Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Transkript

1 Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler. Reformens kvaliteter kan let inspirere os. Danmarks Privatskoleforenings årsberetning 2013

2

3 Indledning Danmarks Privatskoleforening anbefaler, at skolernes bestyrelse og ledelse drøfter indholdet af folkeskolereformen og sammenholder det med skolens eget tilbud. Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det betyder, at en fri grundskole ikke er forpligtet til at indføre reformens elementer. En fri grundskole skal dog levere en undervisning, der står mål med den, der gives i folkeskolen.

4 Indledning En fri grundskole er også en forretning, der skal klare sig i konkurrencen med folkeskolen og andre frie grundskoler. Konkurrenceevnen sikres ikke nødvendigvis ved at adoptere præcis det samme, som man gør på naboskolen. Det sker først og fremmest ved løbende at kvalitetssikre, kvalitetsevaluere og kvalitetsudvikle undervisningen, der er skolens kerneydelse. Dette kan kun ske, hvis man ved, hvad det er, man sigter mod. På en fri grundskole har man en helt særlig opgave i at fastholde, fortolke og udvikle skolens værdigrundlag. At noget har værdi betyder, at noget er bedre eller vigtigere end noget andet. Der er noget, der er kvalitet og andet er ikke. Det er gennem praktisering af værdierne, at skolen gør en forskel og adskiller sig fra andre.

5 Indledning Ikke alt er lige vigtigt!! Hvad er kvalitet hos jer? Hvad er målet? Hvad har værdi? Hvad vil I have mere af? Hvad vil I ikke bruge kræfter på?

6 Baggrundsviden At stå mål med En fri grundskole er altså ikke forpligtet til at indføre reformens elementer. Men en fri grundskole skal levere en undervisning, der står mål med den, der gives i folkeskolen. At stå mål med betyder, at elever, der forlader 9. klasse efter at have gået på en fri grundskole, må have fået en uddannelse, der giver dem de samme muligheder, som hvis de havde valgt en anden skoleform. Læs mere om At stå mål med :

7 Baggrundsviden

8 Baggrundsviden Hvor mange timer skal der undervises? Der er ikke fastsat et minimumstimetal for undervisningen på en fri grundskole. Det er således op til den enkelte skole at tilrettelægge og gennemføre en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Minimumstimetallet for undervisningen i folkeskolen kan således udelukkende betragtes som vejledende. De humanistiske fag De praktisk/musiske fag Stå mål med De naturfaglige fag

9 Baggrundsviden Stå mål med Der er altså: Ikke et timetalskrav Ikke en obligatorisk fagrække Ikke krav om bestemt progression Men der ER målkrav! Og der er evalueringskrav! Læs mere om målkrav og evalueringskrav:

10 Baggrundsviden Skolens faglige mål Krav om slutmål, delmål og undervisningsplaner En fri grundskole kan vælge at følge folkeskolens Fælles Mål. Det betyder, at den adopterer folkeskolens fagopdeling og faglige progression, og man skal, fx ved at kigge på skolens skema, kunne genkende de samme fag på samme klassetrin som i folkeskolen. Læs mere om målkrav: Skolen kan også delvist følge Fælles mål ved at adoptere nogle fag fuldt ud. Hvis skolen afviger fra folkeskolens fagopdeling, progression m.v. skal skolen formulere sine egne mål. Dette indebærer, at slutmålene, hvad angår det indholdsmæssige, skal kunne sammenlignes med og indeholde kvalitet på samme niveau som i folkeskolen. At stå mål med

11 Forslag til proces I det følgende vil nogle af folkeskolereformens væsentligste elementer blive gennemgået. Skolens bestyrelse og ledelse kan på denne baggrund drøfte indholdet af folkeskolereformen og sammenholde den med skolens eget tilbud ud fra to former for fokusspørgsmål: 1) Hvad skal vi tage til os og evt. ændre på baggrund af folkeskolereformen? 2) Hvorfor skal forældrene vælge os som skole til deres barn? a) Hvordan adskiller vi os fra den nærmeste folkeskole? b) Hvordan adskiller vi os fra andre frie og private skoler?

12 Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i august Nogle elementer træder først i kraft efter næste folketingsvalg. Læs hele aftalen om den nye folkeskolereform Læs aftalen (pdf)

13 Overordnede mål for folkeskolen Læs mere om folkeskolereformen: En ny og endnu bedre folkeskole på vej Web-tv: Ministeren fortæller om reformen Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Konkret nævnes, at Eleverne via mere og bedre undervisning skal kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. Disse mål nås ifølge forligspartierne ved: En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring. Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og ledere. Få klare mål og regelforenkling.

14 Der fastlægges et minimumstimetal for skoleugens længde. Her er tale om klokketimer af 60 min. Det er inklusiv pauser. Klassetrin I 2014 Efter et folketingsvalg 0 3. klasse klasse klasse 33 35

15 Der fastlægges et minimumslektionstal for fagene på de enkelte klassetrin (Her er tale om lektioner af 45 minutter): Fag Dansk Engelsk fremmedsprog Historie Kristendom Samfundsfag 2 2 Matematik Natek Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde, sløjd og hjemkundskab Valgfag I alt lektioner Omregnet til klokketimer 18,75 18,75 19,5 22,5 23,25 23, ,25

16 1.klasse Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. 2. klasse Der indføres 1 lektion engelsk. Natur/teknik forhøjes med 1 lektion om ugen 3. klasse Intet nyt 4. klasse Dansk forhøjes med 1 lektion om ugen. Matematik forhøjes med 1 lektion om ugen. Håndværk og design forhøjes med 1 lektion om ugen. 5. klasse Dansk forhøjes med 1 lektion om ugen. Matematik forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. 2. fremmedsprog (tysk/fransk) indføres med 1 lektion om ugen. 6. klasse Dansk forhøjes med 1 lektion om ugen. Matematik forhøjes med 1 lektion om ugen. 2. fremmedsprog (tysk/fransk) indføres med 2 lektioner om ugen. 7. klasse Dansk forhøjes med 1 lektion om ugen. Matematik forhøjes med 1 lektion om ugen. Valgfag indføres med 2 lektioner om ugen. Geografi forhøjes med 1 lektion om ugen. 8. klasse Dansk forhøjes med 1 lektion om ugen. Matematik forhøjes med 1 lektion om ugen. Geografi formindskes med 1 lektion om ugen 9. klasse Dansk forhøjes med 1 lektion om ugen. Matematik forhøjes med 1 lektion om ugen. Læs mere om: Flere timer i dansk og matematik Styrket fremmedsprog Dette sker på de enkelte klassetrin

17 Differencen mellem de fagopdelte lektioner og minimumstallet for skoleugens længde bruges til den såkaldte understøttende undervisning. Desuden til pauser, spisning m.v. Den understøttende undervisning består af: Idræt, motion og bevægelse i gennemsnit mindst 45 minutter om dagen (= 5 lektioner om ugen = 3,75 klokketimer om ugen). Udvikling af elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel fx de ting, der tidligere foregik i klassens tid. Lektiehjælp eller faglig fordybelse. Folkeskolerne kan desuden vælge at omlægge de understøttende timer til undervisningslektioner. Tiden til understøttende undervisning er ikke omfattet af holddannelsesregler. Læs mere om: Understøttende undervisning

18 Tid til understøttende undervisning, pauser m.v. (i klokketimer) Tid til understøttend e undervisning pauser m.v. (i klokketimer) ,25 9,25 8,5 7,5 6,75 6, ,75 Efter et valg 11,25 11,25 10,5 10,5 9,75 9, ,75

19 Lektiecafe eller faglig fordybelse Fra august 2014 Tid til faglig fordybelse og lektiehjælp bliver frem til næste folketingsvalg obligatorisk for skolerne at tilbyde, men et frivilligt tilbud for eleverne. Tiden til faglig fordybelse og lektiehjælp placeres om eftermiddagen i ydertimerne. Tilbuddet om lektiehjælp kan til og fravælges på daglig basis uden forudgående advisering. Efter et folketingsvalg Det bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde faglig fordybelse eller lektiehjælp i løbet af skoledagen. Lektiehjælp er et tilbud, hvor eleverne kan blive hjulpet på de områder, de har brug for. Hvis eleverne og deres forældre hellere vil have, at lektierne bliver lavet hjemme, kan eleverne lave anden faglig fordybelse. Det er obligatorisk, at eleverne er på skolen. Læs mere om: Lektiehjælp

20 Andre væsentlige tiltag. Bevægelse Alle elever skal have motion og bevægelse mindst 45 minutter om dagen. Det er ikke nødvendigvis egentlige idrætstimer, men kan også være en løbetur i løbet af dagen, boldspil eller i forbindelse med forskellige samarbejder med lokale idrætsforeninger. Læs mere om: Mere idræt, motion og bevægelse

21 Andre væsentlige tiltag. Praktisk/musiske fag Sløjd og håndarbejde erstattes af faget Håndværk og design. Det vejledende timetal for musik forøges med 1 lektion. Indholdet i faget Hjemkundskab præciseres, og fagets navn ændres til Madkundskab. Læs mere om: Nye fag: Håndværk og design samt Madkundskab

22 Andre væsentlige tiltag. Afgangsprøverne Folkeskolens afgangsprøve omdøbes til 9. klassesprøven og skal have større vægt, når elever skal optages på ungdomsuddannelser. Der indføres en ny udtræksprøve i faget idræt. Læs mere om afgangsprøverne i de frie grundskoler: Afgangsprøverne på frie grundskoler

23 Andre væsentlige tiltag. Undervisningsmål Der laves en præcisering og forenkling af Fælles Mål. Der skal laves tydelige mål for elevernes læring. Eleverne selv skal kunne forstå målene. Målene skal understøtte planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen. Der vil fortsat være kanonlister, men de kan blive ændret. Innovation og entreprenørskab skal tydeliggøres i folkeskolens fag og være en del af de faglige mål i faget Håndværk og design. Læs mere om: Bedre undervisning

24 Andre væsentlige tiltag. Valgfag Valgfag fra 7. klasse skal give kommunerne mulighed for at arbejde med udskolingslinjer, profillinjer og toninger af udskolingen. Som valgfag kan elever vælge et tredje fremmedsprog som valgfag fra 7. klasse. Skolerne får desuden mulighed for at udbyde fagene Teknologi og kommunikation, Iværksætter og Produktudvikling og formgivning. Projektopgaven i 9. klasse ændres således, at valgfag, der ikke indgår i prøverækken, skal indgå i projektopgaven. Læs mere om: Styrket fremmedsprog En bedre udskoling

25 Andre væsentlige tiltag. Eliteklasser i idræt Skolerne må oprette særlige eliteidrætsklasser i klasser. Talentklasser i musik Skolerne kan få dispensation til at oprette særlige talentklasser i musik. Læs mere om: Den åbne skole

26 Andre væsentlige tiltag. Elevernes uddannelsesparathed Elevplan og uddannelsesplan integreres. Formålet med UEA-undervisningen (Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering) skærpes i Fælles mål. Læs mere om: En bedre udskoling

27 Andre væsentlige tiltag. Undervisningsmiljø Lærerne skal klædes bedre på i forhold til trivsel i klassen og klasserumsledelse. Der skal udvikles klare og obligatoriske indikatorer til at undersøge dette felt. Læs mere om: Bedre undervisningsmiljø og ro i klassen

28 Andre væsentlige tiltag. Samarbejde mellem faggrupper Der skal ske et øget samarbejde mellem lærere og andre faggrupper som eksempelvis pædagoger. De forskellige medarbejdergrupper kan varetage forskellige opgaver i den længere skoledag. Pædagoger og andre medarbejdere kan varetage understøttende undervisningsopgaver alene med eleverne. I indskolingen kan pædagoguddannede varetage afgrænsede undervisningsopgaver inden for deres kompetence og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt.

29 Andre tankevækkende tiltag. Kompetencer Det er et mål, at lærerne skal have, hvad der svarer til linjefag, i de fag de underviser i. Der gennemføres et nationalt program for skolelederuddannelse og skolelederudvikling. Der oprettes et korps af læringskonsulenter. Læs mere om: Kompetenceudvikling Korps af læringskonsulenter

30 Andre væsentlige tiltag. Regelforenklinger Præcisering og forenkling af Fælles mål Enklere styring af timetal Skolebiblioteksfunktionen kan varetages af andre end lærere Regler vedr. fælles ledelse forenkles Mere fleksible regler for skolebestyrelser Kommuner kan selv godkende og udvikle valgfag Dannelse af pædagogisk råd gøres frivilligt Elevplan forenkles og videreudvikles Kvalitetsrapporter kommer i ny version Mere fleksible rammer omkring klasselærerfunktion Forenkling og forbedring af afgangsprøver Lempelse af holddannelsesregler Læs mere om: Regelforenklinger

31 Spørgsmål og svar om reformen Ministeriets FAQ Spørgsmål og svar Folkeskolereformens betydning for de frie grundskoler. Kontakt: Konsulent Simone Dalsgaard Tlf.: