Special session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013

Transkript

1 Special session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013

2 Hvad er vejtrængsel? Formålet med sessionen er at præsentere den nuværende praksis og komme med tre forskellige vinkler på hvad en forbedret praksis bør omfatte Fire indlæg Den eksisterende praksis Den samfundsøkonomiske vinkel: Forudsete og uforudsete forsinkelser Den planlægningsmæssige vinkel: Servicehastigheder Den by- og regionalplanlægningsmæssige vinkel: Trafikudbud og bosætningsmønstre Diskussion DTU Transport

3 En definition af trængsel Trængsel er et udtryk for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed som følge af interaktionen mellem trafikmængden og trafiksystemets kapacitet. Uheld og hændelser Trafikmængde Kapacitet Efterspørgsels tilpasning Trængsel Speed-flow relation Effekter af trængsel DTU Transport

4 Trafikantens perspektiv (efterspørgsel) Fokus på trængslen på den konkrete rejse Et bestemt sted på et bestemt tidspunkt Variation over dagen er vigtig! Mål Rejsehastighed Tæthed DTU Transport

5 Infrastrukturforvalterens perspektiv (udbud) Fokus på trængslen for strækningen på længere sigt 100% 80% NB: Data kun for 5 hverdage Planlægningshorisonten er vigtig! Et aggregeret mål 60% 40% Mål Kapacitetsudnyttelsen i 100. største time 20% 0% DTU Transport

6 Opgørelse af trængsel og forsinkelse Vejtrængsel Andel vejkm på hvert trængselsniveau 31% 11% 45% Ubetydelig trængsel Begyndende trængsel Stor trængsel Biltrængsel 13% Kritisk trængsel Andel køretøjskm på hvert trængselsniveau Forsinkelse Andel forsinkelsestimer på hvert trængselsniveau 40% 13% 18% 29% Ubetydelig trængsel Begyndende trængsel Stor trængsel Kritisk trængsel Forsinkelse opgøres som al køretid længere end free-flow køretid 51% 2% 2% 45% Ubetydelig trængsel Begyndende trængsel Stor trængsel Kritisk trængsel DTU Transport

7 Det Samfundsøkonomiske perspektiv DTU Transport

8 Opgørelse af forsinkelser DTU Transport

9 Det samfundsøkonomiske perspektiv Forudsete og uforudsete forsinkelser For trafikanten er det afgørende Hvor lang tid det tager Om man kommer for sent eller for tidligt Fokus på forudsete og uforudsete forsinkelser Følger værdisætningen DATIV forudsete forsinkelser har samme tidsværdi som fri køretid Men hvordan med den uforudsete forsinkelse? DTU Transport

10 Tidsværdistudier Internationale studier har forsøgt at værdisætte trafikanternes præferencer for at komme for sent og for tidligt i forhold til almindelig rejsetid Det er svært Kræver en forståelse af sandsynligheder hos den interviewede Flere studier peger på, at det at komme for sent er 2-4 gange værre end almindelig rejsetid + evt straf Afspejles bl.a. ved at trafikanter vælger at tage af sted i god tid DTU Transport

11 Optimal adfærd I rapporten opstilles en matematisk model, der fastlægger trafikantens optimale afrejsetidspunkt, givet trafikantens holdning til at komme henholdsvis for sent og for tidligt Hvis trafikanter i hovedreglen vægter forsinkelse som tre gange værre end almindelig rejsetid så vil det optimale afrejsetidspunkt være det tidspunkt, hvor trafikanten kommer for sent ved en ud af tre rejser Svarende til 67%-fraktilen i en fordeling af rejsetider DTU Transport

12 Fastlæggelse af optimalt afrejsetidspunkt 100% 80% 60% 40% 20% 0% DTU Transport

13 Opgørelse af forsinkelser i bustrafik (70% fraktilen) DTU Transport

14 Opgørelse af omkostning ved forsinkelse Fri køretid 7 min x1 Forsinkelse 5 min x1,5 =14,5 min Fri køretid 7 min x1 Forudset 2,5 min x1 Uforudset 2,5 min x3 =17,0 min DTU Transport

15 En opgørelse af forsinkelser bør være Additiv og konsistent mellem vej og kollektiv Skelne mellem forudsete og uforudsete forsinkelser Reflekteres både i opgørelse og værdisætning af forsinkelser DTU Transport

16 OPGØRELSE AF TRÆNGSEL SERVICEHASTIGHEDER OG DEN PLANLÆGNINGSMÆSSIGE VINKEL HARRY LAHRMANN TRAFIKFORSKNINGSGRUPPEN AALBORG UNIVERSITET

17 Trængsel og samfundsøkonomi Trængslen giver et samfundsmæssigt tab på 8,5 milliarder kroner om året alene i Hovedstadsområdet - skriver COWI i en rapport for Transportministeriet.

18 Trængsel og samfundsøkonomi Trængslen giver et samfundsmæssigt tab på 8,5 milliarder kroner om året alene i Hovedstadsområdet - skriver COWI i en rapport for Transportministeriet. Hvordan er regnestykket stillet op? Tabt rejsetid * antallet af biler * timepris

19 Trængsel og samfundsøkonomi Trængslen giver et samfundsmæssigt tab på 8,5 milliarder kroner om året alene i Hovedstadsområdet - skriver COWI i en rapport for Transportministeriet. Hvordan er regnestykket stillet op? Tabt rejsetid * antallet af biler * timepris Timepris: BA:129 kr., Erhverv: 573 kr., Andet 175 kr

20 Trængsel og samfundsøkonomi Trængslen giver et samfundsmæssigt tab på 8,5 milliarder kroner om året alene i Hovedstadsområdet - skriver COWI i en rapport for Transportministeriet. Hvordan er regnestykket stillet op? Tabt rejsetid * antallet af biler * timepris Timepris: BA:129 kr., Erhverv: 573 kr., Andet 175 kr Tabt rejsetid = Rejsetid myldretid Rejsetid aften/nat

21 Servicehastigheder - forslag til ny opgørelse af trængsel

22 Servicehastigheder - forslag til ny opgørelse af trængsel Kommuneplanens vejnet Kommuneplanens busnet Kommuneplanens stinet

23 Servicehastigheder - forslag til ny opgørelse af trængsel Kommuneplanens vejnet Kommuneplanens busnet Kommuneplanens stinet Biler Myldretid Dag Aften/nat Primær trafikvej Sekundær trafikvej Primær lokalvej Sekundær lokalvej Busser Myldretid Dag Aften/nat Trafikvej med bus Ruter, hvor bussen er prioriteret Øvrige veje med bus Cykler Myldretid Dag Aften/nat Højklasset trafikstinet Trafiksti i eget tracé Trafikstirute langs vej Trafikstirute ad lokalvej

24 Opgørelse af trængsel baseret på servicehastigheder Trængselstid = Antal biler*(rejsetid myldretid Rejsetid servicehastighed-myldretid ) + Antal biler*(rejsetid dag Rejsetid servicehastighed-dag ) + Antal biler*(rejsetid aften/nat Rejsetid servicehastighed- aften/nat )

25 Trængselskort - biler

26 Forventet trængsel og ikke forventet trængsel

27 Forsinkelser i Limfjordstunnelen Kilde: projektgruppe VT7, AAU, 2012

28 Kilde: projektgruppe VT7, AAU, 2012

29 TRÆNGSEL NOGLE SUPPLERENDE OVERVEJELSER Per Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik, Roskilde Universitet Trafikdage,

30 Trængsel som indikator Trængsel er et udtrykt for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed som følge af interaktionen mellem trafikmængden og trafiksystemets kapacitet Er trængsel det samme i biltrafik og kollektiv trafik? Hvad er bevægelsesfrihed? Den uhæmmede mobilitet? Den friktionsfrie rejse? Det giver ikke mening at lave en fælles trængselsdefinition for bil og kollektiv trafik Rejsetidstab forventet rejsetid som nulpunkt

31 Vejtrængsel Nulpunktsdiskussion Free-flow Servicehastighed Forventet rejsetid Trængsel er én ud af flere indikatorer for trafiksystemets kvalitet Mobilitet Tilgængelighed

32

33 Vejtrængsel i trafikplanlægningen Nulpunktet influerer ikke på samfundsøkonomiske vurderinger Nulpunktsdiskussionen vedr. det kommunikative og ideologiske niveau Vejtrængsel spiller en rolle i den strategiske

34

35 Under forudsætning af Vækst i biltrafik (pkm) : 2,1% p.a : 1,2% p.a : 1,1% p.a.

36 Under forudsætning af Vækst i biltrafik (pkm) : 2,1% p.a : 1,2% p.a : 1,1% p.a. men : 0,7% p.a : 0,8% p.a.

37

38 Kilde: Statsvejnettet Vejdiraktoratet

39 Kilde: Infrastrukturkommissionen

40

41

42

43 Kilde: DTU- Transport. Professor Otto Anker Nielsen

44 Kilde: DTU- Transport. Professor Otto Anker Nielsen

45

46

47

48

49

50

51 MANAGING URBAN TRAFFIC CONGESTION

52

53 Transportpyramiden

54

55

56

57

58

59

60

61

62