Send mere ledelse Send mere ledelse omb.indd 1 25/07/
|
|
- Ingrid Lindegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Send mere ledelse
2
3 Finn Wiedemann Send mere ledelse en analyse af Ledersamfundets konsekvenser Syddansk Universitetsforlag 2016
4 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2016 Tryk: Narayana Press Sats og omslag: Donald Jensen, Unisats ApS Omslagsfoto: Anders Geertsen: Bureaukrater. Foto: Martin Lindø Westergaard. ISBN Send mere ledelse er trykt med støtte fra: Puljen Pædagogisk Forskning og Udvikling Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden mangfoldiggørelse af denne bog er kun tilladt med forlagets tilladelse eller ifølge overenskomst med Copy-Dan Syddansk Universitetsforlag Campusvej Odense M
5 Indhold Kapitel 1 Indledning 7 Kapitel 2 Et rids af den historiske udvikling frem imod ledelsessamfundet 17 Kapitel 3 Ledelsesteorier 33 Kapitel 4 Ledelsesværktøjer 45 Kapitel 5 Det demokratiske råderum 73
6 Kapitel 6 Arbejdsmiljø 101 Kapitel 7 Service og kvalitet 131 Kapitel 8 Baggrunden for Ledersamfundet 137 Kapitel 9 Andre måder at lede på hinsides Ledersamfundets ideologi 147 Litteraturliste 173
7 Kapitel 1 Indledning I disse her år er der stor tillid til, at ledelse er altafgørende for kvaliteten af, hvordan vi udvikler vores samfund. Møder vi et problem, så er ledelse ofte svaret på, hvordan vi skal løse problemet. Problemer i folkeskolen, på plejehjemmet eller på sygehuset. Alle steder skal de problemer, vi finder, løses med ledelse, og gerne med mere ledelse. Ledelse er en form for moderne fetich. En fetich er et objekt eller en ting med magiske kræfter, som man har tillid til, har overnaturlige egenskaber. Lidt på samme måde som en amulet eller en krystal kan have helbredende kræfter. På forskellige tidspunkter i historien finder vi forskellige kulturelle feticher, dvs. forestillinger, ideer og løsningsforslag, som er gode, rigtige og sande, og som man derfor ikke stiller spørgsmålstegn ved relevansen af. Især inden for det sundhedsvidenskabelige område finder man mange eksempler. Kolde afvaskninger mod onani, åreladning med igler. Inden for samfundsvidenskaben har forskellige bølger ligeledes domineret. Engang var det minutiøs planlægning af fremtiden, i 70 erne kritik og samfundsdebat og i 80 erne brugerinddragelse. På den måde skifter de feticher, vi har. Ledelse har imidlertid vist sig at være en stabil og vedvarende fetich, som har domineret den offentlige debat de seneste 30 år. 7
8 SEND MERE LEDELSE Hvorfor er det, vi har så stor tro på, at netop ledelse er svaret på næsten alle vores sorger, spørgsmål og problemer? Normalt vil man hævde, at det er fantasiløst, når den samme kanin altid bliver trukket op af hatten. Mit ærinde er ikke at forklejne, at ledelse kan gøre en forskel, ligesom jeg er af den overbevisning, at ledelse både er vigtig og nødvendig. Vi kan ikke undvære ledelse. Nogle må og skal påtage sig et ansvar og have kompetence til at træffe upopulære beslutninger og sige enten ja eller nej. Nogle må og skal have ansvar og kompetence til at formulere retningen og udpege kursen og have fokus på de ansattes relationer og indbyrdes forhold og konflikter. Jeg betvivler ikke, at vi har brug for ledelse, men derimod at vi undlader at sætte spørgsmålstegn ved, om ledelse altid er godt, og at mere ledelse pr. definition altid er bedre. Det rigtige svar på de fleste problemer og udfordringer er ikke nødvendigvis, send mere ledelse. Formålet med denne bog er at bidrage til en debat om det, jeg kalder Ledersamfundet. Ledersamfundet skal forstås som et samfund, der hviler på ideer og forestillinger om, at den formelle ledelse bør tildeles større ansvar og kompetence og have adgang til særlige instrumenter og privilegier. Ledersamfundet er et samfund, hvor ideer og forestillinger om mere ledelse præger samfundet fra de mindste til de største enheder. Mit ærinde med bogen er at argumentere for, at det ikke er noget naturgivet, at offentlige organisationers opgaver og service opnår størst kvalitet og udvikles bedst muligt, hvis den formelle ledelse tildeles størst mulig ansvar og kompetence på løn- og arbejdsforhold, daglige beslutninger og strategiarbejde. Ledelses- og beslutningsprocesser kan tage sig anderledes ud. Ledelsesrummet bør ikke kun være forbeholdt den formelle ledelse. At vi har valgt at tildele den formelle ledelse mere ansvar og kompetence, er en konsekvens af politiske valg. Der kan være andre måder at træffe beslutninger på, og der er måske endda andre måder at træffe mere kvalificerede beslutninger på. Et eksempel kunne være demokrati. Faktisk kan man 8
9 INDLEDNING argumentere for, at offentlige organisationer har to kerneydelser, henholdsvis service og demokrati (Kouzes og Mico 1979), og at den sidstnævnte dimension får stadig dårligere vilkår, når vi kontinuerligt skruer på ledelsesskruen. Jeg vil hævde, at udviklingen af Ledersamfundet har påvirket offentlige organisationer negativt på tre forskellige måder, som interagerer med hinanden. Mange offentlige organisationer lider af et demokratisk underskud. Det er et problem, hvis vi finder, at demokrati er en væsentlig værdi. I festlige sammenhænge argumenterer vi ofte for, at demokratiske værdier er vigtige. Børn og unge skal opdrages til demokratiske samfundsborgere, og som borgere bør vi engagere os i det lille og det store demokrati, men bør det kun gælde det civile samfund og den politiske offentlighed? Opdragelsen til demokrati har traditionelt været uddannelsessystemets opgave. Det er dog indlysende, at der er en sammenhæng mellem deltagelse i en demokratisk kultur på arbejdspladsen og så borgerens demokratiske involvering i samfundets institutioner og foreninger. Tidligere var denne forbindelse direkte. Nu fremstår denne kobling stærkt svækket. Det er et demokratisk problem. Et andet forhold er, at helliggørelsen af ledelse i måske højere grad, end vi forestiller os, påvirker den service og kvalitet negativt, som offentlige organisationer leverer. Kvaliteten kunne i mange tilfælde blive bedre, hvis en demokratisk kultur blev udviklet, hvor stadig flere blev inddraget i beslutningsprocessen, og hvis de, som havde den fornødne faglige indsigt, fik mulighed for at træffe beslutninger, som ikke kun vedrører daglige driftsopgaver. Det betyder ikke, at vi skal tilbage til den professionelle autonome tidsalder, hvor de professionelle eller fagligt ansatte mere eller mindre kunne agere autonomt og ofte havde suveræn magt til at definere, hvad god kvalitet og service var. Et tredje forhold, ud over demokrati og kvalitet i service og opgaver, man kunne fremhæve som en konsekvens af Ledersamfundets udvikling, er, at arbejdsmiljøet påvirkes negativt. I øjeblikket 9
10 SEND MERE LEDELSE stiger antallet af stressrelaterede sygemeldinger inden for en lang række områder, og dette har mange forklaringer. F.eks. udviklingen af det såkaldte grænseløse og fleksible arbejdsmarked og i et større perspektiv en række samfundsmæssige forandringer, som har medført, at kravet om omstilling og udvikling er blevet gjort permanent. Selv om årsagerne er mange og komplekse, er det svært at se bort fra, at udviklingen også har sammenhæng med de ændrede ledelses-, styrings- og organisationsforhold, som karakteriserer mange offentlige organisationer. Konkret har vi de senere år udviklet enorme offentlige institutioner. Strukturreformen og diverse sammenlægninger og fusioner af offentlige organisationer har skabt et helt nyt organisatorisk landskab. Hvor mange ansatte tidligere jævnligt traf deres øverste ledelse og deltog i regelmæssige møder med disse, er den øverste ledelse nu fysisk fraværende. I stedet udøves der ofte en kombination mellem fjernledelse og impulsledelse. Der er blevet uoverskueligt og uigennemsigtigt langt fra topledelse, bestyrelse og direktion og så til hverdagens daglige arbejde, hvor f.eks. lærere møder elever, og plejepersonale møder syge og ældre. Konsekvensen af den nævnte udvikling er blandt andet, at demotivation, resignation og ligegyldighed trives blandt mange ansatte, og at de ansattes viden og kompetence ikke inddrages i tilstrækkeligt omfang. Samfundsmæssigt er konsekvensen også, at organisationer performer dårligere, end de kunne gøre. Er folkeskolen f.eks. blevet en bedre arbejdsplads og leverer den bedre resultater, efter folkeskolelærerne har fået en ny arbejdstidsaftalte, som har forvandlet mange lærere til lønmodtagere, som går hjem kl. 16 og hænger deres engagement i garderobeskabet, indtil de møder ind næste morgen? Selv om vi de seneste 30 år har skabt rum til, at ledelse har kunnet konstitueres som en profession og forherliget ledelse, er det dog ikke nødvendigvis blevet let at lede. Offentlige ledere skal forsøge at navigere mellem forskellige og ofte modsatrettede krav og forventninger. På den ene side skal de have faglig indsigt og vi- 10
11 INDLEDNING den og forventes at udøve faglig ledelse. På den anden siden har de til opgave at udvikle medarbejdere og profilere og synliggøre den organisation, de står i spidsen for, og dermed udøve strategisk ledelse. For det tredje skal de også forsøge at honorere stadig flere eksterne politiske resultatkrav, som gør, at ledelsesrummet indskrænkes, hvorved de tvinges ind i rollen som manager eller driftsleder. De forskelligrettede krav og forventninger, som offentlige ledere skal navigere under, skaber til tider næsten skizofrene vilkår for ledelse og tvinger ledelsen ind i ofte uhensigtsmæssige måder at udøve ledelse på. Moderne offentlige ledere må således ofte forsøge at pendle mellem distanceledelse, dvs. strategisk ledelse på afstand af medarbejdere, og impulsledelse, hvor de lejlighedsvis blander sig i den daglige faglige opgaveløsning, og så kontrol- eller resultatledelse, hvor de ofte med udgangspunkt i bestemte og specifikke lederværktøjer forsøger at styre medarbejdere og organisation for at honorere stadig flere politiske krav. Det er de færreste offentlige ledere, som formår at agere konstruktivt mellem de tre nævnte diskurser, som moderne offentlig ledelse er spændt ud imellem. Ledersamfundet er altså også et samfund, som har gjort ledelse vanskelig, fordi vilkårene for ledelse er komplekse og modsætningsfyldte. Disse forskellige og modsatrettede krav medfører en risiko for udvikling af egentlige destruktive ledelsesformer, som sætter medarbejdere og arbejdsmiljø under pres. I bogen Send mere ledelse en analyse af Ledersamfundets konsekvenser tegnes der i første kapitel et billede af Ledersamfundets historie og udvikling. Udviklingens begyndelse sættes til starten af 80 erne, hvor moderniseringen af den offentlige sektor blev påbegyndt. Det er symptomatisk for de mange reformer, at ledelsens betydning har været fremhævet som noget centralt for moderniseringen af den offentlige sektor. Kapitlet formidler et oveblik over denne udvikling, fra de første moderniseringsreformer og frem til den nuværende regerings tiltag. I den sidste del af afsnittet gives et bud på det ledelseskulturelle skifte, som den- 11
12 SEND MERE LEDELSE ne udvikling har medført, hvor offentlig ledelse konstitueres som profession. Det næste kapitel giver et kort overblik over ledelsesteoriens udvikling og de ideer, den er funderet på. Ledelsesteorien udgør et komplekst og omdiskuteret felt, og det er ikke muligt at formidle et nuanceret og systematisk overblik over feltet, men dog at trække nogle væsentlige linjer op. I alt vil fire centrale ledelsesteorier blive gennemgået, som har præget ledelsesteoriens udvikling og historie, henholdsvis ledelse som personlighed, ledelse som fag, kontekstuel ledelse og kontingent ledelse. Formålet er at indkredse, hvad det er for nogle ledelsesforestillinger, som Ledersamfundet er funderet på. Ledelse og de dertil knyttede ledelsesværktøjer, som ledere gør brug af, gør noget ved virkeligheden og ved os som ansatte. I det fjerde kapitel analyseres en række aktuelle styrings- og ledelsesværktøjer, som spiller en rolle i mange moderne organisationer: Konkret vil der blive stillet skarpt på medarbejderudviklingssamtaler, Ny løn og udviklings- og resultatkontrakter, som udgør tre centrale styrings- og ledelsesværktøjer, som er blevet indført i forbindelse med moderniseringen af den offentlige sektor. Hvordan bidrager disse værktøjer til at ændre på vores forestillinger om ansatte og brugere og organisation og dermed blandt andet på spørgsmålet om kvalitet og service? I de efterfølgende kapitler diskuteres det mere konkret, hvordan demokrati, arbejdsmiljø og service og kvalitet er blevet påvirket i forbindelse med udviklingen af Ledersamfundet. De tre forhold interagerer med hinanden, men vil her af rent analytiske grunde blive forsøgt holdt adskilt. Konkret diskuteres det i kapitel 5, hvordan det demokratiske råderum er blevet indskrænket i mange offentlige organisationer. Såfremt man ser rent historisk på det, så er de organer, som tidligere sikrede medarbejdere indflydelse blevet svækket. I mange tilfælde er medarbejderorganer i dag udelukkende af rådgivende karakter, ligesom mange offentlige organisationer har fået bestyrelser med 12
13 INDLEDNING eksternt flertal. I sammenhæng hermed har mange af vores organisationer fået vokseværk. Fusioner og sammenlægninger har skabt gigantiske organisationer, hvor ledere og medarbejdere ofte lever i en parallelvirkelighed. I kapitlet 6 diskuteres det, hvordan arbejdsmiljøet er blevet påvirket i takt med den beskrevne udvikling. Et godt arbejdsmiljø har betydning for de ansattes evne og mulighed for at engagere sig i deres arbejde og udføre arbejdet bedst muligt. Udviklingen af Ledersamfundet har haft en række negative konsekvenser for mange ansattes arbejdsmiljø. Indirekte kan udviklingen af Ledersamfundet også ses som en årsag til den stadig mere udprægede forekomst af stress-symptomer og stressrelaterede sygdomme blandt offentlig ansatte. I kapitel 7 diskuteres det, hvordan kvaliteten i opgaveudførelsen er blevet påvirket. Vurderer studerende, brugere og klienter, at offentlige organisationer udfører deres opgaver bedre end tidligere? Det er næppe muligt at svare entydigt på det spørgsmål, ligesom der selvfølgelig er store forskelle fra sektor til sektor og fra institution til institution. I kapitlet vil det blive anfægtet, at kvaliteten af mange offentlige organisationers service- og opgaveudførelse er blevet bedre i forbindelse med udviklingen af Ledersamfundet, og der vil blive givet en række eksempler, som kan ses i sammenhæng med Ledersamfundets udvikling. Et relevant spørgsmål er, hvorfor vi har udviklet Ledersamfundet. I kapitel 8 diskuteres det, hvad baggrunden for udvikling af Ledersamfundet er. Moderniseringen af den offentlige sektor bliver ofte fortolket som en konsekvens af New Public Management, der udgør en særlig styrings- og ledelsesdiskurs, som har præget den offentlige sektor siden 80 errne. De senere år har styringen af den offentlige sektor været præget af en ny styringslogik, som kan forstås som en art neo-weberianisme. Her er tale om, at en ny form for recentralisering gør sig gældende. Overordnet kan udviklingen af Ledersamfundet fortolkes i sammenhæng med ændringer i velfærdsstaten og de ideer, som 13
14 SEND MERE LEDELSE vores samfund hidtil har været funderet på. Denne udvikling er blevet tematiseret som overgangen fra velfærdsstat til den nationale konkurrencestat. Offentlige institutioner har overordnet set en anden samfundsmæssig rolle, end de havde tidligere, frem for at de skal bidrage til det nationale velfærdssamfund, hvor værdier som demokrati etc. stod centralt, indgår de nu i den stigende internationale og globale konkurrence. Ledelsen bliver agent og garant for denne transformationsproces. Ledelsen bliver reformernes arbejdsmænd. I kapitel 9 diskuteres det, om der er alternativer til den udvikling, vi har været igennem siden begyndelsen af 80 erne. Findes der ledelsesmåder, som i højere grad inddrager demokratiske og arbejdsmiljømæssige hensyn, og som samtidig giver mulighed for kvalitet i løsningen af den offentlige sektors opgaver og service? Og som man kunne lade sig inspirere af, hvis der skal formuleres et alternativ til den nuværende udvikling? I kapitlet gennemgås og diskuteres tre forskellige måder at udøve ledelse på hinsides Ledersamfundet, henholdsvis kollektiv ledelse, distribueret ledelse og substantiel ledelse. De tre ledelsesformer kan ses som måder at omgå de tidligere nævnte nærmest skizofrene vilkår på, som moderne offentlig ledelse er underlagt, spændt ud imellem de tre nævnte diskurser. Bogen er en debatbog, hvis formål det er at analysere og diskutere Ledersamfundet. Selv om det er en debatbog, inddrages videnskabelige teorier, begreber og forskning. Man kan derfor kalde bogen en videnskabelig debatbog. Det primære formål med bogen er dog at skabe debat, ikke kun i en snæver videnskabelig offentlighed blandt forskere, som er optaget af ledelse og den offentlige sektors udvikling, men også i en bredere samfundsmæssig offentlighed. Målgruppen for bogen er alle, som er optaget af den offentlige sektors udvikling, herunder den aktuelle samfundsudvikling. I særlig grad er målgruppen mennesker, som stiller sig kritisk eller undrende over for fremvæksten af det, som her bliver benævnt Ledersamfundet. 14
15 INDLEDNING Undervejs i bogen vil der blive brugt en del eksempler hentet fra aktuelle undersøgelser, eksempler omtalt i medierne samt selvoplevede eksempler og cases. Formålet er at forsøge at konkretisere og eksemplificere analyser og pointer, men også at vise, at problemstillingerne er aktuelle og nærværende. Disse eksempler kan siges at udgøre bogens empiri tillige med den store mængde af litteratur om ledelse, organisation, demokrati og arbejdsmiljø, som inddrages. Når jeg i det følgende taler om offentlige ledere, tænker jeg primært på institutionsledere og sekundært på f.eks. afdelingsledere. Teamledere eller ledere uden reel ledelsesmæssig kompetence på f.eks. løn- og personaleforhold og strategiarbejde er således ikke genstand for analysen. Det er klart, at der er stor forskel på at være leder af en mindre daginstitution og være chef for en stor kommunal forvaltning. Der vil dog kun i mindre grad blive skelnet mellem institutionsstørrelse og institutionstype. Analyser og diskussioner er således generiske og adresseret mod hele den offentlige sektor, men de har givetvis mest eksemplarisk værdi for de områder af den offentlige sektor, som i særlig grad har været ramt af moderniseringer, omlægninger og forandringer de seneste år. Ledelse omhandler os alle. Vi er alle udsat for ledelse eller genstand for ledelse, ligesom mange af os formelt og uformelt har ledelsesopgaver og udøver ledelse, på jobbet, i fritiden eller i familien. Det dur ikke uden ledelse, men det dur heller ikke, hvis der kun er plads til ledelsen. Det første er som et skib uden kaptajn, men det andet er som en kaptajn uden besætning. Måske gjorde det første billede sig især gældende inden for en række velfærdsområder på et bestemt historisk tidspunkt. Til gengæld kan man så hævde, at det sidstnævnte billede desværre passer på mange organisationer i dag. 15
Uddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereSend mere ledelse. En analyse af Ledersamfundets konsekvenser v. Lektor Finn Wiedemann, Institut for Kulturvidenskaber
Send mere ledelse. En analyse af Ledersamfundets konsekvenser v. Lektor Finn Wiedemann, Institut for Kulturvidenskaber Disposition Indkredsning af Ledersamfundet Ledersamfundets baggrund og udvikling Ledersamfundets
Læs mereSTYRING I VELFÆRDSSYSTEMET
Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereDanske bidrag til økonomiens revolutioner
Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.
Læs mereGod ledelse i Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereÅrsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011
Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011 Hvad er fremtidens krav til fremtidens planchefer? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management (MPM) og den Fleksible Master
Læs mereEtf s TR Konference 4. november 2014
Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet
Læs mereHRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR
Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE
Læs merePædagogfaglig ledelse
Pædagogfaglig ledelse Om ledelse af pædagogiske institutioner Daniela Cecchin & Mikael Wennerberg Johansen red. Indhold INDHOLD Forord Lasse Bjerg Jørgensen Indledning Daniela Cecchin og Mikael Wennerberg
Læs mereBUPL Sydjyllands politik for god pædagogfaglig ledelse. Side 1 af 7
God institutionsledelse er professionsfaglig ledelse " fra pædagogisk ledelse til pædagogfaglig ledelse" BUPL Sydjylland vil med denne politik sætte pædagogfaglig ledelse på dagsordenen som det politiske
Læs mereNye sociale teknologier i folkeskolen
Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten
Læs mereLedelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV
Ledelsesgrundlag Illustrationer: www.loneboenielsen.dk Layout og produktion: ArcoRounborg God ledelse i Skive Kommune God ledelse er afgørende I Skive Kommune har vi fokus på god ledelse. Det har vi i
Læs mereIII. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere
84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mere1 // 7 ARBEJDSPROGRAM FOR BUPL S LEDERFORENING
1 // 7 ARBEJDSPROGRAM FOR BUPL S LEDERFORENING 2017 2019 INDLEDNING Lederne i den offentlige sektor står overfor store udfordringer. De mødes med ønsker, krav og påvirkninger fra mange retninger og må
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18
, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereMasterforelæsning marts 2013
Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,
Læs mereANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI
ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets
Læs mereForslag ledera rsmøde 7. september 2018
1 Forslag ledera rsmøde 7. september 2018 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 Forslagsstiller: Den lokale lederforenings bestyrelse
Læs mereKURS KOORDINERING ENGAGEMENT
Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereSamfundsfag B htx, juni 2010
Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.
Læs mereUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs mereLæseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet
Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2015, 2. semester 10. december 2015 Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Underviser:
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereFrihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs mereSusanne Teglkamp Ledergruppen
Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All
Læs mereRetten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Dansk Sygeplejeråds holdninger til arbejdsmiljø
FÆLLES MÅL LEDER TR AMiR DSR ARBEJDS- MILJØ GOD LEDELSE FAG- LIGHED Retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Dansk Sygeplejeråds holdninger til arbejdsmiljø Retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereStrategier i Børn og Unge
Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereHvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld
Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Et tilbageblik på relationen mellem det offentlige og civilsamfundet Frem til 1930:
Læs mereSamfundsfag B stx, juni 2010
Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereGod ledelse i Psykiatrien Region H
God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning
Læs mereBirgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste
Læs mereKodeks for god ledelse i kommuner og regioner
Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks
Læs mereKommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004
Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Per B. Christensen Børne- og Kulturdirektør Formand for Børne- og kulturchefforeningen Klaus Nørskov Børne- og Undervisningsdirektør Bestyrelsesmedlem,
Læs mereKodeks for god ledelse
Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg
Læs mereLederforeningens arbejdsprogram
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Dagsordenens pkt. 5 a: Forslag om Arbejdsprogram for Lederforeningen 2019-2021 Forslagsstiller: Lederforeningens bestyrelse Lederforeningens arbejdsprogram 2019 2021 Indledning
Læs mereBorgerens inklusion i lokale fællesskaber
Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse
Læs mereTILBLIVELSER. Aktuelle kulturanalyser
TILBLIVELSER Aktuelle kulturanalyser TILBLIVELSER Aktuelle kulturanalyser Redigeret af Erik Granly Jensen og Anne Scott Sørensen SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG 2018 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag
Læs mereCL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI
CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi
Læs mereLæseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse
Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling
Læs mereDer er behov for sammenhængende forebyggelse
December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt
Læs mereFra sogn til velfærdsproducent
Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Kommunestyret gennem fire årtier Jens Blom-Hansen Marius Ibsen Thorkil Juul Poul Erik Mouritzen Syddansk Universitetsforlag 2012 Forfatterne
Læs mereDet ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl
Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:
Læs mereLedelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet
Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse
Diplomuddannelsen i ledelse Grundmoduler, valgmoduler, specialemodul 2019 og 2020 Diplomuddannelsen i ledelse Grundmoduler Det personlige lederskab og forandring Ledelse af medarbejdere og faglig udvikling
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereFører kommunal ledelse til velfærd?
Fører kommunal ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse Den socialretlige konference 23. september 2015 Vilkår, evner og viljer i kommunal ledelse IDA HOECK Det kommunale
Læs mereUddannelsesplan for de 3 praktikperioder
Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag
Læs merea) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Læs mereLEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.
Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef
Læs mereGenerelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere
Læs mereDet nordfynske ledelsesgrundlag
Det nordfynske ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs mereTon ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.
Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller
Læs merenikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention
nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj
Læs mereRundt om kerneopgaven - set fra et borgerperspektiv. Herning Kommune MED-konference 11. maj 2017
Rundt om kerneopgaven - set fra et borgerperspektiv Herning Kommune MED-konference 11. maj 2017 Kerneopgaven Borgerperspektiv = Organisationsperspektiv Kommunerne storleverandør af velfærdsydelser Den
Læs mereIndhold. Indhold Indhold. Forord Indledning... 11
Indhold Indhold Forord... 9 Indledning... 11 Kapitel 1. Før du siger ja til et lederjob... 13 Dine forudsætninger evner og lyst... 13 Hvad forventer ledelsen sig?... 15 Ledelseskulturen... 16 Ting at tænke
Læs mereVelfærdsstat/velfærdssamfund Den sociale kontrakt De tre kriser Socialkrisen Ledelseskrisen Demokratikrisen Hvad kan vi gøre?
Velfærdsstat/velfærdssamfund Den sociale kontrakt De tre kriser Socialkrisen Ledelseskrisen Demokratikrisen Hvad kan vi gøre? Den sociale kontrakt 1. Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs merelevende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår
EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende
Læs mereForløb: Regions- og kommunalvalget 21. november 2017
Forløb: Regions- og kommunalvalget 21. november 2017 Længde: 8-9 lektioner af 60 min. varighed. Faglige mål: o Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere
Læs mereIndholdsfortegnelse.
Indholdsfortegnelse. Indledning Problemformulering Metode Leavitts model Coping Copingstrategier Pædagogens rolle Empiri Analyse/diskussion Konklusion Perspektivering Side 1 af 8 Indledning Der er mange
Læs mereSystemskiftet 2001: Regeringen og den offentlige sektor
Systemskiftet 2001: Regeringen og den offentlige sektor Jørgen Grønnegård Christensen præsen TATION Fra Nyrup til Løkke Off. ansatte (1000 fuldtidsbekæftigede) 772 770 768 766 764 762 760 758 756 754 1998
Læs mereIndholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...
Den sociale kapital på Herningsholm Erhvervsskole 2017 Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen... 3 2 Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... 3 Samarbejdsevne...
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og
Læs mereJordemoderforeningen søger konsulent
Jordemoderforeningen søger konsulent Job- og ansøgerprofil Inden du søger Tak for din første interesse for stillingen som konsulent i Jordemoderforeningen med opgaver på løn-, ansættelses- og forhandlingsområdet.
Læs mereSyddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018
Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018 Forår 2018 Beskrivelse af fagene: Forandringsledelse Innovationsstrategi og forretningsmodeludvikling Strategisk kommunikation Corporate Governance
Læs mereDemokrati og deltagelse i arbejdslivet
Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for
Læs mereDiplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag
Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige
Læs mereMission, vision og værdier
Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med
Læs mereVejen til en ny forvaltningspolitik
Vejen til en ny forvaltningspolitik - en ny ramme for ledelse og styring af kommunerne 4 givne dagsordener Færre mål og mere ledelse Skab fælles forståelse Sæt borgeren i centrum Mere folkestyre Oktober
Læs mereForandringsprocesser i demokratiske organisationer
Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet
Læs merePersonalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol
Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol Personalepolitikkens grundlag I Metropol vil vi uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Dette fordrer de bedste medarbejdere. At udfolde denne
Læs mere2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet
, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag B Christina
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereEN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET
EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers
Læs mereFaxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse
Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereGrønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Læs mereSamfundsfag B - stx, juni 2008
Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag
Læs merePlaymakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk
I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation
Læs mereKOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE
KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2014-2016 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereKOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE
KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2015-2018 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse
Læs mereUro og disciplin i skolen
Uro og disciplin i skolen 1 Uro og disciplin i skolen Niels Egelund, Helle Jensen og Erik Sigsgaard Tilrettelæggelse: Carsten Bendixen og Gerd Christensen Roskilde Universitetsforlag 3 Niels Egelund, Helle
Læs mereErhvervslærerteamet var svaret, men hvad var spørgsmålet? Ida Juul DPU Aarhus Universitet
Erhvervslærerteamet var svaret, men hvad var spørgsmålet? Ida Juul DPU Aarhus Universitet Påstand Hvor introduktionen af team i den offentlige sektor blev italesat som modpol til bureaukratisering (regelstyring)
Læs mere