Landbrugsplanter: Udvikling af strategi til forebyggelse og regulering af frøbårne sygdomme i fremavlskorn

Transkript

1 Redegørelse om afviklingen af græsrodsforskningsprojektet Landbrugsplanter: Udvikling af strategi til forebyggelse og regulering af frøbårne sygdomme i fremavlskorn Projektets formål har været at udvikle strategier og metoder, der kan afhjælpe de store problemer, som de økologiske landmænd og såsædsfirmaer har med såsæd, der bliver kasseret, især med hensyn til frøbårne sygdomme. Projektet er afviklet i overensstemmelse med dette formål, og væsentlige resultater er fremkommet. Projektet blev bevilget bl.a. i lyset af udsigtent til at kravene til anvendelse af økologisk såsæd ville blive ændret med udgangen af 2003, og de frøbårne sygdomme er en af de væsentligste forhindringer for at skaffe tilstrækkelige mængder af økologisk såsæd. Siden starten af dette projekt er der gennemført en vidensyntese om økologisk såsæd, der understregede behovet for en fortsat forskningsindsats, hvilket førte til bevilling af et forskningsprojekt om økologisk såsæd. I vort arbejde med dette græsrodsforskningsprojekt er det også vor opfattelse, at der er behov for en styrket forskningsindsats, men samtidig, at forskning ikke gør det alene. Der er også behov for at arbejde videre med de andre anbefalinger fra vidensyntesen, som ikke angår forskning. Det drejer sig bl.a. om reglerne, som fortolkes forskelligt i de forskellige EU-lande. I projektet er der gennemført en række markforsøg, med henblik på at belyse mulighederne for at begrænse problemerne med frøbårne sygdomme indenfor de økologiske principper og regler. Forsøgene omfatter både primært metoder og midler, der er godkendt efter de gældende regler, men også nogle midler, som ikke kan anvendes efter de gældende danske regler, men som anvendes af økologiske jordbrugere i vore nabolande, og hvor det således er til diskussion hvorvidt de ligger inden for reglerne eller ej. Det er ikke vort ærinde blindt at forsøge at få så meget tilladt i Danmark som muligt. På den anden side er det vor opfattelse, at reglerne såvidt muligt skal være ens med vore nabolande, da handel med såsæd ofte er grænseoverskridende. Vi har i hvert enkelt tilfælde nøje vurderet om vi mener, at der er behov for mere viden inden vi tager endeligt stilling. Forsøgsserierne med p.t. forbudte midler (f.eks. husholdningseddike og biologisk bekæmpelse) skal således ses som et forsøg på at udvide vor viden og erfaringsgrundlag om midlerne, og dermed forbedre det økologiske landbrugs beslutningsgrundlag for at kunne vurdere, hvorvidt vi mener at midlerne skal kunne anvendes i Danmark eller om vi i stedet på Europæisk plan bør arbejde for at de også bliver forbudt i økologisk landbrug i de øvrige lande. Dette forsøgsarbejde omfatter: Projektet har gennemført en række forsøg med bejdsning med eddike. Eddiken blev testet i forskellinge doseringer og koncentrationer, i alt 96 behandlinger. Eddike har vist sig at være et udmærket bejdsemiddel til bekæmpelse af både stribesyge i byg og stinkbrand i hvede, hvor bekæmpelseseffekter på over 95% er opnået. Forsøgsarbejdet har identificeret den optimale dosering for henholdsvis hvede og byg, og resultaterne gav mulighed for en international videnskabelig publikation i samarbejde med et FØJOforskningsprojekt. 1

2 Arbejdet med eddike har identificeret et paradoks i reglerne omkring anvendelsen af eddike i økologisk jordbrug, idet det ikke er tilladt at anvende i Danmark, hverken i økologisk eller konventionelt brug, mens det godt kan anvendes i Tyskland både i henhold til økologi-reglerne og miljøreglerne. I forbindelse med revisionen af reglerne for anvendelsen af bekæmpelsesmidler i økologisk jordbrug vil dette paradoks blive taget op på opfordring af projektet. Eddike har vist sig som et effektivt bejdsemiddel som i de mængder der anvendes forekommer harmløst og kan skaffes i økologisk kvalitet. Til gengæld er der logistiske problemer med anvendelsen, da eddike er en væske der kan fordampe fra kornet, og skal opblandes i forholdsvis store mængder vand for at opnå sim optimale effekt. For at belyse og løse dette problem har projektet gennemført en forsøgsrække med anvendelse af citronsyre i stedet for eddike. Citronsyre er ligesom eddike en naturligt forekomende syre, men er ved almindelige temperaturer et fast stof, der derfor nemmere kan doseres og appliceres. Projektet har derfor gennemført et omfattende forsøg mod docering af citronsyre til bekæmpelse af stribesyge i byg og stinkbrand i hvede, i alt 96 behandlinger. Desværre viste det sig, at alle de valgte doseringer var for lave til at opnå fuld effekt, og ingen af doseringerne havde negativ effekt på spiringen. Den potentielle effekt af citronsyren er derfor ikke identificeret, men der er skabt et solidt grundlag for at arbejde videre med citronsyre i forskningsøjemed, hvilket dybest set er formålet med græsrodsforskning. Projektet er derfor ikke gået videre med forsøg med citronsyre. Projektet har gennemført et omfattende forsøgsarbejde med børsterensere til bekæmpelse af stinkbrad i hvede, i alt omkring 150 behandlinger er analyseret i laboratorie for effekten på antallet af svampesporer på kernerne. Der er endvidere gennemført forsøg i marken med udsåning af rensede kontra urensede kornprøver. Der er arbejdet med både en laboratoriemodel af børsterenseren til portionsbehandling af g korn og med en fuldskala gennemløbs-børsterenser til behandling af kg/timen. Det er i projektet konkluderet, at børsterenseren har en potentiel effektivitet på 99,0-99,9% uden at skade kornets spireevne, men at effektiviteten i praksis ved de tilgængelige fuldskala-anlæg nedsættes til omkring 90%. Det viste sig derfor et behov for teknologiudvikling af anlægget, for at styringen af luft- og kornstrømmen gennem anlægget kunne optimeres. Der arbejdes fortsat på dette på Mørdrupgård, og Westrup a/s, der er producent af børsterensere har vist så stor interesse for vort arbejde, at de har stillet de fornødne maskiner til rådighed både i projektperioden, og til det fortsatte arbejde ud over projektperioden. Udover spiringsanalyser er der også genenmført udbytteforsøg med børsterenset korn, og det har vist sig, at der ved en korrekt indstilling af børsterenseren kan opnås en positiv bivirkning på kornets spiring, sandsynligvis opnået ved at kornoverfladen ridses, og vandoptagelsen derved forbedres. Til gengæld kan en overbehandling af kornet føre til nedsat spireevne, hvilket understrejer behovet for kontrolleret behandling. De resultater og erfaringer, der er opnået i græsrodsforskningsprojektet indgår som grundlag for der videre arbejde i FØJO-projektet Sund usæd til økologisk produktion af korn og bælgsæd (FØJOII-DJF-30), hvor børsterensning er en formulieret del af projektet. 2

3 Projektet har gennemført forsøg med bejdsning med Cedomon, der er et biologisk middel, der anvendes af de økologiske avlere i bl.a. Sverige, Norge og Finland. Midlet er ikke anerkendt i Danmark, men er i vore nabolande anerkendt til bekæmpelse af stribesyge i byg. Cedomon er afprøvet i parcelforsøg i 3 doseringer til bekæmpelse af henholdsvis stribesyge og nøgenbrand i byg og imod stinkbrand i hvede. Effekten i forsøget viste sig at være utilstrækkelig til at bekæmpe nøgenbrand, men havde rimelig effekt mod stribesyge. Hvedekernen, der i modsætning til byg ikke er beskyttet af en avne, havde efter behandling nedsat spireevne, og effekten var ikke tilstrækkelig. Dette skyldes sandsynligvis et tidspres i forsøgsarbejdet, der ikke tillod at følge de retningsgivende frister i forbindelse med bejdsningen. Det blev således i forbindelse med forsøget identificeret nogle logistiske problemer med hensyn til anvendelsen af biologiske produkter. Biologiske midler er levende organismer, som skal behandles som sådan, og derfor ikke blot kan gå ind i et traditionelt system og erstatte kemiske bejdsemidler. Cedomon er fortsat ikke tilladt til anvendelse i Danmark, og der har også i andre forsøg i Danmarks Jordbrugsforskning været problemer med effektiviteten, hvorfor forsøg med Cedomon er blevet nedprioriteret i projektet. Forsøget krævede dispensation til anvendesen af både Miljøstyrelse og Plantedirektoratet, og forsøgsarealer måtte gennem en ny omlægningsperiode. Projektet har gennemført en logistisk analyse af dyrkningen af fremavlskorn og ærter, og fulgt dette op med feltbesøg hos de økologiske avlere, der leverer korn til såsædsproduktionen. Forekomsten af de udsædsbårne sygdomme svinger meget fra år til år, især afhængigt af årets klima. Desværre blev feltarbejdet gennemført i et år, hvor forekomsten af udsædsbårne sygdomme generelt var lav. Der blev muligvis af denne grund ikke identificeret nogen smmenhæng mellem potentielle smittekilder (f.eks. sædskifte, siloanlæg m.v.) og den faktiske kassation af kornet til udsæd. Projektet har haft som dobbelt formål at nedsætte risikoen for tilstedeværelse af udsædsbårne sygdomme, og samtidigt at registrere sygdommene i mark og silo. Det er selvsagt ikke muligt at opnå begge formål til fulde samtidigt. Dermed ikke sagt, at problemet med udsædsbårne sygdomme permanent er løst, men blot, at det bl.a. ved rådgivning af fremavlerne er lykkedes projektet at begrænse de sygdomme, der pt. er bedst kendskab til. Derimod er eksempelvis ærtesyge fortsat et problem, og det er ikke lykkedes at finde nye smitteveje for sygdommen. Der er i flere tilfælde kasseret afgrøder fra marker, hvor udsæd og sædskifte har været optimal, og hvor der ikke er konstateret symptomer i marken. Det videre arbejde med denne sygdom vil derfor koncentrere sig omkring forholdene i den sidste del af væsktsæsonnen frem til høst, hvor det af tidsmæssige grunde har været svært for projektet at gennemføre tilstrækkelige observationer af forholdene hos de økologiske fremavlere. Arbejde med denne side af de udsædsbårne sygdomme er meget afhængig af vejret i vækstsæsonne, og kræver derfor mange års observationer for at kunne drage en kvalificeret konklusion. Dette arbejde vil derfor fortsætte i FØJO-projektet Sund usæd til økologisk produktion af korn og bælgsæd (FØJOII-DJF-30). Projektet har gennemført et omfattende forsøgsarbejde med identifikation af kornsorter, der egner sig til økologiske dyrkning, herunder betydningen af udsædsbårne sygdomme. I dette arbejde er en række sorter afprøvet, som ikke tidligere har været 3

4 dyrket økologisk i Danmark. Flere af disse sorter har vist sig særdeles egnede, og indgår nu i Mørdrupgård Korns sortiment af økologisk såsæd. Sortsforsøgene er efter projektperioden blevet suppleret med et økologisk sortsforsøg finansieret af Kornafgiftsfonden, hvor Mørdrupgård indgår som forsøgsvært. Offentliggørelse af resultaterne I projektet har vi prioteret formidlingen af vort arbejde højt. Det skyldes to forhold: For det første har det vist sig, at information om problemerne i sig selv kan være en del af løsningen. F.eks. ved planlægning af et sædskifte der tager særligt hensyn til frøbårne sygdomme og pointering af at foretage sundhedsstest af såsæedn ind såning. For det andet fordi vi med enkelte midler i projektet har arbejdet på grænsen af reglerne, hvilket kun bør kunne accepteres i græsrodsforskning, hvis det sker i fuld offentlighed og bidrager til en kvalificering af debatten. I projektperioden er der derfor afholdt flere markvandringer med rundvisning i forsøgsarealerne og efterfølgende diskussion under kaffen. Der har til disse arrangementer været omkring deltagere hver gang. Herudover har der været besøg fra en række organisationer, virksomheder og enkeltpersoner, der har ønsket at se forsøgsmarkerne. Der har i projektperioden været besøg fra bl.a.: Den økologiske Landbrugsskole, en svensk ERFA-gruppe under ledelse af Lars Jönsson, Scanagri med besøg af en Egyptisk delegation (Loyai El-Kut), Sveriges Lanbruksuniversitet, Alnarp (Hans Larsson), Barritsgård/Årstiderne, Magasinet Økologisk Jordbrug, Nordisk Landbrugsuniversitet (Sriskandarajah, Geir Lieblein, m.fl.), LOK (Landbrugets Oplysnings og Kursusvirksomhed v. Hanne Børsen), KVLs Faggruppe for Økologi, Lithuanian University of Agriculture (v. Kestutis Romaneckus, Petras Lazauskas m.fl.) Projektet har lavet sin egen hjemmeside om projektet ( og der er link til denne fra portalen for græsrodsforskning ( I forhold til ansøgningen blev der i bevillingen givet afslag på formidling ved deltagelse i internationale arrangmenter. Alligevel er det lykkedes at deltage i en række arrangementer, hvor projektets resultater har kunne formidles. Udgifterne til deltagelsen i disse arrangementer er ikke finansieret af projektet, men nævnes, fordi projektets resultater er formidlet gennem deltagelsen. Det drejer sig bl.a. om: 2001 Ultuna, Sverige: Ekologisk Lantbruk. Anders Borgen havde indlæg om bekæmpelse af frøbårne sygdomme i økologisk jordbrug Kaunas, Lithaun: IFOAMs International conference The World of Organic Agriculture - and its relevance for the future development of the organic movement in Lithuania. Anders Borgen havde indlæg og var mødeleder ved et siminar om økologisk frøproduktion 4

5 2001 Birmingham, UK: BCPC Symposium No. 76: "Seed Treatment: Challenges & Opportunities". Anders Borgen havde indlæg om bekæmpelse af frøbårne sygdomme med eddike i økologisk jordbrug Hisar, India: International Conference of Nature Farming and ecological balance 7-10 March. Anders Borgen havde indlæg om bekæmpelse af stinkbrand i hvede i økologisk jordbrug Basel, Schwitzerland: IFOAMs 13th International Scientific Conference. Anders Borgen havde indlæg om bekæmpelse af frøbårne sygdomme i økologisk jordbrug Frick, Switzerland: International Conference on Bio-diversity and Organic Plant Breeding, 2nd and 3rd December Anders Borgen havde indlæg om bekæmpelse af frøbårne sygdomme i økologisk jordbrug. Der er skrevet en række artikler (ligelides uden for projektets regi), hvori resultater fra projektets indgår. Der drejer sig bl.a. om: Borgen, A. 2002: Control of seed borne diseases in organic cereals and legumes. Abstracts of the 4th ISTA - PDC seed health symposium: Healthy seeds, the basis for sustainable farming. Wageningen, Netherlands, 29th April-1th May Page 18. Borgen, A. 2002: Organic seed production and seed regulation. Book of abstracts. International Scientific and Practical Conference: Scientific aspects of organic farming th March 2002, Jelgeva, Latvia.. Page 17. Borgen, A. 2001: Regulering og bekæmpelse af af udsædsbårne sygdomme. Kapitel 6 i Vidensyntesen Forædling af korn og bælgsæd samt produktion af såsæd i økologisk jordbrug Ed: B.Nielsen og L.Kristensen. FØJO-rapport. Borgen, A. og L.Kristensen 2001: Spiringsvitalitet af økologisk såsæd. Kapitel 7 i Vidensyntesen Forædling af korn og bælgsæd samt produktion af såsæd i økologisk jordbrug Ed: B.Nielsen og L.Kristensen. FØJO-rapport. Borgen, A. 2001: Strategier til bekæmpelse af udsædsbårne sygdomme. Ekologiskt Lantbruk - Sammenfattninger av föredrag og postrar. Centrum för Uthålligt Lantbruk. Ultuna Borgen, A. & Nielsen B. J. 2001: Effect of seed treatment with acetic acid for control of seed borne diseases. Proceedings from BCPC Symposium No. 76: Seed Treatment: Challenges & Opportunities, eds. A. J. Biddle. BCPC, Farnham, Borgen, A 2001: Organic seed treatment in control of hill bunt in wheat. Proceedings of the International Conference of Nature Farming and ecological balance 7-10 March in Hisar, India. Page 1. 5

6 Nielsen, B. J., Borgen, A., Kristensen, L Control of seed borne diseases in production of organic cereals. The BCPC Brighton Conference - Pest & Diseases 2000 (1), Borgen, A. og L. Kristensen 2000: Seed borne diseases - a challenge for organic cereal production. Proceedings from IFOAMs 13th International Scientific Conference, Basel Der blev i ansøgningen og bevillingen lagt op til, at projektet ville sikre udarbejdelse af en publikation i form af en håndbog om projektets resultater, og som samtidig indarbejdede generel viden om økologisk såsædsproduktion. Der blev dog ikke bevilget budgetposter til en selvstændig publikation fra græsrodsforskningsprojektet. Sideløbende med projektet blev der igangsat en vidensyntese i regi af FØJO om økologisk såsæd, hvori både Andes Borgen og Per Gruppe fra projektet indgik som eksperter på området. Også vidensyntesen skulle publicere en samlet oversigt over den eksisterende viden om produktion og håndtering af økologisk såsæd, herunder naturligvis også resultaterne fra græsrodsforskningsprojektet. FØJO har både en logistik og økonomiske midler til at sikre, at en publikaiton herfra vil nå langt længere ud end en privat publikation fra projektet. Frem for at udarbejde to konkurrerende publikationer om samme emne blev det derfor besluttet, at projektets resultater i videst muligt omfang blev indarbejdet i rapporten fra videnssyntesen, hvilket er sket. Det er således vor vurdering, at projektets forpligtelse til at sikre udgivelse af en publikation om dyrkning og håndtering af økologisk såsæd er opfyldt ved deltagelse i og publikationen fra vidensyntesen. Da der ikke var bevilling til kontorhold, trykning m.v. til publikationen fra græsrodsforskningsprojektet, fremgår beslutningen om at ikke at udgive håndbogen som selvstændig publikation ikke som ompostering i regnskabet. Med denne redegørelse er det vor opfattelse, at græsrodsforskningsprojektet Landbrugsplanter: Udvikling af strategi til forebyggelse og regulering af frøbårne sygdomme i fremavlskorn er gennemført tilfredsstilende og succesfuldt til gavn for det økologiske landbrug i almindelighed og den økologiske såsædsproduktion i særdeleshed. Som ganske almindelig økologisk landmand har det været en stor fornøjelse at få mulighed for at arbejde med det problem kompleks, som ligger noget ude over den normale praktiske landmands arbejde. Samtidigt har jeg oplevet en meget positiv vekselvirkning mellem mig som den praktiske landmand og de forskellige dele af forsknings verden, først og fremmest Anders Borgen. Jeg håber og tror, at det har været til gensidigt inspiration som vi kan få glæde af i fremtiden. Venlig hilsen Per Grupe, projektleder 6