Multimodal mediekompetence it og evaluering

Transkript

1 Multimodal mediekompetence it og evaluering tre didaktiseringsudfordringer for danskfaget Nikolaj Frydensbjerg Elf Konference om digital skriftlig eksamen i dansk på stx 20. november 2008

2 Forforståelser Stort format: En historie om det udvidede værkbegreb Fremtidens danskfag / uddannelser Ph.d.: Towards semiocy? Nyt forskningsprojekt om udvidet skriftlighed

3 Problemstilling Pres på fag Didaktisering = Refleksion over og kommunikation om fag den dobbelte faglighed Den kommunikative virkelighed, it s interaktivitet og kompetenceorienteret evaluering er tre didaktiseringsudfordringer for dansk, især i stx Implicerer mulig ny fagforståelse Igangsætter tilpasnings- og toningsproces fra mikro- til makroniveau 3:2:1 i eksamenssættet eller mere radikal ændring?

4 Påstand om ny fagforståelse

5 Den kommunikative virkelighed Problemstilling og arbejdshypotese Eksempler Definitioner af begreber Relevans

6 Problemstilling og arbejdshypotese Kan vi beskrive den kommunikative virkelighed alene ud fra begrebsparret sprog og litteratur? Nej. Kan vi beskrive den kommunikative virkelighed ud fra tekstbegrebet? Til dels. Hvordan skal vi så beskrive den kommunikative virkelighed? Med andre og flere (over-)begreber: modalitet, medie, genre og semiotiske ressourcer.

7 Illustration af problem

8 Eksemplet HCA

9 Definitioner I Modalitet og medie I use the term mode for the culturally and socially produced resources for representation and medium as the term for the culturally produced means for distribution of these representationsas-meanings, that is, as messages. These technologies those of representation, the modes and those of dissemination, the media are always both independent of and interdependent of each other. (Gunther Kress 2004: 6f)

10 Definitioner II Mediet forstås som det fysiske materiale eksempelvis denne skærm (!) som kan bruges til at udbrede betydning med Modaliteter forstås som mærker (Bundsgaard), eksempelvis verbal skrift eller visuelle billeder, på eller i mediet Modalitet betegner både et materielt træk ved en tekst og en aktivitet, en brug Hvis der er tale om flere modaliteter i et og samme medie, kaldes det multimodalitet Mediet og modaliteter hænger sammen i en betydningsenhed

11 Definitioner III En tekst er en konstellation af mediet og modaliteter (Kress & van Leeuwen) En tekst kan analyseres og forstås gennem beskæftigelse med dens indhold, form og funktion (Meyrowitz) En genre er en tekst relateret til en kontekst, dvs. en situeret social og kulturel sammenhæng på lokalt eller mere globalt niveau (Berge) En semiotisk ressource (Gee) er et ensemble, en portfolio, af tekster i en specifik kommunikativ kontekst Semiotiske ressourcer repræsenterer viden og indsigt i bred forstand (Dewey)

12 Definitioner IV Multimodal mediekompetence er en individuel, vidensbaseret evne til at løse specifikke kommunikative udfordringer på en indsigtsfuld, kritisk og nyskabende måde. Det er kort sagt vidensproduktion og identitetsproduktion på én og samme tid

13 Modellen

14 Relevans Hvor efterlader denne model sprog, litteratur og medier i skriftlig eksamen på stx? Domænebegreberne er under didaktiseringspres: Sprog kan forstås som to forskellige verbale modaliteter (skrift og tale) knyttet til en større kommunikativ kontekst der kan stilles udfordrende spørgsmål til. Litteratur kan forstås som en overvejende verbal-skriftlig genre knyttet til en større kommunikativ kontekst Medier kan forstås som et medbetydende betydnings-materiale knyttet til en større kommunikativ kontekst Didaktiseringspresset lægger op til domænespecifikke og domæneoverskridende opgaver Valget reflekterer en fagopfattelse / -ideologi

15 It Problemstilling og arbejdshypotese Eksempler Definition Relevans

16 Problemstilling Hvad ved vi egentlig om it?! At det er en forkortelse (men bør det hedde ikt?) At det er det som alle ved lidt om og ingen ved alt om (Jenkins) At det knyttes til digitale teknologier, herunder Internettet At det ofte ikke fungerer på skoler. Hvad føler vi om it?!! Had, angst, usikkerhed, nysgerrighed, kærlighed, magt og afmagt Boosters & Doomsters

17 Arbejdshypotese Hvad er det interessante ved ikt for danskfaget? At brugen af det kan udvikle elevernes faglige kompetencer og deres studiekompetencer samtidigt At man kan arbejde individuelt og kollaborativt med det (men det giver også mulighed for uselvstændigt arbejde, evt. plagiat) At man kan undervise med det og om det på samme tid At det udfordrer og videreudvikler vores forestillinger om vidensressourcer og vidensproduktion At det tillader mediekonvergens eller rettere: multimodal mediekonvergens hvor man transporterer modalitet(er) over i et andet medie at moderne kunstnere ofte arbejder med at udstille denne konvergens som en divergens, et æstetisk problem At det giver mulighed for interaktivitet, nye undervisnings- og eksamensressourcer samt -spørgsmål

18 Eksempler Vidensressourcer

19 Eksempler Vidensressourcer og -produktion

20 Eksempler Vidensressourcer

21 Eksempler Vidensressourcer og -produktion Første udkast til præproduktion Produktionsselskab: [navne på elever] Vores kunstnernavn: Siltox Titel: Eventyret om den flade ært Genre: Eventyr Eventyr: Hoved eventyret er Prinsessen på ærten men der vil også komme til at indgå Den grimme ælling Idé: Fortælle om ærtens livshistorie, fra frysepose til kunstmuseum. Den grimme ælling indgår på den måde at ærten er udstødt nede i fryseposen, men det er den ært der ender på kunstmuseum. Færdig præproduktion Produktionsselskab: [navne på elever] Vores kunstnernavn: Siltox Titel: Eventyret om den flade ært Genre: Eventyr Eventyr: Hoved eventyret er Prinsessen på ærten men der vil også komme til at indgå Den grimme ælling Idé: Fortælle om ærtens livshistorie, fra frysepose til kunstmuseum. Den grimme ælling indgår på den måde at ærten er udstødt nede i fryseposen, men det er den ært der ender på kunstmuseum. Handling: Ærten ligger i fryseposen og er udstødt/upopulær. Plottet er at fortælle hvordan ærten endte flad. Samtidig kører den kendte historie om prinsessen på ærten udenfor. Persongalleri: Ærten: Udstødt gul ært fra fryseposen Andre respektive ærter fra posen/ familien Prinsen: pretty boy /Gucci prins. Han vil finde en rigtig prinsesse. Går efter det indre. Prinsessen: En fed prinsesse. Hun er til en prøve hos dronningen. Kongen: Han er blød i knæene. Lille og fed, sympatiindehaver Manuskript: (Ærten ligger i fryseposen og er udstødt. Nærbillede af ært.) Grøn ært til gul ært: Du hører ikke hjemme her. Fejlfarve! Fejlfarve! (Gul ært bliver ked af det. Dronningen åbner fryseposen.) (Dronningen tager nærbillede af hendes fingre.) Dronningen: Den skal det være, for den er anderledes! (Dronningen lægger ærten under madrasserne.) Dronningen: 1,2,3 dette er en prøve.

22 Eksempler Mediekonvergens og -divergens

23 Historiske eksempler Medie-/æstetisk konvergens og -divergens

24 Eksempler Interaktivitet og nye (eksamens)ressourcer Opslag A Opslag B Bogen som interaktivt analogt medie: Hanegal af Nash m.fl.

25 Eksempler Interaktivitet og nye (eksamens)ressourcer

26 Eksempler Interaktivitet og nye (eksamens)ressourcer Lars von Triers Univers Merete Pryds Helles sms-historie Computerspil Grundfos Virtual Reality-Film Osv. Christian Yde Frostholm Søren Pold

27 Definitioner af interaktivitet Et mål for mediets potentielle muligheder for at lade brugeren øve indflydelse på den medieformidlede kommunikations indhold og/eller form (Jens F. Jensen 2000) Interaktiv produktion er to eller flere subjekters (eller institutioners) samproduktion af en tekst. Den første producent (S1) programmerer en computer (eller formulerer på anden måde regler for komsumptionen) således at en tekst giver mulighed for at konsumenten (eller medproducenten) (S2) kan skrive med og foretage valg der har indflydelse på den endelige tekst. (Bundsgaard 2005)

28 Relevans af it i dansk Ud over de allerede nævnte hypoteser: Opbrud fra den reproducerende tekstlæsning Opbrud fra den videnstransmitterende undervisning-lærings-proces Forfatterens død (Barthes) Læserens fødsel På vej mod en mere aktiv, kreativ-produktiv tekstlæser og -producent i dansk Didaktiseringsudfordring af danskfagets genreregime og produktive regime

29 Evaluering Problemstilling og arbejdshypotese Eksempler Definition Relevans

30 Problemstillinger og arbejdshypoteser Hvad vil en kompetenceorienteret evalueringsstrategi indebære? At man vurderer brug af viden/stof og kunnen ( dannelse i aktion ) At man kigger efter tegn på opfyldelse af kompetenceudfordring

31 Problemstillinger og arbejdshypoteser Er der usikkerhed om valide vurderingskriterier for elevers analyse (og eventuelle kreative produktion) af nye genrer? Muligvis! Empiri tyder på at lærere har skævt blik på og/eller ikke smag for elevers multimodale mediekompetencer Der hersker stærke litterære-sproglige regimer i faget, også på hhx Det er nødvendigt at udvikle nye evalueringstaksonomier baseret på nye fagforståelser.

32 Eksempler fra empiri I Historier om usikkerhed mht. vurderingskriterier blandt både lærere og elever Hvordan skal man vurdere en kritisk genre skrevet til en privat eller semi-offentlig sammenhæng? Hvordan skal man vurdere en nyproduceret oplæsning? Hvordan skal man vurdere et essay der ikke forholder sig til billeder og ord-sammenhængen selvom det er dét der er arbejdet med, dét der er fremlagt ressourcer til, og dét der bliver bedt om i opgaven? Hvordan skal man vurdere en præproduktion til en animation? Hvordan skal man vurdere en selvkørende journalistgruppe?

33 Eksempler fra empiri II Historier om forskellige smagsregimer blandt lærere og elever Læreren Karens skriftlige evaluering af forsøg 3 om animationer: ( ) tegnefilmene er ofte poppede, de fjerner Mouton- Rotschild kvaliteten fra Andersens historier. Dette kan man dog tage højde for, når man analyserer. Tegnefilmene er gode analyseobjekter, selvom de ikke når originalerne til sokkeholderne. ( ) arbejdet med flere medier kan bygge bro mellem eleverne og lærerens opfattelse af hvad der er interessant Evalueringsformerne er under didaktiseringspres

34 Definitioner Nye mulige evalueringstaksonomier Kontinuum mellem læring og mestring (WoW; Gee) Kontinuum mellem novicen og eksperten (Bereiter): Hvad gør en ekspert? Undersøgelse af min models fem niveauer

35 Modellen

36 Relevans: Er faget på vej mod et teknosemiotisk rationale?

37 Det skal undersøges Af jer Af mig forhåbentlig sammen med jer Og af andre. Tak!

38 Referencer

39 Referencer til andre Bereiter, Carl (2002): Liberal Education in a Knowledge Society. In: Smith, Barry (ed.): Liberal education in a Knowledge Society. Chicago and La Salle, Illinois: Open Court. Bundsgaard, Jeppe (2005): Bidrag til danskfagets it-didaktik: Med særligt henblik på kommunikative kompetencer og på metodiske forandringer af undervisningen. Ph.d.-afhandling (dissertation). Danmarks Pædagogiske Universitet. Odense: Forlaget Ark. Dewey, John (1997 [1916]): Democracy and Education: An Introduction to the Philosophy of Education. New York: The Free Press. Gee, James Paul (2003): What Video Games Have to Teach us about Learning and Literacy. New York: Palgrave Macmillan. Jenkins, Henry (2005): Pop Cosmopolitanism, Collective Intelligence & Participatory Culture: What Educators Need to Know About the New Media Landscape. Paper presentation at the Games Learning Society Conference, Madison, WI, organised by School of Education, University of Wisconsin. Jewitt, Carey (2003): Re-thinking Assessment: multimodality, literacy and computer-mediated learning. In: Assessment in Education. Vol. 10, No. 1. Carfax Publishing, Taylor & Francis Group. Kress, Günther (2004): Gains and losses: New forms of texts, knowledge, and learning. In: Computers and Composition. Elsevier Inc. Kress, Günther & Theo van Leeuwen (2001): Multimodal discourse. The Modes and Media of Contemporary Communication. London: Arnold. Livingstone, Sonia & Lievrouw, Leah A. (2002): The Social Shaping and Consequences of ICTs. In: Lievrouw, Leah A. & Sonia Livingstone (eds.): Handbook of New Media. Social Shaping and Consequences of ICTs. SAGE Publications. McLuhan, Marshall (2003) [1959]: Electronic Revolution: Revolutionary Effects of New Media. In: McLuhan, Stephanie & David Staines (eds.): Understanding Me. Marshall McLuhan. Lectures and Interviews. Cambridge, Massachusetts: MIT Press. Meyrowitz, Joshua (1998): Multiple Media Literacies. In: Journal of Communication. 48. Oxford University Press.