Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE
|
|
- Kirsten Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1
2 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal i Folketinget har ønsket et fagligt løft af folkeskolen, med stadig større fokus på såvel elevernes faglige kompetencer og på elevernes trivsel, og med fastsatte mål for de resultater skolen skal levere. Som det fremgår af den politiske aftale som blev indgået i sommeren 2013, så er det nu målet med folkeskolens virksomhed, at 80% af eleverne skal være gode til at læse og at regne, at der skal blive flere af de dygtigst elever, at der skal blive færre af de fagligt svage elever, at eleverne skal trives bedre i skolen og vi skal for alvor arbejde på at modvirke konsekvensen af den negative sociale arv. De mål er vanskelige at være uenige i og derfor står vi overfor en kæmpe opgave, som vi kun kan løse i fællesskab. Byrådet i Esbjerg kommune har arbejdet med folkeskolereformen på baggrund af et omfattende materiale som 9 arbejdsgrupper bestående af ledere, lærere, pædagoger, forældre, frivillige og forvaltningen har udarbejdet. Det materiale er grundlaget for de politiske beslutninger, der nu er gældende for implementeringen af folkeskolereformen i Esbjerg kommune, som fremgår af dette hæfte. Samtidig er materialet lagt ud på Esbjerg kommunes hjemmeside til inspiration for personale, ledere og skolebestyrelser i det videre arbejde på skolerne. Det har især været vigtigt for Byrådet, at skolerne arbejder med en bred faglig indgang til elevernes læring. Hvis folkeskolereformen skal lykkes, er det vigtigt at vi anvender alle de faglige kompetencer vi har til rådighed i folkeskolen. Lærere og pædagoger skal udnytte deres forskellige tilgange til elevernes læring, til at sikre, at alle elever bliver så dygtige, de kan. Vi har rigtig mange dygtige medarbejdere i folkeskolen, og når de løfter opgaven sammen, vil der for alvor kunne ske en forandring. Vi har - i Esbjergs skolevæsen - ca 1800 dygtige og kompetente medarbejdere. De skal anerkendes for det store arbejde de udfører - og altid har udført - i opgaven med at gøre eleverne så dygtige og livsduelige, de kan blive. Det er dem, der kan føre det politiske beslutningsgrundlag ud i livet - de er nøglen til at udvikle folkeskolen. Skolernes ledelse og skolebestyrelserne spiller en meget væsentlig rolle i forandringen af folkeskolen. De er det strategiske omdrejningspunkt, der skal sikre, at rammerne for forandringen af folkeskolen, er til stede. Der er brug for strategisk og pædagogisk ledelse, og der er brug for en skolebestyrelse, som medvirker til formulering af principper for en forandret folkeskole. Med de mange dygtige folk vi har i ledelserne og i bestyrelsene, er jeg sikker på, at skolerne er i stand til at løfte opgaven. Til slut vil jeg nævne eleverne. Det er dem det hele handler om. Det er dem, der skal blive så dygtige, de kan. Jeg er helt sikker på, at de også gerne vil være med i at forme den skole, de selv er en del af. Derfor skal vi huske dem, når arbejdet nu for alvor begynder ude på skolerne. Tag dem med i arbejdet. Lyt til dem og giv dem et medansvar. Jeg er sikker på, at de medvirke til at skabe en endnu bedre folkeskole. Rigtig god fornøjelse med det videre arbejde. Diana Mose Olsen Formand for Børn & Familieudvalget 2
3 Baggrund Den danske folkeskole skal fra august 2014 virke under en ny lov. Loven indeholder betydelige ændringer af såvel strukturel, organisatorisk og indholdsmæssig art. Ændringerne er så store, at forvaltningen i Esbjerg Kommune har valgt at nedsætte en række projektgrupper, som hver især havde til opgave at se på særligt udvalgte elementer fra loven. Der har været ni arbejdsgrupper med i alt ca. 120 deltagere fra forvaltningen, skoleledere, lærere, pædagoger og repræsentanter fra foreninger, erhvervsliv og ungdomsuddannelser. Formålet med projektet har været dels at udarbejde et politisk beslutningsgrundlag og dels at sikre skolerne det bedst mulige udgangspunkt for implementering af folkeskolereformen og et godt afsæt for udviklingen af En ny folkeskole i Esbjerg Kommune, således at det kan indgå i planlægningen af skoleåret 2014/15. Der er derfor også udarbejdet to dokumenter med baggrund i det materiale arbejdsgrupperne har produceret. Dels nærværende dokument som er det politiske beslutningsgrundlag, og dels et idékatalog som er henvendt til skolernes implementering af reformen. Det er udgangspunktet for skolernes arbejde med Folkeskolereformen, at det skal implementeres på en sådan måde, at det blandt andet understøtter følgende kommunale politikker: Esbjerg Kommunes Børn & Unge politik Esbjerg Kommunes Viden strategi for naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder Esbjerg Kommunes inklusionsstrategi. Udrulningen af folkeskolereformen i Esbjerg Kommune, tager udgangspunkt i den tænkning, at rammerne omkring det obligatoriske skoleforløb bør være så fleksible som muligt, med henblik på at give skolelederne og personalet mulighed for at tilrettelægge elevernes læring på en sådan måde, at det altid tager udgangspunkt i konkrete vurderinger af den enkelte elevs faglige og sociale behov. For at sikre de bedst mulige vilkår for elevernes læring og trivsel forudsættes personalet fulgt tæt af sparring og dialog med den nærmeste ledelse. Samlet set vil dette give de bedst mulige rammer for elevernes læring. 3
4 Udvalgte temaer fra reformen De ni udvalgte temaer er taget direkte ud af lovteksten. De er udvalgt, fordi de må anses, som godt dækkende for de forandringer, folkeskolen står over for i de kommende år. De er også godt dækkende i forhold til de tre klare nationale mål, som forligspartierne har lagt meget vægt på: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund ift. faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis. For at sikre muligheden for at indfri disse mål, er der indført ændringer og iværksat særlige indsatser: En længere og mere varieret skoledag Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Få klare mål og regelforenklinger. Med dette som udgangspunkt, følger hermed en oversigt over de udvalgte temaer. Der tages strukturelt udgangspunkt i overskrifterne fra de ni arbejdsgrupper: 4
5 En længere og mere varieret skoledag Det er et vigtigt element i reformen, at skoledagen skal være længere, men at det skal være en varieret skoledag med varierende undervisnings- og læringsformer. Den længere og mere varierede skoledag skal give skolerne mere tid til at arbejde med elevernes læring via flere fagdelte timer og via en ny tid til understøttende undervisning. Ændringen skal medvirke til at styrke elevernes faglige færdigheder, læring, motivation og trivsel gennem differentierede, praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer. En væsentlig hensigt med folkeskolereformen er, at vi ved en mere flerstrenget tilgang til læring, skal styrke elevens faglige og sociale kompetencer, ligesom vi grundlæggende skal blive langt bedre til at modvirke konsekvenserne af negativ social arv. Her fremstår et systematisk samarbejde mellem lærere og pædagoger som et helt centralt element i reformen. Skolerne er forpligtet til at sikre en mere helhedsorienteret tilgang til eleven gennem en bedre udnyttelse af faggruppernes forskellige kompetencer, og dermed fuldt ud udnytte såvel lærernes som pædagogernes kompetencer og løsningstilgange til at skabe dels et mere sammenhængende læringsmiljø, og samtidig skabe bedre sammenhæng i overgange til SFO og klubtilbud. 5
6 Understøttende undervisning Hensigten med den understøttende undervisning, er at bidrage til at hæve det faglige niveau i folkeskolen og give eleverne lejlighed til, i højere grad end i dag, at lære på flere forskellige måder og arbejde med og blive anerkendt for et bredere udsnit af deres evner og interesser, herunder gennem en højere grad af kobling af teori og praksis og undervisning, som tager udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger, der opleves relevante og interessante af eleverne. Der lægges desuden i loven op til, at kommunen/skolen kan beslutte at konvertere tid fra den understøttende undervisning til undervisningstimer i fagene. Den understøttende undervisning vil kunne varetages af både lærere, pædagoger og andet personale med andre relevante kvalifikationer. Byrådet har besluttet, at: Skolerne organiserer sig således, at der er sammenfald/ tæt (team)samarbejde mellem det personale der varetager undervisningen i den fagdelte undervisning og i den understøttende undervisning Der altid er tydelige faglige mål for den understøttende undervisning Skolerne fuldt ud udnytter forskellige personalegruppers tilgang til læring og trivsel Skolerne sikrer, at der i videst muligt omfang, er såvel lærere som pædagoger tilknyttet alle årgange Skolerne fokuserer på aktiviteternes indhold, og lader dét være styrende for bemandingen af tiden i den understøttende undervisning, dog med det udgangspunkt, at forskellige faggrupper er forudsætningen for en helhedsorienteret tilgang til elevernes læring. 6
7 Lektiehjælp Tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse skal have fokus på at styrke elevernes faglige niveau ved bl.a. at tilbyde eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov. Skolerne skal således også inden for den tilbudte lektiehjælp tilbyde varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever, fx ved inkorporering af fysiske aktiviteter. Forældrene kan, dag for dag, vælge om deres barn skal deltage i lektiehjælpen. Skolerne skal også inden for den tilbudte lektiehjælp tilbyde varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever, fx ved inkorporering af fysiske aktiviteter. Kommunalbestyrelsen skal uden særskilt betaling fra forældrene, tilbyde de elever, der ikke deltager i tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse, plads i skolens skolefritidsordning, eller i et andet relevant fritidstilbud i de pågældende timer. Byrådet har besluttet, at: Idet der er tale om, at tiden til lektiehjælp har et klart fagligt fokus, skal lektiehjælp og faglig fordybelse bemandes med personale med undervisningskompetence. Skolebestyrelsen skal vedtage principper for lektielæsning og faglig fordybelse. 7
8 Fra undervisning til læring Alle elever skal lære mere. Dette er et afgørende formål med reformen, men det er understreget, at skolen i langt højere grad skal have fokus på elevernes læring og i mindre grad på undervisningen. Det er undervisningens effekt, skolen skal interessere sig for. Dette fokusskifte anses nok for den største ændring og den største udfordring for skolen. I skolen har man forholdt sig til hvad man underviser i og hvor mange timer man bruger, men ikke i tilstrækkelig grad hvilken effekt, det har på den enkelte elev. Når det er effekten af undervisningen eller nærmere bestemt elevernes læring - der bliver det centrale, stiller det i høj grad andre krav til måden skolerne fremover skal styres på. Der skal fra politiker til skolechef over skoleleder til lærer være fokus på, om børnene lærer det de har potentiale til, og ikke længere om de har modtaget et bestemt antal undervisningslektioner. Der er i reformen opstillet 4 konkrete resultatmål som kommunerne er forpligtet til at overholde: Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de dygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik, skal falde år for år Elevernes trivsel skal øges. Frem for at styringen bliver et spørgsmål om procesmæssige mål, skal målstyringen mere være et spørgsmål om de faglige, pædagogiske og trivselsmæssige mål forstået som effekt ingen proces uden et resultat, og der skal fremover stilles krav til resultatet. Byrådet har besluttet, at: Skolernes faglige resultater skal indgå i den kommunale kvalitetsrapport Skolerne dokumenterer deres arbejde med målbeskrivelser og feed-back i forbindelse med kvalitetsrapporten I skoleåret 2014/2015 udarbejdes en base-line for skolernes resultater, som efterfølgende vil anvendes som udgangspunkt for beskrivelse af skolernes progression Byrådet i løbet af 2014 skal vedtage resultatmål for folkeskolerne i Esbjerg Kommune. 8
9 Den åbne skole Med folkeskolereformen skal skolen åbne sig - og det skal ske begge veje: Vi skal have virkeligheden ind i skolen og vi skal have skolens elever ud i virkeligheden. Her ligger kirke, idræt-, kultur- og foreningsliv lige for. Åbningen af skolen skal ses i forhold til, at reformen har til hensigt at give et fagligt løft af såvel de dygtigste som de svageste elever, samtidig med at tilliden til og trivslen i folkeskolen styrkes. Samarbejdet i Den åbne skole skal virke understøttende for folkeskolens formål og fag, men det skal også medvirke til at fremme den lokale sammenhængskraft og bidrage til at eleverne stifter bekendtskab med foreningslivet. I forhold til kommunens videre arbejde med den åbne skole, er det vigtigt at der er en fælles kommunal platform, som skolerne er forpligtet af, men også at der er mulighed for, at den åbne skole tilpasses den kontekst den enkelte skole er i. Det er væsentligt at understrege, at det påhviler skolens leder at sikre, at personer der ikke er ansat ved det kommunale skolevæsen, kun kan varetage undervisning i skolens fag og obligatoriske emner i et begrænset omfang, og at skolens leder er ansvarlig for, at vedkommende har de rette kvalifikationer til at varetage de pågældende undervisningsopgaver. Byrådet har besluttet, at: Der skal udarbejdes en kommunal strategi, der bl.a. indbefatter, at alle skoler skal udarbejde sin egen strategi for skolens arbejde med Den åbne skole. I den kommunale strategi skal indgå en klart formuleret og forpligtende forventning til samarbejde mellem erhvervslivet og skolerne om den åbne skole. Den mulighed for forældrebetalt undervisning i skoletiden, jfr. 33 stk. 9 som loven lægger op til, tages i anvendelse fra starten af skoleåret 2014/2015 med den præcisering, at: Skolelederen skal i hvert enkelt tilfælde give tilladelse til, at den enkelte elev opfylder sin undervisningsforpligtelse ved at deltage i musikundervisning i den lokale Kulturskole i stedet for valgfagstimerne. Skolebestyrelsen skal vedtage principper for området. Kulturskolens undervisning skal støtte op om de fastsatte mål for faget. 9
10 Udskoling og overgang til ungdomsuddannelserne Den relative store andel af unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, har været væsentlig for reformforslagets tilblivelse. Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse i fremtiden, og folkeskolens opgave er i den sammenhæng væsentlig. Folkeskolen skal give eleverne bedre forudsætninger så gennemførelsesandelen kommer op på 95 %. 10
11 Valgfag og udskolingsforløb med tonede linier For at imødekomme de ældste elevers forskellige interesser og forudsætninger og øge deres motivation fremrykkes valgfag fra 8. klasse til 7. klasse med to ugentlige lektioner som vejledende timetal, og valgfag gøres samtidig obligatorisk. Der åbnes endvidere for, at kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes undervisning i valgfag, der ligger ud over de valgfag, der findes Fælles Mål for, og som ikke nødvendigvis er hverken praktisk eller kunstnerisk betonede fag. Derudover gives der mulighed for at foretage ny klassedeling på grundlag af valget af valgfag, hvilket til sammen vil give kommunerne bedre mulighed for at arbejde med udskolingslinjer, herunder profillinjer, og toninger af udskolingen. Det kommer fremover udtrykkeligt til at fremgå af loven, at alle valgfag er 1-årige med undtagelse af håndværk og design og madkundskab, der bliver 2-årige samt tysk og fransk, der vil være 3-årige. Endelig ændres den nuværende obligatoriske projektopgave i 9. klasse, så der fremover stilles krav om, at valgfag, der ikke indgår i prøverækken, men som eleven undervises i, skal indgå i projektopgaven. Samarbejdet mellem UU grundskolen, 10. kl, Ungdomsskolen og ungdoms-uddannelserne er vigtigt at sikre. Der skal sættes særligt fokus på uddannelses-parathedsvurdering, forældresamarbejde og tilmelding til ungdomsuddannelserne. Det er vigtigt at fokusere på de kendte problemfelter, der er i forbindelse med overgangen til ungdomsuddannelserne. Hands on er et eksempel på det gode samarbejde. Med udgangspunkt i de erfaringer der er gjort i forbindelse med Da Vinci linien på Blåbjerggårdskolen og elitesportsklasserne på Vestervangskolen (pr. 1. august 2014 VITAskolen), skal der arbejdes videre med at undersøge fordele og ulemper ved at give forældrene mulighed for at vælge overbygningsskole med udgangspunkt i særlige klasser eller tonede linier. Byrådet har besluttet, at: Der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der har til formål at afdække muligheden for at etablere tonede linier i udskolingen. Arbejdsgruppen skal have deltagere fra forvaltningen, skolernes ledelse, ELF, BUPL, UU, FRO og ungdomsuddannelserne. Skolechefen er formand for arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen skal senest komme med anbefalinger til Børn & Familieudvalget. Der kan ansøges om mulighed for at oprette nye valgfag, når der foreligger en procedurebeskrivelse fra Undervisningsministeriet. Nye valgfag skal godkendes af Børn & Familieudvalget. Muligheden for oprettelse af nye valgfag, stilles i bero indtil der er taget politisk stilling til muligheden for at oprette tonede linjer i udskolingen. Det nuværende tilbud om eliteidrætsklasser opretholdes i sin nuværende form. Der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle interessenter, UU, grundskole, Ungdomsskolen 10.klassecentret og ungdomsuddannelserne. Gruppen skal afdække problematikkerne i forbindelse med overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, herunder også komme med forslag til hvordan det sikres, at endnu flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Lederen af UU er formand for arbejdsgruppen. 11
12 12 Udvikling af praksis og kompetenceudvikling
13 Som følge af reformforslagets stærke fokus på faglig forbedring, lægges der vægt på undervisningspersonalets kompetencer. Det er formuleret som et klart mål i loven, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere med undervisningskompetence svarende til linjefag. Kompetenceudviklingen skal målrettes mod, der hvor den vil have størst effekt i forhold til folkeskolens mål og behov. Det vil med andre ord sige, at den både skal rette sig mod fag, men også mod generelle kompetencer som anvendelse af IT i undervisningen, klasserumsledelse og inklusion. Det er dog intentionen med reformen, først og fremmest at sikre, at samtlige lærere har fuld undervisningskompetence i Det vil også være dét de afsatte beløb til kompetenceudvikling (1,4 mio i 2014 og 2,8 mio i årene fremover) vil tage sigte på. Det vil efter forslaget fortsat være læreren, der har den generelle undervisningskompetence. Lærerne kan varetage alle folkeskolens opgaver i relation til både de fagopdelte timer og tiden til understøttende undervisning. Dette kan ske i samarbejde med andre medarbejdergrupper som fx pædagoger eller medarbejdere med andre relevante kompetencer for elevernes faglige udvikling. Lærerne skal endvidere sikre sammenhæng i undervisningen i forhold til de faglige mål for folkeskolens fag og emner. På alle klassetrin skal pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer kunne inddrages i undervisningen i en understøttende rolle ved at løse opgaver inden for deres kompetencer og kvalifikationer i øvrigt. De vil fx kunne supplere og støtte læreren i de fagopdelte timer og vil kunne varetage understøttende undervisning alene med eleverne. Der vil i sidste tilfælde være tale om opgaver, som ikke i samme omfang kræver lærerens professionskompetence. Pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer tillægges ikke undervisningskompetence under udførelsen af disse opgaver. Som led i forslaget om en længere og mere varieret skoledag og regelforenklingen med større frihed til kommuner og skoler, tildeles pædagoger undervisningskompetence i overensstemmelse med erfaringerne fra forsøgene med skolestart. Derved får lærere og pædagoger mulighed for i et samarbejde at forestå undervisningen fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. Samarbejdet forudsætter en fælles planlægning af undervisningens indhold og varetagelse. Den fælles planlægning kan danne baggrund for en ordning, hvor de to personalegrupper ud over at kunne forestå undervisningen sammen, også i et vist omfang kan undervise alene i såvel børnehaveklasse som klasse dette dog underlagt de grænser der er opstillet i lovens 29 a og 30. Det forudsættes, at det undervisende personale løser afgrænsede opgaver inden for deres kompetence og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt. Byrådet har besluttet, at: Skoleafdelingen vil frem til gennemføre en afdækning af skoleledernes, lærernes og pædagogernes kompetencer set i relation til folkeskolereformen Der udarbejdes på baggrund af ovenstående afdækning, en systematisk, strategisk plan for kompetenceudvikling Såfremt skolelederen ønsker at tage muligheden for at tildele pædagoger undervisningskompetence i brug, skal skolebestyrelsen vedtage principper herfor. Disse principper skal drøftes i skolens MED-udvalg inden den vedtages af skolebestyrelsen. 13
14 Samarbejde herunder andre organiseringer i kraft af regelforenklinger Reformforslaget lægger op til regelforenklinger. Kommunerne skal have større frihed til at tilrettelægge arbejdet i den lokale skole. Fremover skal skolen i højere grad styres efter mål og i mindre grad efter regler og procedurer. 14
15 I det følgende nævnes en række forhold, som der skal tages stilling til enten på de enkelte skoler eller på kommunalt niveau: Timetal Der bliver fremover et minimumtimetal for den samlede skoletid på hvert klassetrin og et minimumstal for den samlede fagdelte undervisning. Den resterende skoletid udgør den understøttende undervisning inkl. elevernes pausetid. Der vil ikke fremover være et minimumstimetal for det enkelte fag. Det gælder dog ikke dansk, matematik og historie. For disse tre fag er der fastsat et minimumstimetal på hvert klassetrin. Der fastsættes fortsat vejledende timetal for de øvrige fag på hvert klassetrin. På baggrund af ovenstående opfordres kommunerne til at fastsætte et kommunalt niveau for timetildeling. Det skal her bemærkes, at fælles mål for fagene er opstillet med baggrund i det vejledende timetal, og at der i bemærkningerne i loven tages udgangspunkt i, at det er skolens leder som fastsætter timetallet for de enkelte fag inden for kommunalbestyrelsens rammer og reglerne om minimumstimetal. Det skal imidlertid overvejes, om der med fordel kan fastsættes et kommunalt minimumstimetal pr. år svarende til det vejledende timetal. Det vil give skolens leder mulighed for, at justere timetallet pr. fag inden for det vejledende timetal, mens tidsforbruget pr. år skal svare til det vejledende timetal. Nogle få af kommunens skoler arbejder i dag med 60 minutters lektioner, mens hovedparten af skolerne har lektionslængder af 45 minutters eller 90 minutters varighed. Såfremt der skal gives mulighed for, at denne praksis skal fortsættes, skal Undervisningsministeriet godkende, at man på visse årgange fastsætter timetal i dansk, matematik og historie der ligger under det vejledende timetal. Det er Skoleafdelingens vurdering, at dette ikke vil være realistisk på nuværende tidspunkt at få en sådan dispensation. Byrådet har besluttet, at: Skolerne skal overholde det vejledende timetal på årsbasis, men med frihed inden for reglerne om minimumstimetal Skolebestyrelserne skal vedtage lokale retningslinjer for tildeling af timer til de enkelte årgange. Holddannelse Holddannelsesreglerne er ændret således, at reglen om, at eleverne skal undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden (50 pct.-reglen), er ophævet for klassetrin. Der er tilføjet en bestemmelse om, at eleverne på klassetrin i væsentligt omfang skal undervises med udgangspunkt i deres stamklasse. Derudover suppleres reglerne for brug af holddannelse på klassetrin med krav om, at der jævnligt skal foretages en konkret pædagogisk begrundet vurdering af brugen af holddannelse på baggrund af fagligt niveau i forhold til undervisningen af både klassen som sådan og den enkelte elev. Dette gøres for at sikre, at der ikke gives adgang til permanent niveaudeling, og at der løbende tages stilling til brugen af holddannelse. Reglerne for klassetrin udvides til også at omfatte 7. klassetrin, så alle klassetrin i udskolingen vil være omfattet af de samme regler. Byrådet har besluttet, at: Skolebestyrelsen skal vedtage principper for holddannelse. 15
16 Pædagogisk råd Pædagogisk råd er rådgivende over for skolens leder, og består af samtlige medarbejdere der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på skolen. Som led i gennemførelsen af regelforenklinger med større frihed til kommunerne foreslås det, at bestemmelsen om dannelse af pædagogisk råd ophæves, så det bliver frivilligt for kommuner og skoler, om der skal dannes pædagogisk råd. Medarbejderinddragelsen på skolerne kan ske på mange andre måder end gennem et pædagogisk råd, og det bliver fremover op til kommunerne og den enkelte skole at tilrettelægge medarbejderinddragelsen på den mest hensigtsmæssige måde efter lokale ønsker og behov. Samarbejdet mellem en skoles ledelse og medarbejderne tager sit udgangspunkt i Esbjerg Kommunes MED-aftale, og her fremhæves forpligtelsen til at inddrage medarbejderne i drøftelser om skolens udvikling. Der ses også på flere skoler, at man i stigende grad arbejder med Social Kapital i den måde man tilrettelægger og gennemfører sit samarbejde på. Samtidig vil vi, med principperne om den åbne skole, få flere og flere medarbejdere ind på skolen, som af strukturelle og praktiske årsager ikke vil kunne være en del af et fast pædagogisk råd. Det skal på baggrund af ovenstående overvejes, hvorvidt Pædagogisk Råd er det rette som det forum der rådgiver skolens leder i skolens pædagogiske forhold. Byrådet har besluttet, at: De enkelte skolers MED-udvalg drøfter de mest hensigtsmæssige dialogfora med udgangspunkt i, at skolen ikke har et pædagogisk råd. 16
17 Kontakt-/klasselærer Enhver klasse skal fortsat have en klasselærer, men skolerne skal selv fastsætte organiseringen af opgaven, herunder om den er delt ud til flere af klassens lærere eller pædagoger. Uanset organiseringen skal klasselærerfunktionen understøtte, alle elever bliver så dygtige, som de kan. Det er endvidere et mål med klasselærerfunktionen at understøtte arbejdet med trivsel i klassen, arbejdet med inklusion og arbejdet med at bryde den sociale arv. Klassens sociale liv er et overordnet begreb for klasselærerens funktion, og relationen mellem lærer og elev er vigtig. Hyppig og nær kontakt til eleven omkring faglige- og trivselsmål samt evaluering og feedback er centrale funktioner for klasse-/kontaktlæreren. Med udgangspunkt i reformens stærke fokus på elevernes faglige resultater, vil klasselæreren også være central i forhold til opfølgning på elevernes læringsmål. Byrådet har besluttet, at: Skolerne organiserer sig med klasse-/kontaktlærer så det er tilpasset lokale behov og forhold Skolelederne redegør i Kvalitetsrapporten for hvordan den lokale udmøntning af klasse-/kontaktlærer ordning understøtter målsætningen om, at alle elever skal blive så dygtige, de kan. 17
18 18
19 Den videre proces Det er nu snart et år siden et bredt flertal i Folketinget indgik aftale om en reform af folkeskolen. Dermed sluttede en årelang periode med - til tider - højlydte drøftelser af den retning skolen skulle bevæge sig i. Et flertal af vores folkevalgte politikere traf beslutning om hvilken retning folkeskolen skal bevæge sig i, og siden dengang har rigtig mange mennesker været med til at komme med forslag til, hvordan rammerne for folkeskolen skal udfyldes i Esbjerg Kommune. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle dem der har bidraget til den proces. Ude på skolerne er alle i fuld gang med at gøre klar til første dag efter sommerferien, hvor ca elever vender tilbage fra sommerferien - spændte på hvordan det er at gå på en skole med en længere og mere varieret skoledag. Jeg er helt sikker på at alle ansatte på skolerne og skolebestyrelserne vil gøre deres yderste for, at folkeskolereformen nu omsættes til en hverdag, som kan sikre vores elever den bedst mulige start på livet, fordi alle børn har krav på, at blive så dygtige, de kan. En reform gennemfører imidlertid ikke sig selv, og derfor vil der de kommende år være en række kommunale initiativer, der har som mål at støtte op om de udfordringer personale og ledere nu står overfor. Der iværksættes allerede d. 8. august 2014 et kursusforløb for samtlige medarbejdere, der sætter fokus på nogle af reformens centrale elementer. Ligeledes er der afsat væsentlige ressourcer på at opfylde kravet om, at 95% af lærerne har undervisningskompetence i Endelig er der nedsat en central styregruppe, der skal følge op løbende på behov for kompetenceudvikling, sådan at personalet føler sig klædt på til de opgaver der skal løses. Jeg vil de kommende år glæde mig til samarbejdet med alle parter om at udvikle en folkeskole som fortsat gør en forskel i elevernes liv. Skolereformen i Esbjerg Kommune har sin egen hjemmeside med bl.a. et idékatalog der opdateres løbende - se meget mere om reformen på skolereform.esbjergkommune.dk Henrik Schou Skolechef 19
20 ENNYFOLKESKOLE I ESBJERG KOMMUNE o+s
Politisk beslutningsgrundlag for implementering af Folkeskolereformen i Esbjerg Kommune
Politisk beslutningsgrundlag for implementering af Folkeskolereformen i Esbjerg Kommune Baggrund Den danske folkeskole skal fra august 2014 virke under en ny lov. Loven indeholder betydelige ændringer
Læs mereSådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune
Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereForligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mere1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.
Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereFolkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter
Folkeskolereformen Kerteminde Byskole 17 fokuspunkter 1. En længere og mere varieret 30 timer for 0. kl. 3. kl. 33 timer for 4. kl. 6. kl. 35 timer for 7. kl. 9. kl. skoledag Overgangsperiode Henholdsvis
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg
Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune
Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs mereDe iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.
Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereAlle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs mereVelkommen til valgmøde
Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til
Læs mereUnderstøttende undervisning. En ny folkeskole
Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,
Læs mereProces omkring implementering af ny skolereform
Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,
Læs mereFolkeskolereformen - Understøttende undervisning.
Punkt 4. Folkeskolereformen - Understøttende undervisning. 2013-36153. Skoleforvaltningen indstiller Skoleudvalget godkender, skolerne ikke gives mulighed for konvertere understøttende undervisning til
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)
Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereSammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,
Læs mereNOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform
Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens
Læs mereHvad er der med den der skolereform?
Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,
Læs mereSkolereform i forældreperspektiv
Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereJustering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020
Aftaletekst Ny lovtekst Gammel lovtekst Aftalepartierne er enige om, at der tilføres 90 ekstra fagtimer til prioritering af opstart af 2. fremmedsprog, billedkunst og historie 5, stk. 2 nr. 2 2) Praktiske/musiske
Læs mereEt fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen
Læs mereDEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Læs mereDialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget
Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mere23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.
1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige
Læs mereFolkeskolereformen i København
Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Læs mereLundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014
Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes
Læs mereBaggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15
Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereFolkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.
Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.
Læs mereFolkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereSkolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereFolkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014
Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereInformation til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Læs mere1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive
Læs mere1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune
1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning - Mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er til stede i den fagdelte undervisning Skoleudvalget, 17. november 2015 Lovgivning 16b
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereOplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune
Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter
Læs mereNY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.
NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med
Læs mereKort overblik over folkeskolereformen. Hvad skal man? Hvad kan man?
Kort overblik over folkeskolereformen Hvad skal man? Hvad kan man? Timetal og indhold Område Skal Kan Undervisningstimetal og fag Opfylde minimumstimetal i dansk, matematik og historie og samlet timetal
Læs mereBiblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen
Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereEn reform af folkeskolen 1.8.2014
En reform af folkeskolen 1.8.2014 1 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2018 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens
Læs mereSkolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.
Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå
Læs mereVelkommen til informationsmøde om folkeskolereform
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på
Læs mereVejledning og inspiration til skolebestyrelsen
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mere- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014
- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning
Læs mereKort overblik over folkeskolereformen. Hvad skal man? Hvad kan man?
Kort overblik over folkeskolereformen Hvad skal man? Hvad kan man? Timetal og indhold Område Skal Kan Undervisningstimetal og fag Opfylde minimumstimetal i dansk, matematik og historie og samlet timetal
Læs mereNOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform
Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1741742 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 24. september 2013 Folkeskolereformens
Læs mereTema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020
Oversigt over justering af folkeskolereformen Dagtilbud og Undervisning d. 10. maj 2019 Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020 Fastsættelse af
Læs mereUdarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1
Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereNOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform
Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mere