Region Midtjylland. Forslag til ændringer i det regionale rutenet. Bilag. til Regionsrådets møde den 18. juni Punkt nr. 2

Transkript

1 Region Midtjylland Forslag til ændringer i det regionale rutenet Bilag til Regionsrådets møde den 18. juni 2008 Punkt nr. 2

2 Rute Rutenavn Anslået regional besparelse Bemærkninger 2. juni 2008 Oversigt over forslag - med virkning fra til ændringer i det regionale rutenet med henblik på et effektivt og moderne rutenet Ruter, der foreslås omfattet af udviklings- og koordineringsprojekter med virkning fra Skanderborg- Skejby-Hornslet 104 Ny rute: Hammel- Foldby-Søften- Skejby-Århus Universitet 111 Århus-Foldby- Hinnerup 116 Århus-Skovby- Galten Ny X Århus-Horsensbus Vejle 24 Holstebro- Lemvig 103 Århus-Beder- Malling-Odder- Hou Ikke prissat Ruten forventes at indgå i et fremtidigt effektivt og moderne rutenet. Ruten er startet i 2007, og der skal gennemføres en opfølgning med evt. virkning fra juni 2009 i forhold til benyttelse. Ikke prissat. Opfølgningen på rute 101 skal ses i sammenhæng forslaget om at nedlægge rute 109 (Århus-Hørning-Skovby-Galten) som regionalrute, dels fordi rute 101 øger kapaciteten/frekvensen Hørning-Århus - og dels fordi den øvrige 109-kørsel Galten-Hørning ligger internt i Skanderborg Kommune. Kan evt. gennemføres med virkning fra januar Ny rute Hammel-Foldby-Søften-Århus Nord, der forventes at indgå i et fremtidigt effektivt og moderne rutenet. Muliggøres af koordineringsforslag af ruterne 111 (Århus-Sabro-Foldby-Hinnerup) og 116 (Århus-Skovby-Galten) hvorved der spares 2 kontraktbusser. Samtidig er det aftalt, at Favrskov Kommune overtager finansiering af delstrækning på rute 117 (Århus-Spørring-Hadsten-Langå) mellem Hadsten og Langå. De angivne tal for køreplantimer, samt indtægter og udgifter er hentet fra Midttrafiks projektoplæg. Det skal bemærkes, at der ikke er taget stilling til projektets endelige udformning. Foreslås gennemført med virkning fra januar Ruten forventes at indgå i et fremtidigt effektivt og moderne rutenet. Rutens frekvens nedsættes til timedrift, hvorved 2 busser frigøres og bruges til ny rute 104 (Hammel-Foldby-Søften-Skejby-Århus universitet). Sabro betjenes ved omlæggelse af rute 116 (Århus-Skovby- Galten). Det angivne tal for anslået regional besparelse er hentet fra Midttrafiks projektoplæg. Forslaget forventes gennemført med virkning fra januar Ruten forventes at indgå i et fremtidigt effektivt og moderne rutenet. Ruten foreslås omlagt mhp. betjening af Sabro i sammenhæng med, at frekvensen på rute 111 (Århus-Foldby-Hinnerup) nedsættes. til timedrift. Betjening af Langkjær Gymnasium opretholdes. Det angivne tal for anslået regional besparelse er hentet fra Midttrafiks projektoplæg. Det skal bemærkes, at der ikke er taget stilling til projektets endelige udformning. Forslaget forventes gennemført med virkning fra januar Ikke prissat Forslag om ny X bus Århus-Horsens-Vejle, som forventes at indgå i et fremtidigt effektivt og moderne rutenet. Forsigtig opstart fra 2009 med kørsel fredag og søndag. Skal undersøges nærmere, og som følge heraf er forslaget er ikke prissat. 0 Ruten forventes at indgå i et fremtidigt effektivt og moderne rutenet. I forbindelse med forslag om at nedlægge rute 45 (se denne) er der forslag om, at enkelte ture på rute 24 skal betjene Bækmarksbro. Ikke prissat Ruten forventes at indgå i et fremtidigt effektivt og moderne rutenet. Forslag om at forlænge regionalrute 103 til Århus Nord (Skejby). Der vil formentlig være koordineringsgevinster for såvel Region Midtjylland som Århus Kommune, såfremt der samtidig gennemføres en koordinering med en eller flere af Århus Sporvejes bybusruter. Dette er pt. ikke af klaret og forslaget er derfor ikke prissat. Forslaget forventes gennemført fra juni Skema Ruteeffektiviseringer Generel Oversigt rev1 side 1 af 5

3 Rute Rutenavn Anslået regional besparelse Bemærkninger 112 Århus-Sorring- Silkeborg 115 Århus-Hinnerup- Hadsten- Randers 235 Randers- Mariager- Hadsund Ruten forventes at indgå i et fremtidigt effektivt og moderne rutenet. Vil have øgede indtægter i samspil med rute 116. Forslaget giver en anslået regional besparelse på kr Ruten forventes at indgå i et fremtidigt effektivt og moderne rutenet. Forslag om, at betjeningen af Vissing nedlægges med virkning fra juni Ruten forventes at indgå i et fremtidigt effektivt og moderne rutenet efter gennemførelse af forslag om, med virkning fra juni 2009, at rette ruten ud: Assens-Mariager-Spentrup-Randers. 306 Odder-Horsens 0 Betjeningen af Gylling foreslås nedlagt som regional betjening hele døgnet med virkning fra juni Desuden foreslås frekvensen mellem Odder og Horsens udbygget. Herefter forventes ruten at indgå i et fremtidigt effektivt og moderne rutenet. 331 Skanderborg- Odder 523 Tørring - Brædstrup 913X Århus-Silkeborg- Grindsted- Esbjerg 914X Århus-Hammel- Viborg 918X Århus-Randers- Aalborg Ruten forventes at indgå i et fremtidigt effektivt og moderne rutenet efter gennemførelse af forslag om, med virkning fra juni 2009, at rette ruten ud hvorved Virring ikke længere betjenes. 0 Ruten forventes styrket fra juni 2009 i forbindelse med nedlæggelse af rute 509 (Ejstrupholm - Brædstrup) hvorved en del passagerer vil flytte til rute 523. Ikke prissat Ruten forventes at indgå i et fremtidigt effektivt og moderne rutenet efter gennemførelse af forslag, med virkning fra juni 2009, om at 913X føres over Billund, hvorved Brande evt. ikke betjenes. Forslaget skal koordineres med forslag på rute 11 om betjening Herning - Brande - Billund. Ideen til forslaget er opstået i forbindelse med de gennemførte kommunebesøg, og forslaget er derfor ikke gennemarbejdet og ikke prissat. Ikke prissat Ruten forventes at indgå i et fremtidigt effektivt og moderne rutenet. Overvejelser om ændret ruteforløb via Hammel-Søften Århus N. Tidligst fra juni Afvente erfaringer fra ny Hammelrute "104" (Hammel-Foldby-Søften-Skejby-Århus universitet) 0 Ruten forventes at indgå i et fremtidigt effektivt og moderne rutenet. Det overvejes at overføre lynbusture fra rute 118 (Århus-Randers) til 918X 926X Thisted - Viborg - Vejle 953X Randers - Viborg - Herning Ikke prissat Ruten forventes at indgå i et fremtidigt effektivt og moderne rutenet. Overveje stop for rute 926X i Engesvang ved landevejen, hvis muligt. Evt. større frekvens af hensyn til pendlere mellem Viborg og Thorning. Forslaget om øget frekvens ikke prissat. Ikke prissat Ruten forventes at indgå i et fremtidigt effektivt og moderne rutenet. Der arbejdes med forslag til betjening af Forskningscenter Foulum af hensyn til studerende fra Århus Universitet, koordineret med rute 62 (Viborg-Randers). Forslaget er ikke prissat, men effekten forventes positiv. Desuden overvejes om ruten skal forlænges til Grenaa. 960X Aalborg - Viborg - Silkeborg I alt Ikke prissat Ruten forventes at indgå i et fremtidigt effektivt og moderne rutenet. Overvejelser om at forlænge ruten fra Silkeborg til Horsens, med korrespondance til Juelsminde. Forslaget er ikke prissat. Desuden overvejes stop ved Møldrup ved landevejen. Der er desuden overvejelser om at forlænge ruten til Hjørring. Skema Ruteeffektiviseringer Generel Oversigt rev1 side 2 af 5

4 Rute Rutenavn Anslået regional besparelse Bemærkninger Ruter eller delstrækninger på ruter, der foreslås at ophøre som regionalruter, med virkning fra Århus-Spørring- Hadsten-Langå 11 Herning-Arnborg- Brande Strækningen Hadsten Langå nedlægges som regional strækning og overtages af Favrskov kommune, med virkning fra januar 2009, når ny rute 104 (Hammel-Foldby-Søften-Skejby-Århus universitet) etableres. Den resterende del af rute 117 forventes at indgå i et fremtidigt effektivt og moderne rutenet Ruten foreslås nedlagt som regional rute fra juni 2009, idet de regionale forbindelser er forbundet med tog. Parallelt hermed undersøges et forslag om at forlænge 2 dobbeltture på rute 11 til Billund, hvorved der skabes forbindelse Herning- Billund Lufthavn. Skal ses i sammenhæng med forslag om, at 913X ikke skal betjene Brande. Ideen til forslaget er opstået i forbindelse med de gennemførte kommunebesøg, og forslaget er derfor ikke gennemarbejdet og ikke prissat. 14 Videbæk- Fjelstervang- Herning 19 Herning- Hammerum- Brande 45 Lemvig-Bøvling- Bækmarksbro- Holstebro Ruten foreslås nedlagt som regional rute fra juni Lokalrute 578 kan inddrages i betjeningen af uddannelsessøgende og pendlere Fjelstervang-Herning Ruten foreslås nedlagt som regional rute fra juni De regionale forbindelser er forbundet med tog Ruten foreslås nedlagt som regional rute fra juni Bl.a. Bækmarksbro kan betjenes ved omlægning af lokalruter 491 og regionalrute Skive-Sjørup Ruten foreslås nedlagt som regional rute fra juni Lokalruter kan 45 Teletaxa Skive- Sjørup 61 Skjern-Borris- Sdr.Felding 63 Viborg-Tjele- Sjørring 68 Gedsted- Ålestrup-Hobro 96 Grindsted- Filskov-Brande 205 Vejle - Juelsminde 209 Teletaxa -Vejle- Rask Mølle 211 Randers-Ørsted- Udbyhøj inddrages i betjening af uddannelsessøgende Ruten foreslås nedlagt som regional rute fra juni Ruten foreslås nedlagt som regional rute fra juni Ruten er delvis togbetjent Ruten foreslås nedlagt som regional rute fra juni Overvejende lokal betjening i Viborg Kommune. Viborg - Hobro betjenes i forvejen af rute 64 (og 65), som dækker de væsentligste regionale behov Ruten foreslås nedlagt som regional rute fra juni Området betjenes i forvejen med andre ruter, og der er kun få regionale rejsende Ruten foreslås nedlagt som regional rute fra juni Ruten forventes at indgå i et fremtidigt effektivt og moderne rutenet. Dårlig selvfinansieringsgrad betyder dog forslag om nedlæggelse af svagt benyttede afgange med virkning fra juni Ruten foreslås nedlagt som regional rute fra juni Strækningen Ørsted-Udbyhøj foreslås nedlagt som regionalt betjent strækning med virkning fra juni Herefter forventes ruten at indgå i et fremtidigt effektivt og moderne rutenet. 215 Vejle - Silkeborg Strækningen via Gjessø foreslås nedlagt med virkning fra juni Vejle - Glud Ruten foreslås nedlagt som regional rute fra juni Randers-Voldum Ruten foreslås nedlagt som regional rute fra juni Hornslet 230 Randers-Fårup- Hobro Ruten foreslås nedlagt som regional rute fra juni Skema Ruteeffektiviseringer Generel Oversigt rev1 side 3 af 5

5 Rute Rutenavn Anslået regional besparelse Bemærkninger 311 Silkeborg-Ry- Skanderborg 312 Ejstrupholm- Silkeborg 352 Ryomgård- Bønnerup- Grenaa 502 Brædstrup - Skanderborg 502 Teletaxa Brædstrup- Skanderborg 509 Ejstrupholm - Brædstrup 992X Thisted-Hurup- Struer 109 Århus-Hørning- Skovby-Galten 29 Holstebro- Feldborg- Haderup 41 Esbjerg-Varde- Skjern 51 Viborg-Stoholm- Skive 54 Viborg-Thorning- Engesvang Ruten foreslås nedlagt som regional rute fra juni Skanderborg-Ry er togbetjent. Arriva / Trafikstyrelsen orienteres Ruten foreslås nedlagt som regional rute fra juni Ruten foreslås nedlagt som regional rute fra juni Ruten foreslås nedlagt som regional rute fra juni Ruten foreslås nedlagt som regional rute fra juni Ruten foreslås nedlagt som regional rute fra juni Ruten foreslås nedlagt som regional rute med virkning fra Ringe benyttelse. Supplerer Thybanen mht. uddannelsessøgende - men især i Thisted. NT administrerer ruten og skal inddrages. Trafikstyrelsen / Arriva orienteres Ruten foreslås nedlagt som regional rute fra januar 2009, og reduceres til at køre Hørning Station-Galten finansieret af Skanderborg Kommune. Det overvejes at opretholde enkelte pendlerture til Århus/Århus nord. Dette er ikke prissat Ruten foreslås nedlagt som regional rute fra juni Mulighed for koordinering med lokalkørsel. Alternativt reduktion til 1 dobbelttur til Holstebro og 2 retur. Anslået besparelse Holstebro kommune har forslag om forlængelse til Karup Lufthavn Ruten foreslås nedlagt som regional rute fra juni Ruten administreres af Sydtrafik. De regionale forbindelser er forbundet med tog. På strækningen i Region Midtjylland (Lyne-Skjern) er der lokalkørsel, der kan inddrages Ruten foreslås nedlagt som regional rute fra juni Viborg - Stoholm - Skive er togbetjent, og Viborg Kommune arbejder for en genåbning af stationen i Sparkær Ruten foreslås nedlagt som regional rute fra juni Ruten er tynd og betjener hovedsageligt uddannelsessøgende og enkelte pendlere. Se forslag vedr. rute 926X (Thisted - Viborg - Vejle), med stop i Engesvang ved landevejen, hvis muligt, samt evt. større frekvens af hensyn til pendlere mellem Viborg og Thorning. 108 Horsens - Vejle Ruten foreslås nedlagt som regional rute fra juni Området betjenes i forvejen med andre ruter. Bl.a. af rute 202 (Vejle- Horsens - Århus) og til dels rute 117 (Horsens - Billund) samt lokale ruter. 120 Århus-Rønde- Kolind-Grenaa 130 Ilskov-Sunds- Ikast 212 Randers- Ryomgård- Ebeltoft 213 Randers- Fjellerup-Grenaa Strækningen Grenaa - Kolind nedlægges som regional strækning fra juni Det overvejes om også strækningen Rønde - Kolind skal nedlægges. Herefter forventes ruten at indgå i et fremtidigt effektivt og moderne rutenet Ruten foreslås nedlagt som regional rute fra juni Strækningen Ryomgård-Kolind-Tirstrup-Ebletoft foreslås nedlagt med virkning fra juni Herefter forventes ruten at indgå i et fremtidigt effektivt og moderne rutenet Strækningen Fjellerup - Grenaa foreslås nedlagt med virkning fra juni Herefter forventes ruten at indgå i et fremtidigt effektivt og moderne rutenet. Skema Ruteeffektiviseringer Generel Oversigt rev1 side 4 af 5

6 Rute Rutenavn Anslået regional besparelse Bemærkninger 217 Randers-Rønde Strækningen Hornslet-Rønde foreslås nedlagt med virkning fra juni Herefter forventes ruten at indgå i et fremtidigt effektivt og moderne rutenet. 506 Tørring - Jelling Forslag om at nedlægge ruten som regional rute fra juni Det foreslås at regionen finansierer enkelte ture morgen og eftermiddag der betjener bl.a. Tørring gymnasium. 508 Thyregod- Tørring Forslag om at nedlægge ruten som regional rute fra juni Det foreslås at regionen finansierer enkelte ture morgen og eftermiddag der betjener bl.a. Tørring gymnasium. 513 Vejle - Tørring Ruten foreslås nedlagt som regional rute fra juni I alt Total Bemærk, at ruterne er opstillet i samme rækkefølge som i skemaet med den detaljerede oversigt Skema Ruteeffektiviseringer Generel Oversigt rev1 side 5 af 5

7 6. maj 2008 Notat om et moderniseret og effektiviseret regionalt rutenet - formål, principper og kriterier Indhold Indledning, baggrund og økonomiske udfordringer...1 Lovgivning...2 Principper for et moderniseret og effektiviseret regionalt rutenet...2 Kriterier for serviceomfanget...3 Udfordringer og formål...4 Regional Udviklingsplan...4 Afgrænsning til lokale ruter...5 Proces- og tidsplan for et effektiviseret og moderniseret rutenet...6 Kort over det nuværende regionale rutenet...9 Skitse til fremtidigt regionalt rutenet Indledning, baggrund og økonomiske udfordringer I dette notat skitseres principper og kriterier for et moderniseret regionalt rutenet i Region midtjylland. Udvalget for kollektiv trafik og det regionale rutenet har på sit møde den 27. februar 2008 anbefalet, at administrationen i samarbejde med Midttrafik arbejder videre med at konkretisere og konsekvensvurdere de skitserede principper og kriterier. Endvidere redegøres der for forslag til den videre proces med effektiviseringer af det regionale rutenet. Region Midtjylland overtog den 1. januar 2007 bestiller- og dermed finansieringsansvaret for et net af regionale ruter. Rutenettet fremgår af Trafikplan Definitionen af regionalruter var simpel, nemlig at ruter, der overskrider en kommunegrænse, blev defineret som regionalruter, finansieret af Region Midtjylland. Den simple definition blev valgt af praktiske og tidsmæssige årsager bl.a. for at sikre en fortsat fremadskriden i dannelsen af Midttrafik. Herved påtog Region Midtjylland sig en del ruter, hvor overvejende dele af kørslen er af lokal karakter. Region Midtjylland har et veludbygget jernbanenet, der dækker store dele af regionen. Togtrafikken, såvel fjern-, som regionaltrafikken, udgør en central del af den regionale kollektive trafik imellem de fleste større byer i regionen. Togtrafikken planlægges og finansieres af Staten. Det blev i forbindelse med vedtagelsen af Trafikplan 2007 den 11. oktober 2006 i Forberedelsesudvalget besluttet, at rutenettet skal gennemgås og effektiviseres. Om den fremtidige regionale kollektive fremgår det af Trafikplan 2007 bl.a.: 1

8 at den primære regionale opgave er betjening af pendlerstrømme inklusiv uddannelsessøgende mellem de nye kommuner at et centralt tema for arbejdet med en regional trafikplan bliver at skabe en god og effektiv betjening af de større samlede koncentrationer af regionale rejsemål i regionens store byer, samt at regionen opprioriterer de regionale opgaver ved at forbedre forbindelserne til de større byer, mod at kommunerne overtager lokale opgaver. Udgangspunktet for gennemgangen og effektiviseringen af rutenettet er, at der opstilles målsætninger og vejledende servicemålsætninger for det regionale trafiknet, der skal være med til at understøtte vækst, uddannelse, beskæftigelse og bosætning samt skabe sammenhæng i regionen. Det økonomiske tilskud til regional kollektiv trafik udgør ca. 40 % af Region Midtjyllands budget til regional udvikling. Administrationen har i sit foreløbige arbejde taget udgangspunkt i, at rammen også fremover vil udgøre samme andel af budgettet til regional udvikling, under forudsætning af at der ikke tilføres yderligere midler til området for kollektiv trafik. Kravet om effektiviseringer og rationaliseringer er i efteråret 2007 blevet yderligere aktualiseret som følge af de omkostningsstigninger, der følger af ændringer i dieselafgifterne og mindreindtægter fra Bus&Togsamarbejdet. Herudover presses økonomien i den regionale kollektive trafik af, at satsreguleringen af kontraktbetalingen til busentreprenørerne overstiger satsreguleringen af bloktilskuddet, samt en generel indtægtsnedgang som følge af passagerfrafald. Den permanente virkning heraf kendes ikke førend der foreligger analyser af et endeligt regnskab 2007 for Midttrafik. På længere sigt må der forudses udgifter til såvel investering i som drift af rejsekortet, samt investeringer i materiel til privatbanerne, herunder letbanen. Lovgivning Lov om trafikselskaber fastlægger, at regionerne skal finansiere et regionalt rutenet. Af lovbemærkningerne fremgår, at.regionen bliver økonomisk ansvarlig for privatbanerne samt et overordnet regionalt busnet, der forbinder bycentre uden banebetjening i hver sin kommune. Der er i lovbemærkningerne ikke angivet en nærmere definition af bycentre. Kommunerne finansierer alle lokale ruter og den individuelle handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede. Midttrafik skal rådgive region og kommuner om optimal rutestruktur og serviceniveau og skal koordinere bestillernes ønsker, så der skabes et sammenhængende kollektivt trafiknet. Principper for et moderniseret og effektiviseret regionalt rutenet I stedet for at gennemføre rationaliseringer på det eksisterende rutenet som en langsom udtynding af de svageste ruter foreslår administrationen og udvalget for kollektiv trafik og det regionale rutenet, at rutenettet principielt oprettes fra ny ud fra nogle overordnede principper i overensstemmelse med den definition af regionalt rutenet som fremgår af lov om trafikselskaber: 2

9 Principper for et moderniseret og effektiviseret regionalt rutenet 1. Det regionale rutenet dannes ved at forbinde hovedbyer (bycentre og regionale rejsemål) i hver sin kommune (også i naboregioner) med et net af X busser på de lange ruter suppleret med dublerende X busser på pendlertunge dele af ruterne. X busserne betjener regionale rejsemål på ruten, og stopper kun få steder. I det omfang dele af rutenettet ved konkret vurdering ikke opfylder de beskrevne formål, fx om at tilgodese uddannelsessøgende til ungdoms- og videregående uddannelser, kan 2. X busserne suppleres med fortrinsvis parallelle regionalruter, der også betjener småbyer på ruten og foretager små afstikkere til regionale og lokale rejsemål, samt kan fungere som tilbringerruter til X busser og tog. Kriterier for serviceomfanget I det følgende beskrives forslag til kriterier for fastlæggelse af serviceniveauet, dvs. kørselsomfang, antal afgange mv. på de enkelte ruter. Kriterier for serviceomfanget Pendling. Definerer frekvens (kørselsomfang). Jo flere pendlere desto højere frekvens. Der opstilles kriterier for antal afgange baseret på omfanget af pendling mellem de byer eller bydele som ruten betjener. Regionale rejsemål. Herunder den specialiserede service og de kultur- og fritidsaktiviteter, som fortrinsvis findes i de større byer. Økonomi. Under hensyntagen til regionens økonomi vil ruternes selvfinansiering indgå i vurderingen af kørselsomfanget. Passagertal. Under hensyn til bæredygtighed såvel økonomisk som miljømæssig kan antallet af passagerer også være et kriterium for opretholdelse af en busrute (eller tur på en busrute). Fx min. 7 passagerer i bussen. Regional udvikling. Tilgængelighed fra hele regionen. På strækninger, eller evt. større dele af regionen, hvor der er for få pendlere til at berettige andet end en minimumsbetjening, kan det overvejes evt. som forsøg, at indsætte flere afgange. Argumentet kan være hensyn til udkantsområder med henblik på at sikre tilgængelighed og balance i regionen. Sund fornuft. Dygtig planlægning kan vise sig at give nogle muligheder, som ikke umiddelbart falder inden for de ovenstående kriterier. Det skal der også være plads til. Korrespondancer og mødetider. Det er et grundlæggende kriterium for køreplanlægningen, at der skal være mulighed for at skifte fra en rute til en anden. Det kan blive nødvendigt at prioritere mellem forskellige ruter, og i så fald må ruten med størst pendlerpotentiale prioriteres. Generelt skal det tilstræbes, at køreplaner udover korrespondancer med busser og tog tilpasses mødetider på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner i muligt omfang. 3

10 Udfordringer og formål Problemerne med at færre og færre benytter den kollektive trafik i Region Midtjylland kan bl.a. forklares med, at der ikke er sket en fortløbende tilpasning af den kollektive trafik til de store ændringer, der er foregået på arbejdsmarkedet i folks transportadfærd og generelt i samfundet igennem de sidste år. I flæng kan nævnes: - Ændringer i arbejdsmarked og bosætning betyder, at folk pendler længere og længere - Flere biler som følge af en generel velstandsstigning - Kollektiv trafik især buskørsel har dårligt image, tager for lang tid pga. omvejskørsel. - Regionale ruter er overvejende tilpasset tidligere kommunale strukturer og løser derfor mange lokale opgaver En konsekvens af udviklingen er: - Stigende trængsel på vejnettet og i byerne - Problemer med fremkommelighed - Afledte miljøeffekter, klima, CO 2, mv. Udviklingen i den kollektive trafik har dog ikke stået stille i perioden. Især skete der op igennem 1990 erne en del nyskabelser i den kollektive trafik i Danmark, bl.a.: Xbus: Net af hurtige direkte forbindelser mellem byer i Jylland. Høj komfort. Har været en succes siden starten i Metro-busser: (ikke i Region Midtjylland) Koncentreret kørsel på strækninger i byer, hvor der er flest passagerer, ved at sammentænke regional- og bybuskørsel i større byer indført i bl.a. Aalborg for 4-5 år siden. Behovstyret kørsel: Teletaxi og telebus koordineret med andre offentlig betalte kørselsformer har muliggjort, at man kan fjerne de store tomme busser i tyndtbefolkede landområder og samtidig opretholde et tilbud om kollektiv trafik. Udfordringen for et revideret rutenet er derfor at tage højde for ændringerne på arbejdsmarkedet og i folks transportadfærd, fx ved at udnytte og videreudvikle succesfulde nyskabelser i den kollektive trafik. Formålet med at modernisere og effektivisere det regionale rutenet er at: - Få flere passagerer på de regionale ruter og i den kollektive trafik i øvrigt - Være et konkurrencedygtigt alternativ for pendlere, der ellers benytter bil - Bidrage til at styrke den kollektive trafiks image - Rationalisere det overtagne regionale rutenet og dermed bidrage til en klar rollefordeling mellem regional og lokal kørsel - Tilgodese uddannelsessøgende til ungdoms- og videregående uddannelser. Regional Udviklingsplan Den regionale udviklingsplan sammenfatter Regionsrådets visioner og strategier på bl.a. kollektiv trafikområdet. Med fokus på den regionale kollektive trafik, fremgår det at: 4

11 Den kollektive trafik udbygges, så den reelt kan konkurrere tidsmæssigt med bilen på en række hovedstrækninger, og at det er udfordringen at være et Attraktivt transporttilbud til arbejde og uddannelse samt at sikre God adgang til den specialiserede service og til de kultur- og fritidsaktiviteter, der fortrinsvis findes i de store byer. Det fremgår endvidere, at den kollektive trafik er en af forudsætningerne for den regionale udvikling, og det konstateres, at Den regionale bustrafik overvejende er præget af pendlertrafik til arbejdspladser og uddannelsessteder. Pendlertrafikken er det helt afgørende grundlag for det regionale kollektive trafiknet. Der bør derfor fortsat være et sammenhængende regionalt net, der betjener disse rejsestrømme, så vidt muligt uden omvejskørsel og skift. Som et skridt på vejen fremhæves, at: X bus nettet og det øvrige regionale rutenet skal styrkes, så vidt muligt med direkte busbetjening af større arbejdspladsområder og uddannelsessteder. De ovenfor beskrevne forhold kan sammenfattes til: X bus nettet og det øvrige regionale rutenet skal styrkes Ruterne betjener bycentre i hver sin kommune Arbejds- og uddannelsespendling i fokus Omvejskørsel og skift undgås så vidt muligt Uændret økonomisk tilskud Tidsplan - Iværksættelse fra 2010 Togtrafikken yder et væsentligt bidrag til den regionale kollektive trafik Afgrænsning til lokale ruter Med et effektiviseret regionalt rutenet lægges op til en væsentlig reduktion i antallet af regionale ruter. Nedlæggelse af regionale ruter, som løser lokale kørselsopgaver, vil betyde, at kommunerne må overveje om de helt eller delvist vil oprette lokalruter, der løser de lokale kørselsopgaver, som den tidligere regionalrute varetog. Lokalruterne i kommunerne varetager kørsel inden for den enkelte kommune i overensstemmelse med det serviceomfang, som kommunen fastlægger. I de fleste kommuner er der bybusbetjening i kommunens hovedby. Kommunerne er i henhold til folkeskoleloven forpligtet til at transportere skoleelever til og fra skole efter afstandskriterier i forhold til elevernes klassetrin. Kommunens transportforpligtelse gælder også i de tilfælde, hvor folkeskoleelever skal bevæge sig langs eller krydse en vej, der er erklæret trafikfarlig. Transporten af skoleelever vil typisk danne rygraden i det kommunale rutenet, og vil også tilgodese pendlere, elever til ungdomsuddannelser og rejsende, der benytter bussen til indkøbsformål og lignende. Endelig fungerer de lokale ruter som tilbringerruter til øvrig kollektiv trafik, tog, X busser og regionalruter. For pendlere og andre, der rejser langt, er det derfor afgørende, at køreplanerne er koordineret, så der er mulighed for at skifte fra lokalruter til tog, X busser og regionalruter. Lovgivningen giver mulighed for, at nabokommuner i fællesskab kan drive lokale ruter, der krydser kommunegrænsen og løser lokale kørselsopgaver i hver sin kommune. 5

12 Sammenfattende gælder for de lokale ruter: Lokale ruter løser kørselsopgaver indenfor den enkelte kommune Lokale ruter fungerer som tilbringerruter til tog og regionale ruter Lokale ruter kan løse mellemkommunale kørselsopgaver mellem nabokommuner I konkrete tilfælde vil afgrænsningen mellem lokale og regionale ruter være vanskelig, med mulighed for en indbygget modstrid mellem regionale og lokale interesser. Det gælder bl.a. for tilbringerruter til nettet af X busser, lynbusser, regionale ruter og tog. Fx varetager en lokalrute måske noget skolekørsel, hvilket er i kommunens primære interesse, men som har et omfang, som betyder, at korrespondancer til en X busrute ikke kan opretholdes, så regionale pendlere ikke kan benytte lokalruten som tilslutningsbus til X bussen. I sådanne tilfælde vil det være Midttrafiks opgave at finde en løsning, der tilfredsstiller de modsatrettede behov bedst muligt. Proces- og tidsplan for et effektiviseret og moderniseret rutenet Til at gennemføre rationaliseringerne og effektiviseringerne af det regionale rutenet har Regionsrådet nedsat et midlertidigt udvalg for kollektiv trafik og det regionale rutenet. Udvalget har til opgave, at Udarbejde forslag til revideret trafikplan, herunder - Opstille kriterier for et sammenhængende regionalt rutenet, samt deraf følgende afgrænsning for lokale ruter, - Udarbejde forslag til rationaliseringer i det regionale rutenet, herunder foreslå tidsplan for rationaliseringernes indførelse og sikre økonomisk råderum til udviklingsaktiviteter fremover, - Opstille service- og kvalitetsmål for den regionale kollektive trafikbetjening Udvalget har på sit første møde i januar 2008 opstillet en faseopdelt tidsplan for gennemførelse rationaliseringerne og effektiviseringerne. Fase 0, gennemføres ved køreplanskiftet i juni 2008 og evt. januar 2009 Fase 1, gennemføres ved køreplanskiftet i juni 2009 Fase 2, gennemføres fra 2010 Fase 0 og 1 er reduktioner med udgangspunkt i det eksisterende regionale rutenet, og formålet er at få økonomien til at hænge sammen. Med hensyn til fase 0 indeholder regionens budget for 2008 besparelser på det regionale rutenet for ca. 7 mio. kr. Forretningsudvalget besluttede på mødet den 4. marts 2008 at gennemføre besparelser ved at nedlægge svagt benyttede ture og ruter. Besparelserne på rutenettet og en reduktion i tilskud til rutebilstationer beløber sig til 4,3 mio. kr. fra 2008 (svarende til godt 8,1 mio. kr. i 2009). Det resterende beløb dækkes af uforbrugte midler indenfor Regional Udvikling. I Forretningsudvalgets beslutning indgår, at der arbejdes videre i samarbejde med Midttrafik og i dialog med kommunerne med forslag til besparelser og effektiviseringer i det regionale rutenet 6

13 gældende fra 2009, ligesom der også vurderes muligheder for forbedringer, hvor det nødvendige passagerpotentiale til stede. Med hensyn til de besparelser, der skal gennemføres i fase 1, indleder administrationen i samarbejde med Midttrafik i april og maj 2008 drøftelser med berørte kommuner, således at kommunerne har mulighed for ved budgetlægningen, at tage højde for eventuelle merudgifter til kollektiv trafik i det omfang den enkelte kommune beslutter at videreføre hele eller dele af den kørsel regionen nedlægger. Omfanget af ændringer i det regionale rutenet vil afhænge af Midttrafiks regnskabsresultat for 2007 og budgetvirkningerne heraf for Fase 2 omfatter en mere gennemgribende omlægning af det regionale rutenet. Heri indgår en redefinering af, hvad der er regional kollektiv trafik, og herunder hvilke kriterier, der skal være kendetegnende for regionale ruter. Proces- og tidsplan 18. januar 2008 Drøftelse af tids- og procesplan i udvalget for kollektiv trafik og det regionale rutenet. Drøftelse af fase 0-forslag. 5. februar 2008 Forelæggelse af fase 0 i forretningsudvalget med henblik på efterfølgende beslutning i Regionsrådet. 20. februar 2008 Forelæggelse af fase 0 i Regionsrådet. Parallelt hermed høring i KKR. Forventet beslutning i Forretningsudvalget den 4. marts februar 2008 Debat i udvalget for kollektiv trafik og det regionale rutenet om principperne for det regionale rutenet (fase 2). Foreløbigt indspil til regionens budget 2009 på kollektiv trafikområdet (fase 1) drøftes. Marts - April/maj 2008 Forslaget til principper og kriterier (fase 2) for regionalt rutenet konkretiseres og konsekvensvurderes af Midttrafik i samarbejde med administrationen (kørselsomfang, køreplantimer, antal busser, omkostninger, m.v.). Herunder med inddragelse af pendlingsanalyser Midttrafik/Cowi. Primo april 2008 Foreløbigt regnskab for 2007 for Midttrafik. April 2008, møder med kommuner 6. maj 2008 Embedsmandsmøde 13. maj 2008 Forretningsudvalget 14. maj 2008 Udvalget for kollektiv trafik og infrastruktur I overensstemmelse med Forretningsudvalgets beslutning har administrationen aftalt, at Midttrafik, med deltagelse fra Regional Udvikling, gennemfører møder med samtlige kommuner i løbet af april 2008 for at redegøre for Region Midtjyllands planer om ændringer i de regionale ruter, samt om forventede besparelser for Møde i fagligt forum (embedsmandsforum), Om kommunernes og regionens bidrag til Midttrafiks trafikplan herunder status for besparelser og effektiviseringer af det regionale rutenet. Orientering om status og proces for effektiviseringer af det regionale rutenet. Møde i det midlertidige udvalg for kollektiv trafik og det regionale rutenet. 1) Drøftelse af regnskab 2007 for Midttrafik. 2) Indspil til budget 2009 (fase 1-omlægninger) med henblik på anbefaling til Forretningsudvalg og Regionsråd. 3) Status for arbejdet med de skitserede principper for et effektiviseret regionalt rutenet (Fase 2). 20. maj 2008 Midttrafik inviterer til møde om fremtiden for den kollektive trafik i 7

14 Møde med Midttrafik, Kommunekontaktrådet og Region Midtjylland region Midtjylland, set fra henholdsvis Midttrafiks, kommunernes og regionens side. På mødet præsenteres regionens oplæg til fremtidigt effektiviseret på rutenettet, såvel fase 1 som fase og 18. juni 2008 Forretningsudvalgsmøde og efterfølgende Regionsrådsmøde: 1) Indspil til Midttrafiks budget 2009 (herunder nødvendige fase 1- omlægninger i 2009). 2) Behandling af principper for det effektiviserede rutenet i hhv. Forretningsudvalg og Regionsråd. Ultimo juni 2008 Region Midtjylland og de øvrige bestillere afgiver foreløbig meddelelse om budget for 2009 til Midttrafik, samt indsender forslag til projekter til Midttrafiks projektkatalog over større planlægningsprojekter for K2009. August - september Midttrafik sender trafikplan i høring hos kommunerne og regionen august 2008 Regionens udvalg for kollektiv trafik behandler høringssvar til Midttrafiks trafikplan. September 2008 Høringssvar til Midttrafiks trafikplan behandles i Forretningsudvalget og Regionsrådet. Sept./okt Vedtagelse af budgetter for 2009, kommunerne, regionen og Midttrafik. Januar 2009 Midttrafiks bestyrelse forventes at vedtage Midttrafiks trafikplan. 28. juni 2009 Fase 1-ændringer træder i kraft ved køreplanskiftet. Fra 2010 Indfasning af fase 2-ændringer påbegyndes. Yderligere aktiviteter. Efteråret Evt. temamøde i Regionsrådet om regional kollektiv trafik. På mødet i Forretningsudvalget den 4. marts 2008 blev efterlyst et temamøde for Regionsrådet om, hvad man vil med den regionale kollektive trafik, herunder rollefordeling i forhold til kommunerne, balance i regionen og økonomi. 8

15 Fig. 1. Det nuværende regionale rutenet. Det fremgår, at udbredelsen af de regionale ruter varierer meget i regionen. Kort over det nuværende regionale rutenet 9

16 Fig. 2. Eksempel på et gennemgribende effektiviseret regionalt rutenet ud fra udkastet til principper og kriterier. Som kriterie for bycentre er valgt byer med mere end 5000 indbyggere. De anførte bynavne er byer med flere end indbyggere. Skitse til fremtidigt regionalt rutenet 10