Af Per Nørgård. En ændring i koncentrationen fra lavere plan (= hurtigere) til et højere plan (= langsommere)
|
|
- Tina Paulsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 B R E M S N I N G O G O P S P E E D N I N G ( ) Af Per Nørgård Musikens aktualisering sker i tidsforløb som kan være enten periodiske eller a-periodiske (med alle grader af mellemtilstande). Tempo-tilstandene periodisk og aperiodisk kan karakteriseres som henh. udifferentieret og differentieret sekvens af hændelser. I udifferentieret indtræffer impulserne med uændret hastighed. I differentieret indtræffer de med ændret hastighed. Klassisk musik er baseret på en følge af periodiske impulser, som hierarkisk grupperer sig i stadig højere ordner af par, fra hurtigste/mindste enhed (fx sekstendedels-slag) op til langsomste/største enhed (fx 8takts- eller 16takts-perioden). Den hierarkiske oplevelse baseres på erkendelsen af identitets-relationer på hvert plan, hvorved lytteroplevelsen afhænger af hvilket (eller hvilke) ordensplan(er) tilhøreren vælger at betragte som det (eller de) tempo-bestemmende (sædvanligvis er det taktslagets ordensplan). En ændring i koncentrationen fra lavere plan (= hurtigere) til et højere plan (= langsommere) vil opleves som en temponedsættelse, en bremsning. En ændring derimod fra et højere plan (= langsommere) til et lavere plan (hurtigere) vil derimod opleves som en tempo-forøgelse, en op-speedning. Alene på det melodiske plan finder vi i den klassiske musik konstant sådanne bremsnings- og opspeednings-effekter, bl.a. ved anvendelse af længere el. kortere nodeværdier (i forhold til udgangsfrekvensen). En følge af fire fjerdedele bremses ved en halvnode, eller de fire fjerdedele opspeedes ved to ottendedele. Det bemærkes at disse fænomener ikke ville kunne beskrives som ritardando og accelerando, hvilket får betydning når de transponeres på højere, hierarkiske planer (accelerando, og ritardando implicerer jo gradvise tempoovergange, hvorimod bremsning og opspeedning angiver et øjeblikkeligt skift fra én tempotilstand til en anden tempotilstand). Eks. 1. J.S. Bach: Italiensk Koncert (begyndelsen, takt
2 Det her sagte berører naturligvis især det specielt rytmiske parameter, men fra en videre synsvinkel også det melodiske, klanglige og dynamiske, eftersom alle musikalske parametre manifesterer sig i fortløbende tid og enhver ændring indenfor et parameter (et melodisk, klangligt eller harmonisk skift fx fra Dominant- til Tonika-akkord ) også er et rytmisk fænomen. Hvis vi nu bevæger os fra laveste orden (så langt ned der nu er komponeret) op til en højere orden (der jo opstår som grupperinger af elementer i den lavere orden) møder vi dette bremsnings- og opspeed-fænomen igen såfremt musikværket da rummer det!; thi mens det er sjældent at selv en simpel melodi kun består af éns værdier er det uhyre almindeligt at dens periodedannelser er éns, som regel 4-taktsgrupper. Jo mere kompleks den indre struktur i værket, jo mere træffer vi på den nævnte differentiering i de langsommere ordenslag. Bach s Italienske koncert (BWV 971) er et godt eksempel herpå (se Eks. 1). På det melodiske plan finder vi i både højre og venstre hånd rytmiske impulser der bremses og opspeedes i (æstetisk) proportionerede følger. Hvis man, som naturligt, opfatter ottendedels-bevægelsen som impuls- normalfrekvens, vil fjerdedele opleves som bremsning og sekstendedelene som opspeedning. På det høje 4takts-plan vil nedstigningen til totakts-planet (i takt 9) opfattes som en opspeedning, der så (i takt 13) underkastes nok en opspeedning, ved at gå ned på ettakts-planet. Samme procedure udtrykker sig i det efterfølgende (takt 15), med den konstante form af opspeedning, altså nedstigning i ordensplanerne. I takterne ser vi et raffineret udtryk for dette dialektiske spil imellem tempo-virkninger som den mangelagede musikoplevelser indgiver: på det melodiske plan har højre hånd en konstant veksel mellem bremsning og opspeedning, nemlig en følge af skiftevis sekstende-dele og ottende-dele, mens venstre hånd har større stabilitet ved de længere passager af ottende- og sekstendedelsgrupper. Spændende er den samtidige følge af sekstende- og langsommere ottendedele i takt hvor oplevelsen af den melodiske sekvens i kvintspring nedsætter oplevelsestempoet betydeligt, samtidig med at det rent fysisk er konstant i sin sekstendedels-bevægelse. Derved bliver takt 101`s (motiv-omvendende) anden halvdel flertydig både bremsning og opspeedning. Eks. 2. J.S. Bach: Italiensk Koncert (takt ) 2
3 Dette i og for sig inciterende spil med de to stemmers tempi forøges enormt ved inddragelsen af de langsommere form -ordner. På et-takts-planets orden møder vi en konstant opspeedning i takt 96, 97 og 98, hvori anden takthalvdel bremses. På det endnu højere to-takts-plan (takt 93-) træffer vi først på en opspeedning i takt 97, men den realiseres i den følgende opspeedning ved takt 99 i (venstrehåndens) konstante bevarelse af tempoet i (højrehåndens yderligere opspeedede) et-takts-ordenen, som altså nu bliver overordnede orden. 1 Vi erkender altså et næsten flimrende rigt, facetteret tempospil indenfor disse få takter: samtidig med et kontrapunkt af bremsnings- og opspeednings-hændelser på højre og venstre hånds melodiplaner forløber en langsommere ordens uafhængige forløb af periodicitet, opspeedning- og bremsning (Dette må vel klassificeres som differensspænding af særlig raffineret art). Erkendelsen af at fire-takts-ordenens opspeedning fandt sted ved en vigen for (eller rettere sammensmeltning med) to-takts-ordenen, har vide konsekvenser for forståelsen af melodi-planets skift mellem ottendedeleog hurtigere fjerdedele (osv.), som vi nu kan betegne som op- og nedstigning i (eller assimilering med) langsommere og hurtigere ordensplaner. Det vil sige at blot én stemme i et klassisk værk er mange-dimensionel i sit oplevelsespotentiale. Barokmusikens tydelige lagdeling genfindes i den modne Wienerklassisk, hvorefter der i romantiken finder en stadig mere vidtgående sammensmeltning sted af de forskellige lag. Dette udtrykker sig bl.a. ved de stadig hyppigere optrædende flydende overgange fra én værdi til en anden, fra ét tempo til et andet, fra én klang til en anden samtidig med at periode-oplevelsen gøres stadig vagere. Desintegrationen af de hierarkiske ordener fuldføres i to udviklingsforløb på samme tid: 1. den konsekvente a-hierarkiske modernisme (med Debussy, Stravinsky og senere Cage som hovedrepræsentanter) og 2. den såkaldte 2. Wienerskole (Schönberg, Berg, Webern) med dens fortsættelse hos Boulez og Stockhausen, som forøger tempoet i hierarkiets planskift og derved opnår et omdrejnings-tal, der umuliggør et klart perceptivt forhold til oplevelsen af musiken (værkeksempler: Boulez Structures, Stockhausen s Gruppen m.fl.). Debussy modarbejder melodistemmen som bærer af flere lag ved at udflyde dens værdiers indbyrders forhold; Stravinsky fører derimod den mange-dimensionerede klassiske melodistemme videre i skæve værdier, som afspejles i højere ordeners uregelmæssige grupperinger. Man skimter hos ham en dobbelt-tendens, enten en stampende puls der grupperes skævt, eller uregelmæssige værdier der modsætter sig grupperinger. Noter 1 Gennemgangen af takt er ved diverse parenteser justeret af Nørgård i 2011 i forhold til manuskriptet, der i dette afsnit forekom uklart. Manuskript ( Synopsis -side + 5 håndskrevne manussider) fra april Muligvis anvendt som foredragsmanuskript ved et seminar i Synopsis -siden har følgende ordlyd: SYNOPSIS Tydning af periodicitetens oplevelsespotentiale: puls som enten vedbliver uændret (stabil) eller bremser eller speeder op. Denne tydning overført til metriske oplevelser: Den regulære firetakts-melodi som uændret puls (eks.: Ride ranke som kombination af 3
4 puls og fire--taktsmetrik, næsten ren stabilitet i rytmen og ren stabilitet i metret). Kompleks klassisk musiks raffinerede differential-spænding mellem mange metriske ordners variable bremsnings- og speedvirkninger (helt ned til den elementære puls, som tilmed differentierer sig i mange stemmelag, f.eks.: Bach s Italienske koncert). Opspeednings -typen hos Bach med dens trappe-form latent i tidlig barok og præklassik danner grundlaget hos Wienerklassikerne, og bearbejdes i stadig mere nuancerede farver hos romantikerne. Se i øvrigt Appendix, side 5. Ikke tidligere offentliggjort. 4
5 Appendix Efter Nørgårds 2011-justering af teksten/nodeeksempler dukkede to grafiske eksempler til foredragsmanuskriptet op; de bringes her til orientering. Det antages at der oprindeligt først har været et nodeeksempel (Bach/Italiensk Koncert), dernæst det grafiske Eks. 2 (matchende denne teksts Eks. 1), samt det grafiske Eks 3 (matchende denne teksts Eks. 2): Eks. 2 Bach, Italiensk Koncert I, takt 1-42 Eks. 3 Bach, Italiensk Koncert I, takt
Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg KOR
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold..side 3 - Teknik..side 4 - Kor/ det at synge sammen side 5 - Indstudering side 6 - Musikalske udtryk side 7 - Gehør/Improvisation
Læs mereGRÆNSESTRIDIGHEDER FRAKTALE TRÆK HOS J.S. BACH? (1989)
GRÆNSESTRIDIGHEDER FRAKTALE TRÆK HOS J.S. BACH? (1989) Af Per Nørgård Et par videnskabsskribenter 1 har omtalt og beskrevet aspekter af min produktion som fraktal, hvilket har stimuleret mig til at forstå,
Læs mereVokalarrangement. Keld Risgård Mortensen. Indholdsfortegnelse. Trin 1 Grundflydestemme side 2. Trin 2 Bevægelig flydestemme side 4
1 Keld Risgård Mortensen Vokalarrangement Indholdsfortegnelse Trin 1 Grundflydestemme side 2 Trin 2 Bevægelig flydestemme side 4 Trin 3 Basstemmen side 5 Trin 4 Medstemme + forsinket terts side 9 Trin
Læs mereEleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse
Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for
Læs mereAf Per Nørgård. 3. Oplevede du sats II som overvejende mørk eller lys, i klange og melodisk stemning
H I M M E L K I M ( 2 0 0 3 ) 2 M E L O D I E R, 3 KO R S T Y K K E R, 4 S AT S E R : 1 V Æ R K LY T T E Ø V E L S E R ( 2 0 0 3 ) Af Per Nørgård Indledende note. Teksten er et oplæg til under visningstime(r)
Læs mereLæseplan for MUSIK 0. til 7. klasse
Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel
Læs mereÅrsplan for 3. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Musik. Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer
Musikfagets overordnede formål: At eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik. Desuden skal undervisningen give eleverne forudsætninger for aktiv deltagelse i
Læs mereAf Per Nørgård. Det er nærliggende at tolke den klassiske musiks popularitet som et resultat af dens hierarkiske harmoni; denne muliggør en optagethed
M U S I K A L S K Æ S T E T I K PÅ C A N O N I S K G R U N D L A G E N U D V I K L I N G S S K I T S E ( 1 9 7 1 ) Af Per Nørgård Den vestlige musiks særkende er den hierarkiske harmoni, som uindskrænket
Læs mereEleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil
Læs mereÅrsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse
Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og
Læs mereOM REMEMBERING CHILD (TIL IB FRA PER) (1988)
OM REMEMBERING CHILD (TIL IB FRA PER) (1988) Af Per Nørgård Remembering Child for bratsch (viola) & orkester komponeret mellem 1985 og 1986, tilegnet Pinchas Zukerman, førsteopført af St. Paul Chamber
Læs mere1. Forstærkning af melodien
http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,
Læs mereÅrsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse
Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og
Læs mereSwing. Af Steen Plesner og Susanne Riber
261 Swing f Steen Plesner og Susanne Riber Der findes næppe noget musikalsk udtryk, der er så gennemdiskuteret som swing, og selvom ingen er i tvivl om, hvornår et musikstykke swinger eller ikke, er meningerne
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik, Udtryk og viden..side 3 - Indstudering side 4 - Gehør/Improvisation side 5 - Hørelære/teori.side 6
Læs mereRåd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012
Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Fagkonsulent Claus Levinsen I. De skriftlige censorers
Læs mereBlokfløjte. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning
Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire
Læs mereEleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse Eleven kan udtrykke sig musikalsk i fællesskab med andre
Fag: Kompetencemål Musik Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. / 10. klassetrin Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt
Læs mereSystembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre)
1 Definitioner Lyd omfatter både dynamik, tonehøjde (intonation) og artikulation. Dynamik: Kraftigt - svagt; legato staccato strøg. Artikulation: Tryk samt ansats - korte og lange strøg. : Dit tryk og
Læs mereMusik Fælles Mål 2019
Musik Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 2. klassetrin 5 Efter 4. klassetrin 6 Efter 6. klassetrin 7 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereDans og udtryk En workshop i stomp og hip hop Bramsnæsvig skole, april 2016
Dans og udtryk En workshop i stomp og hip hop Bramsnæsvig skole, april 2016 Christian, Mathias, Nikolaj Voss, Trine Kis og Beatrice Område: Dans og udtryk En workshop i stomp og hip Rammerne 20 elever
Læs mereMGK-undervisningsplan for faget violin
MGK-undervisningsplan for faget violin Målet med undervisningen: Det overordnede mål med undervisningen på MGK er, at den studerende opnår et niveau svarende til optagelsesprøven på et dansk musikkonservatorium.
Læs mereMusik. Trin og slutmål for musik
Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.
Læs mereGradsprøver. -program. European Piano Teachers Association
Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603
Læs mereGuitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk
Guitar og noder Melodispil og nodelære 1. position John Rasmussen Guitarzonen.dk Guitar og noder er udgivet som e-bog 2011 på guitarzonen.dk Forord Denne bog gennemgår systematisk tonernes beliggenhed
Læs mereMUSIKOPLEVELSE LÆRER
MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal indledningsvist møde komponisten Lars Kynde i hans forskellige værksteder. Derefter skal de lytte til et uddrag af værket Elefanthjerte, der spilles på
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Musik Klasse:1 A Lærer: CA Fagområde/ emne
Sang Året Stemmepleje året fastholde lysten til at bruge stemmen og synge sammen enstemmigt Opvarmning Registre Klang stemmen Opmærksomhed omkring stemmepleje Hørelære året Indlære en sang gennem vokal
Læs mereLæreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse
Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret
Læs mereKoral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:
Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet
Læs mereMusik er selvledende TELOS. Leadership
Musik er selvledende - af Mads Bo Falk og Birgit Bertelsen Denne artikel er et resultat af et frugtbart, inspirativt samarbejde mellem musiker og dirigent Mads Bo Falk og managementkonsulent Birgit Bertelsen.
Læs mereKlinik for ergo- og fysioterapi Rigshospitalet Balance og svimmelhed
Balance og svimmelhed Klinik for Ergo- og Fysioterapi Rigshopitalet Blegdamsvej 9 2100 Kbh. Ø 1 Svimmelhed Svimmelhed opstår som følge af en uligevægt mellem balanceorganet, synet og stillingssansen. Summen
Læs mereMål Indhold Gode råd Materialer
På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige
Læs mereKeyboard og DIM. 1. lektion side 1
1. lektion side 1 I musiklokalet bruger vi de almindelige "musik" ord: noder, toner, melodi, frase, tema, interval, akkord, rundgang, intro = indledning = forspil, A og B-stk, vers og omkvæd, bro, C-stk,
Læs mereAf Per Nørgård. VARIATION 1 Musikværk: Mozart Klaversonate i A-dur, KV 331, 1. sats.
LY T T I L M U S I K K E N ( 1 9 7 1 ) Af Per Nørgård VARIATION 1 Musikværk: Mozart Klaversonate i A-dur, KV 331, 1. sats. Hidtil har den melodiske udvikling i de musikværker, vi har set på, været bestemt
Læs mereBEDØMMELSESKRITERIER I KØRESTOLSSPORTSDANS
BEDØMMELSESKRITERIER I KØRESTOLSSPORTSDANS 4.1 Generelle regler 4.1.1 Bedømmelse af et par begynder, når de indtager deres danseposition og slutter først, når musikken stopper. Dommeren skal under hele
Læs mereSangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning
Sangskriverne pibler frem fra alle kanter. De har fået deres egen uddannelse, de har deres egen festival, og enhver hip café har sin egen sangskriveraften. Sangskrivning er en genre i opblomstring, og
Læs mereMUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål
MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler
Læs mere5-LCD FJERNBETJENING. Batterierne skal bortskaffes separat i de særlige batteriaffaldsbeholdere.
GENERELLE SPECIFIKATIONER FOR LCD FJERNBETJENINGEN Fjernbetjeningen har en transmissionsfrekvens på 434,5 MHz. Den strømforsynes med 3 AAA batterier på følgende måde: fjern dækslet til batterirummet ved
Læs mereRytmer og regning. Baggrund lærer-elev. Ligesom vores skalaer kan sættes på matematiske formler, som simpel forholdsregning, Billede:
MATEMATIK Baggrund lærer-elev Ligesom vores skalaer kan sættes på matematiske formler, som simpel forholds, så kan rytmer og rytmemønstre også forstås som et forholdsregnestykke - nogle steder i verden.
Læs mereRejs med os tilbage i musikhistorien!
Rejs med os tilbage i musikhistorien! Aarhus Symfoniorkester spiller klassisk musik. Noget af musikken er skrevet nu, men det meste af den klassiske musik er skrevet for flere hundrede år siden. I dette
Læs merePointen med Funktioner
Pointen med Funktioner Frank Nasser 0. april 0 c 0080. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er en
Læs mereDEN MUSIKALSKE RYTME OG DENS VIGTIGSTE FREMTRÆDELSESFORMER 1) Teresa Waskowska-Larsen. I. Definition
145 DEN MUSIKALSKE RYTME OG DENS VIGTIGSTE FREMTRÆDELSESFORMER 1) Teresa Waskowska-Larsen I. Definition "Le Rythme est l'ordonnance du mouvement" - med disse ord gengiver Dom Andre Mocquereau, grundlægger
Læs mereAf Per Nørgård. eligt i sin erindring. De to klarest billed-dannende
E R O S O G M U S E N O TAT E R T I L E N E R O T I S K - M U S I K A L S K FÆ N O M E N O L O G I R A D I O E S S AY ( 1 9 7 7 ) Af Per Nørgård Om Eros er meget sagt, og meget sagt ham på men hvilke problemer
Læs mere4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter
Dette er den fjerde af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Vi
Læs mereRyst med lyd Gå i vrimmel og ryst alle kropsdele hver for sig. Sæt lyde på og husk både at komme i dybden og i højden.
ENERGI OG FOKUS Øvelser til arbejdet med energi og fokus KROP Ryst med lyd Gå i vrimmel og ryst alle kropsdele hver for sig. Sæt lyde på og husk både at komme i dybden og i højden. Creme Smør fiktiv creme
Læs mere3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden
Dette er den tredje af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden Lad os begynde
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 09 Htx
Læs mereSlutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse
MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved
Læs mereNattergalen af H.C.Andersen og Nattergalens Sang af Igor Stravinsky finn holst 2004 / EMU-musik
Nattergalen af H.C.Andersen og Nattergalens Sang af Igor Stravinsky finn holst 2004 / EMU-musik Stravinsky (1882-1971) påbegyndte operaen Nattergalen efter H.C. Andersens eventyr i 1908. Arbejdet blev
Læs mereTrinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin
UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt
Læs mereKennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-vej 13, Seest, DK 6000 Kolding (45)
Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-vej 13, Seest, DK 6000 Kolding (45) 61 66 83 03 Friis Lara DKK 07962 1R.CACIB (Lorenzo v. Isidora - Friis Hetta) Nogle personer har skrevet til mig om jeg ikke
Læs mereEn harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning.
Page 1 of 5 Kapitel 3: Resonans Øvelse: En spiralfjeder holdes udspændt. Sendes en bugt på fjeder hen langs spiral-fjederen (blå linie på figur 3.1), så vil den når den rammer hånden som holder fjederen,
Læs mereProjekt 4.6 Løsning af differentialligninger ved separation af de variable
Projekt 4.6 Løsning af differentialligninger ved separation af de variable Differentialligninger af tpen d hx () hvor hx ()er en kontinuert funktion, er som nævnt blot et stamfunktionsproblem. De løses
Læs mere5. Betingelsen for at to skalaer har samme indfoldede orden et spørgsmål om Farey-brøker
Dette er den sidste af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 5. Betingelsen for at to skalaer har samme indfoldede orden
Læs mereLÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg
LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg Forskolen (0-9 år) Formål. side 2 Grundsyn. side 3 Mål for undervisningen i forskolen. side 3 Faglige mål og fagligt indhold - At styrke barnets umiddelbare musikglæde.
Læs mereMatrx-vektor produkt Mikkel H. Brynildsen Lineær Algebra
Matrx-vektor produkt [ ] 1 2 3 1 0 2 1 10 4 Rotationsmatrix Sæt A θ = [ ] cosθ sinθ sinθ cosθ At gange vektor v R 2 med A θ svarer til at rotere vektor v med vinkelen θ til vektor w: [ ][ ] [ ] [ ] cosθ
Læs mereMusik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben
Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen
Læs mereIndledning til evalueringskriterierne for M2
Indledning til evalueringskriterierne for M2 Musikteori 2 indeholder tre opgaver, hvoraf kun en skal løses. De tre opgaver er eksponenter for tre discipliner med ret forskelligartede faglige traditioner.
Læs mereØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm
ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,
Læs mereKirkemusikhøjskole 2012-13. Storring-Stjær, Skivholme-Sjelle-Skørring, Skovby og Galten sogne.
Kirkemusikhøjskole 2012-13 Storring-Stjær, Skivholme-Sjelle-Skørring, Skovby og Galten sogne. Velkommen til endnu en sæson i Kirkemusikhøjskolen. Denne sæson vil være præget af variation, inspiration og
Læs mereMusik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013
Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og
Læs mereVelkommen til FIP c i musik. Netværk: MulernesLegatSkole Bruger-id: mulegaest24 mulegaest25 mulegaest26 Adgangskode: mul12345
Velkommen til FIP1718-40c i musik Netværk: MulernesLegatSkole Bruger-id: mulegaest24 mulegaest25 mulegaest26 Adgangskode: mul12345 Oplæg 1 C-niveau Læreplan og vejledning - Opmærksomhedspunkter i tilrettelæggelsen
Læs mereUse cases... 3. IT Systemer... 3. Generelt Om IT Systemer og snitflader... 3. Generelt Oprette IT System... 5
USE CASES INDHOLDSFORTEGNELSE Use cases... 3 IT Systemer... 3 Generelt Om IT Systemer og snitflader... 3 Generelt Oprette IT System... 5 Generelt Oprette IT System Synlighed, applikationstyper og forretningstype...
Læs mereSystematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag
Systematisk oversigt 1. del. Det lineære grundlag Tonematerialet... 6 1. Tonesystemet... 6 1.1 Stamtonerne... 6 1.2 Orientering af dybe og høje toner... 6 1.3 Stamtonebetegnelser i de forskellige oktaver...
Læs mereOdsherred Musikskole. Læreplaner Odsherred Musikskole. Violinen Målgruppe: Elever Niveau: Begynder. Elevens navn:
- Læreplaner Læreplaner Odsherred Musikskole Målgruppe: Elever Niveau: Begynder v. Finni og Frans Elevens navn: Kropsforståelse - v. Finni og Frans Holde pulsen i et helt stykke. Holde pulsen i et helt
Læs mereAnalyse af klassisk musik
Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik
Læs mereMusikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen
Fag formål Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske
Læs mereUddrag af. Håndbog over trin og udtryk i dansk folkedans. Udgivet af Foreningen til Folkedansens Fremme. København - Anno 1991. samt andre kilder TRIN
Uddrag af Håndbog over trin og udtryk i dansk folkedans Udgivet af Foreningen til Folkedansens Fremme København - Anno 1991 samt andre kilder TRIN 1. Udgave Juni 2010 Trin Generelt De anførte trinbeskrivelser
Læs mereBASSLINE4. Improvisation og bassolo for begyndere til øvede med 26 spændende skalaer og 10 bonus slapstyles. CD med 102 øve backing tracks inkluderet
BASSLINE4 Improvisation og bassolo for begyndere til øvede med 26 spændende skalaer og 10 bonus slapstyles CD med 102 øve backing tracks inkluderet Indholdsfortegnelse Forord Om Bassline 4...4 Improvisation
Læs mere- en interaktiv danse- og musikforestilling for skoleklasser fra klasse
- en interaktiv danse- og musikforestilling for skoleklasser fra 1.-3. klasse I TOTAL!DANS! er børn publikum, og samtidig frie til at bevæge sig og deltage fysisk aktivt i koreografien, mens den sker.
Læs mereMål og fagplan for musik og sang
Mål og fagplan for musik og sang Kompetencemål efter 9. klasse: Kunne udtrykke sig musikalsk i fælleskab med andre Kunne deltage opmærksomt i sang og sammenspil. Kunne udtrykke sig skabende i musikalske
Læs mereLEKTIONER og ARTIKLER
LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8
Læs mereBALANCE. Træningsprogram. Svimmel genfind balancen. Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening
BALANCE Træningsprogram Svimmel genfind balancen Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening Udarbejdet af Fotos Layout Trykt og udgivet af Der er ydet støtte til
Læs mereTypiske ulykker med ældre bilister
Typiske ulykker med ældre bilister 15 2 Typiske ulykker med ældre bilister De almindeligste ulykkesårsager i trafikken er kørsel med høj hastighed og kørsel med sprit eller narkotika i blodet. Ældre bilister
Læs mereSkyde opgaver. Indtage Skydestilling
Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold.side 3 - Teknik..side 4 - Indstudering side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Holdning side 7 Tilrettelæggelse
Læs mereUndervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt
Læs mereBesvarelser til Calculus og Lineær Algebra Globale Forretningssystemer Eksamen - 8. Juni 2015
Besvarelser til Calculus og Lineær Algebra Globale Forretningssystemer Eksamen - 8. Juni 05 Mikkel Findinge Bemærk, at der kan være sneget sig fejl ind. Kontakt mig endelig, hvis du skulle falde over en
Læs mereMedicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden
Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.
Læs mereDenne artikel tager dig igennem de grundliggende teorier bag ABC Analyzer og introducerer dig til 80/20 Analytics.
Evnen til at prioritere tid og ressourcer bygger på, at noget er vigtigere end andet. Dvs. at dine produkter, kunder og leverandører ikke er lige vigtige: De bidrager ikke lige meget til bundlinjen i din
Læs mereRettevejledning til Eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin 2002 II. (ny studieordning)
Rettevejledning til Eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin 2002 II. (ny studieordning) De relevante dele af pensum er især del 2 i kapitel 20 samt dele af kapitel
Læs mereNøgle-rytme 1 Jam på congas En intuitiv måde at skabe rytmemønstre på indenfor en nøglerytme, ved spil på congas.
Nøglerytme 1 Jam på congas Ole Skou Juni 2009 side 1 Nøgle-rytme 1 Jam på congas En intuitiv måde at skabe rytmemønstre på indenfor en nøglerytme, ved spil på congas. Se Video1 Klik Her Se derefter en
Læs mereProjektopgave Observationer af stjerneskælv
Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der
Læs mereEn musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08
En musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08 Allerførst vil jeg introducere den rene kvint og den rene stor-terts. Det er de toner der optræder som overtoner (eller partialtoner) i enhver
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse 1 Termin maj-juni, 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse stx Fag og niveau Musik C Lærer Lars Petersen Gede Hold 1g mu Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereAnaloglyd for digitalister /finn holst 06
Analoglyd for digitalister /finn holst 06 2. Det første modul tonegeneratoren. Tonegeneratoren betegnes VCO (voltage controlled oscillator = spændingsstyret generator). At den er spændingsstyret henviser
Læs mereMusikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen
Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge
Læs mereLÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014
LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014 INDHOLD Præambel... 2 Kompetencemål... 3 Kompetenceområder... 3 Progressionsinddeling... 4 Fag... 4 Læsevejledning... 5 Forslag til læreplaner for musikskoler... 6 Overordnede
Læs mere2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?
2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse
Læs mereKammermusikfestival på Lundsgaard Gods Kerteminde august 2017
Kammermusikfestival på Lundsgaard Gods Kerteminde 11.-13. august 2017 Tema Vendepunkt Musikere Soo-Jin Hong, violin (KR) (KR) (DK) (UA) (DE) (CZ/DK) (IT) Inger Dam Jensen, sopran (DK) (DK) (DK) (DK) Kunstnerisk
Læs mereInstruktion i kommandoerne.
Instruktion i kommandoerne. Velkommen til Risskov Roklub. Roklubben er fra 1935 og har altid ligget på Bellevue Strand. Vi er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under D.I.F. Vores daglige rofarvand
Læs mereArbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:
Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius
Læs mereBo Skjærbæk: Et essay om variable spillestilsformler.
Bo Skjærbæk: Et essay om variable spillestilsformler. I et væld af hamborgere, rejnlændere og polkaer 1 fra sidste århundrede er de enkelte repriser 2 opbygget over et skelet jeg har valgt at kalde en
Læs merePositiv Ridning Systemet Den halve parade Af Henrik Johansen
Positiv Ridning Systemet Den halve parade Af Henrik Johansen Formålet med den halve parade er at afbalancere hesten. Det første, du skal føle, er, at bagbenene træder lidt længere ind under hesten, ryggen
Læs mereÅrsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering
Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering 33 Velkommen til musik. Introduktion til musiklokalet og dets instrumenter. Regler og rutiner i musiklokalet.
Læs mereDe 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.
De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder
Læs mereIndledning til evalueringskriterierne for M2
Indledning til evalueringskriterierne for M2 Musikteori 2 indeholder tre opgaver, hvoraf kun en skal løses. De tre opgaver er eksponenter for tre discipliner med ret forskelligartede faglige traditioner.
Læs mere