Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek. Beretning 2004

Transkript

1 Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Beretning 2004

2 John Regazzi bad i 2004 en række forskere og bibliotekarer om at nævne deres foretrukne videnskabelige søgeressourcer. Forskellen var bemærkelsesværdig. Ifølge Regazzis rundspørge svarede bibliotekarerne Science Direct, ISI Web of Science, MedLine. Forskerne derimod svarede Google, Yahoo og PubMed. John Regazzi er direktør i Elsevier Inc. Kim Østrup

3 Forord Den væsentligste begivenhed for Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) i 2004 var Undervisningsministeriets beslutning om at genindtræde i DEF-samarbejdet. Det er først og fremmest en glædelig beslutning for de mange institutioner og biblioteker ved de korte og mellemlange uddannelser og deres brugere. Beslutningen er også glædelig for DEFF som helhed fordi det giver nye muligheder for at skabe større sammenhæng og koordinering i betjeningen af slutbrugerne. Undervisningsministeriets genindtræden medførte en udvidelse af DEFFs økonomiske ramme og af organisationen. Formelt valgte vi ved årsskiftet at markere udvidelsen af DEF-samarbejdet ved at ændre navn fra Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEF) til Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF). En væsentlig opgave for Styregruppen i det kommende år bliver at justere DEFFs strategi således at den også omfatter de nye samarbejdspartnere. Med udgangspunkt i den eksisterende strategi udarbejdede Styregruppen i foråret 2004 en overordnet handlingsplan for DEFF hvor nøgleordene var udvikling af samarbejde, benyttelse og formidling. Netop udviklingen af samarbejdet kom i høj grad til at præge arbejdet i Udover det nye samarbejde med Undervisningsministeriets institutioner bød 2004 også på nye samarbejdsrelationer i forhold til universiteterne. Med delvis inspiration fra DEFF lancerede Rektorkollegiet et samarbejde mellem universiteterne om digital forvaltning. Der er allerede etableret et samarbejde med DEFF om dette nye initiativ, og jeg håber at det kan udbygges i løbet af En anden væsentlig samarbejdspartner for DEFF er de tilsvarende institutioner i udlandet. I efteråret 2004 besøgte Styregruppen det hollandske SURF og det engelske JISC som led i en studietur. Disse aktiviteter omfatter ikke kun samarbejde mellem biblioteker, men i lige så høj grad samarbejde mellem universiteterne og andre moderinstitutioner. Studieturen gav således inspiration til nye former for tværgående samarbejde både mellem biblioteker og universiteter. Besøget gav også anledning til værdifulde personlige kontakter og viste at Danmark med fordel kan hente inspiration blandt nogle af de engelske og hollandske initiativer. Jeg håber at kunne udbygge det internationale samarbejde i en mere formaliseret form i løbet af 2005 og arbejder på i det kommende år at etablere et knowledge exchange center sammen med internationale samarbejdsparterne. Kim Østrup, DEFF styregruppeformand, direktør IBM

4 Styregruppen for DEFF Sammensætningen af Styregruppen for DEFF (fra venstre) Sammensætningen af Koordinationsudvalget for DEFF Vicedirektør Bo Öhrström, Biblioteksstyrelsen Direktør Kim Østrup, IBM Danmark A/S (formand) Overbibliotekar Niels-Henrik Gylstorff, Aalborg Universitetsbibliotek Leder af biblioteket Peter Rubeck, Hjørring Seminarium Bibliotekschef Karen Grundvad Kvist, Det Administrative Bibliotek Direktør Ingo Østerskov, Handelsskolen i Ballerup Universitetsdirektør Gert Bechlund, Handelshøjskolen i København Direktør Jens Thorhauge, Biblioteksstyrelsen Direktør Erland Kolding Nielsen, Det Kongelige Bibliotek Afdelingschef Steen Kyed (formand), Kulturministeriet Kontorchef Niels-Jørgen Nielsen, Kulturministeriet Fuldmægtig Lotte Kristoffersen, Kulturministeriet Vicedirektør Hans Müller Pedersen, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Kontorchef Merete Reuss, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Fuldmægtig Jan Windmüller, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Styrelseschef Lars Mortensen, Undervisningsministeriet Chefkonsulent Marianne La Cour Sonne, Undervisningsministeriet DEFF ansvarlig Vicedirektør Bo Öhrström, Biblioteksstyrelsen 4

5 Indledning Finanslovsteksten for 2004 afspejlede den nye strategi, idet DEFF først og fremmest præsenteres som et organisatorisk og teknologisk samarbejde. Som det fremgår i det følgende, er det i høj grad programkomitéerne inden for DEFFs indsatsområder der udfylder rammerne for det organisatoriske samarbejde. Det teknologiske samarbejde fik et solidt fundament med etableringen i 2003 af en samarbejdsorganisation inden for programområdet Systemarkitektur. Undervisningsministeriets genindtræden i DEFF i 2004 afspejles ikke i finanslovsteksten for dette år, men det prægede naturligvis både organiseringen af DEFF og aktiviteterne i 2004 og dermed også denne beretning der indeholder et afsnit om Undervisningsministeriets institutioner. Finanslovstekst for DEF 2004 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEF) er et organisatorisk og teknologisk samarbejde mellem forskningsbibliotekerne som samfinansieres af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Kulturministeriet, der bidrager med henholdsvis 55 % og 45 % af den samlede bevilling. DEF har til formål at fremme udviklingen af et netværk af elektroniske forskningsbiblioteker, der stiller deres elektroniske og andre informationsressourcer til rådighed for brugerne på en sammenhængende og enkel måde. Dette gøres dels ved ydelse af tilskud dels ved fællesindkøb af licenser. Biblioteksstyrelsen varetager sekretariatsfunktionen for samarbejdet. 5

6 DEFFs organisation 2004 Koordinationsudvalg: Steen Kyed/Hans Müller Pedersen/Lars Mortensen Styregruppe: Kim Østrup Sekretariat Programområde Systemarkitektur Programområde Portaler/ værktøjer Programområde Licencer Programområde Brugerfaciliteter Programområde E-læring Programområde E-publicering/ Forskningsdatabase 6

7 Organiseringen af DEFF Organiseringen af DEFF i 2004 er præget af to større ændringer i forhold til For det første naturligvis Undervisningsministeriets genindtræden i samarbejdet og for det andet en reduktion fra syv til seks programområder. DEFFs øverste ansvarlige instans er fortsat Koordinationsudvalget der er de ministerielle opdragsgiveres tværgående, koordinerende organ. Med Undervisningsministeriets genindtræden i DEFF blev Koordinationsudvalget udvidet med repræsentanter fra Undervisningsministeriet under ledelse af styrelseschef Lars Mortensen. Udover de ministerielle opdragsgivere deltager formanden for Styregruppen og repræsentanter fra DEFF-sekretariatet i møderne i Koordinationsudvalget. Styregruppen for DEFF der har ansvaret for formuleringen af DEFFs strategi og konkrete aktiviteter, blev ligeledes udvidet i forbindelse med Undervisningsministeriets genindtræden. Der blev således udpeget to nye medlemmer til Styregruppen med særlig viden om Undervisningsministeriets institutioner og deres behov. De to nye medlemmer er bibliotekar Peter Rubeck fra Hjørring Seminarium ved CVU Nordjylland samt direktør Ingo Østerskov fra Handelsskolen i Ballerup. 7

8 DEFFs programområder Antallet af programområder blev som nævnt reduceret til seks, idet Styregruppen besluttede at stille indsatsen inden for digitalisering i bero. Beslutningen var naturligvis udtryk for en prioritering af de øvrige programområder, men afspejler også et behov for en strategi for digitalisering inden der igangsættes konkrete aktiviteter inden for området. De øvrige seks programkomitéer blev alle udvidet med et medlem fra en af Undervisningsministeriets institutioner. 8

9 Formændene for DEFFs programkomitéer Peter Søndergaard (RUB) formand for programkomitéen for Brugerfaciliteter Jakob Andersen (DPB) formand for programkomitéen for Licenser Stig Broström (DTV) formand for programkomitéen for E-læring Karl Krarup (KB) formand for programkomitéen for Portaler Annette Winkel Schwarz (DTV) formand for programkomitéen for E-publicering Arne Sørensen (SB) formand for programkomitéen for Systemarkitektur 9

10 Sammensætningen i DEFFs programkomitéer Brugerfaciliteter Formand: Peter Søndergaard, Roskilde Universitetsbibliotek Niels Jørgen Blåbjerg, Aalborg Universitetsbibliotek Holger Dyrbye, Syddansk Universitetsbibliotek Poul Erlandsen, Danmarks Pædagogiske Bibliotek Mette Hansen, Biblioteket, Erhvervsakademiet Ditte Jessing, Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek Birgitte Lau, Roskilde Universitetsbibliotek Lilian Madsen, Statsbiblioteket Niels Ole Pors, Danmarks Biblioteksskole Gert Poulsen, Handelshøjskolens Bibliotek & IT-service, København E-publicering Formand: Annette Winkel Schwarz, Danmarks Tekniske Videncenter Birte Christensen-Dalsgaard, Statsbiblioteket Harald v. Hielmcrone, Statsbiblioteket Lars Kofod-Jensen, Frederiksberg Seminarium Karen Grundvad Kvist, Det Administrative Bibliotek Hanne Marie Kværndrup, DEFF-sekretariatet Birgit Pedersen, Forskningscenter Risø Adrian Price, Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek Mogens Sandfær, Danmarks Tekniske Videncenter Bo Öhrström, DEFF-sekretariatet E-læring Formand: Stig Broström, Danmarks Tekniske Videncenter Mai Aggerbeck, CVU Vita, Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen Jens Bennedsen, IT-VEST Jens Dam, Syddansk Univerversitetsbibliotek Karen Harbo, Handelshøjskolens Bibliotek i Århus Hanne Marie Kværndrup, DEFF-sekretariatet Jørgen Lerche Nielsen, Roskilde Universitetsbibliotek Anette Lorentsen, Aalborg Universitet Maj Rosenstrand, Aalborg Universitetsbibliotek Licenser Formand: Jakob Andersen, Danmarks Pædagogiske Bibliotek Hanne Alvi, Risø Bibliotek Arne Bak-Sørensen, Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek Birgit Bregnebøl, Handelshøjskolens Bibliotek i København Lisbeth Fog, Handelsskolen i Silkeborg, Biblioteket Benedicte Kierkegaard, Gentofte Bibliotekerne Thøger Kristensen, Aalborg Universitetsbibliotek Birgit Lange, Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek Helle Lauridsen, Statsbiblioteket Barbara Melchior, Det Kongelige Bibliotek Lisbeth Rasmussen, Juridisk Bibliotek Anette Schneider, DEFF-sekretariatet Lene Stampe Mortensen, Roskilde Universitetsbibliotek Ingelise Stæhr, Syddansk Universitetsbibliotek Birgitte Sønderkær, Handelshøjskolens Bibliotek i Århus Janne Vendt, Danmarks Tekniske Videncenter Bo Öhrström, DEFF-sekretariatet 10

11 Portaler Formand: Karl Krarup, Det Kongelige Bibliotek Morten Andersen, DEFF-sekretariatet Birte Christensen-Dalsgaard, Statsbiblioteket Per Steen Hansen, Handelshøjskolens Bibliotek i Århus Jakob Heide Petersen, DEFF-sekretariatet Birgit Henriksen, Det Kongelige Bibliotek Kasper Løvschall, Aalborg Universitetsbibliotek Ingelise Stæhr, Syddansk Universitetsbibliotek Bente Thorup Andersen, Aalborg Handelsskole Systemarkitektur Formand: Arne Sørensen, Statsbiblioteket Birte Christensen-Dalsgaard, Statsbiblioteket Per Steen Hansen, Handelshøjskolens Bibliotek i Århus Jakob Heide Petersen, DEFF-sekretariatet Karl Krarup, Det Kongelige Bibliotek Ole Michaelsen, Københavns Tekniske Bibliotek Mogens Sandfær, Danmarks Tekniske Videncenter Bo Öhrström, DEFF-sekretariatet 11

12 Handlingsplan og strategi Med udgangspunkt i den strategi der blev formuleret for DEFF i 2003, udarbejdede Styregruppen i foråret 2004 en overordnet handlingsplan for perioden frem til Denne handlingsplan dannede rammen for de handlingsplaner der blev formuleret inden for hvert af de seks programområder. I det følgende gennemgås denne overordnede handlingsplan. Som det fremgår af strategien defineres DEFF som en samarbejdsorganisation for forskningsbiblioteker. Det indebærer at der er et stort sammenfald mellem forskningsbibliotekernes målgrupper og DEFFs, og det fremhæves at målgrupperne primært betjenes gennem de institutioner der deltager i DEFF. DEFFs aktiviteter og målsætninger er således rettet mod at understøtte forskningsbibliotekernes opgavevaretagelse og udviklingsønsker. På den baggrund formulerede DEFF-styregruppen tre overordnede målsætninger: Slutbrugernes benyttelse af elektroniske ressourcer er forbedret og mere omfattende Samarbejdet mellem forskningsbibliotekerne er styrket og omfatter nye samarbejdspartnere Resultaterne er dokumenteret, formidlet og udbredt. Forskning og forskningsresultater er formidlet til offentligheden. Slutbrugernes benyttelse Den første målsætning er naturligvis den vigtigste for DEFF, men forudsætningen for at realisere den inden for DEFFs rammer er et velfungerende samarbejde og at resultaterne dokumenteres og formidles. Det naturlige udgangspunkt for mere konkrete mål var Rektorkollegiets Biblioteksudvalgs ønsker til forskningsbibliotekerne som disse er formuleret i publikationen Viden til Tiden Der tages ganske vist udgangspunkt i universitetsbibliotekernes situation, men udviklingstendenserne og strategierne er tilstrækkeligt generelle til at kunne omfatte alle forskningsbiblioteker. I Viden til Tiden identificeres tre væsentlige funktioner for universitetsbibliotekerne hvor det fremhæves at universitetsbiblioteket skal: skabe grænseflader til det globale vidensystem, skræddersyet til det enkelte universitets, instituts, den enkelte forskers og studerendes individuelle faglige profil og behov varetage import af viden til universitetet i form af trykte og elektroniske videnressourcer støtte universitetets eksport af viden til omverdenen gennem registrering og tilgængeliggørelse. På den baggrund formuleredes en konkret målsætning om at universitetsbiblioteker kan tilbyde differentieret, sømløs, og personaliserbar brugeradgang. Derved menes at der udvikles systemer der kan autorisere brugere således at forskellige brugergrupper ikke har ensartet adgang til en given informationsressource. Dette forudsætter udviklingen af autorisationssystemer som supplement til det nuværende autentifikationssystem. DEFF har formuleret tilsvarende målsætninger for de øvrige forskningsbiblioteker, fordi deres brugere naturligvis ikke skal stilles ringere end brugerne på universiteterne. Løsningerne for de mindre biblioteker kan formentlig i nogle tilfælde være fælles tjenester der præsenteres over for brugeren med bibliotekets egen grænseflade. 12

13 Samarbejde mellem forskningsbibliotekerne Det er vanskeligt for et enkelt forskningsbibliotek at udvikle de services der skal forbedre og øge brugernes benyttelse af biblioteksressourcerne. En væsentlig målsætning for DEFF er derfor at styrke det nuværende samarbejde, især mellem de større forskningsbiblioteker, og at udvide samarbejdet med de mindre. Derudover er det en målsætning at inddrage nye samarbejdspartnere især Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet. Endvidere er det en målsætning at etablere tætte konkrete samarbejdsrelationer til internationale partnere. Formidling af resultater Den væsentligste målsætning inden for dette område er at forskningsbibliotekerne er en central aktør i universiteternes formidling af forskning til offentligheden. I overensstemmelse med Viden til Tiden ønsker DEFF at bidrage til det enkelte forskningsbiblioteks arbejde på dette område og at etablere fælles aktiviteter med henblik på bedre formidling af dansk forskning. Forudsætningen for en generel formidling af forskningsbibliotekernes resultater er naturligvis at disse er dokumenterede. Den mere generelle formidlingsopgave består både i formidling over for centrale beslutningstagere og over for offentligheden generelt. På bestemte områder ønsker DEFF desuden at formidle konkrete resultater og udbrede deres anvendelse til eksempelvis folkebiblioteker og universiteter. Ovenstående målsætninger konkretiseres i Styregruppens løbende arbejde, men indtil videre angiver de retningen for arbejdet inden for DEFF i det kommende år. DEFFs vision Det er DEFFs vision at forskere, undervisere og studerende har adgang til al relevant information gennem brugervenlige systemer og vejledning af høj kvalitet. Alle aspekter af forskernes og de studerendes arbejde med informationsressourcerne skal derved understøttes på højeste internationale niveau. DEFFs mission Det er DEFFs mission at bidrage til en optimaludnyttelse af forskningsbaserede informationsressourcer. Dette sker gennem samarbejde mellem bibliotekspartnerne, fælles udviklingsprojekter samt etableringen af en teknisk infrastruktur. DEFFs målgruppe betjenes fortrinsvis direkte gennem de institutioner der deltager i DEFF, og gennem fælles tjenester hvor dette er hensigtsmæssigt. 13

14 DEFFs aktiviteter i

15 DEFFs aktiviteter i 2004 DEFF-sekretariatet Som beskrevet i finanslovsteksten for DEFF varetager Biblioteksstyrelsen sekretariatsfunktionen. Der er derved tilstræbt en tæt sammenhæng mellem Biblioteksstyrelsens overordnede initiativer og arbejdet inden for DEFF. Det er således Biblioteksstyrelsens vicedirektør, Bo Öhrström, der har det daglige ansvar for DEFF. Sekretariatets ansvarsområder omfatter administration af licenser, projekter, hjemmeside og DEFF-portalen samt betjening af Styregruppe og Koordinationsudvalg. Sekretariatet omfatter seks medarbejdere der er fuldt lønnet af DEFF. To af medarbejderne arbejder primært med licenser, tre medarbejdere arbejder primært med national infrastruktur og fagportaler og derudover aflønnes sekretariatslederen og en sekretær fuldt ud af DEFF-bevillingen. De to sidstnævnte medarbejdere er primært beskæftiget med økonomi, administration, betjening af Styregruppen og projektstyring. Endvidere er en af Biblioteksstyrelsens konsulenter fast tilknyttet Sekretariatet og arbejder primært med elektronisk publicering, digitalisering, e-læring og biblioteks-it. Biblioteksstyrelsens jurist assisterer ved kontraktforhandlinger og juridiske spørgsmål, og Biblioteksstyrelsens kommunikationsenhed varetager DEFFs kommunikationsvirksomhed. Udover de daglige opgaver var Sekretariatets væsentligste opgaver i 2004 at yde assistance til Styregruppe og programkomitéer i forbindelse med udarbejdelse af handlingsplaner samt at bidrage til koordineringen af Undervisningsministeriets genindtræden i samarbejdet. Sekretariatets mere tekniske opgaver omfattede udbredelsen af tidsskriftsadgangen DEFNet til flere institutioner, koordineringen af fagportalernes migration til fælles software og driftsmiljø samt planlægningen af sammenlægningen af de to websites deff.dk og deflink. 15

16 DEFFs aktiviteter i 2004 Programområderne Dette års beretning bærer præg af at de programkomitéer Styregruppen etablerede i 2003, har igangsat og gennemført en lang række aktiviteter inden for de seks indsatsområder. En stor del af udviklingsaktiviteterne tager udgangspunkt i den tværgående basisorganisation inden for Systemarkitektur der er etableret mellem it-afdelingerne på Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek og Danmarks Tekniske Videncenter. Aktiviteterne har været fokuseret omkring udvikling inden for adgangsstyring og XML-baserede webservices. Erfaringerne er bl.a. blevet anvendt af folkebiblioteker i Bibliotekernes Netmusik og Mit bibliotek. Portalgruppen arbejdede i 2004 primært med migrering af portaler og formulering af projekter vedrørende evaluering af portaler og undersøgelse af nye services herunder personalisering og institutionalisering af brugergrænseflader. Fokuseringen på brugerens interaktion med det digitale bibliotek har også kendetegnet arbejdet inden for Brugerfaciliteter. Programkomitéen har således især arbejdet med usability, virtuelle reference services, informationskompetence og brugerundersøgelser. Arbejdet i licensgruppen har i høj grad fokuseret på organisatoriske og fordelingsmæssige spørgsmål. Sideløbende er der arbejdet på de mange driftsopgaver, udvidelse af samarbejdet, behovsundersøgelser og nye indkøb af eksempelvis e-bøger og backfiles. Inden for E-læring prioriteredes fleksibilitet, forstået som nem adgang til læringsressourcer, hvilket oftest indebærer at de forefindes i elektronisk form. Programkomitéen har arbejdet på projekter der integrerer løsninger fra Systemarkitektur i universiteternes e-læringsinitiativer. Det tætte samarbejde med moderinstitutionen er ligeledes centralt for E-publicering hvor arbejdet har omfattet Open Access, forskningsregistrering- og formidling og opbygning af institutionelle arkiver for forskning på moderinstitutionerne. 16

17 DEFFs aktiviteter i 2004 Brugerfaciliteter Der etableres et samarbejde om udvikling af slutbrugerens informationskompetence og udvikles tjenester der sikrer at slutbrugeren kan få vejledning samt undervisning i informationssøgning via Internettet. Programkomitéen for Brugerfaciliteter forelagde i august 2004 sin første handlingsplan for DEFF-styregruppen. I forlængelse af DEFF-visionen hedder det at komitéen vil befordre slutbrugernes adgang til forskningsbibliotekernes informationsressourcer og nedbryde de barrierer der begrænser denne adgang. Målet er at inspirere og igangsætte projekter som giver forskningsbibliotekernes medarbejdere værktøjer, viden og kvalifikationer til at udvikle bibliotekernes nytteeffekt for brugerne. Programområdets aktiviteter i 2004 skitseres her opdelt efter indsatsområder. Usability et projekt Her gennemførtes et projekt omfattende 11 større danske forskningsbiblioteker. I løbet af sommeren forelå 11 lokaltrettede midtvejsrapporter. Disse indgår i overvejelserne om hvordan deres websites kan forbedres hos hvert af de deltagende biblioteker. Den afsluttende rapport (Det brugervenlige digitale forskningsbibliotek af Jens Sandberg Madsen og Julia Gardner, UNI-C, 2004 kan downloades fra forelå sidst på året En af rapportens hovedkonklusioner er at bibliotekerne har en stor opgave med at gøre benyttelse af elektroniske ressourcer mere brugervenlig. Ligeledes anbefaler rapporten en række måder opgaven kan løses på. Projektet afsluttes marts 2005 med et slutseminar for bl.a. at drøfte realiseringen af en af projektets visioner om at etablere fora hvor usability-kompetencen hos forskningsbibliotekernes medarbejdere kan fastholdes og udvikles, også efter projektafslutning. Usability-projektet har i 2004 givet inspiration til et nyt, mindre projekt om brugerbenyttelse af Arkade-bibliotekernes portal der forventes igangsat I forlængelse af det store usability-projekt indledte komitéen arbejdet med at udforme et markedsføringsprojekt hvis foreløbige skitse vægter en markedsføring af benyttelse af elektroniske ressourcer på projektbibliotekerne. Også dette projekt ventes igangsat i Udvikling af brugernes informationskompetencer Også på dette område har komitéen leveret input til samarbejde om igangsætning af projekter, og komitémedlem Niels Jørgen Blåbjerg har formidlet et projekt om remake af det interaktive informationskompetence programmel SWIM til programområdet for e-læring. Desuden har man drøftet initiativer om biblioteksundervisning i informationskompetencer, rettet mod en opkvalificering af undervisere og har i den anledning rettet henvendelse til Danmarks Biblioteksskole. Adgang til informationsressourcer Komitéen var, ved Poul Erlandsen, medarrangør af et seminar i november på Det Kongelige Bibliotek hvor den amerikanske performance measurement ILL-specialist, Mary Jackson, fremlagde resultaterne af sin seneste performancerapport for 100 danske, norske og svenske biblioteksansatte. Seminaret var støttet økonomisk af DEFF. 17

18 DEFFs aktiviteter i 2004 E-læring Der etableres et konkret samarbejde om integration af bibliotekstjenester i virtuelle læringsmiljøer. Samarbejdet omfatter desuden rettighedsklarering, standarder, bevaring og generel erfaringsudveksling vedrørende understøttelse af e-læring. Programgruppen for e-læring etableredes i sin nuværende form i foråret 2004 med henblik på i højere grad at bringe sammenhæng mellem e-læring og biblioteksservices. To indsatsområder Programgruppen har i det forløbne år præciseret sit arbejde og er kommet frem til at koncentrere sig om især to indsatsområder. Det ene indsatsområde har hovedsagelig været et udredningsarbejde i forbindelse med integrering af DEFFs digitale tjenester og ressourcer direkte i e-læringsportaler. Det andet har bestået af initiativer m.h.p. at udvikle modeller for inddragelse af forskningsbibliotekernes ressourcer - især de bibliotekariske kompetencer direkte i undervisningsforløb i samarbejde med undervisere, ofte (i bibliotekskredse) omtalt som modeller for udvikling af de studerendes informationskompetence. Programgruppen for e-læring arbejder i sin Perspektivplan med udviklingsområder der kan videreudvikle samarbejdet med undervisningsverdenen på de videregående uddannelser og Undervisningsministeriets institutioner så som Erhversakademierne, CVU'erne og MVU'erne. Samtidig ønsker gruppen - inden for de områder hvor det giver mening - at placere DEFF i en national kontekst hvor DEFF virker sammen med digitale forvaltningsprojekter. Dette gælder især på områder som standardisering, single-logon, copyright, digitalisering af undervisningsmaterialer o.lign. Projekter Udredningsarbejdet resulterede i at en række projekter fik tilsagn om DEFF-midler i november 2004 og projekterne vil strække sig over Projekterne omfatter en videreudvikling af SWIM (Streaming Webbased Information Modules) under ledelse af Aalborg Universitetsbibliotek. Den nye version af SWIM (kaldet SWIM, vers. 2), bliver dels engelsksproget og dels sammensat af en række læringsobjekter. Under IT-vest blev udviklingen af en brugerskabt integreret IT-undervisningsportal iværksat, kaldet DIGITEV (DIGItal IT Efter- og Videreuddannelsesportal). Projektet vil nyttiggøre de resourcer DEFF allerede i dag råder over ved at bringe dem tættere på brugerne. Endelig er et meget ambitiøst projekt, ledet af Forskningsnettet iværksat hvori der samarbejdes med Statsbibliotektet og DRs digitale filmarkiv. Projektet tegner særdeles lovende for udviklingen af digitale undervisningsmaterialer. 18

19 DEFFs aktiviteter i 2004 E-publicering Der udvikles modeller for e-publicering og samarbejdes om standarder og software. Den Danske Forskningsdatabase evalueres som registrant over al dansk forskning. Forskningspublicering og formidling Den Danske Forskningsdatabase (DDF) er blevet evalueret i Evalueringen identificerer et stort behov blandt forskere, virksomheder, forskningsvejledere og -formidlere for at kunne søge efter danske publikationer og projekter. Evalueringen peger på at databasen bør styrkes på såvel dækningen som kvaliteten. På den baggrund iværksatte DEFF styregruppen i 2004 et forprojekt der skal belyse grundlaget for iværksættelse af en dansk forskningsportal der dels skal præsentere forskningsemner journalistisk ift. en bred målgruppe og dels være en af indgangene til DDF. Endvidere skal DDF styrkes så den både bliver dækkende og relevant for målgruppen. Lokale elektroniske arkiver Videnskabsministeret har i 2004 sat forskningsformidling på dagsordenen og dermed fokus på universiteternes videnproduktion. Universiteterne må i fremtiden synliggøre og give adgang til forskningsresultater mv. i form af artikler, konferenceudgivelser og undervisningsmaterialer. I 2004 har et projekt med tre universiteter arbejdet med tre forskellige aspekter ved etablering af lokale elektroniske arkiver (Institutional Repositories): etablering baseret på et Open Source uden stor egenudvikling (DSpace på RUC), et samspil mellem DDF og eget arkiv (ORBIT på DTU) og en etablering set som et led i afleveringsprocessen for afhandlinger (DiVA på Aarhus Universitet). Projektet afholdt workshop i april. Standardisering af e-publiceret information Standarder som grundlag for digital bevaring og fremtidssikret adgang til e-publiceret information er blevet belyst og beskrevet af en arbejdsgruppe nedsat af programområdet. Dette er udmøntet i en rapport Kortlægning af standardiseringsmæssige tiltag i e-publicering der er tilgængelig på Programkomitéen har en repræsentant i arbejdsgruppen for Offentlig Information Online - OIO som arbejder med entydig, vedvarende identifikation og adressering af objekter. Ophavsret Danske forskere skal have mulighed for at deponere egne publikationer i lokale elektroniske arkiver, Institutional Repositories. Afgørende for at dette kan lade sig gøre er at man får løst problemerne mht. forskernes ophavsret. Forskerne har i udgangspunktet rettigheden til deres værker, fx. en tidsskriftsartikel, men den bliver ofte overdraget til det forlag der publicerer den. Et projekt der skitserer mulige løsninger på rettighedsspørgsmål, er afsluttet ultimo 2004 under ledelse af Statsbiblioteket. Slutrapport om projektet E-publicering - ophavsretlige spørgsmål er tilgængelig på Elektronisk tidsskriftspublicering Det Administrative Bibliotek, Det Kongelige Bibliotek, CBS og DTV samarbejder om et pilotprojekt med det formål at give videnskabelige tidsskrifter, udgivet i universitets-, biblioteks- eller selskabsregi, en hjælp i forbindelse med migrering fra trykt til digital produktion. Ved overgang til elektronisk publicering kan små redaktioner have behov for overblik over hvad der findes af systemer hertil. Projektet gennemgår og beskriver en række forskellige systemer til e-publicering som kan benyttes af tidsskriftsredaktioner. Ønsket er at give de enkelte redaktioner mulighed for på baggrund af den afsluttende rapport at vælge et system som egner sig til netop deres redaktion og udgivelse. 19

20 DEFFs aktiviteter i 2004 Licenser I samarbejdet mellem forskningsbibliotekerne udbygges det forpligtende samarbejde om indkøb af digital information. Der etableres et samarbejd om registrering af tidsskrifter og brugsstatistikker. Det er DEFF programområde Licensers vision at forskere, undervisere og studerende har adgang til al relevant information fra forlag og videnskabelige selskaber gennem brugervenlige systemer. Fra DEFF Licenser - Perspektivplan for Arbejdet på programområdet i 2004 har endnu engang været delt i to: Dels en egentlig drift som i det store og hele har været varetaget af DEFF-Sekretariatet, dels undersøgelse af nye ideer og tiltag som er foretaget i samarbejde mellem Sekretariat og Licensgruppe. DEFNet et tidsskriftsøgeværktøj og administrativt system gik i drift pr. 1. april Systemet har ca. 30 institutioner som brugere der kan benytte faciliteterne fuldt ud, og alle interesserede har adgang til dele af søgemulighederne. Undervisningsministeriets genindtræden i DEFF-samarbejdet har betydet at en stor mængde nye institutioner nu får adgang til deltagelse i licenssamarbejdet. Til en del af produkterne tilbyder DEFF lempelige indgangsvilkår så institutionerne får tid til at indrette deres budgetter på omkostningerne ved de nye muligheder. Til ejerskab er der købt backfiles til ISI og Institute of Physics, og det er planlagt også at købe til Royal Society of Chemistry. Forlagenes tilbud er blevet kortlagt, og der er i forlængelse af backfilediskussionen sat et arbejde i gang for at undersøge mulighederne for i Danmark at sørge for arkivering og vedvarende adgang til tidsskriftsdata. E-bøger er et emne som en del biblioteker interesserer sig for. Licenser til e-bøger der haves på en del institutioner allerede, har derfor været undersøgt ved en analyse som vil blive afsluttet i Licenser til e-bøger har lighedspunkter med licenser til tidsskrifter, men også væsentlige forskelligheder som institutionerne må tage stilling til. I Licensgruppen har der også været ført livlige diskussioner om fordelingsmodeller til betaling af indgåede licenser. Der er almindelig enighed om at betalingsmodeller som bygger på de abonnementer på trykte tidsskrifter som institutionerne havde engang i fortiden, ikke i længden er levedygtige, men hvad der skal træde i stedet, er der mindre enighed om. Der er fortsat en generel stigning i forbruget af elektroniske tjenester, men på enkelte institutioner har man nu haft adgang til tjenesterne så længe at man er ved at nå et mætningspunkt. Ved udgangen af 2004 er der tegnet licenser til ca. 130 produkter, og antallet af deltagere er nået op på