LOKALPLANFORSLAG OG FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 15 MILJØRAPPORT

Transkript

1 Sønderborg Kommune Miljøvurdering jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer December 2012 LOKALPLANFORSLAG OG FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 15 MILJØRAPPORT

2 Revision 3 Date 2012/12/17 Made by ASBP, CM, MJK Checked by SSB Approved by MJK Ref RamDoc\Projects\2012\ \

3 2 INDHOLD 1. Ikke teknisk resumé Lokalplanforslagets indhold og formål Screening af lokalplanen Miljøstatus og miljøkonsekvenser Visuel påvirkning Kulturarv Trafik Kumulative effekter Afværgeforanstaltningerne Overvågning 7 2. Indledning Lokalplanforslagets indhold og formål Screening af lokalplanen Læsevejledning Beskrivelse af alternativer alternativet Planforhold Sønderborg Kommuneplan Rammer for lokalplanlægning Kystnærhedszonen Særligt værdifulde landbrugsområder Lokalplan Lokalplan nr Landbrugspligt Ændret byzonegrænse Miljøstatus og miljømæssige konsekvenser Visuel påvirkning Miljøstatus Miljømæssige konsekvenser Afværgeforanstaltninger Kulturarv Miljøstatus Miljømæssige konsekvenser Afværgeforanstaltninger Trafik Miljøstatus Miljømæssige konsekvenser Afværgeforanstaltninger Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Overvågning Referencer 36

4 3 1. IKKE TEKNISK RESUMÉ Sønderborg Kommune har udarbejdet forslag til lokalplan Porten til Sønderborg og Kommuneplantillæg nr. 15 til Kommuneplan Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer 1 skal offentlige planer og programmer miljøvurderes, hvis gennemførelsen af dem kan få væsentlige indvirkning på miljøet. 1.1 Lokalplanforslagets indhold og formål Lokalplanområdet omfatter et ca m² stort område beliggende vest for Sønderborg by ved foden af Alssundbroen. Området er mod nord afgrænset af Sønderborgmotorvejen/ motortrafikvejen, mod vest af Aabenraavej og det åbne landskab mod Dybbøl Banke og mod syd af et boligområde. Mod øst afgrænses området af en jernbane og et erhvervsområde. Figur 1-1 Illustrationsplan med angivelse af bygningernes placering i terræn og orientering mod kysten. 1 Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 936 af 24/09/2009.

5 4 I lokalplanen opdeles området i fem delområder, der kan anvendes til henholdsvis erhvervsformål, liberale erhverv såsom kontor, lager, kiosk, dagligvarehandel samt mindre fremstillingsvirksomheder såsom elektronik mv., som illustreret på Figur 2-2. Delområderne 1-3 rummer bebyggelse fra 1-3,5 etagers højde. Den maksimale højde af alle bygningerne er fastsat til kote 31 m, mens delområde 4 og 5 helt friholdes for bebyggelse. Lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanens rammeområde B13 i Plandistrikt 4.10 for den vestlige bydel (rammeområdenr B). Lokalplanområdet er beliggende i landzone. Områdets generelle anvendelse er boligområde med tilhørende lokale serviceanlæg. Den maksimale bebyggelsesprocent er 25, maksimalt antal etager er 1 og maksimal højde er 5 meter. 1.2 Screening af lokalplanen Sønderborg Kommune har udarbejdet en screening forud for miljøvurderingen. Formålet med en screening er at afgøre, hvorvidt en plan skal miljøvurderes ved at identificere omfanget af potentielle miljøpåvirkninger. Screeningen dækker, jævnfør lovgivningen, et bredt miljøbegreb. Resultatet af screeningen er, at lokalplanen skal miljøvurderes. Screeningen overgår herefter til at fungere som scoping, som fastsætter, at emnerne visuel påvirkning, kulturarv, trafik og naboområder skal behandles ved miljøvurderingen. 1.3 Miljøstatus og miljøkonsekvenser Visuel påvirkning Miljøstatus Landskabet omkring lokalplanområdet er karakteriseret ved et bakket morænelandskab fra sidste istid. Terrænet inden for planområdet skråner jævnt mod Alssund fra kote 30 ved krydset Alssundvej/Aabenraavej til kote 17 ved jernbanen. På den modsatte side af jernbanen falder terrænet yderligere mod Alssund. Sydvest for området på den modsatte side af Aabenraavej stiger terrænet. Dybbøls skanser er således placeret på et plateau i landskabet omkring kote 50, og Dybbøl Bjerg har et højdepunkt i kote 62. Imellem motorvejen og planområdet findes spredte træer og buske, der delvis skaber en visuel afgrænsning mod nord. Beplantningens afskærmende effekt forstærkes af dæmningsanlægget mod nordøst. Langs med jernbanen findes kun spredte buske, og i stedet opleves de markante bevoksninger omkring erhvervsområdet ved Alssund. Alssundvej er ikke beplantet, men boligområdet på sydsiden af vejen afgrænses mod vejen af buske og træer. Miljøkonsekvenser Kystlandskabet Byggefelterne i lokalplanområdet udlægges i bånd med friholdte passager imellem. På denne måde sikres åbne kiler i landskabet, hvor oplevelsen af Alssund kan opretholdes. Set fra kysten og Verdens Ende vil bebyggelsen medføre en visuel påvirkning, idet en åben markflade udbygges.

6 5 Dybbøls skanser Oplevelsen af bebyggelsen set fra Dybbøls skanser er begrænset set fra fjern og mellemzonen. Ved Kongeskansen vil kun en lille del af bebyggelsen være synlig, mens den ikke vil kunne ses fra Historiecenter Dybbøl. Derimod vil bebyggelsen være synlig fra Skanse IX, som illustreret på Figur 1-2, hvor udsigten over Alssund påvirkes. Figur 1-2 Ved Skanse IX fremtidige forhold (bygninger synlige). Fotoet viser udsigten fra Skanse IX i retning af lokalplanområdet, der ligger ca. 170 meter nordøst for skansen. Skansen ligger på et plateau i landskabet omkring kote 40 m. Derved er der udsigt over med Alssund og Alssundbroen. Sønderborg byprofil Set fra Sønderborgmotorvejen i retning af Alssundbroen vil det øverste af bygningerne være synlige. Oplevelsen af byprofilen vil blive ændret, da den nye bebyggelse ligger i forgrunden med den eksisterende bebyggelse på den modsatte side af Alssund i baggrunden. Naboområder Udsigten fra det nærliggende boligområde mod Alssund vil blive reduceret, men den østligste del af planområdet friholdes for bebyggelse af hensyn til strandbeskyttelseslinjen og fortidsmindebeskyttelseslinjen. Den fastsatte højde af bygningerne og placeringen nord for boligområdet bevirker, at der ikke vurderes at være gener i relation til skyggevirkninger Kulturarv Miljøstatus Centralt i lokalplanområdet er registreret et ikke-fredet fortidsminde for bosættelse af en uspecificeret undergruppe fra jernalderen (dateret 100 e.v.t e.v.t.). Ved den arkæologiske prøvegravning forud for byggemodning af lokalplanområdet har det ansvarlige museum fundet spor fra bosættelse ved enkelte spredte gruber og enkelte stolpehuller primært i områdets nordvestlige område. Keramik fremkommet i gruberne giver en rammedatering til perioden sen førromersk jernalder til ældre romersk jernalder (200 f.v.t. 100 e. v.t.). Der blev ved forundersøgelsen registreret enkelte flint afslag, og ét enkelt fragment fra en flintøkse. Vest for lokalplanområdet findes et fredet fortidsminde, som er Skanse X (fredningsnr ) fra nyere tid (dateret e.v.t), som står i sammenhæng med Dybbøl Skanse /3/. Syd for lokalplanområdet og Alssundvej findes ligeledes et fredet fortidsminde, som er et mindesmærke (fredningsnr ) af nyere tid (dateret e.kr.) /3/. Omkring fortidsminderne er en fortidsmindebeskyttelseslinje, som med sin udstrækning på 100 m omfatter delområde 4 i lokalplanområdet. Vest for lokalplanområdet og Aabenraavej findes en landskabsfredning og et udpeget kulturmiljø for Dybbøl. Landskabsfredningen er fra 1987 og omfatter et ca. 750 ha stort område mellem Aabenraavej og Vemmingbund. Området er fredet på baggrund af områdets historiske betydning, landskabelig variation med værdifulde udsigter og de geologiske interesser, der er knyttet til området. Forsvarslinjens forløb i landskabet fra kyst til kyst er væsentlige i fredningen /4/.

7 6 Miljøkonsekvenser Fortidsmindebeskyttelseslinjen Bestemmelser i lokalplanen fastlægger, at bebyggelse og anlæg i lokalplanområdet inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, herunder de arkæologiske lag, ikke påvirkes. Tilkørselsvejen fra Alssundvej etableres på arealet mellem fortidsmindebeskyttelseslinjen og strandbeskyttelseslinjen. Det forudsættes, at eventuelle arbejdsarealer i forbindelse med realisering af lokalplanen og anlægsarbejdet placeres uden for beskyttelseslinjerne. I tilknytning til lokalplanområdet forbedres adgangsforholdene fra Aabenraavej til Alssundvej ved at ombygge det eksisterende vejanlæg. Vejanlægget holdes inden for afgrænsningen af det eksisterende vejanlæg, men ombygningen anlægges inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens 18. Derfor kræves dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Landskabsfredning Landskabsfredningen og kulturmiljøet for Dybbøl påvirkes ikke ved en realisering af lokalplanen, da områderne er beliggende uden for lokalplanområdet. Der kan dog forekomme en visuel påvirkning Trafik Miljøstatus Planområdet har adgang via Alssundvej, der tilsluttes Aabenraavej. Herfra er der adgang til eksempelvis motorvejsnettet og den sydlige del af Sønderborg. En trafiktælling på Aabenraavej udført i uge viste en hverdagsdøgntrafik på køretøjer. Trafikbelastningen på Sønderborgmotorvejen er registreret til køretøjer pr. hverdagsdøgn vest for tilslutningen med Aabenraavej og køretøjer øst for. Miljømæssige konsekvenser Ud fra ovenstående beregninger vil projektet medføre bilture fordelt over et hverdagsdøgn. Dvs. ca køretøjer til og køretøjer fra erhvervsområdet per hverdagsdøgn. Beregningen viser, at dagligvarehandlen forventes at udgøre mere end 80 % af trafikken. Ikke al biltrafik til planområdet vil være ny trafik. Erfaringstal viser, at op mod % af trafikken til/fra dagvarehandel allerede kører i området, idet indkøb ofte foretages på vej fra fx arbejde, fritidsaktiviteter og besøg. På Aabenraavej medfører udbygningen i planområdet at trafikken kan forventes at stige med omkring %. Der vurderes ikke, at være væsentlige gener ved denne stigning. Den generede trafik til og fra planområdet vurderes at være af marginal betydning i forhold til Sønderborgmotorvejen. Naboområder I et punkt på Alssundvej (i ca. 300 m. afstand fra motorvejen) vil motorvejens støjniveau ligge på ca. 56 db 2. I samme punkt ved Alssundvej vil trafikken til/fra lokalplanområdet generere støj på omkring 52 db. Den nuværende baggrundsstøj vil således overdøve støjen fra det nye erhvervsområde. Støj fra jernbanen og andre kilder er ikke inddraget i vurderingen af baggrundsstøjen, der derfor reelt vil være højere end de estimerede 56 db. Dertil kommer tungere trafik i forbindelse med vareindlevering mv., hvilket ikke indgår i den estimerede trafikmængde og støjniveau. Stigningen i trafikbelastningen på Aabenraavej (ca %) har ingen signifikant betydning for støjpåvirkningen af boligområdet 2 Det forudsættes at motorvejen er placeret på en dæmning 3-4 meter over terræn i forhold til boligområdet.

8 Kumulative effekter I perioden, hvor lokalplanen har været under udarbejdelse, er der foretaget anlægsarbejder umiddelbart nord for planområdet i forbindelse med udvidelse af vejanlægget og etablering af Sønderborgmotorvej. Anlægsarbejdet har medført en række miljømæssige påvirkninger, herunder støj, vibrationer, emissioner, trafik, visuelle påvirkninger mv. Dette har særligt påvirket næromgivelser og derved også naboområderne omkring lokalplanområdet. 1.4 Afværgeforanstaltningerne Planen indeholder bestemmelser, der har til formål at reducere den visuelle påvirkning. Herunder friholdte kiler i landskabet, fastsat maksimal bygningshøjde i det nuværende terræn for alle bygninger, regulering af bebyggelsens udformning og selve strukturen i bebyggelsernes orientering mod kysten. De kulturhistoriske værdier både inden for og uden for planområdet varetages via gældende lovgivning. Derudover indeholder planen bestemmelser for friholdelse af en landskabskile, af hensyn til den kulturhistoriske sammenhæng imellem Alssund og Dybbøl skanserne. Planen indeholder forslag til regulering af krydset imellem Alssundvej og Aabenraavej af hensyn til trafiksikkerhed og fremkommelighed. Derudover kan der, hvis det er nødvendigt, blive tale om regulering af vejforholdene i boligområdet syd for planområdet. 1.5 Overvågning Det vurderes ikke aktuelt at udføre overvågning af de visuelle påvirkninger. Kulturarv overvåges i forbindelse med anlægsarbejdet. Hvis der findes spor af fortidsminder, skal anlægsarbejdet straks standses, og fundet skal anmeldes til det ansvarlige kulturhistoriske museum, jf. museumslovens 27, stk. 2. Der udføres løbende trafiktællinger i Sønderborg Kommune. Herved overvåges den trafikale udvikling omkring planområdet. Der udføres ligeledes uheldstatistikker i kommunen, som også er medvirkende til at synliggøre, om der skal foretages yderligere foranstaltninger.

9 8 2. INDLEDNING Sønderborg Kommune har udarbejdet forslag til lokalplan Porten til Sønderborg og Kommuneplantillæg nr. 15 til Kommuneplan Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer 3 skal offentlige planer og programmer miljøvurderes, hvis gennemførelsen af dem kan få væsentlige indvirkning på miljøet. 2.1 Lokalplanforslagets indhold og formål Lokalplanområdet omfatter et ca m² stort område beliggende vest for Sønderborg by ved foden af Alssundbroen. Området er mod nord afgrænset af Sønderborgmotorvejen/ motortrafikvejen, mod vest af Aabenraavej og det åbne landskab mod Dybbøl Banke og mod syd af et boligområde. Mod øst afgrænses området af en jernbane og et erhvervsområde. Området omfatter matr. nr. 1858, Dybbøl ejerlav, Dybbøl, matr. nr. 62, Stovgård, Dybbøl, tillægsareal for mageskifte i forbindelse sønderborg motorvejen (matr. nr. 7000a og 7000b) samt matr. nr. 472, Dybbøl ejerlav, Dybbøl. Området indeholder i dag ingen bebyggelse og anvendes som opdyrkede landbrugsarealer. En del af området er omfattet af henholdsvis strandbeskyttelseslinjen fra kyststrækningen ved Alssund og en 100 m fortidsmindebeskyttelseslinje. Lokalplanområdet er opdelt i fem delområder, der kan anvendes til henholdsvis erhvervsformål, liberale erhverv i form af eksempelvis kontor, lager, kiosk, dagligvarehandel samt mindre fremstillingsvirksomheder såsom elektronik mv., som illustreret på Figur 2-1. Adgangen til området vil ske fra Alssundvej ad en primærvej, som vil blive fordelingsvej i området. Figur 2-1 Området opdeles i delområder med forskellig anvendelse. 3 Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 936 af 24/09/2009.

10 9 Delområde 1 kan rumme bygninger i 2-3 etager. Delområde 2 kan rumme bygninger i 3-3½ etager. Delområde 3 kan rumme bygninger i 1 etage. Delområde 4 er omfattet af 100 m fortidsmindebeskyttelseslinje samt et friholdt område i østlig retning. Delområde 4 friholdes for bebyggelse. Delområde 5 er omfattet af strandbeskyttelseslinjen og må ikke bebygges. Bebyggelsen er orienteret i en øst-vestlig retning, således at bebyggelsesstrukturen er vinkelret på kystlinjen. Områdets bebyggelsesstruktur, indretning og terræn er illustreret på Figur 2-2. Figur 2-2 Illustrationsplan med angivelse af bygningernes placering i terræn og orientering mod kysten. For yderligere beskrivelse af lokalplanens indhold henvises til forslag til lokalplan , Porten til Sønderborg og kommuneplantillæg nr. 15 til Sønderborg Kommuneplan Screening af lokalplanen Sønderborg Kommune har udarbejdet en screening forud for miljøvurderingen. Formålet med en screening er at afgøre, hvorvidt en plan skal miljøvurderes ved at identificere omfanget af potentielle miljøpåvirkninger. Screeningen dækker, jævnfør lovgivningen, et bredt miljøbegreb. Ved screeningen er følgende miljøfaktorer behandlet: Visuel påvirkning, landskab, naturbeskyttelse, biologisk mangfoldighed, jord og undergrund, vand, luft, klimapåvirkning, kulturarv, befolkning, menneskers sundhed, trafik, materielle goder, naboområder.

11 10 Resultatet af screeningen er, at lokalplanen skal miljøvurderes. Screeningen overgår herefter til at fungere som scoping og fastsætter derved, hvilke emner der skal behandles i miljøvurderingen: Visuel påvirkning og kulturarv Det vurderes, at den visuelle påvirkning hænger sammen med kulturarv, da der her skal lægges meget vægt på den visuelle kontakt fra skanserne ved Dybbøl. Det vurderes, at den visuelle påvirkning kan være væsentlig. I forhold til kulturarv vurderes det, at det er sandsynligt, der vil være en væsentlig påvirkning af kulturhistoriske værdier. Trafik For de trafikale forhold skal det undersøges nærmere med hensyn til eventuelle trafiksikkerhedsforanstaltninger. Naboområder I relation til naboområderne vurderes det, at projektet sandsynligvis vil have en væsentlig påvirkning. Dette er i forhold til øgning af trafik på Alssundvej, udsigten over Alssund og ændret arealanvendelse fra landbrugsområde til erhvervsområde (her ses særligt på landbrugsejendommen, Aabenraavej 53). 2.3 Læsevejledning I miljøvurderingen beskrives de eksisterende forhold miljøstatus for de udvalgte emner, og den potentielle påvirkning vurderes emnevis. Den visuelle påvirkning beskrives i forhold til landskabet generelt, de kulturelle sammenhænge i området i form af det fredede område omkring Dybbøl Banke og befolkningen i naboområderne. Påvirkning af kulturarv defineres som påvirkningen af fund, fredede fortidsminder og områder samt fortidsmindebeskyttelseslinjer. Trafikken, der genereres fra området, vurderes i relation til trafiksikkerhed og de kapacitetsmæssige forhold samt befolkning i naboområder, herunder risiko for uheld samt trafikale gener. Generelle planlægningsmæssige forhold vurderes indledningsvist under kap. 4, planforhold. Det gælder således også landbrugsejendommen på Aabenraavej, der i screeningen/scopingen, optræder under emnet naboområder. Vurderingen er derfor inddelt med følgende tre overordnede temaer, der har miljømæssige konsekvens for en række receptorer: Landskab Visuel påvirkning Kulturelle visuelle sammenhænge Naboområder Påvirkning af kulturarv Fund og fortidsminder, beskyttelseslinjer Fredede områder Trafikal påvirkning Naboområder Trafikafvikling

12 11 3. BESKRIVELSE AF ALTERNATIVER Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer skal rimelige alternativer beskrives. Endvidere er det et krav at beskrive 0-alternativet, der er et udtryk for, hvordan området vil udvikle sig, hvis planen ikke udføres og under forudsætning af, at den nuværende anvendelse fortsætter alternativet 0-alternativet for dette planområde vil sandsynligvis indebære, at området fortsat vil blive benyttet som landbrugsareal. På langt sigt muliggør den gældende ramme for lokalplanlægning, at området kan anvendes til boligområdet, idet området pt. er planlagt til boligformål.

13 12 4. PLANFORHOLD 4.1 Sønderborg Kommuneplan Rammer for lokalplanlægning Kommuneplan indeholder rammer for lokalplanlægning, som er bindeleddet mellem kommuneplanens hovedstruktur og detailplanlægningen og derved fastlægger den fremtidige anvendelse af arealer i kommunen. Lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanens rammeområde B13 i Plandistrikt 4.10 for den vestlige bydel (rammeområdenr B). Lokalplanområdet er beliggende i landzone. Områdets generelle anvendelse er boligområde med tilhørende lokale serviceanlæg. Den maksimale bebyggelsesprocent er 25, maksimalt antal etager er 1 og maksimal højde er 5 meter. Lokalplan for et erhvervsområde i byzone er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens gældende ramme for lokalplanlægning (rammeområdenr B), og de planlagte forhold kræver et kommuneplantillæg, som med rammer for denne arealanvendelse planlægningsmæssigt muliggør disse forhold. Lokalplanen ledsages derfor af kommuneplantillæg nr. 15 til Kommuneplan for et erhvervsområde med rammenr E. Formålet med kommuneplantillægget er at give mulighed for en ændring fra boligformål i landzone til erhvervsformål i byzone og for at ændre miljøklasse, antal etager, bebyggelsesprocent og bygningshøjde. Figur 4-1 Gældende rammer for lokalplanlægning.

14 Kystnærhedszonen Kystnærhedszonen udgør en 3 km bred planlægningszone langs de danske kyster. Ifølge planlovens 5a, stk. 1, skal landets kystområder søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. Derudover gælder i medfør af planlovens 5b, stk. 1, nr. 1, at der for planlægning i kystnærhedszonen kun må inddrages nye arealer i byzone samt planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for en kystnær placering. Efter planlovens 16, stk. 3, skal der i redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i kystnærhedszonen oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne. Kystnærhedszonen er desuden omfattet af kommuneplanens retningslinje 9.2.1, som bl.a. angiver, at kystnærhedszonen skal søges friholdt for yderligere bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængig af kystnærhed. Inddragelse af og planlægning for nye arealer skal begrundes særligt planlægningsmæssigt eller funktionelt. Mulighederne for placering uden for kystnærhedszonen skal belyses i fornødent omfang. Hele lokalplanområdet er beliggende i landzone inden for kystnærhedszonen. Området omkranses mod øst af en jernbane og et erhvervsområde, som begge ligger mellem lokalplanområdet og kysten. Mod syd findes et udbygget boligområde, mod vest en landskabsfredning for Dybbølfredningen og mod nord af motorvej og motortrafikvej til Alssundbroen. Lokalplanområdet har i den gældende kommuneplan og tidligere regionplan været udlagt til boligformål. Området er i dag støjbelastet af motorvejen, jernbanen og Aabenraavej, som alle grænser op til området. På grund af den eksisterende støjbelastning vil området ikke kunne anvendes til boligformål, som det i følge kommuneplanen er udlagt til. Erhvervsområdets placering er desuden en naturlig afrunding af byen, hvor området udfylder et areal mellem motortrafikvej, Aabenraavej, Alssundvej og jernbanen. Mod øst afrundes byen ligeledes af et erhvervsområde, som ligger ud til kysten. Lokalplanområdet placeres omkranset af infrastrukturanlæg og erhvervsområde, hvortil placeringen vurderes at have en funktionel tilknytning. I lokalplanen fastlægges bestemmelser vedrørende bl.a. udsigtslinjer og topkoter for bebyggelsen, som kan sikre, at den visuelle påvirkning inden for kystnærhedszonen mindskes. Den visuelle påvirkning uddybes yderligere i Afsnit 5.1, og påvirkningen af kystnærhedszonen er desuden illustreret på visualiseringer, som ligeledes beskrives i Særligt værdifulde landbrugsområder Lokalplanområdet er beliggende inden for et område, som i kommuneplanen er udpeget til særligt værdifuldt landbrugsområde. Denne udpegning gælder for alle kommunens arealer i landzone og er omfattet af retningslinjerne og Inden for særligt værdifulde landbrugsområder skal det dokumenteres, at der er taget de størst mulige hensyn til landbruget, når landbrugsjord inddrages til andre formål end jordbrug. Arealudlæg til andre formål end jordbrug kræver en planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for denne lokalisering. Lokalplanområdets placering i tæt kontakt til Sønderborg by og Sønderborgmotorvejen gør, at området er en naturlig forlængelse af byen. Området er omkranset af fredede arealer og boligbebyggelse. Arealet vil afslutte den bymæssige bebyggelse op til Alssundbroen. Arealet har siden 2005 været udlagt til boligområde i følge kommuneplanen. For Sønderborg Kommune er de værdifulde landbrugsområder i sin tid blevet udpeget af Sønderjyllands Amt. Udpegningen omfatter hele kommunen, herudfra vurderes det at udpegningen ikke er særlig specifik. I Sønderborg Kommuneplan er Amtets udpegning overført uden ændringer. Sønderborg Kommune arbejder i forbindelse med den kommende kommuneplan med at forbedre udpegningen af områderne på baggrund af en jordbrugsanalyse og landskabskarakteranalyse.

15 14 Det aktuelle areal har siden 2005 været udlagt til boligområde i følge kommuneplanen, derfor vurderes det at udpegningen af arealet til særlig værdifuldt landbrugsområde ikke er aktuel for dette område. 4.2 Lokalplan Lokalplan nr Langs Aabenraavej er den vestlige del af lokalplanområdet omfattet af lokalplan nr for skilte og facader bl.a. langs indfaldsveje. Lokalplanen aflyses for det område, der dækkes af lokalplan nr Bestemmelserne vedrørende restriktioner til udformning og placering af skiltning optages i stedet i lokalplan Figur 4-2 Lokalplaner Landbrugspligt Hovedparten af lokalplanområdet udgøres af matr.nr. 62, Stovgård, Dybbøl, og matr.nr. 1858, Dybbøl Ejerlav, Dybbøl, som begge hører under en privatejet landbrugsejendom og er arealer med landbrugspligt. Når en ejendom er noteret med landbrugspligt, er den omfattet af landbrugslovens regler (LBK nr. 616 af 01/06/2010). Det betyder, at der gælder særlige regler for disse ejendomme fx. ved forsvarlig landbrugsmæssig drift, køb og salg. I henhold til landbrugslovens 6, stk. 1, kan landbrugspligten ophæves ved udstykning fra en landbrugsejendom ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, hvis jorden inden 5 år bl.a. skal anvendes til erhverv, som udelukker en senere anvendelse til jordbrugsmæssige formål, og jorden ligger i byzone, i sommerhusområde eller områder i landzone, som i en endeligt vedtaget eller godkendt lokalplan er udlagt til de nævnte formål.

16 15 Jordbrugskommissionen under Statsforvaltningen Syddanmark meddeler hverken tilladelse eller afslag i forbindelse med kommunens planlægning, men kommissionen udtaler sine eventuelle bemærkninger til NaturErhvervstyrelsen, der i samarbejde med Miljøministeriet retter henvendelse til den pågældende kommune. NaturErhvervstyrelsen kan vælge at gøre indsigelse mod et planforslag, hvis betingelserne for planlægningen ikke ses at være opfyldt efter landbrugsloven /7/ Ændret byzonegrænse Uden for lokalplanområdet findes en ejendom med erhvervsmæssigt dyrehold, som er beliggende ca. 33 meter fra området på vestsiden af Aabenraavej. Ved vedtagelse af lokalplanen ændres områdets status fra landzone til byzone, og byzonegrænsen rykker dermed tættere på ejendommen. Den ændrede byzonegrænse har væsentlig betydning for ejendommens udvidelse af husdyrbesætningen. Det skyldes, at besætningen ikke må udvides, da bygrænsen efter lokalplanens vedtagelse ligger nærmere end 50 meter fra byzonegrænsen, jf. husdyrbekendtgørelsens 4, stk. 1, punkt 3. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra denne bestemmelse, hvis der er tale om rideskoler og hestepensioner, jf. husdyrbekendtgørelsens 4, stk. 2. En evt. dispensationen kan gives på vilkår om særlige krav til driften af ejendommen, indretning af stalde, møddinger mv.

17 16 5. MILJØSTATUS OG MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER Efterfølgende beskrives de eksisterende forhold miljøstatus - med henblik på at kunne danne grundlag for en vurdering af de potentielle miljømæssige konsekvenser. Der vil blive lagt vægt på de specifikke forhold inden for lokalplanområdet, men hvor det er relevant vil forholdene i de omkringliggende områder også blive beskrevet. De udvalgte emner fra scopingen omfatter visuelle påvirkning, kulturarv, trafik og naboområder. Påvirkning af naboområder behandles under visuelle påvirkninger og trafik. 5.1 Visuel påvirkning Miljøstatus Terræn Landskabet omkring lokalplanområdet er karakteriseret ved et bakket morænelandskab fra sidste istid. Terrænet inden for planområdet skråner jævnt mod Alssund fra kote 30 ved krydset Alssundvej/Aabenraavej til kote 17 ved jernbanen. På den modsatte side af jernbanen falder terrænet yderligere mod Alssund. Sydvest for området på den modsatte side af Aabenraavej stiger terrænet. Dybbøls skanser er således placeret på et plateau i landskabet omkring kote 50, og Dybbøl Bjerg har et højdepunkt i kote 62. Motorvejen/motortrafikvejen kobles til Alssundbroen og er derfor på en delstrækning placeret på en dæmning. Bevoksning Imellem motorvejen og planområdet findes spredte træer og buske, der delvis skaber en visuel afgrænsning mod nord. Beplantningens afskærmende effekt forstærkes af dæmningsanlægget mod nordøst. Langs med jernbanen findes kun spredte buske, og i stedet opleves de markante bevoksninger omkring erhvervsområdet ved Alssund. Alssundvej er ikke beplantet, men boligområdet på sydsiden af vejen afgrænses mod vejen af buske og træer. Beplantningen langs Aabenraavej betyder, at der kun glimtvis er kig fra Aabenraavej mod Alssund. Den bredeste åbne kile findes ved Alssundvej, hvor der er udsigt over Alssund og broen. Bygningerne i erhvervsområdet øst for jernbanen ligger tilpas lavt i terrænet og er omgivet af tæt beplantning, og de er derfor ikke synlige fra Aabenraavej.

18 17 Figur 5-1 Udsigt igennem den åbne landskabskile langs den sydlige afgrænsning af planområdet. Her set fra krydset af Aabenraavej/Alssundvej mod Alssundbroen. Til venstre ses en del af bevoksningen omkring rastepladsen i lokalplanområdets sydvestlige hjørne. Til højre ses boligområdet beliggende syd for lokalplanområdet. Inden for planområdet findes et enkeltrækket levende hegn, der er placeret i øst-vestlig retning og består af løvfældende træer og buske. Hegnet er tæt og opdeler derved planområdet visuelt og fysisk. Bebyggelse Lokalplanområdet er ubebygget. Syd for planområdet findes et boligområde, hvor husene er placeret i nord-sydlig retning og ligger derved parallelt med Alssund. Derved danner boligområdet en lukket front mod kystlandskabet Miljømæssige konsekvenser Bebyggelsen Bebyggelsen orienteres i øst-vestlig retning mod Alssund. Byggefelterne i lokalplanområdet udlægges i bånd med friholdte passager imellem. Båndene udgøres af fordelingsveje med parkering samt beplantning. På denne måde sikres åbne kiler i landskabet, hvor oplevelsen af Alssund kan opretholdes. Ligeledes kan kystlandskabet opleves fra Alssund og fra den modsatte kyststrækning, Verdens Ende. Den sydligste del af planområdet langs Alssundvej skal friholdes for bebyggelse, således at der bevares en åben landskabslinje. Lokalplanen indeholder en række bestemmelser vedr. bebyggelsens arkitektur, som skal sikre, at bebyggelsen harmonerer med det omgivende landskab. Eksempelvis skal ydervæggene består af ubehandlet, vandskuret eller pudset teglstensmurværk. Bestemmelserne fastsætter bebyggelsens udformning såsom facader, tagbeklædning, taghældning, farve- og materialevalg. I lokalplanen er ligeledes fastsat en bestemmelse om, at alle bygningerne maksimalt må have en højde på kote 31 m. Byggeriet er overvejende i 2-3 etager bortset fra en enkelt bygning i 1 etage. Såfremt terrænet tillader det, kan der opføres bygninger i op til 3,5 etager under forudsætning af, at den fastsatte topkote overholdes, Valg af visualiseringspunkter En realisering af lokalplanen vil have visuelle konsekvenser for landskabsoplevelsen omkring lokalplanområdet. Omfanget af påvirkningen vurderes på baggrund af karakteren af landskabet og via udvalgte visualiseringer. Visualiseringspunkterne er udvalgt med henblik på at illustrere den visuelle påvirkning på følgende fokusområder inden for nær- og mellemzonen:

19 18 Det fredede område omkring skanserne på Dybbøl Banke har stor kulturhistorisk værdi. Det er vigtigt, at der er en landskabelig sammenhæng imellem de forskellige skanser, og at der fortsat bevares en visuel sammenhæng til Alssund, der ligger uden for det fredede område. I syd ligger skanse I helt ud til kystskrænten, men i nord er der ikke bevaret synlige spor af de sidste m af linjen, som illustreret på Figur 5-2. Oplevelsen fra de større færdselsårer motorvejen og Aabenraavej. Planområdet ligger inden for kystnærhedszonen, som beskrevet under planforhold. Oplevelsen af kystlandskabet skal derfor belyses. Lokalplanområde Figur 5-2 Illustration af skanserne ved Dybbøl, der strækker sig fra Skanse I langs kysten ved Vemmingbund op til Skanse X umiddelbart syd for lokalplanområdet. Kortet stammer fra Naturstyrelsens vandretursfolder fra området /2/.

20 19 Følgende punkter er valgt ud: Kongeskansen (1) Ved Historiecenter Dybbøl (2) Skanse IX (3) Verdens Ende (4) Nørre Havnegade nord for Alssundbroen (5) Udfletningsanlæg ved Sønderborgmotorvejen nordvest for Aabenraavej (6) Skanse X (7) Figur 5-3 Visualiseringspunkterne illustrerer den landskabelige påvirkning fra udvalgte punkter i nær- og mellemzonen. Visualiseringer Visualiseringerne er baseret på en digital 3D model opbygget på baggrund af Sønderborg Kommunes digitale kortmateriale samt projektmateriale for bebyggelsen og indpasset i fotografier taget fra de udvalgte steder. I de tilfælde, hvor bygningerne vil være synlige, er de markeret som lyse bygningsvolumener. Den reelle visuelle påvirkning vil afhænge af det endelige materialevalg, farver og facadetyper. På nogle af visualiseringerne er bygningerne ikke synlige. Det skyldes, at de ligger skjult af terræn, bevoksninger mm.

21 20 Kongeskansen eksisterende forhold Kongeskansen og Skanse VI er beliggende ca. 1 km sydvest for planområdet. Skanserne ligger på et plateau i terrænet omkring kote 65 m. Herfra er der åbne sigtelinjer igennem landskabet og direkte visuel forbindelse til skanserne umiddelbart nord for samt en del af Alssund. Dybbøløstenvej forløber på tværs af landskabet og ses markeret ved et levende hegn bestående af mindre buske og enkelte træer. Nord for Dybbøløstenvej findes Skanse IX og X. Figur 5-4 Kongeskansen eksisterende forhold. Kongeskansen fremtidige forhold Kongeskansen og Skanse VI er beliggende højt i terrænet, og landskabet er relativt åbent. Den fastsatte maksimale højde af bebyggelsen og den eksisterende bevoksning har en afskærmende effekt, og hovedparten af bebyggelsen vil ikke være synlig set fra dette punkt. Kun en mindre del af bygningerne i den nordlige del af lokalplanområdet være synlige, som illustreret i zoomudsnittet nedenfor. Bebyggelsen vurderes ikke at være synlig fra Skanse VIII, der ligger placeret imellem Kongeskansen og lokalplanområdet, men syd for Dybbøløstenvej. Denne skanse ligger lidt lavere i terrænet end Kongeskansen og Skanse VI, omkring kote 62 m. Lokalplanen vurderes ikke at have nogen indvirkning på det fredede område og oplevelsen af skanserne set fra mellemzonen. Synlig del af nordlig bebyggelse Figur 5-5 Kongeskansen fremtidige forhold inkl. zoomudsnit (bygninger delvis synlige).

22 21 Historiecenter Dybbøl eksisterende forhold Fotoet illustrerer udsigten fra Historiecenter Dybbøl i retning af lokalplanområdet (nord). Historiecenteret er beliggende ca m fra lokalplanområdet umiddelbart sydøst for Kongeskansen. Her er terrænet lidt lavere end ved Kongeskansen, omkring kote 55 m. Terrænet er småbakket og indeholder set fra dette punkt enkelte levende hegn og mindre bevoksninger. Figur 5-6 Ved Historiecenter Dybbøl eksisterende forhold. Historiecenter Dybbøl fremtidige forhold Bebyggelsen inden for lokalplanområdet er ikke synlig fra Historiecenter Dybbøl, da bebyggelsen vil være placeret bagved terrænet. Figur 5-7 Ved Historiecenter Dybbøl fremtidige forhold (bygninger ikke synlige).

23 22 Ved Skanse IX eksisterende forhold Fotoet viser udsigten fra Skanse IX i retning af lokalplanområdet, der ligger ca. 170 meter nordøst for skansen. I forgrunden ses jordvolden omkring skansen. Ejendommen til venstre i billedet er Aabenraavej 53. Skansen ligger på et plateau i landskabet omkring kote 40 m. Derved er der udsigt over med Alssund og Alssundbroen. Figur 5-8 Ved Skanse IX eksisterende forhold. Ved Skanse IX fremtidige forhold Bebyggelsen inden for planområdet vil være synlig set fra dette punkt. Bygningerne ses illustreret som lyse bygningsvolumener bag ved landbrugsejendommen. Bevoksningen omkring rastepladsen i krydset af Aabenraavej/Alssundvej skjuler delvis den sydligste del af bebyggelsen. Derudover mindsker landbrugsejendommen og den eksisterende bevoksning den visuelle oplevelse af den planlagte bebyggelse. Den fastsatte topkote på bygningerne betyder endvidere, at udsigten over Alssund set fra Skanse IX bevares. Figur 5-9 Ved Skanse IX fremtidige forhold (bygninger synlige).

24 23 Verdens Ende eksisterende forhold På fotoet til højre ses lokalplanområdet fra Verdens Ende - fra den modsatte side af Alssund og på den sydlige side af broen. Centralt i fotoet ses det eksisterende erhvervsområde, som ligger langs kysten øst for lokalplanområdet. Terrænet betyder, at en del af lokalplanområdet er synligt, hvor det ses som en ubebygget markfalde centralt i fotoet. Figur 5-10 Verdens Ende eksisterende forhold. Verdens Ende fremtidige forhold Det eksisterende erhvervsområde ved kysten, bevoksningen langs jernbanen og beboelsesområdet skjuler en del af den planlagte bebyggelse, men størsteparten vil være synlig set fra denne del af Alssund og Verdens Ende. Herved ændres oplevelsen af det ubebyggede område, der er placeret inden for kystnærhedszonen. Bygningerne er markante i landskabet og fremstår, set fra denne vinkel, som en tæt bygningsvolumen. Placeringen bag ved det eksisterende erhvervsområde bevirker imidlertid, at den landskabelige påvirkning er mindre, sammenlignet med bebyggelse i en åben landskabskile. Figur 5-11 Verdens Ende fremtidige forhold inkl. zoomudsnit(bygninger synlige).

25 24 Ved Nørre Havnegade nord for Alssundbroen eksisterende forhold Nord for Alssundbroen ved Nørre Havnegade er en del af planområdet synligt centralt i billedet og fremtræder som en ubebygget markflade imellem boligområdet, erhvervsområdet og brodæmningen på den modsatte side af Alssund. Figur 5-12 Ved Nørre Havnegade nord for Alssundbroen eksisterende forhold. Ved Nørre Havnegade nord for Alssundbroen fremtidige forhold Hovedparten af bebyggelsen er synlig fra Nørre Havnegade. Bygningernes placering i adskilte bånd kan erkendes set fra denne vinkel, da de grønne kiler imellem nogle af bygningerne er synlige. Derved fremstår bygningsmassen mindre kompakt og derfor mindre markant, sammenlignet med oplevelsen set fra fotostandpunktet ved Verdens Ende. Figur 5-13 Ved Nørre Havnegade nord for Alssundbroen fremtidige forhold inkl. zoomudsnit (bygninger synlige).

26 25 Sønderborgmotorvejen nordvest for Aabenraavej eksisterende forhold. Fra Sønderborgmotorvejen ses her i østlig retning mod Alssundbroen og Sønderborg syd herfor. Byprofilen markeres ved sammenhængende bebyggelser med karakteristiske røde tage, etagebebyggelser og enkelte tekniske anlæg med store skorstene. Planområdet ligger skjult set fra Sønderborgmotorvejen nordvest for Aabenraavej. Figur 5-14 Udfletningsanlæg ved Sønderborgmotorvejen nordvest for Aabenraavej eksisterende forhold. Sønderborgmotorvejen nordvest for Aabenraavej fremtidige forhold Ved realisering af planen vil det øverste af bygningerne være synlige set fra vejen. Oplevelsen af byprofilen vil blive ændret, da den nye bebyggelse begrænser oplevelsen af den eksisterende bebyggelse på den modsatte side af Alssund. Figur 5-15 Udfletningsanlæg ved Sønderborgmotorvejen nordvest for Aabenraavej fremtidige forhold (bygninger synlige).

27 26 Ved Skanse X eksisterende forhold Skanse X er beliggende umiddelbart over for planområdet. Fotoet viser den centrale del af skansen i nord-østlig retning mod planområdet. Langs den nordlige afgrænsning af skansen findes et tjørnehegn, der på tidspunktet for fotooptagningen nyligt er beskåret. Mod øst afgrænses området af et levende hegn langs Aabenraavej. Figur 5-16 Ved Skanse X eksisterende forhold. Ved Skanse X fremtidige forhold Det øverste af bygningerne i den nordlige del af lokalplanområdet vil være synlige set fra Skanse X (markeret som hvide bygningsvolumener), og den uhindrede udsigt over det åbne land brydes af bygningerne. Den resterende del af bebyggelsen vil delvis være synlig (markeret som grå bygningsvolumener), men den afskærmes i nogen grad af bevoksningen langs Aabenraavej og omkring rastepladsen. Afskærmningen afhænger af årstidsvariationen. I de perioder, hvor det beskårede levende hegn nord for skansen er vokset højere, vil synligheden af bebyggelsen blive mindre. Figur 5-17 Ved Skanse X fremtidige forhold (bygninger synlige).

28 27 Naboområder Bebyggelsen inden for planområdet vil påvirke det tilgrænsende boligområde mod syd visuelt. Udsigten fra boligområdet mod Alssund og det åbne land vil blive reduceret, men den østligste del af planområdet friholdes for bebyggelse af hensyn til strandbeskyttelseslinjen. Højden af bygningerne og placeringen nord for boligområdet bevirker, at der ikke vurderes at være gener i relation til skyggevirkninger. Udsigten fra landbrugsejendommen, Aabenraavej 53, ændres markant ved realisering af lokalplanen Afværgeforanstaltninger Der er indarbejdet afværgeforanstaltninger i planen med henblik på at minimere den visuelle påvirkning. Således fastholdes en ubebygget kile langs planområdets sydlige afgrænsning for at sikre en fortsat visuel forbindelse imellem Aabenraavej og Alssund. Denne strækning er del af forsvarslinjen, der strækker sig imellem Alssund og Vemmingbund. Forbindelsen til Dybbøls skanser har en kulturhistorisk og formidlingsmæssig værdi. Derudover fastsætter bestemmelser bebyggelsens udformning og placering. Bebyggelsernes maksimale højde er fastsat til kote 31 m for at minimere den visuelle udstrækning og særligt for at bevare sigtelinjerne i landskabet fra de bagvedliggende skanser. Bebyggelserne er placeret i bånd vinkelret på kystlinjen for at sikre en åben front mod Alssund. Derudover er bebyggelsen placeret uden for henholdsvis strandbeskyttelseslinjen og fortidsmindebeskyttelseslinjen. 5.2 Kulturarv Den danske kulturarv omfatter bl.a. spor af menneskers aktivitet, der kan ses som strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, genstande, monumenter mv Miljøstatus Fortidsminder Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev har foretaget arkivalsk kontrol af lokalplanområdet og dets næromgivelser. Ifølge museumslovens 23, stk. 3, og 25, stk. 2, skal det ansvarlige arkæologiske museum udarbejde en arkivalsk kontrol til planmyndigheder, bygherrer o.a., hvorvidt et bestemt areal formodes at indeholde fortidsminder, der vil blive ødelagt ved et eventuelt anlægs- eller jordarbejde. Museet har efterfølgende i 2012 foretaget en arkæologisk prøvegravning med søgegrøfter i lokalplanområdet. Resultatet af den arkivalske kontrol og den arkæologiske prøvegravning beskrives herunder. Museet har vurderet, at der i forbindelse med anlægsarbejde er risiko for at støde på nye fund fra tilsvarende tidsaldre.

29 28 Figur 5-18 Kulturhistoriske interesser i og omkring lokalplanområdet med angivelse af delområderne 1-5. Inden for lokalplanområdet findes ingen registrerede fredede fortidsminder. Centralt i lokalplanområdet er registreret et ikke-fredet fortidsminde for bosættelse af en uspecificeret undergruppe fra jernalderen (dateret 100 e.v.t e.v.t.). Ved den arkæologiske prøvegravning forud for byggemodning af lokalplanområdet har det ansvarlige museum fundet spor fra bosættelse ved enkelte spredte gruber og enkelte stolpehuller primært i områdets nordvestlige område. Keramik fremkommet i gruberne giver en rammedatering til perioden sen førromersk jernalder til ældre romersk jernalder (200 f.v.t. 100 e. v.t.). Der blev ved forundersøgelsen registreret enkelte flint afslag, og ét enkelt fragment fra en flintøkse. Vest for lokalplanområdet findes et fredet fortidsminde, som er Skanse X (fredningsnr ) fra nyere tid (dateret e.v.t), som står i sammenhæng med Dybbøl Skanse /3/. Syd for lokalplanområdet og på hjørnet af Alssundvej og Aabenraavej findes ligeledes et fredet fortidsminde, som er et fredet mindesmærke (fredningsnr ) af nyere tid (dateret e.kr.) /3/. Omkring fortidsminderne er en fortidsmindebeskyttelseslinje, som med sin udstrækning på 100 m omfatter delområde 4 i lokalplanområdet. Fortidsmindebeskyttelseslinjen, naturbeskyttelseslovens 18, har til formål at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer. Ved bestemmelsen skal både den generelle betydning af fortidsminderne i landskabsbilledet, herunder indsyn til og udsyn fra fortidsminderne, sikres. Samtidig skal bestemmelsen sikre de arkæologiske lag i området omkring fortidsminderne, idet der ofte er særligt mange kulturhistoriske levn i områderne tæt ved fortidsminderne. Der er inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen et forbud mod forandringer af tilstanden. Bestemmelsen omfatter også midlertidige terrænændringer som nedgravning af ledninger og lignende.

30 29 Udover de førnævnte fortidsminder er der sydvest for lokalplanområdet registreret flere fredede fortidsminder med samme tilknytning til skansen som f.eks. krigergrave. Ved siden af dem findes der også spor efter bopladser fra bronze- og jernalderen og fund fra stenalderen i nærheden. Dybbøl Vest for lokalplanområdet og Aabenraavej findes en landskabsfredning og et udpeget kulturmiljø for Dybbøl. Landskabsfredningen er fra 1987 og omfatter et ca. 750 ha stort område mellem Aabenraavej og Vemmingbund. Området er fredet på baggrund af områdets historiske betydning, landskabelig variation med værdifulde udsigter og de geologiske interesser, der er knyttet til området. Forsvarslinjens forløb i landskabet fra kyst til kyst er væsentlige i fredningen /4/. Kulturmiljøet er omfattet af kommuneplanenes retningslinje /1/ Miljømæssige konsekvenser Inden for lokalplanområdet kan realisering af lokalplanen medføre en påvirkning af et ikke fredet fortidsminde, som er registreret centralt i området. Det forventes, at Museet Sønderjylland opbevarer fund såsom keramik og flik, der fremkom under den arkæologiske prøvegravning. Inden for lokalplanområdet findes fortsat spor fra bosættelse ved enkelte spredte gruber og enkelte stolpehuller. Bestemmelser i lokalplanen fastlægger, at bebyggelse og anlæg i lokalplanområdet inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, herunder de arkæologiske lag, ikke påvirkes. Tilkørselsvejen ind i lokalplanområdet fra Alssundvej etableres som et nyt vejanlæg i delområde 4 og umiddelbart uden for fortidsmindebeskyttelseslinjen. Anlægsarbejdet kan dog medføre en påvirkning af de arkæologiske lag inden for beskyttelseslinjen, hvilket kræver dispensation, jf. naturbeskyttelseslovens bestemmelser. I tilknytning til lokalplanområdet forbedres adgangsforholdene fra Aabenraavej til Alssundvej ved at ombygge det eksisterende vejanlæg. Denne ombygning etableres inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, hvilket kræver dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Derudover fastlægger 5.4, at ved anlæg af vejanlæg og skiltning i delområde 4 kræver dispensation efter naturbeskyttelsesloven, da sådanne forhold påvirker de arkæologiske lag inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen. Landskabsfredningen og kulturmiljøet for Dybbøl påvirkes ikke ved en realisering af lokalplanen, da områderne er beliggende uden for lokalplanområdet. Der kan forekomme en visuel påvirkning, hvilket er beskrevet i Afsnit Afværgeforanstaltninger En eventuel rydning af træer i den eksisterende bevoksning inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen skal foregå ved fældning. Såfremt bevoksningens stød skal trækkes op, kræver dette en dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen kræver eventuel nyplantning i medfør af lokalplanens 9.1 ligeledes dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Lokalplanens 8.1 fastlægger, at sammenhængen mellem det fredede område og Alssund skal sikres ved at friholde et område langs Alssundvej. Denne bestemmelse er i overensstemmelse med fredningens formål, da forsvarslinjens forløb i landskabet fra kyst til kyst i en vis udstrækning bevares, selvom det lokalplanlagte område ikke er omfattet af fredningen.

31 Trafik Miljøstatus Planområdet har adgang via Alssundvej, der tilsluttes Aabenraavej. Herfra er der adgang til eksempelvis motorvejsnettet og den sydlige del af Sønderborg. En trafiktælling udført i uge gav følgende resultater for Aabenraavej /5/: Resultat År Årsdøgn Julidøgn Hverdagsdøgn Talte dage 8 Trafiktype By- og lokaltrafik Tabel 5-1 Trafiktælling, Aabenraavej november Trafikbelastningen på Sønderborgmotorvejen er registreret til køretøjer pr. hverdagsdøgn vest for tilslutningen med Aabenraavej og køretøjer øst for Miljømæssige konsekvenser En realisering af planen medfører, at trafikken til og fra området øges. Der skal derfor anlægges det fornødne antal p-pladser og tages de nødvendige trafiksikkerhedsforanstaltninger. Ind- og udkørsel til Alssundvej/Aabenraavej skal indgå i den samlede trafikplanlægning. Vareindlevering til området, herunder dagligvarebutikken, er håndteret ved forbedret vejadgang som følge af ombygning af krydset ved Alssundvej/Aabenraavej og en hensigtsmæssig udformning af lokalplanområdets interne veje. Forudsætninger for erhverv Det forudsættes, at det samlede bebyggede areal vil omfatte ca etagemeter (etm). Det bebyggede areal forventes fordelt på: Liberalt erhverv etm Dagligvarehandel etm Omfanget af trafik til og fra det liberale erhverv afhænger i høj grad af antallet af ansatte. Der kan forventes beskæftigede i det liberale erhverv, hvilket svarer til et arealforbrug på m 2 pr ansat. Det forventes, at en del transporten kan foregå på cykel, da arealet ligger bynært. Trafikberegning De trafikale beregninger er lavet på baggrund af erfaringstal og Miljøministeriets turrater. Definition af turrater Turrater dækker trafik i begge retninger tilsammen og er inkl. vare- og lastbiler. Liberalt erhverv: Miljøministeriets turrate for kontorer med mere end 500 m til nærmeste station er 1,4 biltur per ansat per døgn. For 200 ansatte giver det 280 bilture dagligt. Anvendes turrater i forhold til areal, anvender Miljøministeriet 4,6 ture per 100 m 2. For m² giver det 690 bilture dagligt. Dagligvarebutik. Nye erfaringstal for discountbutikker og mindre supermarkeder er mindre end Miljøministeriets tal. I nedenstående beregning er erfaringstal anvendt. Ved m² discountbutik/mindre supermarked og 140 ture per 100 m² per døgn vil butikken give en trafik på bilture per døgn.