REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 24. januar Sag nr. 1. Emne: Politik for sundhedsforskning. 5 bilag

Transkript

1 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 24. januar 2012 Sag nr. 1 Emne: Politik for sundhedsforskning 5 bilag

2 Bilag 1. Høringsliste - Politik for Sundhedsforskning 2020 og modtagne svar HØRINGSPART Direktioner på hospitaler og virksomheder Amager Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Helsingør Hospital Herlev Hospital Hillerød Hospital Hvidovre Hospital Region Hovedstaden Handicap Region Hovedstadens Psykiatri Rigshospitalet De lokale forskningsråd Bispebjerg Hospitals forskningsråd Rigshospitalets forskningsudvalg Region H Region H MEDudvalg Praksissektorens forskningsråd i Region Hovedstaden Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning (UCSF) DIMS/Herlev Hospital Koncern IT Forsker ML Uddannelsesinstitutioner Københavns Universitet Danmarks Tekniske Universitet Copenhagen Business School Professionshøjskolen UCC Professionshøjskolen Metropol Råd, organisationer, styrelser og ministerier Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom, FSS Det Strategiske Forskningsråd Rådet for Teknologi og Innovation Lægemiddelindustriforeningen Dansk Biotek Medicoindustrien Dansk Sygeplejeråd Danske fysioterapeuter, Region Hovedstaden Jordemoderforeningen, Sjællandskredsen Danske Bioanalytikere Dansk Kiropraktor Forening Ergoterapeutforeningen, Region Øst Danske Regioner KKR Hovedstaden Dansk Industri Ingeniørforeningen (IDA) Dansk Sundhedsinstitut MODTAGET SVAR Sendt høringssvar Sendt høringssvar Sendt høringssvar Sendt høringssvar Sendt høringssvar Sendt høringssvar Sendt høringssvar Sendt høringssvar Sendt høringssvar Sendt høringssvar Sendt høringssvar i overensstemmelse med direktionen. Sendt høringssvar Sendt høringssvar Sendt høringssvar Sendt høringssvar Sendt høringssvar Sendt høringssvar Høringssvar: indeholdt i svaret fra Glostrup Hospital Sendt høringssvar Sendt høringssvar Sendt høringssvar Sendt høringssvar Sendt høringssvar Sendt høringssvar Sendt høringssvar Sendt høringssvar Sendt høringssvar Sendt høringssvar Sendt høringssvar

3 Praktiserende Lægers Organisation PLO Foreningen af yngre læger Foreningen af speciallæger Lægeforeningen Hovedstaden Danske Patienter Foreningen af bioteknologiske industrier i Danmark Medicon Valley Alliance Kræftens Bekæmpelse Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse/NSS Sundhedsstyrelsen Lægemiddelstyrelse Erhvervsministeriet Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser (Uddannelsesministeriet) Erhvervsliv Novo Nordisk Novozymes Lundbeck GlaxoSmithKline Pharma A/S Novartis Sendt høringssvar Sendt høringssvar Sendt høringssvar Sendt høringssvar

4 Bilag 2: Resumé af høringssvar samt forslag til konsekvenser af forslagene Farvemarkeringernes betydning: Forslaget ændres eller gennemgås for mulige tilføjelser/præciseringer Tilkendegivelsen inddrages ifm. Kommende handlingsplaner (HP) og initiativer vedr.... Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020 Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020 Indsatsområder 0 = Overordnede bemærkninger 1 = Strategiske forsknings satsninger og synliggørelse af miljøerne 2 = Samspil med erhvervslivet 3 = Systematisk implementering af forskningsresultater 4 = Forskningsledelse og forskningskompetencer 5 = Samspil med uddannelsesinstitutionerne 6 = Forskningsmiljøernes rammer Indsatsområde Høringspart Resumé af høringssvar Nr Konsekvenser 0 = Overordnede Bispebjerg Hospitals bemærkninger forskningsudvalg Forslaget indebærer, at hospitalernes forsknings-strategier debatteres og udmøntes lokalt, hvilket ikke løser skismaet mellem produktivitet og forskning på klinik- og hospitalsniveau. 2 Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende handlingsplaner (HP) og initiativer vedr. forskningsbudgetter og dialogaftaler. Desuden tilføjes i bilag om ledelsesstruktur, at der etableres en kobling mellem det lokale ansvar for prioritering og udmøntning af forskningsindsatsen, og den regionale strategiske ramme. 0 = Overordnede bemærkninger 0 = Overordnede bemærkninger 0 = Overordnede bemærkninger 0 = Overordnede bemærkninger 0 = Overordnede bemærkninger Bispebjerg Hospitals forskningsudvalg Dansk SygeplejeRåd (DSR) Kreds Hovedstaden Dansk SygeplejeRåd (DSR) Kreds Hovedstaden DIMS/Herlev H DIMS/Herlev H Et godt forslag og ambitionsniveau samt nytænkning i forhold til de strategiske forskningssatsninger. Der ønskes dog flere direkte målbare parametre - især økonomiske og arbejdstidmæssige parametre trænger til mere målbar definition af succesparametre. Desuden savnes beskrivelse af konsekvenser, hvis succeskriterier ikke nås. Dokumentet bærer præg af, at den medicinske forskningstradition er stærk og veletableret, og politikken har tendens til at overse, at forskningsforhold for andre sundhedsprofessionelle er betydeligt anderledes. DSR Kreds Hovedstaden noterer sig med tilfredshed, at regionen har valgt ordet sundhedsforskning, som dermed sigter bredt i feltet og rummer alle forskningsaktive sundhedsprofessionelle medarbejdere. DSR Kreds Hovedstaden foreslår dog, at forskningspolitikken gennemskrives, så sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle kan genkende sig selv og tro på, at intentionen i forskningsstrategien virkelig er sundhedsforskning. Side 5 figuren: Indføje uddannelse svarende til kl 3. Flytte praktisk implementering til kl 6 (slet behandling). Side 6 tekstboks. Sundhedsforskning omfatter blandt andet Bør tilføjes en linje om uddannelsesforskning. Uddannelses-forskning omfatter forskning i effektive læringsmetoder, kompetence og evalueringsmetoder samt i uddannelse af vejledere. 3 Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende handlingsplaner (HP) og initiativer vedr. forskningsbudgetter og dialogaftaler, og det præciseres konkret i politikken under udmøntning, at der skal ske en konkretisering af mål for de enkelte indsatser i forbindelse med de kommende handlingsplaner. 8 I indledningen tilføjes i afslutningen af 1. afsnit s. 3, at: I regionen arbejde med at styrke forskningen, skal de relevante faggruppers forskellige forskningstraditioner medtænkes i forbindelse med strategier og konkrete planer. 9 Det tilføjes i "fakta om forskning i regionen" s.1-2, at sundhedsforskning omfatter al forskning med sundhedsvæsenet som genstandsfelt, og at forskningen udføres af samtlige relevante faggrupper. 13 Uddannelse tilføjes og øvrig tekst flyttes uden sletninger. 14 Der tilføjes i boks om sundhedsforskning s. 6 en formulering om, at sundhedsforskning derudover også omfatter forskning i uddannelse af klinisk personale. 0 = Overordnede bemærkninger 0 = Overordnede bemærkninger Ergoterapeutforeninge n Ergoterapeutforeninge n I afsnittet Temaer, mål og initiativer er det positivt, at både den kliniske forskning, forskning i sundhedsfremme og forebyggelse og implementeringsforskning er medtaget i beskrivelsen af hvad sundhedsforskning kan omfatte. Dog er der behov for at definitionen af implementeringsforskning får flere ord med på vejen, så den bliver mere fyldestgørende. Positivt med fokus på et tværsektorielt og patientforløbs-fokuseret samarbejde og fokus på, at forskning og den patientrettede indsats skal kobles. Dette håber vi gælder på flere kompetenceniveauer og også omfatter mindre praksisfelter som f.eks. ergoterapi. 15 Teksten ændres til, at: Implementeringsforskning er forskning i den proces, der ligger mellem vedtagelse af en beslutning, fx om implementering af evidensbaseret viden i praksis, og udmøntning heraf. 16 Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Det er tidligere anført, at sundhedsforskning omfatter al forskning med sundhedsvæsenet som genstandsfelt, og at forskningen udføres af samtlige relevante faggrupper, jf. benærkning 9. P:\Direktionen\000 POLITISK SEKRETARIAT\Dagsorden\000 FORRETNING\2012\Møde \Bilag\N_2 NY Bilag 2. Resume høringssvar samlet m. ændringer efter UFU.xlsx Side 1 af 17

5 Indsatsområde Høringspart Resumé af høringssvar Nr Konsekvenser 0 = Overordnede Gentofte Hospital Forskning" bør defineres hurtigt i skriftet (p.1). 19 Tekst tilrettes bemærkninger 0 = Overordnede bemærkninger Herlev Hospital Det anbefales, at politikken anvender konkrete målbare succeskriterier og ikke blot fordoblinger af. 23 Tal angives i muligt omfang. Herudover inddrages tilkendegivelsen ifm. kommende HP og initiativer vedr. forskningsbudgetter og dialogaftaler, og det præciseres konkret i politikken under udmøntning, at der skal ske en konkretisering af mål for de enkelte indsatser i forbindelse med de kommende handlingsplaner. 0 = Overordnede bemærkninger 0 = Overordnede bemærkninger Ingeniørforeningen (IDA) IDA savner et mere tydeligt fokus på forskning og udvikling i sundheds- og velfærdsteknologi. IDA håber derfor, at flere at initiativerne i politikken direkte eller indirekte kan bygge bro mellem hospitaler, praksis og erhvervslivet inden for sundheds og velfærdsteknologi. Kræftens Bekæmpelse Generelt positiv over for en ambitiøs politik. Der er ønske om større fokus på sammenhængende patientforløb 29 Sundheds- og velfærdsteknologi er indeholdt i politikken - se fx side 9. se i øvrigt bem. 65, 74, 78 og 93. Tilkendegivelsen inddrages i øvrigt ifm. kommende HP og initiativer. 30 Vedr. patientforløb: Forslaget gennemgås for mulige tilføjelser. Det knytte sig vel hele implementeringsdelen, at forskningen skal bidrage til bla. bedre og mere sammenhængende patientforløb. Vil i øvrigt også knytte bånd til den nye udviklingsstrategi, hvis vi kan tydeliggøre dette. 0 = Overordnede bemærkninger Metropol Metropol finder forslaget både visionært og perspektivrigt i forhold til udfordringerne 176 Professionshøjskolerne er indtænkt i politikken, og er indbefattet når der i sundhedsvæsenet, men Metropol finder det meget ærgeligt, at professionshøjskolerne skrives "relevante uddannelsesinstitutioner". Politikken ses igennem for er fraværende i forslaget, og hverken nævnes som aktiv deltager i forskningsaktivitete eventuelle yderligere tilføjelser - men ordet "professionshøjskoler" skrives eller i implementeringen af forskningsresultater. ikke eksplicit. 0 = Overordnede bemærkninger 0 = Overordnede bemærkninger 0 = Overordnede bemærkninger 0 = Overordnede bemærkninger 0 = Overordnede bemærkninger 0 = Overordnede bemærkninger 0 = Overordnede bemærkninger Metropol Metropol Metropol Metropol Metropol Metropol Region Hovedstadens Psykiatri Side 1, "Fakta om forskning": her bør professionshøjskolerne også nævnes, da de er en ny aktør på forskningsområdet. Side 3, afsnit 3: her mangler, at det også er væsentligt, at forskningen kommer ind i uddannelserne. På to måder: at uddannelserne foregår på et opdateret vidensgrundlag, og at de studerende kommer ud med et tilstrækkeligt grundlag til at kunne optage en forskningskarriere. Side 3: implementeringen af forskningen her er professionshøjskolerne helt oplagte til at blive involveret i denne indsats både gennem uddannelser og metodeudvikling m.m. Side 4: under visionen, punktet "Integreret": her bør der også stå professionshøjskolerne efter universiteterne. Tilsvarende i tegningen side 5. Side 5, afsnit to under temaer: igen nævne professionshøjskolerne efter universiteterne. Side 6, tekstboks: der mangler uddannelsesforskning hvordan kompetencer bedst opnås i nye behandlingsmetoder og patientforløb. Det kan skrives ind under implementeringsforskning. Der ønskes en løbende dialog med Koncern Regional Udvikling, således at de initiativer, der iværksættes i RHP, kan afstemmes med regionale indsatser. 177 Det er alene forskning i Region Hovedstaden, der nævnes i boksen. Overskriften præciseres hertil. 178 "andre relevante uddannelsesinstitutioner" skrives ind nederst i afsnittet 3. side "andre relevante uddannelsesinstitutioner" skrives ind nederst i afsnittet 3. side Professionshøjskolerne skrives ikke ind, men andre relevante parter tilføjes. Ingen ændringer i tegningen s. 5, der alene viser de overordnede sammenhænge 181 "andre relevante uddannelsesinstitutioner" skrives ind i afsnittet. 182 Jf. bemærkning 14 - tilføjes en sætning i boksen s. 6 om at sundhedsforskning også indbefatter forskning i uddannelse af klinisk personale. 39 Det præciseres i bilag vedr. ledelsesstruktur, at der her sker en løbende dialog om afstemning mellem de lokale og den regionale strategi. 0 = Overordnede bemærkninger Rigshospitalet Kvantificeringer uden faglig eller videnskabelig argumentation, f.eks. som fordoblinger af antal stillinger eller antal kliniske forsøg m.v. bør undgås. 42 Tal angives i muligt omfang - eventuelt ved senere opgørelser. P:\Direktionen\000 POLITISK SEKRETARIAT\Dagsorden\000 FORRETNING\2012\Møde \Bilag\N_2 NY Bilag 2. Resume høringssvar samlet m. ændringer efter UFU.xlsx Side 2 af 17

6 Indsatsområde Høringspart Resumé af høringssvar Nr Konsekvenser 0 = Overordnede bemærkninger Rigshospitalet Uddannelses- og forskningspolitikken foreslås sammentænkt i tilblivelsesfasen med henblik på at muliggøre eller tydeliggøre de forskningsbaserede uddannelser. 43 De nævnte politikker er koordineret via samarbejdet om udarbejdelsen af forskningspolitikken. Kommentaren videregives til uddannelsesgruppen. Derudover præciseres det i indledningen sidste afsnit s. 3, at Politik for Sundhedsforskning 2020 også er tænkt sammen med Region Hovedstadens interne uddannelsespolitik. 0 = Overordnede bemærkninger Rigshospitalet 1 = Strategiske forsknings Bispebjerg Hospitals satsninger og synliggørelse af forskningsudvalg miljøerne 1 = Strategiske forsknings Dansk SygeplejeRåd satsninger og synliggørelse af (DSR) Kreds miljøerne Hovedstaden 1 = Strategiske forsknings Dansk SygeplejeRåd satsninger og synliggørelse af (DSR) Kreds miljøerne Hovedstaden Udtrykker bekymring for effekten af udvidelsen af forskningsområderne ved anvendelse af begrebet sundhedsforskning. specielt uden en tilsvarende udvidelse af den økonomiske ramme. Det kan skabe behov for prioritering, hvilket ikke er tydeliggjort. Der er et stort behov for at øge datakvaliteten på regionens indberetninger til forskningsstatistik mm. dvs. at der ønskes fælles videreudvikling af metoderne til at monitorere forskningsaktivitet og økonomi. PURE repræsenterer et stort fremskridt på forsknings-produktivitetsområder. Derfor leder DSR efter initiativer i politikken, som sætter kommunernes forskningsforpligtigelser mere konkret i spil. Det kunne være et initiativ, hvor sundhedsaftalerne mellem regioner og kommuner får forskningsindsatser med som fokusområder. foreslår, at man i afsnittet om strategiske forskningssatsninger og synliggørelse af miljøer får formuleret mere konkrete succeskriterier for 2020 og initiativer, som allerede fra i dag, er med til at understøtte og udvikle de nye og spirende forskningsmiljøer deriblandt sygeplejeforskningen. 44 Der er ikke sket en udvidelse af begrebet ift. den tidligere politik fra 2007, men det forudsættes, at der prioriteres lokalt og regionalt via bla. dialogaftaler og forskningsbudgetter 47 Der arbejdes fortsat via PURE og REFLEX på at øge datakvaliteten ifm. statistik, evaluering og budgetter. I bilag vedr. ledelsesstruktur nævnes, at vi med det nye forskningsregistreringssystem PURE, som også er koblet til økonomisystemet REFLEKS, får et styrket ledelsesinformations-system (FLIS), da begge systemer føder informationer ind til FLIS. 50 Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Succeskriterium 7, s ændres til: ".., og kommunerne for at styrke samarbejdet i regionen i regi af sundhedsaftalerne. Der forventes årligt igangsat flere satsninger..." 51 Der indsættes et nyt succeskriterium s.10: Region Hovedstaden har etableret en struktur, der identificerer og understøtter potentielt stærke (dvs. spirende) miljøer uanset forskningsfelt. Succeskriteriet er koblet til det førstnævnte initiativ under temaet, der justeres derefter. 1 = Strategiske forsknings Danske satsninger og synliggørelse af Fysioterapeuter miljøerne 1 = Strategiske forsknings Gentofte Hospital satsninger og synliggørelse af miljøerne 1 = Strategiske forsknings Gentofte Hospital satsninger og synliggørelse af miljøerne Der bør udvikles strategiske samarbejder med regionens professionshøjskoler UC Metropol og UC Capital, og ikke kun regionens universitære institutioner. Der står meget lidt om hvorledes man konkret vil understøtte "spirende miljøer". Via tilførsel af basismidler? Formuleringen på side 11 om, at miljøer samles i netværk, synes teoretisk. Kritisk masse mht. forskningsledelse og fondsmidler kræver et fælles tema. Der ønskes større fokus på sammenhængende patientforløb, hvilket falder i tråd med regionens øvrige indsatser på området. Dette betyder et særligt fokus på forskning på tværs af sektorer og med inddragelse af et betydeligt tværfagligt aspekt. 52 Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Derudover tilføjes "og andre uddannelsesinstitutioner" i 2. afsnit i målbeskrivelsen s Der indsættes et nyt succeskriterium s.10-11: Region Hovedstaden har etableret en struktur, der identificerer og understøtter potentielt stærke (dvs. spirende) miljøer uanset forskningsfelt. Succeskriteriet er koblet til det førstnævnte initiativ under temaet, der justeres derefter. 56 Vedr. patientforløb: Forslaget gennemgås for mulige konsekvensrettelser 1 = Strategiske forsknings Gentofte Hospital satsninger og synliggørelse af miljøerne 1 = Strategiske forsknings Herlev Hospital satsninger og synliggørelse af miljøerne Det foreslås, at den regionale sundhedsforsknings-politik lægger sig i den nuværende regerings forskningspolitiske spor, hvor både universiteternes basisforskningsmidler og Det Frie Forskningsråd tilføres yderligere midler. Der anbefales, at regionen har fokus på både at støtte større veletablere centre dvs. den eksisterende elite, og up-coming centre dvs. spirende nye forskningsmiljøer. 57 Det tilføjes side 8, at der er behov for at staten og de statslige fonde er opmærksomme på prioritering af den kliniske forskning. 58 Der indsættes et nyt succeskriterium s.10-11: Region Hovedstaden har etableret en struktur, der identificerer og understøtter potentielt stærke (dvs. spirende) miljøer uanset forskningsfelt. Succeskriteriet er koblet til det førstnævnte initiativ under temaet, der justeres derefter. P:\Direktionen\000 POLITISK SEKRETARIAT\Dagsorden\000 FORRETNING\2012\Møde \Bilag\N_2 NY Bilag 2. Resume høringssvar samlet m. ændringer efter UFU.xlsx Side 3 af 17

7 Indsatsområde Høringspart Resumé af høringssvar Nr Konsekvenser 1 = Strategiske forsknings Ingeniørforeningen Sundheds- og velfærdsteknologi bør indtænkes i initiativ 5 side 11 omkring etablering 60 Forslaget kan i vist omfang rummes indenfor det nævnte initiativ, men det satsninger og synliggørelse af (IDA) miljøerne af organisatoriske platforme skrives eksplicit ind i initiativ 5, s. 11. Tilkendegivelsen inddrages i relevant omfang ifm. kommende HP og initiativer, jf.ligeledes bl.a. bem = Strategiske forsknings Københavns satsninger og synliggørelse af Universitet, KU miljøerne SUND 1 = Strategiske forsknings Københavns satsninger og synliggørelse af Universitet, KU miljøerne SUND 1 = Strategiske forsknings Region Hovedstadens satsninger og synliggørelse af Psykiatri miljøerne 1 = Strategiske forsknings Dansk Industri satsninger og synliggørelse af miljøerne, og 2 = Samspil med erhvervslivet Der savnes strategiske mål omhandlende publikationsaktivitet og akademiske grader. Politikken bør afspejle et ønske om at udvide det nationale samarbejde. KU Sund indgår gerne i drøftelse af temaer Rehabilitering bør indgår som et forskningsområde, der skal opdyrkes i forhold til at understøtte tværsektoriel/tværfaglig forskning. DI udtrykker et ønske om et styrket samarbejde med industrien også i forbindelse med strategiske satsninger og også med henblik på at kunne tiltrække og fastholde kvalificeret arebjdeskraft fra ind- og udland. 61 Det tilføjes nederst s. 9 lige inden mål i 2020, at vi med det nye forskningsregistreringssystem PURE, som også er koblet til økonomisystemet REFLEKS, får et styrket ledelsesinformations-system (FLIS), da begge systemer føder information ind til FLIS. Forskningsregistreringen og den årlige forskningsevaluering giver dermed mulighed for at sætte strategiske mål for publikationsaktivitet og 62 Det k d nationale i k samabejde d båd l er k allerede l indtænkt i l På i det d nuværende i l forslag i il til politik - se bla. 2. afsnit side 5. Derudover tydeliggøres ønsket om et styrket samarbejde med KU om større strategiske samarbejde, som bla. vil tage udgangspunkt i et generelt styrket samarbejde med universiteterne og KUH. 66 Rehabilitering er allerede indtænkt i det nuværende forslag til politik - se bla. side 6 i boks om sundhedsforskning. Rehabilitering tilføjes desuden i succeskriterium 5, side Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Det præciseres yderligere i afsnit 4, side 9, at profilering af stærke og spirende miljøer også sker af hensyn til rekruttering og fastholdelse af nationale og internationale højt kvalificerede forskere. 1 = Strategiske forskningssatsninger og synliggørelse af miljøerne Hvidovre Hospital Med den store fokus på strategisk forskning og udviklingen af stærke miljøer er der risiko for en nedprioritering af de spirende miljøer, som ellers traditionelt set har bidraget til at fremme blandt andet uddannelsesniveauet på mindre forskningsaktive afdelinger. 68 Der indsættes et nyt succeskriterium s.10-11: Region Hovedstaden har etableret en struktur, der identificerer og understøtter potentielt stærke (dvs. spirende) miljøer uanset forskningsfelt. Succeskriteriet er koblet til det førstnævnte initiativ under temaet, der justeres derefter. 1 = Strategiske satsninger Metropol 2 = Samspil med erhvervslivet Bispebjerg Hospitals forskningsudvalg Side 10, "Mål i 2020": igen nævnes professionshøjskolerne ikke. Konsulent/hjælpe/patent-funktioner bør være opsøgende og kunne tage fra vedr. industrielle kontakter. De politiske/administrative topledere skal på banen for at give vægt og vilje bag forskeren. 185 Andre uddannelsesinstitutioner skrives ind 72 først afsnit s. 24: Det tilføjes, at udover at være sammenhængende skal forskerstøtten være proaktiv. Som afslutning på andet afsnit s. 24 tilføjes: Indsatsen forudsætter en tæt dialog mellem den lokale og regionale indsasts samt opbakning fra den lokale ledelse. 2 = Samspil med erhvervslivet Dansk Industri Enig i at der skal satses på stærke miljøer, som samtidig kan samarbejde med industrien. Men også vigtigt med forskning indenfor sundhedsteknologi, innovativt it og medicoteknisk udstyr. Samarbejdet med industrien kan styrkes ved at oprette egentlige fysiske arbejdspladser til industrien på hospitalets afdelinger. 74 I succeskriterium 2, side 14 vedr. antal delestillinger, tilføjes, at det kan være både inden for pharma, sundhedsteknologi, innovativt it og medikoteknisk udstyr. Derudover er forslaget også indeholdt i initiativ under tema "forskningsmiljøernes rammer", og tilkendegivelsen inddrages ligeledes i kommende handlingsplaner og initiativer P:\Direktionen\000 POLITISK SEKRETARIAT\Dagsorden\000 FORRETNING\2012\Møde \Bilag\N_2 NY Bilag 2. Resume høringssvar samlet m. ændringer efter UFU.xlsx Side 4 af 17

8 Indsatsområde Høringspart Resumé af høringssvar Nr Konsekvenser 2 = Samspil med erhvervslivet Dansk SygeplejeRåd (DSR) Kreds Hovedstaden I forbindelse med sygeplejeforskning og erhvervslivet er en sammenkobling til Region Hovedstadens uddannelsespolitik nødvendig. Der skal etableres traditioner på professionshøjskolerne og universiteter for at gøde jorden for mere samarbejde på tværs indenfor sygeplejeforskning. 77 De nævnte politikker er koordineret via samarbejdet om udarbejdelsen af forsknings-politikken. Kommentaren videregives ligeledes til uddannelsesgruppen. Derudover præciseres det i indledningen sidste afsnit s. 3, at Politik for Sundhedsforskning 2020 også er tænkt sammen med den interne uddannelsespolitik. 2 = Samspil med erhvervslivet 2 = Samspil med erhvervslivet 2 = Samspil med erhvervslivet 2 = Samspil med erhvervslivet Ingeniørforeningen (IDA) Ingeniørforeningen (IDA) Københavns Universitet, KU SUND Lægemiddelindustriforeningen I forhold til erhvervslivet nævnes primært biotekvirksomheder - IDA opfordrer til, at der i flere relevante sammenhænges også nævnes sundheds- og velfærdsteknologivirksomheder. Sundheds- og velfærdsteknologi bør indtænkes i initiativ 2, side 29 om tiltrækning af flere erhvervssamarbejder Der ønskes konkrete mål på antal delestillinger Samarbejdet mellem industri og hospitalerne kan lettes, hvis der etableres effektive forskernetværk, hvor der kan skabes kontakt til alle relevante læger og patienter inden for et givent terapiområde. disse forskernetværk bør forankres i regions- og hospitalsledelserne. 78 Sundheds- og velfærdsteknologi er indeholdt i politikken - se fx side 9. Derudover tilføjes sundheds- og velfærdsteknologi i succeskriterium 2 og initiativ 5, s Tilkendegivelsen inddrages ligeledes ifm. kommende HP og initiativer. 79 Sundheds- og velfærdsteknologi er indeholdt i politikken - se fx side 9. Derudover tilføjes sundheds- og velfærdsteknologi i succeskriterium 2 og initiativ 5, s Tilkendegivelsen inddrages ligeledes ifm. kommende HP og initiativer. 80 Tal angives i muligt omfang - eventuelt ved senere opgørelser 81 Tilkendegivelsen indgår allerede i regionens arbejde med forskningsstøttefunktioner og med implementering af FIEs nye initiativ med Clinical Trial Alliance, og vil blive inddraget ifm. kommende HP og initiativer. Det tilføjes som afslutning på 3. afsnit side 12, at der skal etableres forskernetværk, hvor det er relevant i forhold til at fremme samspil med erhvervslivet om bl.a. gennemførsel af kliniske forsøg. Initiativ 3, side 15 præciseres i forhold hertil. 3 = Systematisk implementering af forskningsresultater Bispebjerg Hospitals forskningsudvalg Positivt med ekstra indsats for implementering af forsknings-resultater. Planer om nationalt center for implementerings-forskning m.m. er lovende. Der savnes overvejelser vedr. forskellige incitatmenter for forskning & for implementering. 83 Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og konkretisering af initiativer. S 16 efter andet 1. afsnit tilføjes: Derudover skal man være opmærksom på, at der er forskellige bevæggrunde til henholdsvis at forske og publicere overfor at implementere i daglig praksis. 3 = Systematisk implementering af forskningsresultater Danmarks Tekniske Universitet Adgang til de kliniske miljøer (også for de sundhedsteknologiske forskningsområder) er afgørende for, at der kan skabes klinisk evidens for nye teknologier og processer og deres effekt, og at det kan føre til implementerbare løsninger til hospitalerne. DTU ser gerne at aspekter som brugerinddragelse, test og simulation spiller en tydelig rolle i politikken. 84 Forslaget kan rummes inden for initiativ under tema om forskningsmiljøernes rammer. I forhold til aspekter som brugerinddragelse m.m. tilføjes s. 12 som afslutning på 1. afsnit: I forlængelse heraf skal øget brugerinddragelse i forskningen, test og simulation overvejes, da erfaringer fra England bl.a. viser, at det kan højne forskningens relevans og faglige kvalitet. Dertil kommer, at forskningsresultaterne er mere tilbøjelig til at blive implementeres, hvis brugerinddragelsen har været høj igennem hele forskningsprojektet - dog under forudsætning af, at forskningsresultatet ønskes implementeret. 3 = Systematisk implementering af forskningsresultater Dansk SygeplejeRåd (DSR) Kreds Hovedstaden Brugerinddragelse er et vigtigt element i implementeringen. Borgeres/pårørendes opfattelse af hvad deres egen rolle og handlemuligheder er i forhold til helbredelse, er et sundhedsforskningsfelt, som sygeplejersker allerede i dag beskæftiger sig. Det er et felt, som bør udvides for at implementering også opleves som succesfuld. 86 Jf. bem. 84. Derudover tilføjes i første initiativ s. 17 tilføjes til sidst: I forlængelser heraf overvejes metoder og værdi af større brugerinddragelser i dialog med bl.a. patientforeninger. P:\Direktionen\000 POLITISK SEKRETARIAT\Dagsorden\000 FORRETNING\2012\Møde \Bilag\N_2 NY Bilag 2. Resume høringssvar samlet m. ændringer efter UFU.xlsx Side 5 af 17

9 Indsatsområde Høringspart Resumé af høringssvar Nr Konsekvenser 3 = Systematisk implementering af forskningsresultater Danske Fysioterapeuter 3 = Systematisk implementering af forskningsresultater 3 = Systematisk implementering af forskningsresultater DIMS/Herlev H DIMS/Herlev H Der bør være fokus på at få de nyeste forskningsresultater integreret i sundhedsuddannelserne på professionshøjskolerne. Ligeledes bør man inddrage professionshøjskolerne i en evt. etablering af et nationalt center for implementeringsforskning. Side 16 teksten over figuren. Tilføje efter det at gøre, herunder en effektiv uddannelse som sikrer den nødvendige kompetence. Side 17 øverst. Tilføje efter sidste sætning organisering af sundhedsvæsenet.. I andre tilfælde nævnes uddannelse af det sundhedsfaglige personale således at de kan applicere den nødvendige viden og færdigheder 88 Tilkendegivelsen er indeholdt i initiativ om nationalt center for implementeringsforskning under tema 3 implementering af forskningsresultater og inddrages i øvrigt ifm. kommende HP og initiativer. Relevante uddannelsesinstitutioner tilføjes som mulige parter under initiativ 3 side Tekst "fx en effektiv uddannelse, der sikrer den nødvendige kompetence." tilføjes 90 Tekst " eller uddannelse af det sundhedsfaglige personale, således at de kan applicere den nødvendige viden og færdigheder" tilføjes 3 = Systematisk implementering af forskningsresultater 3 = Systematisk implementering af forskningsresultater Ingeniørforeningen (IDA) Koncern IT Sundheds- og velfærdsteknologi bør indtænkes i initiativ 5 side 15 om procedure for screening, vurdering af implementeringsbehov. Side 16 øverst står: "I det Nationale Indikator Projekt (NIP)...". Det Nationale Indikator Projekt er pr. 5. oktober 2011 nedlagt, og funktionen er integreret i Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram. Det vil derfor være mest korrekt, hvis teksten ændres til: I Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram (RKKP) Sundheds- og velfærdsteknoligi tilføjes i initiativ 5 side Politik for Sundhedsforskning 2020 konsekvensrettes som anført - dvs. flyttes fra note til egentlig tekst 3 = Systematisk implementering af forskningsresultater 3 = Systematisk implementering af forskningsresultater 3 = Systematisk implementering af forskningsresultater Metropol Metropol Region Hovedstadens Psykiatri 190 Side 16 over figur tilføjes "fx en effektiv uddannelse, der sikrer den Side 16: det ville styrke teksten, hvis der her var et helt afsnit, der beskriver den rolle, nødvendige kompetence." uddannelse har i implementering af ny viden. Det gælder både i forhold til at uddanne de kommende professionsudøvere (læger, sygeplejersker etc.) og i forhold til den rolle efter- og videreuddannelse kan spille for at sikre hurtig implementering af ny viden. Side 17-18, under "Initiativer": her bør der fx i punkt 3 også nævnes uddannelsesinstitutioner. Selvom der står vidensinstitutioner, så vil det her - på baggrund af ovenstående kommentarer styrke fokus, at der decideret står nævnt uddannelsesinstitutioner. I pkt. 6, så vil det være helt oplagt at inkludere professionshøjskolerne i et implementeringscenter. Etablering af evidensbaseret efteruddannelse og kursusaktivitet er et vigtigt redskab i implementering af forskningsresultater. Med den kommende HRU-virksomhed er der en oplagt mulighed for, at Region Hovedstaden kan udbyde kurser og efteruddannelse, der bygger på evidensbaseret viden. 192 Til pkt. 3: Professionshøjskolernen er med i betegnelsen uddannelsesinstitutioner, som er tilføjet. Pkt. 6. Andre relevante uddannelsesinistitutioner skrives ind 97 Som afslutning på afsnit 1 side 21 tilføjes: I forlængelse heraf vil etablering af evidensbaserede efteruddannelse og kurser være et vigtigt redskab i implementering af forskningsresultater, fx i regi af regionens HR og uddannelsesvirksomhed eller andre uddannelsesinstitutioner i regionen. 4 = Forskningsledelse og forskningskompetencer 4 = Forskningsledelse og forskningskompetencer Bispebjerg Hospitals forskningsudvalg Dansk SygeplejeRåd (DSR) Kreds Hovedstaden Der stilles spørgsmålstegn ved den skitserede forsknings-ledelsesstruktur, hvor vicedirektørforum erstatter det strategiske forskningsråd forslaget tager kompetence fra forskerniveau og flytter det til administrativt/djøf- niveau. Strukturen betragtes som uhensigtsmæssig centralisering og indskrænkning af forsknings-miljøets indflydelse med risiko for begrænset indsigt i fx forsknings- og universitetsforhold. DSR Kreds Hovedstaden er bekymret for nedlæggelsen af Det Strategiske Forskningsråd. Der er i den nye struktur risiko for at sammensætningen i det forslåede vicedirektørforum bliver monofagligt set i relation til vicedirektørernes sundhedsfaglige baggrund. DSR Kreds Hovedstaden foreslår, at regionen udvider dette forum, således at flere faggrupper repræsenteres direkte og medvirker til at sikre bredden i regionens sundhedsforskning. 102 Den forskningsfaglige ekspertice forventes varetaget og benyttet via det beskrevne Forskningsfaglige AdvisoryBoard jævnfør bilag 1. Det præciseres i bilaget, at Vicedirektør forummet skal bidrage til at sikre et godt og tæt samspil mellem forskning, administration og klinik, både lokalt og i forhold til det regionale niveau.tilkendegivelsen inddrages i øvrigt ifm. kommende HP og initiativer vedr. forskningsbudgetter og resultatkontrakter. 104 Jf. bem. 102, hvor det yderligere kan præciseres, at alle relevante faggrupper skal repræsenteres i Advisory Board (men ikke i vicedirektørforummet, som DSR foreslår) P:\Direktionen\000 POLITISK SEKRETARIAT\Dagsorden\000 FORRETNING\2012\Møde \Bilag\N_2 NY Bilag 2. Resume høringssvar samlet m. ændringer efter UFU.xlsx Side 6 af 17

10 Indsatsområde Høringspart Resumé af høringssvar Nr Konsekvenser 4 = Forskningsledelse og Hvidovre Hospital forskningskompetencer For at sikre en optimal effekt af den nye ledelsesstruktur anbefales det, at der hurtigst muligt udarbejdes en regional funktionsbeskrivelse for de forskningsansvarlige. Det bør i nævnte funktionsbeskrivelse være angivet den forventede timeallokering samt forslag til virkemidler til brug for funktioner, herunder forskningsindikatorer på afdelingsniveau og krav om forskningsbudgetter. 115 Det tilføjes som afslutning på 1. afsnit, side 18, at de forskningsansvarlige spiller en særlig rolle, hvorfor der er behov for en øget fælles forståelse for rolle og funktion. De forskningsansvarliges rolle præciseres desuden via initiativet 5 under tema 4, hvor det yderligere præciseres, at der skal udarbejdes en regional funktionsbeskrivelse. Tilkendegivelsen inddrages i øvrigt ifm. kommende HP og initiativer. 4 = Forskningsledelse og forskningskompetencer Hvidovre Hospital Hvidovre Hospital skal samtidig opfordre til, at formuleringen udpegning af forskningsansvarlige på alle afdelinger præciseres tydeligere ved indførelse af ordet kliniske og parakliniske afdelinger. 116 Udtrykket udpegning af forskningsansvarlige på alle afdelinger skal dække bredere end de kliniske og de parakliniske afdelinger fx også de praktiserende læger mm., men teksten præciseres i succeskriterium 3 s.20 ved, at skrive at "udpegning af forskningsansvarlige på alle relevante afdelinger og som minimum på de kliniske og parakliniske afdelinger. 4 = Forskningsledelse og forskningskompetencer 4 = Forskningsledelse og forskningskompetencer 4 = Forskningsledelse og forskningskompetencer 5 = Samspil med uddannelsesinstitutionerne Københavns Universitet, KU SUND Region Hovedstadens Psykiatri Rigshospitalet Dansk SygeplejeRåd (DSR) Kreds Hovedstaden Der ønskes konkrete mål på antal delestillinger til andre grupper end lektorer og professorer. I initiativ 7 side omtales et initiativ om forøgelse af interne midler til forskning. Initiativet ønskes yderligere uddybet med mulighed for komme med kommentarer. Forskningsledelse bør beskrives substantielt og ikke kun som struktur fx. pga principielle problem-stillinger: styret fri forskning, anvendelses-orienteret forskning grundforskning I forlængelse af dette tema i politikken foreslår DSR Kreds Hovedstaden at uddannelsesinstitutioner tilføjes i visionen som en ligeværdig medaktør. 121 Tal angives i muligt omfang - eventuelt ved senere opgørelser. 125 Der er løbende sket en gradvis øgning af de intern midlet anvendt til forskning som med opgørelser pr i gennemsnit ligger på 2 % af hospitalernes samlede sundhedsudgifter. Succeskriteriet om en gradvis øgning af midler fremover udgår sammen med henvisning i initiativet side Forskningsledelse beskrives i afsnittet om forskningsledelse og forskningskompetencer mere substantielt og ikke kun som struktur fx. pga principielle problem-stillinger: styret fri forskning, anvendelses-orienteret forskning grundforskning synlig sundhedsforskning af høj international kvalitet i tæt samspil med klinik, erhvervsliv og universiteter... ændres til...synlig sundhedsforskning af høj international kvalitet i tæt samspil med klinik, erhvervsliv, universiteter og andre relevante uddannelsesinstitutioner... 6 = Forskningsmiljøernes rammer 0 = Overordnede bemærkninger 0 = Overordnede bemærkninger Koncern IT I forslag til Politik for sundhedsforskning nævnes, at de forskningsmæssige behov integreres ved design af de ny kvalitetsfonds byggerier. Dette kan passende suppleres med, at det er væsentligt, at forskningsmæssige behov indgår ved indkøb og/eller design af ny informations- og medikoteknologi. Forsker ML Det bærer imidlertid også præg af tiltagende topstyring, bureakratisering og proceskontrol. Der mangler ord som: kreativitet, frihed, forskningsfrihed, belønning og løntillæg m.fl. Der mangler initiativer til direkte belønning af flid. Kræftens Bekæmpelse Ønsker at bidrage til et styrket samarbejde på tværs af sektorer og organisationer. 168 Det tilføjes s. 23 efter afsnit 5, at det er væsentligt, at de forskningsmæssige behov indgår ved indkøb og/eller design af ny informations- og medicoteknologi. 17 Overvejelserne indgår i kommende HP - Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning jf bem. 86. I forlængelse af anbefalinger fra NSS overvejes metoder og værdi af større brugerinddragelser i dialog med bl.a. patientforeninger. 0 = Overordnede bemærkninger 0 = Overordnede bemærkninger Lægemiddelindustriforeningen Sundhedsstyrelsen 1 = Strategiske forsknings Bispebjerg Hospitals satsninger og synliggørelse af forskningsudvalg miljøerne LIF udtrykker ønske om hurtig udarbejdelse af 2-årige handlingsplaner med konkretisering af initiativer og mål. med tilhørende plan for evaluering af succeskriterierne Politikken er et overordnet og velegnet strategisk værktøj - men der ønskes en mere konkret beskrivelse af forskningsfelterne og disses indhold. De 2-årige handleplaner vil blive fulgt med interesse. De konkrete ambitioner om fem nye forskningscentre og fem årlige strategiske forskningssatsninger er helt centrale. Ligger der konkret planlagte projekter bag? 33 Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer 45 Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer 46 Nej ingen planlagte projekter pt. Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen øvrige konsekvenser P:\Direktionen\000 POLITISK SEKRETARIAT\Dagsorden\000 FORRETNING\2012\Møde \Bilag\N_2 NY Bilag 2. Resume høringssvar samlet m. ændringer efter UFU.xlsx Side 7 af 17

11 Indsatsområde Høringspart Resumé af høringssvar Nr Konsekvenser 1 = Strategiske forsknings Bispebjerg Hospitals For at være synlig i den forskningsproduktion som allerede ydes i Region H, foreslås 48 Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen satsninger og synliggørelse af forskningsudvalg miljøerne en øget PR indsats. konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning = Strategiske forsknings Bispebjerg Hospitals Forskning i såvel det meget specifikke som i de store almindelige sygdomsgrupper 49 Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen satsninger og synliggørelse af forskningsudvalg miljøerne bør overvejes i beskrivelse af de årlige strategiske forskningssatsninger. konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning = Strategiske forsknings Det Frie satsninger og synliggørelse af Forskningsråd miljøerne Sundhed og Sygdom FSS ønsker at gøre opmærksom på rådets karriereprogram, Sapere Aude, der sigter på at udvikle de dygtigste forskeres evner, nationalt og internationalt og skabe karriereveje, så de mest talentfulde yngre forskere fastholdes i forskningen. 53 Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning = Strategiske forsknings Ergoterapeutforeninge satsninger og synliggørelse af n miljøerne 1 = Strategiske forsknings Herlev Hospital satsninger og synliggørelse af miljøerne 1 = Strategiske forsknings Praksissektorens satsninger og synliggørelse af Forskningsråd miljøerne 1 = Strategiske forsknings RegH MED satsninger og synliggørelse af miljøerne 1 = Strategiske forsknings Region Hovedstadens satsninger og synliggørelse af Psykatri miljøerne 1 = Strategiske forsknings Region Hovedstadens satsninger og synliggørelse af Psykiatri miljøerne 1 = Strategiske Rigshospitalets forskningssatsninger og forskningsråd synliggørelse af miljøerne Det forventes, at regionens og kommunernes forsknings- og udviklingsergoterapeuter indgår i denne platform, som beskrives side i succeskriterium 5: Det anbefales, at de mio. kr., som regionen årligt vil bevilge fx øges med 2 mio kr./år frem mod I 2012 vil praksissektorens forskningsråd fremlægge et forslag til, hvordan forskningsintegrationen mellem de forskellige aktører i praksissektoren kan foregå. Vi håber derfor, at det endelige forslag også fortsat tilgodeser denne udvikling. Politik for Sundhedsforskning må med hensyn til forskningsprioritering søge en balancegang mellem på den ene side at støtte de etablerede og stærke forskningsmiljøer og på den anden side behovet for også at kunne tage nye støtteinitiativer op rent forskningsmæssigt Etablering af flere forsknings-samarbejder & forskningscentre understøtter RHPs forskningsstrategi RHP vil foreslå, at forskningsfelter som depression, angst og stress tænkes ind i forhold til forskningsområder, der skal styrkes generelt samt i relation til tværsektorielforskning specifikt. Der er stigende krav om samfinansiering ved eksterne bevillinger. Det vil derfor være formålstjenligt at Regionens politik for samfinansiering beskrives i Politik for Sundheds-forskning Man kan forstille sig at en del af samfinan-sieringen hentes ved yderligere eksterne, fondsmidler som tildeles ansøger efter ansøgning, men en del af samfinansieringen må nødvendigvis komme fra værtsinstitutionerne. 54 Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Tilkendegivelsen er indeholdt i succeskriterier vedr. strategiske samarbejder (tema 1) og inddrages i øvrigt ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP. Jf bl.a. bem. 67, 68. Ingen yderligere konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Der henvises til behov for lokal og regional prioritering. Derudover vil prioritering bla. ske gennem resultatkontrakter og forsknings-budgetter. Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen yderligere konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning = Strategiske forskningssatsninger og synliggørelse af miljøerne Rigshospitalets forskningsråd 1 = Strategiske forskningssatsninger og synliggørelse af forskningsudvalg Bispebjerg Hospitals miljøerne Det er behov for ressourcemæssigt at tilgodese eksisterende og nye stærke forskningsgrupper i vækst. Dette kræver en løbende evaluering af forskningens kvalitet i alle regionens forsknings-miljøer. En review-proces bør udføres periodevis, gerne med eksterne bedømmere. Behovet for en ny forskningsevaluering bør beskrive i den nye politik. Global excellence er et rigtig godt initiativ, men det er ikke hensigtsmæssigt med nuværende begrænsning om, at ansøgning skal udgå fra en afdeling. Er i modstrid med ønskerne om tværfagligt samarbejde i forslaget. 70 Review-processer er omkostningsfyldte og bør benyttes med omhu. Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020 udover de allerede nævnte vedr. tilføjelser om FLIS, jf. bem.. 61 og Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende Global Excellence uddelinger, hvor det opretholdes, at ansøgningen skal udgå fra et afgrænset miljø, men det præciseres, at der gerne ses et tæt samarbejde på tværs med andre miljøer i ind- og udland. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020 P:\Direktionen\000 POLITISK SEKRETARIAT\Dagsorden\000 FORRETNING\2012\Møde \Bilag\N_2 NY Bilag 2. Resume høringssvar samlet m. ændringer efter UFU.xlsx Side 8 af 17

12 Indsatsområde Høringspart Resumé af høringssvar Nr Konsekvenser 1 = Strategiske satsninger Metropol Side 9, nederst: uddannelsesvinklen synes her at mangle som en del af forskningsformidlingen. PH Metropol har på ethvert givet tidspunkt ca studerende i gang med en sundhedsuddannelse, hvorfor denne vidensformidling også er væsentlig. 184 De enkelte mange kanaler til forskningsformidling nævnes ikke, men tilkendelgivelsen medtages i kommende HP og initiativer. Ingen ydelligere konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning = Samspil med erhvervslivet 2 = Samspil med erhvervslivet 2 = Samspil med erhvervslivet Bispebjerg Hospitals forskningsudvalg Dansk SygeplejeRåd (DSR) Kreds Hovedstaden Dansk SygeplejeRåd (DSR) Kreds Hovedstaden Savner diskussion af det potentielt problematiske i at industrielle interesser kan få betydning for hospitalets forskningsprioritering, der fx rækker ud over et eksternt professorat. Den biotekniske forskning er et kerneområde for regionen, og DSR er enig i, at fokusering er nødvendig. Men vi henleder samtidig opmærksomheden på, at der er andre interessante områder for industrien, som udspringer af det sygeplejefaglige område. DSR Kreds Hovedstaden er positiv overfor og ser nødvendigheden i samspillet med erhvervslivet, men savner en diskussion af, hvordan den fri forskning samtidig sikres. 73 Overvejelserne indgår løbende i arbejdet med politikken, med forskningsbudgetter og krav til eksterne samarbejder. Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Jf. bemærkningen ovenfor, derudover inddrages tilkendegivelsen ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Overvejelserne indgår løbende i arbejdet med politikken, med forskningsbudgetter og krav til eksterne samarbejder. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning = Samspil med erhvervslivet 2 = Samspil med erhvervslivet 3 = Systematisk implementering af forskningsresultater Medicoindustrien Metropol Dansk Industri Medicinsk udstyr indgår i næsten alle processer i sundheds-væsenet. Det er i den forbindelse meget vigtigt, at der skabes rammer for, at klinikere og industri kan samarbejde tæt om udvikling og implementering af nye produkter, og at værdiskabende nye produkters vej til anvendelse i sundhedsvæsenet lettes. - Center for Sundhedsinnovation og Healthcare Innovation Lab er gode initiativer der understøtter samarbejdet mellem klinikere og industri. Side 13, nederst: i biotekklyngen ligger der et stort potentiale ved at indtænke behandlingsforløb og -former. Måske skal "Copenhagen spin-off" invitere nogle af miljøerne fra PH Metropol ind? Der bør være fokus på at overføre den gode ide/forskningsresultat til en kommerciel forretning. 82 Forslaget kan rummes indenfor initiativ under tema 6 Forskningsmiljøørnes rammer og tilkendegivelsen inddrages derfor ifm. kommende HP og initiativer, jf. i øvrigt bemærkning 74. Ingen yderligere konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP, og bemærkningerne videregives yderligere til projektholder for det nævnte initiativ. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Tilkendegivelsen er indeholdt i tema 3 implementering af forskningsresultater og inddrages i øvrigt ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning = Systematisk implementering af forskningsresultater 3 = Systematisk implementering af forskningsresultater Dansk SygeplejeRåd (DSR) Kreds Hovedstaden DIMS/Herlev H forbindelse med forskning i implementering forslår DSR Kreds Hovedstaden, at der etableres et samarbejde med Københavns Universitet på tværs af fx Det Biovidenskabelige Fakultet og Det Humanistiske Fakultet, som henholdsvis har sundheds og professionslæring som fagområder. Desuden foreslår DSR, at der indgås samarbejde med DPU og andre pædagogiske institutioner for at fremme viden og forskning om implementeringsstrategier. Side 17. Success kriterier 1. Indsæt ordet uddannelse. til fremme af uddannelse og implementering er udviklet. 87 Tilkendegivelsen kan indeholdes under tema 3 implementering af forskningsresultater og inddrages i øvrigt ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Tilføjelsen stemmer ikke overens med hensigten bag succeskriteriet og tilføjes derfor ikke. Men tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning = Systematisk implementering af forskningsresultater Gentofte Hospital Implementering af forskningsresultater i praksis bør i sig selv være forskningsbaseret. Regionen kunne med fordel anvende strategiske midler indenfor Knowledge Transfer forskning eller implementeringsforskning. 92 Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning = Systematisk implementering af forskningsresultater 4 = Forskningsledelse og forskningskompetencer Metropol Amager Hospital Side 17, "Mål i 2020": her bør der stå, at uddannelse vil blive anvendt som en vigtig vej til implementering af ny viden. Der gøres opmærksom på, at Region Syddanmark og Region Midt har etableret strukturer til at sikre karriereveje for gruppen. 191 Vi skriver ikke alle og hvilke elementer der indgår, da der er mange (herunder også uddannelser). Ingen konsekvenser for Politik for sundhedsforskning 98 Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020 P:\Direktionen\000 POLITISK SEKRETARIAT\Dagsorden\000 FORRETNING\2012\Møde \Bilag\N_2 NY Bilag 2. Resume høringssvar samlet m. ændringer efter UFU.xlsx Side 9 af 17

13 Indsatsområde Høringspart Resumé af høringssvar Nr Konsekvenser 4 = Forskningsledelse og forskningskompetencer Amager Hospital Det er svært at tilbyde kvalificeret beskæftigelse til den stadig større gruppe af MVU'er, som tager en kandidatgrad og Ph.d-grad. 99 Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning = Forskningsledelse og Amager Hospital I den aktuelle økonomiske situation er det vanskeligt, at erstatte eksisterende personale 100 Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen forskningskompetencer med denne gruppe af højtuddannede, men der bør tages initiativer til, at det bliver attraktivt at foretage en sådan konvertering til fordel for kvalitet, patientsikkerhed og arbejdsmiljø. konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning = Forskningsledelse og forskningskompetencer 4 = Forskningsledelse og forskningskompetencer Bispebjerg Hospitals forskningsudvalg Dansk SygeplejeRåd (DSR) Kreds Hovedstaden De enkelte hospitalsledelser behøver håndfaste retningslinier for forskningsindsatsen med ekstern vurdering af kravsopfyldelse. Der ønskes vejledende tids- og investeringsprocenter, som prioriteres på linie med den kliniske produktion. Der er behov for klare og tydelig karriereveje for sygeplejersker i regionen, og DSR Kreds Hovedstaden ser frem til sammen med regionen, at definere indsatsen mere konkret. 101 Det forudsættes, at der prioriteres lokalt og regional via resultatkontrakter og forsknings-budgetter.tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen yderligere konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning = Forskningsledelse og forskningskompetencer Dansk SygeplejeRåd (DSR) Kreds Hovedstaden Et konkret bud på at øge karriereveje indenfor forskning i sygepleje kunne være, at den enkelte klinik / afdelingsledelse bliver evalueret på øremærkning af en vis andel a sygeplejerskers tid til forskning ved at etablere delestillinger for eksempelvis hver 20 sygeplejerske. 106 Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer vedr. forskningsbudgetter og dialogaftaler. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning = Forskningsledelse og forskningskompetencer Dansk SygeplejeRåd (DSR) Kreds Hovedstaden I udviklingen og implementeringen af professorplanen bør der være særlig opmærksom på sikring af professorater indenfor alle sundhedsfaglige discipliner fx sygepleje, fysioterapi, kost og ernæring 107 Tilkendegivelsen inddrages ifm. arbjdet med professorplanen, kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning = Forskningsledelse og forskningskompetencer Det Frie Forskningsråd Sundhed og Sygdom På nuværende tidspunkt er det muligt at ansøge FSS om dækning af den fulde forskningstid i en delestilling. På sigt ønsker FSS, at regionerne forpligter sig til at finansiere en større andel af denne forskningstid. 110 Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer vedr. forskningsbudgetter og dialogaftaler. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning = Forskningsledelse og forskningskompetencer 4 = Forskningsledelse og forskningskompetencer Ergoterapeutforeninge n Ergoterapeutforeninge n Der bør være mere tydeligt, at der foruden den lægerelaterede forskning efterhånden også foregår forskning, som ledes og styres af MVU-grupperne. Der er et behov for at løfte bundniveauet, når det gælder deltagelse i forsknings- og kvalitetsudviklingsprojekter. 111 Der er fokus på de forskellige gruppers forskningstraditioner og forhold - og det vil blive konkretiseret i kommende HP, jf. i øvrigt bemærkning 102 og 104. Ingen yderligere konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Der er fokus på de forskellige gruppers forskningstraditioner og forhold - og det vil blive konkretiseret i kommende HP, jf. i øvrigt bemærkning 102 og 104. Ingen yderligere konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning = Forskningsledelse og forskningskompetencer Forsker ML Forskningsstukturen, som beskrives i forslaget, fremstår som en kommandoøkonomi 114 Jf. bem. 102 og 104, hvor den forskningsfaglige ekspertice forventes fremfor en markedsøkonomi, som en struktur, hvorunder forskeren har at indpasse varetaget og benyttet via det beskrevne Forskningsfaglige AdvisoryBoard sig, fremfor et tilbud om assistance til den, der vil gøre den særlige personlige indsats. jævnfør bilag 1. Det præciseres i bilaget, at Vicedirektør forummet skal Regionen lønner generelt sine forskere for dårligt. bidrage til at sikre et godt og tæt samspil mellem forskning, administration og klinik, både lokalt og i forhold til det regionale niveau.tilkendegivelsen inddrages i øvrigt ifm. kommende HP og initiativer vedr. forskningsbudgetter og resultatkontrakter. Ingen yderligere konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020 P:\Direktionen\000 POLITISK SEKRETARIAT\Dagsorden\000 FORRETNING\2012\Møde \Bilag\N_2 NY Bilag 2. Resume høringssvar samlet m. ændringer efter UFU.xlsx Side 10 af 17

14 Indsatsområde Høringspart Resumé af høringssvar Nr Konsekvenser 4 = Forskningsledelse og Hvidovre Hospital forskningskompetencer Positivt at der præsenteres en nuancering af begrebet stærke miljøer, hvor der udover forskningsniveauet også vises evne til implementering i forhold til patientbehandlingen samt evne til at samarbejde med erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner. Der opfordres samtidig til, at nuanceringen tydeligt reflekteres i den årlige forskningsevaluering, hvor eksempelvis antal og outcome af erhvervssamarbejder samt uddannelsesaktivitet på niveauer under ph.d. grader også kunne fungere som indikatorer. 117 Forskningsevaluering indeholder alene forskning via peer reviewedelementer. Antal af samarbejder viser ikke nødvendigvis kvalitet af forskning. Outcome overvejelser indeholdes i implementeringstema. Uddannelseskvalitet vurderes af særligt system til evaluering af universitetsuddanelserne. Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer, og det vil indgå i overvejelserne om udvikling af evaluering af afdelingerne til det fælles ledelsesinformations-system (FLIS). Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning = Forskningsledelse og forskningskompetencer 4 = Forskningsledelse og forskningskompetencer 4 = Forskningsledelse og forskningskompetencer 4 = Forskningsledelse og forskningskompetencer 4 = Forskningsledelse og forskningskompetencer 4 = Forskningsledelse og forskningskompetencer 4 = Forskningsledelse og forskningskompetencer 4 = Forskningsledelse og forskningskompetencer 4 = Forskningsledelse og forskningskompetencer Københavns Universitet, KU SUND Københavns Universitet, KU SUND Lægemiddelindustriforeningen Metropol RegH MED Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri Rigshospitalet UCSF Der bør udarbejdes en strategi for implementering af forskningsledelse i de enkelte hospitalsafdelinger. Der efterspørges en nærmere konkretisering af, hvordan man kan sikre attraktive karriereveje LIF finder, at der er behov for bedre koordinering mellem regionens (regionernes) spredte forskningsmiljøer. i tæt samspil med støttefunktioner og eksterne parter. 119 Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Tilkendegivelsen indgår allerede i regionens arbejde med forskningsstøttefunktioner og med implementering af FIEs nye initiativ med Clinical Trial Alliance. Og tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen Generel kommentar til hele afsnittet om rammebetingelser (3b): det vil styrke afsnittet konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020 at man også her forholder sig til, hvem der strategisk skal indgås samarbejdsaftaler med. At fastholde og udvikle forskerkompetencer kan jo også gøres i samarbejde med eksterne institutioner (uddannelsesinstitutioner, virksomheder m.fl.). Endelig har man noteret sig, at der etableres en ny ledelsesstruktur for forskningsområdet, og RegionH MED-udvalget ser positivt på dette, og bemærker samtidig, at det er hensigtsmæssigt at sammensætte det nye vicedirektørforum for forskning således, at forummet også besidder flerfaglige kompetencer. Det er positivt, at Politik for Sundhedsforskning 2020 sætter fokus på udvikling af forskerstyrken. Som et led i udviklingen af karriereveje for forskere (side 19-21), vil RHP forslå, at der både tænkes i karriereveje for fuldtidsforskere samt etableringen af delestillinger, der kombinere klinik og forskning. Delestillinger kan bidrage til at skabe en forskningskultur i klinikken og bygge bro mellem forskning og praksis. RHP støtter oplægget til ny ledelsesstruktur for forskning i Region Hovedstaden. Etablering af et vicedirektørforum kræver imidlertid, at det advisory board, som omtales i Politik for Sundhedsforskning, inddrages, så det forskningsfaglige perspektiv ikke går tabt. Substantiel forskel på forskningsledelsesopgaven inden for de i forslaget beskrevne niveauer. UCSF, at der er behov for at iværksætte en konkretisering af en fælles stillingsstruktur og målsætning om karriereveje for sundhedsvidenskabelige professionsbachelorer (MVU) med en ph.d. grad. Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP. Jf bl.a. bem. 102, 104. Ingen yderligere konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Tilkendegivelsen er indeholdt i temaet vedr. vedr. forskningsledelse og forskningskompetencer og inddrages i øvrigt ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Den forskningsfaglige ekspertice forventes varetaget og benyttet via det beskrevne Forskningsfaglige AdvisoryBoard jævnfør bilag 1. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Der henvises til forskningsvejledningen, der adressere spørgsmålet delvist, og at den vil blive opdateret på dette punkt - også når de forskningsansvarliges roller er mere definerede. Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Tilkendegivelsen er indeholdt i succeskriterier vedr. forskningsledelse og forskningskompetencer og inddrages i øvrigt ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020 P:\Direktionen\000 POLITISK SEKRETARIAT\Dagsorden\000 FORRETNING\2012\Møde \Bilag\N_2 NY Bilag 2. Resume høringssvar samlet m. ændringer efter UFU.xlsx Side 11 af 17

15 Indsatsområde Høringspart Resumé af høringssvar Nr Konsekvenser 5 = Samspil med Bispebjerg Hospitals uddannelsesinstitutionerne forskningsudvalg En målrettet indsats mod studerende på universiteterne skal inddrages i regionens plan. Der foreslås et samarbejde med Københavns Universitets forskningsaktive studerende (PUF) og målrettede forskningsstipendiater til de studerende. 132 Forslaget tages til efterretning og inddrages i øvrigt ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning = Samspil med uddannelsesinstitutionerne Dansk SygeplejeRåd (DSR) Kreds Hovedstaden I forhold til initiativet om udvikling af både præ og postgraduate lægeuddannelse med henblik på forskningstræning (s.22-23) ønskes tilsvarende konkrete initiativer beskrevet for postgraduate uddannelsesforløb for kandidater i sygepleje (cand. cur.) DSR Kreds Hovedstaden ser frem til at blive inddraget i arbejdet vedrørende de konkrete handleplaner. 135 Kommentaren videregives til uddannelsesgruppen. Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning = Samspil med uddannelsesinstitutionerne 5 = Samspil med uddannelsesinstitutionerne Danske Fysioterapeuter Danske Fysioterapeuter Der bør være et fokusområde i politikken der berører den særlige udfordring der er med de mellemlange sundhedsuddannelser på professionshøjskolerne. En mulig strategi her kunne også være at etablere flere delestillinger mellem professionshøjskolerne og forskningsmiljøerne på hospitalerne. 138 Tilkendegivelsen er indeholdt i succeskriterier og initiativer under temaet vedr. samspil med uddannelsesinstitutionerne og inddrages i øvrigt ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Tilkendegivelsen er indeholdt i succeskriterier vedr. forskningsledelse og forskningskompetencer og inddrages i øvrigt ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning = Samspil med uddannelsesinstitutionerne Danske Fysioterapeuter Stort set al forskning med relevans for de mellemlange sundhedsuddannelser foregår på hospitalerne og ved de sundhedsvidenskabelige fakulteter på universiteterne. Det er derfor nødvendigt, at professionshøjskoler og hospitalerne (og kommunerne)i regionen samarbejder på tværs om konkrete forsknings og udviklingsprojekter, så det sikres, at den nyeste viden bliver brugt i undervisning og i klinisk praksis i kommuner, regioner og praksissektoren. 142 Tilkendegivelsen er indeholdt i succeskriterier vedr. forskningsledelse og forskningskompetencer og inddrages i øvrigt ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning = Samspil med uddannelsesinstitutionerne Lægemiddelindustriforeningen Behov for at skabe uddannelser/efteruddannelser, der er målrettet kliniske forskningsfærdigheder. 147 Tilkendegivelsen kan indeholdes i temaet vedr. forskningsledelse og forskningskompetencer og inddrages i øvrigt ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning = Samspil med uddannelsesinstitutionerne 5 = Samspil med uddannelsesinstitutionerne 5 = Samspil med uddannelsesinstitutionerne 5 = Samspil med uddannelsesinstitutionerne Metropol Metropol Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri Generelt står afsnittet om samspil med uddannelsesinstitutionerne svagt det bør styrkes. Her bidrager PH Metropol meget gerne med forslag, fx er tænkningen om at tænke eksempelvis uddannelse og metodeudvikling og implementering sammen etc. Side 22-23, konkret under "Initiativer": kan det være meget mere end blot forskningsforståelse. RHP vil derfor opfordre til, at forskning i uddannelse bliver et forskningsfelt, der opdyrkes, og at der gøres en målrettet indsats for at eksisterende viden på området implementeres i hospitalernes uddannelser. Indsatsen bør rettes mod klinisk uddannelse i bred forstand og alene på enkelte faggruppers uddannelse. Det vil være relevant at forskning i klinisk uddannelse sker i samarbejde med eksisterende førende forskningsmiljøer. Det fremgår af initiativerne på side 22-23, at der er et ønske om at opruste forskningstræning og forskningsforståelse bl.a. ved at udvide den eksisterende forskningstræning i speciallæge-uddannelsen. Her vil det være oplagt også at se på, hvordan der kan etableres flere hoved-uddannelses-forløb, der kombinerer speciallæge-uddannelse med gennemførelse af en ph.d. 195 Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Sundhedsforskning omfatter forskning med sundhedsvæsenet som genstandsfelt og heri kan forskning i medicinsk/klinisk pædagogisk uddannelse indgå. Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Tilkendegivelsen kan indeholdes i temaet vedr. forskningsledelse og forskningskompetencer og inddrages i øvrigt ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020 P:\Direktionen\000 POLITISK SEKRETARIAT\Dagsorden\000 FORRETNING\2012\Møde \Bilag\N_2 NY Bilag 2. Resume høringssvar samlet m. ændringer efter UFU.xlsx Side 12 af 17

16 Indsatsområde Høringspart Resumé af høringssvar Nr Konsekvenser 5 = Samspil med Rigshospitalet uddannelsesinstitutionerne Der savnes omtale af medicinsk pædagogisk forskning, hvor der i de seneste år er vokset en række forsknings-miljøer op, som forventes at manifestere sig tydeligt. Samtidig vil dette kunne indtænkes som et element i implementeringen af regionens uddannelses-politik. 150 Sundhedsforskning omfatter forskning med sundhedsvæsenet som genstandsfelt og heri kan forskning i medicinsk/klinisk pædagogisk uddannelse indgå. Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning = Samspil med uddannelsesinstitutionerne Rigshospitalets forskningsråd Adskildelsen mellem regionens hospitaler og KU SUND burde mindskes. Det ville være ønskværdigt med en mere sammen-smeltet strategi mellem de to parter, og en strategi herfor burde synliggøres i den nye politik. 151 Tilkendegivelsen er indeholdt i succeskriterie 1 i temaet vedr. strategiske samarbejder og inddrages i øvrigt ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning = Samspil med uddannelsesinstitutionerne 5 = Samspil med uddannelsesinstitutionerne Sundhedsstyrelsen Bispebjerg Hospitals forskningsudvalg Sundhedsstyrelsen er enig i at kendskab til evidens-baseret viden og 152 Der er ikke i det nuværende forslag til politik lagt op til recertificering af forskningsresultater samt uddannelse i at opsøge, kritisk vurdere, handle på og etablerede autorisationer, hvorfor tilkendegivelsen ikke udløser videreformidle disse resultater er vigtig, og at der ligger en større opgave heri. konsekvenser for Politik for Sudnehdsforskning. Styrelsen fastholder dog, at der ikke er igangværende forslag/ønsker om recertificering af etablerede autorisationer af sundhedspersonale. Der savnes beskrivelse af regionens politik i forhold til muligheden for delestillinger, herunder i uddannelses-stillinger til speciallæge. 153 Tilkendegivelsen er indeholdt i succeskriterier vedr. forskningsledelse og forskningskompetencer og inddrages i øvrigt ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning = Samspil med uddannelsesinstitutionerne 6 = Forskningsmiljøernes rammer Gentofte Hospital Bispebjerg Hospitals forskningsudvalg Det anføres, at ikke alle skal forske, og der skelnes mellem forskningstræning og forskningsforståelse (s ). Denne skelnen bør tydeliggøres. Der bør defineres størrelse af indsatspuljer og forventninger til plasticitet i gæstemodtager-miljøer, og at disse er praktisk velsmurte, velfunderede miljøer med velfungerende infrastruktur. 154 Det skal bemærkes at politikken beskriver de overordnede rammer, så tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Udfordringen skal ses i sammenhæng med af den fælles indsats i KU, DTU & RegH vedr. rekruttering af udenlandske forskere. Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer vedr. forskningsbudgetter og dialogaftaler - det skal dog bemærkes,at gæstemiljøer vil afhænge af aftaler og muligheder på det enkelte hospital. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning = Forskningsmiljøernes rammer 6 = Forskningsmiljøernes rammer Bispebjerg Hospitals forskningsudvalg Bispebjerg Hospitals forskningsudvalg Det er afgørende, at forskningen synliggøres og benchmarkes internt. Og derfor et ønske om, at der bliver opstillet målsætninger og målbare succeskriterier for forskning som en del af driften, som de enkelte klinikledelser blev evalueret på fx øremærkning af en vis andel læge-arbejdstid til forskning og udvikling, en 50 % forskningsstilling for hver 10 læger ansat eller andre muligheder. Nybygning i regionen skal tage hensyn til forskningens behov og ønsker. Forskningen skal foregå i de patientnære og hensigts-mæssige faciliteter, så forskerne kan få de nye ideer, og så ideerne kan implementeres i klinisk praksis. 156 Der arbejdes via PURE og den regionale forskningsevaluering på at øge den interne (og eksterne) synlighed af regionens forskning. Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer vedr. forskningsbudgetter og dialogaftaler. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Tilkendegivelsen er indeholdt i de politisk besluttede retningslinjer for kvalitetsfonds-byggerierne i forhold til forsknings- og uddannelsesfaciliteter, hvor nøgleordene er "synlige, integrerede, attraktive og katalysatorer", og inddrages i øvrigt ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning = Forskningsmiljøernes rammer 6 = Forskningsmiljøernes rammer Bispebjerg Hospitals forskningsudvalg Bispebjerg Hospitals forskningsudvalg Og der kunne derudover tænkes i core-facility hospitaler med f.eks. sted-flexstillinger. Savner intern synliggørelse af forskningen og forståelse for nødvendighed af forskning som en naturlig integreret del af hospitalsdrift. Denne forståelse skal i højere grad være til stede på alle niveauer af patienthåndtering - uanset personalegruppe. 158 Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer vedr. forskningsbudgetter og dialogaftaler. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Der arbejdes via PURE, den regionale forskningsevaluering og kommende ledelsesinformation på at øge den interne (og eksterne) synlighed af regionens forskning. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020 P:\Direktionen\000 POLITISK SEKRETARIAT\Dagsorden\000 FORRETNING\2012\Møde \Bilag\N_2 NY Bilag 2. Resume høringssvar samlet m. ændringer efter UFU.xlsx Side 13 af 17

17 Indsatsområde Høringspart Resumé af høringssvar Nr Konsekvenser 6 = Forskningsmiljøernes Bispebjerg Hospitals rammer forskningsudvalg Savner præcisering af ambitionen omkring de individuelle RegionH hospitalers placering i forskningsmiljøerne, hvordan man sikrer sig en dispersion af viden fra fyrtårnene og vice versa. 160 Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer vedr. forskningsbudgetter og dialogaftaler og vedr. implementeringsarbejdet. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning = Forskningsmiljøernes rammer 6 = Forskningsmiljøernes rammer 6 = Forskningsmiljøernes rammer 6 = Forskningsmiljøernes rammer 6 = Forskningsmiljøernes rammer Danmarks Tekniske Universitet Dansk SygeplejeRåd (DSR) Kreds Hovedstaden Forsker ML Forsker ML Hvidovre Hospital Det ville være godt, hvis politikken mere eksplicit nævnte initiativer, der vil fremme sundhedsteknologiske forskningsmiljøers adgang til praksis, både i de eksisterende rammer og i de kommende kvalitetsforndsbyggerier. DSR Kreds Hovedstaden finder det vigtigt, at der også er fokus på de nuværende fysiske rammer, som bør forbedres løbende, Det problematiseres at regionen bruger mange ressourcer til ph.d.-studerende i forhold til artikeludbyttet, og at man ikke snarere belønner reelle forskningsartikler i øvrigt med et beløb fx på kr. per artikel. Det foreslås, at man lader de statslige phd-midler være nok, og i stedet bruge midler til post-docs med laboranter og teknikere Mangel på frie midler medfører, at forskerne kun får penge på ansøgninger, som tilpasser sig skiftende adminstrative modeluner. Bredden af den specialiserede rådgivning til forskerne bør varetages over en så smal kontaktflade som muligt, ikke mindst af hensynet til tid til forskning. Der opfordres derfor til en tydeliggørelse af rolle- og ansvarsfordeling mellem de forskellige støtteenheder i takt med at støttefunktioner, som planlagt udvides med fx specialiseret HR-funktion, videnscenter for samarbejde med erhvervslivet, biostatistisk bistand, mv. Derudover bør en smidig adgang for forskerne til disse systemer medtages i planlægningen, eventuelt ved en samling på regionale geografier lig COBIS-modellen 161 Adgang til praksis berører forskningsmiljøer både inden for klassisk klinisk forskning og indenfor forskning i sundhedsteknologi og begge områders behov er som sådan indtænkt i temaet vedr. forskningens rammer. jf. derudover bl.a. bem. 78 for præciseringer vedr. sundheds- og velfærdsteknologi. Tilkendegivelsen inddrages i øvrigt ifm. kommende HP og initiativer. 162 Tilkendegivelsen er indeholdt i temaet vedr. forskningens rammer i forhold til forsknings- og uddannelsesfaciliteter og inddrages i øvrigt ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Det skal bemærkes at Region Hovedstaden har den samlede "fødekæde" af forskerkarrierer for øje - og derfor kan man ikke vurdere investering til ph.d.studier alene på omkostning pr. artikel. Spørgsmål om eventuelle særlige incatamenter vedr. artikelskrivning vil indgå i det fremtidige arbejde med HP og konkrrete initiativer.ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer vedr. forskningsbudgetter og dialogaftaler. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Tilkendegivelsen indgår allerede i regionens arbejde med forskningsstøttefunktioner og implementering af FIEs nye initiativ med Clinical Trial Alliance. Og tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning = Forskningsmiljøernes rammer 6 = Forskningsmiljøernes rammer 6 = Forskningsmiljøernes rammer 6 = Forskningsmiljøernes rammer 6 = Forskningsmiljøernes rammer Lægemiddelindustriforeningen Initiativer der umiddebbart kan styrke rammerne for den kliniske forskning bør prioriteres og introduceres i de første handlingsplaner. 170 Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020 Bispebjerg Hospitals Der er behov for flere delestillinger (parttime forskning/klinik) i det kliniske arbejde 171 Tilkendegivelsen er indeholdt i temaet vedr. forskningsledelse og forskningsudvalg på seniorniveau. FAS bør inddrages, så der udarbejdes en stillingskategori med fast forskningskompetencer. Forslaget om inddragelse af FAS inddrages ifm. ansættelse og fleksibilitet. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020 Bispebjerg Hospitals Opfordring til at man opretholder en procentdel forskning i det kliniske arbejde som et 172 Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer vedr. forskningsudvalg krav. Og til at forskningen ikke isoleres på få hænder/centre. forskningsbudgetter og dialogaftaler. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020 Gentofte Hospital Hvordan administreres og prioriteres basismidler i det hele taget? 173 Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer vedr. forskningsbudgetter og dialogaftaler. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020 Ingeniørforeningen (IDA) IDA foreslår, at RegH etablerer en one-stop-shop til hospitalerne, så de virksomheder, der der forsker og udvikler relevant sundheds- og velfærdsteknologi har et sted at henvende sig. 174 Tilkendegivelsen indgår allerede i regionens arbejde med forskningsstøttefunktioner og Clinical Trial Alliance. Og tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020 P:\Direktionen\000 POLITISK SEKRETARIAT\Dagsorden\000 FORRETNING\2012\Møde \Bilag\N_2 NY Bilag 2. Resume høringssvar samlet m. ændringer efter UFU.xlsx Side 14 af 17

18 Indsatsområde Høringspart Resumé af høringssvar Nr Konsekvenser 6 = Forskningsmiljøernes Ingeniørforeningen rammer (IDA) Gode forskningsresultater er ikke kun resultat af gode fysiske rammer, men også et godt psykisk arbejdsmiljø er vigtigt. Undersøgelser viser problemer med fx løn, arbejdstid, karrieremuligheder og ledelse samt brug af tid på projektansøgning, undervisning og ledelse. Forskerne peger selv på, at mere tid til forskning og på bedre muligheder for fastansættelser, højere løn og bedre karrieremuligheder. 175 Tilkendegivelsen er indeholdt i succeskriterier vedr. forskningsledelse og forskningskompetencer og inddrages i øvrigt ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020 Øvrige bem. 0 = Overordnede bemærkninger Metropol Amager Hospital Side 26, sidste afsnit vedr. forskningsfaglige halvårlige møder, hvor der kan deltage særligt indbudte: her stiller vi fra PH Metropol meget gerne op og deltager i drøftelserne. Hospitalsdirektionen på Amager Hospital kan helt overordnet anbefale det udarbejdede forslag til Politik for Sundhedsforskning som en god ramme for det videre arbejde inden for forskningen på det sundhedsvidenskabelige område. 197 Noteret. Tilkendegivelsen inddrages ifm. kommende HP og initiativer. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning = Overordnede bemærkninger 0 = Overordnede bemærkninger 0 = Overordnede bemærkninger 0 = Overordnede bemærkninger 0 = Overordnede bemærkninger Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Dansk Industri Dansk Industri Dansk SygeplejeRåd (DSR) Kreds Hovedstaden DTU udtrykker glæde ved inddragelsen i regionens strategiske forskningsråd og ser frem til et fortsat formaliseret samarbejde med DTU (& KU) vedr. udvikling af strategiske samarbejder. Tilslutning til de overordnede sigtelinjer i politikken. DTU hilser flere steder invitationer til samarbejde meget velkommen, herunder i forbindelse med strategiske samarbejder og i forhold til hospitalsbyggerierne m.m. DTU finder, at der er oplagte synergier i kobling mellem de sundhedsfaglige forskningsmiljøer og DTU s tekniske forskningsmiljøer DI lægger vægt på nationalt samspil og et samarbejde på tværs af regionerne bla. vedr. patientrekruttering Generelt positiv over for politikken, og at den følger anbefalingerne fra NSS og Sund Vækst strategien. Politikken fremstår som en god ramme for fremtidens forskning i Region Hovedstaden, hvor ambitionsniveauet er godt, og det indeholder nytænkning. Dansk Sygeplejeråd kan generelt tilslutte sig det fremlagte forslag og ser frem til et tæt samarbejde med Region Hovedstaden i de kommende år for at virkeliggøre politikken. 4 Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning = Overordnede bemærkninger 0 = Overordnede bemærkninger 0 = Overordnede bemærkninger 0 = Overordnede bemærkninger 0 = Overordnede bemærkninger 0 = Overordnede bemærkninger 0 = Overordnede bemærkninger Danske Fysioterapeuter Det Frie Forskningsråd Sundhed og Sygdom Forsker ML Gentofte Hospital Opmærksomheden på samarbejde på tværs af sektorer anser vi som meget vigtig. Da de fleste kommuner er for små til at opretter forskningsmiljøer er det meget vigtigt, at der etableres et tæt samarbejde med Regionen om lige præcis denne opgave, hvilket fint afspejles i tema 1 tema 3. Tilslutning til målet om flere midler til sundhedsforskning - i den forbindelse bør regionen prioriterer den helt patientnære kliniske forskning. Det vil være naturligt, at sygeplejeforskning og kliniske afprøvninger primært støttes af regionen. Det frie forskningsråd kan via uddeligner støtte forskning i de mere basale og tilgrundliggende biologiske problemstillinger. Forslag indeholder mange udmærkede tiltag til skabelse af et mere professionelt forskningsmaskineri i Region Hovedstaden. Forslaget fremstår logisk og helstøbt, loyalt overfor de emner og synspunkter, der er givet til kende ved arbejdskonferencen i maj Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020 Glostrup Hospital Hospitalet hilser forslaget velkomment og finder det visionært og passende ambitiøst 21 Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020 Helsingør Hospital Herlev Hospital Forslaget har nu været i høring hos hospitalets afdelingsledelser og har ikke givet anledning til bemærkninger. Forskningsråd og Direktion støtter de overordnede visioner i forslaget og finder, at forslaget indeholder mange gode forskningspolitiske mål og initiativer. 22 Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020 P:\Direktionen\000 POLITISK SEKRETARIAT\Dagsorden\000 FORRETNING\2012\Møde \Bilag\N_2 NY Bilag 2. Resume høringssvar samlet m. ændringer efter UFU.xlsx Side 15 af 17

19 Indsatsområde Høringspart Resumé af høringssvar Nr Konsekvenser 0 = Overordnede Hillerød Hospital Forslaget betragtes som detaljeret og ambitiøst 25 Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020 bemærkninger 0 = Overordnede bemærkninger Hillerød Hospital Opbygningen i de enkelte afsnit med mål, succes-kriterier og initiativer gør politikken overskuelig og operationel. Det bemærkes, at det har været en god proces med inddragelse og information i forbindelse med workshops mv. 26 Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning = Overordnede bemærkninger 0 = Overordnede bemærkninger Hvidovre Hospital Hvidovre Hospital Implementeringen af politikken kan være med til at skabe en mere solid infrastruktur omkring forskningen, der kan støtte op om de nødvendige satsninger i form af indhentning af større strategiske bevillinger samt strategiske samarbejder på tværs af sektorer og specialer. Med politikken lægges op til en større professionalisering af forskningsstrategier både på hospitals- og regionalt niveau, hvilket Hvidovre Hospital kun kan billige. 27 Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning = Overordnede bemærkninger 0 = Overordnede bemærkninger Københavns Universitet, KU SUND Lægemiddelindustriforeningen (LIF) Generel positiv over for forslaget. 32 Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020 Ambitiøs vision og konstruktive stratgiske og rammesættende indsatser men der mangler en klar sammenhæng mellem de udvalgte indsatser og initiativerne fra Politik for Sundhedsforskning Det er afgørende at politikken koordineres med nationale initiativer på området. 34 Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning = Overordnede bemærkninger 0 = Overordnede bemærkninger Lægemiddelstyrelsen Lægemiddelstyrelsen har ikke bemærkninger til de enkelte dele af forslaget, men hilser planen, der blandt andet ser ud til at integrere en række af anbefalingerne fra NSS og Sund Vækst initiativerne, velkommen. 35 Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020 Ministeriet for Ingen bemærkninger 36 Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020 Forskning, Innovation og Videregående uddannelse 0 = Overordnede bemærkninger 0 = Overordnede bemærkninger 0 = Overordnede bemærkninger 0 = Overordnede bemærkninger Praksissektorens Forskningsråd RegH MED Region Hovedstaden Handicap Region Hovedstadens Psykiatri (RHP) PF har med stor glæde læst forslaget til forskningsplan Vi mener samlet ser, at forslaget balancer fint mellem at fastholde og styrke forskningsmiljøer på højt internationalt niveau og samtidig tager hul på at understøtte spirende forskningsmiljøer. Udvalget bemærker, at oplægget sigter bredt med en forskningsindsats inden for forskellige temaer, der udgør fremtidens indsatsområder forskningsmæssigt grundforskning, epidemiologisk forskning, klinisk forskning, forebyggelses- og sundhedsfremme forskning, translationel forskning, sundhedstjenesteforskning samt Ingen bemærkninger, da høringen vedrører sundhedsområdet, som ikke er relevant i forbindelse med de opgaver, der løses i Handicap. RHP ser generelt mange gode elementer i politikken, og kvittere for at psykiatrien både er tænkt ind i de eksisterende stærke forskningsmiljøer og i forhold til forskningsfelter, der skal styrkes i relation til tværsektoriel/tværfaglig forskning. 37 Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020 Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning = Overordnede bemærkninger Rigshospitalet Generelt betragtes forslaget som en god ramme, inden for hvilken hospitalets forskningspolitik og strategi kan fungere og Rigshospitalet kan generelt tilslutte sig det fremlagte forslag med enkelte bemærkninger. 1 = Strategiske satsninger Metropol Side 9, under det andet eksempel på samarbejde på tværs af regioner: der står i forbindelse med at sikre et sammenhængende patientforløb igen er dette et eksempel på et forskningsfelt, hvor PH Metropol har en del at byde ind med. Her foreslår vi, at man skriver "uddannelsesinstitutionerne" ind i sætningen. 41 Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning I afsnittet tænkes der specielt på kommuner og praksis i forhold til det sammenhængende patientforløb, hvorfor uddannelsesinstitutioner ikke tilføjes. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning 2020 P:\Direktionen\000 POLITISK SEKRETARIAT\Dagsorden\000 FORRETNING\2012\Møde \Bilag\N_2 NY Bilag 2. Resume høringssvar samlet m. ændringer efter UFU.xlsx Side 16 af 17

20 Indsatsområde Høringspart Resumé af høringssvar Nr Konsekvenser 1 = Strategiske satsninger Metropol 186 Den organisatoriske platform omhandler alene de parter, der indgår i Side 10-11, under "Succeskriterier for 2020", punkt 5: i etableringen af den fælles platform mangler uddannelsesinstitutionerne, her bør både universiteter og professionshøjskoler nævnes. patientbehandlingen. Derfor næves universiteter og andre uddannelsesinstitutioner ikke. Ingen konsekvenser for Politik for Sundhedsforskning P:\Direktionen\000 POLITISK SEKRETARIAT\Dagsorden\000 FORRETNING\2012\Møde \Bilag\N_2 NY Bilag 2. Resume høringssvar samlet m. ændringer efter UFU.xlsx Side 17 af 17

21 Bilag 3 POLITIK FOR SUNDHEDSFORSKNING FORORD 1. INDLEDNING Formålet med Region Hovedstadens sundhedsforskning er at bidrage til løbende at sikre, at borgere og patienter tilbydes sundhedsydelser og behandlinger 1 af høj international kvalitet med udvikling og implementering af nye behandlingsmuligheder og teknologier i klinisk praksis. Sundhedsforskningen er ligeledes afgørende for at kunne skabe vækst i biosundhedserhvervet. Sundhedsforskningen er samtidig grundlaget for uddannelsen af læger og andet sundhedspersonale og helt afgørende for rekruttering og kompetenceudvikling af sundhedspersonale. Sundhedsforskningen er således en afgørende faktor for at sikre, at sundhedsvæsenet som helhed er effektivt og båret af høj kvalitet, og at regionens biosundhedsklynge kan måle sig med de bedste i verden. Sundhedsforskningen er et område, hvor hovedstads- og Øresundsregionen traditionelt står stærkt. Sundhedsforskning er samtidig Danmarks og regionens største forskningsområde, og der forskes årligt i Region Hovedstaden for ca. 1,38 mia. kr. Heraf er 618 mio. kr. interne, mens de øvrige midler er eksterne, offentlige og private som nationale og internationale. FAKTA OM FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN Sundhedsforskning omfatter al forskning med sundhedsvæsenet som genstandsfelt og forskningen udføres af forskellige relevante faggrupper 2. Med sundhedsforskning tænkes derfor på hele spektret omfattende grundforskning, epidemiologisk forskning, klinisk forskning, forskning i forebyggelses- og sundhedsfremme samt implementerings- og sundhedstjenesteforskning. Slettet: 7 Formateret: Fremhævning Slettet: 633 Formateret: Fremhævning Slettet: EN I forhold til forskning er Rigshospitalet spydspids og hospital med højt specialiserede funktioner for både Region Hovedstaden og Danmark. Som følge af at godt halvdelen af professorerne i regionen er ansat på Rigshospitalet, er samspillet med Københavns Universitet særlig tæt på forskningsområdet. De øvrige universitetshospitaler har forskning på højt niveau inden for en række specialer, og udgøres efter Hospitals- og Psykiatriplan 2020 af de fire store akuthospitaler: Nyt Hospital Nordsjælland, Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg 3, Herlev Hospital samt Hvidovre Hospital, der arbejder tæt sammen med Amager Hospital; to specialhospitaler: Glostrup Hospital og Gentofte Hospital samt Region Hovedstadens Psykiatri. Regionen har ligeledes stærke forskningsinstitutioner inden for epidemiologi og forebyggelses- og sundhedsfremme. 1 Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsloven. Lov nr. 546 af 24. juni 2005, jf. 5 er behandling lig med undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje og sundhedsfremme og forebyggelse. 2 Relevante faggrupper kan være læger, sygeplejersker, biologer, økonomer, psykiatrikere, psykologer, pædagoger, fysikere, farmaceuter, ingeniører, jordmødre, fysioterapeuter, ergoterapeuter, ernæringseksperter, diætister, andre akademikergrupper mm.afhængigt af forskningsområde 3 De to navne Nyt Hospital Nordsjælland og Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg er midlertidige projektnavne. Det skal derudover bemærkes, at psykiatrien på Bispebjerg er en del af Region Hovedstadens Psykiatri.. Slettet: Formateret: Skrifttype: 8 pkt Formateret: Skrifttype: 8 pkt 1

22 Bilag 3 Hertil kommer Den sociale virksomhed med forskning inden for handikapområdet samt forskningen i praksissektoren. Hovedtal på forskningen pr. 31. december : Antal professorer: 170 Antal kliniske forskningslektorer: 17 5 Antal postdoc er: 197 Antal ph.d.er: 606 Antal personer 6 involveret i forskning i alt: I alt anvendt på forskning i 2010: 1,377 7 mia. kr. Heraf er 759 mio. kr. betalt af eksterne parter offentlige som private. Forsknings- og Innovationsstyrelsens forskningsbarometer 2010 viser fx, at Danmark ligger på en tredjeplads blandt OECD-landene, hvad angår videnskabelige publikationer per indbygger og på en tredjeplads, hvad angår antal citationer. Tilsvarende viser Region Hovedstadens egne forskningsevalueringer fra 2009 og 2010, at forskningen på især regionens hospitaler og forskningsinstitutioner udvikler sig positivt. Opgørelser pr viser, at de interne midler anvendt til forskning i gennemsnit udgør 2 % af hospitalernes samlede sundhedsudgifter. Men sundhedsvæsenet er under pres i forhold til brug af ressourcer og krav om kvalitet og sammenhæng i behandlinger. Et forhold som også påvirker sundhedsforskningen, hvor sammenhængen med behandlingssystemet i disse år bliver udfordret. Samtidig vil sundhedsvæsenet i de kommende år fortsat blive påvirket af en række tendenser, der vil lægge yderligere pres på ressourcerne, og som vil stille krav om udvikling og nytænkning på alle væsentlige områder. Blandt andet har det frie sygehusvalg og ventelistegaranti ført til en stigende konkurrence mellem hospitaler, med private behandlingstilbud og med tilbud om behandlinger i udlandet samtidig med, at patienterne i stigende grad stiller krav om behandling i topklasse og sammenhængende behandlingsforløb på tværs af afdelinger, hospitaler og sektorer. Det betyder alt andet lige, at patienterne flytter derhen, hvor de kan få den bedste behandling. Slettet: Med sundhedsforskning tænkes der her på hele spektret omfattende grundforskning, epidemiologisk forskning, klinisk forskning, forskning i forebyggelses- og sundhedsfremme samt implementerings- og sundhedstjenesteforskning. Slettet: 147 Formateret: Fremhævning Slettet: 173 Formateret: Fremhævning Slettet: 545 Formateret: Fremhævning Slettet: Formateret: Fremhævning Slettet: 1,372 Formateret: Fremhævning Slettet: 739 Formateret: Fremhævning Slettet:. Sundhedsforskning er i høj grad forudsætningen for at sikre kvalitet og legitimitet i sundhedsvæsenet og afgørende for patientbehandlingen og udviklingen generelt på lang sigt både i sundhedsvæsenet, biosundhedserhvervet og regionen som helhed. Den hårde internationale konkurrence gør imidlertid, at også erhvervslivet flytter deres forskning derhen, hvor den har de bedste vilkår: Hvor der er stærke offentlige forskningsmiljøer at samarbejde med, og hvor kliniske forsøg enkelt og hurtigt kan gennemføres. En øget offentlig forskningsindsats tæt på daglig praksis og kombineret med en målrettet indsats for at smidiggøre og effektivisere samspillet med erhvervslivet, er derfor en af de afgørende faktorer for, at vi både kan beholde vores internationale styrkeposition inden for sundhedsområdet og i biosundhedserhvervet. Men sundhedsforskningen står i sig selv også overfor en række udfordringer. Blandt andet er tid til forskning presset af det daglige arbejde, og der er tryk på ressourcer både økonomisk og Hovedtal for Region Hovedstaden som er leveret til den nationale forskningsstatistik for Tallet opgøres ikke i national forskningsstatistik tallet er opgjort af KU Sund. Forskere og hjælpefunktioner. Den interne finansiering af forskningen er steget væsentligt i forhold til 2009-opgørelsen, hvilket primært skyldes en ændret opgørelsespraksis så der nu i højere grad end tidligere er medtaget hospitalernes indirekte udgifter til forskning. 2

23 Bilag 3 personalemæssigt. Det betyder, at regionen skal være bedre til at udnytte ressourcerne og samarbejde på tværs samtidig med, at der skal satses strategisk på tiltrækning af større forskningsbevillinger. Forskningstilknytningen har desuden ændret karakter, så den i dag udføres af rigtige mange fuldtidsforskere (seniorforskere, postdocs, og ph.d.-studerende), hvor den førhen blev udført af læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale, der forskede ved siden af arbejdet i klinikken. Det betyder, at der i dag er et særligt stort behov for at skabe sammenhængende karriereforløb og sikre kobling mellem forskning og klinik. I regionens arbejde med at styrke forskningen, skal de relevante faggruppers forskellige forskningstraditioner medtænkes i forbindelse med strategier og konkrete planer. Slettet: og I forhold til anvendelse af forskning viser flere analyser, at udviklingen af nye behandlings- og diagnosticeringsmetoder, herunder nye lægemidler tager uforholdsmæssigt lang tid, og i nogle tilfælde implementeres relevante forskningsresultater slet ikke. Det er derfor ikke nok med forskning af høj kvalitet, hvis patienterne, personalet og sundhedsvæsenet generelt skal have gavn af forskningsindsatsen. Det er også nødvendigt at sikre implementering af forskningsresultater på sundhedsområdet, hvilket kræver deltagelse og forskningsforståelse fra mange parter i sundhedsorganisationen. Nogle forskningsresultater kan/skal implementeres lokalt og regionalt på afdelinger, på regionens hospitaler og virksomheder samt i praksissektoren, mens andre mere kræver en national indsats og anden inddragelse af eksterne parter. Afhængigt af emnet skal en lang række interessenter fra kliniske afdelinger og praksissektoren i sundhedsvæsenet, universiteter, andre relevante uddannelsesinstitutioner, sundhedsindustrien og kommunerne derfor inddrages. Regionens store forskningsindsat og gode resultater viser, at forskningspotentialet er endnu større og kan udnyttes endnu bedre end hidtil på trods af, at sundhedsvæsenet og forskningen i regionen står overfor en række udfordringer. Med en tro på at forskning og udvikling er vejen frem mod et sundhedsvæsen af høj international standard, vil regionen med afsæt i patientbehandlingen og sundhedsvæsenet sætte fokus på at understøtte sundhedsforskning på højt internationalt niveau. Samtidig sættes fokus på, hvordan en styrket indsats for implementering af ny forskningsviden kan bidrage til at løse de mere langsigtede strategiske udfordringer i sundhedsvæsenet. Med Politik for Sundhedsforskning 2020 lægger regionen derfor op til en langsigtet og målrettet strategi, der blandt andet er tænkt sammen med Hospitals- og Psykiatriplan 2020, Region Hovedstadens interne uddannelsespolitik og kvalitetsfondsbyggerierne, som også rækker hen mod Hospitals- og Psykiatriplan 2020 bygger videre på Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007, hvor specialer og behandlingstilbud samles for blandt andet at styrke den faglige kvalitet, bruge ressourcerne mest effektivt og give forskning og udvikling et bedre grundlag. 2. VISION Vision for Politik for Sundhedsforskning 2020 tager afsæt i Region Hovedstadens overordnede sundhedspolitiske vision og værdier, hvor målsætningen dels er et førende sundhedsvæsen med høj kvalitet og lige adgang til den nyeste og mest effektive behandling, dels at vi skal være blandt de 3

24 Bilag 3 førende storbyregioner i Europa inden for forskning og udvikling. Politik for Sundhedsforskning 2020 skal samtidig ses i tæt sammenhæng med vision og mål i de øvrige relevante politikker på områder, herunder især Hospitals- og Psykiatriplan Politik for Sundhedsforskning 2020 tager afsæt i, at en stærk sundhedsforskning i Region Hovedstaden er forudsætningen for at sikre høj kvalitet og legitimitet i sundhedsvæsenet. På længere sigt vil en stærk sundhedsforskning, med afsæt i sundhedsvæsenet, samfundsstrukturen og nye teknologier, være afgørende for, at regionens samlede sundhedsindsats (herunder både i forhold til behandling og sundhedsfremme) og Danmarks stærke biosundhedsklynge vil kunne klare sig i den internationale konkurrence. VISION FOR SUNDHEDSFORSKNING I REGION HOVEDSTADEN 2020 I Region Hovedstaden er en anerkendt og synlig sundhedsforskning af høj international kvalitet i tæt samspil med klinik, erhvervsliv, universiteter og relevante uddannelsesinstitutioner et væsentligt grundlag for et effektivt og fremtidssikret sundhedsvæsen, der generelt tilbyder sundhedsydelser af høj kvalitet og på udvalgte områder på højt internationalt niveau. Slettet: og Dette betyder, at sundhedsforskningen i Region Hovedstaden i 2020 overordnet er: Anerkendt nationalt og internationalt for høj forskningskvalitet i såvel de mange stærke som spirende miljøer. Attraktiv for danske og udenlandske forskere og forskermiljøer og for danske og udenlandske virksomheder i forbindelse med udvikling og kommercialisering af nye behandlinger, teknologier og organisationsformer. Synlig overfor både samfundet, borgere, patienter, universiteter, erhvervslivet og udenlandske forskere og samarbejdsparter. Integreret i patientbehandlingen, hvor ny forskning i samarbejde med universiteterne, kommunerne, praksissektoren, erhvervslivet og andre relevante parter bidrager til at udvikle sundhedsydelserne lokalt og på tværs af aktørerne i sundhedsvæsenet. Slettet: og Sammenhængende på tværs af afdelinger, specialer og fagområder, og som understøtter det sammenhængende patientforløb. 4

25 Bilag 3. Uddannelse Cirklen illustrerer samspillet forskning/uddannelse/behandling /patient, som det overordnede omdrejningspunkt for forskningen. Mens figurerne inde i cirklen viser de mange sammenhænge og samarbejder, som sundhedsvæsenet indgår i på såvel regionalt, nationalt som internationalt niveau. 3. TEMAER, MÅL OG INITIATIVER For at indfri visionen og sikre et stærkt regionalt sundhedsvæsen hvor der arbejdes målrettet med løbende udvikling af sundhedsydelser og sammenhængende patientbehandlinger, må afsættet være et højt kvalitetsniveau for sundhedsforskningen, hvor internationalt niveau er målestokken, og hvor indsatsen tager udgangspunkt i de regionale udviklingsstrategier 8. Slettet:. Det kræver en stor indsats at kunne tilbyde sundhedsydelser, som har internationalt niveau, og som på udvalgte områder er af højeste international kvalitet. Det forudsætter først og fremmest, at regionen har og kan opbygge internationale stærke forskningsmiljøer, der leverer forskning af høj kvalitet. Dernæst er det nødvendigt, at forskningsviden i højere grad end hidtil implementeres i daglig praksis og omsættes til såvel nye og bedre sundhedsydelser, herunder banebrydende behandlingsmetoder og sundhedsfremmestrategier, som nye innovative produkter og services i erhvervslivet. Både forskning og implementering skal således ske i et tæt samspil mellem sundhedsvæsenet, universiteterne, andre uddannelsesinstitutioner, kommunerne, erhvervslivet, andre aktører i såvel hovedstads- og Øresundsregionen som øvrige danske regioner og toneangivende internationale aktører. Derfor vil regionen både satse på og anerkende de stærke miljøer, der har et højt forskningsniveau, evner at implementere ny relevant forskningsviden i patientbehandlingen, samarbejder med erhvervslivet og styrker uddannelsesniveauet og samtidig skabe mulighed for udvikling af flere stærke miljøer. Der skal både satses på miljøer inden for sundhedsvidenskab, hvor Region Hovedstaden allerede i dag har flere miljøer på højt internationalt niveau, og på miljøer inden for andre forskningsområder, fx de naturvidenskabelige og humanistiske. 8 De regionale udviklingsstrategier er bærende udviklingsstrategier, der blandt andet danner baggrund for de kommende udviklingsaftaler med regionens hospitaler og virksomheder. 5

26 Bilag 3 Global Excellence i Sundhed er et udviklingsprogram vedtaget af regionsrådet i 2009 med det formål at fremme kompetente faglige miljøer i international særklasse inden for sundhedsområdet på regionens universiteter og hospitaler, jf. /globalexcellence For at nå visionen er der behov for en målrettet og langsigtet indsats, hvor der både fokuseres på nogle centrale strategiske indsatsområder, på udvikling af rammebetingelserne for forskning og på implementering af ny forskningsviden i Region Hovedstaden. Der lægges derfor op til en politik, hvor visionen understøttes af i alt seks temaer opdelt på henholdsvis strategiske indsatsområder og udvikling af rammebetingelser. SUNDHEDSFORSKNING OMFATTER BLANDT ANDET: Grundforskning er forskningsvirksomhed af original karakter med henblik på at erhverve ny viden og indsigt uden primært sigte på bestemte praktiske mål eller anvendelser. Epidemiologisk forskning omfatter forskning i udbredelse af sygdomme og deres mulige determinanter i befolkningen samt analyse af årsagerne til udvikling af sygdomme. Området er således fundamentet for sundhedsfremme og forebyggelse. Klinisk forskning er den praktisk orienterede del af den sundhedsvidenskabelige forskning, som blandt andet omhandler beskrivelse og analyse af patienternes sygdomsbilleder og sygdomsforløb, vurdering af diagnostiske metoder og gennemprøvning af forskellige former for behandling, pleje, rehabilitering og palliation. Forebyggelses- og sundhedsfremmeforskning omfatter interventionsforskning inden for sundhedsfremmende og forebyggende initiativer omfattende både kontekst og den enkelte borger. Translationel forskning er den del af forskningen, der oversætter erfaring og ny viden fra grundforskning til brug i klinisk forskning og omvendt afprøver nye teorier i grundforskningen, som er genereret i den kliniske forskning. Sundhedstjenesteforskning er studiet af sundhedsvæsenet som organisation, dvs. dets opgaver, ressourcer, aktiviteter og resultater; desuden samspillet mellem befolkningens behov og sundhedsvæsenets funktioner og ydelser. Implementeringsforskning er forskning i den proces, der ligger mellem vedtagelse af en beslutning, fx om implementering af evidensbaseret viden i praksis, og udmøntning heraf. Derudover indeholdes også forskning i uddannelse af klinisk personale. De strategiske indsatser sætter fokus på konkrete områder af strategisk betydning, som fx større forskningssatsninger i samarbejde med eksterne parter, større synliggørelse af regionens forskningsstyrker og kompetencer, mere samspil med erhvervslivet, styrket tværsektoriel forskning og større udnyttelse af forskningsviden via hurtigere implementering af relevante forskningsresultater. I de temaer som handler om udvikling af rammebetingelser sættes fokus på styrkelse af forskningsledelse, styrket samspil med universiteterne om uddannelser, bedre fysiske rammer og mere sammenhængende forskerstøttefunktioner. Slettet:, hvordan beslutninger om forskningsresultater bedst kan udmøntes. 6

27 Bilag 3 Slettet: Strategiske indsatser Udvikling af rammebetingelser Under hvert tema er der opstillet et eller flere mål for 2020, som understøttes af en række succeskriterier, der sikrer mulighed for opfølgning. Udgangspunkt for målingerne er opgørelser pr. 31. december Under hvert tema angives endvidere en række initiativer, som vurderes relevante og nødvendige for at kunne realisere visionen frem mod Ambitionsniveauet er højt, hvilket kræver en indsats, der hele tiden udvikler sig. De konkrete indsatser er individuelle, men skal samtidig ses i sammenhæng, hvorfor nogle først vil kunne realiseres, når andre er gennemført. Samtidig lægges op til en dynamisk indsats, hvor regelmæssige evalueringer af indsatsen kan udløse behov for ændringer i politikken eller igangsættelse af nye initiativer. Regionens mål og indsatser er generelt i god overensstemmelse med den nationale indsats, såsom anbefalingerne fra Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS) og Sund Vækst strategien. 3a. STRATEGISKE INDSATSER Tema 1: Strategiske forskningssatsninger og synliggørelse af miljøerne. I global sammenhæng er Danmark et lille land og Region Hovedstaden en lille storbyregion. For at kunne bibeholde og fortsat udvikle regionen som en stærk sundhedsregion med udvikling af behandlinger og sundhedsydelser på højt internationalt niveau, er flere og større strategiske forskningssatsninger i samarbejde med nationale som internationale universiteter, virksomheder og andre aktører nødvendige. EX PÅ STRATEGISK SAMARBEJDE Beijing Genomics Institute (BGI) er verdens største center, når det gælder sekventering eller afkodning af DNA-materiale. BGI har i foråret 2011 besluttet at placere deres europæiske afdeling i Copenhagen Bio Science Park (COBIS), København en satsning på 60 mio. kr. Et storstilet tværfagligt forskningsprojekt herunder, The Danish Platform for Large-scale Sequencing med bl.a. universiteterne i Århus og København, hvor forskere fra Region Hovedstaden deltager, støttes af Højteknologifonden med 90 mio. kr. Forskergrupper fra bl.a. Herlev Hospital arbejder på at udvikle skræddersyet medicin på baggrund af den kinesiske 7

28 Bilag 3 teknologi, mens Danmarks Tekniske Universitet står for behandling af de DNA-sekvens-data, der indgår i projektet. Indsatsen for at fremme flere og større strategiske satsninger bygger på den indsats, der allerede sker i regionen, og skal ses i sammenhæng med udviklingen på universiteterne i regionen. Indsatsen vil fremad primært tage udgangspunkt i allerede etablerede stærke miljøer fx Global Excellence miljøerne, i potentielt stærke miljøer, i områder der er vigtige for regionen og i et styrket samarbejdet med Københavns Universitet. Samarbejdet med Københavns Universitet vil blandt andet tage udgangspunkt i et styrket samarbejde i Københavns Universitetshospital (KUH), hvor der fx i professorplanen afsættes dedikerede professorer til at understøtte strategiske satsninger, men et styrket samarbejde indbefatter også andre universiteter som fx Danmark Tekniske Universitet. For yderligere at understøtte strategiske satsninger i Global Excellence miljøerne tilbyder regionens forskerstøtteenheder 9 disse miljøer særbehandling i forhold til hjælp til profilering, fundraising, kommercialisering og samarbejde med industrien. Slettet: og Slettet: i REGIONALE STYRKER Hvert år gennemfører regionen en forskningsevaluering, som giver et overblik over forskningsmængde og kvalitet på regionens hospitaler og virksomheder. Evalueringen fra 2010 viste en positiv udvikling i forskningen, hvor Rigshospitalet stadig er regionens flagskib, men hvor der også findes en lang række stærke miljøer på de øvrige hospitaler. Blandt andet findes der særlig stærke miljøer inden for epidemiologi, forebyggelse og sundhedsfremme, neurologi, kræft, diabetes, fedme, neuropsykiatri, inflammationssygdomme, dermato-allergologi, infektionsmedicin og gastroenterologi. Det er ligeledes nødvendigt med en indsats for at tiltrække flere EU-midler, hvis der skal etableres flere og større strategiske satsninger. Region Hovedstadens, Københavns Universitets og Danmarks Tekniske Universitets fælles kontor i EU, creodk 10 arbejder derfor intensivt på at tiltrække større forsknings- og udviklingsprojekter fra EU s rammeprogrammer blandt andet via interessevaretagelse, deltagelse i netværk og faglige arbejdsgrupper. Herudover er der behov for, at staten og de statslige fonde er opmærksomme på prioritering af den kliniske forskning, og den forskning, der udspringer af sundhedsvæsenet generelt. EX PÅ FÆLLES INTERESSEVARETAGELSE Region Hovedstaden, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet arbejder sammen om at påvirke indholdet i kommende EU rammeprogrammer blandt andet via regionens EU Advisory Board 11 og creodk, og via fælles bidrag til den nationale indsats igennem Videnskabsministeriet. Blandt andet lykkedes det i 2010 at få indflydelse på 6 konkrete projektemner inden for HEALTH-programmet, herunder diabetes, som er et af regionens styrkeområder. Hospitalsbyggerierne, specialeplanlægning med samling af afdelinger og mere sammenhængende patientforløb, jf. Hospitals og Psykiatriplan 2020 skal også bruges aktivt til etablering af flere og 9 I bilag 2 findes en uddybende oversigt over regionens forskerstøtteenheder I 2009 etablerede Region Hovedstaden creodk i samarbejde med DTU og KU med henblik på at varetage hovedstadsregionens forskningsinteresser over for EU og øge regionens indflydelse på EU s nuværende og kommende arbejdsprogrammer inden for forskning. EU Advisory Board blev nedsat i 2009 med henblik på at yde strategisk sundhedsfaglig rådgivning til creodk og regionens Forsknings- og Innovationsstøtteenhed, FIE i forhold til indsatsen overfor EU samt at fungere som bindeled mellem de to enheder og det nationale forskningsfaglige system. 8

29 Bilag 3 større strategiske satsninger. Udviklingen af sundhedsvæsenet sammenholdt med ønskerne til fremtidens sundhedsvæsen lægger også op til større strategiske satsninger fx inden for velfærdsteknologi i samspil med universiteterne og inden for forløbsprogrammerne fx i forbindelse med fremtidens kliniske grundstruktur og kronikerindsatsen. EX PÅ SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF REGIONER Region Hovedstaden har indgået en samarbejdsaftale med Region Syddanmark om forskning, udvikling og styrkelse af kompetencer på tværs af regioner. Samtidig indeholder aftalen tilbud om avanceret behandling på Rigshospitalet til patienter, der ikke kan behandles på Odense Universitetshospital, fordi behandlingstilbuddet ikke findes der. I forlængelse heraf arbejder Rigshospitalet og Odense Universitetshospital også sammen om at styrke kræftbehandlingen blandt andet via partikelterapi. I forbindelse med at sikre et sammenhængende patientforløb er det vigtigt at arbejde tværfagligt og indtænke kommunerne og praksisområdet, som også har en central rolle på sundhedsområdet. Et andet vigtigt og voksende forskningsområde omhandler hele den grundlæggende strategi inden for sundhedsfremme og forebyggelse, hvor spændet mellem den individorienterede indsats og den mere strukturelle og samfundsmæssige indsats bliver kortlagt. Her er det ligeledes nødvendigt at styrke den fælles forskning og profilering blandt andet med henblik på at tiltrække midler. Det er ligeledes nødvendigt at øge profilering og kendskab til både de stærke og spirende miljøer også af hensyn til rekruttering af dygtige danske og udenlandske forskere. I dag gøres en stor indsats for at profilere de enkelte forskningsmiljøer på de enkelte hospitaler, men indsatsen udnyttes ikke tilstrækkeligt til et stærkt samlet regionalt brand, og inspirerer ikke direkte til et let og enkelt samspil på tværs af afdelinger og sektorer. Når forskningsregistreringssystemet PURE er fuldt udbygget og implementeret, kan det ikke alene bruges mere aktivt til profilering af miljøerne, men også i forhold til at identificere områder af strategisk karakter og proaktivt fremme, at der etableres samarbejder mellem forskningsmiljøer internt og eksternt, som kan berige hinanden og sammen søge større forskningsbevillinger. Forskningsregistreringssystemet PURE og økonomisystemet REFLEKS styrker samtidig ledelsesinformationssystemet FLIS, og giver sammen med den årlige forskningsevaluering mulighed for at sætte strategiske mål for fx publikationsaktivitet og akademiske grader både lokalt og regionalt. På det regionale niveau vil dette indgå i overvejelserne omkring handlingsplaner og fremtidige udviklingsaftaler. En kvantitativ undersøgelse viser 12, at 94 % af borgerne i regionen mener, at sundhedsvæsenet skal bruge ressourcer på forskningen. Derudover viser undersøgelsen, at kendskabet til forskningen kan være med til at højne hospitalernes troværdighed samtidig med, at interessen fra borgerne i forhold til at læse om forskning er stor. Set i det lys samt at pressen i Danmark er meget villige til at bringe forskningsnyheder, vil regionen indsamle og løfte de gode forskningshistorier op på et nationalt og globalt niveau. MÅL I 2020 Region Hovedstaden har en stærk og sammenhængende organisering af forskning og 12 Undersøgelse er udarbejdet af OMD Denmark for Region Hovedstaden i

30 Bilag 3 forskningsmiljøer på tværs af faggrupper og sektorer (kommuner, praksissektoren og region), som danner grundlag for forskningssamarbejder til gavn for borgere og patienter. Der er årligt igangsat flere og større strategiske forskningssatsninger med såvel regionens egne og internationale universiteter, andre uddannelsesinstitutioner, hospitaler og virksomheder, som gennem udvikling af nye behandlinger, teknologier og metoder bidrager til patientbehandling af høj international standard. Region Hovedstaden er kendt og anerkendt for en række stærke forskningsmiljøer, som tiltrækker et stigende antal udenlandske forskere og samarbejdsparter. Synliggørelse og profilering er udviklet i et tæt samspil med de øvrige parter i Københavns Universitetshospital og universiteterne i hovedstadsområdet. SUCCESKRITERIER FOR Region Hovedstaden har i samarbejde med Københavns Universitet (KU) og Region Sjælland implementeret en ny samlende strategi, som danner grundlag for et visionært forsknings- og uddannelsessamarbejde i Københavns Universitet Hospital (KUH) - og samarbejdet med de øvrige universiteter i hovedstadsregionen og forskningsinstitutioner er udbygget. I den forbindelse er samspillet blandt andet mellem grundforskning, klinisk forskning og forebyggelsesforskning styrket, ligesom samspillet om uddannelse af læger og ph.d.ere er udviklet i forhold til fremtidens behov for god forskning og forskningsforståelse i klinikken. 3. Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder har blandt andet på baggrund af samling af specialer etableret fem nye forskningscentre i samarbejde med eksterne parter inden for fx kræft, fedme og sundhedstjeneste. 4. Region Hovedstaden har sammen med regionens hospitaler og virksomheder øget indsatsen for flere forskningssamarbejder i samspil med universiteter og erhvervsliv, så der årligt igangsættes minimum fem nye, større strategiske forskningssatsninger med nationale og internationale forskningsmiljøer - hver med et samlet budget på over 20 mio. kr. Slettet: 1 Slettet: 759 Slettet: 2 Slettet: Slettet: 3 Slettet: Region Hovedstaden har etableret en struktur, der identificerer og understøtter potentielt stærke (spirende) miljøer uanset forskningsfelt. 6. Antallet af udenlandske forskere som arbejder i regionen er fordoblet til ca. 200 i 2020 i forhold til antallet på 113 ved udgangen af Region Hovedstaden har etableret en fælles organisatorisk platform mellem regionens hospitaler, virksomheder, praksissektoren og kommunerne for at styrke samarbejdet i regionen i regi af sundhedsaftalerne. Der forventes årligt igangsat flere satsninger med særlig fokus på sundheds- og velfærdsteknologi, sundhedstjenesteforskning inden for kroniker-, genoptrænings-, rehabiliterings- psykiatri-, forebyggelses- og implementerings/forandringsområdet samt den ældre medicinske patient i tæt samspil med Antallet af udenlandske personer, der er direkte involveret i forskning, er opgjort i forbindelse med data leveret til national forskningsstatistik for Slettet: 4 Slettet: Slettet: 106 Formateret: Fremhævning Slettet: Slettet: 5 Slettet: Slettet:, der Slettet: ætter 10

31 Bilag 3 Praksissektorens Forskningsråd. INITIATIVER Region Hovedstaden vil med input fra regionens hospitaler og virksomheder og industrien identificere områder, hvor der er et særligt potentiale eller behov for strategiske samarbejder, fx med udgangspunkt i særligt stærke eller spirende forskningsmiljøer. Med støtte fra regionens forskerstøttefunktioner udvikles samarbejder med relevante universiteter, fx Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Copenhagen Business School og internationale forskningsmiljøer om fælles satsninger, fx etablering af forskningscentre, hvor samspillet mellem grundforskning og den kliniske forskning også styrkes. Region Hovedstaden skal samtidig sikre, at mindre forskningsmiljøer (spirende miljøer) samles i netværk for at opnå kritisk masse og styrke miljøerne. Region Hovedstaden vil tage initiativ til at etablere strategiske samarbejder/alliancer med førende internationale life science regioner for at styrke forskning og udvikling til gavn for patienterne. Region Hovedstaden vil opbygge en fælles organisatorisk platform for forskningssamarbejdet mellem Region Hovedstaden (hospitaler, virksomheder og praksis) og kommunerne, og igangsætte flere større tværsektorielle og tværfaglige forskningsprojekter med særlig fokus på sundhedstjenesteforskning i relation til genoptræningsområdet, indsatser for kronisk syge, mennesker med sindslidelser og den ældre medicinske patient. Indsatsen skal også ses i sammenhæng med at Praksissektorens Forskningsråd, hvor samarbejdet bredes ud fra kun at omhandle almen praksis til hele praksissektoren. 14 Region Hovedstaden vil i sammenhæng med regionens overordnede kommunikationsstrategi satse på en styrket national og international profilering af regionens forskningsindsats i samarbejde med hospitalerne, virksomhederne og universiteterne. Indsatsen rettes mod forskere og mulige samarbejdsparter. Det skal ske via igangværende og nye initiativer som forskningsregistreringssystemet PURE, Global Excellence, forskningsdage, matchmaking-møder, konferencer, informationspjecer m.m. Region Hovedstaden vil i sammenhæng med regionens overordnede kommunikationsstrategi og sammen med de førende uddannelsesinstitutioner arbejde for en styrket branding af sundhedsforskningen overfor regionens borgere og beslutningstagere. Formålet er blandt andet at synliggøre betydningen af forskningen for udviklingen af sundhedsvæsenet, herunder behovet for og fordelene ved at flere borgere deltager i forskningsprojekter og kliniske forsøg. Region Hovedstaden etablerer en HR-funktion i forbindelse med den nye tværgående uddannelsesenhed, der blandt andet skal lette rekruttering af højt kvalificerede udenlandske forskere. Initiativet skal ses i sammenhæng med det strategiske samarbejde mellem regionen, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet omkring tiltrækning, rekruttering, integration og fastholdelse af udenlandske forskere. 14 Jf. Praksissektorens Forskningsråds årsberetning

32 Bilag 3 Regionens forskningsfond vil understøtte de strategiske indsatser, og vil i årene frem til 2020 uddele mio. kr. årligt til medfinansiering af forskningsprojekter på regionens hospitaler, forskningsinstitutioner, virksomheder og i praksissektoren. Tema 2: Samspil med erhvervslivet Forskning i sundhedsvæsenet og erhvervslivet kan ved samspil gensidigt højne kvalitet og niveau i begge sektorers produkter og ydelser, og kan dermed også medvirke til at understøtte bedre behandling og højere patienttilfredshed. Som følge af blandt andet krav om effektivisering i sundhedsvæsenet og høj kvalitet i behandlingerne, er samspil og samarbejde med erhvervslivet afgørende i forbindelse med udvikling og indførsel af nye teknologier og arbejdsgange samt udviklingen af nye lægemidler og medicoteknisk udstyr. Samtidig vil et styrket samarbejde mellem sundhedsvæsenet og erhvervslivet om udvikling af nye teknologier, lægemidler og medicotekniske udstyr danne grobund for vækst i erhvervslivet og styrket international konkurrenceevne. I forlængelse heraf skal øget brugerinddragelse i forskningen, test og simulation overvejes, da erfaringer fra blandt andet England viser, at det kan højne forskningens relevans og faglige kvalitet. Dertil kommer, at forskningsresultaterne er mere tilbøjelige til at blive implementeret, hvis brugerinddragelsen har været høj dog under forudsætning af, at forskningsresultaterne ønskes implementeret. Tectras årsopgørelse for kommercialisering for 2010 viser for Region Hovedstaden, at antallet af anmeldte opfindelser er steget fra 25 i 2009 til 35 i 2010, hvilket svarer til ca. tre anmeldelser pr. måned. Overtagelsesprocenten er 44 %. Derudover har Tectra behandlet knap 550 forskningskontrakter i 2010 mod 415 i Finanskrisen og deraf følgende mangel på kapital hos de aftagende private virksomheder har medført, at antallet af spinouts og licensaftaler i 2010 er på niveau med Coloplast etablering af Coloplast er et godt eksempel på, at en god ide udsprunget fra sundhedsvæsenet i samspil med erhvervslivet kan skabe en eksportsucces samtidig med, at et stort antal patienter har fået øget deres livskvalitet markant. Selvom der i Danmark er tradition for et godt samarbejde mellem forskning og industri, så er samspillet kommet under pres, da industrien placerer deres forskning der, hvor den bedst og billigt kan foregå. Især er konkurrencen hård fra lande som Indien, Kina, Rusland og Brasilien. Det ses blandt af antallet af kliniske forsøg, der siden 2001 har ligget nogenlunde stabilt på omkring 300 årlig ansøgninger 15, dog med en faldende tendens i Danmark, mens den har været stigende i de lande, vi konkurrerer med. Der er derfor blandt andet behov for at smidiggøre og effektivisere procedurer og processer for igangsættelse af kliniske forsøg. I den forbindelse etableres forskernetværk, hvor det er relevant i forhold til at fremme samspil med erhvervslivet og styrke gennemførsel af kliniske forsøg. I Vækstforum Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi fremgår det, at en central forudsætning for industriens evne til at klare sig i en global videnøkonomi, er at forskningens 15 Forsknings- og Innovationsstyrelsens kortlægning af dansk lægemiddelforskning, oktober

33 Bilag 3 resultater kan omsættes til produktive og kommercielle succes er. Attraktive forskningsmiljøer, ny viden og nye teknologier udgør et nødvendigt grundlag for at skabe flere vækstiværksættere og stærke, højt specialiserede små såvel som store virksomheder i erhvervsklyngerne. OECD har i 2009 i sin analyse af hovedstadsregionen konkluderet, at biotekklyngen er den eneste reelle sektor, der kan konkurrere på højt internationalt niveau. Men i forhold til andre internationale biotekregioner, som fx i Stockholm og Boston, er der i hovedstadsregionen i de senere år startet relativt få nye biotekselskaber. Projektet Copenhagen spin-off vil derfor øge kommercialiseringen af flere forskningsresultater fra henholdsvis Region Hovedstaden, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet med fokus på etablering af nye biotekvirksomheder. Projektet sætter særlig fokus på at styrke samspillet mellem teknologioverførselsenhederne, forskerparker og kapitaludbyder. I erhvervsudviklingsstrategien indgår en række initiativforslag, som kan fremme erhvervsudviklingen i regionen. Af særlig relevans for sundhedsforskningspolitikken er, at Vækstforum Hovedstaden ønsker at støtte initiativer, der kan fremme avanceret lægemiddeludvikling i hovedstadsregionen. Dette skal ske via et styrket samspil mellem universiteter, hospitaler, GTS-institutter 16 og biomedicinske virksomheder om hurtig udvikling af nye lægemidler til behandling af sygdomme, hvor regionen allerede står stærkt forskningsmæssigt, fx inden for diabetes 2, kræft, alzheimers og depression. FAKTA Vækstforum Hovedstaden er et partnerskab bestående af 20 medlemmer fra henholdsvis erhvervslivet, viden- og uddannelsesinstitutioner, arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, kommuner og regionsrådet. Alle er udpeget af regionsrådet. Dertil kommer seks observatører fra markante brancher. Vækstforum står for at udvikle erhvervsudviklingsstrategier for regionen samt at overvåge og analysere vækstvilkår i området. Region Hovedstadens indsatser for samspillet om forskning mellem sundhedsvæsenet og det private erhvervsliv skal ligeledes ses i sammenhæng med de overordnede nationale initiativer, som er iværksat under Sund Vækst Strategien 17 og arbejdet i Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS) 18. MÅL I 2020 Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder er internationalt anerkendte som attraktive og effektive samarbejdspartnere for erhvervslivet i forhold til forskning og udvikling. Region Hovedstaden har et stærkt samarbejde med erhvervslivet og forsknings- og uddannelsesinstitutioner om forskning, kliniske forsøg, lægemiddelafprøvninger og implementering af nyudviklet innovativt it og medico-teknisk udstyr, hvor konkrete forsknings- og udviklingssamarbejder med industrien har ført til udvikling og implementering Godkendt Teknologiske Service

34 Bilag 3 af nye konkurrencedygtige biotekvirksomheder og lægemidler. SUCCESKRITERIER FOR Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder har i samarbejde med industrien fordoblet antallet af kliniske forsøg i 2020 fra et niveau i 2010 på ca Der skal etableres et større antal 20 delestillinger fx eksterne professorater, erhvervsph.d.er og erhvervspostdoc er, inden for både pharma, sundheds- og velfærditeknologi, innovativt it og medicoteknisk udstyr hvor private fonde eller industrien medfinansierer. 3. Region Hovedstaden tiltrækker årligt sammen med regionens hospitaler og virksomheder minimum to nye internationale medico/sundhedsvirksomheder til regionen via større strategiske forskningssatsninger. Slettet: Antallet af Slettet: ( Slettet: ) Slettet:, er fordoblet i Region Hovedstaden har bidraget til den ambitiøse målsætning i det fælles Vækstforumprojekt med Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet Copenhagen Spinouts 21, at der ud fra forskningen i hovedstadsregionen årligt etableres 10 levedygtige biotekvirksomheder til regionen startende fra Antallet af samarbejdsaftaler med internationale virksomheder er øget fra 358 aftaler i 2010 til 600 i Slettet: fordoblet 6. Indtægter fra licensaftaler er øget fra ca. 2 mio. kr. i 2010 til 15 mio. kr. i Antal af anmeldte patenter er øget fra ca. 35 i 2010 til ca. 50 i INITIATIVER Region Hovedstaden vil udarbejde mål for regionens hospitaler og virksomheders samarbejde med industrien omkring kliniske forsøg og etablering af større strategiske samarbejder. Region Hovedstaden vil udarbejde et samlet koncept for tiltrækning af flere erhvervssamarbejder. Konceptet omfatter bl.a. procedure vedrørende indgåelse af strategiske samarbejdsaftaler med virksomheder inden for regionale styrkeområder samt plan for struktureret og proaktiv synliggørelse af miljøerne målrettet industrien og internationale samarbejdsparter, jf. også tema om synliggørelse. Region Hovedstaden vil videreudvikle Clinical Trial Alliance 22 med henblik på at tiltrække flere lægemiddelafprøvninger fra industrien. Dette skal ske ved at sikre en mere Antallet af kliniske forsøg på 130 er skønnet som 60 % af det nationale antal, jf. Lægemiddelstyrelsens opgørelser fra Præcise opgørelser foretages primo 2012 Jf. Vækststrategi for biotekklyngen i Hovedstadsregionen Initiativet En indgang, der er etableret for at lette samarbejdet mellem forskerne og industrien i forbindelse med gennemførsel af kliniske forsøg, hedder nu Clinical Trial Alliance (CTA). Formateret: Skrifttype: MariBook, 6,5 pkt, Ikke Hævet skrift/ Sænket skrift Formateret: Skrifttype: MariBook, 6,5 pkt, Ikke Hævet skrift/ Sænket skrift 14

35 Bilag 3 effektiv og hurtigere proces omkring indgåelse af aftaler og gennemførsel af kliniske forsøg og gennem en styrket kommunikation med lægemiddelindustrien, herunder hvordan etablering af forskernetværk kan være et redskab hertil. Initiativet skal ses i tæt sammenhæng med statens initiativer på området, såvel som anbefalingerne fra Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS), herunder blandt andet etableringen af one-stop-shops for forskerstøtte, fast-track for godkendelse af kliniske fase 1 forsøg og indførelse af it-systemer som letter ansøgningsprocedurer. Region Hovedstaden vil iværksætte tiltag med bistand fra relevante parter med henblik på at etablere flere erhvervsforskere, erhvervspostdoc er og offentlig/privat delestillinger. Region Hovedstaden vil i samarbejde med erhvervslivet etablere en procedure for screening og vurdering af implementeringsbehov, videreudviklingsbehov og igangsættelse vedrørende sundheds- og velfærdsteknologi, innovativt it og medicoteknisk udstyr. Derudover vil Region Hovedstaden udvikle en implementeringspakke/organisation til at lette denne type af forandringsarbejdet. Tema 3: Systematisk implementering af forskningsresultater For at sikre den højst mulige kvalitet og effektivitet i forebyggelse, diagnosticering og behandling m.m. er det afgørende, at relevant ny forskningsviden implementeres i sundhedsvæsenet. Udfordringen er ikke altid mangel på viden, men også manglende ibrugtagning af viden. Internationale studier af implementering af forskning i klinisk praksis viser, at implementering tager lang tid, fx viser en engelsk analyse 23, at der går 17 år fra udvikling af et forskningsprojekt til en eventuel forbedring er implementeret, mens analyser fra Lægemiddelindustriforeningen 24 viser, at udviklingen af et nyt lægemiddel tager år. I andre tilfælde implementeres relevante forskningsresultater slet ikke eller alene i en stærkt begrænset del af sundhedsvæsenet. IMPLEMENTERING TIL GAVN FOR PATIENTER Projekt Krop og Kræft er i dag et integreret tilbud om fysisk træningsforløb, som alle sjællandske kræftpatienter i kemoterapi kan søge som et supplement til den almindelige kræftbehandling. Projektet begyndte som et tværvidenskabeligt forskningsprojekt i samarbejde mellem Onkologisk Klinik, Hæmatologisk Klinik, Center for Muskelforskning og Universitetshospitalernes Center for Omsorg- og Sygeplejeforskning (UCSF) alle beliggende på Rigshospitalet. Patienternes store velvilje og energi har bidraget til en forskning, som blandt andet dokumenterer, at patienternes livskvalitet øges betragteligt ved fysisk træning. I Regionens Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) udarbejdes evalueringer af, om det samlede danske sundhedsvæsen opfylder en række standarder på udvalgte sygdomsområder. Evalueringerne kunne i visse tilfælde tyde på uoverensstemmelser mellem den forskningsbaserede viden og den reelle kliniske praksis. Undersøgelser 26 har vist, at brugen af forskningsresultatet i kliniske retningslinjer kan medvirke til implementering, men at der skal følges op på brugen af Slettet: det Nationale Indikator Projekt (NIP) Slettet: Medical Research: What s it worth? Jævnfør Implementering af forskning et selektivt litteraturstudie, Sundhedsstyrelsen, juni

36 Bilag 3 retningslinjerne, når ensartet patientbehandling skal sikres. Samtidig som det fremgår af figuren nedenfor spiller mange faktorer ind på, hvordan man kommer fra det at vide til det at gøre, herunder en effektiv uddannelse, der sikrer den nødvendige kompetence. Derudover skal man være opmærksom på, at der er forskellige bevæggrunde til henholdsvis at forske og publicere overfor at implementere i daglig praksis. [Jf. Figur s. 30 i den oprindelige version] Implementering af forskningsresultater i patientbehandlingen og udvikling af sundhedsvæsenet er således et område, der vedrører mange aktører i sundhedsvæsenet, og som omhandler mange forskelligartede udfordringer og barrierer. Som det fremgår af regionens sundhedsaftaler med kommunerne, har kommunerne også en central rolle i forbindelse med implementering af forskning. Det skyldes i særlig grad deres opgaver vedrørende sundhedsfremme, genoptræning, borgerrettet forebyggelse og kronikerindsatsen, men også kommunernes generelt stigende deltagelse i patientforløb på tværs af sektorer: den kommunale sektor, praksissektoren og hospitalerne. For at forbedre folkesundheden og sikre borgernes oplevelse af sammenhæng og kvalitet i hele sundhedsvæsenet er der behov for at understøtte implementeringen af forskningsresultater på ikke blot hospitaler, men også i kommuner og særligt i almen praksis, hvor det er relevant. Slettet: Der er i de senere år gjort en stor indsats i regionen vedrørende implementering via kommercialisering af forskningsresultater, fx via regionens teknologioverførselsenhed, Tectra. Men som tidligere nævnt skal implementering af forskningsresultater foregå på mange niveauer og i samspil mellem mange aktører behandling på hospitaler skal være evidensbaseret men implementering af forskningsresultater skal også ses i et bredere perspektiv indeholdende økonomi og optimal brug af sundhedsvæsenets ressourcer fx via Medicinsk Teknologi Vurdering (MTV) og særlige regionale eller nationale prioriteringsprocedurer. De senere års rapporter og evalueringer fra blandt andet Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS) har påvist et behov for en samlet organisering af implementeringsprocesserne idet implementeringsprocesserne afhænger af typen af forskningsresultat: forskningsresultater kan/skal i visse tilfælde implementeres lokalt på afdelingen og i andre tilfælde bredt regionalt eller nationalt. I visse tilfælde kræves der ændringer i kliniske retningslinjer og/eller retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. I andre tilfælde skal der ske ændringer i organiseringen af sundhedsvæsenet eller uddannelse af det sundhedsfaglige personale, således at de kan anvende den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder. Det er således nødvendigt at sikre en organisering af implementeringsprocesserne, der tager hensyn til disse forskellige veje til implementering og som samtidigt sikrer, at alle forskningsresultater vurderes af relevante parter vedrørende den videre proces. MÅL I 2020 Region Hovedstaden arbejder systematisk med anvendelse og implementering af forskningsbaseret viden på tværs af alle sektorer i sundhedsvæsenet det vil sige både i klinisk praksis på Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder samt på tværs af sundhedsvæsenets sektorer, kommuner og praksissektor. Målet er at sikre en hurtig og effektiv implementering af relevante forskningsresultater på tværs af det samlede sundhedsvæsen i 16

37 Bilag 3 regionen. Den tværfaglige og tværsektorielle systematiske tilgang understøtter det sammenhængende patientforløb. SUCCESKRITERIER FOR Region Hovedstadens samlede fælles procedure for vurdering af forskningsresultater til fremme af implementering er udviklet og implementeret på regionens hospitaler og virksomheder. 2. Alle afsluttede forskningsprojekter vurderes som standard af de forskningsansvarlige vedrørende det videre forløb (kommercialisering, implementering, videreudvikling), og i alle nye projekter udvikles mål for dette, som skal fremgå af projektbeskrivelsen i forsknings-registrerings-systemet PURE. 3. Region Hovedstaden har sikret, at der er tilgængelig rådgivning i systemet med relevante kompetencer til at vurdere nye behandlinger, teknologier og arbejdsgange, som er baseret på ny forskningsviden, og som på den baggrund kan formidle og rådgive om best practice, nye metoder og teknologier. 4. Flere nye metoder og teknologier implementeres hurtigt og effektivt. Den tid der går fra et forskningsresultat er anerkendt og anbefalet til implementering, til det i realiteten er implementeret, skal halveres fra det nuværende niveau. INITIATIVER Region Hovedstaden vil sikre, at forskningsresultaternes vej til implementering afdækkes, benchmarkes og at best practice nationalt og internationalt identificeres det gælder blandt andet i forhold til grundforskning, klinisk forskning, forebyggelsesforskning og sundhedstjenesteforskning. På baggrund heraf skal der udvikles metoder og værktøjer, som kan understøtte hurtigere og mere effektiv implementering. I den forbindelse vil Region Hovedstaden bl.a. i dialog med patientforeningerne overveje metoder og værdi af større brugerinddragelser. Slettet: bl.a. Region Hovedstaden vil revidere den regionale forskningsvejledning så den omfatter ansvaret og processen for vurdering og implementering af forskningsresultater på de forskellige niveauer herunder at det sikres at overvejelser om implementering gøres i forbindelse med formuleringen af forskningsprojekter. Region Hovedstaden vil sikre rammer for organisering af implementeringssamarbejdet mellem hospitaler, forsknings- og videninstitutioner, relevante uddannelsesinstitutioner, praksissektoren og kommunerne i regionen, der understøtter det sammenhængende patientforløb. Region Hovedstaden vil i samarbejde med eksterne parter på relevante områder udvikle en skabelon for implementeringsprocesser under hensyntagen til de forskellige typer af forskning og forskningsresultater - og også under hensyntagen til de forskellige sektorers organisering. Samtidig skal patienternes rolle i processen overvejes. 17

38 Bilag 3 Region Hovedstaden vil i samspil med det nationale niveau medvirke til udvikling og etablering af en systematisk tværfaglig tilgang til udarbejdelsen af faglige retningslinjer for implementering. Initiativet skal derudover medvirke til at opfylde Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforsknings (NSS) anbefaling af, at akkrediteringen efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) benytter dokumentationen til en gennemgang af, hvordan forskningsresultater inddrages i klinisk praksis. Region Hovedstaden vil i samarbejde med universiteter, andre relevante uddannelsesinstitutioner, fonde, erhvervsliv mv. afdække muligheder for at etablere et nationalt center for implementeringsforskning med henblik på at udvikle og vurdere de mest effektive implementeringsstrategier. Slettet: relevante Region Hovedstaden vil udvikle en strategi for, hvilke kompetencer og erfaringer, der skal fremmes i regionen for at sikre implementering. Dette skal tænkes sammen med lederudviklingsprogram, jf. tema forskningsledelse og forskningskompetencer. 3b. UDVIKLING AF RAMMEBETINGELSER Tema 4: Forskningsledelse og forskningskompetencer Ledelsesmæssig fokus på forskning er afgørende for, at forskning prioriteres og bruges aktivt i udviklingen af regionens sundhedsvæsen og for, at personalets forskningskompetencer bruges bedst muligt. Samtidig har ledelsens prioritering af forskning betydning for forskningsmiljøet og hermed mulighed for tiltrækning og fastholdelse af såvel eliteforskere som nye yngre forskere. De forskningsansvarlige spiller derfor en særlig rolle, hvorfor der er behov for en øget fælles forståelse for deres rolle og funktion. Forskningsledelse foregår på mange niveauer fra det overordnede på regionsniveau ned til de enkelte forsøgsansvarlige. Den regionale vejledning Forskning ansvar, opgaver, organisering og forsøgspersoners rettigheder udstikker de formelle rammer og ansvarsområder for de involverede parter 27. På de forskellige niveauer skal der til enhver tid være opmærksomhed på at sikre en positiv balance mellem styret forskning vs. fri forskning, anvendt forskning vs. grundforskning m.m. Den konkrete udmøntning heraf vil indgå i de fremtidige udviklingsaftaler med regionens hospitaler og virksomheder. Slettet: der Slettet: til På trods af stigningen i antallet af ph.d.ere, er forskningsproduktionen nogenlunde konstant. Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS) peger på den manglende motivation til at prioritere en aktiv forskerkarriere efter endt ph.d., som den afgørende hæmsko for stigende forskningsproduktion en prioritering der blandt andet kan ændres gennem god forskningsledelse. For at motivere og fastholde talentfulde (unge) forskere er der desuden samtidig behov for at styrke mulighederne for at kombinere forskning og klinik og sikre attraktive karriereveje efter endt ph.d. Der er behov for at skabe en mere strategisk tilgang til forskning i regionen samtidig med et behov for mere og bedre samarbejde på tværs både internt på tværs mellem forskningsmiljøer og med

39 Bilag 3 klinikken, og eksternt i forhold til samarbejde med kommunerne, praksissektoren, erhvervslivet, universiteterne og internationale samarbejdsparter. Det er et særligt aspekt at se på, hvordan forskningsledelse kan bidrage til, at forskningsresultater formidles og implementeres. I forhold til at styrke forskningskompetencerne kan fokus både rettes mod den enkelte forsker og mod de samlede forskningskompetencer på afdelings-, hospitals- og regionsniveau. Med det stigende antal ph.d.ere blandt både læger og andre akademikergrupper 28 er der er særligt behov for at afklare, hvordan de eksisterende forskningskompetencer bedst muligt anvendes og styrkes. Inden for de enkelte afdelinger og specialer har professorerne og forskningslektorerne et særligt ansvar i forhold til forskning og forskningsledelse, herunder også vejledning af yngre forskere. I regi af Københavns Universitetshospital 29 er det derfor blandt andet besluttet at udarbejde en professorplan, som beskriver en vision for professorområdet frem til 2020, og som skal skabe den fornødne sammenhæng i forhold til den øvrige udvikling i sundhedsvæsenet i regionen, herunder i samspil med Hospitals- og Psykiatriplan 2020 og Sundhedsstyrelsen specialeplan. MÅL I 2020 Regions-, hospitals- og afdelingsledelserne arbejder strategisk med forskning og forskningsledelse som et væsentligt og integreret værktøj. Styrket forskningsledelse på alle niveauer skal understøtte kvalitets- og effektivitets udvikling af den sammenhængende patientbehandling og den langsigtede udvikling af sundhedsvæsenet. Slettet: SUCCESKRITERIER FOR Forskning og forskningsledelse indgår og er en prioriteret del i alle de relevante strategier, der udarbejdes på hospitalerne og i virksomhederne, herunder er der i strategierne udpeget 1-2 tværgående indsatsområder, fx akutte eller kroniske patienter. 2. Region Hovedstaden har etableret en infrastruktur for forskningsledelse, som både sikre gode rammer og en klar rolle- og opgavefordeling i forhold til prioritering, gennemførsel og implementering af forskning på de enkelte hospitaler og virksomheder. Der er samtidig kommet øget ledelsesfokus på tværfaglig og tværsektoriel forskning internt på regionens hospitaler og virksomheder samt på tværs i forhold til kommuner og praksissektoren. 3Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder har udpeget forskningsansvarlige på alle relevante afdelinger og som minimum på de kliniske og parakliniske afdelinger samti praksissektoren, jf. den regionale funktionsbeskrivelse. Alle forskningsansvarlige har gennemgået en dedikeret forskerlederuddannelse eller kan dokumentere tilsvarende kompetencer. 4. Region Hovedstaden har i samarbejde med regionens hospitaler og virksomheder sikret det relevante antal karriereforløb for alle typer af akademikere, som gør det attraktivt at blive og være forsker i regionen. Slettet: 3. Slettet: og Slettet: 4 Slettet: Fx biologer, farmaceuter, Cand. Scient. San. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Region Hovedstaden og Region Sjælland. Formateret: Skrifttype: MariBook, 6,5 pkt, Skriftfarve: Sort 19

40 Bilag 3 5. Region Hovedstaden har i samarbejde med regionens hospitaler og virksomheder sikret udbredelse af flere kombinationsuddannelsesstillinger og af delestillinger til andre grupper end professorer og forskningslektorer. Slettet: 5 Slettet: INITIATIVER Region Hovedstaden vil udarbejde en model til inspiration for, hvordan forskningen kan organiseres i regionen, på hospitalerne og virksomhederne samt på afdelingerne, således at det sammenhængende patientforløb sikres. Region Hovedstaden vil udvikle og implementere en ny ledelsesstruktur for forskningen, som blandt andet skal sikre et styrket samspil med den kliniske institutstruktur under Københavns Universitetshospital samt med Københavns Universitet og de øvrige universiteter i regionen. Omdrejningspunktet og bindeleddet mellem den lokale og regionale indsats er de forskningsansvarlige vicedirektør på hospitalerne og virksomhederne, se bilag 1 om Ledelsesstruktur for forskningen. Region Hovedstaden vil etablere et årligt forskerforum/forskningslederkonference, der sammen med og forskningsregistreringssystemet PURE kan bruges til at øge kendskab og samarbejde på tværs. Region Hovedstaden vil i regi af Københavns Universitetshospital udvikle og implementere en professorplan, der sikrer en sammenhæng mellem professorplanen, speciale- og hospitalsplaner og sundhedsvæsenets øvrige behov. Region Hovedstaden vil sikre en tydeliggørelse af de forskningsansvarliges rolle via udarbejdelse af en regional funktionsbeskrivelse, hvor ikke alene selve forskningen men også implementeringen af forskning bliver central. Herudover vil Region Hovedstaden medvirke til udpegning af forskningsansvarlige for praksissektoren. Region Hovedstaden vil i samarbejde med regionens hospitaler og virksomheder udarbejde en ledelsesstrategi for forskning, som følges op af udviklingsaftaler/ kontrakter på alle niveauer. Region Hovedstaden vil i samarbejde med regionens hospitaler og virksomheder etablere flere forskerkarriereforløb for alle typer af akademikere i sundhedsvæsenet. Region Hovedstaden vil sikre, at der udvikles og tilbydes et regionalt forskningslederkursus, som giver de forskningsansvarlige kompetencer til at lede og tilrettelægge forskningsaktiviteter på højt niveau, herunder administration, vejledning m.m. Kurset skal tilpasses de forskellige forskningslederes lederniveau. Slettet: dialogaftaler/k Slettet: Initiativet skal ses i sammenhæng med initiativet om forøgelse af de interne midler til forskning. Tema 5: Samspil med uddannelsesinstitutionerne Det er afgørende for den videre udvikling af sundhedsvæsenet, at forskning, uddannelse og praksis spiller sammen. I takt med at krav om evidensbaseret praksis øges, vil der være et stigende behov for, at sundhedspersonale og andre faggrupper inden for sundhedsvæsenet har kompetencer til at 20

41 Bilag 3 frembringe, fortolke og implementere forskningsbaseret viden. Der er derfor behov for at styrke samspillet mellem regionens hospitaler, forskningsinstitutioner, virksomheder og uddannelsesinstitutioner om både uddannelse og efteruddannelse af sundhedspersonale i forskning. I forlængelse heraf vil etablering af evidensbaseret efteruddannelse og kurser være et vigtigt redskab i implementering af forskningsresultater, fx i regi af regionens HR- og uddannelsesvirksomhed eller andre relevante uddannelsesinstitutioner i regionen. Der er stigende behov for forskning og implementering, som tager udgangspunkt i det sammenhængende patientforløb frem for i specifikke faggrupper, specialer eller sektorer. Der er derfor behov for at styrke mulighederne for forskningssamarbejde mellem faggrupper og udbrede forskningsforståelse blandt alle relevante faggrupper 30. I forhold til forskning inden for professionsfagene bør der fokuseres på at skabe synergi ved at opbygge forskningsmiljøer i tilknytning til eksisterende forskningsmiljøer. Ikke alle der er beskæftiget i og med sundhedsvæsenet skal forske, men en generel øgning af forskningsforståelsen vil skabe en stærkere forskningskultur på regionens hospitaler, virksomheder og forskningsinstitutioner, hvilket vil fremme implementeringen af ny viden. Selve arbejdet med at fortolke og sikre implementering af nye forskningsresultater om behandling, pleje, omsorg, arbejdsgange og processer kræver en væsentlig forskningsforståelse. Dermed stilles der krav om inddragelse af dette element i samspillet mellem regionens hospitaler, virksomheder, forskningsinstitutioner og uddannelserne for de sundhedsfaglige grupper, der har ansvaret for implementering. FAKTA Sundhedsstyrelsens vejledning for det obligatoriske forskningstræningsmodul i speciallægeuddannelsen beskriver det overordnede indhold i forskningstræningen inden for den fastlagte ramme, der er til rådighed. I Betænkning fra Speciallægekommissionen, Fremtidens speciallæge, Sundhedsministeriet 2000, er det beskrevet, at en speciallæge bør besidde kompetence til at opsøge og kritisk vurdere forskningsresultater inden for eget speciales videns- og færdighedsfelt, specielt med henblik på dokumentation af forskningsresultaternes kliniske anvendelse. I forlængelse heraf er det nødvendigt at få defineret hvilke af de ansatte i regionens sundhedsvæsen, der skal have henholdsvis forskningstræning og forskningsforståelse. Når behovet for henholdsvis forskningstræning og forskningsforståelse er afdækket, skal udviklingen af de tilhørende uddannelser og efteruddannelser ske i et tæt samspil mellem region og relevante uddannelsesinstitutioner i overensstemmelse med gældende lovgivning, bekendtgørelser og andre sundheds- og uddannelsespolitiske strategier. For at skabe den bedste kvalitet i det koordinerede patientforløb vil Region Hovedstaden med den nye interne uddannelsespolitik desuden samarbejde tæt med praksissektoren og kommunerne om personalets faglige kvalifikationer. Indsatsen skal samtidig koordineres med arbejdet med at implementere uddannelsesstrategien i den Regionale Udviklingsplan, og ses i samspil med udviklingen af sundhedsvæsenets nye arbejdsformer, behandlinger mv. 30 Fx læger, psykologer, farmaceuter, ingeniører, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, biologer og andre relevante personalegrupper i sundhedsvæsenet. 21

42 Bilag 3 MÅL FOR 2020 Forskningsforståelse og forskertræning er en integreret del af relevante uddannelser inden for sundhedsvæsenet bredt. Uddannelserne er udviklet i tæt samspil mellem regionens hospitaler, virksomheder og uddannelsesinstitutionerne på baggrund af hospitalernes og virksomhedernes behov for forskningskompetencer. SUCCESKRITERIER Region Hovedstaden har sikret, at der tilbydes undervisningstilbud om forskningsforståelse og forskertræning 31 i regi af Københavns Universitets Hospital og/eller i samarbejde med de relevante uddannelsesinstitutioner. 2. Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder har samlet årligt minimum 100 scholarstipendiater (prægraduate forskerår) i gang. 3. Region Hovedstaden har fastlagt krav i udviklingsaftalerne/afdelingernes resultatkontrakter om forskningstræning og forskningsforståelse for forskningsdeltagende personale. Slettet: dialogaftalerne INITIATIVER Region Hovedstaden vil i samspil med de relevante parter iværksætte en analyse af det nuværende niveau og behov for henholdsvis forskningsforståelse og forskningstræning for relevante faggrupper. I regi af Københavns Universitets Hospital (KUH) vil Region Hovedstaden iværksætte en proces vedrørende udvikling af både den præ- og postgraduate lægeuddannelse til at indeholde mere forskningstræning, fx i form af større økonomisk mulighed for prægraduate forskerår og længere tid til forskningstræning i den postgraduate uddannelse inden for rammerne af det nuværende uddannelsesforløb. Region Hovedstaden vil udvikle kurser i forskningsforståelse i samspil med relevante institutioner målrettet faggrupperne, fx i samarbejde med Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning, Københavns Universitet og Copenhagen Business School. Region Hovedstaden vil i samarbejde med regionens hospitaler og virksomheder og relevante uddannelsesinstitutioner etablere mulighed for deltagelse i forskningsprojekter for studerende i forbindelse med bachelorprojekt og kandidatspeciale. Tema 6: Forskningsmiljøernes rammer Forudsætningen for et moderne sundhedsvæsen, der kan levere service og behandling på højt niveau er, at hospitalerne (både de somatiske og de psykiatriske) har stærke faglige miljøer omkring forskning, udvikling, innovation og uddannelse, som er tæt koblet til og understøtter udvikling af effektive primære funktioner af høj kvalitet. 31 Forskningsforståelse: Sikrer viden til at omsætte forskningsresultater til klinisk praksis. Forskertræning: Sikrer kompetencer til udføre forskning. aktivt at 22

43 Bilag 3 Stærke forskningsfaglige miljøer kræver dygtig ledelse, nationale som internationale topforskere. Hertil kommer, at stærke forskningsfaglige miljøer kræver, at forskningen har gode fysiske rammer, og at forskerne i videst mulige omfang understøttes af relevante støttefunktioner. For at sikre de fysiske rammer, er det væsentligt, at uddannelses- og forskningsfaciliteter i de nye kvalitetsfondsbyggerier indtænkes på en sådan måde, at de understøtter styrkelse og udvikling af fagligt stærke miljøer med forskning, udvikling og uddannelse i tæt tilknytning til de funktioner, som leverer diagnostik, behandling og pleje til patienterne i Region Hovedstaden. Samtidig skal moderne og attraktive rammer bidrage til at understøtte øget tværfaglighed i forskning og uddannelse og bidrage til at gøre regionens hospitaler og virksomheder attraktive overfor såvel eksterne samarbejdsparter som for kommende medarbejdere og studerende. Region Hovedstaden har fastlagt en række retningslinjer for kvalitetsfondsbyggerierne i forhold til forsknings- og uddannelsesfaciliteter, hvor nøgleordene er synlige, integrerede, attraktive og katalysatorer 32. De ansvarlige for de enkelte hospitalsbyggerier skal drive og implementere de politiske retningslinjer for de nye kvalitetsfondsbyggerier i forhold til forsknings- og uddannelsesfaciliteter, mens de politiske følgegrupper i byggestyreorganisationen og projektbyggestaben skal tilse, at de overholdes. Det er i den forbindelse væsentligt, at de forskningsmæssige behov indgår ved indkøb og/eller design af informations- og medicoteknologi. Tid til forskning er i dag presset af det daglige arbejde, og det alene fx at skulle søge midler til forskningsprojekter eller administrere dem, koster megen tid og ressourcer. Det er derfor nødvendigt, at regionen har de relevante støttefunktioner, der sikrer, at forskerne kan fokusere deres tid på selve forskningen. Region Hovedstaden driver, enten alene eller sammen med andre, en række enheder med støttefunktioner, som hver især yder bistand til centrale elementer i forbindelse med gennemførelse af forskning og kliniske forsøg. Oversigt over samtlige relevante støttefunktioner fremgår af bilag 2, mens eksempler på resultater fremgår af den efterfølgende boks. Tectra teknologioverførselsenhed, der i 2010 har behandlet 547 juridiske aftaler, evalueret 34 anmeldte opfindelser, heraf er 15 overtaget og der er indgået 2 licensaftaler. FIE forsknings- og innovationsstøtteenhed, der i 2010 har fået 250 henvendelser fra regionens forskere vedrørende ekstern finansiering. FIE har i 2010 behandlet ansøgninger til en værdi af 1,16 mia. kr., hvoraf der blev bevilget ansøgninger for ca. 163 mio. kr. creodk fælles EU kontor for Region Hovedstaden, Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet. creodk har i 2010 assisteret med interessevaretagelse på 12 forskningsprojekter til EU s working plan 2011, hvoraf 6 har aftryk i arbejdsprogrammerne. GCP-enheden har ved udgangen af 2010 monitoreret 179 forsøg mod 163 forsøg i Region Hovedstadens Videnskabsetiske Komite behandlede i anmeldte forsøg, hvoraf 125 af forsøgene var lægemiddelforsøg, hvilket var lidt færre end i Retningslinjerne kan rekvireres ved henvendelse til Koncern Regional Udvikling, jf Det er ikke alle forsøg, der anmeldes hos regionens videnskabsetiske komitee, der foregår på regionens hospitaler. Der modtages også anmeldelser fra universiteter, seruminstituttet, privatpraktiserende læger m.m. 23

44 Bilag 3 Regionens støttefunktioner leverer alle kompetent og specialiseret bistand inden for deres område, men behovet for støtte til forskningen er under stadig forandring og udvikling. Det betyder, at der fremadrettet vil være et større behov for en mere sammenhængende og proaktiv forskerstøtte. Derudover er der fortsat en række områder, hvor ikke alle forskere har mulighed for at få bistand i fornødent omfang. Regionens forskerstøtte skal ses i sammenhæng med den lokale forskerstøtte, der tilbydes på de enkelte hospitaler og virksomheder. I forhold til rollefordelingen internt gælder som et overordnet princip, at hovedansvaret for støtte til de administrative funktioner fx regnskab i forbindelse med forskning ligger lokalt på de enkelte hospitaler, hvorimod den mere specialiserede støtte varetages af regionens fælles funktioner. Indsatsen forudsætter en tæt dialog mellem den lokale og regionale indsats samt opbakning fra den lokale ledelse. Det fremadrettede arbejde med at optimere ydelserne fra regionens forskerstøttefunktioner skal ses i tæt sammenhæng med de nationale initiativer, der i forbindelse med Sund Vækst er søsat for at styrke rammerne for den kliniske forskning, herunder initiativerne: Revideret lov om de videnskabsetiske komiteer; En elektronisk indberetning af lægemiddelforsøg; One Stop Shop for forskerstøtte; Fast-track for godkendelse af kliniske fase 1 forsøg, Fokus på Sund Vækst i EUformandskabet; Bedre anvendelse af offentlige sundhedsdata til forskning. MÅL I 2020 Forskningen har de rette fysiske rammer og betingelser på regionens hospitaler og virksomheder og særligt i de nye hospitalsbyggerier. De fysiske rammer for forskningen er tilpasset lokale behov, men fremstår som integrerede og attraktive dele af hospitalernes og virksomhedernes hverdag. Faciliteterne er så vidt muligt placeret i synlige og åbne rum, så de samtidig understøtter tværfaglighed og samarbejde på tværs. Region Hovedstaden har sammenhængende og synlige forskerstøtte-funktioner, som effektivt og i en klar rollefordeling med den lokale administration kan understøtte og fremme sundhedsforskningen og implementeringen af samme, så forskerne kan fokusere på selve forskningen. SUCCESKRITERIER De forskningsaktive hospitaler og virksomheder har udarbejdet og implementeret en plan for de fysiske rammer for forskningen, der overholder de politiske retningslinjer. Det samme gælder ved organisationsændringer, hvor der altid foreligger en plan for de fysiske rammer, der ligeledes overholder de politiske retningslinjer. 2. Alle Region Hovedstadens forskere kender til regionens forskerstøttefunktioner og brugertilfredsheden er over 90 %. INITIATIVER 24

45 Bilag 3 Region Hovedstaden vil sikre udvikling af et offentlig/privat samarbejde om, hvordan de fysiske rammer for forskning og uddannelse på hospitaler og virksomheder indrettes, så de også er integrerede, naturlige og synlige dele af hospitalernes/psykiatriens hverdag. Dette gælder både i forhold til nybyggerierne som iværksættes under Kvalitetsfonden og ombygninger af eksisterende byggeri. Region Hovedstaden vil løbende videreudvikle og implementere en sammenhængende og synlig forskerstøttefunktion, hvor der er god sammenhæng med de fælles støttefunktioner i regi af Københavns Universitetshospital (KUH) og de nationale tiltag i blandt andet Sund Vækst strategien. Der skal blandt etableres et fælles datamanagementsystem, sikres biostatistisk bistand til alle forskere i regionen, sikres medicinsk bistand i forbindelse med kliniske forsøg, og rollefordeling i forhold til støttefunktioner (pre- og post award) skal afklares. Derudover indtænkes beslutningen i Budget 2012 om et videncenter for innovation og udvikling i forbindelse med samarbejde med erhvervslivet. Region Hovedstaden vil udvikle fælles retningslinjer for forskningsbudgettering på regionsog institutionsniveau, der kan sikre sammenhæng mellem forskningsregistreringssystemet PURE og regionens nye økonomisystem REFLEKS. Samtidig skal de fælles retningslinjer omfatte håndteringen af forskningskonti i forhold til eksterne bevillinger herunder særligt med fokus på bevillinger fra EU og National Institute of Health (NIH). 4. IMPLEMENTERING AF POLITIKKEN Med Politik for Sundhedsforskning 2020 lægger regionen op til en langsigtet strategi, der er tænkt sammen med Hospitals- og Psykiatriplan 2020 og de kommende kvalitetsfondsbyggerier, som også rækker hen mod Politik for Sundhedsforskning 2020 vil via 2-årige handlingsplaner blive implementeret løbende frem mod 2020, idet politikken vil indeholde initiativer, der kan implementeres her og nu, mens andre mere rammesættende initiativer eller initiativer der er afhængig af de nye hospitalsplaner først implementeres senere, når forudsætningerne er til stede og/eller når de fysiske rammer er på plads. Ved udarbejdelse af de 2-årige handlingsplaner vil der løbende ske en konkretisering af mål for de enkelte indsatser, og handlingsplanerne koordineres samtidig med de 2-årige udviklingsaftaler. Med det høje ambitionsniveau for den nye politik for sundhedsforskning lægges op til en indsats, hvor der fokuseres på implementering i tre niveauer det politiske, det ledelsesmæssige og det forskningsfaglige. På det politiske niveau vedtager forretningsudvalget og regionsrådet 2-årige handlingsplaner på baggrund af oplæg fra relevante udvalg. De forelægges årligt en status og evaluering af initiativerne i handlingsplanen med mulighed for korrektion af indsats og retning. På det ledelsesmæssige niveau er som foreslået i politikken etableret et forskningsansvarligt 25

46 Bilag 3 vicedirektørforum med den forskningsansvarlige koncerndirektør for bordenden. Vicedirektørforummet vil have det administrative ansvar for at følge implementeringen af politikken. Derudover skal de bistå med forberedelse af nye handlingsplaner og eventuelle justeringer af politikken. Endelig skal forummet sikre samspillet og koordinationen mellem det lokale og regionale niveau, i forhold til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og til øvrige relevante fora, jf. den nye ledelsesstruktur. Forummet skal endvidere tilse, at indsatsen på forskning koordineres med indsatsen for uddannelse, innovation, kvalitet m.m., hvor det er relevant. På det forskningsfaglige niveau afholdes halvårlige møder med forskere fra de lokale forskningsråd og med særligt indbudte, hvor der vil være dialog om forskning generelt og implementering af politikken specifikt, og hvor de lokale forskningsråd inddrages til at give input til de 2-årige handlingsplaner. Derudover vil der blive afholdt en årlig forskningslederkonference, der kan sætte aktuelle emner til debat samt øge kendskabet og samarbejdet på tværs. 26

47 Bilag 3 5. KORT OG GODT OM REGIONEN Region Hovedstaden er borgermæssigt den største af Danmarks fem regioner med 1,7 mio. borgere. Der er ca ansatte i regionen. Hovedstadsregionen har ansat knap 2/3 af landets FoU-årsværk i Danmark inden for natur- og sundhedsvidenskab, og 66 % af de samlede forskningsudgifter på sundhedsområdet i Danmark (både i offentligt og privat regi) afholdes i hovedstadsregionen. Hovedstadsregionen uddanner 38 % af landets sundhedspersonale i de grupper, der primært indgår i forskningen. Fordelt på uddannelseskategorier uddannes inden for sundhedsområdet 36 % af landets mellemlange videregående uddannede, 39 % af landets lange videregående uddannede og 65 % af landets ph.d.ere i regionen. Hovedstadsregionen har en række selvstændige universiteter og forskningsenheder på sundhedsområdet som fx Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, IT- Universitetet og Statens Seruminstitut. Hovedstadsregionen har en række forskerparker, innovationsmiljøer og teknologioverførselsenheder som fx Forskerpark Glostrup, Scion DTU, Symbion Science Park og DTU Innovation. Regionen står for over halvdelen af landets indberettede opfindelser og patenter. Over 70 % af biotekfirmaerne i Danmark er placeret i hovedstadsregionen. Øresundsregionen har ansatte inden for life-science, er placeret som den tredje bedste region i Europa inden for biomedicinsk forskning og har 23 hospitaler. 27

48 Bilag 3 6. BILAG 1: LEDELSESSTRUKTUR I FORHOLD TIL FORSKNING Den nye ledelsesstruktur bygger i vidt omfang på eksisterende strukturer, dog med et nyt vicedirektørforum med særlig fokus på forskning og med forbindelse til uddannelsesområdet og professorgruppen. Den nye ledelsesstruktur betyder, at der oprettes et vicedirektørforum bestående af forskningsansvarlige vicedirektører på hospitalerne og forskningsansvarlig koncerndirektør suppleret med stabsdirektør fra Koncern Praksis og relevante ledelsesrepræsentanter fra virksomhederne Den sociale virksomhed, Den præhospitale virksomhed, It-, medico- og telefonivirksomheden og HR og uddannelsesvirksomheden. De forskningsansvarlige vicedirektører får blandt andet input fra de lokale forskningsråd og herunder også Praksissektorens Forskningsråd. Den nye ledelsesstruktur skal overordnet sikre, at der etableres en kobling mellem det lokale ansvar for prioritering og udmøntning af forskningsindsatsen og den regionale strategiske ramme. Til at understøtte ledelsesbeslutninger og prioriteringer vil en styrkelse af forskningsregistreringssystemet PURE, der er koblet til økonomisystemet REFLEKS, sikre et stærkt ledelsesinformationssystem (FLIS), da både PURE og REFLEKS føder informationer ind til FLIS. Den nye ledelsesstruktur skal derudover være med til at understøtte og styrke samspillet med universiteterne. Dette gælder ikke mindst samarbejde i Københavns Universitets Hospital (KUH), hvor den nye ledelsesstruktur skal ses i sammenhæng med den kliniske institutstruktur. Dertil kommer, at Region Hovedstadens koncerndirektion skal sikre, at der udvikles og etableres en styrket dialog med Københavns Universitet centralt og Danmarks Tekniske Universitet om udvikling af det strategiske samarbejde på forskningsområdet. I forbindelse med etablering af nyt vicedirektørforum nedlægges Det Strategiske Forskningsråd. Som følge heraf skal der sikres indspil fra og faglig sparring med det forskningsfaglige miljø på det regionale niveau. Der etableres derfor et mindre forskningsfagligt advisory board, som vil være rådgivende i forbindelse med udformning af strategier, handleplaner og øvrige forskningsfaglige spørgsmål. Advisory boardet etableres med repræsentation af alle relevante faggrupper, h erunder skal der blandt andet sikres indspil fra de yngre forskere og kommunerne. De yngre forskere vil få Slettet: H Slettet: dover 28

49 Bilag 3 en særlig invitation til halvårlige møder, mens repræsentanter fra den administrative styregruppe for sundhedsaftaler (DAS) vil blive inviteret til den årlige forskerkonference. 29

50 Bilag 3 6. BILAG 2: OVERSIGT OVER ENHEDER MED STØTTEFUNKTIONER OG RELATEREDE OPGAVER I REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden råder alene eller sammen med andre over en række enheder med støttefunktioner, der skal bistå forskere, sundhedspersonale, kvalitetsfondsbyggerierne og andre aktiviteter i regionen i forskellige forhold. Nedenfor fremgår en oversigt over støttefunktionerne inddelt efter det område, de adresserer i deres specialisering. Oversigten indeholder også funktioner, der via deres generelle opgaver mere indirekte støtter forskningen. Andre enheder, som drives lokalt af hospitaler er ikke inkluderet i gennemgangen. FORSKNING OG KLINISKE FORSØG Tectra (teknologioverførselsenhed) yder bistand i forbindelse med patentering, kommercialisering og selskabsetablering, og står for den juridiske rådgivning om indgåelse af forskningskontrakter mellem regionens forskere og private virksomheder. Forankret i Koncern Regional Udvikling. FIE (Forsknings- og innovationsstøtteenhed) rådgiver og vejleder omkring finansieringsmuligheder, og hjælper med udformning af fondsansøgninger m.m. Forankret i Koncern Regional Udvikling. Clinical Trial Alliance (CTA) er en koordinerende funktion, der hjælper hospitaler, forskere og virksomheder i forbindelse med gennemførelse af kliniske forsøg. Forankret i Koncern Regional Udvikling. creodk er Region Hovedstadens, Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet fælles kontor i Bruxelles. Creodk s formål er at tiltrække yderligere finansiering til forsknings- og udviklingsprojekter fra EU s rammeprogrammer. Forankret i Region Hovedstaden, Koncern Regional Udvikling. GCP-enheden (Good Clinical Practise) rådgiver og monitorere kliniske lægemiddelforsøg på regionens hospitaler og institutter under Københavns Universitetshospital (KUH), så de gennemføres i overensstemmelse med gældende lovgivning. Forankret i Københavns Universitetshospital (KUH). Region Hovedstadens videnskabsetiske komite (VEK) skal i henhold til loven sikre, at biomedicinske forskningsprojekter, der indebærer forsøg på mennesker eller med menneskeligt biologisk materiale, gennemføres videnskabsetisk forsvarligt. Forankret i Koncern Sekretariat. kabsetiske+komiteer. INNOVATION OG BYGGERI Center for Sundhedsinnovation (CSI) understøtter brugerdreven innovation på alle regionens hospitaler gennem udvikling og fremme af innovative teknologier, services og organisationsformer i samarbejde med andre aktører, herunder erhvervslivet. Forankret i en styregruppe bestående af direktionsmedlemmer fra hospitalerne og koncerndirektionen. 30

51 Bilag 3 UDDANNELSE UCSF (Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning) har til formål at udvikle sundhedsfremme, omsorg og pleje gennem undervisning, forskningsprojekter og forsknings-vejledning. Har selvstændig bestyrelse, men er budgetmæssigt forankret i Koncern Regional Udvikling. CEKU (Center for Klinisk Uddannelse) er en forsknings-, udviklings- og serviceenhed for de sundhedsvidenskabelige uddannelser ved Københavns Universitet og den lægelige videre- og efteruddannelse i Region Hovedstaden. Forankret i Koncern Plan og Udvikling i tæt samarbejde med Rigshospitalet. DIMS (Dansk Institut for Medicinsk Simulation) udbyder simulationsbaserede kurser for sundhedsfagligt personale med det formål at øge kvaliteten og sikkerheden i patientbehandlingen. Forankret på Herlev Hospital. IMPLEMENTERING Enhed for Patientsikkerhed indsamler og analyserer de utilsigtede hændelser, som personalet rapporterer, i samarbejde med hospitalernes og psykiatriens ledelser og risikomanagere. Forankret i Koncern Plan og Udvikling. +for+ patientsikkerhed/enhed_for_patientsikkerhed.htm. Enheden for Brugerundersøgelser er et videncenter for patientoplevet kvalitet i Region Hovedstaden, der gennemfører regionale og landsdækkende undersøgelser af patient- og brugeroplevelser i det danske sundhedsvæsen. Forankret i Koncern Plan og Udvikling. 31

52 Bilag 3 7. BAGGRUNDSMATERIALE Hospitals- og Psykiatriplan 2020, jf. ls+og+psykiatriplan+2020+vedtaget.htm. Forskning ansvar, opgaver, organisering og forsøgspersoners rettigheder (forskningsvejledning for medarbejdere i Region Hovedstaden med forskningsopgaver/ansvar), Global Excellence katalog 2010 og 2011, se Professorplanen, jf. NNS Rapporterne, kan rekvireres ved henvendelse til Sundhedsministeriet. Sund Vækst (2011), jf. Aftale om sundhed (2011), jf. Regionens erhvervsudviklingsstrategi, Vækststrategi for biotekklyngen i Hovedstadsregionen , kan rekvireres ved henvendelse til Koncern Regional Udvikling i Region Hovedstaden. OECD analysen 2009, jf. CD+analyse+af+hovedstaden.htm CD+analyse+af+hovedstaden.htm. Politik for Sundhedsforskning 2007 og afrapportering af Politik for Sundhedsforskning 2007, jf. Retningslinjer for kvalitetsbyggerier i forhold til forsknings- og uddannelsesfaciliteter, kan rekvireres ved henvendelse til Koncern Regional Udvikling i Region Hovedstaden. 32

53 Bilag A Pointoversigt, Forskningsevaluering 2010-data Forskningsevaluering 2011 vedr data Region Hovedstaden Oversigt de enkelte hospitaler, psykiatrien og enkeltenheder Amager Hospital Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hillerød Hospital Hvidovre Hospital Regon Hovedstadens Psykiatri Rigshospitalet samlet Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS) Universitetshospitalernes Center for Sygepleje og omsorgsforskning (UCSF) GCP-enheden ( Good Clinical Practice) Center for klinisk Uddannelse (CEKU) 2010 point samlet 2009 point samlet 2008 point samlet

54 Amager Hospital Resultat af 2010-data Samlet eksternt betalt forskning (point) Samlet JIF Samlede grader (point) Medicinsk Afdeling Udvikling frem til 2010 bemærk, at 2010-data står længst til venstre point samlet 2009 point samlet 2008 point samlet Medicinsk Afdeling Redigeret d. 2. januar 2012

55 Bispebjerg Hospital Resultat af 2010-data Samlet eksternt betalt forskning (point) Samlet JIF Arbejds og Miljømedicinsk afdeling Dermato Venerologisk afd. & Videncenter for Sårheling Fysio og Ergoterapien Samlet ortopæd 7611 Geriatrisk afdeling G Endokrinologisk gastroenterologisk afd I Kirurgisk afd. K Klinisk biokemisk Klinisk Fysiologisk Nuklearmedicinsk afd. KFNM Lungemedicinsk Forskningsenhed Samlet neurologisk P20 Patologiafdelingen Radiologisk WHO Collaborating Canter for Evidence based Health Pr... Kardiologisk Anæstesiologisk Afdeling Z Afd. For sammenhængende pt.forløb Samlede grader (point) Udvikling frem til 2010 bemærk, at 2010-data står længst til venstre point samlet 2009 point samlet 2008 point samlet 0 Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling Dermato- Venerologisk afd. & Videncenter for Fysio- og Ergoterapien Samlet ortopæd 7611 Geriatrisk afdeling G Endokrinologiskgastroenterologisk afd I Kirurgisk afd. K Klinisk biokemisk Klinisk Fysiologisk - Nuklearmedicinsk afd. KFNM Lungemedicinsk Forskningsenhed Samlet neurologisk P20 Patologiafdelingen Radiologisk WHO Collaborating Canter for Evidencebased Health Kardiologisk Anæstesiologisk Afdeling Z Afd. For sammenhængende pt.forløb Redigeret d. 2. januar 2012

56 Frederiksberg Hospital Resultat af 2010-data Samlet eksternt betalt forskning (point) Samlet JIF Samlede grader (point) 0 Ortopædkirurgisk Afdeling Klinisk fysiologi/ nuklearmedicin Urologisk afd Anæstesiklinikken Parker Instituttet reumatologisk afd H Koordinerende Forskningsenhed Telemedicinsk Forskningsenhed Projektenhedn Røntgenafdelingen Klinisk Biokemisk Afdeling Udvikling frem til 2010 bemærk, at 2010-data står længst til venstre point samlet 2009 point samlet 2008 point samlet 0 Ortopædkirurgisk Afdeling Klinisk fysiologi/ nuklearmedicin Urologisk afd Anæstesiklinikken Parker Instituttet reumatologisk afd H Koordinerende Forskningsenhed Telemedicinsk Forskningsenhed Projektenhedn Røntgenafdelingen Klinisk Biokemisk Afdeling Redigeret d. 2. januar 2012

57 Gentofte Hospital Resultat af 2010-data Samlet eksternt betalt forskning (point) Samlet JIF 200 Samlede grader (point) Medicinsk afdeling C Øre næse hals kirurgisk afdeling E Medicinsk afdeling F anæstesiologisk afd. I Klinisk biokemisk afdeling Dermato Allergologisk P Kardiologisk Billeddiagnostisk afdeling Lungemedicinsk afdeling Y Afdeling Z Serviceafdelingen, centralkøkkenet Udvikling frem til 2010 bemærk, at 2010-data står længst til venstre point samlet 2009 point samlet 2008 point samlet Medicinsk afdeling C Øre-næse-hals-kirurgisk afdeling E Medicinsk afdeling F anæstesiologisk afd. I Klinisk biokemisk afdeling Dermato-Allergologisk P - Kardiologisk Billeddiagnostisk afdeling Lungemedicinsk afdeling Y Afdeling Z Serviceafdelingen, centralkøkkenet Forskningens hus Redigeret d. 2. januar 2012

58 Glostrup Hospital Resultat af 2010-data Afd. Ø Øjenafdelingen Afd. H Neurokirurgisk Afdeling Videncenter for Rygsygdomme Neurologisk afd. N Afd. RM Reumatologisk Afdeling Afdeling for Højt Specialiseret Neuror... Medicinsk afdeling M Klinisk Biokemisk Afdeling Fysio og ergoterapiafdeling V Klinisk Neurofysiologisk afdeling Afd. R Radiologisk Afdeling Operations og Anæstesiafdelingen Klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk... Klinisk Eksperimentel Forskningsafdeli.. Sygeplejeforskning/direktionen Samlet eksternt betalt forskning (point) Samlet JIF Samlede grader (point) Udvikling frem til 2010 bemærk, at 2010-data står længst til venstre point samlet 2009 point samlet point samlet 0 Afd. H - Neurokirurgisk Afdeling Afd. Ø - Øjenafdelingen Videncenter for Rygsygdomme Neurologisk afd. N Afd. RM - Reumatologisk A fd e lin g A fd e lin g fo r H ø jt S p e c ia lis e re t Neurorehabilitering/Traumatisk Hjerneskade Medicinsk afdeling M Klinisk Biokemisk Afdeling Klinisk Neurofysiologisk afdeling Fysio- og ergoterapiafdeling V Operations- og Anæ stesiafdelingen Afd. R - Radiologisk Afdeling Klinisk Eksperimentel Forskningsafdeling / Forskerparken K lin is k fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling Sygeplejeforskning/direktionen Redigeret d. 2. januar 2012

59 Herlev Hospital Resultat af 2010-data Medic insk afd. O Akut M edicinsk K ardiologisk af Ortopædkirurgisk af K linisk fysiologisk o g n u klearmedicinsk Nefrologisk A fdeling BØRNEAFDELING Brystkirurgisk Afd Gastroenhede Kirurgisk Urologisk Afd P lastikkirurgisk Afd O nkolo gisk A fd Klinisk Biokemisk A fd Neurologisk afd N Anæ stesiologisk afd Hæmatologisk afd P atologiafdelinge Rad iologisk afd. X Klinisk Mikrobiologisk afd. Afsnit 75 Gynækologisk obsttrisk Afd DIM S D a nsk I nstitu t for M edicinsk Sim Samlet eksternt betalt forskning (point) Samlet JIF Samlede grader (point) Udvikling frem til 2010 bemærk, at 2010-data står længst til venstre point samlet 2009 point samlet 2008 point samlet Medicinsk afd. O Akut Medicinsk Kardiologisk afd S Ortopædkirurgisk afd Klinisk fysiologisk og nuklearmedicinsk afd Nefrologisk Afdeling B BØRNEAFDELING E Brystkirurgisk Afd. F Gastroenheden Kirurgisk Urologisk Afd. H Plastikkirurgisk Afd. V Onkologisk Afd. R Klinisk Biokemisk Afd. K Neurologisk afd.n. I Anæstesiologisk afd Hæmatologisk afd. L Patologia fd e lin gen Radiologisk afd. X Klinisk Mikrobiologisk afd. Afsnit 75K2. G Gynækologisk obsttrisk Afd DIMS Dansk Institut for Medicinsk Simula tio Redigeret d. 2. januar 2012

60 Hillerød Hospital Resultat af 2010-data Onkologisk & Palliatiativ A næstesiologisk Kardiologisk & Endokrinogisk lunge & Infektionmedicinsk Klinisk Biokemisk O rtopædkirurgisk Akut Billeddiagnostisk Patologiafdelingen Klinisk Mikrobiologisk Nefrologisk Gynækologisk & O bs tetrisk Øre Næse Hals Kirurgisk Fors knings og Udviklings Neurologisk Pædiatrisk Samlet eksternt betalt forskning (point) Samlet JIF Samlede grader (point) Udvikling frem til 2010 bemærk, at 2010-data står længst til venstre point samlet 2009 point samlet 2008 point samlet Onkologisk & Palliatiativ Anæstesiologisk Kardiologisk & Endokrinogisk lunge- & Infektionmedicinsk Klinisk Biokemisk Ortopædkirurgisk Akut Billeddiagnostisk Patologiafdelingen Klinisk Mikrobiologisk Nefrologisk Gynækologisk & Obstetrisk Øre-Næse -Hals Kirurgisk Forsknings- og Udviklings Neurologisk Pædiatrisk Redigeret d. 2. januar 2012

61 Hvidovre Hospital Resultat af 2010-data Samlet eksternt betalt forskning (point) Samlet JIF 0 Røn tge n afd Patologiafdeling e O rtopæ dkirurgisk afde l M R afdelinge geriatrisk afdelin H jerte/lunge medicinsk sa En dokrinologisk afdeli K linisk Mikro biolo gisk afdel Klinisk Forskningscen G ynækologik Obstetr Klin isk Fysiologi & Nuklearm ed K linisk Biokemisk Afde l infektionsmed ic Gastroenheden, M e dicins K irurgisk Sek afsnit 36 Fysio o g Ergoterap B ørne Anæstesiologis A MA Akut modtageaf Alkohol en hed e Samlede grader (point) Udvikling frem til 2010 bemærk, at 2010-data står længst til venstre point samlet 2009 point samlet 2008 point samlet Røntgen afd. Patologiafdelingen, Ortopædkirurgisk afdeling MR-afdelingen geriatrisk afdeling Hjerte/Lunge medicinsk samlet Endokrinologisk afdeling Klinisk Mikrobiologisk afdeling Klinisk Forskningscenter Klinisk Fysiologi & Nuklearmedicin, afsnit 239 Klinisk Biokemisk Afdeling infektionsmedicin Gynækologik-Obstetrisk Gastroenheden, Medicins Sektio, 360 Kirurgisk afsnit 360 Fysio- og Ergoterapien Børne Anæstesiologisk AMA - Akutmodtageafsnit Alkohol enheden Redigeret d. 2. januar 2012

62 Region Hovedstadens Psykiatri Resultat af 2010-data Psykiatrisk Center Amage Psykiatrisk Center Ballerup Psykiatrisk Center Bornholm Psykiatrisk Center Frederiksber Psykiatrisk Center Gentofte Psykiatrisk Center Glostrup Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center København Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Sct. Hans Psykoterapeutisk Center Stolpegå Retspsykiatrisk Center Glostru Børne og ungdom spsykiatrisk Center Bisbebje Børne og ungdom spsykiatrisk Center Glostru Børne og ungdomspsykiatrisk center Hillerø Samlet eksternt betalt forskning (point) Samlet JIF Samlede grader (point) Udvikling frem til 2010 bemærk, at 2010-data står længst til venstre Psykiatrisk Center Amager Psykiatrisk Center Ballerup Psykiatrisk Center Bornholm Psykiatrisk Center Frederiksberg Psykiatrisk Center Gentofte Psykiatrisk Center Glostrup Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center København Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Sct. Hans Psykoterapeutisk Center Stolpegård Retspsykiatrisk Center Glostrup Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Bisbebjerg Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Glostrup Børne- og ungdomspsykiatrisk center Hillerød 2010 point samlet 2009 point samlet 2008 point samlet Redigeret d. 2. januar 2012

63 Rigshospitalet Abdominal Center Resultat af 2010-data Samlet eksternt betalt forskning (point) Samlet JIF 0 Hepatologisk Anæstesi og operationsklinik... Kirurgisk gastroenterologisk kl... Medicinsk gastroenterologisk k... Urologisk klinik D Intensiv Terapiklinik Karkirurgisk klinik RK (incl. ud... Nefrologisk Afdeling P 2132 Medicinsk Endokrinologisk Kli... Samlede grader (point) Udvikling frem til 2010 bemærk, at 2010-data står længst til venstre Hepatologisk Anæ stesi- og operationsklinik, ANOP Kirurgisk gastroenterologisk k lin ik C Medicinsk gastroenterologisk k lin ik C A Urologisk klinik D In ten s iv T e ra p ik lin ik K a rk iru rgis k k lin ik RK (incl. udefunktion Gentofte) Nefrologisk Afdeling P 2132 Medicinsk Endokrinologisk K linik P E 2010 point samlet 2009 point samlet 2008 point samlet Redigeret d. 2. januar 2012

64 Rigshospitalet CochraneCentret Resultat af 2010-data Det Nordiske Cochrane Center Copenhagen Trial Unit Samlet eksternt betalt forskning (point) Samlet JIF Samlede grader (point) Udvikling frem til 2010 bemærk, at 2010-data står længst til venstre point samlet 2009 point samlet 2008 point samlet 50 0 Det Nordiske Cochrane Cent er Copenhagen Trial Unit Redigeret d. 2. januar 2012

65 Rigshospitalet Diagnostisk Center Resultat af 2010-data Samlet eksternt betalt forskning (point) Samlet JIF Samlede grader (point) Radiologisk Klinik Klinisk Fysiologi/Nuklearmedicin (KF) Medikoteknisk afdeling Klinisk Biokemi (KB) Klinisk Immunologi Patologisk Afdeling Klinisk Mikrobiologi Infektionshygiejnisk Enhed (IHE) Udvikling frem til 2010 bemærk, at 2010-data står længst til venstre point samlet 2009 point samlet 2008 point samlet Radiologisk Klinik Klinisk Fysiologi/Nuklearmedicin (KF) Medikoteknisk afdeling Klinisk Biokemi (KB) Klinisk Immunologi Patologisk Afdeling Klinisk Mikrobiologi Infektionshygiejnisk Enhed (IHE) Redigeret d. 2. januar 2012

66 Rigshospitalet Finsencentret Resultat af 2010-data Samlet eksternt betalt forskning (point) Samlet JIF Samlede grader (point) Samlet epidemi Finsenlaboratoriet Hæmatologisk klinik Samlet onkologisk Reumatologisk klinik Udvikling frem til 2010 bemærk, at 2010-data står længst til venstre point samlet 2009 point samlet 2008 point samlet Samlet epidemi Finsenlaboratoriet Hæmatologisk klinik Samlet onkologisk Reumatologisk klinik Redigeret d. 2. januar 2012

67 Rigshospitalet Hjertecentret Resultat af 2010-data Samlet eksternt betalt forskning (point) Samlet JIF Samlede grader (point) Hjertemedicinsk Klinik B Thoraxanæstesiologisk Klinik Thoraxkirurgisk Klinik RT Udvikling frem til 2010 bemærk, at 2010-data står længst til venstre point samlet 2009 point samlet 2008 point samlet Hjertemedicinsk Klinik B Thoraxanæstesiologisk Klinik Thoraxkirurgisk Klinik RT Redigeret d. 2. januar 2012

68 Rigshospitalet Hovedortocentret Resultat af 2010-data Samlet eksternt betalt forskning (point) Samlet JIF 50 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsår... 0 Tand mund kæbekirurgisk Klinik, Z Øre næse halskirurgisk Klinik, F ANOP Otopædkirurgisk Klinik, U Klinik for Ergo og Fysioterapi Samlede grader (point) Udvikling frem til 2010 bemærk, at 2010-data står længst til venstre point samlet 2009 point samlet 2008 point samlet Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Bran... 0 Tand-mund-kæbekirurgisk Klinik, Z Øre-næse-halskirurgisk Klinik, F ANOP Otopædkirurgisk Klinik, U Klinik for Ergo- og Fysioterapi Redigeret d. 2. januar 2012

69 Rigshospitalet Juliane Marie Centret Resultat af 2010-data Samlet eksternt betalt forskning (point) Samlet JIF Samlede grader (point) Anæstesi operation Samlet Pæd Samlet Gyn Obs mm. Vækst og Reproduktion Klinisk Genetik Neonatal Klinik for Psykologi, Socialrådgivning.. Ultralyd Udvikling frem til 2010 bemærk, at 2010-data står længst til venstre point samlet 2009 point samlet 2008 point samlet Anæstesi operation Samlet Pæd Samlet Gyn-Obs mm. Vækst og Reproduktion Klinisk Genetik Neonatal Klinik for Psykologi, Socialrådgivning.. Ultralyd Redigeret d. 2. januar 2012

70 Rigshospitalet Neurocentret Resultat af 2010-data 900,0 850,0 800,0 750,0 700,0 650,0 600,0 550,0 Samlet eksternt betalt forskning (point) Samlet JIF 500,0 450,0 400,0 Samlede grader (point) 350,0 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0 25,4 16,1 12,0 19,6 252,5 Udvikling frem til 2010 bemærk, at 2010-data står længst til venstre 900,0 800,0 700,0 600,0 500,0 400,0 300,0 200,0 100,0 0,0 Rigshospitalet, Neurokirurgisk Klinik, NK 1... Rigshospitalet, Klinik for Rygmarvsskader, T. Rigshospitalet, Neurofysiologisk Klinik, NF... Rigshospitalet, Neuroanæstesiologisk klinik Rigshospitalet, Neurologisk Klinik, N point samlet 2009 point samlet 2008 point samlet Redigeret d. 2. januar 2012

71 Enkeltenheder - FCFS UCSF GCP - CEKU Resultat af 2010-data Center for Klinisk Uddannelse Københavns Universitetshospitals GCP enhed UCSF Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Samlet eksternt betalt forskning (point) Samlet JIF Samlede grader (point) Udvikling frem til 2010 bemærk, at 2010-data står længst til venstre Center for Klinisk Uddannelse Københavns Universitetshospitals GCP-enhed UCSF Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed 2010 point samlet 2009 point samlet 2008 point samlet Redigeret d. 2. januar 2012

72 Bilag B Oversigt over udvalgte data fra Forskningsstatistik 2010-data Udvalgte data for Region Hovedstaden fra afdelingernes/hospitalernes indberetning til Danmarks Statistik Alle data er opgjort pr Midler brugt til Forskning og Udvikling i 2010 Driftsomkostninger i alt Investeringsomkostninger i alt Andel af fællesomkostninger i alt Samlet til F&U Eksternt betalt til F&U samlet Amager Hospital Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hillerød Hospital Hvidovre Hospital Region Hovedstadens Psykiatri Rigshospitalet samlet FCFS UCSF GCP CEKU I alt til F&U i Region Hovedstaden Samlet oversigt over udvalgte forskningsaktive personalegrupper på hospitalerne Samlet oversigt - forskningsaktive på hospitalerne (antal) Professor Post doc Øvrige forskere m. kand.- uddann. Ph.d & kandidatstip endiater MVUgruppen Scholarship Samlet antal forskningsaktive inkl. ikke viste grupper (heraf udenlandske) Amager Hospital (0) Bispebjerg Hospital (21) Frederiksberg Hospital (0) Gentofte Hospital (8) Glostrup Hospital (2) Herlev Hospital (9) Hillerød Hospital (1) Hvidovre Hospital (28) Region Hovedstadens Psykiatri (4) Rigshospitalet samlet (39) FCFS (1) UCSF (0) GCP (0) CEKU (0) Samlet antal forskningsaktive i Region Hovedstaden (113) De største grupper af udenlandske forskere er: post docs 28; ph.d.stipendiater 30; scholarstipendiater 11 og teknisk personale 14. Samlet oversigt - forskningsaktive på hospitalerne (årsværk i 2010) Professor Post doc Øvrige forskere m. kand.- uddann. Ph.d & kandidatstip endiater MVUgruppen Scholarship Samlede årsværk inkl ikke viste grupper Samlede årsværk til F&U i Region Hovedstaden 105,9 154,7 132,4 118,1 544,9 66, ,1

73 Bilag 4. Følgegruppen Følgegruppen kan med følgende udtalelse anbefale endelig godkendelse og implementering af Politik for Sundhedsforskning 2020: Følgegruppen støtter de overordnede visioner i forslag til Politik for Sundhedsforskning 2020, og finder, at forslaget indeholder mange gode forskningspolitiske mål og initiativer. Det er et forslag med et højt ambitionsniveau, der også bærer præg af nytænkning i forhold til de valgte indsatsområder. Politik for Sundhedsforskning 2020 vil kunne styrke forskning og implementering af forskningsresultater i regionens sundhedsvæsen til gavn for både patienter, sundhedsvæsen, erhvervsliv og samfundet som helhed. Politikken er blevet udarbejdet efter en åben og meget konstruktiv dialog med både forskere og ledere i Region Hovedstaden samt repræsentanter fra erhvervslivet, universiteter, relevante myndigheder og øvrige eksperter. Følgegruppen har løbende været inddraget og fungeret som sparrings-partner gennem hele forløbet i Senest har følgegruppen på et møde den 15. december 2011 drøftet Politik for Sundhedsforskning 2020 med de ændringsforslag, som er fremkommet som følge af høringen. Følgegruppen havde enkelte kommentarer og mindre forslag til ændringer, som efterfølgende er tilpasset. Herudover betonede følgegruppen vigtigheden i, at implementering af forskningspolitikken har fokus på at fremme forskning af høj kvalitet på alle områder, og at forskning på alle områder bør være meriterende. Medlemmer: Bente Ourø Rørth, vicedirektør, Hillerød Hospital Torben Mogensen, vicedirektør, Hvidovre Hospital Finn Rønholt, vicedirektør, Herlev Hospital Per Jørgensen, vicedirektør, Glostrup Hospital Bente Appel Esbensen, forskningsleder forskningsenhed for sygepleje og sundhedsvidenskab, Glostrup Hospital Peter Treufeldt, vicedirektør, Region Hovedstadens Psykiatri Jannik Hilsted, lægelig direktør, Rigshospitalet Lars Juhl Petersen, vicedirektør, Gentofte Hospital Steen Werner Hansen, vicedirektør, Bispebjerg Hospital Kim Høgh, koncerndirektør, Region Hovedstaden (formand)

74 Bilag 5: Det Strategiske Forskningsråd Det Strategiske Forskningsråd kan med følgende udtalelse tilslutte sig politikken: Det Strategiske Forskningsråd finder, at forslag til Politik for Sundhedsforskning 2020 overordnet både er et visionært og passende ambitiøst dokument, der vil styrke forskning og implementering af forskningsresultater i regionens sundhedsvæsen til gavn for både patienter, sundhedsvæsen, erhvervsliv og samfundet som helhed. Politikken er blevet udarbejdet efter en åben og meget konstruktiv dialog med både forskere og ledere i Region Hovedstaden samt repræsentanter fra erhvervslivet, universiteter, relevante myndigheder og øvrige eksperter. Det Strategiske Forskningsråd har været inddraget i flere omgange, senest på mødet den 16.december 2011, hvor rådet blandt andet drøftede høringssvar og administrationens forslag til ændringer. Rådet kunne tilslutte sig de foreslåede ændringer; men understregede samtidig, at politikkens brede definition af sundhedsforskningen forudsætter styrket prioritering af forskning, og at fokus skal være forskning af høj kvalitet uanset område. Rådet lagde endvidere vægt på, at der fortsat både skal satses på de spirende og de stærke miljøer. Endelig betonede Det Strategiske Forskningsråd vigtigheden af, at der fremadrettet opretholdes en tæt dialog og inddragelse af det forskningsfaglige område (nu hvor rådet nedlægges) både på det strategiske niveau og i den konkrete implementering af den nye politik. Medlemmer: Koncerndirektør Kim Høgh (formand) Koncerndirektør Svend Hartling (næstformand) Overlæge Per Hölmich, Amager Hospital Vicedirektør Steen Werner Hansen, Bispebjerg Hospital Professor Eva Prescott, Bispebjerg Hospital Vicedirektør Ane Friis Bendix, Frederiksberg Hospital Hospitalsdirektør Jens Ole Jarden, Frederikssund Hospital Vicedirektør Lars Juhl Petersen, Gentofte Hospital Vicedirektør Per Jørgensen, Glostrup Hospital Vicedirektør Bente Drachmann Jørgensen, Helsingør Hospital Professor Inge Marie Svane, Herlev Hospital Vicedirektør Finn Rønholt, Herlev Hospital Professor Birger Thorsteinsson, Hillerød Hospital Vicedirektør Bente Ourø Rørth, Hillerød Hospital Forskningsleder Ove Andersen, Hvidovre Hospital Vicedirektør Torben Mogensen, Hvidovre Hospital Vicedirektør Peter Treufeldt, Region Hovedstadens Psykiatri Professor Merete Nordentoft, Region Hovedstadens Psykiatri Direktør Søren Torpegaard Bech, Region Hovedstaden Handicap Vicedirektør Jannik Hilsted, Rigshospitalet

75 Professor Peter Clemmensen, Rigshospitalet Professor John Vissing, Rigshospitalet Professor Sten Madsbad, Professor-repræsentant Ph.d.-studerende Jesper Brøndum Poulsen, repræsentant for yngre læger, Rigshospitalet Professor Lis Adamsen, MVU-gruppen, UCSF Professor Peter Magnusson, MVU-gruppen (fysioterapeut Professor Torben Jørgensen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS) Praktiserende læge Frans Boch Walldorf, Praksissektoren Prodekan Birthe Høgh, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Prorektor Anders Bjarklev (nu rektor), Danmarks Tekniske Universitet Lægelig chef Mikael Kristensen, Kommunerepræsentant, Gentofte Kommune

76 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 24. januar 2012 Sag nr. 2 Emne: Kommunikationspolitik for Region Hovedstaden Forslag 6 bilag

77 God kommunikation - i Region Hovedstaden Denne første del beskriver de overordnede tanker om kommunikation i organisationen Region Hovedstaden. I anden del finder du visionen og principperne udmøntet i en plan og et årshjul med en række fokusområder og konkrete kommunikationsaktiviteter, der er politisk vedtaget og/eller involverer det politiske niveau i de kommende to år og som understøtter kommunikationspolitikkens intentioner.

78 Forord Alene Region Hovedstadens størrelse forpligter. Vi har gennemført Danmarks historiens største fusion og det har krævet kommunikation. Med mere end ledere og medarbejdere skal vi hele tiden blive dygtigere til at dele viden og mere effektive for at klare 1,7 mio. borgeres behov for et kompetent sundhedsvæsen og fremsynet regional udvikling. Gennem kommunikation kan vi sammen sikre åbenhed om vores valg, troværdig dialog med vores mange faggrupper og andre interessenter og meningsfuld og menneskelig inddragelse af borgere. For at skabe en velfungerende og sammenhængende kommunikation skal alle leve op til et fælles sæt af principper og målsætninger. Det er centralt at holde fokus på patienter og borgere - også når vi kommunikerer. Det betyder, at ledere og medarbejdere har et ansvar for at kommunikere, når de udfører deres opgaver, det er en del af arbejdsopgaven. Det betyder at kommunikation indgår i alle beslutninger, så de kendes af medarbejdere, borgere og relevante omgivelser. Politikere i regionsrådet er både beslutningstagere og ambassadører for Regionens samlede virke. Regionsrådet har derfor vedtaget denne kommunikationspolitik for Region Hovedstaden. Politikken gælder for os alle. Vibeke Storm Rasmussen Regionsrådsformand

79 Formålet Velfungerende og sammenhængende kommunikation på alle niveauer er rygraden i en moderne organisation. Derfor vægter vi arbejdet med kommunikation højt i Region Hovedstaden. Der er mange grunde: kommunikation holder medarbejderne orienteret og deler viden. Kommunikation betyder, at patienter kender deres behandlingsforløb, at de inddrages og at regionens ledere er ansvarlige for at kodeks for patientkommunikation efterleves. Kommunikation betyder at borgere forstår dilemmaer og prioriteringer og får mulighed for at påvirke udviklingen i regionen og organisationens forskellige projekter. Kommunikationspolitikken skal støtte Region Hovedstaden i arbejdet med at nå disse overordnede mål internt såvel som eksternt. Region Hovedstadens kommunikation skal afspejle, at vi er én samlet organisation. Kommunikationen skal derfor være med til både internt og eksternt - at synliggøre hele organisationen og kommunikere fællesskabet. Idéen er, at dialogen er en afgørende faktor for vækst og udvikling. Den skal: sørge for at vi forstår os selv - og kendes som en åben, dynamisk og kompetent organisation skabe bred forståelse for og accept af regionernes arbejde sikre at vi inddrager borgere i en demokratisk proces sikre at vi ses som en samlet regionalpolitisk aktør i samspil med kommuner, regionerne i mellem, på det statslige niveau og med de mange andre aktører i regional udvikling sikre indflydelse på sundhedspolitik, så vi bliver hørt, når emner af betydning for os diskuteres bygge bro til svage patientgrupper sikre at vi kendes som en attraktiv arbejdsplads, der konkurrerer internationalt. Muligheden er aktivt at udnytte regionens position som - leverandør af ny forskning, - innovativ bygherre i forbindelse med hospitalsbyggeri - indkøber og bruger af ny grøn teknologi, - udvikler af lægemidler og service og - markant efterspørger af kompetente medarbejdere.

80 Regionen indgår i den internationale konkurrence mellem regioner og storbyer og skal med gode rammer og infrastruktur kunne tiltrække virksomheder og arbejdspladser, talenter, investeringer og turister. Vi er ambitiøse på kommunikation, fordi den hjælper os til at skabe velfærd og et sundhedssystem i verdensklasse. Værdierne Åben - medier er vores helt nødvendige med- og modspiller. Vi er gerne på forkant, tilgængelige, modtagelige og tydelige Troværdig vi er faglige, kompetente, realistiske og præcise Menneskelig vi er ordentlige, lyttende, accepterende og kommunikerende Det betyder at: Alle - medarbejdere som ledere - har en grundlovssikret ret til at ytre sig og et ansvar for loyalt at forsøge at leve op til værdierne. Vi forventer kendskab til beslutningsgangene, og at man giver udtryk for sin holdning på rette tid og sted. Vi har brug for moderne ledere, som på den ene side kan og vil stå på mål for egne ideer, men som på den anden side også kan og vil følge rammer og politikker og kan forvalte den balance på ordentlig vis. Vi vil skabe en kultur, hvor vi møder patienter og pårørende i øjenhøjde, tager dem alvorligt og inddrager dem. Vi vil udvikle et kodeks for god patientkommunikation og holde organisationens ledere ansvarlig for at vi også lever op til værdierne. Brugere og borgere skal opleve at møde mennesker og menneskelighed og ikke blot et system. Journalistiske henvendelser prioriteres højt i det daglige arbejde og vi giver alle journalister - hvad enten de kommer fra et landsdækkende medie eller et lokalt ugeblad - en ensartet og god service. Vi anerkender journalisternes arbejdsbetingelser og krav om hurtige svar.

81 Målgrupper Borgere og potentielle medarbejdere Patienter og pårørende Medarbejdere og ledere Patientforeninger, faglige organisationer, Christiansborg Målgrupperne når vi på forskellig vis og ad en række helt forskellige kanaler. Målgrupperne er i praksis ikke adskilte størrelser og er gensidigt påvirkelige. Fx kan borgerne, blive pårørende eller patienter på et tidspunkt i deres liv og en del af borgerne kan være tidligere, nuværende eller fremtidige medarbejdere. Så både den interne og den eksterne kommunikation skal være bærer af de samme værdier og holdninger. Regionens borgere Kommunikation f.eks. gennem eksterne medier, borgertopmøder, åbent-hus arrangementer, høringer, web, kampagner Region Hovedstadens patienter og pårørende Kommunikation f.eks. gennem høring af patientgrupper, dialogmøder, patientinformation, retningslinier for god patientkommunikation, web, mobilkommunikation Region Hovedstadens medarbejdere og ledere Kommunikation f.eks. gennem intranet, interne kampagner, online nyhedsbreve, ledelseskommunikation på web. Region Hovedstadens interessenter Kommunikation gennem fx eksterne medier, målrettet interessent kommunikation i form af nyhedsbreve, ekstranet og web.

82

83 Kommunikationspolitikkens politiske årsplan for Kommunikationspolitikken beskriver Region Hovedstadens overordnede kommunikationsværdier og målgrupper. Kommunikationspolitikkens politiske årsplan beskriver de konkrete kommunikationsinitiativer der er politisk vedtaget i de kommende to år og som understøtter Kommunikationspolitikkens intentioner. Derudover beskrives de konkrete kommunikationsaktiviteter, der involverer det politiske niveau i to medfølgende årshjul (2012 og 2013). Både kommunikationspolitikkens politiske årsplan samt begge årshjul kan løbende suppleres med relevante politiske initiativer (fx kommissorierne for de politiske udvalg når disse er vedtaget) Januar Kommunikationspolitik Regionsrådet vedtager Kommunikationspolitikken med tilhørende årsplan og årshjul. Lancering af Akuttelefonkampagnen Ultimo januar lanceres Akuttelefonkampagnen overfor regionens borgere herunder husstandsomdelt pjece Februar Lancering af Grib om livet Patientportal for kronikere med diabetes og KOL åbnes med premiere i Cinemateket Marts Åbning af konferencen Fremtidens Hospitaler Konference offentliggørelse af Politik for Sundhedsforskning 2020 Temadag om ældre medicinske patienter April RUP-kampagnen lanceres Pressepolitik vedtages af Regionsrådet En fælles pressepolitik udarbejdes og vedtages af Regionsrådet Maj Seminar om De gode historier Juni Kodeks for god patientkommunikation vedtages af Regionsrådet

84 For at sikre en fælles standard for god og professionel kommunikation med alle patienter udformes et kodeks for god patientkommunikation. Dette vedtages endeligt af Regionsrådet Folkemøde på Bornholm Juli August Prisuddeling af Global Excellence September Evaluering af Akuttelefonkampagnen Akuttelefonkampagnen evalueres mhp. opfølgningskampagner i Oktober November December 2013 Januar Februar Opfølgningskampagne for Akuttelefonen. Marts Sundhedsmesse i Øksnehallen med Borgertopmøde April Opfølgning på HOPP 2020 Eventuelle presse- og kommunikationsaktiviteter planlægges Maj Juni Folkemøde på Bornholm Juli August Budgetseminar Presse og kommunikationsplaner udarbejdes September

85 Oktober November Regionsrådsvalg December Kommunikationsplan for 2014 og 2015 samt årshjul vedtages af Regionsrådet

86 Kommunikationstrategisk ÅRSHJUL 2012 Aktiviteter Større politiske sager til vedtagelse nov. 4. økonomirapport 4. januar 2012 dec. Kommunikationsstrategisk årshjul 2013 jan. 2. økonomirapport Kommunikationspolitik og årshjul 2012 febr. Kommunikationsplan for IT Ny sundhedsplatform Kommunikationsplan for hospitalsbyggerier Kommunikationsplan for forskning & innovation (Innovation Camp m.m.) Kommunikationsplan for de tværgående udviklingstrategier Kampagnestart Evaluering af RUP-kampagnen Akuttelefonen Budget vedtagelse 3. økonomirapport okt. sept. BUDGET 26. oktober RR-tema: Regionen og det eksterne: Erhverv, uddannelse, Forskning, klima og miljø Evaluering af akuttelefonkampagnen Prisuddeling Global Excellence 7. august: Budgetseminar (presse & kommunikationsplan 12 Lancering af patientportalen Grib om livet Konference om sundhedsforskning april RRtema: Status for HOPP2020, og budget 2013 Kampagnestart RUP Seminar om De gode historier Folkemøde Bornholm Pressepolitik RUP 2.0 mar. apr. 1. økonomirapport Foreløbigt regnskab 2011 Årlig statusrapportering: Klimastrategi (presse & kommunikationsplan) Politik for sundhedsforskning (presse & kommunikationsplan) Hospitals- og psykiatriplan (presse & kommunikationsplan) aug. Budgetforslag - 1. behandling Regnskab 2011 inkl. grønt regnskab juli BUDGET juni RUP 2.0 Kodeks for god patientkommunikation maj

87 Kommunikationsstrategisk ÅRSHJUL 2013 Aktiviteter Større politiske sager til vedtagelse nov. 4. økonomirapport 5. januar 2012 dec. Kommunikationsstrategisk årshjul 2014 jan. febr. Opfølgningskampagne for Akuttelefonen okt. 19. november Valg mar. Budget vedtagelse Budgetseminar 13 Sundhedsmesse og borgertopmøde Status for HOPP 2020 og budget økonomirapport 3. økonomirapport sept. BUDGET Folkemøde Bornholm apr. Foreløbigt regnskab afrapportering 1. Udgave af Region Hovedstadens kommunikationsregnskab aug. Budgetforslag - 1. behandling Regnskab 2012 inkl. grønt regnskab juli BUDGET juni 2. økonomirapport maj

88 Pressepolitik for Region Hovedstaden Pressen er en vigtig samarbejdspartner, derfor ønsker vi: At bidrage til en fair og faktuel fremstilling af vores opgaver, vilkår og resultater Vi vil være åbne, saglige og kompetente og skabe et ordentligt grundlag for demokratisk deltagelse i udviklingen af regionen og i den offentlige debat. Det betyder, at vi går i dialog med pressen om relevante sager og gerne selv sætter temaer til debat, holder konferencer, møder omgivelser - og tager kontakt til pressen. I Region Hovedstaden er kommunikation en del af opgavevaretagelsen og opgaven er ikke løst, før der også er taget stilling til kommunikationsaspektet - herunder spørgsmålet om pressekontakt. Det er afgørende i samspillet med pressen, at vi er tilgængelige og imødekommende. Det gælder både i forhold til at finde fakta og relevante talspersoner. Vi kommunikerer aktivt, klart og fyldestgørende og også i sager, der kan være komplicerede, måske svære at håndtere eller rummer negative vinkler, besvarer vi journalisters spørgsmål positivt og sobert. Vi retter faktuelt forkerte oplysninger og tilbyder relevante alternative vinkler. Ansvar I Danmark har vi en grundlovssikret ret til at ytre os. Det betyder, at alle medarbejdere må udtale sig på egne vegne i pressen, men det skal være klart, når man udtaler sig, om det er på egne eller regionens vegne. Vi bør orientere vores nærmeste leder om pressekontakten. Tanken er, at ledelsen skal kende medarbejderens holdning og vide, hvordan pressen interesserer sig for os. Tippet kan give lederen en chance for at reagere. Medarbejderne i Region Hovedstaden kan dog frabede sig at deltage. Det er op til den enkelte, hvorvidt han eller hun ønsker at optræde i artikler, udsendelser eller på billeder.

89 Vi har brug for moderne ledere, som på den ene side kan og vil stå på mål for egne ideer og på den anden side også både kan og vil følge rammer og politikker og kan forvalte den balance på ordentlig vis. Regionens ledere forventes at have et aktivt forhold til pressen og svare på henvendelser, der vedrører eget ansvarsområde. I større sager der eksempelvis involverer flere hospitaler eller virksomheder bør man kontakte sin nærmeste ledelse, der herefter vurderer, hvem der skal orienteres. Normalt vil det være oplagt at kontakte hospitalsdirektionen, kommunikationsafdelingen og Region Hovedstadens pressesekretariat, der vurderer og evt. sikrer en orientering af koncerndirektionen og det politiske niveau. Ensartet og god service Vi anerkender journalisters arbejdsbetingelser og krav om hurtige svar. Det betyder, at journalistiske henvendelser prioriteres højt i det daglige arbejde. Vi giver alle journalister en god service, når de henvender sig. Offensiv pressekontakt Pressesekretariatet kan inddrages, hvis man eksempelvis vil udsende en pressemeddelelse, tage direkte kontakt til en journalist eller invitere journalister til et arrangement, en konference, briefing eller lignende. Det er en god idé, at kontakten etableres så tidligt som overhovedet muligt. Pressesekretariatet har ofte overblik over, hvilke journalister og medier, der interesserer sig for bestemte emner. Debatindlæg Regionens forskellige virksomheder kan tage initiativ til indlæg, kronikker eller kommentarer i aviser og fagblade, når der er en anledning til det. Det kan være en god idé at kontakte kommunikations og pressesekretariatet for sparring om målgrupper, medier og timing - og i hvilken form og længde indlægget skrives. Regionens pressesekretariat såvel som hospitalernes kommunikationsrådgivere følger, rådgiver om og koordinerer pressehåndteringen. Regionens pressestrategi danner grundlag for, at Region Hovedstaden kan sætte dagsordenen for emner, der er afgørende for regionens opgaver og virke. Du kan bruge hospitalets kommunikationsafdeling og/eller regionens pressesekretariat til:

90 Rådgivning i pressespørgsmål, Kontakt til medierne, Ad hoc medietræning i konkrete sager, Udarbejdelse af pressestrategier og planer, Produktion, tilretning og udsendelse af pressemeddelelser og debatindlæg, Tilrettelæggelse af pressemøder/briefinger, Medieovervågning, Søgning i mediedatabaser.

91 Hillerød, den 6.januar 2012 Pressebetjening, -beredskab og krisestrategi - i Region Hovedstaden. Vi skal arbejde med en systematisk og strategisk tilgang til pressearbejdet; målet er at øge accelerationshastigheden, så vi hurtigere leverer det præcise svar til omgivelserne, fordi vi er velforberedte og kender holdningen til de helt grundlæggende spørgsmål for regionen. Ideen er at vi ikke blot reagerer på henvendelser i det daglige, men også i højere grad af egen drift let kan bruge en anledning til at kommentere, diskutere og sikre retning på en dagsorden, der sættes i medierne. Region Hovedstaden kan blive bedre til at håndtere pressekontakten ved i fællesskab at identificere, analysere og forsøge at forudse, hvilke emner vi bør have opmærksomheden rettet imod. Vi skal på forhånd kende vores egen holdning til et område eller en sag, der påvirker vores omdømme og handlemuligheder og bruge beredskabet både i hverdagen og når vi har anledning til at forklare og forsvare os i mere kritiske spørgsmål. Vi skal blive skarpere til en analyse af potentielle kriser og på forhånd at afklare kommunikative roller og ansvar, sikre beredskab, dialog med omgivelser og have tjek på talepositioner, kommunikationsplaner, hovedbudskaber, Q&As. Vi skal arbejde med at prioritere, så vi på forhånd har forholdt os til spørgsmål, der er afgørende for os og har udpeget en talsperson på emnet blandt ledere og fagpersoner i regionen og tilbyde sparring, forberedelse og evt. en medietræning. Der skal samtidig arbejdes langt mere med netværkskommunikation, med alliancer i både erhvervslivet, i forsknings- og uddannelsesmiljøer, med patientforeninger og andre interesseorganisationer. Vi skal kende vores meget forskellige interessenter - og de skal kende os på vores holdninger og opgaver. Tanken er at de skal opleve at vi er parat til at gå i dialog og samspil. Vi skal have flere til at spille med i og udenfor regionen. Derfor skal vi arbejde med bench mark/best practice, træning af talspersoner, have fokus på samarbejde med lokal og regional presse, nyhedsbrev til strategiske alliancepartnere og ditto netværk.

92 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 24. januar 2012 Sag nr. 3 Emne: Orientering om Region Hovedstadens rolle og aktiviteter under EU-formandskabet 4 bilag

93 Europa i arbejde Program for det danske formandskab for Rådet for den Europæiske Union januar 30. juni 2012

94

95 Indholdsfortegnelse Indledning Et ansvarligt Europa... 7 En ansvarlig europæisk økonomi...7 Styrket finansiel regulering og tilsyn...8 EU s flerårige finansielle ramme Et dynamisk Europa Et revitaliseret indre marked...10 Et konkurrencedygtigt indre marked for viden...11 Bæredygtig vækst og udvikling i hele EU...12 Sikring af fremtidens arbejdsmarked, sundhed og et arbejdsmarked med brug for alle...13 Fælles handelspolitik med gennemslagskraft Et grønt Europa Grøn udvikling og vækst hænger sammen...15 Højere energieffektivitet og fremtidens energi- og klimapolitik...16 Et indre energimarked...16 Bæredygtige fremtidige landbrugs- og fiskeripolitikker...17 Et sammenhængende transportsystem og mindre luftforurening...17 Bedre regulering af kemikalier Et sikkert Europa Samarbejde om at øge borgernes sikkerhed...19 En velforvaltet migrationspolitik i EU...20 Fødevaresikkerhed og bekæmpelse af grænseoverskridende sundhedstrusler...20 Styrkelse af det europæiske katastrofeberedskab...21 EU s fortsatte udvidelse og et styrket forhold til naboregionerne...21 En stærk fælles EU-optræden...21 Rådsformationsafsnit Almindelige anliggender...24 Eksterne anliggender...26 Økonomiske og finansielle anliggender...29 Konkurrenceevne...32 Transport, Telekommunikation og Energi...35 Retlige og indre anliggender...38 Landbrug og fiskeri...41 Beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik...44 Miljø...47 Uddannelse, ungdom, kultur og sport...50

96

97 Indledning EU står i dag over for store udfordringer, måske endda sin største udfordring nogensinde siden etableringen af det europæiske samarbejde. Den altoverskyggende opgave for Europa bliver at komme sikkert ud af den dybe krise, som EU befinder sig i, og at sikre økonomisk stabilitet og skabe grundlaget for fremtidens vækst og beskæftigelse. Samtidig skal Europa håndtere nye grænseoverskridende spørgsmål i forhold til blandt andet klima, energi, miljø og sikkerhed. Kun i fællesskab kan Europa imødegå udfordringerne. Det danske formandskab vil i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med de øvrige medlemslande, EU s institutioner, herunder Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet, samt triopartnerne Polen og Cypern arbejde målrettet for at skabe den fremdrift, som Europa har brug for. Formandskabet ønsker at være en åben og troværdig samarbejdspartner for alle parter. Formandskabet vil aktivt støtte den faste formand for Det Europæiske Råd og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik i deres arbejde for at fremme europæiske interesser og værdier. Det danske formandskab vil arbejde for en stærk europæisk økonomi, fornyet vækst i EU og for et styrket EU, der løser de problemer, som optager Europas borgere og virksomheder i hverdagen. Vi vil samle og styrke EU ved at levere konkrete resultater, der viser værdien ved det europæiske samarbejde. I den forbindelse vil fire overordnede indsatsområder være centrale for det danske formandskab: 1. Et ansvarligt Europa Bæredygtig vækst og jobskabelse kræver, at Europa kommer sikkert ud af krisen gennem ansvarlig økonomisk politik, holdbare offentlige finanser og gennemførelse af de nødvendige strukturreformer. Der blev på Det Europæiske Råd den 9. december 2011 truffet en række vigtige beslutninger om styrkelse af den finanspolitiske disciplin med henblik på at sikre den økonomiske stabilitet i Europa. Der vil under dansk formandskab skulle arbejdes med udmøntningen heraf med henblik på at tilvejebringe en løsning på styrket finanspolitisk og økonomisk koordination som led i den kort- og langsigtede håndtering af gældskrisen. Det vil ligeledes være 4

98 et centralt mål for formandskabet at sikre en konsekvent gennemførsel af det fulde Europæiske Semester og det tidligere vedtagne styrkede økonomiske samarbejde baseret på en styrkelse af Stabilitets- og Vækstpakken og et nyt samarbejde om håndtering af de økonomiske ubalancer og fælles krav til nationale budgetregler. Forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for EU s budget i perioden vil være en af de største enkeltsager for formandskabet. EU s nye budget skal afspejle den aktuelle økonomiske situation og fokusere på de områder, hvor EU kan gøre en forskel. Der sigtes efter at afslutte forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme ved udgangen af Det danske formandskab vil bestræbe sig på at bringe fremdrift i forhandlingerne for dermed at forberede udgangspunktet for de endelige forhandlinger. 2. Et dynamisk Europa Væksten og en højere beskæftigelse skal tilbage i Europa på både kort og lang sigt. Det indre marked er en hjørnesten i EU-samarbejdet, som de seneste tyve år har bundet Europa sammen og skabt øget vækst og velstand. Vi har mere end nogensinde brug for et bæredygtigt indre marked, der skaber job, stabilitet og fremgang for europæerne og EU s virksomheder. Vækst i Europa kræver en videreudvikling af det indre marked til gavn for både borgere og virksomheder, og at vi styrker uddannelse, forskning, innovation, ligestilling og det europæiske arbejdsmarked. Det indre marked skal være et dynamisk indre marked, som er digitalt, innovativt og fordrer kreative løsninger, og som udgør en stærk hjemmebane for førende højteknologiske virksomheder og flere grønne arbejdspladser. Endelig skal EU omsætte sin økonomiske styrke til at åbne nye internationale markedsmuligheder og til at fremme fri og retfærdig handel til gavn for europæiske virksomheders vækst. 3. Et grønt Europa Europa bør fremme omstillingen til en grøn økonomi og styrke fokus på bæredygtighed. Det kræver en styrket indsats over for en grøn omstilling og de stigende problemer med miljøbelastende produktionsformer, overudnyttelse af vigtige naturressourcer og klimaforandringer. EU skal arbejde på at nå sine klima- og energimål om blandt andet øget energieffektivitet frem mod 2020 samt udbygning af vedvarende energi, styrket energieffektivitet og en markant nedbringelse af drivhusgasudledningerne frem mod Der skal arbejdes på en effektiv og grøn transportpolitik, fælles grønne standarder i det indre marked og udbredelsen af bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre. En miljø-, natur- og klimavenlig landbrugssektor er også en del af løsningen, ligesom der skal arbejdes for en bæredygtig reform af EU s fiskeripolitik. Midlerne til forskning og udvikling inden for miljø- og energiområdet skal øges. Endelig vil formandskabet også arbejde for en stærk europæisk 5

99 stemme ved Rio+20-topmødet om bæredygtig udvikling. 4. Et sikkert Europa Borgernes sikkerhed og Europas internationale gennemslagskraft i en globaliseret verden varetages bedst gennem fælles indsats og et stærkt europæisk samarbejde. Europas internationale indflydelse inden for handel, udvikling sikkerhed skal fastholdes. Medlemslandene skal styrke samarbejdet om en velforvaltet asyl- og indvandringspolitik samt om effektivt at bekæmpe og forebygge terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet. Det danske formandskab vil understøtte EU s nabolandes ønske om et tættere samarbejde, herunder adgang til EU s markeder, og bidrage til at udvidelsesprocessen fortsætter som en ansvarlig udvidelsespolitik. Formandskabet vil aktivt støtte EU s institutioner og medlemslandene i arbejdet med at styrke EU s globale rolle. Endelig vil det danske formandskab aktivt arbejde for, at EU s fælles udenrigstjeneste bliver en stærk og aktiv aktør, og at der skabes en bedre sammenhæng mellem EU s politik inden for de sektorer, som berører udviklingslandene. 6

100 1. Et ansvarligt Europa Europa arbejder på at komme ud af den værste økonomiske krise i mange år. Vi skal i fællesskab arbejde for at sikre den økonomisk stabilitet i Europa og for at væksten og beskæftigelsen kommer tilbage på et holdbart spor. Samtidig skal EU-landene konsolidere de offentlige finanser og gennemføre de nødvendige reformer. Arbejdet med reformer og konsolidering i medlemslande vil tage udgangspunkt i udmøntningen af beslutningerne truffet på topmødet den 9. december 2011, det Europæiske Semester og Europa 2020-strategien med særlig fokus på ansvarlig finanspolitik og reformer til gavn for EU s langsigtede vækstpotentiale. En ansvarlig europæisk økonomi Det vil være en central opgave for det danske formandskab fortsat at håndtere den økonomiske og finansielle krise samt gældskrisen. Der blev på Det Europæiske Råd den 9. december truffet en række vigtige beslutninger om styrkelse af den finanspolitiske disciplin med henblik på at sikre den økonomiske stabilitet i Europa. Udmøntningen af disse beslutninger forventes at dominere den europæiske dagsorden særligt i den første halvdel af det danske formandskab, hvor der vil skulle arbejdes på at tilvejebringe en løsning på styrket finanspolitisk og økonomisk samarbejde som led i den kort- og langsigtede håndtering af gældskrisen, herunder i kraft af den internationale aftale om en styrket økonomisk union og Kommissionens to forslag til forordninger om styrket samarbejde af 23. november Den internationale økonomiske og finansielle krise samt gældskrisen har sat dybe spor blandt EU-landene og må også forventes at præge rammen for EU-samarbejdet i lang tid fremover. EU og eurolandene har handlet for at løse de konkrete og akutte kriser blandt andet gennem flerårige låneprogrammer til Grækenland, Portugal og Irland samt oprettelse af nye låneinstrumenter og beredskaber. I maj 2010 oprettedes EU-instrumentet, EFSM, og eurolandefaciliteten, EFSF, til at yde støtte til eurolande i alvorlige finansieringsvanskeligheder. Begge vil snart blive erstattet af 7

101 den permanente lånemekanisme for eurolande, ESM. I efteråret 2011 er der yderligere taget væsentlige skridt i forhold til at styrke EFSF s kriseløsningskapacitet og til at sikre sundheden af den europæiske banksektor. EU-landene har parallelt med den konkrete krisehåndtering styrket de fælles regler og rammer for koordineringen af den økonomiske politik. EU har således vedtaget en større reform af det økonomiske samarbejde, herunder en styrkelse af Stabilitetsog Vækstpagten, et nyt samarbejde om håndtering af de økonomiske ubalancer samt fælles krav til nationale budgetregler og har i kraft af det Europæiske Semester styrket rammen for disse elementer i koordinationen af de nationale økonomiske politikker. Udover de nye regler har alle eurolandene og seks ikke-eurolande, heriblandt Danmark, indgået en aftale om en Konkurrenceevnepagt (Europluspagten). Den skal gennem selvvalgte forpligtelser til konkrete reformtiltag sikre, at de deltagende lande på højeste politiske niveau sætter yderligere fokus på de mest centrale reformer. Reformerne er essentielle for at øge beskæftigelsen, skabe holdbare offentlige finanser, styrke konkurrenceevnen samt den finansielle stabilitet. Reformen af det økonomiske samarbejde og Konkurrenceevnepagten er centrale instrumenter for styrket koordination og fortsat løsning af krisen. Implementeringen af det styrkede økonomiske samarbejde i EU inden for de nye regler skal bidrage til at få genetableret en sund, ansvarlig og holdbar økonomisk politik i de enkelte lande, og til at de europæiske lande undgår en længerevarende negativ spiral af store underskud, stigende gæld og høje renter. Disse tiltag skal samlet medvirke til at bringe Europa ud af krisen og mindske risikoen for en ny krise samtidig med, at det skal sikre bedre instrumenter til håndtering af nye mulige tilbageslag. Det skal blandt andet ske ved at øge råderummet for en aktiv finanspolitik og dermed potentialet for stærkere vækst og jobskabelse i Europa. Styrket finansiel. regulering og tilsyn Den finansielle krise har understreget behovet for styrket regulering og tilsyn med den finansielle sektor, og det danske formandskab vil derfor lægge stor vægt på dette arbejde. Det danske formandskab vil arbejde for enighed i Rådet om Kommissionens forslag til revision af kapital- og likviditetskrav for kreditinstitutter (CRD4), som omsætter Basel III-standarderne i EU-lovgivningen. Formandskabet vil også arbejde for fælleseuropæiske rammer for krisehåndtering i den finansielle sektor som for eksempel tidlig indgriben og forebyggelse i forhold til nødlidende banker samt enighed i Rådet om revisionen af forordningen om kreditvurderingsbureauer. Formandskabet vil også 8

102 prioritere forhandlingerne med Europa-Parlamentet om regulering af derivathandel, ligesom der vil blive arbejdet videre med reglerne vedrørende værdipapirhandel m.v. (MiFID) og om markedsmisbrug (MAR). Derudover vil formandskabet generelt have som særlig prioritet at forbedre beskyttelsen af de europæiske forbrugere i forhold til den finansielle sektor. EU s flerårige finansielle ramme Verden har ændret sig markant, siden EU s flerårige finansielle ramme blev forhandlet på plads for den nuværende budgetperiode Fremtidens EU-budget skal afspejle behovet for at konsolidere medlemsstaternes offentlige finanser og samtidig skabe nye rammer for fremtidens vækst og beskæftigelse i Europa. Midlerne skal anvendes mere effektivt og til større nytte for borgere. EU kan og skal skabe stordriftsfordele gennem fælles løsninger og et fremtidsorienteret budget. Forhandlingerne om EU s flerårige finansielle ramme for den nye budgetperiode fra 2014 til 2020 vil have høj prioritet under det danske formandskab. EU-landene sigter efter at afslutte forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme ved udgangen af Det danske formandskab vil bestræbe sig på at bringe fremdrift i forhandlingerne for herigennem at forberede udgangspunktet for de endelige forhandlinger. Det er ikke realistisk at afslutte forhandlingerne under dansk formandskab, men det danske formandskab vil bestræbe sig på at bringe forhandlingerne så langt som muligt, herunder forhandlingerne om reform af landbrugs- og fiskeripolitikkerne og strukturpolitikken samt EU s programmer på blandt andet områderne for forskning- og udpå blandt andet områderne for forskning- og udvikling, energi, klima, miljø, uddannelse samt det eksterne område. Forhandlingerne af de enkelte delelementer vil først kunne afsluttes som led i den samlede aftale. 9

103 2. Et dynamisk Europa Hvis Europa skal bevare og videreudvikle sit velfærdsniveau og en position blandt verdens mest velstående og dynamiske regioner, forudsætter det, at vi skaber de bedst mulige rammebetingelser for vækst og jobskabelse i EU. Vækstmulighederne i det indre marked er endnu ikke fuldt udnyttet, selvom der er gjort væsentlige fremskridt siden etableringen i Det er målet for det danske formandskab at bidrage konstruktivt til videreudviklingen af det indre marked med en række nye initiativer. Vi skal sikre, at Europas handelsvilkår udnyttes optimalt, og at EU forbliver en åben region over for handel og investeringer, idet økonomisk åbenhed også er en forudsætning for øget vækst og beskæftigelse i Europa. Et revitaliseret indre marked Det indre marked er den største økonomiske drivkraft i EU og rummer et stort potentiale for at skabe ny bæredygtig vækst og jobskabelse i Europa. Derfor skal der parallelt med en succesfuld gennemførelse af reformer og konsolidering i medlemslandene gøres en målrettet og konkret indsats for at skabe nye kilder til vækst og løfte niveauet for beskæftigelsen i Europa. Som opfølgning på Kommissionens offentliggørelse af Akten for det Indre Marked i foråret 2011 skal der arbejdes på forskellige initiativer. Formandskabet vil i den forbindelse videreføre arbejdet for en fælleseuropæisk patentreform, som er central for europæisk konkurrenceevne og vækst, og endvidere stille skarpt på følgende nøgleområder: Et digitalt indre marked. Et velfungerende digitalt indre marked fordrer, at de lovgivningsmæssige og administrative barrierer nedbrydes blandt andet ved at forbedre vilkårene for e-handlen i EU, lavere priser på mobiltelefoni (sms, tale og data via internettet) på tværs af grænserne og genanvendelse af offentlige data til udvikling af nye digitale tjenester. Forbrugernes rettigheder skal sikres og tillidsbarrierer i forbindelse med e-handel nedbringes. Den sociale dimension af det indre marked. De sociale dimensioner af en integreret europæisk økonomi i det indre marked skal gensidigt styrkes, ligesom respekt for arbejdstagernes rettigheder skal 10

104 styrke tilliden til det indre marked og den fri bevægelighed for tjenesteydelser. Formandskabet vil derfor arbejde for at styrke håndhævelsen af udstationeringsdirektivet og for at præcisere, at arbejdstagernes rettigheder og virksomhedernes rettigheder til fri bevægelighed har samme status. Offentlige indkøb. En forenkling af EU s udbudsregler er nødvendig for at mindske omkostningerne for både virksomheder og offentlige myndigheder. Enkle og mere fleksible udbudsregler vil bidrage til, at offentlige myndigheders indkøb i højere grad kan bruges som vækstdriver i forbindelse med for eksempel grønne eller innovative udbud. Et mere enkelt regelsæt vil gøre det lettere for især de små og mellemstore virksomheder at byde på udbud på tværs af grænserne i EU. Af hensyn til den generelle økonomi bør udgangspunktet for sådanne udbud være, at dette sker inden for en omkostningseffektiv tilgang. Effektiv standardisering. Effektiv konkurrence på det indre marked kræver fælles standarder og et effektivt standardiseringssystem. Ny teknologi kan ved hjælp af europæiske standarder nå markedet hurtigere. Særligt vil anerkendelsen af privat udviklede standarder inden for informations- og kommunikationsteknologi give det offentlige marked muligheder for mere innovative udbud. Bedre rammevilkår for virksomheder og forbrugere. Formandskabet vil arbejde for en modernisering af de europæiske regnskabsregler og bedre adgang for virksomheder til risikovillig kapital. Virksomhedernes og borgernes rettig heder skal sikres ved at sætte fokus på korrekt og rettidig gennem førelse, anvendelse og hånd hævelse af indre markedslovgivning samt styrkelse af markedsovervågningen. Håndhævelse af forbrugernes rettigheder skal desuden sikres blandt andet gennem alternative tvistbilæggelsessystemer. Et indre energimarked. Bedre integration af energimarkedet vil fremme konkurrencen, give lavere priser på el samt gøre det lettere og billigere at integrere store mængder af vedvarende energi i energinettet. Det vil bidrage til at styrke Europas energisikkerhed og til opfyldelsen af EU s klimamålsætninger. Et konkurrencedygtigt indre marked for viden Evnen til at omsætte viden til forretning er en væsentlig faktor for fremme af vækst, beskæftigelse og konkurrencedygtighed. Det danske formandskab vil arbejde for fremdrift i forhandlingerne om den næste generation af programmer inden for uddannelse, forskning og innovation. Sammenhængen mellem de tre områder skal styrkes. I den forbindelse spiller de videregående uddannelsesinstitutioner en central rolle som 11

105 leverandører af forskning, uddannelse af højtkvalificeret arbejdskraft og overførsel af ny viden til samfundet. En styrkelse af de erhvervsrettede uddannelser skal ligeledes bidrage til at fremme vidensamfundet. Det danske formandskab vil også fortsætte arbejdet med at synliggøre det brede potentiale, som den kulturelle og kreative sektor besidder i forhold til at skabe nye løsninger, der bidrager til vækst og innovation. Det vil blandt andet ske ved at prioritere arbejdet med programforslaget Creative Europe. Formandskabet vil yde en aktiv indsats for, at EU s kommende rammeprogram for forskning og innovation Horizon 2020 giver forskere, videninstitutioner og virksomheder nemmere adgang til finansiering. Fastholdelse og udbygning af excellente forskningsmiljøer i Europa er en forudsætning for løsningen af en række store samfundsmæssige udfordringer og et vigtigt led i indsatsen for langsigtet økonomisk vækst og varig jobskabelse. Ligeledes skal det nye program Erasmus for alle medvirke til at gøre EU-programmerne på uddannelses-, ungdoms- og sportsområdet mere brugervenlige for studerende, uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Entreprenørskab og innovation skal også fremmes ved at skabe gode vilkår for udvikling af ideer inden for forskning, udvikling og uddannelse til gavn for de små og mellemstore virksomheder. For at skabe vækst skal hele talentmassen i spil, og det danske formandskab vil sætte fokus på andelen af kvinder i private selskabers bestyrelser. Også inden for sundhed ønsker det danske formandskab at sætte fokus på vækst og innovation. Det danske formandskab vil arbejde for, at patienter får bedre og mere effektive behandlinger, samtidig med der skabes gode innovationsvilkår for såvel private som offentlige aktører på det sundheds- og velfærdsteknologiske område. Det skal blandt andet ske gennem en revision af direktiverne om medicinsk udstyr. Danmark vil endvidere sætte fokus på brugen af sundhedsit (ehealth), hvor innovative IT-løsninger blandt andet kan bidrage til bedre ressourceudnyttelse samt forebyggelse, opsporing og behandling af kroniske sygdomme. Bæredygtig vækst og udvikling. i hele EU Samhørighedspolitikken har siden 1986 haft som mål at mindske forskellene mellem de forskellige europæiske regioners udviklingsniveauer. Fremadrettet skal samhørighedspolitikken støtte op om Europa prioriteterne med henblik på at styrke beskæftigelsen og fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst. Det danske formandskab vil lægge vægt på størst mulig fremdrift i forhandlingerne om en reform af samhørighedspolitikken, der i højere grad skal bidrage til et mere konkurrencedygtigt EU. Samtidig bør samhørighedspolitikken bygge videre på de allerede opnåede resultater, så der kan opnås endnu bedre effekt og større bæredygtig vækst i Europa. Det sker blandt andet gennem stærkere resultatorientering med fokus på indsatser, 12

106 som gør den største forskel, og målrettet konditionalitet, der skal sikre, at de nationale rammer er til stede for at høste gevinsterne af indsatsen. Ligeledes bør der skabes frugtbar synergi og koordination mellem samhørighedspolitikken og beslægtede europæiske politikker. Også forvaltningen af samhørighedsmidlerne bør søges forenklet. Reformen af samhørighedspolitikken udgør en central del af forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme og kan først afsluttes som led i den samlede aftale. Sikring af fremtidens arbejdsmarked, sundhed og et arbejdsmarked med brug for alle Selvom arbejdsløsheden i Europa er høj, vil det på sigt blive svært at sikre en tilstrækkelig stor arbejdsstyrke. Flere europæere lever længere, andelen af pensionister bliver større - og desværre ofte med en eller flere kroniske sygdomme til følge. At finansiere fremtidens velfærdssamfund og sikre omsorg og sundhedspleje for ældre mennesker er en udfordring i alle EU s medlemslande. Det danske formandskab vil sætte fokus på forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af kroniske sygdomme. Som led i det europæiske år for aktiv aldring vil der under det danske formandskab være drøftelser af, hvordan ældre menneskers sundhedstilstand kan forbedres i takt med den højere levealder. Formandskabet vil også gøre en indsats for at fremme ældres deltagelse på arbejdsmarkedet og i den frivillige sektor og samtidig indlede en drøftelse af, hvordan moderne teknologiske hjælpemidler kan gøre livet lettere for ældre mennesker og mennesker med handicap, så deres ressourcer også kan bruges i samfundet. Forskelligheden ved arbejdsmarkederne i Europa udgør en væsentlig styrke, men inden for rammerne af Europa2020-strategien kan vi også lære af hinanden og udvikle arbejdsmarkeder, hvor virksomheder nemt kan tilpasse sig nye vilkår, og hvor virksomheder og myndigheder investerer i udviklingen af både et godt arbejds miljø og arbejdstagernes kvalifikationer. Også ligestilling øger arbejdsstyrken og er en forudsætning for mere fleksible arbejdsmarkeder. Det er helt afgørende at nedbringe den alt for høje arbejdsløshed blandt unge mennesker i Europa. Derfor vil formandskabet blandt andet sætte fokus på det stigende antal drenge, som dropper ud af uddannelsessystemet, og det lave antal kvinder på uddannelser inden for vækstområder som innovation, grøn teknologi og naturvidenskab. Lovlig indvandring af kvalificeret arbejdskraft er nødvendig for at sikre fremtidens arbejdsmarkeder. Lovgivningen bør derfor fremme fleksible ordninger, der muliggør en let adgang for de dygtige arbejdstagere og studerende, som Europa har brug for. Formandskabet vil arbejde for at styrke vidensdeling og koordination 13

107 som led i en helhedsorienteret integrationsindsats. Den fri bevægelighed for tjenesteydelser og personer i EU skaber vækst og vil blandt andet blive søgt fremmet gennem et mere effektivt system for gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Fri bevægelighed, lovlig indvandring fra såvel tredjelande som inden for EU s indre marked, skal ske under den forudsætning, at de grundlæggende arbejdsvilkår og overenskomster i værtslandene overholdes, og at reglerne om fri personbevægelighed i det indre marked ikke misbruges. Fælles handelspolitik med gennemslagskraft I lyset af den globale økonomiske krise er det afgørende, at EU fortsat bruger handelspolitikken aktivt til at skabe bedre rammebetingelser for europæisk erhvervsliv i forhold til eksport, styrkede globale produktionskæder og investeringer. Det danske formandskab vil særligt arbejde for, at en tættere politisk dialog med EU s naboer, strategiske partnere og øvrige partnerlande i udviklingslandene underbygges af handelsmæssige relationer og gensidig markedsadgang. Der er behov for en særlig indsats i forhold til fortsat liberalisering af handlen med de europæiske naboer, herunder især gennem forhandlinger om omfattende frihandelsaftaler. Det danske formandskab vil fortsætte arbejdet for konkrete fremskridt i WTO-forhandlingerne af Doha-runden som den handelspolitiske førsteprioritet. I den forbindelse arbejdes endvidere for at understøtte WTO s funktion som bolværk mod protektionisme. Samtidig vil EU fortsat prioritere bilaterale handels- og investeringsaftaler med for eksempel Canada, Columbia- Peru, Indien, Japan, Mercosur, Malaysia og Singapore. EU skal endvidere fortsætte udbygningen af handelsrelationer med de strategiske partnere. EU s handel med udviklingslande skal være bæredygtig og bistå i kampen mod fattigdom. Derfor er bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse en integreret del af EU s handelspolitiske strategi. Denne tilgang skal videreføres, når EU s forordning med generelle toldpræferencer med en række udviklingslande skal genforhandles. 14

108 3. Et grønt Europa Det danske formandskab vil sætte en offensiv dagsorden for grøn og bæredygtig vækst. Dette kræver en bred indsats, der dækker flere sektorer som for eksempel energi, landbrug, transport, klima, miljø og IT og som bygger på dialog og samarbejde mellem den offentlige og den private sektor. Formandskabet vil arbejde videre med en række konkrete målsætninger frem mod 2020 og perioden efter, der skal sikre gennemførelsen af en række konkrete tiltag, og den nødvendige prioritering af forskning, udvikling og offentlig-privat samarbejde. Det kræver særligt en indsats inden for energi- og transportsektoren i form af teknologiudvikling af energisystemer med høj energieffektivitet og øget fokus på vedvarende energi og forsyningssikkerhed. Der vil også være fokus på langsigtede mål om et ressourceeffektivt og kulstoffattigt Europa i 2050 med anvendelse af tiltag på både kort, mellemlang og lang sigt. Samtidig skal der sættes fokus på EU s miljø og biodiversitet. Disse hensyn vil også være i højsædet i forbindelse med reformerne af de fælles landbrugs- og fiskeripolitikker. Endelig vil formandskabet arbejde for en stærk europæisk stemme ved Rio+20-topmødet om bæredygtig udvikling. Grøn udvikling og vækst. hænger sammen Grøn vækst fordrer en stærk europæisk stemme ved Rio+20-topmødet i Brasilien i juni 2012 og i de internationale klimaforhandlinger. EU skal ligeledes fortsat udvise lederskab i de internationale klimaforhandlinger om en global aftaleramme. Aftalen skal bane vej for en omstilling til et CO2-lavemissionssamfund i både i- og ulande i tæt sammenhæng med udbredelsen af klimavenlig teknologi. En fælles strategi for grøn vækst forudsætter ressourceeffektive produktionsformer, og at bæredygtige forbrugsmønstre prioriteres højt i EU. En målrettet teknologisk indsats skal udvikle og udbrede miljøvenlige og ressourceeffektive alternativer samtidig med, at EU s borgere skal have de nødvendige værktøjer til at træffe bæredygtige forbrugsvalg i deres dagligdag. Reguleringen af EU s indre marked bør derfor fortsat være førende i formuleringen af miljø, energi- og klimarelaterede produktkrav for alle typer af produkter. En 15

109 ressourceeffektiv grøn vækststrategi kræver endvidere en fælles indsats for yderligere at optimere udnyttelsen af de meget store ressourcemængder, der i dag går tabt i EU s stigende produktion af affald. Det danske formandskab vil forsøge at sætte rammerne for det 7. miljøhandlingsprogram, hvor strategier for udvikling af en ressourceeffektiv økonomi vil være den centrale bestanddel. Programmet skal bidrage til at sikre en bedre sammenhæng mellem mål, virkemidler og finansiering. Det danske formandskab vil samtidig sætte beskyttelse af den biologiske mangfoldighed på dagsordenen og fremme arbejdet med udmøntningen af EU s biodiversitetsstrategi frem mod Den nødvendige omstilling til en grøn vækst økonomi skal i høj grad finansieres og drives frem af den private sektor, hvorfor EU generelt bør arbejde på at fremme offentlig-private partnerskaber for grøn vækst samt for systematisk at inddrage fremsynede virksomheder i udviklingen af grøn vækst-strategier. Højere energieffektivitet og fremtidens energi- og klimapolitik Medlemsstaterne har forpligtet sig til at skære 20 procent af drivhusgasudledningerne, øge de vedvarende energikilders andel i energisammensætningen til 20 procent og endvidere tilkendegivet, at det er målsætningen at øge energieffektiviteten med 20 procent frem til I øjeblikket er EU godt på vej mod at opfylde sine forpligtelser på energi- og klimaområdet, men der er behov for at gøre mere, hvis målet om forbedret energieffektivitet skal nås. Formandskabet vil arbejde målrettet for, at der vedtages indsatser for energieffektivitet, hvor energieffektiviseringsdirektivet vil være en hovedprioritet for formandskabet. Formandskabet vil fokusere på, hvordan der i de kommende årtier skal følges op på EU s langsigtede energi- og klimakøreplaner for, at EU som led i en samlet indsats fra de udviklede lande kan nå sit mål om at nedbringe drivhusgasudledninger med procent i Det er vigtigt at sikre incitamenter for grøn omstilling både frem mod og efter Det skal blandt andet sikre investeringer i energieffektive teknologier og udbygning med vedvarende energi. Formandskabet vil blandt andet arbejde for, at spørgsmålet om eventuelle milepæle og mål for reduktion af drivhusgasudledninger, andel af vedvarende energi og eventuelt energieffektivitet adresseres med henblik på at sende et stærkt signal til markedet og øge investeringssikkerheden. Et indre energimarked Formandskabet vil arbejde for at fremme et velfungerende indre energimarked gennem en udbygning af den europæiske energiinfrastruktur. Bedre integration af energimarkedet vil bidrage til at fremme konkurrencen, give forbrugerne og virksomhederne 16

110 lavere priser på el samt gøre det lettere og billigere at integrere de større mængder af vedvarende energi i energinettet. Et integreret indre energimarked vil mindske afhængigheden af importeret energi fra tredjelande. Det vil styrke Europas energisikkerhed, sikre en bedre udnyttelse af vedvarende energi og bidrage til opfyldelse af EU s klimamålsætninger. Bæredygtige fremtidige landbrugs- og fiskeripolitikker Reformen af den fælles landbrugspolitik udgør en central del af forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme. Fremtidens landbrugspolitik skal i tråd med Europa2020-strategien i større grad bidrage til EU s konkurrenceevne på de globale markeder ved fortsat markedsorientering. Styrkelse af forskning, udvikling og innovation på EU-budgettet (Horizon 2020) samt øget fokus på videnoverførsel skal også understøtte landbrugs- og fødevaresektoren. En miljøvenlig landbrugssektor er også en del af løsningen på mange af de nye udfordringer som for eksempel klimatilpasning, reduktion af drivhusgasudledninger og bæredygtig udvikling. Det kræver øget fokus på offentlige goder som vandforvaltning, forvaltning af biodiversitet, fødevaresikkerhed, reduktion af drivhusgasudledninger, håndtering af klimaændringer, højere miljøhensyn og levering af grøn energi. Også den fremtidige fiskeripolitik skal tage hensyn til både beskyttelse af havenes økosystemer og forbrugernes interesser. For at fiskeriet fremover vil være økonomisk rentabelt, skal fiskeressourcerne udnyttes på bæredygtig vis. Derfor vil det danske formandskab arbejde for at mindske uønskede fangster og udrydde udsmid gennem blandt andet øget brug af selektive fiskemetoder. Formandskabet vil også arbejde for, at bæredygtigheden styrkes i fiskeripolitikkens eksterne dimension. Forenkling af reglerne og bedre sammenhæng med miljø- og klimapolitikkerne vil også være i fokus, så disse i højere grad understøtter hinanden. Et sammenhængende transportsystem og mindre luftforurening Transportsektoren er en hjørnesten i den europæiske økonomi i forhold til både vækst og beskæftigelse. Der skal arbejdes for en mere smidig infrastruktur i Europa inden for miljø- og klimamæssigt bæredygtige rammevilkår. I takt med den stigende mobilitet er der for såvel den enkelte borger som transporterhvervet og det moderne samfund som helhed behov for en veludbygget infrastruktur og et effektivt samspil mellem transportformerne. En effektiv infrastruktur vil også bidrage til at forbedre markedsbetingelserne for virksomhederne. Europa står i fremtiden over for store udfordringer med trængsel i myldretiden inden for både passager- og godstransport, hvor forsinkelser og lange leveringstider er til gene for den enkelte borger og går ud over produktiviteten og dermed det indre marked. Udbedring 17

111 og forebyggelse af trængselsudfordringerne er derfor nødvendig i forhold til alle transportformer. Det danske formandskab vil arbejde for at styrke det indre marked ved at udnytte de fordele, der kan opnås ved for eksempel intelligente transportsystemer, forbedret offentlig transport, mere effektiv og sikker flytransport, bedre forbindelser mellem vej og havn og samspil mellem transportformerne samt større brug af modulvogntog på vejene. Også luftforurening fra biler, skibe, tog og fly udgør fortsat et globalt problem. En ambitiøs videreførelse af den fælles indsats mod luftforurening skal gå hånd i hånd med EU s politikker for reduktionen i udledning af drivhusgasser, som energieffektive køretøjer så som hybrid- og elbiler kan bidrage markant til. Målsætninger for begrænsning af luftforurening skal derfor ressourceeffektivt indarbejdes i EU s langsigtede strategier for miljø og sundhed. Bedre regulering af kemikalier Innovation og udvikling af nye produkter er nødvendig for fremtidens vækst, men det indebærer også sundhedsmæssige risici ikke mindst i forbindelse med udvikling af kemikalier og teknologier, hvis sundhedsmæssige konsekvenser endnu ikke kendes. Der bør derfor gennemføres en løbende opstramning af EU s miljøpolitik med sigte på maksimal beskyttelse af mennesker, dyr og natur mod skadelige stoffer og kemikalier. Fremadrettet vil der især være behov for at lægge vægt på at regulere kombinationer af kemikalier, som påvirker menneskers helbred. EU skal kunne agere hurtigt og omsætte ny viden til konkret forebyggelse og fælles politikker, så snart skadelige effekter på menneskers sundhed kan dokumenteres. 18

112 4. Et sikkert Europa I en globaliseret verden er det europæiske samarbejde afgørende for at sikre EU s borgeres sikkerhed, velfærd og interesser. Det gælder alt fra fødevaresikkerhed og bekæmpelse af grænseoverskridende sundhedstrusler, målrettet styrkelse af EU s katastrofeberedskab til beskyttelse mod grænseoverskridende kriminalitet og sikring af Europas interesser på den globale scene. Det danske formandskab vil arbejde for en stærk fælles indsats på alle disse områder for at sikre Europas internationale gennemslagskraft. Et stærkt europæisk samarbejde er også nødvendigt for at opretholde sikkerhed og tryghed for borgerne i EU, da en stigende del af den alvorlige og organiserede kriminalitet har grænseoverskridende karakter. Samtidig kræver indsatsen for at sikre en velforvaltet migration til EU et stærkt samarbejde. Vi skal endvidere skærpe indsatsen for at fremme EU-borgernes sundhed, forbrugerrettigheder og fødevaresikkerhed. Samarbejde om at øge. borgernes sikkerhed Europa skal være trygt og sikkert for borgerne. Grænseoverskridende kriminalitet og udefrakommende sikkerhedstrusler kan ikke effektivt afværges af de enkelte medlemsstater hver for sig. Det er derfor nødvendigt med fælles mål og handling i EU. Det danske formandskab vil arbejde for at fastholde og styrke samarbejdet mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder om efterforskning af grænseoverskridende kriminalitet. Formandskabet vil i den forbindelse lægge stor vægt på at sikre rammerne om et smidigt og effektivt system for efterforskning af sager, der berører flere medlemslande. Terrorisme udgør fortsat en af de mest alvorlige trusler mod Europa, og det er afgørende, at den fælles indsats på området fastholdes og udbygges. Det danske formandskab lægger i den forbindelse vægt på, at de retshåndhævende myndigheder sikres effektive efterforskningsredskaber, og at myndighederne har adgang til og udveksler de oplysninger, som er nødvendige for at sikre en sammenhængende indsats mod terrorisme. Formandskabet ønsker endvidere at øge fokus på samarbejde om forebyggelse af terrorisme. 19

113 Det er i den forbindelse vigtigt, at man oparbejder og deler viden om årsagerne til terrorisme, så der for eksempel kan sættes tidligt ind over for radikaliseringstendenser. Sikkerhed og retssikkerhed skal gå hånd i hånd. Det danske formandskab vil derfor fortsætte arbejdet med henblik på at styrke mistænktes og tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager. Der er samtidig behov for øget fokus på at sikre, at ofre for forbrydelser får den støtte, de behøver, og det danske formandskab vil derfor arbejde for at opnå konkrete resultater, der kan hjælpe ofre tilbage til en normal tilværelse. En velforvaltet. migrationspolitik i EU Migration kan være til fordel for både migranterne og oprindelses-, transitog modtagerlandene, men forudsætter en velforvaltet politik på området. Dette er blevet yderligere tydeliggjort af den aktuelle situation i Nordafrika, der rummer både udfordringer og muligheder, og som vil være et område, som formandskabet vil prioritere. Et element i en velforvaltet migrationspolitik vil være at færdiggøre det fælles europæiske asylsystem inden udgangen af Derfor vil det danske formandskab søge at fremme forhandlingerne om retsakterne i asylpakken mest muligt. Formandskabet vil støtte det europæiske asylstøttekontor og grænseagenturet, Frontex, og understøtte samarbejdet mellem agenturerne og dermed også arbejde for, at alle asylansøgere har rimelige levevilkår under asylsagsbehandlingen. Formandskabet vil desuden arbejde videre med en målrettet og flerstrenget indsats over for ulovlig indvandring, herunder ved en fortsat styrkelse og effektivisering af Schengen-systemet. Dermed vil det danske formandskab bidrage til en sikker kontrol ved EU s ydre grænser for at opretholde den frie bevægelighed for personer over de indre grænser som en hjørnesten i EU-samarbejdet. Hertil kommer visumpolitikken og en effektiv tilbagesendelsespolitik som centrale elementer i en velforvaltet asyl- og migrationspolitik med respekt for den menneskelige værdighed. Formandskabet vil arbejde for at fremme ordentlige arbejdsvilkår for tredjelandsborgere i EU og for at fremme en smidig og ubureaukratisk adgang for de indvandrere, der opnår højt kvalificeret arbejde i EU, og som opfylder betingelserne for ophold. Endelig skal der skabes bedre grundlag for en helhedsorienteret integrationsindsats blandt andet gennem erfaringsudveksling og fælles løsninger i EU. Fødevaresikkerhed og bekæmpelse af grænseoverskridende sundhedstrusler Adgang til sikre og sunde fødevarer er en væsentlig del af den generelle forbrugerbeskyttelse. Det er afgørende, at de fælles regler for 20

114 fødevaresikkerhed efterleves fra jord til bord. Det danske formandskab vil i den forbindelse blandt andet arbejde for en moderniseret kødkontrol og forbedret dyrevelfærd. Formandskabet vil endvidere indlede arbejdet med initiativer, der skal sikre en bedre EU-koordination af kriseberedskab og krisehåndtering af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler med udgangspunkt i Kommissionens forslag om en sundhedssikkerhedspakke. Sygdomme og resistente bakterier respekterer ikke landegrænser, og stigende resistensforekomst som følge af voksende antibiotikaforbrug hos både mennesker og dyr er et problem i EU. Under det danske formandskab vil der blive arbejdet med at fremme en rationel anvendelse af antibiotika og bedre overvågning af antibiotikaforbruget, som skal medvirke til at reducere resistensproblemet. Styrkelse af det europæiske katastrofeberedskab Naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer såsom skovbrande, oversvømmelser og terrorangreb påvirker i stigende grad borgernes sikkerhed og kræver yderligere udvikling af Unionens indsats inden for forebyggelse og håndtering af katastrofer både inden og uden for EU s grænser. Det danske formandskab vil arbejde for en målrettet styrkelse og forbedring af EU s civilbeskyttelsesinstrumenter. EU s fortsatte udvidelse og et styrket forhold til naboregionerne Forholdet til EU s naboer vil blive støttet aktivt under det danske formandskab. I udvidelsesforhandlingerne vil det danske formandskab bidrage til en ansvarlig udvidelsespolitik baseret på Københavnskriterierne, princippet om egne meritter og EU s absorbtionskapacitet som grundlag for forhandlingerne med kandidatlandene. Derudover vil formandskabet også fokusere på implementeringen af den reviderede naboskabsstrategi. Der vil blive arbejdet for større fleksibilitet, øget meritorientering og bedre sammenhæng i EU s indsats i naboskabsområder mod såvel øst som syd. Det danske formandskab vil prioritere drøftelser af yderligere handelsliberaliseringer og migrationsaspekter blandt andet inden for rammerne af den reviderede samlede migrationsstrategi i lyset af udviklingen i de sydlige nabolande. En stærk fælles EU-optræden Med målet om at bidrage til et sammenhængende EU, der også eksternt baserer sig på de grundlæggende værdier og universelle rettigheder, vil det danske formandskab aktivt støtte EU s faste formand og udenrigsrepræsentantens arbejde med at styrke EU s eksterne forbindelser. Det gælder særligt i forhold til EU s naboer, EU s strategiske partnere og partnerlande i udviklingslandene. Der vil blive lagt vægt på øget resultatorientering, gennemsigtighed og 21

115 sammenhæng i EU s politikker til fordel for verdens fattige. Det danske formandskab vil desuden arbejde for at fremme forbindelsen mellem EU s humanitære indsatser og de mere langsigtede udviklingsprogrammer. EU skal tale med én stemme i de internationale forhandlinger. Formandskabet vil arbejde på at sikre en stærk fælles EU-optræden udadtil og styrke EU s gennemslagskraft med en koordineret europæisk indsats i internationale fora som FN, G20 og OSCE. Det danske formandskab vil lægge vægt på at styrke EU s koordination forud for møderne. Også i forhold til de nye fremvoksende økonomier som Kina, Indien og Brasilien er det vigtigt, at EU kan agere effektivt, koordineret og mere sammenhængende. Samtidig bør EU s klimamålsætninger, udvikling af grønne teknologier, bæredygtige samfundsudvikling og udbygning af vedvarende energikilder være en dynamo for en overgang mod en mere global bæredygtig økonomi. Det danske formandskab vil arbejde for, at miljø- og udviklingshensyn får en central rolle i EU s positioner frem mod FN s konference om bæredygtig udvikling, som afholdes i Rio de Janeiro i juni

116 Rådsformationsafsnit Almindelige anliggender Rådet for Almindelige Anliggender varetager en række tværgående og koordinerende opgaver. Disse omfatter blandt andet forberedelserne af møderne i Det Europæiske Råd samt behandling af horisontale sager som for eksempel den flerårige finansielle ramme, EU s udvidelse samt spørgsmål vedrørende EU s institutioner. Et handlingsstærkt Råd for Almindelige Anliggender er derfor afgørende for at sikre et handlekraftigt EU med koordinerede politikker og velfungerende og samarbejdende institutioner. Inden for Rådet for Almindelige Anliggender vil formandskabet prioritere arbejdet med: Effektiv forberedelse af møderne i Det Europæiske Råd. Skabe fremgang i forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme. Sikre fremdrift i forhandlingerne om EU s udvidelse. Forberedelse af møderne i Det Europæiske Råd Rådet for Almindelige Anliggender forbereder og sikrer opfølgningen på møderne i Det Europæiske Råd, som har til formål at fastlægge den overordnede politiske retning og prioriteterne for det europæiske samarbejde. De seneste år har Det Europæiske Råd særligt spillet en central rolle for håndteringen af den økonomiske krise og statsgældskrisen. I begyndelsen af det danske formandskab vil det Generelle Råd også skulle forberede det Europæiske Råds arbejde med den internationale aftale om en styrket økonomisk union. Det danske formandskab vil i tæt samarbejde med den faste formand for Det Europæiske Råd sikre en effektiv forberedelse af møderne i Det Europæiske Råd, som tillader Det Europæiske Råd at udvise handlekraft og træffe de nødvendige beslutninger, der bringer EU videre. Den flerårige finansielle ramme EU s flerårige finansielle ramme danner grundlaget for EU s årlige 23

117 budgetter og skaber sikkerhed om EU s finansielle forhold for en årrække. Samtidig har forhandlingerne en overordnet betydning for den grundlæggende retning og prioritering af samarbejdet. Den nuværende flerårige finansielle ramme udløber i 2013, og de komplicerede forhandlinger om den nye flerårige finansielle ramme vil derfor blive en af hovedopgaverne for det danske formandskab. Rådet vil således skulle løfte en vigtig opgave som forum for drøftelse af dette emne med bred tværgående betydning for forhandlinger og rammer for en lang række andre sektorområder. Som besluttet af EU s stats- og regeringschefer på Det Europæiske Råd den 9. december 2011 sigtes der efter at afslutte forhandlingerne ved udgangen af Det danske formandskab vil bestræbe sig på at bringe fremdrift i forhandlingerne for således at forberede udgangspunktet for de endelige forhandlinger. Den endelige aftale på Det Europæiske Råd vil blive forberedt i Rådet for Almindelige Anliggender. Forhandlingerne om finansieringen af EU s udgifter vil skulle ske simultant med forhandlingerne om den nye flerårige finansielle ramme. Som led i forhandlingerne vil Rådet skulle forholde sig til blandt andet størrelsen og fleksibiliteten af det samlede budget, udgiftspolitiske prioriteringer samt fordelingen af midler blandt medlemslande og finansieringen af EU s budget inklusiv spørgsmålet om EU-indtægtssystemer og rabat-/ korrektionsmekanismer. I Rådet vil der parallelt med forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme ligeledes være forhandlinger om EU s fremtidige samhørighedspolitik, der indgår i det samlede forhandlingskompleks. Den europæiske samhørighedspolitik sigter på at fremme en harmonisk udvikling i EU som helhed. EU bestræber sig på gennem samhørighedspolitikken at mindske forskellene mellem de forskellige regioners udviklingsniveauer. I forbindelse med forhandlingerne om den fremtidige samhørighedspolitik vil Rådet skulle forholde sig til spørgsmål som institutionel ramme for samhørighedspolitikken, planlægnings- og forvaltningsprincipper samt overvågning og evaluering af samhørighedspolitikken. De nye strukturfondsforordninger vil først kunne vedtages, når der er enighed om den flerårige finansielle ramme. Forordningerne vil for første gang skulle vedtages i henhold til den almindelige beslutningsprocedure, hvilket styrker Europa-Parlamentets rolle i sammenligning med tidligere. Udvidelse Perspektivet om optagelse i EU-samarbejdet udgør fortsat et stærkt incitament for kandidatlandene 24

118 til at gennemføre svære og vidtrækkende reformer. Kandidatlandene og de øvrige lande, som har et europæisk perspektiv, tilnærmer sig således europæiske standarder for samfundsopbygning og økonomi. Udvidelsespolitikken er historisk set en af EU s mest succesfulde politikker. Den store udvidelsesaftale fra december 2002 blev forhandlet på plads under dansk formandskab i I 2012 vil den fortsatte troværdighed omkring udvidelsespolitikken fortsat være en dansk prioritet. Det danske formandskab vil fortsætte EU s udvidelsespolitik baseret på princippet om landenes egne meritter som grundlag for fremskridt i forhandlingerne. Inden for denne tilgang vil det danske formandskab arbejde på at bringe udvidelsesforhandlingerne med Island yderligere frem. Det danske formandskab vil også støtte op om en fortsættelse af udvidelsesforhandlingerne med Tyrkiet og udbygningen af landets relationer med EU. På baggrund af anbefalingerne i fremskridtsrapporterne fra 2011 og Det Europæiske Råds drøftelse i december 2011 vil EU under dansk formandskab skulle drøfte og eventuelt beslutte videre skridt i Serbien og Montenegros tilnærmelse. Endelig vil formandskabet følge Kroatiens konsolidering og videreførelse af sin reformindsats efter undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten med Kroatien den 9. december Interinstitutionelle relationer Det danske formandskab vil arbejde på at sikre konstruktivt samarbejde mellem EU s institutioner samt velfungerende EU-institutioner, herunder blandt andet en velfungerende Domstol, der har betydning for både europæiske virksomheder og borgere. Rådet vil under det danske formandskab skulle behandle udenrigsrepræsentantens første statusrapport om den Fælles Udenrigstjenestes funktionsmåde. Det danske formandskab vil søge at bidrage til den fortsatte konsolidering af den Fælles Udenrigstjeneste med henblik på at styrke EU s rolle i verden baseret på den størst mulige effektivitet. Nuklear sikkerhed I lyset af katastrofen i Japan vedtog Det Europæiske Råd i foråret 2011, at der skulle gennemføres stress tests af kernekraftværker for at kontrollere, om de er rustet til at imødegå naturskabte uheld og modstå eventuelle terrorhandlinger. I forlængelse heraf vil Rådet under det danske formandskab skulle afslutte udredningsarbejdet. I dette arbejde er det centralt, at opfølgningen baseres på højest mulige sikkerhedstandarder. 25

119 Eksterne anliggender Det danske formandskab vil aktivt støtte udenrigsrepræsentantens virke og den fortsatte etableringsproces vedrørende den Fælles Udenrigstjeneste, idet der skal lægges særlig vægt på den størst mulige effektivitet. Gennem udenrigsrepræsentanten og den Fælles Udenrigstjeneste, herunder EU-delegationerne i tredjelande, er der sikret et bedre grundlag for en mere integreret tilgang til fremme af europæiske interesser, værdier og prioriteter. Det danske formandskab vil arbejde for at styrke den tværgående strategiske sammenhæng mellem EU s eksterne politikker ved: At sammenhængen mellem EU s forskellige politikker forbedres gennem et gensidigt samspil mellem aktørerne inden for de eksterne politikker, At bidrage til fornyelsen af EU s udviklingspolitik, der fastholder fokus på fattigdomsbekæmpelse, At EU anvender sine handelspolitiske relationer som et aktivt instrument i arbejdet for at øge den europæiske vækst og beskæftigelse. Øget sammenhæng i EU s eksterne politikker Det danske formandskab vil søge at understøtte bestræbelser fra EU s institutioner og de faste embeder i retning af at sikre større samklang mellem de europæiske og de nationale indsatser samt mere synergi og samarbejde mellem eksisterende institutioner og strukturer. Målsætningen er at bidrage til at fremme et sammenhængende EU, der også i sine eksterne relationer baserer sig på de grundlæggende værdier og universelle rettigheder. Den Fælles Udenrigstjeneste bidrager til at forøge EU s udenrigspolitiske handlekraft og er et vigtigt redskab for de europæiske lande i en globaliseret verden. Rådet vil under det danske formandskab skulle behandle udenrigsrepræsentantens første statusrapport 26

120 om tjenestens funktionsmåde. Rådet vil under dansk formandskab skulle igangsætte drøftelser af indholdet af det retlige grundlag for finansieringen af de eksterne indsatser i perioden under EU s nye flerårige finansielle ramme. De enkelte finansieringsinstrumenter vil blandt andet skulle tage højde for etableringen af den Fælles Udenrigstjeneste og udenrigsrepræsentantens ansvar for at sikre overordnet politisk koordination af de eksterne politikker. EU bør desuden i takt med en ny og mere sammenhængende indsats sættes i stand til at agere mere effektivt og fleksibelt i relation til krisesituationer, katastrofer og skrøbelige stater. Under det danske formandskab vil Rådet i tæt samarbejde med udenrigsrepræsentanten og Kommissionen arbejde med at fremme modstandskraft over for naturkatastrofer, fødevaresikkerhed og en øget sammenhæng mellem humanitær bistand og udvikling i langvarige kriser. Det er vigtigt, at EU s humanitære indsatser er effektive og sammenhængende, og at det europæiske katastrofeberedskab agerer hurtigt og velkoordineret. Formandskabet vil støtte lovgivningsprocessen om et nyt humanitært frivilligkorps og bestræbelserne på større synergi mellem humanitære indsatser og civilbeskyttelse, herunder et styrket EU-beredskab baseret på fleksibel anvendelse af medlemsstaternes operative ressourcer. Formandskabet støtter FN s rolle som overordnet koordinator af nødhjælp under naturkatastrofer og kriser. Den europæiske naboskabspolitik er et vigtigt redskab til at sørge for gode relationer til og sikre udvikling i EU s nabolande. Naboskabspolitikken skal medvirke til, at EU fortsat er en attraktiv samarbejdspartner for nabolandene, blandt andet ved at sikre øget handel, styrket samarbejde på energiområdet og omfattende institutionsopbygning. Formandskabet vil endvidere lægge vægt på, at samarbejdet baseres på konditionalitet og meritter ( more for more ). Med henblik herpå vil det danske formandskab fastholde fokus og på den fortsatte implementering af den reviderede naboskabsstrategi. Det danske formandskab vil gøre en særlig indsats for at fremme liberalisering af handlen med de europæiske naboer mod øst og syd. En styrkelse af relationerne til de strategiske partnere vil være til gavn både for EU og dets partnere. Det danske formandskab vil særligt arbejde for at sikre den nødvendige koordinering internt i EU-kredsen og med de relevante europæiske institutioner. Formandskabet vil særligt søge at underbygge potentialet for at styrke den europæiske vækst og beskæftigelse. Samtidig skal de værdier, som EU baserer sig på, udgøre udgangspunktet for bestræbelserne på at blive en effektiv global aktør, også i relationerne til de strategiske partnere. 27

121 EU skal være på forkant i indsatsen mod terrorisme og voldelig ekstremisme for at beskytte borgernes liv og frihed. Det danske formandskab vil arbejde for, at EU får den bedst mulige sammenhæng mellem tiltag internt i EU og udadtil, samt at en effektiv terrorbekæmpelse går hånd i hånd med de fundamentale rettigheder. Fornyelse af EU s udviklingspolitik Under det danske formandskab vil Rådet skulle forny EU s udviklingspolitik, så den bedre kan agere på globale udfordringer som klima, migration, ligestilling, sikkerhed og konsekvenser af den finansielle krise. Formandskabet vil holde EU fast på sine bistandsforpligtelser, og arbejde for, at EU s udviklingssamarbejde bliver mere effektivt, målrettet, resultatorienteret og baseret på gensidig ansvarlighed. Befolkningernes muligheder for at realisere deres rettigheder skal have øget opmærksomhed. Budgetstøtte er en vigtig del af EU s udviklingsbistand, og der er behov for at se på, hvordan anvendelsen af denne type bistand kan styrkes. Det er vigtigt, at der koordineres tæt med udenrigsrepræsentanten og Kommissionen for at sikre størst muligt sammenhæng mellem EU s eksterne politikker og instrumenter til fordel for udviklingen i verdens fattigste lande. Den miljø- og udviklingspolitiske dagsorden vil få en fremtrædende rolle på FN s konference om bæredygtig udvikling (Rio+20). Det danske formandskab vil arbejde for, at EU deltager aktivt og konstruktivt i processen og dermed bidrager til ambitiøse, udviklingsorienterede resultater. Målet er at styrke den politiske vilje til at sikre en bæredygtig udvikling. EU s handelspolitik som bidrag til vækst og beskæftigelse EU s handelspolitik er et afgørende redskab for at stimulere den europæiske vækst og beskæftigelse i kølvandet på den økonomiske krise. Det er nødvendigt, at EU fastholder og udbygger sin position som en central global økonomi. Samtidig er det nødvendigt, at EU forsøger at fremme liberalisering af miljø- og klimavenlige varer på tværs af de handelspolitiske sager. På det handelspolitiske område vil det danske formandskab derfor prioritere: Øget markedsadgang til BRIK-landene og de nye fremvoksende økonomier, herunder forhandlinger om en frihandelsaftale med Brasilien og de øvrige Mercosur-lande, Ruslands optagelse i WTO, en frihandelsaftale med Indien samt eventuelt indledning af forhandlinger om en investeringsaftale med Kina. Handel og udvikling. Rådet ventes at vedtage rådskonklusioner om handel og udvikling. Formandskabet skal blandt andet også forhandle GSP-forordningen om særlige toldpræferencer for udviklingslande. Enighed i Rådet om indledning af forhandlinger mellem EU og Japan 28

122 om en frihandelsaftale, der både kommercielt og strategisk vil være i fælles interesse. Dernæst prioriteres en styrkelse af det multilaterale handelssystem, herunder WTO-forhandlingerne om Doha-udviklingsrunden. Formandskabet vil bidrage til at understøtte WTO-systemets troværdighed som bolværk imod protektionisme og redskab til udviklingslandendes integration i global handel. Endelig vil det danske formandskab gøre en særlig indsats for at fremme handelsliberalisering med de europæiske nabolande, herunder især gennem forhandlinger om dybe og omfattende frihandelsaftaler. Hertil kommer, at det for det danske formandskab bliver en stor opgave at skulle håndtere en række øvrige lovgivningssager og handelssager, blandt andet EU s tiltrædelse og implementering af frihandelsaftalerne med Colombia-Peru og Centralamerika., Formandskabet vil lægge vægt på inddragelse af Europa-Parlamentet i forhandlingerne på det handelspolitiske område i lyset af Lissabon-traktaten samt spørgsmålet om tredjelandes adgang til EU s markeder for offentlige indkøb i forbindelse med revisionen af de europæiske udbudsdirektiver. 29

123 Økonomiske og finansielle anliggender ECOFIN-Rådet har ansvaret for koordinationen af medlemslandenes økonomiske politik og således også for deres fælles arbejde med håndtering af den økonomiske og finansielle krise samt gældskrisen. Medlemslandene har i kraft af aftalerne i efteråret og slutningen af 2011 taget et afgørende skridt i den konkrete krisehåndtering. Det økonomiske samarbejde bør fremadrettet fokusere på implementering af disse aftaler samt på den netop gennemførte reform af det økonomiske samarbejde, så Europa kan forebygge nye kriser, minimere risikoen for en ny eskalering af gældskrisen, styrke potentialet for vækst og jobskabelse samt gennemføre omstillingen til en mere grøn og bæredygtig økonomi. Arbejdet med at føre reformen af det økonomiske samarbejde ud i praksis og arbejdet med den internationale aftale om en styrket økonomisk union samt Kommissionens to forslag til forordninger om styrket økonomisk samarbejde af 23. november 2011 vil være i centrum for den økonomisk-politiske dagsorden under det danske formandskab. Reformen skal sikre bedre efterlevelse og håndhævelse af de fælles finanspolitiske spilleregler og stærkere nationale rammer for finanspolitik. Formandskabet vil også arbejde for en effektiv implementering af det nye samarbejde om makroøkonomiske ubalancer med henblik på tidligt at dæmme op for en uholdbar økonomisk udvikling, der risikerer at lægge kimen til større og længere tilbageslag. Reformens mål om en sundere økonomisk politik er sammen med et fornyet fokus på strukturreformer en forudsætning for styrkelse af de europæiske økonomiers vækstpotentiale. I ECOFIN-rådet vil formandskabet prioritere: Håndtering af den økonomiske krise, herunder effektiv implementering af det styrkede økonomiske samarbejde samt udmøntningen af beslutningerne truffet på topmødet den 9. december

124 En hurtig og effektiv gennemførelse af reformer af den finansielle regulering. En styrkelse af skattesamarbejde, herunder energibeskatning og effektiv beskatning af opsparing i andre lande via informationsudveksling. Repræsentation af medlemslanden e i G20. Styrket økonomisk samarbejde. konsoliderings- og reformdagsordenen EU har vedtaget en historisk reform af det økonomiske samarbejde. Reformen omfatter blandt andet en styrket Stabilitets- og Vækstpagt og en styrkelse af de nationale budgetmæssige rammer samt et nyt samarbejde om at adressere makroøkonomiske ubalancer. Det vil under det danske formandskab være første gang, man gennemfører en fuld runde af det Europæiske Semester efter ikrafttrædelsen af reformen (den såkaldte six pack ). Det vil være en høj prioritet at sikre, at implementeringen af reformen reelt bidrager til en bedre efterlevelse af de fælles spilleregler og dermed sundere offentlige finanser, der er et afgørende fundament for en stabil økonomisk udvikling, vækst og beskæftigelse og for udviklingen af en grøn økonomi. Det danske formandskab vil i sammenhæng med implementeringen af reformen lægge vægt på implementeringen af de eksisterende konsolideringsplaner og henstillinger, dels for at styrke troværdigheden om det reformerede økonomiske samarbejde, og dels for at minimere risikoen for, at den aktuelle gældskrise eskalerer yderligere. Det danske formandskab vil desuden lægge vægt på arbejdet med Konkurrenceevnepagten (Europluspagten), som blev tiltrådt af eurolandene og seks ikke-eurolande for at sætte yderligere fokus på de vigtigste reformer for øget beskæftigelse, holdbare offentlige finanser, styrket konkurrenceevne og finansiel stabilitet. Rådet vil skulle forberede Det Europæiske Råds økonomiske topmøde den marts På mødet vil DER udstikke generelle økonomiske anbefalinger vedrørende makroøkonomisk politik, finanspolitik og strukturpolitik, blandt andet baseret på Kommissionens årlige vækstundersøgelse. Anbefalingerne skal tjene som input til udarbejdelsen af landenes stabilitets- og konvergensprogrammer samt nationale reformprogrammer, inklusiv eventuelle indmeldinger under Konkurrenceevnepagten. Vurderingen af programmerne og arbejdet med landenes efterlevelse af henstillingerne, det videre konsolideringsarbejde frem mod opfyldelse af de mellemfristede budgetmålsætninger samt budget- og reformplaner til sikring af den langsigtede finanspolitiske holdbarhed har høj prioritet for det danske formandskab. På baggrund af programmerne vil Rådet vedtage udtalelser og landespecifikke retningslinjer på sit møde i juni 31

125 2012 med henblik på en godkendelse på DER den juni Det skal sikres, at vurderingerne af landenes nationale programmer munder ud i integrerede, sammenhængende anbefalinger, som udpeger de relevante reformområder for de enkelte lande, og understøtter konsolideringsdagsordenen. Det danske formandskab vil bidrage til at fremme dagsordenen om strukturreformer, som kan understøtte vækst, beskæftigelse og finanspolitisk holdbarhed i EU, blandt andet med udgangspunkt i EU s Europa 2020-strategi. Det danske formandskab vil lægge vægt på opfølgningen på implementeringen af landenes henstillinger under proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. I 2011 var det første år, hvor alle lande med henstillinger og pålæg skulle konsolidere og gennemføre strukturelle budgetforbedringer, og under det danske formandskab vil Kommissionen og Rådet for første gang på basis af faktiske tal for de offentlige finanser i 2011 få et billede af, om EU-landenes konsolidering er på sporet. Rådet vil konkret kunne træffe beslutning om eventuel ophævelse af underskudsproceduren eller nye skridt i proceduren for de enkelte lande. Endvidere vil Rådet for første gang skulle behandle den nye procedure for uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer. Kommissionen ventes at fremlægge sin vurdering af, om der er lande med uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer. Vurderingen foretages på basis af en opgørelse af et scoreboard af indikatorer, der angiver mulige ubalancer, samt en eventuel efterfølgende nærmere undersøgelse heraf. Rådet vil i sidste ende skulle vurdere eventuelle ubalancer og eventuelt vedtage henstillinger, der specificerer anbefalinger af, hvad de pågældende lande bør gøre for at korrigere ubalancerne. Det danske formandskab vil arbejde for at sikre en effektiv og grundig forberedelse i Rådet af G20-møder for finansministre og centralbankchefer, som under krisen har udviklet sig til et centralt internationalt forum for økonomiske og finansielle drøftelser. Det er vigtigt, at EU fremstår forenet i G20, og at den fælles EU-repræsentation varetager medlemslandenes samlede interesser. Styrket finansiel regulering Den finansielle krise har demonstreret et behov for styrket regulering og tilsyn med den finansielle sektor, og det danske formandskab vil derfor lægge stor vægt på dette arbejde. Formandskabet vil arbejde for enighed i Rådet om Kommissionens forslag til revision af kapital- og likviditetskrav for kreditinstitutter (CRD4), som omsætter Basel IIIstandarderne i EU-lovgivning. Det danske formandskab vil søge enighed i Rådet om revision af forordningen om kreditvurderingsbureauer. Det danske formandskab vil også fremme 32

126 andre finansielle sager, herunder regler vedrørende værdipapirhandel mv. (MiFID) og reglerne om markedsmisbrug (MAR). Formandskabet vil også prioritere forhandlingerne med Europa-Parlamentet om regulering af derivathandel (EMIR). Derudover vil det danske formandskab generelt arbejde for at forbedre beskyttelsen af de europæiske forbrugere i forhold til den finansielle sektor. Formandskabet ventes også at arbejde for fremskridt vedrørende Kommissionens kommende forslag om krisehåndtering i den finansielle sektor. Skat På skatteområdet vil det danske formandskab arbejde for at sikre betydelige fremskridt i forhold til vedtagelse af de tekniske ændringer af rentebeskatningsdirektivet og tilsvarende ændringer af aftaler med relevante tredjelande. Det overordnede mål er at sikre en effektiv beskatning af opsparing placeret i andre lande i og uden for EU via informationsudveksling. Formandskabet vil desuden fremme Rådets behandling af Kommissionens forslag om en fælles selskabsskattebase, som skal lette omkostningerne for virksomheder, der opererer i det Indre Marked. Det er endvidere en særlig prioritet for det danske formandskab at sikre betydelige fremskridt i forhold til arbejdet med Kommissionens forslag om revision af energiafgiftsdirektivet, som skal afspejle EU s mål på klima- og energiområdet. Det danske formandskab vil også arbejde på en revision af rente-royalty-direktivet. EU s budget Under det danske formandskab kan den flerårige finansielle ramme, afhængigt af blandt andet fremskridt i det tekniske arbejde med sagen, blive sat på ECOFIN s dagsordenen med henblik på, at også EU s økonomi- og finansministre drøfter relevante aspekter i lyset af sagens væsentlige statsfinansielle konsekvenser for medlemsstaterne. 33

127 Konkurrenceevne Konkurrenceevnerådet dækker områderne det indre marked, industri og forskning og har til formål at sikre en integreret tilgang til fremme af konkurrenceevne og vækst i EU. Formandskabet vil i den forbindelse prioritere: arbejdet med at sikre fremdrift i Europa 2020-strategiens konkrete flagskibe og sikre opfyldelse af målene heri. Flagskibsinitiativerne skal skabe grundlaget for en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Europa. Akten for det indre marked, der skal bidrage til at indfri det økonomiske og vækstmæssige potentiale i det indre marked. arbejdet med at skabe et reelt digitalt indre marked. arbejdet med at skabe det bedst mulige rammeprogram for forskning og innovation Horizon 2020 Indre marked Relanceringen af det indre marked er et vigtigt element i Europa 2020-strategien. Et stærkere, udvidet og moderniseret indre marked er en forudsætning for en styrkelse af den europæiske konkurrenceevne. Det er en prioritet for det danske formandskab at fremme de 12 nøgleinitiativer præsenteret i Akten for det indre marked for herigennem at sikre, at rammevilkårene for det indre marked indrettes bedst muligt og udnyttes fuldt ud. I den forbindelse vil formandskabet videreføre indsatsen for indførelse af enhedspatentering og etableringen af en fælles europæisk patentdomstol. Målet er at styrke grundlaget for innovation og bidrage til at fremme europæiske virksomheders konkurrenceevne på globalt plan. Et digitalt indre marked med mere grænseoverskridende handel vil øge produktiviteten og skabe mere konkurrencedygtige løsninger til gavn for 34

128 virksomheder, forbrugere og offentlige myndigheder. Det er derfor en prioritet for det danske formandskab, at EU bevæger sig hurtigere mod et reelt digitalt indre marked. Rådet vil skulle arbejde med at nedbryde barrierer og forbedre e-handlen i EU, for eksempel via bedre adgang for forbrugere til alternative tvistbilæggelsessystemer, også online. Modernisering og effektivisering af EU s regler for offentlige indkøb er et vigtigt skridt til at styrke konkurrencen i EU. Formandskabet vil i forhandlingerne prioritere forenkling og øget fleksibilitet i udbudsdirektiverne, herunder hensynet til små og mellemstore virksomheder samt spørgsmålet om, hvordan EU s udbudsregler bedre kan bidrage til Europa 2020-strategiens mål om at skabe intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og innovation i EU. Derudover er standardiseringssystemet et vigtigt redskab for EU s regulering af varer og tjenesteydelser. Formandskabet vil arbejde for, at standardisering i højere grad medvirker til at fremme innovation, vækst og handel i det indre marked. Målet er at skabe et nyt regulerings- og finansieringsgrundlag med fokus på transparens, konsensus og kvalitet. Det danske formandskab vil styrke det indre marked og virksomhedernes generelle rammevilkår, herunder styrke gennemsigtigheden på det selskabsretlige område gennem sammenkoblingen af selskabsregistre. I tilknytning hertil vil Rådet skulle arbejde med at modernisere og revidere de europæiske regnskabsregler og på at støtte Europa 2020-strategiens formål om ansvarlig vækst, herunder social ansvarlighed i virksomhederne. Innovation og vækst kan kun skabes, hvis der er tilstrækkelig adgang til risikovillig kapital i det indre marked. Kommissionens forslag om virksomhedernes adgang til risikovillig kapital vil derfor være i fokus under det danske formandskab således, at især de små og mellemstore innovative virksomheders vækst i Europa kan understøttes. Formandskabet vil derudover støtte ensretningen af ni eksisterende produktdirektiver til EU s varepakke fra Målet er en mere konsistent og sammenhængende produktlovgivning, der forbedrer virksomhedernes efterlevelse og myndighedernes håndhævelse af lovgivningen. I forbindelse med en modernisering af de europæiske varemærkeregler vil formandskabet indlede Rådets arbejde med at forbedre og styrke det europæiske varemærkesystem. I tilknytning hertil vil formandskabet videreføre Rådets arbejde for mere effektiv håndhævelse af IP-rettigheder, gennem behandling af Kommissionens forslag om blandt andet revision af forordningen om toldmyndigheders håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og forordningsforslag 35

129 om bemyndigelse af OHIM til at varetage visse opgaver i forbindelse med beskyttelsen af intellektuel ejendomsret. Derudover vil formandskabet følge op på Kommissionens direktivforslag om forældreløse værker. Det danske formandskab vil arbejde for bedre håndhævelse af det indre markeds regler, herunder en styrkelse af redskaber til bedre implementering, effektiv og hurtig problemløsning samt administrativt samarbejde. Dette vil eksempelvis ske ved at styrke informationssystemet for det indre marked blandt andet med henblik på at gøre systemet for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer mere effektivt. Industri Under det danske formandskab skal Rådet som led i det Europæiske Semester drøfte Kommissionens vækstundersøgelse med henblik på at levere politiske input til forårstopmødet i Rådet vil endvidere som et element i forhandlingerne om EU s nye flerårige finansielle ramme, fokusere på Kommissionens program for SMV er og konkurrenceevne, COSME. Formandskabet mener, at det er vigtigt for at sikre adgang til kapital til gavn for de små og mellemstore virksomheder. Programmet hænger sammen med det kommende rammeprogram for forskning og innovation. Det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem forskning og innovation og virksomhedernes mulighed for at kommercialisere produkter, der skal understøtte EU s omstilling til en bæredygtig økonomi. Forskning Rådet vil som sin vigtigste sag på forskningsområdet skulle forhandle forslaget om Horizon 2020 det kommende rammeprogram for forskning og innovation. Forhandlingerne herom skal ses i tæt sammenhæng med forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme. Rammeprogrammet har som målsætning at fremme den europæiske forskning og teknologiske udvikling med vækst som endemål. Det danske formandskab vil arbejde for at sikre fremdrift i forhandlingerne, så en fælles beslutning af Rådet og Europa- Parlamentet kan bringes så langt som muligt. Formandskabet vil arbejde for et større fokus på sammenhæng mellem forskning, innovation og uddannelse. Excellence skal fortsat være det bærende princip, og det skal styrkes gennem flere indsatser, herunder et stærkt Europæisk Forskningsråd (ERC) samt europæiske forskningsinfrastrukturer i verdensklasse. Formandskabet vil ligeledes arbejde for, at rammeprogrammet præges af mere forenkling og fleksibilitet, hvilket er en forudsætning for at sikre større virksomhedsdeltagelse. Rådet vil endvidere skulle forhandles en ændring af forordningen om European Institute of Technology (EIT) samt et forslag til strategisk 36

130 innovationsdagsorden (SIA) med henblik på at sikre EIT s fremadrettede aktiviteter. Rådet vil også arbejde på at skabe fremdrift i de indledende forhandlinger om Euratom-programmet (det nukleare forskningsrammeprogram). På rumområdet vil Kommissionens meddelelse om det euro pæiske jordobservationsprogram GMES blive behandlet. 37

131 Transport, Telekommunikation og Energi Rådsformationen Transport, Telekommunikation og Energi omfatter centrale politikker i arbejdet med at fremtidssikre Europa. Formandskabet vil fremme en effektiv, innovativ og miljøvenlig person- og godstransport i Europa for at skabe høj mobilitet for personer og godstransport samt vækst i samfundet. EU s borgere og virksomheders adgang til et digitalt indre marked skal sikres. Herved stimuleres innovation, mobilitet og konkurrenceevne i EU. EU s arbejde på energiområdet er afgørende for at sikre energiforsyningssikkerheden i EU og for EU s målsætning om at modvirke klimaforandringer. Formandskabet vil derfor prioritere arbejdet med: Gode rammebetingelser for en effektiv europæisk transportsektor, der skal sikre en høj mobilitet og hermed skabe en central forudsætning for vækst i Europa. Internationalt konkurrencedygtige vilkår for europæisk skibsfart og europæiske søfarende. Et digitalt indre marked og lavere priser samt mere konkurrence på mobiltelefoni i udlandet. Energieffektivitet og et velfungerende indre marked for energi. Transport Effektivt samspil mellem transportformer er nødvendigt, særligt mellem transportformer ad søveje, havne og terminaler, og over land. Det transeuropæiske transportnetværk (TEN-T) er centralt for Europas fremtidige infrastruktur. Rådets arbejde med revisionen af TEN-T-retningslinjerne og det relaterede forslag om finansiering af transportinfrastrukturen er derfor en prioritet for det danske formandskab. I forbindelse med TEN-T og som en del af drøftelserne om EU s budget vil formandskabet derudover særligt arbejde for at fremme grænseoverskridende transportinfrastrukturprojekter under Connecting Europe Faciliteten. 38

132 Rådet vil endvidere skulle drøfte for slaget om et fælles europæisk jernbaneområde og gennem en sammenskrivning af direktiverne i 1. jernbanepakke og en generel regelforenkling medvirke til en modernisering af jernbanesektoren i Europa. Udviklingen af et satellitsystem til navigation og positionsbestemmelse (Galileo-projektet) kan medvirke til bedre styring og kontrol af alle typer transport. Det danske formandskab vil fortsætte arbejdet med Galileo med vægt på en sikker og omkostningseffektiv projektstyring. Luftfartsområdet spiller en stor rolle for mobiliteten i Europa, og forslagene i lufthavnspakken tager dele af EU s aktuelle lufthavnspolitik op til revision. Formandskabet vil prioritere arbejdet med forordningsforslagene om henholdsvis groundhandling, slots og støjrelaterede driftsrestriktioner i EU. Formandskabet vil arbejde for færdiggørelse af en række luftfartsaftaler mellem EU og tredjelande. Endvidere vil formandskabet fokusere på smarte og omkostningseffektive løsninger på sikkerhedsområdet og på at basere flyve- og hviletids-reglerne for piloter og kabinepersonale på et videnskabeligt grundlag. Modulvogntog styrker effektiviteten af godstransport på vejene og bidrager samtidig til et bedre miljø og mindre kørsel på vejnettet, da to modulvogntog kan erstatte tre traditionelle lastbiler. Det danske formandskab ønsker derfor at fremme muligheden for at køre med modulvogntog (eco-combies) på tværs af landegrænser i EU. Søtransport Formandskabet lægger vægt på at fremme forhandlingerne af Kommissionens forslag om revision af EU-reglerne om de søfarendes uddannelser for at sikre europæiske søfolks kompetencer og konkurrenceevne og dermed samtidig sikre europæiske skibsfarts konkurrenceevne. Det er vigtigt, at de nye regler gennemføres i EU for at sikre et ensartet højt fagligt kompetenceniveau og et miljø, hvor de søfarende kan konkurrere på lige vilkår. Formandskabet vil også arbejde for et højt niveau, når det gælder sikkerhed til søs ved at revidere forordningen om det europæiske søfartsagentur, EMSA, og prioritere europæisk skibsfarts internationale konkurrencedygtighed. IT- og telekommunikation Det digitale indre marked er et væsentligt element i flagskibsinitiativet Europas Digitale Dagsorden, hvorfor formandskabet overordnet vil prioritere områder, som understøtter udviklingen af det digitale indre marked. Formandskabet vil især fokusere på revisionen af den eksisterende roamingforordning. Roamingforordningen sikrer lavere priser på mobiltelefoni til og fra udlandet for EU s borgere og virksomheder og fremmer vækst og innovation gennem øget mobilitet på tværs af 39

133 landegrænserne. Roamingpriserne bør tilnærmes de nationale priser på både tale-, sms- og datatjenester uden at fjerne incitamentet for innovation og vækst i EU s telebranche. Formandskabet vil desuden medvirke til at sikre de europæiske målsætninger for udbredelse af bredbånd til alle dele af Europa. Som en del af drøftelserne om EU s budget for under dansk formandskab vil støtte til bredbånd og digitale tjenester under Connecting Europe Facility således blive et vigtigt tema i Rådet. Prioriteringen af det digitale indre marked skal understøttes af konkrete forhandlinger i Rådet om revisionen af PSI-direktivet om genanvendelse af offentlige data for at fremme mulighederne for innovation med digitalt indhold. Derudover er anvendelse og gensidig anerkendelse af elektroniske signaturer på tværs af landegrænser vigtige for udviklingen af et digitalt indre marked, hvorfor formandskabet vil arbejde med revisionen af det gældende e-signatur direktiv. Energi Direktivforslaget om energieffektivitet prioriteres højt af det danske formandskab. Forslaget sætter en ramme for energibesparelser i hele energikæden fra energiproduktion til slutforbrug. Formandskabet vil arbejde målrettet for at opnå konkrete resultater, der skal bidrage til at nå målet om 20 procent forbedret energieffektivitet i 2020, og som sikrer en skærpet indsats for energieffektivitet efter Udviklingen af et effektivt og intelligent transmissionsnet er en forudsætning for integrationen af store mængder vedvarende energi i EU s energiforsyning, som er en af prioriteterne i Europa 2020-strategien. Formandskabet vil derfor prioritere forslaget om energiinfrastrukturen i EU. Behovet for et velfungerende energimarked, som bidrager til EU s klimamålsætninger, stopper imidlertid ikke i år Formandskabet vil derfor følge op på Energy Roadmap 2050, som skal bidrage til at realisere den langsigtede 2050-vision om overgangen til et kulstoffattigt samfund, bidrage til at sikre stabile energiforsyninger samt understøtte europæiske arbejdspladser. Formandskabet vil arbejde for, at Rådet på baggrund af Energy Roadmap 2050 og eventuelt meddelelse om en strategi for vedvarende energi, vedtager konklusioner, som udstikker retningen for, hvordan EU kan realisere de langsigtede visioner, og som tager stilling til eventuelle milepæle for eksempel for udbygningen af vedvarende energi. Energy Roadmap 2050 skal ses i tæt sammenhæng med Low-carbon Economy Roadmap 2050, og det er helt centralt, at opfølgningen på de to roadmaps understøtter hinanden. 40

134 Energirelationerne med tredjelande er centrale for EU s mål på energiområdet og vil løbende være på Rådets dagsorden. I forbindelse med en videreudvikling af EU s eksterne energipolitik, vil formandskabet bidrage til vedtagelse af forslaget om informationsudveksling samt en ny Energy Star aftale med USA om energimærkning med for at fremme udbredelsen af energieffektivt kontorudstyr. Desuden vil formandskabet sikre EU-koordinationen i forhold til beslutninger i internationale energifora. Endelig vil Rådet drøfte forslag om offshoresikkerhed omkring indvindingsaktiviteter og levere et energi sektorbidrag til det Europæiske Semester vedrørende fremskridt i forhold til Europa 2020-målene om energieffektivitet og vedvarende energi med henblik på forårstopmødet i marts

135 Retlige og indre anliggender Sikkerhed og tryghed for borgerne i EU kræver fælles handling fra medlemsstaterne ingen medlemsstat kan alene opnå det, medlemsstaterne kan opnå sammen. Der skal sættes klare mål for EU s samarbejde om retlige og indre anliggender. Mål, der kan omsættes til konkrete resultater, så vi skaber og fastholder et EU-samarbejde, der virker i praksis. Formandskabet vil i lyset heraf blandt andet sætte fokus på, at forslag til nye retsakter og initiativer er svar på konkrete behov, og at de tilfører en reel merværdi i forhold til eksisterende regler. Gennemførelsen af det femårige arbejdsprogram på området for retlige og indre anliggender Stockholmprogrammet ( ) bliver det centrale omdrejningspunkt for det danske formandskab på området. Udmøntningen af programmet skal ske i overensstemmelse med de aktuelle udfordringer, Europa står overfor. I den forbindelse vil det blandt andet være nødvendigt at udvise økonomisk ansvarlighed og sikre, at merværdien af nye forslag står mål med forslagets økonomiske konsekvenser. Formandskabet vil blandt andet prioritere arbejdet med: Et fælles europæisk asylsystem, som bl.a. skal sikre en mere ensartet sagsbehandling i hele EU. Et styrket og mere effektivt Schengen-system. Et styrket samarbejde mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder om forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet. Offerpakken, der kan være med til at sikre, at ofre får den støtte, de har brug for. Asyl og indvandring Såvel migranterne som oprindelses-, transit- og modtagerlandene samt EU som sådan har en stor interesse i en 42

136 velforvaltet asyl- og migrationspolitik. Formandskabet vil derfor arbejde for, at gennemførelsen af Stockholmprogrammet bidrager til økonomisk vækst, social inklusion og øget sikkerhed, og at der ydes beskyttelse til dem, der har behov for asyl. Samtidig skal der udvises reel og praktisk solidaritet med de medlemsstater, der har store udfordringer med at håndtere tilstrømningen af asylansøgere og ulovlige indvandrere. Lovgivningen skal naturligvis kunne gennemføres i fuld overensstemmelse med internationale retlige og humanitære forpligtelser. Det kræver blandt andet, at asylsøgere har rimelige levevilkår, mens deres sag behandles. Derfor vil formandskabet stræbe efter at opnå konkrete resultater med henblik på målet om færdiggørelse af det fælles europæiske asylsystem inden udgangen af Formandskabet vil arbejde videre med en målrettet og flerstrenget indsats over for ulovlig indvandring med respekt for den menneskelige værdighed. Et element heri er en effektiv tilbagesendelsespolitik. I arbejdet med forslagene til ændringer af Grænsekodeks og Schengen-evalueringsmekanismen vil formandskabet søge at styrke og effektivisere Schengen-systemet og dermed en sikker kontrol ved EU s ydre grænser for at opretholde den frie person bevægelighed over de indre grænser. En velforvaltet migrationspolitik er også meget vigtig i forhold til opfølgningen på situationen i Nordafrika, der rummer både udfordringer og muligheder, og som derfor vil blive prioriteret for at fremme dialogen om migration, mobilitet og sikkerhed med landene i det sydlige Middelhav. Formandskabet vil arbejde for at fremme ordentlige arbejdsvilkår for tredjelandsborgere i EU, ligesom de indvandrere, der opnår højt kvalificeret arbejde i EU, og som opfylder betingelserne for ophold, bør sikres en smidig og ubureaukratisk adgang. På integrationsområdet vil formandskabet understøtte allerede igangværende samarbejde, erfaringsudveksling og metodeudvikling mellem medlemsstaterne om inkluderende integrationspolitikker. Formandskabet vil fokusere på, hvordan integrationspolitikker konkret kan bidrage til demokratiske værdier, styrke lige muligheder og bidrage til social sammenhængskraft, modvirkning af parallelsamfund samt forebyggelse af ekstremisme. Der vil også være fokus på den eksterne dimension af de politikområder, som indvandrings- og asylpolitikken berører inden for rammerne af den samlede migrationsstrategi. Der skal arbejdes for et styrket samarbejde med de tredjelande, der deler strategiske interesser med Unionen og de tredjelande, hvorfra ulovlige indvandrere og asylansøgere kommer og 43

137 lande, der benyttes som første asylog transitlande. Formandskabet vil generelt understøtte det praktiske samarbejde, så medlemslandene lærer af hinandens erfaringer og solidarisk hjælper hinanden med at løse aktuelle udfordringer. Politimæssigt og retligt samarbejde Det bør til stadighed være et mål at øge befolkningens tryghed og sikkerhed. I de senere år har der i EU været stor fokus på bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme. Det er afgørende, at indsatsen fastholdes og udbygges. Det danske formandskab vil derfor blandt andet fortsætte det målrettede og intensive arbejde med forslaget om en europæisk efterforskningskendelse, der vil kunne få stor betydning for medlemsstaternes mulighed for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Det danske formandskab vil arbejde for, at det nye system bliver smidigt, effektivt og praktisk anvendeligt. Terrorisme udgør fortsat en af de mest alvorlige trusler mod Europa, og det er afgørende, at den fælles indsats på området fastholdes og i nødvendigt omfang styrkes. Et fælles europæisk system for udveksling af passager oplysninger er et vigtigt led heri. I en til stadighed mere globaliseret verden, hvor de kriminelles mobilitet hele tiden øges, er der er et politimæssigt behov for at kunne anvende passageroplysninger i arbejdet med forebyggelse og efterforskning af terrorisme og anden alvorlig kriminalitet. Der er derfor behov for et europæisk PNR-system, der under hensyntagen til databeskyttelse og privatlivets fred indgår som et element i de retshåndhævende myndigheders almindelige arbejde med forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og anden alvorlig kriminalitet. Det danske formandskab vil sætte yderligere fokus på behovet for at samarbejde om forebyggelse af terrorisme. Det danske formandskab vil i den forbindelse blandt andet styrke samarbejdet om udvikling af mekanismer, der kan hjælpe til en forståelse af årsagerne til terrorisme, herunder årsagerne til radikalisering af unge. Sikkerhed og retssikkerhed skal gå hånd i hånd. Det danske formandskab vil derfor arbejde for at sikre fremdrift i arbejdet med Rådets køreplan med henblik på at styrke mistænktes og tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager. Tilsvarende vil formandskabet fastholde fokus på at sikre, at ofre for forbrydelser får den støtte, de behøver. Det danske formandskab vil endelig fortsætte arbejdet med at sikre, at de europæiske borgere kan udøve og håndhæve deres rettigheder fuldt ud. Et centralt element heri er den aktuelle revision af Bruxelles 44

138 I-forordningen, der vil medvirke til at fjerne de resterende hindringer for retsafgørelsers frie bevægelighed. Civilbeskyttelse Naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer såsom skovbrande, oversvømmelser og terrorangreb påvirker i stigende grad borgernes sikkerhed og tryghed og kræver yderligere udvikling af Unionens indsats inden for forebyggelse og håndtering af katastrofer. Det danske formandskab vil arbejde for en målrettet styrkelse af dette område. EU skal gennem det europæiske katastrofeberedskab på solidarisk vis hjælpe lande, der rammes af katastrofer såvel inden for som uden for Europa. Det danske formandskab vil derfor blandt andet arbejde for at styrke en systematisk erfaringsopsamling i forbindelse med katastrofeindsatser. Det danske formandskab vil sikre den videre drift af arbejdet med beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur og følge op på anbefalingerne i EU s handlingsprogram for kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) risici. 45

139 Landbrug og fiskeri Rådsformationen for landbrug og fiskeri varetager Rådets arbejde inden for fødevarer, landbrug og fiskeri, der dækker alle led i kæden fra jord til bord. Inden for rådsformationen for landbrug og fiskeri vil formandskabet prioritere arbejdet med: Reformen af den fælles landbrugspolitik Reformen af den fælles fiskeripolitik Forbedret fødevaresikkerhed og dyresundhed Fremtidens landbrugspolitik Rådet vil under det danske formandskab fortsætte sit arbejde med reformen af den fælles landbrugspolitik. Det danske formandskabs primære prioritet vil være at sikre den nødvendige fremdrift i forhandlingerne, der skal ses i tæt sammenhæng med forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for perioden efter 2013 og derfor først vil kunne afsluttes som et led i den endelige aftale herom. Et stærkt og effektivt indre marked på landbrugs- og fødevareområdet er afgørende i forhold til at sikre, at der er lige vilkår for landbrugsproduktionen. En fælles målsætning for reformarbejdet er, at den fælles landbrugspolitik i fremtiden skal have et stærkere fokus på håndtering af nye udfordringer og levering af offentlige goder, eksempelvis i forhold til miljø, natur og klima. Den fælles landbrugspolitik har potentialet til at være en del af løsningen på de mange udfordringer og til at bidrage til at udforske nye indtjeningsmuligheder og en bæredygtig udvikling - herunder for eksempel, hvordan man kan skabe en effektiv vandforvaltning, forvaltning af biodiversitet, fødevaresikkerhed, håndtering af klimaændringer, miljøhensyn, levering af grøn energi, økologi og fremme dyrevelfærd. Europa 2020-strategien udgør en mulighed for at tænke fremad, hvor den globale konkurrenceevne skal sikres i hele landbrugs- og fødevaresektoren. Europa 2020-strategiens mål vil derfor indgå som en del af forhandlingerne 46

140 om den fremtidige fælles landbrugspolitik, navnlig med øget fokus på natur, miljø og klimamålsætningerne samt sektorens generelle grønne omstilling. En opprioritering af EU-budgettet for så vidt angår forskning, udvikling og innovation (Horizon 2020) skal også understøtte landbrugs- og fødevaresektoren og bidrage til at understøtte Europa 2020-strategiens mål. Også forenkling bliver et indsatsområde i forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik, således at der skabes mere enkle og strømlignede regler med et minimum af administrative byrder. Fremtidens fiskeripolitik Rådet vil under det danske formandskab skulle fortsætte arbejdet med reformen af den fælles fiskeripolitik. Fiskeripolitikken skal på linje med andre sektorpolitikker, som udnytter ressourcerne fra havet, være en del af en samlet overordnet ramme for forvaltning af havet. Fiskeripolitikken skal baseres på en økosystemtilgang og integrere miljømål relateret til fiskeripolitikkens område. En reformeret fælles fiskeripolitik skal kunne håndtere nye udfordringer og krav fra omgivelserne, herunder forbrugerne. En forudsætning for, at fiskeriet i fremtiden vil være en rentabel økonomisk aktivitet, er en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne. Således vil afvikling af udsmid (discard) være en prioritet sammen med udvikling af mere selektive fiskemetoder og redskaber. I den sammenhæng må et fangstkvoteforvaltningssystem med fuldt dokumenteret fiskeri være en del af reformen. Derudover bør reformen blandt andet: Sikre regelforenkling inden for den fælles fiskeripolitik. Adressere spørgsmål om balance mellem kapacitet og fiskerimuligheder. Tage højde for regionale aspekter i en omkostningseffektiv sammenhæng. Tilpasse den fælles markedsordning til den globale udvikling. Sikre, at et nyt finansielt instrument på fiskeriområdet understøtter en reformeret fælles fiskeripolitiks mål, herunder at bidrage til opfyldelse og opretholdelse af god miljøog bevaringstilstand, og fremme innovation af fiskerisektoren. Udvikle en sammenhængende tilgang til akvakulturpolitik. Der er behov for at inkludere beslutninger om den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension i reformen. Fremtidige fiskeripartnerskabsaftaler skal styrke de videnskabelige vurderinger af de berørte bestande og fremme en forbedret kontrol. Desuden må menneskerettigheds- og demokratiklausuler indgå i partnerskabsaftaler, og arbejdet i regionale 47

141 fiskeriforvaltningsorganisationer må styrkes. Endelig vil en række forordninger skulle tilpasses under det danske formandskab for at tage højde for følgerne af Lissabon-traktaten. Forbedret fødevaresikkerhed EU er førende med hensyn til fødevaresikkerhed, men der er behov for en fortsat udvikling og modernisering af lovgivningen. EU s forbrugere skal kunne have tillid til, at de fødevarer, der markedsføres, er sunde, sikre, af høj kvalitet og produceret under hensyntagen til dyrs velfærd. Enhver mulighed for at forbedre fødevaresikkerheden i EU via harmonisering af standarder vil være i fokus under dansk formandskab. Dette vil ske, dels med henblik på at beskytte forbrugerne i EU og styrke EU s eksport, dels i relation til sikkerheden af importerede fødevarer. Rådet vil i forlængelse heraf skulle fortsætte drøftelserne af Kommissionens forslag om revision af reglerne om fødevarer til særlig ernæring og det forventede forslag om Novel Foods. I relation til fødevarekvalitet vil formandskabet arbejde tæt sammen med institutionerne med henblik på at afslutte behandlingen af kvalitetspakken, der indeholder forslag om kvalitetsordninger og handelsnormer for landbrugsprodukter. Formandskabet vil lægge op til en drøftelse af, hvordan de nuværende økologiregler fungerer. I den forbindelse vil formandskabet invitere til debat om, hvad medlemslandene fremadrettet mener et nyt lovgivningsforslag skal indeholde som forudsætning for et velfungerende økologimarked og en høj forbrugertillid til fødevarerne. Dette skal ses i relation til Kommissionens planlagte revision af reglerne. Både i Europa og i resten af verden stiger forbruget af antibiotika til både mennesker og dyr. Resultatet er en tilsvarende vækst i antibiotikaresistens, hvilket betyder, at det bliver vanskeligere at behandle infektioner forårsaget af bakterier. Det danske formandskab vil derfor arbejde for at sætte håndtering af antibiotikaresistens på dagsordenen. Under det danske formandskab vil der endvidere være fokus på udvikling af en moderniseret kødkontrol og hertil hørende lovgivning. Dyrevelfærdsområdet vil også blive prioriteret under dansk formandskab, hvor Rådet forventes at skulle behandle Kommissionens meddelelse om en ny dyrevelfærdsstrategi samt rapport om forordningen om beskyttelse af dyr under transport. Med afsæt i Kommissionens rapport om økologiforordningen vil formandskabet prioritere økologiområdet. 48

142 Beskæftigelse, socialpolitik, sundhed. og forbrugerpolitik I de kommende år bliver det en udfordring for de fleste lande i Europa, at flere og flere forventes at forlade arbejdsmarkedet, samtidig med at levealderen stiger. Det afføder øget pres på pensioner og sundheds- og plejesektorerne, og det betyder, at en mindre befolkningsgruppe i den aktive alder skal forsørge en større andel af ældre mennesker uden for arbejdsmarkedet. Samtidigt oplever Europa aktuelt en økonomisk krise, der medfører stor ledighed, særligt blandt unge. Det bliver på denne baggrund nødvendigt at tænke i helt nye baner, og det vil præge EU-samarbejdet på social- og beskæftigelsesområdet. EU spiller også en vigtig rolle med hensyn til at bekæmpe grænseoverskridende trusler mod sundheden, udveksling af bedste praksis om forskning og behandling af sygdomme og spørgsmål der vedrører den frie bevægelighed for varer, sundhedsydelser og personale inden for sundhedssektoren. Det danske formandskab vil derfor prioritere arbejdet med: Sundhed der skaber øget vækst og velfærd i Europa. En beskæftigelsespolitik, der både håndterer aktuelle udfordringer, særligt ungeledigheden, og mere langsigtede udfordringer vedr. styrkelse af arbejdsudbuddet. Socialpolitik der skaber lige muligheder for alle. Beskæftigelses- og socialpolitik Det danske formandskab vil indbyde til drøftelse af løsninger på de demografiske udfordringer, herunder hvordan arbejdsudbuddet kan styrkes ved hjælp af flere unge og kvinder på arbejdsmarkedet, ændrede familiemønstre, en bedre forening af arbejds- og familieliv, livslang læring, brydning af den sociale arv samt større beskæftigelsesfrekvens for personer, som ikke besidder fuld arbejdsevne. Der vil også blive sat fokus på senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, hvor det er afgørende, at de aktuelle og kommende reformer af landenes pensionssystemer går 49

143 hånd i hånd med styrkelse af positive incitamenter til at arbejde længere, særligt i form af bedre arbejdsmiljø er således europæisk år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne. I løbet af året vil en række initiativer bidrage til at fremme ældres bidrag til samfundet blandt andet gennem aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet. Der vil blive lagt vægt på at få ældre menneskers viden og ekspertise bragt mest muligt i spil for eksempel gennem fleksible arbejdsvilkår, kompetenceudvikling, sundhedsfremme til gavn for de ældre selv og for samfundet generelt. I forlængelse af, at 2011 er europæisk år for frivilligt arbejde, vil Rådet fortsat skulle drøfte, hvordan frivillige kan gøre gavn i ældresektoren, og hvorledes ældre mennesker bedre kan tage del i frivilligt arbejde. Moderne velfærdsteknologi rummer i denne forbindelse store muligheder. Under formandskabet vil Rådet derfor også drøfte, hvordan moderne velfærdsteknologi kan aflaste arbejdet i plejesektoren, samt ikke mindst hvorledes ældre mennesker kan bevare deres helbred, således at de kan forblive aktive i længere tid. Tilsvarende agter formandskabet at bidrage aktivt til gennemførelse af EU s strategi for mennesker med handicap. Rådet vil skulle drøfte, hvordan denne store befolkningsgruppes ressourcer kan anvendes mere aktivt, herunder ved øget brug af moderne hjælpemidler. Som led i Europa 2020-strategien skal Rådet drøfte medlemslandenes beskæftigelsespolitikker. Udsigten til fortsat økonomisk krise og lave vækstrater, betyder at formandskabet vil sætte fokus på, hvorledes de aktuelle udfordringer med den høje ungdomsarbejdsløshed og langtidsledighed i Europa skal håndteres. Opfølgningen på Kommissionens flagskib om nye færdigheder til nye jobs vil også indgå i drøftelserne med henblik på at sætte fokus på politikker til opkvalificering af arbejdsstyrken og forøget mobilitet på arbejdsmarkedet. Krisen må dog ikke skygge for nødvendigheden af langsigtede reformer. Hvidbogen om pensioner vil danne udgangspunkt for en drøftelse i Rådet af nogle af de særlige udfordringer, som opstår som følge af en ændret befolkningssammensætning med flere ældre og færre personer i den arbejdsdygtige alder. Et vigtigt element med henblik på at fastholde arbejdstagere på arbejdsmarkedet er et godt arbejdsmiljø og forebyggelse af arbejdsskader. En konference under det danske formandskab vil give input til det videre arbejde med opfølgning på arbejdsmiljøstrategien for , og Rådet vil fortsætte arbejdet med at revidere direktivet om elektromagnetiske felter på arbejdspladser, 50

144 samt imødese Kommissionens forslag til et nyt samlet direktiv vedrørende arbejdsbetinget muskel- og skeletbesvær. Den sociale dimension af det indre marked skal styrkes for at bevare borgernes tillid til det indre marked, herunder reglerne om fri bevægelighed for tjenesteydelser og personer. Det indre marked i EU skaber under disse forudsætninger vækst og et styrket arbejdsudbud. Det er derfor vigtigt, at de grundlæggende arbejdsvilkår i værtslandene overholdes, og at værtslandenes arbejdsmarkedsmodeller respekteres. På den baggrund vil Rådet under det danske formandskab skulle arbejde med forslaget vedrørende en styrket håndhævelse af udstationeringsdirektivet og forslaget til forordning om at præcisere, at efter ikrafttrædelsen af Lissabon-traktaten har arbejdstagernes rettigheder og virksomhedernes rettigheder til fri bevægelighed samme status. Progress-programmet er et EU-program, der har haft til formål at støtte udvikling og udveksling af viden, analyser og statistikker mellem medlemslandene. Programmet har skabt grobund for en række relevante og spændende projekter og initiativer på det sociale område i bred forstand. Med udgangspunkt i programmets succeser og Europa 2020-strategien vil det danske formandskab fremme Rådets arbejde med at vedtage en opfølgning herpå. FN s Beijing Platform for Action (BPfA) udstikker de overordnede retningslinjer for den globale ligestillingsindsats. Rådet vil fortsætte dets opfølgende arbejde med BPfA, og det danske formandskab vil arbejde aktivt for at skabe yderligere fremskridt, særligt vedrørende indikatorer for Women and the environment. Den globale konkurrence kræver, at vi bringer alle talenter i spil. Et element i denne dagsorden er at sikre, at den enkeltes valg af uddannelse bygger på individuelle interesser og evner. Derfor vil det danske formandskab sætte fokus på det kønsopdelte uddannelsesvalg. Sundhedspolitik Under en overordnet innovationsdagsorden Smart Health Better Lives vil det danske formandskab arbejde for at styrke innovation og brug af sundheds- og velfærdsteknologi. Der vil blive sat fokus på, hvordan europæiske patienter får bedre og mere effektive behandlinger, hvordan bedre ressourceudnyttelse og arbejdsvilkår fremmes, og hvordan der skabes gode innovationsvilkår for Europas omfattende offentlige og private sundhedsog velfærdsteknologiske sektorer. Gode rammer for innovation vil hjælpe de europæiske patienter og borgere, forbedre ressourceudnyttelsen inden for sundhed og pleje samt bidrage til at skabe vækst i EU. Det danske formandskab vil arbejde for en lovgivning, der er velafbalanceret, 51

145 og som kan øge patientsikkerheden og etablere gode betingelser for produktudvikling. Rådet vil skulle drøfte en revision af direktiverne om medicinsk udstyr. I den sammenhæng vil det danske formandskab arbejde for at sikre, at den fremtidige regulering af medicinsk udstyr tilgodeser udviklings mulighederne og samtidig tager hensyn til patientsikkerheden. Det danske formandskab vil ligeledes arbejde med forslaget om information til offentligheden om receptpligtig medicin (patientinformation), som har til formål at skabe en mere ens og lige adgang til sådan information for patienterne i medlemsstaterne. Sygdomme og resistente bakterier respekterer ikke landegrænser, og stigende resistensforekomst som følge af voksende antibiotikaforbrug hos både mennesker og dyr er et problem i hele EU. Det danske formandskab vil arbejde for at fremme en mere rationel anvendelse af antibiotika samt for at styrke og forbedre overvågning af antibiotikaforbruget i EU, herunder mulighederne for en fælleseuropæisk overvågning af antibiotikaforbrug og -resistens. Det danske formandskab vil også følge op på Kommissionens meddelelse om antibiotikaresistens. En af fremtidens store udfordringer på sundhedsområdet bliver, at flere europæere lever længere, og at de lever længere med en eller flere kroniske sygdomme. Kroniske sygdomme som diabetes, muskelskeletsygdomme, hjertesygdomme og lungesygdomme udgør en tiltagende belastning for sundhedssystemerne på tværs af Europa. Det danske formandskab vil derfor sætte fokus på kroniske sygdomme med diabetes som modelsygdom. 52

146 Miljø Det globale samfund står aktuelt over for en række alvorlige miljø- og ressourcepolitiske udfordringer. Både inden for miljø- og klimaområdet er der behov for indsatser på tværs af grænserne med henblik på at sikre en bæredygtig fremtid. I forlængelse heraf vil det danske formandskab for Miljørådet prioritere arbejdet med: En miljø- og ressourceeffektiv økonomi Samspillet mellem sundhed og miljø En ambitiøs klimaindsats En miljø- og ressourceeffektiv økonomi Rådet og Europa-Parlamentet vil under dansk formandskab skulle arbejde hårdt for at udforme rammerne for et nyt syvende miljøhandlings program. Formandskabet vil arbejde for et fokuseret miljøhandlingsprogram, der som sit overordnede pejlemærke skal formulere og sammenstille de afgørende operationelle strategier med henblik på at omstille EU til en ressourceeffektiv grøn økonomi. Det skal ske inden for en samfundsøkonomisk bæredygtig ramme, der både kan yde et vigtigt bidrag til realiseringen af det grønne vækstsamfund i Europa 2020-strategien og tjene som forbillede for den internationale indsats for sikringen af det globale naturgrundlag. Temaet om grøn økonomi har en fremtrædende plads på dagsordenen for Rio+20-topmødet. Grøn vækst forudsætter miljø- og r essourceeffektive produktionsformer og bæredygtige forbrugsmønstre. Det danske formandskab vil prioritere arbejdet hen imod et ressourceeffektivt Europa, og vil i forlængelse af EU s miljøteknologiske handlingsplan (ETAP) arbejde for en forstærket videreførelse af den miljøteknologiske indsats i EU. Der skal fremover fokuseres på miljøteknologi, som bidrager til at 53

147 begrænse forbruget af naturressourcer, beskytter biodiversiteten og reducerer den sundhedsskadelige forurening. Dette bør gå hånd i hånd med, at EU s borgere forsynes med de nødvendige værktøjer for at træffe bæredygtige forbrugsvalg blandt andet ved hjælp af miljørelaterede produktkrav. En ressourceeffektiv grøn vækststrategi vil herudover fordre, at der gennemføres politikker rettet imod yderligere at optimere udnyttelsen af de meget store ressourcemængder, der i dag går tabt i den stigende produktion af affald. Relateret hertil vil Rådet skulle afslutte revisionen af lovgivningen om affald fra elektriske og elektroniske produkter og iværksætte arbejdet med en forordning om skibsophugning. Formandskabet vil fremme arbejdet med EU s Biodiversitetsstrategi 2020, herunder sikre, at der er sammenhæng mellem mål, midler og finansiering, som opfølgning på aftalerne under biodiversitetskonventionen i Nagoya samt for, at EU s sektorpolitikker bidrager til arbejdet med at beskytte natur- og vandressourcer. Ud over arbejdet med biodiversitetsstrategien vil det danske formandskab prioritere arbejdet med EU s ratifikation og implementering af Nagoyaprotokollen (ABS-protokollen). Formandskabet vil herudover videreføre arbejdet med at revidere lovgivningen om farlige stoffer i vandmiljøet i tilknytning til vandrammedirektivet samt bestræbe sig på at afslutte forhandlingerne om revision af direktivet om udsætning af genetisk modificerede organismer. Internationalt vil det danske formandskab prioritere arbejdet med at for berede den 11. partskonference under biodiversitetskonventionen i efteråret 2012 samt varetage formandskabsopgaven ved partskonferencen under Ramsar-konventionen og ved en række andre konventionsbegivenheder på hav- og naturkonventionsområdet. Sundhed og miljø Ny videnskabelig indsigt i kombinationseffekter af kemikalier bør så hurtigt som muligt omsættes i konkrete forebyggende fælles politikker. Formandskabet vil derfor prioritere, at effektiviteten af EU s kemikaliepolitikker vedvarende tages op til overvejelse og forbedres. I arbejdet med den kommende revision af EU s kemikalielovgivning (REACH) bør andre nye emner inden for kemikalieområdet, herunder kombinationseffekter og nano- materialer, vurderes grundigt, og tiltag bør overvejes. Der er behov for en ambitiøs videreførelse af den fælles indsats over for luftforurening, herunder partikelforurening, der hidrører fra transportområdet, således at luftforureningsindsatsen går hånd i hånd med reduktionsmålene for udledning af drivhusgasser. Konkret vil formandskabet forhandle revisionen af direktivet om svovl i marinebrændsler. Rådet vil under det 54

148 danske formandskab skulle afslutte arbejdet med ændringen af reglerne om handel med farlige kemikalier (PIC-forordningen). Formandskabet vil herudover videreføre arbejdet med direktiverne om forebyggelse af ulykker med farlige stoffer (seveso II). Strategier for miljø og sundhed bør udgøre en selvstændig søjle i et syvende miljøhandlingsprogram. Internationalt vil det danske formandskab skabe maksimal fremdrift i forhandlingerne om at etablere en global kviksølvregulering, ligesom revisionen af Gøteborg-protokollen om begrænsning af en række luftforurenende stoffer vil blive prioriteret. En ambitiøs klimaindsats Rådet skal følge op på resultaterne af de internationale klimaforhandlinger og forberede de videre internationale klimaforhandlinger både inden for UNFCCC og andre fora. I den forbindelse vil der især skulle følges op de konkrete resultater fra COP17, herunder specielt i forhold til processen om vedtagelse af en langsigtet aftaleramme for alle lande med bindende reduktionsmål, skærpelse af det globale ambitionsniveau for reduktionsindsatsen på kort sigt, klimafinansiering samt styrkelse af EU s samarbejde med allierede blandt udviklingslandene. Rådet vil også skulle formulere sin position til klimaog energirelaterede emner på Rio+20- konferencen. Bæredygtig udnyttelse af energiressourcer herunder energieffektivisering og fremme af vedvarende energi vil være vigtige elementer i EU s indspil om grøn økonomi. Det danske formandskab vil søge at sikre en styrket og ambitiøs klima politik internt i EU og vil i den forbindelse blandt andet igangsætte drøftelser om eventuelle milepæle for klimaindsatsen for tiden efter 2020, for eksempel for 2030 og 2040 for dermed at bidrage til målet om at reducere driv- husgasudslippet med procent i 2050 ikke mindst med henblik på at styrke EU s konkurrenceevne på det globale marked for grøn vækst. Formandskabet vil således prioritere arbejdet med Low Carbon Economy Roadmap Arbejdet med klimakøreplanen og den langsigtede vision om overgangen til et kulstoffattigt samfund må nødvendigvis ses i tæt sammenhæng med EU s 2050-visioner for energisektoren, EU s mål om energieffektivisering samt EU s visioner for transportsektoren. På den korte bane vil Rådet endvidere skulle sikre fremdrift i forhandlingerne af en forordning om en monitoreringsmekanisme, som blandt andet skal sikre, at EU lever op til nye FN-krav fra og med opgørelsesåret Derudover skal Rådet nå så langt som muligt i forhandlingerne af Kommissionens forslag om regler for inkludering af LULUCF-aktiviteter (medregning af udledninger fra og optag i skov og jord i den samlede drivhusgasopgørelse) i EU s 20 procent-reduktionsmål. 55

149 Det danske formandskab vil prioritere initiativer om bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer. Konkret vil Rådet under det danske formandskab skulle håndtere eventuelle forslag til lovgivning, som adresserer indirekte arealmæssige forskydningseffekter ved produktionen af biobrændstoffer (ILUC). Rådet vil yderligere skulle håndtere Kommissionens forslag om at klima- mainstreame store dele af EU s budget for perioden , herunder fortsætte forhandlingerne om LIFE+-forordningen mod skabelsen af en ny ramme med underprogrammer for både miljø- og klimaindsats. Endelig vil Rådet skulle levere et miljø- og klimasektorbidrag til det Euro pæiske Semester vedrørende fremskridt i forhold til Europa 2020-målene. 56

150 Uddannelse, ungdom, kultur og sport Rådet for Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport samler ministre for uddannelse, ungdom, kultur, det audiovisuelle område samt sport. Rådet har primært til opgave at supplere og understøtte medlemslandenes arbejde med blandt andet udvikling af et højt uddannelsesniveau og uddannelsesmobilitet, fælles kulturarv, udvikling på det audiovisuelle område samt sport. Samarbejdet fokuserer på at finde fælles løsninger på fælles problemstillinger, hvilket typisk sker gennem udveksling af erfaringer og viden. Inden for denne rådsformation vil formandskabet blandt andet prioritere arbejdet med: Kommissionens udspil til den nye generation af støtteprogrammer indenfor områderne uddannelse, ungdom, kultur, medier og sport. En styrkelse af erhvervsrettet uddannelse for både unge og voksne med fokus på at forbedre koblingen til arbejdsmarkedet Opfølgning på Rådets kulturarbejdsplan for , herunder fremme af kulturens rolle i EU s eksterne forbindelser Uddannelse Med vedtagelsen af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet indtil 2020 og Europa 2020-strategien samt en opdateret og fornyet Københavnproces er der skabt et klart grundlag for det videre samarbejde på uddannelsesområdet. Formandskabet vil videreføre dette og herunder fokusere på at fremme unges muligheder gennem styrkede muligheder for læringsmobilitet. Der vil også arbejdes for en bedre kobling mellem uddannelse og beskæftigelsesmuligheder ved for eksempel at fokusere på fleksibilitet. Under det danske formandskab står Rådet over for en vigtig dagsorden i form af forhandlingen af et nyt program for uddannelse og ungdom. 57

151 Forhandlingerne vil ske i lyset af forhandlingerne om EU s nye flerårige finansielle ramme for perioden efter 2013 og vil samtidig skulle tilpasses til Europa 2020-strategien. EU s uddannelsesprogram har både fokus på studenter-, elev- og lærermobilitet, på samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner om fælles tværeuropæiske projekter, uddannelser og partnerskaber samt på et styrket samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder. I løbet af det danske formandskab skal den første fremskridtsrapport under strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet indtil år 2020 vedtages. Samtidig skal der vedtages prioriteter for den anden cyklusperiode i I den forbindelse vil der være fokus på at sikre sammenhæng mellem strategirammen for uddannelse og Europa 2020-strategien. Det danske formandskab vil prioritere koblingen mellem uddannelse og beskæftigelse. Formandskabet vil arbejde med udviklingen af et benchmark for beskæftigelsesegnethed, ligesom formandskabet vil arbejde for vedtagelsen af en henstilling om anerkendelse af realkompetencer. Begge vedtagelser skal understøtte uddannelsernes kobling til arbejdsmarkedet og fremme livslang læring og fleksibilitet i uddannelsessystemet. Samtidig er det planen, at det danske formandskab vil bidrage til Københavnprocessen, som sigter mod at fremme gensidig tillid og grundlaget for mobilitet i uddannelserne og på arbejdsmarkedet gennem styrkelse af kvaliteten og gennemsigtigheden i de erhvervsrettede uddannelser i Europa. I flagskibsinitiativet En dagsorden for nye kvalifikationer og job lægges der op til et særligt fokus på emnet entreprenørskab i uddannelse. Dette tema vil det danske formandskab også videreføre ved at understøtte europæiske og nationale bestræbelser på at fremme kreativitet og iværksætterkultur på alle uddannelsesniveauer. Ungdom Rådet vil på ungdomsområdet under det danske formandskab blandt andet skulle beskæftige sig med unges aktive deltagelse i samfundslivet. Specielt fremme af unges kreativitet, innovationsevne og talent som led i deres aktive medborgerskab og overgang til beskæftigelse vil have høj prioritet. Dette vil være centralt ikke mindst set i lyset af vigtigheden af at øge de unges beskæftigelsesmuligheder i den nuværende situation med høj ungdomsarbejdsløshed i Europa. Under det danske formandskab skal Rådet forhandle et nyt program for uddannelse og ungdom. Det vil ske i lyset af forhandlingerne om EU s nye flerårige finansielle ramme og Europa 2020-strategien. 58

152 Kultur Kultursektoren i Europa har en række fælles betingelser, muligheder og udfordringer. Formandskabet ønsker at fortsætte samarbejdet om de strategiske målsætninger i den europæiske kulturdagsorden, herunder målsætningerne om fremme af kulturel mangfoldighed og kultur som katalysator for kreativitet. I forlængelse heraf vil formandskabet fortsætte arbejdet med at synliggøre kulturens rolle og potentiale yderligere også inden for andre politikområder. Rådets kulturarbejdsplan for vil danne rammerne om en del af Rådets arbejde under dansk formandskab. Formandskabet vil særligt rette fokus på kulturen i de eksterne forbindelser. I forlængelse heraf har formandskabet også en målsætning om at fremme ratificeringen og opfølgningen af UNESCO s konvention om kulturel mangfoldighed. EU s kulturprogram spiller en særdeles vigtig rolle for kultursamarbejdet, herunder for fremme af grænseoverskridende kulturprojekter med en europæisk dimension. Programmet understøtter samarbejdet om og kendskabet til Europas kulturelle mangfoldighed og har som sådan direkte relevans for Europas borgere. Rådet vil under dansk formandskab skulle behandle Kommissionens forslag til et frem tidigt kulturprogram efter 2013 inden for rammerne af forslaget til Creative Europe. Rådet vil ligeledes skulle beskæftige sig med programmet Europa for Borgerne, der sigter på at fremme borgerinddragelse i Europa. Det danske formandskab vil arbejde hen imod en fornyelse af programmet i forlængelse af Kommissionens forslag hertil. Audiovisuelle spørgsmål Som et led i arbejdet med fremme af europæisk audiovisuelt indhold vil Rådet skulle beskæftige sig med den næste generation af to støtteprogrammer på det audiovisuelle område. Det eksisterende MEDIA-program fokuserer på blandt andet kulturel og sproglig mangfoldighed, den europæiske audiovisuelle sektors konkurrenceevne og ud bredelse af europæiske audiovisuelle produkter, mens MEDIA Mundusprogrammet yder støtte til samarbejde mellem den europæiske audiovisuelle industri og audio visuelle producenter fra tredjelande. Det danske formandskab vil aktivt søge at sikre fremdrift i behandlingen af Kommissionens forslag til et fremtidigt MEDIA-program efter 2013, inden for rammerne af forslaget til et Creative Europe program, der vil være en prioritet for formandskabet. Rådet vil yderligere skulle beskæftige sig med det fortløbende arbejde vedrørende den digitale dagsorden, herunder digitalisering og onlineadgang til kulturelt og kreativt materiale og digital opbevaring. 59

153 Sport På sportsområdet vil Rådet skulle arbejde med at fremme sport i Europa og at udvikle sportens europæiske dimension. Formandskabet vil blandt andet fokusere på sportskapitlet i Kommissionens forslag om oprettelse af programmet Erasmus for All og på at fremme retfærdighed og åbenhed i sportskonkurrencer ved samarbejde mellem organisationer og myndigheder samt på at beskytte sportsudøvernes især de yngstes fysiske og moralske integritet. Der vil desuden blive lagt vægt på initiativer, der udmønter Rådets arbejdsplan fra maj 2011 om udvikling af sportens europæiske dimension. Formandskabet vil her særligt prioritere dopingbekæmpelse, bekæmpelse af snyd og match-fixing samt fremme af deltagelse og frivillighed inden for idrætten. 60

154 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK København K Tlf.: Besøg formandskabets hjemmeside

155 Koncern Sekretariatet Politisk Sekretariat Kongens Vænge 2 DK Hillerød Journal nr.: Dato: 9. januar 2012 Officielle og associerede konferencer under det danske EU-formandskab I nedenstående oversigt findes et udsnit af nogle af de konferencer og seminarer, som vurderes at være særligt interessante for Region H s aktiviteter og indsatsområder. For en komplet liste over officielle konferencer på et specifikt fagområde (fx transport, vækst, miljø mv.) henvises til Officielle konferencer og seminarer under EU-formandskab Uformelt konkurrenceevnemøde (forskning) herunder ministerkonference, København d februar Formålet med ministerkonferencen er at skabe et forum, hvor de europæiske ministre kan diskutere Horizon 2020 med inddragelse af relevante forskere. Arrangeres Uddannelsesministeriet i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet. Konference om forskningsinfrastrukturer, København d marts Formålet med konferencen er at diskutere betydningen af forskningsinfrastruktur for udviklingen af Det Europæiske Forskningsrum (ERA) Conference on excellence: What, Why, and How, Århus, d april Formålet med konferencen er at styrke forståelsen af excellence-tænkningen blandt europæiske universiteter, forskningsinstitutioner, beslutningstagere m.fl. Konference: Science in Dialogue, Odense, d april Formålet med konferencen er bl.a. at skabe en struktureret europæisk debat mellem beslutningstagere, virksomheder, forskningsinstitutioner, interesseorganisatkioner og borgere om forholdet mellem den akademiske verden og det omgivende samfund. Åbningskonference for Det europæiske År for Aktiv Aldring og Solidaritet mellem Genererationer, København d januar Arrangeres af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i samarbejde med Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet Antibiotikakonference, Kbh. d marts Konferencen arrangeres af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

156 High Level ehealth Conference, Kbh. d maj Associerede konferencer under EU-formandskab Copenhagen Research Forum Visions for Horizon 2020, Kbh,d.16.januar (100 deltagere) Arrangeres af KU, DTU og Region Hovedstaden. Formålet med konferencen er at sætte fokus på de store samfundsmæssige udfordringer, som er identificeret i Europakommissionens forslag til Horizon Deltagerne er førende europæiske forskere. Resultaterne af konferencen vil blive præsenteret på uformelle konkurrenceevnemøde (ministerkonference). Space for the Arctic Conference, DTU, d. 13. marts 2012 (125 deltagere) Formålet er at øge fokus på, hvordan brug af satellitter øger vores forståelse på det arktiske miljø og muligheder for at for forstå ændringerne i og samspillet mellem klima, miljøet og naturressourcer. På konferencen vil der blive drøftet løsninger af udfordringerne i de arktiske områder, som er følger af øget menneskelige aktivitet, transport, sikkerhed og bedre kommunikation. Bio-economy in Action, København, d. 26. marts 2012 (400 deltagere). Konferencens fokus er vedtagelsen af en ny europæisk bioøkonomisk strategi, som vil foregå under det danske EU-formandskab. Konferencen starter den 26. marts med et møde for udvalgte ministre, high level embedsmænd, forskningsråd, repræsentanter fra erhvervslivet samt NGO er. Et opfølgningsarrangement vil forekomme de efterfølgende dage den marts, hvor der vil være mulighed for at opbygge partnerskaber mellem europæiske universiteter og forskere og industrien og erhvervslivet. Future Internet Assembly (FIA), Aalborg, d maj 2012 (400 deltagere) Formålet med de halvårlige FIA-konferencer er at diskutere den fremtidige udvikling af Internettets systemer, arkitekturer og teknologier, herunder standarder for fremtidens internet. Under temaet Smart Cities and Internet of Things vil konferencen bringe ITforskningsprojekter sammen. MS/EU/Indien Stakeholder's conference, Brux, 31.maj-1.jun 2012 (150 deltagere) Konference er en opfølgning på kick-off konferencen for Strategic Forum on International S&T Cooperation pilot initiativ i Dehli i november Deltagerne på konferencen er indiske og europæiske interessenter. På konferencen vil de forskellige elementer af den strategiske forsknings- og innovationsagenda (SRIA) mellem EU's medlemslande, Kommissionen og Indien blive diskuteret, og der vil være mulighed for at videreudvikle forskning- og innovationssamarbejdet indenfor de områder, som er defineret i SRIA'en. Industrial Technologies, Aarhus, d June 2012, (1000 deltagere) Konferencens fokus er at sikre en videreførsel af Europas stærke position indenfor nanoteknologi, materiale og manufacturing research til den industrielle konkurrenceevne og Side 2

157 beskæftigelse. Arrangementet vil bygge på det arbejde som High Level gruppen for Emerging Technologies har forestået og på udviklingen af Horizon Deltagerne på konferencen vil være interessenter fra industrien og forskningsverdenen. Conference on European Institute of Innovation and Technology, København, d, juni 2012 (300 deltagere) Konferencen, der afholdes på Copenhagen Business School, vil fokusere på de resultater som instituttet har opnået de seneste år. Under titlen Good Practices from the Knowledge Triangle vil konferencen være en åben platform for videndeling. Formålet er at illustrere de politiske udfordringer og rammebetingelser, der eksisterer for deres virke. Stormøde om Antibiotikabehandling, København d.. 9. februar Arrangeres af Den Regionale Lægemiddelkomité. Side 3

158 The European urban fabric in the 21 st century Preliminary Programme

159 Welcome It is my pleasure to present the programme of the 5 th European Summit of Regions and Cities, to be organised by the Committee of the Regions in cooperation with the City of Copenhagen and the Capital Region of Denmark on 22 and 23 March Copenhagen is known for its high quality of life, its beautiful architecture, and its achievements and ambitious objectives in becoming greener and more inclusive; it is therefore the ideal place to refl ect on the European model for the urban fabric. As at previous summits, Mayors of cities and Presidents of regions are invited to voice their views on the many challenges they face and to present some of their practical solutions and innovative approaches, during various workshops and as part of the accompanying exhibition on best urban development practices. I look forward to meeting you in Copenhagen! Mercedes Bresso President of the Committee of the Regions Frank Jensen Lord Mayor of Copenhagen, President of EUROCITIES Copenhagen is determined to work with cities, regions, private companies, national governments and the European Commission in order to share and develop new innovative and sustainable urban solutions. Like many other cities, Copenhagen is growing these years. At the same time, we are set to become the world s first carbon-neutral capital in This is a challenge, but also an opportunity - an opportunity to develop an even more liveable city and to generate economic growth. This is the reason why we are going green in Copenhagen. I am very pleased to welcome all participants to the Capital Region of Denmark. The Capital Region of Denmark is a very good example of coherent, smart planning that meets business development, transport and infrastructure needs. It is also a region characterised by beautiful green areas and by a high quality of life. I am very much looking forward to a fruitful 2012 Summit and to learning more about how cities and regions can design and implement sustainable models of development in the future. Vibeke Storm Rasmussen Chairman of the Regional Council, Capital Region of Denmark Preliminary Programme 5 th European Summit of Regions and Cities

160 Introduction The 5 th European Summit of Regions and Cities sets out to address the urban issue and to promote it as a crucial dimension in the debate on the future of European Union policies. The idea of an urban fabric takes account of the long-standing capacity of European cities and regions to re-invent themselves as places to live, with enhanced intellectual, cultural, economic and social exchanges thanks to innovative urban planning and architectural projects. Debates will be triggered by high-profile statements from architects, academics, renowned urban planners and mayors of large cities. They will highlight the importance of multilevel governance and the integrated approach to the territorial dimension of regional, urban and rural development. Europe is one of the most urbanised continents, characterised by a unique polycentric structure of large, midsize and small cities. Approximately 75% of its population live in urban areas, and by 2020 this figure will reach 80%. While cities and urban areas play a central role in achieving the targets of the Europe 2020 strategy for smart, more sustainable and socially inclusive development, they also bear the costs of economic productivity (urban sprawl, congestion, pollution, exclusion etc.). Whenever urban policies are discussed - at international, European, national and local level broad agreement exists that they need to address these crosscutting problems and promote sustainable development. In the run-up to the United Nations Rio+20 conference in June 2012, the debate among urban and regional decision-makers on how to decouple economic growth from increasing consumption of resources is also addressing the economic and financial crisis and climate change. Urban development is one of the key topics arising in the context of the debate on the green economy. Cities are centres of innovation and can promote clean energy systems, sustainable transportation, waste management and spatial development strategies to reduce greenhouse gases. At the Summit, the Committee of the Regions will adopt a declaration both on the role to be played by urban development in each region and on urban sustainable development as part of the Rio+20 debates. Copenhagen March

161 The European urban fabric in the 21 st century Preliminary programme Venue: Tivoli Congress Center, Copenhagen Thursday 22 March :30 15:30 Opening session 15:45 18:00 Parallel workshops Workshop A.1: What is the impact of the European Union on urban development? Workshop A.2: How can we involve the public in regional and local projects? Workshop B.1: How can we develop innovative funding for tomorrow s green urban economy? Workshop B.2: Urban development as a major environmental challenge: what kind of sustainable mix of urban, rural and natural spaces should we be aiming for? Welcome addresses Mercedes Bresso, President of the Committee of the Regions Frank Jensen, Lord Mayor of Copenhagen, President of EUROCITIES Vibeke Storm Rasmussen, Chairman of the Regional Council, Capital Region of Denmark Keynote speech José Manuel Barroso, President of the European Commission Strand A: Urban dynamics and European governance The urban phenomenon is an integrated part of European identity but there is still a lot of work to do to implement successful and sustainable urban development policies. Despite noticeable progress in some sectors, the EU has untill now failed to propose a coherent and integrated policy framework for urban areas. There is still a wide range of national approaches and a high degree of path dependency. However, the Leipzig Charter and current proposed cohesion policy regulations point to an encouraging trend. To what extent do European cities benefit from belonging to the EU, and how can they make their way in a multi-level governance system? Almost all European cities face the challenges of social inclusion and the need to better engage with their citizens: partnerships and bottom-up participatory processes can increase people s awareness and support for local democratic institutions, as well as ensuring ownership and more efficient public investment to create cities of the future. How can we help the EU multilevel governance system encourage the dissemination and scaling-up of local and regional best practices to foster democracy? Strand B: Greener urban strategies: Rio+20 and the role of cities and regions The transition to a green economy will be at the heart of the Rio+20 Earth Summit. But this will require substantial funding, and the development of innovative financial schemes involving local partners, banks, private companies, and civil society with EU support, in order to have a significant leverage effect while applying market-based instruments. What lessons can be learnt from the cities and regions that have successfully managed the financial shortfall? Uncontrolled urban development and the spread of urban lifestyles have a disastrous environmental impact (the pressure of urban sprawl on natural land, faster consumption of natural resources, traffic congestion, etc.). However, strict conservation is no longer seen as a long-term solution, and it is not compatible with European land use practices. In building green cities of the future, can we develop a holistic and integrated approach based on carbon neutrality, minimal use of natural resources, closed economic cycles and social inclusion, thus turning density and urban systems into resource efficiency? 18:00-18:30 Inauguration of the exhibition 20:00-22:30 Official reception Beautiful, green, smart and inclusive: Colourful cities In the Copenhagen City Hall Preliminary Programme 5 th European Summit of Regions and Cities

162 Friday 23 March 2012 Plenary session The challenges and good practices of global European cities 9:00-11:30 9:00-10:15 Global European cities are not necessarily the biggest or the richest but those that actively try to position themselves in the global arena. They are at the forefront of global competition to develop highly innovative or simply effective solutions to the challenges faced today by many other European cities. How can urban planning, architecture and governance help to enhance the attractiveness, creativity and connectivity of cities that ensure economic prosperity and social cohesion, and create jobs? Statement by Jan Gehl, GEHL Architects ApS, followed by speeches and a debate with the floor. The city in its environment: Synergies between cities, towns, villages, regions and rural areas 10:15-11:30 The typical European city is of medium size and creates economic wealth, social cohesion, a good quality of life and cultural and technological innovation only through interaction with neighbouring cities or towns, in association with higher administrative levels, particularly regions. How can we improve our governance model in peri-urban areas to ensure social inclusion, economic development, job opportunities and mobility, while making the best possible use of resources and funding? Statements by Saskia Sassen, University of Columbia, and Alfonso Vegara, Architect, Metropoli Foundation, followed by speeches and a debate with the floor. Closing session 11:45-12:45 Speeches by the President of the European Parliament (tbc), Helle Thorning-Schmidt, Prime Minister of Denmark and President-in-office of the Council of the European Union (tbc), and Mercedes Bresso, President of the Committee of the Regions Final declaration Study tours by bus to green projects organised by the City of Copenhagen and State of Green 12:45-13:00 13:20-16:00 Copenhagen March

163 Exhibition Beautiful, green, smart and inclusive: Colourful cities At the Summit, the Committee of the Regions will inaugurate an exhibition on Beautiful, green, smart and inclusive: Colourful Cities. About 30 examples of best practice will showcase regional and local projects: The exhibition will be shown on the premises of the Committee of the Regions in Brussels between 30 April and 12 May in the fi elds of architecture and town planning; as regards innovation and smart specialisation strategies; with respect to energy efficiency, transport and sustainable development; promoting inclusion, social innovation and employment. Study tours On Friday, 23 March between 13:20 and 16:00, study tours by bus to green projects will be organised by the City of Copenhagen and State of Green, the official brand for energy, climate adaptation and environmental activities in Denmark. Delegates can register via the Summit website and will be confirmed according to available places. Following the tours, busses will transfer participants to the conference centre or to the airport. Study tour 1: Waste-to-Energy Visit to Amagerforbrænding, where waste is converted into electricity and district heating for 100,000 households. Study tour 2: Green Building, Green City Visit to the prize-winning 8 House (8-tallet), a 60,000 m 2 building of apartments of varied sizes, penthouses and townhouses. Study tour 3: Boat tour to Middelgrunden offshore wind farm Visit to the Middelgrunden Offshore Wind Farm, which supplies about 3% of the electricity consumption of Copenhagen. Media Journalists, who wish to attend the Summit, will find more information on the event s website. The Committee of the Regions can reimburse travel expenses and accommodation for a limited number of media representatives. Radio and TV journalists will find the necessary production facilities at the conference venue. The event will be covered by Euronews. Preliminary Programme 5 th European Summit of Regions and Cities

164 Copenhagen City Hall Tivoli Congress Center Practical information Members of the Committee of the Regions are requested to register online via the Summit website. For other delegates, participation in the Summit is only possible on personal invitation by the Committee of the Regions, the City of Copenhagen, or the Capital Region of Denmark. Registration closes on 29 February Participation For a number of hotels in the neighbourhood of the conference venue, special discounts have been agreed and remain valid until 21 January These hotels can be booked via the registration tool on the Summit website. Hotels Tivoli Congress Center Arni Magnussons Gade 2-4 DK-1577 København V Venue From Copenhagen Airport, direct train connections to the city centre leave from terminal 3 on track 2. Arriving at Copenhagen Central Station, the city centre is 8-10 minutes walk away. It is also possible to take bus No. 30 from Central Station to Fisketorvet Shopping Centre. Tickets from the airport to Copenhagen Central Station are also valid on the bus, metro and S-train. Transport Summit website For further information, please send an to: CoR-Summit2012@cor.europa.eu Copenhagen March

165 CDR_1292/ /EN December 2011 Edited by the Directorate for Communication, Press and Events of the Committee of the Regions Rue Belliard/Belliardstraat, 101 :: 1040 Bruxelles/Brussel :: BELGIQUE/BELGIË Tel :: Fax Photographs: Copenhagen Media Center/Wonderful Copenhagen

166 Koncern Sekretariatet Politisk Sekretariat Kongens Vænge Hillerød Til: Forretningsudvalget Telefon Fax Web CVR/SE-nr: Ref.: Iben Fibiger Dato: 23. januar 2012 Uddybende beskrivelse af arrangementer nævnt i FU-punkt vedrørende Region Hovedstadens rolle og aktiviteter under EU-formandskabet (sag nr. 3) Nedenfor gives en uddybende beskrivelse af nogle af de arrangementer og konferencer, der er nævnt i FU-punktet, hvor Region H er arrangør/deltager. Stormøde om antibiotikabehandlingen Godt på vej mod sydeuropæiske tilstande? den 9. februar 2012 Region Hovedstaden afholder et fagligt arrangement på Bispebjerg Hospital om antibiotikabehandlingen. Den Regionale Lægemiddelkomité er arrangør. Uddrag af dagsorden: Antibiotikaforbruget i primær- og sekundærsektor i Region Hovedstaden. Oplæg ved Bispebjerg Hospital Hvad gør bønder og læger. Oplæg ved Statens Serum Institut Hvorfor er det så svært? Oplæg ved Helsingør Hospital Svampe på Riget. Oplæg ved Rigshospitalet Kampen mod multiresistens. Oplæg ved Hvidovre Hospital. Arrangementet er primært målrettet fagfolk. Regionsrådets medlemmer kan rette henvendelse til Politisk Sekretariat for nærmere information og tilmelding. Antibiotikakonference, København den marts 2012 Antibiotikakonferencen er en officiel konference under EU-formandskabet med deltagelse af medlemslandenes sundhedsministre, EU-institutioner samt interesseorganisationer. Konferencen har fokus på behovet for europæiske anbefalinger for en rationel anvendelse af antibiotika og mulighederne for at videreudvikle den europæiske overvågning af antibiotikaforbruget. Konferencen arrangeres som et samarbejde mellem Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet. Kun inviterede har mulighed for at delta-

167 ge i konferencen. Hvidovre Hospital (Klinisk Mikrobiologisk Afdeling) er blevet bedt om at afholde faglige oplæg og deltage i workshop på den lukkede konference. Konference vedrørende medicinske patienter den 19. marts 2012 Konferencen vedrørende medicinske patienter har fokus på 1) den akutte indlæggelse, 2) medicinhåndtering og 3) tværsektorielt samarbejde. Dagen afsluttes med input fra relevante forskere, der skal give inspiration til den videre indsats på området. Denne konference er direkte arrangeret i forbindelse med formandskabet, men det vurderes, at vi evt. kan få skabt øget opmærksomhed om emnet, da det er en del af formandskabets dagsorden. Regionsrådet har modtaget en separat invitation til konferencen. Topmøde for EU s Regionsudvalg den marts 2012, København I forbindelse med det danske EU-Formandskab afholder EU s Regionsudvalg sit topmøde i København. Region Hovedstaden er sammen med Københavns Kommune og EU s Regionsudvalg værter for topmødet. Det overordnede emne for topmødet er The European Urban Fabric of the 21st century med fokus på livskvalitet, bæredygtighed, den urbane kultur og kvaliteter ved det urbane liv. Topmødet skal afholdes på Tivoli Congress Center i København, og der forventes 500 deltagere fortrinsvis Regionsudvalgets medlemmer. Derudover er EUtoppolitikere så som José Manuel Barroso og Connie Hedegaard inviteret, samt statsminister Helle Thorning-Schmidt. Sideløbende med oplæg og workshops vil der være en udstilling med temaet Green Cities, Beautiful Cities, Smart Cities, and Inclusive Cities. Udstillingen åbnes af Vibeke Storm Rasmussen og Region Hovedstaden har her sin egen udstilling med fokus på fingerplanen og infrastruktur. Region Hovedstaden har mulighed for at invitere 50 deltagere til topmødet. Forretningsudvalgets medlemmer vil blive inviteret til at deltage i topmødet. ehealth Week 2012, København d maj 2012 Åben konference og udstilling Konferencen er en årlig begivenhed, der samler sundheds-it-interessenter fra hele verden. Temaet er "Sammenhæng i patientcentrerede sundhedsydelser gennem brug af innovative IT-løsninger i hele sundhedssektoren". Udover konferencen er der også en stor udstilling, som kan besøges. Region H arbejder på at deltage i ehealthweek 2012 med både faglige indlæg og seminarer samt med en stand på konferencens udstilling. Et stort innovationsprojekt Lev Vel baseret på velfærdsteknologi, som Region H medfinansierer via Vækstforum, og som flere af regionens hospitaler og Center for Sundhedsinnovation deltager i, er også med på konferencen. Side 2

168 Regionsrådets medlemmer vil modtage en invitation i forbindelse med den åbne konference og udstilling. Lukket konference Udover den åbne konference og udstilling i forbindelse med ehealth Week 2012 afholdes en lukket konference for EU-medlemslandenes sundhedsministre i samarbejde med regering og Europa-Kommissionen. I forbindelse med ehealth Week 2012 har Region Hovedstaden tilbudt kommissionen at fremvise aktuelle resultater og projekter inden for innovative sundheds-it-tiltag på regionens hospitaler. Her er der bl.a. planer om at præsentere Region H s spydspidsprojekt Healthcare Innovation Lab som et markant offentligt-privat innovationssamarbejde (OPI). Beskrivelse af Lev Vel-projektet Lev Vel er et strategisk partnerskab om innovative samfundsløsninger inden for sundhed og velfærd med fokus på aktiv aldring. Væksthus Hovedstadsregionen og Alexandra Instituttet i København er projektledere. Partnerskabet består af over 100 parter, heriblandt hospitaler og Center for Sundhedsinnovation i Region Hovedstaden, brancheorganisationer, virksomheder, patientforeninger og kommuner. Projektet har i perioden marts 2010 december 2014 et budget på ca. 100 mio. kr. Det er grundfinansieret af Forsknings- og Innovationsstyrelsen, parterne samt diverse fonde. Region Hovedstaden har på indstilling fra Vækstforum Hovedstaden bevilget 2 mio. kr. af de regionale erhvervsfremmemidler. Lev Vel har indtil nu udviklet fire delprojekter: Mødestedet, Forebyggende Selvmonitorering, Partientrettede add ons til medicinkortet og Lev Vel Klubben. Beskrivelse af Health Care Innovation Lab Healthcare Innovation Lab er et levende møde- og arbejdssted for offentlig-privat innovationssamarbejde i Region Hovedstadens sundhedssektor mellem patienter, pårørende, hospitaler, erhvervsliv, videns- og forskningsinstitutioner 26 partnere i alt. Center for Sundhedsinnovation er projektejer. Projektet løber fra februar 2010 maj 2012, og er finansieret af Erhvervs- og Byggestyrelsen med 8,6 mio. kr. Lab et indeholder 3 demonstrationsprojekter, der tester og dokumenterer simulation som brugerdreven innovationsmetode, og udvikler innovative kommercialisérbare produkter, services og koncepter. Projekterne er Fremtidens ambulatorium, Mobilt overblik over prøvesvar og Telemedicinsk behandling af hjerteinsufficiens. Side 3

169 Der er udarbejdet Business Cases på de tre projekter, og der arbejdes på at bringe dem videre som pilotprojekter i Region Hovedstaden. Healthcare Innovation Lab metodesæt tilbydes virksomheder og afdelinger, som ønsker et hurtigt udviklings- og testforløb i tæt samarbejde med brugere/samarbejdspartnere. Side 4

170 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 24. januar 2012 Sag nr. 8 Emne: Høringssvar til forslag om ændring af bestemmelserne om rammeaftaler for specialundervisning 1 bilag

171 Til: Danske Regioner Koncern Plan og Udvikling Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge Hillerød Opgang Blok B Telefon Direkte Web Dato: 21. december 2011 Bemærkninger til forslag om ændring af lov om folkeskolen og lov om specialundervisning forenkling af rammeaftaler m.v. for de regionale undervisningstilbud. Børne- og undervisningsministeriet har sendt forslag om ændring af folkeskolen og lov om specialundervisning for voksne forenkling af rammeaftaler m.v. for de regionale tilbud. Lovforslaget sigter på at skabe parallelitet mellem rammeaftalebestemmelserne på det sociale område, der blev ændret i marts 2011 (L 100 FT ) og bestemmelserne om rammeaftaler for specialundervisningsområdet. Ændringen indebærer, at koordineringen af udarbejdelsen af forslaget til rammeaftale flyttes fra regionerne til kommunerne. Der skal fortsat indgås en egentlig aftale mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne for den regionsdrevne del af specialundervisningen. Rammeaftalen skal som på det sociale område deles i en udviklingsstrategi, der skal være godkendt senest 1. juni, og en styringsaftale, der skal være godkendt senest 15. oktober. Hvordan det nødvendige grundlag for udarbejdelsen tilvejebringes er overladt til kommunerne, der ikke længere skal bygge på indhentede redegørelser fra de enkelte kommuner. Lovforslaget er begrundet med at skabe parallelitet mellem rammeaftalerne på det sociale område og specialundervisningen, samt at det indgik i den tidligere regerings økonomiaftale med Kommunernes Landsforening. Regionsadministrationen har følgende bemærkninger til forslaget: 1. Lovforslaget præciserer, at rammeaftalen alene omfatter de regionsdrevne undervisningstilbud. Lovforslaget må læses sådan, at kommunerne er forpligtede til at samarbejde om at tilvejebringe de nødvendige tilbud inden for specialundervisningsområdet, men det er alene de regionsdrevne tilbud, der skal fremgå af rammeaftalen. Derved bliver der ikke synliggjort en samlet plan for tilvejebringelse af de nødvendige tilbud inden for regionens geografiske område. Det finder regionsadministrationen uhensigtsmæssigt.

172 2. I forhold til kommunikationscentrene med et hurtigt flow af personer gennem de enkelte centre har de hidtidige rammeaftaler ikke givet en præcis og dækkende angivelse af kommunernes efterspørgsel. Årets forbrug har typisk vist sig mindre end det kommunen i sin redegørelse har angivet. Forslaget adresserer ikke denne problemstilling. Det betyder, at kommunikationscentrene fortsat ikke vil få valide tal om den reelle efterspørgsel fra kommunerne. Regionsadministrationen finder dette uhensigtsmæssigt. 3. Ændringerne foreslås at træde i kraft 1. april I regeringsgrundlaget fra oktober 2011 indgår, at der forventes gennemført en vurdering af strukturreformens snitflader i opgavefordelingen mellem regioner og kommuner på en række områder. På denne baggrund finder regionsadministrationen det forhastet at gennemføre den foreslåede lovændring, selv om den bringer parallelitet mellem socialområdet og specialundervisningen. Regionsadministrationen anbefaler, at lovforslaget stilles i bero. 4. Det siges om økonomien, at omfanget af de administrative opgaver, der overføres til kommunerne, ikke umiddelbart kan vurderes, men ændringerne vil afspejle sig i en lavere betaling for køb af de regionale undervisningstilbud. Samlet er de 5 regioners mindreudgift opgjort til 0,5 mio.kr. årligt. En mindreudgift af denne størrelsesorden vil næppe kunne vise sig synlig i takstfastsættelsen. Side 2

173 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 24. januar 2012 Sag nr. 9 Emne: Aftale med det grønlandske sundhedsvæsen 1 bilag

174 Aftale mellem Region Hovedstaden og Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse, Grønland vedrørende behandling af grønlandske patienter Side 1

175 Indledning Denne aftale vedrører behandling af grønlandske patienter udført af Region Hovedstaden, primært på Rigshospitalet. Formålet er at sikre, at grønlandske patienter kan få den fornødne udredning og behandling i de tilfælde hvor sygehusvæsenet på Grønland ikke varetager de pågældende undersøgelser og behandlinger, især højtspecialiserede funktioner. Aftalen erstatter den hidtidige aftale mellem Grønlands Hjemmestyre og Rigshospitalet om behandling af patienter fra Rigshospitalet indgået d. 1. januar Aftalens parter Stk. 1 Denne aftale er indgået mellem Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse, Grønland (herefter benævnt SSF Grønland) og Region Hovedstaden. 2 Aftalens omfang Stk. 1 Denne aftale omfatter behandling af alle patienter visiteret fra det grønlandske sundhedsvæsen, såvel patienter på højtspecialiseret niveau som patienter på regions- og hovedfunktionsniveau. Stk. 2 I udgangspunktet gennemføres al somatisk behandling på Rigshospitalet, dog involveres regionens øvrige hospitaler, såfremt undersøgelse eller behandling nødvendiggør dette. Stk. 3 Psykiatriske behandlinger (børne- og ungdomspsykiatri) varetages gennem aftale mellem SSF Grønland og Region Hovedstadens Psykiatri, mens levering af apoteksprodukter varetages gennem aftale mellem SSF Grønland og Region Hovedstadens Apotek. Stk. 4 Denne aftale er en overordnet rammeaftale. Udover aftalerne vedr. psykiatri og apotek er det muligt at lave konkrete aftaler for specifikke behandlingsområder, tjenesteydelser og materiel, hvor sådanne aftaler kan indgås bilateralt mellem SSF Grønland og regionens hospitaler. Med mindre andet er beskrevet i aftalerne, er det forholdene i denne aftale, der gælder. Bilag 1 indeholder en oversigt over eksisterende aftaler. 3 Visitation og kaution Stk. 1 Det er en forudsætning for, at det behandlende hospital i Region Hovedstaden kan undersøge eller behandle en patient i relation til nærværende aftale, at der både foreligger en henvisning samt en gyldig kaution fra det grønlandske sygehusvæsen. Side 2

176 Stk. 2 Det skal fremgå af henvisningen hvorvidt, patienten er henvist til udredende diagnosticerende undersøgelse samt efterfølgende behandling eller til behandling / diagnostik alene. Stk. 3 En kaution fra det grønlandske sygehusvæsen er med mindre andet er bestemt - gyldig i 12 måneder fra behandlingen er påbegyndt. Hvis en kaution er forældet skal der udstedes en ny kaution, for at behandlingen kan fortsætte. 4 Samarbejdsprocedure Stk. 1 Der nedsættes et visitationsudvalg mellem Rigshospitalet og SSF Grønland. Visitationsudvalget drøfter problemstillinger i relation til visitation af grønlandske patientforløb. 5 Befordringsudgifter og andre ekstraomkostninger Stk. 1 Det påhviler SSF Grønland at afholde befordringsudgifter og andre lignende omkostninger, for patienten selv og eventuel nødvendig ledsager, som direkte er relateret til behandlingsforløbet. Stk. 2 Såfremt der opstår behov for tolkebistand, skal eventuelle omkostninger forbundet hermed afholdes af SSF Grønland. Stk. 3 I tilfælde af, at en patient afgår ved døden under opholdet på et hospital, skal eventuelle udgifter forbundet med hjemtransport mv. af afdøde afholdes af SSF Grønland, som siden afklarer betaling med dødsboet.. Stk. 4 Der kan ikke opkræves betaling ved patienters udeblivelse fra undersøgelse eller behandling. Stk. 5 Lidelser, som støder til under indlæggelsen og som ikke har relation til indgreb eller undersøgelser eller behandlinger, behandles efter gældende nationale og internationale regler for behandling af akut opstået sygdom. Stk. 6 Ved tilrettelæggelsen af patientforløb skal det behandlende hospital i Region Hovedstaden tilstræbe at gøre disse så korte og sammenhængende som muligt, således at der ikke påføres unødvendige opholdsudgifter og befordringsudgifter på grund af unødvendigt lange ventetider mellem patientens kontakter med hospitalet. Side 3

177 6 Betaling Stk. 1 Betaling for behandling af patienter indeholdt i nærværende aftale påhviler SSF Grønland. Hvis ikke andet er aftalt følger prisen for behandling den på behandlingstidspunktet gældende takstbekendtgørelse. Der kan ikke opkræves betaling herudover fra patienten selv, vedkommendes eventuelle private forsikring, mv. Stk. 2 Betaling sker på baggrund af fremsendelse af faktura til SSF Grønland. Kontonummer og betalingsdato skal fremgå af fakturaen. Stk. 3 Af patientspecifikationen skal fremgå patientidentifikation. For stationære behandlinger anføres indlæggelses- og udskrivningsdato, afdeling samt de udførte behandlinger. For ambulante behandlinger anføres besøgsdato, afdeling samt de udførte behandlinger. Stk. 4 For højtspecialiseret niveau fremsendes patientspecifikationen sammen med faktura. For regionsog hovedfunktionsniveau gøres patientspecifikationen tilgængelig i Afregningsdatabanken. Stk. 5 SSF Grønland betaler bagud på baggrund af forbrug. Den generelle betalingsbetingelse er 30 dage netto. Forsinket betaling berettiger til rentetillæg i henhold til renteloven. 7 Patientdata Stk. 1 Det påhviler den henvisende overlæge uden unødigt ophold at fremsende relevante journaloplysninger, herunder røntgenbilleder mv., til det behandlende hospital i Region Hovedstaden til brug for behandling mv. af patienten. Stk. 2 Det påhviler det behandlende hospital at indkalde patienterne via patientkontoret på Dronning Ingrids Hospital. Stk. 3 Det behandlende hospital fremsender efter endt behandling et udskrivningsbrev samt alle øvrige relevante oplysninger (journaloplysninger, evt. billeddiagnostisk materiale samt øvrige lægelige oplysninger) til patientkontoret på Dronning Ingrids Hospital. Dette sker i henhold til gældende dansk lovgivning om patientsamtykke. Side 4

178 8 Statistik Stk. 1 Det behandlende hospital i Region Hovedstaden indberetter patientdata til Landspatientregisteret i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer i Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter. Stk. 2 Det behandlende hospital fremsender særskilt patientdata vedr. behandling på højtspecialiseret niveau. Stk. 3 Patientdata vedr. regionsniveau og hovedfunktioner gøres tilgængelig i Afregningsdatabanken. 9 Kvalitet Stk. 1 I den lægelige patientbehandling og sundhedsfaglige virksomhed skal det behandlende hospital i Region Hovedstaden opfylde almindeligt gældende national lovgivning, behandlingsvejledninger, retningslinjer og kvalitetsstandarder. 10 Erstatnings- forsikrings- og klageregler Stk. 1 Erstatningsansvar i forbindelse med behandling mv. udført på patienter omfattet af nærværende aftale påhviler det behandlende hospital i Region Hovedstaden i overensstemmelse med reglerne i Danmark i forhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Stk. 2 Det behandlende hospital er forpligtet til at vejlede patienter henvist til behandling mv. i henhold til nærværende aftale om klage- og erstatningsmuligheder i Danmark, vedrørende den sundhedsfaglige behandling, service mv. Hospitalet er forpligtet til skriftligt at orientere den henvisende overlæge om eventuelle klage- og erstatningssager opstået i henhold til nærværende aftale. 11 Særlige grønlandske forhold Stk. 1 På Rigshospitalet stilles et lokale til rådighed for grønlandske patienter og pårørende (Grønlandsstuen). Lokalet har til formål at skabe et samlingspunkt for disse personer. Stk. 2 SSF Grønland sikrer, at der er tolke til rådighed på Rigshospitalet. Side 5

179 Stk. 3 En andel af de grønlandske patienter og pårørende er under opholdet i Danmark bosiddende på Det grønlandske Patienthjem. SSF Grønland sikrer, at der arrangeres transport mellem hjemmet og Rigshospitalet. 12 Tvister Stk. 1 I tilfælde af uoverensstemmelse mellem Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse, Grønland og Region Hovedstaden om fortolkning af aftalen søges disse løst ved gensidige forhandlinger. Stk. 2 Såfremt der ikke opnås enighed, afgøres spørgsmålene ved en af parterne nedsat Voldgiftsret i overensstemmelse med lov nr. 553 af 24. juni Ikrafttræden og opsigelse Stk. 1 Denne aftale træder i kraft d. 1. januar 2012 og gælder indtil den opsiges jævnfør stk. 2. Stk. 2 Aftalen kan af begge parter opsiges med 6 måneders varsel til den 1. i en måned. Hvis parterne er enige kan aftalen opsiges med kortere varsel. Stk. 3 Alle eksisterende aftaler, der hører i kategorierne nævnt i 2 stk. 3 og 4 fortsætter uændret. Dato Dato For Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Grønland Styrelseschef Kurt Nielsen For Region Hovedstaden Koncerndirektør Morten Rand Jensen Side 6

180 BILAG 1 Oversigt over aftaler mellem SSF Grønland og hospitaler eller enheder i Region Hovedstaden ultimo Hospital/enhed Område Bemærkninger Region Hovedstadens Psykiatri Børne- og ungdomspsykiatri Region Hovedstadens Apotek Lægemidler Bispebjerg Hospital Dermatologi og venerologi Hillerød Hospital Screening af livmoderhalskræft Aftale mellem Rigshospitalet og Hillerød vedr. grønlandske patienter. Hillerød er leverandør for Rigshospitalet. Rigshospitalet Benyttelsesaftale Kardiologisk konsulenttjeneste Patologi Onkologi Det forventes, at aftaleparterne tilstræber at forny aftalerne, når dette er påkrævet. Oversigten er en status over eksisterende aftaler pr. ultimo 2011 og udelukker ikke, at der fremover både kan indgås nye aftaler såvel som eksisterende kan afvikles. Side 7

181 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 24. januar 2012 Sag nr. 11 Emne: Forslag til fælles politisk charter for Ringbysamarbejdet 2 bilag

182 LOOP City er visionen om en bæredygtig udvikling af forstæderne rundt om København. modloop På vej City2047 Politisk charter vedtaget af Ringbysamarbejdet udfordringer Ringbysamarbejdet er et politisk dialogprojekt om en fælles byvision LOOP City. PRINCIPPER: Med i projektet er Lyngby Taarbæk Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Rødovre Kommune, Albertslund Kommune, Glostrup Kommune, Vallensbæk Kommune, Ishøj Kommune, Brøndby Kommune, Hvidovre Kommune, Region Hovedstaden samt repræsentanter for Miljøministeriet og Transportministeriet. Ringbysamarbejdet er baseret på frivillighed og åbenhed. Parterne forpligter sig selv og hinanden til at arbejde for den fælles byvision ved dette politiske charter samt ved løbende at indgå projektsamarbejdsaftaler. Med afsæt i byvisionen LOOP City, vil vi dyrke kommunernes lokale styrker, så vi kan understøtte hinanden i den fælles regionalpolitiske vision. Grøn mobilitet vi ønsker at gøre det lettere, sun- MÅL: dere og mere effektivt og miljøvenligt at bevæge sig rundt i Hovedstadsområdet. Bæredygtig Byudvikling vi ønsker at starte en byomdannelse, hvor intensivering af byudviklingsområderne knytter sig direkte til den kollektive trafi k. Ringbyen skal tilbyde gode, vedkommende rammer for et kvalitetsfyldt hverdagsliv med nem adgang til arbejde, kultur, service, natur og landskab. Vores mål er, at håndteringen af de 10 udfordringer indgår som en del af værktøjskassen, når byen udvikles. Økonomisk vækst vi ønsker at bidrage til hovedstadens vækst ved at øge bykvaliteten og de trafi kale løsninger i forstæderne, og vi vil stå sammen om at udnytte det store potentiale, der er for en bæredygtig genbrug af byen på tværs af kommunegrænserne i Hovedstadsområdet.

183 Strategi 1 Fra 10 kommuner til én Ringby og en sammenhængende hovedstadsregion - FORBIND! Vi vil forbinde kommunerne i Ringbyen og resten af Hovedstadsregionen i et sammenhængende net af bæredygtige transportløsninger og infrastrukturer. En letbane i Ring 3 skal medvirke til at give optimal tilgængelighed og sammenhæng med den øvrige kollektive trafi k. Vi vil understøtte og styrke grøn transport og mulighederne for at bevæge sig aktivt og rekreativt på tværs af kommunegrænserne. Vi forpligter os til at arbejde for en letbane i Ring 3 fra Lundtofte i nord til Ishøj og Brøndby Strand samt Avedøre Holme i syd, samt ved mobilitetsplanlægning at styrke letbanens passagerandel og brugen af bæredygtige transportformer. Strategi 2 Et stort vækstpotentiale - FORTÆT! Vi vil udvikle tætte og levende byområder omkring nuværende og kommende stationer. Vi ønsker at se vores investeringer i Ringbyens offentlige rum og infrastrukturer bære frugt og danne grobund for nye. Målet er en langsigtet byvækststrategi, der understøtter en positiv udviklingsspiral og en gunstig erhvervsudvikling. Med afsæt i LOOP City og de 10 udfordringer vil vi styrke og dyrke den lokale identitet, som en rollefordeling kommunerne imellem. Vi forpligter os til - i dialog med borgere og erhvervsliv - at skabe rammerne for en innovativ og bæredygtig udvikling af Ringbyens stationsnære byudviklingsområder. Strategi 3 Naturskønne omgivelser FASTHOLD OG FORSTÆRK! LOOP City understøtter fi ngerplanens strukturerende kvaliteter. Ringbyens byområder fl etter fi ngre med de grønne kiler og skaber forbindelse mellem Køge bugt og store søog vådområder i nord. Ringbysamarbejdet ønsker at fastholde og forstærke de blå og grønne strukturer i fi ngerbyen og udnytte beliggenheden på grænsen til de grønne kiler. 5 STRATEGIER Vi forpligter os til at integrere det grønne og vandet i byomdannelsen og styrke forbindelserne mellem den tætte by og naturen. Strategi 4 Det starter med et budskab - FORTÆL! LOOP City og samarbejdsplatformen er en fortælling, der kan bringes til udgøre en stærk identitet for både kommunerne enkeltvis og Ringbyen samlet set. Ambitionen er, at kommunikerere en byvision, der er så tydelig, visionær og spændende, at alle parter kan se fordelen i at arbejde for den. Vi vil signalere overfor vores omverden, at de trygt kan investere i Ringbyen, fordi vi er rigtigt mange parter, der arbejder i samme retning. Vi forpligter os til at lave en fælles fortælling om Ringbyens kvaliteter og den bæredygtige omdannelse af udviklingsområderne for at markedsføre LOOP City nationalt og internationalt. Strategi 5 Fra 1 vision og 5 strategier til en række fælles projekter med mange aktører FORTSÆT I ÅBEN PROCES! Vi vil fortsætte den fælles indsats i Ringbysamarbejdet og udvikle samarbejdsformen med nye projekter, alliancer og samarbejdspartnere. Vi forpligter os til i 2012 at beskrive og iværksætte en række tværgående udviklingsprojekter, der skal understøtte LOOP City, de ti udfordringer og strategierne i dette politiske charter.

184 Hvordan omsætter vi byvisionen LOOP City til et fælles handlingsprogram? Kom til debat om resultatmål for strategierne i Ringbysamarbejdets politiske charter på DTU den 23. februar Høringssvarene til LOOP City Hvidbogen har vist, at der er bred opbakning fra kommunerne og Region Hovedstaden til at arbejde for at realisere byvisionen, både i de enkelte kommuner og ved en fortsat fælles indsats i Ringbysamarbejdet. Med henblik på at definere rammerne for den fælles indsats, har Ringbysamarbejdets styregruppe ladet udarbejde et forslag til et politisk charter. Formålet med charteret er at udpege fælles forpligtende strategier for hvordan Ringbysamarbejdet vil arbejde for at implementere byvisionen. Med afsæt i LOOP City og forslaget til det politiske charter, giver Ringbysamarbejdet nu bolden op til en diskussion af ambitionsniveauet for de fælles strategier. Udover at få en status for arbejdet med letbanen i Ring 3, vil vi sætte følgende spørgsmål på dagsordenen. Hvilke succeskriterier kan vi lægge ind for passagerudviklingen af den kommende letbane fra Lundtofte til Ishøj og Avedøre Holme? Hvordan kan vi arbejde med en by- og mobilitetsplanlægning, der understøtter brugen af letbanen og anden bæredygtig transport? Hvad er et fornuftigt samlet ambitionsniveau for Ringbyens vækst? Hvordan kan vi med en ambitiøs erhvervsudvikling sikre vækst og sikre, at væksten tager hensyn til miljøet? Hvordan kan en ny byudvikling tænkes sammen med udviklingen af en grøn og blå struktur, både i forbindelse med fingerplanen og med vores klima- og naturplanlægning? Og sidst men ikke mindst, hvordan kan LOOP City markedsføres internationalt imens vi videreudvikler områdernes særlige styrker og unikke kvaliteter? Alle medlemmer fra Ringbysamarbejdets kommunalbestyrelser og regionsrådet indbydes derfor til en eftermiddag med faglige oplæg og debat om strategierne i det politiske charter. Torsdag den 23. februar 2012 kl med efterfølgende spisning I Glassalen på DTU, Bygning 101A, 2800 Kgs. Lyngby Tilmelding kan ske via nedenstående link. Endeligt program, bliver udsendt i starten af februar Med venlig hilsen Karin Søjberg Holst Borgmester i Gladsaxe og Formand for Ringby - Letbanesamarbejdet Tilmelding skal ske senest den 10. februar 2012 på: husk at anføre om du ønsker at deltage i den efterfølgende spisning.

185 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 24. januar 2012 Sag nr. 12 Emne: Letbaneprojektet i ring 3 - orientering om status og fremdrift af projektet 1 bilag

186 Region Hovedstaden

187 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 24. januar 2012 Sag nr. 13 Emne: Deltagelse i letbanestudietur til Bergen og Stockholm i april bilag

188 Borgmester i Albertslund KommuneSteen Christiansen (S) Borgmester i Brøndby Kommune Ib Terp (S) Borgmester i Gladsaxe Kommune Karen Søjberg Holst (S) Borgmester i Glostrup Kommune John Engelhardt (V) Borgmester i Herlev Kommune Thomas Gyldal Petersen (A) Borgmester i Hvidovre Kommune Milton Graff (S) Borgmester i Ishøj Kommune Ole Bjørstorp (S) Borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune Søren P, Rasmussen (V) Borgmester i Rødovre Kommune Erik Nielsen (S) Borgmester i Vallensbæk Kommune Kurt Hockerup (K) Borgmester i HØje-Taastrup Kommune Michael Ziegler (K) Formand for Region Hovedstaden Vibeke Storm Rasmussen Transportminister Henrik Dam Kristensen CC: Kommunaldirektørerne Koncerndirektør i Region Hovedstaden Kim Høgh Kontorchef i Transportministeriet Mikkel Sune Smith Albertslund 19, december 2011 Invitation til studietur til Bergen og Stockholm april 2O12 Som annonceret for borgmesterforum i mødet den 14. december i Gladsaxe vil jeg - som et led i udarbejdelsen af et beslutningsgrundlag for en letbane i Ring 3 - gerne invitere til at deltage på en studietur til Bergen og Stockholm april2oi2. På turen bliver der lejlighed til at se Bybanen i Bergen og Tvärbanan i Stockholm, der på en række punkter er sammenlignelige med letbanen i Ring 3. Studieturen benyttes også til at afholde et statusmøde for arbejdet med beslutningsgrundlaget, hvor en drøftelse af bl.a, linjeføring, stationer og byudvikling vil være på dagsordnen../. Se vedlagte program for nærmere oplysninger om turen. Med venlig hilsen Bo Rasmussen

189 Studietur til Bergen og Stockholm 18-2O. april 2OL2 - foreløbigt program onsdag d.18. apr 2012 Eftermiddag Aften Torsdag d.19. april 2O12 Formiddag Middag Eftermiddag Aften Fredag d.20. april 2O12 Formiddao Middag Eftermiddag Forbehold for ændringer af flyafgange, mv, Fly København - Bergen: 16:20 - t7:40 SK2B72 SAS Indkvartering på hotel Statusmøde om udredningsarbejdet for en letbane i Ring 3 Fælles middag Besigtigelse af Bybanen Møde inkl. frokost med repræsentanter fra Bybanen Fly Bergen Stockholm t6:2o - L7:4O med Skyways Indkvartering på hotel Evt. møde Fælles middag Besigtigelse af Tvärbanan Besigtigelse af kommende etaper - Solnagrenen (under anlæg) og evt. Kistagrenen Møde inkl. frokost med repræsentanter fra Storstockholms Lokaltrafik (SL) Fly Stockholm - København: 16:15-17:25 med SAS, Deltagerbetaling Deltagerbetalingen er kr., der inkluderer fly, hotelovernatning, transport undervejs samt alle målt der undervejs bortset fra middag torsdag aften, der er forudsat betalt af projektet. Den enkelte organisation finansierer egen deltagelse. Deltagere og tilmelding 3-4 deltagere pr. organisation - gerne med overvægt af politiske repræsentanter. Tilmelding pr. mail til Sekretariatet (Jørgen Østergaard, jog.@11ldk) senest 2O. ianuar 2O12 med angivelse af fulde navne på tilmeldte deltagere.

190 Om Bybanen, Bergen Længde: 10 km Antal stationer: 15 Âbnet: 2010 Bergen åbnede i juni 2010 under navnet "Bybanen" sin første letbanelinje. Der er tale om en ca. 10 km lang radial linje, der omfatter både gadekørsel og kørsel i eget tracé. Letbanemateriellet er tilpasset europæisk standard-materiel. En ny 31h km lang strækning er under anlæ9. Norsk lovgivning og godkendelsesprincipper ligger tæt op ad danske forhold, hvor letbaner og metro betragtes som jernbaner, Om Tvärbanan, Stockholm Længde: 11 km Antal stationer: 17 Åbnet: 2000 (Gullmarsplan- Sickla Udde 2002) Tvärbanan forbinder en række radiale metrolinjer og Pendeltåg-linjer ("S-togslinjer") i Stockholms vestlige og sydlige forstæder, Linjen omfatter både strækninger i eget trace og strækninger med gadekørsel. Linjens funktion ligger tæt på den funktion, der er tiltænkt letbanen i Ring 3. Tvärbanan drives i sammenhæng med en lokalbane, "Nockebybanan", der er en overlevende rest af det tidligere sporvejssystem i Stockholm. Tvärbanen og Nockebybanan trafikeres med letbanemateriel, der blev specielt fremstillet i forbindelse med åbningen i 2OOO. Der er endvidere planer om samdrift med en anden lokalbane, "Saltsjöbanan". Udover selve linjen ses en række forskellige løsninger på Oe vigtige omstigningsforhold til de radiale linjer. Tvärbanans østl gste del gennem bane og byudvikling. En knap 7 km lang udvidelse mod ning i En videre udvidelse - Hammarby Sjöstad giver et indblik i samspil mellem letnord - "solnagrenen" - er under anlæg med planlagt åb- "Kistagrenen" - er under planlægning.

191 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 24. januar 2012 Sag nr. 14 Emne: Status for Region Hovedstadens kvalitetsfondsprojekter samt nybyggeri på Glostrup Hospital 2 bilag

192 Region Hovedstaden Redegørelse om status for Region Hovedstadens Kvalitetsfondsprojekter og neurorehabiliteringshus på Glostrup Hospital Januar 2012

193 Redegørelse om status for Region Hovedstadens Kvalitetsfondsprojekter og neurorehabiliteringshus på Glostrup Hospital Baggrund Den daværende regering oprettede i 2008, med virkning fra 2009 den såkaldte Kvalitetsfond, hvorfra de fem regioner kunne søge om midler til hospitalsbyggerier. Der var derudover blevet nedsat et Ekspertpanel Regeringens Ekspertpanel vedrørende sygehusinvesteringer - som skal vurdere samtlige ansøgninger fra regionerne om hospitalsbyggeprojekter. I eftersommeren 2008 indsendte alle regioner materiale om samtlige hospitaler og psykiatrien, det såkaldte screeningsmateriale til Regeringens Ekspertpanel vedrørende Sygehusinvesteringer. Region Hovedstaden indsendte ligeledes en rapport fra planlægningsfirmaet Lohfert & Lohfert, som uddybede investeringsønskerne. På baggrund af dette materiale afgav Regeringens Ekspertpanel vedrørende sygehusinvesteringer en vurdering i november Regeringen gav primo 2009 Region Hovedstaden foreløbigt tilsagn til projekter på 4 matrikler; Rigshospitalet, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital og Psykiatrisk Center Skt. Hans. I alt blev der afsat 25 mia. kr. til de fem regioner inklusive regionernes egenfinansiering. Den 1. juni 2010 indsendte Region Hovedstaden ansøgninger til kvalitetsfondens 2. fase. Projekterne var dels om fusion af Frederiksberg Hospital til Bispebjerg Hospital, samt samling af voksenpsykiatri for optageområde Byen, ligeledes på Bispebjerg Hospital, dels om fusion af Hillerød, Helsingør og Frederikssund Hospitaler på en ny matrikel udenfor Hillerød. Regionsrådet godkendte ansøgningen på mødet den 25. maj Region Hovedstaden fik i november 2010 foreløbigt tilsagn til de to projekter, dog således at kun den somatiske del af projektet på Bispebjerg Hospital indgår i det foreløbige tilsagn. Regionsrådet har efterfølgende besluttet at afsætte regionale midler til samling af psykiatrien på Bispebjerg-matriklen. Region Hovedstaden har således fået foreløbigt tilsagn om medfinansiering fra Regeringens Kvalitetsfond vedrørende sygehusinvesteringer til i alt seks projekter. Det samlede tilsagn udgør 12,9 mia. kr., hvoraf regionens egenfinansiering udgør ca. 40 pct. svarende til 5,17 mia. kr. Beløbene er ligesom de øvrige budgettal i redegørelsen opgjort i 2009-pl. Det foreløbige tilsagn fra Regeringens Ekspertpanel vedrørende sygehusinvesteringer indbefatter efterlevelse af Ekspertpanelets forudsætninger og anbefalinger indenfor bl.a. arealstandarder, kapacitetsudnyttelse og kvadratmeterpriser. Disse forudsætninger betyder, at projekterne på en række områder skal tilpasses, inden de forelægges Regeringens Ekspertpanel vedrørende sygehusinvesteringer igen med henblik på at opnå endeligt tilsagn. 2

194 Efterfølgende har regionen modtaget endeligt tilsagn til Rigshospitalets Kvalitetsfondsbyggeprojekt i juni Det Ny Rigshospital Kort om projektet Kvalitetsfondsprojektet på Rigshospitalet omfatter opførelse af et byggeri i hjørnet af matriklen mod Blegdamsvej og Frederik V s vej på ca m². I bygningen placeres HovedOrtoCentret og Neurocentrets senge, operationsstuer og støttefunktioner samt ambulatoriefunktioner for HovedOrtoCentret. Derudover opføres et byggeri ved siden af Rockefellerkomplekset på ca m² ud mod Amorparken. Denne bygning skal indeholde patienthotel med 75 senge samt Rigshospitalets administration. Endelig opføres et parkeringshus med 650 pladser beliggende i hjørnet af matriklen ved Frederik V s vej og Edel Sauntes Allé. Parkeringshuset opføres, så der er mulighed for senere at gennemføre en udvidelse til pladser. Projektet har et budget på 1,85 mia. kr. Der er givet endeligt tilsagn fra Regeringens Ekspertpanel vedrørende sygehusinvesteringer den 15. juni Der er forventet byggestart i 2014 med indflytning i Niras A/S er valgt som bygherrerådgiver. Status og politiske beslutninger Regionsrådet godkendte på mødet den 23. marts 2010 et ideoplæg for udbygningsplanen for Rigshospitalet. Efterfølgende er der i samarbejde med bygherrerådgiveren Niras A/S udarbejdet et byggeprogram, der sammen med projektets ansøgning til Regeringens Ekspertpanel vedrørende sygehusinvesteringer, blev godkendt på regionsrådsmødet den 1. februar Ansøgningen blev efterfølgende indsendt til Regeringens Ekspertpanel vedrørende sygehusinvesteringer, men ikke godkendt, idet Ekspertpanelets forudsætninger ikke var opfyldt i tilstrækkeligt omfang. Derfor blev der på regionsrådsmødet den 26. april 2011 forelagt et revideret byggeprogram og en revideret ansøgning til Regeringens Ekspertpanel vedrørende sygehusinvesteringer, der blev godkendt. Efterfølgende er der modtaget endeligt tilsagn fra Ekspertpanelet den 15. juni På regionsrådsmødet den 26. april 2011 godkendte regionsrådet ligeledes en udbudsbekendtgørelse til en projektkonkurrence med henblik på at finde en totalrådgiver. Til brug for bedømmelse af projektkonkurrencen blev på regionsrådsmødet den 22. marts 2011 udpeget de politiske medlemmer af bedømmelseskomitéen. Bedømmelseskomitéen består af seks medlemmer af regionsrådet samt tre fagdommere. De seks medlemmer af regionsrådet udgør herefter den politiske følgegruppe for Rigshospitalet. Projektet har i løbet af efteråret 2011 gennemført 1. fase af projektkonkurrencen for at finde en totalrådgiver. Den 6. december 2011 er følgende konsortier udpeget som vindere af fase 1: 3

195 Arkitema K/S og CREO arkitekter A/S med underrådgivere, aarhus arkitekterne A/S med underrådgivere schmidt hammer lassen architects, JJW/arcrum arkitekter og Moe & Brødsgaard A/S Rådgivende Ingeniører med underrådgivere. De tre konsortier arbejder i løbet af vinteren og foråret videre med deres forslag til projektet. Den endelige vinder udpeges i maj 2012 og forslag til rådgiverkontrakt med vinderen forelægges regionsrådet den 22. maj Vinderen offentliggøres den 23. maj - dagen efter regionsrådsmødet. Der skal i samarbejde med den totalrådgiver der vinder konkurrencen arbejdes med projektering og licitation fra medio 2012 og frem til primo 2014, med forventet byggestart i foråret Projektet forløber planmæssigt og tidsplanen overholdes. Nyt Hospital Herlev Kort om projektet Kvalitetsfondsprojektet på Herlev Hospital er på nuværende tidspunkt inddelt i tre delprojekter. Delprojekt A omfatter opførelsen af en kvinde-barnbygning (KBB) og en fælles akutmodtagelse (FAM). Derudover skal den nye bygning rumme en række akutfunktioner, eksempelvis kardiologisk afdeling, intensivafdeling og en ny akut operationsgang. Det nye byggeri udgør ca m², og placeres syd for det eksisterende hospital. Delprojekt B omfatter en udvidelse af servicebygningen på m², en udvidelse af kapellet med 230 m², en opgradering af centrale teknik- og forsyningsanlæg og køb af en eksisterende bygning til administration, forskning mv. Delprojekt C indeholder medicoteknik, IT, inventar herunder AGV-teknologi. Projektet har et samlet budget på 2,25 mia. kr. Der er ultimo 2011 indsendt ansøgning til Regeringens Ekspertpanel vedrørende sygehusinvesteringer, der har behandlet ansøgningen den 13. januar Der afventes svar fra Ekspertpanelet. Byggearbejderne for delprojekt A forventes påbegyndt primo 2014 med ibrugtagning i Byggearbejderne for delprojekt B forventes påbegyndt medio 2013 med ibrugtagningl ultimo Delprojekt C udbydes først sent i forløbet, så man sikrer at den nyeste teknik anvendes, da det drejer sig om teknik. Niras A/S og Aarhus arkitekterne A/S er valgt som bygherrerådgivere. Et konsortium med Henning Larsen Architects A/S med flere er valgt som totalrådgiver til delprojekt A. Status og politiske beslutninger Regionsrådet godkendte på mødet den 27. oktober 2009 et ideoplæg for udbygningsplanen på Herlev Hospital, der udgjorde udgangspunktet for udar- 4

196 bejdelsen af et konkurrencegrundlag for nybyggeriet. Efterfølgende er der udarbejdet et konkurrenceprogram vedrørende delprojekt A, for et udbud af totalrådgivning vedrørende udbygningsplanen for hospitalet. Konkurrenceprogrammet blev godkendt af regionsrådet på mødet den 25. maj På samme møde godkendte regionsrådet, at der blev nedsat en bedømmelseskomité, bestående af seks medlemmer af regionsrådet. Derudover blev der efterfølgende udpeget 3 fagdommere. Ligeledes blev det godkendt, at der kunne gennemføres et totalrådgiverudbud til delprojekt B. Projektet har fra maj 2010 til april 2011 gennemført projektkonkurrencen for delprojekt A. Konkurrencen blev vundet af et konsortium med følgende deltagere; Henning Larsen Architects A/S, Friis og Moltke A/S, Orbicon A/S, NNE Pharmaplan A/S og Norconsult A/S med underrådgiverne Brunsgaard & Lauersen Arkitekter ApS og SLA A/S. Regionsrådet godkendte totalrådgiveraftalen med konsortiet på mødet den 24. maj Totalrådgiveren arbejder nu på projektering af den fælles akutmodtagelse, samt kvinde-barnbygningen. Projektet har udarbejdet et byggeprogram, der sammen med ansøgningen til Regeringens Ekspertpanel vedrørende sygehusinvesteringer er godkendt af regionsrådet på mødet den 15. november På samme møde godkendte regionsrådet projektets styringsmanual baseret på Region Hovedstadens paradigme. Ansøgningen er ultimo 2011 indsendt til Regeringens Ekspertpanel vedrørende sygehusinvesteringer, der behandler sagen den 13. januar Når der er modtaget et officielt svar fra Regeringen, orienteres forretningsudvalget og regionsrådet. Projektet forløber planmæssigt og tidsplanen overholdes. Nyt Hospital Hvidovre Kort om projektet Kvalitetsfondsprojektet på Hvidovre Hospital omfatter om- og nybygning af et kvinde-barn-center, en fælles akutmodtagelse (FAM) samt lokaler til kardiologi.. Derudover ombygges og moderniseres dele af sengeafsnittene, eksempelvis ved ombygning af fire-sengsstuer til en- og to-sengsstuer. Endelig etableres et parkeringshus med plads til 325 P-pladser. Projektet har et budget på 1,45 mia. kr. Der forventes indsendt endelig ansøgning til Regeringens Ekspertpanel vedrørende sygehusinvesteringer efter regionsrådsmødet i august Der er forventet byggestart medio 2015 med ibrugtagning i Cowi A/S er valgt som bygherrerådgiver. Status og politiske beslutninger Hvidovre Hospital fik på regionsrådsmødet den 2. februar 2010 godkendt et idé- og programoplæg for udbygning af hospitalet, der skulle danne grundlag 5

197 for hospitalets byggeprogram. I løbet af 2010 udarbejdede projektorganisationen et byggeprogram. Byggeprogrammet lagde form og funktion fast for nybyggeriet. Administrationen fik en ekstern konsulent fra England, Mungo Smith fra MAAP Architects til at gennemgå byggeprogrammet. Konklusionen herfra var, at byggeprogrammet skal udarbejdes på baggrund af flere analyser af hospitalets funktioner samt fastlæggelse af en vision for hospitalet. Endvidere blev det endeligt besluttet, at der skal afholdes en projektkonkurrence vedrørende udformning og funktioner i lighed med de øvrige kvalitetsfondsbyggeprojekter, så alle muligheder og forhold omkring udbygningen bliver udforsket. Der planlægges således gennemført en projektkonkurrence i to faser med henblik på at finde en totalrådgiver. Regionsrådet vil i den forbindelse udpege seks regionsrådspolitikere til at deltage i bedømmelseskomitéen. Konkurrencen igangsættes ultimo 2012 og anden fase forventes afsluttet ultimo Forretningsudvalget orienteres om vinderne af fase 1. Når fase 2 er afsluttet, forelægges kontrakten regionsrådet til godkendelse inden indgåelsen. Totalrådgiveren udarbejder dispositionsforslag og projekterer. Projektet forløber planmæssigt efter de justeringer, der er foretaget som følge af ændringerne i processen for udarbejdelsen af byggeprogramoplægget. Den nye tidsplan overholdes. Psykiatrisk Center Sct. Hans Kort om projektet Kvalitetsfondsprojektet for Psykiatrisk Center Sct. Hans omfatter et nybyggeri på m², der skal indeholde en kapacitet til 126 retspsykiatriske sengepladser. Nybyggeriet indrettes med enestuer og opføres på østdelen af matriklen i Roskilde. Projektet har et budget på 550 mio. kr. Den endelige ansøgning forventes indsendt til Regeringens Ekspertpanel vedrørende sygehusinvesteringer i foråret Byggeriet forventes opstartet medio 2015 med ibrugtagning ultimo Niras A/S er valgt som bygherrerådgiver. Status og politiske beslutninger Psykiatrisk Center Sct. Hans fik på regionsrådsmødet den 25. maj 2010 godkendt et ideoplæg for realisering af en nybygget psykiatrisk afdeling med 80 sengepladser og for ombygning af Platan- og Kastanjehus på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Efterfølgende er udarbejdet et revideret ideoplæg, der er godkendt på regionsrådsmødet den 13. december Det nye ideoplæg indeholder rammerne for realisering af en nybygget retspsykiatrisk afdeling med 126 sengepladser på Psykiatrisk Center Sct. Hans. 6

198 Der skal igangsættes en projektkonkurrence i to faser, med henblik på at indgå kontrakt med vinderen som projektets totalrådgiver. Konkurrencen igangsættes medio 2012, og første fase forventes afsluttet primo Anden fase forventes afsluttet medio Forretningsudvalget orienteres om vinderne af første fase. Inden der indgås kontrakt med en totalrådgiver, forelægges kontrakten regionsrådet. Dette vil forventeligt ske medio/ultimo Efterfølgende udarbejdes dispositionsforslag og hovedprojekt. Der indsendes ansøgning om endeligt tilsagn til Regeringens Ekspertpanel vedrørende sygehusinvesteringer medio Ansøgningen forelægges regionsrådet til godkendelse inden den fremsendes til Regeringens Ekspertpanel vedrørende sygehusinvesteringer. Projektet forløber planmæssigt og tidsplanen overholdes. Nyt Hospital Nordsjælland Kort om projektet Kvalitetsfondsprojektet for Nyt Hospital Nordsjælland omfatter et nybyggeri på m² der forudsættes opført ved Overdrevsvejen i Hillerød, jf. politisk beslutning om placeringen nedenfor. Nyt Hospital Nordsjælland er en fusion af Hillerød Hospital, Helsingør Hospital og Frederikssund Hospital, og er akuthospital for optageområdet Nord. Hospitalet skal indeholde en fælles akutmodtagelse (FAM), kvinde-barnfunktioner og kirurgi, ortopædkirurgi, intern medicin, neurologi, onkologi og palliativ behandling af både akutte og elektive patienter. Projektet har et budget på 3,8 mia. kr. Der forventes indsendt ansøgning til Regeringens Ekspertpanel vedrørende sygehusinvesteringer om endeligt tilsagn i Byggeriet forventes igangsat i med indflytning i Cowi A/S er valgt som bygherrerådgiver. Status og politiske beslutninger Nyt Hospital Nordsjælland adskiller sig fra Region Hovedstadens øvrige Kvalitetsfondsprojekter ved at være et barmarks-projekt. Der er således ikke tale om en til- eller ombygning på et eksisterende hospital, men om et helt nyt hospital. Regionsrådet har på mødet den 1. februar 2011 besluttet, at regionsrådet i samarbejde med Hillerød Kommune søger at realisere Hillerød Kommunes ønske om at placere Nordsjællands Hospital ved Overdrevsvejen på området Vest 1, idet det forudsættes at en række væsentlige hensyn herunder de infrastrukturelle tilgodeses. Transportministeren blev kort efter anmodet om, at staten etablerer den forudsatte infrastruktur i form af en S- togstation. Et statsligt udredningsarbejde om en station er gennemført. Der er 7

199 ikke endnu truffet beslutning om spørgsmålet, som er omfattet af forliget om grøn transportpolitik af 29. januar Projektet arbejder på en strategisk miljøvurdering, der skal sendes i offentlig høring, inden der kan træffes endelig beslutning om placering af hospitalet på grunden. Høringsmaterialet forventes forelagt regionsrådet i første kvartal af Der arbejdes samtidig med at lave et ideoplæg, der forelægges regionsrådet i første halvdel af Der skal igangsættes en projektkonkurrence i to faser, med henblik på at indgå kontrakt med vinderen som projektets totalrådgiver. Første fase forventes påbegyndt ultimo 2012 og anden fase forventes afsluttet ca.12 måneder efter opstart af første fase. Inden der indgås kontrakt med en totalrådgiver, forelægges kontrakten regionsrådet til godkendelse. Dette vil forventeligt ske i Derefter udarbejdes byggeprogram. Ansøgning om endeligt tilsagn til Regeringens Ekspertpanel vedrørende sygehusinvesteringer forventes indsendt ultimo Ansøgningen forelægges regionsrådet inden den fremsendes til Ekspertpanelet. Byggeriet forventes igangsat i med forventet indflytning i Projektet forløber planmæssigt og den samlede tidsplan overholdes. Der pågår i øjeblikket en række analyser, der blandt andet har til formål at sikre overholdelse af budgettet. Dette analysearbejde kan påvirke starttidspunktet for konkurrencen. Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg Kort om projektet Kvalitetsfondsprojektet på Bispebjerg Hospital omfatter nybyggeri på m² og ombygning af m². Derudover etableres flere parkeringshuse på grunden. Projektet har et budget på 2,95 mia. kr. Det forventes, at der indsendes endelig ansøgning til Regeringens Ekspertpanel vedrørende sygehusinvesteringer ved årsskiftet 2013/2014. Ud over kvalitetsfondsprojektet gennemføres også en modernisering af rammerne for psykiatrien på Bispebjerg Hospital, idet Psykiatrisk Center København og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg samles på Bispebjerg Hospital. Projektet omfatter nyopførelsen af m² og renovering af m². Derudover etableres 600 p-pladser i konstruktion. 8

200 Projektet har et samlet budget på 1,029 mia. kr. som finansieres via regionens investeringsbudget. Her indgår således i budget et beløb på 443 mio. kr. til projektet. Byggeprocessen forventes igangsat i 2013 med etapevis indflytning, der afsluttes i Kuben Management A/S er valgt som konkurrencesekretær til helhedsplanskonkurrencen. Der er endnu ikke valgt en bygherrerådgiver, da behovet for en bygherrerådgiver først kommer i senere faser af projektet. Status og politiske beslutninger Projektet med ombygning af Bispebjerg Hospital har den særlige udfordring, at Kulturarvstyrelsen i 2010 indstillede store dele af den eksisterende bygningsmasse til en fredning. Regionsrådet har godkendt svarbrevet til Kulturarvstyrelsen på mødet den 21. september Efterfølgende er bygningerne ved årsskiftet 2010/2011 blevet fredet. Idet det samlede projekt på Bispebjerg Hospital indeholder både somatik og psykiatri, er der udarbejdet en plan for indplacering af psykiatrien. Regionsrådet har på mødet den 26. april 2011 godkendt planen. Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg har på regionsrådsmødet den 20. september 2011 fået godkendt en prækvalifikationsannonce for en projektkonkurrence om en helhedsplan for det samlede projekt. På samme møde blev nedsat en bedømmelseskomite til projektkonkurrencen. Bedømmelseskomiteen består af seks medlemmer af regionsrådet, der efterfølgende også udgør den politiske følgegruppe for projektet. Derudover er efterfølgende udpeget tre fagdommere. Efterfølgende har regionsrådet på mødet den 25. oktober 2011 godkendt grundlaget for helhedsplanskonkurrencen. Første fase af konkurrencen afsluttes primo 2012 og anden fase afsluttes forventeligt medio Det forventes, at der indsendes ansøgning om endeligt tilsagn til Regeringens Ekspertpanel vedrørende sygehusinvesteringer ved årsskiftet 2013/2014. Ansøgningen forelægges regionsrådet til godkendelse inden den indsendes til Ekspertpanelet. Projektet forløber planmæssigt og tidsplanen overholdes. Glostrup Hospital Kort om projektet Projektet på Glostrup Hospital er finansieret af regionens investeringsbudget, og det er på grund af projektets størrelse og kompleksitet besluttet, at projektet håndteres efter de samme retningslinjer som kvalitetsfondsprojekterne. 9

201 Projektet omfatter nybyggeri på Glostrup Hospital til samling af den specialiserede neurorehabilitering. Der skal opføres et nyt neurorehabiliteringshus til neurologiske patienter på Glostrup Hospital, som skal danne de fremtidige rammer for den specialiserede neurorehabilitering i regionen. Det samlede bygningsanlæg udgør godt m² brutto. Derudover er det en del af projektet, at der skal bygges et parkeringshus, som samtidig skal huse en kølecentral. Projektet har et budget på 666 mio. kr. Da projektet ikke er et kvalitetsfondsprojekt, skal der ikke indsendes ansøgning til Regeringens Ekspertpanel vedrørende sygehusinvesteringer. Byggeriet af neurorehabliteringshuset forventes igangsat i 2013 med forventet indflytning i Der forventes valgt en bygherrerådgiver i medio Status og politiske beslutninger Regionsrådet har på mødet den 21. juni 2011 besluttet, at der nedsættes en politisk følgegruppe for nybyggeriet på Glostrup Hospital. Dette gøres fordi det anbefales, at projektet på baggrund af byggeriets størrelse og kompleksitet håndteres efter principperne for kvalitetsfondsprojekterne. Efterfølgende har regionsrådet på mødet den 20. september 2011 godkendt et ideoplæg for nyt neurorehabiliteringshus på Glostrup Hospital. Byggeriet af neurorehabliteringshuset forventes igangsat i 2015 med forventet indflytning i Projektet forløber planmæssigt og tidsplanen overholdes. 10

202 Godkendelse i Regionsrådet Ansøgninger til og godkendelser fra Ekspertpanelet Bedømmelse Politisk følgegruppemøde Nyt Hospital Nordsjælland Ansøgning Foreløbigt tilsagn Placering Bev. til ideoplæg Oplæg til beslutning Godkendelse plangrundlag Godkendelse Regionsrådet Idéoplæg Idéoplæg Konkurrenceprogram Konkurrenceprogram Bedømmelse Projekt konkurrence i 2 faser Vinderteam udpeget Byggeprogram Byggeprogram Ansøgning endeligt tilsagn Projektering og licitation Udførelse Ibrugtagning Ansøgning Psykiatribyggeri Prækvalifikation Bedømmelse Vinderteam udpeget Byggeprogram Konkurrenceprogram Konkurrenceprogram Foreløbigt tilsagn Konkurrenceprogram Ansøgning endeligt tilsagn Bedømmelse Vinderteam udpeget Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg Idéoplæg Visions- og brugerprocesser Koncepter, mål og rammer Byggeprogram, konkurrenceprogram Ansøgning endeligt tilsagn Konkurrenceprogram Helhedsplankonkurrence i to faser Bedømmelse Lokalplan Vinder team udpeget Ibrugtagning nybygning 1 Psykiatri Konkurrencer, projektering, licitation, udførelse... Ibrugtagning akutmodtagelse Ibrugtagning nybygning 2 Ibrugtagning nybygning 3 Ibrugtagning alle pavilloner Ibrugtagning BUC + bygning Det Ny Rigshospital Byggeprogram Projektkonkurrence i 2 faser Projektering og licitation Udførelse Ibrugtagning Konkurrenceprogram Bedømmelse Vinderteam udpeget Ansøgning endeligt tilsagn Byggeprogram Nyt Hospital Herlev Projektkonkurrence Byggeprogram Projektering og licitation Udførelse Ibrugtagning Nyt Hospital Hvidovre Idéoplæg Byggeprogram Bev. til konkurrenceprogram Byggeprogram Ansøgning endeligt tilsagn Konkurrenceprogram Bedømmelse Projektkonkurrence i 2 faser Vinder team udpeget Dispositionsforslag og projektering Udførelse nybygning Ibrugtagning nybygning Ibrugtagning ombygning Idéoplæg Revideret idéoplæg Byggeprogram Ansøgning endeligt tilsagn Konkurrence program Bedømmelse Vinderteam udpeget Idéoplæg Nybyggeri ved Psykiatrisk Center Sct. Hans Projekthåndbog for byggeri i RH Psykiatri Byggeprogram Konkurrence program i 2 faser Projektering og licitation Udførelse Ibrugtagning retsprskiatri RegionH Design Version. 2 Nr: 15942

203 Godkendelse i Regionsrådet Ansøgninger til og godkendelser fra Ekspertpanelet Bedømmelse Politisk følgegruppemøde Revideret ideoplæg Konkurrenceprogram Bedømmelse Vinderteam udpeget Byggeprogram Nyt Hospital Glostrup Rev. idéoplæg Konkurrence-program Oplæg til beslutninggodkendelse plangrundlag Godkendelse Regionsrådet Projekt konkurrence i 2 faser Byggeprogram Projektering og licitation Udførelse Ibrugtagning RegionH Design Version. 2 Nr: 15942

204 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 24. januar 2012 Sag nr. 15 Emne: Investeringsregnskaber vedrørende regnskab bilag

205

206

207

208

209

210

211

212

213

214

215

216

217

218

219

220

221

222

223

224

225

226

227

228

229

230

231

232

233

234

235

236

237

238

239

240

241

242

243

244

245

246

247

248

249

250

251

252

253

254

255

256

257

258

259

260

261

262

263

264

265

266

267

268

269

270

271

272

273

274

275

276

277

278 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 24. januar 2012 Sag nr. 17 Emne: Forebyggelse af vandskader efter skybrud på hospitalerne mv. 1 bilag

279 Oversigt over forslag vedrørende ni rammebevillinger til hospitalerne til forebyggelse af vandskader efter skybrud Bygning Anlæg Problem Aktivitet Koncern Økonomi Økonomisk Planlægning Kongens Vænge Hillerød Udgift kr. Sum Amager Hospital Italiensvej 1, Hans Bogbinders Alle København S Frederiksberg Hospital Bygning & 44 Indv. Ved opstuvning af kloakvand fyldes elevatorskakte og elevatorgruber med fækalieholdigt udv. terræn samt spildevand. Ved kraftig regn på større div. pumpesumpe overflader er der tilbageløb mod bygning ved større med deraf følgende ophobning af regnvand. afvandingsområder Nuværende gulvafløb er i dag ikke med. højvandslukke. Etablering af sump med pumpe i kælderarealer, som erfaringsmæssigt er mest udsat. Vand i kælderarealer ved et større regnskyl i ovennævnte bygninger på hospitalet. Der etableres nye pumpesumpe i elevatorgruber med trykledninger til off. vej eller udligningsbassin. Større områder disponeret for regnskyl omlægges og afvandes til opsamlingsbassin eller pumpebrønde. Gulvafløb etableres med højvandslukke. Der ønskes etableret i alt 8 stk. afløbspumper med tilhørende sump, hertil skal der udføres afløbs og el installationer Bygning & 31 Nødelværk 3 Bygning Etablering af nye Vand i kælderarealer ved et større regnskyl gulvafløb med eller skybrud. indbygget højvandslukke mod oversvømmelser Sikring af hospitalets nødelværk mod oversvømmelse. Nødelværk 3 ligger i terrænniveau og er ikke forsynet med afløb. Etablering af sump Vand i elevatorskakt ved større regnskyl / med pumpe i skybrud - der er kun et fåtal af hospitalets kælderarealer, som elevatorer, der er forsynet med afløb. erfaringsmæssigt er mest udsat. Der påregnes udskiftning af 3 stk. afløb i hver af ovennævnte bygninger, det vil sige i alt 18 stk. afløb. Der ønskes etableret afløbspumper med tilhørende sump inkl. afløbs- og el installationer. Levering og montering af 30 stk. afløbspumper med tilhørende sump, hertil skal der udføres afløbs- og el installationer Bygning & 46 Optimere overvågning af kloakpumpestation er, via CTS alarmer. På hospitalsområdet er der enkelte kloakpumpestationer, hvor der ikke er tilsluttet CTS overvågning. På hospitalsområdet er der enkelte kloakpumpestationer, hvor der ikke er tilsluttet CTS overvågning. For at optimere overvågning af kloakpumper, ønskes der etableret CTS overvågning, hvor disse mangler Hospitalsområdet TV-inspektion af kloaknet på Frederiksberg Hospital. En del af hospitalets kloaknet er ca. 100 år En TV-inspektion af hovedledninger for gammel. Der ønskes en tilstandsvurdering af kloakanlæg. kloaknettet \Skybrud 2011 Master 04 Samle 03.xls /phb Udskriv_Oversigt_Bilag, Side 1/5 Udskrevet , 15:57

280 Oversigt over forslag vedrørende ni rammebevillinger til hospitalerne til forebyggelse af vandskader efter skybrud Bygning Anlæg Problem Aktivitet Koncern Økonomi Økonomisk Planlægning Kongens Vænge Hillerød Udgift kr. Gentofte Hospital Hele matriklen Beregninger Tilbageholdelse af vand, så utilsigtede oversvømmelser i lavtliggende områder (kældre og tunnel) kan undgås/minimeres. Analyse og beregning af forebyggende tiltag (bassiner, rør, styring og tilbageholdelse mm.) udføres på baggrund af eksisterende kendskab og tegninger. Computermodelberegninger udføres. Der ses på bassiner, separering af systemer mv Udvalgte bygninger med kældre Pumpebrønde og kloakering Tilbageholdelse af vand, så utilsigtede oversvømmelser i lavtliggende områder (kældre og tunnel) kan undgås/minimeres. Etablering af pumpebrønde og kloakker rundt om lavtliggende bygninger i et forsøg på at holde vandet væk og sikre, at tilbagestuvning fra gravitationssystemet undgås. J, Y, NA Højvandslukker Opstigende vand i kældre. Etablering af højvandslukker som et forsøg på at eliminere problemet med opstigende vand under ekstreme regnskyl. Glostrup Hospital Kloaknet og drænledninger Forundersøgelse + forventet udbedring af kloaknet og drænledningers tilstand Forundersøgelse ved hjælp af TV-inspektion Helsingør Hospital Helsingør Hospital Kloakanlæg, udendørs opmuring, pumpe og sø. HLH har separat spildevands- og regnvandskloakering. Kommunens rådgivere oplyser, at omkringliggende kloaksystem ikke kan rumme vandmængder som i opstillet scenarium. Derfor mulig risiko på trods af udvendig sikring/opmuring pga. topografisk beliggenhed. Kloak- og regnvandsledninger på matriklen gennemgås. Rørgennemføringer under terrænniveau sikres med lukning. Topografisk beliggenhed vurderes. Fugtfølere tilsluttes CTS'en. Sokler støbes. Beredskabsudstyr indkøbes. Pumpebrønd/sø etableres Herlev Hospital Behandlingsbygnin gen Stråleterapien Der trængte store mængder regnvand ind gennem regnvandsinstallationer i laveste kælderniveau under behandlingsbygningen. Regnvandet trængte op gennem toiletterne i den nye stråleterapibygning, hvorved spildevandet løb ud på gangarealer og ned i elevatorskakten med store gener til følge til oprensning af pumpebrønd og rengøring af gangarealer. Indplacering af en større brøndpumpe samt opgravning og udskiftning af trykrør til nærmeste gennemløbsbrønd. Indplacering af en større brøndpumpe samt opgravning og udskiftning af trykrør til nærmeste gennemløbsbrønd \Skybrud 2011 Master 04 Samle 03.xls /phb Udskriv_Oversigt_Bilag, Side 2/5 Udskrevet , 15:57

281 Oversigt over forslag vedrørende ni rammebevillinger til hospitalerne til forebyggelse af vandskader efter skybrud Bygning Anlæg Problem Aktivitet Koncern Økonomi Økonomisk Planlægning Kongens Vænge Hillerød Udgift kr. Hillerød Hospital Hele matriklen Område 1: Tekniske installationer, køkken depot, Nødforsyning Hele matriklen Område 1: Tekniske installationer, køkken depot, Nødforsyning Hele matriklen Område 1: Tekniske installationer, køkken depot, Nødforsyning Hele matriklen Område 2: Tekniske installationer, køkken depot, Nødforsyning Område 3: Tekniske Området hvor bl.a. installationer, PET CT scanner depot, og OP stuerne er Nødforsyning placeret Område 4: omfatter centraldepot, sengeafsnit og ambulatorier Tekniske installationer, depot, Nødforsyning Udgangspunktet for risikovurderingen har været et skybrud, som ledsages af maksimalt ca. 150 mm. nedbør. Mao. en krisesituation, der er skabt af ekstraordinært meget nedbør på kort tid. Udgangspunktet for risikovurderingen har været et skybrud, som ledsages af maksimalt ca. 150 mm. nedbør. Mao. en krisesituation, der er skabt af ekstraordinært meget nedbør på kort tid. Udgangspunktet for risikovurderingen har været et skybrud, som ledsages af maksimalt ca. 150 mm. nedbør. Mao. en krisesituation, der er skabt af ekstraordinært meget nedbør på kort tid. Udgangspunktet for risikovurderingen har været et skybrud, som ledsages af maksimalt ca. 150 mm. nedbør. Mao. en krisesituation, der er skabt af ekstraordinært meget nedbør på kort tid. Udgangspunktet for risikovurderingen har været et skybrud, som ledsages af maksimalt ca. 150 mm. nedbør. Mao. en krisesituation, der er skabt af ekstraordinært meget nedbør på kort tid. Udgangspunktet for risikovurderingen har været et skybrud, som ledsages af maksimalt ca. 150 mm. nedbør. Mao. en krisesituation, der er skabt af ekstraordinært meget nedbør på kort tid. Alarm til melding om stigende fugt i området, hvor nød-elforsyningen er placeret. Sikring af nødelgeneratorer og fødevarelagre, ved at forhøje eksisterende sokkelkanter, lyskasser m.m. Bortledning af regnvand over terræn via åben rende mellem omr. 1 og 2. Bortledning af vand via terræn ved at udnytte niveauforskel i terræn. Der etableres en rende, hvori vandet ledes fra området omkring indgangen til akutten, over til T- trappen og videre væk ml. byg 03 og 52. Etablering af pumpebrønd, så man kan pumpe vandet direkte over i hovedkloakledningen, der ligger udenfor matriklen. Etablering af pumpebrønd til bortpumpning af vand til hovedkloakledning \Skybrud 2011 Master 04 Samle 03.xls /phb Udskriv_Oversigt_Bilag, Side 3/5 Udskrevet , 15:57

282 Oversigt over forslag vedrørende ni rammebevillinger til hospitalerne til forebyggelse af vandskader efter skybrud Bygning Anlæg Problem Aktivitet Koncern Økonomi Økonomisk Planlægning Kongens Vænge Hillerød Udgift kr. Hvidovre Hospital Indgang ved Patologisk afdeling og Kapellet Etablering af pumpebrønd til fjernelse af regnvand væk fra bygningen. På bagsiden af hospitalet ved kapellet er der en større gård på ca m², der afvandes mod bygningen. Når det regner moderat kraftigt, opstemmes der vand opad bygningen, som efterfølgende løber ind på gangen og rundt i alle undervisningslokaler. Rambøll er hyret til at komme med et konkret løsningsforslag. Det forventes, at forslaget bliver etablering af en ny pumpebrønd, som pumper vandet frem til eksisterende afløb i volden ved motorvejen Hele hospitalet etage 3 (serviceetage) Styring og regulering af regnvandsbassiner m.m. Ved regnmængder som den 2/7 kan vandet ikke nå frem til regnvandsbassinerne (buffer 1). Vandet kommer derfor op ad 4 samlebrønde i etage 3. Vandet løber ned i alle elevatorskakte, ind i hospitalets centrale transformatorstationer samt oversvømmer etagen. De 4 samlebrønde tryksikres (er foretaget). Styring og regulering af regnvandstanke opdateres. Adgang til buffer 2 (dele af transportanlægget) automatiseres, så den ikke skal manuelt åbnes. Buffer 2 klargøres for automatisk opfyldning Alle 44 lysgårde Tætning af membran Ved regnmængder som den 2/7 kan vandet ikke nå frem til regnvandsbassinerne (buffer 1). Vandet stemmer derfor op ad bygningen. Membranen er ført ca 8 cm. op og har gennem årene løsnet sig. Vandet kan derfor løbe bag membranen og uden om afløbet. Alle facadesamlinger i lysgårdene frilægges og forsegles enten med sprøjtemembran eller med tagpap. Der er i alt 3100m rundt i de 44 lysgårde Afvanding fra taghuse Alle 4 taghuse Ved regnintensitet som ved skybruddet 2/7 og mindre kan afløbene fra taghusene ikke følge med. Vandet finder derfor vej ud over tagkanten, og som et vandfald løber vandet ned ad facaderne. Vandet finder nu sine egne veje med tyngdekraftens hjælp. Taghusenes regnvand rørføres, så det sikres, hvor vandet ender. Rambøll er i gang med et skitse projekt. Det forventes, at ca 50 % af vandet fra taghusene skal ledes gennem nye afløbsrør Alle sengehuse Nødelevator Ved vandindtrængen i elevatorskakte forårsager vandet driftsstop af elevatorer. Alle bygninger Rytterlys over Operationsgangen Sikring af døre mod vandindtrængen. Sløjfning af rytterlys Ved evt. oversvømmelse af hospitalsbygningerne er der rum, der under ingen omstændigheder må oversvømmes af vand f.eks. transformerstationer, fryserhotel, IT-serverrum m.m. Der ændres på elevatorernes setup, således at min. 1 elevator pr. sengehus (4 stk.) kan bruges i tilfælde af oversvømmelser i de underste etager. Installationer flyttes op fra elevatorskakt. Der monteres permanente vandtætte skot på udvalgte døre til ovennævnte type rum. Yderligere sikres ledningsgennemføringer m.m. til samme. Der eksisterer 27 rytterlys over COP, som fra Rytterlysene sløjfes permanent. Huller indersiden er nedlagt. De fysiske rytterlys i støbes til, og membran etableres og svejses haverne eksisterer stadig, og ved store til eksisterende membran. regnmængder løber der vand ind i bygningen. Vandet havner der, hvor der opbevares operationsværktøjer og -remedier. Alle bygninger X-felter Sikring af x-felter, således at netværket stadig kan anvendes, selvom der er vand på gulvet. Strømforsyning flyttes fra bunden af rackskabene til toppen \Skybrud 2011 Master 04 Samle 03.xls /phb Udskriv_Oversigt_Bilag, Side 4/5 Udskrevet , 15:57

283 Oversigt over forslag vedrørende ni rammebevillinger til hospitalerne til forebyggelse af vandskader efter skybrud Bygning Anlæg Problem Aktivitet Koncern Økonomi Økonomisk Planlægning Kongens Vænge Hillerød Udgift kr. Rigshospitalet Bygning 35 Kloak / afløb Ved høj vandstand i kloaksystemet kommer der betydelig oversvømmelse i kælder, og i særligt alvorlige tilfælde kan oversvømmelsen blive så kraftig, så den truer transformerstation, nødelværk og fordelingstavler til prioriteret el. Finsen 7 Byg 11 Kloak / afløb Ved høj vandstand i kloaksystemet kommer der oversvømmelse i udvendig kælderskakt, da denne er forbundet til gravitationsafløb. Ved høj vandstand i kælderskakt kan dør eller dørfuge trykkes ind, hvorefter der kommer store oversvømmelser i Finsen. Traumegård Kloak / afløb / dræn Vejbrønde og dræn er defekte, hvilket medfører, at vand ikke kan bortledes tilstrækkeligt hurtigt under kraftige regnskyl. Høj vandstand i Traumegård giver vandindtrængning gennem bygningsåbninger samt oversvømmelse af elevatorgruber. Der etableres pumpebrønd til udpumpning af al afløbsvand under stueplan. Afløbet fra udvendig kælderskakt føres på pumpebrønd til indvendigt afløb i Finsenbygningen Vejbrønde og dræn repareres Bygning 16 Hovedkloakpumpe station Kloakpumpestation Ved skybruddet kom vandstanden i Der etableres en femte pumpe i kloakpumpestationen meget højt - 8 cm fra kloakpumpestationen med separat overløb ud i byg 16's kælder. Der er tale om udføringsrør til ekstern kloak. kolossale mængder vand i denne installation Byg 57, 91, 92, 93 Kloakpumpestation Ved kraftige regnskyl kommer der opstuvning i kældre, hvilket skyldes mangel på kapacitet i fælles kloakpumpestation. Den nuværende kloakpumpestation forsynes med nye, større og kraftigere pumper Bygning 10 Kloak / afløb Bedre og mere effektiv afvanding af terræn langs Central Komplekset, så tryk fra store mængder vand på facader og fundament minimeres. Køkkengården Kloak / afløb Ved kraftig regn løber store mængder vand ned ad rampen til køkkengården og videre mod tunnel. Langs Central Kompleksets nordfacade etableres vandrende/acodræn og sandfang, der tilsluttes kloakbrønde. På tværs af gården etableres en vandrende/acodræn og sandfang med tilslutning til brønd \Skybrud 2011 Master 04 Samle 03.xls /phb Udskriv_Oversigt_Bilag, Side 5/5 Udskrevet , 15:57

284 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 24. januar 2012 Sag nr. 18 Emne: Bevilling af midler til erhvervsudvikling 1 bilag

285 Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK Hillerød T F E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk Referat fra møde i Vækstforum Hovedstaden torsdag den 1. december 2011 kl på Københavns Universitet Dato: Velkomst og indledning Prorektor Thomas Bjørnholm bød velkommen og gav en kort intro om Københavns Universitet. 2. Markedsføring af hovedstadsregionen Udviklingsdirektør Kim Bek, Copenhagen Capacity og projektudviklingsdirektør i Sjælsø Johan Stoustrup holdt oplæg om markedsføring af hovedstadsregionen og MIPIMmessen i Cannes. Plancherne fra oplægget kan hentes på I forhold til Vækstforums studietur til MIPIM blev det præciseret, at udgifter dækkes af Vækstforum. Tilmeldte til studieturen er: Vibeke Storm Rasmussen, Kirsten Jensen, Henrik Brade Johansen, Bente Nielsen, Niels Axel Nielsen, Randi Brinckmann Wiencke, Steen Nørby Nielsen, Käthe Munk Ryom, Erik Lund, Frank Jensen (rejser med Københavns Kommune). 3. Regeringsgrundlaget oktober 2011 emner med relevans for erhvervsområdet og Vækstforum Notatet om regeringsgrundlaget blev drøftet. Set i lyset af, at regeringen vil udarbejde en Hovedstadsstrategi, var der et ønske om, at Vækstforum skal agere mere proaktivt og offensivt. I den forstand, at Vækstforum byder mere ind med hvilke interessante og relevante tiltag Vækstforum har igangsat.

286 4. Vækstforums mærkesager, herunder Forskning som udviklingsdynamo fælles regional platform (ESS) Det var indstillet, at Vækstforum drøfter forslag til mærkesager og godkender, at der udarbejdes en kommunikationsplan for mærkesagerne. I forlængelse af diskussionen under punkt 3 blev det drøftet, at Hovedstadsregionen som dynamo for vækst, i højere grad kan ses som overliggeren for flere mærkesager. Herudover blev internationalisering og infrastruktur også fremhævet som relevante problemstillinger. Indstillingen blev tiltrådt, idet sekretariatet udarbejder en kommunikationsplan for mærkesagerne, som tager højde for de faldne bemærkninger. Det var endvidere indstillet, at Vækstforum igangsætter arbejdet med en fælles regional platform for forskning som udviklingsdynamo. Det blev kommenteret, at ESS er en vigtig brik i udviklingen men, at der, i lyset af den lange tidshorisont, også er behov for at se bredere på forskning. Udviklingsdynamoen består ikke kun af én facilitet. Regionen har en bred række af forskningskompetencer og institutioner af international klasse. Indstillingen blev tiltrådt med de faldne bemærkninger om et bredere forskningsfokus. Flere medlemmer af Vækstforum tilkendegav derudover interesse for at indgå i arbejdet. 5. Projektopfølgning i Vækstforum Det var indstillet, at Vækstforum godkender tiltagene til en styrket vækstforum-opfølgning på projekter. Indstillingen blev tiltrådt. Birgitte Hass og Henrik Brade Johansen blev valgt til arbejdsgruppen om projektopfølgning. 6. Bevillinger - regionale erhvervsudviklingsmidler, EU Regionalfond og EU Socialfond 6.1 Copenhagen talent Bridge Vibeke Storm Rasmussen, Thomas Bjørnholm, Ole Søbæk og Frank Jensen erklærede sig inhabile og deltog ikke i behandlingen af punkt 6.1. Side 2

287 Det var indstillet, at Vækstforum meddeler Erhvervs- og Byggestyrelsen, at projektet kan støttes med et tilsagn om medfinansiering på kr. fra EU s regionalfond at Vækstforum anbefaler regionsrådet at medfinansiere projektet med kr. fra de regionale erhvervsfremmemidler under forudsætning af medfinansiering fra strukturfondene og øvrige parter at Vækstforum anbefaler regionsrådet at medfinansiere relateret markedsføringsfondsprojekt med kr. under forudsætning af bevilling fra Markedsføringsfonden og medfinansiering fra de øvrige partnere. Indstillingen blev tiltrådt, idet projektet under hensyntagen til de begrænsede resterende midler i Socialfonden, bør gennemgå en mindre beskæring eksempelvis som beskrevet i sagsfremstillingen. 6.2 Fra ufaglært til faglært på rekordtid Det var indstillet, at Vækstforum meddeler Erhvervs- og Byggestyrelsen, at projektet kan støttes med et tilsagn om medfinansiering på 15,0 mio. kr. fra EU Socialfond Indstillingen blev tiltrådt. 6.3 Job og uddannelse for borgere på Vestegnen med AKT Det var indstillet, at Vækstforum meddeler Erhvervs- og Byggestyrelsen, at projektet kan støttes med et tilsagn om medfinansiering på 15,3 mio. kr. fra EU Socialfond. Vækstforum diskuterede om projektets samlede budget står mål med antallet af deltagere og den forventede beskæftigelseseffekt. Indstillingen blev tiltrådt, idet sekretariatet og formanden går i fornyet dialog med ansøger om en væsentligt øget effektivitet og produktivitet i projektet. Først når dette er opnået, overdrages sagen til Erhvervs og Byggestyrelsen. 6.4 Kvinder for fremtiden Det var indstillet, at Vækstforum meddeler Erhvervs- og Byggestyrelsen, at projektet kan støttes med et tilsagn om medfinansiering på kr. fra EU s socialfond. Dette under forudsætning af, at projektets øvrige medfinansiering realiseres. Vækstforum diskuterede, dels om projektets samlede budget står mål med antallet af deltagere og den forventede beskæftigelseseffekt, dels om det er relevant med et projekt for en så veluddannet målgruppe. På den baggrund blev sagen udsat, idet sekretariatet går i dialog med ansøger. Side 3

288 6.5 Opkvalificering og job i Hovedstadsregionens udsatte boligområder Det var indstillet, at Vækstforum meddeler Erhvervs- og Byggestyrelsen afslag på projektet. Indstillingen om afslag blev ikke tiltrådt. Sagen blev udsat, idet Vækstforum ønsker, at sekretariatet går i dialog med ansøger om at styrke ansøgningen med udgangspunkt i bemærkningerne i sagsfremstillingen. Sagen genfremsættes på næste Vækstforummøde i marts Center for kommunalt-privat samarbejde om nye velfærdsløsninger Det var indstillet, at Vækstforum meddeler Erhvervs- og Byggestyrelsen, at projektet kan støttes med et tilsagn om medfinansiering på kr. fra EU s Socialfond, og at Vækstforum anbefaler regionsrådet at medfinansiere projektet med kr. fra de regionale erhvervsfremmemidler under forudsætning af medfinansiering fra strukturfondene, Erhvervs- og Byggestyrelsen og øvrige parter. Indstillingen blev tiltrådt. Niels Axel Nielsen, DTU, har i forbindelse med høring af referatet erklæret sig inhabil under dette punkt. 6.7 Styrkelse af oplevelsesøkonomien i Hovedstadsregionen filmfond og computerspiluddannelse Det var indstillet, at Vækstforum anbefaler regionsrådet at medfinansiere projektet En regional filmfond i Hovedstadsområdet med 7.0 mio. kr. fra de regionale erhvervsfremmemidler under forudsætning af medfinansiering fra de øvrige parter. at Vækstforum anbefaler regionsrådet at medfinansiere computerspilsuddannelsen Eucroma med en ramme på op til 4,5 mio. kr. fra de regionale erhvervsfremmemidler under forudsætning af medfinansiering fra de øvrige parter, og at der i dialog med sekretariatet sker en justering af tilskuddet, når det endelige budget foreligger. Indstillingen blev tiltrådt. Side 4

289 6.8 Godkendelse af nye delprojekter i det igangværende projekt Copenhagen Cleantech Cluster Det var indstillet, at Vækstforum godkender følgende ændringer i Copenhagen Clenatech Cluster alle inden for projektets samlede budgetramme: at delprojektet Cleantech Partnerskab ved Væksthus Hovedstadsregion og Væksthus Sjælland indgår i CCC med et budget på 4,0 mio. Godkendelsen er betinget af, at CCC viser, at aktiviteterne har en tilstrækkelig geografisk udbredelse, så tilbuddene udbydes og gøres lettilgængelige i såvel Region Sjælland som Region Hovedstaden. at delprojektet Fra udstillingsvindue til udviklingsvindue indgår i CCC med et budget på 7.3 mio. kr. Godkendelsen er betinget af, at projektet inden igangsættelse sandsynliggør, at aktiviteteterne vil blive forankret og gennemført sammen med partnere i begge regioner, og dermed får en erhvervsmæssig effekt på cleantechsektoren i Region Sjælland og Region Hovedstaden og bidrager til, at også yderområder får nytte af formidlingsaktiviteterne. Indstillingen blev tiltrådt. Thomas Bjørnholm erklærede sig inhabil og deltog ikke i behandlingen af punkt Status EU regionalfond og EU Socialfond Vækstforum tog orienteringen til efterretning. 8. Status igangværende projekter Vækstforum tog orienteringen til efterretning. 9. Fællesmøde mellem de regionale vækstfora og Danmarks Vækstråd i forbindelse med folkemødet på Bornholm i juni 2012 herunder forslag om, at Vækstforum Hovedstadens møde i maj 2012 flyttes til Bornholm under folkemødet Det var indstillet, at Vækstforum takker ja til invitationen fra Bornholms Vækstforum om et fællesmøde mellem medlemmerne af de regionale vækstfora og Danmarks Vækstråd under folkemødet på Bornholm den juni 2012 at Vækstforum Hovedstadens ordinære møde den 31. maj 2012 flyttes til Bornholm i anknytning til fællesmødet med Danmarks Vækstråd. Vækstforum drøftede, at det vil være interessant at mødes med andre vækstfora for at udveksle erfaringer men, at der er visse betænkeligheder f.eks. omkostninger til medlemmernes rejse til Bornholm. Det blev i øvrigt oplyst, at KKR Hovedstaden afholder Side 5

290 møde på Bornholm fredag den 15. juni Vækstforum besluttede, at det undersøges, om de gældende rejsegodtgørelsesregler gør det muligt at dække rejsen for vækstforums medlemmer at et præcist muligt tidspunkt for et møde i Vækstforum Hovedstaden afklares, og at Vækstforums medlemmer i forbindelse med referatet bliver spurgt om deres interesse for at deltage i et Vækstforummøde på Bornholm. 10. Genudpegning af bestyrelsesmedlem til Ingeniørhøjskolen i København Søren Damgaard blev genudpeget som medlem af bestyrelsen for Ingeniørhøjskolen i København frem til den 31. december Meddelelser Meddelelser: Grøn Vækstpulje, Multiarena, Partnerskabsaftale Ingen bemærkninger til meddelelserne. 12. Eventuelt Side 6

291 Fra Vækstforum deltog - Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen, Region Hovedstaden - Regionsrådsmedlem Ole Søbæk, Region Hovedstaden - Overborgmester Frank Jensen, Københavns Kommune deltog i punkt Borgmester Kirsten Jensen, Hillerød Kommune - Borgmester Søren Rasmussen, Lyngby-Tårbæk Kommune deltog i punkt Borgmester Erik Lund, Allerød Kommune - Byrådsmedlem Henrik Brade Johansen, Lyngby-Tårbæk Kommune - Byrådsmedlem Niels Borre, Ishøj Kommune deltog i punkt Administrerende direktør Allan L. Agerholm, Crowne Plaza Copenhagen Towers deltog i punkt Administrerende direktør Henrik Asmussen, AstraZeneca A/S deltog i punkt Arbejdsmarkeds- og uddannelseschef Niels-Jørgen Holm, HK Hovedstaden - Prorektor Thomas Bjørnholm, Københavns Universitet - Administrerende direktør Anette Saust Estø, Fleye Aps - Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, Danmarks Tekniske Universitet - Afdelingsformand John Westhausen, 3F (observatør) - Direktør Randi Brinckmann Wiencke, Professionshøjskolen Metropol (observatør) deltog i punkt Direktør Birgitte Hass, FDC (observatør) - Producent Nina Crone, Crone Film A/S (observatør) - Adm. direktør Astrid Simonsen Joos, Creuna Copenhagen (observatør) deltog i punkt Afbud - Privatdirektør Bente Nielsen, Danske Bank A/S - Administrerende direktør Allan Jørgensen, Kemp & Lauridsen A/S - Johnnie Hansen, Varmesmeden i Asserbo Aps - Administrerende direktør Torben Nielsen, Kopenhagen Fur (observatør) - Chefkonsulent Käthe Munk Ryom, AC - Akademikernes Centralorganisation (observatør) Fra sekretariatet deltog: - Koncerndirektør Kim Høgh, Region Hovedstaden - Stabsdirektør Joost Nielsen, Region Hovedstaden - Udviklingschef Henrik Madsen, Region Hovedstaden - Pressechef Margrethe Fjends Mortensen, Region Hovedstaden Side 7