AFGØRELSE i sag om Rudersdal Kommunes afslag på dispensation til bibeholdelse af kvist på ejendommen

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk oktober 2014 J.nr.: NMK Ref.: NYNAP-NMKN AFGØRELSE i sag om Rudersdal Kommunes afslag på dispensation til bibeholdelse af kvist på ejendommen Vejledal 3 Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Rudersdal Kommunes afgørelse af 3. juli 2014 om afslag på dispensation til bibeholdelse af kvist på ejendommen matr.nr. 1bee, Vejledal 3 i Holte og varsel af påbud om fysisk lovliggørelse af kvisten, som er udført i strid med byggetilladelse og dispensation af 13. januar 2011, idet kommunen ved passivitet har fortabt retten til at kræve fysisk lovliggørelse. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 om planlægning med senere ændringer 2 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer

2 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Ejerne af ejendommen har ved advokat ved brev af 14. juli 2014 påklaget Rudersdal Kommunes afgørelse. Advokaten har navnlig anført, at der i forbindelse med afslaget på dispensation foreligger væsentlige retlige mangler ved kommunens sagsbehandling. Advokaten har ved brev af 8. september 2014 uddybet klagen og fastholdt, at Rudersdal Kommunes sagsbehandling i nærværende sag har været stærkt kritisabel og i strid med forvaltningsretlige grundsætninger. Til støtte herfor henviser advokaten til tidligere redegørelser og argumenter i forbindelse med korrespondance med kommunen, og har herudover navnlig anført: At kommunen har udvist passivitet, hvorfor de er afskåret fra at kræve fysisk lovliggørelse. Kommunen har efter modtagelse af indsigelse fra grundejerforeningen forholdt sig passiv i perioden fra 10. april 2011 til 3. november 2011, en periode på 7 måneder. Efter advokatens inddragen i sagen i oktober 2012 fremsendes en redegørelse til kommunen og der anmodes om at få det oplæg til kviste, som grundejerforeningen har godkendt og som ligger til behandling i kommunen. Advokaten rykker for svar, hvilket gives 30. december 2013, 14 måneder efter sagens begyndelse. At plangrundlaget ikke er tilstrækkelig detaljeret, således at ejernes arkitekt måtte rette henvendelse til kommunen for råd og vejledning. Advokaten har anført, at plangrundlagets usikkerhed ikke bør belaste ejerne af ejendommen. At kommunen på intet tidspunkt har forholdt sig konkret og specifikt til indsigelserne og advokatens udførlige redegørelse. Advokaten har anført, at et flertal i grundejerforeningens bestyrelse har fået kommunen til at ændre godkendelsen og ændre/tilbagekalde de klare tilkendegivelser, som kommunens sagsbehandler har givet ejernes arkitekt. At advokaten gentagne gange har anmodet om et møde med kommunen, hvilket er blevet afvist fra kommunens side. At kommunen i sin redegørelse til Natur- og Miljøklagenævnet argumenterer for, at den opførte kvist virker visuelt tung, uden at dette konkretiseres, hvorfor advokaten anmoder om at Natur- og Miljøklagenævnet besigtiger ejendommen. Der er anmodet om, at klagen tillægges opsættende virkning. Sagens tidsmæssige forløb I det følgende gives en oversigt over sagens tidsmæssige forløb, inden et uddrag af sagens dokumenter beskrives nærmere. 9. august 2010: Arkitekt Filip Andreas Juhl søgte på vegne af ejerne af ejendommen matr.nr. 1bee, Vejledal 3 i Holte om byggetilladelse til opførelse af en kvist. Ansøgningen var vedlagt tegninger af projektet. 20. august 2010: Kommunen oplyste, at det ansøgte projekt ikke overholder Lokalplan 96, og anmoder om et revideret projekt eller en begrundet ansøgning om dispensation. 30. august 2010: Der blev afholdt et møde mellem kommunen og ejerne samt dennes arkitekt. Arkitekten sendte herefter en uddybende forklaring af den ansøgte kvist med oplysning om, at han imødeser yderligere dialog med kommunen. 12. oktober 2010: Dialog mellem arkitekten og kommunen om ændring og reduktion af den ansøgte kvist, hvor kommunen gav arkitekten anvisninger. 17. oktober 2010: Arkitekten sendte revideret ansøgning om byggetilladelse til opførelse af en kvist på ejendommen. 18. oktober 2010: Den reviderede ansøgning blev sendt i naboorientering. 2

3 21. oktober 2010: Grundejerforeningen Dronninggaard Hvide By anmodede om fristudsættelse grundet afholdelse af bestyrelsesmøde og stillede 3 spørgsmål til sagen/projektet. 22. oktober 2010: Ejerne af ejendommen kommenterede det af grundejerforeningen anmodede og spørgsmålene. 28. oktober 2010: Rudersdal Kommune besvarede grundejerforeningens henvendelse og gav fristudsættelse til 18. november november 2010: Bemærkninger fra Grundejerforeningen Dronninggaard Hvide By, som kunne tilslutte sig den ansøgte dispensation under forudsætning af, at der fremover kun blev givet dispensation fra lokalplanen til ændringer af tagfladen på husene Vejledalen 1-9, når ændringerne var magen til den nu foreslåede kvist. Grundejerforeningen foreslog, at den foreslåede dispensation blev indarbejdet i et fremtidigt lokalplanforslag for bebyggelsen på Vejledal januar 2011: Rudersdal Kommunes Byplanudvalg meddelte dispensation fra Lokalplan 96 7, stk. 3, og 8, stk. 1 og 2, til det reviderede projekt om etablering af kvist og ændring af facaden på baggrund af de reviderede facadetegninger indsendt af arkitekten 17. oktober Denne afgørelse blev meddelt ansøger 13. januar januar 2011: Rudersdal Kommune meddelte byggetilladelse og dispensation til det reviderede projekt. 10. april 2011: Grundejerforeningen Dronninggaard Hvide By klagede til kommunen over at den opførte kvist ikke er i overensstemmelse med den meddelte byggetilladelse og dispensation. Af klagen fremgik det, at grundejerforeningen havde sendt kopi af brevet til ejerne af ejendommen. 1. juni 2011: Rudersdal Kommune modtog start- og færdigmelding af byggeriet. 6. juni 2011: Grundejerforeningen rykkede kommunen for svar på klagen over den opførte kvist. 7. juni 2011: Rudersdal Kommune svarede på grundejerforeningens henvendelse, og oplyste, at kommunen havde mange sager til behandling, men ville tage ud og kigge på byggeriet. 1. september 2011: Grundejerforeningen rykkede kommunen for svar på klagen over den opførte kvist. 11. oktober 2011: Grundejerforeningen rykkede endnu en gang kommunen for svar på klagen over den opførte kvist. 3. november 2011: Rudersdal Kommune sendte klagen fra Grundejerforeningen Hvide by til ejerne af ejendommen, og bad om ejernes bemærkninger hertil. Brevet blev sendt i kopi til grundejerforeningen. 15. december 2011: Ejerne af ejendommen fremsendte bemærkninger til klagen, og anførte bl.a., at den opførte kvist er udført efter det tegningsmateriale, der er fremsendt i forbindelse med byggesagsbehandlingen og at kvisten er udført i overensstemmelse med den meddelte dispensation. 17. februar 2012: Grundejerforeningen rykkede for svar på klagen over den opførte kvist. 16. maj 2012: Rudersdal Kommune varslede påbud om lovliggørelse af den opførte kvist til ejerne af ejendommen med en frist for at komme med bemærkninger til 1. august Af varslet om påbud fremgår det bl.a., at kommunen har konstateret, at den opførte kvist afviger fra det godkendte projekt, idet kvisten er bredere og højere samt at kvistens helhedsudtryk og proportioner afviger i forhold til det godkendte projekt. 12. juli 2012: Ejernes advokat anmodede om at fristen for at afgive bemærkninger til varslet om påbud blev forlænget til 15. september

4 14. september 2012: Ejernes Advokat anmodede om at fristen for at afgive bemærkninger blev forlænget yderligere 4 uger. Kommunen bekræftede fristforlængelsen samme dag. 21. september 2012: Grundejerforeningen spurgte kommunen om sagens status. 24. september 2012: Kommunen informerede grundejerforeningen om sagens status, herunder advokatens fristforlængelse til 15. oktober oktober 2012: Ejernes advokat fremsendte en redegørelse for sagens forløb og bemærkninger til varslet om påbud. 22. november 2012: Grundejerforeningen spurgte kommunen om sagens status. 22. november 2012: Rudersdal Kommune oplyste grundejerforeningen om, at kommunen 15. oktober 2012 modtog ejernes advokats redegørelse og bemærkninger til varslet om påbud. Kommunen oplyste, at grundejerforeningen vil modtage kopi af svar på advokatens brev, når det foreligger. 6. februar 2013: Grundejerforeningen spurgte kommunen om hvornår svar på advokatens brev foreligger. 15. april 2013: Grundejerforeningen spurgte kommunen om sagens status. 22. april 2013: Rudersdal Kommune oplyste grundejerforeningen om, at der intet nyt er i sagen og at kommunen forventede at svare på advokatens brev i den nærmeste fremtid. Kommunen beklagede den lange ekspeditionstid grundet en stor sagsmængde i afdelingen. 19. november 2013: Advokaten rykkede for svar på brev af 15. oktober december 2013: Advokaten rykkede for svar på brev af 15. oktober 2012 og rykker af 19. november december 2013: Rudersdal Kommune bad advokaten fremsende rykkerskrivelsen af 19. november 2013, idet kommunen ikke havde modtaget denne. 5. december 2013: Advokaten fremsendte den anmodede rykkerskrivelse. 13. december 2013: Advokaten rykkede for svar på brev af 15. oktober 2012 og rykkere af 19. november 2013 og 3. december december 2013: Rudersdal Kommune svarede på advokatens brev af 15. oktober februar 2014: Rudersdal Kommune varslede nyt påbud om lovliggørelse af den opførte kvist med en frist for at komme med bemærkninger til 1. marts februar 2014: Advokaten anmodede om et møde med kommunen for at drøfte sagen og anmodede samtidig om forlængelse af fristen for at afgive bemærkninger til primo april. 24. februar 2014: Rudersdal Kommune bekræftede forlængelse af fristen for at afgive bemærkninger til 11. april 2014 og oplyste, at kommunen efter modtagelsen af bemærkningerne ville vurdere og tage stilling til et eventuelt møde. 10. april 2014: Advokaten afgav bemærkninger og anmodede om et møde med kommunen for en uddybende drøftelse af sagen, herunder muligheden for at finde en mindelig løsning. 11. april 2014: Rudersdal Kommune svarede på advokatens anmodning om møde, og oplyser, at kommunen ønskede skriftlige partsindlæg før det vurderes, om der er behov for et møde. Kommunen fastsatte en frist for partsindlæg til 9. maj maj 2014: Advokaten fremsendte bemærkninger til sagen og søgte om dispensation til bibeholdelse af den opførte kvist, idet kvisten efter advokatens vurdering kun fraviger i mindre grad fra den godkendte tegning. Den opførte kvist er ca. 18 % længere og lidt højere end det af kommunen godkendte projekt. Advokaten henviste til, at afvigelserne skyldes nutidens krav til statik, isolering og brandsikring. Advokaten anmodede om et møde, såfremt ansøgningen om dispensation ikke blev imødekommet. 3. juli 2014: Rudersdal Kommune meddelte afslag på dispensation til bibeholdelse af den opførte kvist, som er udført i strid med dispensation af 13. januar 2011 fra Lokalplan 96 7, 4

5 stk. 3, og 8, stk. 1 og stk. 2. Kommunen har samtidig varslet påbud om fysisk lovliggørelse af kvisten. 3. juli 2014: Rudersdal Kommune svarede på advokatens indlæg og oplyste, at der efter kommunens vurdering ikke var afgørende nyt i sagen, hvorfor der ikke var grundlag for et møde. Kommunen oplyste endvidere, at relevant fotodokumentation kan fremsendes til kommunen, som herefter vil inddrage dette i kommunens vurdering. Sagens oplysninger Den i sagen omhandlede ejendom er omfattet af Lokalplan 96 Dronninggård Hvide By fra Lokalplanens formål er: At sikre bevarelsen af bebyggelsens samlede arkitektoniske udformning. At give mulighed for til- og ombygninger til de enkelte ejendomme. At fastlægge rammer for bebyggelsens anvendelse som boligområde. At sikre muligheden for reetablering af ét eller flere af de oprindelige butikslokaler langs Parcelvej, jf. 1, stk. 1. For områdets anvendelse fastsætter 3 bl.a.: Området må kun anvendes til boligformål, tæt-lav boligbebyggelse, og til anlæg for bebyggelsens beboere, jf. stk. 1. For bebyggelsens ydre fremtræden fastsætter 8 bl.a.: Eksisterende tagvinduer i havefacaderne kan erstattes med kviste. Der kan dog maksimalt opføres 2 enkeltkviste for hver ejendom, med en udformning og et materialevalg der er i overensstemmelse med de oprindelige kviste i gårdfacaden, samt de i bilag 5 nævnte materialer. Kvistenes samlede bredde må ikke overstige halvdelen af tagfladernes længde, jf. stk. 2. Rudersdal Kommune har 3. juli 2014 meddelt afslag på dispensation til bibeholdelse af opført kvist på ejendommen matr.nr. 1bee, Vejledal 3 i Holte, som er udført i strid med byggetilladelse og dispensation fra Lokalplan 96 7, stk. 3, og 8, stk. 1 og stk. 2, af 13. januar Kommunen har samtidig varslet påbud om fysisk lovliggørelse af kvisten. Afgørelsen om afslag på dispensation begrundes med, at proportionerne i den udførte kvist set i forhold til den godkendte kvist er uheldig i flere sammenhænge. Væsentligst er det kommunens vurdering, at taget visuelt er blevet tungt i sin fremtoning på grund af den høje konstruktion hen over vinduerne. Det tunge udtryk forstærkes yderligere ved de udførte brede flunker, set i forhold til det godkendte projekt. Det forhold, at vinduerne i kvisten er ude af takt med underetagens døre og vinduer, er også uheldigt, men er vurderet knap så væsentligt som selve kvistens fremtoning. Kommunen har desuden lagt vægt på, at ansøger har haft professionel rådgiver ved Arkitekt Filip Andreas Juhl, og at ansøgerne ikke kan have været i god tro. Den godkendte tegning af kvisten blev udarbejdet af ansøgernes arkitekt på baggrund af møde og mailkorrespondance med kommunen om revision af det først ansøgte projekt samt ansøgernes accept heraf. Af afgørelsen fremgår det endvidere, at kvisten er godkendt af kommunalbestyrelsens Byplanudvalg, som en dispensation fra Lokalplan 96 der skulle danne et skoleeksempel for eventuelle kommende ansøgninger om kviste i den del af bebyggelsen, de 5 huse i rækken på Vejledal. På den baggrund 5

6 finder kommunen, at lovliggørelse kun kan ske fysisk ved at kvisten ændres i overensstemmelse med det godkendte projekt alternativt at byggeriet tilbageføres som oprindelig godkendt. Rudersdal Kommune har 18. juli 2014 videresendt klagen til Natur- og Miljøklagenævnet, og har i den forbindelse oplyst, at kommunen fastholder afslaget på dispensation, idet der er lagt vægt på, at ansøger ikke ville have fået en sådan dispensation, hvis der var ansøgt om en kvist som den udførte forud for opførelsen. Det er kommunens vurdering, at den udførte kvist minder om det oprindelige projekt, som kommunen ikke var indstillet på at godkende. Kommunen har begrundet dette med, at proportionerne i den udførte kvist set i forhold til den godkendte kvist er uheldig, idet taget visuelt er blevet tungt i sin fremtoning på grund af den høje konstruktion hen over vinduerne, hvilket forstærkes yderligere ved de udførte brede flunker. Kommunen har endvidere lagt vægt på, at ejerne har haft professionel rådgiver og at de grundet sagens forløb ikke kan have været i god tro. Til det af advokaten anførte om, at denne gentagne gange har anmodet om et møde med kommunen, hvilket er blevet afvist fra kommunens side, har Rudersdal kommune oplyst, at der har været en omfattende korrespondance i sagen, hvorfor kommunen har vurderet, at der ikke af hensyn til sagsoplysningen var behov for at afholde et møde. Kommunen har i brev af 3. juli 2014 oplyst advokaten om, at relevant fotodokumentation kan femsendes til kommunen, og at dokumentationen vil indgå i kommunens vurdering af sagen. Advokaten har ved brev af 8. september 2014 uddybet klagen og fastholdt, at Rudersdal Kommunes sagsbehandling i nærværende sag har været stærkt kritisabel og i strid med forvaltningsretlige grundsætninger (gengivet ovenfor). Rudersdal Kommune har ved brev af 19. september 2014 kommenteret advokatens brev af 8. september Kommunen har navnlig henvist til tidligere korrespondance, hvor kommunen besvarer det af advokaten anførte. Til det af advokaten anførte om passivitet henviser kommunen navnlig til brev af 3. juli 2014 (bilag nr. 4), 20. december 2013 (bilag nr. 28) samt 6. februar 2014 (bilag nr. 29), hvor det bl.a. fremgår, at det er kommunens vurdering, at ejerne af ejendommen uanset den beklagelige lange svartid ikke kan have en rimelig grund til at tro, at kommunen ikke agter at forfølge forholdet. De byggearbejder der er udført, minder om de byggearbejder, som ejerne oprindelig ansøgte om og fik afslag på, hvorfor kommunens holdning til det udførte byggeri burde være kendt for ejerne. Advokaten har ved brev af 22. september 2014 anført, at der i kendelser om fast ejendom nr /2015 på side 21 er offentliggjort en kendelse, som er angivet som afgørelse af 26. september 2014, hvilket underbygger advokatens tidligere indlæg om passivitet. Afgørelsen er truffet af nævnets formand på vegne af Natur- og Miljøklagenævnet. I den sag ophævede nævnet Odsherreds Kommunes afgørelse som følge af, at kommunen: ved først at følge op på sagen mere end 1 år efter at have påtalt det ulovlige forhold overfor ejeren har udvist en sådan passivitet, at kommunen nu har fortabt retten til at kræve muren ændret. Advokaten har anført, at denne afgørelse underbygger nærværende sags passivitetsbetragtninger, idet Rudersdal Kommune i nærværende sag har udvist passivitet i minimum 2 perioder. Første passivitetsperiode er på 7 måneder og anden passivitetsperiode er på 14 måneder, hvilket samlet giver en passivitetsperiode på 21 måneder. Passivitetsperioden i nærværende sag er således længere end perioden udvist i ovennævnte sag. 6

7 Advokaten har endvidere anført, at beboerne i Vejledal nr. 1, 5, 7 og 9 har oplyst, at de (naboerne til den i sagen omhandlede ejendom) ikke har nogen indvendinger mod den opførte kvist. Det er således alene grundejerforeningens indsigelse af 10. april 2011 der er lagt til grund for behandlingen af sagen. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan Natur- og Miljøklagenævnet tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Det er et retligt spørgsmål, om Rudersdal Kommune har hjemmel til at meddele afslag på dispensation fra lokalplanens bestemmelse om kviste, herunder om kommunen ved passivitet har fortabt retten til at kræve fysisk lovliggørelse. Besigtigelse Advokaten har anmodet om, at Natur- og Miljøklagenævnet besigtiger ejendommen, således at nævnet ikke får en forkert opfattelse af kvisten og dens udseende. Natur- og Miljøklagenævnet har ikke fundet grundlag for at besigtige byggeriet i nærværende sag, idet nævnets kompetence er begrænset til retlige spørgsmål. Opsættende virkning Efter planlovens 60, stk. 5, kan Natur- og Miljøklagenævnet ved rettidig klage (bl.a. efter lovens 58, stk. 1, nr. 4) bestemme, at en tilladelse eller en godkendelse ikke må udnyttes eller, hvis et bygge- eller anlægsarbejde er iværksat, påbyde arbejdet standset. Natur- og Miljøklagenævnet tager i denne sag ikke stilling til anmodningen om opsættende virkning, da nævnet i stedet træffer en samlet afgørelse. Afslag på dispensation Det følger af planlovens 18, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne. Det betyder, at dispositioner, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladt. Derimod forudsætter dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, at kommunen kan og vil dispensere fra lokalplanbestemmelserne. En bestemmelse i en lokalplan må derfor for at kunne håndhæves som en bindende bestemmelse være så klart og præcist formuleret, at der ikke kan herske tvivl om, hvorvidt den er overholdt eller ej. Lokalplanens 8, stk. 2, fastsætter, at eksisterende tagvinduer i havefacaderne kan erstattes med kviste. Der kan dog maksimalt opføres 2 enkeltkviste for hver ejendom, med en udformning og et materialevalg der er i overensstemmelse med de oprindelige kviste i gårdfacaden samt de i bilag 5 nævnte materialer. Kvistenes samlede bredde må ikke overstige halvdelen af tagfladernes længde. Natur- og Miljøklagenævnet finder, at lokalplanens bestemmelse om kviste overholder planlovens krav om klarhed og præcision, idet bestemmelsen med den fornødne klarhed fastsætter, at der maksimalt må opføres 2 enkeltkviste for hver ejendom og at kvistenes samlede bredde ikke må overstige halvdelen af tagfladernes længde. 7

8 Den opførte kvist fraviger ifølge advokatens ansøgning om lovliggørende dispensation af 9. maj 2014 kun i mindre grad fra den godkendte tegning, idet kvisten er blevet ca. 18 % længere og lidt højere. Afvigelserne skyldes nutidens krav til statik, isolering og brandsikring. Ud fra sagens oplysninger finder Natur- og Miljøklagenævnet ikke, at den opførte kvist er i overensstemmelse med lokalplanens 8, stk. 2, eller at kvisten er udført i overensstemmelse med den tidligere meddelte dispensation af 13. januar Da kvisten ikke er opført i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelse eller den tidligere meddelte dispensation, kræver den en lovliggørende dispensation, jf. planlovens 19, og Rudersdal Kommune har således hjemmel til at meddele afslag på lovliggørende dispensation. Om kommunen i det konkrete tilfælde vil meddele dispensation er imidlertid en skønsmæssig afgørelse. Natur- og Miljøklagenævnet kan ikke tage stilling til, om et afslag på dispensation er rimeligt eller hensigtsmæssigt i forhold til klagerens interesser. Rudersdal Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation har således hjemmel i lokalplanen og i planloven. Spørgsmålet er herefter, hvilken betydning det forudgående forløb i sagen har. Tilsyn og Passivitet Efter planlovens 51, stk. 1, er det kommunalbestyrelsen, der påser overholdelsen af planloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, samt af bestemmelserne i lokalplaner og i de efter 68, stk. 2, opretholdte vedtægter og planer m.v., jf. dog stk. 2 (om miljøministerens tilsyn). Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning, jf. 51, stk. 5. Tilsynspligten indtræder, når kommunen får kendskab til et muligt ulovligt forhold, men 51 indebærer ikke en almindelig forpligtelse til at føre regelmæssigt løbende tilsyn. Lovliggørelse kan principielt ske enten fysisk, f.eks. ved nedrivning af en ulovligt opført bygning, eller retligt, f.eks. ved efterfølgende meddelelse af dispensation fra en lokalplanbestemmelse. Der er ikke i planloven fastsat frister for, hvornår en kommune i en sag om lovliggørelse skal have truffet afgørelse eller skal have foretaget bestemte sagsbehandlingsskridt. Retten til at kræve lovliggørelse kan imidlertid fortabes efter en vis tid på grund af passivitet. Ved bedømmelsen af, om kommunen har fortabt retten til at kræve lovliggørelse, må der generelt foruden den forløbne tid lægges vægt på, om ejeren af ejendommen har haft grund til at tro, at kommunens tavshed i forhold til en konstateret ulovlighed er udtryk for en form for accept af det ulovlige forhold, og om det må anses for at være kommunens ansvar eller risiko, at kravet om lovliggørelse ikke er blevet rejst på et tidligere tidspunkt. I nærværende sag har ejerne af ejendommen opført en kvist, som er ca. 18 % længere og lidt højere end det af kommunen godkendte projekt, skønt ejerne tidligere havde fået afslag på dispensation til et projekt, der ligner den nu opførte kvist. Af sagens akter fremgår det, at Grundejerforeningen Dronninggaard Hvide By har klaget til kommunen 10. april 2011 over at kvisten på den i sagen omhandlede ejendom ikke er i overensstemmelse 8

9 med den meddelte byggetilladelse og dispensation, og at denne klage er sendt i kopi til ejerne af ejendommen. 1. juni 2011 modtog kommunen en start- og færdigmelding af byggeriet, og grundejerforeningen rykkede 6. juni 2011 kommunen for svar på klagen over den opførte kvist. Kommunen foretog sig ikke noget i forhold til ejerne af ejendommen før 3. november 2011, hvor kommunen bad om ejernes bemærkninger til klagen fra grundejerforeningen. Ejerne af ejendommen fremsendte 15. december 2011 bemærkninger til klagen, og kommunen varslede påbud om lovliggørelse af den opførte kvist 16. maj Ejernes advokat fik fristudsættelse og fremsendte 15. oktober 2012 en redegørelse for sagens forløb og bemærkninger til varslet om påbud. Rudersdal Kommune svarede 20. december 2013 på advokatens brev af 15. oktober 2012, og kommunen varslede 6. februar 2014 et nyt påbud om lovliggørelse af den opførte kvist. Advokaten afgav 10. april 2014 og 9. maj 2014 bemærkninger og søgte om dispensation til bibeholdelse af den udførte kvist. Rudersdal Kommune meddelte 3. juli 2014 afslag på dispensation til bibeholdelse af den opførte kvist og varslede samtidig påbud om fysisk lovliggørelse. Ud fra sagens oplysninger finder Natur- og Miljøklagenævnet, at ejerne af ejendommen oprindeligt ikke kan antages at have været i god tro. Ejernes opfattelse af forholdene kan grundet sagens forløb have udviklet sig til en berettiget forventning om, at kommunens tavshed i forhold til den opførte kvist er udtryk for en form for accept af det ulovlige forhold, idet kommunen var vidende om, at ejerne havde fået kopi af klagen fra april 2010 og idet kommunen ikke reagerede på anmeldelsen efter ejernes færdigmelding af projektet i juni Først i november 2010 reagerer kommunen overfor ejerne af ejendommen ved at partshøre ejerne om anmeldelsen, en periode på 5 måneder beregnet fra færdigmeldingen af projektet, og kommunen varslede først i maj 2012 påbud om fysisk lovliggørelse af kvisten, en periode på 11 måneder beregnet fra færdigmeldingen af projektet. Naturog Miljøklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at der fra ejernes færdigmelding af projektet til kommunens afslag på dispensation og fornyede varsel af påbud af 3. juli 2014 er forløbet en periode på over 3 år, og at ulovlighedens karakter i nærværende sag vurderes at vedrøre et mindre forhold. Uanset at kommunen som udgangspunkt har ret til at foretage en selvstændig prioritering af ressourcerne under hensyn til sagernes karakter og betydning, finder Natur- og Miljøklagenævnet at kommunen har udvist en sådan passivitet, at kommunen nu har fortabt retten til at kræve kvisten reduceret eller fjernet. På den baggrund ophæver Natur-og Miljøklagenævnet Rudersdal Kommunes afgørelse af 3. juli 2014 om afslag på dispensation til bibeholdelse af kvist på ejendommen matr.nr. 1bee, Vejledal 3 i Holte og varsel af påbud om fysisk lovliggørelse af kvisten, som er udført i strid med byggetilladelse og dispensation fra Lokalplan 96 af 13. januar Lise Marie Buhl Chefkonsulent / Nynne Westberg Nittegaard Fuldmægtig 9

10 Afgørelsen er sendt pr. til: August Jørgensen Advokater v/ Mogens Hartz, og j.nr.: Rudersdal Kommune, og sagsnr.: 14/