Multimodal mediepædagogik i danskfaget

Transkript

1 Multimodal mediepædagogik i danskfaget Nikolaj Frydensbjerg Elf, ph.d., adjunkt, IFPR 3. februar 2011, kl UVMs konference for danskfaget på htx på Odense Tekniske Gymnasium

2 Mål for oplæg Give et bud på hvordan man kan integrere multimodal mediepædagogik i danskfaget på htx Vise hvorledes dette peger i retning af et nyt paradigme for danskfaget på langs og tværs Pege på relevansen i forhold til undervisning i en litterær kanonforfatter som H.C. Andersen Andre mulige multimodale mediedidaktiseringer i dansk, i andre fag og i fagligt samspil

3 Oplægsform og forudsætninger Oplægsform: I) Intro, II) Historie, III) Teori og forskning i multimodal mediepædagogik Undervejs: Korte refleksions-/diskussionsøvelser Mine forudsætninger Fremtidens uddannelser (UVM 2003) Ph.d.-projekt : Towards semiocy? (2009) Faglighed og skriftlighed ( ) M-læring i gymnasiet ( ) Visuel hf ( ) Undervisning bl.a. i It-pædagogik og webkommunikation på BA, SDU, og Ny skriftlighed (ved IFPR); tidl. hhx

4 Artikel: Hvilken kanon for hvem?

5 Danskfaget er midt i et krydspres Krydspres på faget og dansklæreren: Vægt på eleven eller faget? Vægt på stof og/eller kompetence? Vægt på kanon og/eller metodefrihed? Vægt på kernefaglighed og/eller flerfaglighed? Vægt på eksterne og/eller interne dagsordener ( eleverne kan ikke læse vs. dannelse )? Vægt på det nationale og/eller globale fag? Vægt på nye medier og udtryksformer som middel eller mål? Hvordan skabe sammenhæng i faget? (Dis)integration Hvilket kompetencemål: Literacy? Der er ikke konsensus om faget heller ikke på htx, og heller ikke i andre lande

6 Paradigmer i modersmålsfaget Tid / årh. Paradigme og tradition Legitimering: Hvorfor? Emner: Hvad? Undervisninglæring: Hvordan? Vidensregime Agenter /fortalere 19 th Academic paradigm; Latin tradition Cultural heritage, nation building, disciplined moral socialisation Written language standards: Grammar and High literature. Monologic: imitation, reproduction, memorisation, transmission Knowledge as result: Stable, objective; e.g. Canon Government, academic teachers First half of 20 th Developmental paradigm; tradition of Reformpädagogik Personal development, climbing social scale by individual merits Language in use (written and spoken): Children s language, authentic language, youth books, creative writing Monologic + dialogic: Exploratory, creative, experience based, learning by doing. Knowledge as process and result: subjective and objective; new canons, e.g. of youth books; cultural heritage. Teachers, some academicians, empirical scientists. Sec. half of Communicative 20 th paradigm; tradition of linguistic turn Personal development and emancipation; social equality and meritocratic Whole language teaching: Skills and reflection related to language in use and social repertoire of texts; broad text offer: media, drama, movies, pop texts Relatively dialogic: Room to student experience, knowledge, and negotiations of the relevance of the subject for themselves and society. Knowledge as process and result: subjective and objective; not necessarily textbook oriented. Teachers, didacticians, teacher educators. End of 20 th Utilitarian paradigm; technical-modern tradition Future societal development, especially economic progress; meritocratic Transactional language abilities: reading, writing e.g. referential texts; skills training Relatively monologic: Disciplinary, normative, standards; national heritage transmitted. Knowledge as result: Relatively closed and objective; canon taught yet discussed. Policy makers, psychometric researchers, market representatives.

7 Paradigme(r) i dansk? Nogle casehistorier: HCA-observation: En vejledningsseance i forbindelse med en større skriftlig opgave Visuel hf-observation HCA-observation: En kort evaluerende elevgruppesamtale efter et eksperiment om mundtlighed

8 Elevsamtalen METTE men jeg synes da det har været sjovt, fordi det har været anderledes ANNA ja det har været sjovt fordi det har været anderledes, men hvor indholdsrigt det har været, det ved jeg så ikke SIGNE nej METTE nej altså jeg ved ikke hvor meget man kan bruge det til her bagefter ANNA nej METTE men jeg synes da det har været rart at få lidt afveksling SIGNE ja det har det været METTE i forhold til de normale analyser ANNA ja, det er jeg med på

9 Spørgsmålsrunde 1: Den normale analyse Hurtigskrivning tre minutter om følgende spørgsmål: Hvad mener eleverne med en normal analyse? Hvad er indholdsrig undervisning i danskfaget ifølge eleverne? Et par sætninger fra jer

10 II) Historie om mediepædagogik Påstande om danskfagets mediepædagogik: Mediepædagogikken har fandtes og haft et mellemværende med danskfaget i mindst 30 år Mediepædagogikken har været påvirket af mediepanikker og mediepædagogiske moder

11 Mediepanik og mediepædagogik: Vold, sex og magt

12 Mediepædagogikkens tre moder Fra marxisme beskyttelsen af de tomme kar Over romantik... generation IT Til realisme.... medierne er kommet for at blive; alle kan noget med medier, men ingen alt, inklusive læreren K (Henry Jenkins)

13 Media literacy-bevægelsen Media literacy er en international bevægelse med rødder i Marshall McLuhan, Cultural Studies, UNESCO, University of London, diverse forsøgsskoler Bevægelsen har gjort op med et snævert, finkulturelt mediebegreb Har gjort op med det snævre literacy-fokus: udvikling af kulturkompetencerne tale, lytte, læse, skrive de bør være en integreret del af børn og unges media literacyudvikling Mål: Livslang læring af mediekompetencer gennem medieundervisning i mange fag i skolen og gennem medielæring i uformelle læringsarenaer uden for skolen

14 Three constraining discourses of media education Discrimination of popular culture on behalf of the preservation of high culture, especially the literary heritage. This discrimination is particularly strong within the domain of mother tongue education. Inoculation in the sense of defensively protecting children and young people against the apparently manipulative character of mass media, hence understanding children/young people as passive objects, not meaning-making agents. Elitism in the sense that a certain theoretical academic perspective, particularly that of semiotics and critical theory of the 1970s, should be the (only) adequate conceptual approach in the teaching and learning of media. (David Buckingham, Media Education, 2003)

15 Three vernacular discourses of media education Inclusion acknowledging the value of any kind of culturally mediated form, high and low. Empowerment preparation for engaging in a media-saturated civil society with a rich variety of mediated forms, many of which are aesthetical. Multidisciplinarity a broader understanding of required theoretical insight into media, especially socially oriented theories of meaningmaking. (Buckingham, 2003)

16 Core concepts of media literacy Language: Media aesthetics media as constructions realism narrative conventions and genres Representation: Media messages and values media and society stereotyping selection and point of view Production: Media industries/organisations/institutions economics professional practice Audience: Personal response and involvement in media consciousness of own media use the role of media in identity Slogan: Undervis mere om medier med medier i og på tværs af en række fag, fx modersmålsfaget og teknologifag. (Buckingham & Domaille 2003)

17 Det mediedidaktiske hvordan? media learning could be regarded as a three-stage process: it involves students making their existing knowledge explicit; it enables them to render that knowledge systematic[ally; NFE], and to generalize from it, and it also encourages them to question the basis of that knowledge, and thereby to extend and move beyond it. At each stage, this is seen as a collaborative process: through the encounter with their peers and with the academic knowledge of the teacher, students progressively move towards greater control over their own thought processes. The act of moving between one language mode and another for example translating or restating the insights gained through practical media production in the form of talk or writing would seem to be a particularly important stage in this process. (Buckingham 2003: 143, mine fremhævelser)

18 Medier i danskundervisning I danskfaget har begrundelsen for mediepædagogik ændret begreb fra literacy over media literacy til semiocy i løbet af 150 år.

19 Literacy-danskfaget Ad Vilhelm Andersen: National og eksistentiel formning af mennesket gennem mødet med sprog og litteratur Verbalsproget var det privilegerede medie Litteraturen var den privilegerede genre. Det akademiske paradigme?

20 Literacy i fremtidens danskfag? Fremtidens danskfag, UVM Kernen er det danske sprog i en bred vifte af teksttyper fordelt på tre stofområder målet er først og fremmest læsning og skrivning og så nævnes udvidet literacy / semiocy ganske kort

21 Media literacy i DK Bevægelsen inspirerede i 80 erne i DK bl.a. til mere produktionsorienterede undervisningsformer, fx produktion af film (Birgitte Tufte) Kirsten Drotners mediepædagogiske forskning: At skabe sig selv (1991) Dannelse gennem andethedens mediepædagogik i digitaliseringens og globaliseringens tidsalder (Drotner, 2002) Er nu ved at ændre begreb til multimodal mediekompetenceudvikling / semiocy

22 III) Forskning i multimodal mediepædagogik Forskningsprojekt om danskfagets mediepædagogik med fokus på H.C. Andersen 1800-tallets monomodale kanon-andersen

23 Definition af modalitet Modaliteter forstås som de repræsentationsformer (eller udtryksformer ) på eller i mediet som man kommunikerer betydning med (se Kress 2004: 6f) Eksempel: Visuelle billeder Eksempel: Verbal skrift

24 Definition af multimodalitet Der er altid tale om flere modaliteter i ét og samme medie, og man kan differentiere mellem modaliteter på mange niveauer, hvilket kaldes multimodalitet Eksempel: En illustreret artikel Eksempel: En hjemmeside

25 Den multimodale, mediebårne HCA Pilot 1 2 3

26 7 principper for multimodal mediepædagogik i dansk og andre fag 1. Praksisbegrebet: Det udvidede tekstbegreb 2. Teoretisk optik: Sprog-litteratur -dyaden modaliteter/medie 3. Interesse for elev(er)s meningsfulde betydningsdannelse i tegnsystemer 4. Receptive-kritiske analysediscipliner (medier som mål) 5. Produktive-kreative gørensformer (medier som middel) 6. Dekonstruktion af fagets vidensregimer, fx nye vs. gamle medier remediering nationale vs. globale medier glokale medier litteratur vs. sprog vs. medier kulturel semiotik 7. Metakognition om medier gennem mode switching og refleksioner

27 Model for multimodal mediepædagogik i danskfaget og andre fag

28 Spørgsmålsrunde 2: HCA og mediedimensionen Skriv en sms til en kollega eller mig (tlf ) om følgende spørgsmål (5 min.): I hvilke medier og modaliteter har du mødt H.C. Andersen i danskundervisningen på grundskole-, gymnasialt og universitetsniveau? Hvordan underviser du selv i Andersen? Hvorfor sådan? Jeres svar

29 Eksperiment 4 i dybden Animerede Andersen-eventyr Multimodal meaning making Money making

30 Læreropfattelser af animation før forsøg Karen, den garvede teknolitterat: Litteraturens Mouton Rotshild vs. Disneysprøjt Jean, den unge autoritetstro litterat: Tegnefilm, er det dansk?! Jeg ser Disney-sjov med mine børn, men det er noget andet.

31 Eksempel på animationsgruppe 4-personers gruppe i Peters case Første udkast til præproduktion Produktionsselskab: [navne på elever] Vores kunstnernavn: Siltox Titel: Eventyret om den flade ært Genre: Eventyr Eventyr: Hoved eventyret er Prinsessen på ærten men der vil også komme til at indgå Den grimme ælling Idé: Fortælle om ærtens livshistorie, fra frysepose til kunstmuseum. Den grimme ælling indgår på den måde at ærten er udstødt nede i fryseposen, men det er den ært der ender på kunstmuseum. Færdig præproduktion Produktionsselskab: [navne på elever] Vores kunstnernavn: Siltox Titel: Eventyret om den flade ært Genre: Eventyr Eventyr: Hoved eventyret er Prinsessen på ærten men der vil også komme til at indgå Den grimme ælling Idé: Fortælle om ærtens livshistorie, fra frysepose til kunstmuseum. Den grimme ælling indgår på den måde at ærten er udstødt nede i fryseposen, men det er den ært der ender på kunstmuseum. Handling: Ærten ligger i fryseposen og er udstødt/upopulær. Plottet er at fortælle hvordan ærten endte flad. Samtidig kører den kendte historie om prinsessen på ærten udenfor. Persongalleri: Ærten: Udstødt gul ært fra fryseposen Andre respektive ærter fra posen/ familien Prinsen: pretty boy /Gucci prins. Han vil finde en rigtig prinsesse. Går efter det indre. Prinsessen: En fed prinsesse. Hun er til en prøve hos dronningen. Kongen: Han er blød i knæene. Lille og fed, sympatiindehaver Manuskript: (Ærten ligger i fryseposen og er udstødt. Nærbillede af ært.) Grøn ært til gul ært: Du hører ikke hjemme her. Fejlfarve! Fejlfarve! (Gul ært bliver ked af det. Dronningen åbner fryseposen.) (Dronningen tager nærbillede af hendes fingre.) Dronningen: Den skal det være, for den er anderledes! (Dronningen lægger ærten under madrasserne.) Dronningen: 1,2,3 dette er en prøve.

32 Lærerafrapporteringer Fortæller om erkendelsesudvikling fra usikker og defensiv beskytterposition til nysgerrig udforskning Anerkendelse af det produktivt-kreatives betydning Fortsat smagshierarki mellem litteratur og andre medier/modaliteter Anerkendelse af diskrepans mellem lærere og elevers smagsregimer Vurdering styret af makroforhold: evalueringskultur, forestillinger om kvalitet

33 Konkrete afrapporteringer Karen Hvad er dine umiddelbare kommentarer til forsøg 3? Jeg var lidt nervøs for kvaliteten tegnefilmene er ofte poppede, de fjerner Mouton-Rotschild kvaliteten fra Andersens historier. Dette kan man dog tage højde for, når man analyserer. Tegnefilmene er gode analyseobjekter, selvom de ikke når originalerne til sokkeholderne. Hvad var din indgangsforventning til forsøget da du havde læst materialet? Spændende og nyt, men lidt farligt ofte ender forsøg med lal hvor det faglige niveau styrtdykker. Hvordan vurderer du følgende påstand: Det er ikke danskfagligt relevant at beskæftige sig med multimedier såsom animationer, hverken receptivt eller produktivt? Det er selvfølgelig forkert og udtryk for en forældet tekstopfattelse men der er alt mulig grund især i dag til at være kvalitetsbevidst.

34 Konklusioner I Danskfaget i hhx er domineret af et litterærtsprogligt og indholds-transmitterende rationale. Mit eksperiment med animerede Andersen-eventyr demonstrerer at faget kan forandres således at lærere og elever anerkender kvaliteten ved og nødvendigheden af at udvikle multimodal mediepædagogik.

35 Konklusioner II Danskundervisningen har mange uudnyttede læringspotentialer hvor man inddrager mediedimensionen, også hvad angår kanonforfattere, måske især på gymnasieniveau. Danskfaget(s mediepædagogik) er styret af ideologi, normer og implicitte smagsregimer som begrænser Produktion af betydning Reception af betydning Genreudfoldelse Vidensproduktion

36 Anden forskning i multimodale mediedidaktiseringer Mobil danskundervisning Mediated performance Animations- og spildidaktik Blog and talk Fortolkning gennem visualisering Abstractet mundtligt, skriftligt og audiovisuelt Juni

37 Mobil danskundervisning Det globale i det lokale med integration af smartphone Redaktionen (webbaseret avisproduktion) med integration af smartphone og andre platforme Mode switching Mobil kan gøre flere elever til mere aktivt kommunikerende deltagere i undervisningen Kan bruges af elever til at dokumentere og evaluere læreprocesser metakognitivt Fagdidaktisk: Kan bruges til at udvikle og opdatere velkendte faglige stofområder i både indhold og form (Elf, under udgivelse, 2011)

38 Medieret performance i engelsk / dansk / fremmedsprog / kulturprojekter på skole Engelskfaget i UK Dans: Filmen Kneeling (Burn & Durran, 2007)

39 Animations- og spildidaktik Animationdidaktiske processer: Præproduktion pitching produktion postproduktion refleksion Præproduktion er en hovedsagelig verbalskriftligt og visuelt orienteret genre med diverse undergenrer, bl.a. ideen (formuleret på max 4 linjer), som har paralleller til abstractet Pitching af idé er mode switching over i en mundtlig modalitet og genre Evt. produktion vil være en audiovisuel genre; vil formentlig bedst fungere i fagligt samspil, fx Kommunikation og it Postproduktionens poster-produktion er mode switching over i en visuel og verbal genre, hvor publikum bl.a. er et vigtigt koncept Refleksionsskrivning vil kunne være skriftlig, mundtlig eller audiovisuel

40 Blog and talk Blogs er en web 2.0-skrivegenre der typisk bruges til at udtrykke sin spontane personlige mening med. En slags subjektiv dagbogslignende tænkeskrivning Man kan tillempe bloggen til en skolesammenhæng i en kombineret skriftlig og mundtlig undervisning Der tegner sig seks didaktiske formål: 1. Faglig forståelse 2. Opøvelse og udøvelse af faglige færdigheder og generelle kompetencer 3. Kobling af uddannelsens faglige emner og erfaringer/viden fra andre 4. Tværgående (proces)vejledningsfunktion 5. Rum for personligt udtryk, ikke nødvendigvis fagligt relateret 6. Metakognition og refleksion over faglig relevans og læreproces (inspiration fra Dohn og Johnsen, 2009) NB: Nyt FoU ved Kasper Sønderby Madsen, Nærum Gymnasium: Øget inddragelse af de ny digitale og sociale medier, web 2.0, med henblik på større anvendelsesorientering i fremmedsprogene. 40

41 Fortolkning gennem visualisering Fund fra projekt Visuel hf Betydningen af at give plads til kreativt-visuelle øvelser At få øje på de visuelle opgaver i læremidler At tillade (delvist) visuelle afleveringer At integrere det visuelle i større projekter med inddragelse af flere fag (Elf m.fl., under udgivelse 2011)

42 Abstractet mundtligt, skriftligt og audiovisuelt Konkret organisering: Mundtlig parsamtale Tænkeskrivning Mundtlig parsamtale optaget auditivt Udkastskrivning Præsentation i gruppe optaget audiovisuelt Formidlingsskrivning Refleksion som mundtligt optaget Update Juni

43 Spørgsmålsrunde 3: Kanon, medier og kompetenceudvikling Overvej følgende spørgsmål: 1. Kanondebatten hvordan tolker I den, hvordan vil I forvalte den? 2. Hvilken status har mediedimensionen blandt dansklærere på htx? Blandt elever? 3. Hvad forstår I ved læsekompetence og skrivekompetence? 4. Hvilke multimodale mediekompetencer forventer I at eleverne har ved udgangen af grundskolen? Minimalkrav? Idealmål? 5. Hvilke (multimodale) mediekompetencer forventer I at eleverne har ved udgangen af htx? Minimalkrav? Idealmål? 6. Det teknosemiotiske paradigme er det at løbe åbne døre ind på htx?

44 Nogle referencer Buckingham, D. (2003). Media Education: Literacy, Learning and Comtemporary Culture, Cambridge, UK: Polity. Buckingham, D. and K. Domaille (2003). Where are we going and how can we get there? General Findings from the UNESCO Youth Media Education Survey Promote or Protect. Perspectives on Media Literacy and Media Regulations. C. v. Feilitzen and U. Carlsson. Göteborg, NORDICOM. Burn, A. and J. Durran (2007). Media Literacy in Schools: Practice, Production and Progression. London, Paul Chapman Publishing. Dohn, N. B. and L. Johnsen (2009). E-læring påweb 2.0. Frederiksberg, Samfundslitteratur. Drotner, Kirsten (1991): At skabe sig selv. Ungdom, æstetik, pædagogik. Kbh.: Gyldendal. Drotner, Kirsten (2002): Medier - dannelse og uddannelse. In: Uddannelse 10. Kbh.: Undervisningsministeriet. Elf, Nikolaj Frydensbjerg (2007): "Danskfagets mediepædagogik" i DanskNoter 3. Dansklærerforeningen. Elf, Nikolaj Frydensbjerg (2009): Towards Semiocy? Exploring a New Rationale for Teaching Modes and Media of Hans Christian Andersen Fairytales in Four Commercial Upper-Secondary "Danish" Classes. A Design-Based Educational Intervention. Ph.d.-afhandling. Syddansk Universitet. Kan downloades fra Elf, Nikolaj Frydensbjerg (under udgivelse 2011): At tegne en tanke. Første delrapport om Visuel hf. Skriftserien Gymnasiepædagogik. Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet.. Elf, Nikolaj Frydensbjerg, (under udgivelse, 2011): Mobilens (u)muligheder. Forskningsafrapportering af forsøgs- og udviklingsprojektet M-læring i gymnasiet. Skriftserien Gymnasiepædagogik. Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet. Gee, James Paul (2003): What Video Games Have to Teach us about Learning and Literacy. New York: Palgrave Macmillan. Kress, Günther (2004): Gains and losses: New forms of texts, knowledge, and learning. In: Computers and Composition. Elsevier Inc. Kress, Günther & Theo van Leeuwen (2001): Multimodal discourse. The Modes and Media of Contemporary Communication. London: Arnold. McLuhan, Marshall (2003) [1959]: Electronic Revolution: Revolutionary Effects of New Media. In: McLuhan, Stephanie & David Staines (eds.): Understanding Me. Marshall McLuhan. Lectures and Interviews. Cambridge, Massachusetts: MIT Press. Meyrowitz, Joshua (1998): Multiple Media Literacies. In: Journal of Communication. 48. Oxford University Press. Undervisningsministeriet (2003): Fremtidens danskfag en diskussion af danskfaglighed og et bud på dens fremtid. København. Undervisningsministeriets forlag. Undervisningsministeriet (2004): Fremtidens uddannelser. København. Undervisningsministeriets forlag. Juni