Bacheloruddannelse i engelsk og organisationskommunikation Copenhagen Business School

Transkript

1 Copenhagen Business School Rektor Per Holten-Andersen Karin Tovborg Jensen Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i engelsk og organisationskommunikation. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. juni 2012 behandlet Copenhagen Business Schools (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 17. juni 2010 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser: Akkrediteringsrådet finder det problematisk, at der er begrænset kontakt og dialog med aftagere udover aftagerpanelet, samt at dialogen med dimittender endnu er under opbygning. Desuden fremgår det ikke klart, hvordan dialogen med aftagerpanelet, aftagere og dimittender på nuværende tidspunkt anvendes i udviklingen af uddannelsen, og hvordan den skal indgå fremadrettet. Akkrediteringsrådet finder det desuden problematisk, at uddannelsens kompetenceprofil i sin helhed ikke understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål. Universitetet har således ikke sandsynliggjort, at de studerende realiserer alle kompetenceprofilens mål. Endelig finder Akkrediteringsrådet det problematisk, at der ikke fuldt ud er overensstemmelse mellem kompetenceprofilen og uddannelsens titel, ligesom de enkelte fagelementers læringsmål ikke understøtter kompetenceprofilen i sin helhed. Universitetet er blevet givet en frist på 1 år til at rette op på ovenstående forhold. Inden udløbet af denne frist har universitetet indsendt dokumentation for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat, har udarbejdet en supplerende akkrediteringsrapport på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Akkrediteringsrådet 11. juli 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 Akkrediteringsrådet har på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 1 7. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige vurdering, at uddannelsen lever fuldt ud op til kriterierne for en positiv akkreditering. 1 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven).

2 Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 2 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 3. reviderede udgave, oktober Akkrediteringsrådets godkendelse Uddannelsen blev den 8. juli 2010 godkendt på baggrund af Akkrediteringsrådets betinget positive akkreditering og Styrelsen for Universiteter og Internationalisering afgørelse af 24. juni 2010 vedrørende adgangskrav, takst, titel, uddannelsens normerede studietid samt eventuel fastsættelse af maksimumrammen, jf. universitetslovens 3, stk Da uddannelsen fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering, godkendes den for den resterende turnusperiode. Akkrediteringen er gældende til og med 1. august 2016, jf. 7, stk. 2 i akkrediteringsloven. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 2 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). 3 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

3 Bacheloruddannelse i engelsk og organisationskommunikation Copenhagen Business School Genakkreditering opfølgning på betinget positiv akkreditering

4 Genakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

5 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Resumé af kriterievurderingerne fra akkrediteringen i Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Resumé af kriterievurderingerne... 7 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil... 8 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet... 9 Kriterium 1: Behov for uddannelsen... 9 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil

6 Indledning Den supplerende akkrediteringsrapport danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse, der tidligere har opnået en betinget positiv akkreditering. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. I rapporten behandles alene de kriterier og vurderingspunkter, som var udslagsgivende for Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af den supplerende akkrediteringsrapport, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Den supplerende akkrediteringsrapport har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 3. udgave, oktober Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Et resumé af vurderingerne fra indstillingen om betinget positiv akkreditering - Akkrediteringsrådets begrundelse for afgørelsen om betinget positiv akkreditering - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen 4

7 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for engelsk og kommunikation Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for engelsk og kommunikation Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet består af: Kernefaglige eksperter Trine Dahl, professor i engelsk, Norges Handelshøyskole, Bergen. Trine Dahl er professor i engelsk ved Institutt for fagspråk og interkulturell kommunikasjon ved Norges Handelshøyskole (NHH). Hennes forskningsinteresser ligger innen tekstlingvistikk i den anglosaksiske sjangertradisjonen. I de siste par tiår har hennes forskning primært vært relatert til akademiske tekster (lingvistikk og økonomi), med fokus på tekst som kunnskapsproduksjon. De siste par år har hun vært involvert i to forskningsprosjekter om klimakommunikasjon. Trine Dahl underviser på bachelor-, master- og PhD-nivå, både i English for professional purposes, intercultural communication og academic writing. Hun er seksjonsleder for engelskseksjonen og har også vært med i forskjellige komiteer og utvalg ved NHH. Hun gir også forelesninger ved andre institusjoner og har deltatt i forskjellige forskningsadministrative oppgaver i Norden, blant annet akkrediteringsarbeid for ACE Denmark i 2010, herunder bacheloruddannelsen i engelsk og organisationskommunikation. Aftagerrepræsentant Elizabeth Pratt, markedschef, COWI Elizabeth Pratt er markedschef og leder kommunikationsrådgiverne i COWI. Hun er en erfaren facilitator og kommunikationsrådgiver med strategisk kommunikation og formidling som speciale. Desuden er hun en meget erfaren projektleder med stort kendskab til arbejdet med interkulturel kommunikation og ledelse. Hun har deltaget i akkrediteringer af både nye og eksisterende uddannelser, herunder bacheloruddannelsen i engelsk og organisationskommunikation i Studerende Laura Salomonsen, stud.mag. i dansk og kulturforståelse, Aalborg Universitet. Laura Salomonsen har siddet i studienævnet siden 2010 som repræsentant for kulturforståelse og deltager desuden i forskningsprojektet Syntaktisk stilistik. Hun deltog i akkrediteringen af bachelor- og kandidatuddannelserne i fransk ved Københavns og Aarhus Universitet i efteråret Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 16. december 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 6. marts 2012 supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark: Uddannelsens kompetenceprofil, Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 10. februar

8 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 16. april 2012 Høringssvar modtaget 30. april 2012 Sagsbehandling afsluttet 31. maj 2012 Bemærkninger Opfølgningen sker på baggrund af vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 3. reviderede udgave, oktober 2009 og Akkrediteringsrådets afgørelse af den 17. juni Der er i forbindelse med opfølgningen på Akkrediteringsrådets afgørelse afholdt besøg på Copenhagen Business School, hvor akkrediteringspanelet afholdt møde med studieledelsen, som er tilknyttet bacheloruddannelsen i engelsk og organisationskommunikation. 6

9 Resumé af kriterievurderingerne fra akkrediteringen i 2010 Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse for afgørelse om betinget positiv akkreditering i 2010 Vedrørende kriterium 1, målepunkt 1.1.1: Akkrediteringsrådet finder det problematisk, at der er begrænset kontakt og dialog med aftagere udover aftagerpanelet, samt at dialogen med dimittender endnu er under opbygning. Desuden fremgår det ikke klart, hvordan dialogen med aftagerpanelet, aftagere og dimittender på nuværende tidspunkt anvendes i udviklingen af uddannelsen, og hvordan den skal indgå fremadrettet. Vedrørende kriterium 3, målepunkt 3.2.1: Akkrediteringsrådet finder det desuden problematisk, at uddannelsens kompetenceprofil i sin helhed ikke understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål. Universitetet har således ikke sandsynliggjort, at de studerende realiserer alle kompetenceprofilens mål. Vedrørende kriterium 9, målepunkt 9.1.1: Endelig finder Akkrediteringsrådet det problematisk, at der ikke fuldt ud er overensstemmelse mellem kompetenceprofilen og uddannelsens titel. Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen til Positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i engelsk og organisationskommunikation på Copenhagen Business School indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle akkrediteringskriterierne. Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 7

10 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Med en bacheloruddannelse i engelsk og organisationskommunikation (EOK) får du kernekompetencer i engelsk erhvervssprog og organisationskommunikation så du kan varetage virksomheders interne og eksterne engelsksprogede kommunikation. Samtidig får du viden om virksomheders økonomiske forhold og i projektledelse, så du kan være med til at lede kommunikationsarbejdet i virksomheden. Dine kompetencer retter sig især mod mellemstore og store internationalt arbejdende virksomheder og organisationer, hvor professionel interkulturel kommunikation på engelsk er af afgørende betydning. Uddannelsen har fokus på engelsk sprog og tilrettelæggelse af virksomheders og organisationers sprogprocesser. Derigennem spiller du som bachelor i EOK en central rolle i kvalitetssikringen af virksomhedens sproglige produktion og dens interkulturelle samspil med sine stakeholders generelt. En virksomheds troværdighed afhænger i høj grad af dens evne til at kommunikere professionelt på engelsk både mundtligt og skriftligt, og her har virksomhederne brug for medarbejdere, som har forudsætningerne for at sikre en høj sproglig kvalitet. Uddannelsens hovedelementer, engelsk erhvervssprog og organisationskommunikation, udgør en kombination af kompetencer, som er unik på det danske uddannelsesmarked. Uddannelsens fokus og kompetencemål Uddannelsens hovedfokus er virksomheders og organisationers interne og eksterne kommunikation og det engelske sprogs særlige rolle som kommunikationsmiddel i en globaliseret verden. En solid basis i både teori og praksis inden for organisationskommunikation og engelsk giver dig viden om, hvordan sprog, kommunikation, organisation og kultur bruges strategisk til at forbedre samspillet i virksomheden og mellem virksomheden og omverdenen. Under uddannelsen opnår du et højt niveau i praktisk beherskelse af engelsk erhvervssprog, således at du kan bruge sproget sikkert og professionelt i sammenhænge, der er relevante for en internationalt orienteret virksomhed eller organisation. Centrale opgaver for en bachelor i engelsk og organisationskommunikation vil være: - Løsning af kommunikations- og formidlingsopgaver i en international kontekst - Kvalitetssikring i forbindelse med kommunikationsopgaver - Rådgivning af virksomheden og dens medarbejdere i sproglige og kulturelle spørgsmål. Mere konkret kan du som bachelor i engelsk og organisationskommunikation: - Sikre professionel interkulturel kommunikation på engelsk ved at identificere og analysere relevante kulturelle forskelle i en aktuel kommunikationssituation og tilpasse kommunikationsstrategier og sproglige valg herefter - Rådgive virksomheden og dens medarbejdere i sproglige og kulturelle spørgsmål, f.eks. i forbindelse med kontraktforhandlinger - Indsamle og analysere information og præsentere materialet på en måde der er tilpasset formålet og målgruppen, mundtligt og skriftligt, f.eks som oplæg til forhandlinger, eller som bidrag til personaleblade, hjemmesider og intranet - Kommunikere og formidle på engelsk, herunder oversætte mellem engelsk og dansk - Benytte vidensteknologi til optimering af det sproglige arbejde, herunder etablere og vedligeholdele terminologiske databaser for (virksomhedsintern) fagterminologi - Deltage i ledelsen af sproglige processer og projekter, herunder sprog- og tekstrevision og oversættelsesprojekter. - Bidrage til på strategisk og operationelt niveau at o formulere og implementere en sprogpolitik i virksomheden og o kvalitetssikre virksomhedens sproglige produktion og løsningen af kommunikationsopgaver Uddannelsen har det dobbelte formål at kvalificere dig til både at gå direkte ud i beskæftigelse og til at fortsætte dine studier på cand.ling.merc-uddannelsen, på cand.soc. eller på andre videregående uddannelser. (Supplerende dokumentation, 6. marts 2012). 8

11 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Vurdering ved akkreditering i 2010 Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse for betinget positiv akkreditering i 2010 Akkrediteringsrådet finder det problematisk, at der er begrænset kontakt og dialog med aftagere udover aftagerpanelet, samt at dialogen med dimittender endnu er under opbygning. Desuden fremgår det ikke klart, hvordan dialogen med aftagerpanelet, aftagere og dimittender på nuværende tidspunkt anvendes i udviklingen af uddannelsen, og hvordan den skal indgå fremadrettet. Vurdering ved genakkreditering i 2011 Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse ved genakkreditering i 2011 Aftagerpanel/Aftagere Bacheloruddannelsen i engelsk og organisationskommunikation (BA EOK) udspringer af den tidligere bacheloruddannelse i international virksomhedskommunikation med engelsk og kommunikation. De første studerende blev optaget på BA EOK i september 2009, og uddannelsen vil dermed producere sine første dimittender i juni Universitetet anfører i dokumentationsrapporten, at det formodes, at dimittenderne fra BA EOK vil følge samme mønster som dimittenderne fra bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation med engelsk og kommunikation. I 2011 afsluttede 100 studerende denne uddannelse, og heraf har 80 % valgt at læse videre på en kandidatuddannelse på CBS. Akkrediteringspanelet konstaterer, at mere end 75 % af dimittenderne er fortsat på en kandidatuddannelse på CBS. Det anføres i dokumentationsrapporten, at der ikke er lavet særskilte undersøgelser af, hvad de resterende 20 % laver nu, men at det formodes, at de har valgt at læse videre på en anden institution, eventuelt i udlandet (Dokumentationsrapport, s. 2). Universitetet har udarbejdet en oversigt over, hvilke kandidatuddannelser ved CBS dimittenderne fra international virksomhedskommunikation med engelsk og kommunikation er fortsat på i 2011, jf. tabel 1.1 nedenfor. 9

12 Tabel 1.1. Fordeling af dimittender fra IVK med engelsk og kommunikation på CBS kandidatuddannelser i 2011 Kilde: Dokumentationsrapport, s. 2 Som det fremgår af tabellen, fortsatte 45 af dimittenderne fra international virksomhedskommunikation med engelsk og kommunikation i 2011 på cand.ling.merc. i sprog. CBS har netop fået akkrediteret en ny kandidatuddannelse, cand.ling.merc. (organisationskommunikation) (CLM-OK), der er udviklet som en direkte overbygning til bacheloruddannelsen i engelsk og organisationskommunikation, og som har første optag i september 2012, hvor BA EOK har produceret sine første dimittender. Ifølge universitetet forventes CLM-OK ( ) at være den væsentligste aftager af EOK-dimittender (Dokumentationsrapport, s. 2). I forbindelse med udviklingen af den nye kandidatuddannelse har cand.ling.merc.-studienævnet nedsat en projektgruppe, som har haft tæt kontakt med bacheloruddannelsen i engelsk og organisationskommunikation. Det fremgår således, at studielederen for CLM-OK løbende har orienteret BA EOK s studienævn og studerende om uddannelsen. Desuden har studerende på bacheloruddannelsen har været direkte involveret i udviklingsarbejdet, idet de dels har indgået i projektgruppen og dels har udført aftagerinterviews i små, mellemstore og store internationale virksomheder (Dokumentationsrapport, s. 2). Det fremgår endvidere af dokumentationsrapporten, at der har været drøftelser med studielederen for cand.merc.(kom), om BA EOK-dimittendernes muligheder og vilkår for at fortsætte på denne uddannelse. Derudover nævnes det, at uddannelsesdekanen ca. hver anden måned afholder studieledermøder for studielederne på både bachelor- og kandidatuddannelserne på CBS. På disse møder diskuteres en lang række uddannelsesmæssige problemstillinger på tværs af studier, ligesom progression og samarbejde mellem studierne diskuteres. (Dokumentationsrapport, s. 2). På besøget uddybede ledelsen, at der på CBS er stort fokus på at informere de studerende om, hvilke faglige krav og valgfag deres bacheloruddannelse skal indeholde for at sikre, at de kan komme ind på den kandidatuddannelse, de ønsker. Et andet eksempel på aftagerdialog er gennem det overordnede Advisory Board for CBS, som uddannelsesdekanen har nedsat med det formål at diskutere CBS s strategiske ageren på uddannelsesområdet. Advisory Boardet har otte eksterne medlemmer og to medlemmer fra CBS (Dokumentationsrapport, s. 3). BA EOK blev drøftet på Advisory Boardets seneste møde den 22. november Universitetet anfører i overensstemmelse med referatet for mødet, at medlemmerne fandt at den styrkelse af det organisatoriske element som har fundet sted ( ) [med indførelsen af faget Organisation på 1. semester, jf. kriterium 3], er i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov. (Dokumentationsrapport, s. 3). Det fremgår videre af dokumentationsrapporten, at der i 2011 er nedsat et fælles rådgivende aftagerpanel for BA EOK samt den nye CLM-OK-kandidatuddannelse. Dette panel udgøres af: - Anja Fabech (COWI) - Lone Kaas Bramer (Nordea) - Bente Børjesen (Widex) - Lars Kjær Hansen (Tryg) 10

13 - Lars Stæhr Jensen (Novo Nordisk) - Pernille Kjeldgaard (Københavns Kommune) (Dokumentationsrapport, s. 3). Det fremhæves i dokumentationsrapporten, at fem af de seks panelmedlemmer er uddannede i engelsk fra CBS ellers Handelshøjskolen i Aarhus. På besøget fortalte ledelsen, at det er studielederen fra CLM-OK, som har taget kontakt til aftagerne i forbindelse med nedsættelsen af panelet. Panelmedlemmerne er blevet udvalgt på baggrund af deres sproguddannelse, og at de har en ledelsesfunktion, hvorved de er opmærksomme på, hvad dimittender med en sproguddannelse skal kunne. Ledelsen fortalte videre, at det ikke er blevet overvejet, at panelmedlemmerne skal have ansættelseskompetence i deres jobs, og at der ikke har været inddraget personer med en organisationsteoretisk baggrund og/eller HR-funktion i panelet. Ifølge dokumentationsrapporten skal aftagerpanelet mødes med studienævnet for uddannelsen to gange om året. Panelet skal spille en rolle i processerne vedrørende akkreditering på nationalt plan, sparring med projektgruppen/studienævnene om uddannelsernes indhold, struktur og relevans for erhvervslivet, være ambassadører for uddannelserne samt levere inputs til tiltag i forbindelse med videreudvikling af uddannelserne (Dokumentationsrapport, s. 3). Panelets første møde fandt sted den 11. november 2011 og omhandlede aftagerrepræsentanters udfordringer forbundet med engelsk. Panelmedlemmerne gav udtryk for, at der i høj grad er brug for medarbejdere som behersker engelsk på højt niveau (Dokumentationsrapport s. 3f). Det fremtidige arbejde i panelet vil blandt andet omhandle drøftelse af studieordningernes fagbeskrivelser, herunder vægtning af fagelementer. Derudover vil studieledelserne inddrage enkelte medlemmer i konkrete udviklingsopgaver i relation til uddannelserne. Det fremgår således af dokumentationsrapporten, at to af panelmedlemmerne sammen med relevante undervisere i øjeblikket deltager i videreudviklingen af de skriftlige engelskdiscipliner. På et møde den 2. december 2011 medbragte de to aftagere konkrete eksempler på tekster, hvor engelsk bruges til kommunikation på tværs af kulturer. Disse cases skal inddrages i undervisningen med henblik på at styrke de studerendes kompetencer i interkulturel kommunikation på engelsk. Aftagerne har givet tilsagn om at levere flere lignende tekster (Dokumentationsrapport, s. 4). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er etableret en dialog med aftagere og aftagerpaneler, samt at dialogen anvendes i udviklingen af uddannelsen. Panelet bemærker dog kritisk, at der ved rekrutteringen af medlemmer til det fælles rådgivende aftagerpanel ikke er gjort overvejelser om at sikre, at de dækker både de sproglige og de organisatoriske elementer i uddannelsen. Dimittender/alumner Som nævnt ovenfor dimitterer de første studerende fra uddannelsen i 2012, og det har derfor ikke været muligt for uddannelsesledelsen at igangsætte en egentlig dimittenddialog på nuværende tidspunkt. Ifølge dokumentationsrapporten er Grundlaget for god dialog med de fremtidige dimittender ( ) skabt gennem løbende dialog i studietiden i form af stormøder for alle studerende 1-2 gange i hvert semester og møder med holdtalsmænd 2-3 gange pr. semester.( ) Med henblik på at sikre en fremtidig dialog med BAdimittenderne vil der i forårssemestret blive arbejdet på at etablere en alumneforening og også få dimittenderne til at melde sig ind i CBS alumni. På denne måde sikres en måde at bevare kontakten med de dimittender, som ikke fortsætter på CBS, således at det bliver muligt at få oplysninger om hvor de går hen og hvad de laver, og undersøge om der er behov for justeringer i uddannelsens indhold i forhold til bachelorernes faktiske erhvervsadfærd. (Dokumentationsrapport, s. 4). På besøget fortalte ledelsen, at dialogen med de studerende via stormøderne og holdtalsmændene har resulteret i nogle ændringer på uddannelsen. Eksempelvis er der blevet indført mere undervisning i økonomi. Der blev givet udtryk for, at ledelsen er glad for dialogen med de studerende, da den giver mulighed for at justere uddannelsen løbende. 11

14 Med hensyn til alumneforeningen forklarede ledelsen på besøget, at initiativet primært kommer fra studielederen, og at foreningen foreløbig vil bestå af en facebookgruppe, som dimittenderne kan melde sig ind i. Det er planen, at alumneforeningen på sigt også skal omfatte dimittenderne fra CLM-OK. Derudover fremgår det af dokumentationsrapporten, at Forbundet Kommunikation og Sprog i juli 2010 har gennemført en dimittendundersøgelse i samarbejde med CBS. Undersøgelsens formål var at få afdækket dimittendernes jobfunktioner og arbejdsopgaver og samtidig få input til udviklingen af cand.ling.merc.- uddannelsen CLM-OK. ( ) Undersøgelsen bekræfter overordnet behovet for BA-EOK og CLM-OK, men det er ikke muligt at udskille respondenter med en BA-uddannelse med fagkombinationen engelsk og kommunikation. Resultaterne indgår som baggrundsinformation i den fortsatte udvikling af BA-EOK. (Dokumentationsrapport, s. 4). På besøget fortalte ledelsen, at der på CBS fremover vil blive gennemført dimittendundersøgelser hvert 4. år. Akkrediteringspanelet vurderer, at der vil blive etableret en dialog med uddannelsens dimittender gennem de kommende dimittendundersøgelser samt alumneforeningen. Panelet bemærker positivt, at der har været en løbende dialog med de studerende på uddannelsen, som har ført til konkrete ændringer i uddannelsen. Desuden bemærker panelet positivt, at der vil blive oprettet en alumneforening for dimittenderne. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s

15 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Vurdering ved akkreditering i 2010 Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse for betinget positiv akkreditering i 2010 Akkrediteringsrådet finder det desuden problematisk, at uddannelsens kompetenceprofil i sin helhed ikke understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål. Universitetet har således ikke sandsynliggjort, at de studerende realiserer alle kompetenceprofilens mål. Vurdering ved genakkreditering i 2011 Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse ved genakkreditering i 2011 Uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål Ved akkrediteringen af uddannelsen i 2010 vurderede akkrediteringspanelet, at fagelementernes læringsmål ikke understøttede alle mål i uddannelsens kompetenceprofil. For det første var det uklart for panelet, hvordan de studerende opnåede følgende kompetencer på dansk: - Kommunikere og formidle på dansk og engelsk - Give feedback på andres kommunikative produkter på dansk såvel som engelsk - Indsamle, strukturere og analysere faglig viden og præsentere materialet mundtligt og skriftligt, på engelsk eller dansk, på en måde, der er tilpasset formålet og målgruppen (Dokumentationsrapport, s. 5) I dokumentationsrapporten anfører universitetet, at tanken med den oprindelige kompetenceprofil var, at dimittenderne skulle kunne løse de omtalte opgaver på dansk, baseret på de danskkundskaber der er en del af forudsætningen for optagelse på uddannelsen. Det har derfor ikke været tanken at EOK-uddannelsen skulle udbygge de studerendes danskkundskaber. (Dokumentationsrapport, s. 6). På den baggrund har universitetet valgt at ændre kompetenceprofilen, så de beskrevne kompetencer i dansk er i overensstemmelse med hvad man kan erhverve sig på uddannelsen. (Dokumentationsrapport, s. 6). Det betyder, at det af uddannelsens kompetenceprofil nu fremgår, at de studerende opnår de ovennævnte kompetencer på engelsk, men ikke på dansk. På besøget fortalte studielederen, at der gives feedback på de studerendes danskkompetencer i forbindelse med oversættelsesopgaver, men at det ikke er indbygget i uddannelsen, at de studerende bliver bedre til dansk grammatik, da det ville kræve, at der ansættes danskundervisere. Desuden fremgik det på besøget, at fagene Videnskabsteori og Terminologi og Termbaser udelukkende undervises på dansk, mens de fleste andre fag undervises på både dansk og engelsk. 13

16 Akkrediteringspanelet vurderer, at der er overensstemmelse mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil i forhold til de studerendes danskkompetencer, idet det ikke længere fremgår af kompetenceprofilen, at de studerende opnår kompetencer på dansk. Panelet bemærker, at danske virksomheder, som mange af de studerende vil finde ansættelse i efter endt uddannelse, har behov for, at de studerende kan formidle på dansk. Desuden bemærker panelet, at danskkompetencer indgår i læringsmålene for to af uddannelsens fag på 6. semester. Ifølge fagbeskrivelsen for faget Oral Interaction skal den studerende kunne anvende dansk og engelsk professionel i komplekse kommunikationssituationer., mens den studerende ifølge fagbeskrivelsen for Interlingual text production skal kunne producere parallelle tekster på dansk og engelsk (Dokumentationsrapport, s. 13). For det andet vurderede akkrediteringspanelet ved akkrediteringen i 2010, at det ikke var sandsynliggjort, at de studerende ville opnå den teoretiske viden om organisationer, som fremgik af kompetenceprofilen (Dokumentationsrapport, s. 5). Denne kritik er blevet imødegået af universitetet med indførelsen af faget Organisation på 1. semester, som erstatter faget Projektledelse og sprogpolitik, der tidligere lå på 4. semester (Dokumentationsrapport, s. 7). Ifølge fagbeskrivelsen for kurset er formålet to equip the students with theories and models, which enables them to understand and analyze organisational issues related to; groups and teams in organisations, the relationship between the individual and the organisation, organisational structure, and management in organisations. (Dokumentationsrapport, s. 8). Universitetet har desuden beskrevet, hvordan sammenhængen og progressionen sikres i uddannelsen, når Organisation erstatter Projektledelse og sprogpolitik. Eksempelvis er Organisation en del af kick off-casen, som indgår i uddannelsen i direkte forlængelse af introforløbet, og der bygges videre på faget i resten af uddannelsen, eksempelvis i fagene The organisation and its communication og Managerial Economics på 2. semester samt Business English, Legal English og Interlingual text production på 3., 4. og 6. semester (Dokumentationsrapport, s. 8). Akkrediteringspanelet vurderer, at indførelsen af faget Organisation understøtter, at de studerende opnår teoretisk viden om organisationer svarende til kompetenceprofilens mål. For det tredje vurderede akkrediteringspanelet ved akkrediteringen i 2010, at fagelementernes læringsmål ikke understøttede, at de studerende ville kunne varetage intern og ekstern kommunikation, da de havde et udpræget teoretisk fokus (Dokumentationsrapport, s. 6). Det fremgår af dokumentationsrapporten, at fagbeskrivelsen for faget Intercultural communication på 1. semester er blevet ændret, så det tydeligere fremgår, at faget indeholder praktiske færdigheder. Således bliver de studerende ifølge den nye fagbeskrivelse i stand til at evaluate the communicative process and make proposals for the parties linguistic and communicative strategy as evidence of transcultural competence (Dokumentationsrapport, s. 9). Desuden lister universitetet en række andre fag på alle uddannelsens semestre, hvor de studerendes færdigheder i at varetage kommunikationsopgaver trænes. Eksempelvis fremgår det af fagbeskrivelsen for Business English på 3. semester, at de studerende skal kunne producere tekster på engelsk i praksisnære situationer inden for de genrer, der hyppigt forekommer i virksomheder og organisationer (Dokumentationsrapport, s. 11). Akkrediteringspanelet vurderer, at fagelementerne understøtter, at de studerende vil kunne varetage intern og ekstern kommunikation. For det fjerde vurderede akkrediteringspanelet ved akkrediteringen i 2010, at faget Culture and intercultural communication på 1. semester ikke understøttede kompetenceprofilens mål om, at de studerende efter endt uddannelse kunne sikre professionel interkulturel kommunikation på engelsk ved at identificere og analysere relevante kulturelle forskelle i en aktuel kommunikationssituation og tilpasse kommunikationsstrategier og sproglige valg herefter (Dokumentationsrapport, s. 6). 14

17 Universitetet anfører, at andre fag også understøtter dette kompetencemål. I fagelementer hvis fokus er engelsk sprog, omfatter tilpasning til målgrupper også målgrupper med forskellig kulturel baggrund, og her bygges der naturligvis på den viden om kulturelle forskelle som er erhvervet i Culture and intercultural communication. (Dokumentationsrapport, s. 12). Eksempelvis er det overordnede mål med faget Business English på 3. semester, at den studerende bygger videre på sin teoretiske viden om interkulturel kommunikation og anvender denne viden til at oversætte og udforme tekster på engelsk (Dokumentationsrapport, s. 12), mens det af fagbeskrivelsen for faget Interlingual text production fremgår, at der Med udgangspunkt i de sproglige udfordringer internationalt orienterede danske virksomheder har, lægges ( ) vægt på lokalisering af globale tekster til lokale behov (Dokumentationsrapport, s. 13). På besøget fortalte ledelsen, at de studerende i valg af opgaver og litteratur reflekterer over det interkulturelle i forhold til de målgrupper, de kommunikerer til, samt at de opøver interkulturelle kompetencer i forbindelse med oversættelsesopgaver. Desuden inddrages der praktiske cases på interkulturel kommunikation i faget Culture and intercultural communication. Endelig blev det nævnt, at en stor del af de studerende tager på udlandsophold, hvor de skal forstå og agere i en anden kultur. Akkrediteringspanelet vurderer, at fagelementerne understøtter, at de studerende bliver i stand til at tilpasse kommunikationsstrategier og sproglige valg efter kulturelle forskelle i en aktuel kommunikationsstrategi. Samlet set er det akkrediteringspanelets vurdering, at fagelementernes læringsmål understøtter, at de studerende kan indfri uddannelsens kompetenceprofil. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s

18 Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Vurdering ved akkreditering i 2010 Bacheloruddannelsen: Kriterium 9 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse for betinget positiv akkreditering i 2010 Akkrediteringsrådet finder det problematisk, at der ikke fuldt ud er overensstemmelse mellem kompetenceprofilen og uddannelsens titel. Vurdering ved genakkreditering i 2011 Bacheloruddannelsen: Kriterium 9 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse ved genakkreditering i 2011 Titel Uddannelsens titel er Bachelor (BA) i engelsk og organisationskommunikation. Som nævnt ovenfor under kriterium 3 er der på uddannelsens 1. semester indført faget Organisation, som har til formål at equip the students with theories and models, which enables them to understand and analyze organisational issues related to; groups and teams in organisations, the relationship between the individual and the organisation, organisational structure, and management in organisations. (Dokumentationsrapport, s. 8). Akkrediteringspanelet vurderer, at indførelsen af faget betyder, at uddannelsen indeholder både engelsksproglige og organisatoriske elementer, hvorved der er overensstemmelse mellem uddannelsens kompetenceprofil og dens titel. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 9 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s