Skema til slutafrapportering

Transkript

1 1 Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål og returnere skemaet til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse per til Lone Vicki Petersen (lvp@sum.dk) senest 3 måneder efter, at tilskuddet er opbrugt og senest d. 31. marts Skemaet modtages gerne tidligere. Læsevejledning Skemaet til slutrapportering for puljeprojekterne er udarbejdet med henblik på at sikre, at der samles op på de væsentligste resultater og erfaringer fra de enkelte projekter på en enkel og systematisk måde. Skemaet bedes udfyldt elektronisk. Indledningsvis ønskes svar på en række stamdata, og efterfølgende er der opstillet syv spørgsmål, der ønskes besvaret af alle kommunale og regionale puljeprojekter herunder alle delprojekter i den enkelte region. Puljeprojekter, der af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er blevet bevilget forlængelse til efter 31. december 2012, skal ligeledes besvare skemaet. Der er under hvert spørgsmål indsat et svarfelt, der kan udvides ved behov. Der ønskes så konkrete og præcise svar som muligt således, at den genererede viden i størst mulig omfang fremadrettet kan bidrage til at udvikle og øge kvaliteten af indsatsen for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtager (kommunens eller regionens navn) Randers Kommune Projektnummer/numre (jf. tilsagnsskrivelse) Projektets navn(e) eller betegnelse(r) Indsats for patienter med kronisk sygdom Projektleders navn og kontaktinformation, herunder angivelse af navnet på fx hospitalet, afdelingen, forvaltningen m.v., samt evt. hjemmeside, hvor der kan læses mere om projektet Claus Engstrup Leder af Rehabiliteringsenheden Randers Sundhedscenter Randers Kommune ce@randers.dk Tlf Projektet er finansieret via puljen vedrørende (sæt kryds) Forløbsprogrammer X Patientundervisning og egenomsorg Dato for udfyldelse af slutrapportering 1. marts 2013

2 2 Projektets status (sæt kryds og angiv dato) Projektet er afsluttet x Projektet er ikke afsluttet Dato for afslutning Dato for forventet afslutning Eventuelle bemærkninger vedr. status for projektets gennemførelse kan angives i boksen nedenfor Projektets sammenhæng Evalueringen er opdelt i 2. Der er en evaluering for diabetesrehabilitering og en evaluering for hjerterehabilitering. Første del er evalueringen for diabetes rehabilitering og den anden del er evalueringen for hjerte rehabiliteringen. FØRSTE DEL AF EVALUERINGEN FOR DIABETESREHABILITERINGEN 1. Beskriv kort projektets sammenhæng til øvrige tiltag i eller på tværs af regionen/kommunen, Projektet herunder om udarbejdet projektet på indgår baggrund som af en forløbsprogrammet del af en eventuelt for større Type 2 indsats diabetes eller i Region lokal Midt. strategi for at styrke indsatsen for patienter med kronisk sygdom For at sikre, at borgeren ikke tilbydes dobbeltforløb har repræsentant for Regionshospitalet Randers og praksiskonsulent for de praktiserende læger siddet i styregruppen. Der findes således en Diabetesskole på hospitalet, der tager sig af det sygdomsspecifikke, mens kommunens tilbud er mere praktisk orienteret. Det er tanken, at borgere først deltager på Diabetesskolen inden kommunens forløb. Dette har grundet hospitalets kapacitet ikke været praktisk muligt. Derudover er der undervejs i forløbet etableret kontakt til 2 private aktører, der har givet mulighed for, at holdene kunne fortsætte efter endt forløb i deres regi. 2. Formål Angiv projektets formål/målsætning og målgruppe - jf. den oprindeligt formulerede målsætning i projektansøgningen og eventuelle senere af ministeriet godkendte ændringer til denne målsætning Diabetes: I forhold til den enkelte borger, er det målet for den kommunale indsats at sikre: et øget omfang af daglig fysisk aktivitet, øget velvære og øget fysisk formåen i dagligdagen, et forbedret, selvvurderet helbred ved: vejledning om kost i forhold til motion, deltagelse i fysiske aktiviteter på sundhedscenter under forløbet, viden om, og gerne deltagelse i rygestop.

3 3 Det er målet, at borgeren efterfølgende rehabiliteringsforløbet har oplevet et relevant og koordineret forløb, i samklang med de andre sundhedsaktører. 3. Beskriv kort de væsentligste tiltag i projektet, herunder fx konkrete tilbud, der tilbydes patienter a) som led i forløbsprogrammet, b) om patientuddannelse, c) om egenbehandling Borgere tilbydes: indledende målsamtale, test af bl.a. kondition og fedtprocent, holdforløb i 5 uger med forskellige former for motion, undervisning ved diætist på hold og efterfølgende individuel samtale, undervisning ved diabetessygeplejerske, introduktion til Diabetesforeningen, opfølgende test 9 uger og 6 mdr. efter opstart. 4. Målopfyldelse og erfaringer Levede projektet op til formålet/målsætningen, jf. den oprindeligt formulerede målsætning i projektansøgningen og eventuelle senere af ministeriet godkendte ændringer til denne målsætning? Angiv hvis muligt dokumentation 1 for projektets resultater i forhold til de opstillede mål, og herunder fx sundhedsfaglige effekter 1 og patientoplevede erfaringer Fra 2010 til 2012 blev der gennemført 12 holdforløb for borgere med type 2 diabetes. 139 borgere deltog fra starten, heraf var 38 % mænd. Fordelingen af mænd/kvinder ændrede sig ikke ved afslutning af forløb og ½ års opfølgning. Gennemsnitsalderen var 59 år (min. 21 år og max. 82 år). De to sidste hold er p.t. ikke afsluttede og medtages derfor ikke i alle dele af evalueringen. Ved afslutning på det 9-ugers træningsforløb for de 10 første hold var der 65 % af borgere, der deltog. Ved ½ års opfølgningen var der 51 % af borgerne fra start, der deltog. Tabel 1 viser deltagelse på de 12 hold. Hold Start af forløbet Slut på forløbet ½ års opfølgning I alt Tabel 1. Deltagelse på holdene i Træn din type 2 diabetes.

4 4 Et forløb bestod af 10 mødegange. I gennemsnit mødte borgerne op 8 gange. Borgerne blev tilbudt at deltage i modul omkring kostvejledning. 68 % ønskede at deltage i dette modul. Alle rygere blev orienteret om og opfordret til at deltage i rygestopkursus. Metode For at undersøge omfanget af daglig fysisk aktivitet, øget fysisk formåen i dagligdagen og selvvurderet helbred, blev borgerne bedt om at udfylde et spørgeskema ved start og afslutning på det 9-ugers forløb samt ved ½ års opfølgning. Med henblik på at undersøge borgernes kondition før og efter forløbet og ved ½ års opfølgning registrerede terapeuterne borgernes kondition, målt ved Borg 15-test. Ved denne test kører testpersonen på en kondicykel med en gradvist højere belastning, indtil terapeuten vurderer arbejdet til at være anstrengende ud fra et udleveret skema. Ud fra den belastning, der er nået, anslås konditallet. Testen har den fordel i forhold til en maxtest, at den ikke tager udgangspunkt i en aldersbestemt maxpuls, og at man ikke arbejder på så høj intensitet. Ulempen ved Borg 15-testen er, at resultatet er afhængigt af personens eller testlederens egen opfattelse af anstrengelse. Resultatet beror således på en subjektiv vurdering. I forhold til at undersøge borgernes tilfredshed med tilbuddet, blev deltagerne bedt om at udfylde afdelingens elektroniske spørgeskema.

5 5 Fysisk aktivitet Målet med forløbet var, at borgeren øgede omfanget af daglig fysisk aktivitet af moderat intensitet. Før og efter forløbet, og igen ved ½ års opfølgning, svarede borgerne på spørgsmål om, hvor mange dage om ugen de var fysisk aktive i mindst 30 minutter. Figur 1 viser borgernes fysiske aktivitetsniveau på de tre måletidspunkter. Andelen af borgere med 0-1 dags fysisk aktivitet om ugen er faldet markant fra første måling til de to efterfølgende. 17 % dyrkede motion 0-1 dage om ugen inden forløbet. Efter forløbet var andelen 8 %, mens den ved ½ års-opfølgningen var 4 %. Andelen af borgere med 4-5 dages fysisk aktivitet blev ligeledes øget efter afslutningen af forløbet. Denne andel aftog en smule igen ved ½ års opfølgning. Andelen med fysisk aktivitet henholdsvis 2-3 og 6-7 dage om ugen var stort set uændret på de tre måletidspunkter. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 1. Dage om ugen med fysisk aktivitet i mindst 30 min. blandt borgere i Træn din type 2 diabetes Start på forløbet n=81 Slut på forløbet n=50 ½ års opfølgning n= dage 4-5 dage 2-3 dage 0-1 dage

6 6 Selvvurderet helbred Borgerne blev også bedt om at vurdere deres eget helbred før og efter forløbet samt ved ½ års opfølgning. Figur 2 viser, at andelen af borgere med dårligt eller mindre godt selvvurderet helbred mindskedes efter forløbet, for at stige lidt igen efter ½ års opfølgning. Andelen med vældig godt eller fremragende selvvurderet helbred blev fordoblet i løbet af træningsforløbet (fra 10 til 23 %). Ved ½ års opfølgningen var andelen steget en anelse yderligere til nu at udgøre 27 %. Ved starten på forløbet vurderede 37 % deres helbred som dårligt/mindre godt. Denne andel var faldet efter forløbet og udgjorde ved ½ års-opfølgningen 25 %. Blandt borgere, der besvarede spørgsmålet både inden træningsforløbet og ved dets afslutning, var der 40 %, der oplevede deres helbred som forbedret, 45 % oplevede det som uændret, mens 15 % vurderede deres helbred som værende dårligere end før træningsforløbet. Udviklingen fra målingen inden træningsforløbet til besvarelsen ved ½ års opfølgningen, var, at 37 % oplevede deres helbred som forbedret, 52 % oplevede helbredet som uændret og 11 % oplevede helbredet som dårligere. % 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Start på forløb n=113 Figur 2. Selvvurderet helbred blandt borgere i Træn din type 2 diabetes Slut på forløb n=76 ½ års opfølgning n= 62 Vældig godt / fremragende Godt Dårligt /mindre godt

7 7 Borgerne blev også spurgt om fysiske aktiviteter i dagligdagen. Som det fremgår af figur 3, mindskedes andelen af borgere, der er meget begrænset i trappegang. Denne andel udgjorde 22 % inden forløbet, 16 % efter træningsforløbet og 8 % ved ½ års-opfølgningen. Tilsvarende øgedes andelen, der slet ikke er begrænset, fra 28 % inden forløbet til ved afslutningen på træningsforløbet at udgøre 44 %. Figur 3. Er du på grund af dit helbred begrænset i at gå flere etager op ad trapper? Træn din type 2 diabetes. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Start n=114 Slut n=75 ½ års opf. n=60 Nej, slet ikke begrænset Ja, lidt begrænset Ja, meget begrænset Kondition Borgernes kondition målt ved en Borg 15-test blev registreret ved start, slut og ½ års opfølgning. Tabel 2 viser gennemsnittet af Borg 15-testen. Tabel 2. Gennemsnit af Borg 15- test ved start, slut og ½ års opfølgning for borgere i Træn din type 2 diabetes Antal borgere Gennemsnit Start ,5 Slut 90 26,1 ½ års opfølgning 87 26,1

8 8 Tabel 3 viser fordelingen af borgerne i forhold til, om de har en forbedret, uændret eller forringet kondition ved slutningen af forløbet og ved ½ års opfølgning. Tabel 3. Fordeling af borgere i Træn din type 2 diabetes i forhold til ændring i Borg 15-test. Forbedret Uændret Forringet Slut på forløb 52 % 28 % 20 % ½ års opfølgning 54 % 17 % 29 % Størrelsen af forbedringerne var for de flestes vedkommende ubetydelig. Borgernes vægt og fedt % ændrede sig kun lidt under forløbet og opfølgningen. Gennemsnittet for vægt ændredes fra 94 kg til 92 kg efter ½ år. 51 % øgede deres vægt efter ½ år, 17 % forblev uændrede og 32 % tabte sig. Fedtprocenten ændredes fra et gennemsnit på 38 % til 37 % efter ½ år. 43 % øgede fedtprocenten, 14 % forblev uændrede og 43 % mindskede fedtprocenten. Brugertilfredshed Nogle af borgere besvarede spørgsmål om tilfredshed med tilbuddet. Svarfordelingen på udvalgte spørgsmål ses af tabel 4 og 5. Langt størstedelen, 96 %, var meget tilfreds eller tilfreds med rehabiliteringstilbuddet. Tabel 4. Samlet set, hvor tilfreds er du med dit rehabiliteringsforløb i Randers Sundhedscenter? N=70 % Meget tilfreds 77 Tilfreds 19 Hverken tilfreds eller utilfreds 4 Utilfreds 0 Meget tilfreds 0 Størstedelen, 95 %, følte sig i høj eller nogen grad rustet til selv at tage vare på den fremtidige træning. Tabel 5. I hvor stor udstrækning føler du dig rustet til selv at tage vare på din fremtidige træning? N=70 I høj grad 44 I nogen grad 51 Hverken eller 0 I mindre grad 5 Slet ikke 0 % Også i forhold til modulet med diætist og diabetessygeplejerske blev der overvejende svaret Meget tilfreds eller Tilfreds.

9 9 Udvalgte kommentarer fra borgerne i tilfredshedsundersøgelsen vidner om oplevet relevans af tilbuddet: 'Inden kursus følte jeg mig alene med min diabetes. Dette har givet mig mere forståelse for min situation og behov for at være aktiv.' 'Jeg synes, vi har været et godt hold, selvom vi ikke har været alle sammen hver gang. Der er blevet taget rigtig godt imod en, altid flinke, rare og smilende fysioterapeuter.det er et godt skridt, jeg kan komme fremad, nu jeg har fået sukkersyge. Få mere viden om det, prøve forskellige slags motion.' 'Det varede for længe, før vi havde lært maskinerne at kende, så der ikke var så lang tid til at benytte fitnesslokalerne - også uheldigt med de mange helligdage i forløbet. Lidt længere tid til "foredragene". Godt forløb og en god gruppe. Godt initiativ fra kommunen.' 'Kurset har været rigtig godt, men kunne med fordel have været et par uger mere.' 5. Beskriv og vurder projektets resultater og erfaringer i relation til projektbeskrivelsen og herunder eventuelle afvigelser mellem forventede og faktiske resultater. Deltagelse Der har været et stort frafald (35 % efter 9 uger og ca. 50 % ved ½ års opfølgning). Det vurderes som positivt, at andelen af mandlige deltagere har været forholdsvis stort, og at andelen på 38 % har holdt sig gennem forløbet. Fysisk aktivitet Et af målene med træningsforløbet var, at borgeren øgede sin daglige fysiske aktivitet. Borgeren gennemgik et intensivt træningsforløb løbende over 9 uger med vejledning fra fysioterapeut. På den baggrund må det forventes, at borgerens fysiske aktivitetsniveau vil blive øget væsentligt efter forløbet. Som det fremgik tidligere, var der ikke de store forskelle på de tre måletidspunkter. Mest bemærkelsesværdigt var dog et fald i andelen af borgere, der kun var fysisk aktive 0-1 dage om ugen. Ser man på, hvor mange borgere, der er fysisk aktive flere dage ugentligt efter træningsforløbet, kommer man nærmere et resultat. Fra målingen inden træningsforløbet til målingen ved forløbets afslutning angiver 23 borgere svarende til 48 % et stigende antal dage med fysisk aktivitet. Fra første måling til opfølgningen efter 6 måneder er andelen med øget ugentlig fysisk aktivitet 45 %. Under halvdelen af borgerne angiver altså efter træningsforløbet, at de er mere fysisk aktive end før. Spørgsmålet er, om det er et acceptabelt resultat i forhold til målsætningen om et øget omfang af daglig fysisk aktivitet. Konklusionen afhænger af forventningerne til udviklingen, men taget i betragtning, at der er tale om et decideret træningsforløb, der skal anspore den enkelte til at bevæge sig mere, er resultatet ikke decideret prangende.

10 10 Fysisk formåen aktiviteter i hverdagen Som indikator på den enkeltes fysiske begrænsninger i hverdagen har borgerne angivet, om de er begrænsede i, at gå flere etager op ad trapper. Som det fremgik tidligere, var der efter træningsforløbet færre borgere, der var meget begrænsede i trappegang, mens der tilsvarende var flere, som slet ikke var begrænsede. Umiddelbart et positivt resultat af træningsforløbet. Denne udvikling skal dog ses i lyset af at 56 % af borgerne efter endt træningsforløb fortsat er begrænsede i trappegang 60 % ved opfølgningen efter et halvt år. Af de 73 borgere, der besvarer spørgsmålet både ved start og efter træningsforløbet, har 18 forbedret sig. Dette svarer til 25 % af de deltagende. 58 har besvaret spørgsmålet både ved start og ved opfølgningen efter et halvt år. Af disse har 12 % forbedret sig. Umiddelbart kan det ikke være et tilfredsstillende resultat af et intensivt træningsforløb, at borgerne fortsat overvejende er begrænsede i trappegang. Samtidig vidner den ringe grad af forbedring ikke om at målsætningen om øget fysisk formåen i dagligdagen er opfyldt. Selvvurderet helbred Som udgangspunkt er gruppen meget forskellig fra f.eks. borgere i Region Midt. Af gruppen af borgere med type 2 diabetes er fordelingen, at 10 % vurderer deres helbred som Fremragende eller Vældig godt, 53 % vurderer det som Godt, og 37 % vurderer det som Mindre godt eller Dårligt. For hele Region Midt er tallene henholdsvis 50 %, 37 % og 14 %. Som beskrevet blev andelen af borgere, der betragtede deres helbred som Dårligt eller Mindre godt mindsket ved senere målinger i forhold til målingen inden træningsforløbet. Tilsvarende var der en stigning i andelen, der vurderede deres helbred som Vældig godt eller Fremragende. Den enkelte borgers udvikling i selvvurderet helbred blev nævnt tidligere, og hertil er det værd at bemærke 40 % oplever en forbedring i løbet af træningsforløbet. Gruppen af borgere, der deltager i træningsforløbet er som beskrevet som udgangspunkt svagere stillet end befolkningen generelt. Derfor er det ikke unaturligt, at 15 % vurderer deres helbred dårligere efter træningsforløbet. Der er mange faktorer, der spiller ind på den enkeltes selvvurderede helbred, så på trods af det ringe udgangspunkt, er det ikke urimeligt at udlede, at træningsforløbet overvejende har haft en gavnlig effekt på den enkeltes selvvurderede helbred. Kondition Der kan ikke konstateres betydelige ændringer i borgernes kondital målt ved Borg 15-testen. Der knytter sig som nævnt tidligere nogle forbehold ved at anvende denne test, og er testlederen ikke den samme ved alle målinger, er det vanskeligt at sammenligne resultaterne. Der må i dette tilfælde tages højde for en væsentlig fejlkilde. Det er således forskellige terapeuter, der foretager målingen før og efter forløbet. Dette er særdeles afgørende for netop Borg 15-testen, da den beror sig på en subjektiv vurdering af anstrengelse. Hvorvidt denne målefejl er årsagen til, at borgerne ikke forbedrer deres kondital i løbet af træningsforløbet, er der ikke belæg for at vurdere.

11 11 Brugertilfredshed Det er gennemgående, at borgerne er tilfredse eller meget tilfredse med forløbet generelt. På dette område lever indsatsen fuldt ud op til målsætningen. 6. Hvordan vil resultater og erfaringer fra projektet blive bragt i anvendelse fremadrettet? det bør overvejes, hvordan der kan sikres en effektiv ressourceudnyttelse i forløbene på trods af det høje frafald, der bør vælges anden test til kondital (der muliggør sammenligning mellem målingerne), hvis man forstsat vil have bedret kondition som mål, det bør besluttes, om der fortsat skal måles fedtprocent og vægt, hvis ikke det indgår som et mål, at der skal opnås vægttab, spørgeskema/spørgsmål bør revurderes, med henblik på at sikre at spørgsmålene er dækkende for det, der ønskes vurderet. Det kunne f.eks. være hensigtsmæssigt at spørge til borgernes motivation fremadrettet. Samtidig bør det overvejes, om der er mulighed for at borgerne selv indtaster alle svar elektronisk, der bør opstilles succeskriterier i forhold til graden af målopfyldelse. 7. Hvilke tiltag eller planer er der iværksat i forhold til at sprede viden - lokalt og nationalt - om de resultater og erfaringer, der er opnået undervejs i projektet? Vi vil lokalt mødes med kolleger fra de øvrige rehabiliteringstilbud og drøfte muligheder for ændringer

12 12 ANDEN DEL AF EVALUERINGEN FOR HJERTEREHABILITERING 1. Beskriv kort projektets sammenhæng til øvrige tiltag i eller på tværs af regionen/kommunen, herunder om projektet indgår som en del af en eventuelt større indsats eller lokal strategi for at styrke indsatsen for patienter med kronisk sygdom. Projektet er udarbejdet på baggrund af forløbsprogrammet for Hjertekarsygdom i Region Midt. Kommunens tilbud er et fase 3 tilbud. Det vil sige et tilbud som borgere der har været igennem et fase 2 på hospitalet kan benytte sig af. Egen læge har også mulighed for at henvise til kommunens tilbud. Derudover er der undervejs i forløbet etableret kontakt til 2 private aktører, der har givet mulighed for at holdene kan fortsætte efter endt forløb i deres regi. 2. Formål Angiv projektets formål/målsætning og målgruppe - jf. den oprindeligt formulerede målsætning i projektansøgningen og eventuelle senere af ministeriet godkendte ændringer til denne målsætning Hjerterehabilitering: I forhold til den enkelte borger, er det målet for den kommunale indsats at sikre: et øget omfang af daglig fysisk aktivitet, øget velvære og øget fysisk formåen i dagligdagen ved, deltagelse i 1 obligatorisk sundhedssamtale og 1 modul med fysisk træning, deltagelse i 4 valgfrie moduler med kostvejledning, rygestop, seksualvejledning og afspænding. Det er målet, at borgeren efterfølgende rehabiliteringsforløbet har oplevet et relevant og koordineret forløb, i samklang med de andre sundhedsaktører.

13 13 3. Beskriv kort de væsentligste tiltag i projektet, herunder fx konkrete tilbud, der tilbydes patienter a) som led i forløbsprogrammet, b) om patientuddannelse, c) om egenbehandling Borgerne tilbydes: Indledende målsamtale inklusive test af kondition, mål af livvidde, fedtprocent og vægt, Holdforløb af 9 ugers varighed. De første 3 uger introduceres borgerne til et program som de selvtræner efter de resterende 6 uger, Undervisning ved psykolog, sygeplejerske samt afspænding ved fysioterapeut, Borgerne har mulighed for at få individuel kostvejledning ved diætist, at få en samtale med en seksualvejleder samt at deltage i et rygestopkursus, Hjerteforeningen befinder sig i Randers Sundhedscenter hver 14 dag, Holdforløbet afsluttes med en kort samtale samt test af kondition, mål af livvidde, fedtprocent og vægt. Egen læge modtager en status med resultatet, Opfølgende tests ved 3 og 12 mdr. efter endt forløb. 4. Målopfyldelse og erfaringer Levede projektet op til formålet/målsætningen, jf. den oprindeligt formulerede målsætning i projektansøgningen og eventuelle senere af ministeriet godkendte ændringer til denne målsætning? Angiv hvis muligt dokumentation 1 for projektets resultater i forhold til de opstillede mål, og herunder fx sundhedsfaglige effekter 1 og patientoplevede erfaringer Fra 2010 til 2012 blev der gennemført 19 holdforløb for borgere med hjertesygdom. Alle borgerne deltog i sundhedssamtale og i modulet med fysisk træning. I alt deltog 190 borgere fra starten, heraf var 68 % mænd. Andelen af mænd øgedes nogle få % -point gennem forløbet. Gennemsnitsalderen var 63 år (min. 36 år og max. 82 år). Et forløb bestod af 6 mødegange. I gennemsnit mødte borgerne op 5 gange. Tabel 1. Deltagelse på hold ved start af hjerterehabiliteringsforløb Antal I alt 190

14 14 Det sidste hold er p.t. ikke afsluttede og medtages derfor ikke i alle dele af evalueringen. Ved starten af forløbet fik de fleste borgere (179) foretaget en konditionstest (Borg 15). Konditionstesten blev gentaget ved afslutning af forløbet, ved 3 måneders opfølgning og ved 12 måneders opfølgning. Ved afslutning af forløbet var der 78 % af borgerne, der deltog ved testningen. Det sidste hold (9 borgere) er ikke medtaget i opgørelsen, da det ikke p.t. er afsluttet. Ved 3 måneders opfølgningen var der 57 % af de borgere, der blev testet ved start, der deltog i konditesten. De sidste 4 hold er ikke medtaget i opgørelsen, da de ikke p.t. er testede. Der var 39 % af de deltagere, der blev testet ved start i 2010 og 2011, der blev testede efter 1 år. Tabel 1. Deltagelse ved konditest i hjerterehabiliteringsforløb Start Slut 3 måneders opfølgning Deltagere * 78** Deltagelse i % 78 % * 57 % ** *Det sidste hold er ikke medtaget i opgørelsen, dvs. at frafaldet er udregnet i forhold til 170 borgere. **De sidste 4 hold er ikke medtaget i opgørelsen, dvs. at frafaldet er udregnet i forhold til 137 borgere. Borgerne blev tilbudt at deltage i modul omkring kostvejledning., rygestop, seksualvejledning og afspænding. Antallet af deltager fremgår af tabel 2. Tabel Kostvejledning Rygestop Modulvalg for borgere i hjerterehabiliteringsforløb Seksualvejledning Afspænding* Antal deltagere *Dette modul var ikke et tilbud i 2012

15 15 Metode For at undersøge omfanget af øget velvære og fysisk formåen i dagligdagen blev borgerne bedt om at udfylde et spørgeskema ved start og afslutning på det 8-ugers forløb. I skemaet indgik spørgsmål om selvvurderet helbred, fysiske aktiviteter i dagligdagen og oplevet energi. Med henblik på at undersøge borgernes fysiske formåen før og efter forløbet og ved 3 måneders og 1 års opfølgning registrerede terapeuterne borgernes kondition, målt ved Borg 15-test. Ved denne test kører testpersonen på en kondicykel med en gradvist højere belastning, indtil terapeuten vurderer arbejdet til at være anstrengende ud fra et udleveret skema. Ud fra den belastning, der er nået, anslås konditallet. Testen har den fordel i forhold til en maxtest, at den ikke tager udgangspunkt i en aldersbestemt maxpuls, og at man ikke arbejder på så høj intensitet. Ulempen ved Borg 15-testen er, at resultatet er afhængigt af personens eller testlederens egen opfattelse af anstrengelse. Resultatet beror således på en subjektiv vurdering. I forhold til at undersøge borgernes tilfredshed med tilbuddet, blev deltagerne bedt om at udfylde afdelingens elektroniske spørgeskema. Datagrundlaget levner ikke muligheder for direkte at belyse målsætningen om, at borgerne skal øge omfanget af daglig fysisk aktivitet. Fysisk formåen, helbred og energi Borgerne blev spurgt om fysiske aktiviteter i dagligdagen. Som det fremgår af figur 1, mindskedes andelen af borgere, der er meget begrænset i trappegang. Denne andel udgjorde 22 % inden forløbet og 14 % efter træningsforløbet. Andelen, der slet ikke er begrænset, blev øget fra 25 % inden forløbet til ved afslutningen på træningsforløbet at udgøre 27 %. Andelen af de borgere, der var lidt begrænsede, øgedes fra 53 til 59 %. Af de borgere, der besvarede spørgsmålet både inden træningsforløbet og ved dets afslutning, var der 18 %, der forbedredes, 74 % oplevede begrænsningen som uændret, mens 8 % vurderede den som værende dårligere end før træningsforløbet. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 1. "Er du på grund af dit helbred begrænset i at gå flere etager op ad trapper?" Start n= 157 Slut n=97 Nej, slet ikke begrænset Ja, lidt begrænset Ja, meget begrænset

16 16 Borgerne blev også bedt om at vurdere deres eget helbred før og efter det 8 ugers forløb. Figur 1 viser, at andelen med virkelig godt eller godt selvvurderet helbred blev øget i løbet af træningsforløbet fra 43 til 58 %. Andelen af borgere, der vurderede deres helbred som nogenlunde, mindskedes fra 48 til 33 %. Andelen med dårligt eller meget dårligt selvvurderet helbred forblev uændret (9 %). Blandt de borgere, der besvarede spørgsmålet både inden træningsforløbet og ved dets afslutning, var der 30 %, der oplevede deres helbred som forbedret, 61 % oplevede det som uændret, mens 9 % vurderede deres helbred som værende dårligere end før træningsforløbet. Figur 2. Selvurderet helbred blandt hjertepatienter i rehabiliteringsforløb 100% 80% 60% 40% 20% Godt/virkelig godt Nogenlunde Dårligt/meget dårligt 0% Start n=157 Slut n= 98

17 17 Et tredje spørgsmål til borgerne lød: Hvor stor af tiden i de sidste uger har du været fuld af energi?. Figur 3 viser, at andelen af borgere i hjerterehabiliteringsforløb, der svarer Hele tiden er konstant efter forløbet. Andelen af borgere, der svarer Det meste af tiden er øget fra 21 % ved start til 35 % efter forløbet. De borgere, der svarer Noget af tiden udgør 42 % ved start og 29 % ved afslutning af forløbet. Andelen, der svarer Lidt af tiden eller På intet tidspunkt henholdsvis mindskes og øges en smule. Af de borgere, der besvarede spørgsmålet både inden træningsforløbet og ved dets afslutning, var der 31 %, der fik mere energi, 48 % havde uændret energi, mens 21 % havde mindre energi end før træningsforløbet. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 3. "Hvor stor en del af tiden i de sidste 4 uger har du været fuld af energi?" Start n=154 Slut n=97 Hele tiden Det meste af tiden Noget af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt

18 18 Kondition Borgernes kondition målt ved en Borg 15-test blev registreret ved start, slut, 3 måneders og 1 års opfølgning. Tabel 3 viser, at gennemsnittet af Borg 15-testen kun ændre sig ubetydeligt. Tabel 3. Gennemsnit af Borg 15- test ved start, slut, 3 måneders og 1 års opfølgning for borgere i hjerterehabiliteringsforløb Antal borgere Gennemsnit Start ,1 Slut ,9 3 mdr. s opfølgning 78 26,6 1 års opfølgning 41 26,4 Tabel 4 viser fordelingen af borgerne i forhold til, om de har en forbedret, uændret eller forringet kondition ved slutningen af forløbet og ved ½ års opfølgning. Tabel 4. Fordeling af borgere i hjerterehabiliteringsforløb i forhold til ændring i Borg 15-test. Forbedret Uændret Forringet Slut på forløb 65 % 6 % 29 % 3 måneders opfølgning 61 % 4 % 35 % 1 års opfølgning 52 % 0 % 48 % Størrelsen af forbedringerne var for de flestes vedkommende ubetydelig. Borgernes fedtprocent ændrede sig kun lidt under forløbet og opfølgningen. Fedtprocenten ændredes fra et gennemsnit på 30,1 % til 29,9 % efter 1 år. 43 % havde reduceret fedtprocenten efter forløbet og 56 % havde øget den. Efter et år havde 70 % af borgerne øget fedtprocenten og 30 % havde mindsket den.

19 19 Brugertilfredshed Nogle af borgere besvarede spørgsmål om tilfredshed med tilbuddet. 98 % var tilfredse eller meget tilfredse med modulet om fysisk aktivitet. 89 % følte sig i høj eller nogen grad rustet til selv at tage vare på den fremtidige træning. 100 % fandt tilbuddet meget relevant eller relevant. 100 % var meget tilfredse eller tilfredse med rehabiliteringstilbuddet. Svarfordelingen på udvalgte spørgsmål ses af tabel 5 til 8. Tabel 5. Hvor tilfreds er du med det obligatoriske modul: Fysisk aktivitet? N=83 % Meget tilfreds 61 Tilfreds 37 Hverken tilfreds eller utilfreds 2 Utilfreds 0 Meget tilfreds 0 Tabel 6. I hvor stor udstrækning føler du dig rustet til selv at tage vare på din fremtidige træning? % N=81 I høj grad 53 I nogen grad 36 Hverken eller 7 I mindre grad 2 Slet ikke 2

20 20 Tabel 7. Hvor relevant har træningstilbuddet været for dig? N=85 % Meget relevant 77 Relevant 23 Hverken eller 0 Mindre relevant 0 Slet ikke relevant 0 Tabel 8. Samlet set, hvor tilfreds er du med dit rehabiliteringsforløb i Randers Sundhedscenter? % N=83 Meget tilfreds 78 Tilfreds 22 Hverken tilfreds eller utilfreds 0 Utilfreds 0 Meget tilfreds 0 Udvalgte kommentarer fra borgerne i tilfredshedsundersøgelsen vidner om oplevet relevans af tilbuddet: 'Hvis dette tilbud ikke havde været der, var jeg ikke kommet i gang med at motionere, og så var jeg vel stoppet på arbejdsmarkedet.' 'Kvalificeret personale hele vejen igennem. Det er til UG.' 'Gerne længere periode med træning og fordel tilbuddene noget mere.' Reklame for centret overfor patienter, der er indlagt på hospital. Træning hjælper dig videre. 'Ville ønske det var et længere forløb'

21 21 5. Beskriv og vurder projektets resultater og erfaringer i relation til projektbeskrivelsen og herunder eventuelle afvigelser mellem forventede og faktiske resultater Deltagelse Fra start til afslutningen på forløbet var der et frafald på 22 %. Ved opfølgningen efter 3 måneder var frafaldet 43 %. Frafaldet er vurderet i forhold til deltagelse i konditest. Da alle hold ikke er afsluttet, er det ikke muligt at angive omfanget af frafald ved opfølgningen efter 12 måneder. Størrelsen af frafaldet efter forløbet og ved 3 måneders opfølgning er som forventet. Fysisk formåen aktiviteter i hverdagen Som indikator på den enkeltes fysiske begrænsninger i hverdagen har borgerne angivet, om de er begrænsede i at gå flere etager op ad trapper. Som det fremgik tidligere, var der efter træningsforløbet færre borgere, der var meget begrænsede i trappegang, mens der tilsvarende var flere, som slet ikke var begrænsede. Umiddelbart et positivt resultat af træningsforløbet. Denne udvikling skal dog ses i lyset af at 73 %, af borgerne efter endt træningsforløb fortsat er begrænsede i trappegang. Af de 97 borgere, der besvarer spørgsmålet både ved start og efter træningsforløbet, har 18 % forbedret sig. Umiddelbart virker det ikke som et tilfredsstillende resultat af et intensivt træningsforløb, at borgerne fortsat overvejende er begrænsede i trappegang. Samtidig vidner den ringe grad af forbedring ikke om, at målsætningen om øget fysisk formåen i dagligdagen er opfyldt. Til den ringe forbedringsgrad må træningsforløbets målgruppe dog nævnes som en forklarende årsag. Hjerteopererede borgere kan langt fra forventes at opnå forbedringer i samme grad som den øvrige gennemsnitlige befolkning. Forløbets målsætning om øget fysisk formåen i dagligdagen kan ikke siges at være opfyldt 18 % har oplevet forbedring, mens 8 % har oplevet en forværring. Den sårbare målgruppe samt den høje gennemsnitsalder (63 år) gør dog, at det ikke er urimeligt at fremhæve indsatsen som en lille succes. Selvvurderet helbred Som beskrevet var der en stigning i andelen af borgere, der vurderede deres helbred som Godt eller Virkelig godt. Tilsvarende var der færre, der vurderede deres helbred som Nogenlunde. Andelen, der vurderede deres helbred som enten Dårligt eller Meget dårligt var uændret og fortsat lav (9 %). Den enkelte borgers udvikling i selvvurderet helbred blev nævnt tidligere, og hertil er det værd at bemærke, at 30 % oplever en forbedring i løbet af træningsforløbet. Gruppen af borgere, der deltager i træningsforløbet er som beskrevet i udgangspunktet svagere stillet end befolkningen generelt. Derfor er det ikke unaturligt, at 9 % vurderer deres helbred dårligere efter træningsforløbet dette er faktisk et acceptabelt og uundgåeligt antal. Der er mange faktorer, der spiller ind på den enkeltes selvvurderede helbred, så på trods af det ringe udgangspunkt, er det ikke urimeligt at udlede, at træningsforløbet overvejende har haft en gavnlig effekt på den enkeltes selvvurderede helbred.

22 22 Kondition Der kan ikke konstateres betydelige ændringer i borgernes kondital målt ved Borg 15-testen. Der knytter sig som nævnt tidligere nogle forbehold ved at anvende denne test, og er testlederen ikke den samme ved alle målinger, er det vanskeligt at sammenligne resultaterne. Der må i dette tilfælde tages højde for en væsentlig fejlkilde. Det er således forskellige terapeuter, der foretager målingen før og efter forløbet. Dette er særdeles afgørende for netop Borg 15-testen, da den beror sig på en subjektiv vurdering af anstrengelse. Hvorvidt denne målefejl er årsagen til, at borgerne ikke forbedrer deres kondital i løbet af træningsforløbet, er der ikke belæg for at vurdere. Brugertilfredshed Det er gennemgående, at borgerne er tilfredse eller meget tilfredse med forløbet generelt og oplever det som relevant. På dette område lever indsatsen fuldt ud op til målsætningen. Deltagelsen i brugerundersøgelsen er forholdsvis lav. Grunden til dette kan være, at borgerne på de første hold skulle taste svar ind derhjemme via afdelingens hjemmeside. Denne praksis blev senere ændret til, at det blev gjort i afdelingen i forbindelse med træning. 6. Hvordan vil resultater og erfaringer fra projektet blive bragt i anvendelse fremadrettet? det blev allerede efter de første hold besluttet at overbooke holdene med henblik på en effektiv ressourceudnyttelse på trods af frafald. Denne praksis videreføres, da det ser ud til at sikre en god tilslutning på holdene, der har løbende været en god og tæt kontakt til hospitalets hjerteafdeling. Denne praksis fortsættes, der bør vælges anden test til kondital (der muliggør sammenligning mellem målingerne), hvis man forstsat vil have bedret kondition som mål. Anvendelsen af tests vil blive revurderet under hensyntagen til anbefalinger fra Forløbsprogrammet, det bør besluttes, om der fortsat skal måles fedtprocent og vægt, hvis ikke det indgår som et mål, at der skal opnås vægttab. Anvendelsen af tests vil blive revurderet under hensyntagen til anbefalinger fra Forløbsprogrammet, spørgeskema/spørgsmål bør revurderes, med henblik på at sikre at spørgsmålene er dækkende for det, der ønskes vurderet. Det kunne f.eks. være hensigtsmæssigt at spørge til omfanget af fysisk aktivitet før og efter, eller til motivation for træning fremadrettet. Samtidig bør det overvejes, om der er mulighed for at borgerne selv indtaster alle svar elektronisk. Med hensyn til brugerundersøgelsen, så er de faste svarmuligheder nu lavet om til en VAS-skala for at kunne give et mere nuanceret billede af borgernes opfattelser, der bør opstilles succeskriterier i forhold til graden af målopfyldelse,

23 23 7. Hvilke tiltag eller planer er der iværksat i forhold til at sprede viden - lokalt og nationalt - om de resultater og erfaringer, der er opnået undervejs i projektet? Vi vil lokalt mødes med kolleger fra de øvrige rehabiliteringstilbud og drøfter muligheder for forbedringer.