Baggrund... 2 Gjøl skole en tilbagemelding på baggrund af temaaften... 3 Udkast til PixiVersion Noget om skoleledelse Ledelsesgrundlag

Transkript

1 Forventningsgrundlag til Ny skoleleder på Gjøl Skole Baggrund... 2 Gjøl skole en tilbagemelding på baggrund af temaaften... 3 Udkast til PixiVersion Noget om skoleledelse Ledelsesgrundlag i Jammerbugt Kommune skoleledere, Undervisning & Fritid Skolelederens overordnede ansvar Kompetenceudvikling og ledersparring Opfølgning på Kvalitetsrapport

2 Baggrund Skolelederen på Gjøl Skole går på pension 1. marts Vi står således overfor at skulle ansætte en ny skoleleder pr. 1. maj For at kvalificere grundlaget for ansættelse, har vi i skolevæsnet valgt at lade dette være anledningen til at skabe fælles opmærksomhed mod vigtige forhold i den videre udvikling og ledelse af Gjøl Skole. De involverede parter, skolebestyrelse, medarbejdere, ledelsesteamet, forvaltning og politikere ser det som en yderst centrale opgave, at ansætte en skoleleder, der kan begå sig i et komplekst og spændende område, hvor sikker drift er forudsætningen og pædagogisk ledelse og udvikling nødvendig. Processen, som ligger forud for nærværende forventningsgrundlag har bestået i, at der har været afholdt et temamøde den 22. januar 2015, hvor hensigten var at få flere af de implicerede parter inddraget i processen omkring ansættelse af en kommende leder. Temamødet skulle give anledning til at få skabt større opmærksomhed om betydningen af ledelse og efterfølgende få kvalificeret grundlaget for ansættelse af en ny leder. Temamødets oplæg og drøftelser skabte ikke nødvendigvis enighed, men forhåbentlig et bedre og bredere grundlag for ansættelse af en leder med relevante kompetencer til skolen. Som supplement til temamødet har forskellige interessenter på skolen gennem interview bidraget med synspunkter på forventninger til den fremtidige skoleleder på Gjøl Skole. Nærværende forventningsgrundlag er udarbejdet på baggrund af temamødet den 22. januar 2015 samt efterfølgende drøftelser i skolebestyrelsen og forvaltningen. Endvidere er der medtaget uddrag af skolepolitikken i Jammerbugt Kommune, hvor forventninger til skoleledelse er beskrevet. Afslutningsvis er der i forventningsgrundlaget beskrevet nogle særlige forhold, der angår den ledelsesmæssige opmærksomhed på at arbejde med udviklingen af skolens undervisningsmæssige og pædagogiske kompetence til at inkludere flere elever og børn i skolen. Michael Stilling Skolechef 2

3 Gjøl skole en tilbagemelding på baggrund af temaaften Tema-aften som led i processen med afklaring af forventninger til ny skoleleder I relation til hensigten med aftenen, som fremgår af invitationen, blev aftenens arbejde organiseret i 2 sessioner med strukturerede samtaler i de 4 grupper sammensat af repræsentanter fra bestyrelse, ledelse og alle de pædagogiske- og teknisk/administrative medarbejdere ved skolen. Første session tog afsæt i spørgsmålet: Hvad er den ledelsesmæssige opgave? hvad er opgaven i tiden i perspektiv af den nationale og kommunale kontekst? Der blev i særlig grad sat fokus på spændet mellem eksterne krav og forventninger til opgaveløsning i spil med medarbejderne - de interne opgaver i relation til udvikling af struktur, kultur og kompetence i organisationen. Forholdet mellem den pædagogiske, den personalemæssige, den administrative og den politiske del af ledelsesopgaven blev sat i spil og begrebsmæssigt udredt. Der blev efterfølgende sat fokus på konkrete aktuelle ledelsesopgaver i perspektiv af Jammerbugt Kommunale skolevæsen, hvor Ledelse af kvalitet i undervisningen og det pædagogiske arbejde og Ledelse i den teambaserede organisation er sat på dagsordenen for alle skoler. De kommunale indsatsområder, som er mere fyldigt beskrevet i kommunale grundlagsdokumenter og blev omtalt i arbejdspapiret til aftenen. 1 Oplæg blev fulgt op af drøftelse i grupperne: Hvad ser du som de største ledelsesmæssige udfordringer på Gjøl skole? 2 Gruppernes svar er bearbejdet i nedenstående. 1 Gjøl skole- oplæg og arbejdspapirer til temaaften om ansættelse af skoleleder. 2 Samme arbejdspapir side 10. 3

4 Anden session beskæftigede sig med spørgsmålet: Hvad skal lederen være god til? hvilke kvalifikationer og kompetencer fordres af en kommende leder? Oplæg til inspiration for deltagernes drøftelse tog afsæt i beskrivelsen Skoleledelse i Jammerbugt Kommune- sådan forstår i skoleledelse 3 sat i perspektiv af nogle teoretiske synspunkter og undersøgelser om kernekompetencer i forhold til ledelse 4, hvor der redegøres for krav og forventninger til ledelsens opgaveløsning, kvalifikationer og kompetencer. Gruppernes drøftelse af spørgsmålene er bearbejdet i nedenstående. Processen er vigtig I forhold til aftenens hensigt er målet med oplæg at få en større fælles forståelse af krav og forventninger til skoleledelse i tiden og give anledning til at få skabt større fælles opmærksomhed om betydningen af ledelse og ikke mindst at få deltagerne til at lytte til hinandens synspunkter på lokale og kommunale udfordringer til den kommende leder. Aftenens forløb i forhold til hensigten Forløbet er kendetegnet ved en god stemning og et udbredt engagement i opgaven med at lytte til oplæg og hinandens synspunkter i perspektiv af at finde den rigtige leder til skolen. Der synes at være en fælles opmærksomhed om, at lederskabet kan blive en meget afgørende faktor i udviklingen og fastholdelsen af skolen i lokalsamfundet. En af deltagerne siger det på denne måde: Vi havde en meget god og vigtig drøftelse. Godt at få sat ord på ledelsens betydning og hvad ledelse handler om. Der synes ikke at være den store forskel på bestyrelsens og medarbejdernes synspunkter. En anden skriver i tilbagemeldingen: Vil ellers afslutningsvis her gerne sige tak for en udbytterig aften. Det er bestemt mit indtryk, at du havde godt fat alle de tilstedeværende og fik nogle vigtige budskaber igennem - her tænker jeg blandt andet på forståelsen af god ledelse, herunder "Ledelse af læring" i særdeleshed. Jeg er sikker på at alle gik fra aftenens arrangement med god energi og en lyst/vilje til at ville processen samt gøre sit for at denne bliver en succes. 3 Skoleledelse i Jammerbugt Kommune- sådan forstår i skoleledelse. April Undersøgelse gennemført af Væksthus for ledelse. KTO og KL 4

5 Gruppernes tilbagemeldinger Hvad ser du som de største ledelsesmæssige udfordringer på Gjøl skole? Følgende udfordringer får særlig opmærksomhed i tilbagemeldingerne: a. Udfordringen er at skabe fælles retning og respekt om skolen - skabe åbenhed og synliggøre kvaliteter Det vil sige, at en kommende leder skal have en naturlig lyst til at åbne op mod lokalsamfundet at lukke dørene op og selv lejlighedsvis være synlig i lokalsamfundet ved at tage del i særlige begivenheder fx en søndag på havnen. at skabe et nyt værdisæt/visionsgrundlag med udgangspunkt i ny skolereform og med afsæt i skolens fremtidige lokale udfordringer at en kommende leder må være med til at tydeliggøre mål og retning for at genoprette respekten om skolen fra elever, forældre og lokalsamfund at man internt får en fælles forståelse af hvem vi er - fx hvad ser vi som god undervisning og læring at få skabt en fælles værdimæssig platform for arbejdet at komme til at gå fra vi plejer til vi gør det fordi vi, på baggrund af reflekterende og udviklende samtaler har besluttet, at det er noget vi alle kan stå inde for at brande skolen mere ud ad til i forhold til Jammerbugt kommune og de omliggende kommuner for at tiltrække nye brugere at gøre Gjøl skole til et forbillede - fagligt, socialt at gøre Gjøl skole mere attraktivt for alle at være ny kulturbærer i samspil med medarbejderne, forældrene og børnene at gå forrest og se muligheder og turde gå efter disse uden sikkerhedsnet at vise at den lille skole i landsbysamfundet er bæredygtig at være synlig i forhold personale, elever, forældre og lokalsamfund b. Udfordringen er at skabe sammenhæng for børnene Det vil sige, at koble SFO og skole styrke det fælles mindset de to imellem at gøre Gjøl skole mere sammenhængende fra børnehave til 6 klasse skabe mere sammenhængs-kraft (finde styrkerne frem ved at være en SI). at forene hele institutionen fra BH-delen til skoledelen bliver en stor opgave at være pædagogisk leder og agere i et spænd fra børnehaven til 6 klasse i dagligdagen at kunne lede i samspil med lærere og pædagoger skabe hold ånd at kunne udnytte og koble de kompetencer, der er i begge institutioner at samarbejde med og uddelegere opgaver til børnehavens personale 5

6 c. Udfordringen er at holde fokus på et mere dybtgående kollegialt samarbejde Det vil sige, - at den kommende leder får en stor opgave i at facilitere teamenes funktionalitet - at understøtte udviklingen af den kollegiale læring der mangler i teamene - at få vitaliseret teamarbejdet og finde/få en fælles platform for det kollegiale samarbejde - at delegere, udnytte og udvikle kompetencer hos medarbejderne Hvad skal jeres leder være god til? Flere gruppe skriver om såvel faglige og personlige kompetencer og uddyber i særlig grad de mere personlige kompetencer i form af at være oprigtig, åben, kunne skabe tillid og tryghed, have empati, have humor og være anerkendende. Andre taler om forventninger i retning af, at være synlig i forhold til skolens kurs både over for lokalsamfund og politikere - tilstede i undervisningssituationer og have forståelse for børn, turde fjerne sig fra det administrative lede efter det der kan gøres bedre, men samtidig hvile i det der er, kunne stå alene med svære beslutninger, have politisk mod og stå fast at være refleksions- og kommunikationsstærk, fleksibel og kreativ, et positivt livs- og menneskesyn En gruppe har formuleret forventningerne i 4 centrale kendetegn: Tillidsfuld (være pålidelig og udvise tillid) Visionær (med udgangspunkt i ny skolereform og med afsæt i skolens fremtidige værdisæt/visionsgrundlag) Rollemodel (eller forgangsbillede, lærerne er det for eleverne en leder bør være det for sine ansatte) Kommunikator (kunne tale flere "sprog", herved forstås; personale, forældre, elever og øvrige lokalsamfund) 6

7 Konsulentens sammenfatning og vurdering Gjøl skoles aktuelle udfordring er, at udvikle sig i perspektiv af at være lokalsamfundets skole. Der fokuseres i særlig grad på åbning mod lokalsamfund, internt samarbejde mellem skole og børnehave og organisering af arbejdet i forhold til børnetal. Sagt på en måde: Det handler om at optimere de kvaliteter der er forbundet med at være en mindre skole i et overskueligt lokalsamfund med mange lokale ressourcepersoner. Bestyrelse og medarbejdere synes at have stor opmærksomhed om, at valget af en kommende leder kan komme til at få en helt afgørende betydning for om det lykkes. Der synes at være en udbredt opmærksomhed om, at det kræver ledelse og samarbejde mellem alle implicerede parter at finde fleksible og differentierede løsninger, der kan opretholde skolen og dens kvaliteter i en tid med faldende elevtal og politisk tendens til større skoler. Det kræver vilje og evne hos medarbejderne at nytænke struktur og indhold i pædagogisk løsninger i spil med det faktiske børnetal og lokalsamfundets muligheder. Der er eksempelvis ikke nogen modsætning mellem at styrke faglighed og at koble undervisningen mere til lokal natur, kultur og samfund, men det kræver et tæt kollegialt samarbejde mellem lærere og pædagoger i team og faggrupper at få det til at ske. Lokalsamfundets skole handler også om at få etableret skolen som et være og lærested fra børnehave til 6. klasse. Man foretrækker en leder, der evner at lede arbejdet med at skabe fælles retning for samarbejdet om børnenes liv og læring i spil mellem lærere og pædagoger. Det er min opfattelse, at alle står bag ønsket om at få en leder udefra og at ledelsesrummet er åbent. Legitimiteten som leder skal skabes i respekt for en skolebestyrelse og medarbejdere, der gerne vil tage ansvar og være medskabere af en ny skole. Det vil være vigtigt, at en kommende leder har de pædagogisk faglige og ledelses-faglige-kompetencer, som man efterspørger. En kommende leder skal både være offensiv og aktiv i at skabe retning og evne at fastholde alle i forhold til behovet for forandring. Synlighed i hverdagen i og uden for skolen, synlighed i holdninger, handlinger og beslutninger efterspørges. Ole Harrit 7

8 Udkast til PixiVersion2030 en beskrivelse af lokalsamfundet omkring Gjøl Skole Kort om Gjøl en by med liv Med sin helt unikke og naturskønne placering ligger Gjøl by smukt placeret langs Limfjorden og med cirka 20 minutters køreafstand til Aalborg Centrum. Byen har godt indbyggere, er rig på foreningsliv, har en skøn lystbådehavn og en lang række andre aktiver. Byen oplever at flere unge familier har fået øjne for de mange positive aspekter, som lokalsamfundet rummer, og den stigende interesse mærkes også i hussalg, hvor det især er familier med børn, som bosætter sig. Byen og området kendetegnes blandt andet ved et stærkt sammenhold i lokalbefolkningen, hvor skolen nyder stor opbakning fra alle dele af det lokale samfund, hvilket også lader til at have en positiv effekt på dé, som får øje på denne perle. Skolen ligger placeret i starten byen og med flot åbent blik over fjorden, og har den nyrenoverede idrætshal, multi- og fodboldbanerne samt børnehave og SFO som naboer. I denne tid sker der meget på området for landsby- og landdistrikts-udviklingsområdet, hvor Gjøl har en lang række initiativer i gang og i tæt samspil med kommunen alt sammen for at sikre en fortsat positiv udvikling af dette helt igennem unikke samfund. Foreninger og fællesskaber på Gjøl Ligesom skolen, nyder foreningslivet godt af den brede opbakning fra det samlede lokalsamfund og som favner alle generationer. Især de mange idrætsgrene og den brede vifte af øvrige tilbud, må siges at være et af bindemidlerne. 8

9 Nedenfor ses udvalgte eksempler herpå; Gjøl Gymnastik og Boldklub Gjøl Natur og Kulturcafé Gølbådens Træskibslaug Dagli Brugsen Gjøl Gjøl Sejlklub Gjøl Ro & Kajakklub Gjøl Forsamlingshus Gjøl Jagtforening Gjøl Vinterbadere Gjøl Spejderne Gjøl Surfklub Kitesurfing Gjøl Gjølen Festival Gjøl Fisker og Bådelaug Gjøl Husmoderkreds Gjøl Borger og Erhvervsforening Gjøl lokalhistoriske forening Erhvervslivet på Gjøl Kendetegnes ved at være drevet af ildsjæle med lokal forankring og en tro på udvikling frem for afvikling dette helt i tråd med den øvrige befolkning. Eksempler herpå er; Dagli' Brugsen, Gjøl Gørtleren, Gjøl havnegrill, Gjøl Marinecenter (både og udstyr), Hjortsgaard.dk, Kastanien (Blomster og Brugskunst), Lundbo Stof (Stof), Salon Sanne (Frisør), Salongården (Frisør), Solsikken (hudpleje), Villa Rosen (Brugskunst), Gjøl Kro, maskinfabrik, større ordreproducerende virksomheder, en række murer, tømrer og snedker firmaer, el-installatører, juletræsplantager, landmænd og minkfarmere, m.fl. I alt 220 arbejdspladser. (fortsat) Udvikling af Gjøl by I forbindelse med den ny skolestruktur, er der nedsat en række arbejdsgrupper, som arbejder tæt sammen med Jammerbugt Kommune omkring en lang række punkter, hvor især følgende er værd at hæfte sig ved; - Udstykning af nye byggegrunde og opførelse af flere udlejningsboliger - Turismefremmende aktiviteter - Iværksætteri, herunder platform for nye mindre virksomheder - Arbejdsfællesskaber og Gjøl-Fællesskabet - Shuttlebus til Aabybro - Rekreative områder og events Læs mere herom på gjøl.eu og gjoelskole.dk 9

10 Noget om skoleledelse Skoleledelse (uddrag af skolepolitikken) - vi vil skabe en skoleledelse, der - i samarbejde med skolebestyrelsen - udvikler overordnede strategier for skolens udvikling og som har fokus på ledelse af læring Skoleledelse er et særligt fokusområde i de kommende år med henblik på at styrke udviklingen i folkeskolen i Jammerbugt Kommune. Skoleledelse omfatter pædagogisk ledelse, personaleledelse, strategisk ledelse og administrativ ledelse. Pædagogisk ledelse og personaleledelse er de to kerneaspekter af ledelsens opgave med at lede læring i skolen læringsledelse. Læringsledelse handler om, at skoleledelsen tager ansvar for det pædagogiske arbejde og den pædagogiske udvikling på den enkelte skole. Det skal ske på baggrund af en professionel tolkning af lovgivning, vejledninger samt de mål og rammer, politikerne i kommunen har vedtaget. I den fireårige periode denne skolepolitik er gældende, skal skoleledelsen have fokus på, hvordan skolen som organisation udvikler sin kompetence til at løse sin kerneopgave. Læringsledelse foregår således på flere niveauer ledelse af læring i spændet mellem ledelse og medarbejdere, ledelse af læring i kollegiale sammenhænge og ledelse af læring i spændet mellem den professionelle og barnet/den unge. Et særligt forhold, der skal have ledelsesmæssig opmærksomhed er udviklingen at et funktionelt teamsamarbejde. En væsentlig ledelsesmæssig strategisk opgave består i prioritering af ressourcer til initiativer og handlinger, der har fokus på udvikling teamsamarbejdet. I Jammerbugt Kommune ønsker vi ledere, der er velkvalificerede. Det er vigtigt, at kommunens skoleledere overordnede og afdelingsledere - har eller får en diplomuddannelse i ledelse. Vi forventer, at vores skoleledere: besidder grundlæggende ledelsesmæssige kompetencer til at befordre skolens læring og udvikling har fokus på udvikling af såvel den enkelte medarbejder som teamsamarbejdet arbejder for at udvikle sociale og faglige netværk, som styrker fællesskabet og stimulerer til indlevelse, engagement og ansvar for løsning af opgaverne, bidrager til udviklingen af skolen som en lærende organisation, hvor medarbejderne oplever den fælles opgaveløsning og fælles kompetenceudvikling som sider af samme sag. De grundlæggende ledelsesmæssige kompetencer til at kunne understøtte udviklingen af skolens opgaveløsning tager afsæt i professionel kommunikation om praksis. Vi vægter samarbejdet mellem skoleledelsen og skolebestyrelserne højt. Derfor har vi politisk vedtaget at give forældrene meget indflydelse i de enkelte bestyrelser. Skolen er blevet en stor og kompleks organisation. Derfor er det vigtigt, at skolebestyrelserne er medvirkende til at formulere fælles mål og værdier for den enkelte skole inden for rammerne af denne overordnede skolepolitik. Både skolebestyrelse og skoleleder har ansvar for et godt og fremadrettet samarbejde, der er baseret på gensidig tillid og kommunikation. 10

11 Ledelsesgrundlag i Jammerbugt Kommune skoleledere, Undervisning & Fritid Når du beskæftiger dig med ledelse i Jammerbugt Kommune, er det grundlag, som du udøver ledelse på baggrund af et væsentligt forhold at være bevidst som. Dette grundlag udtrykker og beskriver noget om, hvad god ledelse er i Jammerbugt Kommune. Grundlaget skulle ligeledes være udtryk for tydelighed i de forventninger der er til dig som leder. Krav og forventninger 1. Du påtager dig ansvaret for at de politiske og administrative beslutninger føres ud i livet Du sikrer at love og bekendtgørelser overholdes. Du sikrer at der arbejdes målrettet med de politiske fastsatte mål, og at der følges op på ændringer i grundlaget. 2. Du signaler retning og udvikler en lydhør samt forandringsparat organisation Du står forrest og sikrer gennem kommunikation og information at alle i skolen ved hvad opgaven er og hvordan den løses. Der sættes fokus på hvordan I bruger jeres ressourcer bedst og hvordan I prioriterer opgaverne. 3. Du involverer medarbejderne, sætter fokus på personaleledelse og er i dialog med medarbejderne om deres udvikling og trivsel Som leder af skolens ledelsesteam har du fokus på teamets udvikling og er eksemplarisk i forhold til at skabe kultur for refleksion over den ledelsesmæssige praksis på skolen. Som afdelingsleder medvirker du til i skolens ledelsesteam til at udvikle en kultur for refleksion i forhold til den ledelsesmæssige praksis og ledelsesteamets udvikling. Du er i stadig dialog med dine medarbejdere og opgaveløsninger du afholder MUS; MED møder og laver opfølgning på APV. 4. Du påtager dig ansvaret for faglig udvikling, økonomi, personale og bygninger mm. Du sikrer at I arbejder målrettet med skoleudviklingsplanen som et ledelsesmæssigt redskab til at holde fokus på skolens udviklingsprocesser, samt dokumentation og evaluering her af. Du har fokus på den ledelsesmæssige opgave i spændet mellem de økonomiske rammer og vilkår samt en faglig kompetent opgaveløsning. 5. Du og din nærmeste chef afklarer ledelsesrummet og sikrer gensidig sparring Du træffer daglige beslutninger. Du husker at bede om hjælp hvis det bliver nødvendigt. Du får opbakning i svære situationer. Du kender din kompetence og får feedback på din ledelsesmæssige opgavevaretagelse i forbindelse med medarbejder udviklingssamtalen. 11

12 6. Du sikrer at der er fokus på mål og resultater Du arbejder målrettet med at skabe en evalueringskultur på din Skole. Du arbejder struktureret med fokusområderne i din skoleudviklingsplan som en del af aftalestyring 7. Du er forpligtet til at træffe de nødvendige beslutninger også vanskelige og upopulære Du håndterer omplaceringer, interne omrokeringer og afskedigelser. Du håndterer de svære samtaler enten alene eller får hjælp til det. 8. Du opfatter dig selv som en del af kommunens samlede ledelse Du tænker i helheder og arbejder herefter. Du deltager aktivt i ledermøder og fællesledermøder 9. Du sikrer, at din organisation tænker i helheder, ser på ressourceanvendelsen i sin helhed og skaber sammenhæng for borgerne Du skaber en VI kultur i stedet for en DEM og OS kultur. Du sikrer personalets loyalitet overfor udmeldte beslutninger. Du arbejder både med et borger/bruger- og et professionsperspektiv i din opgaveløsning. 10. Du praktiserer ledelsesgrundlaget (værdierne) i det daglige arbejde Du får jeres mål gjort operationelle og omsætter ledelsesgrundlag samt værdier i jeres praksis. Du fokuserer på løsninger frem for barrierer og forhindringer. 12

13 Skolelederens overordnede ansvar Skolelederen har mange opgaver at varetage og mange arenaer at udøve sit ansvar indenfor. Nedenstående beskrivelse er nogle væsentlige forhold som skolelederen forventes at udøve ledelse i forhold til. Det er skolelederens ansvar at: Skolens virksomhed planlægges, gennemføres, udvikles og evalueres i overensstemmelse med Folkeskoleloven, kommunale skolepolitiske mål og skolebestyrelsens principper. Sikre at de overordnede politiske og administrative beslutninger formidles og følges op. Sikre overblik over og sikkerhed omkring skolens økonomi og over den løbende planlægning og ressourceanvendelse Varetage den overordnede ledelse af skolen, herunder sikre, at der på alle områder indenfor givne ressourcer og politiske udmeldinger arbejdes fagligt og pædagogisk kompetent, driftssikkert og efter synlige fælles værdier og mål, så skolen kan matche og udvikle sig med omverdenens krav Den overordnede ledelse gennemføres i overensstemmelse med Jammerbugt Kommunes ledelsesgrundlag. Sikre helhed og sammenhæng i skolen fra de mindste til de største børn og forældre - i medarbejdergruppen og mellem medarbejdere og en velfungerende ledelse. Sikre fokus på en løbende udvikling af medarbejdere og lederes pædagogiske, faglige og samarbejdsmæssige kompetencer, herunder gennem udvikling af teamtankegang og et helhedspræget, rummeligt og fælles børnesyn. Endvidere fordres, at lederen indgår i den samlede skoleledergruppe i Jammerbugt Kommune og tager medansvar for udviklingen af det kommunale skolevæsen. Skolelederen må være indstillet på fælles kommunale initiativer i.f.t. uddannelse og kompetenceudvikling, indgå i netværksdannelse samt andre forhold, der har betydning for den enkelte skole og skolevæsnet. 13

14 Kompetenceudvikling og ledersparring I Jammerbugt Kommune vægter vi kompetent og dygtig lærer-, pædagog- og ledelsesarbejde, som en altafgørende forudsætning for at facilitere alle børns læring og udvikling. Vi ser kompetenceudvikling som en naturligt del af udviklingen af skolevæsnets og den enkelte skoles opgaveløsning. Skolens samfundsmæssige opgave med at sikre fundamentet for en god folkeskole er, at medarbejdere og ledere er godt klædt på til denne vigtige opgave. I perspektivet af reformen af Folkeskolen, som vi forventes at kunne efterleve intentionerne i, så fordrer det et altafgørende fokus på skolens kerneopgave elevens læring. Imidlertid har vi også erfaret, at uddannelse i sig selv ikke gør det. At udvikle kvaliteten i skolens opgaveløsning sker ikke bare ved at sende flere lærere og pædagoger på kurser og efteruddannelse. Ej heller ved at alle ledere har en lederuddannelse. Kompetenceudvikling i den daglige kontekst, hvor den daglige opgaveløsning genererer kompetenceudvikling, altså hvor vi bliver klogere og mere kompetente gennem vores arbejde og refleksioner over vores praksis, er et vigtigt fokus at have. Vores forståelse af kompetenceudvikling og den kompleksitet denne udfoldes i kan illustreres nedenfor: INDIVIDUEL - jeg E K S T E R N Fagkurser Linjefag Uddannelse Læring - kurser Team - diplom Ledelsesteam - kommunale teamfac. Netværk afd.ledere lederkonferencer I N T E R N Skolelederens fortsatte kompetenceudvikling KOLLEKTIV kan ske på - flere vi arenaer, hvoraf formelle uddannelser en mulighed, som forhåbentlig kan generere en mere kvalificeret refleksion over den daglige ledelsesmæssige praksis. Vi se nødvendigheden af at indgå i tætte ledernetværk i skolevæsnet, hvor kan få støtte og sparring på den ledelsesmæssige opgave. I erkendelse af at, ledernetværk ikke dække alle behov for skolelederen til at få sparring på sin ledelsesmæssige udfordring, vil den kommende skoleleder skulle indgå i et forløb med en ekstern konsulent, som en støtte og sparring i den ledelsesmæssige opgave. I denne sammenhæng vil skolechefen indgå efter nærmere aftale mellem skoleleder og konsulent. 14

15 Opfølgning på Kvalitetsrapport 2011 Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har som opfølgning på kvalitetsrapporten for 2011 efter indstilling for forvaltning og skoleledere sat fokus på udvikling af skolernes teamsamarbejde. Der er iværksat et kommunalt udvikling forløb i efteråret 2012, hvor medarbejdere fra skolerne i Jammerbugt Kommune som en del af en diplomuddannelse i ledelse uddannes som teamfacilitatorer med henblik på at understøtte teamsamarbejdets udvikling på den enkelte skole. Teamfacilitatorernes opgave er i et tæt samspil med teammedlemmerne og skolens ledelse at medvirke til udvikling af mere funktionelle og fagligt forankrede team. Gjøl Skole har haft medarbejdere på teamfacilitatoruddannelsen siden efteråret Det sidste hold i denne omgang på teamfacilitatoruddannelsen blev afsluttet i februar Uddannelsesforløbet er afsluttet med en eksamensopgave, hvor deltagerne bl.a. har foretaget en analyse af konteksten for udvikling af teamsamarbejdet det vil sige en analyse på deres egen skole. Uddannelsesforløbet har været organiseret som et rotationsprojekt, hvor deltagerne lærere og pædagoger har været væk fra egen skole i de fire uger uddannelsesforløbet har varet. Deltagerne har i uddannelsesforløbet indgået i netværk med henblik på både at understøtte kvaliteten i udbyttet af uddannelsesforløbet men ligeledes også får at kunne udveksle viden og erfaringer med deltagere fra andre skoler, hvor der er sat fokus på teamsamarbejdets udvikling. Som opfølgning på de to første forløb i teamfacilitatoruddannelsen er der i februar-marts 2013 foretaget interview med repræsentanter fra deltagerne på uddannelsesforløbene. Konklusionen på interviewene er, at indholdet i uddannelsesforløbet er yderst relevant og at formen med at kunne være koncentreret alene om uddannelse i en måned er en god måde at organisere efter- og videreuddannelse på. Endvidere har uddannelsesforløbet givet deltagerne nye perspektiver på skoleledelse og de udfordringer, som disse medfører. Tilbagemeldingerne er imidlertid også, at der fra teamfacilitatorernes side er klare og tydelige forventninger om, at lederne på de enkelte skoler følger op på strategien ved lokalt ledelsesmæssigt at have fokus på at understøtte teamsamarbejdets udvikling. Der er således nogle lokale ledelsesmæssige udfordringer, som efterfølgende påkalder sig opmærksomhed. Det forventes at den nye skoleleder har et særligt fokus på at udvikle skolens opgaveløsning med henblik på at flere elever inkluderes i skolen. Denne opgave forfølges bl.a. ved ledelsesmæssigt at have fokus på udvikling af teamsamarbejdet. 15

16 I Jammerbugt Kommunale Skolevæsen ønsker vi skoler, der er inkluderende, således at børnene og de unge er en del af fællesskabet, giver børnene og de unge passende udfordringer, som skaber lærelyst, engagement og gå på mod, har et udviklende miljø, der fremmer børn og unges trivsel og sundhed, arbejder ud fra et anerkende perspektiv, hvor alle børnene og de unge bliver mødt og set, fremmer børn og unges læring og dannelse, arbejder ud fra et undervisningsbegreb, som støtter og udfordrer det enkelte barns læring og udvikling, har særlig fokus på ledelse med henblik på at styrke udviklingen i skolerne, styrker dialogen og samarbejdet med forældrene, giver børnene og de unge en oplevelse af, at der er sammenhæng i deres hverdag, har en glidende overgang fra én del af skolesystemet til den næste, har gode fysiske rammer for børnenes og de unges trivsel, sundhed, læring og udvikling. 16