Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om?

Transkript

1 Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om? Rådgivning og formidling organisering og aktører Der er en lang række områder hvor dansk/grønlandsk forskning indenfor alle hovedområder har implikationer for samfundene i begge lande. Forskning danner således grundlaget for rådgivning til offentligheden, til betjening af myndigheder og til rådgivning af erhvervslivet. Alle disse behov kræver, at Arktisk forskning formidles både bredere og dybere end tilfældet er i dag. Vi ser her på forskningsbaseret rådgivning ud fra vores erfaring fra forskningsinstitutionernes perspektiv og det har ikke i udarbejdelsen af dette oplæg været muligt i større omfang at indhente aftagernes synspunkter. Vi vil her fokusere på det fremadrettede perspektiv, hvor vi blandt andet ser en mulighed for at styrke universiteternes rådgivningsarbejde for myndigheder og erhvervsliv. Efter indlejring af store dele af sektorforskningsområdet i de danske universiteter og gradvis overførsel af andre til Grønland ligger en del af den løbende myndighedsbetjening i dag ved universiteterne. Det gennemgående billede er, at universiteterne har videreført myndighedsbetjening indenfor de områder, som deres indlejrede sektorforskningsinstitutioner traditionelt har stået for, men at der er potentiale for at opdyrke nye områder og inddrage nye kompetencer, som ligger ved universiteterne i deres myndighedsbetjening. Det ser ud som om, der på det samfundsvidenskabelige område og indenfor landbrug og fødevarer er et potentiale for at opdyrke nye områder af myndighedsbetjening, mens der på det biologiske, geologiske og miljøområdet er klare og veldefinerede samarbejdsrelationer (f.eks. Geocenter Danmark og DCE). På formidlingsområdet er der er stort behov, for at forskningsresultater og aktuelle forskningstemaer får en hurtigere og bredere synlighed i samfundet. Fra mange sider efterlyses desuden en portal, som gør det muligt for borgere, offentlige institutioner og erhvervslivet, at finde relevante forskningsresultater. Væsentlige aktører På den grønlandske aftagerside er hovedaktørerne Nalakkersuisut (Regeringen) og dertil hørende departementer, Inatsisartut (Landstinget), kommunerne, KANUKOKA og i et vist omfang de selvstyreejede virksomheder. Hertil kommer den medicinske forskning i samarbejde med Dronning Ingrids Hospital og rådgivning af virksomheder der for eksempel ønsker at få tilladelse til udnyttelse af mineralske råstoffer hvor private virksomheder selv rekvirerer den rådgivning, de har brug for på kommercielle vilkår. På dansk aftagerside er det primært ministerier og store virksomheder. På den udførende side er der institutioner i Grønland, som Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet), Pinngortitaleriffik (Naturinstituttet),og Asiaq samt institutioner der har afdelinger både i Grønland og Danmark som Artek (samarbejde med DTU) og GEUS mens den udførende side i Danmark består af de 1

2 tilbageværende sektorforskningsinstitutioner, universiteterne, i et vist omfang professionshøjskolerne samt forskningshospitalerne. Omfanget af rådgivningsaktiviteterne Den nuværende rådgivningsindsats er systematiseret på institutionsniveau for så vidt angår bl.a. GEUS, Naturinstituttet og DCE, der har aftaler med Selvstyret og de relevante ministerier i Danmark. Der findes ikke i dag en samlet oversigt over omfanget af rådgivning og formidling på Arktisområdet, men nedenstående gennemgang giver nogle eksempler: Forvaltningen af natur og miljø såvel som fangst og fiskeri i Grønland foretages af Selvstyret. På natur-og miljøområdet er Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut) den vigtigste rådgiver i samarbejde med en række universiteter, der udfører forskning i Grønland herunder særligt DCE/AU på miljøområdet og DTU AQUA på fiskeriområdet. Det er et samarbejde der har udviklet sig gennem mange år og gennem fælles forskning og rådgivning og er i stadig udvikling med opbygning af kompetencer i Grønland. Ikke mindst med på baggrund af udfordringen fra globale klimaforandringer vil der også fremover være et stort behov for forskningsbaseret rådgivning og formidling fra danske universiteter som bidrag til grundlaget for debat og beslutninger om udnyttelse af levende og mineralske ressourcer og klimatilpasninger. Til Miljøministeriet og Energiministeriet udfører universiteterne også en vigtig rådgivning om arktiske spørgsmål på natur og miljøområdet. Det drejer sig ikke mindst om danske bidrag i internationale fora som faglige arbejdsgrupper i Arktisk Råd og faglige arbejdsgrupper knyttet til konventioner om bl.a. biodiversitet og forurening. Industriaktiviteter i Arktis vil i stigende grad få brug for forskningsbaseret rådgivning på natur- og miljøområdet for at kunne udvikle og dokumentere langsigtede bæredygtige løsninger på miljøproblemer. Arktisk Råd har peget på behovet for en mere integreret økosystem baseret forvaltning for at kunne håndtere fremtidens hurtige forandringer i Arktis. Det stiller store krav til både forskningsbaseret viden og formidling af denne viden, så den demokratiske proces kan foregå på et så godt fundament af viden som muligt. Konkret er der behov for at konsolidere og udbygge den igangværende økosystem-baserede overvågning af de arktiske økosystemer i Grønland, herunder overvågningen af deres biodiversitet og de mulige faktorer som betinger ændringer i denne og for at kunne rådgive om forvaltningen af den levende natur. Grønland deltager i den cirkumpolare biodiversitets-overvågning i Arktis. Arktisk Råd har nedsat arbejdsgruppen Circumpolar Biodiversity Monitoring Program (CBMP), som har til opgave at koordinere og udvikle fælles protokoller for overvågningen og vurderinger af den arktiske biodiversitets status og trends i de marine, kystnære, terrestriske, limniske miljøer. Der er behov for at udbygge kompetencer og netværk indenfor overvågningen i disse miljøer for derigennem at sikre bred geografisk dækning i overvågningen. Grønland/Danmark udfører en (AMAP) kontaminant overvågning i Grønland med fokus på de langtransporterede kontaminanter. Desuden udføres supplerende forskningsprojekter bl.a med 2

3 fokus på mulige effekter på dyr og betydningen af human eksponering ved indtagelse. Der er behov for udbygge denne forskning og rådgivning især med undersøgelser af effekter af nye langtransporterede kontaminanter. Et spørgsmål der ikke mindst har stor betydning for den grønlandske befolkning og for Rigsfælleskabets ageren på den internationale arena for at begrænse udledningen. Grønland (forvaltning, befolkning, industri) har et stort behov for rådgivning og formidling i relation til miljøeffekter af råstofefterforskning og råstofudnyttelse. Der udføres bl.a. forskning og rådgivning i relation til undervandsstøj fra seismik, udledning af forurenende stoffer ved minedrift og olieefterforskning samt naturplanlægning og biodiversitetsbeskyttelse i forbindelse med aktiviteterne. Der er behov for en lang række baggrundsundersøgelser for at kortlægge de områder i det grønlandske territorie der er mest værdifulde for biodiversiteten og hvilken sårbarhed de forskellige arktiske habitater har overfor forskellige industrielle påvirkninger. På andre områder bliver der lavet aftaler om enkeltområder, som eksempelvis uddannelsesområdet, hvor bla. Københavns Universitet (SAMF) har udført en række rådgivningsopgaver, oprindelig foranlediget af Landsstyrets Uddannelsesplan fra Formålet var at evaluere feltet, således at EU kunne følge med i, hvad der skete på området. Inden for området planlægning og socioøkonomi er der tale om få individuelle forskere med direkte kontakt og tillid i systemet, som formidler forskningsbaseret rådgivning til Selvstyre og Kommuner i Grønland. Her er dog oftere tale om udredninger (der beskriver, hvad der sker), end om forskningsbaseret rådgivning (der analyserer hvorfor). Når det gælder individuelle forskere er den uvildige forskningsbaserede rådgivning sjældent struktureret/formaliseret, men via kortvarig tilknytning til forsknings- og udredningsinstitutioner. Der ydes en del (forskningsbaseret) rådgivning i den offentlige sektor, som ikke er offentligt tilgængelig, idet Selvstyret og kommunerne i Grønland benytter eksterne konsulenter. I den private sektor er der stor variation i niveauet af forskningsbaseret rådgivning. Majors indenfor olie og mineindustri har ofte egne forskere og/eller kontakt til forskningsnetværk, der formidler forskningsbaseret rådgivning (dog sjældent Grønland specifikt). SMV er anvender i højere grad virksomhedsnetværk til udveksling/rådgivning og/eller opsøger eksterne specialister/konsulenter indenfor eksempelvis erhverv og jura. Forskningsbaseret rådgivning indenfor området har mest fokus på økonomi (drifts-, virksomheds- og nationaløkonomi). Forskningsbaseret rådgivning baseret på sektorspecifikke undersøgelser har i enkle tilfælde omhandlet fysisk planlægning (mobilitet og trafikplanlægning). Forskningsbaseret rådgivning forekommer sjældent i forhold til demografi og socio-økonomiske konsekvensanalyser og økonomisk planlægning i tilknytning hertil. Dermed er der potentiale for yderligere forskningsbaseret rådgivning på en lang række områder i forbindelse med strategier for samfundsudvikling, fysisk planlægning, strukturering af processer, aktørinddragelse mm. Forskningsspørgsmål på området planlægning og socio-økonomi formuleres sjældent i samarbejde med lokale aktører. Dette udfordrer formidlingen af resultater. Der udføres Grønlands-specifik forskning om socio-økonomi og planlægning, der ikke formidles direkte til relevante modtagere/beslutningstagere. Forskning foregår både i Grønland og Danmark. Niveauet for forskningen på dette område er svingende, formidlingen ligeledes. 3

4 På økonomiforsknings-området er det generelt en udfordring, at mangel på data betyder, at der er meget få muligheder for empirisk analysearbejde (på de områder hvor der er data er der kvalitetsproblemer, og der er generelt et problem med "small samples"). Det er også her det største behov er - der vides meget lidt om f.eks. effekter af forskellige former for politik, adfærdsreaktioner m.m. Der er udviklet forskningsbaserede rådgivningsværktøjer - blandt andet en model til vurdering af de offentlige finansers udvikling under hensyntagen til den demografiske udvikling m.m. Denne model er nu på et stadie, hvor den regelmæssigt bliver brugt. Der er en omfattende international forskning om "ressourcerige økonomier", som bliver brugt i diskussion og analyser af problemstillinger knyttet til økonomisk udvikling. På andre områder trækkes der på forskning om "små økonomier" m.m. På lovgivningsområdet udføres der Arktisk-specifik forskning inden for retsvidenskaben og politologien m.v. Forskning foregår på mange universiteter, herunder de danske universiteter. Der er ikke en sådan forskning i Grønland. Forskningsspørgsmål formuleres sjældent i samarbejde med lokale aktører. Dette udfordrer formidling af resultaterne. Der ydes en del juridisk rådgivning til den offentlige sektor, herunder til selvstyret i Grønland. Det gælder primært i form af advokaters og universitetsforskeres udarbejdelse af responsa for Selvstyret men også i form af rådgivende ingeniørfirmaer, der trækker på juridisk ekspertise, enten fra advokater eller fra universiteterne. Forskningsbaseret rådgivning indenfor området har bl.a. fokus på konkrete konflikter om ansvar for skader, fordelingen af kompetencerne mellem Danmark og Grønland, behovet for lovændringer, der gør det muligt at tiltræde internationale konventioner m.v. Der ydes også forskningsbaseret rådgivning vedrørende kontraktudformning til de selskaber, der agerer i Arktis. En sådan rådgivning vil typisk være fortrolig. Der eksisterer ikke formidlingsfaciliteter Der er et potentiale for yderligere forskningsbaseret rådgivning, herunder til Grønland - den grønlandske lovgivning og retsanvendelse er præget af de ressourcemæssige udfordringer, som det nye selvstyre indebærer. Formidling Et stort tema i forbindelse med formidlingen af Arktis-forskningen er, hvordan den samfundsrelevante forskning kan blive synliggjort og bragt i spil i en grønlandsk kontekst. En bedre og mere synlig formidling af den nuværende forskning (men også formidlingen af eksempelvis studenterprojekter) efterlyses i høj grad fra flere grønlandske aktører. Samtidig er det også et spørgsmål, hvordan der kan skabes overblik og hvordan det kan gøres lettere at finde frem til den relevante forskning. Tre spørgsmål dominerer: Hvordan formidles forskningens indhold og resultaterne til den brede offentlighed? Hvordan formidles det, hvilke aktiviteter, der foregår og hvor? Hvordan kan det gøres mere synligt, at en del af det arbejde, som indgår i de store synteser eksempelvis IPCC-rapporterne er resultater, der kommer fra universiteterne, og dermed 4

5 synliggøre at universiteterne faktisk løser en række samfundsrelevante opgaver? Fremtidens behov Samlet set tegner sig et billede af en række behov i koordineringen og udbygningen af rådgivning og formidling på Arktisområdet: I takt med Selvstyrets gradvise hjemtagning af områder, vil der i fremtiden være et behov for kompetenceopbygning i Grønland, sådan som man har set det med GEUS og Naturinstituttet, der med tilstedeværelsen i Nuuk er gode eksempler på, hvordan man gradvist kan overføre kompetencer og opbygge fagmiljøer. Med udsigten til opbygningen af et Geological Surveys Greenland, er der desuden på det geologiske område behov for at definere, hvordan samarbejdet yderligere kan udbygges. I forlængelse heraf er der behov for en oversigt over områder, der endnu ikke er hjemtaget, og som potentielt vil komme til at kræve kompetenceopbygning i fremtiden. Der er ligeledes et behov for et bedre overblik over rådgivningsarbejdet. En mulig løsning på dette kunne være en fællesnordisk portal, hvor de enkelte forskere selv melder ind med deres projekter. En mulig model kunne være at benytte sig af eksisterende og kendt infrastruktur det kunne eksempelvis være gennem UArctic eller eventuelt gennem mere bredt offentligt kendte fora som Artic Journal. Dette overbliksarbejde bør foregår i et samarbejde mellem aftagere og producenter af rådgivningen. En form for fælles portal kunne desuden bidrage til at skabe et overblik over de områder, hvor der i dag ikke bliver leveret rådgivning, og dermed vise potentialet for udbygning af rådgivningsindsatsen. Endelig kunne en portal være med til at synliggøre for interesserede forskere på tværs af Arktis, hvilke projekter der er i gang og dermed også medvirke til matchmaking på området. Også på formidlingsområdet er der et behov for øget systematisering. Der er i dag ikke et tilstrækkeligt antal kanaler for forskningsformidlingen og/eller de eksisterende kanaler kan udnyttes bedre. Det betyder, at den forskning der foregår, langt fra altid når ud til samfundet. Flere grønlandske politikere og erhvervsfolk har efterlyst, at den forskning der er relevant for dem, bliver gjort mere synlig med det formål at få bragt resultaterne i spil i forhold til samfundsudviklingen. 5