Programmer og koncepter

Transkript

1 Programmer og koncepter Lær af Fortællingens sprog Noget (ide og indhold) fortælles på en måde (form og udtryksmåde). Begreber Programkategorier eller genrer (et bestemt indhold, fx nyheder, sport eller underholdning ) Programtyper (en bestemt form fx magasinprogram ) Programformater (stil, udtryk) Koncepter: færdige programformater med detaljerede angivelser af indholds-, form- og udtrykselementer) Idé: præmis, tema Indhold: stof, karakterer, symboler, orkestrering Form: dramaturgi, fremdrift, set up, suspense, klimaks, klipning Udtryk: virkemidler, synspunkt, fokus, farver, lys, bevægelser, klipning Fra idé til koncept Når hvorfor? er derfor! Dvs idé er gennemarbejdet og udfoldet i indhold (præmis, konfliktstof, karakterer, form (dramaturgi,fremdrift, etc.) udtryk (stil, look, virkemidler, synspunkt, etc.) Fortællestrukturer: Den dramatiske fortælling: den gode historie - den klassiske filmdramaturgi (rødder i Aristoteles Poetik) - genrekonventioner Andre typer: circulær dramaturgi, seriel dramaturgi tv-skolen, 2001, Lars Lundbye 1

2 Idé Idéen beskrives med præmis, hovedkonflikt og arena: Præmissen Hvad er det for en påstand om livet/kærligheden/samfundet/etc. du vil formidle til publikum? Hvordan formidler du den: 1. i den ydre handling? 2. i hovedkarakterens udvikling? Hovedkonflikten Hovedkonfliktens løsning = bevis for præmisset! Arena Stedet hvor historien udspiller sig: afgørende for præmis og konflikt. Def. kan også bruges i underholdningskoncept, ex fra gruppe x: Mennesket er dybest inde nogle usle kryb der gerne griber til de nedrigste midler for at få skovlen under sin medmennesker. Dette vises i reality-showet Naboer gennem en ordinær nabostrid om et skel, der udvikler sig. Hovedkarakteren (den ene nabo) er en flink fyr der (tilsyneladende) vil sin verden det bedste. Men han går gennem en udvikling hvor han fra at være en flink fyr, langsomt og gennem krigen med sit gemene modstykke (den anden nabo) kommer til at ligne denne mere og mere for til sidst helt at overtrumfe ham i gemenhed. De to naboer ligger på en idyllisk villave, hvor reality-serien udfolder sig. Samtidigt er begge er på internernettet, og begge har en hjemmeside på hvilken der udvikler sig store community-aktiviteter. her har hver nabo en fanskare (seere/brugere) der deltager i taktisk udvikling af gemheder mv. og derigennem sætter lighedstegn mellem naboerne og seerne. Indhold Historien: hvilke konflikter udspiller hvilke karakterer? Hvordan orkestreres karakterne og stederne? Konflikter Hovedkonflikt (Skal være troværdig og ægte!) Ydre kontra indre konflikter Delkonflikter/sub plots (fx og ofte: kærlighedshistorien) Karakterer Hovedkarakter Hjælper Modstander Følgekarakter Kontrast-karakter Mentor Den fortrolige Normen Orkestrering Hvordan og på hvilke arenaer kan karakterer tvinges sammen så konflikter opstår? - på en troværdig måde? Hvilke karakterer er nødvendige for historien, hvormeget skal de fylde? tv-skolen, 2001, Lars Lundbye 2

3 Aktantmodellen Simpel analyse- og konstruktionsmodel Fiktions, dramatisk og journalistisk model... (kilder: Greimas, eventyr, DR-SUM, etc.) Mål/Objekt Form Den fortællemæssige struktur: Dramatiseringen, dramaturgien En fortælling på en tidslinie! Fremdrift Hvor er vi? Hvor kommer vi fra? Hvor skal vi hen? Giver Modtager Overordnet form: tre-akt eren: start, midte og slutning! Tidsforhold typisk 1:2:1 Hjælper Hovedkarakter / Subjekt Modstander Præmisset kan ofte udtrykkes ved aktanten: Historien handler om hvordan hovedkarakteren trods modstander og med hjælp fra hjælper når objektet. Jvf indre og ydre konflikt vil to aktanter ofte skulle etableres. Ofte vil karakterer udfylde flere dramatiske roller i modellen. (NB: Hovedrollen er ikke nødvendigvis lig hovedkarakter men kan også være hjælperen) Tre akter adskilt af to vendepunkter, 1. akt: Etablering af sted, karakterer og oplæg til første vendepunkt gennem konflikt 2. akt: Selve historien. Pga første vendepunkt står hovedkarakter i konflikt, der eskalerer. Point of no return (midterplot-punkt) 3. akt: Med andet vendepunkt erkender hovedkarakteren løsningsmodellen og kæmper i 3. akt for at løse hovedkonflikten. tv-skolen, 2001, Lars Lundbye 3

4 Berettermodellen Fortællemæssige virkemidler Spændingskurven Spænding Konfliktløsning de tre prøver 2. vendepunkt Fortrydelses scene Den symbolske PONR scene Call to adventure 1. vendepunkt Anslag Præsen Uddybning Udvikling Konfliktoptrapninstand Mod- Konfliktløsning Udtoning -tation Første akt Andet akt Tredie akt Hjemme, På rejse, Ude Rejsen tilbage, Hjemme, The ordinary world The special world The ordinary world Tid Fortælleren: Det er mig der snakker... Fortællertyper Implicit Eksplicit Synsvinkler Den registrerende fortæller Speak over - fortællerstemmer Typisk i reportage-genren Suspense Viden Subjektiv fortæller (POV er fortællerens) Subjektiv Personlig fortæller / jeg-fortæller Den altvidende fortæller I fiktion mest i jeg-fortællingen Fortælleren ved mere end seeren og karakterne Fortæller og seer ved mere end karakteren Fortæller og karakter ved mere end seer Antydninger Set up og Pay off Usandsynlige sammentræf dræber troværdigheden - derfor skal alt forberedes Forhindringer Den udenforstående aktive modstand (både fra modstanderen og andre) Den indre mentale modstand (følelser, morale, opdragelse, etc.) Floden : Den fysiske modstand (er fast, statisk) Den tilfældige komplikation Publikum som medfortæller Fortæl og vis ikke det hele! Objektiv tv-skolen, 2001, Lars Lundbye 4

5 Manuskriptet - en oversigt før du skriver... Udtryk Temaet for historien (et ord/sætning) Sted/Arena (hvad er den bedst tænkelige arena for historien og konflikten?) Det ydre mål for hovedkarakteren (ét begær!: Hvad vil han og hvorfor?) Den ydre modstander (en værdig (sic!) modstander med begær og motivation) Den ydre hjælper Den indre konflikt for hovedkarakteren ( det uerkendte behov og den indre modstand ) Hovedkarakterens udvikling (Hvor starter han, hvor slutter han: gik det godt eller skidt?. Sammenhæng til ydre historie?) Sidekonflikterne (hvordan påvirker de hovedkonflikten?) Karakterne: biografier for karakterne. Den overordnede fortæller-synsvinkel? Præmisset! (Hvilken påstand beviser løsningen af konflikten og hovedkarakterens udvikling?) Genre? Stil Udtryksmåder, -midler, -parametre Mixerpulten.. (DRs uddannelse: TV-SUMs 19 udtryksmidler) tv-skolen, 2001, Lars Lundbye 5

6 Hvad vi ser 1 Fremtoning 2 Kostumer, maskering, sminke 3 Miljø, scenografi 4 Rekvisitter 5 Tidspunkt Hvad vi hører 13 Clean Sound 14 Tale 15 Musik (NB både synkron og asynkron lyd) Det visuelle Audio Hvordan vi ser 6 Belysning, farve 7 Arrangement 8 Billedkomposition 9 Billedvinkel, kameraposition 10 Bevægelse 11 Klip/redigering 12 Varighed Hvordan vi hører 16 Optageteknik 17 Redigering 18 Lydmix...både og... Det grafiske i de nye medier Stor betydning! Skal blotlægges... Konvergens på nettet er i høj grad grafisk betonet - layout og grafiske virkemidler får her stor relevans. Kompositioner, farver, typografier, former, for- og baggrunde, etc. De grafiske animationer tilsvarende. Hvad vi hører, ser og læser 19 Tekster, navne og titler tv-skolen, 2001, Lars Lundbye 6

7 Litteraturliste fra uge på tv-skolen at købe/låne Per B. Katz og Henrik Poulsen, Fokus - en grundbog i film, tv, video, 1997 Overskuelig og meget let læselig, både praktisk og filmhistorisk. En god start. Lån el. køb. Trine Breum, Film - fortælling og forførelse 2, 2001 Grundig introduktion til filmdramaturgi og manuskriptskrivning med masser af eksempler. Rolf Jensen, The Dream Society, Jyllandspostens Erhvervsbøger, 1999 Sprudlende analyse og beskrivelse af det der kommer efter informationssamfundet: drømmesamfundet, der ligner Lundbyes forestillinger om fortællesamfundet. Masser af gode eksempler. Synops Idébeskrivelse: Præmis og handlingsbeskrivelse Ca liniers tekst, der beskriver ideen, temaet for historien, essensen af handlingen og pointen med den ( hvad er det for en påstand om livet/kærigheden/samfundet/etc. du vil formidle til publikum? ) Rough-board Visuel skitse (tegning, collage, video, grafik.) eller evt. rumlig model, der beskriver den visuelle stil (dynamiske størrelser: kantet, blød, varm, kold, naturalistiske farver, tegneseriefarver ). Kan i absolut nødstilfælde erstattes af tekst. (Rough-board et i en mere avanceret udgave der følger dramaturgien kaldes også et konceptuelt storyboard. Og en videoudgave typisk med en mock-up scenografi kaldes ofte en animatic) Uddybende beskrivelse Ca. 2-3 sider med uddybning af programindhold, karakterer (hovedkarakter, hjælper, modstander, følgekarakter, osv.), samt overvejelser om målgruppe, budgetramme, produktionssomstændigheder, mv. tv-skolen, 2001, Lars Lundbye 7