DEMENSTYPER I OVERBLIK En kort gennemgang af demenstyper med gældende beskrivelser fra bl.a. Videnscenter for demens. Gennemgangen er samlet og

Transkript

1 DEMENSTYPER I OVERBLIK En kort gennemgang af demenstyper med gældende beskrivelser fra bl.a. Videnscenter for demens. Gennemgangen er samlet og sammensat af DemensCentrum Aarhus med brug af informationer fra Videnscenter for Demens hjemmeside. Her får du i kort struktureret form en indføring i typer af demens, deres kendetegn, symptomer og procentvise fordeling.

2 Demenstype Beskrivelse (kort) S. Alzheimers Alzheimers sygdom er en hjernesygdom, der især rammer ældre, 4 og det er den mest hyppige årsag til demens. Typiske symptomer er glemsomhed, og der sker også ofte ændringer i følelsesliv, temperament, og personlighed. Udadvendte, aktive og sociale mennesker kan blive irritable, passive og indesluttede, og humøret kan svinge. Vaskulær demens Skyldes forstyrrelser i hjernens blodforsyning. Vaskulær demens 6 kaldes også for blodpropsdemens eller kredsløbsbetinget demens. Symptomerne kan være vidt forskellige, men der forekommer glemsomhed, koncentrationsbesvær, problemer med sproget eller orienteringsevne. Mangel på initiativ, langsomme bevægelser eller langsomt mentalt tempo er andre typiske symptomer. Levy Body Er en demenssygdom, der rammer ældre mennesker med en 8 gradvis forværring af hukommelse, overblik, problemløsning og andre mentale funktioner. Patienter med Lewy body demens bliver langsommere og mere træge, både i tænkning og bevægelser. Nogle patienter oplever at søvnen bliver forstyrret af livlige mareridt og urolige bevægelser. Frontotemporal demens Er betegnelsen for en gruppe hjernesygdomme, der påvirker pandelapperne og den forreste del af tindingelapperne. Sygdommene medfører ofte store forandringer i den måde et menneske er på. Ordet frontotemporal er afledt af frontal- og temporallap, der betyder henholdsvis pande- og tindingelap. Beslægtede betegnelser er Picks sygdom, frontallapsdemens og pandelapsdemens. 10 Mild Cognitive Impairment Parkinsons Huntingtons sygdom (Huntingtons/chorea) Andre sygdomme med mental svækkelse En tilstand som populært sagt ligger mellem de almindelige aldersforandringer og en egentlig demenssygdom. Der er tale om en svækkelse af de mentale funktioner som f.eks. hukommelsen, som ikke kan forklares med alderen alene. En person med MCI er ikke dement, men der er en øget risiko for at tilstanden med tiden kan udvikle sig til demens. Mild cognitive impairment betyder 'let kognitiv svækkelse' eller 'let mental forringelse'. En hjernesygdom, der især rammer ældre. Symptomerne ved Parkinson er især rysten, muskelstivhed, langsomme, træge bevægelser og balancebesvær. Men med tiden udvikler nogle personer også hukommelsessvækkelse eller demens. En arvelig (sjælden i Danmark) og fremadskridende hjernesygdom. Sygdommen viser sig oftest i års alderen, men kan også udvikle sig tidligere eller senere i livet. Viser sig ved fysisk uro (f.eks. spjæt) og medfører efterfølgende andre kognitive svækkelser og demens. En lang række sygdomme med direkte eller indirekte påvirkning af hjernens funktion kan sekundært medføre kognitiv svækkelse. Nogle af disse sygdomme kan behandles, hvilket eventuelt medfører at demensen aftager eller helt forsvinder igen (reversibel demens). Det gælder f.eks. depression, visse stofskiftesygdomme, hjernesvulster (cerebrale tumorer), hindret væskeafløb fra hjernens hulrum (hydrocephalus), alkohol- eller stofmisbrug samt tilstande, der skyldes forkert brug eller misbrug af lægemidler

3 Demenstyper - et overblik Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomstilstande karakteriseret ved vedvarende svækkelse af mentale funktioner. Demens er således ikke en specifik sygdom, idet mange forskellige sygdomme kan medføre demens. Demens defineres forskelligt afhængigt af, hvilket diagnostisk klassifikationssystem, der anvendes. Fælles for de to diagnosesystemer, ICD-10 og DSM-IV-TR, er, at demens karakteriseres ved svækkelse af flere kognitive funktioner, herunder hukommelse. Demens anvendes om kognitiv svækkelse, der udvikles i voksenalderen - i modsætning til medfødt mental retardering. Demens opstår ofte sent i livet og har tidligere været opfattet som et normalt aldringsfænomen - jf. betegnelserne senil demens, senilitet eller alderdomssvækkelse. Men da demens altid skyldes sygdom, er sådanne betegnelser forældede. Mange af de sygdomme, der medfører demens, er fremadskridende og uafvendelige (irreversible), men dette indgår ikke i definitionen af demens. I kommunalt regi anvendes ofte betegnelsen senhjerneskadede for voksne med kognitiv funktionsnedsættelse. Da hverken høj alder eller fremadskridende sygdom indgår i kriterierne for demens, vil mange senhjerneskadede opfylde demenskriterierne. Symptomer De fleste personer med demens bliver glemsomme og får hukommelsesbesvær, men også andre mentale færdigheder rammes. Det kan være: initiativ og handlekraft evnen til at finde ord og benævne ting evnen til at finde vej (stedsans) regnefærdighed overblik og problemløsning evnen til at huske personnavne Også samværet med andre kan blive anderledes med en demenssygdom. De sociale kompetencer og følelseslivet kan ændre sig og personligheden kan blive påvirket. Det betyder, at personer med demens kan få sværere ved at overskue samspillet med andre og de kan miste evnen til at leve sig ind i andres tanker. Også situationsfornemmelsen forringes ofte. Alle mennesker oplever fra tid til anden, at hukommelsen svigter eller at de ikke kan overskue en situation. Men problemerne skal påvirke evnen til at klare sig selv i hverdagen, før der er grund til at mistænke demens. Sygdomsforløbet Sygdomsforløbet afhænger af årsagen. De fleste demenssygdomme er fremadskridende og kan ikke helbredes. Længden af forløbet kan variere fra få år til flere årtier. Arvelighed Demenssygdomme er som hovedregel ikke arvelige. Ved Alzheimers sygdom er det kun 2-3% af sygdomstilfældene, der direkte skyldes arv, mens årsagen til de øvrige tilfælde af Alzheimer er mere usikre. Frontotemporal demens er fællesbetegnelsen for en gruppe forholdsvist sjældne sygdomme, der kun udgør 5-10% af det samlede antal demente. Frontotemporal demens går oftere i arv, idet op imod 40% af tilfældene er genetisk betingede. 3

4 Alzheimers 1 Alzheimers sygdom er en hjernesygdom, der især rammer ældre. Sygdommen er opkaldt efter den tyske psykiater Alois Alzheimer, der beskrev symptomerne allerede i Sygdommen er den mest hyppige årsag til demens. Symptomerne Typiske symptomer er glemsomhed og problemer med at finde ord. Det kan blive sværere at huske navne selv på personer, man kender godt, og på helt dagligdags ting. Det er især hukommelsen for det, der er sket for nylig, der forringes. Ofte kan det være nødvendigt at få hjælp til at styre aftaler og gøremål, ligesom evnen til at finde vej, tælle småbeløb sammen eller overskue forskellige situationer bliver påvirket. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, kan der også ske ændringer i følelsesliv, temperament, og personlighed. Udadvendte, aktive og sociale mennesker kan blive irritable, passive og indesluttede, og humøret kan svinge. Det typiske forløb Symptomerne udvikler sig langsomt og snigende. I starten er forringelsen af de mentale funktioner ganske diskret og ikke til at skelne fra almindelig forvirring og glemsomhed. Efterhånden bliver forandringerne dog tydelige især for nær familie og tætte venner, fordi sygdommen gør det svært at fungere i hverdagen. Det kan blive umuligt at passe et arbejde og dagligdags opgaver som indkøb og madlavning bliver uoverskuelige. Med tiden sker der en yderligere forringelse af de mentale og praktiske færdigheder. Der kan opstå problemer med tidsopfattelse og døgnrytme, så der vendes om på dag og nat. Sygdomsforløbet har en gennemsnitlig varighed på 8-10 år fra diagnosetidspunktet. Hyppighed Den er som nævnt den hyppigste årsag til demens, idet omkring halvdelen af alle demente lider af Alzheimers sygdom. Det svarer til ca tilfælde eller 3-4% af alle ældre over 65 år. Udviklingen af Alzheimers sygdom er netop stærkt forbundet med alder, forstået sådan at risikoen øges efterhånden som man bliver ældre. I aldersgruppen år rammes knap 1% af Alzheimers sygdom, mens det gælder for omkring 20% af de ældre, som bliver over 90 år. Årsagen Årsagerne kendes ikke. Men forskerne kan beskrive nogle af de forandringer, der sker i hjernen: skadelig ophobning af et proteinstof både mellem hjernecellerne (beta-amyloide plakker) og inde i selve hjernecellerne (tau sammenfiltringer). Sygdommen medfører også mangel på signalstoffet acetylkolin, som hjernecellerne bruger til at kommunikere indbyrdes. Risikofaktorer Den væsentligste risikofaktor for Alzheimers sygdom er som nævnt høj alder. Men også tilstande og adfærd der øger risiko for hjerte-karsygdomme, har en mindre betydning. Det vil for eksempel sig højt blodtryk, sukkersyge, rygning, m.v. 1 Kilde: 4

5 Arvelighed Lægerne anslår, at 2-3 % af alle tilfælde af Alzheimers sygdom, er arveligt betingede. De skelner mellem sent og tidligt indsættend Alzheimer. Den variant, der udvikles efter 65-års alderen, er langt den hyppigste og er ikke arvelig.det er sjældent at mennesker yngre end 65 år får Alzheimers sygdom, men når der sker, kan det skyldes mutationer i bestemte arveanlæg. Arvelige former af Alzheimer kan udvikles allerede fra omkring 40-års alderen. Behandling Alzheimers sygdom kan endnu ikke helbredes, men man har medicin, der midlertidigt dæmper symptomerne. De hyppigst anvendte lægemidler virker ved at bremse nedbrydningen af signalstoffet acetylkolin, som hjernecellerne bruger til at kommunikere med. Medicinen forbedrer hjernens mulighed for at genbruge sit eget signalstof, acetylkolinen. Medicinen virker dog ikke på alle patienter med Alzheimers sygdom og kan ikke stå alene som behandling. For patient og pårørende udgør rådgivning samt praktisk støtte og aflastning i hverdagen de vigtigste elementer i behandlingen. 5

6 Vaskulær demens 2 skyldes forstyrrelser i hjernens blodforsyning. Vaskulær demens kaldes også for blodpropsdemens eller kredsløbsbetinget demens. Symptomerne Symptomerne ved vaskulær demens er forskellige fra person til person og afhænger af, hvilke områder af hjernen, der er påvirket. Ligesom ved Alzheimers sygdom kan der forekomme glemsomhed, koncentrationsbesvær, problemer med sproget eller problemer med at finde vej. Patienten kan også få nedsat kraft eller lammelse i den ene side af kroppen, føleforstyrrelser eller indskrænkning af synsfeltet. Mangel på initiativ, langsomme bevægelser eller langsomt mentalt tempo er andre typiske symptomer. Gangbesvær, ufrivillig vandladning, tristhed og depression forekommer hyppigt. Følelselivet kan ændre sig, så patienten lettere bliver rørt eller bryder ud i gråd. Det typiske forløb Forløbet ved vaskulær demens varierer meget. Hvis tilstanden skyldes en blodprop eller blødning i hjernen, starter symptomerne pludseligt og brat. Hvis der kommer flere blodpropper eller blødninger gennem en længere periode, udvikler symptomerne sig trinvist. Pludselig forværring kan veksle med perioder, hvor tilstanden er stabil eller præget af langsom bedring. Hvis tilstanden skyldes en gradvis tillukning af hjernens små blodkar sker der en langsom og snigende symptomudvikling. Der er stor variation i varigheden af sygdomsforløbet. Hyppighed Vaskulær demens er efter Alzheimers sygdom den mest udbredte demensform. Men præcist hvor hyppigt sygdommen forekommer, er usikkert. Vaskulær demens i ren form udgør ca. 10% af alle tilfælde af demens. Bland-ingsformer af vaskulær demens og Alzheimers sygdom forekommer hyppigere, og forskerne anslår, at ca ældre danskere har vaskulær demens i ren form og måske yderligere har en blandingsform. Årsagen Der kan være flere årsager til vaskulær demens. Blodpropper i hjernen udgør den hyppigste årsag. Selv en enkelt blodprop kan medføre demens, hvis den påvirker nogle af de afgørende områder i hjernen. Af andre årsager til vaskulær demens kan nævnes: blødninger i hjernen sygdom i de små, dybtliggende blodkar i hjernen svigtende blod- og ilttilførsel til hjernen, f.eks. ved hjertestop Risikofaktorer Risikofaktorerne for vaskulær demens er omtrent de samme som for hjerte-karsygdomme: for højt blodtryk for meget kolesterol i blodet flimren af hjerteforkammeret rygning 2 Kilde: 6

7 mangel på motion overvægt sukkersyge tidligere blodprop eller blødning i hjernen Vores livsstil påvirker flere af risikofaktorerne. Det er vigtigt at motionere, spise sundt og undgå rygning, fordi det nedsætter risikoen for både hjerte-karsygdomme og vaskulær demens. Hvis man har sukkersyge eller for højt blodtryk, er det afgørende at blive behandlet. Arvelighed Vaskulær demens er ikke i sig selv en arvelig sygdom. Nogle af risikofaktorerne for vaskulær demens er delvist arvelige, men påvirkes i høj grad af livsstil. Behandling Vaskulær demens kan ikke helbredes, men man kan gøre meget for at undgå, at sygdommen bliver forværret. Den forebyggende behandling retter sig mod risikofaktorerne. Lægen kan for eksempel ordinere blodtryksregulerende, blodfortyndende eller kolesterolsænkende medicin ligesom evt. sukkersyge skal være velbehandlet. Man kan også få lægens støtte til selv gøre en indsats, så sund kost og motion bliver en del af hverdagen. Nogle behandlinger skal fortsætte resten af livet. Da risikofaktorerne er forskellige fra person til person er den forebyggende behandling også forskellig. 7

8 Lewy body demens 3 er en hjernesygdom, der rammer ældre mennesker uden at lægerne kan sige hvorfor. Sygdommen er opkaldt efter den tyske neurolog, Friedrich H Lewy, der som den første beskrev nogle celleforandringer i hjernen, der siden blev kendt som Lewy bodies (Lewylegemer). Symptomerne Lewy body demens udvikles langsomt og gradvist og begynder ofte med ændringer i opmærksomhed eller vågenhed. Der kan komme kortere eller længere episoder, hvor personen virker fjern, uklar eller forvirret, men tilstanden kan veksle fra dag til dag og fra time til time. Patienten kan virke sløv, ligeglad, træt eller følelsesløs, stirre ud i luften i længere tid af gangen og sove mere end normalt i løbet af dagen. Mange patienter med Lewy body demens ser syner i perioder. De er som regel ret livlige, detaljerede og naturtro, f.eks. i form af mennesker eller dyr, som er til stede i lokalet uden at sige noget. Synshallucinationerne virker ikke nødvendigvis skræmmende. Endvidere bliver 3 ud af 4 patienter dårligere til at gå, og de udvikler langsomme og stive bevægelser. Bevægeforstyrrelserne minder om symptomerne ved Parkinsons sygdom. Finmotorikken bliver også dårligere, talen bliver lavere og langsommere, og der er mindre mimik. Nogle patienter oplever at søvnen bliver forstyrret af livlige mareridt og urolige bevægelser. Søvnforstyrrelserne kan udvikle sig flere år før de øvrige symptomer og forekommer hyppigt. Det typiske forløb Lewy body demens begynder sent i livet - som regel efter 70-års alderen og sygdommen rammer aldrig yngre mennesker. De fleste sygdomsforløb strækker sig over en periode på 6-10 år, hvor der sker en gradvis forværring af hukommelse, overblik, problemløsning og andre mentale funktioner. Patienter med Lewy body demens bliver langsommere og mere træge, både i tænkning og bevægelser. Også bevægeforstyrrelserne forværres med tiden. Hyppighed Lewy body demens er den 3. eller 4. hyppigste demensform. Lewy body demens kan selv for speciallæger være vanskelig at skelne fra Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom, hvilket bidrager til usikkerhed om, hvor hyppigt sygdommen forekommer. Årsagen Man kender ikke årsagen til Lewy body demens. Men man kan beskrive, hvad der sker inde i hjernen når sygdommen udvikles. Der foregår en skadelig ophobning af proteiner i kugleformede dannelser kaldet Lewy bodies. Sygdommen medfører også mangel på signalstoffet acetylkolin, som hjernecellerne bruger til at kommunikere indbyrdes. Risikofaktorer Der er ingen kendte risikofaktorer for Lewy body demens ud over alder. Arvelighed Lewy body demens er ikke arvelig. 3 Kilde: 8

9 Behandling Lewy body demens kan ikke helbredes, men man har medicin, der midlertidigt dæmper demenssymptomerne. Lægemidlerne virker ved at bremse nedbrydningen af signalstoffet acetylkolin, som hjernecellerne bruger til at kommunikere med. Medicinen forbedrer hjernens mulighed for at genbruge sit eget signalstof, acetylkolinen. Men medicinen virker ikke på alle patienter med Lewy body demens, og medicinsk behandling kan ikke stå alene. Nogle patienter har brug for behandling mod Parkinsonsymptomer. For patient og pårørende udgør rådgivning samt praktisk støtte og aflastning i hverdagen de vigtigste elementer i behandlingen. De fleste patienter med Lewy body demens har svært ved at tåle antipsykotisk medicin, hvilket kan gøre det vanskeligt at behandle deres synshallucinationer. 9

10 Frontotemporal demens 4 er betegnelsen for en gruppe hjernesygdomme, der påvirker pandelapperne og den forreste del af tindingelapperne. Sygdommene medfører ofte store forandringer i den måde et menneske er på. Ordet frontotemporal er afledt af frontal- og temporallap, der betyder henholdsvis pande- og tindingelap. Beslægtede betegnelser er Picks sygdom, frontallapsdemens og pandelapsdemens. Symptomerne De fremtrædende symptomer ved frontotemporal demens er ændringer i personlighed, opførsel og sprog. I modsætning til de fleste andre demensformer, behøver for eksempel hukommelsen ikke at være påvirket fra begyndelsen. Sygdommen betyder imidlertid, at hæmninger og situationsfornemmelsen viger eller forsvinder, og at patienten får en impulsiv og uovervejet adfærd samt ligegyldighed overfor sociale normer og andre mennesker. For eksempel kan den demente få tendens til at spise eller drikke for meget. Ved nogle undertyper af frontotemporal demens er personlighed og opførsel dog upåvirket. I stedet ses tiltagende sproglige forstyrrelser eller svigtende almen viden. Symptomerne kan ligne det, man ser ved visse psykiatriske sygdomme,og frontotemporal demens kan derfor være vanskelig at diagnosticere. I begyndelsen af sygdomsforløbet kan lægen for eksempel tro, at det drejer sig om en krisereaktion eller en mani. Det typiske forløb Sygdomsforløbet afhænger af hvilken frontotemporal demenstype, der er tale om. Ved den frontale undertype ændres personlighed og adfærd gradvist til det værre. Efterhånden indtræder også svækkelse af mentale funktioner som overblik, evnen til planlægning, m.v. En anden undertype giver problemer med at formulere sig, og evnen til at tale vil forværres for til sidst at forsvinde. Denne type kaldes progressiv (tiltagende) afasi. De tiltagende sprogforstyrrelser kan også vise sig ved, at patienten lidt efter lidt mister sin viden om begrebers betydning og genstandes egenskaber. Dette kaldes semantisk demens. Semantisk viden kan oversættes ved almen viden eller paratviden. Hyppighed Frontotemporal demens er den 3. eller 4. hyppigste demensform og udgør et sted mellem 5% og 10% af alle tilfælde af demens. Frontotemporal demens starter ofte tidligere end de øvrige demenssygdomme, typisk når patienterne er mellem 55 og 65 år, men det kan også ske tidligere. Blandt demente, som er yngre end 65 år, udgør frontotemporal demens op imod 20% af alle tilfælde. Årsagen 40 % af alle frontotemporale demenstilfælde er arvelige, men ellers ved forskerne ikke hvad årsagen til sygdommen er. Frontotemporal demens er forbundet med flere forskellige sygdomsprocesser i hjernen. Der er bl.a. påvist svind af pandelapperne, opsvulmede hjerneceller og ophobning af en bestemt type protein (tau) i hjernen. Ved nogle undertyper rammes tindingelapperne før pandelapperne. Risikofaktorer Ud over særlige arveanlæg er der ingen kendte risikofaktorer for frontotemporal demens. 4 Kilde: 10

11 Arvelighed Som nævnt er 40% af alle tilfælde af frontotemporal demens arvelige, dvs. genetisk betingede. Der er dog kun grund til at undersøge dette nærmere, hvis man med sikkerhed kan spore sygdommen flere led tilbage i familien. Hos enkelte familier med arvelig frontotemporal demens kender man de mutationer i bestemte gener, der er ansvarlige for sygdommen. Behandling Lægerne kan ikke helbrede frontotemporal demens, og der er ingen lægemidler, der bremser sygdomsforløbet. Men det er vigtigt at patienten og pårørende tidligt får den rette rådgivning og støtte. Forstyrrelser i adfærden og psykiatriske symptomer behandles først og fremmest ved at tilpasse det miljø, som patienten lever i. 11

12 Mild cognitive impairment 5 er en tilstand som populært sagt ligger mellem de almindelige aldersforandringer og en egentlig demenssygdom. Der er tale om en svækkelse af de mentale funktioner som f.eks. hukommelsen, som ikke kan forklares med alderen alene. En person med MCI er ikke dement, men der er en øget risiko for at tilstanden med tiden kan udvikle sig til demens. Mild cognitive impairment betyder 'let kognitiv svækkelse' eller 'let mental forringelse'. Symptomerne Mange mennesker får med alderen som noget helt naturligt sværere ved at lære helt nye ting og de bliver ofte lidt langsommere til at udføre forskellige opgaver. Derfor er det vanskeligt at skelne mellem almindelige aldersforandringer og tegn på MCI. I perioder hvor en person er bekymret, stresset, nedtrykt eller af andre grunde har svært ved at samle tankerne, kan man sagtens opleve svigt i mentale funktioner, som ikke er udtryk for MCI. Hvis man derimod oplever en vedvarende, let kognitiv svækkelse, der eventuelt også bemærkes af de nærmeste familiemedlemmer, kan der være tale om MCI. Det hyppigst forekommende problem ved MCI er glemsomhed. Men der kan også for eksempel være tale om vanskeligheder med: koncentrationen evnen til at finde ord og benævne ting evnen til at finde vej at regne overblik og problemløsning Ved MCI er den mentale svækkelse ikke så udtalt, at evnen til at udføre rutinemæssige dagligdags gøremål er påvirket. Det er først, når der skal udføres komplekse gøremål, så som at arrangere en større familiefest eller at overskue et kompliceret regnskab, at det bliver svært. Det typiske forløb Demens udvikles i de fleste tilfælde langsomt og gradvist. MCI svarer til en slags overgangsfase mellem normal aldring og demens, hvor de mentale funktioner så småt begynder at svigte, men ikke i en grad, så det betegnes som demens. Det er vigtigt at understrege, at MCI ikke altid udvikler sig til demens. Nogle personer med MCI har den samme grad af let mental svækkelse i årevis uden at der sker mere, mens andre ligefrem oplever at få det bedre. Man kan sige, at deres mentale funktionsniveau normaliseres med tiden. Men de fleste personer med MCI har en let øget risiko for at udvikle demens. Den store variation i forløbet afspejler, at MCI er en fælles betegnelse for tilstande, der har mange forskellige årsager. Hyppighed MCI forekommer hyppigt blandt ældre mennesker. I de fleste befolkningsundersøgelser af ældre fra 70-års alderen og opefter ligger forekomsten af MCI mellem 14% og 18%. Til sammenligning forekommer egentlig demens kun hos ca. 6-7% af de ældre. 5 Kilde: 12

13 Behandling MCI kan ikke behandles med lægemidler. Afprøvning af medicin mod Alzheimers sygdom mod MCI har ikke vist nogen gavnlig effekt. Videnskabelige forsøg med intensiv fysisk træning tyder på, at motion har en gavnlig virkning på det mentale funktionsniveau ved MCI. Ældre, der regelmæssigt dyrker motion, har således en lavere risiko for at udvikle MCI. Og ældre med MCI, der motionerer, har en lavere risiko for at udvikle demens. Men selvom motion ser ud til at påvirke forløbet, kan motion ikke helbrede MCI. Tidlig afklaring er vigtig Nogle af de sygdomme, der medfører symptomer på mental svækkelse, kan behandles. Det gælder f.eks. stofskiftesygdomme, depression eller bivirkninger ved eller forkert brug af medicin. MCI kan også udgøre et forvarsel om Alzheimers sygdom eller andre demenssygdomme. Det er derfor vigtigt at få afklaret, hvad årsagen til symptomerne er. 13

14 Parkinsons sygdom 6 er en hjernesygdom, der især rammer ældre. Sygdommen er opkaldt efter den engelske apoteker, James Parkinson, der beskrev symptomerne i Symptomerne ved Parkinson er især rysten, muskelstivhed, langsomme, træge bevægelser og balancebesvær. Men med tiden udvikler nogle personer også hukommelsessvækkelse eller demens. Symptomerne Parkinsons sygdom udvikler sig langsomt og begynder med bevægeforstyrrelser. Finmotorikken bliver dårligere, talen bliver mere sagte og langsom, og der er mindre mimik. I den helt tidlige fase af sygdommen, hvor Parkinsondiagnosen stilles, har hver 3. eller 4. person en let mental svækkelse. De kan miste overblikket, få problemer med at skifte tankegang eller at omstille sig til nye situationer. Nogle personer har også lette problemer med at finde vej eller med at huske. Det typiske forløb Bevægeforstyrrelserne forværres med årene. Også den mentale svækkelse kan blive mere udtalt. Man regner med, at omtrent hver 3. person med Parkinson også har demens. Men undersøgelser, hvor man har fulgt personer med Parkinsons sygdom i op til 20 år, viser, at flertallet af de ældre med sygdommen udvikler demens. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, kan der også ske ændringer i følelsesliv, temperament, og personlighed. Humøret kan blive mere svingende og man kan få sværere ved at tage et initiativ og komme i gang med gøremål. Hallucinationer Nogle personer med Parkinson ser syner i perioder. Det er som regel ret livligt, detaljeret og naturtro, for eksempel kan de opleve mennesker eller dyr, som er til stede i lokalet uden at sige noget. Hyppighed Alzheimers sygdom er den hyppigste af de fremadskridende hjernesygdomme. Parkinsons sygdom er formentlig den næst hyppigste, men da to ud af tre personer ikke er demente, udgør demens ved Parkinson ikke nogen hyppig demensform. Årsagen For den tredjedel af personer med Parkinsons sygdom, der har demens, skyldes den mentale svækkelse blandt andet ophobning af proteiner i hjernecellerne i form af såkaldte Lewy bodies. Med tiden opstår der også mangel på signalstoffet acetylkolin, som hjernecellerne bruger til at kommunikere indbyrdes med. Et tilsvarende tab af signalstof ses ved Alzheimers sygdom. Bevægeforstyrrelserne ved Parkinson skyldes mangel på signalstoffet dopamin. Risikofaktorer Det vides ikke, hvorfor nogle personer med Parkinsons sygdom også udvikler demens. Men man kender en række risikofaktorer. Høj alder og et langt sygdomsforløb øger risikoen for demens. Også svære parkinsonistiske symptomer er forbundet med øget risiko for demens. Det 6 Kilde: 14

15 er især symptomer som muskelstivhed, usikker balance, og gangbesvær, der er knyttet til demens. Derimod menes rystelser ikke at være forbundet med risiko for demens. Hallucinationer er langt hyppigere hos Parkinsonpatienter med demens end uden demens. Der kan være et tidsmæssigt sammenfald mellem udvikling af hallucinationer og udvikling af demens. Også depression menes at være knyttet til demens ved Parkinson. Behandling af demens ved Parkinsons sygdom Demens ved Parkinson kan ikke helbredes, men medicin kan midlertidigt dæmpe demenssymptomerne. Lægemidlerne virker ved at bremse nedbrydningen af signalstoffet acetylkolin, som hjernecellerne bruger til at kommunikere. Medicinen forbedrer hjernens mulighed for at genbruge sit eget signalstof. Men medicinen virker ikke på alle personer med Parkinsons sygdom med demens, og medicinsk behandling kan ikke stå alene. For personer med Parkinson og deres pårørende udgør rådgivning, fysioterapi og træning, samt praktisk støtte og aflastning i hverdagen de vigtigste elementer i behandlingen. 15

16 Huntingtons sygdom 7 er en arvelig og fremadskridende hjernesygdom. Sygdommen viser sig oftest i års alderen, men kan også udvikle sig tidligere eller senere i livet. Den er opkaldt efter den amerikanske læge, George Huntington, der beskrev sygdommen i Symptomer Symptomerne veksler meget fra person til person selv inden for den samme familie. Der kommer gradvis flere problemer med bevægelser, ændring af personlighed eller intellekt, og efterhånden er der symptomer fra alle tre områder. Sygdomsforløbet varer i gennemsnit år fra diagnosetidspunktet. Fysiske symptomer Ved Huntingtons sygdom ses diskret uro, der efterhånden bliver til uregelmæssige, spjættende bevægelser af hoved, arme, ben eller krop hos de fleste personer. Bevægelserne kaldes for chorea, det græske ord for 'dans'. Der kommer også tit problemer med balance, og langsomme, stive bevægelser. Ændringer i personlighed og følelsesliv Sygdommen kan medføre ændringer i personlighed eller følelsesliv. Man kan blive mere irritabel, opfarende eller nærtagende, eller få urealistiske forestillinger eller ideer. Depression forekommer også. Ændringer i intellekt Når sygdommen rammer intellektet, svækkes evnen til at koncentrere sig, huske, planlægge og organisere. Hos mange udvikler det sig til demens. De mangler ofte indsigt i deres egen tilstand og kan have svært ved at tage imod hjælp. Årsag og arvelighed Huntingtons sygdom er en hjernesygdom, der især rammer områder af hjernen, der styrer kroppens bevægelser. Med tiden påvirkes også pandelappen og andre dele af hjernen. Sygdommen er arvelig og skyldes en mutation i et bestemt gen. Hvis en af forældrene har denne mutation i Huntingtongenet, har hvert af deres børn 50 % risiko for at arve anlægget. Hvis det sker, vil man før eller senere udvikle sygdommen. Arver man ikke anlægget, kan man ikke få sygdommen eller give den videre til sine børn. Hyppighed Huntingtons sygdom er en forholdsvis sjælden sygdom. I Danmark regner man med, at omkring personer har sygdommen. Derudover er der mange slægtninge, der har arvet den særlige mutation i Huntingtongenet, men endnu ikke har udviklet sygdommen. Diagnosen Hvis man har forældre eller søskende med Huntingtons sygdom og selv ønsker at vide, om man har sygdomsanlægget, kan det afklares ved hjælp af en blodprøve. Før man tager stilling til, om man vil have foretaget en gentest, skal man tale med en speciallæge med særlig viden om arvelige sygdomme. Ved samtalen drøftes bl.a. årsagen til, at man overvejer at lade sig teste, samt hvilke konsekvenser svaret kan få. 7 Kilde: 16

17 Hvis man efter samtalen med lægen beslutter at få foretaget en genetisk test, kan man efter en måneds tænkeperiode få taget en blodprøve. Svaret på gentesten gives en måned senere under en ny samtale med lægen. Man skal være mindst 18 år for at kunne beslutte, om man ønsker en genetisk test. Er man gravid, er det også muligt at foretage genetisk testning af befrugtede æg eller fostre tidligt i graviditeten. Hvis man allerede har symptomer på sygdommen, kan man efter undersøgelse hos en speciallæge med særlig viden om sygdommen få taget blodprøve til gentest uden den sædvanlige venteperiode. Det anbefales, at man har pårørende med til samtalen med lægen. Behandling Der er ingen medicinsk behandling, der kan bremse eller helbrede sygdommen. Men medicin kan i nogle tilfælde have en lindrende eller dæmpende effekt på symptomerne. Den vigtigste behandling består af vedligeholdelsestræning, omsorg, hjælp og pleje. Kommunen kan bidrage med bl.a. socialpædagogiske foranstaltninger, hjælpemidler og aflastning til pårørende. 17

18 Andre sygdomme med mental svækkelse 8 En lang række sygdomme med direkte eller indirekte påvirkning af hjernens funktion kan sekundært medføre kognitiv svækkelse. Nogle af disse sygdomme kan behandles, hvilket eventuelt medfører at demensen aftager eller helt forsvinder igen (reversibel demens). Det gælder f.eks. depression, visse stofskiftesygdomme, hjernesvulster (cerebrale tumorer), hindret væskeafløb fra hjernens hulrum (hydrocephalus), alkohol- eller stofmisbrug samt tilstande, der skyldes forkert brug eller misbrug af lægemidler. Alkoholmisbrug Et mangeårigt, kronisk alkoholmisbrug indebærer en række risikofaktorer for nedsat hjernefunktion eller demens: hovedtraumer, cerebrovaskulær sygdom, hjernepåvirkning som følge af leversygdom, B1-vitaminmangel samt den skadelige virkning af alkohol på hjernecellernes funktion. Stofmisbrug Også langvarigt misbrug af diverse typer narkotika (hash, opioider, centralstimulerende stoffer, m.v.) kan medføre en svækkelse af kognitive funktioner. Ligesom det gælder for alkohol, kan nedtrapning eller ophør af misbruget resultere i en hel eller delvis normalisering af mentale funktioner. Normaltrykshydrocephalus Hindret væskeafløb fra hjerneventriklerne medfører ofte demens ledsaget af gangforstyrrelser og ufrivillig vandladning. Anlæggelse af dræn i ventriklerne kan undertiden afhjælpe symptomerne. Creutzfeldt-Jakobs sygdom Denne sjældne sygdom, der skyldes nogle særligt hårdføre proteinstrukturer (prioner), overføres især ved smitte gennem føden. Creutzfeldt-Jakobs sygdom er hurtigt fremadskridende og medfører demens i svær grad. Neuroborreliose Borreliainfektioner overføres som regel til mennesker via bid fra skovflåter. Ca % af de smittede kan udvikle forskellige neurologiske symptomer, herunder kognitiv påvirkning. Der foreligger ikke evidens for en sammenhæng mellem neuroborreliose og demens, men ubehandlede borrelieinfektioner i sent stadie kan føre til delvist irreversible tilstande som depression og demens. 8 Kilde: 18