Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi og filosofi.

Transkript

1 Copenhagen Business School Rektor Per Holten-Andersen Karin Tovborg Jensen Sendt pr. Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi og filosofi. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet 19. april 2013 behandlet bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og filosofi, HA (fil.). Rådet traf på rådsmødet 4. februar 2011 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen. I har haft en frist på 1 år til at rette op på ovenstående forhold og har inden udløbet af denne frist indsendt dokumentation for ændringer af ovenstående forhold. ACE Denmark har udarbejdet en supplerende akkrediteringsrapport på baggrund af et akkrediteringspanels vurdering af jeres dokumentation. Rapporten er vedlagt. Rådet har på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport akkrediteret uddannelsen positivt med 2 års varighed, jf. akkrediteringslovens 1 7. Det er rådets helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 2 og Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Akkrediteringsrådet 15. maj 2013 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@acedenmark.dk Ref.-nr. 12/ Akkrediteringsrådets godkendelse Uddannelsen blev 3. marts 2011 godkendt på baggrund af rådets betinget positive akkreditering og afgørelsen fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering af 25. februar 2011om adgangskrav, takst, titel, uddannelsens normerede studietid samt eventuel fastsættelse af maksimumramme, jf. universitetslovens 3, stk Da uddannelsen fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering, godkendes den hermed. Akkrediteringen er gældende til og med 1. juli 2015, jf. 7, stk. 2 i akkrediteringsloven. Den kortere varighed på 2 år betyder, at uddannelsen skal akkrediteres 1 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) med senere ændringer 3 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven) Side 1/2

2 med henblik på at vurdere kvaliteten og relevansen af den samlede uddan- i 2012 nelse. Rådet lægger i afgørelsen vægt på, at Copenhagen Business School har vedtaget og implementeret en række tiltag, der sigter på at imødegå grundlaget for kritikken fra Rådet vurderer samlet set, at uddannelsen har tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt overforr de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på Copenhagen n Business School. Rådet vurde- mu- rer endvidere, at akkrediteringen skal være 2 årig, således at der bliver lighed for derefter at vurdere, om de iværksatte tiltag giver den tilsigtede forbedring af uddannelsens kvalitet. I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på aceden- mark@acedenmark.dk, hvis I har spørgsmål eller behov for mere information. Med venlig hilsen ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Christian Thune Næstformand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACEE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Side 2/ 2

3 Bachelor- og kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi og filosofi Copenhagen Business School Genakkreditering opfølgning på betinget positiv akkreditering

4 Genakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

5 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Resumé af kriterievurderingerne fra akkrediteringen i Indstilling for bacheloruddannelsen Indstilling for kandidatuddannelsen Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 22 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring

6 Indledning Den supplerende akkrediteringsrapport danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse, der tidligere har opnået en betinget positiv akkreditering. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. I rapporten behandles alene de kriterier og vurderingspunkter, som var udslagsgivende for Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af den supplerende akkrediteringsrapport, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Den supplerende akkrediteringsrapport har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) ELLER bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, [1.februar 2011). Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Et resumé af vurderingerne fra indstillingen om betinget positiv akkreditering - Akkrediteringsrådets begrundelse for afgørelsen om betinget positiv akkreditering - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen 4

7 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for filosofi og erhvervsøkonomi Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for filosofi og erhvervsøkonomi Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet består af: Kernefaglig ekspert Bengt Brülde, professor i praktisk filosofi, Göteborgs Universitet Bengt Brülde er uddannet ph.d. i praktisk filosofi fra 1998 og har undervist i både praktisk og teoretisk filosofi siden Bengt Brülde forsker og publicerer inden for bl.a. livskvalitet, helbred og sygdom, mental uorden, lykke og lidelse og samt værditeori. Bengt Brülde har desuden skrevet bøger om anvendt etik og forretningsetik. Kernefaglig ekspert Johnny Lind, professor i erhvervsøkonomi, Stockholm School of Economics Johnny Lind er professor i erhvervsøkonomi med speciale i økonomistyring. Johnny Lind er chef for Institut for regnskab och finansiering ved Handelshøjskolen i Stockholm og har de seneste 10 år været medlem af Handelshøjskolens øverste besluttende organ for såvel fakultets- og uddannelsesspørgsmål, som medlem af deres Faculty and Program Board. Johnny Lind er desuden ordførende i Handelshøjskolens School of Economics Institute for Research. Endelig er Johnny Lind kursusansvarlig for kurser på samtlige niveauer på Handelshøjskolen. Aftagerrepræsentant Pia Grønborg Steffensen, chefkonsulent, Key Learning Pia Grønborg Steffensen er uddannet cand.merc. i organisation i 1991 og arbejder som chefkonsulent indenfor Human Ressource. Pia Grønborg Steffensen har igennem årene arbejdet med bl.a. uddannelsesplanlægning, rekruttering (intern og ekstern) og outplacement, ligesom Pia Grønborg Steffensen har siddet i ledergruppen for en større amerikansk koncern i forbindelse med opkøb af dansk virksomhed. Pia Grønborg Steffensen har desuden deltaget i akkreditering af flere uddannelser inden for de erhvervsøkonomiske uddannelser. Studerende Anders Vrangbæk Riis, stud.scient.pol., Københavns Universitet Anders Vrangbæk Riis har været ansat som international studievejleder på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, og været studentermedhjælper i Kommunernes Landsforening og i Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 29. juni

8 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 8. november 2012 modtaget supplerende dokumentation ang. fordeling af HA(fil.)-dimittender på CBS kandidatuddannelser 20. november 2012 modtaget supplerende dokumentation ang. frafald, STUD/VIP-ratio, dialog med dimittender samt studielederrapporter for 2010 og december 2012 modtaget supplerende dokumentation ang. status for reformen af uddannelserne. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 12. november 2012 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 13. februar 2013 Høringssvar modtaget 27. februar 2013 Kriterium 1 Kandidatuddannelsen Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: - Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at dialogen med dimittender ikke i tilstrækkelig grad var blevet anvendt i udviklingen af uddannelsen, særligt i forbindelse med reformen. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har redegjort yderligere for, at dimittendundersøgelsen fra 2010 er blevet brugt som afsæt for dialogmøder med dimittender i 2012 og at den har tjent som baggrundsinformation for de reformprocesser som er søsat. Vurderingen af kriterium 1 er på den baggrund ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende. Indstilling - Kandidatuddannelsen På baggrund af den ændrede vurdering af kriterium 1 og den indsendte vedtagne studieordning med nye fagbeskrivelse, uddannelsesstruktur, kompetenceprofil og bemanding af fagene, er indstillingen ændret fra afslag på akkreditering til positiv akkreditering med en varighed på 2 år. Sagsbehandling afsluttet 27. marts 2013 Bemærkninger Ledelsen på CBS gav på besøget udtryk for, at uddannelserne ikke har fungeret som ønsket i flere år. De pegede på, at dette blandt skyldes, at uddannelsen i for høj grad har været centreret på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF). Dermed har uddannelsen ifølge ledelsen haft et for stort fokus på filosofi i forhold til erhvervsøkonomi. Dette er grundlaget for ønsket om en større reform af både bachelor- og kandidatuddannelsen, som skal knytte filosofien tættere sammen med erhvervsøkonomi og inddrage flere undervisere fra andre institutter, ikke mindst Institut for Organisation. Bacheloruddannelsen: På bacheloruddannelsen trådte reformen i kraft i efteråret 2012 og består af: - En rokering og anderledes vinkling af flere fag på 1. og 2. år, så uddannelsen fra begyndelsen gennem et case-baseret kursus rummer en integration af de to bærende fagsøjler i henholdsvis erhvervsøkonomi og filosofi, og der fremstår en mere klar sammenhæng og progression på hele bachelordelen. 6

9 - Indførelse af en eksamen på 1. semester i det bærende filosofi-kursus, der strækker sig over de første 3 semestre. En tilsvarende øvelse på CBS uddannelse i erhvervsøkonomi og jura, HA (jur.) har medført, at frafaldet på 1. år er faldet markant, efter at der ikke længere går to semestre inden den første udprøvning i uddannelsens kombinationsfag finder sted. - En styrkelse af mentor-ordningen i samarbejde med studieledelsen, dvs. at styrke organiseringen af studiegrupper m.h.t både faglige og personlige fællesskaber. - Afholdelse af fagansvarligmøde ved begyndelsen af studieåret med drøftelse af semesterets/årets forløb, så de enkelte ved, hvad der foregår på de andre fag og kan tage højde herfor - Allokering af flere undervisningstimer til 1. år bl.a. til dobbeltlærerdækning (erhvervsøkonomi og filosofi) samt fælles aktiviteter for nogle af fagene med henblik på at styrke integrationen af de to bærende fagsøjler (Dokumentationsrapporten, s. 3ff) Kandidatuddannelsen: Kandidatuddannelsen gennemgår i øjeblikket en større reform, som implementeres fra efteråret Uddannelsen skal gøres engelsksproget med en mere international profil til følge, der vil komme ændringer i indholdet og fokus på fagelementer og koblingen mellem erhvervsøkonomien og filosofien ændres. Desuden fremgår det, at man forventer en større søgning til kandidatuddannelsen ved at optage studerende udefra (også ikke HA (fil.)-bachelorer). Uddannelsens nye studieleder påpegede i Studielederrapport fra 2011 en række problemer på uddannelsen, bl.a. i forhold til uddannelsens profilering, undervisningsindsatsen på uddannelsens kernefag, vanskeligheder med at rekruttere studerende mv. CBS har som en del af udviklingsprocessen nedsat to arbejdsgrupper bestående af VIP er fra Institut for Politik, Ledelse og Filosofi og Institut for Organisation tilknyttet reformarbejdet. Arbejdsgrupperne har refereret til studienævn og studieleder. CBS har i høringssvaret indsendt en ny kompetenceprofil, ny uddannelsesstruktur, nye fagbeskrivelser og en ny vedtaget studieordning, uddannelsesstruktur m.m. Desuden har CBS vedlagt en oversigt over bemandingen på de enkelte kurser, der er gældende fra efteråret 2013, hvor studieordningen træder i kraft (Se høringssvar af 27. februar 2013). 7

10 Resumé af kriterievurderingerne fra akkrediteringen i 2011 Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse for afgørelsen om betinget positiv akkreditering i 2011 for bacheloruddannelsen Rådet finder samlet set, at uddannelsen lever op til betingelserne for en betinget positiv akkreditering, men at uddannelsen ikke fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering. Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Akkrediteringsrådet finder, at kriterium 2 om uddannelsens forskningsbasering samt kriterium 4 om uddannelsens struktur og tilrettelæggelse er delvist tilfredsstillende opfyldt: Kriterium 2: Akkrediteringsrådet bemærker, at STÅ/VIP-ratioen på uddannelsen er så høj, at de studerende ikke kan have en tæt kontakt til VIP'er gennem undervisningen. Kriterium 4: Akkrediteringsrådet bemærker, at uddannelsens samlede frafaldsprocent er mere end 33 % højere end på hovedområdet på landsplan, ligesom uddannelsesledelsen ikke har lavet egentlige analyser af årsagerne til frafaldet. Derudover finder Akkrediteringsrådet, at kriterium 1 om behovet for uddannelsen samt kriterium 5 om løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen er ikke tilfredsstillende opfyldt: Kriterium 1: Akkrediteringsrådet bemærker, at det ikke er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at uddannelsen har en løbende og systematisk dialog med aftagerpaneler eller aftagere. Desuden er det ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at uddannelsen har en løbende dialog med uddannelsens dimittender. Kriterium 5: I kriterium 5 er der foretaget en vurdering af den løbende interne kvalitetssikring af uddannelsen. I denne vurdering er der både sket en vurdering af universitetets overordnede kvalitetssikringssystem samt af kvalitetssikringen af den konkrete uddannelse, herunder hvordan den indgår i universitetets overordnede kvalitetssikringssystem. Rådet bemærker konkret, at CBS system for kvalitetssikring kun i nogen grad lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring at uddannelsen kun i nogen grad er integreret i det overordnede kvalitetssikringssystem på CBS Akkrediteringsrådets begrundelse for afgørelse om betinget positiv akkreditering i 2011 for kandidatuddannelsen Rådet finder samlet set, at uddannelsen lever op til betingelserne for en betinget positiv akkreditering, men at uddannelsen ikke fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering. Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Rådet finder, at kriterium 4 om uddannelsens struktur og tilrettelæggelse er delvist tilfredsstillende opfyldt: 8

11 Rådet bemærker, at uddannelsens samlede frafaldsprocent er mere end 33 % højere end på hovedområdet på landsplan, ligesom uddannelsesledelsen ikke har lavet egentlige analyser af årsagerne til frafaldet. Derudover finder Rådet, at uddannelsen kriterium 1 om behovet for uddannelsen og kriterium 5 om løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen er ikke tilfredsstillende opfyldt: Kriterium 1: Rådet bemærker, at det det ikke er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at uddannelsen har en løbende og systematisk dialog med aftagerpaneler eller aftagere. Desuden er det ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at uddannelsen har en løbende dialog med uddannelsens dimittender. Kriterium 5: I kriterium 5 er der foretaget en vurdering af den løbende interne kvalitetssikring af uddannelsen. I denne vurdering er der både sket en vurdering af universitetets overordnede kvalitetssikringssystem samt af kvalitetssikringen af den konkrete uddannelse, herunder hvordan den indgår i universitetets overordnede kvalitetssikringssystem. Rådet bemærker konkret, at CBS system for kvalitetssikring kun i nogen grad lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring at uddannelsen kun i nogen grad er integreret i det overordnede kvalitetssikringssystem på CBS 9

12 Indstilling for bacheloruddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og filosofi på Copenhagen Business School indstilles til positiv akkreditering med en varighed på 2 år. Indstillingen til positiv akkreditering med en varighed på 2 år baserer sig på følgende vurderinger: Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi der ikke er dialog med størstedelen af uddannelsens dimittender, der fortsætter på andre kandidatuddannelser på CBS end den umiddelbare overbygning. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi uddannelsesledelsen ikke i tilstrækkelig grad tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen. Uddannelsen vurderes på ikke tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), idet det vurderes, at det ikke i tilstrækkelig grad er muligt for de studerende at opnå en tæt kontakt til forskerne på uddannelsen. Det bemærkes videre, at muligheden for dette er forværret siden akkrediteringen i Det udslagsgivende for afgørelsen i 2011 var, at de studerende ikke havde mulighed for en tæt kontakt til forskerne på uddannelsen og at den samlede frafaldsprocent var mere end 33 % højere end på hovedområdet på landsplan. Derudover var der ikke en løbende og systematisk dialog med aftagere eller uddannelsens dimittender, og endeligt var uddannelsen var kun i nogen grad integreret i det overordnede kvalitetssikringssystem på CBS. Indstillingen til positiv akkreditering med en varighed på 2 år sker på baggrund af en analyse af, om universitetet har gennemført tiltag, der retter op på de problemer, der var udslagsgivende for den betinget positive akkreditering i CBS gav på besøget udtryk for, at uddannelsen ikke har fungeret som ønsket i flere år og at dette bl.a. skyldes, at uddannelsen i for høj grad har været centreret på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF). Uddannelsen har ifølge ledelsen på CBS haft et for stort fokus på filosofi i forhold til erhvervsøkonomi. Dette er grundlaget for en række tiltag på bacheloruddannelsen, som er vedtaget af studienævnet i juni 2012 og implementeret i efteråret Reformen har bl.a. medført en rokering og anderledes vinkling af flere fag på 1. og 2. år, så uddannelsen fra begyndelsen gennem et case-baseret kursus ifølge CBS vil rumme en integration af de to bærende fagsøjler i henholdsvis erhvervsøkonomi og filosofi. Et andet mål har været at skabe en mere klar sammenhæng og progression på hele bachelordelen. Der er imidlertid begrænset viden om hvordan reformen fungerer i praksis og der er derfor usikkerhed om effekten af reformen, herunder intentionen om at skabe større integration mellem de to fagsøjler. 10

13 I akkrediteringen fra 2011 blev det vurderet, at de studerende over en årrække ikke i tilstrækkelig grad havde mulighed for en tæt kontakt til forskerne gennem undervisningen. Siden er antallet af studerende i forhold til forskere vokset væsentligt. CBS har dog i 2012 tilknyttet forskere fra andre institutter som undervisere på uddannelsen, men det er fortsat uklart i hvilket omfang, det vil få effekt på omfanget af undervisning af forskere. Videre er det kritisk, at der ikke er en løbende dialog med størstedelen af bachelordimittenderne, der fortsætter på andre kandidatuddannelser end den umiddelbare overbygning. Endelig er det kritisk, at CBS ikke via kvalitetssikringssystemet har håndteret de identificerede problemer med dimittenddialogen og de studerendes muligheder for en tæt kontakt til forskerne på uddannelsen. Ledelsen sikrer dermed ikke relevant information til at kunne styre og udvikle uddannelsen. Der lægges vægt på i indstillingen til positiv akkreditering med 2 års varighed, at CBS i 2012 har implementeret en række tiltag, der sigter på at imødegå grundlaget for kritikken fra Samtidig er der dog en uklarhed om uddannelsens nye struktur og progression, og derfor er det endnu for tidlig at endeligt vurdere effekten af de beskrevne initiativer. Det vurderes samlet, at uddannelsen har tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på Copenhagen Business School. ACE Denmark indstiller dog til Akkrediteringsrådet, at bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og filosofi indstilles til positiv akkreditering med en kortere varighed på 2 år. Den kortere varighed på 2 år betyder, at uddannelsen skal akkrediteres med henblik på at vurdere kvaliteten og relevansen af den samlede uddannelse, og herunder om det er lykkedes CBS med de opstillede mål om at skabe en klar faglig profil for uddannelsen, at forbedre uddannelsens kvalitet tilstrækkeligt, og herunder at forbedre de studerendes mulighed for en tæt kontakt til forskerne og sikre en løbende dialog med uddannelsens dimittender. 11

14 Indstilling for kandidatuddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og filosofi på Copenhagen Business School Universitet indstilles til positiv akkreditering med en varighed på 2 år. Indstillingen til positiv akkreditering med en varighed på 2 år baserer sig på følgende vurderinger: Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1). De seneste ledighedstal fra 2010 viser en ledighed på 0%, men det vurderes at være kritisk, at CBS ikke har undersøgt årsagerne til en høj ledighed årene før. Det begrundes især med, at en stor del af dimittenderne i den seneste dimittendundersøgelse vurderede, at i de slet ikke eller kun i nogen grad oplevede, at deres kompetencer fra uddannelsen var efterspurgte, da de søgte job, og at hver anden tog kompetencegivende efter- eller videreuddannelse efter dimission. - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), fordi det ikke i tilstrækkelig grad er muligt for de studerende at opnå en tæt kontakt til forskerne på uddannelsen. - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), fordi der ikke er foretaget analyser af årsager til frafald. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi uddannelsesledelsen ikke i tilstrækkelig grad tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen. Indstillingen til positiv akkreditering med en varighed på 2 sker på baggrund af en analyse af, om universitetet har gennemført tiltag, der retter op på de problemer, der var udslagsgivende for den betinget positive akkreditering i Ledigheden blandt uddannelsens dimittender var fra 2004 til 2009 væsentlig højere end på landsplan og det blev ved akkrediteringen i 2011 vurderet kritisk, at universitetet ikke havde undersøgt årsagen til dette. Ledigheden er faldet til 0% i 2010, men det er fortsat kritisk, at universitetet ikke har undersøgt årsager til ledigheden i årene før. Dette skal ses i sammenhæng med, at en betydelig del af uddannelsens dimittender i den seneste dimittendundersøgelse vurderede, at i de slet ikke eller kun i nogen grad oplever, at deres kompetencer fra uddannelsen var efterspurgte, da de søgte job, og at hver anden dimittend har fundet det nødvendigt at tage kompetencegivende efter- eller videreuddannelse efter endt uddannelse. Siden akkrediteringen i 2011 er muligheden for en tæt kontakt mellem studerende og undervisere blevet sværere målt på, hvor meget undervisning forskerne leverer i forhold til antallet af studerende på uddannelsen. Dertil kommer, at CBS forventer en markant stigning af studerende til uddannelsen fra 2013, og det er derfor sandsynligt, at muligheden for kontakt mellem de studerende og forskerne vil forværres. Uddannelsen gennemfører en reform grundet en manglende klar faglig profil og udfordringer i sammenhængen mellem erhvervsøkonomi og filosofien, og her vurderes en tæt kontakt til forskere fra begge fagområder at være central til at skabe denne sammenhæng. 12

15 Siden 2006 har der hvert år med undtagelse af 2010 været et højt frafald, der er markant over hovedområdet på landsplan. CBS har i denne periode ikke foretaget en analyse af årsagerne til dette frafald. Endelig er det kritisk, at CBS ikke via kvalitetssikringssystemet har identificeret og håndteret de identificerede problemer på uddannelsen, herunder frafald, ledighed og de studerendes muligheder for en tæt kontakt til forskerne på uddannelsen. Der lægges vægt på i indstillingen til positiv akkreditering med 2 års varighed, at CBS fra efteråret 2013 implementerer en større reform af uddannelsen, der dels sigter på at imødegå grundlaget for kritikken fra 2011 og dels sigter på at skabe en mere klar faglig profil og en mere sammenhængende uddannelse. Reformen blev igangsat i 2012 og er udmøntet i en vedtaget studieordning med fagbeskrivelser, uddannelsesstruktur m.m. Desuden har CBS i høringen vedlagt en oversigt over bemandingen på de enkelte kurser, der er gældende fra efteråret 2013, hvor studieordningen træder i kraft. Det vurderes samlet, at uddannelsen har tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på Copenhagen Business School. ACE Denmark indstiller dog til Akkrediteringsrådet, at kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og filosofi indstilles til positiv akkreditering med en kortere varighed på 2 år. Den kortere varighed på 2 år betyder, at uddannelsen skal akkrediteres med henblik på at vurdere kvaliteten og relevansen af den samlede uddannelse, herunder om det er lykkedes CBS med de opstillede mål om at skabe en klar faglig profil for uddannelsen, at forbedre uddannelsens kvalitet tilstrækkeligt, og herunder at forbedre de studerendes mulighed for en tæt kontakt til forskerne og sikre en løbende dialog med uddannelsens dimittender. 13

16 Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optag Studerende på uddannelsen Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optag Studerende på uddannelsen

17 Bacheloruddannelsens formål På HA(fil.) får du en unik forståelse af virksomheden og dens praksis, da du studerer den ud fra meget forskellige perspektiver. Virksomhedens formål er mest effektivt at skabe vækst og overskud, men det sker i samspil med det omgivende samfund, hvor der stilles voksende krav til virksomhedernes etik og moral og deres sociale ansvar. Du kan derfor ikke forstå virksomheden ud fra økonomi alene, men må anskue den i sammenhæng med en række andre værdier som forudsætning for at skabe økonomisk vækst og overskud. På uddannelsen lærer du om disse sammenhænge, og du lærer, hvordan det økonomiske og de andre forskellige værdier kan forenes i virksomhedens organisation og ledelse, så den handler på en måde, der skaber optimale resultater. Det filosofiske perspektiv Du får altså en bred virksomhedsforståelse på HA(fil.), fordi du lærer at se virksomheden og dens verden på flere forskellige måder. Samtidig er både virksomheden og den omgivende verden i konstant udvikling og forandring. Det særlige ved uddannelsen er, at vi interesserer os for, at en række af de centrale værdier, som virksomheder i stigende grad må forholde sig til, har en betydning og et indhold, der er hævet over tid og sted. Det gælder begreber som etik, moral, æstetik, viden m.m., der alle har rod i filosofien. Med den filosofiske tilgang får du derfor en dybtgående forståelse af disse begreber og værdier, som giver dig et solidt grundlag for at forstå de nye udfordringer, som virksomhederne møder nu og i stigende grad vil møde i fremtiden. Forståelse for handling Virksomheden og dens verden er således uhyre kompliceret. På HA(fil.) lærer du om det økonomiske grundlag for virksomhedens drift og udvikling, samtidig med at den filosofiske kompetence giver dig et unikt grundlag for at analysere komplekse problemstillinger, hvor mange andre værdier og forhold spiller ind. Herigennem lærer du at reducere det komplekse til det centrale og mere håndgribelige, så du kan skabe klarhed som grundlag for beslutning og handlen. Det specielle ved HA(fil.) er, at vi tager udgangspunkt i at forstå de fænomener og problemstillinger, der findes i og omkring en virksomhed, inden vi prøver at finde en måde at bearbejde og håndtere dem på. Vi bliver nødt til at stille spørgsmål om, hvad udfordringen eller opgaven er, og undersøge den ud fra forskellige perspektiver, før vi kan give et svar på, hvorledes udfordringen eller opgaven løses. ( 15

18 Kandidatuddannelsens formål På Cand.merc.(fil.) uddannes du i erhvervsfilosofi, som kombinerer økonomi og filosofi. Uddannelsen gør dig i stand til at identificere og løse komplekse udfordringer i forskelligartede virksomheder gennem erhvervsfilosofisk refleksion og analyse. Du får kompetencer til: At analysere og håndtere komplekse processer i offentlige og private virksomheder. At udforske de principielle vidensmæssige, etiske, politiske og æstetiske aspekter i virksomheders praksis med henblik på at skabe økonomisk værdi, bæredygtig vækst og praktisk forandring. At udvikle begreber og modeller, der kan kortlægge de komplekse problemstillinger, som vidensintensive virksomheder står overfor. At anvende centrale filosofiske begreber, systemer og tankegange til at analysere og løse konkrete problemstillinger i virksomheder. Cand. Merc.(fil.) kombinerer og integrerer organisationsteori og erhvervsøkonomi med filosofiens tre grundlæggende dimensioner: viden, etik og æstetik. Formå let er at skærpe dine analytiske og refleksive kompetencer og at gøre dig i stand til at udforme komplekse beslutningsgrundlag ud fra et grundigt kendskab til erhvervsøkonomiske og filosofiske teorier: Viden Her behandles spørgsmål som, hvad en organisation er, og hvordan den kan bruge både erhvervsøkonomiske og filosofiske modeller som beslutningsgrundlag Etik Etik handler om organisationens egne værdier og om de etiske, politiske og sociale værdier, som gør organisationen legitim, f.eks. CSR, organisationens sociale ansvar. Æstetik Æstetik handler om at indbygge attraktion i organisationens kommunikation og hermed øge villigheden til at knytte an til, hvad den tilbyder. Både dens tekster, produkter og bygninger har uundgåeligt en æstetisk dimension, ligesom æstetikken spiller en central rolle i en række af samtidens økonomiske trends, som f.eks. oplevelsesøkonomien. ( 16

19 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Vurdering ved akkreditering i 2011 Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse for betinget positiv akkreditering i 2011 Rådet bemærkede, at det ikke var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at uddannelsen havde en løbende og systematisk dialog med dimittender, som kunne anvendes til at sikre uddannelsens kvalitet og relevans. Vurdering ved genakkreditering i 2013 Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse ved genakkreditering i 2013 Aftagerpanel Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at CBS i efteråret 2011 etablerede et aftagerpanel for bachelor- og kandidatuddannelsen bestående af: - Morten Hesseldahl, kulturchef i DR og tidligere adm. direktør for bl.a. forlaget Lindhardt og Ringhoff og dagbladet Information. - Frederik Wiedemann, innovationsrådgiver og partner i Red Associates. - Rasmus Grue Christensen, landssekretær for Ungdommens Røde Kors (uddannet cand.merc.(fil.). - Birgitte Vedersø, rektor for Gefion Gymnasium, medlem af bestyrelsen for Syddansk Universitet og tidligere medlem af Rådet for Internationalisering af Uddannelserne. - Claus Frier, senior manager, Sustanibility Development, Novozymes. - Ellen Trane Nørby, MF og politisk ordfører for Venstre. Studienævnet har holdt tre møder med aftagerpanelet henholdsvis den 2. november 2011 og den 26. april 2012 og 6. december Det fremgik på besøget, at CBS forventer at panelet mødes 3-5 gange årligt, men at det aftales fra gang til gang, hvornår der er behov for næste møde. Ledelsen forklarede, at sammensætningen af aftagerpanelet skal afspejle det brede arbejdsmarked som dimittenderne uddannes til, men at de samtidig håber på at kunne tilknytte repræsentanter fra flere større virksomheder. Adspurgt om relevant beskæftigelse for dimittenderne svarede ledelsen på besøget, at det primært er inden for konsulent- og rådgivningsvirksomheder samt itvirksomheder. Akkrediteringspanelet bemærker, at det er helt centralt, at der tilknyttes flere aftagere til panelet, der i højere grad afspejler det brede arbejdsmarked dimittenderne finder ansættelse inden for end det aktuelt er tilfældet. Det fremgår af dokumentationen, at der er to arbejdsgrupper bestående af VIP er fra Institut for Politik, Ledelse og Filosofi og Institut for Organisation tilknyttet det nuværende reformarbejde på kandidatuddannel- 17

20 sen, som har udarbejdet oplæg, der er blevet diskuteret med både aftagere og studerende. Arbejdsgrupperne refererer løbende til studienævnet og studieleder, der refererer til ledelsen (Supplerende dokumentation af 13. december 2012). Det fremgår af dokumentationen, at aftagerpanelet har været involveret i den forestående reform af kandidatuddannelsen. På det første møde i november 2011 diskuterede panelet begge uddannelser og deres profiler. Af referatet fremgår det, at aftagerne synes, at der mangler integration mellem de forskellige fag og emnerne på uddannelsen, og at det giver et meget forvirret billede af hvad der er kernen i uddannelsen. Én af aftagerne ser profilen på studiet som værende meget blød, og at mere økonomi ville medvirke til at gøre den hårdere og mere krævende. Aftageren peger på, at der særligt mangler økonomi og værktøjsfag på overbygningen, og dette bør tvinges ind på fagene og i opgaverne. På baggrund af dette møde udarbejdede arbejdsgruppen under ledelse af professor i organisationsfilosofi, Bent Meier Sørensen, det endelige udkast, som blev drøftet på endnu et møde med advisory boardet d. 6. december Det fremgår af mødereferatet, at aftagerne generelt var positive over for oplægget, især, at filosofien i højere grad nu skal tilknyttes erhvervsøkonomien og praksis bl.a. gennem virksomhedscases. Aftagerne er ligeledes positive over for, at metode i højere grad integreres i undervisningen og på de enkelte fag (Supplerende dokumentation af 13. december 2012, s. 25). Disse kommentarer og drøftelser vil, ifølge CBS, blive indarbejdet i et endeligt udkast til en kompetence- og kursusprofil, der herefter drøftes og vedtages på et studienævnsseminar i slutningen af januar 2013: Herefter vil studieledelsen i samarbejde med relevante VIP er anvende foråret på at udarbejde detailbeskrivelser for de enkelte kurser med læringsmål, curriculum, pædagogik, kursernes indbyrdes sammenhæng m.m., så uddannelsen får karakter af en samlet læringsproces fremfor en række enkeltstående kurser. Processen gør det også muligt at etablere et egentligt underviserkorps omkring uddannelsen, hvor underviserne kender hinanden og indholdet i alle kurser samt disses sammenhæng, da alle har medvirket i den samlede udformning af uddannelsen. Kernen i dette underviserkorps har medvirket i udarbejdelsen af reformoplægget. (Supplerende dokumentation af 13. december 2012). Samlet vil reformen ifølge CBS betyde, at uddannelsen får en langt klarere og markant profil, som vil højne uddannelsens kvalitet og styrke de studerendes erhvervskompetencer. Ligeledes forventer vi, at det vil føre til et øget optag, og at forventningsafstemningen hos de studerende styres som følge af den klarere og mere kompetenceorienterede profil og kursernes indbyrdes sammenhæng. Tidsmæssigt er status dén, at reformen helt utvivlsomt vil blive implementeret som planlagt fra september (Supplerende dokumentation af 13. december 2012). Det anføres desuden, at diskussion med aftagerpanelet også har været en vigtig inspirationskilde til en mindre reform af HA(fil.) fra efteråret En reform med henblik på at skabe en klarere sammenhæng og en mere systematisk progression på uddannelsen. Reformen er endeligt vedtaget og indskrevet i studieordningen på studienævnsmødet 6. juni 2012 (Dokumentationsrapport, s. 19). Akkrediteringspanelet vurderer samlet, at institutionen gennem det nye aftagerpanel har haft en løbende dialog med aftagerpanelet, som er blevet anvendt i reformen af bachelor- og kandidatuddannelsen. Panelet bemærker, at det fremadrettet også er centralt, at repræsentanter med en stærkere erhvervsøkonomisk profil fra de institutter CBS ønsker at tilknytte, er repræsenteret på møderne med advisory boardet således, at koblingen mellem filosofi og erhvervsøkonomi kan diskuteres med aftagerne bedst muligt. Dialog med dimittender Gælder kun for bacheloruddannelsen Af grundoplysningerne fremgår det, at der i 2007, 2008 og 2009 er henholdsvis 77, 58 og 78 dimittender fra bacheloruddannelsen, mens der de samme år er optaget henholdsvis 20, 22 og 27 studerende på kandidatud- 18

21 dannelsen. På besøget blev der udleveret en liste, der viser, hvor dimittenderne fra 2011 er fortsat jf. nedenfor. CM-linjer CM (aud.) CM (fil.) CM (pol.) CM (Business and Politics) CM (politisk kommunikation og ledelse) Total CBS anfører, at det faktum at blot 22% af de studerende fortsætter på overbygningen ikke adskiller sig fra andre kombinationsuddannelser på CBS. Det fremgår af dokumentationen, at uddannelsesledelsen har taget kontakt til HA(fil.)-bachelorer, der har valgt andre studieretninger bl.a. gennem alumneforeningen, og at den primære tilbagemelding fra dem er, at de har ønsket at anvende og komplementere deres filosofisk-analytiske evner inden for erhvervsøkonomien med en profilering inden for et mere specialiseret felt. Det anføres videre, at CBS tolker dette, som at det ikke er et fravalg af filosofi, men mere et spørgsmål om at bruge disse elementer i et specialiseret erhvervsøkonomisk felt (Supplerende dokumentation 20. november 2012). Det fremgår af et referat fra et møde med dimittender d. 11. oktober 2012, at nogle studerende netop havde valgt andre overbygninger For at undgå mere af det samme og For at undgå filosofilæsning (Supplerende dokumentation 20. november 2012). CBS nævner, at de i 2012 har iværksat interne turnusevalueringer på CBS, hvor HA(fil.) har været igennem pilot-evaluering og fået input fra såvel en intern som en ekstern reviewer, med henblik på den fortsatte udvikling af studiet. På besøget fremgik det, at CBS ikke har en systematiseret dialog med bachelorerne, som vælger andre kandidatoverbygninger på CBS end den umiddelbare overbygning. Dialogen finder sted blandt studielederne, og der reageres ifølge CBS på baggrund af ledelsesinformation, hvor migrationen på tværs af studieretninger er tydelig. CBS har, hverken i dokumentationen eller på besøget, redegjort for, hvordan denne dialog anvendes i forhold til uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at CBS ikke har en løbende dialog med de bachelordimittender, der vælger andre kandidatuddannelser end den direkte overbygning. CBS anfører, at dialogen finder sted blandt studielederne, hvor migrationen på tværs af studieretninger er mest tydelig, men CBS har hverken i dokumentationen, på besøget eller i høringen redegjort for hvordan denne dialog anvendes i forhold til uddannelsen. Panelet vurderer, at CBS ikke har indhentet dimittendernes input til bacheloruddannelsen løbende og reformen af bacheloruddannelsen, idet mødet er blevet afholdt efter reformen var blevet indført. CBS har for eksempel ikke eksempelvis undersøgt årsagen til, at størstedelen af de studerende fortsætter på andre kandidatuddannelser end cand.merc.fil. Panelet vurderer samlet, at der ikke er en løbende dialog med uddannelsens dimittender, som er blevet anvendt i udviklingen af uddannelsen. Gælder kun for kandidatuddannelsen CBS anfører, at der gennemføres dimittendundersøgelser hvert 3. år, og at den færdige rapport herefter sendes til studienævnet, dekansekretariatet for uddannelse, CBS Learning Lab, Career Center og Business Intelligence. Afhængig af resultatet bliver der igangsat initiativer, der kan rette op på eventuelle problemstillinger (Bilag 1.3.: Koncept for dimittendundersøgelser på CBS). Det fremgik af dokumentationsrapporten fra 2010, at CBS i foråret 2010 gennemførte en dimittendundersøgelse, hvis formål var at tilvejebringe et systematiseret kvantitativt og kvalitativt input fra CBS dimittender, som skulle anvendes i det løbende kvalitetsarbejde. Det var den første strukturerede dimittendundersøgelse uddannelsen havde gennemført på daværende tidspunkt, og ledelsen gav udtryk for, at den gav en række centrale input, som kunne anvendes til at udvikle uddannelsen. På akkrediteringspanelets besøg i 2010 blev der dog ikke givet konkrete eksempler på anvendelse af denne undersøgelse, herunder i forhold til det faktum, at der var en række resultater, der pegede på en række kriti- 19

22 ske forhold på uddannelsen. Således fremgår det bl.a. af undersøgelsen, at der er en lang gennemførelsestid på cand.merc.(fil.)-uddannelsen (43 % bruger 5 år eller mere på at gennemføre). 61 % af dimittenderne vurderer, at i de slet ikke eller kun i nogen grad oplever at deres kompetencer fra uddannelsen var efterspurgte da de søgte job og endeligt, at 51,7 % har fundet det nødvendigt at tage kompetencegivende efter- eller videreuddannelse. På besøget i 2010 fremgik det, at studienævnet i foråret 2011 ville diskutere og forholde sig til resultaterne, men det fremgår ikke af dokumentationsrapporten fra 2012, hvordan disse input har givet anledning til ændringer på uddannelsen. På besøget i 2012 blev der desuden ikke givet eksempler på, hvordan disse input har givet anledning til videre overvejelser eller ændringer på uddannelsen. Det fremgik endvidere af dokumentationsrapporten fra 2010, at de studerende fra cand.merc.(fil.) havde taget initiativ til at starte en alumneforening for tidligere FLØK ere, hvor der efterfølgende blev afholdt et møde med deltagelse af tidligere og nuværende studerende, og at det var forventningen, at dette initiativ ville medføre en stærk dialog mellem alumner og uddannelsen. Akkrediteringspanelet kan dog konstatere, at denne alumneforening ikke kom til at fungere, som et forum for dialog mellem uddannelsen og dimittenderne. Således fremgår det af dokumentationsrapporten fra 2012, at studielederen i foråret 2012 igen har taget kontakt til dimittender fra såvel HA(fil.) og CM(fil.) med henblik på at etablere en alumneforening (Dokumentationsrapport, s. 2). Der blev afholdt et møde i oktober 2012, hvor 10 cand.merc.fil.-dimittender deltog. CSB anfører, at dimittenderne har været glade for uddannelsen, men peger på, at det er en uddannelse meget på filosofiens præmisser og efterspørger, at uddannelsen går mere i dybden med økonomisk teori og metode (Supplerende dokumentation af 20. november 2012). CBS anfører i dokumentationen, at de studerende havde en del forslag og idéer, som er blevet inddraget i reformarbejdet og i udarbejdelsen af en ny kompetenceprofil. Det fremgår videre, at de studerende vil blive inddraget i det kommende arbejde med reformen, bl.a. ved at kommentere på et senere oplæg på en workshop (Supplerende dokumentation af 13. december 2013). I høringssvaret oplyser universitetet, at dimittendundersøgelsen fra 2010 er blevet brugt som afsæt for dialogmøderne med dimittender og at den har tjent som baggrundsinformation for de reformprocesser som er søsat (Høringssvar af 27. februar 2013). Akkrediteringspanelet konstaterer, at CBS har afholdt et møde med dimittender i oktober 2012 og at denne gruppe vil blive inddraget i det kommende arbejde med reformen på uddannelsen, hvilket panelet vurderer at være positivt. Panelet kan desuden konstatere, at CBS gennemfører dimittendundersøgelser hvert 3. år, og at uddannelsesledelsen gennem denne sammen med oprettelsen af en alumneforening har mulighed for, at sikre en mere løbende dialog med uddannelsens dimittender. Panelet vurderer på den baggrund samlet, at CBS har en løbende dialog med uddannelsens dimittender. Ledelsen forklarede på besøget desuden, at de fra centralt hold er ved at skabe et større LinkedIn-forum med en model, som alle CBS uddannelser skal bruge. Dette skal sikre bedre rammer for den løbende dialog med uddannelsernes dimittender. Panelet vurderer videre, at dialogen med dimittender er blevet brugt mere generelt til reformen af uddannelsen. Beskæftigelse Gælder kun for kandidatuddannelsen I akkrediteringen fra 2010/2011 vurderede panelet kritisk, at der var en højere ledighed på kandidatuddannelsen end på det samfundsvidenskabelige hovedområde på landsplan i perioden På besøget i 2010 gav ledelsen udtryk for, at disse tal stammede fra før 2007, hvor der blev indført en reform på kandidatuddannelsen, som i følge CBS, forventedes at have en positiv effekt på ledigheden. Jf. tabellen nedenfor er det seneste ledighedstal fra 2010 er på 0% og omfatter en population på i alt 20 dimittender. CBS finder på den baggrund ikke anledning til at redegøre nærmere for dette. År CM (fil.) 30% 14% 11% 22% 17% 15% 0% 20

23 Landsplan % 2% 5% 5% (Kilde: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering) Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at alle uddannelsens dimittender i 2010 har fundet beskæftigelse. Imidlertid bemærkes panelet, at ledigheden årene før 2010 har været markant højere end inden for hovedområdet på landsplan, og vurderer på den baggrund, at det er kritisk, at CBS ikke har redegjort nærmere for dette i genakkrediteringen. Det fremgik af studielederrapporten fra 2010, at studienævnet i samarbejde med dekansekretariatet ville:...se på behovet for at følge op på ledigheden blandt uddannelsens kandidater, da denne ledighed er højere end landsgennemsnittet. (Studielederrapport fra 2010). Desuden fremgik det i studielederrapporten fra 2011, at CBS ville gennemføre en reform:... hvor opmærksomheden i første omgang er rettet mod CM (fil.), der fremstår uprofileret og uden substantiel sammenhæng mellem de udbudte fag og dermed med en uklar kompetenceprofil. (Studielederrapport fra 2011). Akkrediteringspanelet vurderer, at CBS ikke har undersøgt årsagerne til de senere års ledighed, eksempelvis gennem aftager- og/eller dimittenddialog, med henblik på at iværksætte tiltag, der kan afhjælpe problemet og på den baggrund redegjort for forhold, der kan forklare problemet samt strategier for at afhjælpe det. Panelet vurderer, at især dimittendundersøgelsen fra 2010 og de forhold, at 61 % af de studerende vurderede, at i de slet ikke eller kun i nogen grad oplevede, at deres kompetencer fra uddannelsen var efterspurgte, da de søgte job, og det at 51,7 % af dimittenderne har fundet det nødvendigt, at tage kompetencegivende efter- eller videreuddannelse, burde have givet anledning til en analyse af ledigheden. Af dimittendundersøgelsen fra 2010 fremgår det, at det særligt er inden for konsulent- og rådgivningsvirksomheder og it-virksomheder dimittenderne finder beskæftigelse. De studerende gav på besøget udtryk for, at de også selv ser beskæftigelsen inden for konsulentbranchen sammen med arbejde inden for forretningsudvikling og CSR i private virksomheder som en oplagt mulighed for ansættelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at dimittenderne har fundet relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi CBS ikke har en løbende dialog med størstedelen af dimittenderne fra bacheloruddannelsen, der fortsætter på andre kandidatuddannelser på CBS end den umiddelbare overbygning. Panelet vurderer, at der er dialog med aftagere og at denne er blevet anvendt i udviklingen af uddannelsen. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi CBS ikke har foretaget en grundig analyse af årsagen til de senere års ledighed og på den baggrund redegjort for forhold, der kan forklare problemet samt udvikle strategier for at afhjælpe disse. Panelet vurderer, at der er dialog med aftagere og dimittender, og at dialogen er blevet anvendt i udviklingen af uddannelsen i forbindelse med reformen. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 1-2 Høringssvar af 27. februar

24 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Vurdering ved akkreditering i 2011 Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse for betinget positiv akkreditering i 2011 Akkrediteringsrådet vurderede, at STÅ/VIP-ratioen på bacheloruddannelsen var så høj, at de studerende ikke havde mulighed for en tæt kontakt til forskere på uddannelsen. Vurdering ved genakkreditering i 2013 Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse ved genakkreditering i 2013 Antal studerende pr. VIP CBS har i supplerende dokumentation af 20. november 2012 fremsendt STÅ/VIP-ratioen for både bachelorog kandidatuddannelsen. Det fremgår af nedenstående tabeller, at ratioen for både bachelor- og kandidatuddannelsen er steget væsentligt i 2011: Tabel 1: STUD/VIP ratio på HA.fil Antal studerende Antal VIP STUD/VIP ratio (antal) 5,3 7,9 6,8 Antal STÅ 237, Antal VIP årsværk 3,2 3,5 2,1 STUD/VIP (årsværk) 74,2 55,7 84,3 Tabel 2: STUD/VIP ratio på CM.fil Antal studerende Antal VIP

25 STUD/VIP ratio (antal) 3,1 2,8 3,8 Antal STÅ Antal VIP årsværk 1,2 1,6 1,0 STUD/VIP (årsværk) 37,5 36,9 56,0 (Supplerende dokumentation af 20. november 2012) Det fremgår at dokumentationsrapporten, at Studieledelsen udfolder konstant store anstrengelser for at sikre en høj fastlærerdækning og herigennem en højere STÅ/VIP ratio... Senest er fra foråret 2012 en DVIP i Økonomisk Teorihistorie udskiftet med en VIP og fra efteråret 2012 vil der være en tilsvarende udvikling i fagene Organisering og Samfund, Strategi samt Fagets Videnskabsteori og på posten som ansvarlig for koordinering af 1. års projekterne. Ligeledes var det planlagt, at undervisningen i Organisation og Ledelse fremover skulle varetages af en VIP er, men den pågældende er p.t. langtidssygemeldt, og det er uvist, om han vender tilbage i tide til at påtage sig kurset. Eksemplet viser, at der er tale om forhold, som studieledelsen ikke er fuldt herre over, da sygdom, barselsorlov m.m. uventet kan ændre på situationen... (Dokumentationsrapport, s. 5). De studerende, der deltog på mødet gav udtryk for, at de føler at der er en god kontakt til forskerne, at der er god feedback på opgaver, og at de kan få et møde med underviserne, hvis de vil. Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid, at den høje ratio for begge uddannelser indikerer, at de studerende ikke i tilstrækkelig grad har mulighed for en tæt kontakt til forskerne på uddannelserne. Panelet lægger i vurderingen vægt på, at der er sket en væsentlig stigning i ratioen siden 2010 og at CBS forventer en markant stigning til både bachelor- og kandidatuddannelsen fra Panelet har derfor en forventning om, at muligheden for kontakt mellem de studerende og forskerne vil forværres. Panelet lægger desuden til grund for vurderingen, at særligt kandidatuddannelsen ifølge CBS egen vurdering har fremstået usammenhængende og uden en klar faglig profil, og derfor vurderes en tæt kontakt mellem forskere og studerende for at skabe en mere sammenhængene uddannelse og mere klar faglig profil særligt centralt. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er ikke tilfredsstillende opfyldt, idet det vurderes, at det ikke i tilstrækkelig grad er muligt for de studerende at opnå en tæt kontakt til forskerne på uddannelsen. Panelet vurderer, at det er kritisk, at muligheden for at en tæt kontakt til forskerne i undervisningen er blevet forværret væsentligt siden akkrediteringen i Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi det vurderes, at det ikke i tilstrækkelig grad er muligt for de studerende at opnå en tæt kontakt til forskerne på uddannelsen. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 2-3 Supplerende dokumentation af 20. november 2012 Høringssvar af 27. februar

26 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Vurdering ved akkreditering i 2011 Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse for betinget positiv akkreditering i 2011 Akkrediteringsrådet vurderede, at uddannelsernes samlede frafaldsprocent var mere end 33 % højere end på hovedområdet på landsplan og at uddannelsesledelsen ikke havde lavet egentlige analyser af årsagerne til et højt frafald. Vurdering ved genakkreditering i 2013 Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse ved genakkreditering i 2013 Frafald Gælder kun for bacheloruddannelsen Neden for fremgår frafaldet på første år på bacheloruddannelsen i perioden sammen med frafaldet på det samfundsvidenskabelige hovedområde på landsplan: Frafald HA (fil) Frafald efter 1 år Optag HA (fil) 18% 19% 22% 28% 19% 19% Frafald på landsplan, SAMF 20% 19% 17% 17% 18% 16% HA (fil) frafald ift. niveau på landsplan -11% -1% 29% 63% 3% 19% (Supplerende dokumentation af 20. november 2012) CBS gør opmærksom på, at... studieskift til uddannelser inden for samme hovedområde tæller med som frafald i vores opgørelser, og at tallet derfor er højere end sammenlignet med hovedområdet generelt. Ifølge vores egne interne opgørelser er der ca. 15 studerende fra , der har skiftet fra HA(fil.) til andre uddannelser på CBS. Uddannelsesvalget fordeler sig bredt, så der kan ikke konstateres et særligt mønster. (Eksempelvis er både HA(jur.), HA(it.), BA i interkulturelle markedsstudier og BSc in Business Language and Culture repræsenteret i studievalget.) (Supplerende dokumentation af 20. november 2012). Akkredite- 24

27 ringspanelet vurderer dog til ovenstående, at der er tale om så få studerende, 15 ud af i alt 377 studerende, at det ikke har væsentlig betydning for frafaldsopgørelsen. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at det...baseret på samtaler med studerende er studienævnets opfattelse, at der under tallene gemmer sig en årsag, hvor det i begyndelsen kan være vanskeligt for de nye studerende at se sammenhængen mellem uddannelsens erhvervsøkonomiske og filosofiske søjle, hvilket kan komme til udtryk ved angivelsen af ikke-opfyldte forventninger som årsag til studieophør. (Dokumentationsrapport, s. 4). På besøget blev ledelsen spurgt til systematikken i frafaldsanalysen. Her blev det fortalt, at studieleder har haft nogle uformelle samtaler med nuværende studerende på 2. år, og at han på den baggrund har tolket frafaldstallene, som at de studerende føler, at faglighederne er langt fra hinanden og at målet med uddannelsen er lidt uklart. Dette er et forhold, som ifølge CBS, har indgået i overvejelserne om den ovennævnte reform af bacheloruddannelsen, hvor nedbringelse af frafaldet på 1. år indgår som et vigtigt parameter. Der er på den baggrund gennemført følgende tiltag, som er vedtaget af studienævnet i juni 2012, der er implementeret i efteråret 2012: - En rokering og anderledes vinkling af flere fag på 1. og 2. år, så uddannelsen fra begyndelsen gennem et case-baseret kursus vil rumme en integration af de to bærende fagsøjler i henholdsvis erhvervsøkonomi og filosofi, og at der dermed vil kunne fremstå en mere klar sammenhæng og progression på hele bachelordelen. - Indførelse af en eksamen på 1. semester i det bærende filosofi-kursus, der strækker sig over de første 3 semestre. En tilsvarende øvelse på CBS uddannelse i erhvervsøkonomi og jura, HA (jur.) har medført, at frafaldet på 1. år er faldet markant, efter at der ikke længere går to semestre inden den første udprøvning i uddannelsens kombinationsfag finder sted. - En styrkelse af mentor-ordningen i samarbejde med studieledelsen, dvs. at styrke organiseringen af studiegrupper m.h.t både faglige og personlige fællesskaber. - Afholdelse af fagansvarligmøde ved begyndelsen af studieåret med drøftelse af semesterets/årets forløb, så de enkelte undervisere ved, hvad der foregår på de andre fag og kan tage højde herfor - Allokering af flere undervisningstimer til 1. år bl.a. til dobbeltlærerdækning (erhvervsøkonomi og filosofi) samt fælles aktiviteter for nogle af fagene med henblik på at styrke integrationen af de to bærende fagsøjler (Dokumentationsrapporten, s. 3ff) Panelet ønsker at bemærke, at kendskabet til reformen på bacheloruddannelsen er begrænset og at der er derfor er usikkerhed om effekten af reformen, herunder intentionen om at skabe større integration mellem de to fagsøjler. Akkrediteringspanelet konstaterer, at frafaldet på uddannelsen efter første år i 2008, 2010 og 2011 ikke er mere end 33 % højere end for hovedområdet på landsplan. Panelet bemærker dog, at der ikke ligger en systematisk analyse til grund for årsagerne til frafaldet. Det er således uklart, hvornår ledelsen har snakket med de studerende, der er faldet fra, hvor mange studerende ledelsen har talt med, og derfor også om den faldende ledighed skyldes tiltag iværksat på baggrund af denne analyse. Panelet konstaterer, at der er iværksat en række ændringer, der er trådt i kraft i efteråret 2012, men vurderer, at det er uklart, om de imødekommer tidligere problemer med et højt frafald (2009). Gælder kun for kandidatuddannelsen Det fremgår af nedenstående tabel, at frafaldet særligt i 2006, 2008, 2009 og 2011 var en del højere end inden for hovedområdet på landsplan. CBS anfører, at: Med så små populationer, som vi har på CM(fil.), skal der kun få tilfælde af frafald til for at fremkalde et markant udslag på en procentmæssig statistik. I lighed 25

28 med situationen på HA(fil.) er det studieledelsens fornemmelse, at i hvert fald nogle af de forholdsvis få studieskift og automatiske udmeldelser skyldes, at forventningerne til studiet ikke blev opfyldt. (Dokumentationsrapport, s. 4f). CBS gør i dokumentationen opmærksom på, at studieskift til uddannelser inden for samme hovedområde tæller med som frafald i deres opgørelser, og at tallet derfor er højere end sammenlignet med hovedområdet generelt. I forlængelse af dette argumenterer CBS for, at fire af disse frafald i 2008 skyldes skift til andet studium inden for det samme hovedområde. Frafald efter normeret tid + 1 år Optag CM (fil) 26% 19% 42% 32% 10% 23% Frafald på landsplan, SAMF 14% 16% 12% 12% 15% 14% CM (fil) frafald ift. Niveau på landsplan 84% 17% 249% 163% -33% 62% (Supplerende dokumentation af 20. november 2012) I lighed med akkrediteringsrapporten fra 2010 medgiver akkrediteringspanelet, at der er tale om mindre populationer, hvilket kan medføre, at få personer, der falder fra kan have en uforholdsmæssig stor betydning i opgørelsen. Panelet konstaterer dog, at der siden 2006, undtagen i 2010, har været et frafald markant over hovedområdet. Panelet vurderer, at det er kritisk, at CBS i denne periode ikke har undersøgt årsager til dette frafald, og på den baggrund iværksat tiltag, der kan afhjælpe problemet. Således finder panelet ikke, at CBS har underbygget studieledelsens fornemmelse om at studieskift og automatiske udmeldelser skyldes, at forventningerne til studiet ikke blev opfyldt. CBS har desuden ikke dokumenteret, at studieskift til uddannelsen inden for samme hovedområde har indvirkning på frafaldet de øvrige år. Panelet vurderer kritisk, at CBS ikke på baggrund af dimittendundersøgelsen fra 2010 og de kritiske forhold, der fremgik af denne, har foretaget en mere systematisk analyse af frafaldet. Desuden bemærker panelet, at CBS både i dokumentationsrapporten og på besøget har understreget, at årsagen til den kommende reform formentligt skyldes, at kandidatuddannelsen over en længere periode har fremstået uprofileret og uden substantiel sammenhæng mellem de udbudte fag og derfor med en uklar kompetenceprofil. Panelet ønsker dog at bemærke, at de overordnede intentioner med reformen på nuværende tidspunkt ikke er udmøntet i konkrete og gældende fagbeskrivelser, uddannelsesstruktur, undervisere på uddannelsen mv., der kan gøre det klart, i hvilket omfang reformen vil få effekt på problemerne med frafald og de studerendes mulighed for kontakt til forskere på uddannelsen. Panelet bemærker desuden, at CBS også i akkrediteringen fra 2011 forklarede frafaldet med, at uddannelsen, før en reform gennemført i 2007, fremstod uklar. Således fremgik det, at formålet med reformen i 2007 på kandidatuddannelsen var, at skabe et mere fokuseret og samlende forløb, der alt andet lige virker befordrende for mulighederne for at fastholde studerende og sikre en kortere tid for gennemførsel. I den tidligere model var det i meget høj grad op til de studerende selv at sammensætte og holde styr på deres uddannelsesforløb. Og det har formentlig indvirket negativt på frafaldsprocenten. (Dokumentationsrapport fra 2011, s. 29). Panelet vurderer på den baggrund ikke, at CBS har foretaget egentlige analyser af årsagen til frafald eller iværksat tiltag, der vil forbedre frafaldet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 26

29 Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi frafaldet på kandidatuddannelsen i en lang årrække har været markant højere end inden for hovedområdet på landsplan, og fordi der ikke er iværksat tiltag til at reducere frafaldet på baggrund af systematiske analyse. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 3-5, 32 og 34 Supplerende dokumentation af 20. november

30 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Vurdering ved akkreditering i 2011 Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse for betinget positiv akkreditering i 2011 Akkrediteringsrådet vurderede i 2011, at CBS system for kvalitetssikring kun i nogen grad levede op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring, og at uddannelsen kun i nogen grad var integreret i det overordnede kvalitetssikringssystem. Vurdering ved genakkreditering i 2013 Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse ved genakkreditering i 2013 Som det fremgår af bilag 1, har CBS siden akkrediteringen i 2011 opnået en tilfredsstillende vurdering af universitetets kvalitetssikringssystem. Universitetet har revideret deres kvalitetssikringssystem, så det indeholder målsætninger for kvalitetsarbejdet samt procedure og ansvarsfordeling for de enkelte delområder i universitetets kvalitetspolitik. Den ledelsesmæssige forankring af kvalitetsarbejdet og ansvarsfordelingen i forhold til de enkelte områder fremgår af kvalitetssikringspolitikken og CBS kvalitetshåndbog. Akkrediteringspanelet vurderer, at CBS beskrevne system for kvalitetssikring indeholder målsætninger for kvalitetsarbejdet samt procedurer og ansvarsfordeling for de enkelte delområder i kvalitetspolitikken. Akkrediteringspanelet vurderer ydermere, at det beskrevne system i tilstrækkelig grad lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Panelet konstaterer samtidig, at universitetets kvalitetshåndbog, som beskriver de konkrete procedurer og ansvarsfordeling for delområderne i kvalitetspolitikken, er under revision. Dertil kommer, at CBS er ved at opbygge et nyt system for ledelsesinformation, som samler nøgletal om uddannelserne til brug for uddannelsesledelsen. Udmønter uddannelserne institutionens kvalitetssikringssystem? Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen udmønter institutionens kvalitetssikringssystem i forhold til følgende punkter: ESG 1.1. En kvalitetssikringspolitik med tilhørende procedurer og en klar ansvarsfordeling. ESG 1.2. Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger. ESG 1.3. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer. ESG 1.4. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer (jf. kriterium 4). ESG 1.5. Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter (jf. kriterium 4) ESG 1.7. Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer. 28

31 Akkrediteringspanelet vurderer dog, at uddannelsen kun i nogen grad udmønter institutionens kvalitetssikringssystem i forhold til ESG 1.6.: Systemer, der indsamler/modtager, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne herunder procedurer for og praksis med dimittenddialog (jf. kriterium 1), beskæftigelsesstatistikker (jf. kriterium 1), undervisningsevalueringer (jf. kriterium 4), UMV (jf. kriterium 4), frafaldstal (jf. kriterium 4) og studieprogression (jf. kriterium 2 og grundoplysninger). Akkrediteringspanelet vurderer således, at der ikke er en løbende dialog med størstedelen af bachelordimittenderne, der fortsætter på andre overbygninger på CBS end den umiddelbare overbygning. Uddannelsen sikrer dermed ikke en relevant information fra bachelordimittender til at styre og udvikle uddannelsen. For kandidatuddannelsen konstaterer panelet, at CBS gennemfører dimittendundersøgelser hvert 3. år, og at man ved oprettelsen af en alumneforening har mulighed for at sikre en mere løbende dialog med kandidatuddannelsens dimittender. Panelet vurderer dog, at der ikke er givet eksempler på, hvordan dimittendundersøgelse er blevet anvendt til at sikre kandidatuddannelsens kvalitet og relevans ikke mindst i forhold til den kommende reform. Panelet finder det kritisk i lyset af problemerne på uddannelsen og i lyset af de kritiske forhold, som fremgår af undersøgelsen jf. kriterium 1. Panelet bemærker videre, at det er uklart, hvilke mål ledelsen har for forskningsdækningen af undervisningen (STUD/VIP-ratio), og hvordan dette nøgletal anvendes til at styre uddannelserne. Således kan det konstateres, at ratioen er steget væsentligt fra 2009 til 2011 på både bachelor- og kandidatuddannelsen. Panelet vurderer, at det ikke gør det muligt for de studerende at opnå en tæt kontakt til forskerne på uddannelsen. Panelet vurderer desuden, at frafaldet for kandidatuddannelsen i 2006, 2008, 2009 og 2011 er væsentligt højere end hovedområdet på landsplan, og panelet vurderer, at CBS ikke har lavet egentlige analyser af årsagen til frafaldet. Således anfører CBS, at... det [er] studieledelsens fornemmelse, at i hvert fald nogle af de forholdsvis få studieskift og automatiske udmeldelser skyldes, at forventningerne til studiet ikke blev opfyldt. Det er et forhold, der indgår i vores overvejelser om den, forestående reform CM(fil.), som vi skal drøfte igen med vort Advisory Board til oktober. (Dokumentationsrapport, s. 5). Endelig bemærkes det at det er uklart, hvordan oplysninger om studieprogression anvendes til at styre uddannelserne. I akkrediteringen af uddannelsen i 2011 var det vurderingen, at der var en lav studieprogression og her blev det vurderet, at det ikke var sandsynliggjort, at en reform af uddannelserne dengang var et tiltag, der var fremkommet på baggrund af en egentlig analyse af studieprogressionen. I høringssvaret fremfører CBS, at de har... igangsat adskillige initiativer for at leve op til ESG-kravene, herunder bl.a. en intern turnusakkreditering (...) En væsentlig del af kvalitetssikringen er endvidere studielederberetningerne, som i dette tilfælde efter en kritisk rapport fra ACE - er skrevet med en særdeles selvkritisk tone. Den ærlige fremstilling af problemer viser netop, at CBS tager kvalitetssikringen særdeles alvorligt. Dialogen mellem dekan og studieleder er åben og giver mulighed for at iværksætte målrettede initiativer, som kan tage hånd om situationen (...) At en studielederberetning er kritisk i det år, hvor den første akkreditering foregik, viser jo netop at systemet virker og tager fat om problemerne. Studieledelsen er skiftet ud og den nye studieledelse analyserer problemerne og sætter en omfattende reform i gang. Denne indeholder en ny og samlet pædagogisk platform, ligesom der inddrages undervisere fra flere institutter på CBS (IOA, IKL, INT) og fra institutioner udefra. (Høringssvar af 27. februar 2013) Akkrediteringspanelet bemærker, at det er positivt, at CBS har iværksat en intern turnusakkreditering, hvor bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og filosofi har været først igennem grundet den betingede positive akkreditering i Panelet vurderer dog samlet set, at uddannelserne ikke i tilstrækkelig grad har udmøntet institutionens kvalitetssikringspraksisser, da informationer om ledighed, frafald, STÅ/VIP og studieprogression ikke er blevet anvendt til at iværksætte tiltag på uddannelsen. 29

32 Tager uddannelsesledelsen løbende og systematisk hånd om identificerede problemer på uddannelserne? Gælder både bachelor- og kandidatuddannelsen Ifølge dokumentationsrapporten er der...etableret en fast procedure, hvor hele studienævnet modtager studenterevalueringerne og diskuterer dem som et særskilt punkt på dagsordenen. Forinden mødet har studielederen/studienævnsformanden og studienævnets næstformand indgående gennemgået de pågældende evalueringer med henblik på at foreslå studienævnet forskellige former for tiltag. Der ageres typisk ved studenterevalueringer, der udviser et for lavt gennemsnit i statistikkerne (omkring 3-3½ og derunder), eller hvor evalueringerne viser, at der er sket et fald i de studerendes evaluering af et kursus, eller hvor der i det hele taget er en afvigelse fra den sædvanlige standard. Desuden gennemgås alle de individuelle studenterkommentarer med henblik på at afdække problemer, som ikke kommer frem i statistikkerne. (Dokumentationsrapport, s. 5f). Det fremgår videre, at Med henblik på at sikre kvaliteten og herunder sammenhængen i uddannelsen indføres der fra efteråret 2012 en fast praksis, hvor studieledelsen ved begyndelsen af hvert studieår mødes med de fagansvarlige for underviserne på hver enkelt årgang for sig for at diskutere undervisningen og det forestående studieår samt eventuelle problemer, der skal håndteres. Der har tidligere været afholdt møder for alle uddannelsens fagansvarlige, men denne praksis forfines nu mere målrettet i forhold til de enkelte årgange. Et led i kvalitetssikringsarbejdet er også studielederens deltagelse i de jævnlige møder for studielederne på CBS, hvor der bl.a. udveksles erfaringer, hvilket har haft konkret betydning i forbindelse med den ovennævnte reform af HA (fil.), hvor der er gennemført tiltag med henblik på at mindske frafaldet på 1. år. (Dokumentationsrapport, s. 5f). Gælder kun bacheloruddannelsen Der er identificeret problemer med de studerendes mulighed for tæt kontakt med forskerne på bacheloruddannelsen. Der er ikke en løbende dialog med størstedelen af bachelordimittenderne, der fortsætter på andre overbygninger på CBS end den umiddelbare overbygning. Uddannelsen sikrer dermed ikke en relevant information fra bachelordimittender til at styre og udvikle uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen med dimittender er helt central i forhold til at undersøge, hvorfor størstedelen af bachelordimittenderne ikke fortsætter på den umiddelbare overbygning, hvorfor uddannelsen ikke lever op til de studerendes forventninger (som anføres af CBS som årsag til tidligere frafald), og endeligt, de studerendes opfattelse af kontakten med forskere på uddannelsen. Panelet vurderer, at det er særligt kritisk, at muligheden for en tæt kontakt med forskerne er forværret betydeligt siden akkrediteringen i 2011 og at uddannelsesledelsen ikke har taget hånd om dette. Panelet bemærker endeligt, at hverken oplysninger om STUD/VIP-ratio, frafald eller studieprogression indgår i studielederberetningen, og panelet vurderer derfor, at det er uklart, hvordan ledelsen får de relevante oplysninger til at styre uddannelserne. Således bemærker panelet, at antallet af STÅ for de studerende på bacheloruddannelsen er faldet væsentligt fra 2009 til 2011 på trods af et stabilt antal studerende på uddannelsen jf. nedenfor. Gælder kun kandidatuddannelsen Der er identificeret problemer med de studerendes mulighed for tæt kontakt med forskerne samt frafald på kandidatuddannelsen. Desuden er der en mangelfuld anvendelse af dialogen med dimittender og der har gennem flere år været en høj ledighed. Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen med dimittender er helt central i forhold til at undersøge hvorfor uddannelsen ikke lever op til de studerendes forventninger (som anføres af CBS som årsag til frafald), undersøge årsagerne til en høj ledighed, og endeligt, de studerendes opfattelse af kontakten med forskere i undervisningen. Det bemærkes, at panelet fra akkrediteringen i 2011 påpegede en lang gennemførelsestid på kandidatuddannelsen og det vurderes fortsat at være kritisk. For kandidatuddannelsen tager de studerende gennemsnitlig kun halvdelen af deres eksaminer i 2009 og 2011 jf. tabellen nedenfor. Det fremgår, at hverken oplysninger 30

33 om STUD/VIP-ratio, frafald eller studieprogression indgår i studielederberetningen, og panelet vurderer derfor at det er uklart, hvordan ledelsen får de relevante oplysninger til at styre uddannelserne BA 263 studerende (238 STÅ) 253 studerende (195 STÅ) 251 studerende (177 STÅ) KA 90 studerende (45 STÅ) 86 studerende (59 STÅ) 91 studerende (56 STÅ) (Skema baseret på dokumentationsrapportens side 2f) Ifølge dokumentationsrapporten er der...etableret en fast procedure, hvor hele studienævnet modtager studenterevalueringerne og diskuterer dem som et særskilt punkt på dagsordenen. Forinden mødet har studielederen/studienævnsformanden og studienævnets næstformand indgående gennemgået de pågældende evalueringer med henblik på at foreslå studienævnet forskellige former for tiltag. Der ageres typisk ved studenterevalueringer, der udviser et for lavt gennemsnit i statistikkerne (omkring 3-3½ og derunder), eller hvor evalueringerne viser, at der er sket et fald i de studerendes evaluering af et kursus, eller hvor der i det hele taget er en afvigelse fra den sædvanlige standard. Desuden gennemgås alle de individuelle studenterkommentarer med henblik på at afdække problemer, som ikke kommer frem i statistikkerne. I tilfælde af konstaterede problemer taler studielederen med den pågældende underviser og evt. dennes institutleder med henblik på at rette op på de konstaterede kvalitetsproblemer, og i mere markante tilfælde kan det komme på tale ikke længere at anvende den pågældende underviser, hvilket er sket så sent som foråret Det skal nævnes, at også hvor der er konstateret fremgang og gode resultater, ageres der med positiv anerkendelse af den indsats, der er gjort. Med henblik på at sikre kvaliteten og herunder sammenhængen i uddannelsen indføres der fra efteråret 2012 en fast praksis, hvor studieledelsen ved begyndelsen af hvert studieår mødes med de fagansvarlige for underviserne på hver enkelt årgang for sig for at diskutere undervisningen og det forestående studieår samt eventuelle problemer, der skal håndteres. Der har tidligere været afholdt møder for alle uddannelsens fagansvarlige, men denne praksis forfines nu mere målrettet i forhold til de enkelte årgange. Et led i kvalitetssikringsarbejdet er også studielederens deltagelse i de jævnlige møder for studielederne på CBS, hvor der bl.a. udveksles erfaringer, hvilket har haft konkret betydning i forbindelse med den ovennævnte reform af HA (fil.), hvor der er gennemført tiltag med henblik på at mindske frafaldet på 1. år. (Dokumentationsrapport, s. 5f). Det er akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsesledelsen ikke i tilstrækkelig grad tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen på baggrund af indsamling, analyse og anvendelse af relevant information, idet årsagerne til det høje frafald på kandidatuddannelsen og den store andel af fortsat aktive studerende efter normeret tid + 1 år på kandidatuddannelsen ikke er blevet undersøgt. Panelet bemærker dog positivt, at CBS vil følge op på hvilken effekt reformen på bacheloruddannelsen har haft på frafaldet. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsesledelsen ikke i tilstrækkelig grad løbende og systematisk tager hånd om identificerede problemer på uddannelserne. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet uddannelsesledelsen ikke i tilstrækkelig grad tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen. Det er således panelets vurdering, at det er uklart hvilke mål ledelsen har for forskningsdækningen i undervisningen og hvordan dette nøgletal anvendes til styre uddannelsen. Således kan det konstateres, at muligheden for en tæt kontakt til forskerne på uddannelsen er forværret væsentligt siden akkrediteringen i

34 Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet uddannelsesledelsen ikke i tilstrækkelig grad tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen. Det er således panelets vurdering, at det er uklart hvilke mål ledelsen har for forskningsdækningen i undervisningen og hvordan dette nøgletal anvendes til styre uddannelsen. Dokumentation Dokumentationsrapport, s

35 Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Institutionens politik for kvalitetssikring (ESG 1.1) Kvalitetssikringen af uddannelserne på CBS tager udgangspunkt i universitetets kvalitetspolitik, der redegør for universitetets overordnede organisering og ansvarsfordeling af kvalitetsarbejdet. Kvalitetspolitikken er opdelt i fire søjler, der hver indeholder en række delområder: (CBS' kvalitetspolitik, s. 6) Som en del af kvalitetspolitikken har CBS redegjort for, hvordan de forskellige delområder relaterer sig til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring (ESG). Universitetets udmøntning af kvalitetspolitikken er sammenfattet i en kvalitetshåndbog, hvor indhold, implementering og ansvarsfordeling for de specifikke aktiviteter, der indgår i kvalitetsarbejdet, er beskrevet. Af kvalitetshåndbogen fremgår f.eks. universitetets procedurer for undervisningsevaluering, monitorering af studieordninger og eksamination. Det fremgår yderligere af kvalitetshåndbogen, at den aktuelt ikke er i fuld overensstemmelse med kvalitetspolitikken, men at dette arbejde forventes færdiggjort i løbet af F.eks. indgår optagelse af studerende (student admission) i kvalitetspolitikken men ikke i håndbogen. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at CBS har en kvalitetspolitik med tilhørende procedurer, som er relateret til ESG'erne, og ansvarsfordeling for de fleste delområder af kvalitetsarbejdet. Akkrediteringspanelet konstaterer yderligere, at kvalitetspolitikken og håndbogen primært beskriver konkrete målsætninger for selve kvalitetsarbejdet, men ikke for uddannelsernes kvalitet. Kvalitetssikringssystemets organisatoriske rammer og ansvarsfordeling (ESG 1.1) Det fremgår af kvalitetspolitikken, at de centrale aktører i kvalitetssikringen af uddannelserne er uddannelsesdekanen, studieledere, studienævn, fagansvarlige, studieadministratorer, undervisere, studerende, eksaminatorer, censorer og aftagere. Uddannelsesdekanen er overordnet ansvarlig for CBS uddannelsesportefølje, både i forhold til kvalitet og økonomi. Det er uddannelsesdekanens ansvar, at samtlige uddannelser overholder de institutionelle rammer og politikker, der er vedtaget af CBS ledelse (Bilag 5.1.: Quality Policy, s. 4). Studienævnet er overordnet ansvarlig for den enkelte uddannelses faglige og pædagogiske tilrettelæggelse, herunder at forholde uddannelsen til de vedtagne institutionelle strategier og politikker. Studielederen har 33