Sundhedsadfærdens betydning for sygdomsbyrde og ulighed
|
|
- Hans Lange
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Finn Diderichsen Sundhedsadfærdens betydning for sygdomsbyrde og ulighed Michael 2006; 3:Suppl 3: Der er stor forskel på folkesundheden i Danmark og Norge, og det er ikke noget nyt fænomen. Allerede ved århundredeskiftet for 100 år siden var spædbarnsdødeligheden i Danmark 50% højere end i Norge, trods det at Danmark da havde et BNP som også var ca. 50% højere end Norge. Da havde Norge ligesom Sverige en i forhold til sin økonomiske udvikling usædvanlig lav spædbarnsdødelighed. Om vi ser på de samfund som, i dag 100 år senere, har en økonomisk niveau som Norge havde da, Indien f.eks., er spædbarnsdødelighed der på samme niveau eller lidt lavere. I Danmark var sundhedsforholdene mere lig hvad man da fandt i det øvrige Europa. Også på senere år har sundhedspolitikkens evne at omsætte landenes økonomiske vækst til sundhed været meget forskellig i de nordiske lande og øvrige Europa. Figur 1 illustrerer dette, da vi på X-aksen har den stigende velstand målt som BNP i købekraftsjusterede USD og efter Y-aksen har middellevetiden. Kurverne omfatter perioden og hvert punkt markerer en femårs periode. De viser at mens England og Sverige (og mange andre europæiske lande) har kunnet omsætte en real stigning i BNP på USD til ca. 5,0 års øget middellevetid, lykkedes det kun Danmark og Norge at omsætte samme økonomiske udvikling til 2,7 år s længere middellevetid. Norge udgik dog 1960 fra en allerede lang middellevetid, og har haft en betydeligt hurtigere økonomisk vækst at omsætte. I perioden var forskellene særlig udtalt. I Danmark var stigningen 2,1 år per USD mens den var 8,6 år i Sverige og 6,5 år i England. Om man kan måle den samlede sundhedspolitiks effektivitet i disse termer er konklusionen dog, at dansk sundhedspolitik har været relativ ineffektiv. Udviklingen illustrerer også det vigtige faktum at en avanceret universel velfærdsstat, som den de Skandinaviske lande har, er en bidragende forud- 32 M ICHAEL 2006; 3: SUPPLEMENT 3
2 Figur 1. Middellevetid som en funktion af velstandsøgning målt som BNP i PPP justerede USD per indbygger. Hvert punkt repræsenterer et femårsinterval i perioden (1) DK kort uddannelse NO kort uddannelse DK lang uddannelse NO lang uddannelse Figur 2. Dødelighed per 1000 for mænd år. Danmark og Norge (2). L IVSSTIL OG HELSE I D ANMARK OG N ORGE 33
3 sætning, måske også nødvendig, men langt fra en tilstrækkelig forudsætning for en positiv sundhedsudvikling. Samtidig som middellevetiden nu stiger støt i begge lande har den sociale ulighed i dødelighed også tiltaget. Og det ikke kun i relative termer, hvilket man kan forvente når dødeligheden totalt mindsker, men også målt som den absolutte forskel mellem højt og lavt uddannedes dødelighed. I Danmark er denne tendens mest udtalt. Norge og Danmark ligner derved flere andre europæiske lande (fig 2). Sundhedsadfærdens rolle Årsagerne til den forskelligartede udvikling i de to lande ligger næppe først og fremmest i hvilke ressourcer der har stået til rådighed for sundhedsvæsenet. De har været omkring 8% af BNP i alle de tre skandinaviske lande i flere decennier. Forklaringen må søges i andre dele af årsagskæden og i andre dele af sundhedspolitikken. Sygdomsmønstret i et land har årsagskæder som går fra den økonomiske udvikling, udformning af bolig-, social- og arbejdsmarkedspolitik, regulering af arbejdsforhold og miljø, markedsføring og lovgivning på vigtige forbrugsområder inkl. det som er sundhedsrelevant adfærd i forhold til alkohol, kost, tobak, narkotika mm. Skal man vurdere forskellige sygdomsårsagers inkl. de adfærdsrelateredes bidrag til folkesundheden i et samfund står man overfor det problem at en given risikofaktor som f.eks. tobaksrygning eller fysisk inaktivitet har effekt på mange forskellige sygdomme som hver for sig har meget forskellige konsekvenser i termer af dødsfald i forskellige aldre, mere eller mindre langvarige sygdomstilstande med meget varierende konsekvenser i form af nedsat funktionsevne og livskvalitet. Nogle risikofaktorer har desuden både positive og negative effekter (alkohol). Der er derfor et stort behov af at kunne måle forskellige sygdomme i en «fælles valuta», så at effekterne kan adderes. De af Verdensbanken og WHO udviklede mål på sygdomsbyrde opfylder dette behov og WHO har nylig i sin Europæiske folkesundhedsrapport beregnet sygdomsbyrden for de største sygdomme og risikofaktorer for både Danmark og Norge. Disability adjusted life years DALYs beregner tabte leveår i for tidlig død og nedsat funktionsevne. Den beregner tabte leveår ved hvert dødsfald som restlevetid for den aktuelle alder i en befolkning hvor middellevetid ved fødslen på 80 år for mænd og 82,5 år for kvinder. Tabte leveår i nedsat funktionsevne beregnes for hver sygdom incidens multipliceret med gennemsnitlig varighed af sygdommens forskellige stadier, samt for hvert stadium en vægt mellem 0 (rask) og 1 (død) som angiver graden af livskvalitet og funktionsevne. Alvorlig depression med en prevalens på ca. 3 % og en funktionsvægt på 0,6 bliver således den sygdom 34 M ICHAEL 2006; 3: SUPPLEMENT 3
4 Tabel 1. Sygdomsbyrden (DALY per 1000 indbyggere) for de 9 største sygdomme i Danmark og Norge 2002 (3). Danmark Norge Depression 11,4 10,2 Iskæmisk hjertesygdom 8,6 8,7 Kronisk obstruktiv lungesygdom 10,7 5,1 Cerebrovaskulær sygdom 6,6 5,6 Alkoholisme 6,6 3,4 Lungekræft 4,8 3,3 Alzheimer og anden demens 4,7 4,7 Hørenedsættelse 4,4 4,1 Tyk- og endetarms kræft 3,3 2,8 Alle sygdomme og skader 140,2 114,3 som har den største sygdomsbyrde i alle de nordiske lande (tabel 1). Den næststørste sygdom er iskæmisk hjertesygdom som trods store mindskninger stadig står for % af dødeligheden i disse lande. I Danmark har kronisk obstruktiv sygdom øget voldsomt i den senere tid, ikke mindst blandt kvinder og repræsenter nu en meget stor sygdomsbyrde. Alkoholisme udgør også en stor gruppe særlig i Danmark. Sammen med demens og depression er psykiske problem således en tung del af sygdomsbyrden. Tabel 1 viser også at sygdomsbyrden totalt er mere end 20 % større i Danmark sammenlignet med Norge, men at forskellen mellem de to lande kun delvis forklares af forskelle i de ni største diagnoser. For at kunne vurdere det nærmest bagvedliggende led i årsagskæden behøver vi beregne den ætiologiske fraktion for forskellige sygdomsårsager. Det kræver kundskab om forekomsten og effekten af risikofaktorerne. Den epidemiologiske kundskab om effekten af de forskellige risikofaktorer er i stor udstrækning sygdomsspecifik. Og om man derfor for hvert af et større antal diagnoser beregner den andel af sygdomsbyrde som kan tilskrives hver enkelt af de største risikofaktorer og derefter adderer effekten kan man få en vurdering af forskellige sygdomsårsager andel af sygdomsbyrden. En aktuel beregning for Danmark og Norge findes gengivet i tabel 2. Vi ser her at tobak er den i særklasse største risikofaktor. Man skal da notere at disse tal gælder den andel af dagens sygdomsbyrde som kan tilskrives gårdagens eksponeringsforhold. Den forskel i sygdomsbyrde L IVSSTIL OG HELSE I D ANMARK OG N ORGE 35
5 Tabel 2. Sygdomsbyrden beregnet som DALY per 1000 som kan tilskrives 9 store risikofaktorer i Danmark og Norge 2002 (3). Danmark Norge Tobak 24,8 13,5 Højt blodtryk 7,0 8,9 Højt BMI 8,8 7,0 Højt kolesterol 7,6 8,0 Alkohol 10,1 4,8 Fysisk inaktivitet 3,8 3,3 Narkotika 2,2 3,5 Lavt frugt/grønt indtag 2,5 2,2 Usikker sex 1,4 0,9 mellem Danmark og Norge som vi så i tabel 1 kan til over 2/3 forklares af forskelle i rygning og alkohol to faktorer som længe har været påvirkelige med flere evidensbaserede sundhedspolitiske værktøj. Selvom det næppe forrykker konklusionen om disse to risikofaktorers dominerende rolle er der flere vigtige metodeovervejelser knyttet til denne type af beregninger: For det første forudsætter teknikken at der findes gode studier om effekten på alle de store folkesygdomme hvilket f.eks. ikke gælder for mange psykosociale faktorer og andre miljøfaktorer. De optræder derfor ikke på denne liste selvom de måske står for en nok så stor sygdomsbyrde. Flere sociale og økonomiske årsager befinder sig også langt tilbage i årsagskæderne og virker delvis gennem de nævnte faktorer. Metoden er også følsom for valg af den ueksponerede referencegruppe (4). Tallene er formentlig også en undervurdering fordi beregningerne kun bygger på beregning af den ætiologiske fraktion af incidensen. Flere af risikofaktorer forlænger også sygdommens varighed og forværrer effekten på funktionsevnen og disse to forhold indgår sygdomsbyrdeberegningen. Flere af risikofaktorerne påvirker desuden hinandens forekomst og effekt: fysisk inaktivitet påvirker f.eks. både blodtryk og overvægt, hvilke indebær at tallene i tabel 2 ikke kan summeres. Som nævnt afspejler disse tal, hvilken andel af dagens sygdomsbyrde som kan tilskrives gårdagens eksponering, og ikke det, som måske er nok så interessant: hvordan dagens risikofaktor eksponering vil påvirke fremtiden sygdomsmønster. Det sidste er uden tvivl det mest relevante for prioritering af dagens og morgendagens forebyggende arbejde. En sådan beregning giver lavere værdier for de risikofak- 36 M ICHAEL 2006; 3: SUPPLEMENT 3
6 Tabel 3. Rangordning af de 10 største sygdomsgrupper efter deres bidrag til sygdomsbyrden i gennemsnit og den til sociale ulighed målt i absolutte tal som slope index of inequality i DALYs. Sverige (5). Diagnose Gennemsnit Ulighed Iskæmisk hjertesygdom 1 1 Deprerssion og angst 2 2 Cerebrovaskulær sygdom 3 5 Alzheimer og anden demens 4 7 Selvmord 5 4 Alkoholisme 6 3 Astma og kronisk obstr. lungesygdom 7 9 Psykoser ekskl. Schizofreni 8 10 Lungekræft 9 8 Nakke skulder besvær 10 6 torer hvor forekomsten har mindsket på senere år (f.eks. tobaksrygning) og en højere værdi for de som øger (f.eks. overvægt). At sundhedsadfærd står for en meget stor del af sygdomsbyrden i begge lande er der således ingen tvivl om og dermed heller ikke om at interventioner mod disse eksponeringer skulle have stor effekt på folkesundheden. Men gælder det samme om vi særlig efterstræber at mindske den sociale ulighed i helbred? Både det danske og norske samfund og de aktuelle regeringsprogrammer prioriterer at mindske den sociale ulighed i sundhed, men i hvilken udstrækning kræver det andre prioriteringer, ikke kun med henblik på målgrupper men også hvad gælder valget af risikofaktorer? Man kan først og fremmest konstatere, at når man har gjort forsøg at beregne hvilke sygdomme som skaber kløften i sygdomsbyrde mellem socialgrupperne, bliver listen over de 10 største sygdomme identisk med listen over de ti største sygdomme beregnet ud fra befolkningens gennemsnit selvom rangordningen er lidt forskellig. Tallene i tabel 3 er hentede fra en national sygdomsbyrdeberegning fra Sverige i 1990erne. Nogen tilsvarende studie findes hverken for Danmark eller Norge. Men selvom listen over de vigtigste sygdomme ikke skiller sig voldsomt ad kan risiko faktorernes bidrag godt gøre det. Om dette findes det ingen studier gjort. Lad os derfor se på et par regneeksempel. Det har ofte blevet hævdet at de traditionelle risikofaktorer langt fra forklarer hele den sociale ulighed i dødelighed og ikke engang i hjertekar- L IVSSTIL OG HELSE I D ANMARK OG N ORGE 37
7 Tabel 4. Eksempel på effekt af en intervention (før efter beregnet som impact fraction) mod ulighed i sundhed. Effekten af risikofaktoren på sygdommen er sat til RR=3 i begge grupper. Andel eksponerede i % Sygdomsforekomst per Før Efter Før Efter Gruppe I Gruppe II RR II / I 1,50 1,53 RD II I sygdomme. Men det afhænger helt af hvordan man måler uligheden. Måler man den relativt som en ratio mellem socialgruppernes sygdomsforekomst er påstanden korrekt, men måler man uligheden som en differens i absolutte tal er den ikke korrekt. Set fra et folkesundhedspolitisk perspektiv er den absolutte ulighed målt i faktisk forskel i sygdomsforekomst måske det mest interessante idet det afspejler hvor mange sygdomstilfælde uligheden faktisk skaber. Vil en intervention som reducerer gennemsnittet også reducere uligheden? Tabel 4 illustrerer dette. Vi har her et konstrueret eksempel med to lige store socialgrupper I og II i befolkningen. Socialgruppe II har som udgangspunkt noget højere sygdomsforekomst og er også mere eksponerede for risikofaktoren. Eksemplet illustrer at en bred intervention som mindsker eksponeringen med 10 procentenheder lige meget i begge grupper. Det fremgår at den relative ulighed da faktisk stiger lidt fra 1,50 til 1,53 mens den absolutte ulighed mindsker fra 200 til 182 dvs. med 9 %. Samtidig mindsker sygeligheden totalt i befolkningen med 13 %. Her mindsker altså både gennemsnit og ulighed i absolutte tal, men måler man den sidste med et relativt mål ser man ikke effekten. Det er kun i den situation, som desværre ikke er helt ualmindelig, hvor eksponeringen i den allerede mindre eksponerede socialgruppe I mindsker mest, at man kan få en effekt på gennemsnittet uden reduktion af uligheden. Mindsker man f.eks. eksponeringen i gruppe I med 13 procentenheder til 7 % i eksemplet i tabel 4, får man en situation hvor gennemsnittet mindsker med 15 %, mens den relative ulighed øger til 1,61 og den absolutte ulighed er uforandret. Det afgørende er således hvordan den absolutte forskel i eksponeringen ændres. I eksem- 38 M ICHAEL 2006; 3: SUPPLEMENT 3
8 plet er den relative effekt (RR) sat til samme værdi i de to grupper (RR=3), hvilket også er den almindeligste situation (6). Det indebærer med andre ord at effekterne af socialgruppe og risikofaktor optræder multiplikativt og dermed ikke additivt. Den absolutte effekt er altså større i socialgruppe II og der er i den forstand en øget sårbarhed for effekten af risikofaktoren i socialgruppe II. Litteratur 1. World Health Chart Mackenbach JP, Bos V, Andersen O et al. Widening socioeconomic inequalities in mortality in six Western European countries. Int J Epidemiol 2003;32: European Health Report. Geneva: WHO, Ezzati M, Lopez A, Rodgers A, Murray C. Comparative quantification of health risks : global and regional burden of disease attributable to selected major risk factors. Geneva: World Health Organization, Ljung R, Peterson S, Hallqvist J et al. Socioeconomic differences in the burden of disease in Sweden. Bull World Health Organ 2005; 83: Schnohr C, Hojbjerre L, Riegels M et al. Does educational level influence the effects of smoking, alcohol, physical activity, and obesity on mortality? A prospective population study. Scand J Publ Health. 2004; 32: Finn Diderichsen Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Blegdamsvej 3 DK-2200 København N Danmark F.Diderichsen@pubhealth.ku.dk L IVSSTIL OG HELSE I D ANMARK OG N ORGE 39
Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk
Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet
Læs mereBio-psyko-sociale Sygdomsmodel
Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Bio-psyko-sociale Sygdomsmodel Dagens undervisning Forstå og anvende den bio-psyko-sociale sygdomsmodel Forstå sociale forholds indflydelse
Læs mereUlighed i sundhed - set i et livsforløb
Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid
Læs merePrioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed
Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Ingelise Andersen Lektor, PhD Institut for Folkesundhedsvidenskab Ulighed i sundhed globalt, nationalt og lokalt Er det overhovedet muligt
Læs mereSundhedsudviklingen og vidensgrundlag for forebyggelse
Sundhedsudviklingen og vidensgrundlag for forebyggelse Finn Diderichsen MD PhD Afdelingen for Socialmedicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Middellevetid 1960-2012 85
Læs mereSocial ulighed i helbred & beskæftigelse
Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed
Læs mereBiologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.
1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er
Læs mereAt prioritere social ulighed i sundhed
At prioritere social ulighed i sundhed analysestrategi og resultater for Københavns Kommune Finn Diderichsen Maria Habroe Else Nygaard Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet November
Læs merePsykosocial arbejdsmiljø og depression
Psykosocial arbejdsmiljø og depression Finn Diderichsen professor dr.med Københavns Universitet Depression som folkesundhedsproblem Måler man sygdomsbyrde som antal år som går tabt i for tidlig død, og
Læs mere11. Fremtidsperspektiver
11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,
Læs mereVelfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstab Sagsbehandler: Ulla Hjorth. Sagsnr A Dato:
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstab Sagsbehandler: Ulla Hjorth Sagsnr. 00.01.10-A00-1-18 Dato: 6.2.2018 Sygdomsbyrden i Danmark og udvalgte risikofaktorer Sundhedsstyrelsen udgav i 2015 en rapportrække
Læs mereSocial ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år
Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereIndkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.
Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereFindes der social ulighed i rehabilitering?
Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereArbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
Læs mereFolkesundhedsrapport 2005. for Københavns Kommune
Folkesundhedsrapport 2005 for Københavns Kommune Folkesundhedsrapport 2005 for Københavns Kommune Udarbejdet af: Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet for: Sundhedsstaben, Sundhedsforvaltningen,
Læs mere25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME
25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Baggrund for dokumentet Efter offentliggørelsen af Rapporten har Statens Institut for Folkesundhed identificeret
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen
Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser
Læs mereTre paradokser i den danske folkesundhed
SDU 50 år Tre paradokser i den danske folkesundhed Morten Grønbæk Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet 26. 8 oktober 2016 Tre paradokser i den danske folkesundhed Social ulighed Rygning
Læs mereUlighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det
Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Finn Diderichsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet FCFS030414 Dias 1 Uddannelsesulighed i middellevetid
Læs mereUlighed i sundhed de største udfordringer
Ulighed i sundhed de største udfordringer Finn Diderichsen Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 100 års politisk og videnskabelig interesse for ulighed i
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereSociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereKnud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016
Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereFolkesundheden i Danmark. Skal vi ikke bare spise nogle flere økologiske gulerødder?
Folkesundheden i Danmark Skal vi ikke bare spise nogle flere økologiske gulerødder? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Unge
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereSygdomsbyrden i Danmark
Knud Juel Sygdomsbyrden i Danmark Nordisk Folkesundhedskonference Aalborg, 23. august 2017 Formål: At levere byrdeestimater for de sygdomme, der belaster folkesundheden i Danmark mest med fokus på social
Læs mereSocial ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten
Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Hvad forstår vi egentlig ved social ulighed i sundhed, hvordan er den sociale ulighed tidligt i livet i Danmark, og hvad kan vi gøre ved den? Laust
Læs mereFolkesundheden i København 2014 - i korte træk
Folkesundheden i København 2014 - i korte træk KØBENHAVNS KOMMUNE Denne publikation er udpluk fra rapporten Folkesundheden i København 2014, og kildehenvisninger m.m. kan findes i denne. Data og fakta
Læs mereUdkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune
Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereReducere ulighed i sundhed - hvad skal prioriteres
Reducere ulighed i sundhed - hvad skal prioriteres Finn Diderichsen Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet Dias 1 100 års politisk og videnskabelig
Læs mereUdfordringer på forebyggelsesområdet
Udfordringer på forebyggelsesområdet Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Udfordringer på forebyggelsesområdet Hvad er de
Læs mereSocial ulighed og alkohol
Social ulighed og alkohol Knud Juel Reykjavik, 26. august 2010 Mit program Danmark og andre lande Alkohol i forhold til andre risikofaktorer Konsekvenser af alkohol - alder Alkohol og økonomi Social ulighed
Læs mereAlkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010
Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs mereEpidemiologiske mål Studiedesign
Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet
Læs mereSvend Aage Madsen. Chefpsykolog, Rigshospitalet SVEND AAGE MADSEN
Kan det lade sig gøre? Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet Og hvad er så fordelen? Levetid i Colombia: Mænd: 72 år Kvinder: 79 år Kilde: WHO 1 Global udvikling i middelevtid 1980 2015 1980 2015
Læs mereSundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereSocial ulighed i Sundhed: Empiri og årsager
Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller
Læs mereSygdomsbyrden i Danmark RISIKOFAKTORER
Sygdomsbyrden i Danmark RISIKOFAKTORER 2016 Sygdomsbyrden i Danmark RISIKOFAKTORER Sundhedsstyrelsen, 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således: Eriksen
Læs mereBefolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden
Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret
Læs mereVi har lige rundet to af sundhedsudviklingens skarpe hjørner:
Vi har lige rundet to af sundhedsudviklingens skarpe hjørner: Middellevetiden for danske kvinder har passeret 80 år det gjorde den for 20 år siden i Sverige Middellevetiden for danske mænd har passeret
Læs mereFolkesundhed. en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix
Folkesundhed Folkesundhed en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix Samfundslitteratur Britta Hørdam, Dorthe Overgaard,
Læs mereMænds sundhed og sygdomme
Mænds sundhed og sygdomme mænds større sygelighed og dødelighed De særlige udfordringer ved mænds sundhed og sygdomme sadfærd og psykologi Mænds opfattelse af sig selv Opfattelsen af mænd bl.a. i sundhedsvæsnet
Læs mere06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.
Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereSygefraværets udvikling og dilemmaer
Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger
Læs merefærre kræfttilfælde hvis ingen røg
6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen
Læs mereHørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august
Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3
Læs mereMere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN
Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN Ulighed og lungesygdomme Astma: 50% højere blandt borgere med kort uddannelse i forhold til borgere med
Læs merePopulation attributable fraction
Population attributable fraction Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 2. juni 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereFysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis
status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de
Læs mereEpidemiologiske hyppighedsmål
Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereEffektmålsmodifikation
Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede
Læs mereFormidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom
Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereKapitel 4. Rygning. Dagligrygere
Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereKORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter
KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter Birger og Birthe Randers Kommune 30.000 borgere 30-49 år Birger tømmer postkassen og går en tur på www.tjekdithelbred.dk
Læs mere8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Forekomsten af langvarige, eller som de benævnes i det følgende, kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen
Læs mereSundhedstilstanden - status og udvikling
Sundhedstilstanden - status og udvikling 4 n Sundheds- og sygelighedstilstanden i et land kan beskrives med udgangspunkt i Sundhed for Alle Strategien og omfatte indikatorer for 1) et længere liv, 2) et
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Læs mereEpidemiologiske associationsmål
Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereSYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED
18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt
Læs mereÅrsager. Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev
Årsager Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev Årsager Hvad er en årsag? Flere typer af årsager Hvad kendetegner en årsag? Hvorfor er årsager interessante? Identifikation af
Læs mere13 års forskel i Ålborg
MÆNDS SUNDHED Program Nanna Ahlmark: Mænd i København: peer-til-peer som metode til at mindske ulighed i sundhed. Dag Ellingsen: Men Only et norsk projekt om mænd i rehabilitering. Annette Pedersen: Tidlig
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Læs mereSocial ulighed i sundhed blandt børn og unge
Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Præsentation ved Hjerteforeningens konference om sundhedsfremme og forebyggelse blandt børn og unge, 8. december 2009 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed,
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereMålet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?
Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende
Læs mereOrientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereSkævhed i alkoholkonsekvenserne
Knud Juel Skævhed i alkoholkonsekvenserne Den Nationale Alkoholkonference 2017 Comwell (Bella Centret) 24. januar Skævhed ulighed? Hvordan er de alkoholrelaterede skader og sygdomme fordelt i befolkningen
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereSocial ulighed i sundhed i Københavns Amt
Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................
Læs mere8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereSYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK
SEPTEMBER 2015 SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK Sygdomme SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således:
Læs mereSocial lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland?
Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Kvinder
Læs mereUdkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014
Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereSundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg
Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereMental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent
Mental sundhed Niels Sandø Specialkonsulent Hvad er mental sundhed Mental sundhed er mere end fraværet af psykisk sygdom. At opleve at have det godt At fungere godt i hverdagen. WHO-definition: Mental
Læs mere