AC-arbejdskraft i den vestlige del af Region Midtjylland. Kort & klart

Transkript

1 AC-arbejdskraft i den vestlige del af Region Midtjylland Kort & klart 1

2

3 AC-arbejdskraft i den vestlige del af Region Midtjylland Hvor mange akademikere har virksomheder i det vestlige Midtjylland brug for at ansætte? Hvilke barrierer synes virksomhederne selv, der er, når de gerne vil have fat i de højtuddannede? Disse to spørgsmål har SFI undersøgt for Beskæftigelsesregion Midtjylland. En række virksomheder er blevet udspurgt i Lemvig, Holstebro, Herning, Ringkøbing-Skjern og Struer. 3 Hovedpunkterne i undersøgelsen er: Der er op mod 256 stillinger til AC ere i virksomhederne. 8 procent af virksomhederne ønsker at ansætte akademikere i nær fremtid, typisk økonomer og ingeniører. Virksomhederne har en række barrierer i forhold til at ansætte AC ere, fx virksomhedernes beliggenhed, krav om at medarbejderen skal bo i området, eller krav om at medarbejderen skal være på virksomheden hver dag. Virksomheder og akademikere kan blive bedre til at finde hinanden. Her fremlægges en række idéer til, hvordan det kan blive nemmere at rekruttere akademisk arbejdskraft til virksomhederne.

4 Jobpotentialet i det vestlige Midtjylland 4 Interviewene med virksomhederne peger på, at der er op mod 256 stillinger til akademikere i de fem kommuner. Tallet er beregnet ud fra virksomhedernes konkrete svar på, om de vil ansætte en akademiker i løbet af de kommende seks måneder. 8 procent af alle virksomhederne har planer om at ansætte AC-medarbejdere inden for nær fremtid. Ud over økonomer og ingeniører er det også akademikere med biologisk eller humanistisk uddannelse, de har brug for. Det er især større virksomheder, der ønsker at ansætte akademikere og det er især virksomheder, der i forvejen har akademikere blandt de ansatte, der gerne vil have flere. Fakta: 45 procent af de interviewede virksomheder har AC-medarbejdere ansat. På en fjerdedel af virksomhederne er der kun én AC-medarbejder. Der er mere end 50 akademikere på 4 procent af virksomhederne. AC ere pendler oftere end folk med kortere uddannelser.

5 Arbejdsopgaverne De AC-medarbejdere, der i dag er på de vestjyske virksomheder, arbejder først og fremmest med ledelse. Revision og økonomi er også typiske arbejdsområder. De er også i en vis grad beskæftiget med formidling, salg og marketing samt inden for produktudvikling og innovation. Det er samme slags opgaver, virksomhederne også i fremtiden ønsker at bruge akademikere til. 5 Blandt de virksomheder, der ikke i dag har AC-medarbejdere ansat, er der lidt mere fokus på, at en AC er kan bruges inden for formidling, salg, marketing, reklame og hjemmesidedesign.

6 6 Kan vi bruge sådan en? Mange virksomheder, der i dag ikke har AC ere ansat, mener heller ikke, at de kan bruge en akademiker. Det er altid vanskeligt at afdække et behov for noget, man ikke har i forvejen, og der kan være mange grunde til, at virksomhederne svarer sådan. Det kan skyldes, at de ikke har opgaver til en AC-medarbejder, eller at de er bekymrede over kompetencerne hos den arbejdskraft, de bliver tilbudt. Samtidig er der en udbredt bekymring for, at en AC-medarbejder ikke kan omsætte sine akademiske kompetencer til konkrete resultater.

7 Virksomheder der kan bruge en gratis AC er Nej Ja 7 Blandt de virksomheder, der godt kan bruge en AC er, mener flertallet ikke, at der ville være nogen problemer med at beskæftige en akademiker. En fjerdedel mener ligefrem, at de ville kunne få stor glæde af en AC-medarbejder.

8 Barrierer der går begge veje En stor del (40 procent) af de virksomheder, der har akademikere ansat i dag, mener, at der er en række barrierer, når de skal rekruttere AC ere. 8 De oplever, at det er svært at tiltrække arbejdskraft, fordi jobmulighederne er begrænsede. Hvis man fx bliver fyret, er der ikke så mange andre muligheder for et nyt godt job. Det samme gælder, hvis man gerne vil videre i karrieren, eller hvis der er en ægtefælle, der også skal have et job og helst et spændende et.

9 Når der søges job eller medarbejder, har virksomheder og akademikere måske svært ved at finde hinanden? 9 Sådan leder virksomheder efter ny AC-arbejdskraft Kun omkring 60 procent af virksomhederne bruger især annoncer. De bruger næsten lige så meget deres eget netværk til at finde den rette medarbejder. En del spørger desuden blandt deres ansatte. Sådan leder akademikere efter job AC ere synes, det er svært at finde de vestjyske virksomheder. De skriver sjældent uopfordrede ansøgninger. De tager ikke selv kontakt til virksomhederne. (Fra undersøgelsen Udviklings- og mobilitetssamtaler med højtuddannede. EURA A/S).

10 10 Langt væk fra alting Geografien spiller en rolle. Det betyder noget, at virksomhederne ligger i det vestjyske. Hver femte virksomhed oplever det som en barriere i forhold til at tiltrække akademikere, at de er langt væk fra alting. Det opleves i den forlængelse også som en barriere, at medarbejderne skal bruge meget tid på at pendle hver dag, og at der ikke er gode muligheder for offentlig transport. Virksomhederne opfatter derimod ikke lønnen som en barriere. De mener heller ikke, at det holder jobansøgere væk, at der er begrænsede muligheder for netværk, faglig sparring eller kompetenceudvikling i lokalområdet. Du skal helst blive en af os Virksomhederne vil helst have ansatte, der bor i området. Det skyldes, at de ofte har svært ved at finde den helt rigtige medarbejder, og derfor må de bruge tid og ressourcer på at lære den nye medarbejder op. De oplever, at medarbejderen i løbet af et par år får viden og erfaring på et arbejdsområde for så at vinke farvel til virksomheden. For hvis medarbejderen ikke bor i lokalområdet, bliver hverdagen på et tidspunkt for besværlig med børn og pendling. Så det er en usikker investering at få medarbejdere, der skal oplæres, men som ikke har lyst til at flytte til egnen og være en del af nærmiljøet. Medarbejdere, der bor lokalt, bliver derimod sandsynligvis længere i jobbet. Derfor kræver hver femte virksomhed i undersøgelsen, at den nye medarbejder skal bo i det område, hvor virksomheden ligger. Det vil sige, at hvis man ikke bor i

11 lokalområdet i forvejen, så skal man flytte. Det bliver ikke overraskende også opfattet som en barriere af en del af virksomhederne, når det gælder om at tiltrække ny akademisk arbejdskraft. Det må betyde, at man anser besværet med at finde en ACmedarbejder, der er villig til at flytte, for en pris, der er værd at betale for at få en loyal medarbejder. Hjemmearbejdsplads ikke altid løsningen Medarbejdere kan dog pendle i mange år, hvis de trives. Det kan en hjemmearbejdsplads være med til at sikre. Men det er ikke altid, at hjemmearbejde passer ind i den måde, virksomheden fungerer på. Mere end halvdelen af virksomhederne i denne undersøgelse ønsker, at AC-medarbejderen er på arbejdspladsen hver dag. Nogle af virksomhederne mener, at det bidrager til at gøre det svært at tiltrække AC ere. Der er for stor afstand mellem mange højtuddannedes ønsker til arbejdsvilkår og fleksibilitet og de vilkår, som virksomhederne tilbyder. 11

12 Inspiration og idéer 12 Undersøgelsen viser altså, at der er en række barrierer i forhold til at rekruttere AC-medarbejderne til virksomhederne. De barrierer kan man forsøge at gøre noget ved for det kan være til gavn for både virksomhederne, akademikerne og Vestjylland, hvis der fremover bliver ansat flere akademikere på de små og mellemstore virksomheder i området. Derfor er der udarbejdet et inspirationskatalog til de fire aktører, der er centrale, når det handler om at gøre det lettere for virksomhederne og akademikere at finde hinanden. Idéerne er dels udsprunget af de konkrete resultater i undersøgelsen, dels fra de andre undersøgelser om emnet, der er nævnt til sidst i hæftet. De er først og fremmest tænkt som grundlag for videre diskussion hos de involverede parter. De fire aktører Region og beskæftigelsesregion Jobcentrene Virksomhederne Akademikerne

13 13

14 14 Mere information om hinanden De forskellige aktører har forskellige roller. I forhold til at informere ligger opgaverne især hos kommunerne, jobcentrene og Region Midtjylland, mens Beskæftigelsesregion Midtjylland understøtter initiativer fra jobcentrene. Målet med mere information er, at virksomheder og akademikere skal lære hinanden bedre at kende. Information til virksomhederne Virksomhederne bør vide, at de kan få udbytte af en akademiker, fordi det er vigtigt i fremtiden at udvikle produkter og markeder. Det kan være en fordel at tænke i nye baner og ikke primært have fokus på de faglige kompetencer, som fx ingeniører og økonomer har. Derfor skal virksomhederne have materiale, der fortæller mere bredt om de generelle akademiske kompetencer som at kunne analysere og strukturere informationer. Materialet kunne fortælle: At AC ere kan tænke langtsigtet i forhold til virksomhedens behov. At AC ernes kompetencer er gode, når det handler om at udvikle nye produkter og opdyrke nye markeder. At AC ere kan tænke anderledes. Det kan sikre sparring, innovation og inspiration. Det vil også være nyttigt i forhold til at tænke i strategi og ledelse. At AC ere kan arbejde med lovgivning og tilskudsordninger og lave kvalitetssystemer, sociale regnskaber og miljøcertificering.

15 15

16 16 Velkommen til nye naboer Mulige tilflyttere eller pendlere ville være glade for information, der fortæller om det område, de er ved at finde job i. Materialet kunne fortælle om: Skolerne og daginstitutionerne. Sundhedssystemet. Busser, tog og vejnet. Fritidsmuligheder for både børn og voksne. Kulturelle tilbud. Jobcentrene som bindeled Jobcentrene er i forvejen i kontakt med både virksomheder og ledige AC ere. Derfor er det dem, der kan bidrage til, at den rigtige akademiker og den rigtige virksomhed finder hinanden: Jobcentrene kan give overblik: Hvilke AC ere i området er ledige, og hvilke virksomheder mangler folk? Særlige jobkonsulenter kunne have fokus på matchning mellem virksomheder og akademikere. De kan se muligheder, som virksomhederne og akademikerne måske ikke kan se. Fokus på delestillinger. Det er en god løsning til de virksomheder, der ikke har opgaver nok til en hel AC-medarbejder, men kun 5 procent af virksomhederne har delestillinger. Jobkonsulenter eller kontaktmæglere, der allerede er en ordning, kan bruges til at administrere stillingerne.

17 17 Tænk nyt på virksomhederne De krav, som virksomhederne stiller til AC erne, er barrierer for at rekruttere den rette medarbejder. Derfor skal der tænkes i nye baner: Brug tidsbegrænsede kontrakter det er i orden at bruge jobbet som springbræt. Gør klart fra starten, at der er mulighed for efteruddannelse efter en vis periode. Slå flere annoncer op eksternt fx på Jobnet.dk i stedet for at rekruttere gennem netværk. Vær mere fleksibel omkring arbejdstid og hjemmearbejdspladser. Præsentér jobbet attraktivt: Afvekslende arbejdsopgaver, stor indflydelse, faglig og personlig udvikling, gode muligheder for ledelsesansvar.

18 Akademikerne skal være fleksible Ligesom virksomhederne må tænke nyt, skal akademikerne også rykke sig. Der skal findes fornuftige kompromisser, og det kan en jobkonsulent, der kender både virksomheder og akademikeres verden, hjælpe med. Akademikerne skal stille krav, som virksomhederne er i stand til at opfylde: 18 AC ernes krav til virksomhederne må være realistiske. AC erne skal lægge mere vægt på deres generelle akademiske kompetencer og vise, at disse kan bidrage med vigtig viden og nye redskaber. AC erne skal samtidig respektere kommende kollegaers ikke-akademiske kompetencer, der er lige så vigtige. AC erne skal blive bedre til selv at tage kontakt til virksomhederne og skrive uopfordrede ansøgninger.

19 Her er der mere om undersøgelsen Kort og Klart -udgivelsen om AC-arbejdskraft i den vestlige del af Region Midtjylland er lavet på baggrund af SFI-rapporten AC-arbejdskraft i den vestlige del af Region Midtjylland, der er bestilt af Beskæftigelsesregion Midtjylland. Dvs. at der er mere information at hente i selve rapporten, der ligger på SFI s hjemmeside og Beskæftigelsesregionens hjemmeside Det er også muligt at kontakte forskerne bag undersøgelsen: Seniorforsker Trine Filges, tif@sfi.dk, og seniorforsker Helle Holt, hh@sfi.dk. Læs mere om emnet her: Lise Ellerbæk og Frederik Thuesen: Projekt Markedsplads for højtuddannede Følgeforskning for Region Midtjylland, SFI, 2010 Lene Nystrup: Udviklings- og mobilitetssamtaler med højtuddannede, EURA A/S, 2010 Cecilie Weatherall og A.C. Henriksen: Midtvejsevaluering. Følgeforskning i forbindelse med projekt Markedsplads for højtuddannede, SFI,

20 Udgivet af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Design: heddabank.dk Foto: Ole Bo Jensen, Carl Dwyer, Hedda Bank m.fl. Tryk: rosendahls schultz grafisk