DAGSORDEN FOR MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR ARBEJDSORGANISERING. Torsdag den 23. juni 2016 kl Hos Danfoss, Nordborgvej 81, A415

Transkript

1 DI-repræsentanter: Christine Bernt Henriksen (formand) Finn Brøndum Liselotte Zedeler Michael Risager Nørgaard Vakant plads 3F-repræsentanter: Pia Maul Andersen (næstformand) Charlotte Jacobsen Berit Flindt Pedersen Elise Andsager Morten Christensen Sekretariatet: Casper Burlin Ann Christina Oliveira-Borg DAGSORDEN FOR MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR ARBEJDSORGANISERING Torsdag den 23. juni 2016 kl Hos Danfoss, Nordborgvej 81, A Indledning 2. Meddelelser 3. Muligheder inden for sundhedsfremme 4. Status på QRM, esop og TWI 5. LUU og webinar 6. Resume af LUU-møder 7. Status på analyseopgaven: Analyse af udviklingen i teamstrukturen i industrien og afledte kompetencebehov 8. Orientering om AMU-EUD pakker 9. Status på øget markedsføring af lean-kørekort 10. Udvalgsstatistik 11. Status på AMU-udbudsrunde, herunder invitation af skoler 12. Nyeste info om TUP-projektet 13. Uddannelsespakker hos de større virksomheder 14. Takstdrøftelse 15. Næste møde 16. Eventuelt Side 1 af 7

2 Bilagsoversigt Bilagsnummer Dagsordenspunkt Titel 1 6 Resume af LUU-møder 2 7 Status på: Analyse af udvikling i temastrukturen 3 8 Orientering om AMU-EUD pakker 4 9 Øget markedsføring af lean-kørekortet 5 10 Udvalgsstatistik 6 12 Nyeste info om TUP-projektet 7 13 Uddannelsespakker hos større virksomheder 8 14 Takstdrøftelser Side 2 af 7

3 DAGSORDEN 1. Indledning EGNE NOTATER 1. Indledning A. Godkendelse af referat (beslutningspunkt) Se bilag 1 Referat af møde den 11. april 2016 er lagt på hjemmesiden, se her A. Godkendelse af referat (beslutningspunkt) B. Godkendelse af dagsorden (beslutningspunkt) B. Godkendelse af dagsorden (beslutningspunkt) 2. Meddelelser (orienteringspunkt) 2. Meddelelser (orienteringspunkt) A. Formandskabet A. Formandskabet B. Udvalgets medlemmer B. Udvalgets medlemmer C. Sekretariatet C. Sekretariatet 3. Muligheder inden for sundhedsfremme (drøftelsespunkt) 3. Muligheder inden for sundhedsfremme (drøftelsespunkt) Sekretariatet er i gang med at afdække de forskellige kurser og muligheder, der eksisterer på sundhedsfremme-området. I den forbindelse skal afholdes møder med I-BAR, samt relevante organer og ressourcepersoner hos 3F og DI. Det indstilles, at udvalget drøfter i hvilket omfang, der skal satses på at skabe nye AMU-mål eller om eksisterende initiativer under de nævnte organer skal integreres i eksisterende mål. 4. Status på QRM, esop og Jobinstruktion, træning og oplæring af produktionsmedarbejdere (TWI) mål (orienteringspunkt) 4. Status på QRM, E-sop og TWI mål (orienteringspunkt) Der er udviklet undervisningsmateriale til både QRM og esop kurset. Der er dog endnu ikke nogle skoler, der har udbudt og afholdt det. Tradium vil udbyde et esop kursus i efteråret. Målet Jobinstruktion, træning og oplæring af produktionsmedarbejdere skal godkendes, og Side 3 af 7

4 DAGSORDEN EGNE NOTATER sekretariatet er ved at undersøge, hvem man kan få til at udvikle tilhørende undervisningsmaterialer. 5. Webinar (orienteringspunkt) A. Webinar for faglærere. Sekretariatet fremlægger forslag til temaer for webinar til faglærere i efteråret. B. Webinar for LUU. Drøftet under pkt. 9. Øget markedsføring af lean-kørekortet. 5. LUU og webinar (orienteringspunkt) 6. Resume af LUU-møder (Orienteringspunkt) 6. Resume af LUU-møder (Orienteringspunkt) Se Bilag 1 7. Status på analysen: Analyse af udviklingen i teamstrukturen i industrien og afledte kompetencebehov (Orienteringspunkt) 7. Status på analysen: Analyse af udviklingen i teamstrukturen i industrien og afledte kompetencebehov (Orienteringspunkt) Se Bilag 2 8. Orientering om AMU-EUD pakker (drøftelsespunkt) 8. Orientering om AMU-EUD pakker (drøftelsespunkt) Notatet omkring industrioperatør og AMU-pakker fremlægges og suppleres af nuværende status på arbejdet. Det indstilles, at udvalget diskuterer hvilke muligheder notatet belyser samt hvilke initiativer der skal tages på baggrund af dette. Se Bilag 3 9. Øget markedsføring af lean-kørekortet (drøftelsespunkt) 9. Øget markedsføring af lean-kørekortet (drøftelsespunkt) Der er ansøgt om bevilling til markedsføringsplanen. Markedsføringsplan samt budget vedlægges som bilag og endelig status vedr. bevilling fremlægges. Det indstilles, at udvalget drøfter tidsplan for alle faser af projektet, samt udvælgelse af skoler. Se Bilag 4 Side 4 af 7

5 DAGSORDEN 10. Udvalgsstatistik (Orienteringspunkt) EGNE NOTATER 11. Udvalgsstatistik (Orienteringspunkt) Bilaget vise aktivitet på AO-området for 2013, 2014 og 2015 samt 1. kvt De fire kurser der indgår i lean-kørekortet er markeret med fed. Se Bilag AMU-udbudsrunde, herunder møde med skolerne (drøftelsespunkt) 12. AMU-udbudsrunde, herunder møde med skolerne (drøftelsespunkt) Sekretariatet har udsendt invitationer til de 16 AOskoler. Sekretariatet fremlægger status på arbejdet med formulering af udbudskriterier. Det indstilles, at udvalget drøfter mulige udbudskriterier, samt program for skolernes deltagelse på udvalgsmødet den 3. oktober. 12. Nyeste info om TUP-projektet (Orienteringspunkt) 12. Nyeste info om TUP-projektet (Orienteringspunkt) Der har d været afholdt den 2. workshop i fase 3. Hovedfokus var at tale læringsmål, og dokumentation for digital tilstedeværelse. Det første fjernundervisnings-testhold skal startes op d Det er et virksomhedshold, hvor ca. halvdelen af kurser vil afholdes som fjernundervisning og resten som fremmødeundervisning. Der har været flere henvendelser til MBUL om definition på fjernundervisning, og deraf mulighed for VEU-godtgørelse til kursisterne. MBUL har svaret, at der ikke kan ændres eller dispenseres for gældende regler. Projektet har affundet sig med den konklusion, og vil fremadrettet udbyde fjernundervisning uden mulighed for VEU-godtgørelse. I bilag 6 er eksempel på et læring mål på et kursus, samt PPT fra dagen om Læringsmål og dokumentation for digital tilstedeværelse. Side 5 af 7

6 DAGSORDEN 13. Uddannelsespakker hos de større virksomheder (drøftelsespunkt) EGNE NOTATER 13. Uddannelsespakker hos de større virksomheder (drøftelsespunkt) Sekretariatet har udtrukket en liste over de større virksomheder, og foretaget en rundringning. Resultatet fremlægges til drøftelse på mødet. Det indstilles, at udvalget diskuterer hvilke muligheder notatet belyser samt hvilke initiativer der skal tages på baggrund af dette. Se Bilag Takstdrøftelse (orienteringspunkt) 14. Takstdrøftelse (orienteringspunkt) På udvalgsmødet i april blev det besluttet, at 2/3 dele af målene rykkes fra fælleskataloget til FKB Sekretariatet har arbejdet på, at udvikle nye mål der vil kunne flytte eksisterende mål fra fælleskataloget til egen FBK. Der er udarbejdet forslag til mål der kan erstatte/flytte mål for: Kunde/leverandørforhold for operatører; Teambuilding for selvstændige grupper (delvist); Kvalitetsbevidsthed ved industriel produktion samt Kvalitetsstyring i virksomheden. Målet Vidensdeling og læring for medarbejdere, kan erstattes af det nye TWI-mål. Målet Medarbejdernes personlige ressourcer i jobbet, kunne erstattes af nye forslag om kursus i Sociale kompetencer og interpersonel kommunikation (arbejdstitel). Det indstilles, at udvalget godkender de foreslåede kurser, samt drøfter om flere skal rykkes. Se Bilag Næste møde (orienteringspunkt) 15. Næste møde (orienteringspunkt) 16. Eventuelt 16. Eventuelt Side 6 af 7

7 Side 7 af 7

8 Referat af Møde i Udviklingsudvalg for Arbejdsorganisering Den 11. april 2016 Kl Hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 1620 København V Deltagere: Christine Bernt Henriksen, DI (formand) Pia Maul Andersen, 3F (næstformand) Finn Brøndum, DI Elise Andsager, 3F Morten Christensen, 3F Charlotte Jacobsen, 3F Michael Risager Nørgaard, DI Vakant plads, DI Casper Burlin, IF (sekretær) Ann Christina Oliveira-Borg, IF (sekretær) Afbud: Liselotte Zedeler, DI Berit Flindt Pedersen, 3F Gæst: Thea Wanning, IF (kommunikation) ved punkt 3.9 Side 1 af 16

9 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat 3. Opfølgning på referat 3.1 Fælles projekt mellem IF og MI vedr. fleksibel automation 3.2 Sundhedsfremme 3.3 Status på godkendte AMU-kurser 3.4 TWI: Status på udvikling af nyt mål 3.5 Om LUU og webinar 3.6 Lokale Uddannelsesudvalg 3.7 Revision og udvikling af mål og undervisningsmateriale 3.8 Orientering om AMU-EUD pakker 3.9 Øget markedsføring af Lean-kørekortet 4. Overblik over AMU-aktivitet 5. Den pink pjece 4.1 Aktivitet 4.2 Garantikurser 4.3 Aktiviteter på lean-kørekort 6. Meddelelser og nyt 6.1 Lokale uddannelsesudvalg 6.2 Formandskab 6.3 Udvalgets medlemmer 6.4 Sekretariatet 7. Det fremtidige skolesamarbejde 8. Status TUP-projektet 9. Danfoss uddannelse af medarbejdere inden for kvalitet 10. Takstdrøftelse 11. Revideret handlingsplan for AO Mødedatoer og steder 13. Evt. Side 2 af 16

10 Bilagsoversigt Bilagsnummer Dagsordenspunkt Titel 1+1a Resumé af Analyse af uddannelsesbehov vedr. sundhedsfremme i danske produktionsvirksomheder 1a. Selve rapporten vedlægges desuden Udvikling af nyt mål - TWI Om LUU og webinarer Resumé af referater fra LUU er Analyse af udviklingen i teamstrukturen i industrien og afledte kompetencebehov 6+6a 3.9 Øget markedsføring af lean-kørekortet v. Thea Wanning Oplæg fra mødet vedlægges Statistik aktivitet generelt Oversigt over garantikurser 9 + 9b Aktivitet på lean-kørekort 9b. Udvidet statistik (udleveret på mødedagen) 10 5 Den pink pjece og lean-kørekort-pjecen 11 8 Status på TUP-projektet 12 9 Danfoss bruger AMU-kurser Oversigt over AO-kurser i og uden for fælleskatalog, samt FKB fra HAKL Revideret handlingsplan for AO Referat godkendelse af referat Side 3 af 16

11 Dagsorden: Punkter Egne notater 1. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af dagsorden (beslutningspunkt) Dagsorden godkendes 2. Godkendelse af referat Godkendelse af referat (beslutningspunkt) 3. Opfølgning på referat Rapport om sundhedsfremme er ikke udsendt. Rapporten eftersendes sammen med referatet. Notatet eftersendes, når det er klart. Med disse bemærkninger blev referatet godkendt. 3. Opfølgning på referat 3.1. Fælles projekt mellem IF og MI vedr. fleksibel automation (jf. pkt. 3.1 i referatet) Det fælles analyseprojektet mel lem MI og IF om Betydningen af 3D print og hyperfleksibel auto mation for IU-målgruppens fremtidige AMU-behov er endnu ikke iværksat. Der har været dialog med direktør Nigel Edmondson fra MADE om projektet. Sekretariatet er i de indledende faser med at iværk sætte projektet. Til orientering 3.1 Fælles projekt (orienteringspunkt) Udvalget fik en kort status på projektet. Udvalget ønsker at følge projektet tæt, og punktet vil derfor være at finde på dagsorden på de kommende møder. Casper Burlin indgår i projektgruppen, og vil afrapportere løbende. I relation til det store projekt, er der i regi af Udviklingsudvalg for Metalindustriel bearbejdning og køleteknik udviklet 3 automatiseringskurser, og disse kan meget vel blive relevante for det store projekt. De tre mål har fået følgende titler: Grundlæggende el for operatører - DC (3 dage - nyt mål) Grundlæggende el for operatører - AC (3 dage - nyt mål) Grundlæggende pneumatik for operatører (3 dage - nyt mål) 3.2. Sundhedsfremme (jf. pkt. 3.1 i referatet) Bilag 1 indeholder et resumé af Analyse af uddannelsesbehov 3.2 Sundhedsfremme (drøftelsespunkt) Det besluttes, at punktet skal på næste mødedagsorden, da Berit Flindt Pedersen fra Lego Side 4 af 16

12 vedrørende sundhedsfremme i danske produktionsvirksomheder. Dækker det nuværende AO-udbud de behov virksomheder og medarbejdere har sundhedsfremmeområdet? I den pink pjece er AO-kurser opdelt i overskrifter. Under medarbejderudvikling og innovation og arbejdsmiljø og sikkerhed indgår kurser, der imødegår behov inden for sundhedsfremme: Er det tilstrækkeligt? Skal der udvikles nye kurser? har meldt afbud til dagens møde. LEGO har arbejdet med sundhedsfremme i mange år, og det vil være interessant at få Berits pointer med i diskussionen. På baggrund af resumeet debatteres flere tendenser i relation til sundhedsfremme og uddannelse. Det bemærkes, at området har fået væsentlig større opmærksomhed siden 2010, men ikke når det kommer til uddannelse. Udvalget diskuterer distinktionen mellem det fysiske og psykiske arbejdsmijø og I-bars arbejde med job og krop fremhæves som en god inspirationskilde til Udvalgets videre arbejde med teamet. I-bar behandler også emnet omkring høj pensionsalder og sen afgang fra arbejdsmarkedet. Skal der evt. udvikles pakker eller certificeringer på sundhedsfremmeområdet? Til drøftelse Udvalget ønsker, at arbejdet med uddannelse inden for sundhedsfremme skal have substans, og ikke blot handle om grønne æbler og rygestop. Bæredygtighed, robusthed skal være en del af det og samtidig skal det rumme udfordringen ved blive længere på arbejdsmarkedet, herunder både det psykiske og fysiske arbejde også ensidigt gentaget arbejde. Det er vigtigt, at eventuelle nye mål gør, at medarbejderne selv bliver i stand til at handle på risikofaktorer. Det besluttes, at sekretariatet går i dialog med I-bar inden næste møde. Der udarbejdes et oplæg til Udvalget og I-bar inviteres eventuelt til at holde oplæg Status på godkendte AMUkurser: 3.3 Status på godkedte AMU-kurser (orienteringspunkt) QRM og digitale SOP er. Der er ingen skoler, der udbyder de to kurser. Tradium har været med til at udvikle kurserne, Side 5 af 16

13 (Jf. pkt. 3.3 i referatet) Begge kurser er godkendt, og der har været nyhed om kurserne på iu.dk. Der er endnu ikke skoler, der udbyder kur serne. Til orientering og der er udviklet undervisningsmateriale. Det er vigtigt,at der er ved udviklingen af nye kurser også er fokus på hvilke skole, der har lovet og sagt at de vil udbyde kurset. Det besluttes, at sekretariatet kontakter skoler og virksomheder til næste gang. Grundfoss kunne være en mulighed. Udvikleren af kurset, Jesper Knoblauch har tidligere præsenteret kurserne for Grundfoss, og de er stadig i overvejelsesfasen om at sende medarbejdere afsted. Punktet kommer på næste dagsorden TWI: Status på udvikling af nyt mål 3.4 TWI: Status på udvikling af nyt mål (beslutningspunkt) (Jf. pkt. 3.4 i referatet) Der er et ønske om at sammensætte en kursuspakke, der kan dække TWI-Training Within Industri, som efterspørges på AOområdet. Det var tidligere skitseret, at man til formålet vil kunne anvende kurserne Vidensdeling og læring for medarbejdere og Lean support i produktionen. Det var dog udvalgets opfattelse, at det først kursus ikke var helt dækkende for elemeter i TWI, og at man fandt det uhensigtsmæssigt, at skulle anvende det, da det ikke indgår i FBK Det foreslås, at udvalget godkender sekretariatets forslag til Udvalget blev på sidste møde enige om at tage udgangspunkt i de to eksisterende kurser: Videndeling og læring for medarbejdere (45369) og Lean-support i produktionen (47085), som tilsammen rummer de elementer der er indeholdt i TWI-rammen. Det blev aftalt, at kursus formuleres mere tydeligt, og med et ordvalg der bruges i industrien på AO-området. Udvalget påpeger, at teksten er forståelig, men det er ikke tydeligt om vi arbejder med et nyt mål eller nyt indhold. Det skal tydeliggøres, at det er et nyt mål. Det foreslås, at den nye titel bliver: Jobinstruktion og træning/oplæring af Teksten strammes op, og gøres skarpere på indholdet af kurset, der ikke må tage udgangspunkt i eventuelle forudsætninger. Uddyb gerne trin-metoden i prosateksten med de fire trin. Det skal desuden være tydeligere hvem der er genstandsfeltet for supervision! Side 6 af 16

14 mål. Begge mål i pakken vil derefter være i FBK Se Bilag 2 Det besluttes, at sekretariatet laver et nyt udkast og sender det rundt på mail til høring Til beslutning 3.5. Om LUU og webinar: 3.5 Om LUU og webinar (beslutningspunkt) (Jf. pkt. 3.8 i referatet). Opfølgning og diskussion af hvordan det fremover skal foregå. Der er fra sidste møde to forhold omkring webinar. Det ene var omkring webinar-forløb udbudt forår og efterår til faglærerne, og det andet var webinar målrettet LUU-medlemmer om leankørekort. Sekretariatet indstiller til, at udvalget, med udgangspunkt i bilaget, drøfter en model for fremtidige afholdelse af webinarer. Se bilag 3 Til beslutning Casper motiverede kort notatet. Udvalget diskutede webinar-formen, herunder udfordringer i forhold til teknik, tid og formål. Under diskussionen blev det tydeligt, at det er vigtigt at målgruppen ved, hvad et webinar er, at de har kompetencer til at bruge/deltage i et webinar, og samtidig opfatter, at de er målgruppen for initiativet. Vi skal blive bedre til at tage hånd om alle de forhold og omstændigheder, der kan forhindre deltagelse i webinar. Ideelt set skal webinarer planlægges, så de falder samtidig med mindst et af møderne for de lokale LUU er. Det betyder, at sekretariatet/udvalget skal være med til at planlægge både det praktiske og tidsplanen for det. Desuden skal Udvalget være eksplicitte i deres formidling af forventninger til uddannelsescheferne blandt andet forventer Udvalget, at uddannelsescheferne distribuerer viden og forventninger til deres LUU. Derudover er det vigtigt, at tænke på tidsfaktoren webinaret skal måske ikke vare mere end en halv time. På sigt skal erfaringer med webinarerne og LUU er overføres til AMUkurser. Udvalget ønsker, at webinarerne også tænkes sammen med markedsføringsplanen (se pkt. 3.9 for uddybning). Udvalget er klar over, at det fysiske møde virker bedst, men udvalgets ambition er, at være Side 7 af 16

15 landsdækkende, og samtidig skabe et rum for videndeling og koordination mellem de forskellige LUU er. Samtidig skaber webinarer et godt grundlag for en hurtig kanel, hvor vi hurtigt og nemt kan formidle ny og vigtig viden. Interaktionen er nøgleordet, men kræver samtidig at der er tydelighed i forhold til LUU s rolle. Det bemærkes desuden, at formålet med webinarer dels skal formidles, men også skærpes i forhold til interesseniveauet hos LUU. De skal opleve temaet for webinarer som relevant. Udvalget er optagede af at formulere de rigtige succeskriterier for webinarer. Skal vi skabe bred dialog eller mere aktivitet på AMU? Et supplerende oplæg fra en konsulent fra IU på LUU møder kunne desuden fremhæve og formidle webinarernes indhold og kunne være en del af en flerstrenget indsats i forbindelse med den justerede markedsføringsindsats af Lean-kørekortet (se pkt. 3.9). Det besluttes, at sekretariatet medtager Udvalgets anbefalinger og refleksioner i forhold til den nye markedsføringsplan for lean-kørekort (jf. pkt. 3.9) 3.6. Lokale Uddannelsesudvalg: Bilag 4 indeholder referater i bearbejdet udgave (jf. pkt. 4.1 i referatet). Til orientering 3.6: Lokale Uddannelsesudvalg (orienteringspunkt) Udvalget kvitterede for resumé af de mange indkomne referater. Det besluttes, at sekretariatet formidler vigtige punkter fra LUU erne til Udvalget ved hvert udvalgsmøde. Endelig er det vigtigt, at sekretariatet anvender referaterne til videndeling og samler op, hvis der viser sig behov eller Side 8 af 16

16 trends i LUU-referaterne. Et opmærksomhedpunkt fremadrettet kan med fordel være et øget fokus på mulighederne med amukurs.dk. Det arbejder sekretariatet videre med Revision og udvikling af mål og undervisningsmateriale. Herunder godkendelse af analyseopgave: Analyse af udviklingen i teamstrukturen i industrien og afledte kompetencebehov. (Jf. pkt. 5.4 i referatet) Bilag 5 Til orientering 3.7 Revision og udvikling af mål og undervisningsmateriale. Herunder godkendelse af analyseopgave: Analyse af udviklingen i teamstrukturen i industrien og afledte kompetencebehov. (Orienteringspunkt) Søren Voxted er koblet på projektet som ekstern konsulent. Udvalget vil gerne afvente foranalysen. Når den foreligger vil det være nemmere at finde ud af, hvordan det skal struktureres fx med en følgegruppe. Udvalget bemærker, at budgettet skal gennemgås en ekstra gang. I projektet er der blandt andet sat ressourcer af til en interviewguide. Sekretariatet sørger for at inddrage udvalget i arbejdet med spørgeguiden. Mange små og mellemstore virsomheder arbejder stadig med teamstruktur, og det er vigtigt, at analysen viser bredden og sørger for et repræsentativt snit. Udvalget tilføjer, at hvis det viser sig, at man forlader team-strukturen, hvad er det så vi går i retning af. Vi forlader måske den skandinaviske model til fordel for en mere globaliseret model. Hvor er teamet så? I forlængelse heraf er det vigtigt at holde sig for øje, at vi kigger efter et udviklingspotentiale eller om der skal revideres mål. Nye mål må gerne pege fremad og analysen skal identificere om der sker noget nyt derude, som ikke dækkes af vores nuværende AMU-udbud. Side 9 af 16

17 3.8. Orientering om AMU-EUD pakker (jf. pkt. 5.5) 3.8 Orientering om AMU-EUD pakker (Orienteringspunkt) I forbindelse med industrioperatøruddannelsen arbejdes på at kunne anvende amu-mål til at kunne dække et af hovedforløbene. Det er interessant for udvalget, da en del af kurserne kan være under FKB Der arbejdes i sekretariatet på et notat på området, men det er endnu ikke helt afklaret. Udvalget orienteres når der forelægger ydereligere om emnet. Til orientering Der er udarbejdet et notat, der ikke er godkendt endnu. Det besluttes, at punktet gennemføres på næste møde 3.9. Øget markedsføring af Lean-kørekortet, v. Thea Wanning se bilag 6 Oplæg 3.9 Øget markedsføring af lean-kørekortet Oplæg fra selve dagen er vedlagt som bilag. Udvalget påpeger, at kurserne i den pink pjece og pjecen for leankørekort er flotte materiale. Vi har de rigtige kurser, men kurserne udbydes og bruges ikke i tilstrækkelig grad. Derfor skal markesføringen af disse intensiveres. Flere i udvalget påpeger, at den fysiske overlevering af og møde om kurserne i pjecen virker. Det er vigtigt, at en del af indsatsen er fysisk. Udvalget beslutter, at sekretariatet udarbejder en indstilling til IF om at gennemføre et pilotprojekt, der inddrager 3 skoler med geografisk spredning, der udbyder de relevante kurser. Indsatsen bakkes op af segmenteret annoncering på Facebook og fysisk besøg af konsulenter fra IF, 3F (AMU), kommunernes erhvervsfremmecenter og virksomhederne til Side 10 af 16

18 blandt andet LUU erne. Endvider revideres de nuværende youtube-videoer med henblik på at understøtte den nye markedsføringsplan. Evt. udvikles en kortere video til projektet. 4. Overblik over AMU-aktivitet 4.1 Se bilag 7 for aktivitet 4. Overblik over AMU-aktivitet (orienteringspunkter) 4.1 Udvalget ønsker en mere overskuelig opdeling og kvalificering af data til næste møde. Der kan fx tages udgangspunkt i opdelingen bagerst i den pink pjece. Udvalget bemærker, at udviklingen skal følges på IT og Data-området. Udvalget undrer sig over den lave aktivitet på miljø- og energiforbedringer i industrien og miljøarbejde i industrien Udvalget ser positivt på den den stigende aktivitet på sikkerhedskurserne. Der er også sket en stigning i kurser inden for Udvikling af produktionsgrupper. Kommunikation i teams, tavlemøder for selvstyrende produktionsgrupper, videndeling og læring er alle steget markant. Det er især interessant i forhold til analysen af teamstrukturer. 4.2 Se bilag 8 for garantikurser 4.2 Tages til efterretning 4.3 Se bilag 9 for aktivitet på leankørekort 4.3 Udvalget bemærker, at det er dejligt at se, at så mange har taget lean-kørekortet og der er også mange, der er tæt på et kørekort. Udvalget ønsker at følge, hvor mange der kommer igennem lean-kørekort I forhold til en markedsføringsindsats kan bilag 9 understøtte en geografisk udvælgelse. Side 11 af 16

19 Bilag 9B skal kvalificeres ved at vise, hvilke skoler, der udbyder kurser (og ikke nødvendigvis hele kørekortet). 5. Den pink pjece - Herunder leankørekort-pjecen Under punktet orienteres udvalget om den pink pjece og lean-kørekortpjece. Se bilag 10 Det besluttes, at punktet optræder ved de kommende møder. 5. Den pink pjece (orienteringspunkt) Den pink pjece skal distribueres så bredt som muligt. Indtil videre er pjecen distribueret til DI og 3F. 3F udsender til deres lokalafdelinger. Udvalget nævner desuden følgende potentielle modtagere: Kommunikationscentre på skolerne RIPU IF/MI konference Til større virksomheder hvor der er en kontakt Teksam Virksomheds- og vækstkonsulenter i kommunerne og på vækstcentrene 6. Meddelelser og nyt 6.1. Lokale uddannelsesudvalg 6.2. Formandskabet 6.3. Udvalgets medlemmer 6.4. Sekretariatet Det besluttes, at sekretariatet følger op på distribuering i henhold til Udvalgets anbefalinger. 6. Meddelelser og nyt (orienteringspunkt) Det fremtidige skolesamarbejde Dialog om det fremtidige skole-samarbejde, herunder den kommende AMUudbudsrunde (jf. pkt. 3.2 i referatet) I forlængelse af drøftelser omkring webinarer med LUU er og faglærer, generel kommunikation og videndeling 7. Det fremtidige skolesamarbejde (drøftelsespunkt) I forbindelse med den kommende AMUudbudsrunde er Udvalget meget interesseret i at mødes med skolerne. Sekretariatet ved endnu ikke hvem der søger, men på EUDområdet er der kommet nye ambitiøse spillere Side 12 af 16

20 med de forskellige godkendte skoler, foreslås det, at Udvalget drøfter en model for afholdelse af møder. I forbindelse med det kommende AMU-udbud kunne en model med to møder med LUU erne et før og et efter udbudsrunden, give udvalget et godt grundlag for at vurdere de indkomne ansøgninger og samtidig styrke relationen og dialogen mellem Udvalget og LUU erne. på banen. Udvalget vil gerne tage udgangspunkt i de gode erfaringer udvalgene har gjort i forhold til den proces, der har kørt på EUDområdet. Her har man arbejdet med at formulere og udmelde konkrete udbudskriterier på forhånd. Udvalget ønsker at køre en lignende proces AMU-området med udbudskriterier for god kvalitet. Udvalget vil gerne aflevere forventninger til skolerne som opstart på en god dialog. Temaer på møderne kunne endvidere være: - Lean Kørekort - Brug af webinar i dialog og samarbejde - Udbudsrunde - Nye samarbejdspartnere Det første møde kan planlægges til at finde sted ved Udvalgets møde i oktober, hvor repræsentanter fra LUU erne inviteres til et fælles møde. Det besluttes, at uddannelsescheferne for udbudsskolerne inviteres til Udvalgsmødet den 3. oktober. Mødet med skolerne foregår om formiddagen med frokost, og derefter fortsættes med almindeligt udvalgsmøde. Det besluttes, at sekretariatet udarbejder et bud på udbudskriterier. Sekretariatet adviserer desuden uddannelsescheferne mht. dato og lokation. Til drøftelse 8. TUP-projektet 8. TUP-projektet (orienteringspunkt) Der blev afholdt styregruppemøde i TUPprojektet 2. marts Der var ikke meget mere at berette end allerede omtalt på sidste AO-møde i december. Noget der skal tilføjes, som blev debatteret var, at det er problematisk med kursusdag på 7,4 time, da det ift. mediet er svært for deltagerne at bevare koncentrationen. En anden ting er omkring 49/51-reglen ift. men VEU-godtgørelse som kan være en udfordring ved fjernundervisning. TUP-projektet oplever udfordringer i forhold til VEU-godtgørelse og fjernundervisning, da VEUgodtgørelsen ikke dækker rene fjernundervisnignsforløb, men kun forløb, der også inkluderer reel konfrontationstid. Dertil kommer de mere didaktiske og pædagogiske overvejelser og ønsker, der kan være svære at realisere. Blandt andet er det svært at omstille undervisningen og underviserne, der er vant til fysisk konfrontationstid. Projektet har desuden konstateret, at det er hårdt at sidde 7,4 timer foran en skærm og modtage undervisning. Side 13 af 16

21 Fase 3 Der er indkaldt til TUP-møde, fase 3, workshop 1, d. 4. maj, om model for dokumentation for digital tilstedeværelse. Se bilag 11 Til orientering Udvalget har et stærkt ønske om, at projektet får afprøvet materialet og formen på målgruppen. Det har projektet endnu ikke formået, men ifølge sekretariatet følger de planen. Udvalget savner dog nogle mere pædagogiske og didaktiske overvejelser og eksperimenter, der kan gøre os klogere på formen og målgruppen. Udvalget bemærker desuden, at det er vigtigt, at kvaliteten løftes med den afprøvede form for 3F er det kernemålgruppen, der skal have gavn af den nye undervisningsform. I den forbindelse er det vigtigt, at projektet tager pædagogisk og didaktisk udgangspunkt i målgruppens forudsætninger, så det kan fastlægges om målgruppen får et bedre læringsmiljø af fjernundervisning. En naturlig følge af dette er at afklare hvilke forudsætninger målgruppen har, og hvilke udfordringer gruppen har fx i forhold til læsning og IT. Projektet skal hjælpe os med at blive i stand til at kunne gennemføre undervisning og nå målgrupper vi ellers ikke ville kunne. 9. Danfoss uddannelse af medarbejdere indenfor kvalitet (jf. pkt. 4.4 i referatet). Se bilag 12, artikel om Danfoss brug af AMU-kurser. Til orientering kan det nævnes, at ca medarbejdere vil komme igennem de nævnte kurser. Det indstilles, at udvalget drøfter den aktuelle udvikling, og diskuterer perspektiverne i Danfoss-modellen - meget gerne supplere med viden om den Det besluttes, at sekretariatet sætter et møde i stand med den ledende skole på projektet og formidler Udvalgets ønsker og anbefalinger. 9. Danfoss uddannelse af medarbejdere inden for kvalitet (drøftelsespunkt) Michael Risager Nørgaard, Danfoss, orienterede om virksomhedens baggrund for at opkvalificere produktionsmedarbejderne. Leankørekortet kan også blive aktuelt for Danfoss. Danfoss gør brug af viskvalitet som kvalitet for kurser, hvor der tages afsæt i spørgsmålene: Overordnet tilfredshed Lærerens formidlingsteknik Side 14 af 16

22 identificerede udvikling. Relevans Til drøftelse Her scorer medarbejderne kurserne til: 4,15 ud af 5. Udvalget diskuterede behov for udvikling af kursus med titlen ny i industrien. Der var dog enighed om, at et sådan mål ikke kan stå alene. 10. Takstdrøftelse Det besluttes, at sekretariatet laver en tværgående sammenlignende analyse af de store virksomheders uddannelsespakker, plus ledighedspakken og lean kørekort. Sekretariatet beskriver virksomhedspakkerne. Det er vigtigt at udvalget får tænkt disse perspektiver ind i forhold til EUD-uddannelser. Som næste led i processen skal udvalget have fokus på kompetenceudvikling hos forsyningskæden, underleverandører og vikarer. Pjece med ledighedspakker udsendes også til udvalget, når pjecerne foreligger. 10. Takstdrøftelse (beslutningspunkt) Forhøjet brugerbetaling på kurser i fælleskataloget kan betyde en nedgang i kurser på vores område. Virksomhederne er meget følsomme ift. til pris også selv om dagsprisen sammenlignet med privat udbyder stadig er lav. Der skal arbejdes på, at de kurser som er AO-specifikke, skal forsøges trukket over i vores egen FBK. Det besluttes, at sekretariatet begynder at rykke den 2/3 del, der giver mening at rykke over. Sekretariatet begynder med de kurser med højest aktivitet. Fremadrettet skal alt nyt lægges i Spørgsmål eller tvivl, drøftes med det samme med formandsskabet Fremadrettet skal alle kurser udvikles til i FKB Se bilag 13 for oversigt over nuværende kurser inden for AO. Side 15 af 16

23 Se bilag 14 for uddrag af bilag fra HAKL, der har foretaget nævnte øvelse. Det indstilles, at udvalget beslutter hvilke kurser, der skal revideres og evt. udvikles på ny til FKB Til drøftelse og beslutning 11. Revideret handlingsplan for AO for Revideret handlingsplan for AO for 2016 (beslutningspunkt) Se bilag 15 Det indstilles, at udvalget drøfter handlingsplanen og gerne supplerer med viden og indspark. Udvalget er generelt positivt stemt overfor planen. Der skal tilføjes to indsatsområder: Markedsføring og AdHoc, der blandt andet skal bruges til den kommende AMU-udbudsrunde. Til drøftelse og beslutning 12. Mødedatoer og steder: 27. juni 2016 (rykkes) 3. oktober december 2016 (med julefrokost) Det besluttes, at sekretariatet implementerer udvalgets rettelser og kommentarer og vedlægger den reviderede plan til næste møde. 12. Mødedatoer og steder Mødet den 27. juni flyttes til den 23. juni evt. på Danfoss. Ny mødeindkaldelse udsendes asap. 13. Evt. 13. Evt. Ingen bemærkninger. Side 16 af 16

24 BILAG 1 Resume af LUU-møder Referater og tilbagemeldinger fra LUU i AO-regi Afholdte møder på godkendte skoler siden sidst. Sekretariatet har modtaget en del færre referater siden sidst, men det skyldes også at skolerne endnu ikke har afholdt LUU-møde siden UU-AO s sidste møde. Referater af disse følger ved næste møde. AMU Syd: Møde afholdt den 19/ Referat indgår i nedenstående. EUC Nord: Møde afholdt den 1/ Referat indgår i nedenstående. Mercantec: Møde afholdt den 19. april. Referat indgår i nedenstående. AMU Vest: Møde afholdt den 5/4 referat indgår i nedenstående resumé. AMU Fyn: LUU ikke afholdt grundet mange afbud. Formandskabet er ikke etableret og er muligvis en barriere for mødedeltagelsen generelt. Sekretariatet uddyber gerne ved udvalgsmødet. GENERELLE TEMAER I REFERATER FRA LUU ERNE Lean-kørekort og lean-kurser generelt: - AMU Vest: Vi har ikke den store industri i Esbjerg og erhvervslivet har måske en anden sammensætning. Eks. har efterspørgslen på Lean kørekortet været nul her, imod ca. 300 efterspørgsler på AMU-Syd. Konceptet er landsdækkende. Et medlem udtaler: Navnet lean er ikke spiseligt for mine kollegaer. Med et gennemsnit på 3,7 ligger vi under vores mål på 4,1. Vi tager fat på det internt. - EUC Nord: Ellen orienterede om gennemført efteruddannelse, primært lean, kvalitet og problemløsning i forårshalvåret, og det udbud der er planlagt i efteråret. De åbne hold genererer kontakt til virksomheder med et uddannelsesbehov. Afvikling af AMU er faldende på landsplan, hvilket også gælder på EUC Nord. Såfremt tilmelding mv. er et problem Side 1 af 2

25 hjælper både skole og faglige organisationer gerne, sidstnævnte også med IKUF. - AMU Syd: Enkelte større virksomheder har givet udtryk for, at pakkerne er for store. Virksomhederne vil gerne have lov at plukke. Samtidig siger et andet medlem, at hvis leankørekortet vandt mere anerkendelse blandt ledelsen generelt, ville flere ansøge om kurserne. - Mercantec: Skolen deltager som bekendt i projekt om online kurser inden for Lean-kørekortet. Det lykkedes ikke at samle deltagere til det planlagte kursus i januar (som der blev orienteret om på mødet i december). Ovenstående projekt er afløst af et nyt projekt finansieret af såkaldte TUP-midler. Pernille orienterede om et andet TUP-projekt omkring Læringsudbytte i relationelle relationer. Der skal udvikles nye målemetoder. Øvrigt - EUC Nord: Ellen orienterede om møde med Brønderslev Erhverv om samarbejde via oplæg på morgenmøder (svarende til dem, der gennemføres i Hjørring) samt mulige samarbejder om gennemførsel af Iværksætteruddannelsens modul 2 og 3. Udvalget opfordrer EUC Nord til at gøre noget tilsvarende i Frederikshavn, mere bredt end det maritime. - AMU Syd: ACO deltog ved mødet og fremlagde muligheden for at tilbyde kurser med fokus på sundhedsfremme. Hertil svarede LUU, at det er et godt initiativ, men ingen vil finansiere det, heller ikke virksomheder. De føler, at der bliver drevet rovdrift på dem i forhold til at tage socialt ansvar. Imidlertid vil det være godt, hvis en arbejdsgiverorganisation støtter initiativet. Side 2 af 2

26 Bilag 2 Status på analysen: Analyse af udvikling i teamstrukturen i industrien og afledte kompetencebehov Der er afholdt møde d. 19. maj 2016 med konsulent Søren Voxsted (SV) og Casper Burlin (CBU) fra IU. For at afklare op præcisere opgaven og samarbejdsrelationen mellem konsulent, IU og styregruppe. Nedenfor er kort opsummering af de aftaler der er truffet mellem konsulent og IU. Det er specificerende supplement til den allerede forelagte projektbeskrivelse. Dagsorden: Desk study Besøgsguide Pilotstudie Revidering af projektskitse Kontrakt inklusiv bemanding Aftalekalender Ad. Desk study Desk study udfærdiges i juni og juli, og forventes færdigt 20. juli. Formålet med studiet er, at identificere de elementer der var konstituerende for team-organisering i industrien, og som den nuværende praksis skal holdes op imod. Der søges dokumenter fra forskning, analyser fra konsulenter mm., og materialer fra AMU systemet; f.eks. TUP projekter om temaet. I dokumentstudiet indgår ligeledes mål fra FKB 2752 der omhandler kvalificering til deltagelse i teams. Ad. Besøgsguide Besøgsguiden udarbejdes i forlængelse af desk study. Nogle af de temaer vi kan forvente i desk study, og som derfor også vil være at finde i besøgsguide, vil være: Teams struktur og interne afhængighed, gående fra en løs, fælles ramme til stor afhængighed medlemmerne imellem i arbejdets udførelse Kompetencekrav afledt af deltagelse i teams Teamets arbejdsfunktioner og ansvarsområder Ledelse af teams Ansattes oplevelse af at indgå i teams (arbejdsmiljø) Teamets mål og hvordan de evalueres. Side 1 af 2

27 Guiden skal have en detaljeringsgrad der gør, at den sikre et ensartet undersøgelsesdesign de 25 steder uafhængig af hvem der besøger virksomhederne. De elementer der kan indgå i det seks timers lange besøg, der er afsat er interviewes med ledende ansatte og teammedlemmer, indsamling (og læse) dokumenter som manualer, funktionsbeskrivelser osv., deltagelse i teammøder og observationer på arbejdspladsen. Guiden udformes i starten af august, til anvendelse i to pilotvirksomheder. Den udformes endelig og til godkendelse i Styregruppen efter pilotbesøgene. Ad. Pilotstudie Der skal identificeres to virksomheder der besøges i august. CBU og SV har forpligtiget sig til hver at finde en virksomhed til pilotforløbet. Besøgene gennemføres af CBU og SV i fællesskab, og med udgangspunkt i den foreløbige besøgsguide. Denne besøgsguide revideres efter pilotforløbet. De to pilotvirksomheder indgår i den samlede population på 25 virksomheder. Ad. Revision af projektskitse IU/CBU udarbejder en revideret projektskitse. De centrale elementer er at rykke tidsplanen en smule, ligesom der flyttes lidt om i faserne. Ad. Kontrakt inkl. bemanding Der udformes en kontrakt af IU/CBU. SV finder yderligere en person(/konsulent) der bidrager til at indhente cases. Ad. Aftalekalender Medio juli: Desk study Pilotstudie: August måned 8. august: Status/planlægningsmøde, IU 31. august: Status/planlægningsmøde + styregruppe, IU Side 2 af 2

28 26. februar 2016 Bilag 3 IOP og AMU-strukturer Notat februar 2016 Projektet begyndte med et grundigt forarbejde, som bestod i desk research, hvor mål for hvert IOP fag på erhvervsuddannelsen blev sammenlignet med mål fra en omfattende bruttoliste af potentielle relevante AMU-kurser. De blev sat over for hinanden for at sammenholde og finde mål, der ækvivalerer både indholdsmæssigt og til dels tidsmæssigt. Arbejdet resulterede i en råskitse for en AMU-variant for hele hovedforløbet i industrioperatøruddannelsen. Råskitsen bestod således af udvalgte AMU-kurser for hver af de 10 EUD fag for IOP uddannelsen for både H1, H2 og H3, i alt bestod råskitsen af 43 AMU-kurser. Fagene Produktion og Fejlfinding, reparation og vedligehold blev delt op, således at der blev udarbejdet forslag til en metallinje og en proceslinje. Skitsen kan ses bagest i Bilag over oprindelig råskitse over hovedforløbet (H1, H2 og H3). Den udarbejdede råskitse blev efterfølgende drøftet på to workshops med de deltagende skoler. Her blev vi enige om at udarbejde en mindre omfattende variant: en samlet AMU-pakke, der ækvivalerer de første 6 uger i hovedforløbet. Denne pakke og begrundelsen for valget bliver beskrevet i dette notat. Begrundelse for valg af AMU-pakke til H1 I august 2015 kom en række overgangskrav, som skal opfyldes for at kunne starte direkte på H1 på IOP uddannelsen. På workshopperne forklarede skolerne, at det i praksis er meget svært at opfylde disse krav. Kun meget få personer har de rette kompetencer i forhold til overgangskravene til at kunne få godkendt GF2 og starte direkte på H1. Mange års erhvervserfaring svarer ikke længere til et grundforløb på IOP uddannelsen - dette var erfaringer, som skolerne havde gjort under adskillige realkompetencevurderinger. Og hvis erhvervserfaring og/eller gennemførte AMU-kurser ikke er tilstrækkeligt for at opfylde overgangskravene, kan man ikke få merit for grundforløbet. Og derfor er der ikke et deltagergrundlag for EUV1, som det var tænkt i reformen. Grundet denne nye erfaring var den oprindeligt udarbejdede AMU-pakke over hele IOP uddannelsen (H1, H2 og H3) ikke længere gangbar/realistisk og der blev på workshop 2 i samarbejde med deltagerne/lærerne udarbejdet en ny AMU-pakke, som ækvivalerer H1 i forhold til mål, kvalitet og til dels tid. Forslaget er tænkt ind på den måde, at H2 og H3 læringsmæssigt vil bygge videre på den foreslåede pakke. AMU-kurserne i den udarbejde AMU-pakke for H1 ses herunder. 1

29 AMU-pakke for H1 består af følgende AMU-kurser: Overskrifterne svarer til EUD-fagene. Til hvert fag er der knyttet et eller flere AMU-mål. Sidst i notatet er målbeskrivelserne for de valgte AMU-kurser, der indgår i den beskrevne pakke sammenholdt med kompetencemålene for de enkelte EUD-fag. Arbejdsorganisering Produkt- og produktionsudvikling og service Etablering af selvstyrende grupper dage Forretningsforståelse dage Lean support i produktionen dage - 2 dage i alt Logistik for produktionsmedarbejdere dage - 6 dage i alt Fejlfinding, reparation og vedligehold Operatør vedligehold, mekanisk intro dage Automatiske anlæg, pneumatisk fejlfinding dage - 8 dage i alt 2

30 Produktion Variant 1 Produktion Variant 2 Operatør ved klippe, bukke og valsemaskiner dage Produktion for operatører i procesindustrien dage Tegningsinformation og -fremstilling dage Effektivisering for operatører i procesindustrien dage - 6 dage i alt Produktionshygiejne operatører fødevareindustri dag - 7 dage i alt Variant 1 Variant 2-22 dage i alt - 23 dage i alt Variant 1 pakken vil således tage i alt 22 dage at gennemføre og variant 2 pakken vil tage 23 dage i alt. Med de 2 varianter gives der mulighed for, at skolerne kan tilpasse faget efter virksomheder og branche. I alt svarer forslaget til ca en tredjedel af IOP-kompetencemålene: Det samlede H1 vil derudover bestå af 2 valgfrie specialer (AMU-mål) + 1 uge engelsk eller andet. Hvis der skal gives merit, gives det kun for hele pakken. Begrundelsen for dette findes i det følgende afsnit om styrker ved industrioperatøruddannelsen. 3

31 Styrker ved IOP uddannelsen IOP uddannelsen er blandt virksomheder og organisationer kendt for en række styrker, og skolerne bidrager til at sikre disse styrker gennem deres måde at tilrettelægge undervisningen på. Disse styrker highlightes på følgende måde: Helhedsorienteringen og tværfagligheden En af de store styrker ved IOP uddannelsen er tværfagligheden, hvor man arbejder med flere fag ad gangen. Helhedsorienteringen medvirker til, at der opnås et højt læringsudbytte i uddannelsen. Eleverne bliver mere hele mennesker, deres kommunikationsevner forbedres markant, og de evner at se en større helhed efter uddannelsen. Fokus på arbejdsorganiseringen, processerne og samarbejdet på tværs Arbejdsorganiseringen er tænkt ind igennem hele uddannelsen og går ind over alle fag og alle projekter. En af lærerne fra workshoppen udtaler følgende: Arbejdsorganisering kører vi benhårdt ind, vi starter med tavler og de slæber tavlen med hele vejen igennem uddannelsen og de står også med den til sidst i svendeprøven som værktøj. Arbejdsorganisering med fokus på samarbejde og at arbejde på tværs er kendetegnet og styrken ved uddannelsen. IOP uddannelsen er ikke en disciplinuddannelse/et håndværk, man skal kunne. Det er ikke et produkt, der er i fokus, men det er derimod en masse ting, hvor man har fokus på samspillet mellem disse og processen. Flowet og progressionen Eleverne følges ad gennem hele uddannelsen, og ofte har man også mange af de samme lærere igennem hele forløbet, hvilket giver mulighed for at tilpasse undervisningen til eleverne. Et samlet hold, der følges ad, giver flow og progression i uddannelsen, således at der kan bygges videre på det lærte på H2 og H3. Dette giver eleverne energi og motivation for at lære og udvikle sig sammen. Dannelsesaspektet og det personlige udviklingsforløb Det er en styrke, at der ikke kun er et fagligt fokus, men at der også er fokus på det hele menneske og kommunikationen. Det er tydeligt, at eleverne på IOP uddannelsen vokser og udvikler sig som mennesker og får opbygget og styrket deres selvtillid gennem uddannelsen. Tværfaglige projekter Tværfaglige projekter, hvor arbejdsorganisering går ind over projektarbejdet, er et væsentligt læringselement i IOP uddannelsen. Eleverne laver projekter og prøver dem af, så de får det ind under huden. Der er under projektarbejdet fokus på samarbejde og at arbejde på tværs. Praktikopgaver Praktikopgaver samt andre hjemmeopgaver er meget lærerige på IOP uddannelsen og bliver ofte også brugt efter uddannelsen. På en vekseluddannelse med praktik lærer man bedre frem for kun at sidde på en skole. Der vil derfor være forskel på udbyttet i forhold til at få kendskab til noget og selv at kunne udføre det i praksis. Virksomhedsbesøg/studieture Virksomhedsbesøg og strukturerede studieture under IOP uddannelsen opleves som værende meget givtige. I virksomhederne oplever de arbejdsorganisering og produktionsteknikker i praksis, og sammen med den efterfølgende bearbejdning er disse virksomhedsbesøg/studieture et vigtigt bidrag til flere fag i uddannelsen. Det ville være svært at afsætte tid til sådanne virksomhedsbesøg og studieture på AMU-kurser. 4

32 Forudsætninger for at AMU-pakken kan blive en realitet Der var en generel skepsis over for tanken om, at man med en AMU-pakke, der skulle kunne erstatte hele eller dele af IOP uddannelsen, kunne fastholde de ovennævnte styrker. Netop derfor blev det besluttet, at der ikke igen skulle udarbejdes råskitser over hele hovedforløbet, men til at starte med kun for H1. Der var enighed om, at for at dette kunne lade sig gøre, var det vigtigt, at styrkerne ved IOP uddannelsen meget bevidst er tænkt ind i pakken. Ét samlet hold/forløb For at kunne bevare uddannelsens styrker i en model med den ovenfor præsenterede AMU-pakke for H1, skal en række forudsætninger opfyldes. Først og fremmest er det en nødvendighed, at AMU-pakken skal gennemføres som et helt hold, hvor samme elever følges ad hele vejen enten fra en eller flere virksomheder. Når de samme mennesker gennemfører den samlede H1-pakke (altså de 22 eller 23 dage i et samlet/uafbrudt pakkeforløb som vist ovenfor), så skabes der flow og progression. Med denne løsning er der samtidig mulighed for, at eleverne dannes og udvikles undervejs i forløbet, som også er en af styrkerne ved IOP uddannelsen. AMU-pakken gennemføres som ét samlet forløb, i stedet for at splitte kurserne op over en længere periode, ved eksempelvis at tage pakkens kurser fordelt over flere år med mulighed for deltagelse, når det passer ind i forhold til travlhed osv. Mål for hele forløbet For at tilgodese fokus på helhedsorienteringen, tværfagligheden og arbejdsorganiseringen skal alle AMU-mål for hvert AMU-kursus samles og gælde for hele AMU-pakkeforløbet. Det vil sige, at målene ikke skal stå hver for sig og opfyldes til en bestemt dato (som nu). Derimod skal underviserne have mulighed for at sikre, at målene i de enkelte kurser, der indgår i pakken, er opfyldt, inden hele pakken er afsluttet. Denne ændring vil kræve en afklaring af, om det er lovligt ikke at have en klar start- og slutdato for hvert kursus eller som minimum have defineret entydige hele dage pr kursus. Kun hvis denne forudsætning godkendes, vil det muliggøre tværfagligt arbejde og projekter under AMU-pakkeforløbet på samme måde som i IOP uddannelsen. Bibeholde virksomhedsbesøg Virksomhedsbesøg er som beskrevet også en stor styrke ved IOP uddannelsen, som eleverne får meget ud af at deltage i. Hvis man skal kunne tage på virksomhedsbesøg i AMU-pakkeforløbet, kræver det, at der er et mål, der retfærdiggør, at dette kan gennemføres. Ligeledes er det vigtigt, at tiden hen til virksomheden og under selvet besøget står i forhold til læringen, da tiden er mere knap på AMU-kurser. Det betyder blandt andet, at virksomheden skal ligge i kort afstand til skolen, så der ikke bruges for megen tid på transport. Være attraktivt for virksomheder Det blev under begge workshopper flere gange nævnt, at det bør undersøges, om en løsning med en AMU-pakke som erstatning for H1 vil være attraktiv for virksomhederne. Have gennemført GF2 For at kunne starte på den beskrevne AMU-pakke H1 er det en forudsætning, at deltagerne har gennemført grundforløb 2 eller på anden måde har erhvervet tilsvarende kompetencer i løbet af deres arbejdsliv og opfylder overgangskravene. 5

33 Næste skridt.. /Høring i formandskabet og i virksomheder Som beskrevet er der en række elementer, der bør afklares - dels i Udvalget og dels hos nogle virksomheder - inden en afprøvning af den beskrevne AMU-pakke H1 meningsfuldt og lovligt kan afprøves i praksis. I det følgende er målbeskrivelserne for de valgte AMU-kurser, der indgår i den beskrevne pakke sammenholdt med kompetencemålene for de enkelte EUD-fag. Bagerst er bilag over den oprindelige råskitse svarende til hele hovedforløbet. 6

34 AMU-kurser svarende til H1 Industrioperatør Produktion (2,0 uger) AMU-kurser - 7 dage (Variant 2) 1. Eleven kan vælge og anvende produktionsudstyr, maskiner og værktøj korrekt 2. Eleven har viden om råvareforbrug ved forskellige produktionsformer og produkter 3. Eleven kan vurdere og kommentere materialevalg til en given opgave/produktion ud fra kendskab til begreber, terminologier, fysiske/kemiske/biologiske egenskaber og anvendelsesmuligheder for relevante materialer og råvarer 4. Eleven kan foretage opstart og indkøring af produktion 5. Eleven kan fremstille industrielle produkter og mellemvarer på forskellige produktionsanlæg og maskiner 6. Eleven kan med faglig viden om komponenter/enheder/systemer overvåge produktionen via operatør interface og gribe ind ved afvigelser fra den normale drift 7. Eleven kan medvirke til effektiv udnyttelse af produktionsudstyret 8. Eleven kan udføre rengøring og kontrol af produktionsudstyr 9. Eleven kan medvirke ved interne transportog lageropgaver i tilknytning til produktionen 10. Eleven kan anvende forskellige maskin- og procesdata samt tekniske dokumenter i produktionen (fx flowdiagrammer, tegninger, manualer, recepter, opstillerkort) 11. Eleven kan søge, finde og bearbejde informationer til brug i produktionen samt vurdere og handle korrekt på baggrund af relevante produktionstekniske nøgletal 12. Eleven kan anvende relevante metoder og udstyr til at udføre forskellige beregninger og målinger i produktionen 13. Eleven kan finde og arbejde i overensstemmelse med gældende regler og procedurer for sikkerhed, miljø og hygiejne Produktion for operatører i procesindustrien 3 dage Deltageren kan med baggrund i viden om produktionsflow og -processer samt tilhørende produktionsudstyr i procesindustrien producere de planlagte produktionsordrer samt gribe ind ved afvigelser fra normal drift (for eksempel afvigelser på flow, temperatur, tryk, niveau, kvalitet, produktionstekniske nøgletal m.v.). Endvidere kan deltageren ved drift af produktionsanlæg arbejde efter gældende regler og procedurer for eksempelvis produktion, kvalitet, sikkerhed, hygiejne, miljø og energi samt registrere/dokumentere produktionsdata. Endelig kan deltageren kommunikere fagligt om produktionsmæssige forhold med kollegaer, driftsledelse og andre faggrupper Effektivisering for operatører i procesindustrien 3 dage Deltageren kan, med baggrund i teoretisk viden og praktisk erfaring med produktionsflow, -processer og -udstyr samt enkelt komponenter i procesindustrien og i samarbejde med kolleger, effektivisere den daglige produktion med hensyn til eksempelvis spild, materiale- og energiforbrug, miljøbelastning og kapacitetsudnyttelse m.v. Endvidere kan deltageren observere, identificere og vurdere typiske produktions-/procesfejl med hensyn til for eksempel kvalitet, mængde, tidsforbrug, differencer i målinger, afvigelser i råvare og tilsætningsmaterialer, fejl i recepter/forskrifter m.v.. Endelig kan deltageren afhjælpe produktions-/procesfejl direkte ved anlægget og/eller rapportere videre samt efterfølgende indgå i dialog med driftsledelse, andre faggrupper og specialister m.v. om løsning og forebyggelse af problemet, så situationen/fejlen ikke gentages/genopstår

35 40443 Produktionshygiejne - operatører fødevareindustri 1 dag Deltageren kan overholde virksomhedens hygiejneregler i forbindelse med varetagelse af de arbejdsfunktioner, som udføres ved procesindustriel fødevareproduktion. Deltageren kan udvise en god personlig hygiejne samt benytte rent arbejdstøj og værktøj i forbindelse med varetagelse af arbejdsfunktioner i procesindustriel fødevareproduktion. Deltageren kan anvende sit kendskab til mikroorganismers forekomst og vækst, kemisk forurening samt kendskab til fødevarebårne sygdomme til at udvise korrekt adfærd i forhold til at undgå biologisk, kemisk og fysisk forurening i forbindelse med procesindustriel fødevareproduktion. E l l e r AMU-kurser 6 dage (Variant 1) Operatør ved klippe, bukke og valsemaskiner 3 dage Deltagerne kan udføre almindeligt forekommende opmærknings og pladeudfoldningsopgaver efter DS/ISO tegninger samt ud fra gældende sikkerhedsprocedurer, betjene konventionelle klippe-, bukke- og valsemaskiner i virksomheden Tegningsinformation og fremstilling 3 dage Deltageren kan på basis af viden om toleranceangivelser aflæse almindeligt forekommende emnetegninger. Deltageren kan målsætte snitbilleder og gevindaftegninger, enten på udleverede CAD solider eller med almindeligt forekommende tegneredskaber. Deltageren kan med viden om betydning af emnetegningers hovedinformation (tegningsnummer, materialeinformation, revisionsnumre, konstruktør etc.) anvende emnetegninger i industriel produktion, herunder til sporbarhed af færdigvarer. 8

36 11648 Fejlfinding, reparation og vedligehold ( 2,0 uger) 1. Eleven kan identificere og lokalisere fejl og mangler på anlæg og maskiner 2. Eleven kan justere, fejlfinde på og skifte almindelige komponenter inden for automation og styringsteknik 3. Eleven kan foretage montage og demontage samt kontrollere og justere enkle funktioner 4. Eleven kan fejlmelde og overlevere reparations- og vedligeholdelsesopgaver 5. Eleven kan i samarbejde med andre faggrupper medvirke ved planlægning og udførsel af reparations- og vedligeholdelsesopgaver på forskellige anlæg og maskiner 6. Eleven kan anvende teknisk dokumentation ved fejlfindings- reparations- og vedligeholdelsesopgaver samt udføre enkle beregninger og målinger 7. Eleven kan udføre løbende operatør vedligehold til forebyggelse af produktionsforstyrrende fejl på anlæg og maskiner 8. Eleven kan udføre arbejdet i overensstemmelse med instruktioner og procedurer samt gældende krav og regler for sikkerhed og arbejdsmiljø (herunder maskin- og elsikkerhed) AMU-kurser - 8 dage Operatør vedligehold, mekanisk intro 3 dage Deltageren kan efter kurset betjene samt udføre dagligt mekanisk vedligehold på simpelt produktionsudstyr/enheder til lagring, transport og forarbejdning af gasser, faste og/eller flydende stoffer i procesindustrien. Deltageren kan med grundlæggende viden om materialetyper og årsager til tæring i korrosion og rust anvende korrekt værktøj til enkelt mekanisk vedligehold af anlæg, enheder og komponenter, herunder korrekt tilspænding (f.eks. krydsspænding, moment, låsning mv.). Herunder kan deltageren demontere og montere enkle mekaniske komponenter og dele på anlæg (f.eks. pakninger og rørstykker) samt anvende enkel måleteknik og teknisk dokumentation i form af enkle maskin- og komponenttegninger. Deltageren kan udføre, rapportere om og dokumentere arbejdsopgaverne håndværks- og sikkerhedsmæssigt korrekt i overensstemmelse med gældende procedurer Automatiske anlæg, pneumatisk fejlfinding 5 dage Deltageren kan opbygge, afprøve og idriftsætte pneumatiske styringer, hvor der anvendes luftbehandlingsenhed, retnings-, mængdereguleringsog trykreguleringsventiler samt flere cylindre med spærrende signaler og tidsfunktioner idet der anvendes/ajourføres dokumentation, koblingsskemaer og funktionsdiagrammer efter Dansk Standard. Deltageren kan med relevant måleudstyr, anvende principperne for metodisk fejlfinding på automatiske maskiner og anlæg indeholdende relæ, pneumatiske eller hydrauliske styringer, og kan foretage udskiftning af defekte moduler/komponenter

37 Eller Operatør vedligehold, relæ/pneumatisk styring 5 dage Deltageren kan efter kurset betjene og i samarbejde med andre faggrupper udføre systematisk fejlfinding og reparation af produktionsanlæg med 1- og 3-faset effektkredse med styring, som indeholder forskellige typer NO-NC kontakter/switches/følere, timere, kontrollamper samt nødstrømsrelæ. Deltageren kan herunder udføre fejlfinding og reparation af pneumatiske styringer med fx filter-, reduktions-, og smøreenhed, ventiler (el- /luftstyrede), cylindre/aktuatorer samt slange- og rørforbindelser. Deltageren kan udføre opgaverne håndværks- og sikkerhedsmæssigt korrekt med udgangspunkt i viden om el, pneumatik, sikkerhed, måleteknik og komponenter samt ved brug af teknisk dokumentation. 10

38 11668 Arbejdsorganisering ( 2,5 uger) AMU-kurser - 6 dage 1. Eleven kan indgå i gruppeorienteret produktion, herunder anvende viden om produktionsgrupper/teams, arbejdsroller, adfærd, feedback, konflikthåndtering og beslutningsprocesser ved udførsel af opgaver i produktionsvirksomheder 2. Eleven kan tilrettelægge eget arbejde ud fra forståelse af egen placering, rolle og samarbejdsflader i et produktionsflow 3. Eleven kan medvirke ved produktionsplanlægning ud fra viden om forskellige produktionsformer, vareflow, flaskehalse, nøgletal og jobrotation 4. Eleven kan redegøre for planlægningsmæssige, økonomiske og miljømæssige fordele og ulemper ved forskellige produktionsformer ud fra konkrete praktiske eksempler 5. Eleven kan med viden om effektivitetskrav og økonomisk givtig produktion planlægge, gennemføre, overlevere og evaluere en produktionsopgave som del af et team 6. Eleven er bevidst om betydningen af en fleksibel, innovativ og bæredygtig produktion samt et godt arbejdsmiljø 7. Eleven kan bidrage med input til samt medvirke ved gennemførsel af produktivitetsfremmende tiltag 8. Eleven kan anvende aktuelle værktøjer/metoder til effektivisering af produktionen (fx Lean, automatisering, Six Sigma, 0- fejl produktion, Kaizen og produktrationalisering) 9. Eleven kan medvirke til udvikling af et godt arbejdsmiljø og en bæredygtig produktion 10. Eleven kan tage initiativ til jobudvikling herunder jobrotation 11. Eleven kan mundtligt og skriftligt kommunikere med egen og andre faggrupper 12. Eleven kan anvende IT i relation til eget job 13. Eleven kan udføre sit arbejde i henhold til relevante procedurer og systemer for sikkerhed, kvalitet, miljø og hygiejne Etablering af selvstyrende grupper 2 dage Efter gennemført uddannelse kan deltageren på et grundlæggende niveau medvirke til at etablere og organisere selvstyrende grupper ud fra virksomhedens mål og rammer, herunder definere gruppens grænseflader til organisationen og udarbejde regelsæt for en selvstyrende gruppe. Deltageren kan anvende viden om de organisatoriske, økonomiske og samarbejdsmæssige vilkår, der gør sig gældende ved etablering af selvstyrende grupper. Desuden kan deltageren i samarbejde med andre beskrive en selvstyrende gruppes handlingsplan omhandlende mål og midler for en selvstyrende gruppes udvikling Lean support i produktionen 2 dage Deltageren kan ved gennemførelse af Lean Workshops i samarbejde med andre faggrupper og ledere finde indsatsområder til at optimere flow og fjerne spild i alle handlinger i produktionen. Deltageren får praktisk kendskab til elementær facilitering ifm. opgaveplanlægning, grundlæggende support i forbindelse med udfyldelse af opgavebeskrivelser PDCA(plan, do, check, act), support til opfølgning på igangværende opgaver og projekter via KAIZEN tavle samt facilitering af forbedringstiltag. Deltageren får værktøjer til kommunikation og videndeling på udførte forbedringer og får praktisk træning i præsentationsteknik og værktøjer Logistik for produktionsmedarbejdere 2 dage Ved anvendelse af principper til logistikoptimering, herunder flowdiagrammer, Lean, og Kaizen kan deltageren udføre optimering af logistikken inden for eget jobområde. Deltageren kan medvirke ved planlægning og effektivisering af vareflow både internt og eksternt samt indgå i projektopgaver inden for styk-, lager-, og automatisk produktion samt styring af 2. og -3. parts logistik. 11

39 Produktudvikling/produktion og service (2 uger) 1. Eleven er bevidst om relevante faktorer, der påvirker virksomheders økonomi 2. Eleven kan redegøre for den industrielle teknologiske udviklings betydning for arbejdsopgaver i branchen 3. Eleven kan redegøre for relevante økonomiske og miljømæssige omkostninger, der er forbundet med fremstilling af et produkt (fra råvare til færdigvare) 4. Eleven kan redegøre for forskellige behov og faktorer, som nødvendiggør udvikling af produktion og produkter (fx teknologisk udvikling, konkurrence, bæredygtighed) 5. Eleven kan tage initiativ til og formulere behov for produkt- og produktionsudvikling 6. Eleven kan anvende enkle metoder og teknikker til systematisk arbejde med produkt- og produktionsudvikling 7. Eleven kan kortlægge og vurdere faktorer, der giver arbejdsmiljøbelastninger i produktionsvirksomheder 8. Eleven kan medvirke ved reduktion af produktionens ressourceforbrug og miljøbelastning (fx materialer/råvarer, vand, energi) 9. Eleven kan anvende relevante Lean værktøjer og teknisk dokumentation til optimering af flow og spild 10. Eleven kan medvirke ved optimering af systemer til styring af fx kvalitets-, miljø-, og arbejdsmiljøstyring, logistik/vareflow og vedligehold 11. Eleven kan medvirke ved effektivisering og optimering af produktion og processer med tilhørende beregninger/målinger 12. Eleven kan redegøre for typiske indsatsområder, opsamle ideer til forbedringstiltag i produktionen samt beskrive og præsentere de forventede effekter (fx økonomi, effektivitet, sikkerhed, miljø). 13. Eleven kan søge, finde og bearbejde informationer til brug ved produkt- og produktionsudvikling 14. Eleven kan udvikle, revidere og kvalitetssikre instruktioner, procedurebeskrivelser og tekniske dokumenter 15. Eleven kan kommunikere og præsentere forslag til og resultater af produkt/produktionsudvikling 16. Eleven kan deltage i ad hoc opgaver og mindre projekter inden for området. AMU-kurser 2 dage Forretningsforståelse 2 dage Deltageren kan anvende en grundlæggende forretningsforståelse i forbindelse med operatøropgaver i produktionen herunder udvise forståelse for de faktorer, der påvirker en virksomheds økonomi i en globaliseret verden. På baggrund af viden om en virksomheds forretningsmodel og dens forskellige bestanddele kan deltageren bidrage til at sikre og udvikle konkurrencefordele inden for operatørers arbejdsområder i fremstillingsvirksomheder. 12

40 Bilag over oprindelig råskitse over hovedforløbet (H1, H2 og H3) Produktion - Proces Produktion - Metal Styringsproces for operatører, procesindustri dage Drejeteknik på konventionel drejebænk dage Rengøring og rengøringskontrol dage Aluminiumhåndtering for operatører dage Driftsoptimering af produktionsforløb/ procesflow dage Fejlfinding, reparation og vedligehold - Proces Fejlfinding, reparation og vedligehold - Metal Automatiske anlæg, pneumatik fejlfinding dage Automatiske anlæg, pneumatik fejlfinding dage Fejlfinding på automatik og instrumentering dage Fejlfinding på automatik og instrumentering dage Teambuilding for selvstyrende grupper dage 13

41 Kvalitet Arbejdsorganisering EUD? Miljøarbejde i industrien dag Videndeling og læring for medarbejdere dage Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere dage Udarbejdelse af projektdefinitioner efter Six Sigma dage Etablering af selvstyrende grupper dage Tavlemøde for selvstyrende produktionsgrupper dag 14

42 Produkt- og produktionsudvikling Arbejdsmiljø for IOP Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere dage Sikker adfærd i produktionsvirksomheder dag Miljø- og energiforbedringer i industrien dage Auditforståelse i en produktionsvirksomhed dage Miljøarbejde i industrien dag Arbejdsmiljø 1 i faglærte og ufaglærte job dage Videndeling og læring for medarbejdere dage Arbejdsmiljø 2 i faglærte og ufaglærte job dage Produktionsoptimering for operatører vha. Lean dag Ressourcestrømme og affaldshåndtering dage 15

43 Opsamling og strukturering af ideer Ledelsessystemer, interessentanalyse og kvalitet Innovationsegnede produktions-områder dage Medarbejdernes personlige ressourcer i jobbet dage Kvalitetssikring via dokumentation og evaluering dage Selvevaluering i praksis dage Innovation og kreativ idégenerering dage Udarbejdelse af projektdefinitioner efter Six Sigma dage TQM for operatører i industrien dag Kvalitetsbevidsthed ved industriel produktion dage 16

44 Logistikoptimering, Supply Chain Management Optimer kvalitet & produktivitet med Lean Værktøj Logistik for produktionsmedarbejdere dage Lean i vedligeholdet for operatører dag Logistik og samarbejde dage Supply Chain Management (SCM) for operatører dage Lean-kortlægning af værdistrøm for operatører dage Systematisk problemløsning for operatører dage Kanban-styring for operatører dage Lean værktøjsanvendelse for operatører dage Lean Flow to Line for operatører dag 17

45 Bilag 4 Markedsføring af lean-kørekort Udvalget ønsker, at gennemføre et pilotprojekt, der inddrager 3 skoler med geografisk spredning, der alle udbyder lean-kørekort. Indsatsen skal desuden bakkes op af geografisk segmenteret annoncering på Facebook. Dertil kommer fysiske besøg af konsulenter fra IF, 3F (AMU), kommunernes erhvervsfremmecentre og virksomheder til blandt andet LUU-møder på de respektive skoler i perioden op til kursusudbud. Udvalget ønsker at søge midler til facebook-annoncering samt midler til produktion af videoer til de sociale medier, der skal understøtte kampagnen. Webinar om lean-kørekort skal desuden medtænkes i pilotprojektet, og skal gerne målrettes medlemmer af LUU. Webinaret er udviklet, men lidt revision kræves. IF Udvalget imødekommer udvalgets ansøgning om økonomisk støtte. Budget, aktiviteter Aktiviteter, der involverer LUU Tilstedeværelse af to IFkonsulenter ved tre LUU-møder: Revision af webinar herunder dialog med underviser: Aflønning af underviser (webinar), fx Tanja Thuesen fra EUC Syd: IU konsulenter: 36 timer inkl. transport To IU-konsulenter: 20 timer Pris ukendt Generel koordinering af aktiviteter på skoler, kurser, konsulenter, møder og andet: Produktion af videoer til de sociale medier, inkl. rådgivning (facebook, youtube, instagram og hjemmeside (med assistance fra eksternt bureau): Facebook-annoncering med fokus på 3 byer I alt: IU-konsulenter: 20 timer kr. 3 x muligvis med lidt rabat: kr kr. 1 S i d e

46 Sekretariatet har været i dialog med flere bureauer, der har specialiseret sig i videoer til de sociale medier. I den forbindelse er det vigtigt, at udvælge de medier, man ønsker at anvende og dernæst tilpasse videoer og budskaber til det enkelte medie, fx Instagram, Facebook eller Youtube. Brugerne af de nævnte medier bruger medierne til forskellige former for vidensindsamling, og her spiller form, udtryk samt længde på video en væsentlig rolle alt efter hvilket socialt medie, der anvendes. Bureauet vil desuden anvende information om trafik fra fx iu.dk, amukurs.dk, faglært.dk og efteruddannelse.dk til at målretning og segmentering af videoerne. De vurderer, at optagelser m.m. vil tage en dag. Det indstilles, at udvalget drøfter tidsplan for alle faser af projektet, herunder rækkefølge af de forskellige aktiviteter. Dertil ønskes en drøftelse af hvilke skoler, der skal indgå i projektet. 2 S i d e

47 BILAG 5 Udvalgsstatistik FKB 2752, Arbejdets organisering Antal kursister 2012 t.o.m. 1. kvt Anvendelse af 5-S modellen for operatører Anvendelse standardiseret arbejde for operatører Auditforståelse i en produktionsvirksomhed 21 Den personlige uddannelses- og jobplan Den personlige uddannelses- og jobplan Etablering af selvstyrende grupper Forebyggelse af fejl med Poka-Yoke for operatører Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere Håndtering af ensidigt gentaget arbejde Innovationsegnede produktionsområder IT og produktionsstyring for medarbejdere Kanban-styring for operatører Kommunikation i teams Kunde/leverandørforhold for operatører Kvalitetsbevidsthed ved industriel produktion Kvalitetsstyring i virksomheden Lean Flow to Line for operatører Lean i vedligeholdet for operatører Lean support i produktionen Lean værktøjsanvendelse for operatører Lean-kortlægning af værdistrøm for operatører Logistik for produktionsmedarbejdere Medarbejdernes personlige ressourcer i jobbet Miljø- og energiforbedringer i industrien 30 Miljøarbejde i industrien Omstillingseffektivisering for operatører Operatørstyret optimering af vedligeholdet Personlig udvikling til arbejde og uddannelse Praktisk problemløsning for operatører Produktionsoptimering for operatører v.h.a. Lean Selvevaluering i praksis 38 Selvevaluering i produktionsgrupper Sikker adfærd i produktionsvirksomheder Sikkerhed i industrien 1 - Sikker adfærd 68 Sikkerhed i industrien 2 - systematisk arbejde kvt. Side 1 af 2

48 Six Sigma for operatører 18 Statistik for operatører Systematisk problemløsning for operatører Tavlemøder for selvstyrende produktionsgrupper Teambuilding for selvstyrende grupper TQM for operatører i industrien Udarb. af projektdefineringer efter Six Sigma Uddannelsesplanlægning for medarbejdere 43 Udvikling af sikkerhedskultur i industrien Valideringsopgaver for operatører 15 Videndeling og læring for medarbejdere Værdibaserede arbejdspladser Total (Kurser markeret med fed indgår i lean-kørekort) Side 2 af 2

49 Bilag 6 Eksempel på læringsmål AMU mål Produktionsoptimering for operatører v.h.a. Lean Deltageren kan i samarbejde med andre faggrupper planlægge og prioritere Lean produktionsoptimering. Dette sker med indsigt i de fem Lean principper samt opnået kendskab til et udvalg af Lean værktøjer omkring om spildtyper og flow Varighed: 1 dage Læringsmål Kursisterne kan beskrive og eksemplificere brugen de fem Lean principper Kursisterne kan forstå og identificere et udvalg af Leanværktøjer, og strukturere værktøjer og spildtyper, med henblik på produktionsoptimering. Blooms kognitive taksonomi Huske/Forstå Huske/analysere Aktiviteter/dokumentation Evaluering Tid Underviseroplæg/tekst om de fem Lean principper Simpel internetsøgning efter eksempler på brugen af de fem LEAN principper Beskrivelser og eksempler nedskrives og gengives i plenum (tilstedeværelse), eller lægges ind i et forum. Test i de forskellige principper. Udlevering af digitale materialer om værktøjer og spildtyper Opstille og beskrive værktøjer og spildtyper og deres funktion. Dokumentation gennem Google Docs, som kan skabe et fælles udgangspunkt for alle kursister. Kort blogindlæg om struktureringen af Testresultater Kan kursisten beskrive de fem LEAN principper og give eksempler på brugen af dem? Hvilke eksempler brugte kursisten? Har kursisten en forståelse for hvad Lean værktøjer og spildtyper er? Hvilke værktøjer kunne kursisten identificere? Kunne kursisten strukturere de forskellige spildtyper?

50 værktøjer og spildtyper. Kursisterne kan udvælge og argumentere for Leanværktøjer til planlægning af produktionsoptimering. Anvende/ vurdere Caseopgave Opgaver med fokus på at vælge og anvende LEAN værktøjer, i bestemte sammenhænge. Efterfølgende beskrives og argumenteres valget af LEAN værktøjet gennem et fx præsentationsværktøj En plan for planlægningen afleveres eller fremlægges. Beskriver caseopgaven hvordan kursisten vil udvælge de rette leanværktøjer? Kan kursisten gennem caseopgaven planlægge en produktionsoptimering? Kan kursisten argumentere for hvor de forskellige leanværktøjer er valgt?

51 Læringsmål og dokumentation for digital tilstedeværelse Læringsmål Læringsaktiviteter Skema for dokumentation for digital tilstedeværelse Udfyldelse af skema Diskussion af stilladseringen af indholdet i undervisningen Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse (HAKL) Hvordan kan digital tilstedeværelse i forbindelse med fjernundervisning dokumenteres? (Udmelding af den Tværgående Udviklingspulje (TUP) 2015) Behovet for kontrol af kursisters identitet og aktivitetsniveau dækkes allerede i dag af forskellige it-værktøjer. ( )Viden og metoder så underviserne kan sikre kursisternes aktive digitale tilstedeværelse og dermed øge læringsudbyttet. Behavioristisk læringsforståelse: ting skal kunne observeres, tælles og måles (Imsen 2006) 1

52 Læringsmålsorienteret didaktik Hvorledes undervisningens målsætninger for (kursisternes) læring kan formuleres, således at de bidrager til en effektiv, rationel og transparent læreproces (Bering Keiding 2013) Didaktikken tilbyder en konceptuel ramme for beskrivelser af og refleksioner over undervisningens læringshensigt Læringsmålorienteret didaktik Målet for et undervisningsprogram må angive observerbare og målelige egenskaber eller færdigheder hos den (kursist), der har bestået, ellers er det umuligt at afgøre, om programmet overhovedet rammer målet (Mager, 1962) 2

53 Læringsmål En beskrivelse af et adfærdsmønster, som vi ønsker, (kursisten) skal blive i stand til at demonstrere (Möller 1973) Læringsmålet angiver hvilken adfærd en (kursist) skal udvise i relation til et specifikt indhold (Bering Keiding 2013) Læringsmål for et kursus Få læringsmål, der giver tydeligt fokus for kurset Læringsmål med fokus på det nye, som kursisterne skal lære. Læringsmål for hele holdet formuleres som Kursisten kan 3

54 Kendetegn for et læringsmål Kan bruges som redskab til at skabe tydelig fokus på det, der skal læres Beskriver det nye i kurset som kursisterne skal lære Viser skridt på vejen mod AMU-målet (som de bliver bedømt på) Passende læringsudfordringer Hvad er en læringsaktivitet? Læringsaktiviteten er det tiltag som sættes i spil i undervisningen, og som forventes at kunne give et læringsudbytte. Aktiviteten er udvalgt på baggrund af det formulerede læringsmål og beskriver, hvordan aktiviteten skal foregår samt, hvordan læringsudbyttet dokumenteres. 4

55 Læringsformer Konstruktivistisk læringsforståelse: Arbejde problemorienteret, undersøgende, dels selvstændigt Opstille hypoteser, verificere gennem eksperimenter Indre motivation Learning by doing (John Dewey) (Imsen 2006) Læringsformer Socialkonstruktivistisk læringsforståelse: Læring som gennem socialisering Deltagelse i praksisfællesskaber Læreren som medierende hjælper Dialog som tilskynder eftertanker og refleksion (Imsen 2006) 5

56 Benjamin Blooms kognitive taksonomi Modellen er en klassifikation af forskellige typer kvalifikationer og kompetencer, som skaber en forståelsesramme for, hvilke læringsmål der kan formuleres for at opnå kognitive processer på et højere niveau. Arbejde med digital tilstedeværelse med fokus på kursisternes læring AMU mål Læringsmål Aktiviteter/dokumentation Evaluering Tid 6