Tilladelse til udledning af overfladevand fra areal ved Strandvænget til Svanemøllehavnen, Københavns Havn

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljøbeskyttelse Teknik- og Miljøforvaltningen, Byens Fysik Ryvangs Allé 1, Bygning 110 Postboks København Ø Att: Søren Aarslew-Jensen, Sagsnr Dokumentnr Tilladelse til udledning af overfladevand fra areal ved Strandvænget til Svanemøllehavnen, Københavns Havn I henhold til miljøbeskyttelseslovens, jf. Lovbekendtgørelse nr af 19. november 2015, 28, stk. 1, meddeles hermed tilladelse til udledning af overfladevand fra vejareal samt grønt areal ved Strandvænget, matr. nr. 7000ee og 7000cø, Udenbys Klædebo Kvarter til Svanemøllehavn, Københavns Havn. Baggrund Rambøll har, på vegne af Københavns Kommune, Byens Fysik, den 5. oktober 2015 ansøgt om tilladelse til udledning af overfladevand fra Strandvænget til Svanemøllehavnen i Københavns Havn, i forbindelse med hverdagsregnhændelser. Der er tale om at benytte et eksisterende overløb ejet af HOFOR (UØ14.1), som vil udlede de sidste 5 % af årsnedbøren fra vejareal på Strandvænget (bilag A), efter first flush (det første overfladevand fra en regnhændelse, her 95 % af årsnedbøren) er ledt til spildevandskloakken. Derudover etableres et nyt overløb som vil udlede overfladevand fra grønne områder og som vil komme i brug ved alle regnhændelser (bilag A). Ved at etablere et nyt udløb fra de grønne områder mod havnen samt etablere overløb fra befæstede arealer, er det muligt at reducere overløb fra det eksisterende fællessystem til Svanemøllehavnen og Svanemøllebugten. Den foreslående delvise afkobling fra fællessystemet af vejvandet fra den østlige del af Strandvænget, vil således reducere mængden af overløb af opblandet spildevand til Svanemøllebugten, og dermed mindske belastningen af vandkvaliteten. Derudover vil det kunne forbedre opstuvningsforholdene for et område nord for Strandvænget, der er i dag er udsat for oversvømmelse i forbindelse med kraftige regnhændelser. Startdatoen for udledning af vej- og overfladevand forventes at være 1. september Der søges om permanent udledningstilladelse. Vand og VVM Njalsgade 13 Postboks København S E63D@tmf.kk.dk EAN nummer

2 Figur 1. Oversigtskort. Placeringen af området hvorfra der vil ske en udledning af overfladevand (5% af årsnedbøren) fra Strandvænget, som ligger i forbindelse med Nordhavnstunnellen, samt en permanent udledning af overfaldevand fra grønne områder. Vilkår for tilladelsen Generelt 1) Tilladelsen er gældende fra d.d. 2) Center for Miljøbeskyttelse (herefter CMB) skal orienteres via vand@tmf.kk.dk, når udledningen påbegyndes. 3) Udledningspunktet skal placeres i UTM 32 Euref89 koordinaterne (jf. bilag A): i. Eksisterende udløb (UØ14.1): X: ; Y: ii. Udløb fra grønt område: X: ; Y: ) Udløbenes overkant skal placeres under vandoverfladen. Under vandoverfladen defineres som: minimum kote -0,5 m DVR90. Udløbet skal udformes, så havbundsmateriale (sediment) ikke ophvirvles. 5) Der må kun udledes overfladevand fra følgende overflader fra arealer ved Strandvænget, jf. bilag A: a) Grønne områder (område C på bilag A): i alt ca. 0,26 ha (=2.600 m 2 ) b) Vejvand (område D på bilag A): i alt ca. 1,10 ha (= m 2 ) Samlet areal: 1,36 ha = m 2 Vandkvalitet og rensning 6) Vandet skal renses via sandfang inden udledning fra de grønne arealer. 7) Dimensionering af sandfang skal ske i henhold til Rørcenteranvisning 006. Olieudskilleranlæg. Vejledning i projektering, dimensionering, udførelse og drift. 8) Renseforanstaltninger skal vedligeholdes, tilses og tømmes regelmæssigt. Sandfang skal senest tømmes og bundsuges, når 50 % af slamvolumen er fyldt op. Side 2 af 16

3 9) Udledningen må ikke forårsage faner af suspenderet stof el.lign. i Svanemøllehavn. Det er CMB, der afgør, hvornår dette er tilfældet. Udledningstilladelsen kan - i henhold til miljøbeskyttelseslovens 30 - tilbagekaldes eller ændres, hvis spildevandsanlægget ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt eller tilgodeser kravene, fastsat i denne tilladelse. Udledningstilladelsen kan også tilbagekaldes eller ændres, hvis forudsætningerne for tilladelsen ikke holder, der er opgivet ukorrekte oplysninger, eller hvis vilkårene anses for utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige. Klagevejledning Klageadgang Der kan klages over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet frem til fire uger, efter afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf. miljøbeskyttelseslovens 91 og 93. Klagen skal indgives via Naturog Miljøklagenævnets digitale klageportal inden den 14. april Hvem kan klage? Det er fastlagt i miljøbeskyttelseslovens , hvem der er klageberettiget. Det fremgår bl.a. af lovens 98, stk. 1, nr. 1 og 2, at afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, kan klage. Derudover er bl.a. en række lokale og landsdækkende organisationer klageberettigede efter bestemmelsen. Klageproces Klage skal indgives via klageportalen, som er at finde på forsiden af Herfra logges der på henholdsvis via for borgere og for virksomheder, foreninger, myndigheder og tilsvarende. Klagen vil umiddelbart herefter blive sendt til Center for Miljøbeskyttelse (CMB). CMB vil, hvis den fastholder afgørelsen, snarest og ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb sende klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet via den digitale selvbetjening. Videresendelsen vil være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra CMB med bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. De i klagesagen involverede, vil pr. automatik via klageportalen modtage en kopi af CMB s udtalelse. Efter lovens 94, stk. 2, gælder der som udgangspunkt herefter en frist for at afgive supplerende bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Bemærk at al kommunikation vedrørende klagesagen alene skal ske ved anvendelse af den digitale selvbetjening jf. lovens 94, stk. 1. Side 3 af 16

4 Vejledning omkring håndtering/teknik i forhold til den digitale selvbetjening kan fås ved at rette henvendelse til Natur- og Miljøklagenævnets supportfunktion. Se mere herom på Bemærk at Natur- og Miljøklagenævnet som udgangspunkt skal afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Ved ønske om at blive fritaget for at bruge klageportalen, fremsendes en begrundet anmodning herom til CMB: miljoe@tmf.kk.dk. CMB videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Klagegebyr Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Natur- og Miljøklagenævnet. Information om Natur- og Miljøklagenævnets klagegebyr kan findes på under Vejledninger. Opsættende virkning Hvis afgørelsen påklages, er udgangspunktet efter miljøbeskyttelsesloven, at klagen ikke vil have opsættende virkning, jf. lovens 96, stk. 1. Efter samme bestemmelse kan Natur- og Miljøklagenævnet imidlertid beslutte at give en eventuel klage opsættende virkning. Søgsmål Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal der anlægges sag inden 6 måneder fra meddelelse eller offentliggørelse af afgørelsen, jf. miljøbeskyttelsesloven 101, stk. 1. Grundlag for afgørelsen Til vurdering af ansøgningen er indgået følgende materiale Lov- og plangrundlag 1) Miljøbeskyttelsesloven, Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, 28 stk. 1. 2) Spildevandsbekendtgørelsen, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 153 af 25. februar 2016 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. 3) Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, jf. bek af 9. september ) Forskrift vedrørende indretning, drift og tømning af olie- og benzinudskillere samt af sand/slamfang i Københavns Kommune. 5) Vandplan , Øresund, Hovedvandopland 2.3, Vanddistrikt Sjælland Side 4 af 16

5 6) Den Blå By Københavns Kommunes Vandhandleplan ) Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Ansøgningsmateriale 1) Ansøgning af 5. oktober 2015 samt reviderede ansøgninger af 18. november 2015 og 22. januar ) Supplerende oplysninger per mail fra Jesper Rasmussen, Rambøll, af den 22. januar samt 5. og 12. februar ) Møde den 7. oktober 2015 mellem Karsten Kølbel Sørensen (TMF, Byens Fysik), Jesper Rasmussen og Christian Dyrlund (Rambøll), Louise Ditmar Andersen og Mette Dalgaard Agersted (TMF, Vand og VVM). Miljøteknisk redegørelse Københavns Kommune er i gang med at anlægge Nordhavnsvejen fra Helsingørmotorvejen i vest til Strandvænget i øst. I forbindelse med anlægsarbejdet for tilkoblingsanlægget i øst nær Svanemøllehavnen, er det nødvendigt at omlægge en del af det eksisterende afvandingssystem. I forbindelse med omlægningen foreslås der etableret overløb til Svanemøllehavnen dels via et eksisterende udløb og dels via et nyt overløb (se bilag A). Der ansøges om at udlede overfladevand fra grønne områder (0,26 ha), samt fra vejareal med en høj trafikal belastning (>5.000 biler/døgn, 1,10 ha) (bilag A). Det er dog vigtigt at bemærke, at det reelt kun er halvdelen af det ansøgte trafikale areal, der er belastet med højere trafikintensitet end biler/døgn. Dette areal er angivet som lilla markering i bilag B. Den resterende del af arealet består af ubefæstet areal, fortov/cykelsti samt veje med trafikbelastning <5.000 biler/døgn. Det betyder, at den samlede stofbelastning i realiteten vil være noget lavere end beregnet i det efterfølgende. Ved at etablere et nyt udløb fra de grønne områder mod havnen samt etablere overløb fra befæstede arealer, er det muligt at reducere overløb fra det eksisterende fællessystem til Svanemøllehavnen og Svanemøllebugten. First flush, og dermed det mest forurenede vejvand, foreslås afledt til fællessystemet og via renseanlæg, mens den mere rene fraktion - det stærkt fortyndede vejvand - ledes til Svanemøllehavnen i situationer med kraftig nedbør. Ved at begrænse vejvandsmængden, der afledes til fællessystemet, undgås opblanding med sanitært spildevand på dets vej til Lynetten. I fællessystemet er der risiko for, at der sker overløb af opblandet fællesvand til Svanemøllebugten enten via overløbet i Scherfigsvej eller ved Strandvængets Pumpestation eller på Renseanlæg Lynetten, hvor det under kraftig regn ikke vil blive renset, men ledt i bypass. Side 5 af 16

6 Den foreslående delvise afkobling fra fællessystemet af vejvandet fra den østlige del af Strandvænget, vil således reducere mængden af overløb af opblandet spildevand til Svanemøllebugten og dermed mindske belastningen af vandkvaliteten. Derudover vil det kunne forbedre opstuvningsforholdene for et område nord for Strandvænget, der er i dag er udsat for oversvømmelse i forbindelse med kraftige regnhændelser. Afledning af regnvand fra opland C og D: De to oplande omfatter følgende areal (se bilag A): Opland C: Grønne områder 0,26 ha (2.600 m 2 ) Opland D: Vej 1,10 ha ( m 2 ) Samlet 1,36 ha ( m 2 ) Regnhændelser Udledningen, hvortil der herved ansøges om tilladelse, er beregnet i forhold til både hverdagsregn og skybrud. Hverdagsregn defineres som de regnhændelser der svarer til 95 % af årsnedbøren. Skybrud er defineret som regnhændelser, der statistisk sker sjældnere end hver 10. år her er der efterfølgende beregnet for en 100 års hændelse. Det antages, at der samlet set kan regnes med en årsmiddelnedbør på 700 mm i området. Skybrud svarer til en enkelthændelse på 150 mm på én time. Vandmængder Opland C: De grønne områder, markeret grønt på bilag A. Der regnes med, at der sker direkte udledning af regnvand fra de grønne områder ved samtlige regnhændelser. De grønne områder er delvist placeret lige over tunnelen og består her af et mindre jorddække på ca. 1-2 meter og delvist oven på leret fyld i begge tilfælde er nedsivningsmuligheden begrænset og vandet ledes til havnen. Magasineringskapacitet og befæstelsesgraden for disse områder skønnes til 50 %. Med en årsmiddelnedbør på 700 mm bidrager de grønne arealer med ca. 900 m 3 pr. år. Regnvandet fra de grønne områder betragtes som rent og ønskes derfor ledt direkte til Svanemøllehavnen via nyt udløb (bilag A). Opland D: Vejarealet markeret med rødt på bilag A. Den neddroslede ledning fra vejvandssystemet til fællessystemet erstatter behovet for en olieudskiller ved udledning af vejvand til havnen. Under hverdagsregn, som omfatter 95 % af årsnedbøren, løber regnvandet fra veje og befæstede arealer i oplandet via Side 6 af 16

7 regnvandssystemet mod nord til HOFOR s eksisterende fællessystem og dermed til renseanlæg. Tilledningen til det eksisterende fællessystem er begrænset til 13 l/s/ha ved den ovenfor omtalte neddrosling, mens den resterende del (5 % af årsnedbøren) stuves op og udledes til Svanemøllehavnen via eksisterende overløbsledning fra Strandvængets Pumpestation. Vandkvalitet Der etableres ikke olieudskillere hverken ved tilslutningen til fællessystemet, hvor rensningen sker på renseanlægget, eller ved tilslutningen til udløbsledningen ØU14.1, da vandkvaliteten af det fortyndede overløbsvand er væsentlig bedre ved udløb herfra. Ud fra ovenstående forudsætninger svarer udledning ved UØ14.1 (for opland D på 1,1 ha) til 5 % af årsnedbøren og dermed 385 m 3 pr. år. Under skybrud forventes det ligeledes, at der skal bortledes vejvand fra et areal på 1,10 ha, hvilket svarer til 1650 m3 under en 100- årshændelse. Denne vandmængde fordeles mellem det eksisterende udløb ØU14.1 og tilledning til Lynetten via fællessystemet. I skybrudsplanerne er denne vandmængde forudsat at blive fordelt ligeligt mellem kloak og overflade, hvorfor det kan forventes, at den udledte mængde ved en 100-årshændelse bliver på 825 m 3, den resterende mængde går til fællessystemet. Ved skybrud udnyttes afløbssystemet fuldt ud, og bortledningspotentialet udnyttes maksimalt. Regnvandet vil ikke længere i fuldt omfang kunne strømme direkte ned i vejvandsledningerne, men afstrømme overfladisk direkte til havnen eller tilbageholdes i terrænmæssige lavpunkter, hvorfra det ledes til vejvandssystemet via riste når der igen er plads. Da first flush afledes til fællessystemet, er det vand der afstrømmer direkte til havnen ved regnhændelser større end en 100-års hændelse dog forholdsvist rent, da det har meget kort opholdstid på vejarealet og er meget fortyndet. Vandkvalitet fra de to typer opland Opland C består som nævnt af grønne arealer, hvorfor vandkvaliteten ikke forventes at være påvirket under afstrømning herfra. Angående opland D, så vil en udledning af de forventede vandmængder medføre en vandkvalitet af det udledte vand, som angivet i tabel 1. Der tages udgangspunkt i 75 % fraktilen for miljøfremmede stoffer i regnvandsafstrømningen fra veje med en trafikbelastning på køretøjer/døgnet. Fastsættelsen af trafikbelastningen er beregnet ud fra Tetraplans trafikmodel OTM, mens regnvandskvaliteten er fastsat ved screeningsværktøjet RegnKvalitet. Dette screeningsværkstøj tager ikke højde for first Side 7 af 16

8 flush, og de beregnede udledte mængder i tabel 1 skal derfor anses som konservative. Tabel 1. Vandkvalitet for det udledte vand ved UØ14.1 på årsbasis og ved skybrud Dokumentation for udledning af vejvand til havnen Af tabel 2 ses resultaterne af en LTS beregning (Long Term Statistics), der viser antal og volumen af overløbsvand til Svanemøllehavnen fra de trafikbelastede arealer (opland D) i perioden (16 år) (uden klima- og sikkerhedsfaktor). Tabel 2. Oversigt over antal overløb samt volumen af disse til Svanemøllehavnen fra opland D i perioden , når der indsættes en vandbremse i regnvandssystemet på 13 l/s/ha. Beregningen viser, at der i gennemsnit har været 3 overløb om året med et gennemsnitligt volumen på 118 m 3 i perioden Af tabel 3 ses det, at den samlede mængde regnvand, der løber ud fra opland D til Svanemøllehavnen, svarer til 4,4 % af den årlige nedbør. Side 8 af 16

9 Tabel 3. Oversigt over udledning af regnvand fra opland D, når der er indsat en vandbremse på 13 l/s/ha. Volumen angiver summen af vand fra , som løber til henholdsvis Vesterled (til fællessystemet) og til Svanemøllehavnen. Angivet er også den procentvise fordeling af de samlede vandmængder. Figur 2 illustrerer om der i oplandet er regnvandsbrønde (prikker på figuren), hvor der ved en 10-års regnhændelse (med klima- og sikkerhedsfaktor), vil være opstuvning på terræn. Da alle brøndene i figuren er grå, betyder det, at der ved den pågældende regnhændelse ikke vil opstå stuvninger til terræn, hvorfor afvandingssystemet lever op til funktionskravet. Figur 2. Oversigt over afvandingssystemet for en beregning med en 10-års regnhændelse med samlet klima- og sikkerhedsfaktor på 1,43. På figuren ses regnvandsbrønde (prikker) og forbindelsen mellem dem (streger). At regnvandsbrøndene er grå indikerer at der ved den anvendte regnhændelse, ikke opstår stuvning til terræn (< 0,00 m) og at afvandingssystemet dermed overholder funktionskravet. Mulighed for alternative løsningsforslag Der ansøges om at udlede en mindre delmængde af årsregn for ikke at forværre oversvømmelsesrisikoen for områderne nedstrøms det kommende tilkoblingsanlæg (f.eks. området omkring Vesterled) samt ikke forøge belastningen på overløbet ved Scherfigsvej. Der har i processen med udarbejdelse af ansøgning om udledning af vejvand været spørgsmål fra CMB om muligheden for at etablere alternative løsninger til håndtering af vejvandet. På grund af de meget begrænsede pladsforhold i området i fremtiden (pga. bl.a. stormflodssikring af tunnel, selve tunnelkonstruktionen med Side 9 af 16

10 begrænset jorddække, en lang række andre ledninger i området), vil det være forbundet med meget store omkostninger at etablere ét samlet forsinkelsesbassin for vejafvandingen. Derudover er det generelt ikke muligt at etablere forsinkelsesvolumenet i terræn i området, men i stedet vil det være nødvendigt at etablere bassiner (rørbassiner) under jorden for at opnå det nødvendige forsinkelsesvolumen. Dette kunne gøres ved f.eks. at opdimensionere hovedafvandingsledningerne. Det vil dog også være yderst vanskeligt at etablere det nødvendige bassinvolumen ved denne løsning, da de større ledningsdimensioner vil medføre meget store anlægsmæssige udfordringer pga. pladsforholdene og forhold til andre ledninger. Beskrivelse af vandområdet Københavns Havn strækker sig fra Kalveboder i syd til Svanemøllebugten i nord samt til områderne omkring Margretheholm og Prøvestenen på den østlige side af Amager. Hovedløbet gennem byen kan opdeles i Sydhavnen, Inderhavnen og Yderhavnen. Svanemøllehavnen er beliggende i Svanemøllebugten, som ligger placeret mellem Tuborg Havn og Nordhavnen og som leder ud til Øresund. I Svanemøllebugten ligger endvidere Svanemøllestranden. I kystnære områder, såsom Svanemøllehavnen og Svanemøllebugten, er der en relativ lille vandudskiftning, og en udledning vil få relativt større betydning sammenlignet med åbne områder. Statslige planer Svanemøllehavnen er omfattet af vandplan 2.3 for Øresund og er klassificeret som stærkt modificeret kystvand. Svanemøllehavnen er målsat til at opnå godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand. Den nuværende tilstand er ikke klassificerbar. Nærmeste Natura 2000-område er Saltholm og det omliggende hav, som ligger ca. 10 km fra Svanemøllehavnen. Dog rummer området mange forskellige levesteder for dyre- og planteliv, med eksempelvis beskyttede små vige ved Svanemøllehavnen. Kommunale planer Området omkring Svanemøllehavnen er udlagt til fritidsformål og institutioner samt til tekniske anlæg. Københavns Kommune har en målsætning om rent badevand i Københavns Havn, som også er gældende for Svanemøllebugten hvor Svanemøllestrand er anlagt. Målsætningen er at opnå udmærket badevandskvalitet i Svanemøllebugten og ved Svanemøllehavnen. Side 10 af 16

11 Landområdet ud til Svanemøllehavnen er separatkloakeret, hvilket betyder at overfladevand som udgangspunkt skal ledes til vandområdet. Udtalelser i sagen By & Havn har haft udkastet til tilladelsen til udtalelse. De havde følgende bemærkninger til sagen: a) By & Havn er uforstående overfor, at der ikke stilles krav om olieudskiller ved udledning af vejvand til havnen, da det vil kunne medføre oliefilm på vandoverfladen i Svanemøllehavnen. Svar fra CMB: I og med at det kun er en mindre del af årsnedbøren der vil ryge direkte ud i Svanemøllehavnen, og at hovedparten (inkl. first flush som vil indeholde den olie der måtte ligge på vejen) ryger til spildevandskloak, vurderer CMB at der ikke vil komme olie ud i Svanemøllehavnen. Dette er også praksis på lignende overløb i forbindelse med eksempelvis skybrud. b) Placering af overløb/udløb fra de grønne områder markeret som et grønt kryds på tegningen side 15 er uhensigtsmæssig i forhold til videreførelsen af Nordhavnsvejen ud i Svanemøllehavnen. Udløbet bør placeres uden for det kommende tunneltracé. Efterfølgende har rådgiver, ved Jesper Rasmussen (Rambøll), haft kontakt med Vejdirektoratet, som er bygherre på Nordhavnstunnellen. Deres svar på ovenstående problemstilling er: Vejdirektoratet har, som bygherre for Nordhavnstunnelen, tilkendegivet, at den angivne placering af udløbsledningen fra de grønne arealer midlertidigt kan håndteres i anlægsperioden for Nordhavnstunnelen Derfor ser CMB ikke etableringen af udløbet fra de grønne områder som et problem i forhold til anlæggelsen af Nordhavnstunnellen, og det foreslåede udløb fra de grønne områder til Svanemøllehavnen bibeholdes. Miljøteknisk vurdering I henhold til spildevandsbekendtgørelsen er overfladevand defineret som spildevand. Udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet kræver en tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 28. Side 11 af 16

12 Vandkvalitet af udledt vand Der er tale om udledning af en mindre del vejvand (5 %) fra stærkt trafikeret vejareal (>5.000 biler/døgn) samt fra mindre trafikbelastede vejarealer (<5.000 biler/døgn), cykelstier, fortove og grønne områder. Fra de grønne områder (opland C) vil overfladevand være mindre problematisk og kun renses via sandfang inden det udledes til Svanemøllehavnen. Det er kun 5 % af årsnedbøren fra vejarealet (opland D), der vil udledes til Svanemøllehavn. De resterende 95 % vil ledes til fællessystemet og til renseanlæg. På baggrund af vandmængderne på 385 m 3, som forventes at blive udledt fra vejarealet per år, kan man via screeningsværktøjet RegnKvalitet, som også gjort i tabel 1, udregne mængder udledt stof (kg/år) samt koncentrationen af det enkelte udledte stof (µg/l) (se tabel 4). Dog er udregningerne via RegnKvalitet konservative, idet der i beregningerne ikke tages højde for at first flush ryger til kloak. Tabel 4. Ved at benytte screeningsværktøjet RegnKvalitet er den udledte stofkoncentration (µg/l) i det udledte overfladevand beregnet. Der udledes 385 m 3 regnvand fra vejarealet per år (se ovenover i den miljøtekniske redegørelse). Total P Total N BOD (BI 5) Kobber Bisphenol A Acenapthen Fluoren Phenanthren Fluoranthen Pyren Benz(a)pyren Udledt i kg* 0,42 1,77 4,62 0,042 0,0001 3,27E-06 1,93E-06 7,32E-05 3,12E-04 2,39E-04 7,32E-05 Stofkoncentration udledt (µg/l) Miljøkvalitetskrav marint (µg/l)** Korttidskvalitets-krav marint (µg/l)** ,87 0,26 0,0085 0,0050 0,19 0,81 0,62 0, *** *** * ** 2,00 0,01 0,38 0,23 1,3 0,0063 0,0017 0, ,00 10,00 3,8 21,2 4,1 0,12 0,023 0,027 *Udregnet via screeningsværktøjet 'RegnKvalitet' **I henhold til BEK nr af 09/09/2015 ***Maksimalværdi for pågældende stof ved udledning til marine vandområder fra offentlige renseanlæg med en godkendt kapacitet på PE eller derover (BEK nr. 46 af 12/01/2016). Som det fremgår af tabel 4, er der enkelte parametre, som ved udledning er højere end miljøkvalitetskravet, men da størstedelen af årsnedbøren ryger til renseanlæg, vurderer CMB, at de resterende 5 % (385 m 3 /år) er uproblematiske set i forhold til, at first flush ryger til fællessystemet, og at stofbelastningen til Svanemøllehavnen derfor vil være begrænset. Ydermere vil den direkte udledning af de 385 m 3 /år medføre mindre belastning på fællessystemet, så man dermed undgår at opblandet spildevand ledes via overløb til Svanemøllebugten. Etablering af forsinkelsesbassiner af rette bassinvolumen som alternativ til direkte udledning til Svanemøllehavnen er desuden udfordret pga. pladsmangel. Side 12 af 16

13 Det er samlet set Center for Miljøbeskyttelses vurdering, at udledningen er forenelig med de eksisterende målsætninger for vandkvaliteten samt med de hydrauliske forhold i Svanemøllehavnen. Forhold til Naturbeskyttelse Før der træffes afgørelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens 28, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Det skal ligeledes vurderes om en tilladelse kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de arter der er angivet på Habitatdirektivets bilag IV. CMB har vurderet ansøgningen i henhold til habitatbekendtgørelsen nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Internationale naturbeskyttelsesområder Det ansøgte område ligger uden for internationale naturbeskyttelsesområder, hvoraf det nærmeste er Natura område nr. 142 Saltholm og omliggende hav. En eventuel påvirkning af udpegningsgrundlagets arter og naturtyper vurderes at være af underordnet betydning, dels på grund af afgørelsens vilkår og dels på grund af afstanden fra lokaliteten til nærmeste naturbeskyttelsesområde. Beskyttelse af visse arter (Habitatdirektivets bilag IV) Ifølge habitatdirektivets artikel 12 om strengt beskyttede arter, må kommunen ikke give tilladelse til noget, der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de arter, der er omfattet af direktivets bilag IV. Det vurderes, at projektet ikke vil have negativ betydning for bilag IV arter. Ligeledes vurderes tilladelsen ikke at have negativ påvirkning på andre beskyttelseskrævende arter. Forhold til øvrig lovgivning Der er med denne tilladelse udelukkende taget stilling til udledning af overfladevand. Der er således ikke taget stilling til evt. øvrige tilladelser, der skal indhentes for at gennemføre projektet efter f.eks. planloven, byggeloven, vejloven, jordforureningsloven. Side 13 af 16

14 Henvendelse til Center for Miljøbeskyttelse I er velkomne til at kontakte Mette Dalgaard Agersted på eller vand@tmf.kk.dk, hvis der er spørgsmål eller bemærkninger til sagen. Ved skriftlig eller elektronisk henvendelse bedes der henvist til sagsnr Med venlig hilsen Mette Dalgaard Agersted Biolog Jette Skov Biolog Kopi af tilladelsen er sendt til følgende parter Jesper Rasmussen (Rambøll), jrr@ramboll.dk By og Havn, info@byoghavn.dk Naturstyrelsen, nst@nst.dk Sundhedsstyrelsen, seost@sst.dk Danmarks Fiskeriforening, mail@dkfisk.dk Friluftsrådet, koebenhavn@friluftsraadet.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk DOF-København, koebenhavn@dof.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk Greenpeace, hoering.dk@greenpeace.org Tilladelsen annonceres desuden på Annonceringsportalen for Københavns Kommune: Side 14 af 16

15 Bilag A. Oversigt over området ved Svanemøllehavn opdelt i opland efter hvorledes overfladevandet afvandes. Det eksisterende udløb (UØ14.1) er markeret med et rødt X. Overløb/udløb fra de grønne områder vil ske ved det grønne kryds. Ved er der etableret vandbremser, som skaber en begrænsning i tilstrømningen på 13 l/s/ha fra regnvandssystemet til fællessystemet. I forhold til afledning af regnvand opdeles området i følgende fire oplande: Opland A omfatter den vestlige del af Strandvænget og Lokalgaden i nordsiden af Strandvænget. Opland A afvandes direkte til HOFORs eksisterende fællessystem i området. Opland B omfatter ramperne ned til tunnelen. Opland B afvandes ned til tunnelpumpestationen, hvorfra vandet pumpes til HOFORs ledningsanlæg. Opland C omfatter de beplantede områder som foreslås afvandet direkte til havnen, idet vandet herfra påregnes at være rent. Opland D omfatter den østlige del af Strandvænget som planlægges afvandet delvist til HOFORs eksisterende fællessystem med udløb ved Scherfigsvej og delvist til HOFORs eksisterende udløbsledning til havnen UØ14.1. Side 15 af 16

16 Bilag B. Angivelse af område med trafikintensitet større end biler/døgn (lilla markering). Side 16 af 16