Grønt Miljø 1 / JANUAR 2013

Transkript

1 Grønt Miljø 1 / JANUAR 2013 SKIVEROD, HJERTEROD OG PÆLEROD Den genetiske styring af roden er stærk, men miljøet blander sig, især jordbund og vind. Side 4 UDBUDSBØLGE UDEN TOMMESTOK Flere udbud, tættere samarbejde og færre penge. Serien om store driftsudbud rundes af. Side 12 HAVER UNDER VAND Haveejere langs Gudenåen har fået problemer. Der er brug for nytænkning. Side 18 LEGEPLADSEN I UNIVERSELT PERSPEKTIV Tårnlegepladsen viser hvordan man skaber et inkluderende samfund - også når man leger. Side 24 GENVEJ TIL BLOMSTERENGEN Med de rigtige frø kan man med enkle midler skabe noget der ligner ganske godt. Side 30 GRØNT MILJØ 1/2013 1

2 2 GRØNT MILJØ 1/2013

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 61 x 164 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2...kr. 18, m 2...kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf [email protected] KOMMENTAR AT VÆRE PÅ TVÆRS Faget er ikke stort, men det er delt. Selv om det faglige udgangspunkt i alle tilfælde er det grønne udemiljø, er der en sværm af organisationer, og de har alle en større eller mindre tendens til at lukke sig om sig selv og fokusere på deres indre liv. Samarbejdet og inspirationen søges blandt ligesindede. Landskabsarkitekter taler med landskabsarkitekter, Kirkegårdsfolk taler med kirkegårdsfolk. Anlægsgartnere taler med anlægsgartnere. Og så videre. Samarbejdet med andre organisationer er meget behersket. Det formelle samarbejdsorgan, Have & Landskabsrådet har for længst lidt en krank skæbne. Det var symptomatisk da foreningen af groundsmen (folk der passer fodboldbaner) sidste år dannede deres egen forening i stedet for at blive en del af foreningen for greenkeepere (der passer golfbaner), selv om det faglige udgangspunkt i begge tilfælde er sportsgræs, og der i begge tilfælde er tale om ansatte medlemmer - om end greenkeepere ansættes i private golfklubber, mens groundsmen normalt er ansat af kommuner. Der kan være mange gode grunde til sådan opsplitning. Arbejdsmarkedet er naturligvis en væsentlig forklaring. Flere organisationer er i deres udgangspunkt arbejdsgiver- eller lønmodtagerorganisationer, og det får lov at veje tungere end det faglige indhold. Det kan også være trygt og rart at tale med dem der laver det samme som en selv, har samme uddannelse og har samme forhold til arbejdsmarkedet. Det kan være mere end nok i en travl og stresset hverdag. Ikke noget galt i det. Problemet er at inspirationen kan blive begrænset og overfokuseret på eget speciale. Greenkeepere diskuterer sportsgræs, aldrig træer. Omvendt med træplejere. Landskabsarkitekter debatterer design, ikke fagteknik. Omvendt med anlægsgartnere. Alle forsøger i bedste mening at optimere deres - med risiko for at helheden halter. Suboptimering som det også kaldes. Når man kun mødes i snævre cirkler og kun ser sine egne hjemmesider og fagblade, er risikoen også en dårligere forståelse for andre faggruppers arbejdsvilkår og en ringere informationsspredning. Faglige og organisatoriske gennembrud - eller bare små gode idéer - kan have lige så svært ved at brede sig i faget som gennem skotter i et skib. I Grønt Miljø prøver vi at være på tværs. Det synes vi er en faglig styrke. SØREN HOLGERSEN FORSIDEN. Tårnlegepladsen i Fælledparken, København. Den er et eksempel på hvordan man med lidt omtanke i designet kan skabe et mere inkluderende samfund for alle uanset fysiske og psykiske evner. Foto: Helle Nebelong. GRØNT MILJØ Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). [email protected]. Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). [email protected]. Tlf Abonnement: Inge Andersen, [email protected]. Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen, Teknovation ApS. [email protected]. Tlf Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: Oplag: : ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Yderligere 720 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. Medlem af Danske Specialmedier. 31. årgang. ISSN Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusiv moms. Kollektive abonnementer kan aftales. GRØNT MILJØ 1/2013 3

4 Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund og vind spiller en ganske stor rolle Af Christian Nørgård Nielsen Træernes rodsystemer klassificeres i tre grupper efter den rodtype de har: skiverod, hjerterod eller pælerod (figur 1). Definitionerne, som tyske forskere fandt på i starten af 1960 ere, har siden dannet en global standard. Reelt set er der træarter der falder lidt uden for, men de tre klasser dækker rimelig godt over flere af vores mest kendte træarter. Skiverod Skiverodssystemet har rødderne tydeligt orienteret i enten horisontale eller vertikale retninger. Der er i reglen ingen skrå rødder. Pæleroden mister meget tidligt sin rolle og kan sjældent genfindes i ældre træer. De horisontale støtterødder er til gengæld meget stærkt udviklede. Antallet af sænkerødder som udgår fra horisontalrøddernes underside, kan dog godt være betydelig. Eksempler er rødgran, sitkagran og ældre lærk (figur 1, 5 og 6). Hjerterod Hjerterodssystemet er kendetegnet ved at der i princippet dannes rødder i alle retninger, i glidende overgang fra vandret til lodret. Samtidig dannes der i reglen et betydeligt større antal hovedrødder end i skiverodssystemet. En dominerende pælerod kan i reglen ikke ses. Et eksempel på en SKIVEROD PÆLEROD HJERTEROD TRÆERNES SKJULTE HALVDEL Grønt Miljø sætter i artikelserien Træernes skjulte halvdel af Christian Nørgård Nielsen fokus på træernes rødder, deres funktion, struktur og vækstøkologi. Dette er den tredje artikel i serien der før har budt på Træernes skjulte halvdel og Den ideelle rodstruktur. De følgende artikler handler om hvordan miljø og mennesker påvirker rodsystemernes udvikling og struktur. Horisontalrod Sænkerod Pælerod Figur 1: Skitse af de tre klasser af rodsystemer. Alle træarter begynder med en pælerodslignende struktur (kimroden) som derefter gradvist udvikler sig forskelligt. GENETIK OG MILJØ Genetikere skelner mellem genotype og fænotype. Genotypen henviser til egenskaber som alene skyldes genetiske effekter og som man kan beregne sig til. Fænotypen henviser til alle observerede egenskaber som er en blanding af genetiske og miljømæssige påvirkninger. De observerede egenskaber er lig med fremtoningspræget. Når vi graver rodsystemer op i skoven, får vi altid fænotypen, altså en blanding af genetik og miljø. For at få et overblik over typiske genetiske forskelle mellem træarter, må man opgrave mange træer fra forskellige lokaliteter og aldre. Forfatteren ledede i 90 erne et EU-projekt hvor vi undersøgte 1400 rodsystemer i 9 træarter på 19 lokaliteter i 5 lande. Figur 2: En uforstyrret pælerod i en ung skovfyr. 4 GRØNT MILJØ 1/2013

5 træart med hjerterod er bøg (figur 1, 7 og 8). Pælerod Pælerodssystemet er kendetegnet ved at kimroden fortsætter med at udvikle sig kraftigt til en meget dominerende central gulerod i direkte forlængelse af stammen. Den vil undertiden dele sig i flere mindre vertikale pælerødder hvis rodspidsen bliver beskadiget. I reglen vil pæleroden - ligesom skiveroden - være bestykket med horisontalrødder og sænkerødder, men antallet af horisontal- og sænkerødder er ofte lidt højere. Eksempler er eg, skovfyr, almindelig ædelgran og ung lærk (figur 1, 2 og 3). Udvikles med alderen Alle træarter begynder i princippet ved kimplantestadet med at være domineret af en pælerod. Derefter kan pæleroden miste dominans. Det kan gå langsomt som hos lærk. Den kan op gennem de første to årtier have en meget kraftig og tydelig pælerod som dog går tabt i det ældre lærketræ. Hos bøg (hjerterod) og rødgran (skiverod) går pæleroden meget hurtigt tabt (figur 1). Skovfyr, eg og ædelgran danner pælerod og vil - hvis miljøet tillader - bevare en pælerod hele livet. Figur 2 viser den uforstyrrede pælerod i en selvsået ung skovfyr. I den mellemaldrende skovfyr i figur 3 har pæleroden delt sig i cm dybde. Pæleroden i den gamle skovfyr i figur 4 er stødt på et hårdt jordlag i cirka 90 cm dybde hvor den har delt sig og udviklet en kraftig anden etages horisontalrødder. Disse fotos illustrerer flere ting: 1. Træarternes særlige karakterer bliver mere udprægede med alderen. 2. Miljøet spiller en stor rolle for hvordan genetikken formes i et det givne miljø. 3. Det kræver stor erfaring at tolke hvad der er genetik, og hvad der er miljø. For alle rodsystemer kan miljøet modificere den genetiske tendens meget. Se f.eks. i figur 4 de mere skrå nedadgående horisontalrødder i skovfyren. Tørre tal om tre klasser Forskellene mellem de tre typer rodsystemer kan sammenfattes som følger: Pælerod Brækkede horisontalrødder Figur 3: Pæleroden deler sig i 60 cm dybde men fortsætter videre i dybden. Mellemaldrende skovfyr. Figur 4: I denne gamle skovfyr flader pæleroden ud i cirka 90 cm dybde hvor den rammer et hårdt jordlag. GRØNT MILJØ 1/2013 5

6 Reelt set har egen en blanding af en hjerte- og en pælerod. Det viser at grænserne mellem de tre klasser er lidt flydende. Alligevel kan vi danne os et groft billede af de tre rodklassers fordele og ulemper. Ingen opfylder dog alle krav til et optimalt rodsystem. Figur 5: En yngre sitkagran har et typisk skivrodssystem. Her set fra siden. Figur 6: Samme sitkagran som figur 5, men set fra bunden. Unge skiverodssystemer har ofte problemer med symmetri og tilstrækkelig intensitet i sænkerødderne. ORIENTERING. Man ser den typiske vandret/lodret orienterede opdeling til horisontalog sænker-rødder i skiveroden (figur 5) og den mere pindsvineagtige rodfordeling i hjerteroden (figur 7). Pælerodssystemet har i reglen samme vandret/lodrette fordeling som i skiveroden (figur 2 og 3). RODANTAL. Antallet af rødder tæt på træet er større i hjerteroden end i skiveroden (figur 6, 7 og 10a). Pælerødder ligger tit mellem de to andre typer (figur 10a). Typisk er der kun 4-7 dominerende støtterødder i skiverodsystemer, men flere i pælerodssystemer og langt flere i hjerterodssytemer (figur 9 og 10a) RODSTØRRELSE. De enkelte dominerende horisontalrødder er væsentlig tykkere i skiverødder end i hjerterødder. Pælerødder ligger midt i mellem (figur 6, 8 og 10b). OVALITET. Grundet de færre og større rødder i skiveroden belastes disse også hårdest. De dominerende støtterødder får derfor mere reaktionsved og større ovalitet i rodtværsnittet (figur 10c). SYMMETRI. Fordi hjerteroden danner mange flere rødder, bliver rodsystemets symmetri i reglen bedre end i skiveroden (figur 6, 8 og 10d). Bemærk i 10d at den største vinkel mellem to støtterødder er hele 148 grader i gennemsnit for 12 træer. Derved formindskes rodpladens stivhed til under 30% (i forhold til teoretisk optimum) i den retning hvor støtterødderne gaber meget. Hos de øvrige rodtyper reduceres rodpladens stivhed ud mod det største rodgab kun til cirka 80% af optimum. RODINTENSITET. Kombinationen af et større antal rødder horisontalt, og i særdeleshed vertikalt (figur 6, 8 og 10e), giver i reglen hjerteroden bedre evne til at fastholde en rodkage end skiveroden. Røddernes nøgletal På basis af opdelingen mellem de små og de dominerende rødder (se figur 9) kan der beregnes nøgletal for rodtypernes basale karakterer (figur 10). Der er to eksempler på pælerodssystemer (skovfyr og eg), og de er på flere områder signifikant forskellige. Alsidig stiv rodplade Det er en fordel med en alsidig stiv rodplade. Den opnår man når tre faktorer samtidig er opfyldt: Støtterødderne skal være meget tykke da stivheden stiger med diameteren i fjerde potens. Der skal være mindst 4 støtterødder. Og de dominerende støtterødder skal være i god symmetri da vinklen mellem dem ellers let kan komme op over de kritiske 120 grader. Som det ses i figur 10, danner skiveroden meget tykke støtterødder. Desværre er der for mange individer med kun 3 dominerende støtterødder, og vinklen mellem dem når 148 grader i gennemsnit. Skiveroden skaber derfor en meget stiv rodplade, men har tit mindst én retning hvor rodpladen er stærkt svækket. I reglen øges symmetrien dog noget med alder, og gennemsnitligt har skiverødder en forholdsvis god rodplade. Derfor ser man ofte væltede rødgraner ligge med stammen højt over jorden: Drejningsaksen i rodsystemet er så skubbet cm væk fra stammen. I hjerteroden er der i reglen mange støtterødder og en særdeles god symmetri, men støtterødderne er meget tynde og svage, og hjerterodens rodplade er derfor ikke ret stærk. Når bøgetræer vælter i storm, brækker støtterødderne tæt på stammen på grund af den svage rodplade. Pæleroden har god symmetri og mellemstore rødder. Resultatet er oftest en regulær, men noget svagere rodplade. Dermed undgås de svagheder de to andre typer har. Årsagen til at skovfyr tit står med skæve stammer er de tynde og svage horisontalrødder, tab af pæleroden og en langsom udvikling af sænkerødder. En intakt pælerod Det er en fordel med en intakt pælerod. Den dannes naturlig- 6 GRØNT MILJØ 1/2013

7 vis kun i pælerods-systemet, men i praksis går pæleroden desværre ofte mere eller mindre tabt på grund af vores dyrkningsmetoder. Mange vertikalrødder Det er en fordel med et stort antal vertikalrødder. Dem finder man i hjerterodssystemer og i mange pælerodsarter. Dog danner skovfyr sænkerødder ret sent, og der er stor variation mellem skovfyrbevoksninger. Ofte danner hjerte- og pælerødder dog en tung og stabil rodkage som i høj grad er med til at stabilisere træet. Rodkagen hos skiverodssystemer bliver først stor i en høj alder og er ofte mindre stabil. Figur 7: Mellemaldrende bøg med en typisk hjerterod. Træet er lidt større og ældre end sitkagranen i figur 6. Stor roddybde Det er en fordel når vertikalrødderne går dybt ned. Udover rodkagedannelsen er det vigtigt for træets vandbalance. Især når træerne bliver ældre, spiller de dybe sænkerødder en vigtig rolle for træets vitalitet. Det er i meget høj grad jordbundsforholdene som er afgørende for roddybden (figur 11) og der er kun svage forskelle i roddybde mellem de tre rodklasser. Nogle arter, f.eks. eg, klarer sig dog bedre end andre i iltfattige jorder. Symmetri Det er en fordel når der er stor symmetri i horisontalrødderne. Det sikrer et ensartet træk i trækrødderne når vinden rusker, og gør rodkagen større Figur 8: Samme bøg som i figur 7. Hjerterodssystemer har en god symmetri og høj rodintensitet. Objektiv udpegning af dominerende støtterødder Akkumulering af røddernes tværsnitsareal, % Horisontalrødder rangordnet efter tværsnitsareal (1 er størst) Figur 9: Horisontalrødderne i 5 træarter vokset på sandjord. Hver kurve viser gennemsnit af 12 træer. Hvert træ er markeret af et kryds. Hvordan skelner man mellem store, dominerende støtterødder og alle de mange mindre? Det går til nød an på skiveroden i figur 6, men hvad med hjerteroden i figur 8? Man kan gøre som vist på figur 9. På X-aksen er horisontalrødderne rangordnet så roden med størst tværsnitsareal har nr. 1. På Y-aksen opsummeres tværsnitsarealet. For rødgran viser den røde kurve hvordan de enkelte rødders trinvise bidrag til totalen falder, jo længere ned i rangordnen en rod kommer. For rødgran udgør den største rod 38% af totalen. De fire største rødgranrødder udgør 76% af alle horisontalrøddernes samlede tværsnitsareal. Denne teknik bruges til at sætte en grænse mellem dominerende støtterødder og alle de andre. En rod er dominerende hvis den hører til blandt de største 80% af rodmassen. Som det kan aflæses i figur 9 betyder det at der er 4 dominerende horisontalrødder i rødgran, 6 i sitkagran og skovfyr, 10 i eg og 13 i bøg. I ældre træer og på andre jorder kan tallene ændre sig noget. Tallene stammer fra 56 og cirka 12 meter høje træer der voksede i Klosterhedens sandjord. Horisontalrødder blev målt med kompasretning og diameter 30 cm fra stubbens midte. Vertikalrødder blev målt med kompasretning og diametre i 30 cm dybde. GRØNT MILJØ 1/2013 7

8 og mere stabil. Her ligger hjerteroden i toppen, pæleroden i midtens og skiveroden i bund. Glidende overgange I tabel 1 er det forsøgt at give de tre rodklasser karakterer for de nævnte egenskaber. Det ses at forskellige træarter opbygger deres stabilitet på forskellig vis og at skiverødder tenderer til at være mindre stormstabile end de andre. Det er dog vigtigt at huske at de tre klasser er vores forsøg på at sætte system i virvaret og at der er glidende overgange. F.eks. har sitkagran med skiverod 5-10 dominerende støtterødder og flere sænkerødder end rødgran. På dybgrundede jorder begynder roden at ligne en hjerterod. Figur 11 viser hvordan jordbunden kan modificere en rod. Det viser sænkerødders dybde i en vandlidende lerjord og i en tør sandjord. Roddybden er åbenlys størst hvor jordbunden giver roden et sundt miljø i stor dybde. Overdriv derfor ikke de genetiske forskelle. Træart spiller en stor rolle, men det er lige så vigtigt at skabe et godt rodmiljø. Træarternes genetisk betingede rodarkitektur skal dog i alle tilfælde kendes. Ellers kan vi ikke kan afsløre og forstå vore fejl når vi mishandler træernes rodsystemer i vores daglige arbejde med træer. SKRIBENT Christian Nørgård Nielsen er forstkandidat, dr.agro. Han har i mange år forsket i træer og skovøkologi på Skov & Landskab, Københavns Universitet, og har nu eget rådgiverfirma, SkovByKon.dk. Han har taget alle billeder hvor ikke andet er anført. Figur 10. TRÆARTERS OG RODKLASSERS FORSKELLE Alle data er målt 30 cm fra centrum af stubben i jordoverfladen. Resultaterne er standardiserede så arterne er sammenlignet ved ensartet stammevolumen. Dataene er baseret på de samme 56 træer som i figur 9. Komponent Skiverod Pælerod Hjerterod Rodkagedannelse -(+) ++(+) +++ Støtterodskomponent ++(+) ++ + Trækrodskomponent Trækrødder belastes jævnt Vertikalrødder i stor dybde??? Effektiv pælerod Tabel 1 RODENS EGENSKABER De seks komponenter angiver hvor de enkelte rodtyper har deres styrke. Hver komponent sammensættes af flere faktorer. En god støtterodskomponent (stiv rodplade) forudsætter f.eks. 4-8 dominerende rødder og at disse rødder har stor diameter og symmetri. Figur 11: Effekten af jordbunden på roddybden. På en vandlidende lerjord begrænses røddernes vertikale udvikling af mangel på ilt i de nedre jordlag. Det modificerer stærkt sænkerøddernes udformning. 8 GRØNT MILJØ 1/2013

9 Privat træplantning med kommunerabat I Portland i det nordvestlige USA giver kommunen tilskud - treebate - til private der planter et træ. Kampagnen er en del af byens strategi for at skabe en grøn og klimavenlig by, skriver Teknik & Miljø. Målet er at plante nye træer, heraf på privat ejendom. Private får op til halvdelen af træets indkøbspris, 15 dollars for et lille træ, 25 for et mellemstort og op til 50 dollars for et stort træ. Støtten udbetales som rabat på afledningsafgiften på spildevand. Ikke tilfældigt, for træets evne til øge fordampningen, mindske afstrømningen og erosionen er en del af formålet med træplantningen. Desuden lægges der vægt på at træer hæver huspriserne. Det er bekræftet i en undersøgelse som USDA Forest Service foretog i 2008 for Portland. Den ekstra skat som de øgede huspriser fører med sig giver 13 mio. dollars ekstra i ejendomsskat. Samlet set er værdien af træer i Portland 45 mio. dollars om året, mens plejen kun koster 13 mio. dollars. Det blev videre konkluderet at træernes værdi rækker ud over den enkelte ejendom, men da man ikke kan forvente at ejerne skal tage hensyn til det, kan det ikke overlades til de private at plante træer. Portland, USA. Træer øger ejendomsværdien. commons.wikimedia.org. GRØNT MILJØ 1/2013 9

10 Brudflisen på vej tilbage Med nye farver og formater sælger Ølandsten igen, mens Nexøsten akkurat har overlevet De rødlige Ølandsten og rødbrune Nexø-sten var et stort nummer til belægninger og terrænmure i haverne indtil 70 erne. Så blev de såkaldte brudfliser med de rå og næsten ubehandlede flader og uregelmæssige formater umoderne og har siden fristet en tilbagetrukket tilværelse i danske haver. Og i svenske for den sags skyld. Men nu er det måske ved at vende for stensorterne, ikke bare i haver, men også i offentlige anlæg. I hvert fald er Ølandstenen udnævnt til Årets svenska sten 2013 af det svenske Stenindustriförbundet. Anledningen er at ølandsk kalksten er blevet trendy igen, hvilket bl.a. mærkes i salgsstastistikken, skriver Kai Marklin, ordførende i Sveriges Stenindustriförbund i forbundets blad Sten. Ølandsstenen skaber karakter både indedørs og udendørs. Den er desuden slidstærk og nærmest vedligeholdelsesfri, lyder det bl.a. i forbundets motivering. Efterspørgslen efter stensorten er øget med 25% i de seneste ti år. Især fordi den bruges mere indendørs, men man kan også finde materialet i nye udendørs anlæg, bl.a. ved det kommende ABBA-museum i Stockholm. Det er dog ikke den røde ølandssten som efterspørges mest, men den grå, og det er ikke kun de uregelmæssige formater der sælges, men også savede formater i præcise mål. Den tendens, at kunderne i stadig højere grad efterspørger natursten i farverne grå, hvid og sort har også påvirket salget af Ølandssten, skriver Kai Marklin. Opsavede fliser af grå ølandssten med afrettet overflade. Fliserne er 30 cm brede og er i faldende længder. Tykkelsen kan være 2 eller 4 cm. Nexø sandsten i klassiske uregelmæssige formater. Nye, gamle Nexø-sten Hvad angår Nexø-sandsten bryder Bodilsker Sandsten - ved Bornholms Mørtel & Transport - stadig sten i det gamle brud ved Nexø. Stenbrudsarbejder Lasse Christiansen - ene mand om det hele - fortæller at salget ikke er faldet trods krisen, og det kan jo tolkes sådan at en større andel af havebelægningerne er i Nexø-sandsten. På grund af den lille produktion kan tilfældigheder spille en stor rolle, understreger han. Både Ølandssten og Nexøsten er sedimentære bjergarter, aflejringer der er blevet til sten på grund et stort tryk. Ølandssten er forstenet kalkslam, mens Nexøsten er forstenet sand. Som i alle sedimentære bjergarter er lagdelingen meget tydelig, og man bryder klippen lagvist og kan næsten bruge stykkerne direkte. Materialet har derfor traditionelt fundet anvendelse som rå flade sten og fliser i belægninger og terrænmure. Generelt er sedimentære bjergarter ikke ret stærke eller kemisk modstandsdygtige, f.eks. i forhold til sur regn og salt. Nexø-stenen er dog mest tung og tæt, vurderer Lasse Christiansen, men salt tåler den kun i små mængder. Hugget til i hånden Nexøstenen sælges kun som det traditionelle produkt hvor flagerne højst er droslet ned i tykkelsen og hugget lidt til med håndmejsel. Fliserne har dermed en størrelse så der går 1-6 fliser pr. m 2, mens tykkelsen ligger inden for enten 4-6 cm eller 6-8 cm. Sten til trapper, terrænmure, kantsten mv. leveres også. Farven er overvejende rød-brun på grund af indholdet af feldspat, men der kan også være lysere farver. En farvesortering foretages dog ikke. Prisen for belægningsfliser er 398 kr. pr. m 2 inklusiv moms i første sortering. Ølandsfliserne brydes i langt større mængder og sælges ikke kun i de uregelmæssige formater, også i savede præcise mål og tilhugget overflade. Og altså i flere farver. Tre virksomheder bryder Ølandssten: Mysinge Stenhuggeri, Naturstenskompagniet og Sjöströms Stenforädling. Brudflisernes førhen store popularitet i haver afspejles bl.a. af at både Ølandssten, Nexøsten og Oppdalsten nævnes specifikt i de første anlægsgartnernormer i 1962 og frem til Et særligt brudflisemønster til belægninger blev også udviklet og bruges stadig. Det er et mangesidet (polygonalt) mønster hvor udgangspunktet er fliser i stærkt uregelmæssige formater hvor tilhugning i alle tilfælde er påkrævet. Det udnyttes til et mønster man normalt ikke opnår med andre materialer. sh Kai Marklin (2012): Ölandsk kalksten Årets svenska sten 2013! Sten 4/ GRØNT MILJØ 1/2013

11 Minilastbilen Gupil der kører på el Den lille og kun 1,1 meter brede bylastbil Goupil er ny hos Løwener. Vognen kører på el med op til 400 km pr. dag eller som hybrid på el og benzin. Vognen fås i 25 varianter, bl.a. pick-up, kassevogn, med affaldscontainer, tiplad og vandingsaggregat. Goupil, der bruges til park- og vejdrift, affald og varetransport, laster op til 700 kg og trækker op til 3 ton. Skolegården skal nytænkes så den indbyder til mere leg og bevægelse. Foto: Realdania. Bedre overblik over landdistrikterne Nu er viden om udvikling i landdistrikterne samlet ét sted, nemlig på hjemmesiden Man kan få overblik over kommuner og regioners landdistriktspolitik og studere inspirerende projekter, relevante fonde og puljer samt links til litteratur og publikationer som kan give yderligere viden. Samtidig er der etableret et rejsehold der skal skabe netværk og inspirere de enkelte aktører gennem netværksmøder med deltagelse af bl.a. kommuner og frivillige. Desuden vil rejseholdet afholde kurser rettet mod praktikere der arbejder med konkrete udfordringer på landet. Svend Andersen Professionel træ- og planterådgivning Din direkte vej til faglig sparring og udvikling. Tlf.: Olieudskiller der sluger meget vand Nedløbsbrønde med olieudskillere skal også kunne tage meget regn. Det kan Certaro NS Oil når den forsynes med integreret bypass-system, oplyser danske Wavin. I skybrud vil det første overfladevand som indeholder olie og benzin fra f.eks. p-pladsen, løbe gennem udskilleren. Resten af regnvandet - der er renere - løber gennem bypasset. Ellers skilles olie- og benzindråber fra i et coalescerende lamelfilter og sendes over i egen tank. En alarm melder når den er fuld. Udskilleren har dogså indbygget sandfang. Der skal mere drøn på skolegården Skolens udearealer kan nytænkes så de indbyder til mere leg og bevægelse for alle børn - også de mindst aktive. Det er hensigten med en relancering af kampagnen Drøn på skolegården der både skal skabe ny viden og vise eksperimenterende tiltag. Det er ikke nok med et par fodboldmål, nogle hinkeruder og et klatrestativ. Bag kampagnen står Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Kræftens Bekæmpelse der inviterer landets skoler og kommuner til at byde ind med visioner for hvordan deres skolegård kan indrettes. Kampagnen har et budget på godt 21 mio. kr. Hertil kommer en estimeret kommunal selvfinansiering på 10 mio. kr. Ansøgningsfristen er 28. februar. Blandt ansøgerne vælges op til 15 idéoplæg til videreudvikling, og til slut udvælger parterne minimum fem projekter til realisering. De udvalgte projekter indgår i et forskningsprojekt der skal give svar på hvordan fremtidens skolegårde kan indrettes. Forskningen gennemføres af Center for Interventionsforskning, Syddansk Universitet. Med Drøn på skolegården vil vi gerne nytænke og udfordre det traditionelle skolegårdsbegreb så hele skolens udeareal i højere grad bliver aktiveret som ramme om leg og bevægelse til glæde for skolebørnene, især de mindst aktive. Samtidig vil vi vise at det også med relativt få midler og små, fysiske nedslag er muligt at invitere til mere fysisk aktivitet, siger Hans Peter Svendler, direktør i Realdania. GRØNT MILJØ 1/

12 Udbudsbølge uden tommestok Grønt Miljø har i ni artikler fokuseret på det seneste årtis store driftsopgaver. De er løst vidt forskelligt, men tendensen er flere udbud, tættere samarbejde og færre penge Af Lars Thorsen Der var engang hvor den kommunale gartner satte sig op på sin plæneklipper i det tidlige morgenlys og kørte af sted uden at nogen inde i forvaltningen vidste hvor han var på vej hen, hvad han skulle lave, eller hvor lang tid det tog. Men de tider er en saga blot. Der kom fælles kvalitetsbeskrivelser, og flere og flere kommunale forvaltninger og driftsafdelinger blev professionaliseret og fik overblik over mængder og priser. Siden fulgte 00 ernes skarpe opdeling mellem bestiller og udfører som nu er ved at blive opblødt. I dag er ord som samarbejde, partnering og dialog hvermandseje. Men dermed ikke være sagt at de seneste ti års udliciteringer har betydet at der er udviklet én optimal måde at udbyde og drive en stor driftsopgave på. Langt fra. Hver på sin måde Faktisk bliver vej- og parkopgaverne udbudt og løst på flere forskellige måder i dag end nogensinde før. Eksempelvis har Aalborg Kommune udliciteret 15% af opgaverne i områder der per- manent er i udbud. De øvrige områder udføres af egen entreprenør, men der benchmarkes for at sikre at prisniveauet svarer til de privates. Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme udliciterer 85% af sine opgaver, men passer selv de elementer og opgaver som er sværest at beskrive. Odense Kommune har udliciteret hele baduljen i fem geografiske regioner som fem selvstændige entrepriser, men har udbudt skovarbejdet i en entreprise for sig. Vejdirektoratet udliciterer også 100% og har netop gennemført Danmarkshistoriens største driftsudbud med kolde kontanter som tildelingskriterium, men også med krav i prækvalifikationen om dialogbaseret samarbejde. Sønderborg Kommune har ikke udliciteret nogen vej- og parkopgaver overhovedet, men anvender målbeskrivelser for udvalgte områder hvor gartnerne i høj grad kan tilrettelægge deres arbejde selv. Fra tango til jazzballet Markedet for store driftsopgaver er et bal hvor hver danser Ti år med grønne driftsentrepriser At de offentlige forvaltere af grønne områder skal konkurrenceudsætte driften, er fast praksis. Derfor udbyder stat og kommune flere og flere store offentlige grønne driftsentrepriser. Fra en usikker start er vi i de seneste ti år blevet klogere. Vi har fået bedre udbud og bedre tilbud. Med denne artikel nr. ti afsluttes en serie med både gode og dårlige erfaringer. sin dans. Derfor er de private entreprenører også nødt til at kunne alt fra tango til jazzballet, lyder det - indirekte - fra direktør i anlægsgartnerfirmaet Nygaard, Holger Hansen: Der er mange modeller som alle sammen virker, og der er snart ikke to kommuner som kan sige at de gør det ens. Det betyder at vi anlægsgartnere skal kunne håndtere alle typer samarbejder hvis vi vil være med til at konkurrere om alle typer opgaver. Der kommer nemlig aldrig en rød tråd. Så hvis du er nødt til at melde pas til den eller den type samarbejdsform, dømmer du dig selv ude på forhånd i forhold til en masse arbejde. Det er der ikke mange virksomheder der har råd til i dag. Men selv om om der er lige så mange modeller for at løse store driftsopgaver som der er udbydere, kan man alligevel ane nogle tendenser som nok vil præge i de kommende års store driftsopgaver. Flere udbud på vej De kommende år vil vi se flere og flere udbud af store, især kommunale, driftsopgaver. Det skyldes bl.a. at når først en kommune har sagt farvel til materielgård og virksomhedsoverdraget medarbejderne i et totaludbud, er det meget svært at vende tilbage. Disse opgaver vil blive ved med at komme i udbud. Samtidig har to strukturelle begivenheder medført mange og store udbud i de seneste 1½ år. For det første betød kommunesammenlægningerne i at de kommunale driftsopgaver blev samlet i færre, men langt større enheder. De kræver en professionel forvaltning og en driftsorganisation som kan høste de potentielle stordriftsfordele. For det andet har de slunkne kommunekasser betydet at politikerne generelt ikke er forskrækkede over at udlicitere opgaver på det tekniske område. Og det har de befolkningens velsignelse til. En undersøgelse Megafon foretog i august for HedeDanmark viste i hvert fald at borgerne langt hellere så besparelser på vejog parkområdet frem for på skoler, ældreområdet og daginstitutioner. Styrelsen for Slotte og Ejendomme venter faldende budgetter, så det betyder nok at den fagligt krævende driftsherre må sænke kvaliteten. Til gengæld bliver opgaverne udbudt i større klumper. Foto: Thomas Rahbek. Mere samarbejde Meget peger på at en stor del af fremtidens udbud vil bære præg af samarbejdets ånd. Allerede i dag bliver flere og fle- 12 GRØNT MILJØ 1/2013

13 85% af Aalborg Kommunes driftsopgaver løser de stadig selv, og det gælder også eksperimenterende ukrudtsbekæmpelse. I Øster Anlæg havde snerle, skvalderkål og kvikgræs bemægtiget sig dele af staudehøjen på bekostning af de stauder, der oprindeligt var plantet på stedet. Som et forsøg har Aalborg Kommune valgt at bekæmpe ukrudtet på denne del af staudehøjen ved at dække med en ukrudtsdug. Oven på den er der lagt jord og et tæppe af græs. Når ukrudtet er bekæmpet, vil området igen blive tilplantet med vækster der kan pryde stenhøjen. Det forventes at ukrudtet er bekæmpet, når det har været under dække i cirka to år. Foto: Aalborg Kommune. re store driftsopgaver udbudt med varierende grader af dialog og samarbejde, men det kan blive meget mere ifølge Thomas B. Randrup, der er forretningsudviker i HedeDanmark, adjungeret professor ved Københavns Universitet og medlem af Danske Anlægsgartneres hovedbestyrelse. Vi bør tænke den traditionelle forretningsmodel anderledes. Den traditionelle forretningsmodel som vi har anvendt i århundreder, kan formuleres i en meget simpel formel hvor værdien for en kunde forøges, jo lavere pris de kan opnå, set i forhold til en given kvalitet. Værdien er simpelthen kvalitet divideret med pris. Men hvis kvaliteten er fast formuleret, så indikerer den traditionelle forretningsmodel at du får mere værdi, jo lavere pris du får. Er vi virkelig sikre på at laveste pris giver mest værdi for brugerne, kommunen og virksomheden? spørger Thomas B. Randrup. Vi skal endvidere turde gøre op med os og dem -tænkningen. Vi skal turde finde fælles løsninger og sænke barriererne mellem parterne, fortsætter Randrup. På dette område er branchen generelt stadig i opstartsfasen selv om vi ser flere af disse mere udvidede samarbejder. Udfordringen bliver at finde en samarbejdsmodel hvor man kan levere kvalitet til en lav pris, men samtidig innovere sammen i fuld tillid til hinanden. Thomas B. Randrup så gerne at bestillerne i langt højere grad brugte kræfterne på hvilke resultater og effekter de ønsker at opnå (målene) frem for at beskrive hvordan entreprenørerne skal udføre deres arbejde (midlerne). Vil hæve blikket I Sønderborg Kommune er der netop kommet særligt fokus på hvor de grønne områder er på vej hen frem for hvor højt græsset skal være. Det betyder dog ikke at de har smidt kvalitetshåndbogen i skraldespanden, understreger planlægger i Sønderborg Kommunes Drift og Anlæg, Lise-Lotte Lemvig. Vi har stadig brug for at være enige om hvordan grundplejen skal være, men vi er ved at lave målbeskrivelser for tre parker og større grønne anlæg. De skal sikre en langsigtet styring af driften og beskrive hvordan et givent element skal fungere, og hvordan området skal udvikles over de næste ti år. Så kan gartnerne via målbeskrivelserne styre den daglige pleje, så den stemmer overens med udviklingsmålene, forklarer Lemvig. Der er ikke tale om topstyring hvor medarbejderne får udleveret et papir med forvaltningens flotte tanker. Driftsfolkene har været med til at lave målbeskrivelserne og har givet input til hvilke funktioner der fungerer i marken og hvordan forskellige mål kan forenes med praksis. Medarbejderne var glade for at blive inddraget, og vi har generelt haft et godt samarbejde med vores markpersonale trods sammenlægningen af hele syv kommuner, men de manglede et forum hvor de kunne give deres viden og erfaring videre. Det fik de med denne øvelse som samtidig er et dialogvæktøj i forhold til politikerne. Nu kan vi nemlig pege og sige at sådan og sådan kommer de grønne områder til at udvikle sig, og det koster x antal kroner. Det er lettere at forholde sig til for politikerne end hvis de skal si- GRØNT MILJØ 1/

14 ge ja til at budgettet pludselig er brugt fordi der har skullet vertikalskæres, buske har skullet skæres helt ned, nye træer har skullet plantes og andre ting som ikke indgår i standardplejen, fortæller Lise- Lotte Lemvig. Hun tror at kommunen kan skabe nogle bedre og mere velfungerende grønne områder og samtidig udnytte ressourcerne bedre ved at inddrage medarbejderne og hæve blikket fra den daglige drift til de lange udviklingsmål. Borgerne med på råd Det er ikke kun medarbejderne Sønderborg Kommune tager med på råd. Når de første tre målbeskrivelser er færdige i februar, tager kommunen nemlig fat på de største og mest besøgte områder, og så skal borgerne på banen, bl.a. gennem Facebook. Indsatsen på de sociale medier kombineres med borgermøder i de enkelte områder, og de input der kommer, bliver medtaget i de mål forvaltningen og markarbejderne udarbejder. Netop inddragelsen borgernes vurdering af de grønne områder og medarbejders skjulte viden fremhæver formand for Kommunale Park- og Naturforvaltere og stadsgartner i Aalborg Kommune, Kirsten Lund Andersen: Generation 1 af grønne udbud handlede om at løfte sløret for hvad de konkrete ting kostede. Generation 2 og 3 handler i langt højere grad om hvad borgerne ønsker, og hvordan man kan udvikle dette, forklarer hun. Det kan jo hurtig blive dyrt at finde ud af hvad borgerne egentlig vil have, men her har Kirsten Lund Andersen et par gode råd. I en lille eller mellemstor kommune skal man naturligvis ikke afdække borgernes behov for hvert lille hjørne. Man bør se på hvilke to eller tre anlæg der bliver mest brugt og så fokusere på dem, men husk at få den lokale gartners indsigt med. Og Sønderborg Kommune tog driftsfolkene med på råd da de gik i gang med at lave målbeskrivelser for tre grønne områder i kommunen. Snart kommer tiden til flere af de største parker, og så skal borgerne også inddrages, bl.a. via Facebook. Illustration: Sønderborg Kommune. når vi ved hvad vi vil med dette anlæg, hvad vi er stolte af, og hvad der fungerer, så kan vi planlægge ud fra det og vise det til politikerne. På den måde bruger man penge på en mere kvalitativ måde. Jeg har både i Ålborg og som formand for Kommunale Park- og Naturforvaltere oplevet at når der er en god kontakt til borgerne og entreprenøren, hvor tillid og åbenhed er et af nøgleordene, så er politikerne tilfredse og giver råderum for forvaltningen. Friere rammer En anden udvikling som Kirsten Lund Andersen har observeret er at driftsfolkene er blevet gode til selv at løfte ansvaret og generelt har fået et højt kompetenceniveau. Da jeg startede som chef, var der ufatteligt mange ting som jeg skulle forholde mig til. Men i takt med at vi har givet videre ramme og i højere grad ladet folk styre deres eget arbejde, er det forbavsende så lidt der skal korrigeres. Hvis man starter med at vise tillid og give nogle rammer og noget ansvar, så vil de som regel udfylde rammerne, og så kan man tale om at rykke dem endnu mere, mener hun. Videre rammer kom der også da Vejdirektoratet i slutningen af 2012 udbød Danmarkshistoriens største driftsopgave. Tidligere har Vejdirektoratet prøvet at arbejde med åbne regnskaber sammen med bl.a. HedeDanmark til stor tilfredshed for begge parter. Men denne gang blev muligheden for et udvidet samarbejdet skrevet ind i de 362 kontrakter som Vejdirektoratet i efteråret indgik med lige under 50 forskellige virksomheder. Om entreprenørerne så vil benytte sig af muligheden og slå regnskabsbøgerne op, så man kan dele et overskud i porten eller geninvestere det i entreprisen, vil tiden vise, fortæller direktør i vejdirektoratet Niels Christian Skov Nielsen. Vi startede den 1. januar, så nu skal vi lige i gang, men vi har givet meget friere rammer denne gang. Entreprenørerne har simpelthen det selvstændige ansvar for at finde ud af, hvordan de bedst planlægger og udfører arbejdet. Vi laver tilstandskrav og koncentrerer os blot om stikprøvekontrol. Dermed er der lagt langt mere initiativ over til entreprenørerne. Drudover har vi indskrevet muligheden for et mere udvidet samarbejde, såsom åbne regnskaber, ind i kontrakten. Det er så op til dem, om de ønsker det og har en organisation som kan håndtere det. Det er jo en speciel model som ikke skal presses ned over hovedet på dem, forklarer Niels Christian Skov Nielsen. Færre penge Hos HedeDanmark er Thomas B. Randrup glad for de friere rammer til entreprenørerne og mener at der generelt ses velvilligt på et tættere samarbejde mellem offentlige og private. Det giver bedre grobund for innovation og i sidste ende kvalitet for borgerne. Men han ser også en fare for at lavkonjunkturen kan hæmme denne udvikling. 14 GRØNT MILJØ 1/2013

15 Flere og flere steder arbejder offentlige og private sammen i tillidsbaserede samarbejder eller partnerskabsaftaler. Sønderborg Kommune kører sammen med HedeDanmark udviklingsprojektet SamPark. Her renoverer gartnere fra den private entreprenør og kommunens vej- og parkafdeling såkaldt ukonditionsmæssige områder som her hvor resultatet er en ny nyrenoveret løgplæne. Foto: Sønderborg Kommune. Den økonomiske situation ude i kommunerne er lige nu så presset at det desværre kan stå i vejen for deres lyst til at gå nye veje selv om det netop kan være med til at afhjælpe nogle af deres problemer, siger han. At der kommer færre penge at rutte med i den kommende tid, kan John Nørgaard, slotsgartner hos Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, nikke genkendende til. Der er status quo i budgettet for 2013, men vi kommer til at skulle spare penge. Og hvis vi skal skære ned på driftsudgifterne, kan vi enten prøve at opnå billigere udbudsresultater eller sænke på kvaliteten. Men umiddelbart vil jeg tro at vi har en så fornuftig konkurrence i vores udbud at der i stedet bliver tale om at fire på kvaliteten, vurderer slotsgartneren. En anden tendens som også vil komme mere til udtryk hos styrelsen, er at samle opgaverne i større klumper. Tidligere udbød styrelsen f.eks. Søndermarken og Frederiksberg Have hver for sig, men nu er de samlet. Det har været en naturlig udvikling at gøre enhederne større for at opnå stordriftsfordele og innovation, bl.a. fordi der er blevet færre i administrationen til at styre kontrakterne, forklarer Nørgaard. Der er således ingen tvivl om at færre penge er den baggrundsmusik som der bliver spillet på markedet i dag og i de kommende år. Men danses skal der jo De gode, gamle dage Flere udbud, mere samarbejde og færre penge bliver kodeord i de kommende store driftsopgaver. Men allerede nu er der mange eksempler på at en privat entreprenør og kommunal driftsafdeling låner materialer og folk af hinanden, og at driftsopgaver overdrages til borgere i form af f.eks. plejeog kogræsserlaug. Den grønne branche er kort sagt ved at lære at gøre som i gode, gamle dage: At give naboen en hjælpende hånd og stole på hinanden. Som Holger Hansen fra Nygaard med et glimt i øjet udtrykker det. Nu kommer de ikke længere med dagbøder og tommestok. De kigger ud af vinduet og siger, at udtrykket er rigtigt. Og så er vi tilbage ved begyndelsen. Gartneren der sætter sig op på klipperen og kører en ny dag i møde uden at nogen på kontoret ved hvor han er på vej hen. Til gengæld kan de nu læne sig tilbage og tage en tår kaffe for de har selv lavet udviklingsplanerne sammen med ham. SERIENS 10 ARTIKLER Der var en gang et grønt udbud. 2/2012, s (Vallensbæk Kommune, annullering). På vej mod det ultimative samarbejde. 3/2012, s (Herning Kommune, HelPark). Danmarks mest krævende driftsherre. 4/2012, s (Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme). De små skal byde de store op til dans. 5/2012, s (Konsortier, LK, Ribergaard, Hoffmann). En ny tids graver. 6/2012, s (Kirkegårde, udlicitering). Tomme udbud buldrer mest. 7/2012, s (Svendborg Kommune, Sorø Kommune). Danmarks største driftsudbud. 8/2012, s (Vejdirektoratet). Det længste og måske bedste udbud. 9/2012, s (Odense kommune). Mureren der blev anlægsgartner. 10/2012, s (Holstebro Kommune, Kaj Bech). Udbudsbølge og tommestokkens tilbagetog. 1/2013, s (Linjer og tendenser). GRØNT MILJØ 1/

16 Bytræer med mindre risiko Skov & Landskab foreslår metode til at sprede risikoen og skabe højere artsdiversitet Det er de samme slægter og arter der bruges igen og igen som gadetræer i de danske byer. Det gør bestanden sårbar over for sygdomme, skadedyr og klimaforandringer. Der er derfor behov for en målrettet indsats for at opnå større artsdiversitet og dermed større risikospredning, lyder det fra Pernille Thomsen og Palle Kristoffersen i Skov & Landskabs videnblad Metode til høj artsdiversitet og risikospredning. De foreslår en metode hvis første krav er at ingen slægt må udgøre mere end 10% af den samlede vejtræbestand. Desuden foreslår de et 3-årigt plansystem hvor de mulige arter inddeles i fire kategorier fra fri anvendelse af op til 5% af den samlede bestand til udskudt anvendelse hvor arterne slet ikke må bruges i perioden på de tre år. Den anbefalede metode sikrer en større artsdiversitet og dermed risikospredning, men vægter samtidig træernes sundhed og trivsel, vurderer Thomsens og Kristoffersen. Periodelængden og de foreslåede grænser kan ændres efter behov og risikovillighed, men det er vigtigt ikke at være for lempelig med grænserne, med henblik på at begrænse potentielle tab fra angreb af skadevoldere og klimaforandringerne, fastslår de. Ikke taget konsekvensen At træartsvalget i dag er så ensidigt som det er, er bekræftet Hestekastanjen er et meget smukt træ, men hører de sårbare arter der heller ikke bruges så meget mere. METODE TIL RISIKOSPREDNING FOR BYTRÆER Inspireret af Barker Ingen slægter må udgøre mere end 10% af den samlede vejtræbestand. Et 3-årigt plansystem hvor mulige arter inddeles og listes i fire kategorier: Fri anvendelse (op til højst 5% af bestanden) Begrænset anvendelse (op til højst 2% af bestanden) Kandidat (træer i test, op til højst 0,5% af bestanden) Udskudt anvendelse (må ikke bruges i 3-årsperioden). Når 3-årsperioden er slut registreres den aktuelle artsdiversitet og træernes sundhed og egnethed vurderes. Herefter laves en ny 3-års plan hvor træerne kan skifte kategori, og nye kandidater kan komme til. Der bør være mulighed for at dispensere for grænserne for arter i kategorien fri med op til 0,5% for at sikre træbestandens aldersdiversitet. Artsskifte ved vejkryds og begrænsning af lange alléer, med mindre særlige kulturhistoriske forhold gør sig gældende, vil yderligere bidrage til at sprede risikoen. af Pernille Thomsen i en undersøgelse omtalt i Grønt Miljø 7/2012 side Kommer der f.eks. en skadevolder på lind, kan op mod hver fjerde af de undersøgte træer være truet. Allerede nu mister vi mange ask på grund af asketoptørren og elmesygen er stadig i frisk erindring. Alligevel har kommunerne ikke taget konsekvensen af disse tab og gjort noget for at reducere sårbarheden. Et faktum der ifølge Thomsen og Kristoffersen kan undre når man ved hvor kostbart og besværligt det er at sikre især bytræer en ordentlig etablering, og hvor dyrt det vil være at erstatte træerne med nye. Problemet er ikke kun dansk, og der har i mange år eksisteret internationale anbefalinger til at sikre større artsdiversitet. I videnbladet refereres otte anbefalinger hvor især Barkers - som er den mest detaljerede og vidtgående - fra 1975 er brugt som inspiration til Skov & Landskabs metode. Alle er dog fokuseret på at ingen art eller slægt må dominere for meget. Udgangspunktet for at tilpasse træbestanden er i alle tilfælde en træregistrering. Den er grundlag for en træstrategi, dvs. mål for den fremtidige artssammensætning og hvordan den opnås. Et af målene kan være at nedbringe sårbarheden og dermed opnå en større risikospredning. Standardisering af kommunernes træregistreringer er en fordel, for så kan de bedre udnytte hinandens viden om træernes egnethed og sundhed. Fra finansverdenen Risikospredning er et begreb fra bank- og finansverdenen, men kan godt overføres til træer der kan betragtes som en investering. Investeringen giver afkast i form af træers arkitektoniske, æstetiske, miljømæssige og sundhedsmæssige bidrag til samfundet. Og udbyttet øges som træerne vokser. Hvis de altså vokser. De fleste banker anbefaler en stor spredning af ens investeringer, men det vil være op til den enkelte hvor stor en risiko der tages. Når det gælder træer er investeringen rettet mod arter og kultivarer som vi tror vil fungere og udvikle sig til store og sunde træer. Fokus på sunde arter er naturligt for de fleste, til gengæld er risikospredning en ny, men nødvendig tankegang. Det betyder dog ikke at man skal fare ud for at fælde træer så man f.eks. får færre lindetræer. Bytræer er dyre i indkøb og etablering, og repræsenterer en trækapital som ikke skal udhules for diversitetens skyld. Det er en langsigtet proces der er tale om. sh KILDER Pernille Thomsen (2012). Bytræer - diversitet og forvaltning af by- og vejtræer i større danske kommuner. Speciale i Landskabsarkitektur. Pernille Thomsen og Palle Kristoffersen (2012): Bytræer: Metode til høj artsdiversitet og risikospredning. Videnblade Park og Landskab Skov & Landskab, KU. 16 GRØNT MILJØ 1/2013 Spalte 2, linje 7: der står samtidig to gange

17 Skrappere krav til forurenet jord i volde Når man genbruger lettere forurenet jord i støjvolde, ramper, diger og lignende, er miljøkravene blevet strammet. Det understreger Natur- og Miljøklagenævnet efter to sager der beskrives i sag nr. 101 Miljøgodkendelse af forurenet overskudsjord i støjvolde, diger mv. på Før blev jorden genbrugt efter miljøbeskyttelseslovens 19 hvor man ikke måtte forurene jord og grundvand. Efter ændringen af godkendelsesbekendtgørelsen (486/2012) og affaldsbekendtgørelsen (1415/ 2011) er det imidlertid miljøbeskyttelseslovens 33 som tilladelsen skal gives efter. Efter den skal man tage hensyn til alle miljørelevante vilkår. I en konkret sag skulle der over 2-3 år opføres en støjvold, bl.a. med lettere forurenet jord fra bygge- og anlægsprojekter. Kommunen gav tilladelse efter 19, og denne tilladelse blev derfor ophævet af nævnet. Samtidig bemærker nævnet at man skal vælge det rigtige listepunkt fra lovens bilag. Hvis der er tale om lettere forurenet jord der skal nyttiggøres, er det listepunkt K206. Er der tale om farligt affald, er det K 201, og for jord til deponering er det K 207, K 105 eller K 101. Et kriterium for om der er tale om nyttiggørelse er at den forurenede jord erstatter rene materialer der ellers skulle være anvendt. sh I kontakt med hele faget Ny udgave kan rekvireres frit på tlf eller [email protected]. GRØNT MILJØ 1/

18 Haver under vand En lang række haveejere langs Gudenåen har fået sandsynligvis permanente problemer med vandstandsstigning. Planterne dør fra en kant af. Havearkitekt opfordrer til nytænkning Tekst og fotos: Max Steinar Se på de stedsegrønne planter ned i skellet. Og se æbletræet længst ude - og den store, flotte sørgebirk ovre ved naboen. Alle er døde, druknede på grund af alt det vand. Harmen i Knud Erik Bangs stemme er tydelig. Han og hans kone kan i år fejre 40 års jubilæum som indehavere af den smukke søvilla på Sølystvej i Silkeborg, og deres have ned mod Silkeborg Langsø har naturligvis været det foretrukne opholdssted hen over sommerhalvåret. De sidste cirka fem år har haven imidlertid udgjort et begrænset areal. Søen står langt op i haven. Knud Erik Bang anslår at cirka en tredjedel af haven er borte, opslugt af søen. Her kan intet leve. Tidligere var vi vant til at vandet steg om vinteren og trak sig tilbage om foråret. Nu er det knap at der er nogen forskel på niveauet, oplyser Knud Erik Bang, mens han i sine gummistøvler går på tværs af sin plæne. De yderste cirka 20 meter er græsset helt dækket af vand i mange må- neder og vil derfor med sikkerhed gå ud. Den første forsommer vi havde haft problemet, var jeg så naiv at tro at det var en enkeltstående tilfælde, og jeg brugte mange timer på at reetablere plænen som vi brugte nogle få sommermåneder. Inden vandet igen steg om efteråret, lyder det bittersødt fra Knud Erik Bang. Husejeren kan fortælle historier om store, smukke træer også hos naboerne som er døde. De fleste har fået dem fældede, men sørgebirken og æbletræerne og de stedsegrønne - nu stedsebrune - står tilbage. Ja, jeg har ladet dem stå som en skamstøtte over kommunen, erklærer Knud Erik Bang og indikerer derved helt klart hvem han mener der må bære ansvaret for vandstandsstigningen. Silkeborg Kommune udfører ikke den grødeskæring de er forpligtede til, sådan er det. Køre jord på Et tocifret antal haveejere langs Langsøen og Gudenåens løb videre mod Randers har indgivet ansøgning til Silkeborg Kommune om at fylde jord på deres lodder i et forsøg på at genskabe de, om ikke paradisiske tilstande, så i al fald haver som man kendte dem tidligere. Indtil nu har kommunen ikke sagt nej til nogen ansøgning, oplyser biolog Helene Clausen, Silkeborg Kommune. Folk søger typisk om at må hæve arealet og reetablere græsplænen og også således at de kan nå tørskoede ud til deres bådebro. Vi tager altid ud og besigtiger arealerne først, bl.a. for at sikre os at området ikke henligger i naturtilstand. I nogle tilfælde kan en flad søgrund være ved at vokse til i siv, og så kan det være groet over i en 3-zone, altså paragraf 3 i naturbeskyttelsesloven hvor man normalt ikke må ændre på forholdene. Dernæst giver vi pålæg om hvor meget man må fylde på i det vi kalder en terrænregulering, normalt maksimalt 50 cm. I et par tilfælde har jeg bedt ansøgere begrænse sig fra 80 cm til 50 cm. Vi anbefaler stabilgrus i bunden for at sikre fundamentet, så materialet ikke føres bort af vand og bølgeslag, og påfyldningen skal være ensartet jævnt og skråne naturligt over imod skel, hvis da ikke naboen skal have lavet det samme til reetablering I mange af de nævnte tilfælde er der tale om lodsejere ved Søholt Allé hvor der er forholdsvis nem adgangsvej til søen. Så heldig er Torben Skovsted, Sølystvej 43, ikke. I lighed med Knud Erik Bang har han oplevet hvordan havens planter er gået ud. Jeg vil gerne fylde en halv meter jord på og reetablere bolværket yderst mod søen og få en rigtig græsplæne tilbage. Desværre har vi ikke umiddelbart en adgangsvej ned til haven, men vi kan dog trods Torben Skovsted har fået en stor del af sin plæne oversvømmet. Bådebroen har stadig lige netop brædderne ovenfor. 18 GRØNT MILJØ 1/2013

19 Knud Erik Bang står i sin have hvor cirka en tredjedel nu er mere eller mindre permanent oversvømmet. I baggrunden Silkeborg Rådhus som Bang retter sin harme imod. alt lave nogenlunde fri passage ned langs huset hvor et firehjulstrukket køretøj måske kan komme frem. Ellers overvejer jeg at få opsat et stort industritransportbånd hele vejen ned gennem haven, og på den måde få fyldt jord derned, siger Torben Skovsted. Jeg regner med at det må kunne laves for et par hundrede tusinde kroner. Og jeg har erkendt at det med store træer er datid. Selv store rødel hos naboen er til min overraskelse gået ud, og så er der ingen af de gængse arter, der kan leve, mener Skovsted. Hos Knud Erik Bang er der slet ikke fri adgang mellem hans hus og hans naboer, så det er endnu sværere at hæve terrænet. Han overvejer at få plantet sumpcypresser som Knud Erik Bang kan med lidt besvær vade ud til sine æbletræer. Det længst ude er død, det nærmeste dør inden længe, forudser han. han har fået anbefalet, og så ellers koncentrere sig om at sikre græsplænen. Vandet stiger Det er Knud Erik Bangs påstand at problemet skyldes Silkeborg Kommunes misligholdelse af dens forpligtigelse til at skære grøde. Han har indhentet vandstandsmålinger tilbage fra De viser at den gennemsnitlige vandstand er steget fra 18,76 meter i august 1987 til 19,55 meter som gennemsnit for august Altså cirka 80 cm højere vandstand. Det spiller selvfølgelig en stor rolle og giver vand langt ind i mange haver. Således også i den anden ende af Langsøen - som kaldes Langsøen Vest - i forstaden Lysbro. Her bor Arne og Birte Lund på Ved Søen, og det stednavn burde måske snart ændres til I Søen for vandet står tæt på villaen. I sommeren 2009 var der faktisk kun cirka tre uger midt på sommeren hvor vi kunne gå tørskoede ned til vores bådebro, fortæller Arne Lund som i 2010 fik fyldt jord på for at hæve plænen. Der er nem adgangsvej til haven, og i alt fik han spredt hele 180 m 3 jord. Det har bevirket at den yderste del af haven som tidligere var dækket af vand, nu er tør, også om vinteren. Men længere oppe mod huset står der nu blankt vand. Og bådebroen, som Arne Lund har hævet cirka en halv meter, ligger igen under vand. I lighed med Knud Erik GRØNT MILJØ 1/

20 Hvis ikke Arne Lund havde fået påfyldt 180 kubikmeter jord på den anden side af renden med klart vand, havde det hele stået under vand. VANDTÅLENDE ARTER TIL HAVEN Landskabsarkitekt Laila Sølager fremhæver bl.a. følgende arter som vandtålende. De mest vandtålende står først: Bang, så ser Arne Lund gerne at Silkeborg Kommune igangsætter langt mere intensiv grødeskæring: Måske oven i købet med et nyt specialbygget og meget mere effektivt fartøj end den nuværende jolle som Tangeværket anvender, mener Arne Lund. Han foreslår også at fartøjet skal skære grøde langt oftere og i sommerperioden måske nærmest sejle i rutefart mellem Tange Sø og Silkeborg, det godt 20 km lange stræk hvor der er problemer med høj vandstand. Hugge hovedet af dragen Muligvis er det en kamp op ad en bakke der bare bliver stejlere og stejlere. Blandt plantearterne i Gudenåen er der invasive og meget uønskede arter. En af dem er pindsvineknob hvor man faktisk bare risikerer at forværre problemet ved at skære grøde. En meget hårdfør art som pindsvineknob overtager pladsen fra de mere langsomt voksende vandplanter når der skabes lys på den måde. Det er ganske utroligt som pindsvineknob kan vokse, op imod 50 cm om dagen. Så det er faktisk en ond spiral vi kommer ind i når vi skærer de vandplanter tilbage og dermed svækker dem og samtidigt skaber lys og plads til at pindsvineknob og andre hurtigt voksende arter kan komme frem og domi- nere, lød kommentaren fra Bodil Steen Pedersen i Grønt Miljø 4/2012. På internettet kan man bl.a. læse at pindsvineknob består af 15 arter, og at de kan gro både over og under vandet. Under pindsvineknob kan man finde et link til Lemvig Kommune som har gjort sig åbenbart smertefulde erfaringer med hyppige, men åbenbart forgæves grødeskæringer: Nogle vandløb i Lemvig Kommune har efter mange års intensiv grødebekæmpelse fået en næsten helt ensartet bevoksning. Tre grødearter er især plagsomme i kommunen. Pindsvineknop er den mest plagsomme grødeart i større vandløb. Hyppig grødeslåning synkroniserer denne plantes vækst så den efter flere slåninger fremstår som et samlet bunddækkende plantedække af vandløbet. Planten bremser desuden vandstrømmen særdeles effektivt på grund af de lange båndformede blade som udfylder hele vandsøjlen. Desværre kender vi ikke i øjeblikket en løsning på problemet. Hyppige grødeslåninger er ikke løsningen da dette direkte fremmer pindsvineknop. Nørreådalen ved Viborg og Lindenborg Å i Nordjylland er eksempler på at selv grødeslåning hver 14. dag ikke er nok. Desuden bliver vedligeholdelsen også urimeligt kostbar. TRÆER OG BUSKE Quercus palustris, sumpeg Taxodium disticum, sumpcypres Rhamnus frangula, tørst Salix hastata, spydpil Salix lanata, uldpil Salix repens, krybende pil Ribes nigrum, solbær Hydrangea, hortensia, flere arter Cornus sanguinea, rød kornel Cornus alba, hvid kornel Symphoricarpus, snebær, flere arter STAUDER MED BLOMSTER Iris laevigata, sumpiris Iris pseudoacorus, gul iris Myosostis palustris, eng-forglemmigej Caltha palustris, engkabbeleje Calla palustris, kærmysse Filipendula ulmaria, mjødurt Lythrum salicaria, kattehale Eupatorium purpureum, hjortetrøst Arne Lund har ellers fået hævet sin bådebro en halv meter, hvilket er vanskeligt at se i dag. 20 GRØNT MILJØ 1/2013

21 HAVE VED EN Å Skitse til have ved Gudenåen, Sølystvej, Silkeborg - eller andre steder hvor hvor en have ved en sø eller å er ved at forsumpe fordi vandstanden stiger. Skitse af Laila Sølager. Opfyld bag bolværk Trampe. Vandet vil stige mere eller mindre op. Bolværk af naturmaterialer og med planter. Udgravet. Vandfyldt en del af året Sumpplanter Delvist oversvømmet efter årstid. Opfyld bag lavt bolværk De to andre plagsomme arter er ifølge Lemvig Kommune tagrør og tykbladet ærenpris. Kæmp ikke mod vandet Havearkitekt Laila Sølager bor i Silkeborg og har fulgt den årelange debat. Hun har en helt anden indgang til problemet: At erkende at vandstigningerne er kommet for at blive og agere ud fra det. For fem-seks år siden fik vi den invasive muslingeart vandremusling i Gudenåen. Den har formeret sig så den i dag findes stort set overalt, og det i millioner og atter millioner. Vandremuslinger filtrerer vandet for alger og plankton, og derfor er vandet blevet klart hvorved lysgennemstrømningen er øget markant. Nu når sollyset langt længere ned, måske et par meter, og vandplanterne har kvitteret ved at gro voldsomt. Det er en tilstand som vi aldrig kommer til at kunne ændre på igen for vandremuslingen er umulig at fjerne. Desuden tror jeg da at mange mennesker sætter stor pris på at vandet er rent og klart at se på. Meget mere indbydende end algesuppen fra gamle dage, siger Sølager. Hun foreslår at de berørte haveejere bruger de ny forhold til at få sig en helt anden slags have end den gængse med plæne og træer. Samt benytter lejligheden til at byde vandet indenfor i deres haver. Jeg kan sagtens se spændende og anvendelige haver med forhøjede områder hvor jorden der er gravet op ét sted i haven, er lagt op et andet sted for at hæve niveauet. På sådan et forhøjet plateau kan der plantes og anlægges en mindre plæne til ophold og leg. Mens de udgravede områder bliver som kanaler eller grøfter i en del af året. Her kan båden fortøjes tættere på huset, og det kan man vel godt betragte som en gave. Og børn og børnebørn kan - når de er mere end nogle få år gamle - få megen fornøjelse ud af de lavvandede kanaler med helt klart vand ind i haven. Fisk, frøer, insekter og fugle vil også kvittere for indbydelsen, og pludselig har man fået skabt en vandbaseret oase i sin have i stedet for al den ærgrelse, mange penge og energi man bruger på at forsøge at bibeholde en ordinær plæne helt til vandkanten som traditionen foreskriver, lyder det fra Laila Sølager. De sumpede områder giver mulighed for at se helt andre planter gro, mener Laila Sølager. Der findes så utroligt mange meget flotte og fantastiske sump- og vandtålende planter at man kan skabe et blomsterflor af rang. Næppe til at ændre Hans Okholm (SF) er formand for Plan-, Miljø- og Klimudvalget i Silkeborg Kommune. Det er vigtigt at forstå at Gudenåen er omfattet af EU s Habitatdirektiv; beskyttelsen går netop på vandplanterne, siger han til kritikken fra bl.a. Knud Erik Bang. Jeg har været til møde med Niels Christensen direktør i Naturstyrelsen som har understreget dette. Jeg forstår godt grundejerne, men udviklingen er næppe til at ændre. Sådan som vilkårene er, så må vi skære grøde én gang årligt mellem Silkeborg og Kongensbro, og flere gange mellem Kongensbro og Tange Sø hvis forholdene kræver det. Da vi gjorde det sidste år, gik der cirka 14 dage, så var der lige så meget grøde som før vi skar. Det er altså en næsten umulig opgave, fastslår Hans Okholm. Pindsvineknob nærmest stortrives ved at få lys, og vi gør kun denne uønskede art en tjeneste ved at skære andre arter væk. I fremtidig planlægning skal vi undgå at plastre faste flader til med fliser eller asfalt. Nedsivning af de stigende regnmængder er et af værktøjerne til at minimere problemet. NATUR- OG MILJØKLAGENÆVNET Vandløbslauget GST har indbragt Silkeborg Kommune for Natur- og Miljøklagenævnet med påstand om manglende grødeskæring og oprensning af Gudenåen mellem Silkeborg Langsø og Tange Sø, men tabte sagen i oktober SKRIBENT Max Steinar er freelancejournalist med speciale i natur, jagt og grønne områder. GRØNT MILJØ 1/

22 En høj alder i en beplantning opnås ved at bruge kvalitetsplanter og godt anlægsgartnerisk håndværk. Og ved at give træerne god plada at udforlde sig på som her i Berlin. BYENS PLANTELIV Variation, frugttræer, træskulpturer, buske og stauder samt plantedybde, blev belyst på JUC s plantekonference Af Kira Reiter Byens planteliv, sammenhæng og kvalitet. Det var den overskrift der fik 98 fagfolk til at fylde foredragssalen på Handelsfagskolen i Højbjerg der var vært for Jordbrugets Uddannelsescenters Plantekonference 8. oktober Programmet bestod af fagfolks erfaring i brug af planter i bymiljøet. Et velmotiveret tema i en tid med både økonomiske og byøkologiske udfordringer og en hård konkurrence om pladsen i byens rum. Mere diversitet Drop pænheden, lød det fra Jens Thejsen, faglærer på Dansk Center for Jordbrugsuddannelse. Udtalelsen rummede en genvej til at modvirke den faldende artsvariation og bidrage til en natur med mere diversitet. Ellers bygger diversitet i grønne anlæg på tre elementer som man skal komme i møde: alder, struktur og variation. En høj alder i en beplantning opnås ved at bruge kvalitetsplanter og godt anlægsgartnerisk håndværk hvor variationen opnås gennem et varieret plantevalg, forklarede Jens Thejsen. Og så skal der ikke være for langt mellem de grønne pletter, understregede han. Ordvalget matcher den hyppigt anvendte metafor byens grønne åndehuller - men man kan jo også tænke i grønne sammenhænge. Den rigtige plantedybde Godt håndværk er bl.a. at plante træerne i rigtig dybde. Landskabstekniker Magnus Bjarklind fortalte om hvordan en række popler havde fået rodhalsen dækket med jord i op til 2,5 meters højde da man anlagde en jordvold langs en motorvej i Reykjavik. Baggrunden var fagfolks uenighed om træernes tolerance. Nu fik man chancen for at undersøge det videnskabeligt. Det viser det at poplerne opfører sig mere ustabilt desto mere jord der dækker rodhalsen. Det viser sig ved at træerne dør eller er ved at dø, bark og grene knækker af træerne og de kommer meget tidligt i efterårstilstand. Det var EFLA Consulting Engineers, Reykjavik Kommune samt den islandske skovbrugsforskning og anlægsgartnerforening der stod bag undersøgelsen. Er træet dødt kan man i nogle tilfælde få en træskulptør til at omforme det. Niels Ejnar Petersen fortalte om hvordan man kan forlænge et træs levetid ved at skulpturere det efter sygdom eller andre vilkår der ellers kræver fældning. Man kan puste liv i træet ved at bruge det døde ved som materiale. Ifølge Ejnar Petersen er det netop gennem træet at det er oplagt at lege med livets forfald da det forgår på en meget smuk måde. Æbletræer og buske Frugttræer kan meget mere end at skabe frugt, forklarede Boi Jensen, podemester og ejer af en frugttræsplanteskole. Æbletræet er faktisk et træ der kan udvikle sig kraftigt hvis man ikke hele tiden beskærer det med henblik på frugt. Æbletræer kan man ifølge Boi Jensen få meget ud af hvis man bruger lidt tid på at sætte sig ind i sorterne, og man kan finde mange muligheder i anvendelsen. F.eks. søger æbletræes rødder i dybden, og der er derfor velegnede i de grå bymiljøer. Her er ikke kun træer en mulighed. Det er buske også, som John Norrie, landskabsarkitekt og formand for frøkildeudvalget, understregede. Man skal bruge øjnene og se efter hvordan de eksisterende buske fungerer. Ellers er betingelserne for en frodig beplantning en god forberedelse, orden i fagligheden og økonomien samt en fremtid hvor plejen er sikret. Til mere end pynt At stauder også er noget man har glæde af i en bymæssig sammenhæng, blev gjort klart af Jane Schul fra Schul Landskabsarkitekter. Og selv om det er dejligt at stauder pynter og gør folk glade, kan de bruges til andet end pynt. Stauder er levende væsner der på lige fod med andet liv kæmper for overlevelse og på at integrere sig på forskellige måder i forskellige plantesamfund. For Schul er balancen mellem invasivitet og overlevelse så hårfin at en bandlysning af invasive arter ikke nødvendigvis er hensigtsmæssig. Invasive planter indeholder nemlig en fantastisk evne til at overleve, og det kan være eftertragtet i udsatte områder. Hjemmehørende arter har også deres fordele, især i anlæg der skal være smukke hele året. Man kan f.eks. lade sig inspirere af de hollandske Heemparks hvor valget af planter er afstemt med den hollandske natur. En inspirerende dag Jeg vil gerne sige en stor tak for en inspirerende dag. Det var en spændende sammensætning af indlæg hvor man fik det indtryk at glæden ved at arbejde med planter dominerer alle udfordringer. Samtidig var det et arrangement med stor faglig bredde, erfaring og åbenhed. En åbenhed der motiverer til at skabe gode grønne løsninger. SKRIBENT Kira Reiter er landskabsarkitekt og arbejder med grønt vedligehold i Gentofte Kommune. 22 GRØNT MILJØ 1/2013

23 Det offentlige bruger for lidt bæredygtigt træ Fire organisationer kritiserer miljøministeren Staten fokuserer på pris frem for bæredygtighed når den køber træ. Det konkluderes i en undersøgelse fra FSC Danmark. Den viste at over 80% af virksomhederne i træindustrien har efterspørgsel på bæredygtigt træ fra private kunder. Under 50% har haft efterspørgsel fra offentlige kunder. Det fik i december fire organisationer med interesse i bæredygtigt træ, WWF Verdensnaturfonden, Verdens Skove, møbelfirmaet Duba-B8 og tømmerkoncernen DLH til at kritisere miljøminister Ida Auken (SF) for hendes holdning om at den frivillige vejledning til det offentlige om indkøb af lovligt og bæredygtigt træ fungerer upåklageligt. De fire organisationer efterlyser bindende krav til de offentlige indkøbere. De henviser til at langt de fleste leverandører kan levere de efterspurgte mængder bæredyg- tigt træ, og at cirka halvdelen vil kunne gøre det for en merpris på højst 5%. Lige over en fjerdedel af leverandørerne vil kunne levere certificeret træ blot 5-10% dyrere, og blot 2,2% har en prisforskel på mere end 30%. Ida Auken har lovet at kigge nærmere på sagen, men pointerer også at så snart vi stiller bindende krav, skal vi binde penge i halen på det, og vi må jo prioritere i disse tider. Det er dog ikke nok til at Jakob Ryding, rådgiver i Verdens Skove, vil sige god for den ti år gamle indkøbsvejledning. Gennem de sidste ti år er der lavet mindst fire forskellige undersøgelser af den frivillige indkøbsvejledning - inklusiv en undersøgelse som Naturstyrelsen selv bestilte - som alle har konkluderet at vejledning ikke virker og er dårligt kendt. De fire organisationer håber på at den offentlige sektor fremover vil vise sig som et bedre eksempel. Og som de selv understreger i debatindlægget Når staten går bagerst : Hvis staten konsekvent efterspurgte bæredygtigt træ, ville den samlede efterspørgsel nå op på et kritisk niveau, fordi efterspørgslen på kort sigt ville være større end udbuddet. Det ville medføre en større import. Med en stigende andel af bæredygtigt træ på markedet, vil det bæredygtige træ på længere sigt bliver en lagervare frem for skaffevare. Begge dele ville medvirke til at en eventuel merpris for bæredygtigt træ vil blive reduceret eller måske helt forsvinde. lt KILDER FSC Danmark (2012): Grønne indkøb i det offentlige og private Danmark. Når staten går bagerst. Af Christian J. Flarup, Duba-B8 A/S, Peter K. Kristensen, DLH, Gitte Seeberg, WWF Verdensnaturfonden, Nanna Brendholdt Thomsen, Verdens Skove. Politiken Staten grå bagerst med indkøb af bæredygtigt træ. Verdens Skove (2012): Ida Auken taler mod bedre vidende. www. verdensskove.org. Wood Supply DK (2012): Staten svigter køb af bæredygtigt træ GRØNT MILJØ 1/

24 Legepladsen i universelt perspektiv Tårnlegepladsen i Fælledparken, København, er et eksempel på hvordan man med lidt omtanke i design- og planlægningsfasen kan skabe et mere inkluderende samfund for alle Af Helle Nebelong, Katarina Forsberg og Camia Romby Mange legepladser er lukket land for børn der har et handicap. Det er langt fra en selvfølge at de der planlægger, indretter og opfører legepladser - eller de der designer, producerer og forhandler legeredskaber - tænker universelt, det vil sige tænker i løsninger som alle børn kan få glæde af uanset fysiske og psykiske evner. Oftest er årsagen helt enkelt manglende omtanke eller uvidenhed. Andre gange skyldes det fordomme om at hvis noget skal være handicapvenligt, så fordyrer det projektet eller skæmmer måske ligefrem arkitektens vision om sit værk. Det er kedelige misforståelser som vi gerne vil rydde af vejen. Udfordringen er at få arkitektur og funktion til at spille sammen inden for den økonomiske ramme. Derfor skal tilgængelighed for alle tænkes med i alle byrumsbeslutninger og fra dag ét i designprocessen. Legepladser skal som alle andre offentlige rum indrettes ud fra principper om universel design og med løsninger der tilgodeser børn og voksne med forskellige funktionsnedsættelser. Det har vist sig at legepladser som er indrettet så de er velfungerende for handicappede børn, også er bedre for alle andre. Alene dét at man kan komme ind og omkring på et område i kørestol betyder at det også er nemmere for folk med klap- og barnevogne at manøvrere omkring. Og dem er der mange af på legepladserne. Men også for den dårligt gående som måske har medbragt en rollator, bliver det hele lidt nemmere. Så hvorfor ikke gøre det bedst muligt for flest muligt? Priser forpligter Tårnlegepladsen i Fælledparken, København, er præmieret af byguiden AOK som Byens Bedste Børneoplevelse Den er også kåret til vinder af Danish Design Award 2012 i kategorien service- og oplevelsesdesign. Juryen skriver: Tårnlegepladsen i Fælledparken pirrer nysgerrigheden og fantasien og byder på en masse sjove og udfordrende oplevelser. Den viser en ny og spændende måde at lave en legeplads på hvor børnene via legen oplever og får et forhold til nogle af Københavns mest karakteristiske bygninger. Den oplevelse bør være alle børn til del, og vi mener generelt at universel design skal være implicit i alt der indstilles til og tildeles designpriser. For det forpligter at få en designpris. Værket får uvilkårlig status af Best Practice og bliver et forbillede for mange. UNIVERSELT DESIGN Med universelt design menes udformning af de fysiske omgivelser, produkter, programmer og service på en måde så de kan bruges af alle mennesker i så stor en udstrækning som muligt uden behov for særlig tilpasning eller speciel udformning. I Danmark anvendes ofte udtrykket design for alle, og der findes et netværk af samme navn: Inkluderende legeplads Det har inspireret os til at kigge på om legepladsen også lever op til Best Practice hvad angår tilgængelighed, og om det er en inkluderende legeplads for alle børn. Tilsammen har vi mange års erfaring med at arbejde tæt sammen med børn og familier i forbindelse med habilitering og med design af udemiljøer for børn med mange forskellige behov. Vi har derfor besøgt legepladsen og er kommet frem til at den med relativt få ændringer, kan blive et endnu bedre sted for mange flere børn. Det er ikke kun et spørgsmål om at skabe bedre fysisk tilgængelighed. Det drejer sig også om at give alle børn muligheden for at kunne opleve sig selv som deltagere i samfundslivet, herunder at kunne lege med på legepladserne. Det er et spørgsmål om at føle sig ligeværdig med andre og velkommen i det offentlige byrum. Deltagelse er en rettighed ifølge Børnekonventionen og handler om at kunne være med på sine egne vilkår f.eks. i legeaktiviteter på den offentlige legeplads. Jo mere jeg er med i leg og samvær med andre, desto større er min mulighed for at opbygge selvfølelse. Når man deltager og bliver bekræftet som den man er, styrkes følelsen af sammenhæng og medvirken. Tænk sanserne med En forudsætning for deltagelse er derfor ud over fysisk tilgængelighed at designet understøtter orienteringen og læsbarheden af stedet. Det er vigtigt for alle børn, men især for børn som f.eks. er diagnosticeret inden for autismespektret og neuropsykiatriske lidelser som bl.a. ADD og ADHD. Vi læser dagligt i aviserne at flere og flere børn får diagnoser. Det er yderligere et argument for at designe så man imødekommer og inkluderer børnene som kan have mange forskellige typer og grader af perceptionsvanskeligheder. Forenkling, overskuelighed, klar struktur og signalering er værktøjer som bør være en del af designprocessen, og som der bør undervises i på designog arkitekturuddannelserne. Det færdige designforslag må meget gerne kombineres med sansestimulerende beplantning og rustikke materialer som patinerer smukt. Børn som befinder sig på lavere udviklingstrin, og børn med perceptionsvanskeligheder kan bedre danne sig et helhedsbillede af et uderum hvis de kan gøre brug af alle sanserne. De forventninger som sanseoplevelser kan vække, kan få effekt af et forberedende kick hos børn som måske er lidt langsomme til at komme i gang med en ny leg. Dufte og berøring af blødt græs kan f.eks. signalere at vi nærmer os legehuset. Og en knasende lyd på stien betyder måske: nu skal der gynges! Enkle, jordnære tiltag Når det gælder Tårnlegepladsen i Fælledparken er vores forslag til forbedringer som kan styrke orienteringen på legepladsen f.eks. mere tydelige og indbydende indgange til legepladsen, tredimensionel indramning af de forskellige legerum, farvekontraster i overfladebelægningerne og en forstærkning af den ydre ramme på legepladsen. Principperne i de forslag vi er kommet frem til kan overføres til andre legepladser, parker og byrum. Vi håber derfor at den følgende gennemgang kan inspirere alle der arbejder med udformning af byrum. Vi vil samtidig forsøge at hive det lidt svævende begreb universel design ned på jorden, for det er faktisk helt enkle og jordnære tiltag som kan være med til at gøre forskellen og forme et mere rummeligt og bedre tilgængeligt samfund for alle. SKRIBENTER Helle Nebelong er landskabsarkitekt og indehaver af det rådgivende firma Sansehaver.dk. Katarina Forsberg og Camia Romby er fysioterapeuter i den svenske virksomhed Hab-o-lek. 24 GRØNT MILJØ 1/2013

25 1. Mere tryg indramning. En stor del af hegnet omkring legepladsen er et transparent trådhegn mod den åbne fælled. Det får områderne til at flyde sammen og legepladsen til af virke grænseløs. Hvis hegnet suppleres med en tæt hæk i en meters højde, vil det virke skærmende og mere trygt på legepladsen. Med skærmende hække bliver der samtidig mere ro på legepladsen hvor lydniveauet af og til kan komme op i det røde felt. 2. Byportaler og infotavler. De tre indgangslåger kan tydeliggøres og bliver mere imødekommende hvis de udformes som velkomstportaler bygget af træ. Lågerne skal være tovejs og kunne åbnes både indad og udad, så f.eks. kørestolsbrugere ikke skal kæmpe med at åbne dem op mod sig selv. De nye portaler kan som en slags byporte have hver sin form og farve og signalere om det er Østerport, Vesterport eller Nørreport man går igennem på vej ind til byen med tårnene. De nuværende informationsskilte bør placeres helt tæt ved indgangene og teksten suppleres med ikoner for hvad man må, også gerne med taktilt læsbare informationer for svagtsynede. 3. Tredimensionel læsbarhed. Det er svært at orientere sig inde på legepladsen som navnlig i den ene del opleves som ét stort diffust rum med en éndimensional indramning i form af ét stort sammenhængende gråt gulv. En tredimensionel indramning af de enkelte områder vil styrke læsbarheden af rummet. Det kan gøres ved at plante lave hække omkring de forskellige legeområder og fremhæve hovedstien som leder op til huset med adgang til vand, toiletter mv. Hække vil også skærme de enkelte aktiviteter og gøre det væsentligt nemmere at orientere sig for både børn og voksne med perceptuelle vanskeligheder og/eller synshandicap. Der bliver på samme tid mere hyggeligt, og det bliver mere spændende at gå på opdagelse og se hvad der gemmer sig af legemuligheder i de enkelte rum. GRØNT MILJØ 1/

26 4. Rumopdeling med farver Ved at indarbejde farveforskelle på den grå asfaltbelægning og på hovedstien som har en grå flisebelægning, vil det blive nemmere for alle at orientere sig og sjovere for børn at cykle og løbe omkring på et mere opdelt areal. 5. Boldspil for alle Boldburet kan gøres tilgængeligt og anvendeligt for kørestolsbrugere ved at tilpasse indgangene og supplere de nuværende basketkurve med nye i lavere højde. 6. Farbar labyrint. Området med miniudgaven af Børstårnet er superflot og har labyrintisk karakter med tagfragmenter spredt ud over området. Ved at øge afstanden mellem de enkelte tagfragmenter en smule, vil også børn i kørestole kunne køre rundt mellem elementerne og få en sjov leg ud af det. Muligheden for at skjule sig i tårnet er et vigtigt aktiv for alle børn på legepladsen og giver f.eks. børn med autisme mulighed for at trække sig tilbage og holde en pause fra legen og for at kunne samle sig og genvinde sin koncentration. Børn i kørestole kan ikke køre gennem Børstårnet, men for andre børn er det sjovt at kunne kravle igennem det. Hvis tårnet en dag skal renoveres, kan man gøre åbningerne lidt højere og bredere så alle børn kan opleve at komme hele vejen igennem. 7. Niveaufri adgang til legehuse. Legepladsen har et græsområde med klatrestammer, bålplads og legehuse som kan gøres tilgængeligt for alle ved at lægge en sti af træplanker gennem området så kørestole kan komme omkring. Legehusene står på stolper og er derfor ikke anvendelige for børn i kørestol. Et nyt legehus kan bygges med niveaufri adgang og et lidt større indvendigt gulvareal. 8. Gynger for alle. Udlægning af gummiasfalt under gyngerne i stedet for det nuværende løse grus, vil gøre dem tilgængelige for alle børn. 9. Adgang til vand og toiletter. Langs legepladsens bygning er etableret en metalrampe som gør det ene toilet tilgængeligt for alle. Udvendigt på bygningen er en tilgængelig vandpost med drikkevand som der også er adgang til når personalet ikke er til stede. Det er fint for alle, også for eventuelle hunde som med lidt hjælp kan få sig en lille tår vand på en hed sommerdag. 10. Se mig! Bygningens spejlgavle tilfører stedet en ekstra, overraskende dimension. De er muligvis lidt af en udfordring for synshandicappede og mennesker med kognitive vanskeligheder, men må siges at matche tiden hvor individet konstant spejler og affotograferer sig selv og bl.a. oploader billederne på de sociale medier: her er jeg lige nu. 26 GRØNT MILJØ 1/2013

27 11. Siddepladser. Generelt er der mange gode siddemuligheder på legepladsen. Foran huset er der grillborde/bænke. De kan forbedres ved, at bordpladerne forlænges i begge ender så det bliver muligt for kørestolsbrugere at sidde med til bords. 12. Sikkert sandområde. Legepladsen har et stort sandområde som er delvist indrammet af betonsten man kan sidde på. De fleste steder fremstår sandområdet dog åbent og forsænket i forhold til det omgivende terræn. Det gør det risikabelt for børn med perceptionsvanskeligheder og synshandicappede at færdes der da der ingen kontrastmarkering er, og da sand og asfalt kan opleves som én ensfarvet og sammenhængende flade. Man ser eller fornemmer ikke overgangen og kan nemt falde ud over kanten. Denne barriere kan løses ved at sandområdet indrammes hele vejen rundt med betonsten til at sidde på og med kontrastmarkering i form af en farvet termoplaststribe der markerer terrænspringet. 14. Udfordrende tårne. Området med Rundetårn, Rådhustårnet og Vor Frelser Kirkes tårn har et let kuperet terræn beklædt med gummiasfalt og god adgang for alle. Og selv om alle børn ikke kan udnytte alle de mange lege- og klatremuligheder der er indbygget i tårnene, er der stadig masser af udfordringer og oplevelser for alle børn. Indvendig i Rundetårn kan et rækværk i den ene side hjælpe flere børn op til rutsjebanen. 15. Tunger på stål. Af en eller anden grund kan børn finde på at slikke på stålrør. De mange stålrør på legepladsen kan gives en overfladebehandling som forhindrer at tunger fryser fast på det iskolde stålrør i frostvejr. 13. At være på toppen. Ude midt i sandområdet ligger en gummibelagt ø med rutsjebaner så brede at to personer kan rutsje ned samtidig. Øen kan gøres tilgængelig for alle børn hvis der bygges et trædæk eller en gummibelagt sti ud til den. Ved at etablere lave trappetrin og et rækværk vil flere handicappede børn og kravlebørn på egen hånd kunne komme op på bakken og opleve glæden ved at være på toppen og skue ud over legepladsen. Bagefter kan de rutsje ned på egen hånd. Det vil være et rigtig godt tiltag som kan kompensere for de aktivitetsmuligheder i tårnene som nogle børn ikke kan udnytte på grund af deres handicap. Der kan ét sted i sandområdet indarbejdes et hævet sandbord som børn i kørestole kan sidde ved og opleve at de også leger med sand. GRØNT MILJØ 1/

28 En indbundet årgang Grønt Miljø Vi samler bestillinger ind til indbinding af Grønt Miljø. Så mange at vi får mængderabat hos bogbinderen. Så kan vi sælge en indbunden årgang med blade til 450 kr. eksklusiv moms og forsendelse, men til gengæld må man vente lidt. Vælg mellem alle årgange siden Bestil hos Slaggen vender tilbage til bundsikringen Slagge fra forbrændingsanlæg har været brugt meget som fyld og bundsikring i befæstelser i tidens løb, men bedre forbrændingsteknik har reduceret deres værdi og dermed brug i flere år. Det er den begyndende mangel på godt grus til vejbygning ved at ændre. Et tegn er at Vejdirektoratet har udarbejdet en ny udbudsforskrift for bundsikringslag af forbrændingsslagge. I forvejen er der kommet tilsvarende forskrifter for andre genbrugsprodukter af bl.a. knust beton og knust asfalt samt for makadam. Alt sammen for at lette trykket på de danske grusgrave. Forbrændingsslagge har allerede været anvendt som bundsikring ved en række nyere vejprojekter. Erfaringerne er grundlaget for den nye udbudsforskrift der skal sikre et ensartet teknisk grundlag for materialet og dets brug. Forskriften er desuden tilpasset de europæiske standarder inden for området. Udbudsforskriften er mest rettet mod hvordan materialerne kan erstatte traditionelle materialer af sand og grus. Forbrændingsslaggen er teknisk set et ringere produkt end bundsikringsgrus. Det har en lavere vandgennemtrængelighed og mister hurtigt bæreevne når det er vådt. Derfor er det forudsætning med en effektiv afdræning, men alligevel må slaggen ikke bruges til mere end trafikklasse T4. Det er dog op til 600 lastbiler pr. døgn og langt over hvad nogen anlægsgartner nogenside kommer til at røre ved. Ved dimensionering af bæreevnen anvendes E-modulet 100 mpa, det samme som normalt bruges til bundsikringsgrus. Bæreevnen er derimod for lille til at slaggen kan erstatte stabilt grus. Forskriften angiver krav til gradering (ingen korn over 45 mm, højst 15% større end 31,5 mm og højst 9% finstof). Sandækvivalent kan ikke bruges. Forskriften beskriver også hvordan entreprenøren skal sikre kvaliteten af det udførte arbejde, så ujævnheder, sætninger, revner m.v. reduceres. Et af kravene er at man ikke et tykkere lag end hvad der svarer til 20 cm i komprimeret mål. Tung kørsel skal spredes over fladen eller ske på bærelaget der lægges overpå. Støv kan være et problem, så der må tit vandes. Der er udførlige krav til komprimeringskontrollen, og den er skrappere end for bundsikringsgrus. De miljømæssige begrænsninger der er ved at bruge materialet er ikke nærmere omtalt, her henvises til Miljøministeriets regler. sh Vejregelgruppen for jord, grus og brolægning (2012): Udbudsforskrift for bundsikring med forbrændingsslagge. Udbudsforskriften indeholder som andre udbudsforskrifter vejledning og almindelig arbejdsbeskrivelse samt paradigmer for særlig arbejdsbeskrivelse, udbudskontrolplan, tilbuds- og afregningsgrundlag samt tilbudsliste. Skamskåret vejtræ bliver erstattet Hvis en borger uden tilladelse fejlbeskærer et af kommunens træer, kan borgeren komme til at betale erstatning. Det er resultatet af en sag i Køge hvor en borger i sommer rundbarberede et vejtræ på Langesvej. Retten i Roskilde afsagde 4. januar dommen: Manden skal betale 5000 kr. i erstatning til Køge Kommune foruden 8 dagbøder a 300 kr. og sagens omkostninger. Det er aldrig rart for en kommune at møde sine borgere i retten, men vi er desværre nødt til at føre en konsekvent linje for at passe på vores træer. Det gør vi fordi træerne nemt bliver beskadiget hvis de beskæres af andre end fagfolk, siger Erling Larsen, formand for Køge Kommunes Teknik- og Miljøudvalg. Vi har fulgt Teknik- og Miljøforvaltningens praksis som er at vi politianmelder borgeren og præsenterer ham for en regning der bl.a. skal dække kommunens udgifter til et nyt træ, siger Erling Larsen. Beskæringen efterlod den 30 årige sølvløn topskåret og med bare stabbe tilbage hvor der før var grene. Den er en ødelæggelse af træets sundhed og på sigt også stabilitet og dermed sikkerhed, kommenterede Skov & Landskabs seniorrådgiver Palle Kristoffersen i Grønt Miljø 6/2012. Træet skal nu - efter dommen - skiftes ud, men ikke en ny sølvløn. I stedet vælges den mindre tyrkiske hassel som er brugt ved tidligere udskiftninger i kvarteret. sh Det skamskårne træ. Foto fra Jyllandsposten. 28 GRØNT MILJØ 1/2013

29 Randzoner står ved magt - trods udsættelsen af vandplanerne. Vandplanerne er udsat af for kort høring Alle indsigelser mod vandplanerne blev afvist af Natur- og Miljøklagenævnet på nær én: Den supplerende høring på 8 dage i december 2011 var for kort. Det var dog nok til at nævnet erklærede vedtagelsen af alle 23 vandplaner ugyldige. Dermed er også de kommunale handleplaner ugyldige. Der skal derfor snarest iværksættes en ny supplerede høring med passende høringsfrist. Først derefter kan vandplanerne vedtages på ny. Nævnets afgørelse har også sået tvivl om andre miljøtiltag. Derfor har miljøministeren og fødevareministeren meddelt at planerne om randzonerne langs vandløb og søer skal overholdes fordi de er indført ved lov. Også vådområdeprojekter og vandløbsrestaureringer kan fortsætte da de ikke er juridisk hægtet op på vandplanerne. Det er planen om ha miljøafgrøder derimod, så de er udskudt til dyrkningssæsonen 2014/15. Husdyrbrug og biogas i kommuneplaner Store husdyrbrug og fælles biogasanlæg fylder godt i landskabet, men eventuelle problemer kan en fiks kommuneplanlægning komme i forkøbet. Det er formålet med projektet Landbruget og landskabet i kommuneplanen som Naturstyrelsen og Realdania har afsluttet. Idéen er at udpege de områder der er bedst til store husdyrbrug og biogasanlæg så landskabet ikke skades mere end nødvendigt. Esbjerg, Skive og Faaborg- Midtfyn har ageret eksempelkommuner. Deres gode erfaringer, hvor man tidligt inddrager landbruget, giver sig udslag i en konstruktiv dialog om planlægningen, siger projektleder Helga Gønnegaard, Naturstyrelsen. Undervejs har borgmestre, politikere og planlæggere sat hinanden stævne, bl.a. til en visionskonference. Og i november blev der holdt et afslutningsseminar hvor over 30 kommuner deltog. Alle erfaringer er samlet i rapporten Landbruget og landskabet i kommuneplanen der kan hjælpe resten af kommunerne. Baggrunden for projektet er at planloven i 2011 blev ændret så man i kommuneplanlægningen skal tage højde for hvor de store landbrugsbygninger og biogasanlæg skal placeres. De kan i dag være så store at de i høj grad er med til at påvirke omgivelserne. sh Landbruget og landskabet i kommuneplanen. Naturstyrelsen og Realdania Knopper på hortensia. Det lader til at nogle tror at de kan give en høj og skæv rus. De stjålne hortensiaskud med den farlige blåsyre Blomster- og bladknopper fra hortensia-planter er i vinter på mystisk vis forsvundet fra vestjyske haver. Midt- og Vestjyllands Politi fik på bare én weekend i januar 136 anmeldelser. Politiet er stort set uden spor, skriver Herning Folkeblad. Flere forklaringer bringes til torvs: At der er mus eller rådyr der er på spil. Eller det er folk på jagt efter stiklinger, dekorationsmateriale - eller en billig rus. Især den sidste forklaring får støtte. Jeg har selv fået ryddet ti hortensiaplanter, og jeg kan garantere dig for at det ikke er et dyr der har taget skud- dene. Det er gjort med en saks, siger planteskoleejer Kai Pedersen fra BoGrønt i Videbæk til Herning Folkeblad. Han afviser at skuddene kan bruges til at opformere nye planter. Jeg kunne forestille mig at det måske er misbrugere der kan bruge skuddene. Så er budskabet løbet som en ild. Helt fra Tyskland hører jeg om tyverier af hortensia. Martin Worm-Leonhard fra Retsmedicinsk Institut på Odense Universitets Hospital. har fra sit arbejde med rusmidler kendskab til at unge tyskere og hollændere har anvendt de friske skud fra hor- Knopperne er skåret af. Foto fra TV Midtvest ( som også har dækket mysteriet. tensiaplanter for at blive høje eller skæve. Der er dog ikke nogen videnskabelig dokumentation for at det giver nogen rus, oplyser han. I hortensiaer er der cyanogene glykosider. De frigiver hydrogencyanid (blåsyre) når de bliver opvarmet eller blødgjort. Hvis man begynder at ryge hortensia, er man samtidig i gang med at pådrage sig en cyanidforgiftning, siger Martin Worm-Leonhard til folkebladet. Han mener at det store antal tyverier fra haver kan skyldes at rygtet om hortensiarygning har spredt sig hastigt på internettet. sh GRØNT MILJØ 1/

30 De høje Cosmos har evnet at konkurrere med selv et betydeligt ukrudtspres. Den indgår her i blandingen Annual Pastel mix. Genvej til blomsterengen Med de rigtige frøblandinger kan man med enkle midler skabe en slags blomstereng og forskønne arealer som det ikke før var praktisk eller økonomisk muligt at gøre så meget ved Af Niels Ehler At udvikle en blomstereng er på næringsrige jorde en langsom proces uden garanti for resultatet. Men man kan skyde genvej og så enårige eller flerårige arter. Så vil arealet hurtigt ligne en blomstereng selv om den ikke botanisk set er autentisk og snarere kan kaldes en blomstermark. Til formålet har det engelske frøfirma Pictorial Meadows udviklet et koncept i samarbejde med University of Sheffield. Det består af frøblandinger baseret på et bredt artsvalg, lang blomstringstid og ingen græsfrø. Typiske arter er Cosmos (kosmos), Coreopsis (skønhedsøje), Ammi (kongeskærm) og Papaver (valmue). De vokser kraftigere og er mere næringskrævende end typiske engarter og kan ligne blandede blomstrerrige dækafgrøder hvis man skal sammenligne med en kendt dansk praksis. Blomsterenge i byområder er for alvor slået an i England, og de ny frøblandinger er også på vej i Danmark og Sverige. Da anlæg og pleje normalt er enkelt og billigt, er engene også økonomisk attraktive. For hårdt pressede kommunale gartnerafdelinger er engene et alternativ til mere kostbare løsninger med udplantningsplanter og blomsterløg. Et nyt koncept De ny frøblandinger er beregnet til blomsterenge hvor hele såbedets bestand stammer fra de såede frø, mens den oprindelige bevoksning er fjernet så meget som muligt. Slutresultatet opfatter publikum som et blomsterbed, men samtidig har blomsterengen et naturpræg på grund af de mange arter med forskellige blomsterfarver. For publikum er det som om man flytter et lille stykke natur ind i byen. Og engblandingens gartneriske og økonomiske egenskaber gør at den kan anvendes på områder hvor der normalt ikke placeres blomster. Typisk indgår der forskellige arter i en frøblanding, og der er valgt arter med høj prydværdi med en blanding af haveblomster og planter vi kender fra naturlige bevoksninger. Hvornår blomstringen begynder, kommer an på såtidspunktet. Er det omkring 1. maj, tager det cirka syv uger før der er solid blomstring. Sår man i juni, tager det fire til fem uger. Det rige artsudvalg giver flere fordele. Engen ændrer løbende karakter og farveudtryk afhængig af hvilke arter der for tiden er i blomst. Samtidig er blomstringsperioden lang, og selv et pænt stykke ind i oktober kan engarealet være rigtig dekorativt. Det brede artsvalg gør at én frøblanding kan trives på flere jordtyper, men udtrykket varierer efter hvilke arter der trives og dominerer det enkelte sted. Den samme frøblanding kan derfor bruges på forskellige arealer, men præsentere sig forskelligt. Hertil kommer at der er et pænt antal frøblandinger at vælge imellem, bl.a. afhængig af det ønskede farvespekter, og hvor høj man ønsker bevoksningen. Yderligere kan man vælge mellem etårige og flerårige. Det er generelt nemmere at etablere en enårig blomstereng. En flerårig kræver længere tidshorisont for at præsentere sig optimalt og mere pasning. Gensåning af frø fra enårige enge er minimal i det følgende år da der kun sættes beskedne mængder frø. Samtidig vil såbedets almindelige ukrudt efterhånden udkonkurrere blomsterengsarterne. Engelske anvendelser I England bruges blomsterengene i mange sammenhænge, 30 GRØNT MILJØ 1/2013

31 Blomsterenge blev brugt ved OL i London til at understrege begivenhedens farverige koncept. Her er det Coreopsis der dominerer. bl.a. til at forskønne boligkvarterer, byggepladser, ubenyttede arealer i byområder, botaniske haver, parker, belastede kvarterer, temaparker og private haver. Og til større events, f.eks. ved OL i London i De har også været brugt i The Eden Project i Cornwall hvor konceptet i syv år har været afprøvet i praksis. Det ny koncept er resultatet af en flerårig udvikling i Pictorial Meadows i samarbejde med professor Nigel Dunnett fra University of Sheffield. Der er investeret betydelige midler i at udvikle og optimere engblandinger så de fungerer i praksis. Kriterierne var: Nem etablering. Høj frøkvalitet, god artsrenhed og overkommelig pris. Hurtig spiring og hurtig blomstring. Høj prydværdi og naturligt udtryk. Langvarig prydværdi. Høj biodiversitet. Robusthed over for ukrudt, jordtyper, klimaudsving, plukning og gående trafik. Ingen aggressive eller invasive arter. Ingen græsarter. Lave startomkostninger. Lave driftsomkostninger. Fra starten var Pictorial Meadows klar over at man var nødt til at benytte mange forskellige blomstrende arter. Artsrigdommen samt behovet for en god spiringsprocent affødte igen behov for en høj frøkvalitet hvorfor man afprøvede en række forskellige frøleverandører. Det viste sig at frøkvaliteten var stærkt svingende, ikke blot når det gjaldt spireevne, men også når det gjaldt om at levere den lovede artssammensætning. Så første trin i processen var at vælge de rette leverandører og konstant foretage kvalitetskontrol både som markafprøvning og laboratoriemålinger. En anden forudsætning for et godt resultat er en grundig forberedelse af såbedet. Frøene skal konkurrere med de plantearter der naturligt forekommer på området, og det er nødvendigt at give de ny arter en klar konkurrencefordel. Et vigtigt socialt aspekt Blomsterengene har også et vigtigt socialt aspekt, viser de engelske erfaringer. På grund af de lave omkostninger har man været i stand til at anlægge blomsterenge i belastede kvarterer og på ubenyttede arealer i udsatte boligområder hvor der typisk ikke er overskud til forskønnelse. Arealernes prydværdi har givet beboerne nye glæder som et smukkere kvarter og mulighederne for at plukke buketter. Spørgeskemaundersøgelser tyder på øget livskvalitet og mindre asocial og kriminel adfærd i de boligområder der har fået etableret blomsterenge. Beboerne værner om arealerne og sørger for at skrald ikke skæmmer udtrykket. I Malmøs Slottsträdgård har overgartner John Taylor arbejdet med at bruge blomsterenge til socialt arbejde. Da plejen ikke er særligt fagligt krævende, har man brugt plejen til særlige skånejobs for utilpassede unge. Der er også i Sverige samlet erfaringer med at lade udbrændte, stressramte eller depressive deltage i plejearbejdet. De har haft positivt udbytte af den direkte kontakt med blomsterne og det lette fysiske arbejde i fri luft. Det har ført til stor velvilje over for blomsterengskonceptet hos de bevilgende politikere. I Danmark pågår for tiden en tilsvarende undersøgelse over de sociale aspekter ved brug af blomsterenge i Albertslund Kommune. Blomsterenge adskiller sig fra andre prydblomstbeplantninger som løgvækster eller sommerblomster da plukning ikke blot er tilladt, men ligefrem en fordel. Blomstringen er gerne så intens at man ikke kan se at der er plukket. Plukningen betyder samtidig at frøblandingens lavere og mindre vitale blomster kommer bedre til udtryk. Plukning giver en helt ny oplevelse, generelt større borgertilfredshed og derfor også mulighed for positiv offentlig omtale. Fokus på frøblandingen En blomstereng er en robust bevoksning der blomstrer intenst, tidligt og længe. Der er dog en række faktorer der er afgørende for successen, herunder frøvalg, jordforberedelse, såning og pasning. Blomsterenge kan anlægges på langt de fleste arealer da kravene til jordbund er få og små. Derfor kan man som planlægger fokusere på brugernes behov for forskønnelse. GRØNT MILJØ 1/

32 Standardblandingen fra Pictorial Meadows er rigtblomstrende selv i midten af september Fra Fredericia Havn. Blomsterengene er designet til at fungere i byområder hvor der er mange der går og slider på arealet, og der plukkes mange blomster. Det anbefales at lægge ud med en enårig frøblanding hvor anlæg og pleje er væsentligt enklere end ved flerårige blandinger. Der er p.t. cirka ti enårige frøblandinger at vælge imellem, og man skal først og fremmest gå op i hvilken højde blomsterengen skal have. Man kan også skele til farvepræferencer. Ved OL i London i 2012 blev der valgt frøblandinger der levede op til designlinjens farvekrav. Areal og frømængde Ønsker man et særligt uproblematisk anlæg, kan man med fordel vælge et hvor ukrudtspresset er mindst. Det nedsætter arbejdet med at forberede såbedet. Blomsterenge kan også anlægges på eksisterende græsarealer, men det forudsætter at græsserne fjernes grundigst muligt, eventuelt ved dybdepløjning. Den typiske frømængde er cirka 3 gram pr. m 2, men afhænger i sidste ende af den ønskede tæthed i den færdige blomstereng. På ekstensivt udnyttede arealer er der opnået udmærkede resultater med en frøtæthed ned til ét gram pr. m 2, men det kræver længere tid før blomsterengen er ordentligt etableret. I Malmøs Slottsträdgård gik man op på 6-8 gram frø i mindre bede hvor man ønskede en ekstra intensiv blomsterrigdom. Typisk anlægges blomsterengene på arealer fra 1000 til 3000 m 2 hvor en større overflade for alvor giver mulighed for at skabe et vellignende engpræg. I England sælges frøene dog også i mindre portioner til private der anlægger små engbede på måske m 2 i egne haver. Jordkultur og såning Det optimale såbed er en løs, let jord der er helt renset for ukrudt, både hvad gælder enårigt og flerårigt. Ukrudtsfriheden er svær at opnå rent mekanisk, men én eller to grundige fræsninger ned til 20 cm dybde med eventuel følgende lugning plejer at være tilpas. Generelt er frøblandingerne tilstrækkeligt vitale til at undertrykke det meste af den naturlige vegetation, blot frøene får en rigtig god start. Da blandingen rummer så mange arter, er frøene meget uhomogene i størrelse. Derfor kan det være problematisk at anvende såmaskiner. Maskinel såning er dog foreslået udført ved at blande frøet i sand og fordele det med saltspreder. Håndsåning er det bedste og kræver kun begrænsende ressourcer. Fredericia Kommune håndsåede således en eng på m 2 på fire timer. Såtidspunktet er mindre kritisk, men normalt fås det bedste resultat og den længste prydperiode ved at så omkring første maj. Der er dog også opnået tilfredsstillende resultater ved væsentligt senere såninger. Det er normalt ikke FRØBLANDINGER nødvendigt at gøde. På næringsfattig jord kan en behersket komposttilførsel dog være en fordel. Efter frøet er udbragt, er det væsentligt at tromle så frøene bringes ned i jorden. Frøene er generelt så små at der ikke er problemer med at fuglene spiser dem. I et normalt forår er der ikke behov for vanding, men hvis det er meget tørt, kan det være en fordel at vande kort tid efter udsåning. Hold øje med ukrudtet De første blomster vil normalt springe ud efter nogle uger. Derefter vil plantetæthed og blomstringsintensitet tage til EKSEMPLER TIL ENÅRIGE ENGE Standard/Classic Annual Mix. Bl.a. Papaver rhoeas, Eschscholzia californica, Linaria maroccana, Atriplex hortensis og Delphinium ajacis Short Annual Mix. Bl.a. Linum grandiflorum Rubrum, Papaver rhoeas, Nigella damascene og Iberis umbellata Golden Girl Annual Mix. Bl.a. Eschscholzia California, Dimorphotheca sinuata og Coreopsis tinctorial Grandstand Annual Mix. Bl.a. Ammi majus, Atriplex hortensis og Rudbeckia hirta Blue Wave Annual Mix. Bl.a. Centaurea cyanus, Salvia horminium, Delphinium ajacis og Echium vulgare Der er mere end 10 frøblandinger med enårig blomstring. 32 GRØNT MILJØ 1/2013

33 Pastel Annual Mix med bl.a.papaver (valmue) og Ammi majus (kongeskærm). så engen visuelt fremstår tæt og som en helhed. I takt med at nye blomsterarter vokser sig større, visner de gamle og giver nye farveindtryk. Det sker automatisk og kræver ingen pleje. En egentlig arealpleje er der altså ikke brug for. Det kan dog være en fordel at holde øje med ukrudtet. Hvis det i startfasen bliver væsentligt højere end blomsterne, er der opnået gode resultater ved simpelthen at slå blomsterengen i en højde af cm. Det tåler blomsterne udmærket i modsætning til det meste ukrudt. I særligt krævende tilfælde - eksempelvis i prydparker eller i botaniske haver - kan det være en fordel med en moderat lugning, f.eks. for at fjerne tidsler eller andet aggressivt ukrudt. Hvis man skal have blomstereng på arealet året efter, kan det ved sæsonens slutning være en fordel at slå arealet i bund så ukrudtet hæmmes. Der er ikke behov for at nedpløje blomsterengen da frøblandingerne ikke indeholder aggressive arter der vil brede sig. Alt i alt er plejen derfor mindre krævende end eksempelvis græs der skal klippes. Engenes økonomi De to væsentligste omkostningsfaktorer er frøene samt AFPRØVET I DANSKE KOMMUNER I sommeren og efteråret 2012 har den danske forhandler Florum gennemført et projekt for blomsterenge støttet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen gennem en Videnkupon. Her er det ny blomsterengskoncept afprøvet i praksis hos en række danske kommuner. De indsamlede erfaringer med anlæg og pleje forventes til næste år at give et endnu bedre videngrundlag for blomsterenge. VIDENKUPON. Små og mellemstore virksomheder kan få for kr. konsulentassistance til innovation gennem Forsknings- og Innovationsstyrelsens videnkuponordning. Støtte gives til konsulentassistance til produktudvikling, forretningsudvikling og løsning af tekniske problemer. Egenfinansieringen sker i form af arbejdstimer lagt i virksomheden. Støtten søges gennem et godkendt teknologisk serviceinstitut eller et universitet. Læs mere på eller kontakt AgroTech A/S, Brian Christensen, tlf , [email protected]. arbejdet med at klargøre arealet og tilså det. Med 3 gram frø pr. m 2 og en kg-pris på typisk omkring kr. eksklusiv moms bliver frøudgiften omkring 5,40 kr. pr. km 2. Prisen er baseret på danske og svenske forhold og frøblandinger fra Pictorial Meadows. Omkostning til klargøring og såning varierer markant fra areal til areal. I Fredericia Kommune anlagde driftsleder Lars Rosager en blomsterrabat på m 2 på et befærdet areal tæt ved havnen og direkte ud til en stærkt befærdet vej. Her fik man dispensation til kemisk ukrudtsbekæmpelse hvad der nedsatte forbruget af arbejdstid. Alt i alt brugte man kun otte mandetimer plus beskeden maskintid til både anlæg og såning. Det må nok anses for at være det billigst tænkelige alternativ. I Roskilde anlagde man 1000 m 2 blomstereng i Kristiansmindeparken hvor man benyttede 2,5 gram frø pr. m 2 af typen Standard Annual Mix og opnåede både god spiring og god prydværdi. Arealet blev pløjet, tilsået, tromlet og let luget. Det totale tidsforbrug var her otte timer plus et mindre antal maskintimer. De samlede omkostninger til løn og maskiner er opgjort til 4200 kr., godt 4 kr. pr. m 2. I Malmø anlagde driftsleder Torun Jorde en blomstereng på 3400 m 2 ved Gyllins Trädgård, et nyudviklet boligområde hvor jorden var et grønt uplejet areal med betragteligt ukrudtspres. Man brugte derfor en del maskintid og mandetimer på at klargøre arealet. Her kom man frem til en totalpris pr. m 2 på omkring 11 kr. Trods meget våde vejrforhold, der vanskeliggjorde tromling og efterbehandling, opnåede man et godt prydresultat, og frøblandingen kunne konkurrere med den kraftige naturlige ukrudtsbestand. Arealet rummede bl.a. en del tidsler, men ved blomstring indgik tidslernes blå farve som en naturlig del af blomsterengens helhedsindtryk. FORHANDLER Pictorial Meadows frøblandinger forhandles i Danmark og Sverige af det danske firma Florum. Flere oplysninger kan fås fra hjemmesiden eller ved at kontakte Jan Iversen på tlf SKRIBENT Niels Ehler er cand.hort, ph.d. og Innovationskonsulent i AgroTech A/S. GRØNT MILJØ 1/

34 Robotter klipper Nordjyske Arena Efter en sæson på prøve har Aalborg Kommune nu fastansat to Husqvarna Automower robotplæneklippere til AaB s hjemmebane Nordjyske Arena. Robotterne giver greenkeeperne mere tid til ekstra plænebehandling, lyder det fra kommunen der regner med at få flere robotklippere. Kommune og leverandør har udviklet en kost der spreder afklippet. Tesetn på Ålborg stadion har nemlig vist at afklippet ellers kan klumpe lidt når græsvæksten er størst. Robotklipperen på Ålborg stadion er en Automower 265 ACX - Husqvarnas største model inden for robotklippere. Den er velegnet til plæner op til m 2 og styres via med gps. Pris cirka kr. Amagerstolen efter parisisk inspiration Med inspiration fra stålstolene i Jardin de Luxemburg i Paris har Out-sider og Kristine Jensens Tegnestue udviklet Amagerstolen. 700 stole er afprøvet på bl.a. Prags Boulevard i København, og efter fem års brug er næsten alle intakte. Stolen er nu i produktion i en forbedret udgave. Den er af stål, kan leveres med logo eller navn i ryglænet, i alle RAL-farver. Vægten på 8 kg gør stolen let nok til at flytte lidt rundt med og tung nok til at man ikke kommer til at tage den med hjem. Skiferfliserne foran stadsbiblioteket i Lyngby efter at man begyndte at salte. Foto: Ida Vestergaard. Flisen vipper hen over frostknolden Tiltagende problem der skyldes mere saltning og utætte fuger Fliser og større belægningssten der ligger og vipper efter en periode med frost og sne, har været et stort problem de senere vintre. Hvor der har været mere end let trafik, er belægningen tit gået foråret i møde med kanter, lunker og skredne fuger. Årsagen er saltning og ophobning af vand i afretningslaget, forklarer Kim Tang der er fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere. Når man salter dannes en saltlage der kan trænge ned i fugerne og optø det frosne afretningsgrus. Gruset tør først kun under fugen. Derved kan fliserne komme til at vippe på den frosne klump midt under flisen eller stenen fordi det optøede og vandmættede grus er næsten uden bæreevne. Er der kun let eller gående trafik, falder fliser og sten gerne pænt tilbage og efterlader en stort set intakt overflade. Belastes belægningen derimod af kørende trafik, kan der nå at komme store deformationer i afretningslaget. Tit kan kørende hjul pumpe belægningerne og danne opsprøjt af vand og grus når fliserne vippes frem og tilbage. Problemet er ikke nyt, men det er tiltaget i takt med at man salter mere, og når fugerne er blevet mere utætte. Og der har været tendens til begge dele de senere år, understreger Tang. Det er der flere årsager til. Den tiltagende saltning skyldes både de lidt hårdere vintre og skærpelsen af forvalteres og grundejeres ansvar for at trafikanter rammes af uheld i vintervejret. De lidt for åbne fuger skyldes ofte mere effektive fejesugemaskiner. Som eksempel kan man tage belægningen af Oppdal-skifre foran stadsbiblioteket i Lyngby hvor der køres med ret tung trafik. Den har opført sig pænt i rigtig mange år lød den i henvendelse fra kommunens vej- og parkforvaltning til Kim Tang, men efter kulden i december så det helt anderledes ud som billederne viser. Vi havde ikke problemet da vi kun brugte grus, men en fin ny hovedindgang med svingdør og en tilhørende rille hvor døren ikke kan køre rundt med grus i maskineriet, har gjort at driften er begyndt at bruge urea og salt blandet i gruset. Rengøringen klagede desuden over gruset der blev slæbt ind, meddeles det fra forvaltningen. Videre hed det: Der er forhøjning midt under hver flise således at fliserne ligger og vipper, ligesom det tør op ved og mellem fugerne uden omkring flisen. I skiferbelægningen ligger der bånd af 50x50 mm mosaiksten, men de ligger pænt på plads. Det kan forklares ved at der under de små sten ikke dannes nogen frostknold fordi saltlagen fra de tætliggende fuger hurtigt smelter det hele. Så man kan sige det specielle problem med frostknolde er størst for fliser, og hvor fugearealet altså er lille, oplyser Tang. Ellers tiltager problemet med vand i afretningslaget jo større fugearealet er. Problemet med frostknolde kan afhjælpes ved at undgå at bruge salt og andre tømidler. Kan man ikke dét, kan man sørge for at holde fugerne tætte, enten med et fast, vandtæt fugemateriale eller ved med jævne mellemrum at efterfuge, forklarer Kim Tang. Samtidig forbygger man også sætninger og ukrudt. Skal man renovere belægningen eller lave en ny, kan man forebygge problemet med effektive fald og vandgennemtrængelige bærelag. Det hjælper også med en gradvis ibrugtagning hvor man de første 1-2 år undgår at belaste belægningen i perioder med megen regn og tø. Det skyldes at befæstelsen og specielt fugerne lejrer sig gradvist og først senere får optimal styrke og tæthed. sh 34 GRØNT MILJØ 1/2013

35 El-sækkevogn har fået lad til 250 kg SmartMover er navnet på en motoriseret sækkevogn udviklet til murerbranchen af Byggeriets Arbejdsmiljøbus, Enemærke & Petersen, Alectia, Smartlift og Lolle & Nielsen. På opfordringer fra anlægsgartnere er der nu udviklet et lad som på enkel vis kan monteres på gaflerne så man får en motorbør ud af det. Ladet kan rumme det dobbelte af en almindelig trillebør og må veje op til 250 kg. Vognen drives af en elmotor og lithium-ion batteri. Foto: Laila Sølager, gengivet fra Haven. Et rustikt hegn der sluger al kvaset Et kvashegn er næppe nogen ny idé, men det har været relanceret i et par nylige omtaler i Haveselskabets blad Haven. Hegnet kombinerer hegnet med grenkomposten. Man slår to fluer med ét smæk, og får et rustikt hegn som bidrager til den lokale biologi. Nogle stokke - eventuelt større grene fra beskæringen - sættes i jorden i to rækker. Mellem dem smider man det grenaffald der ellers skulle køres bort eller flishugges. Nederst i hegnet sker der en vis omsætning, så hegnet synker sammen, øverst kommer man frisk grenaffald på. Hegnet ligner fortidens markpilehegn, så det dufter også lidt af kulturhistorie. sh GRØNT MILJØ 1/

36 gmpublikationer Det moderne orangeri Claus Dalby giver inspiration til en ny dille som giver grønne fagfolk en ny udfordring Af Ole Fournais Ide senere år har mange haveejere over hele landet fået drivhuse. Nogle er blot rammer af træ med glas, andre ligner nærmest professionelle væksthuse. Og så der de ypperste: orangerierne. Dem vil vi nok fremover se meget mere til da de som oftest rummer mulighed for mere ophold og har udsigt til have og landskab. Og nok så vigtigt: med mulighed for at skabe hyggelige miljøer i noget som hverken er helt ude eller helt inde. Disse moderne orangerier er blevet den helt store dille og bliver det endnu mere fremover, nu da de en kort overgang så populære udekøkkener på grund af vores klima har vist sig ikke at være langtidsholdbare. Alt dette giver haveejerne og dermed anlægsgartnerne nye udfordringer. For hvordan skaber man et smukt og harmonisk haverum omkring et sådant nyt - og gammelt - haveelement, hvad enten det er et lille drivhus, et større væksthus eller et monstrum af et orangeri? Denne anmelder har gennem årene set adskillige mildt sagt uskønne løsninger i dejlige gamle haver som har mistet sjæl og atmosfære. Gengivet fra bogen. Heldigvis kan man ty til Claus Dalbys nye bog Vis mig dit drivhus. Den giver en mængde inspiration til både den nybagte haveejer og den mere erfarne. Man kan nærmest finde eksempler på alskens harmoni mellem have og drivhus. Ligeledes kan bogen blive et fantastisk redskab for anlægsgartneren, havekonsulenten, arkitekten m.fl. til brug ved vejledning af kunder. Bogen viser en kavalkade af det ene vellykkede og smukke haverum med drivhus efter det andet. Store og små projekter mellem hinanden. Nye drivhuse, drivhuse af genbrugsmaterialer, eksklusive løsninger, simple og billige løsninger, gør-det-selv-projekter, arkitekttegnede projekter. Hvert drivhus afbildes med flere gode billeder og en kort tekst som også rummer en lille omtale af haveejerne. Mange af de portrætterede haveejere har baggrund i de grønne brancher: gartnere, blomsterdekoratører, blomsterhandlere, havearkitekter, arkitekter. Mange andre arbejder med kunst og kultur, med formgivning og design - eller noget lignende. Nogle beskæftiger sig med formidling Gengivet fra bogen. og har ad den vej fornemmelse for tidens tendenser. Fælles for de over 120 forskellige projekter er haveejernes engagement. Claus Dalby har på fornemste vis formået at gengive de mange private haveejeres tanker om, ønsker til og forhold til drivhuset og dets rolle i deres haveliv. Mange andre danske bøger om drivhuse beskriver hvordan man dyrker og passer sine planter og høster sine frugter. Alt dette berører Dalby kun ganske sporadisk. Han giver til gengæld talrige tips om materialer, udformninger, belægninger, vandingssystemer - og ikke mindst sammenhæng med have og hus. Det er en afgørende vinkel. Som altid i Dalbys bøger glider sproget let og ubesværet uden de store dikkedarer. Nødvendige fremmedord og fagord forklares så alle kan være med. Alle de viste projek- ter følges af en tekst i fin balance med de gode billeder. Der løber en rød tråd gennem alle beskrivelserne: at alle har ønsket at skabe harmoni og skønhed mellem glashus og omgivende have. Mange også med et uudtalt ønske om romantik og afslapning. I enkelte afsnit ses dog en tendens til det sværmeriske og nærmest en flugt fra virkeligheden. Bogen giver talrige eksempler på yderst forskellige løsninger - både om placering i forhold til eksisterende have og hus, om valg af materialer til drivhuset, om valg af belægninger til drivhusets gulv og eventuelt det nærmeste haveareal og naturligvis om valg af planter til huset. Derfor kan anlægsgartneren, havekonsulenten, havearkitekter m.fl. nemt finde brugbare løsninger blandt de mange projekter, og man kan fint kombinere elementer fra forskellige projekter til et nyt projekt. Ved kundebesøg og - vejledning er man dog nødt til at have et bord til rådighed, da bogen med sine 520 sider er en ordentlig moppedreng. Det skal dog på ingen måde fratage at Claus Dalby igen har præsteret en både meget anvendelig og særdeles smuk bog om et emne oppe i tiden. Og vanen tro har Dalby med sikker timing sørget for at mange havefolk igen har fundet en smuk og prægtig havebog under juletræet. Claus Dalby: Vis mig dit drivhus. Forlaget Klematis s. 500 kr. ANMELDER Ole Fournais er cand.mag og tidligere faglærer på Jordbrugers Uddannelsescenter Aarhus. 36 GRØNT MILJØ 1/2013

37 Vejledning om sikkerhed ved selvskovning og sankning. BAR Jord til Bord, Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Vejledning henvendt til til skovejere, selvskovere og sankere vedrørende sikkerhed og vedligeholdelse ved brug af motorsave og ved alvorlige ulykker. Der sker hvert år over 550 skader med motorsav, rundsav og økse når man sanker og selvskover. Det rammer især hænder og fingre, og i 5-6 tilfælde amputeres. Yes is more. En arki-tegneserie om arkitektonisk evolution. Af Bjarke Ingels Group. Gyldendal Business s. 300 kr. I tegneserieform præsenteres arbejdsprocesser, metoder og resultater fra tegnestuen BIG anført af Bjarke Ingels. Han kalder arbejdsprocessen evolutionær og resultaterne roses tit som både vilde, smukke og funktionelle. Tegnestuen har vundet konkurrencer verden over. Bogen stammer oprindeligt fra kataloget til udstillingen Yes is more på Dansk Arkitektur Center i Dialog og konkurrence. Eksperimenter med nye arkitekturkonkurrenceformer. Af Kristian Kreiner og Peterholm Jacobsen. Nyt fra Samfundsvidenskaberne s. 398 kr. Beskrivelse af den nye og komplicerede dialogbaserede arkitektkonkurrence, hvor de konkurrerende skal indgå i en konstruktiv dialog undervejs i konkurrencen. Problemer og muligheder gennemgås, bl.a. ud fra et konkret eksempel. Resultater fra Naturstyrelsens opdatering af 3-beskyttede naturområder. Af Bettina Nygaard, Jesper R. Fredshavn, Rasmus Ejrnæs. Nationalt Center for Miljø og Energi s. De små 3-naturområder er samlet set lidt større end det areal der fremgår af Danmarks Miljøportal, men lidt af arealet er siden 1995 inddraget til bl.a. landbrug. Det viser et tjek i syv kommuner af ha små heder, overdrev, moser, enge, søer og vandhuller. Registreringen er grundlag for at beskytte naturen bedre og følges op af en landsregistering. Landbruget og landskabet i kommuneplanen. Naturstyrelsen og Realdania s. Afrapportering af projekt som Naturstyrelsen og Realdania har kørt med Esbjerg, Skive og Faaborg-Midtfyn som eksempelkommuner. Fokus er på husdyrbrug og biogasanlæg der fylder godt op i landskabet. Smartere kommuneplanlægning skal komme eventuelle problemer i forkøbet. GRØNT MILJØ 1/

38 gmpublikationer Det tilgængelige udemiljø DS-håndbog 105 er et godt arbejdsgrundlag, men man savner graduering og kilder At projektere og anlægge udearealet så alle kan bruge det er en af de store udfordringer når udearealet skal projekteres. Der er mange normer og standarder for hvordan man tager hensyn til folk der går og ser dårligt eller på anden vis har funktionsnedsættelse. I 1995 fik vi DS-håndbogen Udearealer for alle der samlede det hele op. Den udkom i en ny opdateret udgave i Og nu igen i 2012 med Ulla Kramer ved roret. I mellemtiden har det teoretiske udgangspunkt forskudt sig. Hvor man før talte om særlige faciliteter for de handicappede, tales der nu om universelt design eller design for alle med FN s handicapkonvention i ryggen. Det betyder at man former miljøet så alle kan klare sig i det. Der er ikke specielle faciliteter hvor de handicappede skal flashe deres handicap og identitet som handicappet. Tilgængelighed for alle er en indbygget og naturlig del af området. Selve begrebet er udvidet. Man er ikke handicappet, men funktionshæmmet, og det er alle flere gange i deres liv, også når man som ung og rørig har en barnevogn på slæb. I alle tilfælde er områder indrettet for alle også mere komfortable at færdes i for alle, argumenteres det. En god retningsgivende belysning og trapper med markerede forkanter er især godt for svagtseende, men en fordel for alle. En sti med fin tilgængelighed vil også samle sliddet og skåne sårbare naturområder eller elementer. Der findes ikke egentlig lovgivning for tilgængelighed når man ser bort fra byggelovens generelle mål. Bygningsreglementet (BR 10) er ret detaljeret i spørgsmålet, men kun få krav skal overholdes og selv Markeringer på trinforkanter og stødtrin er ikke kun en fordel for synshæmmede. På trappen til venstre flyder trinnene næsten ud selv for mennesker med godt syn. Sandkasse for børn i kørestol. Udearealer for alle har også legepladser med i sin grundige gennemgang. disse kan fraviges f.eks. i lokalplaner. Ellers er der tale om vejledninger og anvisninger. Sådan er det også i vejreglerne hvis handicapregler opsummeres i Færdselsregler for alle. Både Færdselsregler for alle og BR10 er grundlaget for Udearealer for alle, men den hviler også på andre anerkendte vejledninger og det der kaldes god praksis. God praksis er især centralt for de rekreative områder hvor hverken BR10 eller vejreglerne gælder. Udearealer for alle er derfor også selv en vejledning, en rettesnor, når man ser bort fra BR10 s hårde krav. Emnet sammenfattes i en tilgængelig og systematisk tekst. Efter ret få sider om planlægning, tilgængelighed og generelle funktionskrav, kommer den store gennemgang af tilgængelighedskravene til udearealer og rekreative områder. Hertil hører også legepladser, strande og naturområder. Man får serveret både det generelle og det konkrete og får tilmed forklaret de forskellige funktionsnedsættelser og hjælpemidler, f.eks. de krav køreskole og rollatorer stiller til underlaget. Er tværfaldet over 25 promille begynder de at køre skævt. Et for stort fald kan ikke afhjælpes når anlægget først ligger der. Derfor understreges det også at hensynene skal indarbejdes tidligt i projekteringen. Og det forudsætter igen en god og grundig viden om tilgængelighed. En af planlæggerens dilemmaer er at hensyn til stor tilgængelighed kan hæmme arkitektoniske eller pladsmæssige hensyn. Gudhjem og det der ligner kan ikke lade sig gøre. Udearealer for alle nærmer sig derfor også spørgsmålet om en pragmatisk tilgang. Hvor meget tilgængelighed vil man have, og må man hugge en hæl og klippe en tå i nye og næ? spørges der. Svaret er et meget lille ja. Hvor der er særlig natur eller højdeforskelle kan det være for vanskeligt, uegnet eller dyrt at gøre område fuldt tilgængeligt over det hele, men der skal i hvert fald være meget tilgængeligt på hovedstiforløb og til alle områdets hovedbesøgsmål, lyder det. På sådanne stræk udelukkes derfor bl.a. flis, perlesten og græs. Desværre kan man ikke se i Udearealer for alle hvor de enkelte krav stammer fra eller hvilken status de har. De fleste krav er formuleret som nogle man bør holde, mens enkelte er nogle man skal holde. Det er måske de hårde krav fra BR10, men det fortælles ikke. En graduering efter jura og væsentlighed bør være en del af den næste udgave. Samtidig bør man kunne se hvor de enkelte regler er hentet så man også på dette grundlag kan vurdere deres sammenhæng og væsentlighed. At man har svært ved at vurdere reglerne begrænser anvendelsen, men ellers er bogen god - ja, nærmest en nødvendighed - at have ved hånden når man i det store eller små skal projektere noget udendørs. Også selv om det er med en pragmatisk tilgang. sh Ulla Kramer: Udearealer for alle - sådan planlægges et tilgængeligt udemiljø. DS-håndbog 105:2012. Forlaget Dansk Standard s GRØNT MILJØ 1/2013

39 Oslo. A guide to New Landscape Architecture. Af Jan Bernigeroth og Annegreth Dietze-Schirdewahn. Topos Edition. Callwey s. Tysk guide på engelsk til ny og ældre norsk landskabsarkitektur i Oslo. 34 eksempler med billeder og kort tekst, bl.a. Frognerparken, Slottsparken, Rådhuskvartal, Hydroparken Opera og Aker Brygge. Legepladsredskaber til børn. Svar på forespørgsler om fortolkning af EN 1176:2008-serien. Engelsk, 28 s. 393 kr. Opsamling af svar på forespørgsler om specifikke punkter i standarderne om legepladsredskaber. Bundsikringslag af forbrændingsslagge. Af Vejregelgruppen for jord, grus og brolægning. Vejdirektoratet udbudsforskrifter.dk. Udbudsforskrift der skal sikre et ensartet teknisk grundlag for materialet der kan erstatte bundsikringsgrus. Forskriften er baseret på praktiske erfaringer og tilpasset europæiske standarder. Dn beskriver kravene til produktkvaliteten, og hvordan entreprenøren skal sikre kvaliteten i udførelsen. Analyse af behovet for græsning og høslæt på beskyttede naturarealer. Af Bettina Nygaard m.fl. Teknisk rapport fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi 13, Arhus Universitet s. Opgørelse af beskyttede naturområder og tilknyttede naturarealer. De kan føde til op mod kvæg og give tons plantetørstof til energiproduktion. Del en undersøgelse hvor Naturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Aage V. Jensen Naturfond og Landbrug & Fødevarer ser på naturpleje som forretning. Moderne Dachgarten Kreativ und Individuel. Af Wolfgang Ansel, Petra Reidel. DVA s. dk taghaver i mange størrelser og med forskellige funktioner præsenteres i billeder og tekst. Også gennemgang af byggetekniske krav og tekniske løsninger. Som bogen viser er der ikke mange begrænsninger, man kan lave en biotop med mange arter, et klassisk grønsagsbed eller et moderne havedesign. Cradle to Cradle i det byggede miljø. Af Kasper G. Jørgense og, Søren Lyngsgaard (red.). Arkitektens Forlag s. 200 kr. Manual om hvordan aktører i byggeindustrien kan arbejde med Cradle to Cradle (vugge til vugge) i praksis og derved bidrage positivt til ressourcekredsløbet. Der er konkrete eksempler på metode, strategier og redskaber der relaterer sig til byggeriets faser. OPDAG DE FARLIGE TRÆER I TIDE Iben M. Thomsen og Simon Skov: Risikotræer Forlaget Grønt Miljø 285 sider A5. 437,50 kr. inkl. moms Køb den på shop.dag.dk - eller skriv til [email protected]. Alle træejere skal føre tilsyn med deres træer, især store gamle træer langs veje. Derfor skal man kunne vurdere træet, og især de svampe der afslører træets tilstand. Med udgivelse af håndbogen om risikotræer har både de professionelle forvaltninger og andre interesserede fået et opslagsværk som sætter standarden for håndtering af sikkerhed og træer. Bogen er opbygget af billedeksempler med forklarende tekst. Køb også den forkortede feltudgave til 87,50 kr. inklusiv moms. Med rabat hvis man køber flere. Eller køb hovedbogen og feltudgaven sammen for 500 kr. inkl. moms. GRØNT MILJØ 1/

40 gmpublikationer Kommunernes frivillige indsats ifm. jordforurening. Miljøprojekt, nr Miljøstyrelsen s. Kortlægning af kommunernes frivillige undersøgelser, oprensninger og afværgeforanstaltninger. De 80 kommuner som gennemførte spørgeskemaundersøgelsen, har til sammen i 2011 anvendt knap 28 mio. kr. på frivillige aktiviteter i forbindelse med jordforurening i Land use scenarios for greater Copenhagen. Modelling the impact of the Fingerplan. Af Christian Fertner, Gertrud Jørgensen, Thomas S. Nielsen (2011). Forest & Landscape Working Papers No s. Opstilling af tre scenarier for hvordan den forventede byvækst i hovedstadsregionen kan udfolde sig på grundlag af den opdaterede fingerplan fra Scenarierne er tænkt som et oplæg til diskussion blandt forskere og planlæggere i regionens kommuner. FØR OG EFTER. Den lille Kallangflod løb før gennem Singapore i et 2,7 km langt betonleje. Nu er den omdannet til et naturpræget forløb med slyngninger og en flodseng der med høje brede brinker der kan rumme monsunregnen. Store natursten er sammen med opbrudte betonklodser med til at forstærke brinkerne. Flodlejet er en del af 64 ha store park Ang Mo Kio. Renoveringen varede fra 2007 til 2010 hvor der var lagt stor vægt på at få beboerne med i processen. Designet var lagt i hænderne på Atelier Dresseitl der ud fra manualen ABC (Active, Beautiful, Clean Waters) ville håndtere vandet så man også skabte vitale naturrum til fællesskab og rekreation. Billederne er gengivet fra hæftet. Gardening Vertically. Af Noémie Vialard. W.W. Norton s. dk. Patrick Blanc har skabt mange og store grønne vægge verden rundt. De har udviklet sig til færdiggjorte koncepter med vægge klargjorte til tilplantning. Løsninger, teknikker og pasning præsenteres med trin-for-trin billeder. Desuden præsenteres 24 ideer til grønne vægge, bl.a. en væg med blade, en væg med krydderurter, en duftende væg og en grøntsagsvæg. Vandet i byen Inspirerende tema i Arkitekten Hvordan man kan aflede regnen lokalt og udnytte den til bedre grønne områder, er et af tidens store emner der florerer i snart sagt alle medier. Vi forsøger også at dække det i Grønt Miljø, men der er naturligvis masser af relevant og inspirerende stof andre steder. Tit kan man som redaktør ærgre sig over at det ikke kom til at stå i Grønt Miljø. Ja, det gælder ikke bare regnvand, men alle mulige emner. Lad os tage et godt eksempel: Arkitektens januarnummer hvor der var 22 sider med temaet vandet i byen. Det er set med arkitektens synsvinkel hvor det kunstneriske og oplevelsesmæssige spiller en stor rolle, men inspirerende er det for alle der arbejder med grønne områder. Tag bare eksemplet fra Singapore hvor en betonkanal er ændret til en stor grøn flodseng med masser af kapacitet til at rumme monsunregnen og undgå oversvømmelser. Det er ikke mindst illustrationerne der gør det. Det kunne måske også være til inspiration for Grønt Miljø hvor tekstmængden kan være ret så stor. Men det er ikke bare gjort med at sætte flere og større billeder i bladet. Det skal også være de rigtige billeder, og det koster ofte mere i tid og penge at få fat i dem end teksten. Og når teksten skal være kort skal man også arbejde mere med den for at få det allervæsentligste med. Et skisma Arkitekten har løst godt. I temaet kan man læse om Maja Nikolajew om vandets virkemidler i springvand og fontæner - og hvordan det kan udnyttes når regnvandet kommer i mere aktivt spil. Man kan læse om fire planlæggere i amerikanske foregangsby Portland der brugee regnvandet til at skabe et bedre grønt miljø - selv om anledningen er en mere effektiv og billig vandhåndtering. Man kan læse om Arkitekturens Dag hvor det blev understreget at løsningerne altid må være stærkt præget af de lokale muligheder. Man kan læse om hvordan arkitekterne Flemming Rafn Thomsen og Ole Schrøder arbejder med værdiskabelse på naturens præmisser, også når det drejer sig om at udnytte regnvand. Og man kan se nogle projekteksempler, bl.a. det fra Singapore. Det er ærligt talt ikke så ringe. sh Vandet i byen. Tema. Arkitekten 01/2013 side GRØNT MILJØ 1/2013

41 Skjoldungelandet måske ny nationalpark Det midtsjællandske landskab i bunden af Roskilde Fjord kan blive en ny nationalpark. Forligskredsen bag nationalparkloven har i hvert fald imødekommet en ansøgning fra Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommuner. Baggrunden er ifølge Naturstyrelsen et helt særligt kulturlandskab, et væld af friluftsmuligheder og stor interesse blandt lokale lodsejere for at være med i nationalparken. Nationalparkens navn er Skjoldungelandet der henviser til det historiske miljø omkring Lejre. Det foreslåede område strækker sig over ha og på størrelse med Nationalpark Mols Bjerge. Næste skridt i processen er et egentligt forslag til nationalparken. Forligskredsen støtter også at de nordsjællandske kommuner kan forny processen for Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Forligskredsen bakker derimod ikke op om en ansøgning til en nationalpark i Det Sydfynske Øhav. Forslaget med den nuværende afgrænsning uden Langeland og Ærø Kommuner vurderes at mangle et væsentligt helhedselement for en nationalpark. Man kan ikke bare grave egen brønd Man kan ikke uden videre grave en ekstra brønd på sin private grund hvis man har brug for ekstra vand til bl.a. havevanding. Det fastslår Natur- og Miljøklagenævnet efter en række sager beskrevet i sag nr. 105 Havevanding m.v. fra supplerende brønd/boring. I alle sager havde kommunen afslået at give vandindvindingstilladelse. Baggrunden var deres egne retningslinjer for supplerende vandforsyning og at ejendommene allerede var tilsluttet et alment vandforsyningsanlæg. Grundejerne rejste derefter sagerne. Foto fra flickr.com Glem ikke cyklen op ad træet I en skov på Vashon Island tæt på Seattle i Washington, USA, er en cykel nærmest blevet spist af et træ, skriver ABC News ifølge I 1954 efterlod den otteårige Don Puz cyklen ved et træ lidt inde i skoven bag Sound Food Café på Vashon Highway. Han kunne ikke finde den igen og fortalte sin mor Helen Puz at cyklen var blevet væk. Og da han ikke var så vild med at køre på Nævnet understreger at kommunen kan nægte privat vandindvinding hvis der ellers er en anden hensigtsmæssig vandforsyning på økonomisk rimelige vilkår, eller hvis der må antages at være nærliggende fare for at kvaliteten af vandet i den ønskede vandforsyning ikke vil opfylde de fastsatte krav til kvaliteten af drikkevand eller i øvrigt vil blive sundhedsfarligt. Nævnet stadfæstede derfor kommunernes afslag bortset fra en enkelt sag hvor en grundejer fik lov til at indvinde vand fra en eksisterende boring. pigecykel, valgte mor og søn ikke at gøre mere ud af det. Mange år efter opdagede andre cyklen og det kom for nyligt den nu 99-årige Helen Puz for øre i den lokale avis. Så hun tog sin søn med i skoven for at gense cyklen som nu er blevet en lokal turistattraktion. Den røde cykel hænger 1½ meter oppe i luften, og forhjulet kan stadig dreje. Tjek selv på PLEJE OG ETABLERING AF INDENDØRSBEPLANTNING For 20. år i træk arrangerer Brancheforeningen for Indendørs Beplantningsfirmaer en åben kursusdag for alle der beskæftiger sig professionelt med pleje og etablering af indendørs beplantninger. Brug af kunstigt lys Lysforholdene i bygninger er meget varierende afhængig af om vinduerne vender mod syd, nord, øst eller vest, afstanden til vinduet samt årstidsvariationer. I nogle tilfælde ønskes planter placeret hvor der ikke er nok naturlig lys. Kan kunstigt lys bruges til at skabe vækstbetingelser som gør det muligt at placere planter sådanne steder? Hvilken type lys skal der anvendes? Hvordan placeres lyskilden i forhold til planterne? Kan belysning også bruges til at fremhæve planternes dekorative funktion? Grønne vægge Brugen af og efterspørgslen efter grønne vægge er de seneste år vokset markant, hvorfor der også er høstet en række erfaringer med både etablering og pleje. DecoPlant A/S leverer grønne vægge og vil på denne baggrund fortælle om deres erfaringer, samt vise og gennemgå det system som de bruger. Ekskursion Første stop er Hotel Bella Sky som har nogle af Danmarks største grønne vægge. Dernæst skal vi besøge Nykredit på Kalvebro Brygge og til sidst MT Højgård i Søborg som har en stor og spændende tilplantet atriumgård. TID & STED: mandag 4. februar 2013 kl , Bella Sky Comwell, Center Boulevard 5, København. TILMELDINGSFRIST: omgående. KURSUSGEBYR: kr. ekskl. moms. TILMELDING: [email protected], tlf Brancheforeningen for Indendørs Beplantningsfirmaer GRØNT MILJØ 1/

42 BRANCHE Christian Ravn: Hvis jeg skulle vælge mellem at ansætte en med papir eller en uden, valgte jeg nok ham med. Byggesektor har udsigt til nyt dyk For sjette år i træk, på nær en lille stigning i skybrudsåret 2011, har byggebranchen udsigt til at miste omsætning og arbejdspladser. For 2013 ser jobtabet nu ud til at blive på Sådan lyder de dystre meldinger fra Dansk Byggeri, efter at bl.a. finansloven og kommunernes budgetter er faldet på plads. Ifølge Danmarks Statistik har der været 752 konkurser inden for bygge- og anlægsvirksomheder i I 2010 var det 1005 og i Brug også naboens genbrugsplads Med en ændring af affaldsbekendtgørelsen kan virksomheder fra nytår bruge en genbrugsplads i en anden kommune end den virksomheden hører hjemme i. Efter reglen har kommunerne pligt til at tage imod bygge og anlægsaffald der har karakter af husstandslignende affald fra virksomheder som ikke har adresse i kommunen. Det koster dog et gebyr. Ændringen kommer efter kritik fra bygge- og anlægsorganisationerne der bl.a. har påpeget den ekstra kørsel der opstår når man ikke kan bruge den nærmeste genbrugsplads. Virksomhederne kan stadig frit vælge mellem at benytte en offentlig eller privat affaldsoperatør. Ny konkurrencelov med større bøder Højere bøder for at overtræde konkurrenceloven og fængselsstraf i kartelsager. Det er to af nyhederne i den nye konkurrencelov som Folketinget vedtog lige før jul og som træder i kraft den 1. marts Kartelvirksomhed kan i grove tilfælde straffes med indtil 1½ års fængsel, og ved særligt skærpende omstændigheder op til 6 års fængsel. Hvis en virksomhed eller person samarbejder med myndighederne om at optrevle et kartel, kan de få straffritagelse. Vil have papir på deres færdigheder Den grundlæggende voksenuddannelse,gvu, oplever stor søgning Stadig flere ufaglærte gartnere vil have dokumentation på hvad de kan. Kursusafdelingen på Jordbrugets Uddannelsesenter Århus (JUC) har de seneste to år oplevet en stor stigning i antallet af GVUelever, og lige nu er omkring 100 ufaglærte i gang. GVU står for grundlæggende voksenuddannelse. Tendensen i dag er at man skal have papir på det man er god til. Derfor er der lige nu rigtig mange der vælger at opkvalificere sig, og med en GVU-plan i hånden er uddannelsen faktisk gratis for de fleste, og oveni købet også gratis for virksomheden hvor eleven er ansat, forklarer Hanne Gylling, leder af kursusafdelingen på JUC. Hun oplever også at ledige med en GVU-plan tit får grønt lys til at uddanne sig udover de seks uger som jobcenteret tilbyder som standard. De forskellige AMU-kurser som en ufaglært gartner f.eks. skal tage for at blive uddannet anlægsgartner, er gratis som led i en GVU, og det har stor betydning, fortæller Christian Ravn der selv er i fuld gang med sin grunduddannelse og samtidig er selvstændig i De Grønne Gartnere. Det er klart det betyder noget når man er en lille virksomhed. Jeg skal jo også have tingene til at løbe rundt, så for mig er det rigtig vigtigt at det hænger sammen økonomisk, når jeg vælger at bruge tid her frem for i firmaet, siger Christian Rav. Mens han er på skole, styrer hans medarbejdere forretningen. Samtidig har han i samarbejde med jobcenteret i Silkeborg ansat en vikar Polakkerne helt tilfredse med mindstelønnen Det seneste år har udenlandske firmaer meldt sig ind i Dansk Byggeri, og de kan lovligt aflønne deres ansatte ned til mindstelønnen, oplyser Halldór P. Ragnarsson, direktør i Pihl & Søn, i Berlingske : Polakkerne er tilfredse med mindstelønnen. Vi ser en lønkonkurrence nu vi ikke har set før Østeuropa kom med i EU. Men vi bruger dem mest på grund af fleksibiliteten. De i jobrotation der fylder ind for ham når han er væk. Man ved jo ikke hvad der sker i fremtiden. Men hvis man pludselig står og skal finde nyt arbejde, så er papirerne rare at have. Det ved jeg da også med mig selv. Hvis jeg skulle vælge mellem at ansætte en med papirer eller en uden, så valgte jeg nok ham med, fortæller Christian Ravn der forventer at få sit svendebrev i maj Alle voksne over 25 år med to års relevant erhvervserfaring og en 9. klasse eller tilsvarende kan tage en erhvervsuddannelse som GVU-elev. Uddannelsen tilrettelægges efter den enkeltes behov, dog inden for højst seks år. Der er ingen deltagerbetaling på GVU, og der er mulighed for at søge refusion for blandt andet transport og tabt arbejdstid. sh er parate til at arbejde i 55 timer om ugen i fire uger og holde fri de to næste. De skal selvfølgelig overholde loven, og derfor kræver vi at de opretter en dansk filial. Fra MT Højgaard supplerer HR-direktør Helle Bro Krogen: Vi vil selvfølgelig sikre at de overholder arbejdsmiljøreglerne og mindstelønnen, men ellers blander vi os ikke i lønnen. 42 GRØNT MILJØ 1/2013

43 Anlægsgartnernes sidste delegeretmøde Danske Anlægsgartnere ændrede vedtægter i en økonomisk presset periode for foreningen Næste år står den på generalforsamling. Danske Anlægsgartnere har nemlig forladt den mangeårige model hvor de lokale kredse efter deres egne generalforsamlinger har sendt delegerede til hovedforeningens delegeretmøde. Det blev vedtaget på organisationens sidste delegeretmøde på Hindsgavl 18. januar. Ændringen skaber et mere direkte demokrati hvor alle medlemmer - og ikke kun delegerede - kan stemme og hvor alle kan stille op til bestyrelsesvalg. Hidtil har bestyrelsen været sammensat af formændene for kredsene og har derfor haft dobbeltarbejde. Det håber vi vil skabe en mere aktiv og effektiv foreing med en hurtigere beslutningsgang fordi man ikke på samme måde skal afstemme med kredsenes bestyrelser, forklarer Ejvind Røge der er midt i sin toårige periode som landsformand og snart stopper sit midlertidige ekstrajob som direktør for foreningen. Bestyrelsen fortsætter også i eksisterende sammensætning frem til næste års møde. Foreningen har det sidste år spændt livremmen ind. Det har der været flere grund til, forklarede Røge i sin beretning. Siden krisens begyndelse har man mistet en del medlemmer og dermed også kontingent. Samtidig betyder den lave rente at de finansielle indtægter fra feriepengeordning ikke er så lukrative som før. Konsekvensen er at foreningens sekretariat i årets løb er slanket med fire medarbejdere. Dog er medlemsservicen inden for byggeret og arbejdsmarked overtaget af Dansk Håndværk som der er indledt en strategisk samarbejde med. Denne del af medlemssevicen er tilmed styrket, understreger Ejvind Røge. Det er nu udfordringen er styrke den grønne service som vi selv tager os af. Danske Anlægsgartneres sekretariat flyttede pr. 1. oktober til Håndværkets Hus på Islands Brygge hvor Dansk Håndværk i forvejen bor. Hele processen har sprængt budgettet, men det skyldes kun at processen er gået hurtigere end ventet, forklarer Røge. Den reducerede stab er nu på fem personer når foreningens serviceselskab Proverte regnes med. Foreningens hoved bestyrelse fik delegeretmødets tilslutning til en ny struktur hvor denne gruppe overdrages fra foreningen til serviceselskabet hvor Michael Petersen er direktør. Dermed skilles drift og formue. En kort pause i det lange møde. Gør ændringerne foreningen mere eller mindre demokratisk - eller effektiv? Det var et af de spørgsmål der blev debatteret både i pauserne og under mødet. Per Malmos (til højre) fik på delegeretmødet Danske Anlægsgartneres årlige PR-pris Spaden for sit arbejde for at udbrede grønne tage. Som det blev forklaret af formanden for markedsføringsudvalget Jesper Birkely (til venstre) har Per Malmos holdt masser af foredrag, temadage og guidede ture om grønne tage, undervist studerende, deltaget i møder hos rådgivere og investorer og har udsendt pressemeddelelser der har givet god omtale. Det hele indgår i en bevidst mediestrategi i samarbejde med et kommunikationsbureau. Målet er nu at få strukturen til at falde på plads i praksis og at indlede en proces hvor økonomien kommer i balance i det kommende år og at man derefter kan indlede en kontingentreduktion. Det skal bl.a. opnås ved at forenkle det formelle foreningsarbejde i udvalg, kredse og sektioner og at prioritere opgaverne på en hårdere, men bevidst måde, bl.a. ved at indføre budgetmæssige resultatcentre. Det fremgik af oplæggene til den senere vedtagne virksomhedsplan. Samtidig er det planen at arbejde frem mod en stærkere grøn faglighed der på sekretariatsplan for tiden kun tegnes af én fagkonsulent. For medlemmerne er krisen ikke krise mere. Det er vel nærmere den nye normaltilstand vi skal operere i, lød hed det i formandens beretning. Medlemstallet er heller ikke faldet det seneste år, men holder sig på de 209 foruden en gruppe af golfklubber. Mange er stadig mærket af krisen, mens andre har tilpasset de nye forhold bl.a. ved at satse mere på pleje og vedligeholdelse, ikke mindst de store offentlige udbud. sh GRØNT MILJØ 1/

44 Dårlige udbud koster millioner Udbudsmaterialer fra offentlige og private bygherrer er tit fyldt med mangler og uoverensstemmelser. Det er de ifølge en decemberundersøgelse fra Dansk Byggeris Styringsentreprenørgruppe. Gruppen har spurgt sine medlemmer om deres erfaringer med udbudsmaterialerne. Dansk Byggeri vurderer at bygge- og anlægsbranchen årligt bruger cirka 6 mia. kr. på at give tilbud på bygge- og anlægsopgaver. Konservativt skønnet kunne vi nok spare mindst ti procent af vores tilbudsomkostninger, vurderer chefkonsulent i Dansk Byggeri Jan Alstrøm. Som eksempel nævner han et ældrecenter der skal have store glasfacader ud mod haven. I udbudsmaterialet er der bare ikke taget højde for at en kran kan komme om på havesiden når de tunge glasfacader skal løftes på plads. Eller at et stort tagudhæng er i vejen. Den slags mangler og konflikter koster både tid, penge og gevaldige hovedpiner for den entreprenør der vinder opgaven. Virksomheden vinder jo i praksis en opgave med skjulte omkostninger for løsninger der ikke er afklaret i udbudsmaterialet, siger Jan Alstrøm. Han forklarer problemerne med at der er for lidt tid til at projektere byggeriet, og at der derfor ikke er tid til at koordinere de forskellige dele af projektet. sh 110 uddannelser til 4 basisforløb Det skal være langt mere overskueligt at begynde på en erhvervsskole. Det mener Danske Erhvervsskoler som foreslår at de omkring 110 erhvervsuddannelser bliver kogt ned til 4 såkaldte basisforløb hvor manførst efter et år vælger linje. Baggrunden er for lille søgning til og stort frafald fra uddannelserne. Det etårige basisforløb skal efter forslaget give eleverne ro og plads til at finde ud af hvad de gerne vil specialisere sig uden at binde sig fra starten, men er man sikker i sin sag kan man dog begynde i praktik med det samme. Heden er indtil videre den mest veludviklede del af Hjerting Strandpark. Den beses her af juryens medlemmer. Naturtyperne i Hjerting Strandpark Den unge naturprægede Esbjerg-park fik Dansk Landskabspris 2012 Dansk Landskabspris 2012 som i år havde havde drift og pleje som tema, gik til Esbjerg Kommune for Hjerting Strandpark. Parken er delt op i bælter der er baseret på naturgrundlaget, og udvikles til klarere naturtyper gennem den løbende drift. Det er et projekt hvor der er en klar sammenhæng mellem intentioner, udførelse og den fremtidige drift, lød det fra Jacob Fischer der præsentede juryens motivering da prisen blev afsløret 20. december i Dansk Arkitekturcenter. Hjerting Strandpark bygger på to dimensioner som naturligt findes på stedet. Herudfra skaber parken en tredimensio- nal oplevelsesrejse gennem en række differentierede rum. Den har oven i købet tiden, den fjerde dimension, med i sin fortælling. Det er et landskabsværk der fordrer tålmodighed men som allerede nu, kun få år gammelt, giver oplevelser for alle. Juryen finder at Hjerting Strandpark er et meget præcist svar på årets tema om indarbejdelse af driftsforhold i projektfasen og dermed er et stærkt forbillede for andre projekter, forklarede Jacob Fischer. Prisen blev tildelt Esbjerg Kommune og kommunens rådgivere, nemlig landskabsarkitekterne Mette Esbjerg Jørgensen og Lone Bredgaard Thomsen, Cowi A/S og arkitekt Helene Plet. Vi kalder parken en bypark på naturens betingelser, for udgangspunktet for anlægget var det eksisterende naturgrundlag, sagde Esbjergs borgmester Johnny Søttrup ved overrækkelsen. Ved at udnytte og forstærke de eksisterende naturtyper og naturlig vegetation har det været muligt at anlægge en park med store rekreative muligheder til en forholdsvis lav anlægs- og driftsomkostning. En proces der er i gang Hjerting Strandpark danner et 900 meter langt og meter bredt forløb i et stigende Fra parkzonen ser man ud over Ho Bugt. Stien fortsætter i en hævet bræddebelagt sti hen over mosen. 44 GRØNT MILJØ 1/2013

45 terræn der begynder ved Ho Bugt. Parken er på tværs opdelt i zoner med hver sin naturtype: strand, mose, park, hede, overdrev og lund. De er baseret på stedets oprindelige natur, men driftes til mere karakteristiske typer. Det er en proces der endnu er i gang. Med tiden kan den tilpassende drift fortsat modne projektet mere overbevisende og i fuld overensstemmelse med ideen om de forskellige naturtyper som parkens markante og bærende udtryk, som det hedder i en præsentationsartikel i Landskab 8/2012 af Ellen Braae, Jacob Fischer og Charlotte Horn. De bemærker at parken allerede nu er en velbesøgt og attraktiv park med en forholdsvis lav anlægsog især driftsøkonomi. Parken blev anlagt i 2007 og udvidet i Den en del af et større udviklingsområde i Hjerting, en nordlig forstad til Esbjerg. Esbjerg Kommune er bygherre, anlægsentreprenør og driftsansvarlig, mens Cowi A/S og arkitekt MAA Helene Plet var projektsansvarlige. Tema med ni bud Landskabsprisen uddeles årligt af Dansk Landskabsarkitektforening, Kommunale Park og Naturforvaltere og Danske Arkitektvirksomheder hvor de private landskabsarkitekttegnestuer er organiseret. Ud over Jacob Fischer bestod juryen af Ellen Braae og Charlotte Horn der repræsenterer de tre foreninger. Desuden suppleres med folk udefra, denne gang Søren Holgersen (redaktør, Grønt Miljø) og Per Malmos (direktør i P. Malmos A/S). For hvert år vælges et tema, i år plejen med særlig vægt på hvordan projektets kunstneriske og funktionelle intentioner fastholdes og udvikles i det levende materiale, og hvordan plejen er indarbejdet i projektet på en kvalitativ og innovativ måde der sikrer balancen mellem anlæggets udtryk, anvendelse og konstante udvikling, som det hed i invitationen. Der kom ni forslag hvoraf tre blev nominerede. Ud over Hjerting Strandpark var det byudviklings- og skovprojektet Sletten i Holstebro og Vordingborg Kommunes grønne strategi. sh Goddag til Jordbrugsteknologen Fagbladet Den grønne linje hedder fra og med 2013 s januarnummer Jordbrugsteknologen og har samtidig fået nyt layout. Bladet udgives af den faglige organisation JID, Jordbrugsteknologer i Danmark. Hensigten med navneændringen er at udbrede kendskabet til jordbrugsteknologtitlen og dermed professionen, hedder det fra organisationen hvis medlemmer bl.a. arbejder i anlægsgartneriet. Vi oplever desværre ofte at potentielle arbejdsgivere ikke kender jordbrugsteknologerne. Med det nye navn håber vi, at flere arbejdsgivere får øje på vores medlemmer som en mulig attraktiv arbejdskraft, siger Uffe Pilegaard Larsen, formand for foreningens 1360 medlemmer. Jordbrugsteknologen udkom første gang i 1983 under det gamle navn. Det vil - før som nu - indeholde information om løn, karriere og arbejdsvilkår samt stillingsannoncer. Tidligere numre kan læses på Jordbrugsteknolog er en toårig uddannelse der typisk hviler på en grunduddannelse som anlægsgartner, gartner eller landmand. Man kan læse videre som jordbrugsbachelor som det nydøbte blad også henvender sig til. sh ENEMARK GRUPPEN H.G. ENEMARK A/S Baldersbæksvej 40, 2635 Ishøj hge-enemark.dk Vi lagerfører et meget bredt udvalg inden for snerydningsmateriel. 2- og 4-hjulede traktorer leveres i flere forskellige modeller med både diesel- og benzinmotorer og tilhørende fejemaskiner Ring for oplysning om nærmeste forhandler. GRØNT MILJØ 1/

46 Have & Landskab er halvvejs udsolgt Selv om vintervejret kan få næste sommer til at virke fjern, har 120 udstillere allerede købt stand på fagudstillingen Have & Landskab der holdes august 2013 i Slagelse. Derfor forventer udstillingsledelsen mindst lige så mange udstillere som ved sidste udstilling i 2011, hvor 258 virksomheder førte sig frem for knap besøgende. Have & Landskab Det går rigtig godt med standsalget som er ved at være nået halvvejs. Der er næsten fyldt op i sektion for belægninger og inventar, og på maskinområdet er der allerede rigtig mange reservationer. Branchen ser tilsyneladende frem til at kunne lægge krisen bag sig, siger udstillingsleder Kristian Larsen. Det ligger også fast at finalen i DM i minigraver igen kan holdes på Have & Landskab. I 2011 var Loxams DM i minigraver et stort tilløbsstykke. Udstillingen har desuden oprettet Facebook-profil. Ved at komme på Facebook får vi en mere direkte kontakt til de besøgende end nogensinde før, forklarer Kristian Larsen:. Samtidig giver profilen os mulighed for at informere om ændringer på udstillingen med øjebliks varsel, og i de tre dage hvor udstillingen afholdes, vil man eksempelvis hver morgen kunne gå ind og se dagens program. Teknologer hører til på akademierne Den 2-årige uddannelse som jordbrugsteknolog og den 1½årige overbygning som professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed hører i dag til på de regionale erhvervsakademier, ikke på erhvervsskolerne. Erhvervsakademierne blev oprettet i 2009 og samler alt indenfor korte og mellemlange videregående uddannelser eller professionsbachelorer. Og hvorfor nu denne gamle nyhed? Fordi Grønt Miljø modtog en navne- og adresseændring fra en afdeling ved et af de akademier der uddanner teknologer og professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed. I det aktuelle tilfælde lå disse uddannelser før under Selania CEU i Slagelse, men fra 1. januar 2012 har de hørt under ErhvervsAkademi Sjælland. Efter sommer har de to uddannelser så skiftet adresse fra Willemoesvej i Slagelse til Bredahlsgade 1 i samme by - paradoksalt nok samme adresse som Selandia-CEU s hovedafdeling. Og så blev Grønt Miljø varskoet. Jordbrugsteknolog og professionsbachelor i jordbrug kan man også blive på Erhvervsakademi Lillebælt og Erhvervsakademi Aarhus. sh Medlemstal Anlægsgartnervirksomheder Golfklubber MEDLEMSTAL I DANSKE ANLÆGSGARTNERE I Medlemstallet som indikator En god indikator for de økonomiske konjunkturer er medlemstallet i bygge- og anlægsorganisationerne. F.eks. Danske Anlægsgartneres medlemstal. En oversigt fra Grønt Miljø 3/2009 er her opdateret. De senere års krise er tydelig, men det samme er tidligere konjunkturer. Diagrammet afspejler dog også at anlægsgartnernes konjunkturer forsinkes fordi de er sidst på byggepladserne og modereres fordi pleje og vedligeholdelse spiller en væsentlig rolle. Der er selvfølgelig andre faktorer end konjunkturerne der påvirker medlemstallet, bl.a. hvor aktiv medlemshvervningen, hvor attraktiv foreningen er, og hvordan erhvervets struktur udvikler sig med bl.a. opkøb. Statistikken tager ikke højde for medlemsvirksomhedernes gennemsnitlige størrelse eller deres andel af den samlede omsætning inden for anlæg og pleje af grønne områder. Medlemmernes omsætningen i 2011 lå på 2,1 mia. kr. Medlemstallet omfatter ikke passive medlemmer mv., men fra 2000 dog også golfbanemedlemmer. Kilderne til diagrammet er Telefon Have & Landskab Den opgør medlemstallet midt i november for året før, f.eks. sådan at udgaven angiver medlemstallet for november For før 1990 er kilderne Den Grønne Telefonbog og LDA Medlemsliste 1985/86. sh 46 GRØNT MILJØ 1/2013

47 Sociale klausuler om praktikaftaler I udbud kan der indgå sociale klausuler om uddannelses-og praktikaftaler så vinderen af udbuddet f.eks. binder sig til at tage et vist antal elever. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i den forbindelse udgivet Rapport om sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med udbud. Den indeholder bl.a. konkrete forslag til at udforme sociale klausuler i udbud og skitserer de retslige rammer for at anvende dem. 10 års reklamation på byggematerialer Købeloven giver 2 års reklamationsret, dog 10 år på byggematerialer. Når det gælder handler mellem virksomheder kan disse frister dog fraviges, og det ses ofte. Det kan ramme håndværksvirksomhederne når de skal holde de ti år overfor de private slutbrugere, mens deres materialeleverandører ikke giver ti år reklamationsret. Håndværkeren kan derfor komme til at hænge på fejl og mangler selv om pro- Der vil for blive etableret en ordning om økonomisk støtte til arbejdsmiljørådgivning. Der afsættes 10 mio. kr. årligt til økonomisk støtte til rådgivning fra autoriserede arbejdsmiljørådgivere til virksomheder i særligt nedslidningstruede brancher. Virksomheder kan få støtte til rådgivning om hvordan de kan mindske antallet af arbejdsmiljøulykker, forbedre det psykiske arbejdsmiljø eller nedbrin- I forslagene indgår både tvang og frivillighed, herunder frivillige opfordringsklausuler der f.eks. kan være knyttet til partnerskabsaftaler. Netop de frivillige aftaler foretrækkes af byggeriets organisationer. De argumenterer at der ikke er nogen dokumentation for at tvang skaber flere praktikpladser, men at de derimod let kan skabe et kommunalt bureaukrati. Bag rapporten står en tværministeriel arbejdsgruppe. Håndværkeren kan komme til at hænge på fejl og mangler selv om problemet ligger i det anvendte materiale. blemet ligger i det anvendte materiale. Trælasthandlerunionen (TUN) lægger nu op til at deres medlemmer af tømmerhandlere og byggemarkeder kan påtage sig et udvidet 10 års ansvar i deres salgs- og leveringsbetingelser hvis slutkunden er en privat forbruger. Dermed påtager de sig ansvaret for mulige skjulte mangler på egne byggematerialer. Deltagere i ordningen ses på sh Refusion af midler til miljørådgivning ge problemet med medarbejdere der overbelaster muskler og skelet. Man kan få dækket halvdelen af de dokumenterede udgifter. Virksomheder kan derimod ikke få økonomisk støtte til rådgivning om hvordan de kan opfylde lovgivningens krav, f.eks. hvordan de kan opfylde afgørelser og påbud fra Arbejdstilsynet. Læs mere om ordningen på Arbejdstilsynets hjemmeside Landskabsnetværket Private landskabsarkitektvirksomheder er nu organiseret under Danske Ark De private landskabsarkitektfirmaer har ikke længere deres egen forening, men er en del af Danske Arkitektvirksomheder, også kaldet Danske Ark. Her har de dannet Landskabsnetværket der i den nyligt udkomne Telefon Have & Landskab 2013 omfatter 71 medlemmer. Beslutningen om at nedlægge Praktiserende Landskabsarkitekters Råd blev taget på en ekstraordinær generalforsamling i december Her anbefalede man samtidig at de 60 medlemmer meldte sig ind Danske Arkitektvirksomheder i stedet. Det gjorde de godt 50. De danner nu et landskabsfagligt netværk sammen med nogle landskabsarkitektfirmaer der i forvejen var med i Danske Arkitektvirksomheder. Formålet med netværket, der endnu er under opbygning, er at skabe forbindelser til fagligt beslægtede organisationer, til landskabsarkitektuddannelser og -forskning og at styrke samarbejdet med de øvrige firmaer i Danske Arkitektvirksomheder. Danske Arkitektvirksomheder er en forening af private rådgivende arkitektvirksomheder. Organisationen forhandler bl.a. med offentlige myndigheder om skatteforhold, priser og avancelovgivning, licitationslovgivning, ansvarsog forsikringsforhold samt byggesagsbehandling, kvalitetssikring og øvrige vilkår for Danske Arks navnetræk og logo der bl.a. er brugt i den nye udgave af Telefon Have & Landskab. medlemmernes erhverv. Danske Ark forhandler desuden hovedaftaler, overenskomster og løn- og ansættelsesvilkår med faglige organisationer. Organisationen har cirka 800 medlemsvirksomheder der tilsammen beskæftiger cirka 5000 arkitekter, landskabsarkitekter, bygningskonstruktører samt øvrigt teknisk og administrativt personale. Virksomhederne spænder i størrelse fra en del enkeltmandsvirksomheder uden ansatte til Danmarks største arkitektvirksomheder med mere end 250 ansatte i ind- og udland. Formand er Pia Wiberg, Wiberg Arkitekter, mens cand.merc. Christian Lerche er direktør. sh Danske Arkitektvirksomheder Kristen Bernikows Gade 6, 3. sal 1105 København K. Tlf [email protected]. Kontakten til landskabsnetværket varetages indtil videre af landskabsarkitekt Knud W.Ø. Larsen, tlf , [email protected]. Danske Arks direktør Christian Lercher, her på en arkitekturpolitisk konference i Foto: Flickr, DAC Danish Architecture Centre. GRØNT MILJØ 1/

48 ANNONCØRER I GRØNT MILJØ 1/2013 MASKINER HCP Danmark A/S, 23 H.G. Enemark, 45 Nicolaisen & Larsen A/S, Safetrack ApS, 45 Sneholt & Nielsen, 35 Svenningsens Maskinforret., 9 Sønderup Maskinhandel, 11 PLANTER & JORD Deichmann Planter, 35 Hjorthede Planteskole A/S, 29 Holdens Planteskole, 2 Johansens Planteskole, 2 Leopolds Rullegræs, 3 Lynge Naturgødning, 2 P. Kortegaards Planteskole, 2 RGS 90 A/S, 19 Solum Roskilde, 52 Vognmand Kold, 3 INVENTAR & BELÆGNING Cado A/S, 17 Fokdal Springvand, 51 IBF, 37 ENTREPRENØR & RÅDGIVER Henrik Ravn Træpleje, 11, 51 K&S Treecare, 51 P. Malmos A/S, 2 Plantefokus Svend Andersen, 11 Sven Bech A/S, 51 FAG & UDDANNELSE Branchefor. Indendørs., 41 Jordbrugets Uddan.Center, 49 Selandia CEU, 9 FAG & UDDANNELSE HedeDanmark, 50 GRØNT MILJØ Indbinding, 28 Risikotræer, 39 Cyklister køres ned i rundkørsler Flere cyklister kommer ud for uheld når rundkørsler erstatter almindelige kryds, men skaderne er dog mindre end før. Det viser en undersøgelse af 332 danske ombygninger fra kryds til rundkørsel. Undersøgelsen er udført af Trafitec og kan ses på Ombygningerne medfører færre uheld blandt bilister og fodgængere, men flere blandt cylikster, knallertkørere og motorcyklister, især fordi højresvingende bilister ikke ser sig for. Personskadene bliver dog mindre for alle. Sikkerheden for cyklister størst når der er seperate cykelstier hvor cyklister skal vige for biler ved vejgrenene - selv om prisen er at cyklisternes fremkommelig tilsidesættes. Farvede cykelfelter giver i rundkørslens kant gør det derimod kun værre. VINDUET Pluk fra den faglige debat Bænke med ryglæn, tak At sidde uden støtte i længere tid er naturstridigt, så hvorfor sættes der så mange bænke op uden ryglæn, spørger Peter Sugar i Politiken : Er det af sparehensyn, eller er det for at folk af en eller anden uforklarlig grund skal opholde sig på bænkene i kortest mulig tid? Er bænkene ikke skabt for at give mulighed for afslapning, samtaler og nydelse af omgivelserne når vejret tilalder det? Indimellem kan man også se bænke i flade stenplader i stedet for træ hvilket yderligere bidrager til ubehag da sten er koldt at sidde på i køligt vejr og brandvarmt i sommerens solskin. Jeg ville ønske at de herrer/damer arkitekter og designere ville afprøve deres ryglænløse bænke ved at sidde der en halv times tid og derefter sammenligne dem med de gode gammeldags bænke i de ældre parker. Regnen bliver kunst Regnvandet kan bruges i landskabskunsten, men bassiner mv. skal også virke uden vand, skriver arkitekt Maja Nikolajew i Arkitekrten 1/2013: Et af problemerne er at de vil være tomme 95% af tiden. Men i Indien f.eks. har man jo altid haft områder der blev oversvømmet under monsunen. Et eksempel er Taj Mahal dre er omgivet af store flader. her kan man se en lille forhøjning på måske 10 cm der skaber brede gangarealer rundt om en stor plan stenbelagt plads som under kraftig regn bliver til et kæmpe kontrolle- Der findes urgamle metoder for vandkunst. Taj Mahal, Indien. Foto af Maja Nikolajew gengivet fra Arkitekten. Ejvind Røge: De store entreprenører lugter blod når der skal løses større opgaver... ret regnvandsbassin. Den lille opkant styrer faktisk hele pladsen arkitektonisk, den fremkalder en skyggenot og en sprødhed hele vejen rundt. I kanten er der sprækker så vandet kan løbe af og ud i mindre plantebede. Pludselig står bygningen på et plateau og spejler sig! Der findes urgamle metoder for vandkunst. Selvfølgeligt kunstgræs Kunstgræs på sportsbaner er en sikker del af fremtiden, vurderer landskabsarkitekt Niels Lützen i Licitationen : Nye sportsgrene som f.eks. hockey stiller krav om kunstgræsbaner, og efterhånden som de nye generationer af fodboldstjerner vokser op på kunstgræs, vil det være utænkeligt at spille kampe på anden end kunstgræs. Hvis danske fodboldspillere skal gøre sig internationalt i fremtiden, skal de kunne træne hele året. DBU har da også lavet nye retningslinjer for brug af kunstgræsbaner og tillader nu kunstgræs i Danmarksturneringen og poalturneringen fra Tæt grøn by Med en tæt by med færre biler kan man håndtere et stort dilemma, skriver planchef i Roskilde Kommune til Teknik & Miljø 12/2012: Mange mennesker vil gerne bo på rådhuspladsen i nærheden af et pulserende byliv, og samtidig være tæt på naturen, helst i trygge og fredelige omgivelser. Urealistisk? Ikke nødvendigvis. Usikker maskinfront Maskinleverandørerne er usikre på Salgsdirektør Max Rasmussen fra GMR Maskiner siger til Maskin & Materielmagasinet januar 2013: Jeg tror ikke at krisen er ovre. Jeg er ræd for at den fortsætter i Der er meget usikkerhed som betyder at hr. og fru Jensen ikke bruger penge, selv om mange danskere aldrig har haft så mange penge til rådighed som nu, og det smitter af hele vejen rundt. Mads Pedersen, direktør for Nicolaisen & Larsen er i samme blad lidt mere optimistisk: Jeg ser 2013 som et år fyldt med udfordringer, men jeg mener at markedet skal stige lidt. En årsagerne til den overbevisning er at der i 2008 blev solgt maskiner, og de bliver fem år gamle i løbet af året. Selv om de måske noget af tiden ikke har kørt så meget, så nærmer en del sig tidspunktet for udskiftning. En ny normaltilstand Der er mere noget der hedder gentlemanaftaler i entreprenørverdenen siger Ejvind Røge, landsformand for Danske Anlægsgartnere, til Licitationen : Konkurrencen er benhård. De store entreprenører lugter blod når der skal løses større opgaver, og de skal entrere med underentreprenører eller når de går ind i direkte konkurrence (...) Men det er sådan set ikke noget vi piver over. Vi betragter det ikke længere som krise, men som en ny normaltilstand. 48 GRØNT MILJØ 1/2013

49 De største træer har problemer Til verdens største træer hører Amerikas rødtræer (Seqouia sempervirens), Afrikas baobabtræer (Adansonia digitata) og Australiens bjerg-eukalyptus (Eucalyptus regnans) hvor et individ på Tasmanien i 2008 blev målt til 99,6 meter. Men de har det generelt skidt. Anerkendte forskere rapporterede 7. december i tidsskriftet Science at disse planetens største, levende organismer er ved at forsvinde. Studier af økosystemer fra hele verden indikerer at populationen af disse træer hastigt bliver mindre, skriver professorerne David Lindenmayer fra James Cook University i Australien og Jerry Franklin fra University of Washington i USA. Og problemet er ikke er begrænset til bestemte verdensdele. Forskerne fik nys om tabet at store, gamle træer da de sad og undersøgte svenske skovopgørelser fra 1860 erne. Problemet blev bl.a. bekræftet af en 30-år gammel rapport om den såkaldte El grande (Eucalyptus regnans) der er verdens største løvtræ. Forskerne kunne konkludere da de store træer ikke blot gik til i skovbrande. Også uden skovbrande forgår træerne ti gange hurtigere end den normale rate. Ifølge forskerne skyldes det en kombination af landrydning og afbrænding, landbrug, skovning, insektangreb og klimaændringer. En meget, meget skræmmende udvikling, lyder der fra professor Bill Laurance. De store træer har en nøglerolle, ikke bare hvad angår økologi og CO 2 -optag, men også i forhold til at balancere og berige vores verden. lt Det afrikanske baobabtræ - abebrødstræet - er ikke blandt klodens højeste, men savannetræ - her i Tanzania - er blandt de absolut tykkeste med sit løse vandfyldte ved. Foto: Bill Laurance. KILDER David B. Lindenmayer, William F. Laurance, Jerry F. Franklin (2012): Global Decline in Large Old Trees. Science Science Daily (2012). World s Big Trees Are Dying. KALENDER KURSER & KONFERENCER FEBRUAR Entrepriseret AB 92. Vejle 5/2. EU. Copenhagen Landscape Lectures. Frederiksberg 7/2, 21/2 og 7/3 kl Åbne forelæsninger. SL. Plan & Praksis. Bæredygtig by. Middelfart 21/2. DB. MARTS Jord, bundsikring og stabilgrus. Hvidovre 5/3. VEU. Vand på golfbaner, benyttelse og beskyttelse. Frederiksberg 6/ 3. SL. Den programmerbare by. Byforskning uden grænser 2. Aalborg 7/3. DB. Planlovsdage Aalborg 7/3. Middelfart 6/3. København 14/3. Kirkegårdskonferencen 2013: Kirkegård for alle. Nyborg 20/3. SL i samarbejde med Foreningen af Danske Kirkegårdsledere. Fra små-projekter til lokal udvikling. Jylland/Fyn 21/3. SL. SENERE Tilgængelighedsrevision. Odense 16/4. VEU. Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand. Studietur til Tyskland 2-4/5. DB. Lokale udviklingsplaner som samlende og styrende instrument. København 3/5. SL. Dimensionering af vejbefæstelser. Nyborg 7/5. VEU. Seminar for trafiksikkerhedsrevisorer. Vejle 22/5, København 2/ 10. VEU. Åben Land Konference 2013: Det lokale landskab, nye funktioner, ny planlægning. Viborg 6-7/6. SL. Verden i Danmark 2013: Here comes the sun. Frederiksberg 21/ 6. SL. AMU-kurser: Se 3F s Vejviser UDSTILLINGER Have & Landskab Slagelse 28-30/ DAG Danske Anlægsgartnere. T DB Dansk Byplanlaboratorium. T DBF Dabyfo, T GAD Groundsman Association in Denmark. T SL Skov & Landskab, KU. [email protected]. T VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). T GRØNT MILJØ 1/

50 GAMLE NYHEDER 75 år siden JENSENS DOKTORGRAD Jens Jensen faar Doktorgraden. Landskabsarkitekt bliver Dr. phil. Æresudnævnelse ved Wisconsin Universitet. Under disse og lignende Overskrifter omtalte den amerikanske Presse den celebre Begivenhed, der overgik vor kendte Landsmand, da han i Juni Maaned sidste Aar blev udnævnt til Æresdoktor ved det nævnte Universitet. Jeg var først imod det, hedder det i et privat Brev, men det blev mig paavist, at det var en Ære at modtage Graden, og at det viste Amerikas Paaskønnelse af det Arbejde, jeg har udrettet herovre. (Hans Dragehjelm, Havekunst 1938). 50 år siden I PRYDPLANTEUDVALGET Kun en - een - gang om året bliver der indkaldt til fællesmøde i prydplanteudvalget. Her bliver det forløbne års arbejde forelagt de deltagende organisationers repræsentanter, og her bliver den endelige beslutning taget om en sort skal have to eller tre stjerner. Der er tempo over arbejdet efter at der er ansat forsøgsleder... I den forløbne sommer er der foretaget bedømmelse af astilbe, helenium, syrener, solidago og buketroser for at nævne de plantegrupper, der har størst interesse for anlægsgartneriet. (Kaj W., Anlægsgartneren januar 1963.) 25 år siden ELENDIGE SPORTSBANER I hundredtal, ja måske i tusindtal af baner er behæftet med sådanne egenskaber, at de ikke kan opfylde kravene om en intensiv udnyttelse. Den helt dominerende brist er en utilstrækkelig afvanding. Med undtagelse af de allerletteste sandjorder er den dårlige dræning normalt meget generende, også i jorder med et ganske lille lerindhold. En dårlig afvanding kan også være indbygget i i boldbaner, hvor f.eks. et dræningslag skaber et kapillærbrud. (Sven- Ove Dahlsson, Grønt Miljø, januar 1988). Jens Jensen i Havekunst Sønderjyden der levede , blev en af USA's mest berømte landskabsarkitekter. Han rejste til Amerika i 1884 hvor han blev gartner, senere overgartner og direktør i Chicagos parkvæsen. Som autodidakt landskabsarkitekt arbejdede han også med design, bl.a. ved at indføre elementerne fra de omgivende prærielandskaber i haver. I 1935 lukkede Jensen sin tegnestue og grundlagde en højskole med de grundtvigske højskoler som forbillede. 10 år siden PESTICIDFRI PLEJE Med indgangen til år 2003 er pesticidfri græspleje en realitet på mange fodboldbaner, golfbaner og andre plænegræsarealer. Det betyder bl.a. at ukrudt ikke længere kan fjernes ved hjælp af herbicider. Pesticidfri pleje af plænegræs medfører et behov for alternative metoder til at bekæmpe eller begrænse mængden af ukrudt. (Søren U. Larsen, Grønt Miljø, feb. 2003). Bedre registrering skal medvirke til bedre beskyttelse af 3-naturen De små naturområder der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, er samlet set 3,2% større end det areal der fremgår af Danmarks Miljøportal. På den anden side er 2,5% af arealet siden 1995 blevet inddraget til bl.a. landbrug, haver, golfbaner eller bebyggelse. Det viser et tjek i syv kommuner af ha små heder, overdrev, moser, enge, strandenge, søer og vandhuller. Tjekket er et pilotprojekt som er udført for Naturstyrelsen af Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet. Sigtet er at beskytte den 3-beskyttede natur bedst muligt. Og første skridt er præcist at vide hvor denne natur er, oplyser Søren Hald, kontorchef i Naturstyrelsen. En konsekvens af undersøgelsen er derfor også at kommunerne skal undersøge om lodsejere har omlagt naturen til ulovlige formål. Tjekket er udført ved at påvise ændringerne mellem den vejledende 3-registrering fra 1995 og de nyeste landsdækkende digitale luftfotos fra Hvor der var afvigelser blev luftfototolkningen suppleret med en feltbesigtigelse med moderne teknik som bl.a. tablet-pc er. Det har gjort registreringen mere effektiv og præcis end førhen. Miljøministeriet besluttede i 2010 at lave den omfattende undersøgelse af dansk natur. Sammen med Kommunernes Landsforening blev der indgået en aftale om at registreringen skulle forbedres. Pilotprojektet skal nu følges op af en registering på landsplan, og i første omgang omfatter den 45 kommuner. sh Bettina Nygaard, Jesper R. Fredshavn, Rasmus Ejrnæs (2012): Resultater fra Naturstyrelsens opdatering af 3-beskyttede naturområder - pilotregistreringen Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 10, Aarhus Universitet. 50 GRØNT MILJØ 1/2013

51 GAMLE NORMER PÅ Plant & Plej. Plantgruppens klassiske og basale paradigma fra Generel vejledning i plantning. Plantgruppens praktiske råd fra Normer for anlægsgartnerarbejde. Anlægsgartnerforeningens faglige normer mv. siden den første i inkl. Pleje af grønne områder fra Man kan dog ikke se de normer der nu er gældende. Naturpleje kombineres med produktion De ferske enge, moser, overdrev, heder og strandenge har behov for naturpleje, især for at de ikke skal gro til. Men hvis man udfører naturplejen rigtigt kan man få en energi- og kødproduktion ud af tilvæksten. Det er udgangspunktet for Analyse af behovet for græsning og høslæt på beskyttede naturarealer som Nationalt Center for Miljø og Energi (tidligere Miljøstyrelsen) har udarbejdet for Naturstyrelsen. Analysen viser at der er behov for at pleje ha naturarealer der beskyttes efter 3 i naturbeskyttelsesloven. Heraf kan ha forvaltes med afgræsning, ha med høslæt, og ha med en kombination af græsning og høslæt. Det giver græsning til dyr hvis udgangspunktet er helårsgræsning som hvad angår biodiversitet er den bedste plejeform. Endvidere giver høslættet tons tørstof. Tager man de umiddelbart tilknyttede arealer med, er det plejekrævende areal ha. Det giver føde til mange flere dyr og et langt større høslæt. At udvide det plejede areal er en fordel fordi man får langt flere af de store sammenhængende naturarealer. Rapporten er en større undersøgelse hvor Naturstyrelsen sammen med NaturErhvervstyrelsen, Aage V. Jensen Naturfond og Landbrug & Fødevarer ser på om man kan gøre naturpleje til en forretning og skabe flere arbejdspladser. Samlet set er tilgroning en af de største trusler mod biodiversiteten i Danmark. I dag er tusindvis af hektar beskyttet natur truet af tilgroning, fordi færre landmænd har kvæg på græs end før og fordi naturplejen koster. sh Bettina Nygaard m.fl. (2012): Analyse af behovet for græsning og høslæt på beskyttede naturarealer. Teknisk rapport fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi 13, Arhus Universitet Er der forretning i at drive kødkvæg på beskyttede naturtyper? Arealet og plejebehovet er der i hvert fald. Svend Andersen Professionel træ- og planterådgivning Din direkte vej til faglig sparring og udvikling. Tlf.: GRØNT MILJØ 1/

52 Sorteret Magasinpost ID-nr Al henvendelse: 52 GRØNT MILJØ 1/2013