Bilag 2A: Notater fra de nordjyske kommuner vedr. øget adgang til erhvervsfaglige uddannelser Indhold

Transkript

1 Bilag 2A: Notater fra de nordjyske kommuner vedr. øget adgang til erhvervsfaglige uddannelser Indhold Brønderslev Kommune... 2 Frederikshavn Kommune... 4 Hjørring Kommune... 6 Jammerbugt Kommune Mariagerfjord Kommune Morsø Kommune Thisted Kommune Aalborg Kommune Rebild Kommune Vesthimmerlands Kommune

2 Brønderslev Kommune Indsatser fra Ungecentrets side for at få flere til at tage en erhvervsfaglig uddannelse. Ud over den forstærkede fokus, der er for alle i Ungecentret omkring Brønderslev kommunes Partnerskabsaftale med de nordjyske erhvervsskoler, DI og Dansk byggeri, bliver der i grundskolen afviklet følgende forløb for at sikre tilgangen til erhvervsuddannelserne: Grundskolen klasse: KICK forløb for elever, der trænger til anderledes undervisning. Her er 4 uge målrettet mod erhvervsuddannelserne (Brønderslev tiltag) 8. klasse: obligatorisk introkursus, hvor eleverne SKAL vælge at besøge min. Én erhvervsrettet ungdomsuddannelse (lovpligtigt) 9. klasse: brobygning for ikke uddannelsesparate (IUP) elever 2-10 dage på ungdomsuddannelserne, hvor min. Et besøg skal være erhvervsrettet (lovpligtigt) Delvise udskrivninger til (IUP) hvor disse elever henlægger den faglige undervisning til det lokale erhvervsliv. (lovpligtigt) Erhvervspraktik i 9. klasse for alle elever med fokus på at få kendskab til en (gerne lokal)arbejdsplads. Alle elever på klasse deltager i SKILLS Danmark Alle 8. klasser deltager i introducerende skillskonkurrencer. Alle elever får besøg af Købmand for en dag EU Business 10. klassecentrene tilbyder EUD 10, hvor 30 % af undervisning afvikles hhv. på og i samarbejde med erhvervsuddannelserne. (lovpligtigt) Afvikling af lærerkursus omkring erhvervsuddannelserne for at sikre en større viden blandt lærerne. Uddannelsesaftnen i alle 4 skoledistrikter, hvor studievejledere fortæller om ungdomsuddannelserne. Deltagelse i Partnerskabsaftalen i Brønderslev kommune herunder bl.a samarbejde mellem Klokkerholm skole og Tech College omkring at få flere elever til erhvervsuddannelserne lige efter folkeskolen/matchmaking mellem skoleelever og mester. Under udarbejdelse: Fælleskommunal erhvervsdag med alle kommunens 6. klasser. Et samarbejde mellem erhvervsskolerne, 6. klasserne og UU. Forventes afvikles i skoleåret 2017/18 Unge: (16 25 år) Alle unge, der søger vejledning kan komme i brobygning/praktik igennem UU vejledningen. Åben vejledning på 2 biblioteker, hvor UU kommer til de unge. Første tirsdag i måneden afholdes er på Ungecentret tavlemøde, hvor alle medarbejdere bliver remindet om datoer for tilmeldinger til erhvervsuddannelserne. Alle unge, der søger uddannelseshjælp skal have en vejledningssamtale med en UU- vejleder. Udvidet samarbejde med praktikpladscenter på Tech College omkring de unge på uddannelsesydelse. 2

3 Nedenstående tabel viser, at Brønderslev kommune i år har en øget procentvis søgning til erhvervsuddannelserne. Tallene er taget fra UVM s hjemmeside og viser søgninger efter 9. og 10. klasse 1. april 2016 Brønderslev Brønderslev Landstal Landstal Erhvervsuddann elser Gymnasiale uddannelser Øvrige (STU, ophold i udlandet) 26,6% 21,7 % 18,4 % 18,5 % 68,0 % 72,2 % 74,3 % 73,9 % 6,4% 6,1 % 7,3 % 7,7 % En søgning på de årige bosiddende i Brønderslev kommune, der er i gang med eller har gennemført en erhvervsuddannelse dags dato er 138 personer. Brønderslev 26. november 2016 Charlotte Hove 3

4 Frederikshavn Kommune I Frederikshavn Kommune er der truffet en politisk beslutning om at 45% af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsfaglig uddannelse. I 2016 var søgningen, i Frederikshavn kommune, til erhvervsuddannelser efter 9.og 10. klasse på i alt 25,4%. Fra 10. klasse søger dog hele 43,8 % en EUD-uddannelse. Der er således i gangsat en række initiativer, som kan understøtte opfyldelsen af ovenstående målsætning. Her kan bl.a. nævnes: - Ansættelse af en Erhvervsplaymaker Erhvervsplaymakeren har til opgave at binde erhvervsliv og folkeskole sammen, således elever på alle klassetrin bliver introduceret til det lokale erhvervsliv i Frederikshavn kommune. Via undervisningsforløb får eleverne erfaring med forskellige muligheder for job og karriere, hvilket bidrager til at kvalificere deres valg af ungdomsuddannelse - Drivkraft Der har været afholdt Drivkraft 2 gange i Frederikshavn kommune og en tredje er under planlægning til afholdelse i efteråret 2017.Ved Drivkraft samles 500 elever i 2 dage, hvor de arbejder med udfordringer stillet af 5-6 lokale virksomheder. Målet med Drivkraft er, at eleverne lærer at arbejde innovativt med konkrete virksomhedsudfordringer. De lokale virksomheder får således både en platform for at synliggøre sig ift. de unge, samtidig med at de får løst en konkret udfordring, som de står med. - Din Uddannelse dit valg din fremtid! Er en uddannelsesmesse for alle klasses elever i Frederikshavn kommune. På messe bliver 1600 elever introduceret til både uddannelsesmuligheder i Frederikshavn kommune og de lokale virksomheder. Virksomheder kan via oplæg og messestande fortælle de unge om de mange spændende karrieremuligheder der er i kommunen. - Danish Maritime Days Der har været afholdt Danish Maritime Days (DMD) i 3 år i Frederikshavn kommune. Afsættet for DMD er en national promovering af Det Blå Danmark, og qua Frederikshavn Kommunes strategiske satsning på det maritime samt den stærke position i Det Blå Danmark, er det naturligvis nærliggende at gøre de unge i kommune opmærksom på de muligheder, der ligger inden for det maritime erhvervsliv. Formen på DMD har varieret over årene, men det gennemgående afsæt er, at eleverne i 8.kl. besøger en til flere maritime virksomheder i enten Skagen eller Frederikshavn - Temadage for udskolingslærer, vejledere i UU, - folkeskole, - jobcenter samt på ungdomsuddannelserne Der har været afholdt flere temadage med de professionelle voksne, som bidrager til at kvalificere de unges valg af uddannelse. Målet med temadagene har været at klæde lærer og vejledere på ift. de muligheder, der ligger for spændende jobs og karriere i det lokale erhvervsliv. Samt at få udbredt budskabet om, at det lokale erhvervsliv i Frederikshavn kommune inden for en kort 4

5 tidshorisont, står overfor at mangle kvalificeret arbejdskraft. Teamdagene har bidraget til relevante drøftelser om de professionelle voksnes rolle i at sikre vækst og udvikling i et lokalsamfund gennem adgangen til kvalificeret arbejdskraft. - Erhvervsuddannelser på Toppen I et samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter, de lokale uddannelsesinstitutioner og Frederikshavn Kommune er der i kampagnen sat fokus på de spændende karrieremuligheder en erhvervsuddannelse kan være afsætte for. 5

6 Hjørring Kommune BRN - kvalificeret arbejdskraft. Afdækning af de kommunale målsætninger i Hjørring Kommune for antallet af unge som bør vælge en erhvervsfaglig uddannelse, samt igangværende initiativer for at realiserer dette. Partnerskabs- og samarbejdsaftale Mål om sikring af et tilstrækkeligt og kvalificeret rekrutteringsgrundlag i Hjørring Kommune. Aftalen forventes at løbe i 3 år fra primo 2017 til ultimo Partnerskab Aftalens parter er Dansk Byggeri Nordjylland, Dansk Industri Vendsyssel, LO Vendsyssel, EUC Nord, Hjørring Kommune. Parterne bag aftalen forpligter sig til at samarbejde om, at virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen samt industrien i Hjørring Kommune får et tilstrækkeligt og kvalificeret rekrutteringsgrundlag. Baggrund Overordnet set er kommunens udfordringer følgende: Der er en faldende arbejdsstyrke. Efterspørgslen efter faglært arbejdskraft er stigende Rekrutteringsproblemer vil kunne medføre udflytning af arbejdspladser. 30 % af hver ungdomsårgang flytter ud af kommunen - primært i forbindelse med uddannelse. Fastholdelse af en bred vifte af erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser i kommunen er vigtigt for både bosætning og beskæftigelse. Derfor er der behov for et samarbejde om at øge andelen af unge der gennemfører en erhvervsuddannelse, samt generelt at højne det faglige kompetenceniveau, i Hjørring Kommune. Ansvar i aftalen Alle de involverede parter spiller en rolle i forhold til at sikre, at flere gennemfører de ønskede erhvervsfaglige uddannelser, så virksomhederne i Hjørring Kommune er sikret kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Hjørring Kommune har for eksempel via folkeskolen ansvaret for at kvalificere og forberede de unge til at foretage en god og velfunderet beslutning om valg af fremtidig ungdomsuddannelse gerne en erhvervsuddannelse. Jobcenter Hjørring har bl.a. ansvaret for at opkvalificere ledige uden uddannelse imod de brancher hvor der mangler arbejdskraft og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) har ansvaret for, at vejledningstilbuddet til de unge nuanceres mest muligt, således kendskabet til erhvervsuddannelserne øges. EUC Nord har ansvaret for at tilrettelægge erhvervsuddannelserne, således at flest muligt gennemfører uddannelsen med et tilfredsstillende resultat, samt arbejde for, at der kan i kommunen kan udbydes de uddannelser som erhvervslivet efterspørger både her og nu, men også fremover. Virksomhederne under Dansk Byggeri og Dansk Industri samt LO har ansvaret for at indgå som aktive partnere i indsatser, som kan understøtte rekrutteringen til bygge- og anlæg samt industrifagene. Arbejdsgiverorganisationerne skal især arbejde for, at de fornødne antal praktikpladser er til rådighed for de unge under erhvervsuddannelse. Partnerskabtes formål, målgrupper og mål 6

7 Parterne bag denne aftale ønsker at arbejde med følgende formål, for følgende målgrupper og med følgende mål: Formål Aftaleparterne skal sammen arbejde for, at sikre at flere påbegynder og gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse, samt øge mulighederne for opkvalificering, inden for bygge- og anlæg og industrifagene. Målgrupper Unge Flere unge skal påbegynde og gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse. Ledige og Integrationsborgere Lediges jobmuligheder skal øges via opkvalificering. Integrationsborgere skal indgå som en aktiv og opkvalificeret arbejdskraftressource. Beskæftigede ufaglærte og faglærte med behov Løbende opkvalificering til fremtidens specialiserede krav. Mål 1: Unge & Erhvervsuddannelse Tilmeldingen til erhvervsuddannelserne efter folkeskolens 9. klasse øges til 15 pct. af årgangen. Tilmeldingen til erhvervsuddannelserne efter folkeskolens 10. klasse øges til 45 pct. af årgangen. Andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, skal som minimum følge Undervisningsministeriets 2020-målsætning på 25 pct. sammenlagt. Mål 2: Unge & Praktikpladser Der skal arbejdes for, at alle unge bosiddende i Hjørring Kommune, som er under erhvervs-uddannelse på EUC Nord indenfor bygge- og anlæg eller industrifagene, får en praktikplads i en virksomhed, alternativt i praktikpladscenteret, således uddannelsen kan gennemføres. En større andel unge skal tilbydes en praktikplads i en virksomhed. Frafaldet skal reduceres for unge på EUC Nord. Mål 3: Opkvalificering - Ledige, Integrationsborgere & beskæftigede Der skal iværksættes opkvalificeringstiltag for ledige målrettet beskæftigelse indenfor industrien og byggeriet. Integrationsborgerne skal opkvalificeres til at kunne arbejde i virksomhederne. Der skal fortsat være fokus på opkvalificering af ufaglærte, og faglærte med behov, via blandt andet voksenlærlingeordningen og jobrotation. Handleplan - Samarbejdets indsatser Samarbejdets Handleplan beskriver indsatsmuligheder for opnåelse af Partnerskabets mål, og er opdelt på områderne Erhvervsuddannelse, Praktikpladser og Opkvalificering. 7

8 Mål 1: Unge & Erhvervsuddannelse Hovedansvarlige for indsatsen: Børne- og Undervisningsforvaltningen. Partnerskabet ønsker at sikre, at flere unge i Hjørring Kommune påbegynder og gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse inden for bygge- og anlæg samt industrifagene. Aftalepartnerne vil på bagrund af målet Unge & Erhvervsuddannelse arbejde for at styrke indsatsen på nedenstående områder: Rekruttering til erhvervsuddannelser En del af løsningen på den fælles udfordring vil være, at få flere unge og ledige i landsdelen i gang med en erhvervsuddannelse gerne på en lokal uddannelsesinstitution i Hjørring Kommune. Dette skal ske via det tværgående samarbejde mellem folkeskolerne, uddannelsesinstitutionen og virksomhederne. Rekruttering til erhvervsuddannelserne i Hjørring Kommune skal bygge på en erhvervsmæssig afklaring hos den unge, og dermed være et aktivt valg. Derfor bør alle folkeskoler med udskoling (fase 3) hvert år have forpligtende samarbejdsforløb med en konkret virksomhed. Til formålet skal arbejdsgruppen i samarbejdet også have ansvaret for PR- og kommunikation, med det primære fokus at styrke det generelle kendskab til erhvervsuddannelses-mulighederne, også hos forældrene, og de mangfoldige karriereveje der kan følge af disse, samt for at få en længere videregående uddannelse som overbygning. Endvidere vil fokus også være på, at få flere piger gjort interesseret i en erhvervsuddannelse. Det er målsætningen, at der i samarbejdets løbetid vil være en generel højere andel af Hjørring Kommunes unge, der påbegynder en erhvervsuddannelse end ved samarbejdets indgåelse. Folkeskole og vejledning Dansk Byggeri, Dansk Industri, LO, EUC Nord, folkeskolen og UU udvider deres generelle samarbejde med henblik på at fremme UU-vejledernes og folkeskolelærernes aktive fokus på de, if.t. partnerskabet, relevante branchers uddannelses og jobmuligheder. Der iværksættes konkrete initiativer for folkeskolens elever for at styrke vejledningen og informationen om branchens uddannelses- og jobmuligheder. Hjørring Kommune har med ansættelse af en Erhvervsplaymaker sat fokus på forpligtende samarbejde og dialog mellem skoler og erhvervsliv, bl.a. gennem målrettet indsats på udvikling af læringskoncepter og - forløb. Gennem praksisnære og relevante forløb skal skolen ud i virksomhederne, og virksomhederne ind i skolen. Erhvervs- og jobmuligheder skal anskueliggøres gennem mødet med den enkelte medarbejder i arbejdssituationen, og elevernes valg af uddannelsesretninger sættes i forhold hertil. Dermed bliver alle folkeskoleelever, både de der ikke umiddelbart er i tvivl om deres valg af ungdomsuddannelse, og de der er, rustet til bedre at foretage et kvalificeret uddannelsesvalg på et mere oplyst og velkvalificeret grundlag. Det er en lige så stor udfordring, at for mange unge har taget et på forhånd givet valg, som at nogle unge har svært ved at træffe et valg. Der sættes fokus på det obligatoriske emne Uddannelse & Job, hvor der på overbygningens klassetrin arbejdes med afklaring omkring valg af ungdomsuddannelse. Det tilrettelægges i et kontinuerligt forløb, så eleverne afklares i forhold til arbejdsidentitet, erhvervsmuligheder og endeligt valg. Samarbejdets parter har alle ansvaret for, at der i løbet af aftalens løbetid kan konstateres en stigning i antallet af unge, der aktivt vælger en erhvervsuddannelse direkte fra folkeskolen. 8

9 Reformen af erhvervsskoleuddannelserne samt SU-reformen stiller begge nye krav til unges uddannelsesvalg og til deres parathed til at påbegynde en uddannelse. For en gruppe unge kan begge reformer udgøre en yderligere barriere for at kunne påbegynde en uddannelse. Det er unge, der i forvejen har en række problemer, der gør at de er ikke-uddannelsesparate og som, bl.a. set i lyset af de nævnte reformer, har brug for en forstærket indsats for at blive uddannelsesparate. Her vil et tidligt forstærket fokus og en sammenhængende indsats med henblik på uddannelse og beskæftigelse for UUs primære målgruppe - gruppen af unge, der potentielt er den fremadrettede målgruppe i Jobcentret være påkrævet. UU og folkeskolelærerne er gode til at vejlede unge til ungdomsuddannelser. Vejledningen skal sikre at de unge reflekterer over deres uddannelsesvalg og får særligt fokus på muligheden for en erhvervsuddannelse, i det der er behov for at flere unge end hidtil vælger denne uddannelsesvej. UU-vejledernes og folkeskolelærernes kendskab til uddannelses- og karrieremulighederne via en erhvervsskole skal kvalificeres og vedligeholdes via et tæt samarbejde imellem UU, erhvervsuddannelsesinstitutionen, arbejdsgiverorganisationerne og LO. Mål 2: Unge & Praktikpladser Hovedansvarlige for indsatsen: Arbejdsgiverne og EUC Nord. Samarbejdet ønsker at sikre, at flere unge i Hjørring Kommune påbegynder og gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse inden for bygge- og anlæg samt industrifagene og at der som grundlag for dette endvidere tilvejebringes det nødvendige antal praktikpladser. Aftalepartnerne vil på bagrund af målet Unge & Praktikpladser arbejde for, at styrke indsatsen på nedenstående områder: Praktikpladser til unge under erhvervsuddannelse Målet er, at der arbejdes for at oprette de nødvendige praktikpladser til unge fra Hjørring Kommune, der har gennemført et grundforløb inden for bygge og anlæg eller industrifagene. Dansk Byggeri, Dansk Industri og kommunen informerer i fællesskab medlemsvirksomhederne om partnerskabsaftalen og opfordrer virksomhedernes til at tage en lærling. For at opnå denne målsætning skal Dansk Byggeri, Dansk Industri, LO og EUC Nord løbende følge op på status for målsætningen. Der skal i samarbejdet også være opmærksomhed på, at de store regionale byggeprojekter også kan øge efterspørgslen efter unge fra Hjørring Kommune til lærlingeforløb. EUC Nord har en fastholdelsespolitik og en plan for øget gennemførelse. Denne indsats kobles til de yderligere tiltag, der initieres af denne aftale mellem Dansk Byggeri, Dansk Industri, LO og Hjørring Kommune, så frafaldet minimeres mest muligt. Der følges kvartalsvist op på hvor mange unge, der har afsluttet grundforløb, men mangler en praktikplads. Fastholdelse Ikke kun opstart på uddannelse og en praktikplads er vigtig fastholdelse af den unge er lige så væsentligt. EUC Nord fokuserer på indsatsen om fastholdelsesinitiativer over for de unge på skoleforløbene med baggrund i EUC Nords principper og retningslinje for indsats mod fravær og frafald. 9

10 Dansk Byggeri og Dansk Industri styrker indsatsen om fastholdelsesinitiativer, mens de unge er i praktikforløb i virksomhederne. I fællesskab øger de medvirkende arbejdsgiver-organisationer og EUC Nord deres fokus på mulighederne for at hindre frafald på uddannelses-forløb, hvor der er indikationer på frafaldsrisiko hos den enkelte unge, som ellers er påbegyndt sin praktikperiode. Hjørring Kommune skal være opmærksom på de muligheder der forefindes for mentor-indsatser over for unge, som er startet på en erhvervsuddannelse på EUC Nord, og som vurderes at have behov for mentorstøtte. Jobcenter Hjørring igangsætter et nyt initiativ med uddannelsesmentorer, som skal arbejde forebyggende og brobyggende med unge, som skal opstarte eller fastholdes i ungdomsuddannelse. Uddannelsesmentorerne skal samarbejde tæt med uddannelsesinstitutionerne. De unge selv, forældrene eller ungdomsuddannelses-institutionerne kan henvende sig til Jobcentret for at få støtte til de unge uden visitation. Mål 3: Opkvalificering - Ledige, Integrationsborgere & Beskæftigede ufaglærte og faglærte Hovedansvarlige for indsatsen: Arbejdsmarkedsforvaltningen og arbejdsgiverne. Fællenævneren for ledige, integrationsborgerne og ufaglærte og faglærte i job er fokus på opkvalificering. Aftalepartnerne vil på bagrund af målet Ledige, Integrationsborgere & Beskæftigede arbejde for, at styrke indsatsen på nedenstående områder: Ledige Partnerskabet ønsker at sikre, at jobmulighederne øges via ledige med behov bliver opkvalificeret, og at unge ledige uden uddannelse guides mod en erhvervsuddannelse indenfor bygge- og industrifagene, således andelen af unge på offentlig forsørgelse, der modtager uddannelseshjælp skal i aftaleperioden ligge under det regionale niveau. LO s medlems-fagforeninger vil kunne guide forsikrede ledige ved samtaler. Faglig opkvalificering Ledige kan få styrket muligheden for at komme i beskæftigelse gennem faglig opkvalificering, evt. ledsaget af kortere praktikophold i en virksomhed. For at forbedre de lediges jobmuligheder føres der løbende dialog mellem Dansk Byggeri, Dansk Industri, LO, EUC Nord og Jobcentret om behovet for at etablere nødvendige uddannelsesforløb. Unge under 30 år der modtager uddannelseshjælp, skal i forbindelse med deres uddannelses-pålæg guides aktivt i retning af erhvervsuddannelser på områder, hvor der er gode beskæftigelses og karrieremuligheder vurderet på baggrund af jobbarometret, der er udarbejdet for både Hjørring Kommune og Vendsyssel. Jobcenter Hjørring skal arbejde for, at såvel faglig opkvalificering, målrettet efteruddannelse, virksomhedspraktik og løntilskud anvendes til at sikre ledige job i bygge- og anlægsbranchen samt industrien. Fokus på jobåbninger i byggeriet i Tidlig indsats Jobcenter Hjørring vil i forbindelse med deres tidlige indsats for nyledige have særlig fokus på jobåbningerne inden for byggeriet og industrien, og arbejde målrettet med matchning af den enkeltes kvalifikationer og erfaring i forhold til de potentielle jobåbninger. Der vil blive fokuseret på brancheprøvning gennem virksomhedsrettede aktiviteter og kompetenceløft gennem målrettet opkvalificering og uddannelse. Større fokus på voksenlærlingeordningen og jobrotation gennem kampagneaktiviteter 10

11 Jobcenter Hjørring har gode erfaringer med tidligere gennemførte kampagner. Samtidig har flere virksomheder fået øjnene op for de mange fordele forbundet med jobrotation i forbindelse med efteruddannelse af medarbejderne. Derfor fortsættes og forstærkes indsatsen i partnerskabet. Integrationsborgere Partnerskabet ønsker at sikre, at flere integrationsborgere vil indgå som en aktiv og opkvalificeret arbejdskraftressource indenfor byggeriet og industrien i en tid hvor arbejdsstyrken mindskes i kommunen. Flere unge integrationsborgere i uddannelse Der skal iværksættes lokale initiativer i samarbejdet der i højere grad får unge integrationsborgere til at vælge en erhvervsuddannelse, således procentandelen af unge med indvandrerbaggrund der tager en erhvervsuddannelse højnes. Brug af uddannelse og erfaring fra hjemlandet En hurtigere og bedre afklaring af den enkelte borger, vil give Hjørring Kommune et klart billede af personens kompetencer og erfaring, så vedkommende hurtigst muligt kan komme i job. Herunder vurdering af, om der er behov for en realkompetencevurdering af både ufaglærte og faglærte. Endvidere hurtigere vurdering af uddannelseskvalifikationer for personer med en kompetencegivende uddannelse. Styrket samarbejde med erhvervslivet Samarbejdet med de lokale virksomheder indenfor byggeriet og industrien skal styrkes i partnerskabsaftalen, i forhold til at få integrationsborgerne bedre og hurtigere ud på rigtige arbejdspladser. Dette være sig via branchepakkeforløb, virksomhedspraktikker, løntilskud mv. Erfaringer viser, at kombinationen af danskundervisning i en parallel sammenhæng med en virksomhedsrettet indsats giver gode resultater if.t. at få integrationsborgere ind på det danske arbejdsmarked. Beskæftigede ufaglærte og faglærte Aftalens parter ønsker at sikre, at ufaglærte ansatte, og faglærte med behov, i virksomheder indenfor bygge- og anlægsbranchen samt industrien løbende opkvalificeres til at kunne varetage fremtidens specialiserede krav fra arbejdsgiverne. Efteruddannelse Kravene til de faglige og personlige kompetencer til arbejdsstyrken vil i årene fremover blive større. Derfor forventes det, at efterspørgslen på efteruddannelsesmuligheder inden for byggebranchen og industrien vil vokse. I den forbindelse kan mulighederne i jobrotations-konceptet fortsat være interessant. Her deltager ansatte medarbejdere i efteruddannelses-forløb, mens ledige afløser disse i uddannelsesperioden. Forud kan der fra Jobcentret iværksættes opkvalificering af de ledige, således at de har de nødvendige kompetencer, der kræves for at varetage jobfunktioner i afløserjobbene. Kampagner Aftaleparterne er enige om, at informationen om mulighederne for efteruddannelse skal fremmes over for Dansk Byggeris og Dansk Industris medlemsvirksomheder i Hjørring Kommune. Der skal hermed tilstræbes flere kampagner om efteruddannelse i et samarbejde mellem de relevante aftalepartnere. Virksomhedsservice Jobcenter Hjørrings virksomhedsservice tilstræber en hurtig og enkel kontakt, når virksomhedernes behovfor opkvalificerende tiltag opstår, samt er opsøgende via fælles kampagner. Det kan for eksempel 11

12 også være information om de muligheder Jobcentret kan tilbyde, når en virksomhed ønsker at rekruttere, opkvalificere eller fastholde medarbejdere. Brobygning til uddannelse De nuværende brobygningsaktiviteter som Jobcenter Hjørring har henlagt på EUC Nord i "Ungehuset", skal fremadrettet integreres yderligere i EUC Nords aktiviteter og i sammenhæng med en fondsansøgningen til Arbejdsmarkedsstyrelsen. I forlængelse af den påtænkte integration af Ungehusets aktiviteter, har EUC Nord i samarbejde med Jobcenter Hjørring ansøgt Arbejdsmarkedsstyrelsen om midler fra puljen til udbredelse af brobygningsforløb for uddannelsesparate og har fået tilsagn herfra. På sigt vil den samlede brobygningsindsats for målgruppen uddannelsesparate blive udført af EUC Nord på vegne af Jobcenteret. Udviklingsproces Hjørring Kommune har løbende udviklet og omstillet de interne tilbud således disse blandt andet afspejler kravene i kontanthjælpsreformen. Omstillingen vedrører i særdeleshed de tilbud til de unge, hvor der fremover skal være et entydigt uddannelsesfokus, herunder en nærmere tilknytning til uddannelsesmiljøet. Nedenstående beskrives målgruppen for brobygningsindsatsen, det nuværende tilbud i Ungehuset samt projekt "Brobygning til Uddannelse". Målgruppen Uddannelsesparate unge Hvis kommunen vurderer, at den unge er uddannelsesparat (kan påbegynde en uddannelse indenfor et år), vil kommunen hurtigst muligt igangsætte en indsats der skal hjælpe pågældende til at blive i stand til at påbegynde og gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår. Når den unge modtager uddannelseshjælp, får denne et uddannelsespålæg. Uddannelsespålægget fungerer som en slags ramme for samarbejdet mellem den unge og kommunen, indtil pågældende vælger uddannelse og starter på den. I uddannelsespålægget bliver indsatsen hen imod uddannelsen løbende beskrevet og ajourført med aktiviteter, der støtter den unge i retning mod uddannelse herunder pt. Ungehuset på EUC, uddannelsesvejledning mv. Ungehuset - EUC Nord Unge, der med den rette indsats, forventes at kunne påbegynde en uddannelse indenfor et år, visiteres som uddannelsesparate til Hjørring Kommunes tilbud på EUC Nord - Ungehuset. De unge får derved sin daglige gang i uddannelsesmiljøet, og der kan hurtigt skabes kontakt til relevante samarbejdsparter, f.eks. lærere, studievejledere m.fl. når den unge vurderes klar til ordinær uddannelse. Indholdet i tilbuddet har karakter af undervisning, herunder Forberedende Voksenundervisning i dansk og matematik. Der er i tilbuddet også opmærksomhed på læring i almindelig livsførelse som ung, og der arbejdes med at skærpe den unges fokus mod uddannelsesvalg, som matches med kompetencer og evner. I tilbuddet indgår der også motion. Der arbejdes tæt sammen med de ordinære uddannelser på EUC Nord, hvor de unge har en ugentlig værkstedsdag, hvor de forskellige fagretninger kan afprøves. Men samarbejdet kan også gælde andre uddannelsesinstitutioner. 12

13 En række af de unge, der påbegynder et ordinært uddannelsesforløb på EUC Nord, VUC, Sosu-skolen eller andet, vil have været gennem forløb af forskellig varighed, der omfatter Ungehuset, og kommunens tilbud på EUC Nord, før de begynder uddannelsen. Derfor vil der også være øje for, hvor det er relevant, at videreføre erfaringerne fra det sociale mentorforsøg, hvor der var fokus på at fastholde unge i uddannelsesforløbet. Fastholdelses-indsatsen/efterværn gælder uanset om den unge påbegynder en uddannelse ved EUC Nord, eller en anden uddannelsesinstitution. Brobygning til Uddannelse - Fondsansøgning Formålet med puljen er primært, at kommunerne skal anvende brobygning som førstevalg til uddannelsesparate unge. Der vil dog naturligvis også fortsat være opmærksomhed på de unge, som skal videre på en anden ungdoms- eller videregående uddannelse. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i samarbejde med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling gennemført pilotprojektet Brobygning til uddannelse omhandlende brobygningsforløb til erhvervsuddannelse. Forsøgets formål var at ruste målgruppen af uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år til at påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse. Evalueringen af forsøget viser, at brobygningsforløb har en signifikant positiv effekt i forhold til at hjælpe unge uddannelseshjælpsmodtagere i gang med en uddannelse: 75 pct. af de unge overvejer at fortsætte i uddannelse. 53 pct. går videre i ordinær uddannelse eller beskæftigelse. 34 pct. er overgået til uddannelse 25 uger efter opstart. Det gælder kun for 19 pct. af en sammenlignelig gruppe. Kerneelementer i brobygning Et brobygningsforløb er en uddannelsesrettet indsats, der har til formål at hjælpe unge til at begynde og gennemføre en uddannelse. Brobygningsforløbet består af fem kerneelementer, der tilsammen styrker den unges vej til uddannelse: 1. Brobygning foregår på en erhvervsskole, der er løbende optag og den unge har et fast fuldt skema, der timemæssigt svarer til en ordinær erhvervsuddannelse (ca timer). Forløbet varer gennemsnitligt 3 måneder. 2. Brobygning indeholder opkvalificering i dansk og matematik (FVU eller EUD-niveau). 3. Brobygning indeholder snusepraktikker på uddannelsessteder og virksomheder. 4. Den unge har en uddannelsesmentor, der udgør den råde tråd i forløbet. 5. Den unge har en fastholdelsesmentor efter brobygningsforløbet og indtil ordinær praktikplads eller skolepraktikplads er opnået. Forventede resultater på brugerniveau I forhold til målgruppen af unge er fondsprojektets officielle succeskriterier: 25 pct. af de uddannelsesparate unge i deltagerkommunerne visiteres til et brobygningsforløb inden for projektperioden. EUC Nord og Arbejdsmarkedsforvaltningen øger dette måltal i ansøgningen, og forventer en visitation på mellem pct. 50 pct. af de unge, der visiteres til et brobygningsforløb, påbegynder ordinær uddannelse senest 6 måneder efter brobygningsforløbet. 13

14 EUC Nord og Arbejdsmarkedsforvaltningen øger dette måltal i ansøgningen, og forventer at 55 pct. påbegynder ordinær uddannelse. Projektets aktiviteter De deltagende skoler og kommuner skal implementere brobygningsforløb, der som minimum består af følgende: Brobygningsforløbet skal forankres på en erhvervsskole. Undervisningen skal foregå i hold med et fast fuldt skema. Der skal være løbende optag på forløbet. Brobygning skal indeholde opkvalificering i dansk og matematik. Det sikres, at den unge får klar uddannelsesvejledning. Brobygning skal bestå af værkstedsdage og snusepraktikker på uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Uddannelsesmentor som den røde tråd i brobygning: Den unge skal tildeles en uddannelsesmentor på erhvervsskolen, der skal sikre fokus på uddannelsesafklaring og støtte i overgangen til uddannelse. Fastholdelsesmentor efter brobygningsforløbet: Når den unge påbegynder ordinær uddannelse, skal uddannelsesmentoren fortsætte som en fastholdelsesmentor. Jobcentrets sagsbehandler skal være tilgængelig for de unge på erhvervsskolen. Jobcentrets sagsbehandler afholder alle kontaktforløbssamtaler med den unge på erhvervsskolen under den unges brobygningsforløb. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) bør involveres i projektet. Sammentænkning af brobygningsindsatsen Fondsprojektet sammentænkes med den nuværende indsats i Ungehuset, for et mere hensigtsmæssig flow i selve tilbuddet, samt en bedre udnyttelse af ressourcerne. Dette vil betyde, at Ungehusets aktiviteter integreres yderligere som tilbud, og herved den samlede brobygningsindsats, henlægges under regi EUC Nord. Dette giver især mening, da indsatsen herved bliver særdeles tæt tilknyttet EUC Nords uddannelsesmiljø og fagpersonale, hvor der er fokus på, at de både uddannelsesmæssigt og socialfagligt rustes hertil. Der vil endvidere være et øget fokus og brug af fastholdelsesmentorer. 14

15 Jammerbugt Kommune For at skabe grundlag for arbejdsgruppens videre arbejde besluttes det, at medlemmerne af tovholdergruppen frem mod næste møde foretager en afdækning i deres bagland af de kommunale målsætninger for antallet af unge som vælger en erhvervsfagliguddannelse samt igangværende initiativer relateret til denne indsats. Jammerbugt Kommune har som sådan ikke en kvantitativ målsætning om antal unge der vælger en EUD, men læner sig op ad den nationale målsætning Igangværende og fremtidige initiativer på området spænder bredt, fra brobygning, styrket samarbejde med produktionsskolen, virksomhedspraktikker og skolebesøg. Jammerbugt Kommune har desuden en repræsentant i arbejdsgruppen vedr. Åbent Hus i virksomheder i Konkrete initiativer på området for 2017 er indeholdt i forslag til Beskæftigelsesplan 2017: Studieforberedende forløb Jammerbugt Kommunes ungeenheden har i samarbejde med VUC udviklet et studieforberedende forløb, hvor de unge kan modtage undervisning i dansk, matematik og engelsk på individuelt niveau samt undervisning i samfundsfag. Gennem forløbet vil der være besøg på virksomheder eller uddannelsesinstitutioner ca. hver 14. dag. Ungeenheden støtter op med rådgivning og vejledning under forløbet samt med hjælp fra virksomhedskonsulenter til at finde kortere praktikker til de unge, som har brug for praktisk afklaring undervejs. Forløbet er tiltænkt de unge, som har ønske om uddannelse, men som enten ikke er helt afklaret i forhold til uddannelsesretning, mangler modenhed i forhold til at tage ansvar for sin egen læring, eller som mangler de rette faglige niveauer for at kunne blive optaget på den ønskede uddannelse. Lokale grundforløb Jammerbugt Kommune ønsker i samarbejde med VUC, erhvervsskoler og lokale virksomheder at medvirke til udviklingen af lokale grundforløb, som kan rumme de unge, som er udfordrende i forhold til modenhed, og/eller som har psykiske udfordringer som f.eks. angst eller ADHD, og som derfor har brug for særlige rammer for at kunne gennemføre en uddannelse. Afklarende virksomhedsforløb med branche indgange Mange af de unge, der søger uddannelseshjælp, er uafklarede i forhold til, hvad de kunne tænke sig at arbejde med fremadrettet. Da det endnu er uklart, hvad målet er, er det ikke umiddelbart muligt at lave en målrettet virksomhedspraktik. Derimod vil der blive arbejdet med branche indgange, hvor de unge skal vælge, hvilken branche de i første omgang ønsker at få afklaret interesser og kompetencer indenfor. Det vil sige, at den unge kan vælge f.eks. håndværk, men ikke et specifikt job. Fordelen ved denne model er, at virksomhedskonsulenterne har et større felt af virksomheder at arbejde med, og dermed vil de hurtigere kunne finde en praktik således, at der kan komme gang i afklaringen. Denne type praktikker vil typisk vare 2-4 uger. Når den unge er blevet mere afklaret i forhold til jobønske, kan der iværksættes en mere målrettet virksomhedspraktik. 15

16 Målrettet virksomhedspraktik Når den unge er så afklaret omkring ønsker til fremtidigt job, at der kan peges på konkrete jobfunktioner, kan der arbejdes med målrettet virksomhedspraktik. Et sådant forløb vil vare op til 13 uger, men kan i særlige tilfælde forlænges. Formålet vil være at få afprøvet den unges interesse og kompetencer inden for faget og at få en vurdering af, om det er realistisk, at den unge vil kunne tage en ordinær uddannelse inden for faget, eller om der skal laves en alternativ plan. Denne plan kan f.eks. indebære, at der skal skiftes jobområde, eller at der i stedet for f.eks. en erhvervsuddannelse skal arbejdes i retning af EGU eller i enkelte tilfælde evt. ufaglært arbejde. Når den unge er afklaret i forhold til uddannelse, vil vedkommende som udgangspunkt blive tilmeldt det studieforberedende forløb på VUC. Der kan dog være tilfælde, hvor det giver mere mening at forlænge praktikken f.eks. med henblik på, at det kan blive til en elevplads, når den unge har gennemført grundforløbet eller i forhold til de unge, hvor det er forudsætningen for, at de kan tage en uddannelse, at den er meget praktisk baseret. I de tilfælde vil de unge fortsætte i praktik (og dermed på uddannelseshjælp) frem til studiestart i stedet for at starte op på det studieforberedende forløb. 16

17 Mariagerfjord Kommune I Mariagerfjord Kommune er der ikke nogen målsætning for hvor mange, der skal tage en erhvervsuddannelse. Af initiativer er indsatsen koncentreret omkring: 8. klasses introduktionskursus på erhvervsuddannelser 9. klasses brobygning 9. klasses erhvervspraktik Særlig brobygning for ikke-uddannelsesparate 8. og 9. kl. Forældrepraktik Erhvervsrettede linjer i udskolingen Uddannelsesmesse/ -aften Deltager i/ besøger Skills-stafetten, Survival Skills og DM i Skills EUD10 EUD10 brobygning på erhvervsuddannelser Almindelig 10. klasse i brobygning på erhvervsuddannelser 10. klasseerhvervspraktik UU vejledningen bidrager til at planlægge specifikke erhvervspraktikker UU underviser lærere i ungdomsuddannelserne (og UU) UU yder rådgivning og sparring om uddannelsesvalg Der er derudover gang i et par processer for at øge søgningen: Åbent hus ved fremstillings- og produktionsvirksomheder primo februar 2017 Lokale tre-partsdrøftelser vedrørende valget af erhvervsuddannelser og faglært arbejdskraft Dialog med lokale erhvervsskoler om hvordan vi kan vende den nedadgående udvikling i søgningen til erhvervsuddannelserne. 17

18 Morsø Kommune I Morsø kommune er andelen af en ungdomsårgang, der vælger en erhvervsfaglig uddannelse efter 9./10. klasse på ca. 31%. Tallet er faldet ca. 4%point året forinden, men indfrier de ministerielle mål og er i komfortabel afstand til landsgennemsnittet på 18,4 %. Region/ Erhvervs- Gymnasiale- Kommune Uddannelselser Uddannelser Antal elever Nordjylland 21,8 21,6 71,9 72, Brønderslev 21,7 23,9 72,2 71, Frederikshavn 23,9 24,8 66,6 68, Hjørring 24,9 20,7 66,3 69, Jammerbugt 21,6 23,2 73, Læsø 42,9 52,9 52,4 41, Mariagerfjord 20,2 19,7 71,8 73, Morsø 34,9 30,9 57,9 63, Rebild 22,4 25,9 73,3 69, Thisted 27,6 25,6 63,4 62, Vesthimmerland 22,9 25,2 69,4 66, Aalborg 16,5 16, , I Morsø kommune har der været stor tradition for at vælge de erhvervsfaglige uddannelser. Vore lokale virksomheder er gode til at tilbyde øens skoleelever muligheder for forskellige former for praktikker og åbner gerne dørene til virksomhedsbesøg, såvel som de bakker godt op om undervisningen i uddannelse & Job. Vi har i kommunen ikke pt. en målsætning om, hvor mange fra en ungdomsårgang, som skal gennemføre den ene eller den anden type uddannelse, men det er naturligvis ambitionen at kunne servicere vores samfund med den uddannede arbejdskraft, som der efterspørges. I forhold til at klæde grundskolernes undervisere på i forhold til de mange muligheder, der er i ungdomsuddannelsessystemet, er der i forbindelse med 8. årgangs introduktionskurser aftalt et kursusforløb omkring erhvervsuddannelser for de medfølgende lærere, således at de vil blive klædt bedre på i forhold til vejledningen af de uddannelsesparate. 18

19 Thisted Kommune Regeringens målsætning på erhvervsuddannelsesområdet er, at 25% skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen i 2020 og 30% i I Thisted Kommune havde vi pr.1 oktober 30,1 procent med en i gang historik på en erhvervsuddannelse. Hvilke indsatser - i relation til skoleområdet har I med henblik på at understøtte målet om at øge andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse? Samarbejde mellem skoler og ungdomsuddannelser, herunder brobygning Eks. initiativer relateret til samarbejdet mellem skoler og erhvervsuddannelser I forbindelse af 8. klassernes Introduktionsforløb. har UU Thy, i samarbejde med ungdomsuddannelserne, i gang sat Lærere intro, med efterfølgende opfølgning af UU Thy. UU Thy koordinerer og følger op på Introduktionsforløb for elever i 8. kl., brobygningsforløbene i 9.kl. og på obligatoriske brobygning for ikke uddannelsesparate elever. Herudover afholder UU Thy dialogmøder med deltagelse af grundskolen, efterskoler og ungdomsuddannelserne. Ung til ung vejledning bliver i øjeblikket udviklet i et samarbejde mellem ungdomsuddannelserne, grundskolerne og UU Thy. UU Thy varetager undervisningen af Uddannelse og Job i grundskolernes overbygningsklasser. 10. klasse Eks. dele af undervisningen der foregår i erhvervsuddannelsernes læringsmiljøer Alle elever har valgfag på ungdomsuddannelserne. Eleverne på EUD10 har 13 ugers erhvervsskole forberedende brobygningsaktiviteter. Samarbejde mellem skoler og erhvervsliv Eks. samarbejdsaftaler, erhvervspraktik, erhvervsplaymakere mv. UU Thy samarbejder med Thisted Kommune, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri Thy/Mors og EUC Nordvest om, at skabe sammenhæng med ungdomsuddannelse og job. UU Thy samarbejder med grundskolerne i forhold til at forberede eleverne til ungdomsuddannelserne og om at udbrede lærernes kendskab til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Vi har udviklet og gennemført Lærerintro. UU Thy samarbejder med ungdomsuddannelserne om, at udbrede kendskabet til deres tilbud om, at afklare elever i forhold til deres uddannelsesønsker og kompetencer, om fastholdelse af elever i uddannelse, samt om at skabe veje ind på ungdomsuddannelserne for udfordrede elever. Ungdommens Uddannelsesvejledning Eks. særlige indsatsområder eller initiativer i UU UU Thy har sammen med Produktionsskolen Thy og EUC Nordvest skabt vej for Produktionsskolens elever ind på erhvervsskolerne gennem etablering af kombinationsforløb samt ved at eleverne, som noget nyt modtager undervisning i dansk og matematik på Produktionsskolen. UU Thy har, i samarbejde med ungdomsuddannelserne, igangsat Åben Gade. Et koncept hvor elever med deres forældre får mulighed for, at se ungdomsuddannelserne i praksis. De kan bl.a. selv prøve at svejse, 19

20 murere eller lign.. Formålet er, at udfordre eleverne på deres uddannelsesvalg og at give forældrene et bredere billede af deres barns uddannelsesmuligheder. Det skabes på dagen et link mellem ungdomsuddannelse og erhvervsliv. UU Thy arbejder på at udvikle Åben virksomhed, etablerer kvalitative virksomhedsbesøg og opkvalificere virksomhedspraktikkerne. Herudover arbejder vi på at udvikle en portal, hvor lokale virksomheder kan melde ind, hvis de kan tage praktikanter, lærlinge, EGU elever eller lignende. Samarbejdsaftalen mellem DI, Dansk erhverv, Dansk byggeri, UU Thy bliver underskrevet primo december Politikker og strategier Eks. ungestrategier mv. Thisted Kommunes Ungepolitik Andet Eks. DM i Skills og andre kampagner eller temaarrangementer Alle elever i 8. klasserne på kommunens skoler og friskoler deltager i Skills-stafetten, der er en erhvervsrelateret aktivitet der strækker sig over perioden september2016 til februar Alle skolerne får besøg af EUC Nordvest, der afholder en konkurrence i Skills på grundskolen. Konkurrencen er praktisk og samarbejdsrelateret. Vinderen på hver skole inviteres til Semifinale på EUC Nordvest, hvor vinderholdene fra de respektive folkeskoler dyster imod hinanden, så der kan findes en lokal repræsentant, der skal dyste mod vinderne fra de andre erhvervsskoler i Danmark. Alle elever i og 10. klasserne i kommunen inviteres til at besøge DM i Skills i Gigantium i Aalborg den 26. og 27. januar Der er arrangeret gratis bustransport for alle elever. DM i Skills er danmarksmesterskaberne i håndværk for de dygtigste lærlinge i Danmark. Alle elever får mulighed for at se og prøve op til 40 forskellige erhvervsuddannelser. Der vil være fokus på både det faglige og også på videreuddannelsesmulighederne. 20

21 Aalborg Kommune I Aalborg Kommune er indsatsen og målsætningen vedr. unge beskrevet i en Ungestrategi gældende for og vedtaget af Byrådet. Strategiens overordnede mål er følgende: at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, at 25 % af de unge i år 2020 skal have en erhvervsuddannelse og at mindst 50 % af gruppen af udsatte børn og unge skal have gennemført en ungdomsuddannelse som 25-årige. Initiativerne afspejler at de unge har mange forskellige veje til uddannelse og til at målene kan opnås. Målgruppen for strategien og initiativerne er de årige og fordeler sig på følgende 4 grupper: Unge i grundskolen, Unge der har afsluttet en ungdomsuddannelse, Unge der er i gang med en ungdomsuddannelse og unge der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse. Initiativer der bl.a. vil blive arbejdet med: Særligt på 10. klassetrin skal samarbejdet med ungdomsuddannelserne styrkes. Det skal blandt andet ske ved, at undervisningen helt eller delvist skal foregå i ungdomsuddannelsernes læringsmiljøer. Derved er det intentionen, at det samlede 10. klasses forløb i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag, kommer til at styrke de unge fagligt, socialt og personligt med henblik på deres fremtidige ungdomsuddannelsesvalg. Tættere samarbejde mellem grundskolen og det lokale erhvervsliv Øget samarbejde mellem UU og ungdomsuddannelserne med henblik på at øge vidensniveauet og dermed vejledningsindsatsen. Generelle informationsmøder om ungdomsuddannelserne målrettet de unges mødre, da det i høj grad er dem, som har indflydelse på de unges valg af uddannelsesretning. Smidigere overgange på tværs af uddannelserne blandt andet for at forebygge, at de unge afbryder deres uddannelse helt i forbindelse med omvalg. En lokal udgave af en fælles uddannelsesgaranti til kommunens unge. Afdækning af årsager til fravær og udeblivelse på de enkelte ungdomsuddannelser med særlig fokus på betydningen af rusmidler. Ungestrategien følges og følges op ad et stærkt partnerskab mellem følgende parter: Afdelingen for Skoler, Skoleforvaltningen, Aalborg Kommune AMU Nordjylland Center for Børn, Unge og Familie, Aalborg Kommune Center fra Tværfaglig Forebyggelse, Aalborg Kommune Center for voksne, Aalborg Kommune DA Daghøjskolerne, Aalborg Kommune Familiegrupperne, Aalborg Kommune Gymnasie & HF LO Aalborg PPR (Trivselsindsatsen), Aalborg Kommune SOSU Nord Sundheds- og Kulturforvaltningen, Aalborg Kommune TAMU Tech College Uddannelseshuset, Aalborg Kommune Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), Aalborg Kommune 21

22 Ungdomsskolen, Aalborg Kommune University College Nordjylland VUC & HF Nordjylland Voksenskolen for Undervisning og Kommunikation (VUK) Aalborg Handelsskole Aalborg Håndværkerforening Aalborg Produktionsskole Aalborg Universitet Strategien kan ses her: 22

23 Rebild Kommune Vi har nået målet om at 25 % skal vælge en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Vi i Rebild er på 25,9% Den indsat vi begår er: Tæt samarbejde mellem Grundskole og UU Netværksmøder med skole, elever, forældre, Samarbejde med produktionskole med henblik på en EGU eller ordinær lærerplads Kollektivvejlending, brobygning med fokus på at skabe kendskab til alle ungdomsuddannelser - herunder de mange forskellige erhvervsuddannelser. Brug af mentor til opstart 23

24 Vesthimmerlands Kommune Vesthimmerlands Kommune afholder folkemøde for unge, hvor eleverne blandt andet kan få et indblik i, hvad erhvervslivet, foreningerne, uddannelserne og kulturlivet kan og står for. På Folkemødet er uformel læring i fokus, og der skal skabes kendskab til kommunen og bidrages til målsætningen om, at 95 procent af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Tabellen herunder viser indsatser og initiativer i Vesthimmerlands Kommune, som understøtte målet om større søgning til erhvervsuddannelserne. Initiativer Grundskolen Initiativer i 7. klasse 7. klasse temadag om erhvervsuddannelser KICK 7 7. klasses matematik på EUC-Nord Initiativer i 8. klasse 8. klasses introduktionskursus på erhvervsuddannelser x 8. klasses brobygning 8. klasses erhvervspraktik KICK 8 Initiativer i 9. klasse 9. klasses brobygning x 9. klasses erhvervspraktik Specialklasser og ikke-uddannelsesparate elever Specialklasser introkursus på erhvervsuddannelser Specialklasser erhvervspraktik Særlig brobygning for ikke-uddannelsesparate 8. og 9. kl. Generelle initiativer Valgfag i samarbejde m. ungdomsskole Valgfag m. ungdomsuddannelserne Virksomhedsbesøg Forældrepraktik Erhvervsrettede linjer i udskolingen Uddannelsesaften x Uddannelsesmesse Valgfrit virksomhedsoplæg ifm. Uddannelsesmesse Introduktion til "Det Blå Danmark"/ Maritime dage Rollemodelbesøg Vesthimmerland 24

25 Kollektiv vejledning fra UU Deltager i Skills-stafetten Deltager i Survival Skills Besøger DM i Skills Besøg fra erhvervsuddannelser 10. klasse EUD10 EUD10 Undervisning i erhvervsuddannelsernes læringsmiljøer EUD10 brobygning på erhvervsuddannelser Almindelig og gymnasiale 10. klasser Gymnasiale linjer brobygning på erhvervsuddannelser Almindelig 10. klasse i brobygning på erhvervsuddannelser Generelle initiativer Uddannelsesaften Erhvervspraktik Besøg fra erhvervslivet Valgfag på ungdomsuddannelserne UU Aktiviteter Tilrettelægger brobygning i samarbejde med erhvervsuddannelser Tilrettelægger erhvervspraktik Tilrettelægger uddannelsesmesse Tilrettelægger uddannelsesaften Tilrettelægger temadage m. fokus på erhvervsuddannelser Tilrettelægger virksomhedsbesøg (fx m. potentielle lærlinge) Tilrettelægger undervisning i "Job og Uddannelse" i samarbejde m. lærere Tilrettelægger uddannelsesuge m. forskellige ud-af-huset aktiviteter Tilrettelægger rådgivning og sparring fra virksomhedskonsulenter Planlægger rollemodel-besøg i grundskolen Lærere undervises i ungdomsuddannelserne Afholder kursus for lærere om UU Rådgivning og sparring Vejleder og rådgiver elever i udskolingen Vejleder og rådgiver elever på ungdomsuddannelser Afholder kollektiv vejledning på grundskolerne Åben vejledning Vejledning til unge på uddannelseshjælp i samarbejde m. Jobcentret Inddrager forældre i elevernes uddannelsesvalg Samarbejder x x x x x x x x x x x 25