Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland 1. semester 30 ECTS Semesterstart uge 6 og 36

Transkript

1 Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland 1. semester 30 ECTS Semesterstart uge 6 og 36 Temaer og Temabeskrivelser Fysioterapi, profession, videnskab og læring (10 ECTS) Temaet orienterer sig mod en grundlæggende forståelse af studiets arbejdsformer og den studerendes læring i forhold til fysioterapeutisk praksis og professionens arbejdsområder, herunder tværprofessionelle samarbejdsrelationer. Fokus ligger endvidere på forståelse af det fysioterapeutiske videngrundlag herunder menneske-, krops- og sundhedssyn, samt de lovmæssige og etiske rammer for professionsudøvelsen. Grundlæggende fysioterapeutisk undersøgelse og ræsonnering (20 ECTS) Temaet orienterer sig mod den fysioterapeutiske undersøgelse og ræsonnering samt anvendelse af argumenter og belæg baseret på teorier fra praksis og videnskab Med udgangspunkt i funktionsevne og livskvalitet er fokus på krop, bevægelse og berøring, som mål, middel og udtryksform, understøttet af viden om mennesket, herunder bevægeapparatet, fysiologisk funktion og patologi. Temaet orienterer sig endvidere mod den professionelle relation, kommunikation, samarbejde og borgerinddragelse. Læringsmål Viden: 1. Identificere og forklare grundlæggende sundhedsfaglige problemstillinger og centrale arbejdsområder, som professionens teoretiske og praktiske kundskabsområde retter sig imod 2. Redegøre for love, regler og etiske rammer af betydning for professionel praksis 3. Definere samarbejdsrelationer med tværprofessionelle samarbejdspartnere 4. Identificere og redegøre for professionens videnskabsteoretiske forståelser og teorigrundlag 5. Redegøre for grundlæggende forhold vedrørende menneskets bevægeapparat, fysiologiske funktioner og basale patofysiologiske funktioner samt deres indflydelse på bevægefunktion, som forudsætning for aktivitet og deltagelse i forskellige livsfaser 6. Redegøre for årsager til fysiske, fysiologiske og psykiske reaktioner på berøring og manuel vævspåvirkning 7. Redegøre for teoretiske perspektiver på sundhedsfaglig kommunikation og professionel relation, herunder borgerinddragende interaktion 1

2 Færdigheder: 8. Anvende og redegøre for fysioterapeutiske teorier og metoder som grundlag for fysioterapeutisk ræsonnering, i et borgerorienteret perspektiv, herunder inddragelse af sundhedsmodeller og argumentation med udgangspunkt i disse. 9. Anvende viden om grundlæggende forhold vedrørende menneskets bevægeapparats strukturer, vævstyper og bevægefunktion, samt fysiologiske / patofysiologiske funktioner af betydning for bevægefunktion. 10. Udvælge og demonstrere relevante fysioterapeutiske manuelle teknikker, samt planlægge, udføre og justere basal manuel og fysioterapeutisk vævsundersøgelse og behandling. 11. Afprøve basal vidensøgning og kildekritik, i forbindelse med indhentning af fysioterapeutisk videngrundlag. Kompetencer: 12. Reflektere over egen rolle som sundhedsprofessionel med udgangspunkt i etiske og juridiske retningslinjer, samt ud fra en forståelse for borgercentreret praksis. Semesterstruktur Figur viser semesterforløbet fordelt i uger. Indhold er inddelt i mellem teori- (T) og klinisk undervisning (K), tværprofessionelt forløb (TV) og projektforløb (PJ) samt prøver (P) T/TV TV T T T K T T T T T T T T T T T T T T T/P P Fagområder og fag Fagområder/fag ECTS Videnskabsteori, etik og forskningsmetodologi 2 Professionel kommunikation, informationsteknologi og sundhedsinformatik 1 Fysioterapi teori og metode - Movement science/bevægelsesvidenskab 3 - Fysioterapeutisk undersøgelse, diagnosticering, udredning og behandling 4 - Muskuloskeletal fysioterapi 2 - Sundhedsfremme og forebyggelse 1 Anatomi 5 Humanfysiologi og ernæringslære 4 Patologi og farmakologi 3 2

3 Sundhedspsykologi 2 Almen- og sundhedspædagogik 2 Lovgivning, forvaltning, sundhedsøkonomi og ledelse af sundhedsindsatser 1 Heraf anvendes 1 ECTS til klinisk undervisning og 2½ til tværprofessionelt element Indhold: Fag: Videnskabsteori, etik og forskningsmetodologi Videnskabsteoretiske retninger og forskningsmetodologier Evidensbaseret fysioterapeutisk praksis Etik i relation til mødet med patienten/borgeren Videnskabelig argumentation Natur-, human- og samfundsvidenskab Beskrivende, forstående, forklarende og handlingsrettede forskningsmetodologier Det professionelle møde; magtasymmetri, Professionssociologi og etik; herunder etiske retningslinjer Etisk argumentation Professionel kommunikation, informationsteknologi og sundhedsinformatik Dokumentationspraksis og argumentationsformen heri. Litteratursøgning og denne som belæg og hjemmel i klinisk ræsonnering. Nonverbal kommunikation som integreret del af mødet mellem borgeren og den sundhedsprofessionelle, samt som en betydningsfuld del af den fysioterapeutiske undersøgelse. Dokumentationspraksis I sundhedssektoren. Basal litteratursøgning relateret til relevante databaser og videnskabsområder. Berøring både som mål og middel I kommunikation. Den studerendes og borgerens nonverbale møde. Fysioterapi teori og metode Movement science/bevægelsesvidenskab Fysioterapeutisk argumentation og den fysioterapeutiske kliniske ræsonneringsproces. Kroppen og bevægelsen som begreb og fænomen. Forskning og teorier der tilfører viden om bevægelse og funktion. Centrale begreber og terminologi i fysioterapi relateret til aktivitet og funktion. Musik, rytme og bevægelse. Praktiske færdigheder og kendskab til egne bevægelsesmæssige muligheder og bevægekvaliteter. 3

4 Fysioterapeutisk undersøgelse, diagnosticering, udredning og behandling Fysiologiske, mekaniske og psykologiske virkninger af fysioterapi med fokus på manuelle undersøgelse og behandling. Berøringens betydning for relationen mellem patient og behandler. Introduktion til fysioterapi som profession, fysioterapiuddannelsen og samarbejdspartnere. Fysioterapeutens og patientens verbale og nonverbale kommunikation, herunder etik og empati i relation til basal vævsundersøgelse og behandling. Hygiejne og forholdsregler i relation til manuel undersøgelse og behandling. Arbejdsstillinger, lejring af patient samt forflytningsteknik. Introduktion til International Classification of Function (ICF). Introduktion til den fysioterapeutiske anamnese. Muskuloskeletal fysioterapi Fysiologiske, mekaniske og psykologiske virkninger af muskuloskeletal fysioterapi med fokus på undersøgelse og behandling. Fysioterapiens historie. Introduktion til evidensgrundlaget for manuelle teknikker. Identifikation af udvalgte anatomiske strukturer gennem inspektion, palpation og muskelfremkaldelse. Basal muskel og ledfunktion- og vurdering, herunder goniometri og 0-5 test Vævsidentifikation. Muskuloskeletal undersøgelse og behandling af UE og axiale skelet, med fokus på bløddelsteknikker. Sundhedsfremme og forebyggelse Fysisk aktivitet i relation til sundhedsfremme og forebyggelse. Praktiske bevægelsesfærdigheder- og kvaliteter. Introduktion til grundtræningsformerne herunder kredsløbstræning, styrketræning og bevægelighedstræning. Pædagogiske- og didaktiske overvejelser. Anatomi Anatomien som belæg og hjemmel i en argumentatorisk klinisk refleksion, herunder en biomekanisk argumentation som en del af diagnostik og behandling. Anatomiens tavse viden som en del af identifikation, undersøgelse og behandling. Nomenklatur for anatomiske strukturer, planer, retninger, bevægelser og akser Væv og dets biomekaniske egenskaber. Musklers udspring, tilhæftning, virkning, innervation samt form og beliggenhed. Leddenes frihedsgrader, ledender, ligamenter, kapsel, bruskdannelser samt alt 4

5 andet, for leddenes funktion, vigtigt. Det perifere nervesystems forløb, beliggenhed og funktion. (eksplicit og demonstrativt). Pelvis, underekstremiteter og truncus herunder thorax og abdomen. Humanfysiologi og ernæringslære Fysiologien som belæg og hjemmel i den kliniske refleksion, herunder en biologisk og biomekanisk argumentation. Makroskopisk og mikroskopisk/molekylær opbygning og funktion. Basal biomekanik (ydre og indre kræfter, momentforhold, ledbelastninger og stillingsbelastninger) (1 ECTS). Cellernes, herunder specifikt muskel og nerveceller. Basalt om nervesystemet herunder det autonome nervesystem. Basalt om kredsløbet. Basalt om ventilation. Patologi og farmakologi Hovedemne: Sygdomslære og basal cellebiologi. Basal mikrobiologi. Terminologi. Smitteveje, bakterier og vira. Celleskade og celledød. Inflammatoriske proces og infektionspatologi. Immunsystem. Genetik. Symptomer og lægelig klinisk vurdering. Hygiejneregler og principper. Sundhedspsykologi Psykologiske forståelser og færdigheder i det relationelle og kropslige møde mellem den sundhedsprofessionelle og borgeren. Herunder anvendelse af viden om kroppens psykologi til at kvalificere den kliniske ræsonneringsproces. Menneskets kroplige identitet i den sundhedsprofessionelle rehabilitering Det psykologiske og fysiologiske grundlag for kropslige og emotionelle reaktioner i det sundhedsprofessionelle møde. Menneskets forskellige psykologiske forudsætninger for bevægelse. Psyke og soma som komplimentære begreber. Empati. Neuropsykologi. Kropsidentitet, køn, kropskultur. Berøring. Psykosomatik. Bevægelsespsykologi. 5

6 Almen- og sundhedspædagogik Pædagogiske strategier som sundhedsprofessionel i en relationsprofession. Læring som udvikling for borgeren med udgangspunkt i egen udvikling som sundhedsprofessionel. Læring ud fra en deltagerorienteret og borgerinddragende tilgang. Læring som del af den kliniske ræsonnering med betydning for egen og borgerens udvikling. Sundhedspædagogik i den kliniske ræsonnering med udgangspunkt i borgerinddragelse. Begrebsafklaring af fagbegreberne pædagogik og sundhedspædagogik. Lærings- og refleksionsbegreber; herunder læringsmiljø, læringsforudsætninger, modstand på læring, feedback, refleksion i klinisk ræsonnering, professionens tavse viden. Relationsprofessionalitet, herunder relation mellem borger og behandler og etablering af en professionel kontakt. Sundhedspædagogisk praksis, herunder deltagelsesbegrebet. Det patientcentrerede praksisbegreb og sundhedssystemets forståelse af "det gode patientforløb. Lovgivning, forvaltning, sundhedsøkonomi og ledelse af sundhedsindsatser Lovgivning relateret til fysioterapeutisk praksis. Forvaltning af sundhedssektoren. Sundhedsøkonomi. Ledelse af sundhedsindsatser. Relevante love for fysioterapeutisk praksis; sundhedslov, servicelov m.m. Velfærdsprofessionernes virkefelt; historik og professionssociologi Sundhedsvæsenet opbygning, ledelse og samarbejde. Klinisk undervisning: Hovedemne: Introduktion til den fysioterapeutiske praksis. Introduktion til etiske og juridiske retningslinjer i mødet med patienten, herunder dokumentationspraksis i sundhedssektoren. Rollen som fysioterapeut, herunder verbal og nonverbal kommunikation. Den fysioterapeutiske undersøgelse og analyse af fund. ICF som ramme til strukturering af patientens situation; herunder introduktion til Den Kliniske Ræsonneringsproces i Fysioterapi. Bevægelses og funktionsvurdering Deltagelse-, aktivitet og KFA. Hygiejneregler i praksis. Etiske og juridiske retningslinjer i mødet med patienten. Fysioterapeutisk dokumentationspraksis indblik i dokumentationspraksis med udgangspunkt i konkret(e) patientforløb. 6

7 Undervisnings- og arbejdsformer samt pædagogiske overvejelser Forudsætninger og krav Der arbejdes med forskellige læringsformer, herunder: Problematiserende, argumenterende meningskonstruktion, enkeltvis eller i kollaborative fællesskaber, med og uden underviser. Teoriundervisning. Praksisundervisning: Simulering, praksisdemonstration, vejledning/feedback, workshops. Studiebesøg, studiegrupper og peer-learning. Opgaveløsning, projektarbejde og læringsaktiviteter. It inddragende undervisning i form af diskussionsstrenge, audiovisuelle opgaver, elektroniske quiz, websider, 3D-læringssoftware og elektroniske læringselementer. Demonstration og afprøvning. Obligatoriske lærings/studieaktiviteter: For at deltage i prøven, skal den studerende have afleveret og godkendt følgende læringsaktiviteter, jf. de i læringsaktiviteten beskrevne form og indhold (se læringsaktiviteter): Anatomi: 1.1 Forudsætningsgivende læringsaktivitet bestående af 14 delelementer. Eller tilstedeværelse 80 %, samt udarbejdelse og godkendelse af forudsætningsgivende læringsaktivitet bestående af 4 delelementer. Humanfysiologi og ernæringslære 1.2 Forudsætningsgivende læringsaktivitet bestående af 3 delelementer, herunder 1 i patologi og farmakologi. Klinisk undervisning 1.3 Forudsætningsgivende læringsaktivitet, bestående af 2 delelementer. Deltagelsespligt i klinisk undervisning sv.t. 80 % samlet for 1. og 2. semester. Er forudsætninger ikke indfriet, kan den studerende ikke deltage i semesterprøven. Se studieordningen for uddybning. Semesterprøve Prøvens form Intern individuel, teoretisk mundtlig/praktisk prøve, med forberedelse 30 min. Den studerende trækker indledningsvis ved prøven, et prøvespørgsmål. Den studerende må medbringe hjælpemidler og noter, i forberedelsen. Ved prøven må den studerende ikke medbringe noter eller hjælpemidler. Prøven har fokus på anatomisk palpation, og manuel undersøgelse og behandling af en udvalgt kropslig region, relateret til UE eller axiale skelet. Prøven placeres i uge 3-4/ Prøvens forløb Total tid 30 min, inkl. votering og tilbagemelding. 7

8 25 min: den studerende demonstrerer inspektion, anatomisk palpation og muskelidentifikation, af udvalgte strukturer. Endvidere skal den studerende udføre manuel undersøgelse og behandling af udvalgte dele af regionen. 5 min: votering og tilbagemelding Kriterier Den studerende skal indgå aftale med en medstuderende, der deltager som undersøgelsesperson, ved prøven. Se semestrets læringsudbytte nr. 1, 5, 6, 9 og 10. Bedømmelse sker jf. gældende karakterskala. 8