1. Erhverv og bosætning i Rebild Kommune 2025

Transkript

1 Indhold 1. Erhverv og bosætning i Rebild Kommune 2025 Demografiske data 2. Folkeskolereformen en status Regeringsudspil: Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Udspil fra KL: En skole til fremtiden 3. Fremtidens dagtilbud Debatoplæg: Fremtidens Dagtilbud i Rebild Kommune, 0-6 år Trivsel Inklusion Læring Fremtidens dagtilbud 5 temaer til drøftelse 4. Fremtidens senior- og handicapservice Dagsordenspunkt: Fremtidens ældrepleje; Kommissorium for projekt: Fremtidens ældreservice i Rebild Kommune Målhierarki for projektet Milepæle og tidsplan for projektet

2 Aldersfordeling 2012 og år år år år år Pct Pct år 3 5 år 0 2 år

3 200 Udvikling i aldersfordelingen Indeks år år

4 Hele Kommunen fordelt på skoledistrikt Indeks Bavnebakkeskolen Bakkehusene Haverslev/Ravnkilde Karensmindeskolen Suldrup skole Skørping Skole Sortebakkeskolen, Nørager Terndrup Skole Ukendte adresser Øster Hornum Skole

5 200 Bavnebakkeskolen fordelt på alder Indeks 140 Bavnebakkeskolen 0 16 år Bavnebakkeskolen år Bavnebakkeskolen

6 125 Bakkehusene fordelt på alder Indeks Bakkehusene 0 16 år Bakkehusene år Bakkehusene

7 170 Haverslev/Ravnkilde fordelt på alder Indeks Haverslev/Ravnkilde 0 16 år Haverslev/Ravnkilde år Haverslev/Ravnkilde

8 280 Karensmindeskolen fordelt på alder Indeks Karensmindeskolen 0 16 år Karensmindeskolen år Karensmindeskolen

9 160 Suldrup skole fordelt på alder Indeks Suldrup Skole 0 16 år Suldrup Skole år Suldrup Skole

10 220 Skørping skole fordelt på alder Indeks Skørping Skole 0 16 år Skørping Skole år Skørping Skole

11 140 Sortebakkeskolen fordelt på alder Indeks Sortebakkeskolen, Nørager 0 16 år Sortebakkeskolen, Nørager år Sortebakkeskolen, Nørager

12 200 Terndrup skole fordelt på alder Indeks 140 Terndrup Skole 0 16 år Terndrup Skole år Terndrup Skole

13 220 Øster Hornum skole fordelt på alder Indeks Øster Hornum Skole 0 16 år Øster Hornum Skole år Øster HornumSkole

14 Hvordan skaber vi de rammer der skal til for at tiltrække nye borgere og skabe nye arbejdspladser? Statistik, data og forskelligt materiale som inspiration til og afsæt for en god debat.

15 Befolkningsfremskrivning Antal borgere i Rebild Kommune: 2011: : En samlet tilvækst på 1,9 %

16 Sammenligning Befolkningstilvækst i procent

17 Demografisk udvikling Grafen viser den demografiske udvikling for Rebild Kommune. Grafen er baseret på de faktiske tal fra og en prognose fra Fra: Rebild Kommune på vej! Planstrategi 2011 og Lokal Agenda 21, side 4.

18 Indbyggere i landsbyer Fra: Rebild Kommune på vej! Planstrategi 2011 og Lokal Agenda 21, side 13.

19 Udvikling af befolkningen på tre områdetyper Fra: Rebild Kommune på vej! Planstrategi 2011 og Lokal Agenda 21, side 5.

20 Bymønster i kommunen Fra: Rebild Kommune på vej! Planstrategi 2011 og Lokal Agenda 21, side 11.

21 Grunde til salg marts 2013

22 Ud i naturen

23 Kløverstier i Øster Hornum

24 Pendlere Beskæftigede personer efter område, pendling 2011 Rebild Natbefolkning (bopælskommune) Indpendling Udpendling Dagbefolkning (arbejdsstedskommune) ,3 % af alle beskæftigede (der bor i kommunen pendler ud for at arbejde i andre kommuner. Ud af de personer, der har beskæftigelse i Rebild Kommune, indpendler personer det svarer til 41 %. Kilde: Danmarks statistik Statistikbanken.dk

25 Arbejdspladser i Rebild Kommune Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk

26 Beskæftigede med arbejdssted i Rebild Kommune efter brancher A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri D Energiforsyning E Vandforsyning og renovation F Bygge og anlæg G Handel H Transport I Hoteller og restauranter J Kommunikation, Forlag, IT mv K Finansiering og forsikring L Ejendomshandel og udlejning M Rådgivning, forskning og erhvervsservice N Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service O Offentlig administration, forsvar og politi P Undervisning Q Sundhedsvæsen R Kultur og fritid S Andre serviceydelser mv X Uoplyst aktivitet I alt Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk

27 Virksomhedsstruktur 23. Antallet af arbejdssteder i Rebild fordelt efter antallet af beskæftigede i 2009 Antal Antal Danmarks statistik - statistikbanken. Dk Virksomhedsstrukturen er domineret af mange små virksomheder med under 5 ansatte Der er 923 virksomheder med mere end en ansat i kommunen 49 pct. af disse (450) har 2-4 ansatte Der er få store virksomheder. Kun 34 arbejdssteder eller 3,7 pct. har over 50 ansatte. Det begrænsede antal betyder, at der er behov for en høj samarbejdsgrad med de store virksomheder. Der kan være et uudnyttet potentiale for samarbejde med de mange små virksomheder. Det må forventes at kræve en særlig strategi og en stor indsats at udløse dette potentiale. Fra: Fakta-ark: Rebild Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 2012

28 Kompetenceudfordringer for Himmerland Konklusion fra Oplandsrapport 2012 Generelt set oplever virksomhederne i Himmerland ikke pt. problemer med at rekruttere arbejdskraft, og de forventer heller ikke, at det bliver vanskeligt inden for de næste fem år. Flere virksomheder tilkendegiver, at de har en relativt central placering tæt på motorvej og større byer som Aalborg og Aarhus Enkelte virksomheder fremhæver, at det fremover måske kan blive en udfordring at få tilstrækkeligt med ingeniører. På kompetencesiden er det især kompetencer inden for innovation og procesoptimering, der efterspørges nu og fremover. Der er således brug for medarbejdere, der kan bygge bro mellem avanceret højteknologisk udvikling og effektiv produktion. Fra: Oplandsrapport FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Himmerland, side 15. Region Nordjylland

29 Virksomhederne efterspørger Fra: Oplandsrapport FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Himmerland, side 9. Region Nordjylland

30 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen December 2012

31

32 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

33

34 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 5 Indhold En endnu bedre folkeskole vision og udfordringer....7 Samlet løft af folkeskolen En sammenhængende og aktiv skoledag Styrket efteruddannelse og anvendelse af viden om god undervisning...39 Klare mål for folkeskolens udvikling og mere lokal frihed En fælles opgave...53

35

36 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 7 En endnu bedre folkeskole vision og udfordringer Danmark har en god folkeskole. Men vi skal udvikle folkeskolen, så den bliver endnu bedre. Det er regeringens mål, at vores børn skal blive den bedst uddannede generation i danmarkshistorien. Alle børn i folkeskolen skal have en god undervisning, hvor det enkelte barns muligheder og evner bliver udviklet mest muligt. Og folkeskolen skal lægge fundamentet for, at 95 pct. af alle unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor har Danmark brug for et løft af folkeskolen, så alle børn bliver dygtigere. Børn har en naturlig lyst til at lære og en nysgerrighed på livet. Den skal vi opmuntre gennem alle skoleår. Vision for en endnu bedre folkeskole Det er regeringens vision, at vi skal have en folkeskole, der udfordrer alle børn, så de bliver så dygtige, de kan. En folkeskole, der giver børnene endnu bedre faglige kundskaber og de bedste muligheder for at tage en ungdomsuddannelse og klare sig godt i livet. Udbyttet af undervisningen skal ikke afhænge af, hvor man bor, eller hvem der er ens forældre. Folkeskolen skal også udvikle børnenes personlige og sociale kompetencer og uddanne dem til engagerede medborgere i et levende demokrati. Og det skal være spændende at gå i skole. Folkeskolen skal være en skole indrettet efter nutidens børn, så de trives og kan lide at gå i skole. Lærerne skal have uddannelse og efteruddannelse, så de har stærke kompetencer i deres fag, og de skal anvende de bedste undervisningsmetoder. Lærerne skal nyde respekt og tillid. Alle børn har lyst til at lære, og lærerne har lyst til at undervise børnene. Med det udgangspunkt skal vi udvikle folkeskolen. Grundlaget lægges allerede i børnenes første år. Dagtilbuddene skal stimulere børnenes naturlige lyst til at lære og gennem legende læringsaktiviteter skabe en mere glidende overgang til folkeskolen. Udfordringer: Børnene lærer ikke nok i skolen Vi kan være stolte af vores folkeskole. Gennem næsten 200 år har den været en vigtig drivkraft i det danske samfunds udvikling. Men den danske folkeskole står også med store udfordringer: Mange elever lærer ikke nok gennem deres skoletid. Det store flertal af børn klarer sig godt i skolen. Men de kan blive endnu dygtigere. Det er nødvendigt. For samfundet, arbejdsmarkedet og den globale verden stiller stadig større krav til os alle sammen. Mange børn har det svært i folkeskolen. Knap hver sjette elev forlader skolen uden at kunne læse godt nok. Hver sjette Folkeskolens faglige hovedudfordringer For mange elever læser dårligt: 15 pct. af eleverne har ikke funktionelle læsekompetencer, når de forlader grundskolen. Få elever læser godt: Kun 5 pct. vurderes til at være stærke læsere. Mange elever har problemer i matematik: 17 pct. af eleverne vurderes til ikke at have funktionelle matematikkompetencer. For mange elever har dårlige naturfagsevner: 17 pct. af eleverne vurderes til ikke at have funktionelle naturfagskompetencer. Mange lærere har svært ved at yde en differentieret undervisning, der tager højde for forskelle mellem de enkelte elever. Kilder OECD (2010): PISA 2009 Results: What Students Know and Can Do: Student Performance in Reading, Mathematics and Science (vol. I). EVA (2011): Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip.

37 8 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen elev har ikke de helt basale færdigheder i matematik. Det betyder, at der i en klasse i gennemsnit sidder tre eller fire elever, som ender med ikke at få det udbytte af folkeskolen, som de skal have. Og børn med forældre med få års uddannelse klarer sig væsentligt dårligere end børn med forældre, der har en videregående uddannelse. Det er langt fra godt nok, når så mange børn og unge har dårlige færdigheder i grundlæggende fag som dansk og matematik. Det er en barriere for at lære andre fag i skolen. Det er en barriere for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Og det er i det hele taget en barriere for at kunne håndtere mange forhold på arbejdspladsen og i hverdagen. Der er også børn, der har let ved at lære. Dem skal folkeskolen også udfordre, så deres talenter bliver udviklet fuldt ud. Det sker ikke i tilstrækkeligt omfang i dag. Dygtighed smitter, og et løft af de fagligt stærkeste vil gavne alle elever. Dagens folkeskole har også andre udfordringer. Det kniber med at fastholde børnenes motivation og glæde ved at gå i skole gennem hele skoleforløbet. Og mange skoleklasser oplever uro og larm, der forstyrrer undervisningen. Det er problemer, der både kan gå ud over børnenes trivsel i folkeskolen og de faglige resultater. Regeringen finder det derfor afgørende, at der sker et løft af folkeskolen. Et løft, der samtidigt bør bygge videre på folkeskolens nuværende styrker, herunder at folkeskolen er god til forberede eleverne til at være samfundsborgere og til at deltage i demokratiske processer mv. Styrker i den danske folkeskole Danmark ligger i top i en international undersøgelse af, hvordan skolesystemer, skoler og lærere i hele verden forbereder eleverne på deres fremtidige liv som samfundsborgere. Danske elever er gode til at forstå og deltage i demokratiske processer. Både elever og lærere oplever en god debatkultur og et godt socialt klima på skolen. I en international undersøgelse ligger Danmark i top, når det gælder klassens debatklima. Forældre har grundlæggende stor tillid til lærere. Skolelærere hører til blandt de mest troværdige faggrupper. Kilder Danmarks Pædagogiske Universitet (2010): ICCS 2009, Internationale hovedresultater, Gallup/Kommunerners Landsforening (2007): Resultat fra gallupundersøgelse foretaget for KL i 2007, Radius/Epinion (2012): Troværdighedsundersøgelse 2012.

38 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 9

39

40 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 11 Samlet løft af folkeskolen I de seneste ti år har folkeskolen taget flere skridt i den rigtige retning. Der er gennemført en række ændringer af folkeskoleloven. Der er blandt andet sat øget fokus på undervisningen i de yngste klasser, og det har givet mærkbare forbedringer. Men der er brug for et stort og grundlæggende løft af skolen, så vores børn kan blive den bedst uddannede generation i danmarkshistorien. Et løft, hvor vi ikke blot gør lidt mere af det samme, men også gør tingene på en ny og bedre måde. Og hvor folkeskolen herefter får en reformpause, så folkeskolen ikke fortsat år efter år bliver pålagt nye og omfattende regelændringer. Og hvor der i stedet kan fokuseres på at gennemføre et samlet løft af folkeskolen. Kun ved et kvalitetsløft af folkeskolen kan vi sikre, at alle børn får de helt centrale, faglige færdigheder, og at alle børn får udfoldet deres potentiale i endnu højere grad. Mange bidrager til udviklingen af folkeskolen. Lærere yder en værdifuld indsats med deres store faglige kunnen og engagement og er omdrejningspunktet for en bedre skole. Mange forældre tager aktivt og interesseret del i deres børns skolegang. Kommunalbestyrelserne har stort fokus på kvaliteten af skolerne i deres kommuner. Og i Folketinget har man blandt andet i år aftalt en reform, som gør læreruddannelsen fagligt stærkere og mere attraktiv. Et samlet kvalitetsløft af folkeskolen forudsætter, at alle bidrager: Elever, forældre, lærere, pædagoger, skoleledere, kommunalbestyrelser og Folketinget. Alle skal tage ejerskab, så vi løfter folkeskolen i fællesskab. Regeringen ønsker en løbende dialog med folkeskolens centrale parter, som sikrer, at alle bliver inddraget i udviklingen af folkeskolen. Alle børn skal blive dygtigere Regeringen vil give folkeskolen et kvalitetsløft, der skal være til gavn for alle børn: De børn, der klarer sig fint, men som kan blive endnu dygtigere. De børn, der har det svært i skolen, og som i dag ikke får færdigheder til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Og de børn, der er meget dygtige, og som skal have yderligere udfordringer. De unges kvalifikationer forbedres år for år i verden omkring os. Det danske samfund stiller også stadig større krav om en god uddannelse. Folkeskolen skal følge med udviklingen både i verden omkring os og herhjemme i Danmark. Og den skal mere end det: Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund. Tre klare mål for folkeskolens udvikling Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

41 12 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Et samlet løft Regeringen vil løfte kvaliteten i folkeskolen gennem en flerstrenget indsats: Fagligt løft og en mere spændende og aktiv skoledag til børnene Børnene skal være mere sammen med lærerne og have mere og bedre undervisning i dansk og matematik og andre fag. Børnene skal have en mere levende skole, hvor de sammen med lærere og pædagoger som noget nyt har spændende aktivitetstimer, der blandt andet skal bruges til at understøtte de faglige undervisningstimer bedst muligt, og til leg, bevægelse og lektiehjælp. Børnene skal have en sammenhængende og aktiv skoledag, som betyder en 30 timers skoleuge for børnehaveklassen til 3. klasse, en 35 timers skoleuge for 4. til 6. klasse og en 37 timers skoleuge for 7. til 9. klasse. Et løft af folkeskolen mere og bedre undervisning Regeringen vil løfte folkeskolen ved mere og bedre undervisning. Mere undervisning i form af flere timer i dansk, matematik, engelsk, praktiske/musiske fag, natur/teknik og valgfag. Bedre og mere moderne undervisning gennem blandt andet: Nye aktivitetstimer, der understøtter og supplerer undervisningen, og gør dagen mere spændende og afvekslende. Udvikling af nye undervisningsmetoder og værktøjer. Bedre lokale muligheder for to voksne i undervisningen. Der skal være bedre lokale muligheder for, at to voksne kan indgå i undervisningen i de yngste klasser og i klasser med helt særlige behov. Det vil give børnene en tættere voksenkontakt. Kompetenceløft til lærere, pædagoger og skoleledere Lærere, pædagoger og skoleledere skal markant have styrket og målrettet deres efteruddannelse. Lærerne skal have endnu bedre kompetencer til at undervise i deres fag. Det er regeringens mål, at eleverne i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning skal skrives ind i folkeskoleloven. Regeringen vil afsætte i alt 1 mia. kr. i perioden til efteruddannelse af lærere og af pædagoger, der varetager opgaver i folkeskolen. Lærerne skal have bedre adgang til viden om, hvilke undervisningsmetoder der virker, så de kan yde en moderne undervisning af høj kvalitet. Klare mål og mere lokal frihed Alle lærere, pædagoger, elever, skoleledere, kommuner mv. skal arbejde efter klare nationale mål for folkeskolen, så alle trækker i samme retning og udvikler folkeskolen år efter år. Kommunerne og skolerne skal have større frihed til at tilrettelægge den daglige undervisning og aktiviteter på skolerne. Mere anvendelse af it og digitale læringsformer. Styrket efteruddannelse af lærerne og pædagogerne i folkeskolen. Øget fokus på ledelse og styrket efteruddannelse af skolelederne. Styrket forskning i pædagogik og undervisningsmetoder, der skal stilles til rådighed for lærere og ledere. Nyt korps af læringskonsulenter, der rådgiver kommuner og folkeskoler om kvalitetsudvikling. Klare mål for folkeskolens udvikling. Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler.

42 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 13 Hovedelementerne i regeringens udspil til et løft af folkeskolen En sammenhængende og aktiv skoledag med flere og bedre timer til undervisning og aktiviteter Børnene skal have en sammenhængende og aktiv skoledag, som betyder en 30 timers skoleuge for børnehaveklassen til 3. klasse, en 35 timers skoleuge for 4. til 6. klasse og en 37 timers skoleuge for 7. til 9. klasse. Mere og bedre undervisning i dansk og i matematik. Aktivitetstimer med lærere og pædagoger skal give en mere afvekslende og spændende skoledag. Aktivitetstimerne skal bruges til at understøtte de faglige undervisningstimer bedst muligt og til leg, bevægelse og lektiehjælp. Alle børn skal bevæge sig hver dag. Bedre lokale muligheder for to voksne i undervisningen i de yngste klasser og i klasser med helt særlige behov. Styrket undervisning i andre fag Engelsk allerede fra 1. klasse. Mere og bedre undervisning i de praktiske/musiske fag og i natur/teknik. Valgfag fra 7. klasse. Andre forbedringer af kvalitet og trivsel Mere anvendelse af it og digitale læringsformer. Inddragelse af elever og forældre og øget fokus på trivsel. En udskoling med øget fokus på overgangen til ungdomsuddannelser. Inklusion en folkeskole med plads til alle. Styrket efteruddannelse og anvendelse af viden om god undervisning Styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger. Det er regeringens mål, at lærerne i 2020 skal have undervisningskompetence (tidligere linjefag) i de fag, de underviser i. Regeringen vil afsætte i alt 1 mia. kr. i perioden til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen. Forbedrede karriereveje for lærere. Statsligt løft på i alt 60 mio. kr. i til kompetenceudvikling for ledere. Styrket forskning i pædagogik og undervisningsmetoder, der skal stilles til rådighed for lærere og ledere. Korps af læringskonsulenter skal understøtte kvalitetsarbejdet i folkeskolen. Nyt råd for børns læring. Klare mål for folkeskolens udvikling og mere lokal frihed Tre klare nationale mål for folkeskolens udvikling. Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler.

43 14 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen En sammenhængende og aktiv skoledag, der skaber en bedre skole Børnenes mere sammenhængende skoledag betyder, at deres skolegang fra børnehaveklasse til og med 9. klasse udvides med mange timer, der skal bruges til mere og bedre undervisning, og til nye aktivitetstimer, der skal gøre skoledagen mere spændende og afvekslende. Udvidelsen skal ses i sammenhæng med, at mange børn med den sammenhængende skoledag vil tilbringe færre timer i fritidsordninger eller klubtilbud. Det er et af hovedelementerne i løftet af folkeskolen: Ved at flytte tid og aktiviteter fra fritidsordninger og klubtilbud over i skolen får børnene en mere sammenhængende og spændende skoledag. På den måde opnår vi flere positive ting på én gang: Børnene vil opleve en skole, hvor de både får mere undervisning og nye aktivitetstimer. Aktivitetstimerne skal blandt andet underbygge og supplere undervisningen med fagligt understøttende aktiviteter fx i form af praktiske projektforløb om faglige temaer, øvelser, leg-og-læring og lektiehjælp. Denne kombination af undervisning og aktiviteter skal fremme børnenes faglige udvikling. En sammenhængende skoledag med undervisning og aktivitetstimer vil samtidigt betyde, at skoledagen bliver mere afvekslende og spændende. Det kan øge børnenes trivsel i skolen og deres motivation til at lære. Hertil kommer, at de børn, som i dag ikke benytter sig af fritidstilbuddene, også vil være omfattet af de nye aktivitetstimer i skolen. Det giver en større inklusion blandt andet af børn med anden etnisk baggrund end dansk. Der vil fortsat være god tid til fritids- og sportsaktiviteter, når skoledagen er slut. For børn i børnehaveklassen og til og med 3. klasse vil skoledagen typisk slutte kl. 14. Børn i klasse vil typisk have fri fra kl. 15. Og de ældste børn vil normalt få fri fra skole omkring kl Børnene vil i deres skoledag få mere tid til fysisk bevægelse og motion. Ud over at fremme børnenes sundhed og fysiske udvikling vil det understøtte indlæringen og bidrage til større koncentration og mere ro i undervisningstimerne. Børnene vil få bedre tid til at arbejde med fælles projekter og temaer, der kan fremme deres alsidige udvikling, herunder deres sociale og personlige udvikling. Det vil udvikle børnenes evne til at samarbejde med andre og give dem sociale kompetencer, som de også skal bruge senere i deres voksenliv.

44

45 En sammenhængende skoledag for Jasmin i 1. klasse Et eksempel Jasmin går i 1. klasse. Når hun vågner mandag morgen, glæder hun sig til at komme i skole, hvor hun skal starte med at fortælle om sin weekend. Hver mandag mødes alle 1. klasseeleverne i den første halve time, hvor de synger, inden det i dag er Jasmins tur til at fortælle. Efter morgensamling skal Jasmin have matematik, hvor klassen skal lære at lægge tal sammen. Jasmins lærer er god til at gøre undervisningen sjov. I dag har de en masse klodser i forskellige farver, som de bruger til at regne med. Før frokost har Jasmin dansk. Klassen har venskab som tema for tiden både i dansk, engelsk og i klassens tid. I dansk skal de skrive ord og sætninger, som de synes siger noget om at være en god ven. De starter med at finde på nogle ord sammen, som læreren skriver på klassens interaktive tavle. Ordene gemmes, så eleverne selv kan hente dem frem på deres egen computer derhjemme. Derefter skal de selv skrive hele sætninger ned. Frokostpausen er lang, så de når både at spise og komme ud at lege. Legepatruljen organiserer forskellige lege i skolegården. Alle skal vælge en leg, hvor de får bevæget sig. Jasmin vælger kongeløber sammen med nogle af de andre piger fra klassen. Efter frokost fortsætter klassen med dansk, hvor Jasmin kommer i en gruppe, der skal samarbejde om at vise tre forskellige ord om venskaber gennem et lille skuespil. Inden Jasmin får fri, har hun aktivitetstime, hvor alle elever fra indskolingen er opdelt i hold, der laver forskellige aktiviteter. I starten af 1. klasse havde Jasmin nogle udfordringer med at koble bogstaver og lyde. Jasmin har derfor hver mandag aktivitetstime med andre elever i indskolingen, der har lignende læseudfordringer. På den måde kan hun forbedre sine læsekompetencer uden at gå glip af danskundervisningen i klassen. Og det er også rart at lære nogle af de andre elever bedre at kende. Jasmins forældre kan allerede mærke fremgang, når de læser med hende om aftenen.

46

47

48 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 19 En sammenhængende og aktiv skoledag med flere og bedre timer til undervisning og aktiviteter Det er lærerne, der får skolen til at leve og eleverne til at lære. Derfor skal elever og lærere tilbringe mere tid sammen på skolen. Eleverne skal have en sammenhængende og aktiv skoledag med kvalitetstid, der styrker undervisningen og gør skolen mere levende. En sammenhængende og aktiv skoledag med flere og bedre timer til undervisning og aktiviteter 1. Mere og bedre undervisning i dansk og i matematik. 2. Aktivitetstimer med lærere og pædagoger skal give en mere afvekslende og spændende skoledag. Aktivitetstimerne skal bruges til at understøtte de faglige undervisningstimer bedst muligt og til leg, bevægelse og lektiehjælp. Alle børn skal bevæge sig hver dag. 3. Bedre lokale muligheder for to voksne i undervisningen i de yngste klasser og i klasser med helt særlige behov. 4. Styrket undervisning i andre fag Engelsk allerede fra 1. klasse. Mere og bedre undervisning i de praktiske/ musiske fag og i natur/teknik. Valgfag fra 7. klasse. 5. Andre forbedringer af kvalitet og trivsel Mere anvendelse af it og digitale læringsformer. Inddragelse af elever og forældre og øget fokus på trivsel. En udskoling med øget fokus på overgangen til ungdomsuddannelser. Inklusion en folkeskole med plads til alle. Det handler både om mere tid og om bedre kvalitet. Det er en ny måde at indrette en skoledag på. Regeringen foreslår en sammenhængende og aktiv skoledag med mere og bedre undervisning og med mere tid til forskellige aktiviteter. På den måde får eleverne en mere levende og moderne skoledag. Regeringen foreslår, at en skoleuge kommer til at bestå af 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse 35 timer for 4. til 6. klasse 37 timer for 7. til 9. klasse. Det svarer til en gennemsnitlig skoledag på henholdsvis 6, 7 og 7,4 timer (inkl. pauser). Den sammenhængende skoledag giver mulighed for flere undervisningstimer i dansk og matematik og andre fag. Det vil styrke elevernes faglige færdigheder. Regeringen foreslår, at ca. 1/5 af den ekstra skoletid bliver brugt til flere undervisningstimer. Det vil øge undervisningen over et helt skoleforløb med 800 ekstra undervisningslektioner set i forhold til i dag. Det giver mulighed for at øge antallet af undervisningslektioner på alle klassetrin fra 1. til 9. klasse: 1 lektion om ugen for klasse 3 lektioner om ugen for klasse 4 lektioner om ugen i 7. klasse 2 lektioner om ugen for klasse. I dag har de fleste skoler et skoleår, der består af 200 skoledage. Det skal der ikke ændres ved. De ekstra timer skal især bruges til at styrke undervisningen i dansk og matematik med flere timer. Men der er

49 20 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Et løft af folkeskolen: Mere undervisning og mere tid til aktiviteter Nuværende vejledende timetal Mere undervisning Aktivitetstimer Bh 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl Anm. Figuren viser timetallet i den sammenhængende skoledag inklusiv pauser. Den samlede tid er i figuren opdelt på de nuværende vejledende timetal, ekstra undervisningstimer og de nye aktivitetstimer. Et løft af folkeskolen: Flere timer pr. skoleuge til mere undervisning og flere aktiviteter Bh 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Antal timer* om ugen før løft 18,3 21,1 21,8 24,5 24,5 25,4 25,7 26,6 30,3 28,4 Antal timer* om ugen efter løft 30,0 30,0 30,0 30,0 35,0 35,0 35,0 37,0 37,0 37,0 Ekstra timer á 60 minutter 11,7 8,9 8,2 5,5 10,5 9,6 9,3 10,4 6,8 8,6 Den ekstra tid skal bruges til: Ekstra undervisningslektioner á 45 minutter** Aktivitetstimer i lektioner á 45 minutter** 12,7 8,7 8,0 5,0 8,4 7,4 7,2 7,4 5,4 7,4 *Timer á 60 minutter - opgjort inklusiv pauser. Antal timer om ugen før løft er opgjort ud fra det vejledende timetal. ** Den ekstra tid til undervisningslektioner og aktivitetstimer er opgjort i antal lektioner á 45 minutter. Lektionerne er eksklusiv pauser.

50 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 21 også behov for at styrke undervisningen i de praktiske/ musiske fag, natur/teknik, engelsk og valgfag. For at forny folkeskolen foreslår regeringen, at hovedparten af den udvidede, sammenhængende skoledag skal bruges til aktivitetstimer. Det er timer, der ikke har samme karakter som de normale, faglige undervisningstimer, men som supplerer undervisningen med en række spændende aktiviteter, der kan fremme elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer og deres trivsel.

51 22 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 1. Mere og bedre undervisning i dansk og matematik Dansk og matematik er de to grundlæggende fag i folkeskolen. De er forudsætningen for, at eleverne klarer sig godt i skolens øvrige fag. Og gode færdigheder i dansk og matematik er afgørende for, at eleverne senere kan gennemføre en ungdomsuddannelse og klare sig godt på arbejdsmarkedet og i hverdagen. Mere undervisning i dansk og matematik Undervisningen i dansk og matematik er i de seneste år blevet styrket i de yngste klasser, blandt andet med flere timer. Det har haft en mærkbar effekt. Nu er tiden kommet til en styrkelse af dansk- og matematikundervisningen på de øvrige klassetrin, så vi fastholder og styrker det faglige løft og sikrer, at alle elever kommer med. Fremskridt i dansk og matematik i de yngste klasser I de seneste år er danske elever i indskolingen blevet markant bedre til at læse. I dag læser elever i 3. klasse lige så godt, som de tidligere gjorde i 4. klasse. Og deres læseresultater er nu meget bedre end det europæiske gennemsnit. Danske elever i 4. klasse skønnes at have rykket deres færdigheder i matematik med det, der svarer til et helt klassetrin, sammenlignet med danske 4. klasseelevers færdigheder i Det viser den internationale undersøgelse TIMSS af 4. klasseelevers præstationer i matematik og naturfag i 37 lande og regioner. Til gengæld har de danske elevers faglige niveau på mellemtrinnet og i udskolingen ikke fulgt samme positive udvikling som i indskolingen. Samlet set ligger de danske skoleelevers niveau i dansk og matematik omkring gennemsnittet sammenlignet med andre OECD-lande, når de forlader folkeskolen. Det har de gjort de sidste ti år. Skolerådets formandskab skriver i sin beretning for 2011, at hvis der tages højde for, at danske elever i gennemsnit har bedre uddannede forældre end elever i de fleste andre OECD-lande, er de danske elever noget under OECD-gennemsnittet i læsning og matematik. Der er derfor behov for at styrke indsatsen fra klasse. Kilder Progress in International Reading Literacy Study (PIRLS) 2006, Trends in International Mathematics and Science Study (TIMSS) 2007, Programme for International Student Assessment (PISA) Regeringen foreslår derfor, at undervisningen for alle elever i klasse: udvides med 1 lektion om ugen i dansk, så eleverne fremover har 7 lektioner om ugen, udvides med 1 lektion om ugen i matematik, så eleverne fremover har 5 lektioner om ugen. Det betyder, at 60 pct. af den tid, som undervisningstimerne skal udvides med, anvendes til de to grundlæggende fag. Bedre undervisning i dansk og matematik Ud over det øgede antal lektioner i dansk og matematik skal kvaliteten i undervisningen i fagene styrkes. Det er regeringens mål, at alle børn skal kunne læse, skrive og regne, når de forlader 2. klasse, og det faglige fokus skal fastholdes hele vejen gennem skolen. Derfor skal der opstilles mere præcise faglige mål for, hvilke færdigheder, kompetencer og metoder eleverne skal tilegne sig i dansk og matematik på de enkelte klassetrin. Undervisningen i dansk og matematik skal samtidigt forbedres ved en styrket efteruddannelse af lærerne. Målet er, at lærerne skal have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i. Eleverne skal være mere aktive i timerne. Mange elever har brug for at få tingene i hænderne for at lære. For at hæve kvaliteten i dansk- og matematiktimerne vil regeringen også afsætte midler til et treårigt forsøgs- og udviklingsprojekt, som skal udvikle nye undervisningsmetoder til dansk og matematik, der udfordrer alle børn. Blandt andet ved mere anvendelse af it som en integreret del af undervisningen. Og fx ved i de ældste klasser at bruge matematik til løsning af praktiske opgaver som fx privatøkonomi, så det skaber mere mening for eleverne. Der skal også udvikles nye værktøjer til at kortlægge elevernes færdigheder i dansk og matematik som fx test til ordblindhed og talblindhed. Resultaterne af projektet skal løbende formidles til kommuner og skoler gennem et nyt korps af læringskonsulenter.

52 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Aktivitetstimer skal give en bedre og mere aktiv skoledag Regeringen ønsker, at skoledagen skal være mere spændende, afvekslende og levende. Derfor foreslår regeringen, at eleverne i den sammenhængende skoledag skal have en ny type timer aktivitetstimer. Aktivitetstimerne skal med deres form og indhold forny folkeskolen og præge den måde, eleverne oplever den enkelte skoledag på. Aktivitetstimerne skal primært indeholde: Fagligt understøttende aktiviteter, der i forlængelse af undervisningen skal underbygge og supplere den faglige indlæring. Fx i form af praktiske projektforløb om faglige temaer, øvelser og lektiehjælp. I de yngste klasser desuden ved en kombination af leg og læring. Motion og bevægelse, der skal fremme elevernes sundhed, trivsel og koncentration. Eleverne skal have motion og bevægelse hver dag. Aktiviteter, der skal fremme elevernes alsidige udvikling, herunder særligt deres sociale og personlige udvikling. Det kan for eksempel være udvikling af elevernes samarbejdsevner. I de ældste klasser kan det blandt andet være besøg på virksomheder og ungdomsuddannelser, som kan forberede de unge på deres videre uddannelsesforløb. Regeringen foreslår, at eleverne i den sammenhængende skoledag skal have mange nye aktivitetstimer. Ca. 13 aktivitetstimer om ugen i børnehaveklassen og ca. 5-9 aktivitetstimer om ugen i klasse. Den sammenhængende skoledag vil typisk slutte kl. 14 for elever i børnehaveklassen og til og med 3. klasse, kl. 15 for elever i klasse og kl. ca for de ældste elever. Der vil således fortsat være god tid til fritidsaktiviteter, når skoledagen er slut. Skolerne skal sikre sig, at kvaliteten i aktivitetsstimerne er høj, og at aktivitetstimerne i vidt omfang indgår i et konstruktivt samspil med undervisningen. Regeringen foreslår, at kommuner og skoler får udstrakt frihed til at anvende aktivitetstimerne til de formål, som de ønsker i lyset af lokale forhold. Alle skoler skal dog tilbyde Eksempler på hvad aktivitetstimerne i den sammenhængende skoledag kan anvendes til: Fagligt understøttende aktiviteter Aktivitetstimerne skal ses i forlængelse af de faglige timer. Aktivitetstimerne kan anvendes til, at eleverne øver sig og træner de ting, de har lært i undervisningen. Timerne kan fx anvendes til praktiske projektforløb, hvor eleverne arbejder med at omsætte teori til praksis. Det kan fx være ved at lave mindre filmklip, der forklarer matematikken for kammeraterne eller ved at bygge et lille drivhus. I de yngste klasser kan aktivitetstimerne bruges til leg, der også understøtter indlæringen. Timerne kan også anvendes til lektiehjælp, hvor eleverne fx får tilbudt hjælp til de svære regnestykker. Lektiehjælpen kan også være særligt tilrettelagte forløb rettet mod elever med fx læse-, stave- eller matematikvanskeligheder. Aktivitetstimerne giver også mulighed for at bringe omverdenen ind i skolen, så eleverne kan relatere viden fra konkrete fag til praksis i det omgivende samfund. Det kan blandt andet være ved at have udeskole, hvor eleverne fx indsamler spiselige råvarer i naturen, som efterfølgende anvendes i hjemkundskab, eller besøg på et autoværksted, hvor eleverne stilles praktiske opgaver. Motion og bevægelse Det vil være oplagt at anvende aktivitetstimerne til daglig motion og bevægelse. Det kan enten være traditionelle fysiske aktiviteter som morgenløb, boldspil eller lignende, eller aktiviteter, der understøtter elevernes faglige læring fx bogstavkrig, orddart, dramatisering af historie mv. Skolen kan også vælge at samarbejde med det lokale idræts- og foreningsliv ved fx at invitere en lokal træner til at træne eleverne i en sportsdisciplin. Elevernes alsidige udvikling Aktivitetstimerne kan også bruges til at understøtte elevernes alsidige udvikling. I sådanne timer kan der fx arbejdes med klassens interne relationer, mobning og skolens undervisningsmiljø generelt. Det kan fx være elevmægling og andre elev-til-elevaktiviteter. Det kan også afholdes udviklingssamtaler mellem voksen og elev om elevens personlige, sociale og faglige udvikling. I de ældste klasser vil aktivitetstimerne også kunne anvendes til at arbejde med elevernes uddannelsesparathed. Der kan etableres mentorordninger, hvor elever fra udskolingen får en mentor i form af en elev på en ungdomsuddannelse. Eleverne kan fx besøge virksomheder og uddannelsessteder, og de kan forberedes på voksenlivet ved at møde praktiske problemstillinger, som de vil møde som voksne. Det kan være overvejelser om tilrettelæggelse af privatøkonomien, forståelse af forsikringer, betaling af regninger etc.

53 24 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

54 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 25 lektiehjælp i aktivitetstimerne. Og skolerne forpligtes til at sikre, at eleverne får bevægelse og motion hver dag. Det kan enten ske i aktivitetstimerne eller på anden måde. Det vil fremme elevernes sundhed og fysiske udvikling og understøtte, at der er ro og koncentration i timerne. Regeringen ser gerne et endnu tættere samarbejde mellem folkeskolen og forenings- og idrætslivet. Skolerne skal kunne benytte de former for holddannelser og samværsformer, der passer bedst til de forskellige typer af aktiviteter. Timerne vil fx kunne anvendes på tværs af klasser og årgange. Længden af aktivitetstimer kan desuden variere fra fx 10 minutter til en hel skoledag afhængig af den planlagte aktivitet. Aktivitetstimerne kan både varetages af lærere, pædagoger og personale med andre kvalifikationer. Pædagoger kan for eksempel spille en særlig rolle i forhold til relationsarbejde, alsidig udvikling og fysisk udfoldelse. På den måde bringes der nye, værdifulde kompetencer i spil i løbet af skoledagen, og sammen med lærerne kan pædagogerne skabe bedre rammer for et sammenhængende børneliv. Det er op til de enkelte kommuner, hvordan samarbejdet skal ske. Det kan blandt andet afhænge af, hvilket konkret indhold man vil give aktivitetstimerne på de enkelte klassetrin. For at understøtte kvaliteten af aktivitetstimerne iværksættes et udviklingsprojekt, der skal give skolerne kvalificeret viden om, hvordan aktivitetstimerne kan anvendes, så de bedst understøtter elevernes læring, motivation og trivsel.

55 26 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 3. Bedre lokale muligheder for to voksne i undervisningen Regeringen foreslår, at kommunerne får mulighed for at give skolerne dispensation til at nedsætte antallet af ugentlige aktivitetstimer for en eller flere klasser i op til et år, hvis de samtidig øger antallet af undervisningstimer med to voksne, herunder særligt i dansk og matematik. Dispensationsmuligheden gælder for de yngste klasser børnehaveklasser og klasser og for klasser med helt særlige behov. Dispensationen kan gives til de yngste klasser, hvis det vurderes, at de faglige mål, elevernes trivsel og alsidige udvikling samlet set bedre kan fremmes ved at benytte to voksne i undervisningen end ved en længere skoledag. For de øvrige klassetrin skal der være tale om helt særlige behov, hvis der skal gøres brug af dispensationen til to voksne i klassen. To voksne i undervisningen kan fx gennemføres som en undervisningsassistentordning, hvor pædagoger eller andre faggrupper indgår i løsningen af undervisningsopgaven i samarbejde med læreren. Det kan give bedre mulighed for at tage hånd om den enkelte elev. Eleverne får en kortere skoledag, men opnår til gengæld en tættere voksenkontakt.

56 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Styrkelse af engelsk, de praktiske/ musiske fag, natur/teknik og valgfag Mere og bedre undervisning i hovedfagene dansk og matematik er grundlaget for, at alle børn kan blive dygtigere. Men der skal også ske et løft i en række andre fag. Regeringen foreslår, at det vejledende timetal øges for en række fag: Engelsk indføres allerede i 1. og 2. klasse med 1 lektion om ugen. Udvalgte praktiske/musiske fag udvides i 3. og 6. klasse med 1 lektion om ugen. De praktiske/musiske fag omfatter sløjd, håndarbejde, billedkunst, musik, hjemkundskab og idræt. Natur/teknik udvides i 4. og 5. klasse med 1 ekstra lektion om ugen. Valgfag starter allerede i 7. klasse med 2 lektioner om ugen. Engelsk allerede fra 1. klasse Når man skal begå sig i en global verden og følge med på blandt andet internettet, er det i stigende grad vigtigt at kunne beherske engelsk. Jo tidligere børnene lærer et fremmedsprog, desto lettere har de ved at beherske det. Løft af folkeskolen: Flere undervisningslektioner fordelt på klassetrin og fag Fag Løft 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Ekstra lektioner Dansk Før Efter Matematik Før Efter Natur/teknik Før Efter Engelsk Før Efter Valgfag Før Efter Praktiske/musiske fag* Før Efter Anm. Tiden i skemaet er angivet i lektioner á 45 minutter, og pauserne er ikke inkluderet. For de nugældende antal lektioner er der tale om vejledende timer. Tabellen omfatter kun de fag, hvor timetallet ændres. Tallene summer derfor ikke til antallet af lektioner på en skoleuge. * Praktiske/musiske fag omfatter sløjd, håndarbejde, billedkunst, musik, hjemkundskab og idræt. Kilder Bekendtgørelse om undervisningstimetal i folkeskolen for skoleårene 2006/ /11 og efterfølgende skoleår.

57

58 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 29 Og langt de fleste børn møder allerede engelsk i en meget tidlig alder og er motiverede for at lære sproget. Regeringen foreslår derfor, at undervisningen i engelsk, som i dag starter i 3. klasse med to lektioner om ugen, rykkes frem, så det vejledende timetal for engelsk er 1 lektion om ugen både i 1. og 2. klasse. Regeringen foreslår også, at internationaliseringen i folkeskolen styrkes ved at give kommunerne adgang til at oprette internationale linjer og internationale grundskoler. Flere og bedre timer i de praktiske/ musiske fag De praktiske/musiske fag skal være gennemgående fag i børnenes skolegang, så de kan bidrage til at understøtte den faglige udvikling og folkeskolens øvrige fag. Fagene skal fx tydeliggøre, at det, eleverne lærer i skolen, kan omsættes til praktiske og anvendelige ting. Og fagene skal bidrage til at motivere og engagere eleverne og fremme deres kreativitet. Regeringen foreslår, at det vejledende timetal for de praktiske/musiske fag, som omfatter idræt, sløjd, hjemkundskab, håndarbejde, billedkunst og musik øges med én lektion om ugen i 3. og 6. klasse. Regeringen vil endvidere ændre fagene sløjd og håndarbejde til et nyt fælles fag håndværk og design. For at bidrage til at hæve kvaliteten i både de praktiske/ musiske fag og i folkeskolens øvrige fag igangsættes en række forsøg, der skal afdække effekterne af praktiskorienterede læringsformer både i relation til dansk og matematik og til at understøtte andre fag som fx de praktiske/ musiske fag. Flere og bedre timer i natur/teknik De naturfaglige fag giver eleverne vigtig og brugbar viden om naturen og miljøet, om hvordan dyr og mennesker fungerer, og om hvordan maskiner og robotter virker. Natur og teknik er et vigtigt dannelsesområde for alle elever både for at klare sig i dagligdagen og af hensyn til videre uddannelse uanset om man vil være læge, ingeniør eller mekaniker, håndværker eller social- og sundhedshjælper. Regeringen foreslår derfor at udvide det vejledende timetal for natur/teknik i klasse fra 2 til 3 lektioner om ugen. Herudover kan en del af aktivitetstimerne anvendes til at kombinere naturfag med leg og med ekskursioner til virksomheder og videnskabsparker for børn og unge. Valgfag fra 7. klasse Valgfag bidrager til at give eleverne indblik i en række nye fag og afprøve andre interesser, som fx kan være nyttige for deres valg af videre uddannelse. De kan samtidigt være med til at fastholde elevernes motivation og interesse for at lære. I dag har eleverne i 8. og 9. klasse mulighed for mindst 2 lektioner om ugen i valgfag fx medier, fransk, sløjd, hjemkundskab og motorlære. Regeringen foreslår, at valgfag indføres fra 7. klasse. Der foreslås et vejledende timetal på 2 lektioner om ugen i valgfag i 7. klasse, og at det ikke længere vil være valgfrit for eleverne at deltage i valgfagsundervisningen. Regeringen foreslår samtidig, at kommunerne får mulighed for at tilbyde flere valgfag end i dag. Fx valgfag som astronomi, metal/teknologiværksted og udformning af hjemmesider. Valgfagene kan også grupperes i valgfagspakker, hvor det overordnede emne fx kan være sprog, naturfag, teknologi eller innovation.

59 En sammenhængende skoledag for Mathias i 4. klasse Et eksempel Mathias går i 4. klasse og deltager aktivt i undervisningen. Mathias er særlig glad for, at han kan se, at det, han laver i skolen, kan bruges i den virkelige verden, som når hans klasse på tværs af fagene matematik og håndværk og design har beregnet og bygget en kompostbeholder i skolegården. Så giver matematikken god mening for Mathias. I dag er det onsdag, men ikke en helt almindelig en af slagsen. To gange om måneden har 4. klasserne udeskole, hvilket betyder, at hele skoledagen foregår udenfor. De er mange elever, men der er også flere lærere, og Kristian, der er pædagog, er med dem hele dagen. Dagen starter med, at Søren deres lærer i natur/teknik fortæller om, hvor mange spiselige ting der egentlig er i den danske natur. Bagefter skal eleverne i hold samle råvarer ind, som de kan bruge til at lave mad. De skal både i skoven og må bruge skolens køkkenhave. De går frem og tilbage fra skoven det gør de tit, og det giver god frisk luft og mulighed for at få rørt sig. Da de kommer tilbage, skal de tænde bål og lave mad i gryder over bålet. Deres hjemkundskabslærer har sørget for lidt ekstra ingredienser. Alt det grønne affald fra de indsamlede planter samles ind og kommes i kompostbeholderen. Eleverne skal senere undersøge, hvad der sker med affaldet nede i kompostbeholderen. Mens de spiser, snakker de om, hvor den mad, de har derhjemme i køleskabet, kommer fra. Efter de har spist og holdt pause, skal Mathias og hans klassekammerater have matematik i skoven. De skal afprøve forskellige simple metoder til at finde højden på et træ, og de skal finde ud af en smart måde at tælle alle træerne i skoven på.

60

61 32 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 5. Andre forbedringer af kvalitet og trivsel Regeringen foreslår en række andre tiltag, der skal medvirke til et løft af folkeskolen: Mere anvendelse af it og digitale læringsformer Anvendelse af it skal styrke elevernes faglighed og ruste dem bedre til fremtidige uddannelses- og jobmuligheder. Den skal samtidig understøtte en mere målrettet tilrettelæggelse af undervisningen og muliggøre en bedre udnyttelse af ressourcerne i folkeskolen. For at fremme anvendelsen af it i folkeskolen har regeringen afsat en pulje på i alt 500 mio. kr. i perioden Puljen skal især bidrage til at øge anvendelsen af it og sikre bedre brug af digitale læremidler i folkeskolen. Regeringen har som led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi indgået aftale med KL om, at kommunerne frem mod 2014 skal sikre den nødvendige infrastruktur, herunder blandt andet stabilt trådløst netværk med tilstrækkelig kapacitet og adgang til en computer for de elever, der ikke selv kan medbringe en. En øget og kvalificeret brug af it i undervisningen kræver imidlertid også, at it ikke ses isoleret, men som en integreret del af undervisningen. Regeringen vil derfor sikre, at digitale kompetencer og digital understøttelse af undervisningen tænkes ind i alle fag og øvrige aktiviteter i folkeskolen. Regeringen vil desuden over en årrække sikre øget brug af it i forbindelse med afgangsprøverne. Det kan blandt andet være gennem selvrettende skriftlige digitale prøver i udvalgte fag. Inddragelse af elever og forældre og øget fokus på trivsel For at styrke inddragelsen af forældre og elever i udviklingen af skolen foreslår regeringen, at det nye korps af læringskonsulenter skal formidle god praksis for, hvordan forældre og elever kan være med til at udvikle folkeskolen og understøtte en sammenhængende skoledag. Det kan fx være konkrete metoder og redskaber i forhold til tilrettelæggelse af skolebestyrelses- og skole-hjemsamarbejde og særlige indsatser i forhold til at engagere udsatte familier positivt i børnenes skolegang. Elevernes evne til at deltage aktivt i undervisningen og bidrage til at skabe et godt undervisningsmiljø på skolen skal styrkes ved at formidle viden og erfaringer om, hvordan elever kan inddrages i planlægning og gennemførelse af undervisning og sociale aktiviteter. Og ved at ruste lærerne til at bruge engagerende undervisningsmetoder. Desuden skal elevernes medansvar over for deres kammerater og fælles læring øges ved at styrke elev-til-elevaktiviteter, mentorordninger og elevrådgivning. Ro i klassen, gode kammeratskaber og et godt skolemiljø er en forudsætning for, at eleverne har lyst til og muligheder for at lære. Samtidig er det en forudsætning for, at lærerne har ro til at kunne lære fra sig. Regeringen foreslår, at det bliver ét af de nationale måltal for folkeskolen at forbedre børnenes trivsel i folkeskolen. Og at det samtidig skal være et centralt element i kommunernes og skolernes arbejde med at udvikle kvaliteten, at de følger børnenes trivsel på de enkelte skoler. Desuden skal skolerne have rådgivning om arbejdet med undervisningsmiljø og trivsel, så de kan mindske den undervisningsforstyrrende uro og understøtte elevernes sociale og faglige udvikling. Inddragelse af forældre og elever Forældrenes aktive deltagelse i barnets læring og opbakning til skolen har en helt central betydning for elevernes læring og faglige resultater. Aktiv inddragelse af eleverne har indflydelse på elevernes motivation, trivsel og udbytte af undervisning. Der er gode erfaringer med elev-til-elev lektiecafeer, hvor elever hjælper kammerater, der er fagligt udfordret. Dette styrker elevernes sociale og faglige kompetencer samt trivslen på skolen.

62 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 33 En udskoling med øget fokus på overgangen til ungdomsuddannelser Det er regeringens målsætning, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Danmark er både et videns- og produktionssamfund, og vi har brug for både erhvervsfagligt og gymnasialt uddannede unge, som tilsammen kan bidrage med en bred vifte af kompetencer. For at nå dette mål skal eleverne i folkeskolen være bedre forberedte til deres ungdomsuddannelse både i forhold til valg af ungdomsuddannelse og evnerne til at gennemføre den. Det kræver blandt andet et langt mere målrettet arbejde med elevernes uddannelsesparathed, så alle elever ved afslutningen af 9. klasse er parate til videre uddannelse. Regeringen foreslår, at der skal lægges større vægt på klare, objektive kriterier for, hvad det vil sige at være uddannelsesparat. Regeringen foreslår endvidere, at eleverne skal have en foreløbig uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse. Det giver mulighed for, at lærere og vejledere i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) systematisk kan tage hånd om elever, der er i risiko for ikke at blive uddannelsesparate og har brug for at udvikle deres kompetencer. Det kan både være de personlige, sociale og faglige kompetencer. Som led i at styrke elevernes uddannelsesparathed

63

64 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 35 og kendskab til arbejdsmarkedet lægges der endvidere op til, at aktivitetstimerne kan indeholde uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Folkeskolens afgangsprøver skal afspejle, at 9. klasse ikke blot er afslutningen på folkeskolen, men også begyndelsen på videre uddannelse. Prøverne har betydning for, hvordan undervisningen tilrettelægges, og hvilken indsats eleverne lægger i fagene. Regeringen foreslår derfor, at afgangsprøverne får et mere virkelighedsnært fokus og en moderne form, hvor brug af it, gruppeprøver samt tværfaglige-, projekt- og produktorienterede prøver fylder mere. Regeringen foreslår også, at afgangsprøverne skifter navn til 9. klasseprøver for at understrege, at der ikke er tale om afslutningen på et uddannelsesforløb. Med de flere timer i en sammenhængende skoledag bliver der desuden bedre tid til at samarbejde med både ungdomsuddannelser og det lokale erhvervsliv, særligt på de ældste klassetrin. Aktivitetstimerne i de ældste klasser kan blandt andet bruges til at forberede de unges videre uddannelsesforløb. Det kan være gennem besøg på erhvervsskoler, gymnasier og virksomheder, mentorordning, hvor elever fra ungdomsuddannelser taler med folkeskoleelever om deres erfaringer, kortere praktikophold mv. Regeringens forslag til et løft af folkeskolen er rettet mod børnehaveklassen og til og med 9. klasse og skal blandt andet sikre, at flere elever går ud af 9. klasse med kompetencer til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Regeringen vil i forbindelse med arbejdet med 95 pct.- målsætningen og et kommende forslag til fleksuddannelse have fokus på overgange til ungdomsuddannelse og gennemførelsen heraf. Inklusion en folkeskole med plads til alle Det er en grundværdi for folkeskolen, at den skal være indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Regeringen har indgået en aftale med landets kommuner om, at flere elever skal inkluderes i den almindelige undervisning. Den sammenhængende skoledag vil skabe bedre rammer for, at skolerne kan tilrettelægge skoledagen, så den udfordrer både fagligt stærke og svage elever og elever med særlige vanskeligheder. Skoledagen skal give alle elever den nødvendige støtte samtidig med, at fællesskabet med kammeraterne fastholdes. Der vil dog stadig være specialtilbud til de elever, hvis behov ikke kan imødekommes indenfor den sammenhængende skoledag i den almindelige folkeskole. Inklusion - en omstilling af folkeskolen Folkeskolen udskiller alt for mange elever fra den almindelige undervisning. I den seneste årrække har antallet af elever, der er henvist til specialundervisning, været kraftigt stigende. Udgifterne til specialtilbud har været stigende og udgør ifølge den seneste samlede opgørelse ca. 30 pct. af de samlede udgifter til folkeskolen. Udviklingen skal ses i lyset af, at der ikke er dokumentation for, at elever, som udskilles til specialskoler og specialklasser, klarer sig bedre fagligt, end de ville have gjort i den almindelige folkeskole. Alle børn skal blive dygtigere gennem inklusion, ved at den almene undervisning styrkes, og den enkelte får støtte sammen med sine kammerater. For at løse denne udfordring er der iværksat en række initiativer, der skal understøtte kommunernes omstilling: Ny lovgivning om en inkluderende folkeskole. Regeringen har gennemført en lovændring om øget inklusion med en ny afgrænsning af specialundervisningen, der skaber mere fleksible rammer for skolernes tilrettelæggelse af den inkluderende undervisning. Opfølgning på omstillingen til øget inklusion. Regeringen og KL er enige om, at andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, skal øges fra 94,4 pct. i dag til 96,0 pct. af det samlede elevtal i folkeskolen i 2015, og at elevernes faglige niveau og trivsel fastholdes eller styrkes. Inklusionsudvikling. Regeringen har etableret et nationalt rådgivningsteam for inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud, der skal hjælpe kommunerne med en helhedsorienteret og fagligt forsvarlig omstilling af inklusionsindsatsen. Nationalt Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning. Regeringen har oprettet et nyt ressourcecenter for inklusion og specialundervisning for at understøtte og kvalificere kommunernes omstilling til øget inklusion ved at stille viden til rådighed til fagpersoner i og omkring folkeskolen. Informations- og holdningskampagner målrettet forældre og elever. Regeringen støtter to kampagner, som skal skabe dialog lokalt om, hvordan der kan sikres en fagligt stærk folkeskole for alle. Følgegruppen for Inklusion. Børne- og undervisningsministeren har etableret en følgegruppe for inklusion i folkeskolen, der skal sikre opbakning og dialog blandt centrale parter til målsætningen om en mere inkluderende folkeskole. Puljen til it til fagligt svage elever og elever med særlige behov. I forbindelse med satspuljeaftalen for 2012 er der afsat midler til udvikling af nye digitale læringsformer og pædagogik til inklusion samt til at fremme anvendelse af it-baserede redskaber for at styrke undervisningsdifferentiering.

65 En sammenhængende skoledag for Frederik i 8. klasse Et eksempel Frederik i 8. klasse får en bedre start på dagen, hvis den starter med et ordentligt måltid. Han er derfor glad for skolens morgenmadsordning for udskolingsklasserne. Han er også glad for, at han selv er med til at vælge nogle af de fag, der skal stå på skoleskemaet. Han har valgt et innovationstema med valgfag, der både indeholder design, produktion og branding/markedsføring. Frederik er blevet mere interesseret i danskundervisningen, efter at han kan se, hvor stor en betydning fortællingen har for et produkt. Det er torsdag i dag, og skoledagen slutter af med, at han skal besøge det lokale handelsgymnasium gennem den mentorordning, som skolen har. Men inden da skal han have fysik/kemi, biologi og matematik. Fagene er for en periode slået sammen, da klassen har tema om sundhed og alkohol. De skal blandt andet beregne vægt, volumen og alkoholprocenter af forskellige drikke, tale om optagelse i kroppen, forskelle på kvinder og mænd og deres forbrænding osv. De skal også beregne reaktionstiders betydning for bremselængder, og så skal der sættes gæringsprocesser i gang, som klassen samler data fra og senere bearbejder på computeren. Inden Frederik skal besøge handelsgymnasiet, er der en times lektiehjælp, hvor Frederik noget af tiden skal have en kort snak med sin klasselærer. For en måned siden fik han en foreløbig uddannelsesparathedsvurdering, hvor han fik besked på at arbejde med at kunne løse sine opgaver mere selvstændigt. Hans klasselærer vil komme med et forslag til, hvordan de sammen kan sikre en positiv udvikling for Frederik, så han er klar til at begynde på en ungdomsuddannelse, når tiden kommer dertil. Frederik cykler hen til handelsgymnasiet. Det giver point i skolens cykelkonkurrence, hvor alle elever konkurrerer med hinanden om, hvem der kører flest kilometer. Alle resultater samles digitalt, og overbygningsklasserne på skolen skiftes til at fremstille den ugentlige statistik på computer. Han skal tilbage til skolen bagefter. Han spiller på skolens baskethold, som træner hver tirsdag og torsdag efter almindelig skoletid. Det er fedt, at de har fået en ny træner, som spiller på 1. holdet i den lokale klub.

66

67

68 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 39 Styrket efteruddannelse og anvendelse af viden om god undervisning Lærerne og skolelederne er drivkraften i folkeskolen. Dygtige lærere og skoleledere har afgørende betydning for elevernes resultater. Derfor skal folkeskolens udvikling bygge på en stærk faglighed blandt skolens professionelle. De skal have de bedste forudsætninger og stærke kompetencer for at undervise eleverne og for at lede folkeskolen. Styrket efteruddannelse og anvendelse af viden om god undervisning 1. Styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger. Det er regeringens mål, at lærerne i 2020 skal have undervisningskompetence (tidligere linjefag) i de fag, de underviser i. Regeringen vil afsætte i alt 1 mia. kr. i perioden til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen. 2. Forbedrede karriereveje for lærere. 3. Statsligt løft på i alt 60 mio. kr. i til kompetenceudvikling for ledere. Lærere, pædagoger og skoleledere skal løfte folkeskolen Regeringens forslag til et løft af folkeskolen skal gøre eleverne dygtigere. Folkeskolens lærere er nøglen til at gennemføre et fagligt løft. Lærernes dygtighed og engagement er helt afgørende for, at eleverne får god undervisning. Samtidig er et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger med til at skabe øget fokus på trivsel, kvalitet i skole-hjem-samarbejdet og bedre muligheder for at inkludere alle elever. Folkeskolens ledere har også en meget vigtig rolle i at løfte folkeskolen. Blandt andet ved at give retning for skolens arbejde, ved at udøve pædagogisk ledelse, der styrker medarbejdernes undervisning, og ved at skabe et miljø på skolerne, hvor elever og medarbejdere trives, og hvor der er et stærkt samarbejde mellem hjem og skole. Med løftet af folkeskolen kommer der også færre regler og mere frihed til skolerne og dermed et større ledelsesrum, som skal udfyldes. Derfor vil regeringen styrke lærernes, pædagogernes og ledernes kompetencer med en række initiativer. 4. Styrket forskning i pædagogik og undervisningsmetoder, der skal stilles til rådighed for lærere og ledere. 5. Korps af læringskonsulenter skal understøtte kvalitetsarbejdet i folkeskolen. 6. Nyt råd for børns læring.

69 40 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 1. Styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger Regeringen vil som led i løftet af folkeskolen styrke den nuværende efteruddannelsesindsats for lærere og pædagoger. Regeringen ønsker, at lærerne skal have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i. Lærerne, som har en faglig fordybelse i faget, vil sikre, at eleverne møder en undervisning af endnu højere faglig og pædagogisk kvalitet. Regeringens mål er derfor, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning skal skrives ind i folkeskoleloven og indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Regeringen vil drøfte den konkrete operationalisering og implementering af målsætningen om kompetencedækning med KL i de kommende forhandlinger om kommunernes økonomi for Med målet sætter regeringen fokus på, at lærernes faglige kompetence og løbende faglige udvikling er central for elevernes læring. Og på, at kommunerne og skolerne systematisk skal arbejde hermed. Regeringen vil samtidigt bidrage med i alt 1 mia. kr. i , som skal lægges oveni kommunernes nuværende efteruddannelse af lærere og pædagoger. Det statslige bidrag fordeles med 600 mio. kr. i og 400 mio. kr. i Midlerne skal medfinansiere kommunernes udgifter til opkvalificering af lærere og til opkvalificering af pædagoger, der varetager opgaver i folkeskolen. I regeringens drøftelse med KL om målsætningen om kompetencedækning vil blandt andet indgå, hvordan regeringen og KL i fællesskab kan følge op på målsætningen, og hvordan kommunerne får lagt planer for en målrettet opkvalificeringsindsats, herunder løbende faglig opdatering. Der vil også indgå muligheden for lokal fleksibilitet i forhold til målsætningen, hvis der i enkelte kommuner og skoler er helt særlige udfordringer. Som grundlag for kompetenceløftet vil regeringen sammen med KL kortlægge og analysere den nuværende efteruddannelsesindsats i kommunerne og udarbejde en status for kompetencedækningen. Analysen skal samtidig belyse mulighederne for målretning af efteruddannelsen af lærerne, der blandt andet tager udgangspunkt i lærernes faglige kernekompetencer, nye læringsformer i folkeskolen og behovet for it-understøttelse af indlæringen i folkeskolen. Reform af læreruddannelsen Regeringen indgik den 1. juni 2012 forlig med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti om en ny læreruddannelse. Målet er en fagligt stærkere og mere attraktiv læreruddannelse, der matcher folkeskolens behov. Hensigten er, at lærerne underviser i fag, de har undervisningskompetence i, så eleverne i folkeskolen i højere grad møder lærere, der har en faglig fordybelse i netop de fag, der er på skoleskemaet. Nogle af hovedelementerne i reformen er: Der skal stilles højere krav til både de lærerstuderende og til underviserne på læreruddannelsen. Den nuværende detailregulering af, hvad den studerende skal igennem, afløses af styring via mål for, hvad den studerende skal kunne. Hensigten er at sikre, at læreruddannelsen løbende kan tilpasse sig folkeskolens fagrække uden at der først skal gennemføres lovændringer. De studerende skal som norm have tre undervisningsfag, heraf enten dansk eller matematik. Målet er, at folkeskolens lærere underviser i fag, som de har undervisningskompetence i. Lærernes grundfaglighed skal styrkes markant. Lærernes kompetencer i forhold til at bruge it som pædagogisk redskab styrkes. Der skal være mere folkeskole i læreruddannelsen. Blandt andet indføres karakter ved bedømmelse af praktikken og krav om større praksisforankring af professionsbachelorprojektet. Der indføres en ny model for adgang og optag på læreruddannelsen, som baseres på en centralt fastsat optagelseskvotient kombineret med optagelsessamtaler. Undervisningen på læreruddannelsen skal i langt højere grad baseres på praksisrelevant og evidensbaseret viden. Reform af pædagoguddannelsen er på vej Pædagoguddannelsen skal fornys, så pædagogerne bliver endnu dygtigere til at understøtte børns leg og læring lige fra vuggestue og børnehave til folkeskolen, SFO en, fritidshjemmet og klubben, hvor de forskellige pædagogiske fagligheder skal bringes i spil sammen med andre professioner.

70 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Forbedrede karriereveje for lærere Vi skal fastholde dygtige lærere i folkeskolen og være bedre til at bruge deres kompetencer. Regeringen foreslår derfor, at der i folkeskolen skal være mere spændende og udviklende karrieremuligheder for lærerne. Folkeskolen skal være en moderne arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder. Udviklingen af folkeskolens kvalitet hænger tæt sammen med fokus på undervisningsopgaven som en attraktiv karrierevej. Samtidig skal andre karrieremuligheder i folkeskolen udvikles og synliggøres. Regeringen vil derfor invitere KL og Danmarks Lærerforening til et samarbejde om, hvordan der kan skabes bedre karrieremuligheder. Forbedrede karriereveje kan for eksempel bestå af, at skolelærere, der har opbygget særligt stærke kompetencer inden for et bestemt område, i endnu højere grad kan fungere som faglige fyrtårne, vejledere, samarbejdspartnere for læringskonsulenterne mv. Det er også tanken, at de dygtigste lærere skal indgå i det nye korps af læringskonsulenter, så de kan understøtte det nationale løft af folkeskolen.

71 42 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 3. Styrket efteruddannelse af ledere Den praktiske gennemførelse af løftet af folkeskolen vil give lederne på skolerne og i kommunerne en meget stor opgave. Den sammenhængende skoledag er en ny måde at tilrettelægge skolen på og medfører en markant ændring i kommunernes og skoleledernes rolle i folkeskolen. Succesfuld realisering af løftet af folkeskolen afhænger i høj grad af kommunalbestyrelsernes og skoleledernes evne til at lede forandringer og få det bedste ud af de nye rammer og muligheder. Alle erfaringer viser, at succesfuld forandring forudsætter tydelig og kompetent ledelse. Skolerådets formandskab har i sin beretning fra 2012 anbefalet, at skolelederne i deres pædagogiske ledelsesopgave fokuserer mere på at forbedre selve undervisningen, herunder det professionelle samarbejde mellem skolens medarbejdere. Det indebærer blandt andet, at skolelederen sætter mål og en klar retning for skolens didaktiske og pædagogiske arbejde og sikrer målrettet kompetenceudvikling af medarbejderne. Regeringen foreslår, at der afsættes yderligere i alt 60 mio. kr. i til et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere og kommunale forvaltningsledere med fokus på pædagogisk ledelse og den faktiske realisering af initiativerne i løftet af folkeskolen. Kompetenceudviklingen skal blandt andet målrettes til: Ledernes konkrete opgaver og udfordringer i forhold til planlægningen af en sammenhængende skoledag, En styrkelse af skoleledernes pædagogiske ledelse, En opkvalificering af ledere og forvaltningschefer til at styre gennem mål og evalueringer og at anvende efteruddannelse af lærere og pædagoger strategisk til at nå skolens mål.

72 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 43

73 44 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 4. Styrket forskning i pædagogik og undervisningsmetoder Regeringen har afsat 320 mio. kr. årligt i til udviklings- og evidensbasering af uddannelserne på erhvervsakademier og professionshøjskoler, herunder lærer- og pædagoguddannelserne. 268 mio. kr. skal anvendes på professionshøjskolerne, hvor de blandt andet skal styrke grund- og efteruddannelsen for lærere og pædagoger og dermed undervisningen i folkeskolen. Med de nye midler har professionshøjskolerne fået en ny og mere klar opgave og bedre muligheder for at opbygge viden i relation til folkeskolen. Professionshøjskolerne skal i samarbejde med folkeskoler og universiteter udvikle og formidle den viden, som er nødvendig for at møde folkeskolens udfordringer. I den forbindelse skal der blandt andet sikres en tættere dialog med folkeskolerne som aftagere af viden. Der vil blive etableret et nyt forum, der skal sikre en bedre effekt og koordinering af udviklings- og forskningsaktiviteterne i relation til uddannelsesområdet, herunder til folkeskolen. 5. Etablering af korps af læringskonsulenter Regeringen foreslår, at der oprettes et nationalt korps af ca. 40 læringskonsulenter, som skal tilbyde de enkelte kommuner og folkeskoler rådgivning om kvalitetsudviklingen. Korpset skal blandt andet bestå af dygtige lærere og skoleledere. Læringskonsulenterne skal sparre med ledelsen og være med til at sprede gode metoder, værktøjer og viden, så de inspirerer lærerne på skolerne til at gøre mere af det, der virker. Læringskonsulenterne skal yde en rådgivning, der er tilpasset de enkelte skolers behov. Skoler med store udfordringer kan for eksempel have behov for særlige rådgivningsforløb og hjælp til at genoprette kvaliteten, mens de mest velfungerende skoler for eksempel kan have behov for rådgivning på særlige indsatsområder som for eksempel styrket lærersamarbejde. Læringskonsulentkorpset skal etableres ved en sammenlægning og en udvidelse af den nuværende fagkonsulentordning, Tosprogs-Taskforcen og Inklusionsudvikling i Ministeriet for Børn og Undervisning. Den faktiske gennemførelse er afgørende for et løft af folkeskolen Når nye metoder og redskaber skal gennemføres ved ny lovgivning, er det typisk en udfordring at få tingene ændret ude i den praktiske verden. Det er ikke usædvanligt, at store ændringer i praksis kan støde på vanskeligheder, der forsinker eller ligefrem forhindrer gennemførelsen og måske også betyder, at vigtige kvalitetstiltag ikke får deres fulde virkning. I forbindelse med implementeringen af ny praksis i folkeskolen er det derfor vigtigt, at der ikke kun fokuseres på selve lovgivningen eller kvalitetsudviklingsredskabet. Der skal også fokus på at klæde de aktører på, der skal gennemføre og anvende tingene i praksis. Derfor skal et løft af folkeskolen hjælpes på vej af rådgivning og vejledning blandt andet fra et nyt korps af læringskonsulenter. 6. Nyt råd for børns læring Der er behov for at se børnenes læring fra 0-16 år i en sammenhæng. Dagtilbuddene skal stimulere børnenes lyst til at lære, og der skal være en mere glidende overgang mellem dagtilbud og folkeskole. Regeringen foreslår, at det nuværende skoleråd udvides med repræsentanter for dagtilbudsområdet og omdøbes til Råd for Børns Læring.

74

75 46 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

76 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 47 Klare mål for folkeskolens udvikling og mere lokal frihed Den danske folkeskole er en del af en stærk dansk tradition for lokalt selvstyre. Den tradition vil regeringen bygge videre på. Det afgørende for en god folkeskole er ikke regler for, hvordan kommunerne og skolerne tilrettelægger indsatsen. Det afgørende er, at alle folkeskoler giver eleverne de færdigheder, de skal have, og at eleverne trives godt i skolerne. Derfor skal vi have mindre detailregulering og styre mindre på processer og mere på mål og resultater. Regeringen vil opstille få, nationale mål og give øget frihed til kommunerne og skolerne til at opfylde målene. Vi skal vise folkeskolen tillid. 1. Tre klare nationale mål for folkeskolens udvikling Der er behov for få, klare nationale mål for folkeskolens udvikling, som kan sætte en klar fælles retning og et højt ambitionsniveau for alles arbejde med udvikling af kvaliteten i folkeskolen. Internationale erfaringer viser, at skolesystemer, der opsætter få, klare udviklingsmål, forbedrer deres resultater mest. Det skyldes, at klare mål skaber en fælles retning for arbejdet med kvalitetsudviklingen på alle niveauer. Klare mål for folkeskolens udvikling og mere lokal frihed 1. Tre klare nationale mål for folkeskolens udvikling. 2. Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler. Skolerådets formandskab har i sin beretning for 2012 blandt andet anbefalet, at der formuleres nogle få, klare og ambitiøse politiske udviklingsmål, som er fælles for hele folkeskolen. Og at der løbende bliver fulgt op på, om der sker fremskridt i forhold til at nå målene. Anbefalingerne fra Skolerådets formandskab bygger blandt andet på positive er-faringer fra Ontario i Canada, hvor man har opnået markant forbedrede resultater ved blandt andet at sætte få, klare nationale mål for folkeskolen og knytte konkrete måltal til målene. Regeringen foreslår tre nationale mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. De tre mål afspejler regeringens overordnede vision for folkeskolen. Målene harmonerer med de mål, som er opstillet for Ny Nordisk Skole og drøftet med partnerskabet for folkeskolen. De tre nationale mål skal supplere regeringens målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Nationale mål giver en klar retning og et højt fælles ambitionsniveau for folkeskolens udvikling. Regeringen har opstillet operative måltal for de nationale mål, der vil gøre det muligt løbende at følge op på udviklingen. Måltallene er klare, enkle og målbare. I kommunerne skal de nationale mål og de operative måltal danne grundlag for dialogen med skolerne og mellem skoleleder og skolens medarbejdere om udvikling af kva-

77 48 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Tre nationale mål for folkeskolens udvikling 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. To måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Måltal: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Måltal: Elevernes trivsel skal øges. liteten og resultatopfølgning. Med udgangspunkt i data og viden om resultater skal der hvert år følges op på kvaliteten og realiseringen af måltallene. Som støtte til kommunernes og skolernes arbejde med opfølgning på måltallene og kvalitetsudvikling stilles der supplerende indikatorer til rådighed for kommunerne, herunder hvor stor en andel af skolens elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Kommunalbestyrelserne kan supplere de nationale mål med lokale udviklingsmål, hvis de ønsker det. Det kan fx være lokale udviklingsmål i forhold til skoler, som har særlige kvalitetsproblemer, eller skoler, der har høj kvalitet, og som skal udfordres yderligere. Kommuner og skoleledere skal have redskaber til at følge kvalitetsudviklingen. Den kvalitetsrapport, som kommunalbestyrelsen i dag skal udarbejde én gang om året for kommunens skoler, skal forenkles og opdateres. Og regeringen vil i samarbejde med KL udvikle et it-baseret Samarbejdet om Ny Nordisk Skole Regeringen har lanceret initiativet Ny Nordisk Skole som et understøttende perspektiv til et løft af folkeskolen. Formålet med Ny Nordisk Skole er at styrke pædagoger, lærere og lederes arbejde med læring, så alle børnene lærer mest muligt. Ny Nordisk Skole tager ligesom udspillet til et løft af folkeskolen udgangspunkt i, at praksissen på dagtilbudsområdet og i uddannelsessystemet skal bygge på viden om det, vi ved, der virker. I Ny Nordisk Skole samarbejder folkeskoler med dagtilbud, ungdomsuddannelser og fritidstilbud i netværk om at styrke kvaliteten og skabe øget sammenhæng i tilbud til børn og unge fra 0 til 18 år. Lærere, pædagoger, undervisere på ungdomsuddannelser m.fl. bruger hinanden til at blive klogere på egen og hinandens praksis og til at dele viden om, hvad der virker. Ny Nordisk Skole skal underbygge effekten af løftet af folkeskolen ved at sikre de professionelles ejerskab til målet og forpligte alle på tværs af faggrupper og institutionsområder - til at arbejde sammen om at nå målet om, at alle børn lærer mest muligt uanset social baggrund. ledelsesværktøj baseret på eksisterende data, som stilles til rådighed på en brugervenlig måde på folkeskoleområdet. Ledelsesværktøjet skal give brugerne på forskellige niveauer en nem, samlet adgang til data og målrettede resultatindikatorer. De opstillede måltal vil ikke føre til yderligere offentliggørelse af testresultater, da adgangen til data ligesom i dag vil være målrettet de enkelte brugergrupper og være begrænset til de indikatorer, som er nødvendige for at understøtte kvalitetsudviklingen på det givne niveau. På baggrund af de nationale mål og de operative måltal skal regering, kommuner og folkeskolens øvrige parter hvert år have en dialog om folkeskolens resultater, og om der er behov for justeringer af indsatsen. Det skal ske på basis af en årlig statusredegørelse fra Ministeriet for Børn og Undervisning. Regeringen vil også ændre det nuværende statslige kvalitetstilsyn, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte måltal og kvalitetsindikatorer. Tilsynet skal således primært have fokus på at skabe grundlag for kvalitetsudviklingen på skolerne og skal ses i sammenhæng med læringskonsulenternes arbejde.

78 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Regeringen vil give kommunerne større frihed til at tilrettelægge arbejdet i folkeskolen. Folkeskolen skal i højere grad styres efter fælles mål og mindre efter regler og procedurekrav. Ufleksible regler hindrer skolerne i at anvende skolens ressourcer på den bedste måde. Der er blandt andet en række statslige regler, der i dag afskærer skolerne fra fleksible samarbejdsformer med andre skoler, dagtilbud og biblioteker. Sådanne regler er med til at indskrænke ledelsesrummet i kommunerne og for den enkelte skoleleder. Resultatet er, at kommuner og ledere må bruge uforholdsmæssig megen tid på formelle processer og forhindres i at anvende skolens ressourcer på den bedste måde. I en undersøgelse fra 2011 af ledelsesvilkår for danske skoleledere mente 61 pct. af lederne, at den statslige og kommunale regulering af skolernes arbejde var unødigt bureaukratisk. Derfor vil regeringen fjerne en række af de statslige regler på folkeskoleområdet for at styrke det lokale ledelsesrum i kommunerne og på de enkelte skoler. Flere af forenklingerne vil også give større frihed til lærerne. Regeringen foreslår på den baggrund en forenkling af en række statslige regler: Forenkling af elevplanerne med udgangspunkt i en evaluering i 2013 af de igangsatte forsøg i medfør af udfordringsretten med elevplaner i 56 kommuner. Det kunne ske ved at opretholde de årlige, skriftlige elevplaner i dansk, matematik, engelsk og evt. andre kernefag, men herudover give den enkelte skole adgang til selv at vurdere ud fra en helhedsvurdering af eleven, hvilke andre fag det er væsentligt at udarbejde skriftlige elevplaner i. Forenkling af Fælles Mål, der blandt andet indeholder mål for undervisningen i de enkelte fag og angiver trinmål for, hvad der skal læres på de enkelte klassetrin. Fælles Mål for dansk og matematik skal forenkles inden udgangen af 2013 med henblik på, at de bedre kan anvendes af lærerne i undervisningen, og at det bliver tydeligt for lærere, ledere, forældre og elever, hvad det forventes, at den enkelte elev kan på hvert klassetrin. Med udgangspunkt i erfaringerne fra ændring af Fælles Mål for dansk og matematik vil Fælles Mål for resten af fagrækken ligeledes blive forenklet inden skolestart Enklere styring af timetallet for folkeskolen. De eksisterende minimumstimetal for de tre fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktiske/musiske fag) vil blive afskaffet. Enklere regler for fritagelse af undervisning i kristendomskundskab. Det nuværende krav om afholdelse af et møde forud for fritagelse skal ophæves. Forenkling af afgangsprøver. Der igangsættes et udredningsarbejde med henblik på at vurdere muligheden for færre og bedre prøver med mindre censur herunder i forhold til målet, om at lærerne skal være mest muligt sammen med eleverne. Afskaffelse af loft over daglig undervisningstid. Loftet over timetallet i indskolingen på 7 timer afskaffes og erstattes af en bestemmelse om, at en skoleuge set over et skoleår i gennemsnit ikke må overskride 40 timer. Forenkling af de årlige kommunale kvalitetsrapporter for folkeskolerne. Øget adgang til fælles ledelse for folkeskoler og for folkeskoler og dag- og fritidstilbud. Der skal være bedre mulighed for kommunerne for at etablere fælles ledelse mellem flere mindre folkeskoler og mellem mindre skoler og dagtilbud. Mere fleksible regler for sammensætning af skolebestyrelser. Kommunalbestyrelserne får kompetence til at fastsætte regler for valg af skolebestyrelser og mere frihed til at fastlægge deres sammensætning. Den fremtidige styring af timetallet i folkeskolen Der fastlægges minimumsregler på hvert klassetrin for skoleugens længde, det samlede antal årlige undervisningstimer og antallet af årlige undervisningstimer i dansk og matematik. Der vil herudover blive fastlagt vejledende timetal for undervisningen på hvert klassetrin i de enkelte, øvrige fag. Kommunerne kan give skoler dispensation til at konvertere aktivitetstimer til to voksne i undervisningen i de yngste klasser og i klasser med helt særlige behov. Det vil for de pågældende elever indebære en kortere skoleuge end for de øvrige elever.

79 50 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Forenkling af folkeskolelovens bestemmelse om klasselærere. Alle klasser skal fortsat have en klasselærer, men skolerne skal have frihed til at fastsætte, hvordan organiseringen og ansvaret for løsningen af klasselæreropgaven skal varetages. Bestemmelsen om, at klasselæreropgaven tillægges et antal årlige undervisningstimer til varetagelsen af opgaven ophæves. Pligten til at oprette et pædagogisk råd ophæves, så det bliver frivilligt for kommunerne. Herudover vil regeringen give kommuner og skoler helt nye frihedsgrader på en række områder: De nye aktivitetstimer skal ikke være underlagt de traditionelle regler for undervisningstimerne i folkeskolen. Kommunerne får udstrakt frihed til at anvende aktivitetstimerne til de formål, som de ønsker i lyset af lokale forhold. Timerne skal også kunne anvendes på tværs af klasser og årgange og ikke være omfattet af reglerne om holddannelse. Øget frihed til at anvende pædagoger i undervisningen på klassetrin. Kommunerne skal have adgang til at anvende pædagoger i undervisningen på klassetrin. Kravet om, at det kun er lærere på skolen, der kan varetage skolebiblioteksfunktionen, bortfalder. Mulighed for flere valgfag. Kommunalbestyrelserne skal have adgang til at godkende, at der tilbydes undervisning i valgfag, der ligger ud over de valgfag, der findes Fælles Mål for, og som ikke nødvendigvis er praktisk eller kunstnerisk betonede fag. Godkendte frikommuneforsøg på folkeskoleområdet Regeringen har godkendt en række frikommuneforsøg, som giver kommunerne friere rammer. Syv kommuner har indtil videre fået godkendt frikommuneforsøg på folkeskoleområdet (Odense, Fredensborg, Gentofte/Gladsaxe, Vejle, Viborg, Vesthimmerland og Odsherred). Blandt de godkendte forsøg er: Øget fleksibilitet i reglerne om uddannelseskvalifikationer Fleksible regler for holddannelse Målrettet anvendelse af elevplaner Samdrift af folkeskole og dagtilbud Virksomhedspraktik i 7. klasse.

80 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 51

81

82 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 53 En fælles opgave Et løft af folkeskolen forudsætter, at alle bidrager: Elever, forældre, lærere, pædagoger, skoleledere, kommunalbestyrelser og Folketinget. Når vi skal nytænke folkeskolen, er der brug for, at alle tager ejerskab til ændringerne. Vi skal løfte i fællesskab. Regeringen vil invitere den brede kreds af partier i folkeskoleforligskredsen til forhandlinger om vores udspil. Desuden vil regeringen videreføre det partnerskab for folkeskolen, som blev etableret i foråret Regeringen vil invitere partnerskabet til dialog om, hvordan udspillets målsætninger og initiativer kan gennemføres i praksis. Sigtet er at vedtage den nødvendige lovgivning i 2013, så den kan få virkning fra skoleåret 2014/15. Regeringen vil drøfte med partierne, hvordan et løft af folkeskolen kan opnås ved omprioritering og nytænkning, så pengene til folkeskolen bruges bedre. Danmark bruger i dag 39 mia. kr. til folkeskolen om året, hvilket svarer til ca kr. pr. elev. Det gør os til ét af de lande i OECD, som bruger flest penge på hver elev. Herudover anvender vi i dag ca. 4½ mia. kr. til skolefritidsordninger (SFO). Den sammenhængende skoledag indebærer, at eleverne tilbringer mere tid sammen med lærerne. Det kan opnås ved en bedre brug af de eksisterende ressourcer og forudsætter især en mere fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid. KL har forud for overenskomstforhandlingerne i 2013 meldt ud, at kommunerne anser den nuværende arbejdstidsaftale for at være en barriere for bedre ledelsesprioritering og dermed bedre resultater i folkeskolen. Kommunalbestyrelserne og skolelederne skal have et større ansvar og større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af skoledagen og prioriteringen af lærernes arbejdstid. Regeringen foreslår også en række forenklinger i reglerne for folkeskolen. Det vil give kommuner og skoler større frihed og frigøre ressourcer, som de i stedet kan anvende til at styrke folkeskolen. Regeringen vil samtidigt prioritere flere ressourcer til folkeskolen i alt ca. 4 mia. kr. ekstra i perioden Heraf målretter regeringen i alt 1 mia. kr. i til et kompetenceløft for lærere og pædagoger. Der er også afsat ½ mia. kr. i perioden til styrket anvendelse af it i folkeskolen. Pengene skal især bidrage til øget anvendelse og bedre brug af digitale læremidler i folkeskolen. I er der endvidere afsat 320 mio. kr. om året til udviklings- og evidensbasering af uddannelserne på professionshøjskoler og erhvervsakademier og forskning i professionsfagene. Pengene skal blandt andet styrke læreruddannelsen og pædagoguddannelsen og undervisningen i folkeskolen. Regeringen vil sikre, at tilskuddene til de frie skoler tilpasses, så skolerne får tilsvarende muligheder for at øge kvaliteten i undervisningen som folkeskolen. Der vil ikke blive stillet krav til, at frie grund- og efterskoler også skal levere en længere sammenhængende skoledag. Den sammenhængende skoledag vil desuden indebære færre udgifter til fritidsordninger og klubtilbud, idet børnene vil få mindre behov for at benytte disse ordninger, når skoledagen udvides, og aktiviteter flytter fra fritidstilbuddene over i skolen. Det vil frigøre midler til et løft af folkeskolen.

83

84 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 2012/2013 : 8 Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske til Ministeriet for Børn og Undervisning Frederiksholms Kanal København K Tlf.: [email protected] ISBN Elektronisk publikation Design e-types & India Foto Stig Stasig Fotografi Tryk Rosendahls Schultz Grafisk a/s Web Publikationen kan hentes på

85

86 En skole til fremtiden December 2012 KL s mål og ambitioner for en bedre folkeskole Der er grund til at være stolt af vores folkeskole. Men der skal skabes en endnu bedre skole. Næsten hver 6. elev forlader 9. klasse uden basale færdigheder, og er dermed ikke i stand til at tage en ungdomsuddannelse, når de er færdige med folkeskolen. Og de tosprogede drenge klarer sig dårligere i dag end for fem år siden. Det er på den baggrund, at KL nu ønsker at tage radikalt fat på at lave en bedre skole, hvor kvaliteten er styrket hele vejen rundt. Målet er ikke at gøre mere af det samme. Målet er at skabe en skole til fremtiden, hvor alle børn bliver udfordret og dermed bliver dygtigere. Det handler om investering i børnene og de unges fremtid. Og i et større perspektiv handler det om Danmarks konkurrenceevne og globale position. Alle elever skal have mere ud af folkeskolens undervisning Folkeskolen skal forandres og omstilles. Skoledagen skal være længere med flere timer til bl.a. dansk, matematik og engelsk. Men øget timetal er ikke nok i sig selv. Skoledagen skal være længere, fordi der skal være muligheder for at organisere elevernes læring på mange forskellige måder. Undervisningen skal udfordre og motivere alle elever og inkludere leg og bevægelse. Det skal være tydeligt, hvad eleverne skal lære Folkeskolen skal sætte tydeligere mål for det faglige indhold. Læringsmål for grundlæggende færdigheder og kundskaber i fag som fx dansk, matematik og engelsk skal hjælpe lærere og elever, så de ved, hvad de arbejder hen mod. Og forældrene skal kunne følge med i deres børns udvikling og læring. Eleverne skal have hyppige samtaler med deres lærer om resultater Folkeskolen skal sikre, at alle elever både de som har vanskeligt ved at lære og de, der har nemt ved det lærer mere. Det vil kræve, at elevernes

87 faglige fremskridt og indsats bliver fulgt tæt, fx ved hyppige opfølgningssamtaler mellem lærer og elev om elevernes faglige og personlige fremskridt. Lærerne skal arbejde tæt sammen og blive endnu dygtigere Lærerne skal være mere tilstede på skolen og fx forberede sig og blive dygtigere sammen. Lærerne skal bruge it til at understøtte og motivere eleve r- nes læring. Lærerne skal arbejde mod at gøre skolen bedre for hver dag. De skal bruge relevant faglig og pædagogisk viden til at udvikle skolen. Og professionshøjskolernes ressourcer skal anvendes i praksis på skolerne. Skolens ledere skal lede den nye skole frem Lederne skal have fokus på, at alle elever når så gode resultater som muligt. Det betyder, at lærernes arbejde skal udvikles, så der ikke skelnes skarpt mellem forberedelse, undervisning og opfølgning. Lederne har ret og pligt til at sætte mål for skolens resultater og praksis og følge op over for lærere og pædagoger. Lederne skal gå foran i forpligtende samarbejder med dagtilbud og ungdomsuddannelser om at skabe gode læringsmiljøer for alle børn. It skal understøtte en ny skole Elever og lærere skal bruge it til at undervise og lære på mange forskellige måder. It motiverer eleverne, bl.a. fordi virkelige og aktuelle temaer kan bringes i spil i læring og undervisning. Eleverne bør have adgang til egne læringsforløb, så de kan træne og arbejde selv og sammen med andre. Lærerne skal samarbejde med kolleger om at udvikle it-understøttet læring. Lærernes opfølgning på elevernes udvikling bør foregå digitalt, så elever og forældre kan følge med. 2

88 KL s ambitioner for lærernes arbejdstilrettelæggelse For at nå i mål med en bedre folkeskole, er det nødvendigt at ændre lærernes arbejdstidsregler. KL ønsker, at arbejdstidsreglerne skal sætte gode rammer for udvikling og fornyelse i folkeskolen. Sådan er det ikke i dag. Lærerne er i dag den eneste medarbejdergruppe, hvor centrale regler fastlægger, hvor meget tid der skal anvendes til bestemte arbejdsopgaver og kræver, at kommunerne skal indgå yderligere aftaler lokalt med Lærerforeningen om, hvordan lærerne anvender arbejdstiden. Fx skal det aftales, hvor meget arbejdstid, der kan anvendes til undervisning. Det er dybt indgribende i den almindelige ledelse, og det spænder ben for skolernes muligheder for at udvikle og forny arbejdet. KL ønsker at gøre op med den særlige anakronisme, der betyder, at arbejdstilrettelæggelsen i folkeskolen skal aftales med den lokale kreds af lærerforeningen. Arbejdstidsreglerne skal sætte den ydre ramme om arbejdstiden, ligesom for andre medarbejdere KL ønsker, at arbejdstidsreglerne skal sætte den ydre ramme om arbejdstiden, ligesom det er tilfældet for andre medarbejdergrupper, fx den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid Arbejdstidsreglerne skal ikke regulere, hvad arbejdstiden anvendes til Ingen andre medarbejdergrupper har regler, hvor det er aftalt med fagforeningen, hvad arbejdstiden kan anvendes til KL s ønske er i den forstand, at arbejdstidsreguleringen for lærerne normaliseres. Arbejdstiden skal effektiviseres Det handler om at bruge arbejdstiden rigtigt fx til mere undervisning og samvær med eleverne Der skal være plads til at foretage reelle, lokale prioriteringer i folkeskolen Lærerne skal ikke arbejde mere, lærerne skal have plads til at arbejde på nye måder Arbejdstiden skal bruges til de aktiviteter, der forbedrer elevernes resultater Det skal være muligt at prioritere lærernes arbejdstid til lige netop de aktiviteter og opgaver, der forbedrer elevernes resultater Det skal fx være muligt, at lærerne underviser i en større del af deres arbejdstid og tilbringer mere tid sammen med eleverne om nye, motiverende aktiviteter, der forbedrer elevernes resultater 3

89 Der skal være plads til ledelse Der skal være plads til, at ledelsen i folkeskolen fastlægger, hvordan ressourcerne anvendes, ligesom det er tilfældet for ledere på alle andre arbejdspladser Det er ledelsen, der har ansvar for, at ressourcerne lærernes arbejdstid bruges til netop de rigtige opgaver og aktiviteter, nemlig dem, som er nødvendige for at nå i mål med en bedre folkeskole Ledelsen skal i dialog med lærerne løbende tilrettelægge og prioritere arbejdstiden alt efter opgavernes omfang, lærernes erfaring, kompetencer og præferencer, ligesom det sker på alle andre arbejdspladser Der skal være plads til at udvikle det moderne lærerarbejde Lærerne skal have mulighed for mere samarbejde med kollegerne på skolen om undervisningen og læringsaktiviteterne Lærerne skal have mulighed for mere samvær med eleverne og dialog om elevens læringsmål, progression og indsats. Lærernes arbejde skal kunne tilrettelægges på helt nye måder, afhængig af de konkrete lokale behov, og hvor de nye muligheder, som digitaliseringen giver, anvendes Lærere, der underviser i matematik kan fx have fælles gavn af de undervisningsforløb, der er forberedt for matematik i fx indskolingen. Det vil betyde, at lærerne i fællesskab diskuterer, hvordan de kan organisere undervisningen for at nå de faglige mål for elevernes læring. Og digitaliseringen vil betyde, at de forberedte forløb bliver tilgængelige for både elever og lærere. 4

90 Barrierer og fakta vedr. lærernes arbejdstidsregler December 2012 I dette papir er en samling af KL s syn på, hvorfor de gældende arbejdstidsregler er en barriere for en bedre folkeskole. Synspunkterne er bl.a. fremført i medierne i den seneste tid. Det er lærerne og lederne i folkeskolen, der er afgørende for kvaliteten i folkeskolen ikke arbejdstidsreglerne Det er ikke arbejdstidsreglerne, der skaber kvalitet i folkeskolen. Det er derimod indsatsen fra de dygtige og engagerede lærere og ledere i folkeskolen, der er afgørende for kvaliteten i folkeskolen, dvs. for elevernes resultater. Forskning viser, at øget samvær mellem lærer og elev som anvendes til undervisning og dialog og feedback om elevens læringsmål er afgørende for undervisningen. 1 Derfor er det problematisk, at de gældende arbejdstidsregler indebærer begrænsninger for lærernes og elevernes samvær. Lærernes arbejdstidsaftale er en barriere for mere tid mellem elev og lærer Som den eneste faggruppe arbejder lærerne under en arbejdstidsaftale, hvor den enkelte kommune skal aftale med den lokale kreds af Danmarks Lærerforening, hvor meget tid der skal anvendes til forskellige arbejdsopgaver. Det vil sige, at det er lagt fast i aftaler, hvor meget lærerne maksimalt kan undervise og hvor meget arbejdstid lærerne i kommunen skal bruge på opgaver i tilknytning til hver undervisningstime, herunder lærernes forberedelsestid. 1 Kilde: Mads Hermansen og Frans Ørsted Andersen

91 Lærernes arbejdstid er dermed låst fast i kasser af tid, som er ens for alle lærere og som kun kan bruges til bestemte formål. Det svarer til, at det skulle aftales med Dansk Sygeplejeråd, hvor meget arbejdstid en sygeplejerske må bruge sammen med patienterne. Alle lærere i kommunen får dermed den samme mængde arbejdstid til hver undervisningstime, uanset den konkrete undervisningsopgave som læreren står over for, faget der undervises i, klassetrinnet der undervises på, lærerens erfaring, kompetencer og effektivitet mv. Fx skal der afsættes lige så meget arbejdstid til at varetage 6 idrætstimer som 6 dansktimer i 9. klasse, selvom dansktimerne klart kræver mere arbejde fx retning af stile, opgaver og diktater, mens der ingen skriftlige afleveringer er i idræt. De nuværende arbejdstidsregler skaber en ineffektiv anvendelse af arbejdstiden Den erfarne lærer, som udelukkende underviser i fysik og har gjort dette i 25 år, er underlagt samme maksimum for, hvor mange timer han må undervise, som den yngre og mere uerfarne lærer, der står med ansvar for at undervise i flere forskellige fag. Det forhindrer kommunerne/den enkelte skoleleder i at kunne prioritere arbejdstiden efter de ressourcer og kompetencer, den enkelte lærer har. Når en lærer giver 1 times pædagogisk støtte til en elev, så skal der betales for forberedelsestid til læreren. Det skal der ikke, hvis det er en pædagog, der yder den samme støtte til den samme elev. Lærerne skal stadig forberede sig til undervisningen også under en ny form for arbejdstilrettelæggelse Selvfølgelig skal lærerne stadig have mulighed for at forberede sig til de forskellige aktiviteter. Men forberedelsen skal tilrettelægges på den enkelte skole under hensyn til de behov, der er blandt eleverne, og under hensyn til de ressourcer og kompetencer, som lærerne har og ikke ud fra standardiserede decimaler i en aftale. For lærernes betydning for elevernes læring kan ikke reduceres til et spørgsmål om tid til forberedelse i decimaler. For denne form for opgørelse af forberedelsestiden hænger slet ikke sammen med den måde, som lærerne i virkeligheden forbereder sig på. Danmarks Lærerforening bruger argumentet om, at lærerne har mindre end 2 minutter pr. elev pr. lektion til at forberede undervisningen. Men det er jo ikke sådan, at læreren sætter sig og bruger 2 min. på at forberede en lektion for Emil. Og herefter bruger 2 min. på at forberede den samme time for Emils klassekammerat Mathilde. Og igen 2 min. på at forberede den tredje klassekammerat Astrid 2

92 osv. Forberedelsen af undervisningen i en klasse sker jo ikke elev for elev, lektion for lektion, opgjort i minutter. Lærerne bruger under halvdelen af deres arbejdstid på at undervise En undersøgelse som KL har gennemført i 35 af landets kommuner viser, at lærerne i folkeskolen i gennemsnit underviser 39,6 procent af deres disponible nettoarbejdstid. I forhold til en ugentlig norm på 37 timer udgør undervisningen altså 14,7 timer om ugen, dvs. 2,9 timer om dagen. På grund af skoleferier er arbejdet typisk fordelt på 200 skoledage/ 40 uger om året med en gennemsnitlig ugentlig norm på 42 timer, hvorved undervisning i gennemsnit udgør 16,3 timer om ugen eller 3 timer og 16 minutter om dagen. Det er ikke rigtigt, at en lærer i snit underviser lektioner om ugen KL s analyse af arbejdstiden for lærere i 35 kommuner viser, at lærerne i gennemsnit underviser 21,8 lektioner om ugen, svarende til 16,3 klokketimer om ugen i 40 uger om året. 2 Danmarks Lærerforening hævder, at en lærer i snit underviser lektioner om ugen. Men faktum er, at kun 3 procent af lærerne underviser 25 ugentlige lektioner og derover. Kun 2 promille underviser 26 ugentlige lektioner. Resten af arbejdstiden anvendes især til forberedelse, møder, teamsamarbejde, pauser, efteruddannelse, skole-hjemsamarbejde, skolebibliotek, mødevirksomhed for alle lærere med mere. Der er dog stor forskel fra kommune til kommune på, hvor meget lærerne underviser, og også blandt de enkelte skoler i én kommune, hvor det svinger mellem 1 og 4 lektioner om ugen per lærer. Lærere under 30 år underviser mest. Gennemsnitligt underviser de unge lærere 2 lektioner mere om ugen end deres kolleger mellem 50 og 59 år, og 4 lektioner mere om ugen end lærere, der er fyldt 60 år. Det er ikke korrekt, at kommunerne bare kan bede lærerne undervise lektioner om ugen. De gældende arbejdstidsregler sætter et loft for, hvor meget lærerne må undervise. Et loft, der i praksis indebærer, at lærerne i gennemsnit kun underviser i knap 40 pct. af arbejdstiden. Og et loft, der indebærer, at der ikke er kommuner, hvor lærerne underviser mere end 22,7 lektioner om ugen gennemsnitligt, svarende til godt 41 pct. af arbejdstiden kommuner har deltaget i projektet, hvor analysen har omfattet lærere på 450 skoler. 3

93 Og ved siden af det loft for undervisningen, som reglerne sætter, så er der samtidig en række opgaver ved siden af undervisningen, som kommunerne har pligt til, at lærerne deltager i. Det er fx møder i pædagogisk råd, som er lovpligtige. Det er medarbejderudviklingssamtaler for lærerne, og det er fx lærernes varetagelse af tillidserhverv som fx tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant. Alt kan ikke lade sig gøre inden for de gældende arbejdstidsregler Danmarks Lærerforening hævder, at da alt for så vidt kan lade sig gøre inden for den gældende arbejdstidsaftale, så er der ikke behov for nye arbejdstidsregler. Men der er behov for nye regler. For det er alt for dyrt at realisere mere undervisning og øget kvalitet inden for de regler, vi har i da. For som reglerne er i dag, så er anvendelsen af lærernes arbejdstid låst fast. Hvis eleverne skal have mere undervisning og tid sammen med lærerne, så koster det i dag helt urimelige summer, fordi hver lærer kun kan være sammen med eleverne i mindre end halvdelen af deres arbejdstid. Det handler ikke om, at lærerne ikke gerne vil undervise. For undersøgelser af, hvad der giver lærerne arbejdsglæde viser, at lærerne helst vil bruge arbejdstiden til at undervise og være sammen med eleverne og fx bruge mindre tid på at sidde i møder. 3 De nuværende arbejdstidsregler favoriserer lærere over 60 år Lærernes arbejdstidsregler medfører en såkaldt 60-årsregl, der giver lærere, der er fyldt 60 år, 175 timers ekstraordinær betalt frihed om året. Det svarer til ca. 4½ uge. 60-årsreglen betyder, at de lærere, der har mest erfaring, automatisk har 4,5 uges ekstra skattefinansieret frihed om året. Denne fridagsordning er unik for 60-årige lærere i uddannelsessektoren og kendes ikke fra andre områder i den offentlige sektor. En 60 årig lærer i dag er oftest frisk og aktiv og kan ikke sammenlignes med en 60 årig på tidspunktet for reglens tilblivelse, ved afslutningen af 1. verdenskrig. 3 Danmarks Lærerforening, 2009: Lærernes arbejdsglæde 4

94 Rapport om KL s strategiprojekt om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid København, 4. december 2012

95 Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid alle kommuner Indhold 1. Indledning Sammenfatning Den disponible arbejdstid Lærernes undervisningsandel Undervisningsprocenten Gennemsnitlig ugentlig undervisningstid Undervisning og lokalaftale Spredningen i lærernes undervisningstid Skolestørrelse og undervisning Undervisningsandelen på 10.-klasseskoler Undervisningsandelen på specialskoler Opgaver ved siden af undervisningen Opgaver i tilknytning til undervisningen Andre opgaver Nøgletal Datagrundlag og metode Den disponible nettoarbejdstid Datagrundlag Data om lærernes arbejdstid Kvalitetssikringsprocedure Lokale aftaler om arbejdstid

96 Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Stevns Kommune november Indledning KL har i 2011 og 2012 gennemført et partnerskab om mere effektiv brug af lærernes arbejdstid. Formålet med partnerskabet har været: At afdække hvor meget af lærernes arbejdstid der er planlagt anvendt til undervisning i skoleåret 2011/2012. Undersøgelsen laves både på skoleniveau og for kommunen under ét. At afdække om der er forskelle mellem den faktiske undervisningstid og den undervisningstid, som der evt. måtte være forudsat i kommunens budget. At sammenligne anvendelsen af lærernes arbejdstid mellem kommunerne og mellem skolerne i den enkelte kommune. At skaffe fælles viden om potentialet for at få mere undervisning for pengene inden for de gældende arbejdstidsaftaler. Følgende 35 kommuner har deltaget i projektet, hvor analysen har omfattet lærere på 450 skoler: o Albertslund o Ballerup o Egedal o Favrskov o Fredensborg o Frederiksberg o Gladsaxe o Glostrup o Guldborgsund 1 o Haderslev o Halsnæs o Helsingør o Herning o Holbæk o Horsens o Høje-Taastrup o Hørsholm o Kalundborg o Kerteminde o Middelfart o Odsherred 1 Guldborgssund deltager for skoleåret

97 o Randers o Rødovre o Skanderborg o Slagelse o Solrød o Sorø o Stevns o Struer o Tønder o Vallensbæk o Varde o Vesthimmerland o Viborg o Vordingborg I forhold til kommunernes valg af lokalaftale fordeler partnerskabskommunerne sig med ca. 1/3 på hver af de tre typer af lokalaftaler. Lokalaftale Antal lærere* Antal kommuner Partnerskabskommuner Partnerskabskommuner i pct. A-08-aftaler % KTO-aftaler % A-05-aftaler % Kommuner i alt % Note: *Antal lærere i partnerskabet I denne rapport kan du læse mere om analyserne af lærernes arbejdstid i de 35 kommuner. 2. Sammenfatning Resultatet af partnerskabsprojektet om en mere effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid kan sammenfattes i følgende hovedpunkter: Lærernes undervisningsandel udgør gennemsnitligt 653 timer pr. lærer, svarende til 39,6 % af den disponible nettoarbejdstid. Gennemsnittet dækker dog over en betydelig variation. I den kommune, hvor lærerne underviser mest, ligger niveauet to ugentlige lektioner højere pr. lærer end den kommune, hvor lærerne underviser mindst. Der er ikke nævneværdig sammenhæng mellem skolestørrelse og lærernes undervisningsandel, og på specialskoler underviser lærerne næsten lige så meget som på almindelige folkeskoler. Derimod er lærernes undervisningsandel mindre på 10. klasseskoler end på almindelige folkeskoler, og variationen er også noget større. 4

98 På de 10 skoler, hvor lærerne bruger den største andel af deres arbejdstid på undervisning, læser lærerne i gennemsnit 3,7 lektioner mere om ugen 2 end på de 10 skole, hvor lærerne underviser i den mindste del af deres arbejdstid. Ca. 2/3 af alle lærere har et omfang af undervisning, der ligger i intervallet 20 til 24,9 lektioner om ugen, og gennemsnittet for alle lærere er 21,8 lektioner om ugen. 30 % af lærerne har dog færre end 20 ugentlige lektioner, og mindre end 3 % har et lektionstimetal på 25 eller derover. I analysen fremgår det, at der synes at være en sammenhæng mellem valg af lokalaftale og hvor meget lærerne underviser. Gennemsnittet for kommuner som følger den ny Arbejdstidsaftale 2008, er således lavere end gennemsnittet af alle kommuner. Kommuner der følger Arbejdstidsaftalen 2005, eller har indgået en aftale i henhold til Rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler, har således en højere gennemsnitlig undervisningsandel. I gennemsnit anvender lærerne 994 timer, eller 60,4 % af den disponible nettoarbejdstid på arbejdsopgaver, som ligger ved siden af undervisningen, ekskl. tid til feriefridage og aldersreduktion. Analyser af den tid, der bruges ved siden af undervisningen, viser i øvrigt, at der er ganske stor forskel fra kommune til kommune på det tidsforbrug pr. lærer, der bruges på de mange forskellige typer af opgaver, funktioner og hverv, jf. rapportens kapitel 5. Endelig viser analysen af kommunernes ressourcetildelingsmodeller sammenholdt med den konkrete udmøntning af ressourcen, at omfanget af undervisningstid pr. klasse varierer med op til % fra den kommune med det højeste undervisningstimetal pr. klasse, til den kommune der har det laveste. Det skyldes helt overvejende forskelle i det kommunale service og i mindre grad prioriteringen af lærernes arbejdstid. 3. Den disponible arbejdstid Af bemærkningerne til lærernes arbejdstidsaftale fremgår det, at arbejdstiden i et skoleår udgør timer for fuldtidsansatte, inkl. ferie og søgnehelligdage. Arbejdstiden svarer gennemsnitligt til 37 timer pr. uge eller 7,4 timer pr. arbejdsdag 3. For lærere gælder, at arbejdet maksimalt kan planlægges på 209 dage. Afhængig af hvordan søgnehelligdagene falder, er der for andre personalegrupper mellem 226 og 229 arbejdsdage i et skoleår. Det betyder, at lærere skal lægge flere timer pr. mødedag for at opfylde den fulde arbejdstid. Planlægges arbejdet med 40 uger skal der fx i gennemsnit arbejdes 42 timer pr. uge. 2 I årlige timer udgør forskellen i gennemsnit på de 10 skoler med hhv. mindst og mest undervisning 110 timer pr. lærer. 3 Se 2 med bemærkning i Arbejdstidsaftale

99 Analysen viser, at den gennemsnitlige nettoarbejdstid for lærere i partnerskabskommunerne udgjorde 1.681,6 timer i skoleåret Tabel 3-1. Udmøntningen af den gennemsnitlige arbejdstid 4 Timer pr. lærer: Bruttoarbejdstid 1.924,0 Ferie- og søgnehelligdage -242,4 Nettoarbejdstid 1.681,6 Feriefridage -15,6 Aldersreduktion -23,3 Planlagt overtid 3,6 Den disponible nettoarbejdstid 1.646,3 Forhold som omfanget af planlagt overtid, lærernes aldersfordeling og deres individuelle valg af hvordan de ønsker at afvikle den 6. ferieuge påvirker altså den disponible nettoarbejdstid. Gennemsnittet på dækker en spredning fra timer pr. lærer i Albertslund Kommune til timer pr. lærer i Vordingborg Kommune. Fokuserer man tilsvarende på spredningen i den disponible nettoarbejdstid i den enkelte kommune, bliver variationen endnu større. Det samlede gennemsnit på timer dækker således en spredning fra timer 5 til timer 6. Det er baggrunden for, at KL i analysen af lærernes undervisningsandel vurderer omfanget af undervisning i forhold til den disponible nettoarbejdstid. 4. Lærernes undervisningsandel Den gennemsnitlige undervisningsandel for lærerne i de 34 kommuner, hvor der foreligger data fra skoleåret udgør 653 timer, og på opgaver ved siden af undervisningen anvendes 994 timer, ekskl. timer til feriefridage og aldersreduktion. Gennemsnittet dækker over en stor spredning mellem de ca. 450 skoler, som har været omfattet af partnerskabsprojektet. Spredningen mellem de 10 skole, hvor lærerne underviser mindst og de 10 skoler, hvor lærerne underviser mest, er således på 110 timer om året, svarende til 3,7 ugentlige undervisningslektioner pr. lærer. 4 Alle partnerskabskommuner, ekskl. Guldborgsund Kommune, hvor analysen er foretaget på baggrund af skoleårets planlægning Agersø Skole, Slagelse Kommune. 6 Arnborg Skole, Herning Kommune. 6

100 Der er naturligvis tale om absolutte yderpunkter i analysen, men det er sædvanligt, at der i samme kommune er en spredning i lærernes undervisningstid på to ugentlige lektioner pr. lærer. Tabel 4-1. Undervisning og øvrig tid i pct. af nettotid i kommunerne for skoleår 2011/2012 Kommuner Nettotimer Undervisning Undervisning (%) Andet Andet (%) Stevns ,2 % ,8 % Vordingborg ,9 % ,1 % Randers ,2 % ,8 % Kerteminde ,9 % ,1 % Helsingør ,5 % ,5 % Tønder ,2 % ,8 % Frederiksberg ,2 % ,8 % Middelfart ,9 % ,1 % Vesthimmerland ,0 % ,0 % Holbæk ,0 % ,0 % Haderslev ,1 % ,9 % Viborg ,8 % ,2 % Høje-Taastrup ,6 % ,4 % Kalundborg ,8 % ,2 % Fredensborg ,2 % ,8 % Hørsholm ,2 % ,8 % Glostrup ,8 % ,2 % Gladsaxe ,5 % ,5 % Slagelse ,4 % ,6 % Egedal ,3 % ,7 % Struer ,4 % ,6 % Skanderborg ,3 % ,7 % Favrskov ,5 % ,5 % Rødovre ,4 % ,6 % Sorø ,2 % ,8 % Vallensbæk ,3 % ,7 % Horsens ,4 % ,6 % Halsnæs ,1 % ,9 % Albertslund ,5 % ,5 % Herning ,7 % ,3 % Varde ,3 % ,7 % Ballerup ,6 % ,4 % Odsherred ,2 % ,8 % Solrød ,9 % ,1 % Gennemsnit ,6 % ,4 % 7

101 Guldborgsund Kommune indgår i partnerskabet, men der er her analyseret på data fra skoleåret , hvorfor kommunen er holdt ude af analysen af planlægningen af lærernes arbejdstid i skoleåret For Guldborgsund Kommune gælder dog følgende for skoleåret : Tabel 4-2: Undervisning og øvrig tid i pct. af nettotiden i Guldborgsund Kommune Kommuner Nettotimer Undervisning Undervisning (%) Andet Andet (%) Guldborgsund ,6 % ,4 % Hvis Guldborgsund Kommune medregnes ved opgørelsen af den gennemsnitlige undervisningstid, falder denne fra 652,7 til 651,6 timer pr. lærer, mens undervisningsprocenten uændret vil ligge på 39,6 % Undervisningsprocenten Procentvis udgør undervisningen 39,6 % af den disponible nettoarbejdstid, og opgaver ved siden af undervisningen udgør 60,4 %. Undervisningsprocenten svinger dog fra 37,9 % til 41,2 % fra den kommune, bruger mindst tid på at undervise, til den kommune, hvor lærerne bruger mest tid på undervisningen, jf. afsnit 4.4. Sammenligner man skolerne på tværs af kommunerne er spredningen for normalskoler mellem 33,6 % og 42,6 % Gennemsnitlig ugentlig undervisningstid I forhold til den gennemsnitlige ugenorm på 37 timer udgør undervisningen 7 14,4 timer, og i forhold til den gennemsnitlige dagsnorm på 7,4 timer udgør undervisningen 2,9 timer. Den resterende del af lærernes arbejdstid 8 anvendes hhv. på opgaver i tilknytning til undervisningen og andre opgaver. Vurderes det gennemsnitlige undervisningstimetal alene på grundlag af 200 skoledage bliver gennemsnittet naturligvis højere. 16,3 timer i forhold til en ugenorm på 42 timer, og 3,4 timer i forhold til en gennemsnitlig skoledag på 8,4 timer. 7 Beregnet med udgangspunkt i et skoleår med 227 arbejdsdage, dvs. antallet af arbejdsdage i året ekskl. fem ugers ferie. 8 22,6 time om ugen og 4,5 time om dagen. 8

102 4.3. Undervisning og lokalaftale I forhold til lærernes undervisningsandel er der tale om en vis differentiering i forhold til type af lokalaftale. Mellem kommuner på A-08-aftaler og kommuner på andre typer af lokalaftaler er der en forskel i lærernes undervisningsandel på timer pr. lærer, hvilket næsten svarer til en halv ugentlig undervisningslektion pr. lærer, jf. tabel 4-3. Tabel 4-3. Den gennemsnitlige undervisningsandel og typer af lokalaftaler Kommuner: Nettotimer Undervisning Undervisning (%) Andet Andet (%) A-08-kommuner ,4 % ,6 % KTO-kommuner ,0 % ,0 % A-05-kommuner ,3 % ,7 % Kommunegennemsnit ,6 % ,4 % Den gennemsnitlige undervisningstid pr. lærer 9 er uændret i fase to af partnerskabet, sammenlignet med resultatet fra første runde af partnerskabet, som blev afrapporteret på Kommunaløkonomisk Forum i Århus den 11. januar Gennemsnittet dækker dog over en lille stigning i det gennemsnitlige undervisningstimetal i kommuner med en A-08-aftale, men tendensen har ikke ændret sig. Kommuner med A-08-aftaler har som gennemsnit en lavere undervisningsandel end de otte partnerskabskommuner, som enten har indgået en lokal KTO-arbejdstidsaftale, eller bruger den gamle A-05-aftale. Ingen af de tre kommuner, som har den højeste undervisningsandel har således indgået en lokal A-08-aftale, jf. tabel 4-1. Ca. 1/3 af A-08-kommunerne har dog en undervisningsandel, som er på 40 % eller derover, hvilket illustrerer, at det også med denne type af lokalaftale er muligt at opnå en relativ høj undervisningsprocent. Det handler mere om lokalaftalens indhold og omfanget af arbejdstid, der bindes på opgaver ved siden af undervisningen Spredningen i lærernes undervisningstid Der er ikke kun forskelle i hvor meget lærerne underviser fra kommune til kommune og fra skole til skole kommuner = 652,6 timer pr. lærer mod 34 kommuner = 652,7 timer pr. lærer. 9

103 Der er også en stor variation mellem de enkelte lærere. Det viser resultatet af en delanalyse af den planlagte arbejdstid for lærere i kommuner, som har været med i partnerskabsprojektet. To ud af tre lærere underviser mellem 20 og 24,9 lektioner om ugen. Den sidste tredjedel af lærerne har enten færre eller flere lektioner. Tre ud af ti lærere underviser færre end 20 ugentlige lektioner. Tre ud af hundrede lærerne har et lektionstimetal på 25 og derover. I diskussionen om lærernes arbejdstid fremføres det ofte fra Danmarks Lærerforening, at en lærer som udgangspunkt underviser lektioner om ugen. Analysen viser dog, at det det ingen praktisk betydning har for lærernes reelle undervisningstid. Figur 4-1. Den procentvise spredning i lærernes lektionstimetal 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% Lærere i procent 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Mindre end 10 Fra 10-14,9 Fra 15-17,9 Fra 18-19,90 Fra 20-21,9 Fra 22-23,9 Fra 24-24,9 Fra 25 _ 25,9 26 og mere Ugentlige lektioner En delanalyse i ni af partnerskabskommunerne omfattende lærere viser, at lærernes undervisningsandel falder i takt med stigende alder. En lærer under 30 år har gennemsnitligt to ugentlige undervisningslektioner mere end lærere i aldersintervallet 50 og 59 år. For lærere, der er 60 år og derover, er forskellen den dobbelte, nemlig fire ugentlige lektioner mindre i forhold til de unge lærere under 30 år. 10

104 Figur 4-2. Alder og undervisningstid Ugentlige lektioner Op til 29 år år år år 60 år og derover Lærernes alder Der er flere forhold, der kan forklare dette fænomen. For det første at varetagelse af særlige funktioner og hverv udgør en større andel af lærernes arbejdstid jo ældre lærerne er. Derudover opnår lærere ret til aldersreduktion, når de fylder 60 år. En strammere prioritering af lærernes arbejdstid vil derfor få den virkning, at de ældre lærere med de mange særlige funktioner og hverv vil komme til at bruge mere tid på undervisning Skolestørrelse og undervisning Analysen af lærernes arbejdstid har omfattet 449 skoler i de kommuner, som har deltaget i partnerskabsprojektet. Heraf er de 414 skoler almindelige folkeskoler, dvs. fødeskoler og overbygningsskoler med normal -og specialklasser. Ser man på den gennemsnitlige undervisningstid pr. lærer på de 10 skoler, hvor lærerne underviser mest i forhold til de 10 skoler, hvor lærerne underviser mindst, er der en forskel på 110 timer pr. lærer. Det svarer til 3,7 ugentlige lektioner pr. lærer. Der ses dog ikke at være nogen klar sammenhæng mellem skolestørrelse og den gennemsnitlige undervisningsandel, men variationen mellem skoler med en lav og en høj undervisningsandel er størst på de mindste skoler. De skoler der har den største spredning i undervisningsandelen, og hvor både den laveste og højeste undervisningsandel findes, er skoler med under 20 årsværk. Spredningen er mindst for de største skoler med 50 årsværk og derover jf. tabel

105 Tabel 4-4: Gennemsnitlig undervisningstid pr. lærer i forhold til skolestørrelse: Antal Mindst Gennemsnitlig Mest Skolestørrelse Skoler undervisning undervisning undervisning Mindre end 10 årsværk Fra 10 årsværk og under Fra 20 årsværk og under Fra 35 årsværk og under årsværk og derover Gennemsnit For de små skoler gælder, at fordelingen af skolens opgaver på lærere og ledelse har indflydelse på sammensætningen af lærernes opgaver, og dermed på undervisningsprocenten. Eksempelvis forekommer det, at skolens leder varetager skolebibliotekarfunktionen. På de små skoler båndlægger visse opgaver og funktioner relativt mere tid pr. lærer, fx hvervet som tillidsrepræsentant, tidsforbruget til deltagelse i skolebestyrelsesmøder etc. Det skal understreges, at man ikke ud fra skolens undervisningsandel kan slutte, om eleverne får mere eller mindre undervisning. Dette beror først og fremmest på skolens samlede ressourcetildeling. Et parameter som man kan vurderer dette ud fra, er forholdstallet mellem antallet af lærere og elever i kommunen og på den enkelte skole, jf. rapportens afsnit Undervisningsandelen på 10.-klasseskoler For selvstændige 10.-klasseskoler gælder, at undervisningsandelen ligger lavere end for almindelige overbygningsskoler. Det skyldes, at folkeskolens afgangsprøver binder relativt flere ressourcer på en selvstændig 10.-klasseskole end på en almindelig folkeskole, hvor kun elever på 9. og evt. 10.-klassetrin går op til eksamen. Variationen i lærernes undervisningstid skolerne imellem er størst blandt 10.- klasseskolerne sammenlignet med de almindelige folkeskoler. Spredningen i lærernes undervisningsandel er på op mod 40 % fra den skole, hvor der undervises mindst til den skole, hvor der undervises mest. 12

106 Figur 4-3: Undervisning på 10. klasseskoler 41,0% 39,0% 37,0% 35,0% 33,0% 31,0% 29,0% 27,0% 25,0% Der er som hovedregel kun en 10. klasseskole i samme kommune, og derfor vil det for den enkelte kommune være vanskeligt at vurdere, om ressourcerne anvendes hensigtsmæssigt, og om man får nok undervisning for pengene. Det samme gælder specialskoler, som behandles i næste afsnit Undervisningsandelen på specialskoler Analysen af lærernes arbejdstid har omfattet 20 specialskoler i de kommuner, som har deltaget i partnerskabsprojektet. Nogle kommuner har en specialskole, mens fx Ballerup har tre specialskoler. Figur 4-4: Undervisning på specialskoler 43,0% 41,0% 39,0% 37,0% 35,0% 33,0% 31,0% 29,0% 27,0% 25,0% Ballerup Ballerup Rødovre Fredensborg Haderslev Herning Slagelse Ballerup Slagelse Viborg Odsherred Viborg Slagelse Frederiksberg Gladsaxe Vesthimmerland Horsens Randers Horsens Haderslev Gennemsnit 13

107 Det fremgår af figuren, at der er stor spredning i undervisningsandelen skolerne i mellem skolerne. Det på trods af at specialskolerne ikke adskiller sig væsentligt fra normalskolerne med hensyn til den gennemsnitlige undervisningsandel, hvor specialskolerne under ét udgør 39,4 %. Spredningen i lærernes undervisningsandel er på op mod 20 % fra den skole, hvor der undervises mindst til den skole, hvor der undervises mest jf. figur 4-4. Der er overvejende tale om skoler, som varetager vidtgående specialundervisning, men gruppen af specialskoler omfatter også heldagsskoler for elever med adfærds- og indlæringsvanskeligheder. 5. Opgaver ved siden af undervisningen Under ét anvendes ca. 994 timer pr. lærer på opgaver, som ligger ved siden af undervisningen, ekskl. timer til feriefridage og aldersreduktion. Variationen mellem skolerne er op mod 200 timer pr. lærer fra den skole, som anvender mindst til den skole, som anvender mest tid pr. lærer på diverse opgaver ved siden af undervisningen. Figur 5.1. Fordeling af lærernes arbejdstid på undervisning i folkeskolens fag og på øvrige opgaver Det gælder om den øvrige arbejdstid, at der er tale om en bred vifte af opgaver, som dels knytter sig til undervisningen, dels vedrører andre opgaver, funktioner og hverv. I forhold til de kommuner som har indgået en lokal A-08-aftale, er der foretaget en kategorisering af den samlede disponible nettoarbejdstid. I de følgende afsnit præsenteres disse resultater, som skal vurderes på baggrund af en undervisningsandel på 649,4 time pr. lærer, jf. afsnit

108 5.1. Opgaver i tilknytning til undervisningen Tidsforbruget til opgaver i tilknytning til undervisningen udgør 118 % af undervisningstimetallet, inkl. vikartimer 10. Tabel 5-1. Opgaver i tilknytning til undervisningen (OTU) Kommuner Timer Undervisning Timer OTU OTU i pct. af undervisning Hørsholm 654,8 714,6 109 % Kerteminde 674,6 752,0 111 % Fredensborg 655,0 738,6 113 % Tønder 664,8 750,5 113 % Albertslund 640,9 724,9 113 % Vallensbæk 643,5 736,5 114 % Frederiksberg 663,2 759,3 114 % Horsens 644,8 742,4 115 % Halsnæs 646,7 747,1 116 % Gladsaxe 651,2 755,9 116 % Holbæk 659,2 773,2 117 % Høje-Taastrup 655,5 768,9 117 % Solrød 631,0 747,1 118 % Rødovre 645,5 766,3 119 % Sorø 645,5 768,4 119 % Glostrup 655,1 780,4 119 % Favrskov 647,4 771,9 119 % Struer 648,8 775,1 119 % Varde 632,1 755,5 120 % Odsherred 631,4 758,2 120 % Skanderborg 648,2 780,5 120 % Herning 639,2 771,9 121 % Haderslev 658,8 796,9 121 % Egedal 649,2 789,9 122 % Slagelse 649,9 795,1 122 % Vesthimmerland 658,9 809,8 123 % Gennemsnit 649,4 766,1 118 % De lokalt indgåede aftaler i henhold til Arbejdstidsaftale A-08 bygger, for det store flertal, på den afgrænsning mellem opgaver i tilknytning til undervisningen og andre opgaver, som er fastlagt i den centrale rammeaftale. I enkelte af kommunerne er der aftalt en anden snitflade mellem de to hovedtyper af arbejdsopgaver. I det omfang visse opgaver i tilknytning til undervisningen er henført 10 Analysen omfatter 26 kommuner med A-08-arbejdstidsaftaler. 15

109 til andre opgaver, fx skole-hjemsamarbejde, har konsulenterne korrigeret herfor i forbindelse med behandling i datagrundlaget. Det gælder eksempelvis Slagelse og Hørsholm Kommune. I en enkelt af kommunerne, fx Vesthimmerlands, indeholder den lokalt aftalte faktor for opgaver i tilknytning til undervisningen også tid til mødevirksomhed og medarbejderudviklingssamtaler for skolens lærere. I de øvrige kommuner er sådanne møder henført til andre opgaver. Hvis man forudsætter, at omfanget af møder og medarbejdsudviklingssamtaler svarer til det gennemsnitlige forbrug i kommunerne betyder det, at tidsforbruget pr. undervisningstime til opgaver i tilknytning til undervisningen i Vesthimmerlands skal korrigeres fra 123 % til 119 %, jf. tabel Andre opgaver I A-08-kommunerne bruges der ved siden af tiden til undervisningsopgaven ca. 230 timer pr. lærer på andre opgaver. Tabel 5-2. Tidsforbruget pr. lærer til andre opgaver Opgaver og funktioner: Mindst Gennemsnit Mest Afspadsering mv. 0,1 2,7 7,4 IT-opgaver og funktioner 1,0 6,7 19,4 Klasselærere 40,6 46,5 53,9 Kurser og efteruddannelse 5,2 15,5 26,7 Supplerende tid til lejrskoler 2,3 10,1 19,1 Møder for alle lærere og MUS 17,2 27,1 45,4 Prøver og censur 4,1 7,1 17,6 Pædagogisk-administrativ 21,9 32,1 42,4 Resttid 0,4 3,5 6,8 Skolebibliotek 27,7 44,0 77,5 Skoleudviklingsarbejde 0,0 1,9 11,3 Tillidshverv 7,2 11,8 18,7 Undervisningsrelaterede opgaver 2,5 11,9 25,5 Vejledere 3,2 9,6 24,6 SUM pr. lærer 133,5 230,4 396,4 Analysen omfatter lærere 11, og det generelle billede er, at tidsforbruget til de forskellige typer af opgaver og hverv varierer betydeligt fra den kommune, som bruger mest tid til den kommune der bruger mindst tid pr. lærer. 11 Lærere i alle partnerskabskommuner med en A-08-aftale, ekskl. Guldborgsund Kommune. 16

110 Afspadsering Omfanget af afspadsering pr. lærer kan være en indikation af, om man i den enkelte kommune/skole har fokus på at begrænse omfanget af overtid, som afvikles i form af frihed i det følgende skoleår. Der ses eksempler på planlægning af merarbejde i perioder, mod at afvikle frihed i form af afspadsering på skoledage i løbet af skoleåret. Generelt kan man konstatere en udvikling, hvor der på skolerne er en stigende opmærksomhed på at begrænse omfanget af overtid gennem omlægning af arbejdsopgaver i løbet af skoleåret. IT-opgaver og funktioner Digitaliseringen sætter i nogle kommuner et stærkt præg på ressourceforbruget. Man kan dog ikke konkludere, at et lavt tidsforbrug er udtryk for et lavt serviceniveau på området. En række af partnerskabskommuner har valgt at organisere opgaven, så IT-opgaver og tilsyn varetages af kommunen og/eller ikke-læreruddannet personale. For andre kommuner gælder, at fx IT-vejledningen er en integreret del af skolebiblioteket, hvorfor det ikke har været muligt at udskille denne del af ressourceforbruget fra den tid, der bruges på skolebiblioteksvirksomhed. Klasselærere Langt de fleste kommuner anvender den centralt aftalte tilbagefaldsbestemmelse om tid for varetagelse af funktionen som klasselærer. Derfor er spredningen i tidsforbr u- get mindre for denne funktion, end det der gør sig gældende for de øvrige opgaver og hverv, som lærere varetager ved siden af undervisningen. Tid til klasselærerfunktionen omfatter også de skoler, der er begyndt at anvende kontaktlærere. Når timetallet varierer fra kommune til kommune og fra skole til skole, hænger det sammen med forholdet mellem antallet af lærere og klasser, som ofte beror på antallet af elever i klasserne (klassekvotienten). Kurser og efteruddannelse Det generelle billede er, at man i A-08-kommunerne ikke foretager en registrering af tidsforbruget til korte kurser. Der korrigeres ikke i undervisningstid og timer til opgaver i tilknytning til undervisningen, som følge af lærerens fravær. Det betyder, at omfanget af tid til kurser ikke afspejler det reelle forbrug, ligesom tidsforbruget til undervisning overvurderes. 17

111 Supplerende tid til lejrskoler I kommunerne indgås aftale om tildeling af supplerende tid til lejrskoler, som kompensere den enkelte lærer udover den planlagte undervisning på dage med lejrskoler og hytteture. Variationen i tidsforbruget afspejler helt overvejende forskelle i serviceniveauet i forhold til omfanget af lejrskoler og hytteture, men den lokalt aftalte afregning af supplerende tid til lejrskoler øver også indflydelse på det samlede tidsforbrug. Møder for alle lærere, inkl. MUS Udover den tid lærerne bruger til mødevirksomhed, som knytter sig til undervisningen, bruges der ca. 27 timer pr. lærer til anden mødevirksomhed, fx møder i Pædagogisk Råd, personalemøder, pædagogiske dage, fagfordelingsmøder, afdelingsmøder etc. Tiden til medarbejdsudviklingssamtaler er inkluderet i det samlede tidsforbrug. Variationen i tidsforbruget illustrerer, at der på dette område er et omprioriteringsp o- tentiale i kommuner med et højt tidsforbrug. Prøver og censur Tidsforbruget til prøver og censur er i alle kommuner fastlagt via bestemmelser i den lokale arbejdstidsaftale, og der er ikke, som for nogen af de andre aktiviteter under andre opgaver, tale om en opgave, hvor tidsforbruget er bestemt af den ledelsesmæssige prioritering af aktiviteten. Tidsforbruget og variationen i samme er dermed udtryk for, at afregningen af disse opgaver sker på forskelligt niveau, hvilket til dels hænger sammen med de lokale aftaler. Det generelle udgangspunkt er, at lærerne i prøveperioden får tildelt det planlagte undervisningstimetal samt den medfølgende tid til opgaver i tilknytning til undervisningen. Herudover ydes evt. supplerende tid. I enkelte kommuner følger det dog af lokalaftalen, at undervisningen i prøveperioden slettes, og der ydes i forhold til det enkelte prøvefag en tidsakkord under andre opgaver. For disse kommuner vil det gennemsnitlige tidsforbrug derfor være højt, og man kan ikke sammenligne ressourceforbruget på tværs af kommunerne uden at tage højde for, at lokalaftalerne kan være forskellige i forhold til, hvordan undervisning i prøveperioden skal håndteres. Konkrete opgaver og hverv samt pædagogisk-administrative opgaver Tidsforbruget til diverse konkrete opgaver og hverv samt pædagogisk-administrative opgaver er her samlet under et. Der er tale om følgende typer af konkrete opgaver og hverv: - Elevrådskontakt - Tid til nyuddannede lærere - Medarbejderrepræsentant i skolebestyrelsen 18

112 - SSP- og AKT-arbejde - Praktiske opgaver på skolen, fx. indretning af lokaler - Overordnede planlægningsopgaver, fx. i forbindelse med idrætsdage, emneuger, dimission etc. - Tid til testlærere - Mødeleder og referent, - Skolebod - Færdselskontaktlærere - m.m. I forhold til de pædagogisk-administrative opgaver kan tiden fx være anvendt på følgende formål: - Administrativ tid - Koordinationsopgaver, fx. afdelings- og årgangskoordinator, - Skemalægning og vikardækning - Forretnings- og økonomiudvalgsmøder Spredningen i anvendt tid pr. lærer til denne type af arbejdsopgaver giver en indikation af, at det er muligt for kommunerne at foretage en strammere prioritering på dette område. Resttid Der synes, at kunne konstateres en sammenhæng mellem strammere rammevilkår for skolerne og et fald i omfanget af resttid pr. lærer. Generelt udnyttes resttimer til dækning af tilfældigt fravær på skolen, hvilket i mindre grad var tilfældet for nogle år tilbage. Da Capacent i analyserede anvendelsen af lærernes arbejdstid udgjorde resttiden ca. 19 timer pr. lærer. Nu ligger gennemsnittet for partnerskabskommunerne helt nede på 3,5 timer, men med mulighed for en strammere prioritering i de kommuner som har det højeste tidsforbrug. Skolebibliotek Meget tyder på, at ressourceforbruget til skolebibliotek er øget i de sidste år. Det gennemsnitlige tidsforbrug pr. lærer til skolebibliotekets åbningstid og administration udgjorde, ifølge Capacents analyse fra , ca. 29 timer pr. lærer. For partnerskabskommunerne er gennemsnittet i skoleåret på 44 timer pr. lærer, dvs. ca. 50 % højere. Skoleudvikling Den tid, som vedrører udvikling af undervisningen, indgår som en del af afregningen af tiden til opgaver i tilknytning til undervisningen, jf. afsnit

113 Kommunale skoleudviklingsopgaver, fx fælles pædagogiske dage, tid til kommunale skoleudviklingsprojekter og netværk på tværs af kommunens skoler, er henført til andre opgaver, og ligger, i forhold til gennemsnittet, i nogle kommuner på et højt niveau. Generelt er tidsforbruget til kommunale skoleudviklingsopgaver dog meget begræ n- set. Det ses, at flere skoler supplerer med tid til skoleudvikling og samarbejdsopgaver, selvom det som regel er indeholdt i den omregningsfaktor, man lokalt har aftalt som led i en A.08 aftale. Tillidshverv Variationen i tidsforbruget, fra den kommune som giver mindst tid til varetagelse af tillidshverv til den kommune der giver mest, er på næsten 160 %. Forhandlingerne om lokal løndannelse sker i ingen af kommunerne på skoleniveau mellem leder og tillidsrepræsentant, og det forklarer ikke de store forskelle i ressourceforbruget til varetagelse af tillidshvervene. Undervisningsrelaterede opgaver Særligt om tidsforbruget til undervisningsrelaterede opgaver bemærkes det, at der er tale om opgaver, som pr. definition indgår som opgaver og funktioner i opgaver i tilknytning til undervisningen, jf. rapportens afsnit 4.1. Opmærksomhed på dette forhold kan derfor frigøre tid til andre aktiviteter, hvis man ikke skal give tid to gange for den samme opgave. 6. Nøgletal Nedenstående nøgletal er videreudviklet fra første til anden fase af partnerskabet, og derfor er de kun beregnet for de kommuner, der deltog i anden fase af partnerskabet. De forskellige nøgletal skal ses som en indikator på, hvilket serviceniveau kommunen har, og hvad kommunens skolesystem koster. Nøgletallene er sammenlignelige for kommunerne, og kan derfor bruges som et benchmark mellem kommunerne i partnerskabet. Klassekvotienten og elev/lærer ratio anvendes ofte i sammenligninger af kommuner, og af tabel 1 fremgår det, at der er forholdsvis stor variation i de to nøgletal kommunerne imellem. Vesthimmerlands Kommune har den laveste klassekvotient på 17,7 elever pr. lærer, mens Skanderborg Kommune har den højeste klassekvotient på 21,3 svarende til en forskel på 20

114 3,6 elever pr. klasse. Ligeledes har Vesthimmerlands og Skanderborg Kommune henholdsvis den mindste og største elev/lærer ratio. Tabel 6-1. Udvalgte nøgletal for de deltagende kommuner Elev/lærer ratio Klassekvotien Minimumstimetal pr. klasse Vejledende timetal pr. klasse Undervisningstimer pr. klasse Frederiksberg 19,5 11, Kerteminde 18,6 11, Solrød 20,5 11, Hørsholm 21,0 12, Rødovre 19,6 12, Horsens 19,9 12, Fredensborg 19,8 12, Haderslev 18,9 11, Guldborgsund 19,4 11, Favrskov 19,9 12, Viborg 19,7 13, Vesthimmerlands 17,7 10, Stevns 19,4 13, Skanderborg 21,3 14, Slagelse 18,8 12, De næste tre nøgletal er givet ved minimumstimetallet pr. klasse, det vejledende tim e- tal pr. klasse og hvor mange undervisningstimer der læses pr. klasse. Minimumstim e- tallet og det vejledende timetal er beregnet ud fra en vægtning af antallet af klasser på den enkelte skole. I det læste antal undervisningstimer pr. klasse er indeholdt undervisning til holddelingstimer, tolærerordninger og individuel specialundervisning. En del af disse timer er lovpligtige, og en del af forskellen fra det vejledende timetal til det antal timer der læses pr. klasse, er derfor bundet, mens den anden del kan prioriteres. Der er markant forskel på hvor mange timer, der læses pr. klasse i de enkelte kommuner. I Frederiksberg Kommune læses der timer pr. klasse, mens der er i Slagelse læses 944 timer pr. klasse, en forskel på 176 timer pr. klasse. I tabel 6-1 er antal læste undervisningstimer, vejledende -og minimumstimetallet pr. klasse illustreret for de 14 deltagende partnerskabskommuner. Sammenholdes alle nøgletallene med, hvor meget en lærer underviser i den enkelte kommune, kan man bruge det samlede billede som en indikator for, hvor mange ressourcer der er til rådighed i skolesystemet. Fx ses det, at Stevns Kommune både ligger højt på undervisningstid, klassekvotient, men lavt på undervisningstimer pr. klasse, 21

115 hvorimod en kommune som Solrød Kommune har en lav undervisningstid pr. lærer, en forholdsvis lav elev/lærer ratio, men ligger højt på antal undervisningstimer pr. klasse. 7. Datagrundlag og metode KL s analyse af lærernes undervisningsandel i de 35 partnerskabskommuner adskiller sig metodemæssigt fra den måde, som Ministeriet for Børn og Undervisning anvender i forbindelse med de årlige opgørelser af lærernes undervisningsandel 12. Ministeriet for Børn og Undervisning indhenter deres data fra landets skoler, hvor skolelederne foretager en opgørelse af anvendelsen af lærernes arbejdstid. Undervi s- ningstimerne, således som de indberettes af skolelederne, sammenholdes med lærernes bruttoarbejdstid som inkluderer ferie og søgnehelligdage, og undervisningsandelen beregnes som en procent heraf. KL opgør lærernes undervisningsandel på grundlag af dataudtræk fra de enkelte skoler. Dette materiale valideres og kategoriseres i samarbejde med skolelederne. KL s konsulenter indestår for en ensartet kategorisering af undervisningstimer, som disse er defineret i folkeskolelovens 16. Herved elimineres fejlkilder, som fx forskellig afgrænsning af undervisningsopgaven, sammenblanding af lærere og børnehaveklasseledere etc. Det betyder også, at KL s data kan sammenlignes på tværs af kommuner uanset deres valg af lokal arbejdstidsaftale Den disponible nettoarbejdstid Lærernes undervisningsandel sammenholdes med den del af lærernes arbejdstid, som er til rådighed på den enkelte skole. Der beregnes således for hver enkelt skole en disponibel nettoarbejdstid, som fremkommer ved, at summen af bruttoarbejdstid og planlagt overtid reduceres med: - Ferie (5 uger) - Søgnehelligdage - Feriefridage (den 6. ferie), som afvikles ved nedskrivning af lærernes årsnorm - Aldersreduktion (175 timer for lærere der er fyldt 60 år). 12 Disse opgøres på baggrund af UNI-C. 22

116 7.2. Datagrundlag Den samlede analyse baserer sig på tre kilder: a) Skolernes udtræk om lærernes arbejdstid fra TRIO eller KMD b) Den lokale lærerarbejdstidsaftale c) Skolernes ressourcetildelingsmodel 7.3. Data om lærernes arbejdstid Via skolernes edb-program, TRIO/KMD, der bruges til planlægning og opgørelse af lærernes arbejdstid, er der indhentet data om lærernes arbejdstid på alle skoler. Undtaget fra analysen er børnehaveklasseledere, konsulenter, afdelingsledere, viceskoleinspektører og skoleledere, selvom disse medarbejdere, som en del af deres beskæftigelse, udfører undervisning. Denne rapport er således ikke udtryk for en opgørelse af den samlede mængde undervisning, der præsteres i partnerskabskommunerne, men en opgørelse over den arbejdstid, der præsteres af lærere. Konsulenterne har arbejdet efter et princip, hvor arbejdsopgaverne tælles med én gang for at undgå, at fx undervisningstimer for samme klasse optræder to gange. I praksis har det givet sig udslag i, at der ved gennemgang af data på skolerne er undtaget lærere, der har været fraværende hele skoleåret som følge af barsel. I det omfang lærere er på barsel mindre end et helt skoleår, er der konkret taget stilling til, i hvilket omfang der medtages timer konkret er der således ofte en vikar. For at få det mest retvisende billede af de faktiske opgaver, er skolerne i et vist omfang blevet anmodet om at udfærdige nye opgaveoversigter, der afspejler de faktiske arbejdsopgaver. Disse oplysninger er anvendt til manuelt at overskrive de udtræk, som skolerne har trukket via TRIO Kvalitetssikringsprocedure Konsulenterne anvender en kvalitetssikringsprocedure for at sikre sammenlignelighed mellem skolernes registreringer af lærernes arbejdstid. Skolerne er i første omgang blevet bedt om at gennemse og justere i data over lærernes registrerede tid herunder også om der var registreret flere lærere på samme opgaver. Herefter er der gennemført en runde med høring, hvor skolerne har haft mulighed for at kommentere konsulenternes kategoriseringer. Enkelte skoler har haft bemærkninger, som har medført en tilretning af data. 23

117 Kategorisering af aktiviteter er foretaget med udgangspunkt i den kontoplan for opdeling af lærernes arbejdstid, som KL og DLF har udarbejdet som værktøj til lokal forhandling om eventuel overgang til A.08. I det omfang der på skolerne er indgåede aftaler om akkorder, som er sammensat af forskellige typer aktiviteter i kontoplanene, er disse på grundlag af skolernes oplysninger opsplittet på de relevante poster i kontoplanen Lokale aftaler om arbejdstid Konsulenterne har haft adgang til den lokalt indgåede arbejdstidsaftale mellem partnerskabskommunerne og de lokale lærerkredse. 24

118 KL s strategiprojekt om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Partnerskabsprojektet om en mere effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid er nu afsluttet. Der har været 35 deltagende kommuner med 449 skoler og folkeskolelærere. Resultaterne af projektet kan sammenfattes i følgende hovedpunkter: Lærernes undervisningsandel udgør gennemsnitligt 653 timer årligt pr. lærer, svarende til 39,6 % af den disponible nettoarbejdstid. Gennemsnittet dækker dog over en betydelig variation. Gennemsnittet for alle lærere er 21,8 lektioner om ugen 1 Ca. 2/3 af alle lærere underviser 20 til 24,9 lektioner om ugen 3 ud af 10 lærere har færre end 20 ugentlige lektioner. 3 ud af 100 lærere har 25 eller flere ugentlige lektioner. I den kommune, hvor lærerne underviser mest, ligger niveauet to ugentlige lektioner højere pr. lærer end den kommune, hvor lærerne underviser mindst. På de 10 skoler, hvor lærerne bruger den største andel af deres arbejdstid på undervisning, læser lærerne i gennemsnit 3,7 lektioner mere om ugen 2 end på de 10 skoler, hvor lærerne underviser i den mindste del af deres arbejdstid. Der er ikke nævneværdig sammenhæng mellem skolestørrelse og lærernes undervisningsandel. 1 Ugentlige lektioner er beregnet ud fra undervisning i 40 skoleuger. 2 I årlige timer udgør forskellen i gennemsnit på de 10 skoler med hhv. mindst og mest undervisning 110 timer pr. lærer.

119 På specialskoler underviser lærerne næsten lige så meget som på almindelige folkeskoler. På 10. klasseskoler er lærernes undervisningsandel mindre end på almindelige folkeskoler, og variationen er også noget større. Der er sammenhæng mellem valg af lokalaftale, og hvor meget lærerne underviser. Gennemsnittet for kommuner, som følger den ny Arbejdstidsaftale 2008, er således lavere end gennemsnittet for kommuner, der følger Arbejdstidsaftalen 2005, eller har indgået en lokalaftale i henhold til Rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler. I gennemsnit anvender lærerne 994 timer eller 60,4 % af den disponible nettoarbejdstid på arbejdsopgaver, som ligger ved siden af undervisningen, ekskl. tid til feriefridage og aldersreduktion. Der er ganske store forskelle fra kommune til kommune på tidsforbruget til de mange forskellige typer af opgaver, funktioner og hverv, som lærere varetager ved siden af undervisningen. 2

120 KL fakta og myter februar 2013 Læreren betyder alt for elevens læring Dygtige og engagerede lærere og ledere skaber kvalitet i skolen. Forskning viser, at øget samvær mellem lærer og elev som bruges til undervisning, dialog og feedback om elevens læring er afgørende for, hvordan eleven klarer sig. Derfor er det problematisk, at lærernes arbejdstidsregler begrænser lærernes og elevernes samvær. Rigide regler bestemmer, hvor meget tid lærerne bruger til bestemte opgaver Alle medarbejdere har arbejdstidsregler, der sætter den ydre ramme om arbejdstiden, fx at arbejdstiden svarer til gennemsnitligt 37 timer om ugen. Men for folkeskolelærere er reguleringen langt mere vidtgående. Her dikterer reglerne, hvor lang tid der må bruges til bestemte arbejdsopgaver fx undervisning og opgaver i tilknytning til undervisningen, herunder forberedelse. Lærerne skal ikke arbejde mere Lærerne skal ikke arbejde mere. Lærernes arbejdstidsregler skal blot normaliseres og indrettes som for alle andre medarbejdergrupper, så reglerne blot sætter den ydre ramme om arbejdstiden, men ikke definerer, hvad arbejdstiden skal bruges på. Hvordan lærerne anvender arbejdstiden skal i stedet tilrettelægges af ledelsen på skolen - i dialog med lærerne så det tilgodeser lokale behov. Nøjagtig som vi kender det fra alle andre moderne arbejdspladser. Lærernes arbejdsregler hindrer mere tid med eleverne Lærernes arbejdstidsregler dikterer, hvor meget lærerne må undervise, og hvor meget tid de har til andre opgaver. Arbejdstiden er dermed låst fast, den er ens for alle lærere og kan kun bruges til bestemte formål. Det hindrer, at der kan skabes mere tid sammen mellem elev og lærer. Fx underviser lærerne i dag kun under halvdelen af deres arbejdstid (40 pct.) pga. arbejdstidsreglerne. En lærer underviser mindre end halvdelen af sin arbejdstid En lærer underviser i gennemsnit i 16,3 timer om ugen. Dermed bruger læreren knap 40 procent af sin arbejdstid på at undervise. Resten af arbejdstiden bruger læreren på

121 forberedelse, møder, skole-hjem-samarbejde, skolebibliotek, pauser osv. Det viser en analyse af den faktiske arbejdstid for lærere i 35 kommuner (KL, 2012). Flertallet af lærerne underviser mindre, end Danmarks Lærerforening hævder Danmarks Lærerforening hævder, at en lærer i gennemsnit underviser lektioner om ugen. Men en analyse af arbejdstiden for lærere i 35 kommuner viser, at en lærer i gennemsnit underviser 16 timer svarende til 21,8 lektioner om ugen. Kun tre procent af lærerne underviser 25 ugentlige lektioner og derover. Og kun to promille underviser 26 ugentlige lektioner (KL, 2012). Arbejdstidsreglerne hylder automatik fremfor reelle behov Den erfarne lærer, som udelukkende underviser skolens 9. klasser i dansk og har gjort dette i 25 år, har det samme antal timer til bl.a. at forberede sig som hans unge, relativt nyuddannede kollega, der underviser i både dansk og matematik og på forskellige klassetrin. Reglerne tager heller ikke højde for, om læreren skal forberede undervisning i en mønsterklasse eller i en mere udfordrende klasse. De erfarne lærere underviser mindst Lærere under 30 år underviser mest. I gennemsnit underviser en lærer under 30 år to lektioner mere om ugen end deres kolleger mellem 50 og 59 år. Og lærerne under 30 år underviser fire lektioner mere om ugen end lærere, der er fyldt 60 år. Det viser en analyse af arbejdstiden for lærere i 35 kommuner (KL, 2012). Lærere over 60 år holder 4½ uger ekstra fri årligt Alle lærere på 60 år og derover har ret til 175 timers ekstraordinær frihed hvert år. Det følger af de eksisterende arbejdstidsregler. Det svarer til ca. 4½ uge om året. Den såkaldte 60-årsregel betyder altså, at de lærere, der har mest erfaring, automatisk har 4½ uges ekstra skattefinansieret frihed om året. Denne fridagsordning er unik for uddannelsessektoren og kendes ikke fra andre områder i den offentlige sektor. Der er optisk bedrag, når lærerforeningen tilbyder 25 timers undervisning om ugen Danmarks Lærerforening foreslår, at lærerne skal undervise 25 klokketimer om ugen. Det lyder flot. Specielt, fordi en lærer i dag i gennemsnit underviser 16 klokketimer om ugen. Men faktum er, at der ikke ligger én ekstra undervisningstime i forslaget. Lærerforeningen pumper nemlig undervisningstallet op ved kunstigt at udvide det klassiske undervisningsbegreb til også at omfatte elevpauser, skolebibliotek og timer, hvor lærere varetager læse- og matematikvejledning af kolleger. Ved kunstigt at kalde disse aktiviteter for undervisning ser det ud, som om lærerne underviser mere. Men reelt er der ikke tale om mere undervisning til eleverne.

122 1 Fremtidens Dagtilbud i Rebild Kommune, 0-6 år Trivsel Inklusion - Læring

123 2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Projektorganisation og proces 4 Tre gennemgående aspekter 6 Trivsel, inklusion og læring 6 Pædagogisk faglighed 8 Reflekteret pædagogisk praksis 8 Målrettet forældresamarbejde 10 Ny viden og bedre metoder 13 Udvikling, innovation og systematik 13 Organisering og ledelse 16 Tæt samarbejde mellem almen- og specialkompetencer 16 Tværfagligt samarbejde om overgange 21 Strukturen på dagtilbudsområdet 24 Litteraturliste 27

124 Indledning 3 Formål Vi vil øge kvaliteten i Rebild Kommunes dagtilbud. Vi vil skabe et dagtilbudsområde som er præget af høj pædagogisk faglighed, trivsel og udvikling for børnene og som er økonomisk bæredygtigt. Dagtilbud er i dette debatoplæg en samlet betegnelse for pasningstilbud i dagpleje, småbørnsgruppe og børnehave for 0-6 årige i Rebild Kommune. Hvordan kan vi gøre Rebild Kommunes dagtilbud endnu bedre? Et stort flertal af børn fra et til seks år går i dagtilbud. Det er derfor essentielt, at dagtilbuddene er af høj kvalitet. Det er væsentligt for det liv, børn lever her og nu. Børn skal have udfordringer, tryghed og mulighed for at udvikle gode kammeratskaber. Det er også veldokumenteret, at investeringer i dagtilbud af høj kvalitet betaler sig på sigt. Børn, der tidligt har gået i dagtilbud præget af høj kvalitet i dagtilbud, klarer sig bedre i skolen og senere, som voksne på arbejdsmarkedet. Det gælder i særlig grad for børn i udsatte positioner. De vigtigste voksne i børns liv er forældrene. Forældrene har det primære ansvar for deres børn og dermed et særligt ansvar for deres børns trivsel og udvikling. For nutidens børn deler døgnets vågne timer sig i høj grad mellem to verdener den derhjemme og den i dagtilbuddet. Begge parter har ansvar for barnets trivsel, udvikling og læring. De voksne skal formå at binde de to verdener sammen. Med projektet Fremtidens Dagtilbud vil Rebild Kommune sætte dagtilbudsområdet til debat inden for rammerne af tre temaer: - pædagogisk faglighed - ny viden og bedre metoder samt - organisering og ledelse og med fokus på tre gennemgående aspekter trivsel, inklusion og læring. Vi vil forsøge at få svar på, hvordan vi kan gøre Rebild Kommunes dagtilbud endnu bedre. I debatoplægget er der lister over en række udfordringer og anbefalinger under hvert enkelt emne, vi tager op til debat. Udfordringerne og anbefalingerne er hentet fra en række aktuelle publikationer om dagtilbudsområdet fra fx Ministeriet for Børn og Undervisning, Taskforce for fremtidens dagtilbud, og Væksthus for Ledelse og KL. Der henvises til litteraturlisten bagerst for en oversigt over anvendt baggrundslitteratur. Resultatmål Resultatmålet for projektet, er at udarbejde en strategi for Fremtidens Dagtilbud i Rebild Kommune indtil Strategien skal indeholde:

125 4 - Målsætninger og delmål for kvalitetsniveauet i fremtidens dagtilbud - Angivelse af hvilke scenarier for organisering af dagtilbudsområdet, der skal undersøges nærmere herunder målsætninger og delmål for organisering af dagtilbudsområdet - En handlingsplan med både et kortsigtet samt et langsigtet perspektiv Strategien for Fremtidens Dagtilbud skal vedtages endeligt på byrådsmødet i juni 2013, og så begynder arbejdet med at omsætte strategien til virkelighed. Projektorganisation Det er vigtigt for Børne- og Ungeudvalget, at projektet inddrager brugere og interessenter mest muligt og at de input der kommer bliver brugt. Projektorganisation med styregruppe, projektgruppe og følgegruppe med bred repræsentation er illustreret på næste side. Styregruppen har godkendt dette debatoplæg som grundlag for den videre proces. Udkast til strategi vil også blive udarbejdet i regi af styre- og projektgruppe og derefter blive politisk behandlet. Proces og tidsplan Byrådet godkendte kommissoriet for arbejdet med Fremtidens Dagtilbud på mødet i november 2012 og vi forventer at kunne fremlægge en færdig strategi inden sommerferien I processen indgår en række aktiviteter for at sikre debat og bredt samarbejde om Strategi for Fremtidens Dagtilbud: - To følgegruppemøder et i februar og et i april - Temamøde på Comwell, Rebild Bakker 6. marts - Offentlig høring og borgermøde i anden halvdel af maj Hvis du vil vide mere Projektet har sit eget site på Rebild Kommunes hjemmeside. Her kan du finde en lang række relevante informationer og dokumenter om projektet, som vil blive lagt ud i takt med at processen skrider frem. Vi har lavet et debatforum for projektet på facebook, hvor du som borger og forælder kan komme med dine indspark til debatten. Senere vil strategien komme i offentlig høring. Gå ind på og klik på Fremtidens Dagtilbud eller på Vi glæder os til at høre fra dig!

126 Projektorganisation 5 Børne- og Ungeudvalget Styregruppe Ulrik Andersen, centerchef (projektejer) Lars Peter Schou, direktør Gunnar Surland, leder af Inklusion Joan Straarup, leder, Tuen Bente Devantie, leder, Børnehusene Skørping Susanne Damsgaard, leder, dagplejen Torben Rune, leder Ø. Hornum Børneunivers Ellen Lysgaard, medarb.repr. daginstitutioner Hanna Larsen, medarb.repr. dagplejen Karen Nygaard, udviklingskonsulent (projektleder) Projektgruppe Ulrik Andersen, centerchef (projektejer) Peter Stærk Buksti, udviklingskonsulent Annette Søegaard, pædagogisk konsulent Mette Vested, kommunikationskonsulent Karen Nygaard, udviklingskonsulent (projektleder) Følgegruppe Mona Christensen, leder dagtilbud Finn Pilgaard, leder dagtilbud Anni Iversen, leder skoleområdet Bestyrelsesmedlemmer institutioner/dagpleje: Maria Skov, Rebild Syd Per Christiansen, Støvring Syd Christian Nicolajsen, Kronhjorten Hanne Vester Rasmussen, Kløvermarken Lotte Pedersen, Tuen Mette Nienhuis, Tumlehøj Claus Rytter Hedegaard, Støvring Nord Stig Bundgaard, Børnehusene Skørping Carsten Uhrenholt, Bakkehusene Stine Faber, Øster Hornum Børneunivers Louise Salomon, dagplejen Marianne Nielsen, dagplejen Mona Buhl Jensen, sektormed dagtilbud Kirsten B. Knudsen, sektormed dagtilbud Susanne Højgaard, BUPL Jytte Christensen, FOA Gitte Rubæk, skolelederforeningen Morten Kamstrup, DLF Pernille Oppelstrup, Dansk Handicapråd Lene B. Winther, Center Kultur og Fritid Peter Mikael Andreasen, Center Familie og Handicap Anne Schmidt Sejling, Sundhedsplejen Johnny Lorenzen, Landsbyrådet Birthe Nørholt, medarb.repr. dagpleje Louise Horsdal, medarb.repr. daginst.

127 Tre gennemgående aspekter Trivsel, inklusion og læring 6 Trivsel Børn der trives udvikler sig positivt med udgangspunkt i deres unikke muligheder og ressourcer. Trivsel i dagtilbud handler i al sin enkelhed om, at børn lever et sundt og velfungerende liv, hvor de indgår i gode og forpligtende relationer. Børn i dagtilbud har brug for at de voksne forældre og medarbejdere drager omsorg for deres fysiske og psykiske behov. Det er fx vigtigt, at fysisk aktivitet og sund kost indgår som en naturlig del af børnenes hverdag. Børnenes behov for læring og udvikling forudsætter motiverende og udviklende læringsmiljøer, der stimulerer lysten til at udforske og lære og til at være kreativ og bruge fantasi. En anden væsentlig forudsætning for børns trivsel er deres muligheder for at indgå i positivt forpligtende fællesskaber, hvor de oplever at være værdifulde for andre og lærer at respektere hinandens forskelligheder. Trivsel er et helhedsorienteret begreb, der samler de væsentligste elementer af indholdet i det gode børneliv præget af livsmod, livsglæde og følelsen af at kunne mestre livets mange forskellige situationer. Inklusion I det inkluderende dagtilbud er der plads til alle børn. Vi gør op med opdelingen i almen- og specialtilbud. Dagtilbuddet skal tilrettelægges med udgangspunkt i, at alle børn er forskellige. Vi vil sikre en differentieret pædagogik, og dermed får børn i udsatte situationer den hjælp og støtte, de har brug for. Inklusion er derfor en dynamisk proces, hvor dagtilbuddet hele tiden skal tilpasses børnene. Ansvaret for succesfuld inklusion placeres udelukkende i institutionsmiljøet og ikke hos individet selv. Inklusion handler altså om accept, respekt og lige muligheder. Det handler om at sikre, at alle bliver aktive deltagere i fællesskabet og i samfundet. I Rebild Kommune har vi et mål om at udvikle socialt ansvarlige og tolerante mennesker, der fordomsfrit kan begå sig i en verden, der bliver mere og mere globaliseret. Vi vil forebygge,at børn i udsatte positioner bliver marginaliseret tidligt i livet gennem henvisning til specialtilbud. Som samfund ønsker vi at nyttiggøre denne gruppes resurser og bidrag, så meget som overhovedet muligt, med udgangspunkt i og respekt for det enkelte barns behov for støtte og hjælp. Forskning viser, at inkluderende fællesskaber, hvor det enkelte barn oplever sig selv som en værdifuld deltager bidrager til at skabe rummelige og tolerante mennesker. Derfor vil vi et inkluderende børneliv i Rebild Kommune!

128 Tre gennemgående aspekter Trivsel, inklusion og læring 7 Læring Det er i barnets første år, at de grundlæggende kompetencer dannes og udvikles. Barnet tilegner sig grundlæggende kompetencer og viden, som både danner udgangspunkt for et godt børneliv her og nu og for det liv, der skal leves de kommende år. Læring foregår hele tiden i hjemmet, på gåturen, i småbørnsgruppen, dagplejen og børnehaven. Det er bl.a. i dagtilbuddet, at barnet lærer om sig selv og om, hvad der skal til, for at man bliver en del af fællesskaberne. Og det er her, barnet erfarer, hvad det selv har at bidrage med og bliver anerkendt for. Læring handler om dannelse, udvikling og forandring. Helt konkret drejer det sig for dagtilbudsbørn især om udvikling af: - Kognitive kompetencer, som fx sprog og logik - Sociale og personlige kompetencer, som fx koncentration, selvværd, vedholdenhed og omgængelighed Kompetencer kan mere tværgående beskrives som: Det barnet ved (viden), det barnet kan (færdigheder) og det barnet gør (mestring). Derudover er det vigtigt, at børn understøttes i og introduceres til andre kompetenceområder, herunder de øvrige læreplanstemaer natur, kultur og krop og bevægelse, ligesom det også fremgår af formålsbestemmelsen for dagtilbud, at børn skal have medbestemmelse, forståelse for demokrati og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber. Børn i udsatte positioner definition Begrebet børn i udsatte positioner anvendes i debatoplægget og er en betegnelse for børn med livsomstændigheder, som kræver særlig opmærksomhed og indsats i dagtilbud fx: børn med motoriske vanskeligheder, sent udviklede børn, børn med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne, børn med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder.

129 Pædagogisk faglighed Reflekteret pædagogisk praksis 8 Det vil vi! Skabe en reflekteret og vidensbaseret pædagogisk praksis med fokus på at fremme trivsel, inklusion og læring Kvalitet i den pædagogiske indsats vil sige en fagligt kvalificeret indsats med fokus på at udvikle børns intellektuelle, sociale og følelsesmæssige kompetencer. Udfordringer: At skabe en indsats, der hviler på pædagogisk viden At skabe et velorganiseret pædagogisk arbejde, der sikrer alle børns trivsel, udvikling og læring At skabe systematisk og målrettet indsats over for børn i udsatte positioner At implementere it som et værktøj til at understøtte pædagogiske mål og praksis Anbefalinger: Sørg for en klar pædagogisk retning, som alle bakker op om Overvej pædagogikkens mål og metoder Overvej hvordan der kan følges op Støt børnenes forskellige forudsætninger og resurser gennem et velgennemtænkt pædagogisk arbejde Sørg for at alle børn indgår i fællesskaberne Vær i stand til at genkende eksklusions faktorer, så disse kan minimeres og undgås Samtænk de fysiske faciliteter med pædagogikken Udarbejd en strategi for hvordan digitale medier kan implementeres som en del af den pædagogiske værktøjskasse og af dagtilbuddets læringsmiljøer

130 Pædagogisk faglighed Reflekteret pædagogisk praksis 9 På temamødet 6. marts skal vi debattere: Formål og målsætninger for trivsel, inklusion og læring i Fremtidens Dagtilbud. Formål og målsætninger for den pædagogiske faglighed og metode der har fokus på trivsel, inklusion og læring. Formål og målsætninger for en systematisk og målrettet indsats for børn i udsatte positioner.

131 Pædagogisk faglighed 10 Målrettet forældresamarbejde Det vil vi! Fremme et målrettet forældresamarbejde, der understøtter formål og målsætninger for trivsel, inklusion og læring Forældrene er de primære voksne og har hovedansvaret for børnenes trivsel. Børn har brug for, at deres forældre aktivt forholder sig til børnenes adfærd, udvikling og læring. En del af det pædagogiske arbejde handler om at sikre et velfungerende forældresamarbejde baseret på en anerkendende tilgang med fokus på resurser og potentialer. Udfordringer: Forældre og personale har forskellige opfattelser af, hvad dagtilbuddets opgave er Forældrene har forskellige perspektiver på og holdninger til digitale medier Forældrene har forskellig viden om og erfaringer med digitale medier Mange forældre deltager i forældrearrangementer kan vi få endnu flere med? Hovedparten af forældrearrangementerne har et socialt formål, mens et fåtal har et lærings- eller udviklingsmål Halvdelen af personalet tillægger det mindre betydning, om forældrearrangementerne underbygger netværk mellem forældrene Balancen mellem personalets rolle som understøttende og rollen som vejledende overfor forældre også i familier i særligt udsatte positioner

132 Pædagogisk faglighed 11 Målrettet forældresamarbejde Anbefalinger til ledere og pædagogisk personale: Afklar i samarbejde med forældrene, hvordan og hvornår forældrene individuelt og kollektivt inddrages, og hvad formålet er med forældresamarbejdet Gør det klart, hvad der er personalets rolle og opgaver, og hvad der er forældrenes Vejled forældrene i at understøtte barnets udvikling og læring Inviter forældrene til dialog om hvordan digitale medier kan bruges i pædagogikken for at fremme børnenes læring, udvikling, engagement og nysgerrighed Støt og vejled familier i udsatte positioner for at sikre, at barnet har og får et sammenhængende, trygt og udviklende børneliv Samarbejd på tværs af faggrupper, så alle fagpersoner samarbejder for barnets bedste Underret forvaltningen, hvis I er bekymret for, at et barns udvikling ikke kan håndteres af dagtilbuddet Anbefalinger til forældre: Understøt inklusion ved bl.a. at tale anerkendende til og om de andre børn, deres forældre og personalet og ved at lave legeaftaler, også gerne med børn, som normalt ikke kommer i hjemmet Understøt barnets læring fx ved at læse med børnene eller ved at tale om de temaer, der arbejdes med i dagtilbuddet

133 Pædagogisk faglighed Målrettet forældresamarbejde 12 På temamødet den 6. marts skal vi debattere: Formål og nye metoder for godt og udbytterigt forældresamarbejde Styrket forældresamarbejde i familier i særligt udsatte sociale positioner

134 Ny viden og bedre metoder Udvikling, innovation og systematik 13 Det vil vi! Skabe grobund for en eksperimenter ende innovativ kultur i dagtilbud Styrke og videreudvikle personalets kompetencer, så vi skaber forbindelse mellem forskning, udvikling og pædagogisk praksis Forskning og udviklingsarbejde bidrager løbende med ny viden inden for f.eks. læring, inklusion, barnets udvikling mv. Det er vigtigt at denne viden inspirerer ledelse og medarbejdere til løbende at arbejde med udvikling af den pædagogiske praksis gennem en innovativ og eksperimenterende kultur i dagtilbuddene. Den pædagogiske praksis i Rebild Kommune skal udvikle sig på grundlag af viden frem for vaner og traditioner. Derfor er der i dagligdagen behov for at danne rum for faglig refleksion over den pædagogiske praksis, for en systematisk tilgang til udviklingsarbejde. Forskningen skal bringes i spil gennem metodeudvikling, dokumentation og evaluering, mens ny viden og erfaringer forplanter sig ud i organisationen gennem videndeling. En stærk eksperimenterende innovativ kultur der bygger på ny viden forudsætter: At vi har stærke faglige fællesskaber, med et højt kompetenceniveau hos både medarbejdere og ledelse. At vi har mod og faglighed til løbende at udvikle vores pædagogiske metoder gennem ny viden og nye teknologier. At vi arbejder systematisk med målsætning, planlægning, dokumentation og evaluering af vores metoder og aktiviteter.

135 Ny viden og bedre metoder Udvikling, innovation og systematik 14 Udfordringer: Løbende innovation og udvikling af de pædagogiske metoder og tilrettelæggelse af den pædagogiske praksis i samarbejde mellem medarbejdere og ledere Løbende innovation og udvikling af lærings- og børnemiljøer - blandt andet med udgangspunkt i ny viden og digitale medier Systematisk og målrettet dokumentationsarbejde som bruges målrettet til at udvikle det pædagogiske arbejde Metoder til vidensindsamling og observation i den daglige praksis Implementering af digitale medier som et element i udviklingen af den pædagogiske praksis Systematisk tilegnelse og anvendelse af ny forskningsbaseret viden Anbefalinger: Sørg for internt at koordinere, målrette og sikre, at der er den tilstrækkelige opbakning, redskaber og kompetenceudvikling Sørg for, at det pædagogiske personale bliver undervist i målrettet og vidensbaseret pædagogik med fokus på trivsel, læring og inklusion Skab en stærk og innovativ evalueringskultur kendetegnet ved høj grad af refleksion over egen praksis Sørg for, at der er evalueringsfaglig ekspertise til rådighed som kan understøtte dagtilbuddenes systematiske evalueringsarbejde Brug professionel supervision og kollegial feedback til at udvikle personalets kompetencer Overvej hvordan læring i dagtilbud understøttet af it (digitale medier) skal hænge sammen med de pædagogiske formål og målsætninger

136 Ny viden og bedre metoder Udvikling, innovation og systematik 15 På temamødet den 6. marts skal vi debattere: Pejlemærker for udvikling af de pædagogiske metoder med fokus på en stærkere evalueringskultur Bedre og mere systematisk dokumentation i dagligdagens praksis og dermed en stærkere evalueringskultur Behovet for kompetenceudvikling i personalegruppen

137 Organisering og ledelse Tæt samarbejde mellem almen- og specialkompetencer 16 Det specialiserede område Det vil vi! Tæt samarbejde mellem almen- og specialkompetencer Helhedsorienteret og koordineret indsats for børn i udsatte positioner Centralt i Center Børn og Unge indgår et inklusionsteam, der råder over en lang række kompetencer og specialviden i form af støttepædagoger, psykologer, fysioterapeuter, tale/høre-konsulenter og læsevejledere. Samarbejdet mellem inklusionsteamet, dagtilbud og skoler er organiseret i tre distriktsteams. I løbet af de seneste år, har flere skoler i samarbejde med dagtilbud ansat personale med specialpædagogiske kompetencer decentralt. Der er to generelt accepterede principper for organisering af specialområdet fysisk integration (børn i udsatte positioner får den nødvendige støtte under samme tag som andre børn) og inkluderende miljø (inkludere børn i udsatte positioner som en del af børnegruppen i almentilbuddet). Begge principper væver almen- og specialtilbuddet tæt ind i hinanden. Samarbejde mellem dagtilbud og skole om børn i udsatte positioner Når dagtilbud eller skole har et barn der mistrives, kan det ofte være relevant at sætte fokus på hele familien i et helhedsorienteret perspektiv. Det forudsætter samarbejde mellem skole og dagtilbud om børn i udsatte positioner. Dette samarbejde er forankret lidt forskelligt fra distrikt til distrikt nogle steder deltager dagtilbud i kompetencecentermøder og andre steder starter samarbejdet først og fremmest på lederniveau. For medarbejderne i inklusionsteamet betyder det, at de skal kunne navigere og agere i mange forskellige samarbejdsmodeller.

138 Organisering og ledelse Tæt samarbejde mellem almen- og specialkompetencer 17 Der findes overordnet set tre hovedtyper af dagtilbud til børn i udsatte positioner: Særlige dagtilbud: I specialbørnehave eller i specialgruppeordning i tilknytning til et alment dagtilbud. Målrettet børn med betydelig og varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Gruppeordning i alment dagtilbud: Støtte som en integreret del af et alment dagtilbud. Målrettet grupper af børn med fx motoriske vanskeligheder, sent udviklede børn, børn med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne samt børn med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Enkeltintegration i alment dagtilbud: I praksis ofte i form af tilknyttet støttepædagog, ressourcepædagog og/eller pædagogiske vejledere. På det specialiserede område i Rebild Kommune anvendes enkeltintegration i alment dagtilbud. Pladser i særlige dagtilbud eller gruppeordning i alment dagtilbud købes efter behov uden for Rebild Kommune.

139 Organisering og ledelse Tæt samarbejde mellem almen- og specialkompetencer 18 Udfordringer Børn der kan og bør inkluderes i et almentilbud, skal have mulighed for det samtidig med, at der findes alternativer til børn med så alvorlig funktionsnedsættelse, at de skal have andre foranstaltninger, end de kan få i almenområdet. Medarbejdere, forældre og offentlighed kan tænke, at de inkluderende tilbud er en discountløsning eller udtryk for en besparelsesstrategi Ansættelser af specialiseret personale decentralt på områder, hvor kompetencen udbydes centralt fra Center Børn og Unge Almen- og specialområdet er sammenbragte børn med hver deres lovgivning, faglige tradition og ofte også forskellige børnesyn Anbefalinger Sæt systematisk inklusion på dagsordenen i det enkelte dagtilbud i samarbejde med skolen med fokus på relationer og muligheder i børns fællesskaber Inddrag medarbejderne i at udvikle metoder og pædagogisk praksis, der gør dagtilbud mere inkluderende Fordel og udnyt de samlede pædagogiske ressourcer på måder, der understøtter inklusion af flest mulige børn

140 Organisering og ledelse Tæt samarbejde mellem almen- og specialkompetencer 19 Anbefalinger fortsat Styrk indsatsen for tidlig opsporing i dagtilbud Visitationspraksis med et stærkt pædagogisk fokus på mulighederne for inklusion uanset om barnet har en diagnose eller ej Sikre at medarbejderne ved, hvor de kan indhente specialiseret viden Skab stærke formelle og uformelle kanaler for samarbejde og vidensdeling på tværs af almen- og specialkompetencer Giv adgang til en fagligt kvalificeret indsats for de børn, for hvem den rette pædagogiske løsning ikke er inklusion i almentilbud Opbyg en fælles platform af faglige værdier, normer, begreber og viden, som gør den tværfaglige indsats meningsfuld for alle de involverede parter Bedre dokumentation af sammenhængen mellem indsats og resultater i arbejdet med børn i udsatte positioner Kommunikér grundtankerne i den inkluderende tilgang til forældre og andre interessenter, så den ikke misforstås som en spareøvelse

141 Organisering og ledelse Tæt samarbejde mellem almen- og specialkompetencer 20 På temamødet den 6. marts skal vi debattere: Formål og målsætninger for samarbejdet mellem almen- og specialkompetencer med fokus på trivsel, inklusion og læring Metoder til øget kompetence- og vidensspredning mellem almen- og specialkompetencer

142 Organisering og ledelse Tværfagligt samarbejde om overgange 21 Det vil vi! Velfungerende overgange med fokus på trivsel, inklusion og læring Det tværfaglige samarbejde om overgange mellem dagpleje, børnehave og skole tilrettelægges lokalt og har derfor sin egen lokalt betingede karakter. Overgangen mellem dagpleje og børnehave Overgangen fra dagpleje til børnehave sker rullende i forbindelse med barnets 3 års fødselsdag. Samarbejdet tilrettelægges lokalt mellem dagplejerne og børnehaven(erne) i distriktet. I nogle distrikter bliver de 0-3 årige løbende introduceret til børnehaven ved at dagplejens legestue har til huse i børnehaven. I andre distrikter hvor dette ikke er muligt, tager den enkelte dagplejer jævnligt på besøg i børnehaven og på legepladsen, ligesom børnehaven kommer på besøg i dagplejens legestue. I samarbejdet om overgangen indgår ofte overleverings skemaer udarbejdet af dagplejer i samarbejde med forældre. Overgangen mellem børnehave og skole Samarbejdet er ofte struktureret i et årshjul med faste aktiviteter i perioden inden børnene starter i skole eller mini-sfo. I samarbejdet indgår elementer som møder på lederniveau, møder på medarbejderniveau, overleveringsskemaer, samtaler med forældre, sparring vedr. klassedannelse, og børnehavepædagoger der er med i SFO og skole de første måneder. I månederne op til skolestart indgår børnene i et forløb, der skal øge deres kendskab til skolen og forberede dem på overgangen. Samarbejdet om overgangen mellem dagtilbud og skole har været genstand for en del nytænkning og udvikling de senere år med det formål at øge fokus på tidlig indsats på børnenes specifikke udviklingsbehov forud for skolestart. Der eksperimenteres på mange felter fx kan nævnes motorikkørekort, særligt tilrettelagte forløb for kommende skolebørn, børneergoterapeut som bindeled i samarbejdet, børneunivers der giver helt nye uformelle samarbejdsmuligheder og rullende indskoling.

143 Organisering og ledelse Tværfagligt samarbejde om overgange 22 Udfordringer Samarbejde mellem faglige miljøer med hver deres fokus og faglige traditioner Overgangsprocessen som et møde mellem to kulturer og værdisæt behov for samarbejde og dialog om pædagogiske principper og metoder Forventningsafstemning i forhold til børnenes kompetencer, herunder it kompetencer Koordinering af indsatsen på alle relevante niveauer Forældresamarbejdet om overgangene Indsatsen for børn, der i en alder af 5 år ikke er skoleparate Anbefalinger Daginstitution, skole og SFO deltager både hver for sig og sammen i børns skolestart Lav en fælles pædagogisk planlægning af overgangene Inddrag dagplejere, pædagoger, børnehaveklasseledere, pædagogiske konsulenter og forældrene i beslutninger om rammer og målsætninger for, og indholdet i arbejdet Lav pædagogiske målsætninger for hvordan overgangene og samarbejdet ønskes organiseret og realiseret

144 Organisering og ledelse Tværfagligt samarbejde om overgange 23 På temamødet den 6. marts skal vi debattere: Formål og målsætninger for samarbejdet om overgange mellem dagpleje, børnehave og skole/ SFO Pædagogisk faglighed og metode inden for overgange mellem dagpleje, børnehave og skole/ SFO

145 Organisering og ledelse Strukturen på dagtilbudsområdet 24 Decentraliseret struktur Det vil vi! Fagligt og økonomisk bæredygtige dagtilbudsenheder Dagtilbuddenes geografiske placering i kommunen følger behovet for tilbud i de enkelte lokalsamfund vejet op imod behovet for dagtilbudsenheder, der er fagligt og økonomisk bæredygtige. Denne balance påvirkes løbende af en række faktorer. Det betyder, at der jævnligt er behov for at genoverveje de strukturelle forhold på området. En vifte af organiseringsmodeller Ledelsesstrukturen på dagtilbudsområdet er en blanding af fællesledelse med én kontraktholder, flere daglige ledere og flere huse, samdrevne institutioner, der ledes og drives sammen med lokale folkeskoler og selvstændige institutioner med én leder/ kontraktholder og et hus. Viften af forskellige lokale organiseringsmodeller afspejler lokale behov og kultur og er udtryk for ønsket om en udstrakt grad af lokal selvbestemmelse. Siden er der gennemført mindre strukturændringer på skoleområdet som led i arbejdet med Fremtidens Folkeskole i Rebild Kommune. Hellum Skole er ikke længere en folkeskole og skolerne i Blenstrup og Bælum samt i Haverslev og Ravnkilde er nu lagt sammen til hver én skole, et skoledistrikt og to adresser. 0-3 års området I løbet af er der etableret småbørnsgrupper i forbindelse med etablering af to nye integrerede daginstitutioner Kronhjorten i Støvring og Børnehuset 100-meter skoven i Skørping. Der er stor søgning til småbørnspladserne i de to institutioner. Der er således flere forældre, der ønsker småbørnsplads, end det er muligt at efterkomme. I samme periode er antallet af kommunale dagplejere blevet reduceret pga. faldende børnetal og samtidig er antallet af private dagplejere steget. Udviklingen sætter den kommunale dagpleje under pres.

146 Organisering og ledelse Strukturen på dagtilbudsområdet 25 Udfordringer Faldende børnetal vil skabe øget udgiftspres på dagtilbudsområdet Stigende krav til kvalitet af det pædagogiske indhold stiller høje faglige, økonomiske og ledelsesmæssige krav på dagtilbudsområdet At skabe mulighed i dagligdagen for at arbejde med pædagogisk udvikling og kvalitet At skabe økonomisk og faglig bæredygtighed i selvstændige institutioner Behov for strukturtilpasninger på dagtilbudsområdet efter de seneste strukturtilpasninger på skoleområdet Søgningen til småbørnsgrupperne overstiger den nuværende kapacitet Antallet af private dagplejere er steget i takt med at antallet af kommunale dagplejere er reduceret Behov for stillingtagen til struktur og indhold i tilbuddet på 0-3 års området Anbefalinger: Skab løbende dialog om rammerne for den pædagogiske praksis, herunder om fælles retningslinjer vs. individuelle tilgange i den pædagogiske praksis lokalt Tænk strategisk og sæt mål for at børnene lærer mest muligt og ikke ekskluderes fra fællesskabet Organisér det samlede arbejde på dagtilbudsområdet, så de inkluderende tilbud både er de fagligt bedste og de økonomisk mest fordelagtige Indret den økonomiske styring af almen- og specialområdet, så fordeling af resurser tager udgangspunkt i barnet og har fokus på forebyggelse

147 Organisering og ledelse Strukturen på dagtilbudsområdet 26 På temamødet den 6. marts skal vi debattere: Organisering af den forebyggende indsats centralisering versus decentralisering Behovet for strukturtilpasninger på dagtilbudsområdet set i lyset af strukturen på skoleområdet og forventningerne om faldende børnetal hvilke scenarier skal undersøges yderligere? Organisering af dagplejen nuværende centraliseret model versus en mere decentral organisering (distriktsopdelt dagpleje) Balancen mellem kommunal dagpleje, privat dagpleje og småbørnsgrupper Principper ved nybyggeri på dagtilbudsområdet balancen mellem integrerede dagtilbud for de 0-6årige versus børnehave og dagpleje

148 Litteraturliste 27 Pejlemærker for fremtidens pædagogisk-psykologiske rådgivning, KL og Implement, 2013 Billeder: side 1, 3, 8, 11, 18, 19 og 25 fra modelfotos. Leg og læring i dagtilbud understøttet af it, Fælles produkt fra et netværk af kommuner, KL, 2012 Fremtidens Dagtilbud (tre rapporter Pejlemærker, Baggrundsrapport, Inklusion og læring i praksis), Taskforce for Fremtidens Dagtilbud, Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012 Ledelsesmodeller i Dagtilbud, Væksthus for ledelse, 2011 Samordnet ledelse af dagtilbud? Kommunernes organisering af indsatsen for børn med særlige behov, Væksthus for ledelse, 2011 Tidlig indsats gør en forskel, KL og Bikubenfonden, 2012 Det gode børneliv, KL, 2012 Overgangen fra børnehave til skole, BUPL, DLF og Børnehaveklasseforeningen, 2005

149 Fremtidens Dagtilbud 5 temaer til drøftelse Ved drøftelsen af Fremtidens Dagtilbud på visionsseminaret vil der være et fælles oplæg og derefter drøftelser fordelt under fem forskellige temaer. På dagen skal du kun deltage i et af temaerne overvej derfor på forhånd hvilket af de fem temaer du ønsker at deltage i. Tema 1: Inklusion i fremtidens dagtilbud Diskutér nedenstående overordnede formålsbeskrivelse. o Er formålsbeskrivelsen dækkende for det vi vil opnå i forhold til inklusion i dagtilbud? o Hvad mangler i beskrivelsen? o Er ambitionsniveauet passende? Udpeg pointer der bør fastholdes i formålsbeskrivelsen og ændringer der bør indskrives. Formål Inkluderende dagtilbud styrker trivsel og læring hos alle børn og er med til at understøtte et ressourcesyn på den enkelte. Derfor er der fokus på at skabe inkluderende udviklingsmiljøer, der tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og udviklingen af stærke fællesskaber. Det skal resultere i at flere børn får deres læring og udvikling i det nære fællesskab. Målsætninger Medarbejdere og forældre tager ansvar for at skabe gode relationer mellem børn og meningsfuld kontakt med børn som grundlag for et inkluderende udviklingsmiljø Medarbejdere og forældre har fokus på børns behov for at være en del af fællesskabet, og understøtter det enkelte barns muligheder for og succes med at blive en del af fællesskabet Samarbejdet mellem medarbejdere, børn og forældre tager altid udgangspunkt i en anerkendelse af barnets følelser og behov og med fokus på barnets ressourcer og potentialer Side 1 af 3

150 Tema 2: Læring i dagtilbud Diskutér nedenstående overordnede formålsbeskrivelse. o Er formålsbeskrivelsen dækkende for det vi vil opnå i forhold til læring i dagtilbud? o Hvad mangler i beskrivelsen? o Er ambitionsniveauet passende? Udpeg pointer der bør fastholdes i formålsbeskrivelsen og ændringer der bør indskrives. Formål Alle børn har ret til optimale lærings- og udviklingsvilkår som forudsætning for et godt børneliv her og nu og for at skabe livsduelige og fagligt dygtige børn og unge. Derigennem udbygges børnenes mulighed for at skabe værdi til gavn for den enkelte og for de fællesskaber, de indgår i under deres opvækst og uddannelse og senere, på arbejdsmarkedet og i deres civile liv. Vi vil være ambitiøse, sætte krævende mål og bruge dem. Alle børn skal mødes med udfordringer, så de bliver så dygtige, de kan uanset social baggrund. Målsætninger Børnene udvikler kompetencer inden for sprog og logik Børnene udvikler sociale og personlige kompetencer som fx koncentration, selvværd, vedholdenhed og omgængelighed Børnene udvikler kompetencer inden for natur, kultur samt krop og bevægelse Børnene gives medbestemmelse, forståelse for demokrati og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber Det enkelte barns udvikling inden for ovenstående læringsområder følges og udfordres løbende i et samarbejde mellem medarbejdere, barn og forældre

151 Tema 3: Trivsel i dagtilbud Diskutér nedenstående overordnede formålsbeskrivelse. o Er formålsbeskrivelsen dækkende for det vi vil opnå i forhold til trivsel i dagtilbud? o Hvad mangler i beskrivelsen? o Er ambitionsniveauet passende? Udpeg pointer der bør fastholdes i formålsbeskrivelsen og ændringer der bør indskrives. Formål Børn der trives udvikler sig i en positiv retning med udgangspunkt i deres individuelle unikke muligheder og ressourcer. Trivsel i dagtilbud handler om, at børn lever et sundt og velfungerende liv i udviklende læringsmiljøer, hvor de indgår i gode og forpligtende relationer. Trivsel er forudsætningen for et godt børneliv præget af livsmod, livsglæde og følelsen af at kunne mestre livets mange forskellige situationer. Målsætninger Barnets trivsel er et forældreansvar og dagtilbud påtager sig et medansvar Børnenes lyst til at udforske og lære og til at bruge fantasi og kreativitet stimuleres Børnenes lyst til bevægelse, fysisk udfoldelse og leg styrkes Forældre og medarbejdere drager omsorg for børns trivsel Det enkelte barns trivsel følges og udfordres løbende i et samarbejde mellem medarbejdere, barn og forældre Sund kost indgår som en naturlig del af børnenes hverdag

152 Tema 4: Balancen mellem kommunal dagpleje, privat dagpleje og småbørnsgrupper Tag udgangspunkt nedenstående SWOT-analyse for den nuværende situation, hvor vi har følgende procentvis fordeling mellem kommunal dagpleje (67 %), privat dagpleje (20 %), kommunal småbørnsgruppe (8 %) og privat småbørnsgruppe (5 %). Drøft jeres idéer og holdninger til SWOT-analysen. Udarbejd en planche med jeres forslag til en SWOT-analyse. Hvordan vurderer I argumenterne og hvilke overvejelser og hvilke anbefalinger giver jeres drøftelser anledning til? SWOT-analyse nuværende situation Fordelingen af 0-3-årige på forskellige typer af dagtilbud (2012): Kommunal dagpleje: 67 % Privat dagpleje: 20 % Kommunale småbørnsgrupper: 8 % Private småbørnsgrupper: 5 % Styrker - Mange valgmuligheder for borgerne - Gode muligheder for valg af ønsket dagplejer Muligheder Svagheder - Kommunale dagpleje under økonomisk pres pga. vigende børnegrundlag - Kommunale dagpleje under pres i tyndest befolkede lokalområder - Ringere mulighed for politisk styring af 0-3 års området Trusler - Manglende samarbejde og koordinering på tværs af kommunale og private tilbud vedr. pædagogisk indhold - Ulige muligheder og tilbud geografisk fordelt i kommunen

153 Tema 5: Organiseringen af dagplejen Nuværende centraliseret model versus decentralisering (distriktsopdelt dagpleje) Tag udgangspunkt i de nedenstående udkast til SWOT-analyser for dels en centraliseret og dels en decentraliseret model for organiseringen af dagplejen. Drøft jeres ideer og holdninger til SWOT-analyserne. Udarbejd en planche med jeres forslag til en SWOT-analyse. Hvordan vurderer I argumenterne henholdsvis en decentral og en central organiseret dagpleje? SWOT-analyse centraliseret model for dagplejen Nuværende model hvor dagplejen er ét samlet kontraktområde med én leder. Styrker - Fagligt miljø for dagplejere - Fagligt miljø for dagplejepædagoger - Lave administrationsomkostninger Muligheder Svagheder - Snitflade mellem dagplejere og børnehaver - Ubalance i ledelseskraft mellem dagpleje og børnehaver er en udfordring i det distriktsbaserede samarbejde - To kulturer og faglige miljøer som er svagt integrerede Trusler SWOT-analyse decentraliseret model for dagplejen Hver børnehaveleder har ledelsesmæssigt ansvar for x dagplejere. Børnehaven er rammen om dagplejens legestue. Styrker - Fælles ledelse af 0-6 års området - Fælles koordinering af pædagogisk indsats - Styrket samarbejde om overgangen mellem dagpleje og børnehave Muligheder - Øget integrering af to kulturer og faglige miljøer - Et mere samlet og koordineret 0-6 års tilbud i det enkelte distrikt Svagheder - Koordinering på tværs af distriktsgrænser - Øgede administrationsomkostninger Trusler - Manglende tillid blandt dagplejere til modellen. - Svagere ledelsesmæssig opmærksomhed og opbakning hos dagplejeren.

154 Rebild Kommune Fremtidens ældreservice Dagsorden/Kø: Referat Udvalg: Mødetid: :00:00 Sagsnr: 11/15796 Sagsansvarlig: Rwsx06 Åben/Lukket: Åben Åben sag Journalkode: Status: Område: Sagen afgøres i: Fraværende: Afbud: Kommunal virksomhed i almindelighed Politik/målsætning - P22 Byrådet Dagsorden data: Indkaldelsesdato: Fredag den Kl. 13:34 Mødedato: :00 Mødetidspunkt: 17:00-20:00 Mødested: Deltagere: Bemærkninger: Fraværende: Afbud: Fastlagte møder: Init(ref): Tilgang: Byrådssalen, Nørager Rådhus Anny Winther, Mogens Schou Andersen, Henrik Christensen, Morten Lem, Gert Fischer, Ole Frederiksen, Klaus Anker Hansen, Gert Jensen, Søren Konnerup, Bertil Mortensen, Leif Nielsen, Anders Norup, Leon Sebbelin, Lene Schmidt Aalestrup, Helle Astrup, Søren Søe-Larsen, Thøger Elmelund Kristensen, Annette Søegaard, Per Vilsbøll, Morten V. Nielsen, Mikkel Hoffmann Andersen, Thomas Simoni Thomsen, Axel Rene Aubertin, Rikke Karlsson, Birgitte Juel Nielsen Randi Gregersen - Rwsx06 Mødedeltagernes Underskrift

155 Rebild Kommune Anny Winther Mogens Schou Andersen Henrik Christensen Morten Lem Gert Fischer Ole Frederiksen Klaus Anker Hansen Gert Jensen Søren Konnerup Bertil Mortensen Leif Nielsen Anders Norup Leon Sebbelin Lene Schmidt Aalestrup Helle Astrup Søren Søe-Larsen Thøger Elmelund Kristensen

156 Rebild Kommune Annette Søegaard Per Vilsbøll Morten V. Nielsen Mikkel Hoffmann Andersen Thomas Simoni Thomsen Axel Rene Aubertin Rikke Karlsson Birgitte Juel Nielsen Sagsfremstilling Byrådet drøftede fremtidens ældreservice på visionsseminar den 8. marts Byrådet blev i den forbindelse præsenteret for udkast til kommissorium til Projekt "Fremtidens Ældreservice i Rebild Kommune" og arbejdede i grupper videre med blandt andet tanken om friplejehjem, understøttelse af frivillighedsområdet samt implementering af velfærdsteknologi på brugersiden. Der var opbakning til kommissoriet for "Fremtidens Ældreservice i Rebild Kommune" og den proces, der var skitseret i kommissoriet. Økonomiudvalget har efterfølgende på møde den 21. marts 2012 tilkendegivet, at forvaltningen skulle arbejde videre med kommissoriet mhp. en forelæggelse for Sundhedsudvalget på møde i april måned Der foreligger nu et revideret udkast til kommissorium, som i forhold til det tidligere udkast er uddybet vedr. rehabliliteringsindsatsen. Kommissoriet er desuden blevet opdelt i henholdsvis en personale- og en brugerdel. Denne opdeling har til formål at medføre hurtige resultater vedr. personaledelen mens der samtidig kalkuleres med den nødvendige tid til at sikre en grundig brugerinddragelse. Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser Der er ingen umiddelbare økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser. Udgifter forbundet med projektets gennemførelse vil kunne holdes inden for budgettets rammer for Center Pleje og Omsorg i Indstilling

157 Rebild Kommune Forvaltningen indstiller: At kommissoriet for "Fremtidens ældreservice i Rebild Kommune" sendes i høring med høringsfrist til 23. april Bilag Beslutning i Sundhedsudvalget den Indstillingen indstilles godkendt. Høringsfristen fastsættes til 31. maj Beslutning i Økonomiudvalget den Indstilles godkendt. Beslutning i Byrådet den Sagen udsættes med henvisning til den ledelsesmæssige situation. Beslutning Bilag: Åben Kommissorium_fremtidens ældreservice_ SU Åben Bilag 1_Målhierarki - SU Åben Bilag 2_Milepæle og tidsplan - SU

158 Kommissorium Projektets navn Fremtidens ældreservice i Rebild Kommune Projektleder Sagsnr. Revisions dato 28. marts 2012 Baggrund De grundlæggende udfordringer inden for ældreområdet handler om demografi både i relation til antallet af ældre og i relation til antallet af medarbejdere. Antallet af ældre vokser kraftigt i de kommende 10 år ca. 32% for de årige og ca. 20% for ældre på 80 og derover. I samme periode forventes op til 40 % af de nuværende medarbejdere at forlade arbejdsmarkedet på efterløn eller pension. Det bliver en udfordring at skaffe de nødvendige hænder på et arbejdsmarked, hvor de nye årgange er små og hvor social- og sundhedsområdet ikke står øverst på de unges ønskeseddel over jobmuligheder. Hvis der skal frigøres ressourcer til flere ældre og handicappede, kan vi ikke fortsætte som hidtil. Der er brug for nytænkning og prioriteringer. Oven i de demografisk betingede udfordringer er ældreområdet præget af en række øvrige udviklingstendenser: Opgaveflytning Kommunerne løser i stigende grad nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver. Hurtigere udskrivninger og markant omlægning fra stationær til ambulant behandling på sygehusene betyder, at kommunerne i større og større omfang løser sundhedsopgaver. Der er behov for en optimering af den akutte indsats Der er behov for at kompetenceudvikle medarbejderne, så de klædes på til at varetage de nye opgaver. Demensområdet Antallet af borgere med demenssygdomme er i betydelig vækst og andelen af borgere med særlige behov i relation til deres demenssygdom stiger. Store plejefaglige udfordringer, når det gælder demensformer, hvor symptomerne kan have karakter af voldsom og aggressiv adfærd. Behov for ny viden og kompetenceudvikling af medarbejderne. Ældre- og handicapboliger Faldende efterspørgsel efter plejeboliger på ældrecentrene, hvilket resulterer i ledige boliger og deraf følgende kommunal udgift til dækning af tabte lejeindtægter. Flere ældre ønsker at blive boende i egen bolig på trods af funktionstab og behov for omfattende pleje. Utidssvarende boliger til handicappede i nuværende botilbud. Men der er heldigvis også forhold som medvirker til et mindsket behov for pleje og omsorg hos den kommende ældrebefolkning. De ældre forventes fremover at have flere ressourcer end tidligere generationer. De er mere velhavende og har et bedre helbred hvilket løsningerne skal afspejle. Der vil altid være borgere, 1

159 som har brug for passiv og kompenserende hjælp. Men det er vigtigt at have fokus på de ældres ressourcer, også når de har brug for hjælp.det skal være en af ledestjerne i indsatsen. Langt de fleste ældre vil fremover være kendetegnet ved, at de kan bevare den fysiske funktionsevne højt op i alderen. Samtidig ved vi, at det, som ældre borgere ønsker mest af alt, er et sundt og aktivt seniorliv. De ønsker at tage ansvar for eget liv og klare sig uden hjælp. Fremtidens ældreservice bør derfor i højere grad end i dag støtte borgerne i disse ønsker. Træning og rehabilitering skal være en ledestjerne i indsatsen et område som Pleje og Omsorg samt Sundhed har arbejdet indgående med de seneste år. Der er formuleret følgende vision for det videre arbejde med bæredygtig rehabilitering i Rebild Kommune: En attraktiv medarbejder på en attraktiv arbejdsplads med borgeren i centrum At skabe den attraktive konstruktivt udfordrende medarbejder på den attraktive arbejdsplads, er det vi stræber efter. I takt med at der skabes nye teknologier, viden og opfattelser i samfundet, er vi også nødt til at fastholde den innovative og undersøgende form for at kunne levere ydelser med høj kvalitet. En fremadrettet udvikling, med fokus på kvalitet i hverdagen, vil således hvile på følgende fundament: Lederudvikling: Fortsat fokus på at styrke kompetencer og ressourcer, der styrker uddelegering af ansvar og kompetencer for den enkelte opgave. Medarbejderudvikling: Teknologi: Metode: Fastholde træning og udvikling af de kompetencer, der sætter hver enkelt medarbejder i stand til at påtage sig ansvar for de kommende opgaver med at styrke rehabiliteringsindsatsen. Videreudvikle den brugerdrevne tilgang til, hvad borgerne ser som muligheder i forhold til hjælpemidler, og hvordan de selv kan gøre brug af disse samt teknologier der kan afhjælpe medarbejderopgaver i hverdagen. Være åbne overfor nye metoder, og se muligheder i forskellige kendte metoder som fx Marte Meo eller Eden Alternative. Der er således fortsat behov for at flytte fokus fra passiv kompenserende hjælp til øget og målrettet træning og hverdagsrehabilitering. Indsatsen er både rettet mod borgere, som første gang henvender sig for at søge om hjælp og borgere, der allerede modtager lettere praktisk og personlig pleje. Resultaterne af mere træning og rehabilitering viser, at borgerne hurtigt kan genvinde tabte funktioner og at borgerne er meget tilfredse med igen at kunne klare sig selv uden hjælp. Samtidig udvikles der velfærdsteknologi og hjælpemidler, som kan understøtte, at borgerne i højere grad kan klare sig selv. Et andet aktuelt indsatsområde, der arbejdes med, er etablering af et korttidsafsnit på Mastruplund i forbindelse med en større ombygning og renovering af dette ældrecenter. Korttidsafsnittet skal bidrage til at forebygge sygehusindlæggelser samt lette og kvalitetssikre overgangen mellem indlæggelse og eget hjem. Endelig er der hele frivilligområdet, hvor der fortsat ligger udviklingsmuligheder, der positivt vil kunne bidrage til øget livskvalitet for både ældre, handicappede og frivillige. Her er et område som ønskes udviklet yderligere. 2

160 Formål Formålet med projektet er at skabe en fagligt og økonomisk bæredygtig ældreservice, som fortsat kan danne ramme om et liv med livskvalitet og fokus på det gode i livet for ældre og handicappede medborgere, hvor træning og hverdagsrehabilitering får stadig større vægt. Det er en del af formålet med projektet at arbejde med den bedst mulige ressourceanvendelse i samspillet mellem de mange aktører og strukturer på området: de menneskelige ressourcer de ældres, de handicappedes, medarbejdernes og de frivilliges ressourcer, de teknologiske ressourcer gøre brug af nye teknologiske muligheder, de fysiske ressourcer bygninger, udearealer, hjælpemidler mv. de organisatoriske og styringsmæssige ressourcer. Delformål For de ældre og handicappede borgere er det et delformål at: indsatsen over for den ældre medicinske patient styrkes, indsatsen over for den ældre demente borger udvikles. For medarbejdere på social- og sundhedsområdet er det et delformål at: skabe bedre trivsel og arbejdsmiljø, mindske sygefravær og øge arbejdstiden, udvikle kompetencer og arbejdstilrettelæggelse. For de frivillige er det et delformål at: styrke og udvikle samarbejdet med henblik på øget livskvalitet for ældre, handicappede og frivillige borgere. For de nye teknologiske muligheder er det et delformål at afklare følgende potentialer: ældre får mulighed for at blive mere selvhjulpne samtidig med at ressourceforbruget til pleje og omsorg mindskes, medarbejderne får mulighed for mere effektiv arbejdstilrettelæggelse samtidig med at ressourceforbruget på administration og dokumentation mindskes. De eksisterende fysiske ressourcer undersøges og vurderes med det formål at afklare følgende potentialer: invitere nye brugergrupper indenfor på de nuværende ældrecentre fx handicappede borgere, muligheder for tidssvarende bolig- og servicetilbud til handicappede ældrecentrene som lokalområdets medborgerhus hvor ældre hjælper ældre øget interaktion med lokalsamfundet (skal ældrecentrene have nyt navn?) idéer, forslag og ønsker til indholdet af korttidsafsnittet på Mastruplund serviceniveau, normering og drift De eksisterende organisatoriske og styringsmæssige løsninger undersøges og vurderes med det delformål at afklare følgende: interessen for at lave forsøg med friplejehjem eller lignende potentialet i optimeringer inden for kontraktstruktur, visitation og økonomistyring muligheden for at anvende udfordringsretten i forhold til etablering af visitationsfrie zoner. Resultatmål Projektet har følgende tre væsentlige resultatmål: 1. Udarbejde en strategi for fremtidens ældreservice i Rebild Kommune inden for følgende tre indsatsområder: 3

161 Mødet med borgeren Personale og HR Struktur og organisering. 1. Udarbejde handlingsplaner for de enkelte indsatsområder, for hvert enkelt ældredistrikt og for det samlede område. 2. Offentlig debat om en politisk vedtaget strategi- og handlingsplan for fremtidens ældreservice i Rebild Kommune. I bilag 1 er redegjort for projektets målhierarki, der danner grundlag for strukturering af arbejdet samt strategi- og handlingsplanen. Strategi- og handlingsplanen skal som minimum indeholde følgende: Beskrivelse af de udfordringer der skal mødes indenfor fremtidens ældreservice, Beskrivelse af værdier og principper, der skal kendetegne indsatsen inden for ældreservice, Konkretisering af muligheder og udfordringer inden for de tre indsatsområder for de kommende års udviklingsindsats baseret på de ovenfor beskrevne formål og delformål, Målsætninger for fremtidens ældreservice inden for de tre indsatsområder, Handlingsplaner for de tre indsatsområder og for hvert enkelt ældredistrikt. I regi af Sundhedsudvalget samt projektorganisationen (styregruppe, følgegruppe og projektgruppe) udarbejdes et foreløbigt oplæg til strategi for fremtidens ældreservice, som indeholder beskrivelse af udfordringer, muligheder, værdier og principper indenfor de tre indsatsområder. Det foreløbige oplæg til strategi udgør rammen for dialog og processer i to spor: 1. Personale og HR samt struktur og organisering 2. Mødet med borgeren Dialog og proces for det første spor sker dels med inddragelse af repræsentanter for ledere og medarbejdere inden for Pleje og Omsorg samt Sundhed og dels med inddragelse af relevante medarbejdere i administrationen. For det andet spor tilrettelægges lokalt forankrede dialoger og processer, som gennemføres i alle ældredistrikter. Deltagere i de lokale processer vil optimalt set være alle med interesse i området - fx brugere, pårørende, medarbejdere, ledere, frivillige, praktiserende læger og sygehusvæsnet mv. Processerne vil blive tilrettelagt med udgangspunkt i strategiens indsatsområder og målsætninger, og gennemføres via en inddragende metode, hvor det er deltagerne, der aktivt skaber indholdet i handlingsplanen. Den færdige strategi med handlingsplaner vedtages politisk og offentliggøres derefter i 5 uger med henblik på offentlig debat. Der arrangeres borgermøde i forbindelse med offentlighedsperioden. Rammer for projektet Den gældende økonomiske ramme for ældreservice udgør den økonomiske ramme for fremtidens ældreservice i Rebild Kommune. Udarbejdelse af strategien skal derudover ske inden for følgende rammer: Demenspolitikken Frivilligpolitikken Mad- og måltidspolitikken for ældrecentrene Sundhedspolitikken Kvalitetsstandarder på området 4

162 Den fremtidige indsats skal bygge videre på de erfaringer Rebild Kommune har gjort sig med en rehabiliterende indsats overfor ældre med henblik på en fortsat udvikling heraf, jf. beskrivelsen under afsnittet Baggrund. Arbejdet inspireres af Ældrekommissionens 43 anbefalinger til, hvordan man kan styrke ældre plejehjemsbeboeres livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem samt KL s ældrepolitiske udspil fra Organisering og bemanding Styregruppe: Flemming Hansen, direktør (projektejer) Henrik Christensen, formand for sundhedsudvalget En yderligere repræsentant fra sundhedsudvalget Ingelise Hornshøj, centerchef pleje og omsorg Anne Marie Holm, centerchef sundhed Repræsentanter for ledergruppen Pleje og Omsorg og Sunehed. Medarbejderrepræsentanter Projektleder Følgegruppe - repræsentant(er) fra: Lederne af ældrecentrene Medarbejderne på ældrecentrene/ faglige organisationer Ledelsen i center sundhed Medarbejderne i center sundhed/ faglige organisationer Visitationen Ældrerådet Handicaprådet Frivilligrådet Landsbyrådet Andre frivillige enheder og organisationer Projektgruppe: Projektleder Medarbejdere der har faglig indsigt i relevante områder - fx revalidering, pleje og omsorg, visitation, samarbejde med frivillige, mv. En kommunikationsmedarbejder fra center sektretariat. Styregruppens rolle er at sikre de nødvendige ressourcer til projektet samt træffe nødvendige beslutninger for at sikre projektets fremdrift og retning. Styregruppen bidrager endvidere med koordinering og forankring på tværs i organisationen. Projektejeren er formand for styregruppen og fungerer som projektlederens primære sparringspartner, hvad angår beslutninger i dagligdagen, som kræver hurtigt svar. Følgegruppen er platform for dialog med en række væsentlige interessenter, der kan bidrage med viden om faglighed, ældre og handicappedes vilkår, behov og muligheder og om lokale forhold, som har betydning for projektets gennemførelse og succes. Følgegruppen har ikke kompetence til at træffe beslutninger om projektet, men har alene rådgivende funktion i forhold til styregruppen. På følgegruppemøderne vil foreløbige arbejdsdokumenter blive drøftet med henblik på deltagernes tilkendegivelser om indhold og fremgangsmåde. Derudover vil følgegruppen blive aktivt inddraget i en proces sammen med Sundhedsudvalget og styregruppen med det formål at skabe indholdet i det foreløbige oplæg til strategi for ældreservice. 5

163 Projektlederen har ansvaret for at levere det, der er aftalt i projektgrundlaget. Det er således projektlederen, der står for den daglige drift af projektet og har ansvaret for, at arbejdet i projektet udføres. Arbejdet udføres via projektgruppen, som i øvrigt er bemandet med projektgruppedeltagere, der udfører arbejdet i projektet. Projektgruppedeltagerne er således velkvalificerede i forhold til projektets faglige indhold. Aktiviteter Projektforberedelse Drøfte udkast til kommissorium på byrådets visionsseminar 8. marts Udarbejde kommissorium Politisk vedtagelse af kommissorium Etablere endelig projektorganisation og planlægge møderække Udarbejde kommunikationsstrategi herunder etablere en side om projektet på Foreløbig oplæg til strategi Litteraturanalyse og statistisk belysning af forhold inden for ældre- og handicapområdet. Planlægge, forberede og gennemføre heldags visionsseminar med sundhedsudvalg, styreog følgegruppe Planlægge, forberede og gennemføre temamøde med byrådet Udarbejde oplæg til strategi med beskrivelse af baggrund, udfordringer, indsatsområder og målsætninger Politisk behandling af oplæg til strategi i SU, ØK og BY Proces og handleplaner for personale og HR samt struktur og organisering Planlægge, forberede og gennemføre heldags kreativt værksted for udvikling af idéer til handlingsplaner for de to indsatsområder Udarbejde handleplaner for de to indsatsområder Lokalt forankrede processer og handleplaner Planlægge, forberede og gennemføre heldags kreative værksteder for udvikling af idéer til lokale handlingsplaner for hvert enkelt ældredistrikt Udarbejde handleplaner for hvert enkelt ældredistrikt og præsentere udkast hertil for lokalmed samt deltagerne i de kreative værksteder Samlet udkast til strategi Færdiggøre samlet udkast til strategi- og handlingsplan Politisk behandling af udkast til strategi- og handlingsplan Offentlig debat om strategi- og handlingsplan på et borgermøde. Politisk vedtagelse af endelig udgave af strategi Tilretning af udkast til strategi- og handlingsplan Endelig politisk vedtagelse af strategi- og handlingsplan Evaluering Projektet evalueres, jf. beskrivelsen heraf nedenfor Andre løbende aktiviteter i projektet: Forberedelse, afvikling og opfølgning på styregruppemøder, følgegruppemøder og projektgruppemøder Kommunikationsaktiviteter pressemeddelelser, upload på hjemmeside mv. Uforudsete arbejdsopgaver 6

164 Milepæle og tidsplan Forventet projektstart marts Forventet projektafslutning maj Jævnfør i øvrigt bilag 2. Forventet ressourceforbrug og finansiering Der er mange deltagere i projektet. Herunder er et foreløbigt bud på det forventede tidsforbrug for forskellige deltagergrupper. Byrådet Sundhedsudvalget Styregruppe Følgegruppe Projektgruppe Lokale arbejdsgrupper Temamøde (maks ½ dag) Minimum tre gange politisk behandling 2 timers borgermøde + evt. ad hoc deltagelse i de lokale udviklingsmøder i ældredistrikterne. En hel dag til visionsseminar Løbende politisk behandling af sagen 2 timers borgermøde 1 times styregruppemøde 1 gang hver måned forud for SU-møder + mødeforberedelse En hel dag til visionsseminar 2 timers borgermøde En hel dag til visionsseminar 2-4 følgegruppemøder af max 2 timers varighed + mødeforberedelse 2 timers borgermøde 1½ times projektgruppemøder hver 14. dag i projektperioden + mødeforberedelse Gennemsnitligt 2 timer pr. uge til projektaktiviteter herudover 2 timers borgermøde En hel dag til kreativt værksted 1 arbejdsmøde af max 2 timers varighed + mødeforberedelse 2 timers borgermøde Kommunikation af projektet Projektgruppen udarbejder og implementerer en kommunikationsplan der fx omfatter følgende elementer: Et site på hjemmesiden, hvor der løbende informeres om arbejdet undervejs i processen Pressemeddelelser Lokale dialog- og udviklingsforløb Offentligt borgermøde Evaluering Efter projektets afslutning gennemføres en evaluering af arbejdet og processen i styregruppen og projektgruppen. Evalueringen planlægges og gennemføres af HR og Projekt. Bilag Bilag 1: Målhierarki Bilag 2: Milepæle og tidsplan. 7

165 Bilag 1: Målhierarki Projektets navn Fremtidens ældreservice i Rebild Kommune Revisions dato 28. marts 2012 FORMÅL Faglig og økonomisk bæredygtig ældreservice med fokus på livskvalitet og det gode i livet for ældre og handicappede, hvor træning og hverdagsrehablilitering får stadig større vægt INDSATSOMRÅDER Personale og HR Mødet med borgeren Struktur og organisering DELMÅL Skabe bedre trivsel og arbejdsmiljø for medarbejderne Styrke og udvikle samarbejdet mellem ældrecentrene og de frivillige Styrke indsatsen overfor ældre medicinske patienter Tidssvarende bolig- og servicetilbud til handicappede Undersøge mulighederne for at lave forsøg med friplejehjem Mindsket sygefravær Øget arbejdstid Kompetenceudvikling Forbedret arbejdstilrettelæggelse Undersøge mulighederne for ældrecentrene som lokalområdets medborgerhus hvor ældre hjælper ældre Styrke indsatsen overfor ældre demente borgere Undersøge de teknologiske muligheder for at ældre bliver mere selvhjulpne Undersøge mulighederne for at invitere nye brugergrupper indenfor på de nuværende ældrecentre Indholdet af korttidsafsnittet på Mastruplund Undersøge potentialet i at optimere kontraktstruktur, visitation og økonomistyring

166 Bilag 2: Fremtidens senior- og handicapservice Milepæle og tidsplan 30. marts mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun Fase 1 - Projektforberedelse Fase Udarbejde udkast til kommissorium 1.2 Drøfte udkast til kommissorium på byrådets visionsseminar (8. marts) 1.3 Høring af kommissorium for 'Fremtidens ældreservice i Rebild Kommune' 1.3 Politisk behandling og vedtagelse af kommissorium 1.4 Etablere projektorganisation og planlægge projektgennemførelse 1.5 Udarbejde kommunikationsstrategi Fase 2 - Foreløbig oplæg til strategi Fase Analyse af forhold inden for ældre- og handicapområdet 2.2 Planlægge og forberede visionsseminar med SU, styregruppe og følgegruppe 2.3 Gennemføre visionsseminar med SU, styregruppe og følgegruppe 2.4 Planlægge og forberede temamøde med BY 2.5 Gennemføre temamøde med BY 2.6 Udarbejde oplæg til strategi 2.7 Politisk behandling af oplæg til strategi i SU, ØK og BY Fase 3 - Dialogprocesser og handleplaner Fase Planlægge og forberede idéudvikling for 'personale og HR' samt 'struktur og org.' 3.2 Gennemføre idéudvikling for 'personale og HR' samt 'struktur og organisering' 3.3 Udarbejde handleplan for 'personale og HR' samt 'struktur og organisering' 3.4 Planlægge og forberede idéudviklingsforløb til lokale handleplaner 3.5 Gennemføre idéudviklingsforløb og udarbejde lokale handleplaner Fase 4 - Samlet udkast til strategi Fase Færdiggøre samlet udkast til strategi- og handlingsplan 4.2 Politisk behandling af udkast til strategi- og handlingsplan 4.3 Offentlig debat om strategi- og handlingsplan på borgermøde Fase 5 - Endelig politisk vedtagelse Fase Tilretning af udkast til strategi- og handlingsplan 5.2 Endelig politisk vedtagelse af strategi- og handlingsplan Fase 6 - Evaluering Fase Projektet evalueres