Evaluering af Udsatte-team Aarhus OM FREMSKUDT, KOORDINERET SAGSBEHANDLING - METODERNE OG EFFEKTEN

Transkript

1 Evaluering af Udsatte-team Aarhus OM FREMSKUDT, KOORDINERET SAGSBEHANDLING - METODERNE OG EFFEKTEN Marts 2012

2 1 Evaluering af Udsatte-team, Aarhus Rapporten er udarbejdet i Rapporten er udarbejdet af Bæksgaard Analyse og Rådgivning. Marianne Damsgaard Hansen fra Aarhus Kommunes Hjemløseplan i Hjemløsesekretariatet har bidraget til rapportens metodeafsnit med afsnittene 4.1 til Rapporten er udarbejdet for Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne, Socialforvaltningen, Aarhus Kommune. Bæksgaard Analyse og Rådgivning. Henvisning til rapporten må kun ske med tydelig henvisning til Bæksgaard Analyse og Rådgivning Ved yderligere oplysninger kontakt venligst: Martin Bæksgaard Jakobsen Tlf: Mail: [email protected] Udgivet af Bæksgaard Analyse og Rådgivning marts 2012 ISBN

3 2 T var der, lige da jeg havde brug for et skub for ikke at falde ud over kanten. Han var der lige på det rigtige tidspunkt og det rigtige sted. Og han havde vurderet situationen rigtigt. Hvis han kan gøre det for mig - og evt. også for en anden - så er spørgsmålet jo så, hvordan vi i stedet ville have været dyrere for samfundet ved måske at ende op et andet sted. Lige nu er jeg ikke billig for samfundet, men jeg er måske heller ikke den dyreste. Hvis det her bliver ved på denne her måde, så har jeg ingen tvivl om, at jeg på et eller andet tidspunkt kommer til et sted, hvor jeg selv kan få gang i mit eget liv - og måske selv gå ud og finde et arbejde igen. Og så går jeg fra at være en belastning for systemet til lige pludselig at betale til systemet.

4 3

5 4 Indholdsfortegnelse Læsevejledning 8 Del I - Evalueringens hovedkonklusioner Kort om rapporten og baggrunden for evalueringen Kort om projektet Kort om målgruppen Kort om datagrundlaget Hovedkonklusioner 12 Del II - Indledning Baggrunden for evalueringen Projekt Udsatte-team Om evalueringsmetoderne og dataindsamlingen 19 Del III - Opnåelse af mål og resultater Mål 1 - kontakt Mål 2 iværksatte foranstaltning Mål 3 fortsat kontakt efter 1 år Mål 4 tid til foranstaltning Mål 5 positivt udbytte, borgernes vurdering Mål 6 positivt udbytte, teamets vurdering Mål 7 positivt udbytte, foranstaltningernes vurdering 25

6 5 3.8 Mål 8 positiv vurdering inden for et år Mål 9 positiv vurdering fra teamet og foranstaltningerne Mål 10 bedre sundhed, netværk, tryghed mm Mål 11 vurdering af bedre sundhed, netværk, tryghed mm 28 Del IV - Metodebeskrivelse Udsatte-teamet- kort fortalt Målgruppen Hvad der er særligt ved Udsatte-teamet? Rammerne for arbejdet Teamet Metoder Case management Outcomes Star Tid, timing, kommunikation og normalitetsregulering Cases Samarbejdspartnere Hvad siger borgerne om projektet 42 Del V - Slutbrugereffekt og resultater fra Outcomes Star Hvad er Outcomes Star? Fem-trins stigen - eller den Transteoretiske Model Metode Fordele ved at arbejde med Outcomes Star 55

7 6 5.5 Hvad kan Outcomes Star måle? Implementering Hvordan skal man forstå resultaterne af Outcomes Star? Slutbrugereffekt fra start til slut Ved første måling afvisning og erkendelse Ved sidste måling forberedelse og handling Slutbrugereffekt på de ti dimensioner Konklusion på slutbrugereffekt Progressionsanalyse måneders-krisen Slutbrugereffekt inden for hver af de ti dimensioner Motivation og ansvarlighed Levekundskaber at tage vare på sig selv Økonomi at håndtere penge Socialt netværk og relationer Misbrug af alkohol og stoffer Fysisk helbred Mentalt helbred Fornuftigt tidsforbrug Forvaltning af lejemål og bolig Kriminalitet Opsamling på slutbrugereffekten 87

8 7 Del VI - Øvrige resultater - fra Evaluator Om borgerne hvem er de? Etnicitet antal og problematikker Første kontakt til teamet Effekt i forhold til forsørgelsesgrundlag Effekt i forhold til boligsituation Effekt i forhold til misbrug Forskel i effekten i forhold til misbrug afhængig af etnicitet Første foranstaltning Tid inden første foranstaltning Tid i projektet Typer af kontakt Kontaktemner Tidsmæssig fordeling af kontakttyper Fokus på beskæftigelsesorienteret og socialt arbejde Opsamling på analyse af data fra Evaluator 106 Del VII - Bilag Bilag 1 - Outcomes Star Bilag 2 - Eksempel på skala for forbrug af alkohol og stoffer Bilag 3 Kontaktemner over tid 111

9 8 Læsevejledning Denne rapport er en evaluering af projekt Udsatte-team i Aarhus. Projekt Udsatte-team er et projekt under Det Fælles Ansvar II 1, som arbejder med at bedre livsvilkårene for den mest udsatte gruppe af borgere i Aarhus Kommune. Rapporten har seks dele, som behandler hvert sit emne, og som kan læses hver for sig alt afhængig af læserens interesser. Hvert del afsluttes med individuel konklusion. Første del samler evalueringens resultater og konklusioner. I denne del af rapporten fortælles også kort om projektet og om målgruppen. For den læser, som kun læser tre sider af denne rapport er det denne del, der skal læses. Anden del udgøres af rapportens indledning. Heri beskrives formålet med evalueringen og dennes kommissorium, hvad projekt Udsatte-team handler om, og de forskellige metoder, som evalueringen har anvendt, behandles her. Rapportens tredje del behandler og vurderer, i hvilken grad projektet har opnået mål og resultater, som projektet ifølge ansøgningen om puljemidler er forpligtet på. Den fjerde del af rapporten beskriver de metoder, Udsatte-teamet har anvendt i deres arbejde. Femte del handler om slutbrugereffekt. Projektet og evalueringen har arbejdet med dokumentationsredskabet Outcomes Star, som kan måle effekten af sociale indsatser. De såkaldt bløde resultater præsenteres her. Sjette del indeholder de øvrige resultater, som er fremkommet via evalueringen. Udsatte-teamet har registreret alle borgere i projektet og samtlige kontakter til disse i en online database, Evaluator. Analyse af data herfra kortlægger teamets arbejde med borgerne og dokumenterer såkaldte hårde resultater. Bagerst i rapporten findes en række bilag, blandt andet eksempler på Outcomes Star og enkelte uddybende grafer, som der ikke var plads til i selve rapporten. 1 Handlingsprogrammet Det Fælles Ansvar II er udarbejdet i samarbejde mellem Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Finansministeriet. Projekterne under FAII har til formål at til at nedbryde barrierer, så også de allermest socialt udsatte gruppers muligheder for at udvikle og udnytte egne ressourcer og kompetencer forbedres

10 9

11 10 Del I - Evalueringens hovedkonklusioner

12 Kort om rapporten og baggrunden for evalueringen Bæksgaard Analyse og Rådgivning fik medio 2009 til opgave at evaluere og dokumentere resultaterne af projekt Udsatte-team, Aarhus. Projektet startede medio 2008 og var i november 2011 ved afslutning af evalueringens dataindsamling stadig aktivt (med forventet afslutning medio 2012). Således dækker evalueringen ikke over den fulde projektperiode. Evalueringen har tre formål: At dokumentere projektets metode At dokumentere projektets slutbrugereffekt At dokumentere projektets øvrige resultater 1. 2 Kort om projektet Udsatte-teamet arbejder opsøgende på gaden, på forsorgshjem, på væresteder og i borgernes hjem og har myndighed fra de to forvaltningsområder med i marken. Teamet forener og supplerer derved elementer fra det opsøgende gadeplansarbejde med myndighed fra de to forvaltninger. Udsatte-teamet har som hovedformål at hjælpe målgruppen med at få den hjælp, den har brug for og ret til. Opgaven i Udsatte-teamet er derfor først løst, når borgeren kontinuerligt modtager hjælp, og der er sket forbedringer af hans/ hendes livskvalitet. Teamets kerneopgave er at gennemføre fremskudt sagsbehandling for målgruppen. Dette betyder, at udredning, visitation og bevilling af ydelser skal ske så fleksibelt, hurtigt og tæt på borgeren som muligt. For at dette kan lade sig gøre, skal der forinden være skabt kontakt til og relationer med borgeren. Teamet har også en case-managerfunktion og tilrettelægger dermed tilbuddene bedst muligt, fastholder borgeren i disse og sørger for, at der er tilbud, der tager over og følger op, så borgeren ikke overlades til sig selv, så længe der er behov for hjælp. Udsatte-teamet er organiseret som et team på tværs af de to forvaltningsområder i Magistraten for Beskæftigelse og Sociale forhold, Beskæftigelsesforvaltningen, BEF, og Socialforvaltningen, SOC, og fungerer som fremskudt myndighed fra begge forvaltninger. 1.3 Kort om målgruppen Målgruppen for Udsatte-teamets indsats er borgere, som lever parallelt med samfundet på forskellig vis, som har behov for en længerevarende indsats, og som ikke har nogen eller kun begrænset kontakt til de offentlige systemer. Størstedelen af målgruppen er dobbeltdiagnosticerede (har både misbrug og psykiske lidelser), og en del har somatiske og sociale problemstillinger oveni. De fleste er hjemløse. Målgruppen anslås ved projektstart at udgøre personer i Aarhus Kommune.

13 Kort om datagrundlaget Projektet har haft kontakt med ca. 120 borgere. Evalueringen omfatter ikke samtlige borgere, som projektet har haft kontakt med. Til evalueringen er der indsamlet data via databasen Evaluator på 56 borgere, og der er indsamlet data via Outcomes Star på 15 af disse borgere. Endvidere er der indhentet data til metodedelen, bestående af 3 interviews med medarbejdere i Udsatte-teamet, 3 interviews med projekt-borgere og en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt samarbejdspartnere. 1.5 Hovedkonklusioner Evalueringen præsenterer resultater på tre niveauer: Resultater i forhold til projektets ansøgning til Socialministeriet fra 2007 Slutbrugereffekt via evaluerings- og dokumentationsredskabet Outcomes Star Resultater via databasen Evaluator Mål og resultater i forhold til ansøgning I Aarhus Kommunes ansøgning til Socialministeriet om projektmidler fra Satspuljemidlerne fra 2007 opstilles 11 mål med projektet. 80 % disse oprindelig mål er nået (9 ud af 11). Projektet har således i høj grad gjort og nået det, som var ambitionen fra starten af projektet. Projektet har imidlertid ikke iværksat foranstaltninger for en lige så stor andel som forventet, og foranstaltningerne er ikke blevet iværksat så hurtigt som forventet De er flere årsager til, at disse to mål ikke er nået, men to væsentlige grunde er: Borgerne har været væsentlig vanskeligere at arbejde med end oprindeligt vurderet. Således har en betydelig det af teamets arbejde bestået i at skabe og vedligeholde en relation til borgerne, som på et tidspunkt kan bære en social indsats. Med en stor del af borgerne har det ikke været muligt at nå til andet end at arbejde med at skabe denne relation. Ikke alle borgere og foranstaltninger for disse er registreret i projekts online registreringsredskab, Evaluator. Teamet har således arbejdet med en større gruppe, end hvad evalueringen har grundlag for at dokumentere. Del 3 i denne rapport behandler samtlige 11 mål for projektet i detaljer.

14 Slutbrugereffekt via data fra Outcomes Star Projektet har som eksplicit mål at; der skal være sket forbedringer af borgerens liv - og borgen skal blive i stand til at tage ansvar for eget liv Forbedret liv og at tage ansvar for eget liv er slutbrugereffekter, som ikke let lader sig måle. For at løse denne udfordring har evalueringen introduceret redskabet Outcomes Star, som er designet til at måle og kvantificere såkaldte bløde resultater af en social indsats overfor udsatte og hjemløse grupper. Projektet har haft en betragtelig effekt på målgruppens evne til at håndtere og forholde sig til eget liv, målgruppens sammensætning og udgangspunkt taget i betragtning. Der er stadig lang vej igen, før gruppen ikke længere har behov for støtte og socialfaglig hjælp, men spørgsmålet er imidlertid, om det overhovedet er et relevant mål for en gruppe med en sammensætning og karakter som projektets. Særligt inden for områderne bolig, økonomi og motivation har projektet formået at bedre livsvilkårene og evnen til selv at håndtere og forholde sig til eventuelle udfordringer. Nedenstående model viser den gennemsnitlige udvikling inden for de ti dimensioner, som måles i Outcomes Star. Den gennemsnitlige progression er fra 4,4 til 6,4 altså 2,0. Fig. 1: Gennemsnitlig slutbrugereffekt. Den inderste blå linje viser den gennemsnitlige score ved indskrivning i projektet, mens den ydre røde linje viser den gennemsnitlige score ved udskrivning af projektet

15 14 Endvidere har projektet virket meget bredt, forstået på den måde, at den gennemsnitlige effekt ikke kun bæres af nogle få borgere. Gennemsnitlig har over 87 % af projektets borgere udvist positiv udvikling målt med Outcomes Star. Disse 87 % har udvist en gennemsnitlig, overordnet forbedring på 2,6. Der findes endnu ikke sammenlignelige projekter i Danmark, som er blevet effektvurderet via Outcomes Star, og en benchmarking er derfor ikke mulig. I England har man imidlertid arbejdet med Outcomes Star i mere end ti år og til trods for, at indsatser og resultater ikke kan sammenlignes direkte, viser erfaringerne fra London, at den effekt, som Udsatte-teamet kan fremvise, er bemærkelsesværdig Øvrige resultater via dataindsamling fra Evaluator Udsatte-teamet har siden 2010 arbejdet med en database, hvor oplysninger om borgeren ved ind- og udskrivning er blevet indtastet. Endvidere har teamet registreret alt borgerorienteret arbejde. Således er de hårde resultater, samt de mest centrale aktiviteter og indsatser blevet kortlagt. Analysen af data indsamlet via Evaluator viser, at projektet også har haft virkning og effekt i forhold til de hårde resultater. Særligt kan det bemærkes: Projektets borgere har haft multiple, sammensatte og alvorlige problemer. De tilhører sandsynligvis gruppen af de mest udsatte borgere i Aarhus. Misbrugsproblemerne har været større for de af projektets borgere med etnisk dansk baggrund. Ca. halvdelen af projektets borgere med misbrug har ophørt eller reduceret misbruget. Resultaterne er markant bedre for misbrugerne med ikke-vestlig baggrund. Projektet har ikke flyttet markant på borgernes forsørgelsesgrundlag, selvom det for ca. en tredjedel er forbedret til en holdbar offentlig forsørgelse. Projektet har i høj grad forbedret borgernes boligsituation. Halvdelen af de, der var hjemløse ved indskrivning i projektet, har nu tag over hovedet. Relationsarbejde og mislykkede kontakter optager en stor del af projektets ressourcer. Der kan gå meget lang tid, før borgeren er klar til at modtage et konkret tilbud fra teamet. En beskæftigelsesindsats er betinget af forudgående og vellykkede social-, bolig og misbrugsindsatser. Projektet kan fremvise en række imponerende resultater, målgruppen taget i betragtning, særligt i forhold til reduktion eller ophør af misbrug, samt i forhold til forbedring af borgernes boligsituation. Overordnet set må projektet betragtes som en indsats, der har afprøvet nye metodiske og organisatoriske tilgange til arbejdet med de mest udsatte borgere og herigennem kan fremvise en række bemærkelsesværdige resultater. Indsatsen virker således både relevant, berettiget og effektiv.

16 15

17 Del II - Indledning 16

18 Baggrunden for evalueringen I løbet af sommeren 2009 indledtes evalueringen af Udsatte-teamet. På dette tidpunkt havde teamet allerede været i gang i knap et år, men havde indtil dette tidspunkt hovedsageligt fokuseret på den organisatoriske etablering. Evalueringen blev iværksat som reaktion på et behov for at kunne dokumentere og registrere de resultater og processer, som ikke umiddelbart er synlige. Teamet havde erfaret, at en del af det arbejde, de udførte, og de resultater, de nåede frem til, ikke blev opfanget af den eksisterende evaluering. Teamet ønskede at kunne dokumentere opfyldelsen af de 11 mål, som projektet var forpligtet på i ansøgningen om satspuljemidler i Projektet ønskede at dokumentere den løbende metodeudvikling, som var en del af teamets opgave. På landsplan blev 11 projekter med fremskudt koordineret sagsbehandling sat i værk i forbindelse med udmøntningen af satspuljemidlerne fra 2007, hvoraf Udsatte-teamet i Åhus var et af disse. Baggrunden for disse projekter var et ønske fra det daværende Socialministerium om at afdække, hvorvidt og hvordan en sådan fremskudt koordineret indsats virkede. Endvidere ønskede teamet at kunne dokumentere alle de effekter af projektet, som ikke lod sig vise i registre og i den evaluering, som blev foretaget fra ministeriets side. Teamet oplevede, at selvom en borger ikke kom i arbejde eller uddannelse, stoppede sit misbrug, fik tag over hovedet eller lignende hårde resultater, så var der stadig en effekt af deres arbejde. De oplevede, at borgeren havde flyttet sig. Men hvis borgeren ikke var nået i mål, hvor var han så nået hen? Teamet ønskede en dokumentation af slutbrugereffekt, som indfangede resultaterne af arbejdet med deres målgruppe. Teamet ønskede også såkaldt hård dokumentation af deres arbejde, som kunne supplere og gå videre end metodebeskrivelsen. Hvilken gruppe borgere arbejdede teamet med, hvilke problemer havde de, hvad bestod kontakten mellem team og borger af, hvor stor del af tiden brugte teamet på at finde borgeren, at samarbejde med andre aktører, at tale med pårørende osv? Som reaktion på disse behov designede Udsatte-teamet og Bæksgaard Analyse og Rådgivning en evaluering, som forsøgte at imødekomme disse udfordringer. Evalueringen indeholder derfor følgende: Analyse og vurdering af, hvorvidt projektet har nået de i ansøgningen til det daværende socialministerium opstillede mål og resultater (del 3). Beskrivelse af projektets metoder. Fremskudt og koordineret myndigheds- og relationsarbejde var i 2007 en relativ ubeskrevet indgangsvinkel til arbejdet med de mest udsatte grupper og Udsatte-teamets metoder kortægges derfor i evalueringen (del 4). Vurdering af projektets slutbrugereffekt. Projektet havde som eksplicit hovedformål at forbedre livskvaliteten for de mest udsatte borgere i Aarhus. Slutbrugereffekten dokumenteres via dokumentations- og evalueringsredskabet Outcomes Star (del 5). Analyse af hårde resultater fra databasen Evaluator, herunder hvor stor en andel af projektets borgere, der har forbedret boligsituationen, ændret forsørgelsesgrundlag, reduceret eller ophørt misbrug, analyse af teamets kontakt til borgerne, og hvad teamets arbejdstid blev udfyldt med mm. (del 6).

19 Projekt Udsatte-team Baggrund Aarhus Kommune har i lang tid arbejdet på at kvalificere indsatsen for de mest udsatte borgere med mere fleksible og relationsbaserede tilbud (eksempelvis støttekontaktpersonordninger og mentorordninger). På trods af disse indsatser var der stadig i 2007 en betydelig del, som ikke fik den hjælp, de havde behov for og ret til. Der, hvor kommunens eksisterende tilbud viste sig at komme til kort, var i spørgsmålet om myndighedsudøvelse og tværsektorielt samarbejde. Projektets målgruppe fik på daværende tidspunkt hjælp til kontakten med systemet, men systemet var ikke gearet til at hjælpe målgruppen. Både professionelle, borgere og undersøgelser pegede på, at systemet var for tungt, hjælpen for opdelt og socialrådgivernes tid for knap. Resultatet var, at målgruppen, på trods af det intensiverede forarbejde, alligevel ofte endte som skuffesager. Projektet har derfor som hovedformål at hjælpe målgruppen med at få den hjælp, de har brug for og ret til. Projektets opgave er derfor først løst, når borgeren kontinuerligt modtager hjælp, og der er sket forbedringer af hans/hendes livskvalitet Indsatsen Udsatte-teamet adskiller sig fra tidligere indsatser ved at kombinere følgende elementer. For det første har teamet myndighedsbeføjelser, som gør det muligt at handle hurtigt og vedvarende. For det andet kan Udsatte-teamet, igennem et tæt tværsektorielt samarbejde, være med til at skabe en større helhed i opgaveløsningen. For det tredje gør teamets mobilitet og tilgængelighed det muligt at handle, når borgeren er motiveret, og dermed i højere grad at inddrage borgeren i hvilke behov og ønsker, der skal opfyldes hvordan og hvornår. Udsatte-teamet tilbyder en fleksibel, helhedsorienteret og inddragende hjælp, som på kort sigt forventes at medføre, at borgere får hjælp til at tage ansvar for eget liv, og på længere sigt at medføre mere grundlæggende forandringer for borgeren. Kombinationen af koordineret hjælp og kontinuerlig kontakt med det offentlige system forventes over tid at give borgerne bedre livsforhold (helbred, bolig, forsørgelse mv.), der giver sig udtryk i større tryghed og motivation til at indgå i netværk og fællesskaber både indenfor og udenfor arbejdsmarkedet. Projektets grundtanke er, at ingen i målgruppen har et vedholdende og bevidst ønske om at forblive i den livssituation, de befinder sig i. De ønsker en anden tilværelse, men kan ikke se hvordan. Hjælp og kontakt med det offentlige system vurderes derfor at være en forudsætning for at skabe positiv forandring i denne målgruppes liv. Projektets grundidé er selvhjælpsprincippet. Det er projektets antagelse, at borgerinddragelse er med til at skabe de bedste forudsætninger for vedvarende forandring. Borgeren skal derfor hjælpes, når han/hun er motiveret, og skal være med til at formulere behov og ønsker for på den måde at skabe mest mulig ejerskab for sin egen forandringsproces. Projektet antager, at vedvarende forandringer kræver, at borgeren oplever, at der kontinuerligt bliver taget hånd om problemerne og handlet hurtigt. Udsatte-teamet har derfor både foranstaltnings- og myndighedskompetence, så de kan foretage fremskudt sagsbehandling, når og hvor borgeren ønsker det. Kompetencerne betyder ikke, at udredningsarbejdet, herunder udarbejdelse af social handleplan og jobplan mv. tilsidesættes, men alene, at arbejdet intensiveres og koordineres bedst muligt.

20 Målgruppen Målgruppen har sammensatte problemer, som kompetencemæssigt er placeret forskellige steder i forvaltningerne. Det giver forskellige udfordringer og opdelte indsatser overfor borgeren, hvilket i bedste fald giver samarbejdsudfordringer og i værste fald kan betyde ansvarsfralæggelse. Fælles for målgruppen er, at de ofte ingen eller meget ringe og /eller konfliktfyldt kontakt har til det offentlige hjælpesystem. Den anslåede målgruppes størrelse er på personer i Aarhus Kommune. Målgruppen består af hjemløse, misbrugende og/eller psykisk syge borgere - ofte i forskellige kombinationer - og udgør derfor de absolut mest udsatte af Aarhus udsatte borgere Opgaver Udsatte-teamets opgaver og indsats kan karakteriseres ved følgende begreber: Opsøgende, kontaktskabende og fastholdende Udredning, visitation og bevilling af ydelser Koordinerende Udsatte-teamets kerneopgave er at gennemføre fremskudt sagsbehandling for målgruppen. Det betyder, at udredning, visitation og bevilling af ydelser sker så fleksibelt, hurtigt og tæt på borgeren som muligt. For at dette kan lade sig gøre, skal der forinden være skabt kontakt til og relationer med borgere. Dette kan enten ske af Udsatteteamets medarbejdere selv eller gennem andre offentlige og private tilbud (eksempelvis væresteder, SKP-ordningerne mm.). Medarbejderne i Udsatte-teamet har også en case-managerfunktion. Udsatte-teamet har til opgave at tilrettelægge tilbuddene bedst muligt, fastholde borgeren i de relevante tilbud og til stadighed sørge for, at der er tilbud, der tager over og følger op, så borgeren ikke bliver overladt til sig selv, så længe der er behov for hjælp. Udsatte-teamet er organiseret som et team på tværs af de to forvaltningsområder i Magistraten for Beskæftigelse og Sociale forhold, Beskæftigelsesforvaltningen, BEF, og Socialforvaltningen, SOC, og fungerer som fremskudt myndighed fra begge forvaltninger. Udsatte-teamet består af fire socialrådgivere, en assistent og en leder. 2.3 Om evalueringsmetoderne og dataindsamlingen Evalueringen har, som beskrevet ovenfor, haft flere mål. For at kunne indsamle data til de nødvendige analyser har evalueringen iværksat tre dataindsamlinger Metodebeskrivelse Del 4 som indeholder beskrivelsen af teamets metode er udarbejdet af dokumentationskonsulent Marianne Damsgaard Hansen fra Aarhus Kommunes Hjemløseplan i Hjemløsesekretariatet under Socialforvaltningen.

21 20 Afsnittets baggrunddata består af 3 interviews af samlet 5½ times varighed med teamets medarbejdere, samt en mindre spørgeskemaundersøgelse udført blandt de anvendte foranstaltninger. Sidste del af metodedelen indeholder et afsnit, der beskriver tre udvalgte borgeres oplevelse og udbytte af projektdeltagelsen. Afsnittet bygger på tre semistrukturerede interview med tre borgere. Interview, analyse og udarbejdelse af dette afsnit er udført at Bæksgaard Analyse og Rådgivning Outcomes Star Projektet har haft ambitiøse mål for målgruppen, som er endog meget vanskelige at måle med traditionelle evalueringsredskaber: der skal være sket forbedringer af borgerens liv - og borgen skal blive i stand til at tage ansvar for eget liv For at måle dette har evalueringen benyttet redskabet Outcomes Star. Outcomes Star tilhører en familie af effektmålingsredskaber udviklet i London af Triangle Consulting. Outcomes Star er designet til at måle effekten af arbejdet med udsatte grupper (særligt hjemløse), men der findes lignende Outcomes Stars til effektmåling af arbejdet med andre (udsatte) grupper, herunder autister, psykisk syge, udsatte familier, ældre mennesker, misbrugte kvinder, misbrugere og synshandikappede. Teamet har ikke haft ressourcer til at arbejde med Outcomes Star med samtlige borgere, som har været indskrevet i projektet. Derfor er 15 udvalgte borgere er blevet fulgt via Outcomes Star i løbet af projektet. De 15 borgere er ikke repræsentative for den samlede gruppe af borgere i projektet i begrebets egentlige forstand. Imidlertid har teamet udvalgt 15 borgere, som, de mener, repræsenterer gruppen af borgere i projektet Evaluator For at indsamle data om teamets borgere, deres problematikker, teamets kontakt med borgerne mv. oprettede evalueringen en online database, Evaluator. Evaluator fungerede således, at teamet ved indskrivning af en borger i projektet oprettede borgeren i Evaluator og indtastede en række oplysninger om denne, f.eks. forsørgelsesgrundlag, boligsituation, hvorvidt borgeren havde tilknyttet støttekontaktperson, hvilke problematikker borgeren havde mm. Ved udskrivning af projektet blev disse oplysninger igen indtastet, således at en evt. progression kunne spores. I løbet af projektet har teamet endvidere benyttet Evaluator til at registrere samtlige kontakter, teamet har haft med de indskrevne borgere, hvor lang tid hver kontakt har taget, hvad kontakten har handlet om, og hvordan kontakten har fundet sted. I den tid, Evaluator har været en del af evalueringen, har teamet registreret knap 900 kontakter. Der er således tale om et relativt omfattende datamateriale, som i detaljer kortlægger teamets kontakt til borgerne gennem det meste af projektet. Kortlægningen kan eksempelvis vise, hvornår i forløbet med en borger teamet typisk arbejder relationsdannende eller arbejder med at få borgeren i arbejde. Teamet har haft kontakt til knap 120 borgere i løbet af projektet. 56 af disse indskrevet i Evaluator, og det er denne gruppe, evalueringen forholder sig til.

22 21

23 22 Del III - Opnåelse af mål og resultater

24 23 I den oprindelige ansøgning om midler til projektet er der beskrevet en række mål for projektet. Disse mål præsenteres herunder og evalueringens resultater holdes op mod hvert enkelt mål for en vurdering af, hvorvidt målet er nået. Der refereres til den data, som målopfyldelsen vurderes på baggrund af under de enkelte mål. 3.1 Mål 1 - kontakt Mål Udsatte-teamet har/har haft kontakt til 80 % af målgruppen (svarende til personer). Status Teamet har haft en registreret kontakt til 56 personer i målgruppen. Ud over dette antal oplyser teamet, at de har haft kontakt til knap yderligere 70 borgere, som ikke er registreret i Evaluator. Tælles disse borgere med er målet således nået. Uddybning De borgere, teamet har arbejdet med og sandsynligvis den samlede målgruppe har vist sig mere støttekrævende og med lavere funktionsniveau end oprindelig forventet. Endvidere har de indskrevne borgere været indskrevet i en længere periode end forventet. Se 6.1 for datagrundlag. 3.2 Mål 2 iværksatte foranstaltning Mål Halvdelen af målgruppen (svarende til personer) er visiteret og har fået tilbudt hjælp. Visitation defineres som det tidspunkt, hvor der er foretaget udredning og givet bevilling til foranstaltning/ydelser. Staus Teamet har iværksat foranstaltning til 29 borgere, svarende til mellem 25 og 30 % af den formodede målgruppe på borgere. Målet på halvdelen af målgruppen er således ikke nået. Uddybning Årsagen til, at teamet ikke har iværksat foranstaltninger for en større andel af målgruppen, er sandsynligvis, fordi projektets borgere har vist sig at have lavere funktionsniveau end forventet, og som de senere analyser også vil vise (6.11), er knap 40 % af teamets borgerorienterede arbejdstid enten benyttet på at oparbejde en relation til borgeren eller på mislykkede forsøg på kontakt med borgeren. Imidlertid giver tilbagemeldinger fra teamet indtryk af, at den lave andel også kan skyldes, at Udsatte-teamet ikke har registreret alle foranstaltninger i Evaluator. Se 6.8 for datagrundlag.

25 Mål 3 fortsat kontakt efter 1 år Mål 1 år efter visitationen har Udsatte-teamet kontakt med 75 % af de visiterede. Status Teamet har fortsat kontakt med 93 % af borgerne et år efter indskrivning. Målet er således nået. Uddybning Som allerede påpeget har projektets borgere vist sig at have behov for en længerevarende kontakt med særligt fokus på relationsdannelse. Dette er et arbejde, der tager tid, og således er 68 % af projektets borgere ved evalueringstidspunktet stadig indskrevet i projektet. Se 6.10 for datagrundlag. 3.4 Mål 4 tid til foranstaltning Mål Der går maksimalt 1 måned fra kontakt med borgeren etableres, til personen modtager foranstaltning eller tilbud om foranstaltning. Status Gennemsnitligt er der gået knap 7 måneder fra kontakt med borgeren, til denne har modtaget tilbud om foranstaltning. Ca. 35 % af projektets borgere har modtaget tilbud om foranstaltning inden for den første måned. Målet er således ikke nået. Uddybning Som de senere analyser viser (6.13), er den første tid efter kontakt med borgeren typisk benyttet på at danne relationer med borgeren, der kan bære en social indsats. Ofte har der endvidere været behov for en mere omfattende foranstaltning, som tager mere end en måned at etablere, som f.eks. bevilling af førtidspension. Se 6.9 for datagrundlag. 3.5 Mål 5 positivt udbytte, borgernes vurdering Mål 75 % af de borgere, der er blevet visiteret gennem projektet, giver udtryk for, at Udsatte-teamets indsats har været til hjælp. Status Effektmåling med dokumentations- og evalueringsredskabet Outcomes Star viser, at 87 % af projektets borgere har haft positivt udbytte af projektet. Målet er således nået.

26 25 Uddybning Outcomes Star måler borgerens udbytte på ti dimensioner (motivation, levekundskaber, økonomi, socialt netværk, misbrug, fysisk helbred, mentalt helbred, fornuftigt tidsforbrug og kriminalitet) på en skala fra 1 til 10. I et gennemsnit af de 10 dimensioner udviser 87 % af projektets borgere positiv udvikling, 13 % en negativ udvikling, mens ingen er stagneret. Se 5.9 for datagrundlag. 3.6 Mål 6 positivt udbytte, teamets vurdering Mål Medarbejderne i Udsatte-teamet giver udtryk for, at den indsats, de yder, er en hjælp for målgruppen. Status Effektmålingen via Outcomes Star viser, at 87 % af projektets borgere har haft positivt udbytte af projektet. Målet er således nået. Uddybning Projektets slutbrugereffekt er dokumenteret via dokumentations- og evalueringsredskabet Outcomes Star, hvor de dokumenterede effekter i høj grad afspejler de effekter, som medarbejderne observerer. Resultaterne fremkommet via Outcomes Star afspejler således teamets vurdering af, hvorvidt teamet er en hjælp for målgruppen. Se 5.9 for datagrundlag. 3.7 Mål 7 positivt udbytte, foranstaltningernes vurdering Mål Anvendte foranstaltninger giver udtryk for, at den indsats, Udsatte-teamet yder, er en hjælp for målgruppen. Status De anvendte foranstaltninger og samarbejdspartnere giver udtryk for, at teamets indsats på flere områder er en hjælp for målgruppen. Målet er således nået. Uddybning Afsnittet om samarbejdspartnere i metodeafsnittet behandler samarbejdspartnernes vurdering af teamets effekt. Se 4.11 for datagrundlag. 3.8 Mål 8 positiv vurdering inden for et år Mål 75 % af de visiterede (svarende til 42 personer) skal 1 år efter første visitation opleve:

27 26 Hjælp fra og god kontakt med systemet. Bedre omgang med andre. Motivation til deltagelse i netværk. Se muligheder i/for (videre) udvikling. Status Analyserne af resultaterne fra Outcomes Star viser, hvilke dimensioner og områder af livet projektet borgere har haft fremskridt inden for. Nedestående tabel viser effekten på de to dimensioner inden for borgernes første år i projektet, som bedst svarer til effektmålet. De fire ovenstående effektmål kan ikke oversættes direkte til dimensionerne i Outcomes Star. Dog indeholder dimensionerne sociale netværk og relationer og motivation i høj grad de begreber, som effektmålet rettes mod (se del 5 for en detaljeret gennemgang af Outcomes Star). Der har været forbedring inden for begge, og målet er således nået. Ved indskrivning E-er 12 måneder Difference Motivation 3,6 5,5 1,9 Socialt netværk og relationer 3,4 5,4 2,0 Fig. 2: Dimensionerne motivation og socialt netværk ved ind- og udskrivning Uddybning På grund af den måde, data fra Outcomes Star er behandlet på, foreligger der ikke mulighed for som ved mål 5 og 6 - at undersøge, hvor stor en andel af borgerne, der har haft positiv, negativ eller ingen udvikling. Denne er kun opgjort for perioden fra indskrivning til udskrivning af projektet. Givet resten af de positive resultater fra Outcomes Star, skønnes det ikke urimeligt at formode, at andelen, der har haft positivt udbytte inden for det første år, er større end 75 %. 3.9 Mål 9 positiv vurdering fra teamet og foranstaltningerne Mål Denne oplevelse skal være understøttet af vurderinger fra de anvendte foranstaltninger og Udsatte-teamet. Status De anvendte foranstaltninger vurderer generelt, at der har været positiv slutbrugereffekt. Målet er således nået. Uddybning Evalueringen har ikke indsamlet kvantitativ data fra de anvendte foranstaltninger og kan derfor ikke sige noget om, hvor stor en andel af projektets borgere, de anvendte foranstaltninger vurderer, har haft positiv udvikling inden for de fire ovennævnte områder inden for det første år efter visitering. Givet data fra Outcomes Star og foranstaltningernes generelt positive indtryk af projektets effekt på borgerne vurderes målet imidlertid stadig nået.

28 Mål 10 bedre sundhed, netværk, tryghed mm. Mål Halvdelen af de visiterede (svarende til 28 personer) skal efter første år opleve: Bedre sundhedstilstand. Større deltagelse i samfundet (netværk/fællesskaber/aktivering). Større tryghed. Højere selvværd. Bedre fremtidsudsigter. Status Analyserne af resultaterne fra Outcomes Star viser, hvilke dimensioner og områder af livet projektets borgere har haft fremskridt inden for. Nedestående tabel viser effekten på de fire dimensioner inden for borgerens første år i projektet, som bedst svarer til effektmålet. De fem ovenstående effektmål korrelerer ikke helt præcist med dimensionerne i Outcomes Star. Dog indeholder dimensionerne fysisk helbred, sociale netværk og relationer, levekundskaber og motivation i høj grad de begreber, som effektmålet rettes mod (se del 5 for en detaljeret gennemgang af Outcomes Star). Der har været forbedring inden for alle fire dimensioner, og målet er således nået. Ved indskrivning E-er 12 måneder Difference Motivation 3,6 5,5 1,9 Levekundskaber 4,3 5,9 1,6 Socialt netværk og relationer 3,4 5,4 2,0 Fysisk helbred 4,9 6,2 1,3 Fig. 3: Dimensionerne motivation, levekundskaber, socialt netværk og fysisk helbred ved ind- og -udskrivning Uddybning På grund af den måde, data fra Outcomes Star er behandlet på, foreligger der ikke mulighed for som ved mål 5 og 6 - at undersøge, hvor stor en andel af borgerne, der har haft positiv, negativ eller ingen udvikling. Denne er kun opgjort for perioden fra indskrivning til udskrivning af projektet. Givet resten af de positive resultater fra Outcomes Star skønnes det ikke urimeligt at formode, at andelen, der har haft positivt udbytte inden for det første år, er større end 75 %.

29 Mål 11 vurdering af bedre sundhed, netværk, tryghed mm Mål Denne oplevelse skal være understøttet af vurderinger fra de anvendte foranstaltninger og Udsatte-teamet. Status De anvendte foranstaltninger og Udsatte-teamet vurderer generelt, at der har været positiv slutbrugereffekt. Målet er således nået. Uddybning Evalueringen har ikke indsamlet kvantitativ data fra de anvendte foranstaltninger og kan derfor ikke sige noget om, hvor stor en andel af projektets borgere, de anvendte foranstaltninger vurderer, har haft positiv udvikling inden for de fire ovennævnte områder inden for det første år efter visitering. Givet data fra Outcomes Star og foranstaltningernes generelt positive indtryk af projektets effekt på borgerne vurderes målet imidlertid stadig nået.

30 29

31 30 Del IV - Metodebeskrivelse

32 31 Metodebeskrivelsen forholder sig til, hvordan teamet arbejder med borgerne og om hvad. Beskrivelsen bygger på udsagn fra teamets medarbejdere og fra en række samarbejdspartnere. Metodebeskrivelsen bygger på 3 interviews med medarbejderne - i alt 5½ timer - med fokus på det særlige ved Udsatte-team og på det, der virker, og er en beskrivelse af metoder og tilgange til målgruppen, til de offentlige systemer og til det omgivende samfund i øvrigt. I interviewene er der blevet spurgt ind til disse temaer i forhold til målgruppen, opgaven, organiseringen, rammerne og til samarbejdspartnerne. Det første interview fandt sted med teamets socialrådgivere og assistent. Det næste interview var et individuelt interview med en socialrådgiver, som var del af teamet fra starten af projektperioden, men som nu vikarierer i et andet projekt. I det tredje interview deltog alle, det vil sige de 4 nuværende socialrådgivere, assistenten, den udlånte medarbejder og den daglige leder og projektleder for teamet. Alle interviews er optaget og siden transkriberet. Der inddrages endvidere beskrivelser af 3 forløb som eksempler på Udsatte-teamets indsats og metoder. Ud over de tre interviews er der indhentet data gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt samarbejdspartnere. De 7 stillede spørgsmål drejer sig overordnet om, hvad der er særligt, hvad der har betydning, og hvad der virker i samarbejdet på tværs mellem Udsatte-teamet og samarbejdspartnerne. 4.1 Udsatte-teamet- kort fortalt Kort fortalt og helt lavpraktisk fungerer Udsatte-teamet som brobyggere mellem de borgere, som lever udsat og parallelt med samfundet og ikke er i stand til at anvende eksisterende tilbud, offentlige systemer og det omgivende samfund i øvrigt og det selvsamme samfund og dets institutioner. Målet med indsatsen er at medvirke til, at de mest udsatte borgere kan gøre brug af systemerne. Udsatte-teamets indsats henvender sig således til såvel de udsatte borgere som til de eksisterende systemer. Udsatte-teamets medierende rolle og opgave kræver en særlig tilgang og organisering og for at opnå resultater med målgruppen kræves særlige overvejelser i forhold til bemanding af team og særlige overvejelser over tilgange og metoder. 4.2 Målgruppen Målgruppen for Udsatte-teamets indsats er borgere, som lever parallelt med samfundet på forskellig vis, som har behov for en længerevarende indsats, og som føler mistro, angst eller direkte had til offentlige systemer. Der er tale om personer, som er svære at rumme i normalsystemerne. De lever ofte på gaden, er socialt isolerede, er ofte uafklarede i forhold til diagnoser og forsørgelsesgrundlag, har ofte svære misbrugsmæssige problemer og dårligt helbred, såvel somatisk som psykisk, og er vanskelige at fastholde behandlingsmæssigt. Målgruppen er personer, som til tider er udadreagerende og optræder angstprovokerende. De har generelt svært ved at begå sig, formår ofte ikke at overholde aftaler og opleves som socialt utilpassede. Som følge deraf udelukkes de ofte og får karantæne fra at komme på f.eks. jobcentret, forsorgshjemmene, væresteder, hos egen læge og i banken. Der er i høj grad tale om personer, som er kendt for at være kendte i de offentlige systemer.

33 Hvad der er særligt ved Udsatte-teamet? Udsatte-teamet er organiseret som et team på tværs af de to forvaltningsområder i Magistraten for Beskæftigelse og Sociale forhold, Beskæftigelsesforvaltningen, BEF, og Socialforvaltningen, SOC, og fungerer som fremskudt myndighed fra begge forvaltninger. Udsatte-teamet arbejder opsøgende på gaden, på forsorgshjem, på væresteder og i borgernes hjem og har myndighed fra de to forvaltningsområder med i marken og forener/supplerer derved elementer fra det opsøgende gadeplansarbejde med myndighed fra de to forvaltninger. Ved siden af arbejdet med konkrete henviste borgere, dvs. opgaver og arbejde med den såkaldte sagsstamme, har Udsatte-teamet en opgave i forhold til Generel råd og vejledning på udvalgte væresteder i Aarhus Midtby. Ydelsen tilbydes anonymt og Udsatte-teamet har således ikke myndighed til at sætte foranstaltninger i værk i forhold til borgere, som henvender sig til Generel råd og vejledning. Teamet udgår fra Center for Myndighed i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne under Socialforvaltningen, og er projektledelsesmæssigt forankret og en del af personalegruppen der. Projektets rammer og fokus på den særlige målgruppe udløser et særligt lavt sagstal, som betyder, at man har mulighed for at arbejde opsøgende og intensivt med den enkelte borger. Borgerne henvises og overgår konkret til Udsatte-teamet fra sagsbehandlernes sagsstamme i normalsystemet. Derved skabes en særlig foranstaltning til en særlig gruppe, man vender bunken og tager den nederste sag / den tungeste sag først. Udsatte-teamet arbejder fleksibelt i tid og sted, arbejdet med borgerne foregår, hvor borgeren konkret befinder sig, og der er stor tilgængelighed til teamet. Man giver borgerne mulighed for efter aftale at kunne kontakte teamet telefonisk også uden for almindelig arbejdstid. Der er stor opmærksomhed på opfølgning på aftaler og på at reagere hurtigt på henvendelser. Konstellationen af opsøgende arbejde (traditionelt SEL 99) og myndighed (LAB og SEL) sikrer en hurtigere, helhedsorienteret og koordineret indsats og medvirker til, at der nemmere kan etableres en relation til borgeren, da den enkelte medarbejder i samarbejde med kolleger i teamet kan varetage hele viften af opgaver, med såvel forsørgelsesgrundlag og matchgruppeplacering, henvisning til socialpsykiatrisk udredning, boliganvisning som bostøtte og anden social indsats mv. Medarbejderne i teamet fungerer således samtidig som en form for case managers for borgerne - som tovholdere og brobyggere, der medvirker til at etablere kontakt til relevante samarbejdspartnere, at holde styr på aftaler hos læge, tandlæge osv., at ledsage til andre offentlige instanser, samtidig med at være indgang og overordnet kontaktperson i forhold til det offentlige system. Teamet kan endvidere i overgangsperioder og i særlige tilfælde arbejde med direkte bostøtteopgaver og oprydningsopgaver, som betyder, at andre, f.eks. hjemmehjælp, kan komme til. Det er særligt i de tilfælde, hvor der fortsat er behov for relations- og tillidsopbygning. 4.4 Rammerne for arbejdet Udsatte-teamet består af fire socialrådgivere, en assistent og en leder. Alle har bredt systemkendskab og lang erfaring med arbejdet med socialt udsatte og relaterede målgrupper. Udsatte-teamet er som sagt tværsektorielt organiseret og orienteret med to socialrådgivere fra Beskæftigelsesforvaltningen - en fra jobcenterdelen og en fra ydelsesdelen - og to socialrådgivere fra Socialforvaltningen. Teamet er organisatorisk forankret på tværs af

34 33 Socialforvaltningen og i Beskæftigelsesforvaltningen. Teamets daglige drift udgår fra Center for Myndighed under Socialforvaltningen under en fælles daglig ledelse. Teamet arbejder og har myndighedsbeføjelser indenfor såvel Lov om Aktiv Beskæftigelse som Lov om Social Service. Konstellationen har medført særlige implikationer i forhold til samtykke, journalisering og it-adgang. For at kunne bevæge sig indenfor lovens rammer har man måttet udarbejde og indgå særlige samarbejdsaftaler om udveksling af information på tværs af forvaltningerne og særlige aftaler om borgernes samtykke. Samarbejdsaftalerne er indgået på tværs og blevet behandlet af juridisk afdeling. Der er desuden truffet aftaler om fælles daglig ledelse. Der hersker endvidere forskellige forforståelser og traditioner for arbejdet med målgruppen indenfor de forskellige forvaltninger, som man løbende har måtte arbejde med. Projektet og dermed også teamet levede en fortumlet tilværelse i projektets første halve år med mange udskiftninger i personale og organisatoriske og ledelsesmæssige udfordringer. Projektet og teamet fandt først sin form i april 2010, hvorefter evalueringen også først omkring dette tidspunkt blev iværksat. Man har måttet træde stien, samtidig med man har gået den, man har diskuteret formål og mål og definitioner og prøvet sig pragmatisk frem med såvel tekniske it-løsninger som samarbejdsformer på tværs af forvaltningerne. 4.5 Teamet Medarbejderne identificerer sig nu som et fasttømret team. Der tales i teamet om fælles grundlæggende holdninger og tilgange til målgruppen og til samarbejdspartnere, som en væsentlig og grundlæggende forudsætning for at løse opgaven med at møde borgerne og etablere den nødvendige kontakt til dem og til de relevante samarbejdspartnere. Recoverytankegangen, alle kan komme sig i en eller anden grad, er, sammen med en helhedsorienteret sagsbehandling og en holdning til, at alle skal behandles forskelligt for at blive behandlet ens, grundlæggende i teamets arbejde. Man udtrykker respekt for hinandens personlige og faglige forskelligheder og loyalitet overfor den enkeltes kompetencer og beslutninger. Teamet besidder stor samlet erfaring og indsigt, og der er et særligt fokus på helhedsorienteringen, hvor teamet nærmer sig en generalist-tilgang, hvor sparring og samarbejde på tværs sikrer helhedsorientering og mange perspektiver på borgerens sag. De fire socialrådgivere er rekrutteret fra egne rækker, to fra Beskæftigelsesforvaltningen og to fra Socialforvaltningen. Medarbejderne har hver især stort kendskab til de kommunale forvaltninger, indblik i hvilke kommunale, regionale og frivillige tilbud, der findes til målgruppen og hvad der kan lade sig gøre på kryds og tværs i den lokale aarhusianske kontekst de har samlet set mange strenge at spille på og kan være kreative, når de skal komme med bud på, hvordan et tilbud til den enkelte kan strikkes sammen, og hvilke samarbejdspartnere der kan trækkes på. Kreativiteten kan ses som et udtryk for den synergieffekt, der opstår i samarbejdet i teamet, som afspejler teammedlemmernes faglige og personlige kompetencer, og i teamets samarbejde med kolleger i forskellige tilbud til målgruppen. Til teamet er tilknyttet en assistent, som spiller en særlig rolle i samarbejdet. Assistentens arbejdsopgaver og rolle er forhandlet og faldet på plads i løbet af projektperioden. Hun har en typisk blækspruttefunktion i teamet med overblik og brede skuldre og fungerer som indpisker i forhold til deadlines mv. Derudover deltager hun ved sagsgennemgange og kan, med sit brede systemkendskab og sin placering på sidelinjen, bidrage med undren og skæve spørgsmål og forslag til opgaveløsninger i de enkelte sager.

35 34 Man arbejder, alt afhængig af opgaverne, 1:1 i forhold til de enkelte borgere. Hvis opgaven pga. sin kompleksitet eller af sikkerhedsmæssige hensyn betinger det, og der er fagligt belæg for det, kan man vælge at arbejde 2 eller måske 3 sammen om den enkelte borger. Der foregår løbende sparring på tværs i teamet. Udover den daglige sparring deltager teammedlemmerne i supervision sammen med de øvrige rådgivere i Center for Myndighed. Supervisionen er organiseret som sagssupervision, hvorved man får lejlighed til at drøfte opgaver med de øvrige rådgivere i centeret og får en endnu bredere vifte af input i vanskelige sager. Disse drøftelser på tværs gør det også muligt for kolleger i andre teams at følge arbejdet og udfordringerne i Udsatteteamet. Derved bredes projektets erfaringer løbende ud til en større gruppe rådgivere, hvilket er en væsentlig del af selve implementeringen af tilgangen til borgerne og af den løbende udvikling af brobygningsopgaven. 4.6 Metoder Der anvendes ingen enkel og stringent metode i arbejdet i Udsatte-teamet. Der anvendes mange forskellige metoder, brudstykker af metoder og redskaber i arbejdet. Grundlæggende arbejder medarbejderne ud fra en forståelse af de udsatte borgere som mennesker, der er placeret/har placeret sig i udkanten af samfundet, og som qua deres udsatte position, som beskrevet under afsnittet om målgruppen, ved behov skal hjælpes til at få adgang til de relevante systemer og ydelser, der er stillet til rådighed for borgere i samfundet. At opnå udsatte menneskers tillid stiller særlige krav til medarbejderne. Fig. 4 viser brobygningsprocessen i forhold til den udsatte borger og de offentlige systemer Medarbejderne møder borgeren, hvor borgeren er helt bogstaveligt set man mødes på gaden, på værestedet på forsorgshjemmet eller måske i hjemmet. I mødet med borgeren og de konkrete samarbejdspartnere arbejdes løbende

36 35 på at inkludere borgeren i normalsystemet ved at gøre såvel borger som samarbejdspartner i stand til at møde hinanden. 4.7 Case management Man har valgt i Udsatte-teamet ikke at anlægge nogen stringent metode for arbejdet. En del af Udsatte-teamets konkrete opgaver ligger dog tæt op ad case management 2 metoden med elementer af udredning, planlægning og opfølgning og ikke mindst brobygning. Der ligger dog et væsentligt forudgående arbejde, som er af en anden karakter og trækker på erfaringer fra opsøgende gadeplansarbejde. Før trådene kan udredes og knyttes, og der kan lægges en plan, skal der etableres kontakt og opbygges en relation til den udsatte borger. 4.8 Outcomes Star Når relationen er opbygget, og man befinder sig i samarbejdsprocessen med den udsatte borger anvendes redskabet og dokumentationssystemet Outcomes Star. Outcomes Star 3 anvendes som pædagogisk redskab i samarbejdet med borgeren til udredning og opfølgning på borgerens ressourser og muligheder. Borgeren får mulighed for at følge med i sin egen progression/regression og derved mulighed for at tage ejerskab til eget forløb, og det er et vigtigt dialogredskab i brobygningsarbejdet og i samarbejdet med borgerne. Medarbejderne fortæller, at med skemaet i hånden har man større mulighed for at bringe vanskelige emner på banen. Outcomes Star anvendes som checkliste, som udgangspunkt for handleplan og opfølgning, og skemaet medvirker til at sætte fokus og udgangspunkt for eventuel justering af indsats. Medarbejderne i Udsatte-teamet har deltaget i et tredages kursus i Outcomes Star i London sammen med evaluatoren, som har udviklet det danske Outcomes Star koncept. Evaluatoren har løbende vejledt i brugen af redskabet, og præsenterer borgernes udvikling i tal og grafik. 4.9 Tid, timing, kommunikation og normalitetsregulering Tid, timing og kommunikation er væsentlige faktorer i kontaktetablering og relationsopbygning. I tid, timing og kommunikation ligger, at medarbejderen møder borgeren professionelt, taler et forståeligt sprog, indtager en passende position i respekt for individet og har blik for de ressourser, personen besidder. Samtidig skal medarbejderen have indsigt i de offentlige systemer og i de muligheder og barrierer, der findes, og ikke mindst inddrage sin faglige viden og sin personlighed og erfaring. Målgruppen har, som sagt, ofte dårlige erfaringer med og udviser mistillid til samfundet og til de hjælpesystemer som stilles til rådighed. Det er en stor opgave at skabe en relation, som kan bære en udredning af borgerens behov og motivere og gøre borgeren i stand til at imødekomme samfundets krav om f.eks. fremmøde, punktlighed og 2 Case management er en koordinerende og helhedsorienteret metode til udredning, planlægning og opfølgning med fokus på såvel økonomi, beskæftigelse, bostøtte, netværksetablering og udvikling og støtte i forhold til borgerens specifikke kompetencer. 3 Outcomes Star baserer sig på kognitiv behandling (ikke terapi) og indeholder 10 elementer, som borgeren scorer sig selv i forhold til. Borgeren kan score 1-10 og måle sin egen udvikling. Outcomes Star understøtter Recovery med sin personorientering, selvbestemmelse og potentiale for udvikling. Baggrunden for Outcomes Star uddybes i det efterfølgende afsnit.

37 36 samarbejde. Det kræver en særlig timing og fornemmelse for, hvornår, det er nu, og at man som medarbejder optræder som rollemodel gennem en form for normalitetsregulering. Der arbejdes på flere fronter; samtidig med relationsetablering skal systemerne gøres klar til at modtage borgeren, så der kan ske en afklaring og en gensidig forventningsafstemning. I samarbejdet arbejdes med at skabe åbenhed overfor borgerne, og der arbejdes med systemernes fleksibilitet. Så et element i den konkrete opgave er klart af logistisk karakter, der udredes, lægges til rette, normalitetsreguleres og bygges bro. Der er en klar forventning om at integrere borgerne i normalsystemet. Udsatte-teamet skal ikke virke som et isoleret parallelsystem. Målet er integration, at borgerne bliver i stand til at begå sig i systemerne, og at systemerne tilpasses borgerne Cases Udsatte-teamets arbejde eksemplificeres gennem følgende forløb. I forløbet med Maria er der bl.a. fokus på samarbejde på tværs og på relationsopbygning gennem vedholdenhed og timing Maria 31 år Det opsøgende team og Gadesygeplejerskerne i Akut Opsøgende Indsats var fælles om deres bekymring for Maria. Maria modtog kontanthjælp og prostituerede sig for at opretholde sit heroinmisbrug. Hun var boligløs, fysisk meget dårlig med store åbne skinnebenssår og var meget underernæret. Gadesygeplejerskerne traf til tider Maria tilfældigt på gaden og på et tidspunkt lykkedes det at få Maria i gang med ambulant behandling på Aarhus Sygehus. Udsatteteamet fik til opgave at opnå kontakt til Maria og at fastholde hende i somatisk behandling og at samle trådene og koordinere indsatsen omkring hende. Der var mange indsatser i gang i forhold til Maria, og mange samarbejdspartnere havde sporadisk kontakt til hende og forsøgte hver især at gøre deres bedste. Det oplevedes at Maria var svær at fastholde i en kontakt. Maria opholdt sig sommetider i en lejlighed i midtbyen, og hun gik ud og ind af den behandling, der var igangsat i Center for Misbrugsbehandling. Medarbejderen i Udsatte-teamet tog kontakt til diverse samarbejdspartnere og indgik aftale om, at de, når Maria dukkede op, skulle kontakte ham og holde Maria hen, så han kunne opsøge hende der. Efter et målrettet opsøgende arbejde med at fastholde Maria i en kontakt, lykkedes det at motivere Maria til at komme i KontaktHuset, hvor hun fik en fast kontaktperson. Efter et langt forløb med kontinuerlig kontakt, hvor medarbejderen i Udsatte-teamet indtog en pågående, men dog afventende position, etableredes en relation til Maria. Den mandlige medarbejder i Udsatte-teamet arbejdede i denne fase bevidst med, hvordan han bedst muligt kunne etablere en god relation til Maria, som har mange dårlige oplevelser med mænd, der har misbrugt hende. De mødtes oftest i Kontakthuset og gennem samtaler løsnede Maria op og opnåede tillid til medarbejderen i Udsatteteamet. Hun blev i stand til at fortælle om sit liv og om sin nuværende livsførelse og senere at udtrykke ønsker og håb for sit liv. Maria har en 10-årig søn, som er anbragt. Hun ønsker at få en bolig og at komme ud af sit misbrug, for at hun kan genoptage kontakten til sønnen, som hun ikke har set i flere år. Det lykkedes med Udsatte-teamets mellemkomst at få Marias førtidspensionssag genoptaget, hun blev i den forbindelse yderligere udredt i Center for Myndighed. Maria har opnået en stabil kontakt til såvel det kommunale system som til somatisk sygehus og er i stabil behandling i Heroinprojektet i Center for Misbrugsbehandling og er somatisk velbehandlet. Boligmæssigt er Maria visiteret til et botilbud og dermed også visiteret til bostøtte.

38 37 Gennem et langt sejt træk med tværfagligt og tværsektorielt samarbejde er det lykkedes at fastholde og motivere Maria til et målrettet forløb, hvor man samarbejder med hende efter de små skridts princip. Det synes derved at have været muligt at give Maria erkendelse af, at der er professionelle mennesker omkring hende, der vil hende det godt, og det har givet hende tryghed, hvilket har medvirket til at fastholde hende i et positivt forløb med en dagligdag tilknyttet Kontakthuset og fastholdelse i somatisk behandling. De forskellige kompetencer i Udsatte-teamet har været i spil på forskellig vis. Teamet som helhed har haft rollen som bindeled til Maria og til diverse samarbejdspartnere. Man har haft mulighed for at søge i diverse it-systemer og hurtigt at danne sig overblik over Marias samlede situation. I samarbejde med bl.a. medarbejdere i Kontakthuset, Reden og Center for Myndighed i Beskæftigelsesforvaltningen har Udsatte-teamet kunnet fastholde et kontinuerligt forløb. Kontaktpersonen har været tættest på Maria og har trukket på sine kolleger i teamet med konkret viden om organisatoriske, lovmæssige og strukturelle forhold, med sparring i forhold til relationsopbygning og med råd og vejledning. Teamet har kunnet skubbe til systemerne, har koordineret og været med til at sætte ting i gang gennem en vedvarende kontakt. Kontaktpersonen oplister følgende resultater i forhold til Maria: Maria har god og stabil kontakt til det kommunale system og sygehusvæsen. Modtager dagligt heroin i Heroinprojektet i Kontakthuset. Visiteret til botilbud. God kontakt til bostøtte i botilbud. Somatisk velbehandlet. Genoptagelse af kontakt til søn nært forestående Henrik 60 år I modsætning til Maria var der ingen igangværende indsatser omkring Henrik. Udsatte-teamet fik kendskab til Henrik og hans vanskelige situation gennem Henriks underbo, som kontaktede Aarhus Kommune med bekymring for Henrik. Henrik var isoleret i sin lejlighed, som manglede rengøring og var fyldt op med affald og diverse ting og sager. Henrik virkede sky og dårligt kognitivt fungerende. Han havde et alkoholmisbrug og magtede ikke at møde op til de obligatoriske opfølgningssamtaler i beskæftigelsesafdelingen, hvorfor kontanthjælpen ophørte, og han var i stor risiko for at blive smidt ud af sin lejlighed. Udsatte-teamets opgave var at få gang i kontanthjælpen igen og undgå, at Henrik blev smidt ud af sin lejlighed. Det lykkedes at få kontakt til Henrik efter vedvarende opsøgende arbejde i en periode på 2 uger - morgen, middag og aften. Da han ikke umiddelbart lukkede op og var svær at træffe, valgte den opsøgende medarbejder at smide håndskrevne sedler i postkassen f.eks. Hej Henrik Har hørt fra din underbo, at dit komfur er i stykker måske kan jeg hjælpe dig? Vh. T Udsatte-teamet. Denne uortodokse fremgangsmåde, med udgangspunkt i en helt konkret problemstilling, som man var bekendt med fyldte meget for Henrik, var, sammen med teamets fleksibilitet i forhold til at være opsøgende på alle tidspunkter i døgnet og tålmodighed og vedholdenhed, medvirkende til at etablere kontakten til Henrik. Da man havde opnået kontakt, lagde kontaktpersonen mærke til, at der lå mange motorcykeldele i lejligheden, og der opstod snakke om

39 38 motorcykler, som det viste sig, Henrik er meget interesseret i. De talte om britiske og danske motorcykler, om dengang Henrik kom i Huset i Vester Allé, om musik og musikmiljøet i gamle dage. Relationen til Henrik blev opbygget gennem disse samtaler og langsomt blev det muligt at tale om Henriks nuværende situation bl.a. manglende kontanthjælp, mistillid til systemet og generelt om praktiske ting, daglige fornødenheden (f.eks. tøjvask) mv. Henrik begyndte selv at tage kontakt til kontaktpersonen og til de øvrige medarbejdere i Udsatte-teamet. Han stillede spørgsmål til betaling af regninger, han talte om sin lidenskab for at danse eller mødte op for at få en kop kaffe. Han kom oftest uanmeldt. En dag kom han og havde bare lyst til at snakke, kontaktpersonen var ikke til stede, og de øvrige medarbejdere havde travlt, så der var ikke meget tid, og samtalen blev kortere, end Henrik havde forventet. På vej ud af døren siger han pludselig: Jeg ville egentlig lige spørge T om noget: Hvis nu en bil kører med lysets hastighed, hvad sker der så med lyset, når man tænder for lygterne?. En dag er Henrik i banken og bliver ramt af et angstanfald. I stedet for at ringe til en læge beder Henrik personalet om at ringe til Udsatte-teamet. Under en samtale en dag opdagede kontaktpersonen, at Henrik var gul i ansigtet, og han hjalp Henrik med at bestille tid hos lægen. Henrik blev efterfølgende indlagt på hospitalet. Kontaktpersonen blev bindeleddet mellem hospital, lokalcenter, apotek. På samme måde rådførte Henrik sig i forhold til at genetablere kontakt til sin søn. Disse eksempler viser, hvordan Henrik langsomt genvandt sin tillid til andre og til Udsatte-teamet som repræsentanter for de offentlige systemer. Henrik anskaffede sig en mobiltelefon, og Udsatte-teamet hjalp Henrik med at holde styr på aftaler via mobiltelefonen. Henrik fik hjælp til at administrere sin økonomi. Husleje, vand, varme og el blev betalt før udbetaling af kontanthjælp. Der blev på samme måde truffet aftale om, at apoteket sender regning til økonomisk sagsbehandler, som trækker beløbet af kontanthjælpen. Så får Henrik sin medicin. Processen i forhold til, at Henrik bliver udredt med henblik på at ansøge om førtidspension, sættes i gang i Udsatteteamet, som har den fornødne relation til Henrik og mulighed for at handle fleksibelt i forhold til at møde ham. Det, der har virket i forhold til at fastholde og motivere Henrik og at etablere en bærende relation, har været: Fokus på relationsarbejde, vedholdenhed, tålmodighed, troværdighed, tid til samtale, timing, respekt for det der fylder, teamets helhedsorientering - forstået sådan, at hele sagen ligger i Udsatte-teamet, og at der er en kontinuerlig kontaktperson, som er brobygger og tovholder til interne og eksterne 4 samarbejdspartnere. Kontaktpersonen oplister følgende resultater i forhold til Henrik: Hjælp til at søge om og få bevilget rengøring Hjælp til specialtandpleje Medicinordning med apotek Tilkendt førtidspension 4 Boligforening, apotek, lokalcenter, spec. tandpleje, hospital/egen læge, psykolog, nabo, bank.

40 39 Hjælp til økonomi etablering af pbs-aftale mv. Indkøb af brugt komfur Genskabt tillid til systemet Netværk kontakt til søn og fællesspisning med underbo Indkøb af mobiltelefon Jens 52 år Jens bror henvendte sig til Udsatte-teamet med bekymring for Jens, som intet forsørgelsesgrundlag har og ikke får nok at spise. Familien har uden held forsøgt at hjælpe, men Jens vil ikke tage imod hjælp. Jens er vendt hjem efter 5 års ophold i Thailand, hvor han overlevede Tsunamien, men mistede venner og virksomhed. Jens blev sendt hjem af de thailandske myndigheder uden ejendele, da han ikke kunne klare sig. Han bor i sin brors kolonihavehus, hvor han isolerer sig og har et stort forbrug af alkohol. Jens lider efter rådgivers vurdering af PTSD. Da Udsatte-teamet går ind i sagen, viser det sig, at Jens har modtaget starthjælp, men har mistet hjælpen, da han ikke mødte op til samtale. Følgende beskrivelse er uddrag fra rådgivers journalnotater: Ut modtager henvendelse fra Jens bror, som fortæller, at Jens har det meget dårligt, og at han pt opholder sig i sin søsters kolonihavehus i (..) Ut tager på besøg i kolonihaven, hvor jeg møder en noget beruset mand. Han fortæller, at han har modtaget starthjælp for jan., feb., og marts i år. Han havde ophold midlertidigt i sin fars lejlighed, hvor han også fik posterestance. Han var tilmeldt JobVision, hvor han ikke formåede at møde dagligt som planlagt. Han har haft nogle meget dårlige oplevelser i Thailand bl.a. Tsunamien, hvor han var tæt på at miste livet. Ut har aftalt med Jens, at Udsatte-teamet forsøger at hjælpe med at blive registreret ved Folkeregisteret og skaffe et sygesikringsbevis, så han kan blive tilset af en læge. Jens har meget brug for at blive tilset af læge, idet han lider af socialfobi og angst i så stor grad, at han ikke kan komme ud af døren. Han har levet af, at broderen har lånt ham penge i ny og næ. Ut var d.d. på besøg ved Jens - Ut har kontaktet Borgerservice i... for at registrere Jens på ukendt adresse. Medarbejder derfra kontakter borgerservice på Rådhuset for at høre, om det kan lade sig gøre, i fald ut medbringer fuldmagt samt pas. Dette bekræftes. Da ut møder op på Borgerservice oplyses, at når borgeren ikke har haft bopælsadresse efter hjemkomsten fra udlandet, kan dette ikke lade sig gøre. Rådgiver beskriver i notater om vanskelighederne med at genetablere starthjælp og få Jens ind i systemerne igen, så han bl.a. kan få et sygesikringsbevis, og blive tilset af læge. Det lykkes at genetablere starthjælpen, men uden fast adresse viser det sig næsten umuligt at få et sygesikringsbevis. Alt besværliggøres af at Jens ikke er i stand til at komme ud af huset og af diverse forviklinger, barrierer og misforståelser. Jens får midlertidig adresse i Dagtjenesten og efter endnu flere forviklinger lykkes det, at Jens får et sygesikringsbevis.

41 40 Ut har d.d. bestilt tid ved lægen. Ut bad om dagens første konsultation, da Jens ikke kan sidde i venteværelse blandt andre. (..) Lægen anbefaler en psykolog pga. depression og formodentlig PTSD siden oplevelsen af Tsunamien. Henvisning er diskuteret med speciallæge.. og hun vurderer, at det er vigtigt, at han får hjælp og anbefaler også psykolog(..). Kontaktperson beskriver hvordan der ansøges om hjælp til psykologbehandling og hvordan der ligeledes ansøges om hjælp til vintertøj og madlavningsfaciliteter: Jens er hjemløs, men opholder sig i et kolonihavehus, som hans søster ejer. Jeg har været ude og besøge ham for at få underskrift på ansøgningsskema samt fuldmagt til at indhente bankoplysninger. Kolonihaven er ikke isoleret, og Jens har indrettet sig i en hems, hvor han har sat en elektrisk varmeradiator for at kunne holde varmen. I resten af huset er der koldt, man kan ikke tage overtøjet af pga. kulden. Jens har ingen madlavningsfaciliteter, så han får ikke rigtig noget at spise, og han går ikke ud, da han ikke har noget vintertøj at tage på kombineret med sygdom. (..) Det er aftalt med broren, at han køber kogeplader og vintertøj og sender regning til ut. Det bevilligede beløb er på kr. 1500,-, beløb vil efterfølgende blive indsat på brors Nem Konto. Rådgiver fortæller, at Jens efterfølgende er blevet vred på hende, og at han har truet hende i telefonen. Derfor har man sat en anden kontaktperson på, som startede kontakten med at aflevere beskeder skriftligt i Jens fryser. Når kontaktpersonen forlod stedet åbnede Jens posten. Efter en længere periode med denne form for kommunikation blev kontaktpersonen lukket ind, og relationen blev atter etableret. Forløbet med Jens fortæller om, hvor vigtigt det er at etablere tilbud med stor fleksibilitet og muligheder for at finde på skæve løsninger og bygge bro mellem de udsatte borgere og de etablerede systemer. Og hvordan det er nødvendigt med vedholdenhed, gåpåmod og stor tålmodighed i forhold til såvel de udsatte borgere som i forhold til hjælpesystemerne, som arbejder ud fra nogle retningslinjer, som i høj grad er etableret og tilpasset majoritetens behov. Eksemplet viser, som i de øvrige, betydningen af godt samarbejde og sparring i teamet og ud af teamet, og viser samtidig at for at etablere de skæve løsninger, skal der stor fleksibilitet og kendskab til, hvordan systemerne er skruet sammen.

42 Samarbejdspartnere Det er et mål, at de udsatte borgere integreres i normalsystemet ved at de bliver i stand til at begå sig og at systemet tilpasses borgerne. En væsentlig metode til at arbejde for integration er brobygning, som også beskrevet ovenfor. For at kunne etablere en solid basis for borgerne skal der som sagt arbejdes for åbenhed og fleksibilitet. For at undersøge, hvordan Udsatte-teamet påvirker samarbejdspartnere, har vi stillet en række samarbejdspartnere en række spørgsmål om deres samarbejde med Udsatte-teamet. Der blev sendt spørgeskema ud til en række samarbejdspartnere. Svarprocenten har været minimal, der er kun indkommet 12 svar. Samarbejdspartnerne blev blevet stillet 6 spørgsmål i et elektronisk spørgeskema: Hvad adskiller Udsatte-teamet fra andre indsatser? Hvordan opleves samarbejdet med Udsatte-teamet? Hvilken effekt oplever du, Udsatte-teamet har i forhold til borgerne? Hvilken betydning har Udsatte-teamet for jer som samarbejdspartnere? Hvilken betydning har Udsatte-teamet generelt for organisationen? Fremmer Udsatte-teamet en helhedsorienteret indsats? Gennemgående svarede samarbejdspartnerne, at de oplever et godt samarbejde med Udsatte-teamet, og at Udsatte-teamet gør en forskel ved deres fleksibilitet, at have mulighed for at opsøge borgerne, at have myndighed med ud fra såvel BEF som SOC og kunne handle her og nu. Udsatte-teamet fremmer i følge samarbejdspartnerne den helhedsorienterede indsats: Ved at have myndighedsrollen og et ben i socialforvaltningen (og derved har) mulighed for at arbejde anderledes og hermed helhedsorienteret, hvilket er det, der kan nytte overfor de svageste socialt udsatte. Samarbejdspartnerne lægger endvidere vægt på, at det er en stor hjælp at have en instans som Udsatte-teamet, som man kan henvende sig til i forhold til de mest udsatte borgere. Udsatte-teamet er tættere på og har bedre kontakt til borgerne. Nogle af de nærmeste samarbejdspartnere/kolleger fremhæver betydningen af sagssparring om komplicerede sager og ser virkningen af kombinationen af kompetencer indenfor de to myndigheds- og lovkomplekser: Udsatte-teamet arbejder både i BEF og SOC dvs. de arbejder med hele lovområdet. Det betyder, at der er mulighed for en koordineret indsats til borgeren, hvor både lovgivning i BEF og SOC kan komme i spil.

43 42 Også andre samarbejdspartnere sagssparrer med Udsatte-teamet for at etablere særlige muligheder for målgruppen. En samarbejdspartner svarer, at Udsatte-teamet adskiller sig fra andre indsatser ved: At arbejde anderledes og meget mere opsøgende overfor de socialt udsatte, vi ikke kan indfange i vore mere stive systemer. Ved at have dette tilbud kan vi arbejde med de socialt udsatte og starte en proces, hvor enkelte af dem bliver i stand til at blive visiteret videre til en mere arbejdsrettet del. Det er af afgørende betydning, at der er tale om en fremskudt myndighedsdel, hvor tingene kan afklares her og nu. Vi oplever et godt samarbejde. Specielt har det været godt at have Udsatte-teamet med i et fælles coaching- og problemløsningsteam, således vi får al vor viden samlet til gavn for borgeren. Andre samarbejdspartnere fremhæver, at bevillingskompetencen letter visitationen og samarbejdet og fremmer den helhedsorienterede indsats. Der lægges også vægt på, at Udsatte-teamet har større muligheder for at fastholde kontakten til de udsatte borgere ved at være opsøgende og mere tilgængelige. En kollega fremhæver Recoverytankegangen i Udsatte-teamets arbejde og deres mulighed for at skabe kontakt og resultater for målgruppen og at der tages hensyn til borgernes livssituation, forandringspotentiale, ønsker om udvikling og den individuelle proces: Det er rart at vide, at vi ikke behøver tabe nogen på gulvet, da der er et Udsatte-team, som kan samle dem op, der ikke kan benytte sig af normalsystemet. Der er endvidere stor ros til åben råd og vejledning på værestederne, hvor rådgiveren kan arbejde med og følge op på forhold, som værestedsmedarbejderne ikke har mulighed for at følge til dørs. Der lægges vægt på, at rådgiveren kommer på samme tidspunkt hver uge, så værestedsmedarbejderne kan henvise borgerne til rådgiveren fra Udsatteteamet med sager ift. akut hjemløshed, problemer med kontakthjælp, borgere uden bopæl i Aarhus Kommune, repatriering mm. Rådgiveren betragtes som en del af medarbejderstaben og er til stor hjælp sparringsmæssigt især i forhold til lovgivning. Flere samarbejdspartnere peger på, at Udsatte-teamet i deres konstellation er et væsentligt bidrag til borgernes retssikkerhed og udmøntning af retsikkerhedslovens Hvad siger borgerne om projektet I løbet af efteråret 2011 udførte evalueringen interviews med tre borgere, som havde været indskrevet i projektet i et godt stykke tid. De tre borgere repræsenterede tre forskellige typer af borgere, som teamet igennem projektets løbetid har arbejdet med. Disse tre borgere var alle på hver deres måde nået at langt stykke videre fra der, hvor de befandt sig i deres liv ved indskrivning i projektet. De tre interview udgør ikke i sig selv et repræsentativt datagrundlag, og det er ikke muligt at aflede nogle generelle pointer ud fra samtalerne med de tre borgere. Imidlertid understøtter de tre borgere en del af de metodiske pointer,

44 43 som teamet løbende gennem de sidste par år har reflekteret over og for sig selv, og evalueringen har fremdraget som eksempler på, hvor deres arbejde har virkning og begrænsninger. De tre interviewede borgere er hver især nået et langt stykke fra der, hvor teamet første gang mødte dem. De har meget forskellige baggrunde og har været igennem meget forskellige processer og forløb i løbet af projektet Hans Hans er sidst i fyrrerne. Han har været tæt knyttet til et hård kriminelt miljø i mange år. Han har brugt mange år i fængsel og har misbrug af mange forskellige slags. Hans har tydeligvis taget skade af et langt hårdt liv, har sløret tale og har meget svært ved at fastholde en tanke eller føre en struktureret samtale. Samtalemæssigt var det en udfordring at interviewe Hans, og han virkede både kognitivt og mentalt skadet. Hans er den type, som man tydeligt kan se lever i udkanten af normallivet. Som han siger: Når jeg står og venter på bussen, så kommer folk op til mig og spørger, om jeg er ok, selvom jeg har det helt fint. Jeg må jo se forfærdelig ked ud af det. Hans forandring har været bemærkelsesværdig. Da teamet mødte ham, boede han i en skov, og da han blev interviewet i efteråret 2011, boede han i en pæn og velholdt lejlighed lidt uden for Aarhus. Da samtalen i løbet af interviewet blev drejet ind på, hvad teamet havde gjort for hans liv, begyndte Hans at lede lejligheden igennem for at finde sine Outcomes Star papirer frem. Han var stolt af den rejse han havde gennemgået, og Outcomes Star udgjorde et synligt bevis for det fremskridt, han havde nået. Hans Outcomes Star ser sådan ud: Fig. 5: Hans progression gennem projektet målt med Outcomes Star

45 44 Hans fremhæver særligt den personlige kontakt, han har haft med sagsbehandleren fra Udsatte-teamet som altafgørende for den progression, han har nået. Han siger: Jeg stoler ikke på sådan nogle. Til at starte med tænkte jeg, hvad er nu det for en, der kommer?. Men da han opdagede, at teamets indgangsvinkel og arbejde var anderledes end det, han normalt har mødt, beskriver han det således: Jeg prøver normalt altid at lyve for at kunne tilfredsstille andre mennesker, men jeg har kunnet være ærlig med L. Hun har godt nok sagt til mig, at jeg kan komme til at sige nogle ting, som hun er nødt til at indberette, men at hun ville love at sige det til mig, så jeg vidste at hun gjorde det. Det giver en tryghed og forståelse. Hele mit liv har folk ikke troet på mig. Hun har været der for mig. Hans var meget vanskelig at fastholde i en samtale, og det var vanskeligt at få ham til at fortælle om teamets rolle og det konkrete arbejde, teamet havde udført med ham, Det virkede imidlertid som om, at det helt afgørende for Hans har været tålmodighed og vilje til at arbejde med og lytte til ham Thomas Thomas udgør et eksempel på en helt anden type borger end Hans. Thomas er i starten af 30 erne, da projektet kommer i kontakt med ham, og er et sted i sit liv, hvor en alvorlig deroute kunne have startet. Teamet har kontakt til ham i ca. tre år og med projektets hjælp, når han rigtig langt. Thomas Outcomes Star ser sådan ud:

46 45 Fig. 6: Thomas progression gennem projektet målt med Outcomes Star Som man kan se af Outcomes Star, er Thomas ved indskrivning i projektet ikke nær så udsat som Hans. Ud fra samtalen med ham og hans kontaktperson er det imidlertid tydeligt, at Thomas var et sted i livet, hvor det kunne have gået rigtig galt, hvis teamet ikke havde mødt ham. Han havde adskillige gange søgt hjælp via de almindelige kanaler i systemet, men havde ikke formået at få nogen hjælp. Thomas beskriver forløbet op til første møde med teamet således: Der var jeg lige nede og vende. Jeg kom fra et forhold med tre børn og en ubehandlet ADHD og det. Jeg havde arbejde har aldrig gået arbejdsløs men har skiftet meget imellem jobs, da det hurtigt kedede mig. Sagde op ved de mindste problemer det er sådan noget, der følger med diagnosen - uden at tænke over, at man har en familie, man skal forsørge. Har været sygemeldt et par gange på grund af depression og sådan noget, fordi man ikke lige kan forstå, hvordan verden hænger sammen, og hvorfor man bliver ved med at fejle. Jeg vidste godt, jeg havde ADHD fik det diagnosticeret da jeg var 14, men den medicin, man havde der, var bare ikke god nok. Så man valgte at sige, at det voksede jeg nok fra. Og så gik det helt i stykker for mig i 2008, alt gik i kage, det virkede bare ikke og det endte med, at jeg prøvede at tage livet af mig selv. Jeg tog stoffer for at få overskud og så kørte tingene bare bedre. Thomas blev henvist til misbrugsbehandling, og det var der, han mødte teamet. Om den første tid i projektet fortæller han: Til at starte med havde teamet mest kontakt til min mor, og der var det økonomien, de arbejde med. De sad med en pose fyldt med breve og regninger, lavede henstandsordninger og afdragsordninger osv. Min økonomi var bare lort, jeg havde ikke betalt børnepenge. Det sejlede fuldstændigt, og jeg havde intet overblik over det.

47 46 Det var også der, jeg begyndte at få medicin, og det gik op for mig, at hvis jeg havde fået behandlingen fra den gang af (fra starten), så var tingene altså ikke gået så galt. I slutningen af 2011, hvor både interviewet og sidste udfyldelse af Outcomes Star fandt sted, var Thomas så småt på vej til at blive udskrevet at projektet. Outcomes Star scoren er tæt på 10 på samtlige dimensioner, hvilket viser, at Thomas er uafhængig af teamet støtte. Thomas var ved at færdiggøre en ungdomsuddannelse og havde fået både bostøtte og mentor tilknyttet. Da Thomas bliver spurgt om, hvad der har været den største ændring i hans liv, efter han blev indskrevet i projektet, svarer han: Der er kommet styr på tingene, struktur på min hverdag. I forhold til teamet, så har det været en fast base, jeg kunne henvende mig til med de spørgsmål, jeg har haft. Før har det været skiftende sagsbehandlere, og der har jeg bare givet op. Det er en fast base og de samme personer, jeg snakker med hver gang. Thomas beskriver teamets vigtigste funktion som en slags sparringspartner, som hele tiden er der for ham, snakker med ham og motiverer ham til at arbejde videre med sig selv og til at tage imod hjælp: Det er vigtigt, at man har kunnet se, at man nok skal nå derhen, for nu får man noget hjælp. Og så tro på det. Der kommer én og holder mig på rette kurs. For hvor har jeg dog været ved mange gange at sige op i røven med det hele. Men så er der kommet en og sagt er det ikke der, du vil hen?. Ok fint nok. Så må vi jo finde ud af, hvad der skal til, for at du kan komme derhen. Jeg bliver hele tiden mindet om, hvorfor jeg gør det her, hvorfor jeg er nået så langt, og hvorfor der er sket de her ting. Det er som om, jeg har fået sådan en slags personlig sagsbehandler, som også har fulgt mig hen til det offentlige. Da Thomas skal fortælle om sin bostøtte, siger han: Jeg har min bostøtte til det huslige her. Han fungerer mere som den der. (afbryder sig selv og siger så henvendt til kontaktpersonen fra teamet): Nå, ja det er jo egentlig rigtig nok. Ham har jeg egentlig heller ikke brug for mere nu. Der går jeg nok over i noget andet, fordi han er jo mere til folk med misbrugsproblemer, alkoholikere og narkomaner og det er jeg jo ikke. (Henvendt til interviewer): Men det var jeg jo dengang Peter Peter er et eksempel på en tredje type borger, som projektet har arbejdet med. Peter er cirka midt i fyrrene og har haft perioder med misbrug bag sig - iblandet perioder med mest ufaglært arbejde. Hans primære udfordring lader til at være hans alkoholmisbrug. Teamet har ikke arbejdet med Outcomes Star med Peter, så evalueringen har ikke kortlagt hans progression. Om teamets betydning fortæller Peter:

48 47 Sådan som jeg levede, da jeg mødte teamet, der skulle en fremmed ind og sige, hør her og det var så T. Jeg drak jo jeg havde drukket rimelig kraftigt. Der fik han sagt, at jeg lige skulle finde ud af, om jeg ville fortsætte med det. Og havde jeg fortsat med det, så var det jo endt i den sædvanlige rutine, eller jeg havde drukket mig derhen, hvor jeg kunne se på blomsterne fra under jorden. Der var han med til at få mig til at forstå, at det var nok ikke særligt smart. Min økonomi kunne ikke holde til det og min egen fysik, den var heller ikke god. Så det har så også forandret sig. T har været der lige på det rette sted, hvor jeg lige skulle have et skub den anden vej. Og så har han også været pænt aktiv i at hjælpe mig til at prøve at få et arbejde. Peter beskriver forløbet med teamet som et arbejde med motivation, fastholdelse og udforskning af nye muligheder. Teamet har først og fremmest arbejdet med at motivere Peter til at stoppe med at drikke og derefter med at finde ud af, i hvilken grad han kan få et arbejde. Første arbejdsprøvning var mindre vellykket: Første forsøg på at få et arbejde lykkedes ikke. De ville have noget andet end mig. Men det, det viste mig, det var, at jeg sagtens kunne have et ganske almindeligt arbejde på ganske almindelige forhold. Det var også det, jeg og T havde snakket om. Hvis ikke andet, så kan vi da i hvert fald tage det som det. Så lærer vi af den erfaring og så fra der.der er stadig masser af muligheder. Peter beskriver forløbet som, at teamet har lagt en masse muligheder frem for ham - nogle var helt ved siden af, andre virkede som gode muligheder: Det var sådan, at T lagde en masse tilbud på bordet foran mig, men mange af dem var ikke noget for mig. Det var for folk, som var hårdt skadet af alkohol, og det var jeg ikke endnu. Envidere, fortæller Peter, har det været af afgørende betydning for hans udvikling, at han vidste, at teamet altid var til at få fat på. Han har oplevet, at han altid har kunnet ringe til T, selvom han sjældent har haft behov for det. Peter betragter nu sig selv som kommet videre. Han er startet en udvikling, der om ikke så lang tid fører til, at han ikke vil have behov for kontakt med teamet længere. Men stadig er det betryggende for Peter, at han ved, at han selv derefter vil kunne tage kontakt til T, hvis han begynder at komme ud i problemer igen: Jeg tror faktisk, at nu her hvor det begynder at gå godt, at jeg har mulighed for at ringe til T og få råd og vejledning. Og højst sandsynlig også få ham til at hjælpe med nogle ting. Der ud over, så ved jeg, at han slipper mig heller ikke helt, for han er også interesseret i at se, hvordan det går. Når jeg skrives ud af hans sagsmappe, så bliver det med et pænt farvel, fordi han skal videre, og jeg skal videre. Men på det tidspunkt, så tror jeg egentlig også, at så er det vist også ved at være der, hvor de har været inde i... på den måde, de kan være.

49 48 Det helt afgørende for Peter har været, at teamet var der på det rigtige tidspunkt og på det rigtige sted. Han havde behov for et skub i den rigtige retning, som han formulerer det: Hvis jeg skal tænke lidt over tingene, så tror jeg, at deres helt stærke force er, at de - lad os bare bruge det ord - går helt ned i skidtet og kan tage fat i folk og sige hør nu lige her, du har brug for... - men de gør det også samtidigt på et niveau, hvor folk kan forstå det. Og så tror jeg også de er gode til at vurdere situationen. I løbet af samtalen med Peter beskriver han flere gange sig selv som en tænksom person. Med et lille grin siger han, at T nok vil nikke genkendende til en sådan beskrivelse af ham. Det ligger øjensynligt meget Peter på sinde, at han ikke skal ligge samfundet til last, og at han har et samfundsansvar for at overkomme sine vanskeligheder. De to elementer fører i slutningen af samtalen til følgende sætning, som overordnet opsummerer projektets berettigelse meget præcist: T var der lige, da jeg havde brug for et skub for ikke at falde ud over kantet. Han var der lige på det rigtige tidspunkt og det rigtige sted. Og han havde vurderet situationen rigtigt. Hvis han kan gøre det for mig - og evt. også for en anden - så er spørgsmålet jo så, hvordan vi i stedet ville have været dyrere for samfundet ved måske at ende op et andet sted. Lige nu er jeg ikke billig for samfundet, men jeg er måske heller ikke den dyreste. Hvis det her bliver ved på denne her måde, så har jeg ingen tvivl om, at jeg på et eller andet tidspunkt kommer til et sted, hvor jeg selv kan få gang i mit eget liv - og måske selv gå ud og finde et arbejde igen. Og så går jeg fra at være en belastning for systemet til lige pludselig at betale til systemet.

50 49

51 50 Del V - Slutbrugereffekt og resultater fra Outcomes Star

52 Hvad er Outcomes Star? Outcomes Star er et værktøj, der kan støtte og dokumentere forandring i arbejdet med hjemløse og andre udsatte mennesker med komplekse problemstillinger. Outcomes Star er dels en effektmåler, der gør organisationer i stand til at måle forandring indenfor og på tværs af en række borgere og projekter, og dels en støtte til borgere i at generere forandring ved at give den enkelte et kort over forandringsrejsen. Borgeren får en mulighed for at dokumentere hans/ hendes fremskridt og for at planlægge de beslutninger og handlinger, der skal tages. Udgangspunktet for Outcomes Star er, at positiv forandring er et muligt og realistisk mål for alle. Outcomes Star fokuserer på menneskers potentiale frem for deres problemer. Outcomes Star måler inden for følgende ti dimensioner: Motivation og ansvarsbevidsthed Administration af økonomi Socialt netværk og relationer Alkohol- og stofmisbrug Fysisk helbred Følelsesmæssigt, mentalt helbred Meningsfuldt tidsforbrug Administration af leje og bolig Kriminel adfærd Levekundskab Outcomes Star bygger på en forandringsrejse, der er visualiseret i denne fem-trins stige: Afvisning, erkendelse, forberedelse, handling og konsolidering. De enkelte trin uddybes senere. Fem-trins stigen er underinddelt i ti niveauer, der svarer til de ti tal under hvert af stjernens hovedområder (se næste side).

53 Fem-trins stigen - eller den Transteoretiske Model Før-erkendelse/afvisning, 1 og 2 En borger i denne fase er ofte uvillig til at tale om forandring i deres liv og tilmed uvillig til at tale med en socialarbejder i det hele taget. I denne fase vil der være stor diskrepans mellem den socialfaglige medarbejders og borgerens vurdering af borgerens situation. Den professionelle kan bedømme borgeren til 1-2 point, mens borgeren selv bedømmer I en sådan situation er det vanskelig at udføre socialt arbejde, da borgerne ikke mener at have behov for hjælp. Man kan blot vente på åbninger og evt. forsøge at udnytte øjeblikke, hvor den enkelte udtrykker utilfredshed med den nuværende situation, f.eks. forbindelse med kriser. Erkendelse, 3 og 4 Borgeren erkender, at han har problemer, men er ikke klar over, hvad han ønsker i stedet, eller tror ikke på, at forandring er mulig. Der kan være erkendelse af problemet, uden at der er erkendelse af borgerens eget eventuelle ansvar heri; det er de andres skyld. Her er det vigtigt at hjælpe med at løse praktiske problemer og støtte. Det vil illustrere, at tingene kan forbedres. Det er vigtigt ikke at have urealistiske forventninger; borgeren vil ofte ikke selv tage initiativ og skal have meget støtte for at gå med til de forslag, medarbejderne stiller. Gradvist vil den enkelte få mere tro på fremtiden og udvise mere initiativ. Det er vigtigt at støtte; at medarbejderne tager ledelsen. Forberedelse, 5 og 6 Borgeren vil diskutere mulig forandring. Han kan være spændt og overveje mål for fremtiden; men/og han kan også være nervøs for forandringen. Indsatsen er nu at støtte den indre forandringsproces og hjælpe borgeren med at oversætte denne til specifikke mål og små praktiske og opnåelige fremskridt. Selvom borgeren nu udviser mere initiativ, har han muligvis endnu mere brug for støtte på dette stadie, fordi nye handlemønstre kan være lige så skræmmende, som de kan være spændende. Det handler for medarbejderen om at støtte, planlægge og opmuntre, frem for at gøre tingene for borgeren. Der skal i fællesskab reflekteres over, hvad der går godt, og hvad der går skidt. Handling, 7 og 8 Borgeren har øget interesse i at tale om sit liv, fremtid og muligheder. Han har måske taget nogle vigtige skridt mod sit mål og værdsætter det fremskridt. I denne fase er forandringen ikke kun noget mentalt eller eksperimentelt, men noget der er synligt for andre. Borgeren gør noget anderledes, ændrer sit liv og bryder gamle vaner. Her er den vigtigste opgave for den professionelle at anerkende og fejre, når det går godt, at støtte og opmuntre, når det går skidt, samt sammen med borgeren at reflektere over, hvad borgeren kan lære af det, der gik godt og skidt. Konsolidering, 9 og 10 Borgerens behov for støtte på området er reduceret - han kan klare sig selv, og der har været synlige og varige ændringer. Der er imidlertid fortsat behov for støtte, i fald noget alligevel går galt. Her er det vigtigt at styrke, hvad borgeren allerede har lært, hjælpe ham til at etablere netværk udenfor projektet og sikre, at han selv kan se advarselstegnene, før han igen får brug for hjælp. Nogle har svært ved at give slip på den professionelle støtte, selvom de ikke længere behøver den, så det er vigtigt at underbygge den enkeltes selvtillid og mere uformelle kilder til støtte.

54 53 Eksempel Femtrins-modellen kan illustreres ved en ryger: I før-erkendelsesfasen (eller afvisningsfasen) erkender rygeren slet ikke, at rygningen er et problem. Han kan jo stadig løbe op til femte sal, rygning er ikke farligt, hans mor blev 105 år gammel og røg hele sit liv, og han kan i øvrigt stoppe i morgen, hvis han ville. For alle andre end rygeren selv er problemet tydeligt, han hoster hele tiden, er ofte syg, hiver efter vejret og kan ikke stoppe, når han prøver. Når og hvis rygeren når til erkendelsesfasen, er han klar over, at rygningen er et problem. Han lægger nu mærke til de ulemper og problemer, rygningen fører med sig; hosten, lungefunktionen, økonomien osv. men han er ikke i stand til at reducere endsige stoppe. Måske mener han, at han har røget så mange år, at det er umuligt for ham at stoppe, eller at det i virkeligheden er nogle andres skyld (naboen, chefen, konen), at han ikke kan stoppe. Men han ønsker, han kunne. I forberedelsesfasen begynder rygeren at se, at han selv kan påvirke sin situation. Han begynder at opsøge information om rygestop og forestiller sig, hvordan det vil være at stoppe med at ryge. Han køber endda måske nikotinplastre og prøver dem måske indimellem og har muligvis også korte perioder uden rygning - men forandringerne er mere eksperimentelle end alvorlige. Han kan ikke holde ved. I handlingsfasen begynder der at ske noget, der er tydeligt for andre. Rygeren holder op med at ryge, er vedholden og påtager sig et ansvar for at holde op med at ryge. Denne fase er præget af ambivalens, mangel og tomhed, og der er stor fare for tilbagefald, hvis rygeren ikke støttes og der ikke sættes noget andet i stedet for rygningen. I konsolideringsfasen er rygeren nu en eks-ryger. Han har ikke røget i lang tid 6 måneder og der er umiddelbart ingen fare for, at han falder i igen. Han har udviklet strategier til at identificere farlige situationer (har evt. altid nikotintyggegummi med til fest) og ved, hvad han skal gøre, hvis han bliver fristet.

55 54 Den transteoretiske model De fem faser i Outcomes Star bygger på en forståelse af menneskelig forandring, som også kendes som den transteoretiske model. Den transteoretiske model er en fasemodel for ændring af adfærd. Modellen analyserer faserne og processerne, som mennesker gennemgår i et arbejde mod at ændre. Modellen blev udviklet af psykologerne James Prochaska og Carlo DiClemento i 1980 erne og blev oprindeligt udviklet med henblik på misbrugsbehandling. Modellen bruges i dag i en række forskellige faglige sammenhæng og er blandt andet kendt inden for socialrådgiveruddannelsen som forandringscirklen. Et interessant aspekt af den transteoretiske models tilstedeværelse i Outcomes Star er måden, hvorpå den er kommet ind i Outcomes Star. I udviklingen af Outcomes Star for ca. 10 år siden udførte Triangle Consulting og hjemløseorganisationen St. Mungos en undersøgelse blandt brugerne af St. Mungos institutioner i London. Det var denne undersøgelse, der senere skulle lede til udviklingen af Outcomes Star. Undersøgelsen viste, at brugerne typisk gennemgik fem forskellige stadier i deres udvikling. Triangle og St. Mungos beskrev denne udvikling i faser og opdagede først senere hen, at den udvikling, de hjemløse beskrev, var stort set identisk med den transteoretiske model. 5.3 Metode Outcomes Star bør som udgangspunkt udfyldes af borgeren og socialarbejderen sammen, ikke som en hurtig øvelse, men som en eftertænksom og refleksiv proces. Det er vigtigt, at ikke alene socialarbejderen, men også borgeren, har forstået værktøjet, og hvad det skal bruges til. Processen med at sikre, at borgeren til fulde forstår principperne bag forandringsrejsen og de ti placeringer på fem-trinsmodellen, er centralt for brugen af værktøjet. Der skal sættes tid af til dette, især de første gange borgeren arbejder med stjernen. Med borgere, hvor kontakten enten er mere perifer, eller hvor borgeren ikke magter at deltage i udfyldelsen af Outcomes Star, kan socialarbejderen udfylde Outcomes Star alene for borgeren. Dette har været tilfældet med størstedelen af borgerne i projektet. Outcomes Star måler, hvordan den enkelte borger oplever og forholder sig til problemer indenfor de ti hovedområder. Den måler således ikke problemets omfang eller den enkeltes behov for støtte på det givne område, idet behovet kan stige og falde, som personen nærmer sig sit endemål. Eksempel: Er en person alvorligt fysisk syg, men forholder sig proaktivt til sygdommen, vil vedkommende skulle placeres på nummer 10 på skalaen, hvorimod en mindre syg person, der lader stå til/forværrer sygdommen, skal placeres på nummer 1. Er det svært at placere den enkelte borger på skalaen, er det vigtigt at fokusere på, hvordan vedkommende forholder sig til pågældende område. Er personen fx villig til at tale om sine problemer på området? Hvis problemerne er åbenlyse, vil vedkommende så erkende dem? Hvis ikke, er personen i afvisningsfasen?

56 55 Fig. 7 Outcomes Star 5.4 Fordele ved at arbejde med Outcomes Star Outcomes Star gør positiv udvikling synlig og kan derfor opmuntre og motivere såvel borger som medarbejder. Forandring er svær og især omkring faserne forberedelse og handling, kan både borger og medarbejder blive modløse, når noget går skævt. Outcomes Star kan vise, at der trods alt er sket forandring over tid. Ofte er medarbejdere bekymrede for, at tydelig negativ forandring på stjernen vil virke demotiverende på den enkelte borger. Men oftest er borgeren udmærket klar over, at det går skævt, og at erkende dette aktivt kan være et vigtigt første skridt i at vende udviklingen. Det kan være gavnligt at minde om, at forandring er en svær, ikke lineær proces, og at det er almindeligt at gå både frem og tilbage på rejsen. Mind evt. borgeren om tidligere skæverter, som vedkommende er kommet sig over. Hvis en borger scorer lavere end tidligere, kan det også skyldes en højere grad af erkendelse og tillid til medarbejderen.

57 Hvad kan Outcomes Star måle? Outcome Star er i stand til at måle den effekt, der normalt sniger sig under radaren i mere traditionelle tilgange til effektmåling af socialt arbejde. I traditionel måling af effekten af en social indsats vil evalueringen typisk fokusere på hårde resultater (hard outcomes); er borgeren kommet i arbejde eller uddannelse, er borgeren kommet i misbrugsbehandling, har han fået egen bolig, har han undgået at komme i fængsel osv? Der fokuseres på det, der kan slås op i registre og registreres af uafhængige tredjepersoner noget, der kan verificeres uden mulighed for bias. Således vægtes borgerens eget udsagn om, at han har det bedre, eller socialarbejderens udsagn om, at der er sket store forbedringer ikke højt. Inden for forståelsesrammerne af Outcomes Star (og den transteoretiske model) fokuseres der i de traditionelle effektvurderinger af socialt arbejde således kun på faserne handling og konsolidering. Der er nemlig først ved de faser og de udviklingstrin (7-10), at forandring er synlig for udefrakommende. Al den forandring, der foregår inden den synlige forandring, beskrives i Outcomes Stars optik som spørgsmål om erkendelse, motivation, eksperimentelle tiltag osv. alt sammen noget, der handler om mentale og erkendelsesmæssige processer. Som ikke er tydeligt for udefrakommende. Outcomes Star beskriver disse forandringer som bløde resultater (soft outcomes). For en stor del af Udsatte-teamets borgere er der udefra set ikke sket den store forskel. De er stadig på kontanthjælp, har stadig et misbrug, er stadig sindslidende, er stadig hjemløse, kommer stadig ind imellem i fængsel osv. Samtlige klassiske indikatorer på effekt af en socialt indsats viser, at intet er sket. Borgeren har ikke haft nogen effekt af projektet. Tager man en sådan evaluering seriøst som en korrekt beskrivelse af virkeligheden, er den nærliggende konklusion, at projektet ikke har nogen eksistensberettigelse. Det gør jo ingen målbar forskel. Problemet er imidlertid, at både borgere, socialarbejdere, familie og pårørende m.fl. kan se, at der er sket noget. Borgeren har det bedre, klarer sig bedre, tror på en bedre fremtid, holder sit hjem renere, råber ikke lige så meget af andre, har bedre hygiejne osv. han forholder sig mere kompetent til sit eget liv. Men alt det sniger sig under radaren ved en traditionel effektmåling. En række socialfaglige uddannelser underviser i den såkaldte forandringscirkel, som en model for, hvordan en professionel kan arbejde med at hjælpe socialt udsatte. Forandringscirklen indeholder cirka de samme trin, som Outcomes Star arbejder med, og er da som tidligere nævnt også bygget på samme teori (den transteoretiske model af Prochaska og DiClemente). Den grundlæggende forståelse af social forandring i disse teorier er, at inden hård eller synlig forandring kan opnås, ligger et kæmpe erkendelses- og motivationsarbejde.

58 57 Et eksempel med to borgere med misbrug kan illustrere forskellen mellem bløde og hårde resultater: Begge misbrugere har et lige massivt misbrug, de er begge lige kriminelle, er begge på kontanthjælp og er begge hjemløse; de er lige godt eller dårligt stillede. Forskellen mellem de to er imidlertid, at Borger A har erkendt sit misbrug og omfanget af de problemer, der følger med et sådant. Han er motiveret for at stoppe eller gå i behandling, taler med sin kontaktperson om behandlingsmuligheder og er ked af, at han er fanget i sit misbrug. Den anden, Borger B, har ikke erkendt, at han har et problematisk misbrug. Han erkender måske, at han har et forbrug, men siger, at han ikke har noget problem, og at han til enhver tid kan stoppe forbruget. Han bliver rasende, hvis kontaktpersonen prøver at snakke misbrug med ham, og han kunne aldrig drømme om at gå i behandling. I en effektmålingsoptik med fokus på hårde resultater er der ingen forskel mellem Borger A og B, da de for en udefrakommende betragter og i alle registre har ens karakteristika. Endvidere har der ikke været nogen effekt af et projekt, som har flyttet Borger B over i Borger A s situation. En misbrugsbehandler er imidlertid klar over, hvor stor denne forskel er, og hvor stor succesen er, når Borger B bliver til Borger A.

59 58 Nedenstående figur illustrerer forskellen mellem bløde og hårde resultater og hvordan disse indplaceres i Outcomes Star. Fig. 8: Bløde og hårde resultater Senere i dette afsnit behandles projektets borgeres placering i Outcomes Star. Gennemsnittet af borgerne forlader projektet med en gennemsnitlig score i Outcomes Star på 6,4 altså lige deromkring, hvor skillelinjen mellem hårde (synlige) og bløde resultater befinder sig på ovenstående figur. Det er værd at bemærke, at størstedelen af de resultater, Udsatte-teamets arbejde har resulteret i, ikke ville kunne observeres og dermed dokumenteres med en traditionel tilgang til effektmåling. Del 6 i denne rapport omhandlende data fra Evaluator er hovedsageligt baseret på hårde data, såsom registrering af forsørgelsesgrundlag, boligform osv. Denne type data har klart sin berettigelse i form af at levere dokumentation i forhold til en række målsætninger, hvortil der kræves hård data. Men det skal huskes, at den hårde data langt fra tegner det fulde billede af projektets effekt men nok snarere kun udgør toppen af isbjerget. Under de synlige hårde resultater ligger en masse hårdt arbejde og en lang udviklingsproces.

60 Implementering Outcomes Star har som alle andre komplekse måleredskaber sine svagheder. Brugen af Outcomes Star kræver forståelse af den transteoretiske model, af forskellen mellem forholden sig til et problem og problemets alvorsgrad, men fremfor alt kræver det træning og løbende korrektion at anvende det. Ved introduktionen af Outcomes Star til evalueringen af Udsatte-teamet blev der også fokuseret på og afsat ressourcer til, at teamet blev grundigt indført i modellerne og forståelsen af Outcomes Star. Udsatte-teamet deltog således i en tredages uddannelse og træning i brugen af Outcomes Star i London hos St. Mungos, som har været med til at udvikle Outcomes Star. Både inden og flere gange efter turen til London mødtes evaluator og team og diskuterede og kalibrerede brugen af redskabet. Teamet har udfyldt Outcomes Star enten sammen med eller på vegne af en stikprøve 15 borgere 5 ca. en gang hver eller hver anden måned. Der er således indhentet et massivt datamateriale på hver borger, som sikrer, at de nedenstående resultater er signifikante og pålidelige for den pågældende gruppe. 5.8 Hvordan skal man forstå resultaterne af Outcomes Star? Resultaterne, der er fremkommet via arbejde med Outcomes Star, kan opdeles og analyseres på en række forskellige måder. Først og fremmest er det muligt at få et kvantitativt svar på et ellers vanskelig spørgsmål; er det overordnet set gået frem eller tilbage med borgerne i projektet har de fået et bedre liv og hvor meget er det gået frem eller tilbage? På individuelt niveau kan et sådant svar findes ved at tage gennemsnittet af borgerens sidste score i Outcomes Star og trække gennemsnittet af dennes første score fra. Eksempelvis borger X: Start Slut Difference Motivation 2,0 9,0 7,0 Levekundskaber 2,0 8,0 6,0 Økonomi 2,0 10,0 8,0 Socialt netværk og relationer 3,0 7,0 4,0 Misbrug 3,0 8,0 5,0 Fysisk helbred 3,0 9,0 6,0 Mentalt helbred 2,0 8,0 6,0 Fornuftigt tidsforbrug 2,0 8,0 6,0 Bolig 2,0 10,0 8,0 Kriminalitet 4,0 9,0 5,0 Gennemsnit 2,5 8,6 6,1 Fig. 9: Gennemsnitlig progression for borger X 5 Stikprøven er forsøgt udvalgt så bredt og repræsentativt som muligt

61 60 Ovenstående borger er et rigtigt eksempel fra projektet. Denne borger har vist en progression på 6,1 i gennemsnit. En sådan progression er i øvrigt bemærkelsesværdig og usædvanlig selv i dette projekt. Borger X var ved indskrivning i projektet med et gennemsnit på 2,5 endnu ikke i erkendelsesfasen på mange dimensioner. Et sådant niveau betyder, at borgeren endnu ikke har erkendt, at der er problemer, og derfor heller ikke har nogle ønsker om at gøre noget for at ændre ved situationen. En borger på dette niveau er naturligvis meget vanskelig at arbejde socialfagligt med, da en italesættelse af dennes problemer ofte resulterer i en forringet kontakt til borgeren. Ved udskrivning scorer borger X et gennemsnit på 8,6, hvilket svarer til den øvre del af handlingsfasen meget tæt på konsolideringsfasen, hvor borgeren ikke længere eller kun i begrænset grad har brug for støtte. Samme analytiske vinkel kan benyttes, når alle projektets borgere lægges sammen i én datapulje. I stedet for den individuelle effekt, kortlægger denne tilgang den effekt, som projektet har haft på hele gruppen af borgere. Altså projektets samlede effekt. Dataen fra Outcomes Star kan også sige noget om, hvor mange af borgerne, der har udvist forbedring, og hvor mange, der står i en forværret situation ved udskrivning af projektet. På samme måde som ovenstående individuelle resultater kan denne data også præsenteres som et samlet gennemsnit af alle ti dimensioner eller udspecificeret på hver enkelt dimension. Herunder præsenteres først den overordnede effekt af projektet både med absolutte værdier, der viser den gennemsnitlige borgers progression - og som andele, der viser, hvor mange der har fået forbedret eller forværret situationen. Efterfølgende går de to samme analyser igen inden for hver enkelt dimension.

62 Slutbrugereffekt fra start til slut Evalueringen har analyseret samtlige udfyldte Outcomes Star-skemaer (i alt 126 skemaer er blevet udfyldt på 15 borgere). Trækkes den første måling fra den sidste måling fås en numerisk værdi for projektets effekt både som et samlet gennemsnit og på de ti dimensioner. Effekten kan både præsenteres som tabel og grafisk. Første måling Sidste måling Effekt Motivation 3,6 6,0 2,4 Levekundskaber 4,3 6,4 2,1 Økonomi 4,2 6,9 2,7 Socialt netværk og relationer 3,4 5,7 2,3 Misbrug 4,2 6,4 2,2 Fysisk helbred 4,9 6,4 1,5 Mentalt helbred 4,0 5,6 1,6 Fornuftigt tidsforbrug 3,9 6,1 2,3 Bolig 4,1 8,5 4,5 Kriminalitet 7,1 7,7 0,6 Gennemsnit 4,4 6,4 2,0 Fig. 10: Effekt fra start til slut, tabel Fig. 11: Effekt fra start til slut, grafisk

63 Ved første måling afvisning og erkendelse Ved indskrivning i projektet har den gennemsnitlige borger scoret 4,4, hvilket placerer borgeren i den højere ende af erkendelsesfasen, men endnu ikke i forberedelsesfasen. Kriminalitetsdimensionen, med en værdi på 7,1, adskiller sig markant fra de øvrige ni dimensioner og hiver dermed gennemsnittet en del op. Billedet af den gennemsnitlige borger ved indskrivning er således en borger, der har massive problemer på stort set alle forhold i livet værst i forhold til sociale relationer og motivation. Han har erkendt, at der er problemer, men han ved ikke, hvad han skal stille op med dem, og har kun ganske få mennesker, der kan hjælpe ham. Han er demotiveret, hjælpeløs og mangler initiativ og tro på, at livet kan være anderledes. Denne fase benævnes også til tider som fastlåst, da det er en fase, der er enorm vanskelig at komme ud af ved egen hjælp, og som man, selv med hjælp, kan sidde fast i i meget lang tid. Knap en fjerdedel af projektets borgere havde ved indskrivning et gennemsnit på under tre, hvilket betyder, at borgerne gennemsnitligt befandt sig i afvisningsfasen (eller før-erkendelsesfasen). Disse borgere er populært sagt uden for pædagogisk rækkevidde og dermed enormt svære at arbejde med da de endnu ikke har erkendt, at de har et problem. Der kan være tale om en misbruger, som fastholder, at han til en hver tid kan stoppe, selvom det modsatte er åbenlyst, eller en psykisk syg uden nogen form for sygdomserkendelse. Selv de mest engagerede lavtærskel tilbud og projekter kan ikke have en for stor andel af borgere i før-erkendelsesfasen, da socialt arbejde med disse nærmest per definition er umuligt. Medarbejderens rolle er i den situation reduceret til skadesreduktion og til at vente på et øjeblik af selvindsigt hos borgeren. Dette kan ofte ikke fremskyndes, men opstår typisk i perioden efter en alvorlig krise hos borgeren eller nogen, denne kender Ved sidste måling forberedelse og handling Ved udskrivning af projektet har den gennemsnitlige borger scoret 6,4, hvilket placerer borgeren i den højere ende af forberedelsesfasen på grænsen til handlingsfasen. Boligdimensionen skiller sig markant ud fra de ni øvrige dimensioner med en score på 8,5, hvilket indikerer en gruppe borgere, som næsten er selvstændige og uafhængige af hjælp til at opretholde deres boligsituation. Billedet af den gennemsnitlige borger ved udskrivning er således en borger, der har været igennem nogle vanskelige erkendelser af sine problemer og indset, at der er en vej ud, men at det kræver hårdt og engageret arbejde. Borgeren tror på forandring og indgår i samtaler med teamet om, hvordan det kan lade sig gøre, og sætter sammen med medarbejderen overkommelige mål. Der vil være eksperimentelle adfærdsændringer, eksempelvis vil en misbruger prøve at reducere sit misbrug, melde sig til behandling (men måske have svært ved at holde ved), en psykisk syg vil tale om behandlingsmuligheder med teamet og forsøge at se sin sygdom i øjnene. På dette niveau vil borgeren have et stort behov for støtte fra teamet, da borgeren befinder sig i en brydningsfase fyldt med ambivalens. Der er tale om en borger, som har taget nogle af de sværeste skridt i sin forandringsrejse og står lige foran egentlige gennembrud og markante adfærdsændringer, som vil opleves i handlingsfasen.

64 Slutbrugereffekt på de ti dimensioner Data fra Outcomes Star kan også sættes op med den første måling som nulpunkt, hvormed det interne forhold imellem progressionen inden for de ti dimensioner bliver tydelig. Hermed ses på hvilke områder/dimensioner, projektet har haft størst og mindst effekt. Fig. 12: Effekt fra start til slut fordelt på dimensioner Gennemsnitlig har der været en effekt på 2 over alle dimensioner for samtlige borgere. Projektet har imidlertid haft særlig stor effekt i forhold til dimensionen bolig, efterfulgt af økonomi, motivation og fornuftigt tidsforbrug. Den mindste effekt er at spore i forhold til kriminalitet, hvor der kun er tale om en progression på 0,6. Udgangspunktet og endepunktet er imidlertid også relativt godt, så det er ikke så overraskende Konklusion på slutbrugereffekt Projektet har haft en betragtelig effekt, målgruppens sammensætning og udgangspunkt taget i betragtning. Der er stadig lang vej igen, før gruppen ikke længere har behov for støtte og socialfaglig hjælp, men spørgsmålet er imidlertid, om det overhovedet er et relevant mål for en gruppe med en sammensætning og karakter som projektets. Særligt inden for områderne bolig, økonomi og motivation har projektet formået at bedre livsvilkårene og evnen til selv at håndtere og forholde sig til eventuelle udfordringer. I og med at projektet på evalueringstidspunktet endnu ikke var afsluttet og stadig havde knap 40 borgere indskrevet, er der god grund til at tro, at de resterende borgere inden projektafslutning vil udvise videre progression og dermed endnu mere markant slutbrugereffekt.

65 Progressionsanalyse Som tidligere nævnt kan data fra Outcomes Star spredes ud, så fordelingen mellem de borgere, som har haft positiv og negativ udvikling illustreres. Positiv udvikling vil sige, at en borger har højere score ved udskrivning end ved indskrivning. Denne analyse kan være nyttig i forhold til at finde ud af, f.eks. om borgernes gennemsnitlige progression på 1,6 inden for mentalt helbred dækker over 90 % af borgerne med et lille tilbageskridt og 10 % med et stort fremskridt eller 90 % med et meget lille fremskridt og 10 % med et stort tilbageskridt; om der er mange, der har forbedret sig lidt, eller få, der har forbedret sig meget. Således siger progressionsanalysen noget om, hvor bredt projektets effekt er spredt, og hvor mange der evt. ikke får noget ud af projektet. Fig. 13: Andel af progression, stagnation og regression fordelt på dimensioner Progressionsanalysen viser, at det er det store flertal (87 %), der gennemsnitligt har haft en positiv udvikling 6. Samtidig viser den, at der, hvor projektet rammer bredest, og hvor flest borgere har effekt af projektet, er i forhold til fornuftigt tidsforbrug, motivation, levekundskaber og økonomi. Dimensionen kriminalitet skiller sig også her markant ud fra de resterende dimensioner, men forklarer også samtidig, hvorfor effekten på dette område er relativt begrænset. Det store flertal af projektets borgere har ikke udvist nogen progression indenfor denne dimension. Forklaringen på dette kan findes via nærlæsning af rådataen, der viser, at over en tredjedel af projektets borgere ved indskrivning i projektet slet ikke havde problemer med kriminalitet. 6 Analysen fokuserer på den enkelte borgers scorer, ikke på dimensioner på tværs af borgerne. Således har 13 ud af de 15 borgere med Outcomes Star data i gennemsnit højere score ved udskrivning end ved indskrivning.

66 65 Negativ Positiv effekt Ingen effekt effekt Motivation 80% 20% 0% Levekundskaber 80% 7% 13% Økonomi 67% 27% 7% Socialt netværk og relationer 80% 7% 13% Misbrug 73% 20% 7% Fysisk helbred 73% 13% 13% Mentalt helbred 73% 13% 13% Fornuftigt tidsforbrug 93% 0% 7% Bolig 67% 13% 20% Kriminalitet 33% 53% 13% Gennemsnit 87% 0% 13% Fig. 14: Andel af progression, stagnation og regression fordelt på dimensioner måneders-krisen Der er overordnet en positiv udvikling inden for samtlige 10 dimensioner gennem hele den periode, borgerne er i projektet. Imidlertid forekommer en interessant afvigelse i denne kurve, som evalueringen allerede observerede ved en statusopdatering medio 2011, og som tilsyneladende ikke blot har været grundet i tilfældige udsving. Når Outcomes Star dataen sammenlignes mellem projektets borgere i forhold til, hvor mange måneder borgeren har været indskrevet i projektet, viser det sig, at der inden for samtlige dimensioner kan spores et markant fald i scoren tre måneder efter indskrivning i projektet. Måneder i projektet Motivation Levekundskaber Øko nomi Socialt netværk Misbrug Fysisk Mentalt Fornuftigt helbred helbred tidsforbrug Bolig KriminGenne alitet msnit 0 3,6 4,3 4,2 3,4 4,2 4,9 4,0 3,9 4,1 7,1 4,4 1 4,3 4,0 5,5 4,3 5,5 6,0 4,3 4,3 3,3 8,5 5,0 2 5,6 6,3 5,9 5,7 6,0 6,0 5,8 6,3 7,0 8,0 6,3 3 4,2 4,4 4,6 4,6 3,8 4,6 4,4 4,6 6,0 6,4 4,8 Fald fra 2-3 måned - 1,4-1,9-1,3-1,1-2,2-1,4-1,4-1,7-1,0-1,6-1,5 Fig. 15: 3-måneders-krisen Ovenstående tabel viser, at der inden for samtlige dimensioner har været et fald i Outcomes Star scoren. Tydeligst er dette fald inden for dimensionen helbred (fald på 2,2) og mindst er faldet inden for dimensionen bolig (fald på 1). Adspurgt om dette fald bekræftede Udsatte-teamet dataen. Efter indskrivning i projektet oplevede teamet, at borgeren ofte oplever en hurtig progression, evt. båret af optimisme og motivation pga. teamets tiltag og støtte. Imidlertid indtræder der noget, som en af medarbejderne i teamet beskriver som en hvedebrødsdages-effekt, hvor glæden, entusiasmen og modet træder tilbage for dagligdagen.

67 Slutbrugereffekt inden for hver af de ti dimensioner Som beskrevet ovenfor kan progressionen indenfor hver dimension analyseres for sig. I det følgende gennemgås hver dimension med en beskrivelse af, hvad dimensionen dækker over, og hvad projektets effekt inden for denne har været. De enkelte delafsnit er opbygget således, at effekten for pågældende dimensioner præsenteres i en tabel. Effekten er lig forskellen mellem gennemsnittet af første og sidste måling inden for den pågældende dimension for alle borgerne. Herefter præsenteres de kvalitative begreber og beskrivelser, som er knyttet til den fase, gennemsnittet af borgerne var på ved indskrivning i projektet. Beskrivelserne starter med et udsagn, som en borger kunne have sagt i denne fase, og ender med en mere detaljeret beskrivelse af observationer, som en medarbejder kunne gøre i denne fase. Det samme gøres med den fase, borgernes gennemsnitligt befandt sig i ved udskrivning af projektet. Beskrivelserne af faserne (og borgerudsagn) indenfor de enkelte dimensioner er refereret fra Outcomes Stars fulde skalabeskrivelser, som teamet også har benyttet i arbejdet med at score borgeren i Outcomes Star. Bilag 3 indeholder et eksempel på en fuld beskrivelse af Outcomes Stars dimensioner. Data i de nedenstående afsnit beskriver som sagt gennemsnittet for samtlige 15 borgeres score inden for hver dimension. Der er meget stor spredning inden for de 15 borgere, med borgere, der på den ene side har scoret 1 eller 2 i hver dimension gennem hele projektet, og andre borgere, der har haft en progression på mellem 4 og 8 på hver dimension. Således siger dataen herunder noget om, hvilken gennemsnitlig effekt man kan forvente af et projekt som Udsatteteamet, der arbejder med en målgruppe som borgerne i projektet, men skærer på samme tid ekstremerne fra i beskrivelsen af projektets effekt.

68 Motivation og ansvarlighed Denne dimension af Outcomes Star forholder sig til den indre forandring. Den fokuserer på motivation for og tro på forandring, og hvorvidt borgeren tager ansvar for eget liv og situation. Denne dimension udgør en hjørnesten i forhold til de øvrige dimensioner i Outcomes Star, der kan ses som de ydre manifestationer af den indre forandringsrejse, der måles med dimensionen Motivation og ansvarlighed. Motivation og ansvarlighed Første måling 3,6 Sidste måling 6,0 Effekt 2,4 Fig. 16: Effekt ift. motivation Første måling erkendelse Borgerudsagn: Jeg har fået nok af at leve på denne måde, og jeg vil, at tingene skal være anderledes Borgeren siger, at han/hun ikke er tilfreds med den måde, tingene er på (holdningsændring). Borgeren har ønske om gøre nogle ting anderledes, men gennemfører det ofte ikke. Møder f.eks. ikke op til aftaler. Borgeren tror ikke rigtig på, at tingene kan ændres, og gør heller ikke rigtig noget for det. Sidste måling - forberedelse Borgerudsagn: Jeg ved, hvad jeg vil, og begynder at gøre noget for at opnå de ting med masser af hjælp. Borgeren gør tingene anderledes og forholder sig til problemerne (handlingsændringer). Borgeren begynder at have en ide om, hvordan han/hun vil have, at livet skal være. Borgeren oplever, at forandring er skræmmende, og det er fristende at falde tilbage i gamle vaner. Der er behov for meget støtte, og borgeren siger og gør muligvis modstridende ting. Forpligtelse på ændringer varierer meget.

69 68 Fordeling Fig. 17: Fordeling af effekt ift. motivation Konklusion I forhold til dimensionen Motivation og ansvarlighed har den gennemsnitlige borger i projeket flyttet sig fra den laverede ende af erkendelsesfasen til midten af forberedelsesfasen. Den gennemsnitlige score er forbedret med 2,4, og der er således tale om en markant forbedring inden for ti-skalaen. Projektets borgere var ved indskrivning i projektet modløse, initiativløse og fastlåste i deres liv med meget begrænset tro på og mulighed for at ændre noget. Ved udskrivning kan de se, at der er muligheder for forbedringer, og de prøver allerede at tilrettelægge livet anderledes. Da borgerne befinder sig i forberedelsesfasen, er der stadig et massivt støttebehov. Projektet har haft positiv virkning på 80 % af borgerne i forhold til motivation og ansvarlighed. Ingen har haft negativ udvikling på denne dimension. Projektets virkning på denne dimension er således godt fordelt og rammer bredt inden for målgruppen.

70 Levekundskaber at tage vare på sig selv Denne dimensionen af Outcomes Star handler om, i hvor høj grad borgeren er i stand til at tage vare på sig selv og det sted, vedkommende bor. Den handler om de helt basale evner til at passe på sig selv; hygiejne, at kunne være tryg i sit hjem, om hjemmet holdes nogenlunde rent, om man er i stand til at handle ind, lave mad og har adgang til basale livsfornødenheder. Levekundskaber at tage vare på sig selv Første måling 4,3 Sidste måling 6,4 Effekt 2,1 Fig. 18: Effekt ift. levekundskaber Første måling - erkendelse Borgerudsagn: Jeg bryder mig ikke om, at jeg ikke er i stand til at tage vare på mig selv jeg har behov for hjælp. Borgeren lader nogle gange socialarbejderen hjælpe, f.eks. med at sætte en lås i døren (hvis borgeren bor i lejlighed) eller med at tage et bad og finde frem til rent tøj (hvis borgeren bor på herberg/forsorgshjem). Samarbejde med socialarbejderne er uregelmæssigt. Sidste måling - forberedelse Borgerudsagn: Jeg gør noget for at passe på mig selv og det sted, jeg bor, jeg har lært mere om, hvordan man gør. Borgeren vasker tøj, gør rent, laver mad, og gør det uden at blive bedt om det og er i stand til det på et rimeligt niveau.

71 70 Fordeling Fig. 19: Fordeling af effekt ift. levekundskaber Konklusion I forhold til dimensionen Levekundskaber og at tage vare på sig selv har den gennemsnitlige borger i projeket flyttet sig fra den højere ende af erkendelsesfasen til den højere ende af forberedelsesfasen. Den gennemsnitlige score er forbedret med 2,1, og der er således også her tale om en god forbedring inden for ti-skalaen. Projektets borgere var ved indskrivning i projektet modløse, initiativløse og fastlåste i deres liv med meget begrænset tro på og mulighed for at ændre noget. Ved udskrivning kan de se, at der er muligheder for forbedringer, og de prøver allerede at tilrettelægge livet anderledes. Da borgerne befinder sig i forberedelsesfasen, er der stadig et massivt støttebehov. Projektet har haft positiv virkning på 80 % af borgerne i forhold til levekundskaber og at tage vare på sig selv. 13 % har haft negativ udvikling på denne dimension, mens 7 % ikke har udvist nogen udvikling. Projektets virkning på denne dimension er således relativt godt fordelt, selv om der imidlertid stadig er 20 % af borgerne, som ikke har haft positiv effekt på denne dimension.

72 Økonomi at håndtere penge Denne dimensionen af Outcomes Star handler om borgerens personlige økonomi, og hvordan han/hun håndterer pengesager herunder det at have en indtægt og bruge den forsvarligt ved at budgettere, betale regninger, betale af på gæld, ikke at låne penge ud eller låne af andre i uforsvarlig grad, og at formå at leve af den indkomst, man har. Økonomi at håndtere penge Første måling 4,2 Sidste måling 6,9 Effekt 2,7 Fig. 20: Effekt ift. økonomi Første måling - erkendelse Borgerudsagn: Jeg vil gå med til at få hjælp, hvis socialarbejderen kan finde ud af mine pengesager. Borgeren får den økonomiske hjælp, han/hun har ret til er altså ikke uden indkomst. Borgeren accepterer hjælp til finde ud af, hvor meget gæld denne har, og er åben overfor at tale om det. Borgeren kan ikke komme videre herfra uden administration af økonomi eller hjælp til det. Sidste måling - handling Borgerudsagn: Jeg kan se, jeg får det bedre, når jeg bruger mine penge fornuftigt og begynder at betale af på min gæld. Borgeren har overblik over indtægter og udgifter. Borgeren har muligvis et budget og kan balancere økonomien nogenlunde selvstændigt. Huslejen bliver for det meste betalt stabilt. På dette stadie vokser borgerens gæld ikke yderligere den bliver måske endda mindre. Borgeren kan se fordele ved at bruge sine penge fornuftigt og oplever, at det er meget bedre at have lidt mindre penge end at få rykkere på ubetalte regninger.

73 72 Fordeling Fig. 21: Fordeling af effekt ift. økonomi Konklusion I forhold til dimensionen Økonomi at håndtere penge har den gennemsnitlige borger i projeket flyttet sig fra den høje ende af forberedelsesfasen til den lave ende af handlingsfasen. Den gennemsnitlige score er forbedret med 2,7, og der er således tale om en markant forbedring inden for ti-skalaen. Projektets borgere var ved indskrivning i projektet klar over, at de havde økonomiske problemer, som de ønskede at gøre noget ved. De var blot ikke i stand til at gøre noget ved problemerne uden hjælp fra teamet. Ved udskrivning af projektet er borgerne gennemsnitligt i stand til at styre egen økonomi med støtte fra teamet. De ved, hvad der kommer ind og ud, men det er hårdt at holde balancen. Da borgerne befinder sig i starten af handlingsfasen, er der et stort behov for støtte for at forhindre tilbageskridt. Projektet har haft positiv virkning på 67 % af borgerne i forhold til penge og økonomi. 7 % har haft negativ udvikling, mens hele 27 % ikke har udvist nogen forandring i forhold til denne dimension. Projektets virkning på denne dimension er således mindre godt fordelt og rammer kun to tredjedele af målgruppen. En mulig forklaring på dette kan være, at knap 20 % af projektes borgere ved indskrivning var på førtidspension og således i nogen grad havde et rimeligt forsørgelsesgrundlag 7. Til gengæld betyder den mere snævre fordeling, at den gruppe, som har vist positiv forbedring, har haft meget stor effekt af projektet for at kunne trække den gennemsnitlige effekt op på 2,7. 7 Førtidspension garanterer ikke, at borgeren forholder sig kompetent til sin økonomiske situation. En anden årsag kan være, at økonomi ikke har været et prioriteret arbejdsområde. Grundet en designfejl i databasen har teamet imidlertid ikke kunne registrere kontakt vedr. økonomi, som derfor sandsynligvis er blevet registreret som andet. Det er derfor ikke muligt at undersøge, hvor meget tid teamet har brugt på økonomisk støtte af borgerne (se afsnit 6.12).

74 Socialt netværk og relationer Denne dimension af Outcomes Star omhandler sociale netværk og relationer. Den beskriver, hvem borgeren omgås med, hvorvidt den sociale omgangskreds kan støtte op omkring - og hjælpe med - de ting, borgeren ønsker med sit liv, og i hvor høj grad borgeren føler, at han kan stole på folk. Her kan eksempelvis være en bevægelse fra at være alene til at have nogen kontakt til andre, eller fra at bruge tid med personer, der fastholder borgeren i gamle negative vaner, til at bruge tid med personer, som støtter vedkommende positivt. Socialt netværk og relationer Første måling 3,4 Sidste måling 5,7 Effekt 2,3 Fig. 22: Effekt ift. socialt netværk og relationer Første måling - erkendelse Borgerudsagn: Jeg kan ikke lide at være isoleret, eller at folk omkring mig ikke er en positiv tilføjelse til mit liv. Borgeren erkender, at nuværende sociale relationer ikke er tilfredsstillende og støttende - måske tværtimod nærmere udnyttende - men ved ikke, hvordan relationerne kan forandres. Borgeren er ikke klar over, hvordan det er muligt at finde personer, der støtter vedkommende i en positiv forandring. Sidste måling - forberedelse Borgerudsagn: Jeg har fundet nogle, jeg kan stole på og tale med, og ønsker at forbedre min kontakt til min familie. Borgeren begynder at værdsætte nøglepersoner eller andre socialarbejdere. Borgeren begynder at få en fornemmelse af, hvordan relationer kan være, hvilket styrker utilfredsheden med andre udnyttende sociale relationer. Borgeren begynder evt. at distancere sig fra skadelige sociale relationer, men har endnu ikke fået opbygget tilstrækkelige sunde og positive relationer til mange andre end socialarbejderen. Dette gør borgeren ekstra afhængig af socialarbejderen på dette tidspunkt.

75 74 Fordeling Fig. 23: Fordeling af effekt ift. socialt netværk og relationer Konklusion I forhold til dimensionen Socialt netværk og relationer har den gennemsnitlige borger i projeket flyttet sig fra midten af erkendelsesfasen til midten af forberedelsesfasen. Den gennemsnitlige score er forbedret med 2,3, og der er tale om en god forbedring inden for ti-skalaen. Projektets borgere var ved indskrivning i projektet knap i stand til at erkende, at der var problemer på det sociale område, men led under dårlige bekendtskaber og mangel på opbyggelige relationer. Ved udskrivning har borgerne erkendt problemerne, adresseret dem og begyndt at handle på dem. De har opbygget positive forhold til teamet og er begyndt at tage afstand til det dårlige selskab. Da borgerne befinder sig i forberedelsesfasen eller starten af handlefasen, er støttebehovet stadig stort. Der fokuseres på at sætte nye mål og udforske nye muligheder. Projektet har haft positiv virkning på 80 % af borgerne i forhold til sociale netværk og relationer. 13 % har haft negativ udvikling på denne dimension, og 7 % har ikke udvist nogen forandring. Projektets virkning på denne dimension er relativt godt fordelt og rammer relativt bredt inden for projektets borgere.

76 Misbrug af alkohol og stoffer Denne dimension af Outcomes Star forholder sig til borgernes forbrug af illegale stoffer og misbrug af alkohol og lægeordineret medicin. Den forholder sig til borgernes opførsel, og hvor godt de håndterer et misbrug eller en afhængighed, såsom; i hvor høj grad de er klar over den indvirkning, det har på deres liv, i hvor høj grad de reducerer den skade, misbruget eller afhængigheden forårsager, og hvilke skridt de tager for at forstå og vinde over afhængigheden eller misbruget. Hvis borgeren befinder sig på forskellige trin i forhold til forskellige rusmidler fokuseres der på det forbrug/misbrug, der fylder mest i borgerens liv på det givne tidspunkt. Misbrug af alkohol og stoffer Første måling 4,2 Sidste måling 6,4 Effekt 2,2 Fig. 24: Effekt ift. misbrug Første måling - erkendelse Borgerudsagn: Jeg vil gå med til at prøve, nogle af de tiltag, min kontaktperson (eller læge) siger, vil hjælpe. Borgeren accepterer skadesreducerende tiltag, fx at injicere under kontrollerede forhold. Borgeren skal vedvarende motiveres eller presses til at holde indgåede aftaler om tiltag osv. Borgeren accepterer at blive henvist til en form for behandling (rådgivningscenter, afrusning osv.), men deltager ikke særligt engageret. Sidste måling - forberedelse Borgerudsagn: Jeg gør noget selv for at ændre alkohol- og/eller stofmisbruget. Borgeren er i stand til et reducere forbruget eller endda i perioder helt afholde sig fra stoffer og/eller alkohol. Der er mere regelmæssigt fremmøde til aftaler med f.eks. kontaktperson, på job- eller socialcenter, på rådgivningscenter osv. Forbruget af alkohol og/eller stoffer har stadig indflydelse på borgerens liv, men er ikke altoverskyggende.

77 76 Fordeling Fig. 25: Fordeling af effekt ift. misbrug Konklusion I forhold til dimensionen Misbrug af alkohol og stoffer har den gennemsnitlige borger i projeket flyttet sig fra midt i erkendelsesfasen til den høje ende af forberedelsesfasen. Den gennemsnitlige score er forbedret med 2,2, og der er således tale om en god forbedring inden for ti-skalaen. Projeketets borgere var ved indskrivning i projektet i erkendelse af misbrugsproblemet, men kunne ikke på egen hånd handle på det. Ved udskrivning er borgerne begyndt at forholde sig til og så småt agere i forhold til misbruget. Der er reduktion og med vedvarende støtte, er der chance for, at misbruget kan bringes til ophør. Da borgerne befinder sig i forberedelsesfasen, er der imidlertid stadig ved sidste måling et massivt støttebehov. Projektet har haft positiv virkning på 73 % af borgerne i forhold til misbrug af alkohol og stoffer. Dette er en relativ lav andel sammenlignet med de øvrige dimensioner. 7 % har haft negativ udvikling på denne dimension, mens 20 % ikke har haft nogen udvikling. Projektets spredning af virkning på denne dimension er i den lavere ende, men givet omfanget og alvoren af misbrugsproblemer blandt borgere i projektet, er en andel på knap tre fjerdele med positiv udvikling alligevel meget positivt.

78 Fysisk helbred Denne dimension af Outcomes Star handler om, hvor godt borgeren passer på sig selv. Den fokuserer på, hvornår borgeren ikke har det godt, hvorvidt borgeren gør, hvad der skal til for at håndtere længevarende lidelser, og om borgeren har en sund livsstil, der sikrer høj livskvalitet. Ved de tidlige stadier af denne stige handler det om at undgå alvorlige skader og ved de senere stadier om borgerens evne til at passe på sig selv. Fysisk helbred Første måling 4,9 Sidste måling 6,4 Effekt 1,5 Fig. 26: Effekt ift. fysisk helbred Første måling - erkendelse Borgerudsagn: Jeg er klar over, at jeg er nødt til at tage ansvar for at gøre noget ved mit helbred. Borgeren udviser de første tegn på at tage ansvar for sit eget helbred. Borgeren deltager aktivt i samtaler om helbred, frem for blot at lytte til socialarbejderens gode råd. Sidste måling - forberedelse Borgerudsagn: Jeg gør noget for at bedre mit fysiske helbred. Borgeren tager initiativ, eksempelvis i forhold til at lave aftaler med lægen. Borgeren begynder så småt at tage mere ansvar og begynder at kunne se sammenhængen mellem sund livsstil, behandling og bedre livskvalitet. Borgeren begynder at kunne se, at når han gør noget ved sit helbred, så har han det bedre.

79 78 Fordeling Fig. 27: Fordeling af effekt ift. fysisk helbred Konklusion I forhold til dimensionen Fysisk helbred har den gennemsnitlige borger i projeket flyttet sig fra midten af erkendelsesfasen til den høje ende af forberedelsesfasen. Den gennemsnitlige score er forbedret med 1,5, og der er således tale om en god forbedring inden for ti-skalaen. Projeketets borgere var ved indskrivning i projektet klar over deres fysiske problemer og motiveret til at gøre noget ved dem. Ved udskrivning har borgerne fået redskaber til at gøre noget ved helbredet; de går til lægen, prøver måske at holde op med at ryge og husker indimellem at spise sundt. Da borgerne dog stadig befinder sig i forberedelsesfasen ved sidste måling, er der stadig et massivt støttebehov. Projektet har haft positiv virkning på 79 % af borgerne i forhold til det fysiske helbred. 13 % har haft negativ udvikling på denne dimension, mens endnu 13 % ingen udvikling har haft. Projektets virkning på denne dimension er således lidt under gennemsnittet, men stadig godt fordelt og rammer bredt inden for målgruppen. Målgruppen taget i betragtning er det bemærkelsesværdigt, at kun 13 % har scoret dårligt på denne dimension.

80 Mentalt helbred Denne dimension af Outcomes Star forholder sig til, hvordan borgeren håndterer sit mentale velvære. Den forholder sig ikke til, hvor mange eller hvor alvorlige symptomer på psykisk sygdom borgeren har, eller hvor meget medicin borgen er nødt til at tage. Dimensionen beskriver derimod, hvordan borgeren forholder sig til det at leve med en psykisk sygdom (eller at have psykiske problemer), forholder sig til sine symptomer, samt borgerens evne til at opbygge et tilfredsstillende og meningsfuldt liv, som ikke er begrænset eller defineret af sygdommen. Mentalt helbred Første måling 4,0 Sidste måling 5,6 Effekt 1,6 Fig. 28: Effekt ift. mentalt helbred Første måling - erkendelse Borgerudsagn: Jeg er påbegyndt behandling og accepterer støtte til at klare mig. Borgeren er i behandling og når mindre mål, men mangler selvstændighed og evne til selv at arbejde hen imod at få det bedre. Borgeren kan sidde fast på dette stadie med fare for afhængighed eller at blive institutionaliseret/magtesløs. Sidste måling - forberedelse Borgerudsagn: Jeg tror på, at en anden fremtid er mulig det er skræmmende, men jeg vil have, at tingene bliver anderledes. Borgeren står ved en vigtigt skillevej, hvor borgeren begynder at se fremad og har visioner og håb. Denne tilstand er ikke konstant, men vedholdende nok til at påvirke borgerens adfærd. Borgeren tror på, at det er muligt at få det bedre (recovery), og lærer mere om psykiske lidelser og psykiatribrugeres rettigheder. Dette er et stort og vanskeligt skridt, så borgeren oplever både glæde, angst og modstand. Borgeren føler sig sårbar og har kun begrænset modstandskraft.

81 80 Fordeling Fig. 29: Fordeling af effekt ift. mentalt helbred Konklusion I forhold til dimensionen Mentalt helbred har den gennemsnitlige borger i projektet flyttet sig fra midten af erkendelsesfasen til den høje ende af forberedelsesfasen. Den gennemsnitlige score er forbedret med 1,6, og der er således tale om en begrænset forbedring inden for ti-skalaen i sammenligning med de øvrige dimensioner. Det er imidlertid stadig en ganske god progression projektets gruppe af borgere taget i betragtning. Projektets borgere var ved indskrivning i projektet i en form for behandling, men viste ikke tegn på egentlig bedring. De manglede muligvis motivation og mod til at komme videre og kunne således sidde fast. Ved udskrivning står borgerne på grænsen til et gennembrud med tydelige ændringer til følge. Resultaterne af behandlingen og teamets og borgerens arbejde begynder så småt at blive synligt. Da borgerne imidlertid stadig befinder sig i forberedelsesfasen, er der stadig et massivt støttebehov. Særligt i forhold til psykisk sygdom er denne fase farlig, da borgere i medicinsk behandling kan være fristet til at stoppe medicinen, når de oplever, de får det bedre. Projektet har haft positiv virkning på 73 % af borgerne i forhold til mentalt helbred. 13 % har haft negativ udvikling på denne dimension, mens endnu 13 % ikke har udvist nogle ændringer. Projektets virkning på denne dimension er således en smule mindre godt fordelt end gennemsnittet af indsatser, men rammer dog alligevel relativt bredt inden for gruppen.

82 Fornuftigt tidsforbrug Denne dimension af Outcomes Star forholder sig til, hvordan borgerne bruger deres tid. Om de har interesse for - og bliver tilfredsstillede af - det, de får dagen til at gå med. Og hvis ikke, om de er klar over, hvad de kunne tænke sig at foretage sig i stedet. Dimensionen forholder sig til, om borgerne opbygger de kompetencer og den selvtillid, der er nødvendig for at kunne foretage sig de ting, de drømmer om. For nogle borgere kan dette betyde en bevægelse hen imod uddannelse, en læreplads og/eller beskæftigelse, selvom dette ikke vil være relevant for alle. Fornuftigt tidsforbrug Første måling 3,9 Sidste måling 6,1 Effekt 2,3 Fig. 30: Effekt ift. fornuftigt tidsforbrug Første måling - erkendelse Borgerudsagn: Jeg går med til ting, som andre foreslår. Borgeren kan gennemføre nogle af de tiltag, som socialarbejderen foreslår, hvis der er en masse opmuntring til det. Borgeren deltager evt. i aktiviteter, som foregår, hvor borgeren alligevel opholder sig, men giver udtryk for sin utilfredshed med dem. Borgeren ved, hvad han/hun ikke kan lide, men endnu ikke hvad han/hun kan lide. Sidste måling - forberedelse Borgerudsagn: Jeg bliver mere klar i forhold til mine mål og begynder at gøre noget for at nå dem. Borgeren er i stand til at opstille og nå kortsigtede mål. Borgeren begynder at gøre mindre ting af sig selv. Borgeren er i højere grad i stand til at vedligeholde interessen og selve aktiviteten, selvom der stadig er brug for en masse støtte.

83 82 Fordeling Fig. 31: Fordeling af effekt ift. fornuftigt tidsforbrug Konklusion I forhold til dimensionen Fornuftigt tidsforbrug har den gennemsnitlige borger i projeket flyttet sig fra midten af erkendelsesfasen til midten af forberedelsesfasen. Den gennemsnitlige score er forbedret med 2,3, og der er således tale om en god forbedring inden for ti-skalaen. Projektets borgere var ved indskrivning i projektet utilfredse med den måde, de fik tiden til at gå, ville prøve nye aktiviteter, men vidste ikke hvordan. Ved udskrivning begynder borgerne at kunne sætte ord og mål på ønsker for livet, f.eks. hvilket job eller uddannelse, de ønsker sig engang i fremtiden, og de begynder at kunne arbejde henimod disse ønsker. Da borgerne ved sidste måling befinder sig i forberedelsesfasen, er der stadig et massivt støttebehov. Projektet har haft positiv virkning på 93 % af borgerne i forhold til fornuftigt tidsforbug. Kun 7 % har haft negativ udvikling på denne dimension. Projektets virkning på denne dimension er den bedst fordelte af de ti dimensioner og rammer meget bredt inden for målgruppen.

84 Forvaltning af lejemål og bolig Denne dimension af Outcomes Star omhandler, i hvilket omfang borgeren overholder regler og ansvarsområder i forsorgshjem, lejlighed eller anden bolig. Dette inkluderer at forholde sig til kriser og problemstillinger, der dukker op, eksempelvis at komme overens med naboer og tage ansvar for gæster. Forvaltning af lejemål og bolig Første måling 4,1 Sidste måling 8,5 Effekt 4,5 Fig. 32: Effekt ift. bolig Første måling - erkendelse Borgerudsagn: Jeg vil gå med til ting for at kunne beholde boligen. Borgeren overholder handleplaner, der adresserer emner, som eksempelvis betaling af husleje og gældsreducering, men hvis borgeren gives valg (som eksempelvis penge betalt direkte til borgeren selv), prioriterer borgeren muligvis andre ting end f.eks. husleje først. Anti-social opførsel kan være et problem. Sidste måling - handling Borgerudsagn: Jeg kan undgå kriser, men har brug for hjælp med nogle ting, f.eks. til at planlægge frem i tiden. Borgeren er tæt på god og selvstændig egenforvaltning af bolig. Umiddelbare problemer kan håndteres af borgeren. Der er imidlertid behov for læring om budgetplanlægning, husholdning, rengøring osv. for at sikre, at borgeren ikke kommer ud i problemer igen. Hvis borgeren bor i lejlighed opbygges positive relationer til naboer muligvis eller engagement i kvarteret påbegyndes. Borgeren er bedre til at tage vare på sig selv og sin bolig, men kan opleve tilbagefald.

85 84 Fordeling Fig. 33: Fordeling af effekt ift. bolig Konklusion I forhold til dimensionen Forvaltning af lejemål og bolig har den gennemsnitlige borger i projektet flyttet sig fra midten af erkendelsesfasen til den høje ende af handlingsfasen. Den gennemsnitlige score er forbedret med 4,5, og der er således tale om den dimension med størst forbedring i projektet. De af projektets borgere, der havde tag over hovedet, var ved indskrivning i projektet ikke direkte i fare for at miste dette. Dog var der tilbagevendende problemer med skænderier med naboer, larm på værelset og manglende betaling af husleje. Uden støtte fra teamet ville borgerne have problemer med at beholde boligen på sigt. Ved udskrivning er der ingen fare for, at de borgere, der havde et sted at bo, ville miste dette. Borgerne er velfungerende i eget hjem, og teamets støtte er reduceret til hjælp med mindre vigtige problemer. For en delmængde af disse borgere er der slet ikke behov for støtte i forhold til boligsituationen længere. Da borgerne befinder sig i handlingsfasen, er der mest behov for støtte til at styrke og konsolidere borgernes nye situation. Projektet har haft positiv virkning på 67 % af borgerne i forhold til forvaltning af lejemål og bolig. 20 % har haft negativ udvikling på denne dimension, mens 13 % ikke har udvist hverken progression eller tibageskridt. Projektets virkning på denne dimension er således relativt smalt fordelt og rammer kun ca. to tredjedele af borgerne. Til trods for den smalle spredning er der stadig en gennemsnitlig progression på 4,5, hvilket viser, at de borgere, som har haft gavn af projektets boligindsats, har haft meget gavn og er dermed i stand til at trække gennemsnittet så højt op. Faktisk har effekten været på 6,2 for de 2/3, der har haft progression. Det skal tilføjes, at en progression på 4,5 som gennemsnit for samtlige borgere, er højst usædvanlig og må betragtes som en stor succes.

86 Kriminalitet Denne dimension af Outcomes Star omhandler borgerens forhold til kriminel adfærd. Har borgeren været i problemer med loven, og hvordan forholder borgeren sig til lovgivningen, han/hun er underlagt? Forstår borgeren, hvad der skaber eventuelle problemer med at overholde lovgivningen, og forsøger borgeren aktivt at skabe forandringer, så det er muligt at overholde loven? Hvis borgeren ikke har problemer relateret til lovovertrædelser, så scorer de 10. Kriminalitet Første måling 7,1 Sidste måling 7,7 Effekt 0,6 Fig. 34: Effekt ift. kriminalitet Første måling - handling Borgerudsagn: Jeg har forståelse for, hvordan og hvorfor jeg kommer i problemer. Borgeren kan tale om, hvad der skaber kriminel adfærd, og hvordan høj-risiko situationer kan undgås. Borgeren overvejer aktivt en anden livsstil, der kan understøtte i tilfælde, hvor der forekommer abstinenser i forhold til kriminel adfærd, eksempelvis at skabe nye sociale fællesskaber. Borgeren overvejer, hvilken hjælp, der er nødvendig for at kunne beherske opførsel, eksempelvis til at tøjle raseriudbrud eller voldelig adfærd. Sidste måling - handling Borgerudsagn: Jeg har ændret livsførelse for at blive inden for lovens rammer. Borgeren undgår høj-risiko situationer og har strategier, der kan medvirke til yderligere reduktion af kriminel adfærd i fremtiden. Borgeren opbygger ressourcer og foretager livsstilsændringer til at fjerne abstinenser fra manglende kriminel aktivitet. Forandring er svær, så borgeren har brug for støtte for at kunne fortsætte udviklingen.

87 86 Fordeling Fig. 35: Fordeling af effekt ift. kriminalitet Konklusion I forhold til dimensionen Kriminalitet har den gennemsnitlige borger i projektet flyttet sig fra den lave ende af handlingsfasen til midten af samme fase. Den gennemsnitlige score er forbedret med 0,6, og der er således tale om en ret begrænset forbedring inden for ti-skalaen. Projektet har haft positiv virkning på 33 % af borgerne i forhold til kriminalitet. 13 % har haft negativ udvikling på denne dimension, mens det store flertal, 53 %, ikke har haft nogen udvikling. Projektets virkning på denne dimension er samlet på en meget begrænset andel af borgerne, hvilket muligvis kan forklares med, at kun en mindre andel af projektets borgere som udgangspunkt havde problemer med kriminalitet. Analyseres Outcomes Star resultaterne udeukkende for den del af borgerne, som har haft udfordringer med kriminalitet ved indskrivning i projektet, bliver projektets effekt på denne dimension tydeligere. 60 % af borgerne havde ved indskrivning en score på mindre end 10 og var altså i en eller anden grad udfordret i forhold til at holde sig fra fra kriminalitet og effekten på denne gruppe har gennemsnitlig været 1,2. Effektens spredning for denne gruppe er 56 % positiv effekt, 22 % ingen effekt og 22 % negativ effekt.

88 Opsamling på slutbrugereffekten Resultaterne fra Outcomes Star viser en markant slutbrugereffekt. Analysen viser, at borgerne som samlet gruppe gennemsnitligt har udvist gode resultater på samtlige af Outcomes Stars dimensioner. Analyserne viser endvidere, at en meget stor andel af borgerne har udvist disse progressioner. Outcomes Star er benyttet i evalueringen for på en kvantitativ, valid og gennemprøvet måde at måle, hvorvidt; der er sket forbedringer af borgernes liv - og borgerne er blevet i stand til at tage ansvar for eget liv. Analyserne viser, at hvor borgerne endnu ikke er i stand til fuldt ud at tage vare på eget liv, er der imidlertid sket markante forbedringer af borgernes liv. I den socialfaglige optik, som ligger til grund for Outcomes Star, regnes en borger som selvstændig og uafhængig af offentlig/ekstern støtte inden for den enkelte dimension, når der scores 10 på skalaen. En optælling af samtlige scoringer på alle borgernes sidst udfyldte Outcomes Star viser, at 20 % af samtlige dimensioner er udfyldt med et 10- tal. De 15 borgere har hver ti dimensioner, som blev udfyldt ved sidste scoring tilsammen 150 scoringer. Ud af disse var 29 udfyldt med et 10-tal. Dette svarer til, at hver af projektets borgere i gennemsnit er uafhængige af støtte inden for to dimensioner. De to dimensioner med flest 10-taller er bolig og kriminalitet.

89 88 Del VI - Øvrige resultater - fra Evaluator

90 89 Teamet har arbejdet med en online databaseløsning til dokumentation af arbejdet med borgerne og effekten af dette arbejde. Databasen blev etableret i løbet af 2010 og taget i brug i slutningen af Samtlige borgere, teamet har arbejdet med, er imidlertid indskrevet retrospektivt i databasen, og således står den første borger som indskrevet i projektet fra november Efter afsluttet dataindsamling er evalueringen blevet bekendt med, at teamet har haft kontakt med yderligere ca. 70 borgere, som ikke er indskrevet i Evaluator. Denne kontakt har formodentlig været af mere sporadisk karakter, men grundet den manglende data herpå, kan disse borgere ikke indgå i evalueringsgrundlaget. Resultaterne fra Evaluator er hovedsageligt baseret på objektive observationer (f.eks. Indskrivningstidspunkt i projektet, forsørgelsesgrundlag ved indskrivning osv.), men også på enkelte kvalitative vurderinger fra teamets side (f.eks. om borgeren havde misbrug, problematikker i borgerens liv osv.). Formålet med databasen har været at kunne følge og dokumentere de indsatser og aktiviteter, teamet har udført for en borger, og samtidig dokumentere effekten af disse. Der er indskrevet 56 borgere i Evaluator. Registreringen af den løbende kontakt nærmer sig 900 indberetninger og danner således en meget omfattende kortlægning af teamets aktiviteter.

91 Om borgerne hvem er de? Ved indskrivning i projektet har teamet registreret borgerens væsentligste problematikker. Da projektets borgere tilhører den absolut mest udsatte gruppe af borgere i Aarhus, har det ofte været nødvendigt at registrere flere væsentlige problematikker. Borgerne er ofte både misbrugende, sindslidende og hjemløse. En ny kategori kom til i løbet af projektperioden, da teamet fandt, at en stor del af borgerne havde problematikker, der ikke faldt inden for de traditionelle registreringskategorier. Mange havde det, der bedst kunne betegnes som sociale problemer, som til en vis grad var uafhængige af psykiske eller misbrugsproblemer. Disse borgere var mærket af et liv i udkanten af (eller udenfor) normallivet, og teamet kunne bedst beskrive dem som socialt utilpassede. Denne kategori viste sig særligt anvendelig i beskrivelsen af problematikker for borgere med ikke-vestlig baggrund og kan på nogle måder beskrive et forhold, der minder om integrationsproblematikker eller problemer med tilpasning i et nyt samfund. Problem Antal Procent Misbrug 2 3,6% Psykiatri 1 1,8% SomaIsk 1 1,8% Socialt uilpasset 1 1,8% Misbrug og Psykiatri 5 8,9% Misbrug og Socialt uilpasset 12 21,4% Psykiatri og Socialt uilpasset 5 8,9% Misbrug, Psykiatri og SomaIsk 1 1,8% Misbrug, Psykiatri og Socialt uilpasset 17 30,4% Misbrug, SomaIsk og Socialt uilpasset 2 3,6% Psykiatri, SomaIsk og Socialt uilpasset 1 1,8% Misbrug, Psykiatri, SomaIsk og Socialt uilpasset 8 14,3% Hovedtotal ,0% Fig. 36: Problematikker fordelt på borgere Det har været projektets ambition at arbejde med de mest udsatte borgere i Aarhus, som ikke formår at drage nytte af det etablerede hjælpesystem. Dette har i høj grad også været tilfældet, da projektets borgere som hovedregel har haft flere og sammensatte problemer. Hoveddelen af projektets borgere består af borgere med det der typisk betegnes som en dobbeltdiagnose altså både med misbrugs- og psykiske problemer og en del af denne gruppe har tillægsproblemer af somatisk karakter og/eller kategoriseres som socialt utilpassede. 84 % af borgerne havde misbrugsproblemer ved indskrivning i projektet. 59 % af borgerne havde psykiske problemer ved indskrivning i projektet. 82 % af borgerne havde problemer med social tilpasning ved indskrivning i projektet. Blot 16 % af borgerne havde somatiske problemer ved indskrivning i projektet. En mindstedel - 9 % - af borgerne havde kun en enkelt problemstilling. Ca. 40 % af borgerne havde to problematikker.

92 91 38 % havde hele tre problematikker. 14 % havde alle fire problematikker. Konklusion Over halvdelen af borgerne i projektet havde 3 eller 4 problematikker ved indskrivning - kun knap 2 % af disse havde ikke et misbrug, og tillige var ca % af projektets borgere hjemløse og på kontanthjælp. En registrering af udskrivningsårsag viser, at 3,6 % af borgerne er afgået ved døden i løbet af projektperioden. 6.2 Etnicitet antal og problematikker Med fokus på de mest udsatte borgere i Aarhus har projektet indskrevet borgere med en række forskellige etniske baggrunde. Nedenstående tabel præsenterer projektets borgere i forhold til etnicitet og registrerede problematikker. Etnicitet Antal Andel af problemaik ik. etnicitet Etnisk dansk ,0% Misbrug 2 5,1% Psykiatri 1 2,6% SomaIsk 1 2,6% Socialt uilpasset 1 2,6% Misbrug og Psykiatri 5 12,8% Misbrug og Socialt uilpasset 6 15,4% Psykiatri og Socialt uilpasset 2 5,1% Misbrug, Psykiatri og SomaIsk 1 2,6% Misbrug, Psykiatri og Socialt uilpasset 13 33,3% Misbrug, SomaIsk og Socialt uilpasset 2 5,1% Misbrug, Psykiatri, SomaIsk og Socialt uilpasset 5 12,8% Grønland (indvandrer) 2 100,0% ,0% Grønland (ekerkommer) 1 100,0% ,0% Indvandrer med ikke vestlig baggrund ,0% Misbrug og Socialt uilpasset 4 30,8% Psykiatri og Socialt uilpasset 3 23,1% Misbrug, Psykiatri og Socialt uilpasset 3 23,1% Psykiatri, SomaIsk og Socialt uilpasset 1 7,7% Misbrug, Psykiatri, SomaIsk og Socialt uilpasset 2 15,4% EKerkommer, ikke vestlig baggrund 1 100,0% ,0% Hovedtotal ,0% Fig. 37: Etnicitet og problematikker Ud af projektets 56 borgere har ca. 30 % anden etnisk baggrund end dansk, heraf er størstedelen indvandrere med ikke-vestlig baggrund. I forhold til fordelingen af etnicitet i resten af befolkningen, er indvandrere med ikke-vestlig baggrund altså kraftigt overrepræsenterede 8. 8 Andelen af indvandrere og flygtninge i Aarhus Kommune var pr. 1. januar 2005 på 11,9%.

93 92 Krydses etnicitet og problematikker ses det, at misbrugsproblematikker ses oftere hos borgerne med etnisk dansk baggrund end hos borgerne med ikke-vestlig baggrund og at kategorien socialt utilpasset anvendes oftere ved borgere med ikke-vestlig baggrund end ved borgere med dansk etnisk baggrund % af borgerne med etnisk dansk bagrund er misbrugende mod 70 % af borgerne med ikke-vestlig baggrund. 75 % af borgerne med etnisk dansk bagrund er socialt utilpassede mod 100 % af borgerne med ikke-vestlig baggrund. Andelen af borgere med somatiske eller psykiske problemer er sammenlignelige i størrelse de to grupper imellem. 6.3 Første kontakt til teamet Som et led i at kortlægge projektets og teamets metoder og kontaktflader til borgerne, har teamet registreret, hvordan de er kommet i kontakt med de borgere, som efterfølgende er blevet indskrevet i projektet. Da projektets målgruppe på forhånd er defineret som de borgere, der er mest udsatte og har dårligst kontakt til det etablerede hjælpesystem, er det interessant at kortlægge gennem hvilke institutioner, tilbud og personer, borgerne er blevet sat i kontakt med Udsatte-teamet. Hvordan er teamet kommet i kontakt med borger? Antal Procent Henvendelse fra misbrugsbehandler 6 10,7% Henvendelse fra Jobcenter 13 23,2% Henvendelse fra socialcenter/center for myndighed 6 10,7% Henvendelse fra SKP/USKP 10 17,9% Henvendelse fra AkuIndsats/gadeprojekt 5 8,9% Henvendelse fra egen læge/psykiatrien 4 7,1% Henvendelse fra værested/forsorgshjem 6 10,7% Henvendelse fra fængsel 2 3,6% Henvendelse fra familie/pårørende/borger 3 5,4% Andet 1 1,8% Hovedtotal ,0% Fig. 38: Første kontakt med borgeren Registreringen af den indledende kontaktflade viser, at den største kilde til henvendelser til teamet er fra Jobcentret, dernæst fra støttekontaktpersoner og fra væresteder/forsorgshjem. 18 % af borgerne er henvist fra en form for behandlingsindsats (egen læge, misbrugsbehandler eller psykiatri). 29 % er henvist fra en social indsats (værested, forsorgshjem, støttekontaktperson). 34 % er henvist fra en kommunal myndighed. Kun ca. 7 % af projektets borgere er ikke blevet henvist fra en enhed, der er en del af det offentlige støttesystem. Regnes akutindsatsen og gadeprojektet med til denne kategori er der tale om ca. 16 %. 9 Af hensyn til diskretion er problematikker fra Grønland og for ikke-vestlige efterkommere ikke medtaget.

94 93 Konklusion De fleste af teamets borgere har allerede inden indskrivning i projektet haft en eller anden form for kontakt til det offentlige social- eller behandlingssystem. Teamet har således tilsyneladende været andet led i borgerens møde med systemet. 6.4 Effekt i forhold til forsørgelsesgrundlag Som defineret i projektansøgningen og som også afsnit 6.1 viser, er projektets målgruppe karakteriseret ved svære og sammensatte problematikker ud over ledighed er størstedelen psykisk syge, har misbrug og er socialt utilpassede. Et arbejde med at forbedre målgruppens forsørgelsesgrundlag kan derfor kun i begrænset grad fokusere på ordinær beskæftigelse. Som nedenstående tabel viser, har teamet således også i højere grad arbejdet med at flytte borgerne fra den midlertidige kontanthjælp til mere stabile og fremtidssikrede overførselsindkomster. Forsørgelsesgrundlag Antal ved indskrivning Procent ved indskrivning Antal ved udskrivning Procent ved udskrivning Difference Ordinær lønindtægt 1 2% 2 4% 2% FørIdspension 10 18% 14 25% 7% Revalideringsydelse 0 0% 2 4% 4% Ingen 4 7% 2 4% - 4% I fængsel 0 0% 1 2% 2% Kontanthjælp under 25 år 3 5% 2 4% - 2% Kontanthjælp over 25 år 24 43% 20 36% - 7% Kontanthjælp- forsørger u % 0 0% - 4% Kontanthjælp- forsørger o % 10 18% 2% Starthjælp 3 5% 2 4% - 2% Ved ikke 0 0% 1 2% 2% Hovedtotal % % Fig. 39: Forsørgelsesgrundlag ved ind- og udskrivning Borgernes beskæftigelsessituation er ikke i nævneværdig grad hverken forbedret eller forværret i projektperioden. Kun 2 % flere er kommet i ordinær beskæftigelse. Borgernes forsørgelsesgrundlag er overordnet set forbedret. Samlet set er 15 % færre på kontanthjælp eller uden forsørgelsesgrundlag. 13 % flere er kommet på enten ordinær løn, førtidspension eller revalidering. Ud af de 46 borgere, som ikke var på førtidspension ved indskrivning - og dermed havde mulighed for at forbedre forsørgelsesgrundlaget - har 15 % forbedret deres forsørgelsesgrundlag. Konklusion Målgruppens sammensætning taget i betragtning er det ikke overraskende, at så få er kommet i ordinært arbejde. Effekten af tilknytning til projektet er, at borgeren formår at blive overflyttet til en formodentlig bedre passende overførselsindkomst, såsom førtidspension og revalidering. Ved afslutning af dataindsamling til evalueringen var størstedelen af projektets borgere imidlertid stadig på kontanthjælp (58 %). En stor del af disse var imidlertid også stadig aktive i projektet og videre forbedring af deres forsørgelsesgrundlag kan være muligt.

95 Effekt i forhold til boligsituation Teamet har blandt andet arbejdet ud fra en strategi om housing first, som kort fortalt beskriver en tilgang til hjemløse borgere, hvor et af de første led i den sociale indsats er at skaffe borgeren en bolig. Tanken er, at tag over hovedet frigiver et overskud til at arbejde med andre problematikker, såsom misbrug, arbejdsløshed o. lign. BoligsituaIon Antal ved indskrivning Procent ved indskrivning Antal ved udskrivning Procent ved udskrivning Difference Egen Bolig 16 29% 24 43% 14% Fængsel 1 2% 1 2% 0% Hjemløs 38 68% 19 34% - 34% Omsorgsplads, forsorgshjem, boilbud, døgninsituion 1 2% 10 18% 16% Ved ikke 0 0% 2 4% 4% Hovedtotal % % Fig. 40: Effekt bolig Projektets borgere har i høj grad ændret boligsituation til det bedre. Antallet af hjemløse borgere er halveret. Den samlede andel af borgere i egen bolig er steget med 14 %. Den samlede andel af borgere med omsorgsplads, på forsorgshjem, i botilbud eller på døgninstitution er steget med 16 %. En stor gruppe af projektets borgere er ved dataindsamlingens afslutning stadig hjemløse (34 %). Konklusion Projektet har haft en betydelig effekt i forhold til borgernes boligsituation, som for størstedelens vedkommende var hjemløshed ved indskrivning i projektet. Analyserne af Outcomes Star viser tilmed, at borgernes evne til at varetage og forblive i deres bolig også er markant forbedret.

96 Effekt i forhold til misbrug Dokumentationen af borgernes problematikker i afsnit 6.1 viser, at 84 % af projektets borgere havde misbrugsproblemer ved indskrivning i projektet. Således har motivation til og fastholdelse i misbrugsbehandling været en faktor i arbejdet med projektets borgere. Ændring i misbrug Total Total Har forøget misbruget 3 6,5% Har uændret misbrug 18 39,1% Har reduceret misbruget en smule 6 13,0% Har reduceret misbruget en del 8 17,4% Har ophørt misbruget 8 17,4% Ved ikke 3 6,5% Hovedtotal ,0% Fig. 41: Effekt misbrug Ovenstående tabel viser teamets registrering af borgerens misbrug ved udskrivning af projektet for de 46 borgere, som teamet har registreret som misbrugende ved indskrivning i projektet. 48 % af de misbrugende borgere har reduceret eller ophørt misbruget. 46 % har uændret misbrug eller forøget misbrug. Konklusion Projektet har i høj grad formået at reducere en stor del af borgernes misbrug, hvilket gruppens karakteristika taget i betragtning - er en ganske stor præstation. En lige så stor gruppe har imidlertid ikke reduceret eller ophørt misbruget. Da evalueringen ikke opererer med en kontrolgruppe, er det ikke til at sige, hvor stor en del af projektets borgere, som uden teamets indsats ville have forøget misbruget. Det er imidlertid meget sandsynligt, at en langt større andel end her ville have forøget misbruget.

97 Forskel i effekten i forhold til misbrug afhængig af etnicitet Ved analysen af borgernes problematikker blev det konstateret, at borgerne med ikke-vestlig baggrund havde en anden sammensætning af problematikker end borgerne med etnisk dansk baggrund. Dette særligt i forhold til misbrugsproblemer, hvor en mindre andel af borgerne med ikke-vestlig baggrund havde misbrugsproblemer end borgere med etnisk dansk baggrund (70 % mod 95 %). Et lignende mønster lader til at tegne sig i forhold til ophør eller reduktion af misbrug. Etnicitet Antal Procent Procent af etnicitet Etnisk dansk 34 79% 100% Har forøget misbruget 2 4% 6% Har uændret misbrug 17 29% 50% Har reduceret misbruget en smule 5 9% 15% Har reduceret misbruget en del 4 7% 12% Har ophørt misbruget 4 7% 12% Ved ikke 2 4% 6% Indvandrer med ikke- vestlig baggrund 9 23% 100% Har uændret misbrug 1 2% 11% Har reduceret misbruget en smule 1 2% 11% Har reduceret misbruget en del 3 5% 33% Har ophørt misbruget 3 5% 33% Ved ikke 1 2% 11% Hovedtotal % Fig. 42: Etnicitet og misbrug Ovenstående tabel sammenligner de to store etniske grupper under misbrugende borgere i projektet; borgere med etnisk dansk baggrund og med ikke-vestlig indvandrerbaggrund. En markant større andel af borgere med etnisk dansk baggrund har uændret eller forøget misbrug (56 % mod 2 %). En markant større andel af borgere med ikke-vestlig indvandrerbaggrund har reduceret eller ophørt misbruget i forhold til de etnisk danske borgere (78 % mod 39 %) En over dobbelt så stor andel af borgere med ikke-vestlig indvandrerbaggrund som borgere med etnisk dansk baggrund har ophørt misbruget. Konklusion En markant større del af borgere med ikke-vestlig baggrund har udvist forbedringer i forhold til misbruget sammenlignet med borgere med etnisk dansk baggrund. Til gengæld viser rapportens tidligere analyser også, at misbrugsproblemer er mere udbredte hos etnisk danske borgere, hvilket gør, at det er nærliggende at tænke, at disse problemer muligvis også er mere alvorlige for denne gruppe og således vanskeligere at opnå forbedringer i forhold til. Der mangler imidlertid data til at underbygge denne hypotese Analyser af Outcomes Star ville kunne have bibragt denne information. Imidlertid er der arbejdet med Outcomes Star med under en fjerdedel af projektets borgere, hvilket bringer andelen af borgere med ikke-vestlig baggrund i Outcomes Star ned på en så begrænset mængde, at pålidelige resultater ikke kan opnås.

98 Første foranstaltning I bestræbelserne på at kortlægge teamets indgangsvinkel til projektets borgere, har evalueringen arbejdet med en registrering af den første indsats/foranstaltning, teamet har iværksat for borgeren. Kortlægningen af første foranstaltning siger noget om, hvad teamet har opfattet som borgerens mest presserende behov, og hvad der har været muligt at sætte i værk på det givne tidspunkt. Første foranstaltning Antal Procent Ansøgning om akutbolig 5 17% Engangsydelse 4 14% Bostøce 2 7% Bevilling af døgninsituion ophold 1 3% Kontanthjælp/ydelsesgenstart 2 7% Egen bolig 2 7% Erhvervsrecet Ilbud (beskycet værksted, erhvervsadlaring mm.) 3 10% Forsorgshjem 7 24% OmsorgsIlbud 3 10% Hovedtotal % Fig. 43: Første foranstaltning For 48 % af borgerne er der i løbet af projektperioden ikke iværksat foranstaltning. Teamet har således iværksat en foranstaltning for 52 % af projektets borgere (27 borgere). For enkelte borgere er der iværksat op til fem foranstaltninger i løbet af projektet. En plads på et forsorgshjem har været den mest anvendte første foranstaltning. Kun ved 3 % af borgerene har første foranstaltning været iværksættelse eller genoptagelse af kontanthjælp. 70 % af de første foranstaltninger har drejet sig om bolig. 21 % af de første foranstaltninger har drejet sig om penge. 10 % af de første foranstaltninger har drejet sig om arbejde. Konklusion Det mest presserende problem eller det problem, teamet har haft mulighed for at arbejde med først har for størstedelen af borgerne været af boligmæssig karakter. De færreste indsatser har handlet om arbejde. Ses disse resultater i sammenhæng med indsatsens overordnede effekter er der god sammenhæng, da der har været stor effekt af projektet inden for bolig, men praktisk talt ingen inden for beskæftigelse. Det er imidlertid også bemærkelsesværdigt, at teamet ikke har kunne iværksætte nogle foranstaltninger for knap halvdelen af borgerne i projektet. Teamets bemærkninger til indtastningerne i Evaluator tyder på, at dét blot at opretholde eller endog skabe en relation til denne gruppe af borgere har krævet mange ressourcer, og at konkrete sociale indsatser ud over relationsarbejde ikke har været muligt. Dette forhold taler igen for, at teamet har fået kontakt til den rette målgruppe af de absolut mest udsatte borgere i Aarhus. En anden mulig forklaring er, at teamet ikke har registreret samtlige foranstaltninger. Forevist ovenstående tal har teamet undret sig over, at der ikke er registreret flere foranstaltninger. Der kan således også være tale om misvisende data.

99 Tid inden første foranstaltning Ligesom evalueringen har registreret karakteren af første foranstaltning, har evalueringen også registreret, hvornår første foranstaltning blev iværksat i forhold til borgerens indskrivning i projektet. Denne registrering siger noget om, hvor tidligt i forløbet det typisk har været muligt for teamet at sætte en foranstaltning i værk. Måneder fra første kontakt Il første foranstaltning Antal Procent ,5% ,8% ,1% ,1% ,4% Hovedtotal ,0% Fig. 44: Tid fra første kontakt til første foranstaltning Ovenstående tabel viser, hvor mange måneder der er gået fra teamets første kontakt til en borger, til en foranstaltning blev iværksat. En stor andel af foranstaltningerne blev iværksat inden for den første måned. Over halvdelen af foranstaltningerne blev først iværksat efter et halvt år. Gennemsnitligt er der gået knap 7 måneder fra første kontakt til en borger til første foranstaltning. Konklusion For en stor del af projektets borgere har teamet haft mulighed for at iværksætte en foranstaltning inden for relativt kort tid. De foranstaltninger, der har kunnet iværksættes inden for de første tre måneder, har typisk omhandlet økonomisk hjælp (bevilling af kontanthjælp eller engangsydelser) eller plads på forsorgshjem. Imidlertid tager det en del tid ved størstedelen af borgerne, førend teamet kan iværksætte foranstaltninger hvis teamet overhovedet når til et punkt i kontakten med borgeren, hvor foranstaltninger kan sættes i værk. Evalueringen har ikke data, der kan forklare årsagerne hertil, men i henhold til blandt andet teamets kommentarer til indtastningerne i Evaluator i forbindelse med registrering af foranstaltninger og analysen af typer af kontakt med borgeren (se afsnit 6.13), tyder meget på, at en stor del af kontakten til en stor andel af projektets borgere består af en relationsdannende kontakt, hvor handling og konkrete foranstaltninger (endnu) ikke er en oplagt mulighed. En stor del borgerne er stadig tilknyttet projektet, og ud af disse er 16 i udredning i forhold til førtidspension, mens yderligere 7 allerede efter evalueringens afslutning har fået tilkendt førtidspension. Dette kan forklare, hvorfor der ikke er blevet iværksat yderligere foranstaltninger for denne gruppe af borgere.

100 Tid i projektet Lignende projekter og erfaringer med dette projekts målgruppe har vist, at der ofte skal en langstrakt indsats til for at flytte en målgruppe som projektets. Projektet har derfor også som udgangspunkt haft en målsætning om fortsat at arbejde med en borger et år efter indskrivning i projektet. Måneder i projektet Antal Procent ,2% ,1% ,7% Hovedtotal ,0% Fig. 45: Tid i projektet Størstedelen af projektets borgere er indskrevet i projektet i mere end et år. Under en fjerdedel har ved afslutning af registrering i Evaluator været indskrevet i projektet under et år. Størstedelen af ovenstående gruppe (70 %) er imidlertid stadig indskrevet i projektet ved afslutning af dataindsamling. 68 % af samtlige borgere, som har været indskrevet i projektet siden projektstart, er stadig indskrevet. 56 % af de 18 borgere, som er blevet udskrevet af projektet, er udskrevet på grund af henvisning til andet tilbud. De resterende 44 % er ved udskrivning enten fraflyttet kommunen, tilknyttet alkoholrådgivning, overgået til psykiatrien, kommet i fængsel, gledet ud af projektet og for en enkelt borgers vedkommende kommet i arbejde. Konklusion Ovenstående data bekræfter, at indsatsten med projektets borgere har fundet sted over lang tid, og at et, to eller endda tre år kun for de færreste af projektets borgere er tilstrækkelig til, at de ikke længere har behov for projektets hjælp og støtte. Da størstedelen af borgerne ved afslutning af dataindsamlingen stadig er i projektet, er det vanskeligt at sige noget om, hvad der kommer efter et sådant projekt for borgerne. Alt tyder på, at borgerne, på trods af de op til tre års intensive og håndholdte indsats, stadig har behov for denne indsats.

101 Typer af kontakt Teamet har siden ultimo 2010 registreret hver eneste gang, de har foretaget sig noget i en borgers sag, f.eks. besøgt borgeren, arbejdet på ansøgning om førtidspension, snakket med pårørende o. lign og hvor lang tid, de har brugt på det. Således har teamet foretaget en kortlægning af arbejdet med hver enkelt borger (ikke at forveksle med en kortlægning af, hvad medarbejderne bruger deres arbejdstid på, da alle administrative opgaver, personalemøder o. lign. ikke medregnes i denne opgørelse). Kortlægningen giver et billede af, hvordan teamet har arbejdet med gruppen af borgere og hvilke typer arbejde og indsatser, der har krævet flest ressourcer. Teamet har både registreret kontakttype hvordan der var kontakt (personlig kontakt, kontakt til familie, kontakt til samarbejdspartnere osv. herunder også mislykkede kontakter) og kontaktemne hvad kontakten drejede sig om (helbred, beskæftigelse, relationsarbejde, misbrug osv.). Kontakcype Total Anden type kontakt 4% Kontakt Il familie, venner, pårørende 0% Kontakt Il samarbejdspartner 13% Mislykket kontakt 16% Personlig kontakt 66% Hovedtotal 100% (n=696 timer) Fig. 46: Kontakttype fordelt på tid En stor del af den tid, teamet har brugt på arbejdet med projektets borgere, er brugt på mislykkede forsøg på kontakt (110 timer). Knap 80 % af tiden brugt på mislykket kontakt er mislykkede forsøg på personlig kontakt, f.eks. at borgeren ikke er dukket op til aftalt møde, at teamet er taget hjem til borgere for at finde denne, ledt efter denne på gaden el. lign. Langt størstedelen af den tid, teamet har brugt på at arbejde med borgerne, er knyttet til personlig kontakt med borgeren (herunder også telefonisk). Konklusion Projektet har hovedsageligt haft direkte kontakt til borgerne eller forsøgt på direkte kontakt. At den mislykkede kontakt fylder 16 % af teamets tid er sandsynligvis ikke en stor andel sammenlignet med andre opsøgende indsatser. Der findes imidlertid ikke umiddelbart data til at underbygge denne formodning. Til trods for teamets rolle, som bindeled til andre hjælpeinstanser for borgeren, er samarbejdet ikke noget, der har beslaglagt en nævneværdig stor andel af den tid, teamet har arbejdet med borgerne. Om dette skyldes, at samarbejde er mindre vigtigt end den personlige kontakt, eller at samarbejde tager meget mindre tid end (forsøg på) personlig kontakt, har evalueringen ikke data til at sige noget om. Teamet selv angiver, at en årsag til, at samarbejde ikke har fyldt så meget rent tidsmæssigt er, at teamet er myndighedspersoner med myndighed fra både SOC og BEF. De klarer således langt de fleste opgaver selv og har mindre behov for at samarbejde udadtil.

102 Kontaktemner Ud over at registrere hvilken type kontakt, teamet har haft med borgerne, har evalueringen også registreret, hvad de forskellige kontakters emne var hvad der blev arbejdet med under pågældende kontakt (f.eks. helbred, beskæftigelse, relationsarbejde, misbrug osv.). (n=586 timer) Fig. 47: Kontaktemner fordelt på tid I ovenstående tabel er den mislykkede kontakt filtreret fra, og tabellen kortægger det arbejde med borgerne, det er lykkedes teamet at udføre. Kortlægningen er således en beskrivelse af de indsatsområder, der er prioriterede og/eller nødvendige i det sociale arbejde med projektets målgruppe. Arbejdet for at komme tæt på borgeren og skabe relationer, der kan bære konkrete sociale tiltag, tegner sig - sammen med arbejdet for at bedre borgerens boligsituation - for knap to tredjedele af den tid, teamet har benyttet med borgerne. Kun 7 % af teamets arbejdstid med borgerne har handlet om misbrug, hvilket er bemærkelsesværdigt set i lyset af projektets relativt gode resultater i forhold til borgernes misbrug (se afsnit og 6.6). Et emne som beskæftigelse har heller ikke optaget en særlig stor andel af den tid, teamet har brugt på at arbejde med borgerne. Målgruppen taget i betragtning er socialt arbejde med beskæftigelsessigte sandsynligvis heller ikke det mest nærliggende.

103 102 Konklusion Kortlægningen af projektets borgere viser, at der er tale om en gruppe med mangefacetterede og kombinerede problemer, og at gruppen hører til den absolut mest udsatte gruppe af borgere i Aarhus. Ovenstående analyse af projektets kontaktemner og dermed de emner, som teamet har arbejdet med borgerne med viser, at den primære udfordring er at danne en relation til borgeren og at stabilisere dennes boligforhold. Hvis projektet havde fortsat i længere tid, ville der på sigt muligvis kunne spores en større vægt på de sekundære behov, såsom beskæftigelse og helbred. Det er bemærkelsesværdigt, at borgerne har udvist så relativ god progression inden for misbrug, som afsnit og 6.6 viser til trods for, at teamets arbejde med misbrug ikke tidsmæssigt har optaget en særlig stor andel. Evalueringen mangler data til at sige noget om årsagen hertil, men det er en mulig forklaring, at en stabil boligsituation og en god relation med en socialfaglig medarbejder frigiver et mentalt overskud hos borgeren til, at denne selv kan arbejde med nogle af de sekundære problemstillinger. Registreringsdatabasen Evaluator har grundet en designfejl manglet muligheden for at indtaste økonomi, som kontaktemne. Teamet har derfor været overladt til at taste andet eller at undlade indtastning. Det er ikke til at tegne et pålideligt billede af, hvordan teamet har indtastet tid brug på økonomi, men konsekvensen er, at evalueringen ikke kan kortlægge teamets kontakt med borgerne vedrørende økonomiske spørgsmål.

104 Tidsmæssig fordeling af kontakttyper Da teamet både har registret kontaktemne og dato for samtlige kontakter med alle borgere, kan disse oplysninger krydses med dato for indskrivning i projektet. En sådan krydsning skaber en kortlægning af teamets arbejde med den enkelte borger, som beskriver, hvornår teamet har arbejdet med hvilke emner. Den kan derfor sige noget om, hvornår der kan arbejdes med hvilke emner f.eks. om stabilisering af bolig eller økonomi, at relationsarbejde optager det meste tid i starten, og hvornår teamet har kunnet arbejde med borgerens beskæftigelsessituation. Fig. 48: Fordeling af kontaktemner over tid Grafen viser, hvor stor en andel af den samlede arbejdstid (administrativt arbejde ikke medtaget) teamet har brugt inden for de fem emner, der tidsmæssigt har fyldt mest i teamets arbejde; beskæftigelse, bolig, helbred, misbrug og relationsarbejde. Kategorien andet er udeladt af grafen 11. Grafen kortlægger, hvad teamet gennemsnitligt har arbejdet med i den enkelte borgers forløb på et givent tidspunkt. Fokuseres der eksempelvis på de første ti uger, efter en borger er indskrevet i projektet (0-10 på den vandrette akse), viser grafen, at tiden brugt på at arbejde med en borger gennemsnitlig var fordelt på 0 % på beskæftigelse, 32 % på bolig, 14 % på helbred, 11 % på misbrug og 38 % på relationsarbejde. Bolig og relationsarbejde fylder gennemsnitligt mest igennem hele projektet. Samtlige kurver på nær beskæftigelse dykker gradvist fra indskrivning til uger efter indskrivning i projektet. Dette viser, at teamet langsomt etablerer en beskæftigelsesindsats i arbejdet med borgeren i takt med, at behovet for at arbejde med bolig, relation, helbred og misbrug aftager. 11 Der er kun medtaget data fra det arbejde, der er foretaget med borgerne de første 110 uger, da datagrundlaget derudover bliver for ustabilt. Årsagen til dette er, at mindre end 25 % af projektets borgere har været indskrevet i projektet mere end 110 uger, mens godt 75 % har været 110 uger i projektet.

105 uger efter indskrivning i projektet aftager beskæftigelsesindsatsen igen, mens de fire andre kurver igen stiger. Konklusion Der er kun få klare tendenser i det indbyrdes forhold mellem arbejdstiden brugt på de fem emneområder, og det er således vanskeligt at tegne et klart og entydigt billede af den socialfaglige indsats for en målgruppe som projektets. Dog tyder dataen på, at beskæftigelsesindsatsen adskiller sig fra de øvrige indsatser, da kurven for den stiger, mens de andre falder og visa versa.

106 Fokus på beskæftigelsesorienteret og socialt arbejde Hvis der fokuseres på, hvornår teamet har arbejdet beskæftigelsesorienteret, og hvornår de har udført et mere socialfagligt orienteret arbejde (arbejde fokuseret på misbrug, bolig, relationsarbejde, helbred), tegner der sig et klarere mønster. Nedenstående graf foretager denne opdeling og fokuserer på de første 80 uger, en borger er indskrevet i projektet. Fig. 49: Fordeling mellem beskæftigelsesorienteret og socialt arbejde over tid Ovenstående graf viser fordelingen af den tid, teamet har brugt på hhv. beskæftigelsesorienteret og socialt arbejde på borgerne i forhold til, hvor længe borgerne har været indskrevet i projektet. Der er kun fokuseret på de første 80 uger af borgernes forløb i projektet, da billedet herefter er mindre entydigt. Grafen viser, at det sociale arbejde har højeste prioritet ved indskrivning i projektet, og at der på dette tidspunkt ikke arbejdes med beskæftigelsesorienterede problematikker. I løbet af de første 20 uger i projektet fylder den sociale indsats gradvist mindre. I samme periode fokuseres der tilsvarende mere på at arbejde med beskæftigelsesorienterede emner, hvorefter billede igen skifter efter uge 30, hvor det sociale arbejde igen prioriteres til fordel for beskæftigelse. En mulig tolkning på ovenstående bevægelse kan være, at borgeren ved indskrivning i projektet har akut brug for hjælp til bolig, afvænning af misbrug o. lign og at det kræver et massivt arbejde med relationen til borgeren for i det hele taget at komme til at arbejde med de umiddelbare problemer. Efter nogen tid i projektet finder teamet og borgeren sammen den rette retning i forhold til de rent sociale problematikker, og der bliver gradvist plads til at arbejde med beskæftigelsesspørgsmål. En årsag til, at beskæftigelses-kurven knækker ved ugerne 12-30, kan være, at borgerens beskæftigelsessituation på dette tidspunkt er udredt, og de handlinger, som er mulige, er foretaget på dette tidspunkt. Det kan være, at teamet og borgeren er blevet enige om en indstilling til førtidspension, eller at borgeren på dette tidspunkt har prøvet forskellige indgange til arbejdsmarkedet, som har vist sig ufrugtbare, og der er andre forhold, der skal udredes, før det er relevant at tale om beskæftigelses igen. I hvert fald aftager indsatsen på dette område gradvist, indtil den stort set ophører, når borgeren har været i projektet i ca. 80 uger.

107 106 Yderligere lægger ovenstående kurve op til en forståelse af beskæftigelsesindsatsen over for denne gruppe, hvor det tyder på, at hoveddelen af en sådan indsats kan nås inden for et år fra kontakt med borgeren. Ses der på beskæftigelsesindsatsen, viser grafen, at der ikke i nævneværdig grad kan/ikke bliver arbejdet på dette område efter et år. Til gengæld viser den også, at en beskæftigelsesindsats tilsyneladende ikke kan udføres uden klassisk socialt forarbejde relationsarbejde, arbejde med misbrug og helbred, samt stabilisering af boligsituation. Grafiske opgørelser af tiden brugt inden for emnerne bolig, relationsarbejde, misbrug, beskæftigelse og helbred kan ses i bilag 3. På samtlige grafer er også indført en lineær tendenslinje Opsamling på analyse af data fra Evaluator Analysen af data indsamlet via Evaluator viser, at projektet også har haft virkning og effekt i forhold til de hårde resultater. Særligt kan det bemærkes: Projektets borgere har haft multiple, sammensatte og alvorlige problemer. De tilhører sandsynligvis de mest udsatte i Aarhus. Misbrugsproblemerne har været større for de af projektets borgere med etnisk dansk baggrund. Ca. halvdelen af projektets borgere med misbrug har ophørt eller reduceret misbruget. Resultaterne er markant bedre for misbrugerne med ikke-vestlig baggrund. Projektet har ikke flyttet markant på borgernes forsørgelsesgrundlag, selvom det for ca. en tredjedel er forbedret til en holdbar offentlig forsørgelse. Projektet har i høj grad forbedret borgernes boligsituation. Halvdelen af de, der var hjemløse ved indskrivning i projektet, har nu tag over hovedet. Relationsarbejde og mislykkede kontakter optager en stor portion af projektets ressourcer. Der kan gå meget lang tid, før borgeren er klar til at modtage hjælp fra teamet. En beskæftigelsesindsats er betinget af en forudgående vellykket social-, bolig og misbrugsindsats. Projektet kan fremvise en række imponerende resultater, målgruppen taget i betragtning. I mange sammenhænge omtales målet med en lignende målgruppe som ren skadesreduktion. Data fra Outcomes Star understøtter dette, da gennemsnittet af borgerne ved indskrivning knap har været modtagelige for sociale indsatser eller blot samtale herom, hvilket understreger, at det er en svær gruppe at rykke. Endvidere skal ovenstående resultater ses i lyset af den tidligere skelnen mellem hårde og bløde resultater. Ovenstående udgør kun det umiddelbart synlige. Teamets indsats har haft effekter, som data fra Evaluator ikke indfanger, men som kun kan ses via Outcomes Star.

108 107

109 Del VII - Bilag 108

110 Bilag 1 - Outcomes Star

111 Bilag 2 - Eksempel på skala for forbrug af alkohol og stoffer Denne dimension af Outcomes Star forholder sig til borgernes forbrug af illegale stoffer og misbrug af alkohol og lægeordineret medicin. Den forholder sig til borgernes opførsel, og hvor godt de håndterer et misbrug eller en afhængighed, såsom; i hvor høj grad de er klar over den indvirkning, det har på deres liv; i hvor høj grad de reducerer den skade, misbruget eller afhængigheden forårsager, og hvilke skridt de tager for at forstå og vinde over afhængigheden eller misbruget. Hvis borgeren befinder sig på forskellige trin i forhold til forskellige rusmidler fokuseres der på det forbrug/misbrug, der fylder mest i borgerens liv på det givne tidspunkt Har ikke et problem med alkohol eller stoffer selvom andre mener det Alkohol og/eller stoffer gør skade på borgeren og/eller andre mennesker. Livet handler kun om alkohol og/eller stoffer, intet andet betyder noget. Det er ikke muligt at have en snak med deltageren om misbruget. Kan nogle gange se, at der er et problem, men det er ikke noget, der kan gøres noget ved - eller har ikke lyst til at gøre noget ved det Der er en smule dialog med kontaktpersonen, men deltageren nægter at modtage nogen form for hjælp. Der er pletvis og sporadisk utilfredshed med tingenes tilstand. Deltageren prøver måske at undgå unødvendig skade på sig selv, for eksempel ved at brugen rene nåle. Har behov for en smule hjælp med alkohol- og/eller stofproblemer Har fået nok af alle de negative konsekvenser, der følger med som stof- eller alkoholmisbruger. Vil gerne forandre sig, men tror ikke (måske ikke), at det er muligt. Overholder ofte ikke aftaler. Retfærdiggør sin egen opførsel og skyder ansvaret/skylden over på andre. Tager ikke selv ansvar. Vil prøve nogle af de ting/tiltag, min kontaktperson (eller læge) siger, vil hjælpe Accepterer skadesreducerende tiltag, f.eks. at få sine penge administreret. Andre skal hele tiden presse deltageren til at vedligeholde indgåede aftaler om tiltag osv. Accepterer at blive henvist til en form for behandling, men deltager ikke særligt engageret. Kan se, at det er nødvendigt at foretage ændringer for at håndtere problemer med alkohol og/eller stoffer Erkender, at det er nødvendigt at ændre sit liv for at kunne håndtere problemer med alkohol og/eller stoffer. Mindre kaotisk og mere villig til at indgå i samtaler om, hvilke muligheder der er for at få hjælp. En fornemmelse af, at deltageren har mod på det. Gør noget selv for at ændre alkohol- og/eller stofmisbruget Er i stand til et reducere forbruget eller endda i perioder helt alholde sig fra stoffer og/eller alkohol. Mere regelmæssig fremmøde til aftaler med f.eks. kontaktperson, på job- eller socialcenter, på rådgivningscenter osv. Forbruget af alkohol og/eller stoffer har stadig indllydelse på deltagerens liv, men er ikke altoverskyggende. Forstår, hvorfor der er problemer, og hvad det fremadrettet er nødvendigt at gøre Der er færre tilbagefald på dette tidspunkt, hvis ikke tidligere, og deltageren er i stand til at lære noget af tilbagefaldene. Udforsker, hvad der udløser forbruget/misbruget af alkohol og/eller stoffer, og tænker over sammenhængene. Føler sig mere sikker på evnen til at leve et liv uden alkohol og/eller stoffer. Får kontrol. Oplever at have forskellige valgmuligheder og vælger oftest det rigtige Har en voksende følelse af at have kontrol med misbruget/forbruget forstår at der er et valg. Der er en yderligere reduktion i forbruget af alkohol og/eller stoffer, eller der er længere perioder med alholdenhed. Finder på nye måder at håndtere de følelser og situationer, der ellers ville føre til, at kontrollen med alkoholen og/stofferne mistes. Alkohol og stoffer har ikke nogen negativ effekt. Der er dog indimellem behov for lidt støtte Meget lidt eller intet forbrug af alkohol eller stoffer. Har ikke behov for meget støtte, men sætter pris på at vide, at der er noget, hvis det bliver svært. Intet problem med alkohol eller stoffer Er i stand til at henvende sig de rette steder for at få hjælpe, hvis det skulle blive relevant i fremtiden.

112 Bilag 3 Kontaktemner over tid

113 112

114 113 ISBN