Caritas Danmarks strategi for den humanitære indsats
|
|
- Dagmar Brandt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Caritas Danmarks strategi for den humanitære indsats Indholdsfortegnelse 1. Forord Side 2 2. Indledning Side 3 3. Mission, vision og målsætning Side 3 4. Prioriteter Side Sårbarhed Side Ernæring og sundhed Side Koordination og harmonisering Side 7 5. Hvordan ydes hjælpen? Side Principper og standarder Side Netværkstilgangen Side Finansiering Side Tværgående indsatser Side Kvinders værdighed og ligestilling Side Fortalerskab for fattige og nødlidende Side Konfliktsensitivitet Side Anti-korruption Side Forebyggende HIV-indsats Side Miljøsensitivitet Side 12
3 1. Forord Denne humanitære strategi videreudvikler overvejelser og principper i Caritas Danmarks overordnede strategi inden for det arbejdsfelt, der specifikt vedrører humanitær bistand i forbindelse med akutte og længerevarende kriser. I den humanitære sektor er der i stigende grad behov for klarhed omkring begreber og retning. Det skyldes blandt andet, at vilkårene for det humanitære arbejde forandres, og at antallet af temaer, som de humanitære aktører skal mestre, er stigende. Hertil kommer øgede krav om at stå til regnskab over for såvel donorer som de mennesker, som indsatsen rettes imod, og alt i alt betyder det krav om yderligere professionalisering af indsatsen. Formålet med strategien er at fastlægge ramme og retning for Caritas Danmarks humanitære indsats i de kommende år og bidrage til at sikre en skarpere fokuseret støtte og en større effekt af indsatsen. Strategien udmøntes i en handlingsplan, der vil udgøre et katalog over, på hvilken måde Caritas Danmark vil styrke det humanitære arbejde i strategiperioden. København, den 8. marts 2011 Jann Sjursen, Generalsekretær 2
4 2. Indledning Caritas er den katolske kirkes humanitære organisation. Caritas Danmark blev etableret i 1947 som nødhjælpsorganisation med henblik på at hjælpe tyske flygtninge i Danmark. Caritas Danmark har gennem årene ydet nødhjælp mange steder i verden, og parallelt hermed er aktivitetsområdet udvidet til også at omfatte udviklingsprojekter og -programmer. Caritas Danmark er medlem af Caritas Internationalis (CI), en verdensomspændende konfederation og netværk af 165 nationale Caritas er, der arbejder i omkring 200 lande og territorier. Næsten uanset hvor i verden der indtræffer en humanitær katastrofe, vil netværket være repræsenteret af medlemsorganisationer med lokalt kendskab, der med støtte fra netværket kan yde en indsats fra første dag. 3. Mission, vision og målsætning Caritas Danmark er forpligtet til at bekæmpe fattigdom, nød og krænkelser af den menneskelige værdighed samt til at fremme menneskelig udvikling, social retfærdighed og bæredygtighed i en fredelig verden. Arbejdet bygger på de kristne værdier: menneskers ligeværd, ansvar for hinanden, respekt for skaberværket og retfærdighed. Caritas Danmark implementerer ikke selvstændige nødhjælpsindsatser, men arbejder gennem lokale partnere indenfor Caritas-netværket. Caritas Danmark yder nødhjælp i lande, hvor Caritas via netværk, kapacitet og erfaring har en komparativ fordel, herunder ikke mindst i de lande, hvor der allerede består direkte partnerskaber. Caritas Danmarks målsætning for det humanitære arbejde er: at bidrage til at mindske lidelse og sikre en værdig tilværelse for kriseramte befolkninger gennem støtte, der er baseret på lokale kræfter, inddrager målgruppen som medbestemmende og leveres så hurtigt som muligt, at understøtte lokale initiativer, der kan styrke udsatte befolkningers modstandsdygtighed over for eksisterende og fremtidige kriser, såvel natur- som menneskeskabte. 3
5 4. Prioriteter Caritas Danmark ønsker at yde en indsats såvel i helt akutte som ved længerevarende humanitære kriser. Beslutningen om støtte til akutte såvel som længevarende kriser er baseret på, a) om de finder sted i lande eller områder Caritas Danmark allerede er til stede i, f.eks. gennem en udviklings- eller eksisterende nødhjælpsindsats, b) hvorvidt Caritas-netværket er særlig stærkt til stede og har en komparativ fordel ift. at yde lokalt forankret støtte, c) hvorvidt danske humanitære midler kan gøre en særlig forskel i den specifikke krise, herunder om indsatsen fremmer Caritas Danmarks målsætning og d) om Caritas Danmarks bagland støtter særligt op om en indsats. Ved akutte humanitære kriser kanaliseres støtten som hovedregel gennem Caritas Internationalis appelsystem, der fungerer i kraft af et samvirke imellem den lokale Caritas i katastrofeområdet og resten af netværket. Ved større, pludseligt opståede katastrofer, udsendes der normalt omgående et internationalt ERST-team (Caritas Emergency Response Support Team) til det ramte område. Opgaven er sammen med den lokale partner, og i forlængelse af dennes akutte hjælpeindsats, at vurdere behov, organisere den videre indsats og bedømme behovet for international personelstøtte i det fortsatte arbejde. Samtidig udarbejdes der en appel til netværket typisk en meget foreløbig akut-appel og hurtigt derefter en early recoveryappel. Caritas vil også løbende yde bistand ved længerevarende humanitære kriser de såkaldte komplekse kriser. Her ydes bistanden til tider via Caritas Internationalis appel, eventuelt i tæt partnerskab med en Caritas-organisation, der fungerer som lead-organisation typisk en Caritas-partner, der allerede er involveret i det kriseramte land, og derfor kan støtte udvikling og implementering af en appel. I andre tilfælde gennemføres indsatsen i direkte bilateralt samarbejde med en lokal partnerorganisation i modtagerlandet. Arbejdet med at forberede en exit vil altid være særligt påtrængende i disse langvarige kriser. Uanset om der er tale om akut eller længerevarende krise vil Caritas Danmark i særlig grad have opmærksomheden rettet imod de efterfølgende tre prioriteter. De er netop prioriteter og ikke ufravigelige - indsatsen må altid tilpasses de faktiske behov og realistiske muligheder. 4
6 4.1. Sårbarhed De særligt sårbare - børn, kvinder, ældre, handicappede og syge rammes oftest hårdest af kriser. Ofte kan fordrevne og personer af bestemte etniske, politiske eller religiøse overbevisninger også karakteriseres som særligt sårbare. I kriser træder de særligt sårbares specielle behov nemt i baggrunden i forhold til mere generelle behov hos kriseramte befolkninger. Der er således risiko for en selvforstærkende effekt, der gradvist yderligere vanskeliggør de særligt sårbare gruppers tilværelse. Dette gør sig bl.a. gældende ved mangel på mobilitet, der kan føre til at de særligt sårbare ikke kan nå frem til hjælpen af egen drift og som konsekvens ikke kan få del i den. De særligt sårbares behov omfatter som udgangspunkt også behovet for beskyttelse. Dette kan manifestere sig på mange måder, ligesom aktiviteter rettet mod øget beskyttelse kan antage utallige former. For Caritas Danmark handler beskyttelse om at styrke eksisterende lokale handlemåder og strukturer, der kan medvirke til at forhindre eller reducere sårbarhed. Sårbarhed kan også adresseres gennem forebyggende indsatser, der kan medvirke til at styrke sårbare befolkningers modstandsdygtighed. Forebyggelsen kan dels være rettet mod landbrugsudvikling og naturressourceforvaltning, dels bestå i videreudvikling af eksisterende lokale kompetencer, der kan træde hurtigt til, når en krise rammer. Indsatser for forebyggelse og reduktion af sårbarhed, herunder beskyttelsestiltag, må være lokalt funderet - både for at sikre, at de anvendte metoder er tilpasset lokale kontekster, for at sikre muligheden for effektiv lokal respons, og for at fremme bæredygtighed, når forebyggende og responderende strukturer udvikles og forankres. Caritas Danmark vil: yderligere styrke arbejdet med at målrette humanitære indsatser, eller komponenter heraf, mod særligt sårbare gruppers behov, fortsat støtte og styrke lokalt forankrede initiativer og strukturer, der varetager de særligt sårbares behov, forhindre eller mindske risiko for sårbarhed eller yderligere sårbarhed ved at styrke eksisterende lokale kompetencer omkring beskyttelse og forebyggelse af kriser, samt effektiv lokal respons ved akutte kriser, 5
7 arbejde med langsigtede og bæredygtige initiativer i nødhjælpsarbejdet, der kan bidrage til at modvirke sårbarhed Ernæring og sundhed Adgang til fødevarer udgør et af de primære basale behov for kriseramte befolkninger. Af samme årsag er det ofte disse behov, der hurtigst responderes på med tiltag, der kan kanaliseres hurtigt ud til den kriseramte befolkning, typisk gennem generelle fødevaredistributioner. Fødevaredistributioner skal være tilpasset lokale kontekster og være målrettet de kriseramte befolkningers forskellige ernæringsmæssige behov. Caritas Danmark har særlig erfaring med gennemførelse af supplerende fødevareprogrammer, og vil fortsat betragte denne komponent som en vigtig prioritet. En alvorlig fødevarekrise medfører umiddelbart risiko for utilstrækkelig ernæring, der i samspil med andre faktorer meget hurtigt kan føre til moderat eller svær underernæring for særligt sårbare grupper. Især mindre børn samt gravide og ammende kvinder risikerer at miste livet eller få varige men. Dårlig vandkvalitet og sanitære forhold samt fravær af sundhedsydelser forstærker problemet i voldsom grad, og forbedring indenfor disse felter skal derfor indgå i den samlede indsats. Mens generel distribution af fødevarer responderer på de kriseramtes mest akutte behov, kan den utilsigtet medvirke til en svækkelse af den lokale økonomi og lokalsamfundets egne overlevelsesstrategier. Caritas Danmark har gennem en årrække arbejdet med langsigtet fødevaresikkerhed i udviklingsprojekter, og ser det fortsat som sin rolle at advokere og presse på for allerede i de første faser af en intervention at indtænke langsigtede perspektiver for fødevaresikkerhed, der er baseret på lokale kontekster og lokal respons. Caritas Danmark vil: fortsat prioritere støtte til indsatser, der inkorporerer komponenter omkring ernæring og sundhed, yderligere advokere og presse på for, at langsigtede perspektiver for fødevaresikkerhed indarbejdes i nødhjælpsindsatser, fastholde og yderligere styrke sekretariatets specifikke kompetencer inden for fødevaresikkerhed og ernæringsområdet med specifikt fokus på de særligt sårbare, bl.a. gennem deltagelse i relevante fora. 6
8 4.3. Koordination og harmonisering Effektiv hjælp til kriseramte er tæt forbundet med effektiv koordinering af en sammenhængende humanitær indsats. Caritas Danmark finder det uhyre vigtigt, at de initiativer, der støttes, udgør en del af en samlet sammenhængende indsats med fælles prioriteringer og målsætninger. Caritas Danmark arbejder som oftest gennem Caritas Internationalis appelsystem, der sætter rammerne for en multidonor-indsats. Som udgangspunkt er CI s appeller indarbejdet i overordnede koordinerende initiativer, som f.eks. CAP er 1. Andre gange arbejder Caritas Danmark med partnere uden om Caritas appelsystem. Her er det ligeledes essentielt for Caritas Danmark, at indsatser er koordineret i internationalt regi, bl.a. CAP er, hvor det er muligt. Hvor der er flere donorer til samme indsats eller partner vil Caritas Danmark kontinuerligt sætte harmoniseringstiltag på dagsordenen med henblik på at sikre den mest effektive støtte. Koordinering lokalt, såvel som mellem danske aktører og øvrige Caritasdonorer, tilfører ofte indsatserne yderligere kvalitet, ligesom potentielle synergieffekter bedre udnyttes. Caritas Danmark prioriterer derfor deltagelse i fora, der fokuserer på temaer eller geografiske områder, der er i tråd med indeværende strategi og indsatsområder. Caritas Danmark vil: støtte CI-appeller, såfremt sådanne forefindes, støtte indsatser, der er koordineret med CAP er eller andre internationale koordinerende initiativer, facilitere interaktionen mellem den lokale partner og den pågældende koordinerende mekanisme, hvor en partner har vanskeligt ved at interagere med det pågældende koordinerende initiativ, fremme dialog mellem lokale partnere, hvor dette ikke allerede finder sted, deltage aktivt i informationsdeling og koordinationstiltag med andre aktører, herunder Udenrigsministeriet og NGOer, der arbejder med samme geografiske områder, kriser eller temaer, som Caritas Danmark, sætte harmoniseringstiltag højt på dagsordenen ved samfinansierede indsatser. 1 Consolidated Appeals Proces (FNs system for humanitære appeller) 7
9 5. Hvordan ydes hjælpen? 5.1. Principper og standarder Det skal til enhver tid sikres, at hjælpen bliver ydet på en værdig og upartisk måde og alene ud fra et humanitært behovskriterium. Caritas Danmark forpligter sig til at arbejde i overensstemmelse med: - International Red Cross / NGO Code of Conduct - Sphere Projektets humanitære charter og minimumsstandarder - FN s Flygtningekonvention af 1951/ FN s Vejledende principper for internt fordrevne - Caritas Internationalis Child Protection Framework - Caritas Internationalis statutter og principper for partnerskab Disse samt andre generelle standarder er endvidere lagt til grund for Caritas-konfederationens fælles reference i forbindelse med nødhjælpsarbejdet, Caritas Internationalis Emergency Guidelines, Caritas-konfederationen har været involveret i udviklingen af Sphere-standarden, og udbredelse af kendskab hertil i netværket er en vigtig opgave. Det tilstræbes endvidere, at Do No Harm-tilgangen udgør en del af fundamentet i partnernes indsatser, eller at partnernes kendskab til tilgangen udbredes og efterhånden inkorporeres. På baggrund af egen strategi vil Caritas Danmark endvidere arbejde for at løfte de prioriteter, der er beskrevet i Udenrigsministeriets Strategi for Danmarks humanitære indsats Sårbarhed, klimaændringer og beskyttelse. Caritas Danmark vil: arbejde aktivt på yderligere at udbrede kendskabet til Sphere og Do No Harm-tilgangen blandt partnere Netværkstilgangen Det globale Caritas-netværk består både af Caritas er, der yder og formidler hjælp, og Caritas er, der modtager hjælp for at kunne iværksætte en indsats rettet imod de nødlidende. Caritas 8
10 Danmark tilhører den første kategori, og vore implementerende partnere overvejende den anden. Inden for rammerne af netværkstilgangen kan der både arbejdes multilateralt, hvor der bidrages med en procentandel til en appel udsendt via Caritas Internationalis, og bilateralt, hvor Caritas Danmark udvikler og gennemfører en indsats i direkte samarbejde med en partner. Netværkstilgangen er helt central, fordi den prioriterer lokale partneres indsats og placerer deres viden og ressourcer i centrum af den humanitære indsats. Der bygges på lokal kapacitet, lokal kultur respekteres og tilgangen er stærk, fordi de, der yder indsatsen, forbliver i lokalsamfundet, og dermed ikke kan løbe fra ansvaret. Hertil kommer, at den operationelle indsats, der baserer sig på etablerede lokale organisationer, er omkostningseffektiv. Lokal forankring er derfor i Caritas-sammenhæng ikke en prioritering, men udgør selve grundlaget for arbejdet. Det afspejles bl.a. i Caritas-konfederationens retningslinjer for partnerskab. Netværks-tilgangens potentielle svaghed er risikoen for mangel på kapacitet. Kapacitetsopbygning og teknisk støtte i varierende omfang skal derfor altid være integreret i tilgangen, og kan der ikke leves op til det humanitære imperativ ad denne vej skal andre løsninger søges. Styrkelsen lokalt tjener ikke kun kortsigtede mål i form af evne til at yde assistance, men er også et middel til på sigt at ændre og forny orienteringen i den humanitære bistand, så den bliver mere lokalt styret (southern voice strengthening). Den værditilvækst, som Caritas Danmark bidrager med inden for rammerne af en bilateral eller multilateral netværkstilgang er i sagens natur anderledes end den ville være, såfremt organisationen var direkte implementerende. Det er målsætningen, at organisationen til enhver tid er bevidst om at udnytte sin kapacitet til at tilføre kvalitet, der går ud over den almindelige monitorering af aktiviteterne, f.eks. ved at: øve indflydelse i den tidligste fase, via telefonkonferencer og på anden vis på, hvorledes hjælpeindsatsen iværksættes, herunder især bidrage inden for egne prioriteter (sårbarhed, ernæring og sundhed, koordination og harmonisering), medvirke aktivt til at sikre, at humanitære standarder og relevante tværgående hensyn tilgodeses, styrke lokale partnere via finansiering af organisationsudvikling og relevant træning. 9
11 5.3. Finansiering Partnerskabet med Udenrigsministeriet repræsenterer størstedelen af Caritas Danmarks humanitære indsats, og det er Caritas Danmarks ønske, at partnerskabet kan fortsætte og styrkes. Caritas Danmark er så at sige porten til et meget omfattende, globalt netværk, der har meget at bidrage med i en dansk indsats. Caritas Danmark vil undersøge muligheden for atter at indgå en partnerskabsaftale med ECHO. For tiden finansieres omkring 10 % af de samlede projektmidler via indsamlingsinitiativer, mens resten er institutionel finansiering. Det er ambitionen at styrke egen-finansieringen via en udvidet kampagneindsats i de kommende år. Caritas Danmark disponerer over en Katastrofefond, der via indsamlinger løbende genopfyldes. Katastrofefonden blev oprettet i 2008 for at Caritas Danmark kan yde helt omgående hjælp til det akutte katastrofearbejde, og fonden omfatter pr en ramme på kr. Sideløbende hermed organiseres der typisk punktindsamlinger. Hertil kommer tre faste årlige indsamlinger i det katolske bagland. Caritas Danmark vil: styrke egenfinansiering via intensiveret fund-raising, afklare muligheden for en ECHO-partnerskabsaftale, afklare mulighederne for at opnå finansiering gennem lande-baserede fonde, bl.a. gennem OCHA, når relevant. 6. Tværgående indsatser I sammenhæng med Caritas Danmarks prioriteter kræver en række tværgående indsatser særlig opmærksomhed ved planlægning og gennemførelse af nødhjælpsarbejdet: 6.1. Kvinders værdighed og ligestilling. Piger og kvinder er oftest særligt udsatte i katastrofesituationer, og dette forhold skal vies særlig opmærksomhed. FN s resolution 1325 om Kvinder, fred og sikkerhed er retningsgivende, og Caritas Danmark vil: 10
12 generelt sikre kvinders indflydelse ved at nedbryde barrierer og involvere kvinder, være fortaler for kvinders principielt lige rettigheder, herunder ejendomsretligt, specielt engagere kvinder i løsninger på de felter, som de traditionelt har kontrol over, såsom ernæring, vand, sanitet og sundhed, støtte tiltag, der beskytter kvinder mod vold Fortalerskab for fattige og nødlidende. Konflikter og naturkatastrofer rammer altid de fattigste hårdest individer, lokalsamfund eller lande. På sigt kan udvikling formindske sårbarheden i samspil med at menneskers rettigheder anerkendes. Caritas Danmark vil: være fortaler for hjælp til de fattigste, både i form af nødhjælp og langsigtet udvikling, og bidrage til en udvikling, hvor de fattige organiseres og hævder deres egne rettigheder, særligt være fortaler for de fattigste landes udsathed i forbindelse med klimaændringer, være med til at sætte dagsordenen nationalt og via konfederationen internationalt, informere danskerne om kriser og behov, især det katolske bagland Konfliktsensitivitet: En krise og/eller den efterfølgende indsats kan i sig selv skabe nye konflikter, styrke potentielle eller påvirke en allerede eksisterende konflikt. Mens nogle konflikter kan anskues som positive bærere af forandring, der kan medvirke til at skabe positive ændringer og forhindre eller reducere sårbarhed og risiko for yderligere krise, forholder det sig ofte sådan, at mange konflikter forårsager negative konsekvenser på kort eller lang sigt. Som eksempel kan nødhjælpsindsatser utilsigtet bidrage til at optrappe voldelige konflikter og svække lokalsamfunds sammenhængskraft, hvilket til tider medfører, at en krise forlænges eller situationen for sårbare forværres yderligere. Nødhjælpsindsatser kan også potentielt bidrage til at underminere eksisterende lokale strukturer og at lokale markeder (produktion, job) bringes ud af balance til skade for den langsigtede udvikling. Der er risiko for at overse lokalsamfundenes ønsker og behov, og på makroplan kan en krise i værste fald true demokrati og suverænitet. Her er den lokale partners viden om levevilkår, strukturer og politiske forhold essentiel. Caritas Danmark vil: bistå partneren med udarbejdelse og fortolkning af en kortfattet konfliktanalyse på baggrund af Do No Harm-tilgangen. Nødhjælpsindsatsen skal herefter søges indrettet, så den ikke skaber eller forværrer negativ konflikt, 11
13 medvirke til at sikre, at langsigtede mål tages i betragtning når nødhjælpsindsatsen planlægges, medvirke til at styrke lokal indflydelse og forankring Anti-korruption. Tilførelse af donormidler i situationer med knappe ressourcer kan utilsigtet fremme korruption. Blandt de mange negative konsekvenser af korruption kan nævnes forringet kvalitet af hjælpeindsatsen, yderligere sårbarhed for særligt sårbare grupper og donorfatigue. Forebyggelse af korruption udgør et helt centralt indsatsområde for Caritas Danmark, der vil: sammenfatte egne erfaringer og holdninger i en anti-korruptions-policy, arbejde for at anti-korruptionsanalyser udarbejdes og indgår i beslutningsgrundlaget for støtte, fortsat arbejde med forebyggende tiltag med partnere, herunder fastholde fokus på finansiel kapacitetsudvikling og finansielle strukturer, samt fremme dialog om emnet gennem facilitering af anti-korruptionsworkshops Forebyggende HIV-indsats. I nødsituationer er det særligt vigtigt at være opmærksom på, om de ændrede vilkår medfører risiko for en særlig smittefare, som skal forebygges. Caritas Danmark vil: indarbejde forebyggende HIV-indsatser hvor relevant, støtte beskyttelses-initiativer, der forhindrer seksuel vold og misbrug Sikring af miljøsensitivitet. Hensyn til miljøpåvirkning er især vigtig i lyset af, at nødhjælp skal videreføres som en fortsat udvikling, der på sigt forbedrer levevilkår og forebygger katastrofer. Indsatsen skal derfor være miljømæssigt bæredygtig, og Caritas Danmark vil: arbejde for, at miljø-konsekvenserne kortlægges og indgår i beslutningsgrundlaget for støtte, arbejde for, at partnerne respekterer biologisk mangfoldighed og beskytter lokalsamfundets ressourcegrundlag. 12
CISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereUdkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereInternational Aid Services Danmark
1 International Aid Services Danmark Værdigrundlag Vores Vision Vi ønsker at se et forandret samfund, der afspejler Guds retfærdighed, kærlighed og fred. Et samfund hvor borgere lever i respekt og omsorg
Læs mereEt kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mereTematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07
Læs mereJann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark
For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes
Læs mereIMCC s Grundholdninger
IMCC s Grundholdninger Vedtagne ved IMCC s Generalforsamling 2017 Indhold 1): Danmark skal leve op til internationale forpligtelser på sundheds- og menneskerettighedsområdet 3 2): Fremme lighed i sundhed
Læs mereCivilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune
Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,
Læs mereKVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK. kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26
KVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26 Indblik Kvinder og piger i katastrofer Ligestilling og kvinders deltagelse i økonomien og beslutningsprocesser
Læs mereUdover ovenstående tager det nationale arbejde afsæt i følgende prioriteter:
1 Baggrund Caritas Danmarks (herefter Caritas) nationale arbejde er relativt nyt. En opfordring fra Biskop Czeslaw og efterfølgende drøftelser i bestyrelsen førte til, at det nationale arbejde blev påbegyndt
Læs mereBæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020
ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde
Læs mereDansk Flygtningehjælps fortalerarbejde
Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at
Læs mere11334/17 mbn/mbn/kmm 1 DGC 2C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juli 2017 (OR. en) 11334/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 17. juli 2017 til: Tidl. dok. nr.: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne COHAFA
Læs mereDet Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd
Læs mereUdvikling Indledning Den ansvarlige udviklingsbistand
Udvikling Indledning Radikal Ungdom kæmper for, at alle har friheden og muligheden for at leve det liv, de vil. Vores værdier er grænseløse. Vi ser verdensstøtteen som en central del af den danske udenrigspolitik,
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) 12313/15 ADD 6 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 23. september 2015 til: JAI 685 ASIM 93 FRONT 196 RELEX 741 CADREFIN 58 ENFOPOL 261
Læs mereBistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES
Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed
Læs mereAlmennyttig strategi 2011-16
Almennyttig strategi 2011-16 Strategi 2011-16 1. Det almennyttige arbejde 2. Vision 3. Målgruppe 4. Kort analyse af målgruppen 5. Grundlaget for fondens arbejde 6. Indsatsområder 7. Succeskriterier for
Læs mereKommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål
Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.
Læs mereDet er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.
Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for
Læs mereUdenrigsudvalget URU Alm.del Bilag 55 Offentligt
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del Bilag 55 Offentligt Aktstykke nr. Folketinget -NaN Udenrigsministeriet. København, den 29. november 2016. a. Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning
Læs mereHandlingsplan Bestyrelsen
Handlingsplan 2019 07-12-2018 Bestyrelsen Interessevaretagelse Interessevaretagelse over for beslutningstagere (især politikere og embedsmænd), lokalt, landsplan og internationalt Netværk og samarbejde
Læs mereMangfoldighedspolitik
Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereHANDICAPORGANISATIONERNE I DANMARK INTERNATIONALT UDVIKLINGSSAMARBEJDE FOR INKLUSION AF MENNESKER MED HANDICAP STRATEGI
HANDICAPORGANISATIONERNE I DANMARK INTERNATIONALT UDVIKLINGSSAMARBEJDE FOR INKLUSION AF MENNESKER MED HANDICAP STRATEGI 2019-21 INDHOLD 1 INTRODUKTION TIL STRATEGIEN 3 2 GRUNDLAGET FOR DET INTERNATIONALE
Læs mereJeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker
Læs mereOm Sund By Netværkets strategiske satsninger og prioriteringer. Skaber rammer for et godt liv for alle borgere
Om Sund By Netværkets strategiske satsninger og prioriteringer Skaber rammer for et godt liv for alle borgere Status på Sund By Netværkets aktiviteter Nyt medlem Høje Tåstrup Københavns Kommune i bestyrelsen
Læs mereFN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 103 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål J: Reformer i FN Åbent Samråd i Udenrigsudvalget den 7. februar 2017 Taletid: 10-12 minutter Samrådsspørgsmål:
Læs mereInternational strategi for Det Danske Spejderkorps
International strategi for Det Danske Spejderkorps Strategien skal give et overblik over de prioriteter, DDS har som del af den globale spejderbevægelse og som medlemmer af de internationale spejderorganisationer
Læs mereSmall in a Small Island State
Small in a Small Island State Klimaændringer og human security i Salomonøerne Thomas Birk, Ph.d.-studerende Institut for Geografi og Geologi Københavns Universitet Klima og sikkerhed Klimavariationer,
Læs mereUdsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.
Læs mereSTRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE
STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde
Læs mereFOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22
FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 I det følgende præsenteres Folkekirkens Nødhjælps Globale Strategi for perioden 2015-22. Strategien indeholder mål for det internationale arbejde, mål for
Læs mereHVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET
HVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET 2013-2016 ELEMENTER I STRATEGIEN HVORFOR? UDFORDRINGER BEHOV HVAD? VISION AFGRÆNSNING HVEM? MÅLGRUPPER UDGANGSPUNKT HVORDAN?
Læs mereEt Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den
Et Godt Ældreliv Ældre- og værdighedspolitik 2018-2021 Godkendt af Byrådet den 17.12.2018 Forord Fredensborg Kommunes ældre- og værdighedspolitik er grundlaget for at sikre værdighed i ældrelivet og livskvalitet
Læs mereStrategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp
Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP
VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,
Læs mereFOLKEKIRKENS DENMARK. VisioN. Oktober 2010 Folkekirkens Nødhjælp. Plan 2011-2015
FOLKEKIRKENS VisioN Oktober 2010 Folkekirkens Nødhjælp Plan 2011-2015 DENMARK DEL 1 FORMÅL, VISION, VÆRDIER OG MÅL VISION AND PLAN 2011-2015, PART 1 2A) Folkekirkens Nødhjælps formål 3 Folkekirkens Nødhjælps
Læs mereArbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune
Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereUDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.
Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.
Læs mereViva Danmark. Strategi 2013-16
Viva Danmark Strategi 2013-16 Mission Vi ønsker at forbedre udsatte børn og unges vilkår, så de får en tryg og sund opvækst med muligheder for at skabe deres egen fremtid. Vision Vi drømmer om en bevægelse
Læs mereDEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING
DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne
Læs mereTID & STED Foredraget vil blive afviklet i den enkelte afdelings nærområde og har en varighed på 1 2 timer.
FOREDRAGS KATALOG FORORD Som lokalafdeling under Dansk Folkehjælp har I mulighed for at bestille en række foredrag, disse afholdes uden omkostninger for afdelingerne, dog påhviler det afdelingen af skaffe
Læs mereBRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015
BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre
Læs mereForeløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereSUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik
SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2018 1 Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse
Læs mere9383/17 hsm 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. maj 2017 (OR. en) 9383/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 19. maj 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 9417/17 Vedr.:
Læs mereDeIC strategi 2014-2018
DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er
Læs mereVENSKABSPROJEKT. Frivilligprojekt og støtte til de mest sårbare i det Sydlige Kaukasus,
VENSKABSPROJEKT 14. APRIL 20153 Frivilligprojekt og støtte til de mest sårbare i det Sydlige Kaukasus, 2012-2018 Projektnummer 20340 Sydlige Kaukasus (Georgien, Armenien og Azerbaijan) Maria Gullestrup
Læs mereBørn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer
Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre
Læs mereAC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN
AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER
Læs mereHvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.
Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed
Læs mereDet frivillige arbejde Demokratiets livsnerve. andreas kamm Rummet for det frivillige arbejde. Lysten driver værket
Det frivillige arbejde Demokratiets livsnerve Rummet for det frivillige arbejde Lysten driver værket Styring eller kaos Boligforeningerne i orkanens øje Hvor bevæger frivilligarbejdet sig hen? 2018 andreas
Læs mereStrategi for aktivt medborgerskab og frivillighed
FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien
Læs mereStrategi for Børnesagens Fællesråd
Strategi for Børnesagens Fællesråd 2019-2023 Indledning Børnesagens Fællesråd blev etableret i 1903 og har siden da arbejdet for at forbedre forholdene for børn og unge i udsatte positioner i Danmark.
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Udgivet af Faxe Kommune 2013 For mere information, kontakt: Faxe Kommune, Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Telefon: 5620 3000 Email: kulturogfritid@faxekommune.dk
Læs mereRetningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen
Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Kapacitetsopbygning indenfor international diakoni Formålet med at udsende personel er at fremme lokal kapacitet til at kunne gennemføre
Læs mereFrivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond
Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner
Læs mereHandicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Læs mereVi har brug for hinanden
Vedtaget på repræsentantsskabsmødet d. 20. april DFS strategi -2019: Vi har brug for hinanden www.dfs.dk DFS strategi -2019 Vi har brug for hinanden Vi har brug for hinanden. I hele Danmark: Udkant og
Læs mereBIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!
BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Læs mereEvalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer
Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de
Læs mereVærdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U
Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde
Læs mereFælles erklæring om et tættere fransk/dansk udviklingssamarbejde med særlig fokus på Sahel
Fælles erklæring om et tættere fransk/dansk udviklingssamarbejde med særlig fokus på Sahel Præambel Danmark og Frankrig er enige om, at multilateralt samarbejde inden for rammerne af et stærkt, regelbaseret,
Læs mereB8-0225/2019 } B8-0227/2019 } B8-0229/2019 } RC1/Am. 1
B8-0229/2019 } RC1/Am. 1 1 Betragtning A a (ny) Aa. der henviser til, at EU fortsat er overbevist om, at en fredelig og demokratisk politisk løsning er den eneste holdbare vej ud af krisen; der henviser
Læs merePolitisk grundlag for ny hovedorganisation
Godkendt på stiftende kongres for en ny hovedorganisation for LO og FTF den 13. april 2018 Politisk grundlag for ny hovedorganisation Formål Fagbevægelsens Hovedorganisation samler Danmarks forbund/fagforeninger
Læs mereBæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:
Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved
Læs mereFAIRPLAY KØBENHAVNS VESTEGNS OGSÅ UDENFOR BANEN
KØBENHAVNS VESTEGNS FAIRPLAY OGSÅ UDENFOR BANEN PARTNERSKAB MELLEM: Brøndbyernes IF Fodbold A/S Brøndby Kommune Brøndby Support Alpha Brøndby Vestegnens politi Partnerskab for Fairplay - også udenfor banen
Læs mereUDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato
UDKAST Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri Indgået dato Indhold i partnerskabsaftalen: 1. Aftalens parter... 3 2. Formål... 3 3. Visioner for partnerskabet...
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 1.2.2017 2016/0275(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Budgetudvalget
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereStrategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019
Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune har et stort fokus på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Læs mereHandicappolitik. Et liv som alle andre
Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det
Læs merePolitik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund
Læs mereVærdighedspolitik. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Derfor en værdighedspolitik... 2 Hvorfor værdighed... 2 Værdighed i Gribskov Kommune er:... 2 Visioner og hvordan de opnås... 4 Livskvalitet... 4 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,
Læs merePartnerskab og styrkelse af civilsamfundet
Positionspapir nr. 4 Partnerskab og styrkelse af civilsamfundet Projektrådgivningen vil fremme: Partnerskaber mellem aktive eller potentielle civilsamfundsorganisationer i Nord og Syd, hvor: Fundamentet
Læs mereGlobale offentlige goder
Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,
Læs mereSocialudvalgets arbejdsgrundlag
Socialudvalgets arbejdsgrundlag 2018-2021 Indhold Forord Indledning Politikker og strategier Overordnede mål Konkrete initiativer Forord Socialudvalget har fastlagt et arbejdsgrundlag for 2018 til 2021
Læs mereGlostrup Kommunes Handicappolitik
Glostrup Kommunes Handicappolitik 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Centrale udgangspunkter og principper 5 - Mestring og udfoldelse 5 - Borgerinddragelse 5 - FN Handicapkonvention 6 - Ligebehandling, Solidaritet,
Læs merePARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG
PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs merePOLITIK for det frivillige sociale arbejde
POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,
Læs mereIndhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6
1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8
Læs mereFolketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om
STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter
Læs mereBuilding a Better Tomorrow
Building a Better Tomorrow I D A M i l j ø N o v e m b e r 2 0 1 6 Medlem af Engineers Without Borders International IUG 2016 Ingeniører uden Grænser (IUG) er en teknisk humanitær organisation. Vi etablerer
Læs mereVedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006"
DANCED - Miljøstyrelsen Att. Einar Jensen Strandgade 29 1401 København K København, den 4. maj 2001 Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006" Tak for
Læs mereFN S VERDENSMÅL Lejerbos Bestyrelseskonference 18. maj 2018
FN S VERDENSMÅL Lejerbos Bestyrelseskonference 18. maj 2018 Natalia Rogaczewska nro@bl.dk Gæt en tekst skal have nye visioner i 2019. På konferencen skal vi høre om, hvordan man kan tænke visionært og
Læs mereGOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I
POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 26.10.17 og revideres i 2019. Forord I Tønder Kommune er vi priviligerede. Vi har et alsidigt
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs mereGLOBALT FOKUS. Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1. Model: To be to do to relate
GLOBALT FOKUS - Folkelige organisationers udviklingssamarbejde Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1 Model: To be to do to relate Pulje Praxis er en række korte dokumenter,
Læs mereForbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
Læs mereFørste udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet.
Handicappolitik Glostrup Kommune 2017 Første udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet. 1 Forord I Glostrup kommune har vi en vision om, at alle borgere skal have mulighed for at være en
Læs mereSocial Frivilligpolitik
Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld
Læs mereIndledning. Ældrepolitikken retter sig både
Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed
Læs mereVi skal gøre en forskel
Vi skal gøre en forskel STRATEGI 2013-2016 Vi har stadig meget at kæmpe for. Channe Bjerringgaard Bestyrelsesformand Det er, når vi står sammen, at vi gør en forskel. Susanne Philipson Direktør 2 STRATEGI
Læs mereSkabelon for handlingsplan 2012
Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning
Læs mere