Udviklingsaftale 2016 for Beskæftigelse og Sundhed

Transkript

1 Udviklingsaftale 2016 for Beskæftigelse og Sundhed 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og politisk besluttede forandringer for 2016 virkeliggøres og koordineres i hele organisationen. Direktionen varetager den overordnede ledelse af organisationen og af aftaleholder. Direktionen delegerer ledelses-, styrings- og udviklingsopgaver i forhold til den daglige drift til aftaleholder. Aftaleholder har dermed fuld kompetence til at træffe faglige, økonomiske og administrative beslutninger inden for eget aftaleområde. Det er dermed aftaleholders ledelsesopgave at sikre, at indsatser og aktiviteter i det lille fællesskab (arbejdspladsen) og i det store fællesskab (Skanderborg Kommune) bidrager til virkeliggørelse af Byrådets visioner, politikker og politisk besluttede forandringer for I forhold til varetagelse af den nævnte ledelsesopgave refererer aftaleholder beskæftigelses- og sundhedschef Jørgen Erlandsen til direktionen ved direktør Lars Kirkegaard. Direktionen har delegeret kompetence til at varetage ledelsestilsyn vedrørende økonomistyring til økonomichefen samt kompetence til at varetage ledelsestilsyn vedrørende sygefravær og udmøntning af overenskomster til HR/ løn- og personalechefen. Aftaleholders budget og budgetforudsætninger fremgår af den administrative budgethåndbog. 2. Udviklingsaftalens mål for 2016 Direktionen har i sit idé og arbejdsgrundlag (DIA) udpeget de indsatsområder, som aftale- og kontraktholdere skal omsætte til udviklingsmål i de relevante faglige fællesskaber. Aftalemål ud over disse afspejler højt prioriterede udviklingsområder hos aftaleholder selv og/eller det samlede koncernledelse. Set som en helhed beskriver målene aftaleholders samlede udviklingsindsats for Aktiviteter Det er aftaleholder, der tilrettelægger de aktiviteter, der skal sikre, at udviklingsmålene realiseres. Aktiviteterne tilrettelægges og igangsættes løbende, men i det omfang aktiviteterne tilrettelægges i sammenhæng med målformuleringen, kan disse med fordel synliggøres i aftalen. 4. Opfølgning Opfølgning på aftalemål, der omsætter politisk besluttede forandringer, sker via den politikkontrol, som udvalgene varetager på vegne af Byrådet. 1

2 Opfølgningen på de politisk besluttede forandringer afrapporteres til Byrådet i forbindelse med de tre årlige budgetopfølgninger. Opfølgning på øvrige aftalemål sker løbende og varetages af den relevante direktør. Herudover indgår en dialog om det samlede resultat af indsatsen i forhold til aftalemålene i MUS 2017 med direktionen. I det omfang opfølgningen tilrettelægges i sammenhæng med målformuleringen, kan denne med fordel synliggøres i aftalen. Aftalen er gældende for Aftaleholders mål A. Understøttelse af det nye ledelsesgrundlag Udvikling af kernefagligheden og Medarbejderudviklingssamtale til alle. A.1. Udvikling af kernefagligheden hos medarbejderne i overensstemmelse med Kommunen 3.0-tænkningen Skanderborg Kommunes ledelsesgrundlag indbefatter en medarbejderprofil. Heraf fremgår det, at medarbejderne forudsættes at forstå Kommunen 3.0, samt at de evner at omsætte tænkningen i de daglige arbejdsopgaver. Direktionen anerkender, at virkeliggørelse af Kommunen 3.0 er et langsigtet mål, idet der er lang vej fra den spirende interesse for og forståelse af udviklingen, over en personlig faglig udvikling til en gennemgribende ændring af de automatiske reaktionsmønstre i den daglige praksis. Fokus på udvikling af kernefagligheden hos medarbejderne i overensstemmelse med Kommunen 3.0 skal sikre, at der også for 2016 sættes udviklingsmål for det langsigtede arbejde med at sikre, at medarbejderne evner at omsætte tænkningen om Kommunen 3.0 i de daglige arbejdsopgaver. Aftalemål 1: I Beskæftigelse og Sundhed tænkes Kommunen 3.0 ind i enhver indsats, ethvert styringsredskab og diverse planer (Beskæftigelsesplanen, Integrationsplanen, Modtageplanen mv.). Det betyder, at Kommunen 3.0 tænkningen italesættes i det daglige arbejde og sættes på alle relevante dagsordener, dvs. chefmøder, personalemøder, afdelingsmøder og MEDmøder. Der vil i 2016 fortsat være fokus på, at der holdes fast i denne tænkning og at der arbejdes i forhold til denne også, og måske endda i særdeleshed, i det borgerrettede arbejde, hvor det til tider kan være vanskeligt, da det selvsagt kræver et andet mindset hos såvel medarbejder som borger. For at sikre et fortsat og vedholdende fokus på Kommunen 3.0 tænkningen i det daglige arbejde i Beskæftigelse og Sundhed, sættes temaet, herunder gode Kommunen 3.0 historier, på alle relevante dagsordener, og det sikres, at denne tænkning fortsat er et integreret element i indsatser, styringsredskaber og planer i Beskæftigelse og Sundhed. Samtlige chefer og afdelingsledere i Beskæftigelse og Sundhed vil have et kontinuerligt fokus på, at der sker løbende opfølgning på aftalemålet, dvs. at Kommunen 3.0 er tænkt ind i alt, hvad der udvikles i og udgår fra såvel eget område som fra det tværgående samarbejde. A.2 Medarbejderudviklingssamtale til alle I forbindelse med den aktuelle 3i1-undersøgelse af trivsel og ledelse i Skanderborg Kommune er det konstateret, at der er relativt mange medarbejdere, som ikke har deltaget i en medarbejderudviklingssamtale inden for de seneste 12 måneder. Der skal på den baggrund sættes udviklingsmål for sikring af, at alle medarbejdere og ledere deltager i en medarbejderudviklingssamtale hvert år. Aftalemål 2: Beskæftigelse og Sundhed vægter medarbejderudvikling af faglig karakter højt, og vil i det kommende år have fokus på, at dette sker målrettet og med udgangspunkt i medarbejderudviklingssamtalen. Alle medarbejdere vil i 2016 blive indkaldt til en medarbejderudviklingssamtale. Processen herfor kan være forskellig for de forskellige fagområder, og det vil derfor være op til det enkelte chefområde at sikre, at der planlægges en proces herfor i dialog med den enkelte chefs afdelingsledere. 2

3 Alle medarbejdere i Beskæftigelse og Sundhed har i løbet af 2016 gennemført en medarbejderudviklingssamtale. Der følges ultimo 3. kvartal op på, på chefmøde i Beskæftigelse og Sundhed, at alle medarbejdere, inden for de respektive chefområder, har gennemført en medarbejderudviklingssamtale. Er dette ikke sket på opfølgningstidspunktet, indkaldes de medarbejdere, der endnu ikke har været indkaldt til en medarbejderudviklingssamtale, hurtigst muligt og inden udgangen af til en sådan. B. Fælleden Samskabende kultur og effektiviseringspotentiale B.1 Etablering af den samskabende kultur på Fælleden Koncernledelsen har defineret den arbejdspladskultur, som skal opstå på Fælleden som Den samskabende Kultur. Det handler om, at vi alle er bevidste om, at vi ved at have tillid, ved at skabe relationer, ved at dele resurser og ved at tænke nyt, understøtter fællesskabet og sammenhængskraften dels på arbejdspladsen, dels i hele kommunen. Det at levere velfærd og at skabe velfærdsløsninger er en kompleks opgave, som ofte løses bedst og mest effektivt, hvis vi sammensætter flere fagligheder i jagten på den gode løsning. En samskabende kultur skal sikre, at vi på tværs af fagligheder sætter fælles mål, og at vi hver især og til hver en tid er åbne for, om en opgave kan løses bedre eller mere effektivt sammen med kolleger fra andre dele af huset eller sammen med borgere, foreninger eller virksomheder i kommunen. Den samskabende kultur er vores ledestjerne, men virkeliggørelsen af den ny fælles arbejdspladskultur kommer ikke af sig selv. Den forudsætter, at alle, der skal flytte på Fælleden, sætter udviklingsmål for en aktiv skabelse af en samskabende kultur. Inspirationen til arbejdet kan findes i fire kulturforstærkere i forhold til en samskabende kultur: hav tillid skab relationer del resurser tænk nyt Aftalemål 1: Beskæftigelse og Sundhed tænker i høj grad i samskabelse, når det kommer til det nye liv på Fælleden, hvilket bl.a. afspejles i de tanker, vi har gjort os i forhold til indretningen. Vi har gjort os umage med at tænke i, hvordan vi får mest muligt med hinanden at gøre og mest muligt ud af hinanden, såvel på tværs af fagligheder internt i Beskæftigelse og Sundhed som på tværs af fagsekretariater. Vi har valgt en aktivitetsbaseret indretning og en forholdsvis lav ratio i forhold til antallet af fuldgode arbejdspladser. Dette for at opfordre til, at der ikke går vanetænkning i vores hverdag, og at vi ikke blindt overfører nuværende arbejdsformer til det nye miljø, som i høj grad giver mulighed for at tænke nyt og anderledes. Vi har valgt at give god mulighed for samarbejdsrum i både fysisk og overført betydning. Dette med det mål for øje, at det skal være oplagt, nemt og tilladt at invitere ind og give plads for, at også andre fagligheder blander sig med os og i vores arbejde. Beskæftigelse og Sundhed vil i 2016 arbejde for at skabe et rigtig godt grundlag for, at medarbejderne i fagsekretariatet er trygge ved og har lyst til at spille positivt ind i de nye arbejdsformer. Vi tror på, at vi i den samskabende ånd kan få en plus en til at give langt mere end to. Beskæftigelse og Sundhed vil, indtil indflytningen på Fælleden, arbejde for, at samtlige medarbejdere er velinformerede og godt rustede til at kaste sig ud i nye arbejdsformer. Dette ved at sikre et højt informationsniveau, en høj grad af inddragelse, at sætte det på alle relevante dagsordener (chefmøder, afdelingsmøder, personalemøder, MED-møder mv.) og iværksætte samarbejdsaktiviteter, der kan forberede til de nye samarbejdsformer. Der er allerede fuld gang i den interne proces, og samarbejde på tværs står i forvejen højt på dagsordenen i Beskæftigelse og Sundhed, så det er i bund og grund dette arbejde, der fortsættes og intensiveres i resten af 2015, og som målrettet videreføres i Der følges op på aftalemålet på chefmøder, afdelingsmøder, personalemøder og MED-møder i Beskæftigelse og Sunhed, ligesom der følges op på de møder, som bliver afholdt som en del af den interne Fælled-proces i Beskæftigelse og Sundhed. B.2 Virkeliggørelse af det effektiviseringspotentiale, som er forudsat i forbindelse med samlingen af de administrative funktioner på Fælleden 3

4 I beslutningen om etablering af et fælles administrations- og idrætscenter på Fælleden er det forudsat, at der kan realiseres en effektivisering af administrationen ved samling af de administrative funktioner på en adresse. Effektiviseringen er forudsat udmøntet med 6 mio. kr. i 2017, 9 mio. kr. i 2018 og 12 mio. kr. i 2019 (heraf er de 6 mio. kr. hvert år besparelser på bygningsdrift). En virkeliggørelse af effektiviseringspotentialet kræver med andre ord, at der i 2016 sættes udviklingsmål eventuelt flerårige udviklingsmål - for arbejdet med at udmønte den forudsatte effektivisering. Aftalemål 2: Beskæftigelse og Sundhed bidrager ind i det samlede mål ved dels af have et overordnet strategisk fokus på effektivisering samt ved at sikre, at der i alle arbejdsgange, sagsbehandling, rutiner mv. er tænkt i effektive arbejdsprocesser, kvalitet og investeringer, som kan påvirke den samlede bundlinje positivt. Som et led heri, arbejdes med de 4 kulturforstærkere, Hav tillid Skab relationer Del Ressourcer Tænk nyt Disse danner grundlag for det tværfaglige samspil, som Beskæftigelse og Sundhed også i høj grad tænker som led i effektiviseringen på Fælleden. Ved mere helhed og sammenhæng og et langt større samspil på tværs af fagsekretariater og stabe, forventes opnåelsen af en generelt mere effektiv og kvalitativ opgaveløsning. Dette betyder i økonomiske termer positive gevinster for såvel kommunen som for borgeren. Beskæftigelses- og Sundhedschefen deltager i følgende arbejdsgrupper, nedsat i relation til Koncernledelsen: Arbejdsgruppe om Foyer og omstillingsopgaver Arbejdsgruppe om MED-struktur. Alle medarbejdere i Beskæftigelse og Sundhed bidrager positivt og aktivt i samtlige de aktiviteter, der er iværksat for at sikre virkeliggørelsen af effektiviseringspotentialet på Fælleden. Der følges op på arbejdsgrupperne i relation til Koncernledelsen, og der vil ske løbende orientering til og inddragelse af chefgruppen i Beskæftigelse og Sundhed for at sikre det bedst mulige bidrag fra Beskæftigelses- og Sundhedschefen til arbejdsgrupperne. Der vil ske løbende opfølgning på effektivisering som tema i relevante mødefora, herunder MED-møder, personalemøder, afdelingsmøder, udvidede chefmøder og chefmøder i Beskæftigelse og Sundhed. C. Nedbringelse af sygefravær Dialog og vidensdeling og konkrete værktøjer. C.1. Dialog og videndeling Fremadrettet lægges der vægt på en dialogbaseret opfølgning på sygefraværshåndtering med kontraktholderne. Fastholdelseskonsulenten deltager en gang i kvartalet i ledermøder, hvor opfølgning på sygefravær er et fast punkt på dagsorden. På møderne fremlægges rapport fra TARGIT med aktuelle sygefraværsdata, herunder hvordan fraværet ser ud fordelt på varighed, faggrupper, benchmarking af sygefraværet og fraværstendenser - stigende/faldende. På bagrund af aktuelle data fra TARGIT vil der være en uddybende og konstruktiv dialog med kontraktholderne med afsæt i følgende temaer: Videndeling om håndtering af sygefravær og fokus på de gode historier Sammenhæng mellem fraværskultur og sygefravær Dilemmaer og barrierer, som kan ligge i sygefraværshåndtering Behov for forskellige former for konsulentbistand i de sygefraværssager, som kontraktholdere finder svært at håndtere. Det handler primært om sygefravær, som er relateret til det psykiske arbejdsmiljø, stress og depression Anvendelse af en bred vifte af konsulentydelser fra HR afdelingen, som kan understøtte sygefraværsindsats og forebygge sygefravær 4

5 Lokal anvendelse af fraværsdata fra TARGIT og eventuelle behov for nye digitale faciliteter. Beskæftigelse og Sundhed arbejder kontinuerligt og målrettet med at holde sygefraværet i fagsekretariatet på et så lavt niveau som muligt. I 2015 har vi dog oplevet en uforholdsmæssig stor stigning i sygefraværet, som primært skyldes længerevarende og ikke-arbejdsrelaterede sygemeldinger (bl.a. kronisk sygdom). Dette ser dog nu ud til at stabilisere sig igen, og i 2016 vil der fortsat være skarpt fokus herpå. Sygefravær vil også fortsat være fast punkt på dagsordenen på de ugentlige chefmøder i Beskæftigelse og Sundhed, hvor der sker gensidig sparring om eventuelle udfordringer i de enkelte områder. Målet for 2016 er få nedbragt sygefraværet i fagsekretariatet til samme lave niveau som tidligere. På samme tid i 2014 var sygefraværet i Beskæftigelse og Sundhed på kun 2,96%, mens det pt. (år til måned oktober) ligger på 3,81%. Fortsat skarpt fokus på sygefraværet i fagsekretariatet og løbende italesættelse af/sparring om eventuelle udfordringer i specifikke områder. Løbende opfølgning på de ugentlige chefmøder, dialog med de relevante afdelingsledere ved særlige udfordringer og inddragelse af HR/fastholdelseskonsulent efter behov. D. Effektivisering i fællesskab D.1 Strategisk fokus på effektivisering Som det væsentligste element i udbygningen af effektiviseringskulturen i Skanderborg Kommune ønsker direktionen at løfte effektiviseringsindsatsen, således at den bliver en central del af de enkelte driftsenheders strategiske fokus. Forventninger til kontraktholdere: Direktionen lægger således op til, at kontraktholdere forholder sig strategisk til effektiviseringer. I kontrakten sættes udviklingsmål for den strategiske indsats omkring effektiviseringer i Der skal herunder tages stilling til hvilke effektiviseringspakker/indsatsområder den enkelte kontraktholder vil arbejde med i kontraktperioden. Senest i 1. kvartal 2016 skal den enkelte kontraktholder have en lokal plan for, hvordan man vil gennemføre effektiviseringer i Forventninger til fag- og stabschefer: Som led i at løfte effektiviseringsindsatserne forventes det, at alle fag- og stabschefer tager initiativ til, at effektivisering kommer på dagsordenen i relevante lederfora såvel i strategisk perspektiv, som i forhold til løbende opfølgning. I det strategiske arbejde bør indgå en vurdering af potentialet i forhold til forskellige effektiviseringspakker, således at effektiviseringsindsatser koordineres og får et målrettet fokus. Forventninger til effektiviseringsstyregruppen: Direktionen nedsatte i forbindelse med DIA 2015 en effektiviseringsstyregruppe, til at følge arbejdet med effektiviseringer. Gruppen fortsætter sit arbejde i Effektiviseringsstyregruppen bakker strategiarbejdet med effektiviseringer op med konkrete initiativer såsom workshops og fyraftensmøder samt en værktøjskasse, som kan understøtte organisationen. Effektiviseringsstyregruppen vil endvidere have fokus på de større tværgående projekter, som prioriteres i Budget Tilbagemeldinger: Direktionen ønsker, at de konkrete planer danner grundlag for en systematisk tilbagemelding på effektiviseringsindsatser til relevante interessenter. Det kan f.eks. dagsordenssættes i LUS (lederudviklingssamtaler) og på MED-møder. Form og forventninger til indhold defineres af effektiviseringsstyregruppen, således at det bliver muligt at give tilbagemeldinger til byråd, økonomiudvalg, direktion, koncernledelse, effektiviseringsstyregruppen mfl. I Beskæftigelse og Sundhed arbejdes der målrettet med at skabe en effektiviseringskultur. Effektiviseringskravene, forslag til effektiviseringer, gode erfaringer, resultater mv. deles i de relevante fora og drøftes på de relevante møder, herunder personalemøder, afdelingsmøder, chefmøder, MED-møder mv. Det vurderes for afgørende, at alle føler et ejerskab til 5

6 de tiltag, der iværksættes for at imødekomme effektiviseringskravene, hvorfor den gode praksis fortsættes og intensiveres for at kunne leve op til de stadigt større krav. De effektiviseringer, der udarbejdes en gennemførelsesplan for, og som lægges frem i 1. kvartal 2016, vil forventeligt falde inden for effektiviseringspakkerne: Bedre tilrettelæggelse af arbejdet Digitalisering og ny teknologi Tilpasning og omlægning af ydelser Der følges løbende op på, at vi får høstet gevinsterne af de tiltag, der sættes i værk. Dette vil ske på chef- og afdelingsmøder og der vil ske orientering herom på MED- og personalemøder i Beskæftigelse og Sundhed. Herudover vil der følgelig ske opfølgning i henhold til det koncept, der udarbejdes herfor af effektiviseringsstyregruppen. E. Robusthed og livsmestring Mestring og robusthed. E.1 Vores faglighed og adfærd i forhold til i det daglige arbejde at understøtte borgernes robusthed og mestring af eget liv Hvordan kan vi som medarbejdere i fællesskab med borgerne bedst udvikle robusthed og mestringsevne, både i vores tilgang til vores faglighed og i de mange daglige situationer, hvor vores adfærd bliver afgørende for, om vi understøtter eller tager over? Vi skal bringe fagligheden i spil i forhold til at ramme niveauet for den nødvendige og tilstrækkelige støtte men samtidig udfordre til fortsat udvikling. Det kan komme til udtryk i de daglige situationer i fx. pædagogik, didaktik eller hverdagsrehabiliteringen. Eller i mødet med borgerne i fx. dagtilbud og skole, hvor vi skal have fokus på det passende niveau for udfordring i udvikling og læring, eller når vi på ældreområdet skal overveje, hvornår vi skal hælde kaffen op og give støttestrømpen på, og hvornår vi skal lade være. Derfor vil vi med dette indsatsområde sikre, at der bliver sat udviklingsmål for: Medarbejdernes faglighed og adfærd i forhold til at udvikle borgernes robusthed og understøtte mestring af eget liv. Aftalemål 1: Medarbejdere i alle relevante dele af Skanderborg Kommune uddannes til at kunne understøtte borgerens mesteringsevne. Der er iværksat uddannelse af medarbejdere i hele Skanderborg Kommune i Den motiverende uddannelse (MI). Opfølgning på kontraktmålet: I forbindelse med opfølgning på sundhedspolitikken og sundhedsplanen i Kultur- og Sundhedsudvalget følges på den iværksatte aktivitet. Herudover arbejdes der i alle dele af Beskæftigelse og Sundhed med mestring. Det gælder både i Jobcentret, på Kompetencecentret og på Rusmiddelcentret, idet mestringsevnen vurderes som helt afgørende for at kunne bringe borgere tættere på arbejdsmarkedet samt at fastholde dem i job eller uddannelse. E.2 Indsatser, der kan udvikle robusthed og understøtte borgerne i mestring af eget liv Med udpegningen af dette indsatsområde ønsker vi i det kommende år, at sætte særligt fokus på vores overordnede indsatser i forhold til at udvikle robusthed og understøtte borgerne i at mestre eget liv. Understøtter vores indsatser borgerne i at mestre eget liv, og er tilgangen indarbejdet (nok) i både vores forebyggende og behandlende indsatser? Eller er der behov for flere eller andre indsatser, således at borgerne bedre kan takle og agere aktivt både i svære livssituationer eller i livet generelt? Fx. opleves der i dag på børneområdet et stigende antal børn, der lider af angst i en sådan grad, at de i perioder har svært ved at klare hverdagen. Derfor vil vi med dette indsatsområde, at der sættes udviklingsmål for: Arbejdet med overordnede indsatser, der kan udvikle robusthed og understøtte borgerne i mestring af eget liv. 6

7 Aftalemål 2: Borgere med erhvervet hjerneskade skal understøttes i robusthed til at kunne mestre eget liv bedst muligt. Hjerneskadekoordinatorerne har i koordineringsindsatsen fokus på, at frontpersonale i deres møde med borgeren understøtter borgerens mål og mesteringsevne. Opfølgning på kontraktmålet: I forbindelse med Kultur- og Sundhedsudvalgets politikkontrol på hjerneskadeområdet følges op på aftalemålet. F. Implementering af sundhedspolitikken Byrådets arbejde med sundhed jf. udviklingsstrategien og sundhedsplan 2016 F.1 Byrådets arbejde med sundhed, jf. udviklingsstrategien Byrådet godkendte den 27. maj 2015 et kommissorium for Byrådets arbejde med udviklingsstrategiens punkt 10: Sundhed/Det nære sundhedsvæsen. Temamødet for Byrådet den 12. november 2015 har været udgangspunktet for arbejdet med udviklingsstrategien. Formålet med mødet var at skabe overblik og en vurdering af det igangværende arbejde med at implementere sundhedspolitikken og sundhedsaftalen. Opfølgningen på drøftelserne i Byrådet d. 12. november sker i de politiske udvalg til møderne primo 2016, Udvalgene vil her tage stilling til, om der skal iværksættes nye politiske initiativer for at styrke realisering af politikkens 6 strategispor og implementeringen af den nye sundhedsaftale Beskæftigelse og Sundhed sikrer, at Kultur- og sundhedsudvalget, som tovholder for den tværgående sundhedspolitik, evaluerer temamødet, og tager stilling til, om temamødet skal give anledning til, at udvalget foreslår nye politisk besluttede forandringer 2017 eller revision af sundhedspolitikken/strategispor. Beskæftigelse og Sundhed sikrer udarbejdelsen af dagsordenspunkt til Kultur- og Sundhedsudvalgets januar-møde. Januar F.2. Sundhedsplan 2016 Den fortsatte implementering af Skanderborg Kommunes sundhedspolitik i 2016 sker i særlig grad gennem Sundhedsplan Forslag til Sundhedsplan fremlægges for sundhedsstyregruppen i februar 2016, godkendes i direktionen i marts 2016 og fremsendes til orientering i de politiske udvalg til aprilmøderne. Med Sundhedsplan vil der især blive lagt vægt på: Forslag til tiltag i højere grad er styret af en analyse af, hvor der er størst potentiale i at sætte ind på sundhedsområdet, såvel i forhold til kvalitet som økonomi princippet mest mulig sundhed for pengene En højere grad af kvalitetssikring af de enkelte forslag til tiltag Det brede engagement i udmøntningen af sundhedspolitikken fortsat styrkes. Beskæftigelse og Sundhed har en særlig rolle i forhold til at være tovholder på udarbejdelsen af Sundhedsplan , og at koordinere opfølgningen på Sundhedsplan , i forhold til både Sundhedsstyregruppen og de politiske fagudvalg. Koordinering af udarbejdelsen af Sundhedsplan Fremsendelse af samlet forslag til Sundhedsplan

8 Koordinering af opfølgningen i november i de politiske udvalg. SSG-Sundhedsstyregruppen, møde februar 2016 Direktion, møde marts 2016 De politiske udvalgsmøder april 2016 De politiske udvalgsmøder november 2016 G. Modtagelse og integration af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge Henset til antallet af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, forudsætter en god modtagelse og integration af de nye borgere en ekstraordinær indsats de kommende år. Den indsats skal komme fra både fagprofessionelle og eksterne samarbejdspartnere som f.eks. erhvervs-, uddannelses- og foreningslivet og herunder også parter inden for det frivillige sociale arbejde. Opgaven med en god modtagelse og integration af vores nye borgere, er en tværfaglig opgave, og det er essentielt, at de mange forskellige aktører arbejder i samme retning og mod et fælles mål, og at denne indsats prioriteres. Derfor vil vi med dette indsatsområde, at der bliver sat udviklingsmål for følgende områder fra integrationsplanen: modtagelse bolig beskæftigelse børn og unges fritidsdeltagelse sundhed I forlængelse heraf iværksættes konkrete indsatser. Dette arbejde vil bygge på de allerede gjorte erfaringer i Projekt Modtagelse. Her er identificeret relevante samarbejdspartnere, der alle har beskrevet deres indsats i forhold til modtagelse af flygtninge baseret på visionerne i integrationspolitikken. Der arbejdes også fortløbende i dette regi på at sikre fælles mål på tværs af fagområder. Modtagelse: Større livskvalitet for den enkelte borger Børn, unge og voksne er velintegrerede Forældrene forstår og evner at bakke deres børn op i deres udvikling og læring Opnår adgang til uddannelse Bliver selvforsørgende via beskæftigelse Forstår, respekterer og oplever et tilhørsforhold til kommunen og lokalområdet Deltager aktivt i kultur- og fritidslivet Bolig: Det styrende kriterium for boligplacering af flygtninge i 2016 vil være, at udgifter til boligen harmonerer med borgerens/familiens indtægt. Aktuelt mangler vi mange permanente boliger, hvor det langt største behov er 1-værelses lejligheder, da Skanderborg Kommune har modtaget mange enlige flygtninge. Samtidigt er netop enlige udfordret af, at de har et lavt rådighedsbeløb til husleje. Den konkrete strategi er derfor: Enlige: Forbliver midlertidigt boligplaceret på selvstændigt værelse, til der opnås økonomisk råderum til at betale for egen bolig. Dette kræver, at de midlertidige boliger er 1-værelses lejligheder, da det ellers vurderes at gå ud over progression i aktiviteter og forlænge perioden på offentlig forsørgelse. Permanent boligplacering i følgende boligtyper: Der tilbydes delebolig, klublignende tilbud og bofællesskabsløsninger med fælles køkken og bad, til de der er motiveret herfor. Uledsagede unge er en særlig målgruppe, og en stigning i antallet af visiterede uledsagede betyder, at der arbejdes på boliger med pædagogisk støtte i forbindelse med boligplacering. Familier: 8

9 Familier skal boligplaceres permanent. Familier i midlertidig indkvartering, med fælles faciliteter og mange andre beboere, vurderes at modvirke integrationen og familiens mulighed for at skabe tryghed under opstart i institution og skole. Familier med 3 eller flere børn forsøges permanent boligplaceret i mindre boliger, hvor huslejen kan betales. Beskæftigelse: Flere borgere med flygtninge og indvandrerbaggrund opnår selvforsørgelse enten gennem uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Børn og unges fritidsdeltagelse: Borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund har forståelse for det danske samfund og for betydningen af den aktive fritidsdeltagelse. Børn og unge har kendskab til mulige fritidsaktiviteter med henblik på, at de bliver brugere af fritidstilbud i samme omfang som borgere med dansk baggrund. Sundhed: Der skal formuleres en administrativ strategi for, hvorledes flere borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund benytter kommunens sundhedsfremmetilbud. Målet er at udvikle en strategi, der kan implementeres i tæt samspil med den beskæftigelsesrettede indsats. Flere borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund benytter kommunens sundhedsfremmetilbud Forbedret sundhedstilstand for borgere med flygtninge- indvandrebaggrund Modtagelse: I 2016 vil der være fokus på implementeringen af indsatsplanen, den koordinerende handleplan for familiens integration i Skanderborg kommune. Endvidere vil der fortsat være fokus på koordineringen af den tværfaglige indsats, herunder den fortsatte tætte dialog med civilsamfundet omkring integrationen af borgerne. Bolig: Der arbejdes aktuelt med første udkast til en strategi for boligplacering af flygtninge med de kommende ændringer i lovgivningen (herunder planloven). Der vil være fokus på at inddrage borgerne i forhold til at finde egen bolig. Der tilbydes hjælp til at blive skrevet op i boligforeningerne ved ankomst til kommunen og i kommunikationen med borgeren lægges der vægt på værdien i at finde en bolig, det matcher egne ønsker og behov fremfor at vente på kommunens tilbud. Beskæftigelse: Der vil i 2016 være fokus på implementering af branchepakker. Formålet hermed er at understøtte en målrettet beskæftigelsesindsats rettet mod brancher, hvor der er identificeret jobåbninger. Der vil endvidere være fokus på opkvalificering af borgere med de konkrete kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Eksempelvis AMU-kurser indenfor de identificerede brancher. Børn og Unges fritidsdeltagelse: Fortsat tema på introduktionskursus for nye flygtninge, hvor der undervises i fritidslivets betydning for integrationen til Skanderborg kommune samt mulighederne for deltagelse i fritidstilbud. Anvendelsen af hjælp til udgifterne ved eksempelvis fritidspas og andre puljemidler. Sundhed: Der skal udvikles en strategi for, hvordan en sundhedsfremmende indsats kan bidrage til, at borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund kommer i beskæftigelse eller uddannelse. Dette udgør en politisk besluttet forandring i Strategien skal afsøge evidens på området og give et bud på, hvad Skanderborg Kommunes fremtidige sundhedsindsats skal bestå af. Der ønskes især at fokusere på borgere med post traumatisk stress syndrom (PTSD) og på udfordringer, som flygtningekvinder står overfor, idet disse to målgrupper har særlige vanskeligheder i forhold til at få tilknytning til arbejdsmarkedet. Strategien vil blive udviklet i samspil mellem sundhedsfremme, beskæftigelse, frivilligområdet, integrationsområdet og kommunens lægefaglige praksiskonsulenter. Forandringen vil blive gennemført i et tværgående samarbejde og med sparring fra praktiserende læger. Der vil blive lagt vægt på at inddrage national viden og lokale erfaringer. Strategien vil blive præsenteret i november Byrådet beslutter i januar om integrationsområdet fortsat skal have en selvstændig politik eller om det skal udgøre et strategispor i socialpolitikken. Såfremt det besluttes, at der fortsat skal være en selvstændig integrationspolitik, vil der i 2016/17, på baggrund af en politisk proces, ske revision af den eksisterende politik. 9

10 For alle temaer gælder, at der løbende vil blive fulgt op på målene/indikatorer på møder i Styregruppen for Integration samt i forbindelse med udarbejdelsen af Integrationsplan 2017 inkl. status på Integrationsplan Modtagelse: Der vil blive fulgt op på aftalemålene på styregruppemøder i Styregruppen for Modtagelsen. Endvidere vil der være indskrevet indikatorer i Integrationsplan 2016, som der løbende vil blive fulgt op på. Der vil ske opfølgning på forandringen Strategi for sundhedsindsats for flygtninge og indvandrere i henhold til Kultur og Sundhedsudvalgets årsplan. Der følges op på integrationspolitikken efter byrådsmødet i januar, når der ligger en beslutning på, hvorvidt der skal ske revision af politikken som selvstændig politik eller om den skal udgøre et stratgispor i socialpolitikken. H. Implementering af socialpolitikken Implementering af strategisporet Socialpsykiatrien samt strategisporet om frivilligt socialt arbejde. H.1 Implementering af strategisporet: Socialpsykiatrien Efter vedtagelse af strategisporet: Socialpsykiatrien - skal der administrativt arbejdes med en implementering af denne. Implementeringen skal tage afsæt i strategisporets fokusområder: Passende boligtilbud Undgå social stigmatisering og isolation Fælles mål og koordinering på tværs Støtte- og aktivitetstilbud. Derfor vil vi med dette indsatsområde, at der bliver sat mål for: Implementeringen af strategisporet: Socialpsykiatrien Beskæftigelse og Sundhed har til hensigt at iværksætte, hvad vi har valgt at kalde Fra Bo- og Døgntilbud til den rette faglige indsats med udgangspunkt i egen bolig. Dette tager sit afsæt i, at vi har en bevidst og fagligt funderet strategi for borgere, der modtager bo- og døgntilbud efter servicelovens 107. Der er i Skanderborg Kommune fokus på, at den enkelte borger så hurtigt som muligt sikres egen bolig med den støtte der individuelt er behov for, efter servicelovens 85. Desværre er det ikke muligt i dag fuldt ud at imødekomme borgernes ønsker og det faglige ambitionsniveau på området qua et begrænset udbud af boliger. Der er opnået gode fremadrettede resultater for målgruppen ved en rehabiliterende og mindst indgribende tilgang, hvor borgerne profiterer positivt af botræning og bostøtte i egen bolig, kombineret med beskæftigelses- og uddannelsesrettede indsatser. Den rigtige indsats afkorter perioden for tilbud efter Serviceloven samt sikrer, at borgerne hurtigere og bedre mestrer eget liv. Herigennem opnås ressourcer til job og uddannelse. Når der udarbejdes en plan for at bringe en borger fra et bo eller døgntilbud til egen bolig, sker det altid i et tæt samarbejde med borgeren og det tilbud, som borgeren modtager. Stort set alle borgere har et ønske om at flytte i egen bolig og få mulighed for at klare sig selv, i det omfang det er muligt. En konkret plan er derfor ofte en meget positiv proces, som både virker meningsfyldt for den enkelte borger og sikrer kvalitet og professionelt indhold i rehabiliteringsprocessen. Skanderborg Kommunes faglige udgangspunkt for tilbud efter serviceloven er den rehabiliterende tilgang, hvilket imødekommes i relation til nedenstående principper. Rehabiliteringsprocessen er karakteriseret ved: Fokus på borgerens hverdagsliv, dvs. på personlige aktiviteter og deltagelse i samfundslivet Indsatser, der inddrager borgeren (f.eks. behandling, træning, kompensation), men rettes også mod borgerens omgivelser (f.eks. fysisk tilgængelighed, sociale miljøer, generelle holdninger) Borgerorientering (der arbejdes på grundlag af borgerens forståelse af situationen, vedkommendes betingelser og forudsætninger, og alle beslutninger tages af borgeren i samråd med de involverede fagpersoner) Individorienteret (der arbejdes på basis af den enkelte borgers situation og borgerens pårørende inddrages når situationen taler for det) Helhedsorientering (hele borgerens fysiske, psykiske og sociale situation indgår ved udarbejdelsen af løsningsmodeller, og alle relevante indsatser fra forskellige sektorer inddrages) 10

11 Koordinering af den indholds- og tidsmæssige indsats, dels mellem enkelte specialistydelser og dels mellem de involverede sektorer (rette indsats på rette tidspunkt) Ofte tværfaglig og tværsektoriel indsats i teams, hvor borgeren og eventuelle pårørende som centrum i teamfunktionen giver de grundlæggende vigtigste bidrag En beslutning om tilbud i egen bolig i Skanderborg Kommune, er en faglig velfunderet indsats, som udelukkende baserer sig på borgerens ønsker og muligheder samt en faglig relation og et professionelt samarbejde med borgeren. Når der udarbejdes en plan for at bringe en borger fra et bo eller døgntilbud til egen bolig, sker det altid i et tæt samarbejde med borgeren og det tilbud, som borgeren modtager. Der vil blive udarbejdet en klar plan for iværksættelsen af servicelovstiltaget Fra Bo- og Døgntilbud til den rette faglige indsats med udgangspunkt i egen bolig, så snart grundlaget herfor er på plads. Én af forudsætningerne for udrulning af tiltaget er, at der i Skanderborg Kommune er et tilstrækkeligt antal boliger til rådighed til formålet. Så snart der er mulighed for udrulning af tiltaget, udvælges specifikke borgere, som gives dette tilbud. Når de specifikke borgere, der vil blive tilbudt at flytte i egen bolig i Skanderborg Kommune, er udvalgt, følges processen tæt i forhold til, at vi opnår de forventede resultater. De relevante udvalg holdes løbende orienteret. H.2 Implementering af strategisporet: Frivilligt socialt arbejde Efter vedtagelsen af strategisporet: Frivilligt socialt arbejde, skal der administrativt arbejdes med en implementering af denne. Implementeringen skal tage afsæt i strategisporets fokusområder: Gode rammer Samarbejde Synliggørelse og anerkendelse. Derfor vil vi med dette indsatsområde, at der bliver sat udviklingsmål for: Implementering af strategisporet: Frivilligt socialt arbejde. Beskæftigelse og Sundhed udarbejder redegørelse for, hvordan strategisporet for Frivilligt socialt arbejde implementeres i praksis. Redegørelsen fremsendes til drøftelse i Socialudvalget. Vi følger op i henhold til Socialudvalgets årsplan planlagt november I. Beskæftigelse udfordringer og indsatser Udvikling af indsats og resultater på beskæftigelses- og arbejdsmarkedsområdet samt udvikling og afprøvning af metoder til førtidlig indsats på beskæftigelsesområdet I.1 Udvikling af indsats og resultater på beskæftigelses- og arbejdsmarkedsområdet Skanderborg Kommune vil sikre en fortsat udvikling af indsats og resultater på beskæftigelsesområdet via en tidlig og aktiv indsats, som skal bidrage til at reducere andelen af personer på offentlig forsørgelse. Refusionsreformen, som træder i kraft 1. januar 2016 betyder, at Skanderborg Kommune får et øget incitament til hurtigere at hjælpe ledige eller sygemeldte tilbage til arbejdsmarkedet. Dette skal ske gennem en videreudvikling af den beskæftigelsesrettede indsats, så indsatserne overfor de ledige opdeles i et jobrettet spor og et tværfagligt spor. (Politisk besluttet forandring for 2016) Jobrettet spor 11

12 Den primære indsats i det jobrettede spor er jobrettede samtaler og en virksomhedsrettet indsats. Dette skal sikre, at den ledige eller sygemeldte hurtigst muligt træder tilbage på arbejdsmarkedet igen på ordinære vilkår. Tværfagligt spor Den primære indsats på det tværfaglige spor er den koordinerende sagsbehandler, en virksomhedsrettet indsats samt supplerende indsatser som f.eks. mentor, hvis det er relevant. Samtidig øges fokus i højere grad på effekten af indsatsen, så der sikres progression i den ledige eller sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet. Dermed er det muligt at afgøre, om den ledige eller sygemeldte er i stand til at træde helt eller delvist tilbage på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår eller om der er behov for særlige vilkår for at borgeren opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. Til understøttelse af det tværfaglige spor er 325-aftalen ændret, så der nu kun er tale om 230 kvotepladser. Det nye i aftalen er, at de forsikrede ledige ikke længere er omfattet af aftalen, og at der etableres en række virksomhedscentre indenfor rammerne af den nye ordning, hvor der kan arbejdes målrettet med de borgere, der har en lidt længere vej til job og uddannelse. Ovenstående indsatser indgår i Beskæftigelsesplanen for 2016, som behandles i Økonomiudvalget 18. november 2015 og i Byrådet 25. november 2015 (jf. desuden årsplanen for politikkontrol af politikker). Der følges op i forbindelse med de 3 udvidede budgetopfølgninger på arbejdsmarkedsområdet: I.2 Udvikling og afprøvning af metoder til førtidlig indsats på beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesreformen, der trådte i kraft pr. 1. januar 2015, og den kommende refusionsomlægning, fordrer gentænkning af indsatserne for ledige og sygemeldte. Beskæftigelse og Sundhed har derfor en ambition om at sætte ind endnu tidligere end hidtil med det, vi har valgt at kalde førtidlig indsats. Hermed er ambitionen ift. udvalgte målgrupper at sætte ind før borgeren bliver en sag i Jobcentret. Målgrupperne, der tænkes ind i denne indsats, er de forsikrede ledige, borgere i risiko for langtidssygemelding samt studenter og dimittender. (Politisk besluttet forandring for 2016) Omplaceringer Samarbejdet med virksomhederne udvikles, så Jobcenter Skanderborg i brancher med mange jobåbninger allerede i opsigelsesperioden skaber et match mellem den afskedigede og virksomheden, som har en jobåbning. Fast Track Fast Track-forløbene anvendes ved sager, hvor der er en risiko for at sygemeldingen opnår en varighed på over 8 uger. Et forløb igangsættes ved at en arbejdsgiver eller den sygemeldte henvender sig til Jobcentret og beder om en tidlig opfølgning eller gennem den fastholdelsesindsats, som Jobcenter Skanderborg allerede har igangsat. Når et forløb er opstartet, gennemfører Jobcenter Skanderborg en samtale med arbejdsgiveren og den sygemeldte, for at fastlægge en detaljeret plan for, hvordan den sygemeldte hurtigst muligt kan vende helt eller delvist tilbage til sit job. Studenter/dimittender Samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne skal også øges, så der i brancher hvor der er mange jobåbninger, kan foretages et match mellem virksomheden og den studerende, inden den studerende begynder at modtage A- dagpenge. Fastsatte mål for den førtidlige indsats: Antal omplaceringer i opsigelsesperioden: 40 Antal sygemeldte borgere der fastholdes i job via Fast Track: 40 Antal studenter/dimittender der går direkte i job på baggrund af en målrettet indsats i samarbejde med uddannelsesstedet: 20 De opstillede mål er bedste bud netop nu, men der kan blive behov for, at disse justeres, som arbejdet med de førtidlige indsatser udvikles og erfaring hermed opbygges. 12

13 Ovenstående indsatser indgår i Beskæftigelsesplanen for 2016, som er behandlet i Økonomiudvalget 18. november 2015 og i Byrådet 25. november 2015 (jf. desuden årsplanen for politikkontrol af politikker). Der følges op i forbindelse med de 3 udvidede budgetopfølgninger på arbejdsmarkedsområdet: J. Mere helhed og sammenhæng i Beskæftigelse og Sundhed Fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundheds organisering og kultur skal gentænkes, så driften kan optimeres i en sådan grad, at det kaster reelle effektiviseringer af sig. Der er overordnet behov for en smidigere organisering, hvor samspillet mellem beskæftigelse, sundhed og social optimeres, og der skabes en højere grad af gennemsigtighed. Der vil ske en anderledes fordeling mellem chef-, leder- og medarbejderressourcer, således at der frigives tilstrækkelig med kapacitet der, hvor det er mest nødvendigt. Afkastet af den organiseringsform, der tænkes i, vil kunne bibringe effektiviseringer, der vil kunne aflæses direkte på nedbringelse af bestande og sparede ydelser (mindreudgift på 1 mio. kr. i 2016, 3 mio. kr. i 2017 og 5 mio. kr. i 2018 og frem). (Politisk besluttet forandring for 2016) Der vil ske en reorganisering i Beskæftigelse og Sundhed, som baserer sig på teamtankegangen, og som imødekommer mere helhed og sammenhæng samt en mere effektiv håndtering af borgerens sag, idet tidstabet i borgens forløb minimeres. Dette til gavn for såvel borgeren som for kommunens økonomi. Der arbejdes aktuelt og i resten af 2015 med at få gennemtænkt og grundigt beskrevet alle elementerne i den nye teamstruktur, således at første fase kan træde i kraft pr. 1. januar I 2016 er målet således at få teamstrukturen implementeret og til at rulle optimalt, således at Beskæftigelse og Sundhed ultimo 2016 kan begynde at høste gevinsterne af dette initiativ på såvel resultatsiden som på økonomisiden. Den nye samarbejdsstruktur vil have et vist indløb, da det ikke blot handler om reorganisering, men ligeså meget om en gentænkning af samarbejdskulturen. Dette indløb afspejles også i det forventede afkast for 2016 på 1 mio. kr., mens der forventes et noget større afkast i 2017, 2018 og frem. Der følges op i forbindelse med de 3 udvidede budgetopfølgninger på arbejdsmarkedsområdet: K. Sundhed på arbejdspladsen Kommunen tilbyder virksomheder at bistå med at gøre sundhed til en del af virksomhedens strategi og daglige drift. Indsatsen er designet med fokus på forankring og består i virksomhedsforløb, som varer ca. 1 år. Målgruppen er offentlige og private arbejdspladser, som har mange kortuddannede medarbejdere. Arbejdspladser er en ny arena for kommunens sundhedstilbud. (Politisk besluttet forandring for 2016) Kommunen tilbyder virksomheder at bistå med at gøre sundhed til en del af virksomhedens strategi og daglige drift. Indsatsen er designet med fokus på forankring og består i virksomhedsforløb som varer ca. 1 år. Et virksomhedsforløb indebærer: Opstartsmøder og indgåelse af samarbejdsaftale Kulturanalyse: uformelle interview med udvalgte medarbejdere og ledere Analyse af sunde rammer på virksomheden (rammer for: Kost, Rygning, Alkohol, Stress, Sygefravær) Lederseminar om Sundhedsledelse Sundhedsambassadør kursus for udvalgte medarbejdere Sundhedsprofil måling til alle ansatte Individuelle sundhedssamtaler tilbydes alle ansatte Nedsættelse af styregruppe på virksomheden 13

14 Handlingsplan for sundhedsaktiviteter Sundhedsaktiviteter, f.eks. motionshold, madlavningskurser, foredrag om stress, rygestopkurser, inspiration til aktive pauser, foredrag om kost, mv. Rådgivning af ledelsen, f.eks. om sygefraværshåndtering, rygepolitik, alkoholpolitik Sundhedsprofil måling (gentagelse) Evaluering og overgang til drift De forventede gevinster ved at arbejde med sundhed på arbejdspladsen relaterer sig både til den enkelte, til arbejdspladsen og til samfundsniveau: For medarbejderen: Sundere liv og bedre helbred Øget trivsel og arbejdsglæde For arbejdspladsen Lavere sygefravær og forebyggelse af langvarige sygemeldinger Medarbejdere der trives bedre og er mere produktive Attraktiv arbejdsplads For samfundet Borgere med sundere helbred og bedre trivsel Færre udgifter til sundhedsvæsen og sociale ydelser Opfølgning: Effektmålene for projektet er, at medarbejderne opnår forbedrede sundhedsvaner og forbedret helbred, og at virksomheden forebygger sygefravær. Skriftlig redegørelse, video og mundtligt oplæg på Økonomiudvalgsmødet i maj. Skriftlig evaluering fremsendes til Økonomiudvalgsmødet i februar L. Strategi for sundhedsindsats for flygtninge og indvandrere Der skal udvikles en administrativ strategi for, hvordan en sundhedsfremmende indsats kan bidrage til, at flygtninge og indvandrere kommer i beskæftigelse eller uddannelse. Målgruppen er flygtninge og indvandrere. (Politisk besluttet forandring for 2016) Der skal udvikles en strategi for, hvordan en sundhedsfremmende indsats kan bidrage til, at flygtninge og indvandrere kommer i beskæftigelse eller uddannelse. Strategien skal afsøge evidens på området og give et bud på, hvad Skanderborg Kommunes fremtidige sundhedsindsats skal bestå af. Der ønskes især at fokusere på borgere med post traumatisk stress syndrom (PTSD) og på udfordringer, som flygtningekvinder står overfor, idet disse to målgrupper har særlige vanskeligheder i forhold til at få tilknytning til arbejdsmarkedet. Strategien vil blive udviklet i samspil mellem sundhedsfremme, beskæftigelse, frivilligområdet, integrationsområdet og kommunens lægefaglige praksiskonsulenter. Opfølgning: Strategien præsenteres for kultur- og sundhedsudvalget i november M. Sundhedssamtaler på vej mod mestring Indsatsen består af sundhedssamtaler i Det kommunale Sundhedscenter varetaget fra sundhedsfremmemedarbejder (diætist, fysioterapeut, sygeplejerske). Der tages afsæt i en anerkendende, motiverende tilgang, og der lægges vægt på at styrke borgerens ressourcer og give borgeren konkrete redskaber til at arbejde hen imod egne mål for en sundere livsstil. Målgruppen er borgere mellem år som oplever livsstilsrelaterede sundhedsudfordringer og som er: sygemeldte / på kontanthjælp eller 14

15 i risiko for sygemelding eller i kontakt med Ungdommens Uddannelsesvejledning (Politisk besluttet forandring for 2016) Der tages afsæt i en anerkendende, motiverende tilgang, og der lægges vægt på at styrke borgerens ressourcer og give borgeren konkrete redskaber til at arbejde hen imod egne mål for en sundere livsstil Formålet er at hjælpe borgeren i beskæftigelse eller uddannelse ved at understøtte borgeren i at mestre eget liv. Sundhedssamtalerne skal være med til at styrke borgernes mestring og handlekompetence i forhold til egen sundhed. Sundhedssamtaler giver mulighed for opnåelse af: viden om KRAMS faktorerne forståelse af KRAMS faktorernes indflydelse på helbred og sundhed forståelse for sammenhænge og muligheder for at påvirke eget helbred og sundhed kendskab og evne til at anvende redskab(er) til at ændre vaner og fastholde egne mål for en sund(ere) livsstil motivation til at ændre og fastholde livsstilsændringer / indarbejde nye sunde vaner, kendskab til lokale træningstilbud, samt muligheder for at indgå i lokale netværk Opfølgning: Effekten af sundhedssamtaler måles på følgende parametre: fysisk og psykisk funktionsevne sundhedsadfærd selvoplevet helbred oplevelse af sammenhæng Aktivitetsmål: 80 samtaleforløb i 2016 Skriftlig status og mundtligt oplæg m. eksempler på borgercases og udbytte af samtalerne på Kultur- og sundhedsudvalgsmøde i november N. Røgfrit Skanderborg 2025 Med afsæt i tobaksstrategien Røgfrit Skanderborg 2025 implementeres udvalgte indsatser overfor rygere, med særligt fokus på storrygere, og unge potentielle rygere. Målgruppen er borgere som er rygere med særligt fokus på storrygere unge potentielle rygere (Politisk besluttet forandring for 2016) Med afsæt i tobaksstrategien Røgfrit Skanderborg 2025 implementeres udvalgte indsatser overfor rygere, med særligt fokus på storrygere, og unge potentielle rygere. For at støtte flere borgere i at blive røgfri skal udbuddet af forskellige typer af rygestopforløb (individuel og gruppe) fortsat udvikles og udbygges. Det skal ske på en række forskellige arenaer i kommunen, hvor der er bred borgerkontakt, herunder apoteker og fysioterapeutklinikker, men også i kommunalt regi, fx på Kompetencecentret, Det kommunale Sundhedscenter, Rusmiddelcentret samt i Sundhedstjenesten og Socialpsykiatrien. Kommunens frontpersonale, fx i Jobcentret og ovennævnte arenaer, skal være med til at rekruttere og henvise borgere til rygestopforløb. Der skal etableres elektronisk henvisningsstruktur i samarbejde med almen praksis og lungeambulatoriet på Hospitalsenhed Horsens, som skal kunne henvise borgere direkte til kommunale forløb. Der skal gennemføres lokalt forankrede rygestopindsatser og forebyggende indsatser overfor udvalgte målgrupper, herunder gravide/barslende, udvalgte ungdomsskoler og -uddannelser, udvalgte boligområder (fx Højvangen) og socialt udsatte, psykisk sårbare og misbrugere. Opfølgning: 15