INDLEVELSE SKABER UDVIKLING EVALUERING AF STRUKTURREFORMEN PERSPEKTIVERING AF ANBEFALINGERNE

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING EVALUERING AF STRUKTURREFORMEN PERSPEKTIVERING AF ANBEFALINGERNE

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG BAGGRUND REFORMBETÆNKNINGEN EVALUERINGSKRITERIER Datagrundlaget KONKLUSION Delevaluering 1: Serviceniveauharmoniseringer Delevaluering 2: Borgerservice Delevaluering 3: Besparelser Andre trends, der vil påvirker og vil påvirke effekterne af strukturreformen DELEVALUERING 1: HARMONISERING OG OPGAVELØSNING Førskoleområdet Takstharmonisering Sammenligning af takstniveauet mellem de 4 kommuner Mindstebetaling og fripladser på dagtilbudsområdet Normering på dagtilbudsområdet Skoleområdet Omkostninger på ældreområdet Udgifter på ældreområdet, alle kommunerne Hjemmehjælp Alderdoms- og plejehjem Ældrekollektiver/bo-enheder Ikke lovpligtige ydelser, social- og ældreområdet Ydelser tilknyttet alderspension Ydelser tilknyttet førtidspension Ydelser i tilknytning til offentlig hjælp Det tekniske område Takstharmonisering Sammenligning af takstniveauet mellem de 4 kommuner DELEVALUERING 2: BORGERSERVICE I BYER OG BYGDER Status på borgerservicecentre i byerne Borgerservice i bygderne DELEVALUERING 3: DEN OFFENTLIGE SEKTOR Besparelser som konsekvens af reformen Udviklingen i kommunernes administrationsudgifter og til folkevalgte Områder overført til kommunerne som følge af strukturreformen Udviklingen i medarbejdersammensætningen i kommunerne Potentialer for besparelser Anlægsområdet Det sociale område Behandling af alkoholmisbrug Den samlede offentlige sektor PERSPEKTIVERING AF RAPPORTENS KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER

3 1 INDLEDNING OG BAGGRUND BDO Grønland har på vegne af Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender fået til opgave at gennemføre 3 delelementer i en evaluering af strukturreformens effekter. Evalueringen gennemføres på baggrund af en handlingsplan indgået mellem Naalakkersuisut, de 4 kommuner og KANUKOKA. Det er formålet med de 3 dele af evalueringen at belyse, hvorvidt strukturreformens princip om bedre og mere effektiv opgaveløsning, herunder om den ønskede harmonisering af serviceniveau er opnået (delevaluering 1), om borgerne oplever lettere adgang til borgerservice (delevaluering 2), og endelig om de forventede besparelser og effektiviseringer er realiseret eller realiserbare (delevaluering 3). Disse spørgsmål adresseres enkeltvis i de tre delevalueringer. Sideløbende med den økonomiske og administrative evaluering, er der iværksat en evaluering af nærdemokratiet og borgernes opfattelse af strukturreformens effekter. Disse evalueringer skal ses i sammenhæng og bør overordnet kobles sammen med de tidligere analyser af det offentliges effektiviseringspotentiale og redegørelsen om samarbejdet mellem Selvstyret og kommunerne. Dette resume er en sammenfatning af rapporten, Evaluering af strukturreformen. Resumeet fremhæver de væsentligste konklusioner og anbefalinger fra de tre delevalueringer. 2 REFORMBETÆNKNINGEN Da det daværende landsstyre i 2003 nedsatte et strukturudvalg, der skulle gennemføre en teknisk og faglig analyse som beslutningsgrundlag for en række ændringer i opgaveløsningen i den offentlige sektor, var de primære hensyn, der skulle danne grundlag for analysen, at: Etablere en bedre og mere effektiv borgerbetjening Højne retssikkerheden Lette borgernes adgang til den offentlige sektor Strukturudvalget anbefalede bl.a. en styrket kommunal struktur, der med færre og større kommunale enheder skulle blive i stand til at løfte flere af de offentlige opgaver. Strukturudvalget lagde ud over ovenstående hensyn vægt på, at: det offentlige skal være tættere på borgeren borgeren skal have større mulighed for selvbetjening ved brug af telekommunikation der etableres et sammenhængende offentligt IT-system på tværs af kommuner og hjemmestyre forenkle lovgivning og administration øge faglighed og uddannelse af ansatte i kommunerne etablere lokale servicecentre, hvor borgeren har adgang til hele den offentlige administration 1 Strukturreformen trådte i kraft i Forarbejdet til reformen fremgår af Strukturudvalgets betænkning fra 2005, og det er anbefalingerne i denne betænkning, der udgør evalueringens målepunkter. 1 Strukturudvalget, 2005: Betænkning vedrørende en strukturreform af den offentlige sektor 3

4 Strukturreformen kan opdeles i en egentlig strukturreform, hvor kommunegrænserne er ændret, og en opgavereform, hvor opgaver er flyttet mellem Selvstyret og kommunerne. Reformen indebar en reduktion af antallet af kommuner fra 18 til 4. Begrundelsen for dette har været et hensyn til at sikre en mere effektiv opgaveudførelse og mere ensartet behandling af borgerne, fordi større kommuner vil være økonomisk mere bæredygtige og kunne skabe stærkere faglige miljøer. Opgavereformen har været en løbende proces og pågår fortsat det er således ikke alle opgaver, der er overflyttet i overensstemmelse med betænkningen. Nogle områder er flyttet, mens andre afventer forhandlinger. 3 EVALUERINGSKRITERIER Evalueringsrapporten indeholder afrapporteringen af de tre delevalueringer. Delevaluering 1 består af 6 selvstændige evalueringsspørgsmål, afsnitsnummerering refererer til evalueringsrapporten. 1A omhandler kommunernes arbejde med takstharmonisering på det tekniske område og på daginstitutionsområdet 1B er en sammenligning af kommunernes aktuelle takstniveau og en måling af den udbudte service 1C er en måling på ældreområdet, for så vidt angår visitationspraksis og udgifter til beboere på pleje- og alderdomshjem og hjemmehjælp 1D omhandler kommunernes tildeling af ydelser ud over det lovfastsatte på social- og ældreområdet 1E omhandler normeringen på dagtilbudsområdet, før og efter reformen. 1F omhandler skoleområdet Disse fremgår som selvstændige kapitler i nærværende rapport. Evalueringen er baseret på en række konkrete, sektorspecifikke målinger. Delevaluering 2 omhandler, hvorvidt målsætningen om lettere adgang til borgerservice er gennemført og har fokus på hhv. borgerservicecentrene i byerne og bygdekontorerne i bygderne. Delevalueringen er opdelt i to hovedafsnit: 2A giver en status på etableringen af borgerservicecentre i de 17 byer, herunder en sammenligning af hvilke opgaver, der varetages i disse centre i 2014 i forhold til B indeholder en evaluering af den tilbudte service i bygder med borgerbetjening, med fokus på udviklingen fra 2008 til 2014 Delevaluering 3 omhandler besparelser i den offentlige sektor og omhandler to overordnede undersøgelsesspørgsmål: Om reformen samlet set har medført besparelser i den offentlige sektor Om reformen kan forventes at medføre besparelser indenfor de nærmere år Til brug for delevaluering 2 og 3 er der formuleret 3 evalueringskriterier: Effektivitet i opgaveløsningen Administrative forenklinger Kvalitet i opgaveløsningen 4

5 Effektivitet i opgaveløsningen omhandler, hvorvidt de nye storkommuner har opnået besparelser eller optimeringer som følge af eksempelvis stordriftsfordele, nytænkning af opgaveløsningen eller nye digitale løsninger. Administrative forenklinger omhandler, hvorvidt den offentlige administration er blevet lettere, hurtigere og mere effektiv som følge af eksempelvis forenklede arbejdsgange, klare og skriftlige retningslinjer, brugen af kompetenceplaner og valid ledelsesinformation. Kvalitet i opgaveløsningen dækker over, om strukturreformen og de kommunale reorganiseringer har medført bedre borgerbetjening og forbedret mulighederne for en fortsat udvikling af den kommunale opgaveløsning. 3.1 DATAGRUNDLAGET I flere afsnit er det fremhævet, at datagrundlaget er forholdsvis spinkelt i forhold til at foretage objektive sammenligninger. Dette gælder især data fra de 18 gamle kommuner, men også efter 2009, på flere af de områder evalueringen omfatter. Et solidt datagrundlag og en ensartet konteringspraksis, vil alt andet lige, styrke både den politiske og administrative styring i kommunerne, ligesom det vil gøre en sammenligning på tværs af kommunerne mere entydig. Endeligt vil det understøtte drøftelserne om opgaveudlægning og effektivitet i opgaveløsningerne, såfremt disse drøftelser kan underbygges af valide data. NB! Af hensyn til referencerne til evalueringsrapporten, er nummereringen af tabeller og illustrationer bibeholdt, som de er anført i rapporten. 5

6 4 KONKLUSION Der kan drages følgende overordnede konklusioner på baggrund af de 3 delevalueringer DELEVALUERING 1: SERVICENIVEAUHARMONISERINGER Serviceniveauharmonisering forstås som et ensartet serviceniveau udgiftsniveauet kan være en del forringelse. Evalueringen viser, at der er sket serviceniveauharmoniseringer på nogle serviceområder og ikke på andre. Der er dog også områder, hvor datagrundlaget ikke tillader entydige konklusioner. Evalueringen viser, at takstbetaling på det tekniske område og på dagtilbudsområdet er harmoniseret indenfor de nye kommuner. Borgerne indenfor hver kommune betaler således det samme beløb for den samme ydelse. Mellem kommunerne er der store forskelle på både udgiftsniveau og takster. Evalueringen af ydelser på social- og ældreområdet udover de lovfastsatte viser, at der er store forskelle indenfor hver kommune i anvendelse af tillæg til overførselsindkomsterne (alderspension, førtidspension og offentlig hjælp) samt i anvendelsen af fripladser på dagtilbudsområdet. 6

7 Evalueringen viser, at der er store forskelle i udgiftsniveauet på serviceområderne; skole, hjemmehjælp, alderdoms- og plejehjem samt ældrekollektiver. Forskellene kan skyldes reelle forskelle i det tilbudte serviceniveau og dermed manglende serviceniveauharmonisering. Forskellene kan dog også skyldes forskellige rammevilkår i de enkelte byer og bygder, eksempelvis forskelle i borgernes levevilkår, mulighed for at tiltrække uddannet arbejdskraft og mulighederne for at opnå stordriftsfordele. På baggrund af resultaterne fra første delevaluering, kan der opstilles en række anbefalinger: En generel anbefaling for alle områderne er, at datakvaliteten styrkes, og at oplysninger om økonomi og aktivitet følges tæt og løbende af den ansvarlige ledelse. Det gælder i særlig grad på social- og ældreområdet, hvor det har været meget vanskeligt at indhente brugbare data, og hvor udviklingen i udgifter og ydelsesmodtagere lægger et generelt pres på økonomien. For områder med takstbetaling anbefales det, at der udarbejdes opgørelser af omkostningerne på området, så det gøres muligt enten 1) at opkræve takstbetalinger, der svarer til disse eller 2) at fastsætte politisk, hvor stor en del af omkostningerne, der skal dækkes af brugerbetalinger. For tillæg til overførsler er det BDO s anbefaling, at tilkendelsen af tillæg baseres på en ensartet administrativ praksis i den enkelte kommune under hensyntagen til det individuelle skøn. For områder, hvor forskelle i byer og bygders rammevilkår har betydning for serviceniveauet, kan det være nødvendigt at acceptere disse forskelle. BDO anbefaler dog, at der for hvert konkret område anvendes saglige, ensartede og gennemskuelige kriterier for budgettildelingen bl.a. på skoleområdet, så det løbende sikres, at serviceniveauforskellene kan henføres til objektive vilkår. Det anbefales, at der følges op på timetildelingen til lærere og skoleledere, således at disse stemmer overens med bekendtgørelserne. BDO anbefaler, at rekrutteringsindsatsen på dagtilbudsområdet styrkes og at et evt. mindreforbrug, som følge af anvendelse af arbejdskraft med et lavere uddannelsesniveau, anvendes til at opkvalificere denne arbejdskraft DELEVALUERING 2: BORGERSERVICE Målsætningen med etablering af kommunale borgerservicecentre er, at borgerne skal have én indgang til det offentlige. Reelt er der dog tale om undtagelser fra det offentlige betragtet som én fælles enhed, eksempelvis sundhedsvæsenet, Skattestyrelsen mv. Det er lykkedes at skabe borgerservicecentre i kommunerne og professionalisere borgerbetjeningen. Der er fortsat et potentiale for at lægge flere opgaver ud i borgerservicecentrene. Efter kommunesammenlægningen har de fire nye kommuner alle truffet beslutning om at oprette borgerservicecentre i byerne. Overordnet har kommunerne samme målsætning for borgerservicecentrene, nemlig at så stor en del af den rutinemæssige sagsbehandling som muligt skal ske her, og at de offentlige IT-løsninger, der understøtter digital sagsbehandling, skal udgøre en stadig større del af den kommunale borgerbetjening. 7

8 Kommunerne oplyser, at der i forbindelse med oprettelsen af borgerservicecentrene er tilført personaleressourcer fra fagforvaltninger og sekretariatsfunktioner med en stort set tilsvarende reduktion af antal medarbejdere i fagforvaltningerne. Alle kommunerne er kendetegnet ved, at det særligt fra er sekretariaterne og socialområdet, at der er lagt opgaver ud til borgerservicecentrene, mens fagforvaltningerne har i mindre grad udlagt opgaver til borgerservicecentrene. Der er med borgerservicecentrene blevet bedre muligheder for at opbygge faglighed med fokus på servicering af borgerne. Fokus i kommunerne har været på at etablere borgerservicecentre og afgøre snitflader til de øvrige forvaltningsområder, mens der først på det seneste er blevet sat fokus på de potentielle stordriftsfordele, en omlægning af opgavehåndteringen kan medføre. Opgaveløsningen er derfor ikke for nærværende blevet billigere. Borgerservice i bygderne varetages af bygdekontorer. Generelt fungerer hovedparten af bygdekontorene alene som indgang til en senere sagsbehandling eller afgørelse i en fagforvaltning eller på et borgerservicekontor i byerne. Der er dog områder, hvor bygdekontorene i de senere år har fået tilført flere opgaver og desuden kompetence til at træffe afgørelse i nogle sager ved første borgerhenvendelse. I de fire nye kommuner er det et fællestræk, at bygderne ikke er omfattet af samme strategier og målsætninger for udvikling af borgerserviceområdet, som borgerservicecentrene i byerne. Kommunerne fortæller enstemmigt, at man i højere grad i bygderne har udviklet modeller, der kan opfylde de lokale behov, afhængigt af indbyggertal og de tilgængelige personaleressourcer. Der er i nogle kommuner sket en harmonisering af ydelserne i bygderne. Bygderne har ikke i samme omfang som byerne fået tilført nye opgaver. Med til billedet hører dog, at bygderne før reformen har løst et meget varieret udbud af ydelser, hvorfor det er vanskeligt at drage en entydig konklusion i forhold til reformens målsætninger om opgaveudlægning. På baggrund af resultaterne fra anden delevaluering, kan der opstilles en række anbefalinger: Der bør være politisk fokus på yderligere opgaveudlægning fra forvaltninger til servicecentre, så de forvaltningskulturelle barrierer nedbrydes. FOIS, og dermed Sullissivik og digitaliseringsstyrelsen, bør tage kommunernes efterlysning af et tættere samarbejde og fokus på de borgerettede ydelser op, så der i samarbejde sker en koordineret indsats. Der er et yderligere potentiale for nemmere og billigere opgaveløsning på en række områder, eksempelvis socialområdet. Sullissivik.gl benyttes stort set ikke på socialområdet, selv om portalen tilbyder flere løsninger på området. En større digitalisering vil både være lettere for borgeren og billigere i drift for kommunerne. Der bør udarbejdes kanalstrategier, der sikrer et fortsat fokus på at flytte brugen af henvendelseskanaler fra de mere omkostningskrævende til de mindre omkostningskrævende, dvs. fra personligt fremmøde til telefonisk henvendelse til anvendelse af digitale løsninger DELEVALUERING 3: BESPARELSER Strukturreformen indebar en reduktion i antallet af kommuner, så de daværende 18 kommuner blev lagt sammen til 4. Hensigten var at skabe større enheder, der kunne løfte flere op- 8

9 gaver samt øge mulighederne for stordriftsfordele. Opgavereformen indebar en udlægning af opgaver fra Selvstyret til de nye, større kommuner. Hensigten var bl.a. at samle finansieringsog beslutningskompetencer, hvilket skulle medføre en mere effektiv opgaveløsning. Strukturreformen og de gennemførte opgaveudlægninger har ikke medført besparelser, men indsatserne på områderne er blevet styrket. Dette kan skyldes politiske prioritering og et generelt kvalitetsløft. Det er BDO s vurdering at der er nogle økonomiske potentialer ved en yderligere samling af områder. Dette kræver dog, at administration efter en samling også organiseres mere effektivt. Der er ikke opnået besparelser på administration i forhold til de forventninger, der var opstillet i Betænkningen. Tværtimod er udgifterne til administration i kommunerne steget i perioden Den andel af kommunernes samlede udgifter, der anvendes til administration, er imidlertid mindsket over perioden Dette skyldes, at den samlede kommunale økonomi er vokset. Når den administrative drift imidlertid ikke er vokset tilsvarende, kan dette være en indikation på, at kommunerne i nogen grad er blevet mere effektive på det administrative område, at der var opbygget en kommunal administration inden udlægning af en opgave og/eller at en del administration fortsat ligger i Selvstyret. Det kan konkluderes, at det er blevet nemmere at rekruttere uddannet arbejdskraft, herunder akademikere til de nye kommunernes centraladministrationer. Det er dog ikke muligt at udregne en procentuel fremgang, da datagrundlaget ikke foreligger. De centrale faglige miljøer er blevet styrket. Men reformen har ikke medført, at byer uden centrale kommunale funktioner, har haft nemmere ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Dette trods, at flertallet af kommunerne har afsat flere ressourcer end før reformen til efteruddannelse og kompetenceløft. Kommunerne har samlet set færre udgifter til folkevalgte i 2013 end i 2008, da der er sket reduktioner i antallet af folkevalgte. Udviklingen gør sig gældende i alle kommunerne. Der er dog samtidig med sket en stigning i udgiften pr. både kommunal- og bygdebestyrelsesmedlem. Den enkelte folkevalgte er således blevet dyrere. Der kan være flere årsager til de øgede udgifter pr. folkevalgt, herunder lønstigninger ifbm. øget professionalisering, samt øget transport og ophold i forbindelse med møder. Der er betydelige forskelle mellem kommunerne i, hvad der anvendes til de folkevalgte, for så vidt angår møder, tjenesterejser og repræsentation. Opgavereformen har indebåret udlægning af ansvaret for opgaveløsningen og finansiering på en række områder fra Selvstyret til kommunerne. Det gælder handicapområdet, PPR samt den vidtgående specialundervisning. Samlet set kan der ikke tales om besparelser på de udlagte områder. Tværtimod kan der konstateres stigende udgifter på alle områderne. Der kan være mange grunde til denne udvikling, og det kan være vanskeligt entydigt at udpege den vigtigste. Meget tyder dog på, at der både tale om generelle trends på områderne (flere modtagere), kvalitetsløft (stigninger i serviceniveau) samt politisk bestemt opprioritering af indsatserne. En række områder er drøftet udlagt til kommunerne, og der vurderes at være potentialer for en bedre opgaveløsning, herunder højere grad af effektivitet og dermed mulighed for besparelser. Det gælder bl.a. anlægsområdet, hvor der i dag ligger en række udfordringer. Nogle udfordringer udløber direkte af strukturen, mens andre er skabt af manglende koordinering og den konkrete praksis for udførelsen af opgaven. Den nuværende organisering og praksis indebærer uhensigtsmæssige snitflader og incitamentsstrukturer, og der er muligheder for at forbedre opgavevaretagelsen ved at samle den. Døgninstitutionsområdet er drøftet udlagt til kommunerne. I dag er både Selvstyre og kommuner ansvarlige for sagsbehandlingen på døgninstitutionsområdet. Kommunerne finansierer 9

10 institutionerne, men har meget lidt indflydelse på indholdet af ydelsen. Strukturerne vil blive mere hensigtsmæssige med en udlægning af både drift og anlæg for området i en fælleskommunal enhed, der skal sikre, at området fortsat er landsdækkende, men i tråd med de kommunale ønsker. Da udgifterne på området overordnet set vokser, og den fælleskommunale enhed kræver et nyt administrativt set-up forventes der ikke besparelser, men der er et potentiale for en langt bedre og mere hensigtsmæssig styring af området. Tilskud og refusioner fra Selvstyret til kommunerne på området for overførselsindkomster medfører en række uhensigtsmæssige incitamenter. At kommunerne kun er delvist ansvarlige for finansieringen kan påvirke sagsbehandlingen til skade for den samlede offentlige økonomi. Endvidere medfører ordningerne en mængde dobbeltadministration, hvor både kommuner og Selvstyre behandler/godkender de samme sager. Mere hensigtsmæssige incitamentsstrukturer vil påvirke sagsbehandlingen og i højere grad sikre, at borgerne tilkendes de rette ydelser, samt at tilkendelsen revurderes, når der er behov for det. En samling af områderne hos ét administrativt niveau vil reducere dobbeltadministration. Der vil være et økonomisk potentiale for dels en reduktion i ydelserne og dels administrative besparelser. Besparelsen vil dog i høj grad afhænge af, om den kommunale administration indrettes mere effektivt. På baggrund af resultaterne fra tredje delevaluering, kan der opstilles en række anbefalinger: Der blev i foråret 2103 udarbejdet en effektiviseringsanalyse, blandt andet af kommunernes administration. For at sikre, at potentialerne på administrationsområdet opnås i så høj grad som muligt bør Analysen skal supplere den tidligere, og bør som minimum opgøre forbruget på administration centralt/decentralt, analysere hvor snitfladerne placeres bedst og hvilke økonomiske potentialer, der er ved at centralisere og harmonisere administration internt i kommunerne. Mødestrukturer vil kunne effektiviseres yderligere med et særligt blik på at nedbringe rejse- og opholdsomkostninger. En mere konsekvent brug af videokonference er et oplagt middel. Det anbefales at det igangværende arbejde med sektorplaner på anlægsområdet udbygges, så de offentligt ejede selskaber også inddrages i arbejdet. Det vurderes at der vil være et potentiale for en mere effektiv anvendelse af anlægsmidlerne. For at sikre hensigtsmæssige strukturer på døgninstitutionsområdet, bør drift og anlæg samles. Udlægning kan ske trinvist. Tilskud og refusioner mellem Selvstyre og kommuner på områder, hvor kommunerne er ansvarlige for sagsbehandlingen, bør reduceres, da det medfører uhensigtsmæssige incitamentsstrukturer og dobbeltadministration. Der er et økonomisk potentiale ved at samle beslutnings- og finansieringskompetencerne. Besparelsen vil dog i høj grad afhænge af, om den kommunale administration indrettes mere effektivt. Der bør etableres et fælles forum mellem kommuner, selvstyre og offentligt ejede virksomheder omkring fællesoffentlige serviceenheder. 10

11 4.1.4 ANDRE TRENDS, DER VIL PÅVIRKER OG VIL PÅVIRKE EF- FEKTERNE AF STRUKTURREFORMEN Effekterne af strukturreformen vil også blive påvirket af en række andre udviklinger i landet, der også kan gøre det relevant at drøfte om kommunerne på sigt har en størrelse til at løfte mængden og kompleksiteten i opgaverne: Der er en afmatning af økonomien, og kommunernes skatteindtægter forventes at falde de kommende år. Der sker ændringer og forholdsvist uforudsigelige ændringer - i fiskeriet, som kan få stor betydning for økonomien og for bosætningen. Der er et let faldende folketal og en generel tilflytning til de større byer. Der er en strukturudvikling, som medfører faldende beskæftigelse og samtidig en demografisk udvikling med en stigende andel ældre, der vil medfører et udgiftspres i både kommuner og Selvstyre. Der drøftes en deling af Qaasuitsup Kommunia En større udbredelse af digitale løsninger, vil medføre ændringer i det offentliges organisationer. 11

12 5 DELEVALUERING 1: HARMONISERING OG OPGAVELØSNING Denne del af evalueringen omfatter en måling af, hvorvidt kommunerne har serviceharmoniseret internt, målt før og efter reformen, samt en sammenligning af de 4 nye kommuners serviceniveauer. Det skal bemærkes, at det på visse områder har været vanskeligt at indsamle valide data fra før 2009, samt at den kommunale konteringspraksis ikke er ens mellem de 4 kommuner. Der kan derfor være en vis usikkerhed forbundet med enkelte elementer i evalueringen. 5.1 FØRSKOLEOMRÅDET TAKSTHARMONISERING Evalueringen omfatter takster på førskoleområdet. Resumeet sammenfatter de 4 kommuners nye praksis. Fastlæggelse af takster for kommunale dagtilbud til børn i førskolealderen skal ske med udgangspunkt i de kommunale omkostninger til disse tilbud, med graduering i forhold til de øko- 12

13 nomiske forhold hos de betalingspligtige. Der kan således skelnes mellem byer og bygder, også geografisk i de nye kommuner, men ikke mellem institutioner i samme by. Det kan også besluttes, at der skal ske en differentieret betaling, afhængigt af institutionstypen, vuggestue, børnehave, eller integreret institution. For alle kommunerne gælder, at der ydes en søskenderabat, så der betales mindre for barn nr. 2. Tabellen nedenfor viser pasningsprocenten i førskoletilbuddene. Det fremgår, at børn i Qeqqata Kommunia i noget højere grad end børn i de øvrige kommuner passes i kommunale dagtilbud. Qaasuitsup Kommunia er den kommune, hvor relativt færrest børn i 2013 er indskrevet i dagtilbud. Det fremgår, at der generelt har været en stigning i andelen af 0-5-årige i dagtilbud, om end der i Kommune Kujalleq fra 2009 til 2012 har været et fald. Tabel baseret på tabel 22, 24, 27 og 31: Andel 0-5-årige, der er indskrevet i et kommunalt dagtilbud Kujalleq 67% 62% 65% 61% 67% Qeqqata 74% 75% 78% 77% 81% Sermersooq 62% 65% 66% 67% 68% Qaasuitsup 62% 61% 63% 63% 66% Hele landet 65% 65% 67% 67% 70% Kommune Kujalleq har valgt at forældrebetalingen er ens, uanset institutionstypen. Generelt er brugerbetalingen lavere i den nye kommune, sammenlignet med de tre forhenværende. Kommunen prioriterer lave takster, da den gerne vil tiltrække familier med børn. Qeqqata Kommunia har besluttet at ensrette alle takster, uanset de to gamle kommuners praksis. Der skelnes heller ikke her, mellem typen af institution. Den maksimale forældrebetaling er kr. pr. måned. For forældre med en årsindtægt på mindre end kr. er institutionspladser gratis. Beslutningen er begrundet med, at kommunen ønsker at tiltrække unge og studerende, især til Sisimiut som uddannelsesby. Den forholdsvis lave takst betyder, at kommunen ikke får dækket sine driftsomkostninger på området. Kommuneqarfik Sermersooq har fra 2009 til 2011 benyttet forskellige takster på børnepasningsområdet. Fra 2011 er forældrebetalingen harmoniseret. Der skelnes takstmæssigt mellem dagpleje, vuggestue og børnehave. Der ydes gratis institutionsplads, såfremt årsindtægten er under kr. Qaasuitsup Kommunia har også valgt at differentiere betalingen, afhængigt af institutionstypen. Også her er der tale om søskenderabat. Der er tendens fra 2009 til 2013 til, at taksterne for de laveste indkomstgrupper er faldet, mens de er steget for de højeste indkomstgrupper SAMMENLIGNING AF TAKSTNIVEAUET MELLEM DE 4 KOM- MUNER Kommunerne har, med respekt for den lovgivning der ligger til grund, mulighed for at fastsætte egne serviceniveauer. Dette afsnit sammenligner takstniveauerne på førskoleområdet og illustrerer de politiske besluttede takster. Taksterne er kun en indikator for serviceniveauet, en række andre vilkår er lige så væsentlige, muligheden for frit valg, vilkår, normeringer, etc. To kommuner Kommune Kujalleq og Qeqqata Kommunia - har indkomstafhængige takster, uanset institutionstypen. De to andre kommuner, har valgt institutionsspecifikke takster, af- 13

14 hængigt af om det er vuggestue, børnehave eller dagpleje. I en sammenligning af serviceniveauet mellem kommunerne indgår en række parametre, driftsudgifter, normeringer, ventelister og åbningstider. På dagplejeområdet er Kommuneqarfik Sermersooq den billigste kommune for forældre med en indkomst under kr. Der ydes friplads, hvis indtægten er under kr. For de højeste indkomstgrupper, er Qeqqata Kommunia den billigste, hvilket skyldes beslutningen om en maksimal takst på kr. pr. måned. Qaasuitsup Kommunia er den dyreste kommune, når indtægten er over kr. Kommune Kujalleq tilbyder ikke dagpleje. Når det gælder vuggestuer, er prisudviklingen mere ensartet, bortset fra de frie pladser i Sermersooq for indkomster under kr. Taksterne stiger, når indtægterne er over kr. Når årsindtægten er over kr., er der en difference på kr. mellem den dyreste og billigste kommune. Figur 40: Forældrebetaling til vuggestue i kommunerne, kr., 2014 Takstbeløb Kilde: Kommunernes takstblade, Forældrebetaling til vuggestuer 2014 Forældreindkomst pr. år SE vuggestue 2014 QA vuggestuer 2014 QE 0-6 år 2014 KU 0-6 år 2014 Børnehaveområdet følger billedet fra taksterne på vuggestuer, her er differencen for de højeste indtægtsgrupper, kr. Kommunernes driftsomkostninger afspejler det kommunale serviceniveau på børneområdet. Nedenstående viser kommunernes samlede omkostninger på området, opgjort pr. passet barn. Figur 42: Kommunernes nettodriftsudgifter i kr. til daginstitutioner pr. passet barn,

15 Udgifter til daginstitutioner pr. passet barn, Kujalleq Qeqqata Sermersooq Qaasuitsup Gennemsnit Kilde: Kommunernes regnskaber for Antal passede børn er opgjort af KIMIK på baggrund af kommunernes Winformatik-indberetninger. Der er relativt stor forskel på kommunernes omkostninger, kr. mellem den dyreste og den billigste. Som følge af den forholdsvis lave forældrebetaling i Kujalleq og Qeqqata, er disse to kommuners omkostninger højere end de andre. Normeringsforholdendes betydning for serviceniveauet er uddybet i afsnit 4.5, det skal her anføres, at der er relativt stor forskel mellem det 4 kommuner, når det gælder normering i forhold til antallet af passede børn. Der er større lighed mellem kommunerne, når det gælder antallet af uddannede pædagoger. Alle 4 kommuner har stort samme serviceniveau, når det gælder åbningstider i pasningstilbuddene. Sammenlignes kommunernes omkostninger på dagtilbudsområdet med danske forhold, er der en markant forskel. De grønlandske kommuner er mellem og kr. kroner dyrere i nettodriftsudgifter pr. passet barn. Forklaringerne kan bl.a. være, at forældrebetalingen er markant mindre i Grønland, samt at der generelt er forplejning i de grønlandske institutioner. I Danmark er tilbuddet om forplejning en brugerbeslutning, og omkostningerne herfor kan derfor løftes næsten helt 2 over på forældrebetalingen MINDSTEBETALING OG FRIPLADSER PÅ DAGTILBUDSOM- RÅDET Mindstebetaling og fripladser på dagtilbudsområdet skal tages i betragtning, når man sammenligner kommunernes brug af sociale ydelser. Det er ikke muligt at foretage en systematisk sammenligning før og efter reformen, da kommunerne før 2009, har anvendt forskellige systemer til at registrere på området. Nedenstående figur giver et overblik over de fire kommuner, hvor udviklingen i fripladser pr. indskrevet barn fremgår for Qeqqata Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq er de eneste kommuner, der i takstbladene har økonomiske fripladser til forældre eller betalingspligtige med en årsindkomst under / kr. De to kommuner har denne fripladsordning i hele perioden Udgifterne til forplejning af børn med pædagogiske eller økonomiske fripladser vil fortsat blive afholdt af kommunen. 15

16 Figur 121: Udviklingen i antallet af fripladser pr. indskrevet barn i dagtilbud pr. kommune, ,18 0,16 0,14 0,12 0,10 0,08 0,06 0,04 0,02 0,00 Antal fripladser pr. indskrevet barn i dagtilbud Kilde: KIMIK it på baggrund af kommunernes Winformatik-indberetninger Alle kommunerne anvender pædagogiske fripladser efter en individuel vurdering. Qeqqata Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq anvender endvidere økonomiske fripladser. De økonomiske fripladser øger kommunernes omkostninger, hvad også afspejles i afsnit 4.1 i evalueringsrapporten NORMERING PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET Kujalleq Qeqqata Sermersooq Qaasuitsup Normeringen på dagtilbudsområdet er reguleret ved lovgivning fra Det gælder både den generelle normering og en fastsættelse af antallet af uddannede pædagoger i forhold til antallet af børn. Såfremt kommunerne skal overholde lovgivningens normeringskrav, skal personalenormeringen pr. barn i vuggestue være 1 voksen for 4 børn. Pædagognormeringen skal være 1 pædagog for 12 børn. Personalenormeringen for børn i børnehave skal være 3 voksne pr. 20 børn. De nedenstående tabeller viser for hver kommune personale- og pædagognormeringen pr. barn. Udregningen er ikke som i delevaluering 1B foretaget pr. passet barn, men i stedet pr. barn, som hver institution er normeret til at kunne passe. Dette skyldes, at hvor delevaluering 1B handlede om at afdække det aktuelt leverede serviceniveau, handler denne delevaluering 1E derimod om at afdække kommunernes normering af dagtilbudsområdet. Tabel 132. Passede børn pr. pasningspersonale efter institutionstype, Kommune Kujalleq, 2014 Personalenormering VUG, BHV, INT Pædagoger VUG, BHV, INT Personalenormering INT Pædagoger INT By 5,39 9,61 Bygd - - 4,00 8,00 Kilde: Oplysninger indhentet i kommunerne Tabel 133. Passede børn pr. pasningspersonale efter institutionstype, Qeqqata Kommunia, 2014 Personalenormerinnormerinnormering Personale- Personale- Pædagoger Pædagoger VUG BHV VUG BHV INT Pædagoger INT By 3,43 6,86 6,00 8,57 3,42 7,84 Bygd ,26 14,67 Kilde: Oplysninger indhentet i kommunerne Tabel 134. Passede børn pr. pasningspersonale efter institutionstype, Kommuneqarfik Sermersooq,

17 Personalenormering VUG Pædagoger VUG Personalenormering BHV Pædagoger BHV Personalenormering INT Pædagoger INT By 2,46 9,76 4,98 11,91 6,19 13,66 Bygd ,71 4,00 Kilde: Oplysninger indhentet i kommunerne Tabel 135. Passede børn pr. pasningspersonale efter institutionstype, Qaasuitsup Kommunia, 2013 Personalenormerinnormerinnormering Personale- Personale- Pædagoger Pædagoger Pædagoger VUG BHV INT VUG BHV INT By 2,77 13,05 5,84 26,13 3,71 38,00 Bygd - - 4,80 0,00 4,36 98,00 Kilde: Oplysninger indhentet i kommunerne Normeringen har indflydelse på kommunens takster for forældrebetaling, fordi taksterne skal fastsættes på baggrund af kommunernes udgifter til pædagogisk udviklende kommunale dagtilbud til børn i førskolealderen samt de økonomiske forhold hos den eller de betalingspligtige. Den største udfordring for samtlige kommuner ligger i at kunne rekruttere kvalificeret arbejdskraft til bygderne, men flere kommuner fortæller også om uligheder imellem byerne. Kommunerne oplever ikke en ændring i rekrutteringsmulighederne og -udfordringerne som følge af strukturreformen og de større kommuner. Det er fortsat en udfordring at skaffe uddannet arbejdskraft, ligesom det var det før strukturreformen. Kommuneqarfik Sermersooq oplever dog, at man i den nye, større kommune har haft bedre mulighed for at etablere udrejsende, pædagogiske konsulenter, der arbejder mere målrettet med at hæve det pædagogiske niveau hos personalet i hele kommunen. KONKLUSIONER/ANBEFALINGER: Kommunerne har harmoniseret taksterne for børnepasningstilbud i forbindelse med reformen, om end med forskellig hastighed. Kommunerne får generelt ikke dækket de driftsomkostninger, de har mulighed for gennem bekendtgørelsen på området, idet der politisk vælges et takstloft, med henblik på at tiltrække højindkomstgrupper. Dette kan medføre et vedligeholdelsesefterslæb på området, idet det er vanskeligt at prioritere økonomien til investeringer. Der er store udsving mellem de 4 kommuners forældrebetaling på dagtilbudsområdet. De politisk besluttede takster afspejler ikke de kommunale driftsomkostninger. Der er relativt stor forskel på omkostningerne pr. passet barn og normeringsforhold. Der er ikke en sammenhæng mellem takster, normering og driftsomkostninger. Det er vanskeligt for kommunerne at opfylde lovgivningens krav til uddannet personale, især i de mindre bosteder. Det anbefales, at der sikres en bedre ledelsesinformation om økonomi og aktivitet både af hensyn til takstopkrævning og den daglige styring Sammenhængen mellem omkostningerne og niveauet for forældrebetaling, bør gøres til genstand for en politisk drøftelse. Dette gøres blandt andet ved præcise, gennemskuelige og tydelige opgørelser af, hvor stor en del af omkostningerne takstbetalingen dækker, og hvor stor en del, der dækkes gennem politisk prioritering af området. Rekrutteringsindsatsen bør styrkes og et eventuelt mindreforbrug, grundet lav udnyttelse af normering, afsættes til relevant efteruddannelse. Det anbefales, at der sættes fokus på førskoleområdets samspil med de andre kommunale forvaltningsområder. En god indsats i dagtilbuddet har stor betydning for både skoleområdet og socialområdet. 17

18 5.2 SKOLEOMRÅDET Skoleområdet er et væsentligt investeringsområde, og derfor er det i forbindelse med evalueringen af strukturreformen undersøgt, hvordan udviklingen i hver af de fire kommuner samt mellem kommunerne har været i forhold til følgende: Udgifter pr. elev Andelen af uddannet personale Undervisningstimer pr. elev Timer anvendt på specialundervisning Derudover er der foretaget en sammenligning af skolestørrelses betydning for økonomi og uddannet personale, samt disse faktorers betydning for skolernes resultater, målt på karaktergennemsnit. I årene efter 2008 har Kommuneqarfik Sermersooq relativt højere udgifter pr. indbygger i alderen 6-16 år sammenlignet med de andre kommuner. I 2013 er udgifterne dog igen på niveau med to af de tre andre kommuners. Qeqqata Kommunia, Kommune Kujalleq og Qaasuitsup Kommunia følges udgiftsmæssigt ad fra 2008 til I 2013 har Qeqqata Kommunia et fald i udgifterne pr. indbygger i alderen 6-16 år, og dermed et brud på den udgiftstendens kommunen har haft siden Kommune Kujalleq og Qaasuitsup Kommunia følger derimod den stigende tendens, og dermed har Qeqqata Kommunia et betydeligt lavere udgiftsniveau i 2013 end de tre andre kommuner. Figur 136: Udgifter pr. indbygger 6-16 år, Udgifter til undervisning pr. indbygger 6-16 år Kujalleq Qaasuitsup Qeqqata Sermersooq Kilde: Kommunernes regnskaber. Indbyggerdata fra Grønlands Statistik. Andelen af uddannet personale i den kommunale skole er en indikator på det kvalitetsniveau i undervisningen, en kommune kan tilbyde. 18

19 Figur 138: Andelen af uddannet personale 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Andel uddannet personale i folkeskolen Kujalleq Qaasuitsup Qeqqata Sermersooq 2006/ / / / /2014 Kilde: Materiale fra Inerisaavik. Figuren viser en høj grad af variation i andelen af uddannet personale på skolerne i kommunerne. Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq har siden skoleåret 2010/2011 haft en stigende andel uddannet personale, mens de to andre kommuner overordnet set har oplevet et fald. Tallene svinger dog noget fra år til år. Status for skoleåret 2013/2014 er dog, at Sermersooq har den højeste andel uddannet personale. I nedenstående figur er opgjort antal undervisningstimer pr. elev i skoleårene 2010/ /2014. Mindstetimetallet er fastsat af Selvstyret. Figuren illustrerer, at Qaasuitsup Kommunia, Qeqqata Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq ligger betydeligt lavere end Kommune Kujalleq. Det fremgår endvidere, at der i Qeqqata Kommunia har været et større fald i timer pr. elev fra skoleåret 2011/12 til 2012/13. Figur 139: Timer pr. elev 105,00 Antal årlige undervisningstimer pr. elev 100,00 95,00 90,00 85,00 80,00 Kujalleq Qaasuitsup Qeqqata Sermersooq 75, / / / /2014 Kilde: Materiale fra Inerisaavik Note: Der er alene tale om timer til undervisning uden indregning af faktor 2, ikke timer til øvrigt, ledelse mv. 19

20 Figuren viser, hvordan Kommune Kujalleq, Kommuneqarfik Sermersooq og Qaasuitsup Kommunia alle har haft et stigende antal timer til specialundervisning pr. elev i perioden. Qeqqata Kommunia har en større stigning i 2011/2012 og har det største antal specialundervisningstimer pr. elev. Figur 140: Timer til specialundervisning opgjort pr. elev 14,0 12,0 Antal timer til specialundervisning pr. elev 10,0 8,0 6,0 4,0 Kujalleq Qaasuitsup Qeqqata Sermersooq 2,0-2010/ / / /2014 Kilde: Materiale fra Inerisaavik. BETYDNING AF SKOLESTØRRELSE, OMKOSTNINGER OG REKRUTTERINGSMU- LIGHEDER Det er undersøgt, hvorvidt skolestørrelsen er en faktor, når der måles på omkostninger pr. elev og uddannet arbejdskraft. Det er generelt for alle kommunerne, som det er også er beskrevet i effektiviseringsanalysen, at mindre skoler har større driftsomkostninger pr. elev. Dette er ikke overraskende, da der er stordriftsfordele ved større enheder på skoleområdet. Der er der imod stor forskel på kommunernes omkostninger til drift af de forskellige skolestørrelser. Nedenstående tabel viser i 2013-tal forskellen på omkostninger mellem kommunerne. Tabel ikke med rapporten, produceret til resumeet: Udgifter pr. elev efter skolestørrelse 0-9 elever elever elever Over 100 elever Kujalleq Qeqqata * Sermersooq Qaasuitsup Kilde: Kommunernes regnskaber og Inerisaavik. * Det har ikke været muligt at opdele Qeqqata i skoler med over/under 100 elever. Det samme forhold gør sig gældende, når der måles på antallet af faguddannet personale i forhold til skolestørrelsen. De større enheder har nemmere ved at rekruttere end de mindre. 20

21 BETYDNING AF OMKOSTNINGER OG PERSONALE, I FORHOLD TIL KVALITETEN På baggrund af data indsamlet af Inerisaavik er der foretaget en undersøgelse af, hvordan de gode resultater hos eleverne skabes. Betydningen af hhv. udgifter pr. elev, andel uddannede lærere, antal undervisningstimer pr. elev og skolestørrelse er undersøgt i forhold til de resultater, eleverne opnår ved trintests og afgangsprøver. Nedenstående figur viser sammenhængen mellem kommunernes udgifter pr. elev og elevernes karaktergennemsnit. Det fremgår, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem at bruge flere kr. pr. elev, og at eleverne opnår bedre karakterer. Figur 148: Kommunernes udgifter pr. elev og skolernes karaktergennemsnit, Udgift pr. elev (x-akse) og karaktergennemsnit (y-akse) Dette illustreres særligt af de tre skoler, der anvender flest kr. pr. elev, men som ikke opnår højere karaktergennemsnit. De skoler, der i 2012 har opnået de højeste karaktergennemsnit, har hverken brugt færrest eller flest kr. pr. elev. De to skoler er placeret i hhv. Kommuneqarfik Sermersooq og Qaasuitsup Kommunia. Det er vigtigt at være opmærksom på som det også fremgår af gennemgangen af skolestørrelsens betydning for udgifter pr. elev at de skoler, der er dyrest pr. elev, som regel også er de allermindste skoler. Andelen af uddannet personale i den kommunale skole er en indikator på det kvalitetsniveau i undervisningen, en kommune kan tilbyde. Heller ikke her ses en entydig sammenhæng mellem dette og elevernes karaktergennemsnit. Der er dog stærke indikationer på, at skolerne med de største andele af uddannet personale ikke ligger blandt de laveste karaktergennemsnit, mens de højeste karaktergennemsnit ligeledes er opnået af skoler med en relativt høj andel af uddannet personale. Heller ikke når det gælder antallet af undervisningstimer pr. elev holdt op imod karaktergennemsnit ses en entydig sammenhæng. Der er dog heller ikke en sammenhæng mellem, at skolerne anvender relativt flere timer pr. elev, og at eleverne herefter opnår bedre karakterresultater. Nedenstående figur viser afsluttende forholdet mellem skolestørrelse målt som antal elever på en skole og det karaktergennemsnit, eleverne på skolerne har opnået. Figuren viser, at der er skoler med hhv. høje og lave karaktergennemsnit på tværs af skolestørrelse. Det kan således ikke siges at være entydigt godt eller skidt for elevernes karakter, om de går på en stor skole, hvor lærerne måske i højere grad har mulighed for at specialisere sig, eller en mindre skole, hvor lærerne ofte vil være nødsaget til at undervise i flere fag. Ses der alene på skoler 21

22 med over 100 elever, er der en tydeligere indikation af, at skoler med over 300 elever kan have højere karaktergennemsnit end skoler med mellem 100 og 300 elever. Figur 151: Skolestørrelse og skolernes karaktergennemsnit, Skolestørrelse (x-akse) og karaktergennemsnit (y-akse) KONKLUSIONER/ANBEFALINGER: Det er vanskeligt for kommunerne at rekruttere faguddannet personale på undervisningsrådet, når det gælder de mindre bosteder. Der er både mellem kommunerne og internt i kommunerne forholdsvis stor forskel på undervisningstimetal. Der er store variationer i kommunernes omkostninger til drift af skoleområdet, når der sammenlignes med skoler af samme størrelse. Det anbefales, at kommunerne udarbejder og anvender gennemsigtige budgettildelingsmodeller med objektive, saglige og ensartede kriterier, der sikrer skolerne lige muligheder for at lave undervisning. Det anbefales, at der i højere grad følges op på de enkelte skoler og timetildelingerne både til elever og lærere. Både i det løbende arbejde og i form af bedre budgettildelingsmodeller. Opfølgning kan også gennemføre, som en forvaltningsrevision af folkeskoleområdet. 5.3 OMKOSTNINGER PÅ ÆLDREOMRÅDET I evalueringen indgår en undersøgelse af serviceniveauet på ældreområdet. Brugen af følgende ydelser i kommunerne er derfor undersøgt: Udgifter til hjemmehjælp Udgifter til alderdoms- og plejehjem Udgifter til ældrekollektiver Indledningsvist illustreres de samlede udgifter for kommunerne på ældreområdet, derefter adresseres de tre ovenstående elementer for hver kommune. Det er velkendt, at den demografiske udvikling medfører en stigende ældrebyrde for det offentlige, og at området både service- og omkostningsmæssigt bør have fokus. Der henvises til redegørelsen om det fællesoffentlige samarbejde, der mere detaljeret beskriver udfordringerne. 22

23 Som skrevet i de foregående afsnit, er kvaliteten af data ikke af en standard, der tillader en entydig konklusion, men der kan tolkes på indikationerne og tendenserne. Tabel 47: Udvikling i antal borgere over 65 år på kommuneniveau, Kommune Udvikling Qeqqata ,3 % Qaasuitsup ,0 % Sermersooq ,2 % Kujalleq ,2 % Kilde: Grønlands Statistik, opgjort pr. 1. januar i det pågældende år UDGIFTER PÅ ÆLDREOMRÅDET, ALLE KOMMUNERNE Figuren nedenfor viser de samlede udgifter til ældreområdet i hver af de fire kommuner. Udgifterne er stigende for samtlige kommuner fra 2008 og frem. Qaasuitsup Kommunia oplever den største stigning i samlede udgifter, mens Qeqqata Kommunia har oplevet den største procentvise stigning i perioden med over 23 %. Andelen af borgere over 65 år er samtidig steget mindst i netop de to kommuner, set i forhold til de to andre kommuner. Kommuneqarfik Sermersooq har oplevet den største vækst i befolkningen over 65 år, men har samtidig oplevet den mindste udgiftsstigning af de fire kommuner samlet set over hele perioden. Figur 48: Udviklingen i samlede udgifter på ældreområdet pr. kommune, Samlede udgifter, ældreområdet Kilde: Kommunernes regnskaber (tallene er ikke PL-regulerede). Udgifter bogført på hovedafsnit 47. Når kommunernes gennemsnitlige udgift pr. borger over 65 år sammenlignes, har Qaasuitsup og Qeqqata en mindre stigning i perioden Kujalleq et mindre fald, og Sermersooq et fald på omkring 15 % HJEMMEHJÆLP Qeqqata Qaasuitsup Sermersooq Kujalleq Kommunernes omkostninger på området skal sammenholdes med udgifter til drift af ældrekollektiver og plejehjem. Figur 51: Udviklingen i udgiften til hjemmehjælp pr. borger over 65 år pr. kommune,

24 Udgifter til hjemmhjælp pr. borger Kilde: Kommunernes regnskaber (tallene er ikke PL-regulerede). Udgifter bogført på hovedkonto Qeqqata ligger forholdsvist stabilt over perioden. Qaasuitsup har reduceret omkostningerne pr. borger, hvilket formentlig skyldes flere pladser på ældrekollektiver og plejehjem. Sermersooq har et meget markant fald fra 2011, hvilket kan relateres til en tilsvarende stigning på plejehjemsområdet. Det samme gælder Kujalleq, hvor det her er omkostningerne til ældrekollektiver, der modsvarer faldet. Samlet set er der et fald i kommunernes omkostninger til hjemmehjælp, målt pr. borger i aldersgruppen ALDERDOMS- OG PLEJEHJEM. Qeqqata Qaasuitsup Sermersooq Kujalleq Samlet set er kommunernes omkostninger på området steget ganske markant fra 2008 til 2013, grundet det stigende antal ældre. Qaasuitsup og Sermersooq tegner sig for de største stigninger, op til omkring 50 %. Kujalleq ligger på ca. det halve i stigning. Figur 57: Udviklingen i udgiften til alderdoms- og plejehjem pr. borger over 65 år pr. kommune, Udgifter til alderdomshjem og plejehjem pr. borger 65+, Qeqqata Qaasuitsup Sermersooq Kujalleq Kilde: Kommunernes regnskaber (tallene er ikke PL-regulerede). Udgifter bogført på hovedkonto I Qeqqata er der forholdsvis stor forskel på de to byer, hvilket skyldes, at Maniitsoq har et relativt stort plejehjem. I Qaasuitsup skiller tre byer sig ud med højere omkostninger end de andre, hvilket formentlig skyldes en løbende udvidelse af antallet af plejehjemspladser. For Kujalleqs vedkommende, skiller Nanortalik sig ud, med væsentlige højere omkostninger pr. borger, hvilket også gælder hjemmehjælpsydelser. Sermersooq ligger på et stabilt internt 24