Politikermøder august Velkommen

Transkript

1 Politikermøder august 2013 Velkommen

2 Nye rammer for lokal skolepolitik En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning Stærkere politisk målstyring Flere forskellige medarbejdergrupper i folkeskolen Bedre kobling mellem skole- og fritidstilbud Fuld linjefagsdækning I 2020 mere efteruddannelse Konkrete afbureaukratiseringer Ændring af reglerne om arbejdstid mere fleksibel anvendelse Omprioritering mellem folkeskolens opgaver mere vægt på lærernes tid sammen med eleverne Frigørelse af ressourcer i SFO Øget bloktilskud Ekstraordinært udgiftsløft i en overgangsperiode

3 Kommunalbestyrelsernes beslutninger Hvad skal politisk besluttes inden 1. januar? Hvor skal kommunalbestyrelsen justere sin politik? Er reformen anledning til, at kommunalbestyrelsen bør formulere mere konkrete mål for resultaterne i folkeskolen? Hvor kan den politiske styring af ressourcerne understøtte de skolepolitiske mål? Skal den politiske styring i en overgangsperiode være mere detaljeret?

4 En ny folkeskole Fra undervisning til læring Forskning om læring viser: Tydelige læringsmål Individuelt og fælles arbejde Praktisk og eksperimenterende aktiviteter Passende udfordringer Hyppige samtaler om elevernes resultater og trivsel

5 En ny skoledag 1 Et eksempel fra Esbjerg Kommune

10 Aftale om et fagligt løft af folkeskolen En anden skoledag med nye rammer, som motiverer og aktiverer, så eleverne lærer mere Fokus på: Elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel Elevernes læringsstrategier og kompetencer Elevernes kreativitet, bevægelse og læring gennem teori og praksis

11 Flere timer

12 Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning Forskellige medarbejdergrupper kan varetage opgaver i den længere og varierede skoledag Lærere har fortsat den generelle undervisningskompetence Pædagoger og andre kan på alle klassetrin inddrages og varetage understøttende undervisning alene med eleverne Bevægelse svarende til gennemsnit på 45 minutter Tid til faglig fordybelse og tilbud om lektiehjælp

13 Overordnede mål for reformen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne, målt i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges

14 Arbejdet med skolepolitiske mål Nationale mål og test Elevens læring og trivsel Kommunale mål Hvad vil kommunen kendes på? Læringsmiljø Hvordan lærer elever mere?

15 Kommunalpolitiske mål Hvad vil kommunen kendes på? Faglighed Inklusion Digitalisering Talentudvikling Idræt og bevægelse Science Profilskoler Skolen ud i verden Global skole Eksperimenterende skole Giv skolepolitikken et eftersyn

16 Forhold jer til læringsmiljø Hvordan lærer elever mere? Den enkelte elevs progression fx ved læringsmål Hyppige lærer-elevsamtaler Oplevelse-handling-forståelse Træning-fordybelse-produktion Læring på tværs af klasser og klassetrin Varieret skoledag Aktive, deltagende forældre

17 De skolepolitiske mål i dag Kommunernes politiske målstyring er meget forskellig Kommunerne anvender især 3 temaer på skoleområdet 1. Klare og konkrete mål og resultatkrav 2. Brede målsætninger og fokus på aktiviteter, der (formodes) at fremme målsætningerne 3. Primært fokus på ressourcetildeling og rammevilkår I praksis ses ofte en blanding

18 Konkrete og klare mål: Eksempler Andelen af sikre og nogenlunde sikre læsere på 5. klassetrin skal stige i perioden frem til 2014 fra 87% i 2012 til 88% i 2014 Karaktergennemsnittet for eleverne skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres Brede målsætninger Kommunen vil være kendt for en åben folkeskole, hvor den fagligt udvikles og inspireres af samarbejde med lokale foreninger og erhvervsliv Der skal prioriteres ressourcer til idræt og bevægelse for at understøtte gode motionsvaner Fokus på rammevilkår Principper for klassedannelse, fysiske rammer, it m.v.

19 Debat om mål Hvordan vurderer du jeres politiske styring i dag af folkeskolens resultater? Hvordan vurderer du jeres politiske opfølgning på resultaterne i kommunens skolevæsen? Hvordan kan kommunalbestyrelsen fremover arbejde med mål og opfølgning på elevernes faglige resultater og trivsel?

20 Økonomi i folkeskolereformen De økonomiske rammer for reformen Kommunalbestyrelsens styring af økonomi og ressourcer

21 De økonomiske rammer - økonomiaftalen Hvordan skabes der plads til de nye timer? 1. Frigjorte ressourcer i SFO 2. Ændret anvendelse af lærernes arbejdstid 3. Øget råderum 4. Øget bloktilskud Kommunernes udgangspunkt er forskelligt!

22 Frigjorte ressourcer i fritidstilbud En sammenhængende skoledag betyder færre timer i fritidsordning eller klubtilbud (1,2 mia. kr.) Potentialet i SFO, klubtilbud og fritidshjem afhænger af: - Forældrebetalingsandel - Dækningsgrad - Normeringen Hvordan håndteres forældrebetaling fremadrettet? En anledning til at sammentænke skole og fritidstilbud

23 Mere tid sammen med børnene De ændrede arbejdstidsregler med mere fleksibilitet skaber mulighed for at omprioritere lærernes arbejdstid Det forudsættes i Økonomiaftalen, at lærerne i gennemsnit underviser 2 klokketimer mere om ugen indenfor almindelig arbejdstid Omprioriteringen understøttes af afbureaukratisering Der lægges i højere grad op til tilstedeværelse på skolen Der skal ikke indgås lokale aftaler om arbejdstid

24 Omprioritering af lærernes arbejdstid Lærernes forberedelsestid Fra regler Til behov Særlige opgaver og samarbejde Prioritering af tid til fx Pædagogisk Råd, klasselærere og skolebiblioteker Nyt lærerarbejde Digitalisering af forberedelse og efterbehandling Kollektiv forberedelse Organisering af skoledagen Den sammenhængende skoledag skal indrettes smart - bedre udnyttelse af pauser og holddeling

25 Understøttende undervisning Understøttende undervisning er et nyt begreb. Eleverne kan være sammen på tværs af alder/niveau og med lærere, pædagoger og andre voksne Indeholder bevægelse/motion, lektiehjælp og faglig fordybelse

26 Løft af kommunale serviceudgifter De kommunale serviceudgifter løftes med 407 mio. kr. fra 2015 og frem (½-års effekt i 2014) Kommunernes udgangspunkt er forskelligt Eksempler på merudgifter: Undervisningstillæg Overhead Tilskud til frie grundskoler

27 Kommunernes vilkår er forskellige Hvor mange timer får eleverne i dag? Hvordan er normering, dækningsgrad og forældrebetalingen i SFO, fritidstilbud, klub i dag? Hvad er lærernes undervisningsandel i dag? Derfor ekstraordinært tilskud i overgangsperioden: Bloktilskuddet løftes med 600 mio. kr. i en overgangsperiode i alt 1,8 mia. kr. Ministeriet udmelder kriterier for fordeling i august

28 Undervisningstimer pr. lærer pr. år Nuværende og fremtidig arbejdstid Kommuner Lærernes undervisningstid i KL s partnerskabskommuner

29 Politisk styring af serviceniveau, ressourcer og økonomi Hvor ligger vi i dag? Politisk prioritering af lærernes arbejdstid, herunder fastsættelse af undervisningsandel Politiske retningslinjer for anvendelse af personalegrupperne i understøttende undervisning Modeller for ressourcetildeling mellem skolerne behov for revision? Indhold og forældrebetaling i de nye fritidstilbud Politiske mål for serviceniveau, bl.a. i forhold til inklusion

30 Prioritering af arbejdstid Reformen lægger op til en anden prioritering af arbejdstiden Mere vægt på undervisningsandelen uanset om andelen i dag er høj eller lav Den politiske styring i kommunalbestyrelsen hvad er opgaverne? Hvordan får man mere service og størst kvalitet med de givne ressourcer?

31 Øvrig undervisning Øvrig undervisning Antal timer Almindelig undervisning Almindelig undervisning Almindelig undervisning Ny lærertid Den styringsmæssige udfordring - risiko for udhuling af serviceniveau Nyt timekrav Før reformen Efter reformen

32 Risiko for udhuling af serviceniveau Mulige konsekvenser hvis kommunalbestyrelsen ikke sætter mål for en øget undervisningsandel: Serviceniveauet sænkes for de svage elever Kommunalbestyrelsen undlader at give eleverne et kvalitetsløft i undervisningen Fritidstilbuddene skal frigøre flere ressourcer (lavere serviceniveau eller højere forældrebetaling) Kommunalbestyrelsen forpasser en mulighed for omprioritering

33 Historisk omstilling Kommunalpolitikere har efterspurgt mere fleksible arbejdstidsregler i årtier De nye rammer skaber mulighed for et kvalitetsløft gennem en bedre anvendelse af arbejdstiden Uden politisk klare mål kan serviceniveauet udhules Støt skolelederne i den kommende omstilling! Sæt politiske mål som hegnspæle for den nye retning

34 Refleksion og debat Hvordan vurderer du den eksisterende styring af ressourcer, økonomi og serviceniveau i din kommune? Hvor ser du de største udfordringer for økonomi- og ressourcestyringen af skolerne efter reformen? Er reformen og de nye arbejdstidsregler anledning til på nogle punkter at konkretisere den politiske ressourcestyring af skolerne?

35 De fysiske rammer

36 Folkeskolereformen og de nye arbejdstidsregler vil sætte fokus på: Arbejdsmiljøer der understøtter skolens læringsmiljø samt arbejds- og samarbejdskultur Et godt psykisk arbejdsmiljø når der sker forandringer på arbejdspladsen Der findes en række bekendtgørelser på området, som kommunerne skal leve op til, og som Arbejdstilsynet anvender ved besøg.

37

38 Skolens fysiske rammer kan udnyttes anderledes end i dag Fra funktionsopdelt skole til fællesbrug fx møderum, sekretærarbejdspladser, projektrum for elever, skolebiblioteket Bogdepoter er ofte placeret attraktivt og centralt Fælles arbejdsrum for elever og lærere Udskoling uden hjemklasser Uderum som læringssteder Det handler om at skabe: den læringsfleksible skole, den bevægelses-fremmende skole, skolen som et gøre-sted, skolen som en voksen-arbejdsplads

39 Proces om at skabe en motiverende videnarbejdsplads for børn og voksne Inddrag de fagprofessionelle Forhold jer til regler og bekendtgørelser om arbejdspladsers indretning i forhold til arbejdsmiljø Skab overblik over de eksisterende kvadratmeter: Hvordan anvendes og udnyttes de i dag? Udnyt skolens fysiske rammer anderledes end i dag.

40 Fritidstilbud

41 De nye fritidstilbud Afklar mål, indhold, struktur og økonomi for fritidstilbud Kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre det nødvendige udbud af pladser med en daglig åbningstid, så det udgør et reelt tilbud. Forskellig lovgivning Dagtilbudsloven (Fritidshjem og klub) Folkeskoleloven (SFO) Ungdomsskoleloven (Klub) Folkeoplysningsloven (Klub) Intentioner: Udvikling, læring og trivsel (sociale relationer og venskaber) og sammenhængende dag for børnene Tænk i samlede ressourcer på 6-18 års området (0-18 år) Sammenhængende arbejdsdag for pædagogerne

42 Modeller under udvikling Heldagsskole Sammenhængende skoledag fra med mulighed for pasning før og efter. Partnerskaber med foreninger Nye klubmodeller for årige (24 årige) i samarbejde med fx ungdomsskolen og UU

43 Åbning af skolen mod det omgivende samfund Kommunerne forpligtes til samarbejde med idræts-, kultur- og foreningslivet Folkeskolen, musik- og billedskoler forpligtes til gensidigt samarbejde Valgfag, valgfagspakker og udskolingslinjer fra 7. klasse Elite- og talentklasser Elev- og uddannelsesplan integreres Uddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet

44 Åbning af skolen mod omverden - fysisk og digitalt Forenin ger Ungdoms - uddannel ser Erhvervs -liv Venska bsby Folkeskole Kulturinstituti oner Musikskole Lokalsamfund

45 Eksempler fra kommuner og skoler Samarbejde med et reklamebureau Partnerskab med ungdomsuddannelserne Partnerskaber med lokale idrætsforeninger Entreprenørskab samarbejde med erhvervslivet Samarbejde med vandværket om målinger Udeskoler samarbejder med naturvejledere

46 10 anbefalinger til den nuværende kommunalbestyrelse 1. Tag tydeligt ejerskab til omstillingen og gå foran 2. Sæt konkrete mål som har betydning for elevernes faglige progression og trivsel og følg systematisk op 3. Stil krav om dokumentation af elevernes faglige resultater og trivsel 4. Nytænk fritidspolitikken og tag stilling til indhold, kapacitet, organisering samt finansiering 5. Tag udgangspunkt i budgetneutralitet

47 Anbefalinger fortsat 6. Træf beslutning om en øget undervisningsandel 7. Konkretiser anvendelsen af flere personalegrupper i den understøttende undervisning 8. Igangsæt en proces omkring fysiske rammer 9. Støt skoleledelserne i omstillingen 10. Fastlæg en proces for inddragelse af ledere, medarbejdere, skolebestyrelser og andre interessenter om udviklingen af en ny skole