Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Med denne generelle kliniske studieplan vil vi gerne byde dig velkommen til Nyremedicinsk Afdeling C, C-dagafsnit. Kontaktadresse: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Jeanette Finderup Nyremedicinsk Afdeling C Århus Universitetshospital, Skejby Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Århus N Telefonnummer: jeajee@rm.dk Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Dagafsnittet er en del af Nyremedicinsk ambulatorium (C-ambulatorium), som igen er en del af Nyremedicinsk Afdeling C. Afdeling C er en universitetsafdeling, der behandler patienter med medicinske nyresygdomme og blodtryksforhøjelse. Afdelingen modtager nyremedicinske patienter fra den østlige del af Region Midtjylland og har landsdelsfunktion for nyretransplantation og behandling af specielle medicinske nyresygdomme med optageområde for Region Nordjylland og Region Midtjylland. C-ambulatorium består udover dagafsnittet af et peritonealdialyseambulatorium (P-dialysen), et prædialyseambulatorium (Prædialysen) samt et almindelig ambulatorium (C-ambulatorie). Afdelingen består udover C-ambulatorium af C-sengeafsnit og to hæmodialyseafsnit. Til Afdelingen er knyttet to hæmodialyse satellitafsnit. Et på Regionshospital Randers og et på Regionshospital Horsens. Afdelingen har et forskningslaboratorium. C-dagafsnit modtager alle nyhenviste patienter til udredning for medicinske nyresygdomme samt patienter til ambulant behandling eller undersøgelse. Der modtages 4-5 nyhenviste patienter dagligt, samt 2 patienter til ambulant behandling eller undersøgelse. C-dagafsnit er normeret med 1 sygeplejerske. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Personalegruppen i C-dagsnit består af sygeplejersker. Tværfaglige samarbejdspartnere som er ansat i Afdeling C og har deres gang i C-dagafsnit er læger og sekretærer. Tværfaglige samarbejdspartnere, som har deres gang i C-dagsnit, men er ansat andet sted på hospitalet er bioanalytikere, portører, serviceassistenter og diætist. Der er begrænset kontakt med tværsektorielle samarbejdspartnere. Side 1 af 14

2 C-dagafsnit er udelukkende uddannelsessted for sygeplejestuderende Modul 1 og 4. Dagafsnittet har et tæt samarbejde med C-sengeafsnit, C-ambulatoriet, Prædialysen og P-dialysen. Nyretransplantationsvirksomheden drives i nært samarbejde med Urinvejskirurgisk Afdeling K. Der er i forhold til levende nyredonation et tæt samarbejde med transplantationssygeplejerskerne. Der er et tæt samarbejde med forskellige undersøgelsesafdelinger som eksempelvis røntgenafdelingen og hjertemedicinsk laboratorium samt behandlingsafdelinger som eksempelvis operationsafdelingen. Patientkategorier/borgerkategorier Voksne patienter (fra 15 år). Mænd og kvinder, dog flest mænd. Nyhenviste patienter til udredning for medicinske nyresygdom, som følges over nogle dage i et udredningsforløb. Patienter med medicinsk nyresygdom, som kræver en eller anden form for ambulant behandling, men hvor patienten ikke har behov for indlæggelse. Det kan eksempelvis være patienter til blodtransfusion, jerninfusion, cyclofosfamidkur og venesectio. Patienter med nyresygdom, som kræver en eller anden form for ambulant undersøgelse, men hvor patienten ikke har behov for indlæggelse. Det kan eksempelvis være patienter til nyrebiopsi og KAG (Koronar angio grafi). Patienter til forundersøgelse med henblik på donation af nyre til en nyresyg pårørende. Patienter indlagt med henblik på accesskirurgi på K-Operationsgang. Korttidsindlagte patienter, som er indlagt højst en dag, men som godt kan have et forløb over flere dage, hvor de går hjem og sover om natten eller sover på patienthotellet. Patienter med konkurrerende sygdomme som diabetes og hjerte/karsygdomme. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Patientgruppen i C-dagafsnit består af såvel nyhenviste som kroniske patienter. Alle de fysiologiske behov vil være mere eller mindre påvirket afhængighed af patientens uræmiske tilstand samt konkurrerende lidelser. De behovsområder der typisk er påvirket hos afsnittets patienter og som er særlig relevante for studerende på Modul 4 studerende er: Aktivitet. Ernæring. Hud og slimhinder. Respiration og cirkulation. Udskillelse af affaldsstoffer. Psykosociale og aspekter. Kommunikative aspekter. Side 2 af 14

3 Typiske kliniske sygeplejeopgaver Vi arbejder efter "Kendetegn for sygeplejen på " (se E-dok). Der er en bred repræsentation af sygeplejeopgaver i afsnittene: Præ- og postoperativ sygepleje i forbindelse med nyrebiopsi, KAG og Digital supstraktions angiografi (DSA) samt i forbindelse med mindre kirurgiske indgreb som eksempelvis AV-fistel anlæggelse, Percutan transluminal angioplastik(pta) og anlæggelse af permanent dialysekateter. Indlæggelsessamtaler med den nyhenviste patient samt patienter til forundersøgelser til nyredonation Koordinering og planlægning af udredningsforløb. Observationer i forbindelse med behandlinger som eksempelvis transfusion af blod og venofer. Grundlæggende sygepleje i forhold til de fysiologiske behov. Patientens uræmi samt kronisk sygdom og konkurrerende sygdomme påvirker typisk behovsområderne i varierende grad. Væskeregnskab samt vurdering af væskebalance. Servering af mad. Vurdering af ernæringsstatus ved hjælp af ernæringsscreening. I pædagogisk øjemed anvendes redskab gældende for sengeafdelingen. Pleje og observation af operationssår. Præ- og postoperative opgaver som eksempelvis information, vejledning og observation samt pleje i forhold til eksempelvis anlæggelse af Av-fistel, kur, PTA, nyrebiopsi og KAG. Pleje af patient med venflon. Koordinering og planlægning af patientforløb. Typiske patientforløb/borgerforløb Patienter til undersøgelse eller mindre kirurgisk indgreb kommer dag 0 og klargøres til undersøgelse/operation den kommende dag. De møder tidligt næste dag og gøres endelig klar til undersøgelsen og operation. De sendes til undersøgelse eller behandling og returnerer efterfølgende til dagafsnittet og skal observeres, indtil de senere på dagen kan udskrives. Nyhenviste patienter kommer til udredning. De har et forløb over flere dage, hvor de gennemgår et udredningsprogram. De går hjem og sover om natten. Torsdag modtages recipient og donor med henblik på nyredonation den efterfølgende tirsdag. De klargøres til operation. Patienter kommer nogle timer flere dage efter hinanden til transfusion eller infusion. Sygeplejemetoder Kliniske metoder: Der anvendes EPJ til alle former for dokumentation. Sygeplejeprocessen herunder dataindsamling og udarbejdelse af plejeplaner. Standardplaner i EPJ koblet til afdelingens instrukser eller retningslinjer i E-dok Screeninger i forhold til fx ernæring og smerte. Kliniske retningslinjer i forhold til fx temperaturmåling, håndhygiejne og obstipation. Side 3 af 14

4 Refleksionsmetoder: Ugentlige morgenmøder. Onsdagsmøder. Følgeskab. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Indenfor følgende områder er der nøglepersoner i afsnittet, der arbejder på tværs af afdelingen og mødes i respektive udvalg: Patientsikkerhed. Dokumentation. Ernæring. Hygiejne. EPJ. E-dok, hvor alle retningsgivende dokumenter forefindes elektronisk. Patientforløbsbeskrivelser. Der er i afdelingen ansat en forskningssygeplejerske på ph.d.-niveau. Hendes forskningsfokus er patientologi. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Undervisningens organisering: Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har ansvaret for organisering og tilrettelæggelse af uddannelse i afdelingen. Den kliniske vejleder i afsnittet har det direkte ansvar for den enkelte studerendes uddannelse samt ansvar for uddelegering til daglige vejledere. Den daglig vejleder har ansvaret for den studerende og den patient, den studerende er tildelt den pågældende dag. Sygeplejelærer samarbejder med den studerende, den kliniske vejleder og den uddannelsesansvarlige om tilrettelæggelse af den kliniske undervisningen og medvirker ved seminarer og interne kliniske prøver. Undervisningens tilrettelæggelse: Perioden opdeles i tre perioder o Introduktion med fokus på instruktion. o Opøvelse af kliniske færdigheder med fokus på eksemplariske patientsituationer og anvendelse af før-, under- og eftervejledning. o Selvstændighed i udøvelse af sygepleje med fokus på før- og eftervejledning. Der vil foreligge en plan for din periode i afsnittet, som du modtager sammen med velkomstbrevet. Denne plan vil blive justeret undervejs, men læringssituationer der opstår i dagligdagen vil også blive anvendt. Side 4 af 14

5 Vejlednings- og evalueringstilbud: Evaluering og vejledning ud fra den studerendes læreproces, læringsstil og niveau i relation til læringsudbyttet for modulet. Samarbejde om den individuelle studieplan og eportfolio med udgangspunkt i læringsudbyttet for modulet. Model for praktisk færdighedsudøvelse vil blive anvendt i den daglige vejledning samt til ugesamtalerne. Før-, under- og eftervejledning. Samtaler: o Planlægningssamtale med udarbejdelse af den individuelle kliniske studieplan. Bilag 5. o Ugentlig evaluerings- og planlægningssamtaler med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan. Bilag 6. o Afsluttende evalueringssamtale. Studiemiljø: Der vil være en ugentlig fastlagt studiedag. Der vil være adgang til litteratur, bibliotekar, og i begrænset omfang adgang til PC, Internet og uforstyrret rum til refleksion. Mulighed for samarbejde med andre studerende. Ugentlige refleksionskonferencer med øvrige studerende i afdelingen. Bilag 4. Fælles fremlæggelse af fastlagt studieaktivitet. Forventninger til den studerende Vi forventer, at du viser ansvar for egen læring ved aktiv at deltage i planlægning af din læring i afdelingen og ved at give feedback til kliniske vejledere undervejs i forhold til din læringsstil og metode, samt ved at udnytte ledig tid konstruktivt ved at søge informationer i afdelingens E-dok samling eller evidens i databaser mv. Vi forventer, at du er aktiv, engageret og interesseret. Vi forventer, at du indgår som en del af personalegruppen dels i forhold til sociale ved at deltage i fælles kaffe- og frokostpauser og dels ved at deltage i de praktiske opgaver, der er i afdelingen, som fx oprydning på stuerne, kaffestuen, skyllerum mm. Vi forventer, at du er bevidst om eget kompetenceområder og siger fra, hvis du tildeles opgaver som overstiger dit kompetenceområde eller ved tvivl rådspørger dig med relevant personale. Vi forventer, at du melder dig syg ved at ringe til koordinator i afdelingen eller afdelingssygeplejerske senest en time før vagtstart og melde dig rask senest klokken 12 dagen før du skal møde. Desuden forventer vi en fornyet telefonisk kontakt til klinisk vejleder ved sygdom udover 3 dage. Vi forventer, at du bevarer tildelt ansvar for din patient, indtil du har overgivet patienten til en anden sundhedsprofessionel fra afsnittet. Vi forventer, du udarbejder evalueringsskema ved afslutning af modulet, printer det og gennemgår det med klinisk vejleder. Side 5 af 14

6 Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Sygeplejefaglige kvalifikationer: Har minimum kompetence niveau 3 svarende til AUH s kompetencekoncept. Har indgående kendskab til den generelle og specifikke sygepleje i afsnittet. Pædagogiske kvalifikationer: Har indgående kendskab til sygeplejeuddannelsen. Har minimum 1/6 diplomuddannelse, men der tilstræbes en hel diplomuddannelse. Krav vedrørende klinisk pensum Pensumlisten sendes sammen med velkomstbrevet før studiestart. Sendes pr mail. Anvendelse af pensum dokumenteres i eportfolio. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som dokumenteres i eportfolio. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at du kan indstilles til den interne kliniske prøve, har vi følgende forventninger til din studieaktivitet under den kliniske uddannelse på Modul 4. Individuel klinisk studieplan: At den er udarbejdet og ajourført. Pensum: At du har dokumenteret anvendelse af såvel det opgivne som det selvvalgte pensum i eportfolio. Samtaler: At du skriftlig forbereder dig til planlægnings-, uge- og evalueringssamtaler samt udarbejder resume efter ugesamtaler. Fastlagt studieaktivitet Sygeplejeprocessen: At du gennemfører eget og deltager i medstuderendes fremlæggelse af fastlagt studieaktivitet med fokus på vurdering af patienters fysiologisk tilstand. Se under bilag 2 Planlagt studieaktivitet - Seminar: At du gennemfører eget og deltager i medstuderendes seminar jævnfør kriterier i modulbeskrivelsens bilag 2. Refleksionskonferencer: At du deltager aktiv i refleksionskonferencer med egne praksisbeskrivelser og reflekterer mundtligt over medstuderendes praksisbeskrivelser. Se bilag 4. Deltagelse i sygeplejefaglige opgaver: At du deltager i og i stigende omfang tilrettelægger og udfører sygeplejen hos udvalgte patienter, således at du gentagne gange øver praktiske færdigheder, og arbejder med indlevelse og forståelse. At du har deltaget i de sygeplejeopgaver der er beskrevet under typiske kliniske opgaver. Udarbejdet af: Nyremedicinsk Afdeling C,, april 2014 Uddannelsesansvarlig Jeanette Finderup og Oversygeplejerske Anne Marie Riis. Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen:, april 2014 Side 6 af 14

7 Bilag 1 Den interne kliniske prøve I løbet af de sidste 14 dage afvikles den interne kliniske prøve. Kriterierne for denne prøve fremgår af modulbeskrivelsen bilag 1. Struktur for prøvedagen er følgende: Tidsplanen følger ikke nødvendigvis de generelle mødetidspunkter, men så fokus for eksaminationen bliver plejen på stuerne. Ved møder, fx onsdagsmøder sættes eksamen i stå. Dagen før prøven Kl Dagen for prøven Kl Kl Kl Kl Kl Kl Hvis det er muligt tildeles den studerende patient/patienter Den studerende indleder, hvis det er muligt, med at beskrive, hvordan vedkommende har planlagt forløbet. Den studerende udfører, leder og formidler sygepleje til den/de tildelte patient/patienter ud fra målene til første delprøve. Inden afslutning af første delprøve videregiver den studerende relevante oplysninger til på forhånd udpeget personale. Den studerende orienterer den kliniske vejleder om refleksioner i forhold til den udførte den udførte pleje Ud fra målene til første delprøve og ud fra bekendtgørelsen om karakterskala vurderer den kliniske vejleder om den studerende er bestået/ikke bestået Den studerende og den kliniske vejleder forbereder sig til anden delprøve Eksamination i forhold til anden delprøve. Den studerende har indledningsvis de første 5 minutter Ud fra målene for anden delprøve og ud fra bekendtgørelsen om karakterskala vurderer den kliniske vejleder og sygeplejelæreren om den studerende er bestået/ikke bestået Side 7 af 14

8 Bilag 2 Fastlagt studieaktivitet - Sygeplejeprocessen Den fastlagte studieaktivitet retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patientens fysiologiske behov. Vi har i afdelingen valgt at sætte fokus på sygeplejeprocessen. Den studerende plejer en patient i et forløb med brug af sygeplejeprocessen i form af dataindsamling, identificering af sygeplejefaglige problemer, planlægning og udførelse af plejetiltag. Dataindsamlingen og udkast til plejeplan dokumenteres i EPJ undervisning. Se vejledning nedenfor. Der hentes standardplanen for modtagelse af patient i C-sengeafsnit samt relevante plejeplans SFI'er. Som støtte til arbejdet med dokumentation af data anvendes VIPS-modellens søgeord, som udleveres af kliniske vejledere. Udprint fra læsjournal sendes til vejledere og medstuderende senest 2 dage før fremlæggelse. Overvej om den kronologiske datarækkefølge skal vendes inden udprint. Der forventes at den studerende søger vejledning hos klinisk vejleder til udarbejdelse af fastlagt studieaktivitet. Der er mulighed for vejledning til anvendelse af EPJ undervisning ved afdelingens EPJansvarlige. Vi forventer at man har læst de øvrige studerendes opgaver grundigt og forberedt minimum fem spørgsmål til belysning af hver af de andres opgaver. Spørgsmålene skal være reflekterende Fremlæggelse af fastlagt studieaktivitet. Alle studerende fremlægger deres fastlagte studieaktivitet for hinanden og kliniske vejledere. Den studerende begynder fremlæggelse ved at give et kort præsentation af patienten og resume af forløbet. De øvrige studerende og kliniske vejledere giver feedback. Der afsættes 45 minutter til hver studerende. Til efterfølgende ugesamtale får den studerende en individuel feedback fra klinisk vejledere i forhold til produkt og proces. Vejledning til EPJ undervisning: Inden du som studerende eller elev går i gang med din studieaktivitet, kontaktes EPJ-ansvarlige. Dette med henblik på, at der ikke sker ændringer i EPJ-undervisning i den periode, du arbejder med data i EPJundervisning. EPJ-undervisning: Åbn EPJ undervisning via ikonet på "skrivebordet". EPJ undervisning er "lagt på" alle vagtopstarter i afdeling C. Log på: Log på med en af kursist-adgangene mellem 41 og 80. F.eks.: Brugernavn: auhkur62 Adgangskode: AUHKUR62 Tryk F11 og skift Administrative enhed til CS, C-amb, C4 eller C5. Vælg et afsnit med logistik kode xx. Vælg Rolle, fx sygeplejestuderende eller elev. Tast OK Tryk på Funktioner i øverste grå bjælke. Vælg personlig opsætning. Under valgbare specialer markeres: Skejby, Nefrologi. Klik den over under Personlige specialer med pilen. Under Speciale til for udfyldning vælges: Skejby, Nefrologi. Tast OK. Side 8 af 14

9 Oprettelse af patient: Tryk på Funktioner i øverste grå bjælke. Vælg opret og Ny patient med erstatningspersonnummer. Skriv et fødselsdag og vælg et køn. Skriv et fiktivt fornavn og efternavn. I kommunefeltet skrives: 970 (for Færøerne) Tast OK Kontakt: Normalt skal man vælge en kontakt. Men det skal man ikke i undervisningsmiljøet. Udprint fra EPJ: Når alle data er tastet, vælges læs journal og der foretages en udprint af læs journal, som medbringes til seminar eller lignende fora, hvor opgaven skal gennemgås. Anonymitet: Alle data, der tastes ind skal være anonymiseret, da der er flere som har adgang til EPJ-undervisning. Side 9 af 14

10 Bilag 3 Planlagt klinisk studieaktivitet Seminar Afvikles i overensstemmelse med modulbeskrivelsen bilag 2. Fokus bliver patientologi. Der arbejdes med patientfortælling og patientfeedback, som udgangspunkt for seminar. Elementerne patientfortælling og patientfeedback kan arbejdes efter hinanden men også sideløbende, hvad der er muligt, men begge studieaktiviteter knyttes til den samme patient. Patienten udvælges i samarbejde med klinisk vejleder. Patientfortælling: Den almindelige dataindsamling suppleres med en samtale med patienten eller pårørende, hvor der stilles følgende typer af spørgsmål: Hvordan oplever du det at være syg? Prøv at fortælle om dit liv som nyresyg? Hvordan oplever du at være indlagt? Hvordan oplever du at køre hæmodialyse? Hvordan oplever du det at have kvalme, være tørstig osv? Umiddelbart efter samtalen nedskrives samtalen som en patientfortælling. En fortælling om patientens erfaring med sygdom og lidelse samt patientens livshistorie. Derudover nedskrives de refleksioner den studerende gør sig på baggrund af samtalen i forhold til tilrettelæggelsen af plejeforløbet. Patientfeedback: En patient eller pårørende bliver spurgt om at give den studerende feedback på sin praksis. Det er den kliniske vejleder sammen med den studerende der spørger patienten. Patienten eller den pårørende bliver informeret om følgende: Vi vil gerne, at du senere i dag giver den studerende feedback i forhold til den pleje hun eller han udfører i dag. Hvad gør den studerende godt? Hvad gør den studerendes pleje bedre? Din oplevelse af plejen er betydningsfuld Du behøver ikke at deltage Dit navn vil frem anonymt Den feedback du giver vil ikke have betydning for din pleje og behandling fremover Til sidst på dagen gentager den studerende de to spørgsmål og nedskriver patientens eller den pårørendes svar. Efterfølgende beskriver den studerende egne refleksioner i forhold til patientfeedbacken og hvad vedkommende ønsker at ændre i sin praksis. Patientfeedback kan tage udgangspunkt i Bjørks model for praktiske færdigheder, hvor den kan benyttes som værktøj i udførelsen, og punkterne bagefter kan evalueres i samarbejde med patient eller pårørende. Stickley T. et al. (2009) The practice assessment of student nurses by people who use mental health services. I: Nurse Education Today 30 (2010) side Seminar: Det skriftlige oplæg til seminar udgøres af refleksionerne fra patientfortælling og patientfeedback, som bearbejdes teoretisk med inddragelse af relevant litteratur. Den studerende udvælger selvstændigt hvilke refleksioner vedkommende ønsker at drøfte til seminar. Det skriftlige oplæg til seminar afleveres til undervisere, kliniske vejledere og medstuderende senest to dage før seminar. Side 10 af 14

11 Refleksionerne udmunder sig sammen med teori i nogle kliniske problemstillinger, som ønskes drøftet til seminar. De kliniske problemstillinger skal fremgå af det skriftlige oplæg. Til seminar argumenteres mundtlig for problemstillingerne ud fra refleksionerne og teori. Toulmins argumentationsmodel kan med fordel anvendes til den mundtlige fremlæggelse i forhold til at anvende belæg og hjemmel. Side 11 af 14

12 Bilag 4 Refleksionskonferencer Definition Refleksionskonferencen er et forum hvor den lærende får mulighed for i fællesskab med andre uddannelsessøgende, at diskutere og reflektere over sygeplejefaglige problemstillinger. Problemstillingen tager udgangspunkt i en oplevet situation i klinisk undervisning i Afdeling C. En situation som du undrer dig over, som måske ikke gik som forventet eller bedre end forventet eller som har påvirket dig på en eller anden måde. Formål At skabe mulighed for fælles refleksion over problemstillinger i afdelingen At dele oplevelser omkring patienten med andre under uddannelse At styrke fællesskabsfølelsen i gruppen blandt de uddannelsessøgende At give plads til at imødekomme vejlednings- og undervisningsbehov Målgruppe Afsnittets studerende deltager på lige fod i konferencen. En af afdelingens kliniske vejledere deltager altid i konferencen Rammer Afholdes fem onsdage pr modul klokken Man er forpligtiget til forud for refleksionskonferencen at have undret sig over en problemstilling Man er hver især forpligtet til tilrettelægge arbejdet, så konferencen kan starte kl Man skal deltage aktiv og engageret både i forhold til selv at tage et problem op og når andre tager et problem op Det er et læringsforum, så man behandler hinanden med respekt i forhold til hvor den enkelte er i sin læring En klinisk vejleder er ansvarlig for afvikling af konferencen Konferencen foregår på "grønstue" på CS Der er tavshedspligt om, hvad der drøftes på konferencen Indhold 2-5 minutter er der stilhed, hvor tankerne samles til formulering af problemstilling Afklaringsrunde, hvor alle fremmødte fremlægger deres problemstilling kort Der udvælges i fællesskab en til to problemstillinger Den valgte problemstilling uddybes af ejermanden til problemstillingen En runde hvor alle fremmødte i hver især deler deres refleksioner i forhold til problemstillingen Afslutningsvis deler ejermanden sine nye perspektiver på problemstillingen med de øvrige Side 12 af 14

13 Bilag 5 Planlægningsmøde Formål: Gensidig forventningsafklaring At få viden om dine forudsætninger og tanker om den kliniske undervisningsperiode At gennemgå mål for den kliniske undervisningsperiode og den generelle kliniske studieplan Drøftelse af individuel klinisk studieplan (IKS) Præsentation af skema til evaluering af den kliniske undervisningsperiode Forventningssamtalen afholdes i de første 14 dage af perioden og varer cirka 1 time. Din samtale er planlagt til: dag den 201 Deltagere er den studerende og klinisk vejleder. Du skal forberede dig skriftligt til planlægningsmødet, hvor de beskrevne spørgsmål vil blive drøftet. Forberedelsen kan med fordel dokumenteres i eportfolio. Som afslutning på samtalen skal du skrive et resume inklusiv en beskrivelse af udbyttet i samtalen. Dette skrives også ind i eportfolio. Udarbejdelse af IKS er en del af forberedelsen til den kliniske undervisningsperiode. Indhold i planlægningsmødet: Præsentation af dig som fagperson (hvad har du beskæftiget dig med inden og under uddannelsen), erhvervsarbejde/studiejob og dit studiemiljø derhjemme (tid, ro, opbakning, IT-muligheder). Kender du noget til nyresygdom? Hvordan lærer du? Beskriv dine kliniske og teoretiske stærke sider Beskriv dine kliniske og teoretiske svage sider På hvilken måde lærer du bedst? Hvad forventer du af dig selv i denne periode? Hvordan vil du bruge ugesamtalerne? Hvordan vil du arbejde med IKS? Hvordan har du det med at modtage feedback? Har du nogle helt særlige ting, som du vil arbejde med i denne periode? Hvad forventer du dig af: Klinisk vejleder? Afsnittes øvrige personale? Afsnittets læringsmiljø? Hvad forstår du ved vejledning og refleksion? Hvad er din erfaring med eksamen/kliniske prøver? Hvordan vil du arbejde med målene for denne periode? Elektronisk evaluering - introduktion Planlægning af den kliniske undervisningsperiode med udgangspunkt i den generelle kliniske studieplan - herunder arbejdstider, studiedage, ugesamtaler, klinisk vejledning, følgeskab, pensum (opgivet og selvvalgt) og at være en del af studiefællesskabet Side 13 af 14

14 Bilag 6 Ugesamtaler Hvad har gjort mest indtryk? Hvor har du lært mest? Nævn en situation, hvor du var til glæde for patienten. Hvad skal du i den kommende uge? Færdighedsmodellen Mindmap i forhold til klinisk prøve Hvordan trives du lige nu? Hvordan har du det med at være her? Feedback fra vejleder til studerende. Status og udvikling i forhold til målene Ugens tre gode. Klinisk vejleder nævner tre ting som du har gjort særlig godt i denne uge. Nævn den væsentlige ting du har med fra denne samtale Side 14 af 14