Patientdeltagelse hvorfor og hvordan?
|
|
- Jeppe Hald
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Patientdeltagelse hvorfor og hvordan? Klinisk sygeplejespecialist Jane Færch Iskæmifunktionen Kardiologisk Medicinsk klinik, Hjertecentret, RH Sygeplejefagdag 2011 Hospitalsenheden Vest
2 Sundhedspolitisk Sundhedsloven. National strategi for kvalitetsudvikling. Patientens møde med sundhedsvæsnet - 20 anbefalinger Den danske kvalitetsmodel Fagprofessionelt Indgår som mål i Uddannelsen Normative teorier Implicit i omsorgsbegrebet / sygeplejefaglig identitet Indgår i det etiske grundlag Patientperspektiv Øget krav og ønske fra patienterne Officielt opfordring om samarbejde som ligeværdige aktører Nye genrationer kræver paradigmeskift Patienter oplever sig ikke medinddraget
3 Jeres fremsendte spørgsmål Hvorfor er patientdeltagelse nu så vigtigt? Hvorfor er patientdeltagelse forskelligt fra det vi gør i dag? Hvad er patientdeltagelse? Forbedrer patientdeltagelse behandlingsresultater og patienttilfredshed? Kan alle patienter medinddrages etiske overvejelser? Hvilke muligheder og konsekvenser har patientdeltagelse for fagprofessionelle? Hvad har forskningen eller undersøgelser vist af resultater?
4 Færch Patientdeltagelse i klinisk praksis. Kandidatspeciale Aarhus Universitet Færch & Harder Medinddragelse i egen pleje og behandling fra retorik til realitet? Sygeplejersken 17/2009
5 Hvorfor er begrebsafklaring væsentlig? Viden og begreber er afgørende for vores evne til at begribe og erkende forhold på, og således styrende for vores handlinger. Hvis vi ikke gør det, bliver det op til den enkelte hospitalsledelse, afdelingsledelse eller enkelte sygeplejerske, at tolke og afgøre Hvordan inddragelse af patienten i egen pleje og behandling skal forstås og udmøntes i Praksis.
6 Hvorfor er patientdeltagelse forskelligt fra det vi gør i dag? Hvad er nyt - Gør vi det ikke allerede?
7 Færch. Patientdeltagelse i klinisk praksis. Kandidatspeciale Aarhus Universitet Hvad kan udledes af forskningen? PATIENTDELTAGELSE Forudsætninger Kendetegn Konsekvenser Sygeplejersker: Værdier, viden, selvindsigt, refleksions- & kommunikationskompetencer. Organisation/miljø: Patienten: Tid, kontinuitet, ligelig status, overensstemmelser. I stand til & ønske at deltage i egen pleje og behandling. Relation Terapeutisk tilgang til patienten Følelsesmæssigt engagement Kommunikation, smalltalk Patienten kendt som menneske Samarbejdet Udveksling af viden Fælles hensigt / mål Gensidig forhandling & respekt Delt ansvar og beslutningsmagt Øget patientkompetence Frihed & kontrol Uafhængighed
8 Hvor er der forskel på sygeplejerskers og patienters perspektiv? Forskel i perspektiv: Flere sygeplejersker betoner patientens evner. Patienter understreger retten til at tilvælge Og fravælge patientdeltagelse afhængigt af Tilstand, ønsker og behov. Forskel i perspektiv: Sygeplejersker kendetegner Ikke deltagelse Som, at patienten ikke tager i mod hvad sygeplejerskerne tilbyder. Patienter kendetegner Ikke deltagelse som Manglende anerkendelse som menneske med Individuelle ønsker, behov og oplevelser
9 Hvad kan udledes af forskningen? Hindringer for patientdeltagelse Sygeplejerskers kompetencer Sygeplejerskers attitude Pårørendes indflydelse Organisering af sygeplejen Sygeplejerskemangel Manglende tid Prioritering af rutineopgaver Tjenestetidsplanlægning Manglende loyalitet eller forståelse mellem spl. Rationelle arbejdsgange Fysiske rammer Modstridende ideologier Færch. Patientdeltagelse i klinisk praksis. Kandidatspeciale Aarhus Universitet. 2008
10 Fra Holdning til Handling Vi vil godt og vi ved godt At mennesket skal ses i et hele og alle forsøg på at splitte det op i enkelte dele, er en simplificering af individet. At vi skal individualisere vores sygepleje med udgangspunkt i den enkelte patient og dennes livshistorie At en patient ikke er et objekt men subjekt. At Patienten har sin egen sande opfattelse af virkelighed og sygdom Og alligevel Peger mange undersøgelser på at der er diskrepans mellem holdning og handling. Har sygeplejersker tilsyneladende overvejende deres perspektiv rettet mod krop, sygdom og behandling
11 Hvordan bygger vi bro mellem forskning og klinisk praksis?
12 Forudsætninger for patientdeltagelse Kilde: Færch J Patientdeltagelse i klinisk praksis. Kandidatspeciale Aarhus Universitet. Sygeplejerskerne: Værdier (Menneskesyn mm) Viden og Selvindsigt Refleksionskompetencer (refleksion over samarbejde og egen attitude) Kommunikationskompetencer Opmuntre og støtte til patientdeltagelse Organisation /miljø: Påkrævet atmosfærer (Tid, kontinuitet mm) Ligelig status Patientrettigheder Overensstemmelse Kendetegn ved Patientdeltagelse Patienten: I stand til og ønsker at deltage i egen pleje og behandling Kendetegn ved Ikke- deltagelse Følelsesmæssigt engagement Terapeutisk tilgang til patienten. Ret til at tilvælge og fravælge patientdeltagelse Gensidig forhandling. Betydning for skabelse af en god relation Mellemmenneskelig fremgangsmåde - Kommunikation og samspil, smalltalk Relation mellem sygeplejerske og patienten Samarbejdsprocessens kendetegn Dele viden tilpasset vide, således at den kan forstås og begribes (sygdom, krop symptomer, behandling og hospitalsstruktur) Mulighed for indflydelse / Delt beslutningsmagt delt ansvar Fælles mål / hensigt Fokus på ressourcer, at forstå og kende patienten som menneske og ikke kun krop Sygeplejerske attitude Udveksling af viden. Spl. Giver viden og information. Indsamle & fortolker data Gensidig respekt./respekt for det individuelle Ikke at forstå hospitalsstruktur, krop og sygdomssymptomer Manglende relation: Kontinuitet eller manglende samarbejde Konsekvenser af patientdeltagelse Kontrol over egen sygdom og kontakten til sundhedssystemet - frihed og kontrol Forvaltning og håndtering af egen situation og symptomer øget patientkompetencer Uafhængighed At få standard kontra individuelle oplysninger. Underkendelse af egen viden og oplevelser Manglende kontrol over sygdom og behandling Manglende ansvar: Mangel på individuel viden og respekt. Betragtet som sygdom kontra individ. Patienten tager ikke imod hvad sygeplejerskerne tilbyder
13 Bud på metoder der understøtter sygeplejerskernes forudsætninger
14 Kriterier for indlæggelsessamtale Kriterier Gennemførelse af samtalen med observatør Fælles refleksion Hvilke spørgsmålstyper blev brugt og hvilken viden kom der frem under samtalen? Hvordan blev der fulgt op på det patienten fortalte? Hvordan kan oplysningerne bruges? Hvad kunne være gjort anderledes? Inddragelse af teorier og begreber Planlægning af sygeplejen Refleksion over dokumentation Færch & Greve. Indlæggelsessamtale- hvordan indfanger vi patientens oplevelse af sin situation? Udviklings- og forskningsaktiviteter RH 2008
15 Hvad får vi ud af det? Den enkelte sygeplejerske opnår større bevidsthed om sin egen forforståelse og hvordan den kan være styrende for samtalen. Trænet det at indgå aftaler med patienten om sygepleje, hvilket for mange opleves vanskeligt og kræver øvelse. Afdækket manglende viden og øget bevidsthed om at det kræver udvidelse af vidensfeltet hvis man skal være i stand til at gribe og begribe patientoplevelser. Erkendelse af at åbne spørgsmål skaber anderledes svar, men ikke nødvendigvis forandring. Bevidsthed om at fællesrefleksioner skaber faglig og personlig udvikling. Erkendelse af at arbejdet med egne grundlæggende antagelser og bevæge sig væk fra sin dagsorden kræver mod. Flere optegnelser på patientens perspektiv, ønsker og behov. Ændret holdning til samarbejdet. Bevidsthed om at lære noget nyt, fordre at man tør lade sig forstyrre og sætte sin forforståelse på spil og har mod til at stille sin uvidenhed til skue.
16 Indhentning af viden Gennemlæsning og vurdering af artikel ved CASP - redskab til vurdering af kvalitative videnskabelige artikler. Fælles gennemgang og refleksion i artikelteamet. Mundtlig formidling og fælles refleksion på sygeplejekonference ud fra fastlagte kriterier. Skriftlig formidling. Afprøver viden i klinisk praksis og evaluering ud fra fastlagte kriterier. Færch. Formidling og forankring af forskning om patientoplevelser. Udviklings- og forskningsaktiviteter RH 2009
17 Hvad får vi ud af det? Større indsigt i hvor der forekommer divergens mellem patienters oplevelser/perspektiv og de professionelle (vores) perspektiv. Viden og dermed handlemuligheder i forhold til evt. kønsforskelle relateret til symptomer, perspektiv og reaktioner. Vished om hvor vi allerede lever op til nyeste evidens og hvor vi har nogle udviklingspotentialer. Let tilgængelig viden for nyansatte og materiale til uddannelsesprogrammer. Dokumenteret grundlag for behov for forandring/ udvikling. Viden og begreber, der i højere grad gør os i stand til (kommunikerer, reflekterer og analysere) at træffe kvalificerede kliniske beslutninger. Faglige argumeneter i tværfaglige drøftelser Nysgerrighed på om der i egen praksis kan ses sammenhæng mellem forskning og klinisk praksis
18 Kliniske beslutning. Tendenser fra forskning og kvalitetsudvikling: De kliniske beslutninger træffes med manglende inddragelse af patientens perspektiv De kliniske beslutninger er ikke i tilstrækkelig grad individuelle og fremadrettede Der forekommer manglende integration af forskningsbaseret viden, når sygeplejersker begrunder deres kliniske beslutninger
19 Kilde: Jane Færch & Camilla Bernild. Kvalificering af den kliniske beslutning. Sygeplejersken 11/2011 Pædagogisk refleksionsmodel Organisatoriske ramme Forståelse Konkret Patientens perspektiv Observationer Undersøgelser Klinisk beslutning Klinisk erfaring Viden: Oplevelser af at være syg. Teorier Modeller Metoder Viden: Om sygdom Forekomst Risiko Interventioner Generel Forklaring
20 Hvad får vi ud af det? Tydeliggjort og bevidstgjort hvad en professionel klinisk beslutning fordre. Afdækket manglende viden og øget bevidsthed om at det kræver udvidelse af vidensfeltet hvis man skal være istand til at træffe en kvalificeret klinisk beslutning. Får integreret forskningsbaseret viden i klinisk praksis Patientens perspektiv bliver i højere grad en selvfølgelighed i klinisk beslutning Forbedret patientpleje i form af nye beslutninger eller kvalificering af allerede truffet beslutninger. Får øget antallet af plejeplaner og i højere grad gjort dem individuelle. Bevidsthed om hvilken forskel sprog og præcisering heraf kan have på dokumentation og konsekvens for patienten. Får trænet de analytiske kompetencer og struktureret refleksion. Bevaret fokus på rammen for patientdeltagelse
21 Mange tegn og undersøgelsesresultater der understøtter at vi er godt på vej MEN Hvad siger patienterne?
22 Superkort konklusion på jeres spørgsmål: Patientdeltagelse er vigtig, fordi det er et krav vi ikke kan komme uden om, og fordi det fører til beder patientresultater. Patientdeltagelse er forskelligt fra det vi gør i dag, fordi vores fokus i dag overvejende er rettet mod krop, sygdom og diagnose frem for patientens perspektiv. Patientdeltagelse er komplekst, og indeholder mange facetter og forskellige niveauer af medbestemmelse. Patientdeltagelse er ikke for en hver pris målet. Patientens skiftende oplevelse af situationen er afgørende for hvilken sygepleje og patientdeltagelse, der giver mening. Forudsætninger som tid, relationen, adgang til viden, respekt, afdelingens holdning til patientdeltagelse og strukturerne ligger uden for patientens rækkevidde, og det gør det vanskeligt for patienten at deltage på anden måde end den de professionelle tillader. Sygeplejerskernes personlige indstilling og adfærd er (afdelingskultur) har afgørende betydning for patientens mulighed for at opleve patientdeltagelse. Udmøntning af patientdeltagelse implicerer nye handle og tænkemåder i klinisk praksis. Det fordrer personlig, organisatorisk, strukturel og faglig udvikling.
23 Patientdeltagelse sker ikke af sig selv Kræver systematisk indsats Kræver opmærksomhed på de sundhedsprofessionelles viden, indsigt og tilgang, samt opmærksomhed på den organisatoriske ramme
24
25
Patientdeltagelse i klinisk praksis
Hjertecentret Patientdeltagelse i klinisk praksis FS K&T Landskursus Nov. 2017 Marianne Nybro Grum Klinisk sygeplejespecialist, cand.cur Marianne.nybro.grum@regionh.dk 1 Dette oplæg Patientdeltagelse som
Læs mereMarianne Grum, klinisk sygeplejespecialist, cand.cur.
Temaeftermiddag Glostrup 1. marts 2012 Marianne Grum, klinisk sygeplejespecialist, cand.cur. marianne.grum@rh.regionh.dk Jane Færch, klinisk sygeplejespecialist, cand.cur. Kenn Wesselgreen, afd.sygeplejerske,
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereTemadag for kliniske vejledere Københavns Kommune, SUF. Pædagogisk Refleksions Model - PRM
Temadag for kliniske vejledere Københavns Kommune, SUF Pædagogisk Refleksions Model - PRM Medicinsk Kardiologisk Klinik, Hjertecentret, Rigshospitalet. jane.faerch@regionh.dk Dagsorden Introduktion til
Læs mereKlinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016
Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs merePatientperspektiv og klinisk beslutningstagning - bidrager det til indblik, mening og sammenhæng?
Hjertecentret Patientperspektiv og klinisk beslutningstagning - bidrager det til indblik, mening og sammenhæng? DASYS dokumentationskonference Aarhus 2017 Marianne Nybro Grum Cand.cur., Klinisk sygeplejespecialist
Læs mereStrategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors
Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede
Læs mereen metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)
en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereMålene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:
1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden
Læs mereDSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet
DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres
Læs mereVisioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning
Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet
Læs mereKlinisk lederskab og klinisk beslutningstagen. Nye begreber betydning og hvordan?
Klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen Nye begreber betydning og hvordan? At diskutere forståelse af klinisk lederskab i sygeplejefaglig kontekst og i uddannelsen At diskutere forståelse af klinisk
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7
Læs mereVision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre
Læs mereFigur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus
Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereSTILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK)
STILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK) Navn CPR.nr. Klinik - afsnit Stilling Dato for ansættelse Nærmeste leder Afholdes 3-månederssamtale? Nej Ja dato: Har medarbejderen særlige
Læs mere4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...
Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:
Læs mereBilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse
Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Semester 1 Observation og vurdering af borgers og patients sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Temaet retter sig mod at observere, identificere,
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereKlinisk beslutningstagen og klinisk lederskab
SYGEPLEJEUDDANNELSEN I VEJLE Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Definitioner November 2017 TS: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Indhold 1. Klinisk beslutningstagen... 3 2. Vidensformer
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...
Læs mereKandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet U& K, Okt ober Dorthe Nielsen Studieleder for Kandidat uddannelsen i Klinisk Sygepleje Hvorfor
Læs mereSygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)
Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål
Læs mereModulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 2. semester - modul 4 Hold ss2013sa & ss2013sea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 4 GRUNDLÆGGENDE KLINISK VIRKSOMHED...
Læs mereSYGEPLEJE BRAINSTORM
SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereKlinisk periode Modul 4
Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereRefleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:
Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion
Læs mereAnvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis. Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016
PSYKIATRIEN - REGION NORDJYLLAND KLINIK PSYKIATRI NORD Anvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016 Kathe Kjær Lyng Konst. Afsnitsledende
Læs mereEt stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
Læs mereHvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -
Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut
Læs mereFællesdel Sygeplejerskeuddannelsen
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i
Læs mereModul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere
Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2014 Modulets tema
Læs mereEfter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:
Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. 2. At
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk
Læs mereDen Pædagogiske Refleksionsmodel
Den Pædagogiske Refleksionsmodel Klinisk beslutningstagen Prægraduat Temadag for kliniske vejledere Københavns kommune 14. December 2017 Bettina Voergaard Poulsen & Mette Skriver. December 2017 Kliniske
Læs mereStrategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad
Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål
Læs mereVelkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen. DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen
Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen Klinisk lederskab - et nyt begreb? Brug et minut til at tænke over, hvad du mener indgår i begrebet.
Læs mereFunktionsbeskrivelse
Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for
Læs mereSundhedsfaglig Diplomuddannelse
Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner
Læs mereDet er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.
Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereog Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.
Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik
Læs mereUDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN
UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut
Læs mereMODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem
Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET
ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereHolmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold.
HOLMEGÅRDSPARKEN MÅL & VÆRDIER Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold. Forudsætningen for Det gode plejehjemsophold er at alle arbejder for målsætningen
Læs mere10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereSygeplejefaglige problemstillinger
Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,
Læs mereHvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?
Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske
Læs mereKvalificering af den kliniske beslutning
Kvalificering af den kliniske beslutning En pædagogisk refleksionsmodel fører sygeplejersker gennem fire områder, der alle er væsentlige i forhold til den kliniske beslutningsproces. Når modellen anvendes,
Læs mereFordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder
Læs mereBaggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen
Den gode Sygepleje -værdigrundlag for sygeplejen, Neurokirurgisk Afdeling U Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen I 2003 blev Den gode neurosygepleje værdigrundlag for sygeplejen
Læs mereSygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild
Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,
Læs mereModul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Grundlæggende klinisk virksomhed Tema: Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Modulet
Læs mereEntreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.
Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og
Læs mereKliniske studier Modul 2
Kliniske studier Modul 2 1. periode Sengeafdelinger i Kirurgisk Område, Esbjerg og Medicinsk Område, Grindsted 1 Indhold i klinisk undervisning/læringssituationer kan være: Læringsstiuationerne skal ses
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereSundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus E-klassen. Modulbeskrivelse - Modul 10 (efteråret 2011) Modulets tema og læringsudbytte
Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde Modulet retter sig mod patienters/borgeres oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereInddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering
Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering Et samarbejdsprojekt 3 Projektets overordnede formål AT OPSAMLE VIDEN OG UDVIKLE
Læs mereDANSK SYGEPLEJESELSKAB
DANSK SYGEPLEJESELSKAB STRATEGI 2020 www.dasys.dk dasys@dasys.dk 1 FORORD DASYS strategi består af seks strategiske visioner med tilhørende indsatsområder. De seks visioner er: En faglig vision, en organisatorisk
Læs mereRadiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6
Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende
Læs mereIdéoplæg til Bachelorprojekt
Idéoplæg til Bachelorprojekt En undersøgelse af virtuel hjemmesygepleje i Halsnæs kommune Oplægget er tænkt med afsæt i følgende profession: Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mere26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder
26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereEvaluering af modul 10, hold BosF13 Modulansvarlig: KR
Evaluering af modul 10, hold BosF13 Modulansvarlig: KR At søge, sortere og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om akutte og kritiske sygeplejesituationer. De studerende oplever, at
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereOpfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen
Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: modul 14 hele uddannelsen, hold BosF14 Dato for evaluering: elektronisk evaluering 26/6 2017 samt mundtlig evaluering 19/6 2017
Læs mereIntroduktion 3. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke
Introduktion 3. semester VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke Tema: Klinisk lederskab af patient- og borgerforløb På dette semester kommer du til at arbejde med patient-/borgerforløb
Læs mereUdviklingsprojekter i Hjertecentret
Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereDMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE
DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE Kirsten Halskov Madsen 2011 PALLIATION i VIOLA Udvikling af palliativ indsats med fokus på uddannelse Hvad er?
Læs mereSundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau
Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland PROFESSOR Patientinvolvering hvad er det, hvorfor er det vigtigt og hvad kræver
Læs mereTema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde
VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter og borgere Modulbetegnelse, tema og kompetencer Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere,
Læs mereForskning og udvikling af palliation i hospitalsregi
Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi Projekt lindrende indsats Hæmatologisk Afdeling Aalborg Sygehus Et aktionsforskningsprojekt Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Postdoc.
Læs mereSygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?
Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereInden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.
Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje én uddannelse på landsplan. Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje udbydes regionalt, og der er på tværs af de fire uddannelsesregioner et tæt samarbejde,
Læs mereTemadag den Sundhedsudfordringer Sygdomssammenhænge i praksis.
Temadag den 08.12.16 Sundhedsudfordringer Sygdomssammenhænge i praksis 1 Udfordringer i sundhedsvæsenet Lavt fødselstal og flere ældre borgere Flere multisyge borgere Sikre at ældre forbliver raske og
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs mereForudsætningsgivende studieaktivitet 2. semester. Dialogmøde 9. november 2017 Mette Bonde Dahl
Forudsætningsgivende studieaktivitet 2. semester Dialogmøde 9. november 2017 Mette Bonde Dahl Formål at vise faglig argumentation og klinisk beslutningstagen I samarbejde med klinisk vejleder udvælger
Læs mere