Projekt. Træning som Hjælp

Transkript

1 Projekt Træning som Hjælp 2011 Evalueringsrapport Center for Ældre og Handicap

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Resume... 3 Baggrund... 4 Formål... 4 Succeskriterier... 5 Målgruppe... 5 Eksklusion... 5 Metode... 5 Samarbejdsmodel i projektet... 6 Leverancer... 6 Resultater... 7 Evaluering af de økonomiske mål:... 7 Registrering af visitation / timeforbrug til praktisk hjælp Registrering af visitation / timeforbrug til personlig pleje... 8 Sammenfatning... 8 Økonomisk beregning... 9 Evaluering af samarbejdsmodellen i projektet Erfaringer med anvendelse af forretningsgangsbeskrivelserne Erfaringer med kompetenceudviklingen Borger rettet evaluering Konklusion og Perspektivering

3 Resume Center for Ældre og handicap i Fredensborg kommune har i 2011 gennemført projektet Træning som Hjælp Projektet har været økonomisk støttet af Socialministeriets pulje til udvikling af bedre ældrepleje. Formålet med projektet har været at udvikle, afprøve og evaluere en model for samspil mellem den ældre borger og kommunen om en rehabilitering, der indeholder fastholdelse og styrkelse af de fysiske, sociale og kognitive evner, så den aldersbetingende svækkelse udskydes. Udover borgerne har kompetenceudvikling af SSH og SSA medarbejderne også været en del af målsætningen i projektet. Målgruppen har været alle nye borgere, der søger om praktisk hjælp eller personlig pleje. Derudover er der i projektperioden tilføjet en ny målgruppe af re visiterede borgere. I alt 82 borgere er tilbudt træningsforløb og er afsluttet i projektet. Projektets resultater på borgerniveau Der har været særdeles gode resultater i projektet. Der har igennem træning af borgere og undervisning af SSH og SSA personale været muligt at reducere borgerens visitation til praktisk hjælp og personlig pleje. Hos de helt nye borgere ses de bedste resultater: 61 % i gruppen der har søgt praktisk hjælp er afsluttet helt uden hjælp og 33 % i gruppen der har søgt om personlig pleje er afsluttet helt uden hjælp og derudover er 23 % afsluttet med mindre hjælp, typisk 1 visitationspakke. Hos borgerne i re visitationsgruppen er resultaterne: 32 % i gruppen for re visitation af praktisk hjælp er afsluttet uden hjælp og 20 % i gruppen for re visitation af personlig pleje er afsluttet uden hjælp. De første økonomiske beregninger over udgifter og besparelser viser samlet set, at projektet i perioden marts 2011 februar 2012 har reduceret kommunens udgifter til praktisk hjælp og personlig pleje med kr Borgerne giver udtryk for at være meget tilfredse med selv at kunne varetage den personlige pleje så som at kunne bade alene og tage strømper på, hvorimod det opleves mindre positivt selv at skulle klare de praktiske rengørings opgaver. Projektets resultater på organisationsniveau Projektet har sat gang i en god proces hos personalet i plejen, hvor det handler om at udvikle nye arbejdsmetoder. Det har også vist sig, at det er det personlige møde imellem medarbejderne, der har altafgørende betydning for formidling af viden og udvikling af kompetencer. Derudover har projektet sat gang i interessen for begrebet Hjemmerehabilitering. Det har vist sig, at det virker at have fokus på aktiv hjælp i forhold til SSH og SSA medarbejderens tilgang til borgere med en øget opmærksomhed på inddragelse af borgerens egne ressourcer. Pr. d. 1.februar 2012 er der ansat en ny ergoterapeut, der sammen med SSH og SSA medarbejderne fremover skal varetage og udvikle hjemmerehabilitering i Fredensborg kommune. 3

4 Baggrund I de kommende år står kommunen overfor en stor stigning af ældre borgere over 80 år. Fortsætter vores nuværende service uændret, vil udgifterne stige voldsomt. Andelen af de erhvervsaktive falder, alene på grund af alder og det vil være en udfordring, at skaffe hænder nok. For at imødekomme denne udfordring, har Center for Ældre og Handicap i Fredensborg Kommune i 2011 valgt at iværksætte projektet Træning som hjælp Hensigten er at se på den måde, hvorpå opgaverne løses i dag og tænke i nye baner. Projektet er økonomisk støttet af Socialministeriets pulje til udvikling af bedre ældrepleje. Målet er øget samarbejde med den ældre og integration af deres ressourcer og ønsker i forbindelse med anmodning om hjælp. Ældre borgere er fysisk friske længere, mange har dyrket motion og været aktive hele deres liv og med det fokus forventer vi, at borgerne fortsat ønsker at tager ansvar for eget liv og klare sig selv bedst muligt, så længe som muligt. I projektet tilbydes borgerne et træningsforløb før hjælpen eventuelt iværksættes, for derigennem at styrke evnen til at kunne klare sig selv på en værdig måde. Derudover vil medarbejdernes kompetence udvikles. I grunduddannelsen som Social- og sundhedshjælpere (SSH) og Social- og sundhedsassistenter (SSA) indgår begreberne omsorg/egenomsorg og fokus på borgernes ressourcer som en del af den faglige tænkning. I hverdagen kan travlhed og krav om effektivitet opleves som en hindring for at anvende den viden, som SSH og SSA har med sig. Det kan være lettere at gøre tingene for borgeren frem for at vente på, at borgeren evt. ved hjælp af guidning klarer opgaverne selv, og hermed træner samtidig med, at hverdagens gøremål bliver løst. I projektet vil der være fokus på kompetenceudvikling af SSH og SSA, hvor de overordnede mål vil være at inddrage borgeren mest muligt i forbindelse med den hjælp, der ydes. Formål Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og evaluere en model for samspil i mellem borgere og medarbejdere om en rehabilitering, der indeholder fastholdelse og styrkelse af de fysiske, sociale og kognitive evner, så den aldersbetingende og sygdomsrelaterede svækkelse udskydes. Borgeren kan derigennem opnå højere selvstændighed og tidspunktet for, hvornår behovet for kompenserende hjælp og personlig pleje forsinkes. Projektet har et økonomisk, et borger rettet og et medarbejder rettet sigte. Økonomiske mål At nedsætte timeforbruget til pleje og praktisk hjælp. Borger rettede mål At fastholde og styrke borgers fysiske, sociale og kognitive evner til at klare hverdagen. Medarbejder rettede mål At SSH og SSA opnår nye metoder, redskaber og holdninger til at arbejde sammen med borgeren om at fastholde borgerens fysiske, sociale og kognitive niveau. 4

5 Succeskriterier 40 % af de borgere, der afsluttes efter træningsforløbet er blevet selvhjulpne og har ikke behov for hjælp. 40 % af de borgere, der afsluttes efter træningsforløbet, men som stadig har behov for hjælp, har behov for mindre hjælp end først efterspurgt. Borgere der deltager i projektet oplever et øget funktionsniveau De SSH og SSA der deltager i projektet, opnår en øget viden om hvordan borgerens fysiske, sociale og kognitive evner fastholdes og eller øges. Målgruppe Alle nye hjemmeboende borgere, der hører til Benediktehjemmet, Øresundshjemmet, Lystholm og Mergeltoften som søger om og vurderes at være berettiget til varig og midlertidig praktisk hjælp. Alle nye hjemmeboende borgere, der hører til Benediktehjemmet, Øresundshjemmet, Lystholm, og Mergeltoften som søger om og vurderes at være berettiget til varig og midlertidig hjælp til personlig pleje. I denne gruppe kan der både være borgere der modtager praktisk hjælp og der kan være borgere der ikke modtager praktisk hjælp. Uddannede SSH og SSA i pleje- og aktivitetscentrene i Fredensborg Kommune. Af de 5 plejecentre, der er i Fredensborg Kommune er Benediktehjemmet, Øresundshjemmet, Lystholm og Mergeltoften udvalgt til at deltage i projektet. På de nævnte centre udpeges ressourcepersoner. Eksklusion Alle borgere, der bevilliges midlertidig hjælp indenfor diagnosegrupperne: Hoftealloplastik, rygoperation, håndleds frakturer og øvrige diagnoser, hvor der er tidsbegrænset restriktioner ordineret af lægen. Borgere, der på grund af misbrug, demens eller psykisk sygdom ikke kan samarbejde. Borgere, der modtager praktisk hjælp som aflastning for eksempel på grund af syg ægtefælle. Terminale borgere. Metode Når borgeren ansøger kommunen om hjælp, vil visitator tilbyde en af følgende træningspakker, før der tages stilling til en endelig visitation til praktisk eller personlig hjælp. Træningspakke 1 tilbydes til nye borgere, der søger om praktisk hjælp. En ergoterapeut foretager et hjemmebesøg hvor borgerens funktioner og behov afdækkes. Sammen med borgeren laves der mål og en handleplan. Træningen foregår i hjemmet og i nærmiljøet. Træningen kan tilbydes op til 2 gange om ugen i op til 3 måneder. 5

6 Træningspakke 2 tilbydes til nye borgere, der søger om personlig pleje. En ergoterapeut foretager et hjemmebesøg hvor borgerens funktioner og behov afdækkes. Sammen med borgeren laves der mål og en handleplan. Træningen foregår i hjemmet sammen med SSH eller SSA medarbejderen. Træningen aftales individuelt og kan tilbydes i op til 3 måneder. Under træningsforløbet tilrettelægges det således, at ansvaret for træningen undervejs overgår til SSH eller SSA medarbejderen og terapeuten fungerer som konsulent. Efter afsluttet træningsforløb revurderes borgerens behov for hjælp. Borgeren vil få visiteret den nødvendige hjælp, hvis målet med træningen ikke er opnået, herunder et tilstrækkeligt funktionsniveau. Samarbejdsmodel i projektet Visitator Projektlederen Ergoterapeut Borgere i Træningspakke 1+ 2 Øresundshjemmet, Mergeltoften, Gruppelederen Benediktehjemmet, Lystholm Gruppelederen Ergoterapeut SSH + SSA Borgere i Træningspakke 2 Ergoterapeut SSH + SSA Borgere i Træningspakke 2 Leverancer Mere detaljerede forretningsgangsbeskrivelser ses i den oprindelige projektbeskrivelse og er ikke taget med i denne rapport. 6

7 Resultater Evaluering af de økonomiske mål: I alt 93 borgere har været henvist til projektet. 11 borgere er endnu ikke afsluttet ved projektperiodens udløb og er overført til fortsat træning i Resultatet af træningsforløbet hos de resterende afsluttede 82 borgere ses i det følgende. Borgerens visiterede tid til praktisk hjælp eller personlig pleje er registreret ved træningens begyndelse og ved træningens afslutning. Resultatet eller den visiterede tid ved træningsforløbets afslutning ses i nedenstående diagram. Det skal bemærkes at visitationen undervejs i projektperioden begynder at re visitere en udvalgt borgergruppe. Denne procedure af re visitation er ikke med i projektbeskrivelse. Visitationen henviser også disse borgere til træning i projektet og resultaterne er opgjort særskilt. Registrering af visitation / timeforbrug til praktisk hjælp. 28 afsluttede borgere i gruppen: praktisk hjælp Afsluttet uden hjælp meldte sig ud Afsluttet med hjælp udgået Tallene angiver antal borgere fortløbende. Ud af de 28 afsluttede borgere er: 17 borgere eller 61 % afsluttet uden hjælp, heraf har 3 borgere meldt sig ud af projektet, da de selv ønsker at betale den praktiske hjælp. 10 borgere eller 36 % er efter træning afsluttet med en visitation til praktisk hjælp. 1 borger er udgået pga. sygdom. 19 afsluttede borgere i gruppen: re visitation af praktisk hjælp Afsluttet uden hjælp Uændret hjælp Tallene angiver antal borgere fortløbende. Ud af de 19 afsluttede borgere er 6 borgere eller 32 % er afsluttet uden hjælp. 13 borgere eller 68 % er efter træning fortsat med den visiterede hjælp. 7

8 Registrering af visitation / timeforbrug til personlig pleje. 30 afsluttede borgere i gruppen: personlig pleje Afsluttet uden hjælp Afsluttet med mindre hjælp Uændret hjælp Udgået Tallene angiver antal borgere fortløbende. Ud af 30 afsluttede borgere er 10 borgere eller 33 % afsluttet uden hjælp og 7 borgere eller 23 % er afsluttet med mindre hjælp fortrinsvis 1 visitations pakke. 7 borgere er efter træning afsluttet med en visitation til personlig pleje 6 borgere er udgået pga. sygdom og indlæggelse 5 borgere i gruppen: re visitation af personlig pleje Uændret hjælp uden hjælp Tallene angiver antal borgere fortløbende. Ud af 5 afsluttede borgere er 4 borgere afsluttet med den samme hjælp og 1 borger er afsluttet uden hjælp. Sammenfatning Der er opnået særdeles gode resultater hos de borgere, der har været med i projektet. Især hos de helt nye borgere ses de bedste resultater. 61 % i gruppen der har søgt praktisk hjælp er afsluttet helt uden hjælp og 33 % i gruppen der har søgt om personlig pleje er afsluttet helt uden hjælp og derudover Er 23 % afsluttet med mindre hjælp, typisk 1 visitationspakke. Hos borgerne i re visitationsgruppen er resultaterne noget mindre idet 32 % i gruppen for re visitation af praktisk hjælp er afsluttet uden hjælp og 20 % i gruppen for re visitation af personlig pleje er afsluttet uden hjælp. 8

9 Disse resultater er helt sammenlignelige med resultater fra andre kommuner og beskrives blandt andet også i notat fra Dansk Sundhedsinstitut vedrørende Hverdagsrehabilitering i Fredericia. 1 Økonomisk beregning De involverede borgere, der er afsluttet uden eller med mindre visiteret hjælp efter træning i projektet, er gennemgået igen d. 1. marts 2012 med henblik på at undersøge, hvorvidt de forsat klarer sig på samme niveau som efter den afsluttede træningsperiode. Resultatet er, at alle disse borgerne i projektet forsat klarer sig uden hjælp. De første økonomiske beregninger med baggrund i visitationspakkernes pris viser, at der er sparet udgifter til praktisk hjælp og personlig pleje på kr. Beregningerne er opgjort i perioden marts 2011 februar 2012 og ses i nedenstående tabel: Antal borgere Besparelse i t.kr. Udgift Praktisk hjælp Personlig pleje Samlet -359 bruttobesparelse Personaleudgift 84* 2012 Nettobesparelse -275 (besparelse personaleudgift) * Udgiften til projektterapeut og overhead var i 2011 økonomisk støttet af puljemidler fra Socialministeriet og derfor ikke medtaget. Udgiften i de 2 første måneder i 2012 er beregnet til kr. 1 Rapport fra Dansk Sundhedsinstitut Fra pleje og omsorg til rehabilitering af Pia Kjellberg, Rikke Ibsen og Jacob Kjellberg. september

10 Evaluering af samarbejdsmodellen i projektet Erfaringer med anvendelse af forretningsgangsbeskrivelserne. Beskrivelsen af erfaringerne er et resumé af projektgruppens mødereferater og logbog. Der bliver i begyndelsen af år 2011 nedsat en projektgruppe, der består af projektleder, visitator, 2 ergoterapeuter og 2 SSH eller SSA medarbejdere fra hvert Plejecenter. Pga. kommunens struktur med 5 plejecentre og de dertil transportmæssige udfordringer især for ergoterapeuterne, bliver det derudover besluttet, at begrænse projektet til distrikterne, der hører under Benediktehjemmet og Øresundshjemmet Projektbeskrivelsen inklusive forretningsgangbeskrivelser bliver udarbejdet af projektleder i samarbejde med de involverede parter. Overordnet har udfordringerne med at arbejde projektorienteret og efter forretningsgangsbeskrivelser været domineret af at arbejde i en organisation med mange driftsopgaver, hvor daglige, planlagte og akutte opgaver altid vil fylde meget. Derudover bliver der implementeret en nyt EDB system i projektperioden og denne opgave indtager meget hurtigt førstepladsen. Det tager tid for alle at lære systemet at kende og denne implementeringsperiode påvirker alle arbejdsgange i projektet. På baggrund af dette får projektet en lang opstartsfase, og det går langsomt med at rekruttere borgere til projektet. Vi udvider derfor optageområdet i april 2011 til også at omfatte Lystholm og i september til også at omfatte Mergeltoften. I denne forbindelse bliver projektgruppen udvidet til også at omfatte SSH og SSA medarbejdere fra Lystholm og Mergeltoften. Projektgruppen mødes 8 gange i løbet af året og udvikler sig undervejs til at være en erfar gruppe, hvor der udveksles erfaringer og justeres på samarbejdsprocedurerne. Der er undervejs skrevet referat af møderne og ført log bog over de løbende udfordringer. Vi oplever, at det er en stor organisation, hvor vi sidder langt fra hinanden og hvor vi er afhængige af hinanden. Det får derfor stor betydning for borgerens projekt forløb, hvis en medarbejder i processen for eksempel overser et journalnotat eller en henvisnings procedure. Vi oplever også, at det personlige møde er altafgørende for udvikling og implementering af nye arbejdsgange. Der etableres derfor faste møder dels imellem ergoterapeuterne og visitationen og dels imellem ergoterapeuterne og medarbejderne i plejegrupperne. I løbet af året justeres og indlæres alle procedurerne i projektet og især i de sidste måneder har samarbejdet fungeret helt optimalt efter forretningsgangbeskrivelsen. Denne erfaring er også beskrevet i rapport fra pleje og omsorg til rehabilitering hvor det fremhæves der hvor arbejdet med hverdagsrehabilitering for alvor lykkes, er i de tilfælde hvor der etableres et tæt tværfagligt samarbejde i veldefinerede teams 2 2 Rapport fra Dansk Sundhedsinstitut Fra pleje og omsorg til rehabilitering af Pia Kjellberg, Rikke Ibsen og Jacob Kjellberg. september

11 Erfaringer med kompetenceudviklingen Beskrivelsen af erfaringerne med kompetenceudviklingen er et resumé af projektgruppens mødereferater og logbog. Det har vist sig at være en lang proces at implementere nye redskaber og arbejdsmetoder hos SSH og SSA medarbejderen. En varierende tilstrømning af borgere har været medvirkende årsag til, at den enkelte SSH og SSA medarbejder har haft kontakt med et begrænset antal borgere og derfor ikke har haft mange chancer til at indarbejde nye tankegange og rutiner. Også her har det vist sig, at det er det personlige møde imellem ergoterapeut, SSH og SSA medarbejderen, der har altafgørende betydning Der har været afholdt 8 planlagte møder i projektgruppen i løbet af året. Indholdet i møderne har været erfaringsudveksling og undervisning med dialog om, hvordan vi udfører aktiv hjælp. Der har været undervisning afholdt af forskellige ergoterapeuter. I forbindelse med møder i projektgruppen kan der i referaterne ses, at der har været god dialog og viden deling omkring emnet aktiv hjælp. Alle har bidraget med eksempler fra træningsforløb med projekt borgere og der har været en stor overførselsværdi til borger uden for projektet, idet det ofte er blevet nævnt, at sådan kan vi også gøre hos andre borgere. I forbindelse med træningsforløb af borgere i gruppen med personlig pleje har der været udført sidemandsoplæring af SSH og SSA medarbejderen sammen med ergoterapeuten i borgerens eget hjem. Her har ergoterapeuten, SSH og SSA medarbejderen oplevet, at have stor gavn af at mødes omkring den aktuelle opgave i borgerens hjem. Dog har det indimellem været vanskeligt at etablere kontakten til hinanden. Samarbejdet omkring borgeren er blevet påvirket af, at SSH og SSA medarbejderens faste køreliste og dermed tilknytning til projektborgeren er blevet ændret af organisatoriske grunde som for eksempel sygdom hos kollegaer. Da det også her er en oplevelse af, at det er det personlige møde i mellem medarbejderne der fremmer samarbejdet og indlæring af nye vaner, er der i projektperiodens slutfase etableret faste mødedage en eller to gange om måneden i hver enkelt ude gruppe sammen med ergoterapeuterne. På disse møder gennemgås de aktuelle projektborgere, der opstår generel dialog om aktiv hjælp og der skabes overførsel til ikke relaterede projektborgere. Borger rettet evaluering Den borger rettede evaluering er udarbejdet for at få en viden om, hvorledes borgeren oplever og vurderer indsatsen i Træning som Hjælp Der er foretaget telefon opkald til 12 tilfældigt udvalgte borgere i gruppen, der indenfor de sidste 6 måneder er afsluttet uden hjælp. Ud af de 12 borgere, har det været mulig at foretage interview med 8 borgere, der alle har været positive overfor at tale om deres oplevelser. De resterende 4 borgere har ikke været hjemme. Der er udarbejdet vejledende spørgsmål indenfor følgende temaer: 1. Information om indhold i projekt Træning som hjælp 2. Indhold i selve træningsforløbet. 3. Efter afslutning af træningsforløbet. 11

12 I forhold til spørgsmål under tema 1: Fik du tilstrækkelig information om indholdet i Træning som Hjælp? Giver alle borgere udtryk for at de modtog tilstrækkelig information om ergoterapeutens og plejens besøg og formål. Overordnet har de ikke helt forstået, at de var en del af et projekt. I forhold til spørgsmål under tema 2 og 3 blev følgende stillet: Hvordan oplevede du den vejledning og træning, som du fik? Oplever du, at du kan klare flere ting i hverdagen? Er du blevet mere fysisk aktiv Følgende citater indenfor gruppen Praktisk Hjælp giver udtryk for borgernes oplevelser: Herre 66 år: Det er svært at blive gammel. Jeg vil helst være fri for at støvsuge, men det går, jeg klarer det Herre 82 år: Nu har jeg gjort rent i mange år og oplevede ikke at en ergoterapeut kunne lære mig så meget nyt Jeg ønskede hjælp, da jeg er blevet gammel og har ondt i ryggen Jeg kan godt, men det går på bedste beskub Kvinde 88 år: Lige et øjeblik støvsugeren larmer i baggrunden og slukkes, for at samtale kan fortsætte. Jeg fik ikke så meget ud af det, andet end at jeg godt kunne se, at jeg ikke kunne få gjort rent Det går jo også indtil videre, men det er jo også det, at man jo godt vil holde en vis standard Herre 75 år: Jeg klarer det, selvom det gør ondt Jeg tager lidt af gangen, det nytter jo ikke at sidde i sofaen jeg er også begyndt at gå til træning i et Fitness center Følgende citater indenfor gruppen Personlig Pleje Kvinde 76 år: Jeg vil gerne gøre så meget som muligt, det er fint at kunne selv Kvinde 84 år: Det er glimrende at kunne selv, nu går jeg i bad 2 3 gange om ugen og jeg synes, det går så fint Nu bruger jeg næsten aldrig hverken rollator eller stok indendørs. Herre 75 år: Det er rart at være fri for at være afhængig af fremmende, jeg er morgenmand og vil gerne i gang tidligt, før skulle jeg sidde og vente på at få strømper på Det er alle tiders at kunne selv Kvinde 85 år: Man vil jo gerne kunne selv Det går fint med at bade også hårvasken klarer jeg, det er bare svært at få tørret håret og at få det til at sidde som det plejer 12

13 Sammenfattende ser det ud til, at borgerne giver udtryk for at være meget tilfredse med selv at kunne varetage den personlige pleje så som at kunne bade alene og tage strømper på. Hvorimod det opleves mindre positivt selv at skulle klare de praktiske rengørings opgaver. Disse resultater er forenelige med andre kommuners resultater. I forhold til borgerens funktionsniveau har ergoterapeuterne arbejdet med afprøvning af forskellige modeller eller test af borgerens fysiske og kognitive niveau og det har ikke har været muligt at lave en samlet evaluering. Konklusion og Perspektivering 82 borgere har i løbet af 2011 deltaget i Træning som Hjælp og projektet har i høj grad levet op til sin målsætning. Hos de helt nye borgere ses de bedste resultater. 61 % i gruppen der har søgt praktisk hjælp er afsluttet helt uden hjælp og 33 % i gruppen der har søgt om personlig pleje er afsluttet helt uden hjælp og 23 % er afsluttet med mindre hjælp, typisk 1 visitationspakke. Hos borgerne i re visitationsgruppen er resultaterne noget mindre idet 32 % i gruppen for re visitation af praktisk hjælp er afsluttet uden hjælp og 20 % i gruppen for re visitation af personlig pleje er afsluttet uden hjælp. De første økonomiske beregninger over udgifter og besparelser viser samlet set, at projektet i perioden marts 2011 februar 2012 har reduceret kommunens udgifter til praktisk hjælp og personlig pleje med kr Borgerne giver udtryk for at være meget tilfredse med selv at kunne varetage den personlige pleje så som at kunne bade alene og tage strømper på. Hvorimod det opleves mindre positivt selv at skulle klare de praktiske rengørings opgaver. I forhold til borgerens funktionsniveau har ergoterapeuterne arbejdet med udvikling af forskellige modeller, eller test af borgerens fysiske og kognitive niveau og der er etableret et erfaringsniveau, der arbejdes videre med i Projektet har sat gang i en god proces, hvor det handler om at udvikle nye arbejdsmetoder. Det har også vist sig, at det er det personlige møde imellem medarbejderne, der har altafgørende betydning for formidling og udvikling af kompetencer. Derudover har projektet sat gang i interessen for begrebet Hjemmerehabilitering. Det har vist sig, at det virker at have fokus på aktiv hjælp i forhold til SSH og SSA medarbejdernes tilgang til borgere med en øget opmærksomhed på inddragelse af borgerens egne ressourcer. 13

14 Der er ansat en ny ergoterapeut til fortsat at varetage opgaven og det anbefales, at vi fremover skal have fokus på Udarbejdelse af forretningsgangsbeskrivelse i tilbuddet træning som Hjælp Fortsat evaluering af borgerens oplevelse af tilbuddet. Udarbejdelse af model for målbare test af borgerens fysiske og kognitive niveau. Opfølgning af de involverede borgere visitation 3, 6 og 12 måneder efter afslutning i projektet Fortsat fokus på kompetenceudvikling af alle faggrupper. Løbende registrering og udarbejdelse af en økonomisk model, der kan følge antallet af nye borgere, som afsluttes uden eller med mindre hjælp. Etablering af Træning som Hjælp på plejecentrene med henblik på at styrke og fastholde beboernes funktionsniveau. 14