TRAFIKSIKKERHEDSREVISION

Transkript

1 HÅNDBOG ANLÆG OG PLANLÆGNING MARTS 2015

2 FORORD Denne håndbog i trafiksikkerhedsrevision er udarbejdet af vejregelgruppen - Trafiksikkerhed. Håndbogen Håndbogen beskriver principperne for trafiksikkerhedsrevision og er tænkt som en vejledning til gennemførelse af trafiksikkerhedsrevision samt som en lærebog, der kan indgå i uddannelsen til trafiksikkerhedsrevisor og på genopfriskningskurser i trafiksikkerhedsrevision. Denne håndbog erstatter sammen med Håndbog for trafiksikkerhedsinspektion fra 2014 Håndbog for trafiksikkerhedsrevision og -Inspektion fra Med den nye håndbog samles op på de erfaringer, der er gjort siden introduktionen af trafiksikkerhedsrevision i Danmark. I 2013 blev gennemført en evaluering af trafiksikkerhedsrevision i Danmark, og i denne håndbog er mange af evalueringens anbefalinger indarbejdet. Håndbogen er tænkt som en vejledning til projektejere (beslutningstagere hos vejbestyrelserne), projekterende og for trafiksikkerhedsrevisorer. Trafiksikkerhedsrevisorer bør generelt være bekendt med hele håndbogens indhold. Til hjælp for de projekterende og som kontrolskema for i særlig grad de nye og uerfarne revisorer kan der finde checklister som separat bilag til håndbogen. Følgende kapitler kan være af særlig interesse for projektejere og projekterende, da de beskriver parternes rolle, revisionstrin og trafiksikkerhedsrevision af forskellige projekttyper: afsnit 4, 5 og 6. Håndbogen står ikke alene, men bidrager til et langsigtet formål om at udbrede trafiksikkerhedsrevision til en så stor del af den danske vejsektor som muligt. Vejregelgruppen Trafiksikkerhed består af: Civilingeniør Adriaan Schelling, Vejdirektoratet (formand) Civilingeniør Jesper Mertner, COWI A/S (fagsekretær fra oktober 2007) Civilingeniør Morten Klintø Hansen, Vejdirektoratet Civilingeniør Anders Møller Gaardbo, Vejdirektoratet Diplomingeniør Morten Højland Nielsen, Holbæk Kommune Akademiingeniør Søren Troels Berg, Rådet for Sikker Trafik Politiassistent Hanne Dik, Vestegnens Politi Ingeniør Mogens Sørensen, selvstændig Akademiingeniør Birger Villadsen, COWI A/S Ingeniør Anders Gjedde Petersen, Næstved Kommune Akademiingeniør Gunvor B. Winther, MOE A/S Civilingeniør Rikke Rysgaard, Vejdirektoratet og HVU Fuldmægtig Anna Laurentzius, Vejdirektoratet. Rambøll har fungeret som faglig rådgiver på opdateringen af håndbogen med følgende medarbejdere: Civilingeniør Erik Gersdorff Stilling Civilingeniør Jens Kristian Duhn 2 Marts 2015

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION TIL Hvorfor en håndbog? Hvad er trafiksikkerhedsrevision? Trafiksikkerhedsrevision og tilgængelighedsrevision Forskelle mellem trafiksikkerhedsrevision og trafiksikkerhedsinspektion 6 2. FORMÅL MED 7 3. UDDANNELSE OG KRAV Hvem kan foretage trafiksikkerhedsrevision? Hvad siger lovgivningen? 9 4. PROCEDURE FOR Hvilke parter er der i en revision? Bygherrens rolle og ansvar Den projekterendes rolle og ansvar Revisorens rolle og ansvar SÅDAN FOREGÅR Bestilling Granskning Afhandling Opfølgning næste revisionstrin DE FEM REVISIONSTRIN Trin 1: Forprojekt Trin 2: Skitseprojekt Trin 3: Detailprojekt Trin 4: Ibrugtagning Trin 5: Overvågning Valg af projekttyper og revisionstrin Store projekter Mellemstore projekter Mindre projekter Drifts- og vedligeholdelsesarbejder Fysisk planlægning Myndighedssager Trafiksikkerhedsarbejder AFRAPPORTERING Afrapportering af revisionskommentarer SÅDAN INDFØRES Det generelle system Det lokale system 36 BILAG A. ORDFORKLARING 37 BILAG B. AFTALESKEMA 38 BILAG C. REKVISITION 39 Marts

4 1. INTRODUKTION TIL 1.1 Hvorfor en håndbog? Håndbog for trafiksikkerhedsrevision henvender sig til beslutningstagere og teknikere i de danske vejbestyrelser og vejmyndigheder samt andre, der administrerer, planlægger, anlægger og driver veje, hvor færdselsloven gælder, og hvor trafikanter færdes. Disse personer har et ansvar for at sikre, at anlæg og drift af færdselsarealer foretages med den nødvendige hensyntagen til trafiksikkerheden for alle trafikanttyper. Håndbogen beskriver en metode til systematisk trafiksikkerhedsmæssig kvalitetssikring af vej- og trafikprojekter. Metoden kaldes trafiksikkerhedsrevision eller blot revision. Siden introduktionen af trafiksikkerhedsrevision i Danmark i 1990 erne er metoden blevet stadig mere udbredt, og de fleste vejbestyrelser anvender i dag trafiksikkerhedsrevision i større eller mindre omfang. I Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan for indgår trafiksikkerhedsrevision som et vigtigt tiltag til at opfylde målsætningen om højst 120 dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne i trafikken i Trafiksikkerhedsrevision er relevant i forhold til at påvirke følgende af handlingsplanens fokusområder: for høj hastighed, mødeulykker, eneulykker samt ulykker i kryds i åbent land (Færdselssikkerhedskommissionen, 2013). Figur 1.1 Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan "Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar" fra Formålet med denne håndbog i trafiksikkerhedsrevision er at udbrede kendskabet til metoden og gøre det muligt for alle i vejsektoren at anvende den. Ved at anvende trafiksikkerhedsrevision kan de enkelte vejbestyrelser sikre, at trafiksikkerhedshensyn indarbejdes og realiseres i vej- og trafikprojekterne på det bedst mulige faglige grundlag. 4 Marts 2015

5 1.2 Hvad er trafiksikkerhedsrevision? Trafiksikkerhedsrevision er en systematisk og uafhængig trafiksikkerhedsgranskning af vej- og trafikprojekter. Formålet er at gøre nye og ombyggede veje så trafiksikre som muligt inden de anlægges og tages i brug. Ved en trafiksikkerhedsrevision vurderes og optimeres et projekts trafiksikkerhedsmæssige kvalitet ud fra viden og erfaringer. Revisionen foretages under hensyntagen til trafikanternes evner, viden og behov og ud fra alle trafikantgruppers synsvinkel. Eventuelle uhensigtsmæssige løsninger påpeges, og der formuleres alternative løsningsforslag. Trafiksikkerhedsrevision er ikke en kontrol eller godkendelse af projektets tekniske kvalitet som sådan, da den udelukkende omfatter en vurdering af de trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser. Øvrige forhold i projektet som f.eks. fremkommelighed, tilgængelighed, miljø og økonomi vurderes ikke, men må behandles på anden vis. Revisionen kan gennemføres på et eller flere faste stadier i projektforløbet. Systematikken i metoden indebærer, at hensynet til trafiksikkerheden bør indarbejdes så tidligt som muligt i projekterne. Trafiksikkerhedsrevision er også relevant i forhold til planer, forskrifter, retningslinjer for vejudformning mv. med indflydelse på trafiksikkerheden. Trafiksikkerhedsrevision bør være et naturligt led i vejbestyrelsernes kvalitetsstyring. Revision kan anvendes på alle vej- og trafikprojekter, såvel nyanlæg som ombygninger. Trafiksikkerhedsrevision kan også anvendes på trafikafviklingsplaner og procedurer for drift på de eksisterende veje. Trafiksikkerhedsrevision har signalværdi i forhold til omgivelserne. Ved at lade projekter gennemgå trafiksikkerhedsrevision viser bygherre et ønske om at tilgodese sikkerheden for naboer og trafikanter. Revisioner kan være med til at underbygge forståelsen og accepten af projektet hos borgere, erhvervsdrivende, politi og nabo-vejforvaltninger. 1.3 Trafiksikkerhedsrevision og tilgængelighedsrevision Tilgængelighedsrevision er det (hidtil) eneste tilsvarende revisionssystem på trafikområdet. Tilgængelighedsrevision har til formål at gøre vej- og trafikprojekter tilgængelige for alle inden anlæg og ibrugtagning. Procedure og metodik i de to systemer er så vidt muligt harmoniseret mht. roller, udførelsestrin og begreber, men der er enkelte forskelle, bl.a. at brugerorganisationerne optræder som en part forud for en tilgængelighedsrevision. Der vil ofte ikke være væsentlige uoverensstemmelser mellem anbefalingerne fra trafiksikkerhedsrevision og tilgængelighedsrevision, men de to revisioner udføres uafhængigt af hinanden. Bygherren kan i praksis vælge at udføre de to revisioner samtidig, hvis det er en fordel i det pågældende projekt. Resultatet af revisionerne bør præsenteres i to separate rapporter. Da der kan være forhold, som vægtes forskelligt i de to revisionstyper, anbefales det, at samme person ikke gennemfører trafiksikkerhedsrevision og tilgængelighedsrevision på samme projekt og på samme projektstadie. Det er bygherres afgørelse, hvorvidt denne anbefaling følges. Marts

6 1.4 Forskelle mellem trafiksikkerhedsrevision og trafiksikkerhedsinspektion Trafiksikkerhedsinspektion er nært beslægtet med trafiksikkerhedsrevision, men adskiller sig på flere punkter. Trafiksikkerhedsrevision drejer sig om at gøre nyanlæg og ombygninger så sikre som muligt. Trafiksikkerhedsrevisioner behandler dermed anlægsprojekter før, under og umiddelbart efter udførelsen af anlægsprojektet. En trafiksikkerhedsrevision forløber i fem trin, hvor trin 5 vedrører det færdige vejanlæg, som revideres ca. et år efter ibrugtagning. En trafiksikkerhedsmæssig gennemgang af vejanlægget på et senere tidspunkt vil blive defineret som en trafiksikkerhedsinspektion. Trafiksikkerhedsinspektion drejer sig om at gøre eksisterende veje så trafiksikre som muligt. Formålet med en trafiksikkerhedsinspektion er gennem besigtigelse at udpege de elementer ved den eksisterende vejudformning, -indretning og -udstyr, der ikke er forenelig med trafikanternes anvendelse af vejanlægget og som kan forventes at føre til ulykker, eller hvor der allerede er konstateret ulykker. Trafiksikkerhedsinspektion adskiller sig fra trafiksikkerhedsrevision på flere områder: Foregår på eksisterende veje. Gennemgangen kan være afgrænset til en nærmere aftalt delmængde af alle potentielle risikoparametre for trafikanterne. Ændringer som følge af gennemgangen kan afhængigt af problemernes alvorlighed og de ressourcer, som er til rådighed prioriteres over tid. Vejbestyrelsen kan således vælge at afhjælpe konstaterede problemer med det samme, løbende over driften eller ved at lade dem indgå i en prioritering af fremtidige anlægsarbejder. Der er ikke en interessekonflikt mellem bygherre og vejbestyrelse, som der ellers kan opstå, når der gennemføres trafiksikkerhedsrevision for private, som f.eks. ønsker nye adgangsforhold til offentlig vej. Trafiksikkerhedsinspektion er nærmere beskrevet i Håndbog for trafiksikkerhedsinspektion (Vejregler, 2014). 6 Marts 2015

7 2. FORMÅL MED Trafiksikkerhedsmæssige vurderinger indgår i mange nye vej- og trafikprojekter. Alligevel sker det, at helt nyanlagte projekter efter blot få år er så ulykkesbelastede, at de udpeges som sorte pletter. Sikkerhedsproblemerne som følge af projekterne kan skyldes politiske eller økonomiske prioriteringer, utilstrækkelige vejregler, ikke tilgængelig viden mv. Formålet med at gennemføre trafiksikkerhedsrevision af nye vej- og trafikprojekter er at sikre en systematisk og uafhængig sikkerhedsmæssig vurdering baseret på ajourført viden om sikker vejudformning og trafikantadfærd. For det første kan vejbestyrelsen nå at reagere, før trafikanter kommer til skade eller bliver dræbt på vejene. For det andet er det både billigere og nemmere at rette et projekt på tegnebordet end ude i virkeligheden, når projektet er udført. For det tredje kan en eventuel fordyrelse i anlægsudgifter hurtigt vise sig at være en besparelse på længere sigt, når ikke kun anlægsudgifterne, men også alle omkostninger i hele projektets levetid, deriblandt ulykkesomkostningerne, indregnes. Nytte og omkostninger af trafiksikkerhedsrevision Trafiksikkerhedsrevision er lønsom og nytter. Det er konklusionen i en evaluering af danske og internationale erfaringer med trafiksikkerhedsrevision fra 2013 (TOI og Via Trafik, 2013). Evalueringen omfatter undersøgelse af 28 danske projekter, som har gennemgået trafiksikkerhedsrevision. Der er beregnet et benefit-cost forhold på 1,25 for projekterne og en samlet uheldsbesparelse på 2,2 personskadeuheld/år. Omkostningerne til revisorer, ekstra projektering, dyrere tiltag mv. på baggrund af anbefalinger i trafiksikkerhedsrevisioner er beregnet til at udgøre ca. 1.5 % af de samlede anlægsomkostninger, hvis de største anlægsprojekter ikke indregnes. Der findes relativt få internationale undersøgelser af trafiksikkerhedsrevisioners effekt, og undersøgelserne er forskelligartede. Det konkluderes dog i evalueringen, at de danske benefit-cost forhold er i overensstemmelse med tidligere danske og internationale undersøgelser. Det bør være enhver vejbestyrelses ansvar, at vejene er sikre. En vej er sikker, når der sker få eller i bedste fald ingen trafikulykker. Sker der mange ulykker eller personskader, er vejen ikke sikker, uanset om alle regler og normer er overholdt i projekteringen, og uanset om eventuelle ulykker og skader kan tilskrives lovovertrædelser eller anden uhensigtsmæssig adfærd hos trafikanterne. Trafikanter er ikke fejlfri. Således optræder trafikanternes adfærd som medvirkende årsag i næsten alle trafikulykker. Det betyder imidlertid ikke, at vejtekniske foranstaltninger er uden virkning på ulykkerne. Tværtimod stiller det netop krav om, at vejenes udformning og indretning tilskynder trafikanterne til en lovlig og hensigtsmæssig adfærd samt reducerer konsekvenserne af utilsigtet adfærd. Dette er tankegangen bag den tilgivende vej. Marts

8 Figur 2.1 Procentvis fordeling af dødsulykker i på ulykkesfaktorer. Figuren er udarbejdet på baggrund af Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan (Færdselssikkerhedskommissionen, 2013). En trafiksikkerhedsrevision skal derfor ikke kun tage udgangspunkt i, hvordan trafikanterne må og skal opføre sig i trafikken, men i høj grad også hvordan trafikanterne kan tænkes at opføre sig. Trafiksikkerhedsrevisorer skal vurdere projekterne ud fra hensynet til trafikanternes viden, holdninger og færdigheder. Samtidig skal der tages hensyn til alle de forskellige trafikantgruppers forudsætninger, der afhænger af bl.a. alder, transportmiddel og eventuelt funktionsnedsættelse i trafikken. Havarikommissionens konklusioner Dybdeanalyser af udvalgte alvorlige ulykker med unge bilister, ulykker på motorveje og ulykker med varebiler viser, at 110 af de 111 undersøgte ulykker ikke ville være sket, hvis ikke føreren havde begået én eller flere fejl. Samtidig bidrager trafikantfejl også ofte til en ulykkes alvorlighed. Trafikantfejl er ofte vanskelige at forebygge. Det er derfor hensigtsmæssigt også at prøve at forbedre køretøjs- og vejrelaterede faktorer, der kan gøre det lettere og mere sikkert for trafikanterne at færdes på vejnettet. Vejens udformning og omgivelser kan både føre/medvirke til ulykker og påvirke alvorligheden af de skader, der opstår, hvis ulykken indtræffer. Trafiksikkerhedsrevisionen er alene en sikkerhedsmæssig vurdering, og det kan forekomme, at en revisor må påpege trafiksikkerhedsproblemer ved løsninger, der er i overensstemmelse med vejreglerne. Det skyldes, at vejreglerne er udtryk for en samfundsøkonomisk afvejning mellem trafiksikkerhed, fremkommelighed, tilgængelighed, kapacitet, tryghed, miljø, anlægs- og driftsøkonomi samt æstetik. Vejreglerne er et vigtigt redskab og en vigtig reference for revisoren, men det forudsættes, at den projekterende selv tager stilling til de normer, retningslinjer og vejledninger, der er angivet i vejreglerne. Revisoren kontrollerer ikke, om et projekt overholder vejreglerne og skal ikke påpege, hvis en fravigelse af vejreglernes anbefalinger ikke påvirker trafiksikkerheden. Revisoren tager ikke kun udgangspunkt i vejreglerne og principperne beskrevet i denne håndbog, men skal sikre, at der gøres opmærksom på den nyeste trafiksikkerhedsviden, så den kan indarbejdes i projekterne. Enhver vejregel udtrykker niveauet for viden på det tidspunkt, hvor den blev udarbejdet, og kan derved ikke tage højde for ny viden og erfaringer siden dens tilblivelse. 8 Marts 2015

9 3. UDDANNELSE OG KRAV 3.1 Hvem kan foretage trafiksikkerhedsrevision? Der er traditionelt en bygherre og en projekterende involveret i et vej- eller trafikprojekt. Med implementeringen af trafiksikkerhedsrevision indføres samtidig en tredje part: Trafiksikkerhedsrevisoren eller revisoren. Revisor skal have gennemført en uddannelse og bestået eksamen som trafiksikkerhedsrevisor. Revisorers uafhængighed er et centralt princip i metoden. En revisor må derfor ikke deltage i projekteringen, planlægningen mv. af det pågældende vej- eller trafikprojekt. Det er ikke revisorens opgave at veje sikkerhedshensyn op i mod f.eks. projektøkonomi, fremkommelighedshensyn mv. det er bygherrens ansvar. Revisor skal desuden ikke sætte spørgsmålstegn ved et projekts berettigelse, men alene belyse dets trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser og tilstræbe, at projektet med de givne forudsætninger bliver så trafiksikkert som muligt. Uafhængighed En trafiksikkerhedsrevisor defineres som uafhængig i et projekt, når revisoren ikke har deltaget i planlægningen, projekteringen eller driften eller på anden måde har været nærmere involveret i det pågældende projekt. Bygherren kan skærpe disse krav og eksempelvis opstille forudsætninger om, at revisor ikke må komme fra samme organisation som projekterende og/eller bygherre. 3.2 Hvad siger lovgivningen? På veje, der indgår i det transeuropæiske vejnet, er det i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/96/EF af 19. november 2008 om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed et krav for alle anlægsprojekter, at der gennemføres trafiksikkerhedsrevision (Den Europæiske Unions Tidende, 2008). For alle øvrige veje er trafiksikkerhedsrevision et tilbud, som vejbestyrelserne kan vælge at benytte sig helt eller delvist af. Derfor har alle anvisninger i denne håndbog karakter af vejledninger. For at sikre, at trafiksikkerhedsrevision udføres efter de samme principper og retningslinjer i hele vejsektoren, er metoden formelt forankret i vejregelorganisationen. EU-direktivet er i Danmark implementeret ved Bekendtgørelse om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed : Marts

10 Bekendtgørelse om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed 3: For hovedlandevejene skal Vejdirektoratet sikre, at der bliver gennemført trafiksikkerhedsrevisioner ved anlægsprojekter for ny vejinfrastruktur eller en væsentlig ændring af det eksisterende vejnet, som indvirker på trafikafviklingen. Stk. 2. For den resterende del af det transeuropæiske vejnet (private veje) skal vejejeren sikre, at der bliver gennemført trafiksikkerhedsrevisioner ved anlægsprojekter for ny vejinfrastruktur eller en væsentlig ændring af det eksisterende vejnet, som indvirker på trafikafviklingen. Stk. 3. Trafiksikkerhedsrevisioner efter stk. 1 og 2, skal gennemføres i overensstemmelse med bilag 2. Kilde: BEK nr af 09/12/2011 (Transportministeriet, 2011). Private veje er i denne forbindelse Storebæltsbroen og Øresundsbroen. I henhold til bekendtgørelsen skal Vejdirektoratet sikre uddannelse af nye revisorer og regelmæssige genopfriskningskurser for eksisterende revisorer. Revisorer, som opfylder krav til trafiksikkerhedsrevisorer i et EU-land, må i henhold til bekendtgørelsen også udføre trafiksikkerhedsrevisioner på det transeuropæiske vejnet i øvrige EU-lande. Det anbefales i denne håndbog, at mindst en af personerne i et revisionsteam har nationalt kendskab til trafikale forhold, løsningsmetoder og trafikantadfærd. Dette gælder også for danske revisorer, som ønsker at gennemføre revisioner i udlandet. En trafiksikkerhedsrevisor skal holde sin viden om ny vejudformning, indretning og udstyr samt om trafiksikkerhedsfremmende tiltag og effekter ajour. Desuden bør en revisor have viden om og erfaring med ulykkesanalyser og ulykkesbekæmpelse i trafikken, vejprojektering og anlæg af trafikarealer med videre. Bekendtgørelse om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed 12: Vejdirektoratet udarbejder uddannelsesplaner for trafiksikkerhedsrevisorer. Stk. 2. Vejdirektoratet sikrer, at trafiksikkerhedsrevisorerne modtager en grundlæggende uddannelse, der bliver afsluttet med tildeling af et kompetencebevis. Vejdirektoratet sikrer, at uddannede trafiksikkerhedsrevisorer, som udfører trafiksikkerhedsrevisioner mv. i medfør af denne bekendtgørelse, følger regelmæssige opfriskningskurser, jf. dog stk. 5 Stk. 3. Vejdirektoratet sikrer, at trafiksikkerhedsrevisorer, som udfører opgaver i medfør af denne bekendtgørelse, har relevant erfaring eller uddannelse i vejdesign, sikkerhedsrelateret vejteknik og ulykkesanalyse, inden de bliver udnævnt. Stk. 4. Vejdirektoratet certificerer trafiksikkerhedsrevisorer, der opfylder kravene, jf. stk Stk. 5. Trafiksikkerhedsrevisorer, der opfylder andre medlemsstaters krav til trafiksikkerhedsrevisorer, jf. direktiv 2008/96/EF af 19. november 2008 om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed, vil også kunne udføre trafiksikkerhedsrevisioner mv. i medfør af denne bekendtgørelse. Kilde: BEK nr af 09/12/2011 (Transportministeriet, 2011) De nærmere regler for gennemførelse af trafiksikkerhedsrevisioner fremgår af bekendtgørelsens bilag 2 og er ikke gengivet her. Reglerne i bekendtgørelsen er generelt mindre detaljerede og mindre omfattende end vejledningerne i denne håndbog. Såfremt revisioner gennemføres i overensstemmelse med denne håndbog, vil bekendtgørelsen være overholdt. For mere information herunder om uddannede revisorer kan findes på 10 Marts 2015

11 4. PROCEDURE FOR 4.1 Hvilke parter er der i en revision? En trafiksikkerhedsrevision forløber i et samspil mellem tre adskilte parter, der har foruddefinerede roller på faste stadier i forløbet. To eller alle tre parter kan godt komme fra samme organisation, så længe trafiksikkerhedsrevisor er uafhængig i forhold til projektet. Det anbefales, at en trafiksikkerhedsrevision gennemføres af et revisionsteam bestående af minimum to uddannede trafiksikkerhedsrevisorer. I denne håndbog anvendes primært betegnelsen revisor (i ental), som både kan henvise til et revisorteam og til enkeltstående revisorer, såfremt vejbestyrelsen har vedtaget kun at inddrage en revisor i revisionsprocessen. Trafiksikkerhedsrevision bygger på følgende centrale principper: Revisionen skal foregå som en uafhængig granskning, svarende i KS-terminologien til en ekstern kontrol i forbindelse med kvalitetssikringen, og udføres af et revisionsteam bestående af uddannede revisorer. Eventuelle uenigheder mellem den projekterende og revisoren afgøres af bygherren, som har bestilt projektet hos den projekterende. Figur 4.1 De involverede parter i en trafiksikkerhedsrevision Bygherrens rolle og ansvar Bygherren er den organisation, der har bestilt projektet hos den projekterende organisation (eller blot den projekterende), og som betaler og ejer det bestilte projekt. Det er bygherren eller dennes repræsentant (f.eks. en bygherrerådgiver), som definerer projektets forudsætninger, formål, økonomiske rammer, tidsplanlægning mv., og som i den forbindelse fastlægger, om der skal gennemføres en trafiksikkerhedsrevision af projektet. Marts

12 Det er bygherren, der træffer den endelige afgørelse, hvis der opstår uenighed om de trafiksikkerhedsmæssige forhold og løsninger mellem den projekterende og revisor. Private bygherrer kan ikke tilsidesætte godkendende myndigheders vilkår for udførelse af et projekt herunder et krav om gennemførelse af trafiksikkerhedsrevision Den projekterendes rolle og ansvar Den projekterende er den organisation, afdeling eller det firma, der forestår udarbejdelsen af projektmaterialet i overensstemmelse med de forudsætninger, som er fastlagt af bygherren. Den projekterende har ansvaret for, at trafiksikkerhedsrevisionen bestilles og udføres, samt at de nødvendige projektændringer gennemføres på baggrund af revisorens anbefalinger og/eller bygherrens afgørelser. Undervejs i forløbet har den projekterende ansvaret for, at revisionsgrundlaget dvs. det materiale, som ligger til grund for revisorens granskning er beskrevet på en lettilgængelig måde og er fyldestgørende i forhold til forudsætningerne og projektets stadie. Den projekterende skal selv tager stilling til de normer, retningslinjer og vejledninger, der er angivet i vejreglerne, og rapporterer i revisionsgrundlaget til revisoren, hvis vejreglerne ikke følges, og med hvilken begrundelse. Det er endvidere den projekterendes ansvar at tage stilling til revisionskommentarerne og at sørge for, at eventuelle uenigheder mellem den projekterende og revisoren forelægges bygherren til afgørelse. Den projekterende er desuden ansvarlig for, at dokumentationen af trafiksikkerhedsrevisionen opfylder bygherrens krav Revisorens rolle og ansvar Revisor er den uafhængige organisation eller person, der gransker projektmaterialet med hensyn til trafiksikkerheden. Revisor har ansvaret for systematisk og kritisk at granske hele revisionsgrundlaget ud fra den bedste viden om trafiksikkerhed og ud fra alle relevante trafikantgruppers synsvinkel. Det er revisors ansvar at sige fra, hvis vedkommende ikke opfylder kravene til uafhængighed, eller hvis revisor ikke har tilstrækkelige trafiksikkerhedsfaglige kompetencer til at vurdere de trafikale eller vejtekniske løsninger i et projekt. Det er også revisors ansvar at gøre den projekterende opmærksom på, hvis de givne tidsmæssige og/eller økonomiske rammer ikke er tilstrækkelige til at gennemføre revisionsprocessen, så den afdækker hele projektet. Revisoren skal påpege alle forhold, der giver anledning til trafiksikkerhedsmæssige betænkeligheder samt beskrive og begrunde disse forhold. Det er ikke revisorens opgave at kontrollere, om et projekt overholder vejreglerne. Revisoren skal som følge af dette ikke påpege en fravigelse af vejreglernes anbefalinger, hvis afvigelsen ikke påvirker trafiksikkerheden. Når revisionsprocessen er gennemført, er det revisor, som gennem sin sluterklæring formelt afslutter revisionen. 12 Marts 2015

13 Revisionsteam Et revisionsteam bør normalt bestå af minimum to uddannede trafiksikkerhedsrevisorer: En revisionsleder og en revisionsmedarbejder. Revisionslederen står for kontakten til den projekterende og har ansvaret for at afslutte revisionen. Alle involverede revisorer gransker revisionsgrundlaget. Dette gøres bedst hver for sig, hvorefter resultatet drøftes, og en fælles revisionsrapport udarbejdes. Fordelen ved revisionsteamet er mulighed for øget sparring og intern kvalitetskontrol af revisionen. Vejbestyrelsen eller bygherren kan beslutte, at en trafiksikkerhedsrevision kan gennemføres af én revisor. Dette fritager dog ikke den involverede revisor for i alle tilfælde at vurdere behovet for assistance og sparring. Revisor kan således inddrage fagspecialister til vurdering af f.eks. komplekse signalanlæg, afmærkning, vedligeholdelse, trafikplaner mv. herunder også til at bistå ved besigtigelse. Alle involverede revisorer og eventuelle fagspecialister bør fremgå af afrapporteringen af revisionen. Marts

14 5. SÅDAN FOREGÅR Trafiksikkerhedsrevision består af de tre delelementer: bestilling, granskning og afhandling. Figur 5.1 viser i korte træk, hvad de tre delelementer omfatter. Som følge af procedurens enkle form vil den kunne indpasses i enhver vejforvaltning og projekt uanset projektets omfang og karakter. Parter Bestilling Granskning Aktiviteter Den projekterende kontakter efter aftale med bygherren en revisor, bestiller en revision og fremsender det nødvendige materiale. Revisoren gransker det udleverede materiale, udpeger eventuelle problematiske dele af projektet og udarbejder løsningsforslag. Resultatet samles i en rapport, der afleveres til den projekterende. Den projekterende fremsender til bygherren. Afhandling Den projekterende meddeler skriftligt revisoren sin stillingtagen. Den projekterende forelægger eventuelle tilbageværende uenigheder skriftligt for bygherren, som tager stilling og meddeler sin afgørelse skriftligt til den projekterende med kopi til revisor. Den projekterende beskriver herefter skriftligt ændringer i projektet for revisoren, som efterfølgende erklærer revisionen for afsluttet til den projekterende. Figur 5.1 Parternes aktiviteter i forbindelse med en trafiksikkerhedsrevision. Figur 5.2 viser en trafiksikkerhedsrevisions fremdrift. Når et projekt har gennemgået en revision, fortsætter den projekterende projektet, indtil det evt. skal gennemgå revision igen på næste revisionstrin f.eks. fra skitse- til detailprojektering. Herefter starter processen forfra. Figur 5.2 Illustration af proceduren for revisionsprocessen. I de efterfølgende afsnit findes en nærmere beskrivelse af de enkelte punkter. 14 Marts 2015

15 Trafiksikkerhedsrevision er en formel proces, der skal dokumenteres med afrapportering og eventuelle mødereferater. Alle revisionens kommentarer og efterfølgende afgørelser bør således være skriftlige. Dokumentationsansvaret ligger hos den projekterende, men bør være dækket af en revisionsrapport. I praksis kan det anbefales at revisor og den projekterende er i dialog undervejs i processen. Denne kontakt kan også inkludere en fælles besigtigelse. Som hjælp til dokumentationen kan benyttes det revisionsskema, som er vedlagt håndbogen som Bilag C. Skemaet kan bruges som rekvisition ved bestillingen af revision og som dokumentation af selve revisionsprocessen. Den projekterende kan således bruge skemaet til at styre og sammenfatte sagsforløbet på det pågældende revisionstrin og derved dokumentere den trafiksikkerhedsmæssige kvalitetssikring af projektet. Afgørelser fra projekterende og bygherre kan evt. skrives ind i revisionsrapporten som en del af dokumentationen Bestilling Inden projekteringen iværksættes, fastlægger bygherren eller dennes repræsentant forudsætningerne for projektet, herunder om der skal gennemføres en trafiksikkerhedsrevision, og på hvilke trin. Dernæst bestilles projektet hos den projekterende. Den projekterende udarbejder projektmaterialet på baggrund af de givne forudsætninger. Den projekterende kontakter en trafiksikkerhedsrevisor, og der indgås en aftale om revision, hvori det præcist angives, hvad der skal revideres. Det er den projekterende, der har initiativet uanset om revisoren er valgt af den projekterende selv eller er udpeget af bygherren. Bestillingen kan eventuelt foretages ved hjælp af en rekvisition, ligesom de nærmere omstændigheder for revisionen kan bekræftes i en skriftlig aftale. Bilag B viser et eksempel på et aftaleskema. Revisionsgrundlaget bør som minimum omfatte: En kort projektbeskrivelse En redegørelse for projektforudsætninger (ønskede hastigheder, kurveradier, overhøjde, oversigtskriterier mv.) En begrundelse for eventuelle afvigelser fra vejreglerne Trafik- og ulykkesdata, herunder for kollektiv og let trafik samt forventninger til eventuel specialtransport Arealanvendelse Alle væsentlige projekttegninger samt oversigtskort Politiets eventuelle kommentarer til projektet Tidligere revisionsrapporter og stillingtagen til disse En redegørelse for projektændringer siden foregående revision. Inden granskningen af projektmaterialet påbegyndes, påhviler det revisoren hurtigst muligt at orientere sig i materialet og kontrollere, om alle relevante oplysninger er til rådighed. Hvis revisoren har brug for supplerende oplysninger, indhentes disse hos den projekterende Granskning Trafiksikkerhedsrevisor gransker projektmaterialet, og det anbefales at foretage en besigtigelse gerne sammen med den projekterende. Revisor kan desuden benytte sig af tilgængelige luftfotos, gadevisningsprogrammer mv. Marts

16 Besigtigelse af projektlokaliteter En besigtigelse i forbindelse med en trafiksikkerhedsrevision (trin 4-5) bør ideelt set gennemføres i såvel dagslys som mørke. Vejrligets indflydelse på sikkerheden bør også vurderes. Projektområdet bør gennemkøres i alle retninger og vurderes ud fra alle relevante trafikantgruppers synsvinkel. Derfor kan det være meget relevant at prøve anlægget som såvel bilist (også med hensyntagen til eventuelle tunge køretøjer), cyklist og fodgænger. I en revision på trin 1-3 anbefales det at foretage en besigtigelse af projektlokaliteten for at få et førstehåndsindtryk af eksisterende trafik-, vej- og terrænforhold mv. Besigtigelser bør på hvert af trinnene 4 og 5 gennemføres af alle revisorer i teamet. I trin 1-3 kan besigtigelsen foretages af kun én af revisorerne. Hvis revisionsteamet ændres i løbet af projektforløbet, bør besigtigelse også gentages på hvert af trinnene 1-3. Det er en god ide at tage fotos for reference i forbindelse med den videre projektgranskning på kontoret og til revisionsrapporten. Checklister Som hjælp til granskningen kan benyttes relevante checklister for pågældende revisionstrin og projekttype. Der er udarbejdet checklister for de fem revisionstrin og for forskellige vejudformninger. Checklisterne indeholder væsentlige problemstillinger, som kan påvirke trafiksikkerheden i et projekt, og kan findes som et separat bilag til håndbogen. Det skal bemærkes, at checklisterne ikke er fuldstændigt dækkende for alle forhold med trafiksikkerhedsmæssig relevans. Det er op til revisoren at sikre, at alle relevante forhold inddrages. Trafiksikkerhedsrevision er ikke lig med en afkrydsning af checklisterne, men checklisterne kan f.eks. anvendes i slutningen af granskningen som kontrol af, at vigtige sikkerhedsmæssige forhold ikke er udeladt af vurderingen. Revisionskommentarer Under granskningen identificeres problematiske dele af projektet, og disse kan f.eks. markeres på tegninger. De fundne problemer beskrives, struktureres og dokumenteres skriftligt. Revisoren bør normalt ikke genoptage en diskussion, som allerede er afgjort f.eks. ved bygherrens mellemkomst på et tidligere trin, medmindre der siden sidste revision er foretaget projektændringer, der på ny gør diskussionen relevant, eller med mindre trafiksikkerhedsproblemet er af et sådant omfang, at ændringer nødvendigvis bør genovervejes. En "forkert" bygherreafgørelse eliminerer ikke et sikkerhedsproblem, men kan indskrænke løsningsmulighederne. Revisionskommentarerne bør struktureres i to niveauer: som problemer eller som bemærkninger. 16 Marts 2015

17 Definition af problemer og bemærkninger Problemer er forhold, som medfører øget ulykkesrisiko eller skadesrisiko. Det kan være forhold, hvis trafiksikkerhedsmæssige effekt er dokumenteret i videnskabelige rapporter. Det kan også være forhold, som ud fra trafiksikkerhedsrevisors kendskab til trafikantadfærd, vejgeometri mv. vurderes at udgøre en markant risiko for ulykker. Problemer bør derfor føre til projektændringer, der kan eliminere eller formindske denne risiko. Bemærkninger er forhold, som erfaringsmæssigt kan udvikle sig til problemer og derfor bør tages op til overvejelse i den videre projektering. Det er vigtigt, at der inden færdiggørelse af revisionsrapporten er enighed om de identificerede problemstillinger. På især større projekter kan det derfor anbefales, at revisor og den projekterende mødes og sikrer, at projektet og dets forudsætninger opfattes ens. Derved kan eventuelle misforståelser undgås, og forskellige løsningsmuligheder drøftes. Det er revisors opgave at formulere et eller flere løsningsforslag til afhjælpning af alle konstaterede problemer. Afhængigt af de enkelte bemærkningers art kan det være en fordel at beskrive løsningsforslag til bemærkningerne. Det anbefales således, at der formuleres løsningsforslag til samtlige problemer og til bemærkninger, hvor dette vurderes relevant. Revisionsrapporten bør gennemgå kvalitetssikring (KS) i henhold til KS-procedurer hos revisor. Det anbefales, at kvalitetssikringen udføres af en trafiksikkerhedsrevisor. Dernæst rettes rapporten endeligt til og underskrives af revisor, som ved sin underskrift står inde for, at revisionen er gennemført i henhold til procedurerne for trafiksikkerhedsrevision Afhandling På baggrund af revisionsrapporten skal den projekterende tage stilling til hver enkelt af de påpegede problemer og bemærkninger, herunder om revisorens løsningsforslag følges eller afhjælpes på anden vis (den projekterende kan eventuelt udarbejde alternative løsningsforslag). Den projekterende meddeler revisoren sin stillingtagen skriftligt i et revisionssvar. I visse tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at afholde et møde med deltagelse af den projekterende og revisoren, hvor det kan afklares, om der er enighed om problemerne og hvilke ændringer, der skal gennemføres. Revisionssvar kan med fordel skrives direkte ind i revisionsrapporten, således at der findes en samlet dokumentation af revisionen. Revisionsskemaet i Bilag C kan også anvendes til at dokumentere afhandlingen. Ved eventuel uenighed om de påpegede problemer og/eller deres løsning påhviler det den projekterende skriftligt i et revisionssvar at gøre bygherren opmærksom på de punkter, hvorom den projekterende og revisor ikke kan nå til enighed (med kopi til revisoren), og anmode bygherren om at træffe en afgørelse. Bygherren underretter skriftligt den projekterende om sin afgørelse (med kopi til revisoren). Når bygherrens afgørelse foreligger, beskriver den projekterende de vedtagne ændringer i projektet og underretter skriftligt revisor (med kopi til bygherre). Såfremt der er tale om væsentlige æn- Marts

18 dringer i projektet, anbefales det, at revisionen gentages for de ændrede dele af projektet efter samme procedure. Det påhviler bygherren af tage stilling til dette. Når revisionen er skriftligt dokumenteret og afsluttet enten ved enighed eller ved bygherrens mellemkomst erklærer revisoren trafiksikkerhedsrevisionen for afsluttet til den projekterende (eventuelt med kopi til bygherren). Det sker ved en skriftlig revisorerklæring. Det er således revisor ikke den projekterende eller bygherren der formelt afslutter en trafiksikkerhedsrevision. Revisors erklæring om formel afslutning af revisionen fungerer som dokumentation for, at revisionen er gennemført i henhold til procedurerne for trafiksikkerhedsrevision, og at projektet er blevet trafiksikkerhedsmæssigt kvalitetssikret. Der kan således være tilfælde, hvor revisionen formelt afsluttes, men hvor revisor ud fra en trafiksikkerhedsmæssig vurdering ikke er enig i bygherres beslutninger. Det er den projekterendes ansvar at sikre, at revisorerklæringen indhentes. Det anbefales at inddrage revisor i dialog om ændringer i projektet, som sker efter afslutningen af trafiksikkerhedsrevisionen. Derved kan trafiksikkerhedsmæssigt uhensigtsmæssige tiltag og løsninger tilpasses, inden de etableres Opfølgning næste revisionstrin Når den projekterende har bearbejdet og detaljeret projektmaterialet yderligere, og projektet evt. skal revideres på næste trin i projektforløbet, starter denne revision med en ny bestilling, og revisionsprocessen starter forfra. Det anbefales at benytte samme revisor som på tidligere trin, eftersom denne har indsigt i projektets forudsætninger og tidligere afgjorte forhold. 18 Marts 2015

19 6. DE FEM REVISIONSTRIN Det vil næsten altid være en fordel at foretage trafiksikkerhedsrevision flere gange i et projektforløb. På små eller meget specielle vej- eller trafikprojekter kan det dog være tilstrækkeligt at revidere projektet en enkelt gang. Det vil ofte være fordelagtigt at Igangsætte trafiksikkerhedsrevision så tidligt som muligt i projektforløbet. Der vil ofte være forhold, som bør påtales meget tidligt i projektforløbet, hvis de skal kunne ændres. Ved anlæg af nye veje er det f.eks. oplagt at foretage en trafiksikkerhedsmæssig vurdering af den valgte linjeføring, krydstyper, -placering og -antal, inden de enkelte kryds projekteres og revideres i detaljer. Omvendt er der også forhold, der kræver, at projektet har en relativ stor detaljeringsgrad, før de kan vurderes, og som derfor først kan behandles sent i projektforløbet. Det kan f.eks. være kotemæssige forhold, nøjagtig placering af vejudstyr, kørebane- og tavleafmærkning, vejbelægning mv. For at tage højde for, at visse forhold bør vurderes på forskellige stadier af et projektforløb, er trafiksikkerhedsrevision opdelt i fem revisionstrin, der tager udgangspunkt i de almindelige projektfaser for vej- og trafikprojekter. De tre første trin vedrører projektet, mens det endnu er på tegnebordet. De to næste trin vedrører projektet, efter det er udført. Sammenhængen mellem projektfaser og de tilhørende projektaktiviteter er nærmere beskrevet i Projekteringsvejledning for vejanlæg i byområder, som er tilgængelig på Figur 6.1 De fem revisionstrin og deres indhold. Marts

20 I de følgende afsnit beskrives projektforløbets fem revisionstrin, herunder eksempler på problemstillinger og dele af projekter, der kan være indeholdt i en trafiksikkerhedsrevision. Afhængigt af et projekts kompleksitet og størrelse kan det være relevant at undlade et eller flere revisionstrin. På nogle projekter vil projektmaterialets detaljeringsgrad ligge et sted mellem to revisionstrin, hvorfor det kan være relevant at slå to trin sammen til f.eks. trin 2/3. Der kan også være projekter, hvor der er behov for, at forskellige dele af detailprojektet revideres på forskellige tidspunkter eksempelvis hvis plantegningerne ønskes revideret, inden skilte- og afmærkningsplaner eller signaldokumentation foreligger. Her kan betegnelser som revision på trin 3a og trin 3b forekomme selv om det til enhver tid giver revisor de bedste forudsætninger for revisionen at have hele materialet til rådighed ved revisionen Trin 1: Forprojekt Trin 1 omfatter en revision af projektet i planlægningsfasen, og kan eksempelvis gennemføres på nye vejanlæg, lokalplaner og VVM-undersøgelser. Forslaget granskes inden vedtagelse og offentliggørelse af planforslaget. Revisionen skal omhandle trafiksikkerheden i det projektgrundlag, der foreligger. Trafiksikkerhedsrevisoren skal ikke stille spørgsmålstegn ved beslutningsgrundlaget eller tage stilling til strategiske spørgsmål. Projektgrundlaget granskes, f.eks. valg af korridor, funktion i forhold til hastighed, trafik, standard, vejtyper, tværprofil, adgangsbegrænsning, krydsantal og -typer, kollektiv trafik, faciliteter for let trafik i form af cyklister og fodgængere, sammenhæng mellem vej- og stinet og nye og eksisterende veje, hensyntagen til nationale / regionale stinet mv. Typisk anvendes tegninger i målestok 1:25.000, 1: og 1: Trafiksikkerhedsrevision og VVM-undersøgelser En VVM-undersøgelse er ikke en uafhængig granskning, men er en af bygherren foranlediget vurdering af et projekts forskellige konsekvenser, herunder for trafik (inkl. kollektiv, tung og let trafik), kapacitet, trafiksikkerhed, miljø, arealbehov og ejendomsforhold, visuelle forhold, gennemførelse af projektet samt økonomi. I trafiksikkerhedsrevisionen vurderes projektet derimod udelukkende med det formål at optimere trafiksikkerheden for alle trafikantgrupper. I forbindelse med en VVM-undersøgelse af et projekt i planfasen anbefales det sideløbende at gennemføre en trafiksikkerhedsrevision på trin 1 eller 2. Afhængigt af projektets fremdrift og omfang bør det vurderes, hvilket trin projektet efterfølgende skal revideres på. 20 Marts 2015

21 Figur 6.2 Eksempel på trafiksikkerhedsrevision af et forprojekt (trin 1) for en omfartsvej. Revisor vil typisk markere de identificerede problemer og bemærkninger på tegningen Trin 2: Skitseprojekt Trin 2 omfatter en revision af skitseprojektet. Forslaget granskes typisk inden politisk vedtagelse af projektet og eventuelle ekspropriationer. Revisionen omfatter en granskning af projektændringer siden trin 1, tracering (linjeføring, længdeprofil og sigtforhold), tværprofil (inkl. grøfter og skråninger), krydsindretninger (inkl. oversigtsforhold), ramper og sideanlæg, afmærkning, faciliteter for let trafik og for kollektiv trafik, sammenhæng mellem nye og eksisterende veje, eventuelle interimforanstaltninger (midlertidig regulering og afmærkning) mv. Typisk anvendes tegninger i målestok 1:4.000, 1:1.000 og 1:500. Marts

22 Figur 6.3 Eksempel på trafiksikkerhedsrevision for skitseprojekt (trin 2). På udsnittet ses et skitseprojekt for placering af et T-kryds i indersiden af en kurve på en bakketop ved omfartsvejen. Alle relevante trafikantgrupper og brugere af tilstødende arealer tages i betragtning, herunder trafikantgrupper med særlige behov, f.eks. funktionsnedsættelse i trafikken, børn og ældre. Hvis der er risiko for særlige trafiksikkerhedsproblemer i anlægsfasen, skal disse vurderes Trin 3: Detailprojekt Trin 3 omfatter en revision af detailprojektet. Revisionen gennemføres, når detailprojektet er færdigt, og ekspropriationsgrænser er fastlagt, men inden udbudsmaterialet færdiggøres, og projektet sendes i udbud. Udbudsmaterialet bør ikke udsendes, før revisionen på dette trin er afsluttet, og alle aftalte ændringer er indarbejdet i projektet. Revisionen omfatter en granskning af projektændringer siden trin 2, detailudformning af kryds, belægning, tværfald (kørselsdynamisk og vandafledningsmæssigt), kørebane- og tavleafmærkning (herunder sammenhæng med afmærkning på tilstødende veje og stier), signalanlæg, vejbelysning og andet udstyr, faste genstande, beplantning, let trafik, interimforanstaltninger, sammenhæng mellem nye og eksisterende veje, transport til arbejdsplads med materialer mv. Alle trafikantgruppers forhold betragtes. Typisk anvendes tegninger i målestok 1:1.000, 1:500 og 1: Marts 2015

23 Figur 6.4 Eksempel på trafiksikkerhedsrevision for detailprojekt (trin 3). På udsnittet ses detailtegning af en rundkørsel, som er planlagt i en by i forbindelse med omfartsvejprojektet. Et projekt omfatter ofte forskellige fagentrepriser. Vær i forbindelse med revisionen opmærksom på, at afvandingskonstruktioner, autoværn, vejbelysning, signaler mv. kan fremgå af forskelligt tegningsmateriale. Revisor kan anbefale, at der udarbejdes en brugervejledning for de nye eller ombyggede vejanlæg. Vejledningen formidles til trafikanterne inden ibrugtagning Trin 4: Ibrugtagning Trin 4 omfatter en revision af det færdige vej- eller trafikprojekt lige før og/eller efter åbningen. Revisionen foretages inden afleveringsforretningen. Før åbningen foretages en besigtigelse af anlægget for at sikre, at det er trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt. Der lægges særlig vægt på at kontrollere projektændringer siden trin 3, oversigtsforhold, afmærkningens placering og synlighed for alle trafikantgrupper i både dagslys og mørke, belægning mv. I visse tilfælde vil dele af projektet, f.eks. autoværn, signaler og vejbelysning, ikke være helt færdigt ved en revision før åbningen. Disse elementer må derfor granskes senere. Marts

24 Figur 6.5: Eksempel på trafiksikkerhedsrevision før ibrugtagning (trin 4). Der laves en nøje besigtigelse/granskning af det færdige trafikanlæg, ikke mindst ved f.eks. større tilslutningsanlæg på omfartsvejen. Det er vigtigt, at de større vejanlæg først åbnes, når anlægget, herunder afmærkning, er vurderet af en trafiksikkerhedsrevisor. Efter åbningen besigtiges og granskes anlægget for bl.a. at vurdere, om trafikanterne bruger det efter hensigten. For store projekter gælder det, at de skal besigtiges og granskes inden for 1-2 måneder efter åbningen, mellemstore og små projekter skal besigtiges og granskes inden udlægning af slidlag og etablering af den blivende afmærkning. Mange anlægsarbejder udføres med vejen åben for trafik i hele anlægsfasen. I dette tilfælde kan en samlet granskning af anlægget eksempelvis foretages, når den midlertidige kørebaneafmærkning er etableret. Revisionen kan foretages alene af revisor og er altid revisors ansvar, men materialet kan også med fordel gennemgås med politi, tilsyn og driftsmyndigheder. 24 Marts 2015

25 6.1.5 Trin 5: Overvågning Trin 5 omfatter en revision af det færdige vejanlæg og foretages ca. et år efter ibrugtagning af anlægget. Revisionen bør ske inden det normale første års eftersyn af anlægsarbejdet. Dermed kan eventuelle justeringer af entreprenørens arbejder udføres, inden garantiperioden udløber. I revisionen foretages en besigtigelse, og det vurderes, om trafikanterne bruger anlægget efter hensigten. Anlæggets funktion, standard, ulykkesdata, hastighedsniveau, oversigtsforhold, afmærkning, belægning, faste genstande, faciliteter for let trafik, trafikantgruppers adfærd mv. vurderes. Det vurderes, om ændringer ved anlægget siden ibrugtagning det kan være at trafikomfang eller -sammensætning mv. har påvirket trafiksikkerheden. Herefter kan udviklingen i sikkerheden for de forskellige trafikantgrupper på den eksisterende vej løbende vurderes i forbindelse med vejbestyrelsens øvrige trafiksikkerhedsarbejde, herunder ved trafiksikkerhedsinspektion. 6.2 Valg af projekttyper og revisionstrin Det anbefales at foretage trafiksikkerhedsrevision på alle nyanlæg og ombygninger af en vis størrelse. Selv et mindre og relativt billigt anlæg som f.eks. en vejlukning kan med fordel revideres. Dette er især relevant, hvis erfaringsmaterialet med hensyn til anlæggets udformning og viden om f.eks. konsekvenserne af en omledning af trafikken er begrænset. En revisor vil kunne pege på de seneste dokumenterede trafiksikkerhedsmæssige erfaringer med bestemte løsninger og udformninger. Også i forbindelse med andre typer projekter end egentlige anlægsprojekter kan det anbefales at sikre projekternes trafiksikkerhedsmæssige kvalitet. Udover projekter til nyanlæg og ombygninger anbefales trafiksikkerhedsrevision på bl.a. større vedligeholdelsesopgaver, trafiksikkerhedsarbejder, kommune- og lokalplaner, planlægning af skoledistrikter samt myndighedssager mv., der forudsætter bestemte vej- eller stiadgange eller andre trafikale ændringer. Som udgangspunkt anbefales det, at gennemgå alle fem revisionstrin fra planlægning til overvågning af anlægget efter ibrugtagning, men antallet af relevante revisionstrin vil afhænge af projekttype, kompleksitet og størrelse. Revision på alle fem projekttrin vil normalt kun være aktuelt ved større nyanlæg. I det følgende er beskrevet et forslag til inddeling af vej- og trafikprojekter i projekttyper Store projekter Store projekter omfatter projekter til større, nye veje som motorveje, motortrafikveje og andre større forlægninger samt anlæg af f.eks. omfartsveje, store broer, tunneller mv. Revision bør foretages på alle trin (trin 1-5). Figur 6.6 Eksempler på store vejprojekter. Marts

26 6.2.2 Mellemstore projekter Mellemstore projekter omfatter projekter til større ombygninger og udbygninger af eksisterende veje (f.eks. sanering af bygennemkørsler), etablering af nye og større ombygninger af eksisterende kryds og vejtilslutninger mv. Revision bør foretages på trin 1/2, 3, 4 og Mindre projekter Mindre projekter omfatter projekter til mindre udbygninger og forlægninger (f.eks. udretning af kurver eller ændring af vejbredden), sideudvidelser, anlæg af cykelstier, små trafiksaneringer, mindre krydsombygninger mv. Revision bør foretages på trin 1/2/3, 4 og 5. Figur 6.7 Eksempler på mindre vejprojekter Drifts- og vedligeholdelsesarbejder Drift og vedligeholdelsesarbejder omfatter mange og meget forskelligartede aktiviteter, som strækker sig fra omfattende vedligeholdelsesarbejder på eksisterende vejanlæg til den løbende drift. Det anbefales, at alle drifts- og vedligeholdelsesarbejder, som medfører blivende forandringer på vejene, bliver revideret for at sikre, at alle trafiksikkerhedsmæssige forhold er taget i betragtning. Formålet er dobbelt: For det første skal det undgås, at eventuelle trafiksikkerhedsproblemer på den eksisterende vej fortsat er til stede efter renoveringen. For det andet skal det undgås, at selve gennemførelsen af vedligeholdelsesprojektet skaber nye problemer. Følgende retningslinjer for trafiksikkerhedsrevision af drifts- og vedligeholdelsesarbejder på eksisterende veje anbefales: Der gennemføres en trafiksikkerhedsrevision af alle retningslinjer for drift og vedligeholdelse, som den enkelte vejbestyrelse anvender (vejregler, udbuds- og driftsforskrifter, arbejdsinstruktioner mv.). Der gennemføres trafiksikkerhedsrevision for de vedligeholdelsesarbejder, der kan betragtes som selvstændige projekter med en betydelig trafiksikkerhedsmæssig påvirkning (f.eks. slidlags- og forstærkningsarbejder, retablering efter ledningsarbejder, beplantningsprojekter, fornyelse af vejudstyret som autoværn, belysningsanlæg og vejvisningsportaler, samt al trafikregulering i form af kørebane- og tavleafmærkning og signalanlæg). Trafiksikkerhedsrevision af drifts- og vedligeholdelsesarbejder kan foretages på et eller flere trin, afhængigt af arbejdets omfang og karakter. 26 Marts 2015

27 6.2.5 Fysisk planlægning Fysisk planlægning (kommune- og lokalplaner mv.) kan få vidtrækkende betydning for trafikforholdene på eksisterende veje og dermed også for trafiksikkerheden. Nye byudviklingsprojekter og planlægningsopgaver har ofte stor betydning for trafikstrukturen på de eksisterende veje. I den forbindelse er en trafiksikkerhedsrevision på trin 1 en rigtig god investering, da eventuelle konfliktpunkter kan "fanges" og løses inden den offentlige høringsfase. En trafiksikkerhedsrevision på trin 1 kan medvirke til valg af den mest trafiksikre sti- og vejudformning, både internt i det nye byudviklingsområde og ikke mindst i forhold til kobling af eksisterende vejog stinet. Det anbefales derfor, at der gennemføres en trafiksikkerhedsrevision inden den offentlige høringsfase. Denne revision bør foranstaltes af den aktuelle planlægningsmyndighed, uafhængigt af om den eller de berørte vejbestyrelser fremsender bemærkninger til planen. Figur 6.8 Eksempel på et byudviklingsprojekt med overordnet skitsering af to alternative løsninger. En typisk revisorkommentar kunne være, at det i projektet ikke er tydeligt angivet, hvor stier skal placeres. De eventuelle projekter til nyanlæg og ombygninger af veje og vejtilslutninger, som planerne indeholder, bør efterfølgende revideres på de relevante trin, i takt med at projekterne realiseres Myndighedssager Vejbestyrelserne varetager løbende sagsbehandling relateret til bl.a. adgang til og anvendelse af naboarealer langs de offentlige veje. Det kan have stor betydning for trafiksikkerheden, da erfaringer viser, at hvor der er randbebyggelse med intensiv aktivitet, vil der ofte være meget høje ulykkesfrekvenser. Afgørelser om antal, placering og udformning af vejtilslutninger og overkørsler til nye og eksisterende boligområder, indkøbsfaciliteter, tankanlæg, industri mv. kan medføre ændrede trafikforhold. Det samme gælder naboretsafgørelser for ejeres råderet over tilgrænsende arealer, eksempelvis med hensyn til byggelinjer, hegn, beplantning og ledningsarbejder. Ændringer i trafikomfang, trafikstrømme, trafiksammensætning, oversigtsforhold, vejens sikkerhedszone mv. påvirker trafiksikkerheden. Marts

28 Figur 6.9 Eksempel på vej med mange overkørsler og et kurvet forløb. Som for fysisk planlægning anbefales det derfor at gennemføre en trafiksikkerhedsrevision på trin 1 inden afgørelse i myndighedssager, hvor adgangs- eller naboretslige forhold til en eksisterende vej planlægges ændret. Trafiksikkerhedsrevision på trin 1 kan sikre, at nye trafikveje får adgangsbegrænsning på f.eks. markoverkørsler og overkørsler til private ejendomme. Det kan også sikres, at nye lokalveje, der har karakter af lokale fordelingsveje, kun har direkte facadeadgang på steder, hvor der er tungtvejende grunde til det, og at det ikke sker i nærheden af kryds mellem overordnede veje. Realiserede projekter for nyanlæg og ombygninger af veje bør efterfølgende revideres på de relevante trin. Endvidere bør de bibeholdte adgange efterfølgende revideres på de relevante trin, når projekterne realiseres Trafiksikkerhedsarbejder Trafiksikkerhedsarbejder omfatter projekter, som har trafiksikkerhedsforbedringer som deres væsentligste eller eneste formål, f.eks. ulykkesanalyser af sorte pletter med tilhørende løsningsforslag. Sådanne projekter besluttes ofte ud fra en systematisk prioritering, og det er vigtigt, at prioriteringen foretages på det bedst mulige grundlag. Derfor bør forslag til ombygning af sorte pletter og andre trafiksikkerhedsarbejder trafiksikkerhedsrevideres, selvom projekterne i princippet burde være "trafiksikre". Revisionen foretages på trin 1 og har alene til formål at vurdere, om de foreslåede tiltag er hensigtsmæssige det vil sige, om de er rettet mod at løse sikkerhedsproblemerne uden at skabe nye og samtidig er de trafiksikkerhedsmæssigt bedst mulige. Det er herunder vigtigt at sikre, at ulykkesanalysens hypoteser og konklusioner er korrekte. Når projekterne realiseres bør de efterfølgende revideres på de relevante trin. 28 Marts 2015

29 Figur 6.10 Kollisionsdiagram over politiregistrerede trafikulykker i en femårs periode i et lyskryds på en større statsvej. Der er et entydigt og klart ulykkesbillede med mange problemer i forhold til venstresvingning ind foran modkørende trafikanter fra begge sideveje. En ændring af signalstyringen, så der etableres bunden venstresving på Odsherredsvej og Nørremarksvej, er en oplagt trafiksikkerhedsforbedring. En typisk kommentar fra en revisor på et sortpletprojekt kunne være, at løsningen bør kombineres med et al-rød signalanlæg og en ændring af hastighedsbegrænsningen ved krydset. Endvidere kunne revisoren kommentere på fortolkningen af ulykker etc. Marts

30 7. AFRAPPORTERING Revisor har metodefrihed i forhold til, hvordan afrapporteringen skal bygges op, og hvordan projekterende og bygherre skal afrapportere deres stillingtagen til revisionen. Dette afsnit giver inspiration til, hvordan afrapporteringen kan udformes. Figur 7.1 giver en oversigt over, hvad rapporten bør indeholde. Hvad bør revisionsrapporten indeholde? Anledning omfattende: o Baggrunden for revisionen. o Projektets titel. o Revisionstrin. o Hvem der er revisor, bygherre og projekterende. o Angivelse af eventuel tidligere gennemført revision. Revisionsgrundlag i form af: o Tegningsmateriale og notater med titel og datering, dato for revision. o Eventuel besigtigelse inkl. observerede konflikter og uhensigtsmæssig adfærd, vejrforhold mv. o Andre særlige omstændigheder ved revisionen. Revisionens kommentarer opdelt i: o Problemer med tilhørende løsningsforslag og bemærkninger. o Angivelse af kommentarernes og anbefalingernes indbyrdes betydning. Evt. bilag i form af f.eks.: o Fotos. o Markerede problemsteder på tegninger. o Principskitser for løsningsforslag. Ofte kan disse med fordel indarbejdes i rapporten. Men: Ingen fyld revisionsrapporten bør være kort og præcis. Ingen CV for revisorerne. Ingen konstateringer af, at der ikke er problemer, eller ros af valgte løsninger. Ingen bemærkninger, der handler om projektet, men ikke om trafiksikkerhed. Ingen kopier af dokumenter modtaget fra den projekterende. Ingen checklister (brug dem som kontrol, men vedlæg dem ikke). Ingen uddrag af Håndbog for trafiksikkerhedsrevision. Omfang afhænger af projektet, men som udgangspunkt højst 15 sider (men typisk 3-5 sider) plus evt. bilag. Figur 7.1 Indhold af revisionsrapporten. 30 Marts 2015

31 7.1.1 Afrapportering af revisionskommentarer De identificerede problematiske dele af projektet dokumenteres skriftligt. Kommentarer opdeles i problemer og bemærkninger og struktureres som enten generelle eller specifikke revisionskommentarer. De generelle kommentarer knyttes til et antal steder med samme problemstilling, mens de specifikke vedrører punkter i projektet med forskellige problemstillinger. Løsningsforslag til påpegede problemer bør illustreres ved hjælp af overordnede skitser eller figurer, som viser hvordan det er muligt at forbedre trafiksikkerheden i projektet. Alternativt kan henvises til sikre løsninger beskrevet i vejreglerne. Figur 7.2 Eksempel på et sikkerhedsproblem med et fodgængerfelt i forbindelse med buslommer. Ved en "simpel" ændring med forskydning af buslommer kan der laves et langt mere sikkert krydsningspunkt for de bløde trafikanter. Bygherre kan have et ønske om, at revisor giver et bud på sikkerhedseffekten af løsningsforslagene. Det kan f.eks. ske i tilfælde, hvor bygherren selv ønsker at gennemføre en benefit/cost-analyse som led i beslutningsprocessen om endelig valg af løsning. Revisor bør i så fald være behjælpelig med at effektvurdere sine løsningsforslag, enten ved en egentlig beregning, hvis dette er muligt, eller ved eksempelvis at rangordne sine alternative løsningsforslag efter forventet sikkerhedsniveau. Derimod bør revisoren ikke gennemføre selve beregningen af benefit/cost, da det ikke er revisorens opgave at afveje sikkerhedshensyn i forhold til projektøkonomi det er bygherres ansvar. Til inspiration kan anvendes Vejdirektoratets Håndbog for Ulykkesbekæmpelse og Trafiksikkerhedsberegninger. Det er vigtigt, at løsningsforslag er praktisk mulige. Særligt efter skitseprojektet vil der sjældent være mulighed for omfattende ændringer af projektet. Fotos og markeringer af problemsteder på tegninger samt principskitser er en fordel, idet de reducerer behovet for en masse forklarende tekst i revisionsrapporten. Det er ikke revisors opgave at forestå projektering af forslagene til forbedringer det er den projekterendes ansvar. Marts

32 Det bedste løsningsforslag til hvert problem beskrives og begrundes i det endelige udkast til revisionsrapporten, som efterfølgende kvalitetssikres i henhold til revisorens eget KS-system. Med henblik på at forøge sandsynligheden for at revisionen afsluttes formelt, anbefales det, at der i forbindelse med hvert enkelt problem og bemærkning i rapporten gøres plads til et afsnit eller et felt, hvor projekterende opfordres til at besvare revisors kommentarer, og hvor bygherre opfordres til at tage stilling ved eventuelle uenigheder (i henhold til proceduren beskrevet i afsnit 5). Figur 7.3 Eksempel på forside og indholdsfortegnelse ved Trafiksikkerhedsrevision på Trin 1: forprojekt. I revisionsrapporten er der en samlet opstilling af projektbeskrivelse og baggrundsmateriale. 32 Marts 2015

33 Figur 7.4: Bemærkninger og problemer ved trafiksikkerhedsrevision trin 1 med svar fra den projekterende se desuden figur og omtalen i afsnit 6, hvor projektet med en omfartsvej indgår som eksempel ved gennemgang af de enkelte revisionstrin. Marts

34 Figur 7.5: Eksempel på sluterklæring hvor revisor formelt kan afslutte revision ved sin underskrift. 34 Marts 2015

35 8. SÅDAN INDFØRES Trafiksikkerhedsrevision, anvendt i overensstemmelse med vejbestyrelsens størrelse og aktivitetsniveau, vil være et værdifuldt bidrag til vejbestyrelsens arbejde med at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Denne håndbog beskriver de krav, som skal være opfyldt, for at en trafiksikkerhedsrådgivning kan benævnes en trafiksikkerhedsrevision. For at leve op til betegnelsen trafiksikkerhedsrevision skal der foretages en trafiksikkerhedsmæssig granskning, som skal være kompetent og uafhængig samt foregå systematisk efter en aftalt procedure. Revisionsproceduren beskrevet i denne håndbog kaldes det generelle system og definerer, hvad trafiksikkerhedsrevision er, og hvordan trafiksikkerhedsrevision gennemføres. Håndbogen indeholder ingen normkrav, men er alene baseret på anbefalinger til revisionsproceduren. Hver vejforvaltning kan derfor vælge at opstille lokale krav og retningslinjer for revisionsproceduren, som kan skærpe kravene i forhold til anbefalingerne i denne håndbog. Disse lokale krav og retningslinjer kaldes det lokale system. Lokale systemer kan specificere lokale procedurer, ligesom det kan afvige sig fra anbefalingerne i denne håndbog. Når en vejbestyrelse udarbejder et lokalt system for trafiksikkerhedsrevision, bør det tage udgangspunkt i denne håndbog. Figur 8.1 Det generelle system bør være udgangspunkt for det lokale system hos den enkelte vejbestyrelse. Marts

36 8.1.1 Det generelle system Det generelle system beskriver tre elementer, som definerer, hvad trafiksikkerhedsrevision er: 1. Den nødvendige organisation (parterne) 2. Den grundlæggende procedure for revision 3. De faser i et projektforløb, hvor revision kan foretages (revisionstrin) Det lokale system En vejbestyrelses lokale system for trafiksikkerhedsrevision bør opbygges, så det kan indgå i vejbestyrelsens KS-system. Det kan desuden indgå i kommunens strategi for trafiksikkerhed. Det anbefales, at den lokale vejbestyrelse udnævner en person, som har ansvaret for, at det lokale system formuleres, implementeres og løbende vedligeholdes. Det lokale system kan med fordel formuleres i en lokal håndbog i trafiksikkerhedsrevision. For at øge systemets gennemslagskraft anbefales det, at procedurerne godkendes af ledelsen og eventuelt politisk, da opbakning til et kvalitetsstyringssystem er altafgørende. Et lokalt system for trafiksikkerhedsrevision kan eksempelvis: fastlægge, hvilke projekttyper der skal gennemgå revision og på hvilke revisionstrin fastlægge interne procedurer mellem vejbestyrelsens forskellige sektioner og/eller afdelinger, eksempelvis med krav om revision af nye lokalplaner opstille krav til dokumentationsform og afrapporteringsform specificere krav om trafiksikkerhedsrevision til eksterne bygherrer, som ønsker ombygninger ud til vejbestyrelsens vej opstille en strategi i forhold til uddannelse af egne medarbejdere til trafiksikkerhedsrevisorer opstille krav til revisorens baggrund, eksempelvis med en lokal definition af revisors uafhængighed opstille krav til, hvordan kvalitetssikring hos revisor skal foregå opstille kriterier for, om projekter skal revideres af en eller flere revisorer, hvilket evt. kan afhænge af projektets størrelse og/eller kompleksitet. Anbefaling om indførelse af revision i vejbestyrelserne Vejdirektoratet har som vejbestyrelse for statsvejnettet taget en principiel beslutning om at indføre trafiksikkerhedsrevision. Det anbefales, at landets vejbestyrelser opbygger egne lokale trafiksikkerhedsrevisionssystemer ud fra håndbogens principper. Trafiksikkerhedsrevision kan indgå som en konkret indsats i den lokale trafiksikkerhedsplan, men kan også være en del af kommuneplanens overordnede strategi for at fremme trafiksikkerheden på veje og stier. Vejbestyrelsen kan i det lokale trafiksikkerhedsrevisionssystem ud over egne projekter også stille krav om, at privatfinansierede projekter skal gennemgå trafiksikkerhedsrevision, f.eks. i forbindelse med tilslutning af private udbygningsprojekter til det offentlige vejnet. 36 Marts 2015

37 BILAG A. ORDFORKLARING Dette bilag indeholder forklaringer på den i håndbogen anvendte terminologi. Listen er ordnet alfabetisk. Ord i kursiv henviser til andre ordforklaringer i bilaget. Begreb Bemærkning Bygherre Granskning Problem Projekterende Revisionsgrundlag Revisionsrapport Revisionsteam Trafiksikkerhedsinspektion Trafiksikkerhedsrevision Trafiksikkerhedsrevisor Vej- og trafikprojekt Definition Forhold, som erfaringsmæssigt kan udvikle sig til problemer, og som bør tages op til overvejelse i den videre projektering. Myndighed eller organisation, der har ansvaret for udførelse af et trafikanlæg. Aktivitet gennemført for at bestemme egnethed, tilstrækkelighed og effektivitet (resultatrelateret) af sagen/emnet til at nå fastlagte mål. Forhold som medfører øget ulykkesrisiko eller skadesrisiko. Dette kan være forhold, hvis trafiksikkerhedsmæssige effekt er dokumenteret i videnskabelige rapporter. Det kan også være forhold, som ud fra trafiksikkerhedsrevisors kendskab til trafikantadfærd, vejgeometri mv. vurderes at udgøre en markant risiko for ulykker. Organisation(er), der udfører de forskellige faser af forberedelsen/udarbejdelsen af et projekt. Oplysninger til trafiksikkerhedsrevisoren, som definerer vej- og trafikprojektets omfang og indhold, og som omfatter tilstrækkelig information til, at trafiksikkerhedsrevisionen kan gennemføres. Rapport udarbejdet af en trafiksikkerhedsrevisor, der beskriver de konstaterede trafiksikkerhedsmæssige problemer, de dertil knyttede løsningsforslag, samt bemærkninger. Gruppe af to eller flere trafiksikkerhedsrevisorer. Systematisk vurdering af trafiksikkerhedsforholdene på eksisterende veje. Er ikke en del af det formelle revisionssystem og skal derfor ikke nødvendigvis følge procedurerne for trafiksikkerhedsrevision. Systematisk metode til vurdering og optimering af et vejprojekts trafiksikkerhedsmæssige kvalitetsniveau. Person, der er godkendt til at udføre trafiksikkerhedsrevision. Alle arbejder, samt planer, forskrifter og retningslinjer for sådanne arbejder, som indebærer anlæg af nye veje eller permanente ændringer af eksisterende vejes udformning eller udstyr med indflydelse på trafikanternes sikkerhed. Herunder indgår ændringer af vejudformning, afmærkning, belysning, signaler, afvanding, beplantning og andet vejudstyr. Marts

38 BILAG B. AFTALESKEMA Aftale om trafiksikkerhedsrevision Parter Bygherre Projekterende Trafiksikkerhedsrevisor Trafiksikkerhedsrevisor (KS) Aftalens omfang Projekt(er) Trin Bemærkninger til aftalen eller se vedlagte liste Dato og underskrifter Bygherre Projekterende Trafiksikkerhedsrevisor* Trafiksikkerhedsrevisor (KS)* * Revisor erklærer sig med sin underskrift uafhængig af projektet i henhold til kravet i Håndbog for Trafiksikkerhedsrevision. 38 Marts 2015

39 BILAG C. REKVISITION Revisionsskema Bestilling af trafiksikkerhedsrevision - udfyldes af projekterende Projekt Projekterende Bygherre Revisor jf. aftale Materiale (se evt. vedlagte) Bemærkninger Dato og underskrift Resultat af revisionen Dato for modtagelse af materiale Revisionskommentarer, se evt. vedlagte Dato og underskrift Virkning af revisionen ønsket svardato Journr. - udfyldes af revisor Journr. - udfyldes af projekterende Projektændringer (se evt. vedlagte) Dato og underskrift Sluterklæring - udfyldes af revisor Dato og underskrift Marts

40 40 Marts 2015

41

42 Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon [email protected] vejdirektoratet.dk [email protected] vejregler.dk EAN