 2014, 49-60 Musikundervisning som professionel praksis en prakseologisk tilgang Finn Holst
Læs mere(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat
(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereTværinstitutionelt samarbejde og didaktisk baserede samarbejdsformer med musik som eksempel
Tværinstitutionelt samarbejde og didaktisk baserede samarbejdsformer med musik som eksempel Finn Holst, Ph.D. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Forskningsprogrammet Fagdidaktik Aarhus Universitet
Læs mereMusiklærerkompetence mellem teori og praksis
Nordisk musikkpedagogisk forskning. Årbok 12 2010, 135-148 Nordic Research in Music Education. Yearbook Vol. 12 2010, 135-148 Musiklærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst ABSTRACT Music teacher
Læs mereEmpirisk dannelsesforskning - fra pædagogik til uddannelsesvidenskab
Empirisk dannelsesforskning - fra pædagogik til uddannelsesvidenskab Alexander von Oettingen, dr.pæd. Prorektor UC SYD Pædagogisk forskning som forskning inden for pædagogikkens eksperimentelle og antinomiske
Læs mereCenter for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen
27.05.2015 Center for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen Indledning I 2008 besluttede Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Deutscher Schul- und Sprachverein Nordschleswig
Læs mereCentrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv
Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv Gymnasiepædagogikum Fagdidaktisk kursus i musik 25.10.2011 Frede V. Nielsen fvn@dpu.dk Hvad er
Læs mereMusiklærerkompetencer mellem uddannelse til og udøvelse af musikundervisning
Nordisk musikkpedagogisk forskning. Årbok 13 2011, 77 92 Nordic Research in Music Education. Yearbook Vol. 13 2011, 77 92 Musiklærerkompetencer mellem uddannelse til og udøvelse af musikundervisning Finn
Læs mereGrønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Læs mereGod uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup
God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,
Læs mereEkspert i Undervisning
Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.
Læs mereLEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis
LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,
Læs mereDifferentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet
Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereBegrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære
Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,
Læs mereHVAD VED VI OM LÆRERUDDANNELSENS
HVAD VED VI OM LÆRERUDDANNELSENS PROFESSIONSBACHELORPROJEKTER? TALE VED PRISUDDELINGEN AF DANMARKS BEDSTE PROFESSIONSBACHELORPROJEKT, 15. NOVEMBER 2013 Lektor, ph.d. Lars Emmerik Damgaard Knudsen, Professionshøjskolen
Læs mereMusiklærerkompetencer mellem uddannelse til og udøvelse af musikundervisning
Nordisk musikkpedagogisk forskning. Årbok 13 2012, 77 92 Nordic Research in Music Education. Yearbook Vol. 13 2012 Musiklærerkompetencer mellem uddannelse til og udøvelse af musikundervisning Finn Holst
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereRelationer mellem fagdidaktik og basisfag i perspektivet af en sammenlignende fagdidaktik Oplæg: DUN-konference. 11-12.
Relationer mellem fagdidaktik og basisfag i perspektivet af en sammenlignende fagdidaktik Oplæg: DUN-konference. 11-12. maj 2010, CBS Frede V. Nielsen DPU. Institut for Didaktik. 11.05.2010 fvn@dpu.dk
Læs merePædagogisk professionssprog
46 ARTIKEL 47 Pædagogisk professionssprog hvor blev det af, og hvordan kan det genopdages og videreudvikles? Det er en tilbagevendende diskussion, hvorvidt de pædagogiske professioner mangler deres eget
Læs mereBACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING
BACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING Fie Høyrup (fiho@kp.dk) Morten Korf Madsen (moko@kp.dk) Kenneth Reinecke Hansen (keha@kp.dk) Formål med workshoppen Formålet med workshoppen er,
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereArbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune
Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereVejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.
Læs mereEN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi
EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi STYRK FAGET OG DØMMEKRAFTEN SÆT AFTRYK PÅ VELFÆRDS- SAMFUNDET STYRK PÆDAGOGERS UDDANNELSE Vedtaget på BUPL s kongres 2018 En stærk pædagogprofession
Læs mereKompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012
Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel
Læs mere1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen
Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereSpecifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.
Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets
Læs mereDen trojanske kæphest
Frode Boye Andersen: Den trojanske kæphest Iagttagelse af kommunikation der leder "Afhandlingen tager empirisk afsæt i seks billeder fra et udviklingsprojekt i en organisation kaldet [Skolen] og argumenterer
Læs mereTanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut
Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning
Læs mereFagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018
Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 1. Introduktion Indgangsvinkel teori og praksis i samspil: Undervisning at lære nogen at tænke som
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereDet centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:
HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereSkolens overordnede pædagogiske overvejelser
Skolens overordnede pædagogiske overvejelser Skolens elev- og læringssyn 1. Læring opfattes som en proces og et resultat, der finder sted i et samspil mellem elevens individuelle konstruktioner og de sociale
Læs mereForslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:
Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Når udfordringen i læreruddannelsen er at udvikle en mere ambitiøs studiekultur (jf. Evaluering af Læreruddannelsen, dec. 2018) anbefaler arbejdsgruppen,
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereFLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX
FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX Vejle, 27. januar 2014 Søren Harnow Klausen Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Gennemførlighed og sammenhæng Forskellige former for og grader
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereModulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision
Læs merePrøve i BK7 Videnskabsteori
Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob
Læs mereStig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner
Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004
Læs mereRedigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik
Redigeret af Kirsten Hyldgaard PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard Aarhus Universitetsforlag
Læs mereKristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis
Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at
Læs mereSAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Læs mereStudieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage
Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved
Læs merePaper ved NOFA 2 konferencen, Middelfart maj 2009.
Paper ved NOFA 2 konferencen, Middelfart maj 2009. Fagdidaktik i dobbeltperspektiv. Finn Holst, phd. stipendiat. DPU, Institut for Didaktik, Musikpædagogik. ABSTRACT: Den stærke institutionelle opdeling
Læs mereSUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV
SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere
Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere Indhold Forord... 1 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen... 2 Kompetencemålsprøve
Læs mereMusik og læring. Det Jyske Musikkonservatorium, 4. januar, torbenwestergaard.com
Musik og læring Det Jyske Musikkonservatorium, 4. januar, 2019!1 torbenwestergaard.com Min baggrund musiker, komponist, underviser og formidler siden midt 70 erne. Info: torbenwestergaard.com længere ophold
Læs mereFEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE
FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d. Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring
Læs mereDAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY
DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereSamfundsfag B stx, juni 2010
Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereSamfundsfag B htx, juni 2010
Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,
Læs mereEN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL
EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL CENSORMØDE VEST DEN 18. SEPTEMBER 2017 MARIA APPEL NISSEN, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN, INSTITUT FOR SOCIOLOGI OG SOCIALT ARBEJDE Hvad er pædagogisk refleksion?
Læs mereEvalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 2011 til 2013.
Den 14. marts 014 Evalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 011 til 013. I henhold til Pædagogikumbekendtgørelsen er der i relation til teoretisk pædagogikum nedsat et rådgivende udvalg,
Læs mereArbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Arbejdsfællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Praksisfællesskaber i organisationer Communities of practice are everywhere. We all belong to communities of practice. At home,
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereVIDENSKABSTEORI FRA NEDEN
VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereANVENDELSESORIENTERET UNDERVISNING
ANVENDELSESORIENTERET UNDERVISNING LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY Hvordan lærer vi bedst? Læring handler altid om noget. Vi lærer bedst, når vi ikke koncentrerer
Læs mereJanne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet
Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ
Læs mereUDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN
UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN 8 TEMA: DE NYE LÆREPLANER. INTRODUKTION SAMT DE FØRSTE EKSEMPLER OG ERFARINGER. Senest til sommeren 2020 skal dagtilbuddet have sin nye læreplan på plads.
Læs mereStudieordning Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs merePersonalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol
Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol Personalepolitikkens grundlag I Metropol vil vi uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Dette fordrer de bedste medarbejdere. At udfolde denne
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs merePRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.
INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne
Læs mereNy pædagoguddannelse
Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende
Læs mereLærernes stemme mangler i skolediskussionen
Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe
Læs mereKonkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ
Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent
Læs mereKomplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17
INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED
Læs mereVurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER
Læs mereOpgavekriterier Bilag 4
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereSamskabelse i praksis. metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis
Samskabelse i praksis metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis Samskabelse i praksis Indhold Introduktion.........................................Side 3 Samskabelse i praksis.................................side
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereRegistrering af musikpædagogisk forskning og udviklingsarbejde i Danmark
Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Registrering af musikpædagogisk forskning og udviklingsarbejde i Danmark Sven-Erik Holgersen, cand. mag., ph.d. studerende, Danmarks Pædagogiske
Læs mereUddannelsesplan for de 3 praktikperioder
Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereVEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE
VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE INDHOLD Forord 5 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen 6 Kompetencemålsprøve i faget praktik
Læs mereHvad vil videnskabsteori sige?
20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mere