Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget Teknik- & Miljøsekretariatet

Transkript

1 Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget Teknik- & Miljøsekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 08:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hotel Hvide Hus, Ålborg - Plenumlokale 15. sal Fraværende: Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Digitale skiltepyloner ved indfaldsveje 2 2 Opfølgning på 5 ejendomme i Lønstrup med plastvinduer 5 3 Teknik- og Miljøudvalget, økonomiopfølgning september Budget , udmøntning af reduktion 14 5 Teknik- og Miljøudvalget - Orienteringspunkter 16

2 Side G Digitale skiltepyloner ved indfaldsveje Resumé Administrationen har udarbejdet et forslag til placering og fremtidig drift af digitale skilte. Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om det kan anbefale Byrådet at frigive 0,500 mio. kr. til indkøb og opsætning af 2 digitale skiltepyloner. Sagsfremstilling Baggrund Med baggrund i et par tidligere sager om digitale skilte, har administrationen i 2014 udarbejdet retningslinjer for opsætning af digital skiltning (bilag 1). Med baggrund i disse retningslinjer, foreslår administrationen opsætning af 2 pyloner på indfaldsvejene til Hjørring. Skiltepyloner Administrationen har været i dialog med flere leverandører af digitale skilte, og foreslår at der indkøbes 2 stk. enkeltsidet skiltepyloner (bilag 2). Skærmene opstilles, så de ikke generer trafikken, og de forsynes med lysdæmper og følere, således de automatisk tilpasser lysstyrken til dagslyset. I forbindelse med indkøbet af skiltepylonerne indgås en serviceaftale, derved overvåges skærmene elektronisk, hvorfor eventuelle fejl og reparationer kan udføres hurtigst muligt. Placering af skiltepyloner Administrationen forventer at opstille en digital skiltepylon ved indfaldsvejene Frederikshavnsvej og Banegraven (bilag 3). Begge områder er godt egnet til digitale skilte, eftersom der er høj eksponering, grundet store trafikmængder, samtidig er der ingen boliger, som lyset fra skiltene kan genere. En placering på Frederikshavnsvej og Banegraven harmonerer ligeledes godt, med de områder, hvor der erfaringsmæssigt jævnligt skiltes med bannere og vejsideskilte. Det er ligeledes i Hjørring, at antallet af events er størst. Det kan dog vise sig hensigtsmæssigt på et senere tidspunkt at indkøbe eller lease flere digitale skilte, som eventuelt kan placeres i områdebyerne.

3 Indhold på skærmene Skærmene skal være platform for eksponering af alle typer events i Hjørring Kommune. Det kan være koncerter, fodboldkampe, loppemarkeder, Open by Night og meget mere. Administrationen ønsker med denne digitale mulighed, at skåne følsomme byområder for utilsigtet skiltning, ved at give mulighed for en god eksponering i et mere egnet område, som eksempelvis indfaldsveje og mere robuste center- og erhvervsområder. Administrationen vil derfor fremadrettet ikke give tilladelse til bannere og anden reklame langs vejsider og broer, men i stedet henvise til de digitale skilte. Skiltepylonerne kan ikke anvendes til kommerciel skiltning i form af produktreklamer eller lignende, men udelukkende til servicemeddelelser og events. De mindre annoncører, som i dag anvender små træskilte i vejsiden, vil sandsynligvis have svært ved at finde midler til skiltning på de digitale skiltepyloner, hvorfor en løsning kunne være, at tillade firmaer at sponsere opslaget, mod at få fremvist deres firmalogo på skærmen. Side 3. Eksempelvis: Fugleudstilling i Vendiahallen, tid og sted, Sponseret af... Administration af skærmene I andre kommuner opkræves mellem kr. pr. uge for en annoncering på lignende skiltepyloner. Der gives dernæst en rabat, såfremt opslaget vises i en længere periode. For at sikre indhold på skærmene kan det være nødvendigt at justere prisen ud fra interessen. Ligeledes gives der i nogle kommuner rabat til kommunens foreninger eller til annoncering af events, der er arrangeret i samarbejde med kommunen. Administrationen ønsker at styre indholdet på skærmene. I takt med kendskabet til skærmene øges, vil opgaven muligvis kunne udføres af eksempelvis en studenterhjælper, som kunne finansieres i samarbejde med de store interessenter i skærmene, herunder, Turistforeningen og Hjørring Handel. Hensigten er, at skærmene kan indtjene sin egen drift, således der ikke bliver en fremadrettet driftsomkostning. Hyppigheden af eksterne events i er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt til at sikre indhold året rundt, hvorfor det er oplagt at vise information om aktiviteter og servicemeddelelser i de mellemliggende perioder. Skiltepylonerne skal således også ses som et brandingsværktøj, som giver yderligere en mulighed for at kommunikere til borgerne.

4 Lovgrundlag Vejlovens 80. Side 4. Økonomi De afsatte midler 0,500 mio. kr. dækker indkøb og opsætning af 2. stk. enkeltsidet pyloner. Købsaftalen forventes at blive indgået ultimo 2016, og betaling er primo Driftsomkostningerne for skærmene, herunder internetforbindelse, strøm og serviceaftale forventes at udgøre kr./mdt./stk., hvilket forventes finansieret ved salg af annoncering. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser I sagsfremstillingen lægges op til, at administrationen indledningsvist forestår driften af indholdet på skærmene. Både administration af brobannere og ligeledes skilte i vejsider varetages af administrationen i dag. I takt med at disse arbejdsopgaver konverteres til arbejde vedrørende skiltepyloner, vurderes ændringen ikke til at have nogen personalemæssig konsekvens. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag 1. Retningslinjer for digital skiltning. 2. Illustration af skiltepylon. 3. Foreslået placering af skiltepyloner. Direktionen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Byrådet at frigive anlægsmidlerne til indkøb af 2 digitale skiltepyloner, at der meddeles en anlægsudgiftsbevilling for 2016 på 0,500 mio. kr. til digitale skilte, og at anlægsudgiftsbevillingen finansieres ved frigivelse af det afsatte rådighedsbeløb på 0,500 mio. kr. i budget 2016 til digitale skilte.

5 Side K Opfølgning på 5 ejendomme i Lønstrup med plastvinduer Resumé Natur- og Miljøklagenævnet forudsætter i deres afgørelse på klage vedr. døre og vinduer i plastmateriale i Strandvejen 97, Lønstrup, at kommunen følger op på klagers oplysning om, at 5 andre ejendomme i Lønstrup har vinduer og døre i plastmateriale i strid med lokalplanen. Teknik- og Miljøudvalget skal beslutte, hvad der skal ske i forhold til de 5 ejendomme. Sagsfremstilling Ejerne af Strandvejen 97, Lønstrup har til Natur- og Miljøklagenævnet oplyst, at de har kendskab til 5 ejendomme inden for samme lokalplanområde, der i mindst fem år har haft plastvinduer. Nævnet forudsætter i afgørelsen, at følger op på disse oplysninger med henblik på lovliggørelse af forholdene, jf. planlovens 51 vedr. kommunens handlepligt (bilag 6 - Nævnets afgørelse). Plangrundlag Lokalplan nr for Lønstrup fastsætter for de dele af Lønstrup, hvor de 5 ejendomme ligger, at Udvendige døre og vinduer samt glaspartier må ikke udføres i plastmaterialer samt bl.a. at Ved udskiftning af vinduer skal der anvendes sidehængte vinduer med opdeling og sprosser så tæt på de originale som muligt. Planen er vedtaget endeligt 26. maj 2004, og har haft midlertidig retsvirkning fra offentliggørelsen som forslag den 4. december Der har gennem årene været flere lokalplaner for Lønstrup, der har afløst hinanden. Men siden 23. maj 1990 har det været gældende for denne del af byen, hvor de 5 ejendomme ligger, at der ikke kan anvendes vinduer i plastmateriale. Før denne dato var der intet forbud mod døre og vinduer i plastmateriale. Administrationen har besigtiget ejendommene og konstateret, at det er korrekt, at der er isat et eller flere vinduer udført i plastmateriale. Efterfølgende har administrationen skrevet til ejerne med henblik på at høre deres eventuelle bemærkninger i denne forbindelse. Der er modtaget tilbagemelding fra de 4 af de 5 ejere (bilag 1-5 med fotos af de 5 ejendomme).

6 Strandvejen 68 Ejeren oplyser, at det er korrekt, at der er isat plastvinduer i ejendommens 1. sal, og at det er sket i forbindelse med en ombygning tilbage i Der er samtidig monteret vinduer i træ-alu i stueetagen. Side 6. Administrationen oplyser, at der i 1989 er meddelt byggetilladelse til en større ombygning. Det fremgår ikke af ansøgningen eller tilladelsen om der udskiftes vinduer. Administrationen har fotos af ejendommen fra 1973 og I perioden er der sket ændring af vinduerne, da de har skiftet farve fra mørk til hvid. Men det kan ikke ses, om vinduerne er skiftet eller om farven blot er ændret. Vinduerne er på begge etager udført med sidehængte udadgående rammer med udvendige hængsler og beslag og med en fælles detaljering. Vinduerne har efter kommunens vurdering en udformning, hvor de giver en god sammenhæng i ejendommen, bl.a. er det ikke umiddelbart synligt, at der er anvendt 2 forskellige materialer. Strandvejen 72 Ejer oplyser, at der var isat plastvinduer på 1. sal i husets 2 gavle, da huset blev købt i Ejer har kontaktet de tidligere ejere, der har oplyst, at vinduerne er isat for ca. 15 år siden. Administrationen oplyser, at der er tale om plastvinduer med en udformning, der ikke er tilpasset bygningens øvrige vinduer bl.a. indadgående ramme uden udvendige hængsler. Strandvejen 73 Ejer oplyser, at der er isat plastvinduer på 1. sal i ejendommens 2 gavle. Ejer har købt huset incl. plastvinduerne i Vinduerne er derfor etableret i år 2000 eller tidligere. Administrationen oplyser, at der er tale om plastvinduer med en udformning, der ikke er tilpasset bygningens øvrige vinduer bl.a. indadgående ramme uden udvendige hængsler. Strandvejen 129 Ejer oplyser, at der er isat 2 plastvinduer i facaden mod Strandvejen. Vinduerne er skiftet for 5-10 år siden af en lokal håndværker. Der var i denne forbindelse ikke kontakt til.

7 Administrationen oplyser, at der er tale om et større vindue, der er underopdelt i 3 ruder, samt et mindre vindue, der er monteret drejet 45. Begge vinduer er udført med rammer, der ikke kan åbnes og derfor uden hængsler. Side 7. Huset er et ældre sommerhus, der fremstår slidt. Det vurderes, at vinduerne er tilpasset husets øvrige vinduer og giver en god sammenhæng i huset. Havstien 4 Der er ikke modtaget tilbagemelding fra ejendommens ejer, der er bosiddende i Belgien og anvender ejendommen til fritidsbolig. Administrationen har besigtiget ejendommen og konstateret, at ejendommens vinduer og døre er udført i hvidmalet træ og hvid plastmateriale. Der er tale om et hus fra 1978, der er til- og ombygget ad flere gange og senest i Der er monteret plastvinduer i tilbygningen fra 2013, hvilket ikke fremgår af ejerens byggeansøgning. Husets arkitektur vurderes at være ret almindelig med manglende detaljer og dette forstærkes af de anvendte plastvinduer. Det er i overensstemmelse med reglerne, at huset anvendes til fritidsbolig. Natur- og Miljøklagenævnet praksis vedr. håndhævelse og passivitet En kommune har pligt til at påse overholdelsen af Planloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, f.eks. i en lokalplan. Tilsynspligten indtræder, når kommunen får kendskab til et muligt ulovligt forhold, men indebærer ikke en almindelig forpligtelse til at føre regelmæssigt løbende tilsyn. Lovliggørelse kan principielt ske enten fysisk f.eks. ved udskiftning af ulovligt isatte vinduer eller retligt f.eks. ved meddelelse af dispensation fra en lokalplanbestemmelse. Det er nævnets udgangspunkt ved bedømmelse af, om en kommune har udvist passivitet, at der skal lægges vægt på den forløbne tid, graden af ond tro hos parten, samt væsentligheden af det ulovlige forhold. I bedømmelsen indgår en afvejning af hensynet til parten overfor hensynet til den almene interesse i lovliggørelse, herunder hensynet til omgivelserne og kommunens interesse i at kunne planlægge for området.

8 Det er i klagenævnets praksis antaget, at kommunens ret til at forlange fysisk lovliggørelse kan fortabes, når der er gået en vis, længere tid. Der kan ikke fastsættes en generel tidsgrænse for, hvornår retten fortabes. Det afhænger af en konkret vurdering, bl.a. karakteren af den ulovlige indretning samt en afvejning af den almene interesse i lovliggørelse overfor hensynet til ejeren/brugeren af den ulovlige indretning. Men også en vurdering i forhold til den umiddelbare synlighed af den pågældende ulovlighed, f.eks. om den kan ses fra offentlig vej eller blot fra eget private gårdrum. Side 8. Klagenævnets praksis hviler på et synspunkt, hvorefter en ejer/bruger normalt, når der er gået meget lang tid, vil have indrettet sig i tillid til, at det etablerede byggeri er lovligt, når det ikke er blevet påtalt fra nogen side. Ofte kan der være sket ejerskifte, og det er derfor svært at afgøre, om den daværende ejer havde grund til at tro, at byggeriet var lovligt. Det forhold, at en ejer/bruger i f.eks. en byggeansøgning tilbageholder relevante oplysninger, og der meddeles byggetilladelse på dette grundlag, medfører ikke at f.eks. anvendelse af plastvinduer er lovligt. Ejeren/brugeren har en objektiv pligt til at sikre, at alle relevante oplysninger er til stede for myndighedens behandling, og i det omfang, der mangler oplysninger, er det ejerens ansvar. Kommunen har mulighed for at anmode om supplerende materiale og oplysninger, herunder at udsætte sagens behandling til disse oplysninger foreligger. Hvis der foreligger direkte passivitet, hvor kommunen har haft kendskab til en ulovlig indretning uden at foretage sig noget, vil retten til at forlange fysisk lovliggørelse kunne fortabes i løbet af kortere tid. Administrationens bemærkninger Administrationen har ikke kendskab til, at kommunen før den aktuelle klagesag har haft kendskab til, at der er isat plastvinduer i de 5 ejendomme. Der vurderes derfor ikke at være direkte passivitet, hvor kommunen ikke har handlet på konkret viden. I forhold til Strandvejen 68, 72 og 73, hvor der jf. ejernes oplysninger er isat vinduer i plastmateriale for mere end 15 år siden, er der efter administrationens vurdering gået så lang tid, at retten til at forlange fysisk lovliggørelse er fortabt. For Strandvejen 68 er der endvidere den mulighed, at plastvinduerne er etableret før kommunen offentliggør den første lokalplan for Lønstrup med bestemmelse om trævinduer, og vinduerne kan dermed være fuldt lovlige. I forhold til Strandvejen 129 og Havstien 4 har begge fået plastvinduer inden for en kortere årrække. Det vurderes derfor, at der kan forlanges fysisk lovliggørelse.

9 Side 9. Lovgrundlag Planlovens 19 og 20 vedr. dispensation og 51, 63 og 64 vedr. tilsynspligt og håndhævelse samt lokalplan nr for Lønstrup. Økonomi Ingen bemærkninger. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag 1. Fotos af Strandvejen 68, Lønstrup. 2. Fotos af Strandvejen 72, Lønstrup. 3. Fotos af Strandvejen 73, Lønstrup. 4. Fotos af Strandvejen 129, Lønstrup. 5. Fotos af Havstien 4, Lønstrup. 6. Miljø- og Naturklagenævnets afgørelse vedr. klage fra ejerne af Strandvejen 97, Lønstrup. Direktøren for Teknik- & Miljøforvaltningen indstiller, at det konstateres, at kommunen på grund af den lange tidsrum, der er gået jf. ejernes oplysninger, vurderes at have fortabt muligheden for at forlange fysisk lovliggørelse af vinduerne i plastmateriale i Strandvejen 68, 72 og 73, det vil sige en retlig lovliggørelse med en dispensation, og at der meddeles påbud om fysisk lovliggørelse til ejerne af Strandvejen 129 og Havstien 4, da plastvinduerne er isat inden for en kortere årrække.

10 Side Ø Teknik- og Miljøudvalget, økonomiopfølgning september 2016 Resumé I henhold til principper for økonomistyring præsenteres Teknik- og Miljøudvalget for økonomirapport 3, der er en budgetopfølgning pr. 30. september Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om Økonomirapport 3 kan godkendes og fremsendes til Byrådet. Sagsfremstilling Ud fra principperne for økonomistyring i skal der laves en større økonomiopfølgning over forbruget pr. 30. september Opfølgningen skal politisk behandles i november måned. Nedenstående skema viser det forventede regnskab og forslag til overførsel på udvalgets driftssektorer. Overførslen sker ved regnskabsafslutningen. Som det fremgår af nedenstående tabel forventes der et regnskabsmæssigt mindreforbrug på 18,556 mio. kr., hvor der foreslås overført et mindreforbrug på 11,539 mio. kr. Forskellen mellem det regnskabsmæssige mindreforbrug og forslag til overførsel er, at afvigelser for Sektor Forsyning samt ældreboliger på Sektor Byggeri og Ejendomme ikke overføres mellem regnskabsår. Afvigelser for disse områder opsamles på mellemregningskonti.

11 Side 11. Teknik- og Miljøudvalget i mio. kr. Korrigeret budget Forventet regnskab 2016 Afvigelse korrigeret budget Heraf overføres til 2017 Sektor Forsyningsområdet 0,001-6,000-6,001 0,000 Sektor Park og Vej 146, ,870-4,751-4,750 Sektor Byggeri og Ejendomme -24,073-26,589-2,516-1,500 Sektor Natur og Miljø 15,541 12,691-2,850-2,850 Sektor Landdistrikter 3,939 1,500-2,439-2,439 Udvalget i alt 142, ,472-18,556-11,539 Inden for det tekniske område er forbruget præget af to elementer: 1. Det igangværende arbejde med serviceeftersynet. 2. Et pres på serviceudgifter for som helhed. Begge elementer har haft den betydning, at opgaveudførslen er udskudt, hvor det har været muligt, hvorved udgiftsniveauet har været faldende. Dette forhold er årsagen til, at der driftsmæssigt forventes et mindreforbrug inden for det tekniske område på 18,556 mio. kr. For en nærmere beskrivelse af de enkelte sektorer henvises til bilag 1. Anlæg For 2016 blev der vedtaget et anlægsbudget for Teknik- og Miljøudvalget på 14,240 mio. kr., og der er samlet lavet omplaceringer og overførsel af mindreforbrug på 9,563 mio. kr. fra Der har således været et samlet budget til rådighed på 23,803 mio. kr. Forventningerne til cash flow baseret på en gennemgang for de konkrete projekter viser, at forbruget for 2016 skønnes at blive 7,300 mio. kr., hvilket betyder et samlet mindreforbrug på 16,492 mio. kr., hvoraf der søges overført 16,445 mio. kr.

12 Det største mindreforbrug med forslag om overførsel er godt 8,600 mio. kr. for projekt indfaldsvej Hirtshals. Projektet er lavet i samarbejde med Naturstyrelsen, og et af de afsluttende elementer består i en aftale omkring erstatning af den tidligere skovløberbolig, der var i området, hvor der i dag er etableret vejanlæg. Side 12. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Økonomi Der søges indarbejdet følgende bevillingsmæssige korrektioner: Drift Der foretages en teknisk korrektion, hvor driftsudgifterne til Tårs Rutebilstation flyttes fra Sektor Park og Vej til Sektor Byggeri og Ejendomme. Busterminalbygninger fra Park og Vej, Vejområdet - Byggeri og Ejendomme, Lejeadministrationen; kr. Anlæg I forbindelse med afslutning af anlægsprojekt omkring etablering af ny busterminal i Hjørring forventes der et mindreforbrug på 1,000 mio. kr. Samtidig viser arbejdet med anlægsprojektet omkring etablering af godsbaneterminalen i Hirtshals, at udgifterne forventes højere end den finansiering, der er meddelt fra Banedanmark på 33,500 mio. kr. Konkret foregår der forhandlinger med mulig operatør, hvor overvågning af området og facilitetsbygning er emner, som vil betyde udgifter. Samlet forventes der merudgifter på 1,000 mio. kr., som indstilles finansieret af mindreforbruget ved busterminalen. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger.

13 Bilag 1. Drifts- og anlægsbemærkninger Teknik- og Miljøudvalget. 2. Cashflow Teknik- og Miljøudvalget. 3. Opfølgning på driftsbesparelser fra Side 13. Direktøren for Teknik- & Miljøforvaltningen indstiller, at Økonomirapport 3 pr. 30. september for Teknik- og Økonomiudvalget godkendes, Drift at der som følge af opgaveændring vedrørende Tårs Rutebilstation meddeles en negativ udgiftsbevilling på 0,036 mio. kr. til Sektor Park og Vej, Serviceområde Vejområdet, at der samtidig meddeles en udgiftsbevilling på 0,036 mio. kr. til Sektor Byggeri og Ejendomme Serviceområde Lejeområdet, Anlæg at der meddeles en udgiftsbevilling på 1,000 mio. kr. til anlægsprojekt Godsbaneterminal, at bevillingen finansieres ved at der meddeles en mindreudgiftsbevilling på 1,000 mio. kr. til projekt Busterminal, og at Økonomirapport 3 fremsendes til Byrådet med udvalgets bemærkninger.

14 Side S Budget , udmøntning af reduktion Resumé I følge budgetaftalen for blev der igangsat et serviceeftersyn af Teknik- og Miljøområdet. Budgetprocessen for har været tilrettelagt således, at resultaterne fra serviceeftersynet skal indgå i realiseringen af de besluttede budgetreduktioner. Jf. budgetaftalen for skal der fremlægges en konkret udmøntningsplan på Byrådets møde i november Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling udmøntningsplanen, og hvorvidt det kan anbefale Byrådet at godkende planen. Sagsfremstilling I forbindelse med indgåelse af budgetaftalen for blev det bl.a. besluttet, at der inden for det tekniske område skulle igangsættes et serviceeftersyn med sigte mod, at opgaveløsningen foregår "bedst og billigst". For at sikre "bedst og billigst", blev det anført, at opgaveudførslen skulle sammenlignes med andre kommuner og private leverandører i det omfang, at der findes erfaringer med privat opgaveløsning på området. Inden for det tekniske område blev budgetprocessen for tilrettelagt ud fra et anderledes set-up, hvor der i første omgang blev fokuseret på de fire temaer; vand, by og bolig, fysisk infrastruktur og forvaltning. Arbejdet med de fire temaer omhandlede bl.a.: at der skulle tænkes smartere i opgaveløsningen, at indkøb og salg af ydelser skulle overvejes, at udlicitering/indlicitering altid er valgmuligheder, at der kan ske omlægning af opgaver, at arbejdsgange kan ske på en anderledes måde, og at resultaterne fra serviceeftersynet bliver et element. Arbejdet med serviceeftersynet har været i gang siden november 2015, og resultaterne heraf og de øvrige ovenstående elementer har været vigtige faktorer i den konkrete udmøntningsplan, der er lavet med hensyn til realisering af de besluttede reduktioner på det tekniske område, lydende på 4,000 mio. kr.

15 Udmøntningsplanen følger de oprindelige fire temaer. Den konkrete udmøntningsplan er vedlagt som bilag 1. Side 15. Lovgrundlag Lovbekendtgørelse nr af 1. november 2010 om kommunernes styrelse, 37. Økonomi I henhold til den indgåede budgetaftale for skal der ske budgetreduktioner inden for det tekniske område på 4,000 mio. kr. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ud fra den konkrete udmøntningsplan kan flere af budgetreduktionerne have betydning for antallet af ansatte. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag 1. Udmøntningsplan (bilaget eftersendes) Direktøren for Teknik- & Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager stilling til udmøntningsplanen for budget , og den videre fremsendelse heraf til Byrådet.

16 Side A Teknik- og Miljøudvalget - Orienteringspunkter Orientering fra formanden Orientering fra medlemmerne Orientering fra Teknik- og Miljøforvaltningen Direktøren for Teknik- & Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

17 Side 17. Underskrifter Ole Ørnbøl Per Møller Søren Smalbro Jette Kirkeby Svenning Christensen Børge Bech Jørgen Bing