Høreteknologiske muligheder
|
|
- Helle Bendtsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 11. juni 2013 ml/jw Høreteknologiske muligheder Notat fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber Introduktion Den 21. maj 2013 samlede Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) repræsentanter fra videninstitutioner, regioner, høreapparatvirksomheder, klinikker og brugerorganisationer hos Widex A/S. Formålet med temamødet var at afdække udviklingsmuligheder inden for det høreteknologiske område. Dette notat indeholder ATV s observationer af, hvad høreteknologi har af muligheder og udfordringer. ATV har efter arrangementet spurgt deltagerne om potentialer og problemer i relation til området, og de vigtigste resultater er medtaget i dette notat. Høreteknologi har traditionelt set været og er fortsat et af de markeder, hvor Danmark har en international førerposition. Danmark har omkring 45 % af verdensmarkedet, og 3 af verdens 6 store producenter er danske. Høreteknologi har en udbredt anvendelse i Danmark, og der er et mangeårigt offentligt behandlingssystem samt stærke sundhedsfaglige og teknologiske forskningsmiljøer. Det offentlige køber eller giver tilskud til ca høreapparater om året, hvoraf knap er fra private klinikker. Danmark har mulighed for at fastholde og udvikle sin førerposition på høreteknologiområdet i relation til kvalitet og høreapparaters sammenhæng med trådløs teknologi. Minimum 20 % af høreapparaterne kan i dag ikke bruges, da høreapparatet ikke er specificeret nok til brugerens egentlige høretab. Høreteknologi kan blive bedre og kan bruges i en række nye sammenhænge. Anbefalinger ATV fremsætter i det følgende tre anbefalinger, som vil sikre kvalitet for brugerne. Anbefalingerne omhandler overordnet behovet for at styrke behandling, uddannelse, teknologi og forskning samt at skabe større sammenhæng i værdikæden. Styrkelse af audiologisk uddannelse Fremtidige diagnosemetoder og høreapparatteknologier vil stille større krav til medarbejdere og ledere i behandlingssystemet. Det bør derfor undersøges, hvorledes en fremtidig ny uddannelse kan udformes; f.eks. i form af en bachelor-uddannelse som audiolog med mulighed for overbygning i form af en master-uddannelse. Det bør endvidere undersøges, hvorledes en efteruddannelse kan etableres for at udbygge nuværende kompetencer. Styrkelse af audiologisk og teknologisk forskning Der er behov for excellent forskning inden for nye behandlings- og diagnose-metoder af høretab, som involverer brugere i storskalaundersøgelser. På basis af allerede eksisterende forskningsresultater kan visse undersøgelser igangsættes umiddelbart. Samtidigt bør audiologisk forskning i hørelse i komplekse omgivelser og tilpasning af fremtidens høreapparater styrkes. Derudover bør forskning i høreapparatteknologi inden for f.eks. signal-processering og trådløs kommunikation styrkes. Styrk samarbejdet inden for dansk høreteknologi Gennem fokuseret samarbejde mellem brugere, myndigheder, regioner, behandlere, forskere og virksomheder og gennem styrket lovgivning og standardisering kan Danmark blive et laboratorium for udvikling af velfærd og værdiskabelse inden for høreteknologi. Det bør undersøges på nationalt plan, hvorledes et samarbejde mellem alle relevante partere bedst etableres. Et nationalt laboratorium vil give mulighed for at gennemføre storskalaforsøg med mange brugere, og det kan føre til et proof of concept for diagnose- og tilpasningsmetoder med flere komponenter. 1
2 Observationer fra mødet ATV refererer i det følgende hovedpunkterne i oplægsholdernes indlæg ved temamødet om høreteknologi. Høreapparatbranchen og teknologiens stade hvor skal vi hen? Vice President Nikolai Bisgaard, IPR & Industry Relations, GN ReSound, gennemgik høreapparatets historie samt gav en status på den aktuelle markedssituation. Det samlede verdensmarked er i dag på ca. 31,5 milliarder kroner, hvoraf de tre danske firmaer Oticon, GN ReSound og Widex til sammen har 45 %. Der er således tale om en særdeles succesfuld, dansk klynge, der bygger på højteknologi og mange års oparbejdet viden. Det samlede antal medarbejdere i Danmark er ca I Danmark er der desuden en underskov af andre virksomheder, der bidrager til høreteknologiklyngen. I Danmark anslås omkring 16 % af befolkningen at have en hørenedsættelse, men mange har ikke høreapparat eller bruger det ikke, for eksempel på grund af forfængelighed, høreapparaternes ry for at give lyd af dårlig kvalitet eller på grund af en manglende virkning. Fremtidens høreapparater vil formentlig opnå større social accept i kraft af, at de bliver stadig mindre, lettere at anvende samt kan mere og mere. Der er perspektiver i at udarbejde integrerede systemer, hvor høreapparater kan kommunikere trådløst med eksempelvis smartphones. Der bliver bedre mulighed for at diagnosticere mere præcist i forhold til den enkelte brugers høretab og at tilpasse apparaterne til den individuelle bruger, hvilket vil forbedre brugerens egne oplevelser betydeligt. Med et samlet salg på ca. 10 millioner høreapparater om året på verdensplan er der tale om et stort, potentielt marked. State-of-the-art: Hvordan måles et høretab og tilpasses høreapparater i dag? Klinisk lektor, overlæge og ingeniør Ture Andersen, Odense Universitetshospital, SDU, gennemgik i korte træk de metoder, som anvendes til måling af høretab og tilpasning af høreapparater. Det er nødvendigt at kombinere akustisk viden med fysiologisk viden samt patientens egen oplevelse. Resultaterne opnås ved at kombinere egentlige målinger med den direkte patientkontakt, og en audiolog skal således som en del af sin faglighed have stærke kommunikationskompetencer. Der knytter sig særlige udfordringer til den del af målingerne og høreapparattil-pasningen, der baserer sig på patientens oplevelse af høretabet. Der forekommer eksempelvis falske målinger, hvor patienten af den ene eller anden grund ikke giver udtryk for det, som vedkommende faktisk hører eller ikke hører. Det kan for eksempel være pga. psykologiske faktorer eller en kombination af tinnitus og høretab. Der er desuden vidt forskellige defekter hos forskellige patienter og derfor brug for forskellig måling. Hvis området for måling af høretab og tilpasning af høreapparater skal styrkes, er der behov for mere individuel måling af detaljer vedrørende patientens høretab samt for at styrke kompetencer og viden hos det audiologiske personale. Måling af den individuelle audiologiske profil for optimal udnyttelse af høreapparater Professor Torsten Dau, Centre for Applied Hearing Research, DTU Elektro, fremhævede, at vi i dag måler høretab og tilpasser høreapparater ud fra såkaldte ren-tone-audiogrammer, hvor man ikke tager højde for baggrundsstøj. Dette er ikke imponerende, når mange brugere netop fremhæver 2
3 baggrundsstøj (f.eks. i store forsamlinger, på restauranter m.v.) som det største problem ved deres høreapparat. Oplevelsen af lydkvalitet kan variere meget fra bruger til bruger, selv hvis deres ren-toneaudiogrammer er stort set identiske. Der vil være megen værdi at hente i form af øget livskvalitet for brugerne, hvis disse problemer kunne løses, men det er en vanskelig opgave, som kræver fælles indsats fra forskningsklinikker og industri. Der er brug for at karakterisere den audiologiske profil gennem andre metoder. Der mangler viden om, hvordan audiogrammet og andre komponenter spiller sammen. Et andet forslag er at udføre et storskalaforsøg med udvikling af proof of concept af nye diagnose- og tilpasningsmetoder efterfulgt af en fase 2 med optimering af procedurer, herunder minimering af måletiden, maksimering af brugervenligheden og standardisering af dataindsamlingen. Trådløs kommunikation til høreapparater hvad er mulighederne og udfordringerne? Director R&D Per Kokholm Sørensen, Electronics, Widex, slog fast, at der er store perspektiver, men også store udfordringer forbundet med at kombinere den trådløse kommunikation, som vi er blevet vant til i hverdagen, med høreapparater. I dag anvender høreapparatbrugerne telespole (teleslynge), når de f.eks. deltager i offentlige arrangementer. Denne teknologi fungerer som udgangspunkt godt, men er analog og lader derfor meget tilbage at ønske i forhold til moderne digitale radioteknologier. Dette gælder både i lydkvalitet, men også i brugervenlighed. Installa-tion af telespolesystemer er dyrt og besværligt, og nogle steder virker systemerne ikke, og der er ikke kvalificeret personale til stede, der kan rette eventuelle fejl. De trådløse systemer, der anvendes i andre sammenhænge, kan ikke uden videre oversættes til høreapparaternes funktioner. Der mangler i dag standardisering af en række funktioner, men visionen er, at alle relevante funktioner i fremtiden vil være standardiserede, specielt de funktioner, der hører hjemme i det offentlige rum. Dette kan indebære et behov for et særligt radiofrekvensbånd, der er øremærket til høreapparaterne. Globale barrierer for anvendelse af høreteknologi Generalsekretær Søren Hougaard, EHIMA (European Hearing Instrument Manufacturers Association) præsenterede en global undersøgelse af barrierer for at anvende høreteknologi. Der er store barrierer, der skal brydes, herunder sundhedsmæssige, tekniske og sociale. Danmark har globalt set flest brugere af høreapparater. Samtidig har 50 % af danskerne med et høretab ikke høreapparat. Manglende erhvervelse af høreapparater på trods af et høretab er en global tendens kun 1 ud af 10 med behov for høreapparat får et høreapparat i andre lande end Danmark. Ligeledes er der det problem med, at høreapparater ikke tilpasses høretabet optimalt på tværs af lande, og brugeren vælger det derfor ofte fra. I processen med at få et høreapparat er der mange, der giver op. Undersøgelser viser, at en person med et høretab ikke føler sig overbevist om behovet for at få et høreapparat. En stor barriere udgøres af øre-næse-hals-lægen, der ikke formår at give den kommende bruger relevant viden om personlige konsekvenser af hørenedsættelser. Eksisterende brugere af høreapparater peger på, at deres læger 3
4 4 havde positiv indflydelse på deres beslutning om at få høreapparat, idet de var meget opmærksomme på at afhjælpe og overkomme personlige konsekvenser. 3 ud af 4 ved ikke, at man i Danmark kan få offentlig støtte til høreapparater. Des-uden er der en manglende forståelse for vigtigheden af at bruge den nyeste teknik. Undersøgelser viser, at brugertilfredsheden stiger markant med nye høreapparater. Brugertilfredshed hvor er problemerne? Landsformand Søren Dalmark, Høreforeningen pegede på, at høreapparater langt fra er velfungerende fra start, og det er svært at gøre brugerne tilfredse. Omgivelserne på arbejdspladser og i det offentlige rum er ikke indrettet til at håndtere hørehæmmede. Det er eksempelvis svært at høre, når der er mange mennesker rundt om et frokostbord, og det kan føre til, at den hørehæmmede isolerer sig. Dalmark nævnte også udfordringen med teleslyngen. Udfordringen for brugerne er, at der er stor forskel på de forskellige apparater og på deres samspil med teleslyngen. Det er ikke den bedste teknologi, men det er den, der er fælles standard på verdensplan. Der er behov for en afløser til teleslyngen og en bedre fælles standardplatform, som høreteknologiske hjælpemidler uanset fabrikat kan kommunikere gennem til forskellige lydgivere. Det er desuden det problem, at der mangler viden om og apparater til at håndtere problemet med skelnetab, dvs. tab i evnen til at adskille lyde med forskellige tonehøjder fra hinanden. Man kan dermed ikke høre, hvad der bliver sagt i støjfyldte omgivelser og ikke skelne lydene fra hinanden; der er behov for mere forskning i og udvikling af dette. Hvis der skal skabes bedre produkter, er der behov for mere samarbejde mellem forskningen og industrien og helt essentielt, at de har brug-eren mere i fokus. Der er også behov for, at den uddannelsesmæssige side forbedres i relation til dem, der tildeler og håndterer høreapparaterne. Apparaternes øgede tekniske indhold kræver mere og ny viden i håndteringen af dem. Hvordan skaber vi de rette rammebetingelser for høreteknologiske mulig-heder? Afdelingsleder Anne-Mette Flinch, Institut for Syn og Hørelse, Region Nordjylland pegede på en række forhold, der anskueliggør behovet for klarere rammer for regler og lovgivning. Høreomsorgen reguleres af flere forskellige regelsæt, herunder sundhedsloven og serviceloven. Det giver anledning til problemer. Eksempelvis kan en fjernbetjening til et høreapparat være medicinsk begrundet og høre under sundhedsloven, men samtidig være et hjælpemiddel og høre under serviceloven. Et spørgsmål er, om man kan forvente, at det offentlige i Danmark i fremtiden vil betale, hvis høreteknologien udvikler sig fra at være et hjælpemiddel/behandlings-redskab til at være en velfærdsteknologi. I dette spændingsfelt er der behov for at diskutere, om der skal være en form for egenbetaling, eller om det skal finansieres på en anden måde. Hørelse som innovationsfokus i Innovationsnetværket Dansk Lyd Direktør Jan Larsen, Innovationsnetværket Dansk Lyd påpegede, at der er behov for en transformation af lydteknologier, hvor internettet, digitalisering og trådløse teknologier er de helt centrale drivere. 4
5 Tre forhold kan bidrage til en forandring af høresystemer. Det vil være en fordel, hvis man udnytter de forskellige audio- og sensorsignaler, der findes til klarlægning af brugernes kontekst, og derigennem giver mulighed for automatisk tilpasning af høreapparatet. Der er også store muligheder i at integrere andre medier til at forstørre, forbedre eller substituere lyden. Sidst men ikke mindst bør brugeren være direkte involveret i tilpasningsloopet. Dette kan eksempelvis lade sig gøre gennem en interaktiv automatiseret dialog, hvor brugeren tager stilling til, hvordan lydkvali-teten, taleforståeligheden og andre centrale parametre opleves i forskellige situati-oner. Denne information kan så løbende bruges til at tilpasse apparatet. Høreområdet kræver mere forskning, men det er også vigtigt at kunne demonstrere de teknologiske muligheder. Jan Larsen pegede også på mulighederne i et nyt marked, nemlig muligheden for at koble andre funktionaliteter på eksisterende apparater bl.a. ved anvendelse af trådløse teknologier. Det er umiddelbart ikke helt ligetil, da der er restriktioner lovgivningsmæssigt, mange udviklingsomkostninger, og der kan være teknologiske udfordringer som f.eks., hvilket frekvensbånd trådløse teknologier skal anvende. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse efter arrangementet ATV foretog efter arrangementet en spørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne, som 57 % deltog i. Undersøgelsen giver en pejling af holdninger til en række spørgsmål om høreteknologi. Der er behov for en bedre kvalitet af høreapparater og høreteknologi med henblik på at opnå bedre rehabilitering for brugerne - det kom frem på mødet. I spørgeskemaet blev der derfor spurgt til, hvad der kan give en bedre kvalitet. De tre vigtigste resultater er følgende (se figur 1): 92 % peger på, at måling af høretab skal udføres med mere avancerede metoder end i dag. 72 % peger på, at der skal indgå et større antal brugere i forsknings- og udviklingsprojekter. 49 % peger på, at der skal udvikles høreteknologiske hjælpemidler (uanset fabrikat), der kan kommunikere med forskellige lydgivere og være på en fælles standardplatform. Figur 1 5
6 Der er behov for en større klarhed i lovgivningen. 76 % peger på, at høreområdet med fordel kan samles under én lov. Området er reguleret af flere ministerier, og det er til tider uklart og udefineret, hvor forskellige dele af høreområdet hører til. Samtidig er området ekstremt fragmenteret i forhold til dette. Kommentarerne angiver, at problemerne bl.a. er følgende: Området er præget af en kasse- og silotænkning. Der er selv fra ansatte i systemet ikke klarhed over, hvordan det fungerer. Der er brug for klare afgrænsninger af opgaveløsningen. Processerne er usmidige. I figur 2 kan det ses, hvilke initiativer, respondenterne mener, skal iværksættes for, at Danmark kan fastholde sin førerposition på høreteknologiområdet. De fem vigtigste er: Etablering af samarbejdsplatforme mellem industri og vidensinstitutioner (64 %). Der skal etableres et klinisk fokuseret forskningscenter (56 %). Uddannelsen af audiologer skal forbedres (53 %). Der skal flere midler til forskning på høreteknologiområdet (50 %). Storskalastudier skal udføres (47 %). Figur 2 6
7 Arbejdsgruppen bag arrangementet og notatet Professor Olav Breinbjerg, DTU Elektro (medlem af ATV s faggruppe Elektro- og IT) Professor Dorte Hammershøi, sektionsleder for Akustik, Institut for Elektroniske Systemer, AAU (medlem af ATV s faggruppe Elektro- og IT) Landsformand Søren Dalmark, Høreforeningen Professor Torsten Dau, Centre for Applied Hearing Research, DTU Elektro Generalsekretær Søren Hougaard, EHIMA Direktør Per Kokholm Sørensen, forskning og udvikling, Electronics, Widex A/S Yderligere ressourcepersoner i det indledende arbejde Joel Beilin, Head of Global Audiology Relations, Collaboration Officer HAU, Siemens Medical Instruments Morten Jepsen, ansat hos Widex A/S og gæsteforsker hos DTU Elektro Arrangementet er gennemført i samarbejde med Widex A/S, GN Resound A/S og Oticon A/S. Sekretariatsbistand Maja Lænkholm, konsulent, ATV Jakob Werner, kommunikationschef, ATV 7
Høreteknologiske muligheder (arbejdstitel)
28. maj 2013 Høreteknologiske muligheder (arbejdstitel) Introduktion Den 21. maj 2013 samlede Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) repræsentanter fra videninstitutioner, regioner, høreapparatvirksomheder,
Læs mereFREMTIDENS SKOLE ER DIGITAL. 27. februar 2019 Konsulent Maja Lænkholm & Professor Morten Misfeldt, Institut for Læring og filosofi, AAU CPH
FREMTIDENS SKOLE ER DIGITAL 27. februar 2019 Konsulent Maja Lænkholm & Professor Morten Misfeldt, Institut for Læring og filosofi, AAU CPH ATV en uafhængig, medlemsdrevet tænketank Danmark skal være en
Læs mereNOTAT ATV VIDENSBAROMETER 2018 AUGUST Delrapport 3: FN s bæredygtige udviklingsmål som ledetråd for teknologi-danmark
[Valgfrit sidehoved. Slet teksten hvis ikke nødvendig] AUGUST 2018 NOTAT ATV VIDENSBAROMETER 2018 Delrapport 3: FN s bæredygtige udviklingsmål som ledetråd for teknologi-danmark Side 1 af 10 ATV Vidensbarometer
Læs mereMærkesager
Mærkesager 2015-2019 Høreforeningen arbejder for bedre livsvilkår for mennesker, der er berørt af høreproblemer eller sygdomme i øret. Mærkesagerne afspejler foreningens politiske prioriteringer og er
Læs mereTEKNOLOGI I FREMTIDENS PLEJESEKTOR
Program Torsdag den 27. oktober 2011 kl. 13.30-17.30 V-Cen-TAH, lokale B3-104, Aalborg Universitet HVORDAN BANES VEJEN FOR TRIVSEL FOR ÆLDRE OG HANDICAPPEDE GENNEM TEKNOLOGISK INNOVATION? Temamøde i ATV
Læs mereSTÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM
Program Tirsdag den 15. november 2011 kl. 10.00-17.00 Auditorium 38, bygn. 306, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM KAN ET INTELLIGENT ELNET
Læs mereSTÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM
Program Torsdag den 1. marts 2012 kl. 10.00-17.00 Auditorium 38, bygn. 306, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM KAN ET INTELLIGENT ELNET VÆRE
Læs mereIndustriens behov for materialeforskning og -teknologi og innovation
Industriens behov for materialeforskning og -teknologi og innovation Rundbordsmøder Arrangør ATV i samarbejde med DTU og Dansk Materiale Netværk (DMN) Tid og sted 11. februar 2016 kl. 9:00-13:30 hos DTU,
Læs mereTelemedicin europæisk industris økonomiske muligheder
Telemedicin europæisk industris økonomiske Af Chefkonsulent Christian Graversen, DI ITEK For Offentlige og private virksomheder der vil gøre en forskel! Hvor Innovatorium, Herning, den 28. november 2011
Læs mereNOTAT. Delrapport 2: Industriproduktion: Ny optimisme om. rammevilkårene, men fortsat plads til forbedring
[Valgfrit sidehoved. Slet teksten hvis ikke nødvendig] JUNI 2018 NOTAT ATV VIDENSBAROMETER 2018 Delrapport 2: Industriproduktion: Ny optimisme om rammevilkårene, men fortsat plads til forbedring Side 1
Læs mereHjælpemidler til mennesker med nedsat hørefunktion
Udarbejdet af Aalborg Kommune, Sundheds- og Kulturforvaltningen, Tilgængelighedsauditør Kit Bos Januar 2019 Hjælpemidler til mennesker med nedsat hørefunktion Dansk Høreforening og Hørelse.info anslår,
Læs mereNOTAT MAJ Danske teknologiledere om digitalisering og AI: ATV VIDENSBAROMETER Delrapport 1: Nye digitale teknologier
Fejl! Bogmærke er ikke defineret.[valgfrit sidehoved. Slet teksten hvis ikke nødvendig] MAJ 2019 NOTAT Danske teknologiledere om digitalisering og AI: ATV VIDENSBAROMETER 2019 Delrapport 1: Nye digitale
Læs mereFREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?
FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab August 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilskud til privat behandling for høretab 13. august 2012 RN A307/12
Læs mereNOTAT. Anbefaling vedrørende kommunal Høreklinik. Generelt om Høreapparatsområdet: Den 14. maj 2012
NOTAT Den 14. maj 2012 Anbefaling vedrørende kommunal Høreklinik Skive og Viborg kommuner har siden 2011 arbejdet på at udvikle samarbejdet på Høreområdet, der i dag er organiseret i CKU (Center for kommunikation
Læs mereGaranti, reparation, justering, udskiftning
1 Nyt høreapparat Du har fået nyt høreapparat enten på en offentlig høreklinik eller på en privat høreklinik. Din høreklink står for udlevering af høreapparatet samt tilpasning, justering og vejledning
Læs mereVejledning for høreapparatbrugere
Kommunikationscentret Vejledning for høreapparatbrugere 1 2 Nyt høreapparat Du har fået nyt høreapparat enten på en offentlig høreklinik eller på en privat høreklinik. Din høreklink står for udlevering
Læs mereKvalitetsstandarder for Hørecenter Midt, Randers Kommune (revideret juni 2019)
Kvalitetsstandarder for Hørecenter Midt, Randers Kommune (revideret juni 2019) Kvalitetsstandarderne for høreområdet er en serviceinformation til borger om, hvilken hjælp der kan forventes. Borger/pårørende/fagpersoner
Læs mereProduktion i Danmark. Robotter i global kamp
Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding
Læs mereDREAM I SLANKT DESIGN
DREAM I SLANKT DESIGN WIDEX DREAM familien er lige blevet endnu bedre. Med den nye DREAM FASHION model har du mulighed for at tilbyde høreapparatbrugere det absolut nyeste inden for teknologi og design
Læs mereIndustriens behov for materialeforskning og -teknologi og innovation
Industriens behov for materialeforskning og -teknologi og innovation Rundbordsmøder Arrangør ATV i samarbejde med DTU og Dansk Materiale Netværk (DMN) Tid og sted 11. februar 2016 kl. 8:30-12:30 hos DTU,
Læs mereReform af tilskuddet til høreapparater
Sundhedsudvalget 2010-11 (Omtryk) SUU alm. del Bilag 71 Offentligt Reform af tilskuddet til høreapparater Et forslag fra Dansk HøreCenter Foretræde i Folketingets Sundhedsudvalg den 24. november 2010 ved
Læs mereDEMENS OG TEKNOLOGI. Hvad kan vi, hvad må vi, og hvad vil vi? Et TEMAMØDE om, hvordan vi bruger ny teknologi optimalt i vores sundhedsprofessionelle
Hvad kan vi, hvad må vi, og hvad vil vi? Et TEMAMØDE om, hvordan vi bruger ny teknologi optimalt i vores sundhedsprofessionelle indsats for demente Tirsdag den 29. maj 2018 Kl. 10 14 på Esbjerg Kommunes
Læs merewidex zen terapi Introduktion
widex zen terapi Introduktion tinnitus har mange ansigter Widex Zen Terapi indeholder systematiske retningslinier, som audiologer og tilpassere kan bruge til behandling af tinnitus ved hjælp af Widex høreapparater
Læs mereVOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje
VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og
Læs mereFREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE
FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE Onsdag den 23. november kl. 12:30 til 16:00 Ny VÆKST V i Det Blå Danmark, Christiansborg Udredningsopgave for Den Danske Maritime Fond Ledet af ATV Akademimedlem
Læs merePROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater
PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning
Læs mereLyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer
Lyd og hørelse 1 En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Denne brochure er nummer 1 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Hvad er lyd? Vores moderne dagligdag er fyldt med mange
Læs mereDanske Regioner har følgende specifikke kommentarer til de enkelte paragraffer i lovforslaget:
Sundheds- og Ældreministeriet sum@sum.dk Kopi til: Anne Bækgaard (anb@sum.dk) Kjersti Metliaas (kme@sum.dk) Hanne Bonne Jørgensen (hbj@sum.dk) 14-01-2019 EMN-2019-00095 1252727 Frederik Wøhlk Høringssvar
Læs mereEvaluering af elektroniske vendesystemer. Anne Pagh Programleder for velfærdsteknologi Theresa Jepsen Konsulent for velfærdsteknologi
Evaluering af elektroniske vendesystemer Anne Pagh Programleder for velfærdsteknologi Theresa Jepsen Konsulent for velfærdsteknologi Disposition Velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune Strategi for digital
Læs mereKLINISKE SYGEPLEJERSKERS FORSKNINGSKAPACITET
KLINISKE SYGEPLEJERSKERS FORSKNINGSKAPACITET Sygeplejesymposium 29. april 2016 Kathrine Hoffmann Kusk, Sociolog, Videnskabelig Assistent, Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital.
Læs mereForeningen af Speciallæger: Der er mulighed for at forkorte ventelisterne
Side 1 af 5 ƒsundhed Foreningen af Speciallæger: Der er mulighed for at forkorte ventelisterne DEBAT kl. 3:55 1 kommentar DEBAT: Ventetiderne til de audiologiske afdelinger kan reduceres markant, hvis
Læs mereNOTAT JUNI Danske teknologiledere om FN s verdensmål: ATV VIDENSBAROMETER Delrapport 2: FN s verdensmål som strategiske pejlemærker
JUNI 2019 NOTAT Danske teknologiledere om FN s verdensmål: ATV VIDENSBAROMETER 2019 Delrapport 2: FN s verdensmål som strategiske pejlemærker Side 1 af 10 INDHOLD ATV VIDENSBAROMETER 2019 Redaktionskomité:
Læs mereDanskernes brug af ny sundhedsteknologi
ANALYSE Danskernes brug af ny sundhedsteknologi I disse år er der stor fokus på nye, innovative sundhedsteknologiske løsninger, som kan hjælpe mennesket i kampen for det sunde liv. Der er efterhånden et
Læs mereKommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven
Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereHvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?
Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mere2 Markedsundersøgelse
2 Markedsundersøgelse Når man overvejer at lancere et nyt produkt, er det nødvendigt at foretage en undersøgelse af markedet, så man kan danne sig et overblik over de muligheder markedet byder på, og de
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs merePRO-data som redskab til patientinddragelse
PRO-data som redskab til patientinddragelse FAPS møde 4 oktober 2018 Mogens Hørder Telesundhed Sammenhængende patientforlø b Fælles beslutnings -tagning Rekrutterin g Inddragelse af patienter og borgere
Læs mereHvad er. Cochlear Implant?
Hvad er Cochlear Implant? Hvad er Cochlear Implant? Et Cochlear Implant er et et avanceret høreapparat, der er beregnet til give øget lydopfattelse og mulighed for større taleforståelse hos børn og voksne
Læs merePOLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE
POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an
Læs mereTilgængelighed i teater og biograf Giv alle mulighed for at deltage
Tilgængelighed i teater og biograf Giv alle mulighed for at deltage Tilgængelighed i teater og biograf At høre eller ikke at høre... Det er dejligt at komme ud og opleve! Få et godt grin og være sammen
Læs mere1. møde i etisk udvalg for Personlig Medicin
REFERAT 1. møde i etisk udvalg for Personlig Medicin Dato og sted Onsdag 4. oktober 2017 kl. 10.00 12.45 Sundheds og Ældreministeriet, Holbergsgade 6, 1057 København K., Lokale S.27 Dagsorden Punkt Ca.
Læs mereUdfordringer og muligheder ved implementering
Udfordringer og muligheder ved implementering Kunnskapsbasert praksis: Erfaringskonferanse 2014 Høgskolen i Oslo og Akershus, Andrea Arntzens hus, Pilestredet 32, Oslo Det store auditoriet Hans Lund professor,
Læs mereEt dansk elitemiljø et dansk MIT
Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive
Læs mereBeskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.
21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt
Læs mereMøde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne
Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Baggrund Samarbejde imellem IES og Institut for Kommunikaiton (Psykologi)
Læs mereNAS 2018 REYKJAVIK GOD PRAKSIS. Dansk vejledning i udredning og intervention på høreområdet v. Jan Hoedt
NAS 2018 REYKJAVIK GOD PRAKSIS Dansk vejledning i udredning og intervention på høreområdet v. Jan Hoedt DTHS DANSKE TALE-, HØRE OG SYNSINSTITUTIONER DTHS er en landsdækkende sammenslutning af institutioner,
Læs mereANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?
ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange
Læs mereReform af tilskuddet til høreapparater
Socialudvalget 2010-11 L 28 Bilag 18 Offentligt Reform af tilskuddet til høreapparater Et forslag fra Dansk HøreCenter Foretræde i Folketingets Socialudvalg den 18. november 2010 ved direktør Niels Lodman
Læs mereIOI-HA tilfredshedsundersøgelse for første halvår, Udført for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Rapport Udført for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sagsnr.: T207540 Side 1 af 14 2. oktober 2014 DELTA Teknisk-Audiologisk Laboratorium Edisonsvej 24 5000 Odense C Danmark Tlf. (+45) 72 19 41 00
Læs mereInitiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)
N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de
Læs mereVisioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital
Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016
Læs mereNOTAT ATV VIDENSBAROMETER 2018 APRIL Delrapport 1: Adgang til kvalificeret arbejdskraft. [Valgfrit sidehoved. Slet teksten hvis ikke nødvendig]
[Valgfrit sidehoved. Slet teksten hvis ikke nødvendig] APRIL 2018 NOTAT ATV VIDENSBAROMETER 2018 Delrapport 1: Adgang til kvalificeret arbejdskraft Side 1 af 11 [Valgfrit sidehoved. Slet teksten hvis ikke
Læs mereRoger TM. på arbejdspladsen. Fokus på arbejde frem for at høre
Roger TM på arbejdspladsen Fokus på arbejde frem for at høre Kommunikere, deltage og bidrage En moderne arbejdsplads kan være et kompliceret lyttemiljø. Det er også et sted, hvor vellykket kommunikation
Læs mereGodkendelse af rapport om tværgående analyse af ressourcetunge enkeltforløb
Punkt 9. Godkendelse af rapport om tværgående analyse af ressourcetunge enkeltforløb 2016-024322 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender rapport om tværgående
Læs mereUddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen
Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne
Læs mereVIDEN TO GO. Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse
X Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Arbejdsmarkedet er i konstant forandring, og
Læs mereLedelseskvaliteten kan den måles
9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent
Læs mereLæseafdelingen. Høretekniske hjælpemidler. Information og vejledning
Ungdomsuddannelse (STU) STU-Erhverv STU-Ungdom Klubtilbud ASK Ungdomsvejledningen Læse Ordblindeundervisning It-hjælpemidler AVU-hold Hjælp til uddannelsen Høre Cochlear implant Hørelse på jobbet Lydoverfølsomhed
Læs merePAKS Att.: Peter Brøgger Andreasen. Vejle den Kære Peter Brøgger Andreasen
PAKS Att.: Peter Brøgger Andreasen Sundhedsplanlægning Kontakt: Kirsten Frost Lorenzen kfl@rsyd.dk Direkte tlf. 2159 8152 Ref nr. 18/14006 Side 1/6 Vejle den 03.12.2018 Kære Peter Brøgger Andreasen Tak
Læs mereRegionalt seminar om etniske minoriteter
Regionalt seminar om etniske minoriteter Tirsdag den 8. september 2009 Direktør, speciallæge Peder Jest Odense Universitetshospital Patientprincippet At vi til enhver tid kan tilbyde vores patienter den
Læs mereTilgængelighed på hotel og konference. Giv alle mulighed for at deltage
Tilgængelighed på hotel og konference Giv alle mulighed for at deltage Tilgængelighed på hotel og konference Hvad er en konference, kursus eller møde værd, hvis alle deltagere ikke kan høre det, der bliver
Læs mereSlutrapportering fra samarbejdsforum for bedre udnyttelse af velfærdsteknologi på handicapområdet
NOTAT Dato: 260516 Sagsnr: 14/46536 Initialer: MPJ Titel Slutrapport vedr. Samarbejdsforum for bedre udnyttelse af velfærdsteknologi på handicapområdet Fra: Til: Socialstyrelsen Styregruppen for Strategi
Læs mereRapportering for 2014 vedrørende aftale mellem AMGROS, Danske Regioner og DELTA Teknisk-Audiologisk Laboratorium TAL
Årsrapport 2014 DELTA, Teknisk-Audiologisk Laboratoriums årsberetning til AMGROS og Danske Regioner Marts 2015 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Teknisk-Audiologisk Laboratorium Edisonsvej 24 5000
Læs mereVelkommen. Nye forretningsmuligheder med åbne offentlige data. 22. september 2016, kl #åbnedata
Velkommen Nye forretningsmuligheder med åbne offentlige data 22. september 2016, kl. 12.30 17.00 #åbnedata ATV Kort fortalt Identitet: ATV er en uafhængig og medlemsdrevet tænketank. ATV arbejder tværfagligt
Læs mereTo skal der til. Information om hvorfor det er en god ide at bruge høreapparater på begge ører
To skal der til 8 Information om hvorfor det er en god ide at bruge høreapparater på begge ører Denne brochure er nummer 8 i en serie fra Widex om hørelse og dertil knyttede emner. Hør verden omkring dig
Læs mereDELTA En del af høreomsorgen
DELTA En del af høreomsorgen Høreforeningen, Kolding, 25. november 2012 Carsten Daugaard, Seniorkonsulent DELTA, Teknisk-Audiologisk Laboratorium Edisonsvej 24 5000 Odense C Tlf. 72 19 41 00 cd@delta.dk
Læs mereWIDEX INTRODUCERER I WIDEX DREAM
GODE 3GRUNDE WIDEX INTRODUCERER naturtro lyd I WIDEX DREAM DREAM er den nye familie af exceptionelle høreapparater fra Widex. Takket være den nye og banebrydende teknologiske platform TRUE ISP sætter DREAM
Læs mereInformation om hørelsen
Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen
Læs mereButler-stativet er en stor hjælp, når støttestrømper skal på
4. Hverdagsteknologi Den teknologiske udvikling går til stadighed hurtigere, og det påvirker både hverdags- og arbejdslivet. Der sker i disse år rigtig mange forandringer i den kommunale opgaveløsning
Læs mereResultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark
Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter
Læs mereMINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT!
MINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT! Maja Johannsen, PhD, cand.psych., Enhed for Psykoonkologi & Sundhedspsykologi (EPoS), Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital og Psykologisk Institut,
Læs mereHøreområdet Lolland kommune
Høreområdet Lolland kommune 1. Hvor og hvornår kan jeg træffe kommunens hørekonsulent? Hørekonsulenten kan træffes på telefon alle hverdage mellem kl. 8 og 9 på tlf.nr. 54 67 62 24. Du kan også sende en
Læs merePaneldebat konklusion
Paneldebat konklusion Vingstedskurset 27. august 2014 Hvordan optimerer vi den danske hørerehabilitering? Danmark har den højeste andel af udleverede høreapparater pr. indbygger. Danmark er det land, der
Læs mereFORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M
FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.
Læs mereNaturen har givet os to ører designet til at arbejde sammen
Naturen har givet os to ører designet til at arbejde sammen en verden af NATURlig lyd De nye CLEAR 220 høreapparater fra Widex er fuldstændig trådløse, og de kan kommunikere med hinanden konstant, ligesom
Læs mereReferat af 1. møde i forsknings og infrastrukturudvalget for Personlig Medicin
Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk REFERAT Dato: 25-10-2017 Enhed: SPOLD Sagsbeh.: DEPMBHO Sagsnr.: 1707313 Dok. nr.: 452458 Referat af 1. møde i forsknings
Læs mereÆldre og medicin: vigtige forhold og forbehold
Opsummering Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold Ved vi nok om virkning af medicin til ældre mennesker? IRF s Stormøde 8. februar 2017 Bella Centeret IRF s Stormøde 2017 om ældre og medicin IRF
Læs mereSe dette nyhedsbrev i en browser
Se dette nyhedsbrev i en browser Medlemsmøde og generalforsamling d. 26. april kl. 16-20 OBS - Tryk på "Se dette nyhedsbrev i en browser" (øverst) eller tryk "Vis billeder" i dit mailprogram. Der indkaldes
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereSPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S
SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereDagtilbuddet på Sødisbakke har i denne form eksisteret i årtier og er i høj grad bygget op omkring
Notat Fremtidens dagtilbud på Sødisbakke Mission Der har gennem de seneste år været stor politisk og samfundsmæssig bevågenhed omkring beskæftigelsesindsatsen i Danmark herunder også den indsats, der ydes
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og
Læs mereAAUH i Mit ønske for AAUH i 2016 lyder:
1 Jeg er beæret over denne invitation til, som repræsentant for forskning ved Aalborg Universitetshospital, at bidrage til dette års nytårstale. Det er samtidig med en vis ydmyghed, at jeg står her, for
Læs mereKlinisk IT Forskning. Jakob E. Bardram, professor, Ph.d.
Klinisk IT Forskning Jakob E. Bardram, professor, Ph.d. IT-Universitetet i København 8 år fokus på IT, tværfagligt Kort om IT-Universitet ~40 VIP, 552 STÅ, 1.200 aktive stud., 39 PhD 296 kandidater 2007
Læs mereForskning. For innovation og iværksætteri
Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk
Læs mereMARCODs formål er: Hvad kan MARCOD gøre for dig?
MARCODs formål er: At indhente, omsætte og udbrede den nyeste maritime viden og hjælpe den maritime serviceindustri til at implementere og kommercialisere viden til produktydelser, forretningskoncepter
Læs mere"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"
Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereMUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram
RENERE LUFT OG MINDRE STØJ MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram VAND OG KLIMATILPASNING Infomøder 2017 FÆRRE PROBLEMATISKE KEMIKALIER AFFALD OG RESSOURCER INDUSTRIENS MILJØUDFORDRINGER
Læs merePOPULATION HEALTH MANAGEMENT
POPULATION HEALTH MANAGEMENT DELING AF PATIENTDATA KMD Analyse Briefing August 2017 ANALYSE: LÆGER MANGLER DATA OM DERES PATIENTER (s.2) ANALYSE: LÆGER OG BORGERE KLAR TIL AT DELE SUNDHEDSDATA (s.4) FIGURER
Læs mereHøringssvar fra Private Audiologiske Klinikkers Sammenslutning til høringsudgaven af Evaluering af høreappartsområdet på baggrund af L59
Høringssvar fra Private Audiologiske Klinikkers Sammenslutning til høringsudgaven af Evaluering af høreappartsområdet på baggrund af L59 PAKS arbejder for, at sikre fri og enkel adgang til moderne, personlige
Læs mereDen nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde
Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde Hvilken betydning har nedsat hørelse for arbejdsmarkedstilknytning og for arbejdsliv hvad ved vi og hvad har vi mulighed for at undersøge?
Læs mereForum for social innovation. Netværk og viden til nye velfærdsløsninger
Forum for social innovation Netværk og viden til nye velfærdsløsninger 1 Vi bringer viden i spil Hvad er Forum for social innovation? Social innovation handler om at skabe nye og bedre velfærdsløsninger
Læs mere