Projektforslag for Biogasanlæg ved Randersvej nordøst for Andi

Transkript

1 Projektforslag for Biogasanlæg ved Randersvej nordøst for Andi NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel Fax MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel Fax Juni 2011 SJÆLLAND Aggerupvej 1 DK 4330 Hvalsø Tel Fax planenergi@planenergi.dk CVR:

2 Rekvirent Djurs Bioenergi Sekshøjvej Grenaa Kontaktperson: Carsten Wolff Hansen Tlf.: cwh@djursbioenergi.dk Projektforslag udarbejdet af PlanEnergi, Nordjylland Peter Jacob Jørgensen pjj@planenergi.dk Kvalitetsikret af Niels From / nf@planenergi.dk Projekt ref: 571/slutrapport Side 2 af 34

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Projektets baggrund Projektforslagets formål Afgrænsning af projektet Tilknyttede projekter Indstilling Organisatoriske forhold Projektets gennemførelse 7 2 Forhold til overordnet planlægning og lovgivning Varmeplanlægning Fysisk planlægning Styringsmidler Anden lovgivning Arealafståelser og servitutpålæg 9 3 Redegørelse for projektet Biomasseflow, biogas, el og varmeproduktion Forsyningsmæssige forhold Anlægsomfang 11 4 Konsekvensberegninger Virksomhedsøkonomi Samfundsøkonomi Følsomhedsberegninger Forbrugerøkonomiske forhold Energi og miljø 15 5 Konklusion og afsluttende bemærkninger 16 6 Afsluttende bemærkninger 17 Bilag A: Matrikelliste for biogasledning 18 Bilag B: Virksomhedsøkonomiske forudsætninger og beregninger 20 Bilag C: Samfundsmæssige konsekvenser 23 Bilag D: Regneark med samfundsøkonomisk beregning 31 Side 3 af 34

4 1 Indledning Dette projektforslag er ifølge varmeforsyningsloven et projektforslag for etablering af et biogasfællesanlæg til årlig behandling af tons biomasse og produktion af el og varme på basis af den producerede biogas for Djurs Bioenergi A.m.b.a. 1.1 Projektets baggrund Djurs Bioenergi er et A.m.b.a. med p.t. ca. 60 medlemmer, der blev stiftet i 2003 med det formål at etablere et biogasfællesanlæg til behandling af især husdyrgødning for at sikre en bedre næringsstofhusholdning og dermed et mindre tab til miljøet. Den bedste løsning af dette formål er fundet at være at anvende den producerede biogas til kraftvarmeproduktion og salg af overskudsvarme til Hornslet Fjernvarme A.m.b.a., der sideløbende undersøger mulighederne for etablering af et biokraftvarmeværk (baseret på lokale ressourcer, halm og biogasvarme) til erstatning af varme fra AffaldVarme Aarhus (se Projektforslag for biokraftvarmeværk for Hornslet Fjernvarme A.m.b.a, april 2011, udarbejdet af Plan & Projekt A/S). Ud over selve biogasanlægget omfatter projektforslaget således også forslag til linjeføring for en biogasledning på ca. 8 km fra anlægget til Hornslet Fjernvarme, hvor der opstilles motorer til omsætning af biogassen til kraftvarme. Nærværende projektforslag skal således ses i sammenhæng med projektforslaget fra Hornslet Fjernvarme. I det efterfølgende belyses konsekvenserne af projektet efter varmeforsyningslovens retningslinjer (Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, nr. 347 af 17. maj 2005). 1.2 Projektforslagets formål Projektforslaget har til formål at belyse det planlagte projekts muligheder og konsekvenser og således danne grundlag for myndighedsbehandling og godkendelse af projektforslaget i henhold til varmeforsyningsloven. Endvidere skal projektforslaget orientere de forsyningsselskaber, der berøres af projektet, og som skal have projektet i høring. Projektforslaget er udarbejdet efter retningslinjerne i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, Energistyrelsens Bekendtgørelse nr af 13. december Afgrænsning af projektet Biogasanlægget placeres på matrikel 5f, Andi By, Skørring (se fig. 1). Side 4 af 34

5 Fig. 1 Situationsplan for det nye biogasanlæg. Cirkel omkring Vonneshøj angiver byggelinje til gravhøjen Biogasanlæg 1.4 Tilknyttede projekter I forbindelse med projektet etableres som nævnt en biogasledning til Hornslet, se fig. 2. Lodsejerne, hvor ledningen skal placeres, er således berørt part, der skal høres i forbindelse med projektforslaget. Desuden opstilles to motorer i lejede motorceller på Hornslet Fjernvarmes kommende halmvarmeværk på Grønnemarkvej, se fig. 3. Endelig omlægges Andivej efter krav fra Vejdirektoratet med lukning af den eksisterende udkørsel og etablering af en ny nord for biogasanlægget. Side 5 af 34

6 Fig. 2 Linjeføring for biogasledning fra biogasanlæg til Hornslet Fjernvarme Side 6 af 34

7 Fig. 3 Beliggenhedsplan for halmvarmeværk med motorcelle motorcelle 1.5 Indstilling Djurs Bioenergi indstiller til Syddjurs Kommune, at der gennemføres myndighedsbehandling af projektforslaget efter varmeforsyningslovens retningslinjer. Kommunalbestyrelsen i Syddjurs Kommune ansøges om at godkende projektforslaget. 1.6 Organisatoriske forhold Djurs Bioenergi A.m.b.a., CVR nr , finansierer, ejer, forestår driften og vedligeholder biogasanlægget, biogasledningen og motorerne i Hornslet. Den ansvarlige for projektet er: Djurs Bioenergi A.m.b.a. Sekshøjvej Grenaa Kontaktperson: Carsten Wolff Hansen Projektforslaget er udarbejdet af: PlanEnergi Jyllandsgade Skørping Kontaktperson: Peter Jacob Jørgensen 1.7 Projektets gennemførelse Under forudsætning af projektforslagets endelige godkendelse i efteråret 2011 kan projektet startes i foråret 2012 med forventet driftsstart foråret Side 7 af 34

8 2 Forhold til overordnet planlægning og lovgivning 2.1 Varmeplanlægning Varmeforsyningsloven er affattet i Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, nr. 347 af 17. maj Retningslinjerne for udarbejdelse og myndighedsbehandling af projektforslag er affattet i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, Energistyrelsens Bekendtgørelse nr af 13. december Det fremgår af bekendtgørelse nr , at kommunalbestyrelsen skal indpasse biogas, lossepladsgas og anden forgasset biomasse til kraftvarmeproduktion, såfremt der er lokalt ønske herom, og såfremt fjervarmeværket kan erhverve gassen (varmen) til en pris, der ikke adskiller sig væsentligt fra prisen på den forsyning, som fjernvarmeværket ellers har adgang til. I dette tilfælde prisen på varme fra AffaldVarme Århus. Det betyder, at kommunalbestyrelsen kan godkende projektet, hvis biogasvarmeprisen ikke er betydeligt dyrere end den nuværende pris, og såfremt fjernvarmeværket har et ønske om at aftage biogasvarme. Kommunalbestyrelsens godkendelse af dette projektforslag indebærer, at der installeres et biogasanlæg til behandling af ca tons biomasse årligt, en tilhørende biogasledning og motorer til omsætning af gassen. Hertil kommer en omlægning af Andivej. 2.2 Fysisk planlægning Arealet, hvor biogasanlægget er placeret er ikke p.t. omfattet af en lokalplan. Der skal derfor udarbejdes en ny lokalplan for området. Mht. placering af motorerne sker dette i forbindelse med etablering af Hornslet Fjernvarmes nye biokraftvarmeværk på Grønnemarkvej. Området er udlagt til erhvervsformål, og der skal også i dette tilfælde udarbejdes lokalplan for Hornslet Fjernvarmes projektforslag. 2.3 Styringsmidler Projektet forudsætter ikke påbud eller anvendelse af andre styringsmidler for gennemførelsen. 2.4 Anden lovgivning Projektet udføres efter gældende normer og standarder. Side 8 af 34

9 2.5 Arealafståelser og servitutpålæg Projektet omfatter køb af et areal på ca. 5 ha (matrikel 5f) til etablering af biogasanlægget og vejomlægningen. Arealet ligger i landzone og anvendes p.t. til traditionel planteproduktion. Der foreligger en betinget købsaftale med ejeren af grunden. Der forventes etableret frivillige aftaler efter gældende regler med lodsejerne, hvor gasledningen tænkes nedgravet. Bilag A angiver en liste over forventede matrikler, der skal passeres. Hvis der ikke i alle tilfælde kan opnås enighed om kompensation og betingelser, kan der blive tale om ekspropriation. Der er ikke p.t. indgået aftaler med de pågældende lodsejere. Aftalerne skal tinglyses. Motorerne etableres på Hornslet Fjernvarmeværks grund og kræver således ikke arealafståelse. Side 9 af 34

10 3 Redegørelse for projektet 3.1 Biomasseflow, biogas, el og varmeproduktion Af tabel 1 fremgår det forventede biomasseforbrug og den heraf følgende biogasproduktion ved fuld belastning af anlægget. Biomasseressourcer og gaspotentiale på Andi Biogasanlæg Tons og m 3 pr. år Biomassetype Tons/år Tørstofprocent m 3 metan tn tp tk Gødninger: Kvæggylle Svinegylle Minkgylle Dybstrøelse Tabel Energiafgrøder Gyllefibre 2) I alt/gennemsnit , ) Årligt biomasseforbrug på biogasanlægget, samt potentiel metanproduktion og næringsstofindhold i biomasser. 1) Beregnet med 10 % ekstra gas fra overdækket lagertank ved ca. 1 måneds opbevaringskapacitet. Forventet metanprocent 60 = 10,2 mio. Nm 3 biogas. 2) Gyllefibre kommer fra gylle separeret på gårdene i en fiberfraktion og en væskefraktion, som bliver på gården. Separation på gårdene vil fortrinsvis ske på sobesætninger, som har den tyndeste gylle, og på fjernest beliggende besætninger for at mindske transportbehovet. Den nævnte fibermængde svarer til en gyllemængde på ca t. En mindre del af biogassen anvendes til motordrift på biogasanlægget til produktion af procesvarme. Motoranlægget (Jenbacher JMS 312 GS-B.L) har en varmevirkningsgrad på ca. 52,5 %, og der skal årligt anvendes ca Nm 3 biogas svarende til ca Nm 3 metan. Ved varmeproduktionen produceres samtidig ca MWh el, der sælges på nettet. Resten af biogassen sendes til Hornslet til kraftvarmeproduktion. Den samlede energibalance for projektet fremgår af tabel 2. Tabel 2 Energibalance for biogasprojektet pr. år Side 10 af 34

11 Varmeproduktionen, MWh, der sælges til Hornslet Fjernvarme, svarer til en kontinuert varmeeffekt på 3,2 MW. Der er indgået aftale med Hornslet Fjernvarme om en minimumslevering på 2,3 MW varme. Elproduktionen sælges til nettet. I øvrigt kan henvises til rapporten Biogasanlæg ved Andi - VVM-redegørelse og Miljørapport, maj 2011 for nærmere redegørelse og beskrivelse af projektet. 3.2 Forsyningsmæssige forhold Djurs Bioenergi har p.t. ca. 60 medlemmer, der har indvilliget i at levere den nødvendige gyllemængde. På et leverandørmøde d blev der aftalt en frist til d om forpligtigende tilmelding som leverandør og garantistillelse for egenfinansieringen (2000 kr. pr. DE). Fjernvarmebehovet i Hornslet Fjernvarmeværks forsyningsområde udgør ca MWh/år (se i øvrigt projektforslaget fra Hornslet Fjernvarme). Biogasvarmen udgør således omkring 60 % af varmegrundlaget. Der vil være mulighed for en mindre sæsonmæssig variation i produktionen af biogas og dermed biogasvarme og dermed en bedre tilpasning til varmeforbrugets årstidsvariation. 3.3 Anlægsomfang Projektets anlægsomfang omfatter biogasanlæg, vej, gasledning og motorer. Disse anlæg planlægges opført som vist på kortene i Figur 1, 2 og 3. De samlede anlægsomkostninger er (incl. ekstra decentrale lagertanke og nødvendige arbejder på leverandørlandbrug): 1000 Biogasanlæg, vej, gasledning, motorer kr Ekstra lagertanke kr Fortanke m.m. på landbrug kr Grund kr Mobil decanter kr Diverse/uforudset kr Projektering og tilsyn, opstart og indregulering kr I alt ekskl. moms kr Side 11 af 34

12 4 Konsekvensberegninger Der er udført beregninger på konsekvenserne af projektet for virksomhedsøkonomi, samfundsøkonomi og energi- og miljøforhold. Forhold vedr. forbrugerøkonomi er beregnet i projektforslag fra Hornslet Fjernvarme. Beregningerne er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens anvisninger for evaluering af varmeforsyningsprojekter. Beregningerne er foretaget som marginalberegninger og indeholder kun de forhold, som berøres af projektet. Der er indregnet en varmesalgspris på 200 kr. pr. MWh. Denne pris er aftalt med Hornslet Fjernvarmeværk. Prisen indeksreguleres efter nettoprisindekset. Desuden er indregnet den p.t. gældende elpris, 0,781 kr. pr. kwh, der opnås ved biogasproduceret elektricitet solgt til nettet. Det er indgået aftale med Hornslet Fjernvarme og Djurs Bioenergi om leverance af halm. Den aftalte pris er 600 kr. pr. ton. Denne aftale påvirker dog ikke nedenstående virksomhedsøkonomi for Djurs Bioenergi s biogasanlæg. Af bilag B fremgår en række andre økonomiske forudsætninger for budgetberegningerne. Bl.a. en behandlingspris på 5 kr. pr. tons gylle og en købspris på 250 kr. pr. tons energiafgrøde (ensilage), samt en række indregnede transportomkostninger. 4.1 Virksomhedsøkonomi Beregningen i bilag B viser de virksomhedsøkonomiske konsekvenser ved etablering af biogasanlægget. I beregningen er angivet et tilskud på 12,27 mio. kr. bevilliget fra FødevareErhverv. Beregningen er i øvrigt baseret på de forudsætninger, der er beskrevet i projektet, og som fremgår af bilag B. Alle beløb er ekskl. moms. Som det fremgår, er virksomhedsøkonomien god. Side 12 af 34

13 Over de ti første driftsår andrager overskuddet samlet 18,94 mio. kr., hvilket giver et gennemsnitligt overskud pr. år på ca. 1,9 mio. kr. Den simple tilbagebetalingstid er beregnet til 9,1 år. Beregningen er vedlagt i Bilag B. 4.2 Samfundsøkonomi Der er foretaget en samfundsøkonomisk beregning af biogasvarmeprisen. Forudsætningerne for beregning af den samfundsøkonomiske pris på biogasvarmen er, at beregningerne er baseret på omkostninger til etablering af anlægget, hvor biogassen produceres og afbrændes. Samfundsøkonomien er beregnet efter Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, juli 2007, samt Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april Systemgrænsen er således, at der regnes med, hvad der tilføres biogasanlægget samt det output i form af varme og el, som produceres på biogasanlægget. Den samfundsøkonomiske pris på varmen er beregnet, således at omkostningerne til investeringer, drift og vedligehold samt omkostninger til emissioner skal modsvares af indtægter ved salg af varme og el. Beregning af drift og vedligehold Omkostninger fra PJJs regneark 18,474, kr/år Minus mer-værdi af energiafgrøder -1,500, kr/år Minus værdi af eksternaliteter -3,244, kr/år Minus 6 arbejdspladser -2,400, kr/år I alt 11,329, kr/år Tabel 3: Opgørelse over drifts- og vedligeholdelsesudgifter De årlige omkostninger til drift og vedligehold er beregnet ud fra beregnede drift og vedligehold på biogasanlægget minus de positive samfundsøkonomiske effekter, der er i forbindelse med biogasanlægget (se Tabel 3 ). Disse effekter er merværdien af energiafgrøder, eksternaliteter samt 6 nye arbejdspladser. Merværdien af energiafgrøder forekommer, da det forventes, at landmanden vil høste energiafgrøder, som tidligere ikke blev høstet - såsom græs på enge og græs i lufthavnsområdet. Denne merværdi er antaget at være 20 % af indkøbet af energiafgrøderne til biogasanlægget. De 6 nye arbejdspladser er opgjort som en værdi på kr. pr. mand pr. år svarende til medarbejdernes løn. Eksternaliteterne er opgjort ud fra Fødevareøkonomisk Instituts Rapport nr. 136: Samfundsøkonomiske analyser af biogasfællesanlæg. Der er taget udgangspunkt i Tabel 2.1 fra rapporten. Denne ses i Tabel 2 i bilag C. I eksternaliteterne er alle de beregnede værdier i Resultat 3 taget med. Værdifastsættelsen af eksternaliteterne er vist i Tabel 3 i bilag C. Side 13 af 34

14 I Tabel 2 i bilag C ses det, at følgende betydende samfunds- og miljøøkonomiske emner ikke er medregnet: Sparede ressourcer (energi og gødning) Valutabetydning for Danmark Erhvervsbetydning, afledt eksportvirkning Øget forsyningssikkerhed og sikkerhedspolitisk værdi Prisdæmpende effekt af VE-udbygning i f.t. fossil energi Vejslid ved øget gylletransport Andre luftforureningsforhold Værdi af hygiejnisering af gyllen Værdi af fleksibilitet ved produktionsudvidelse Beskæftigelse under etablering (ca. 80 mandeår, heraf skønsmæssigt halvdelen lokalt) Den samfundsøkonomiske balancerede varmepris er fundet til 144 kr./mwh. Forudsætningerne og resultater ses i Emissioner 1 Enhed Reference 2 Projekt minus Projekt reference CO 2 ton/år 0-6,834-6,834 CH 4 (metan) kg/år 0 89,666 89,666 N 2 O (lattergas) kg/år CO 2 -ækvivalenter ton/år 16,263-4,878-21,141 SO 2 kg/år NO X kg/år 0 32,831 32,831 PM 2,5 kg/år Note 1: Incl. CO 2-udledning fra gennemsnitlig dansk el-produktion. Note 2: CO 2-ækvivalenterne i referencen er beregnet ud fra FØI, Tabel 4, Tabel 5 og Tabel 6 i bilag C. Der er i beregningerne ikke sammenlignet med, hvilket brændsel biogassen erstatter til varmeproduktion. 4.3 Følsomhedsberegninger Forsyningssikkerhed I grundberegningen ovenfor er værdien af forsyningssikkerhed ikke indregnet. Dette gøres i stedet i dette afsnit som en følsomhedsberegning. Biogas er en lokalt produceret, vedvarende energiressource, som kan erstatte importeret naturgas. Biogas er en uudtømmelig ressource i modsætning til naturgas, og biogas er mindre følsom overfor uro på de internationale markeder. Biogas belaster desuden ikke betalingsbalancen på samme måde som naturgas. Det er vanskeligt at prissætte værdien af ovenstående. I Forslag til ny struktur for CO 2 - og energiafgifter i Danmark med fokus på fjernvarme af Ea Energianalyse, maj 2011, foreslås en forsyningssikkerhedsafgift på 35 kr/gj på naturgas og 0 kr/gj på biogas. Side 14 af 34

15 Det bemærkes at Forsyningssikkerhedselementet/resurseelementet foreslås at være størst for olie, mindre for naturgas og mindst for kul. De angivne talstørrelser for forsyningssikkerhed er dog ikke detaljeret analysemæssigt begrundet, og kan evt. justeres i forbindelse med yderligere detaljering af forslaget. Hvis man indregner en samfundsøkonomisk fordel for biogas på 35 kr/gj, ændres den samfundsøkonomiske varmepris fra 144 kr/mwh til 124 kr/mwh. Husdyrproduktion og Vandrammedirektivet Et af landbrugets vægtigste argumenter for at etablere biogasanlæg er at sikre den fremtidige husdyrproduktion. Uden biogasanlæg, som et effektivt instrument til at reducere kvælstoftabet og øge udnyttelsen af husdyrgødningen, kan det givetvis blive vanskeligt i mange egne af landet, at opfylde Vandrammedirektivets krav om god økologisk kvalitet af vandmiljøet uden en væsentlig reduktion af husdyrproduktionen, (se f.eks. projektet Odense Pilot River Basin og Fyns Amt (2006): Økonomisk analyse af integreret indsatsprogram for Odense-Fjord-oplandet. Resultatrapport). På Djursland er husdyrtætheden i sammenligning med andre egne af landet ikke voldsomt høj. I alt findes ca dyreenheder (DE), svarende til ca. 0,7 DE pr. ha (landsgennemsnit ca. 0,82 DE/ha). Alligevel spiller husdyrproduktionen også her en stor rolle for vandmiljøet, og det må formodes, at uden væsentlige effektiviseringer i udnyttelsen af husdyrgødningen og miljømæssige effektiviseringer i landbruget og/eller reduktion i antallet af husdyr vil det også på Djursland blive vanskeligt at opfylde Vandrammedirektivets krav om en mindre kvælstofudvaskning. Men samtidig spiller husdyrproduktionen en meget stor samfundsøkonomisk rolle. Jordbrugsøkonomisk Institut har beregnet den samfundsøkonomiske værdi af 1 DE til kr. pr. år (Abildtrup et al. (2004): Økonomisk analyse af virkemidler til reduktion af næringsstofbelastningen til Ringkøbing Fjord, FØI). Den samfundsøkonomiske beregning af det samlede projekt: Djurs Bioenergi/Hornslet Fjernvarme giver et negativt resultat SÅFREMT man ikke indregner effekten på husdyrholdet. Underskuddet er på ca. 100 mio. kr. Hvis etablering af biogasanlægget, pga. en effektiv anvendelse af husdyrgødningen, kan sikre en fortsat produktion af ca. 640 DE, som ellers ville falde bort pga. Vandrammedirektivets krav, vil underskuddet blive fjernet, og der vil blive skabt balance i samfundsøkonomien. 640 DE svarer til ca. 2 % af bestanden af husdyr på Djursland. Djurs Bioenergi skal behandle gødning fra ca DE, og det forekommer ikke urealistisk, at biogasprojektet vil kunne fremtidssikre en produktion af denne størrelse, idet potentialet for et mindre kvælstoftab, som følge af etablering af biogasanlægget og som gennemsnitsbetragtning, ligger omkring 58 t N pr. år (= ca. 580 DE ved 100 kg N/DE). 4.4 Forbrugerøkonomiske forhold Forbrugerøkonomien er ikke specifikt belyst for dette projekt. Der henvises i denne sammenhæng til Projektforslag for Biokraftvarmeværk ved Hornslet. Det kan dog konkluderes af resultaterne præsenteret under virksomhedsøkonomi og med den aftalte biogasvarmepris, at der vil være en besparelse for varmeforbrugerne i Hornslet ved gennemførelse af projektet i stedet for den nuværende drift med varme fra Affald- Varme Aarhus. 4.5 Energi og miljø Af tabel 2 fremgår energibalancen for biogasprojektet. Af tabellen fremgår også hvor stort el- og varmeforbruget på værket forventes at blive, samt forbruget af diesel til transport. Det fremgår, at anlægget har en Side 15 af 34

16 meget positiv energibalance, idet det samlede energiforbrug kun udgør ca. 8,2 % af nettoenergiproduktionen (el og varme). I tabel 4 fremgår den samlede reduktion af emission af drivhusgasser som følge af projektet. Parameter Mængde produceret, behandlet, eller sparet pr. år Mindsket emission af drivhusgasser Tons CO 2 -ækvivalenter pr. år Energiproduktion: Elproduktion 1) MWh Varmeproduktion 2) Mindsket drivhusgasemission: Lattergas og metan 5) t organisk tørstof 3) Energiforbrug: El-forbrug på anlægget 1) Transport diesel MWh m 3 diesel 4) -150 I alt Tabel 4 Reduktion af emission af drivhusgasser 1) En faktor på 621 g CO 2 pr. produceret kwh er anvendt. Ved fortrængning af kul vil reduktionen være ca. 780 g/kwh. 2) Indregnet i Hornslet Fjernvarmes projektforslag. 3) Mængde af organisk tørstof i husdyrgødning. 4) Der er regnet med en gennemsnitlig transport tur/retur på 20 km. 33 m 3 pr. læs, og et dieselforbrug på 2 km/l. 5) Et metantab fra motoren på 3 % af produktionen er modregnet. Det fremgår, at den mindskede emission er betydelig og udgør omkring 133 kg CO 2 -ækvivalenter pr. tons biomasse behandlet. Hertil kommer en række effekter af positiv miljømæssig og økonomisk karakter, som dog kan variere betydeligt efter forholdene, og som derfor er vanskelige at værdisætte. Det drejer sig bl.a. om: Mindskede lugtgener ved gyllespredning Forbedret nyttevirkning af kvælstof (delvist integreret) Optimeret NPK-indhold og deklareret gødning Omfordeling af gylle og spredeomkostninger Drab af smittekim og ukrudtsfrø Mindsket kvælstofudvaskning (delvist integreret) Side 16 af 34

17 Mindre kvælstoffordampning og denitrifikation Tilbageførsel af organisk stof/humus Nedbrydning af miljøfremmede stoffer Mulighed for produktion af efterafgrøder og energiafgrøder Effekterne skal ikke omtales nærmere her. Der henvises til VVM-redegørelsen for en nærmere beskrivelse. De landbrugsmæssige effekter vurderes dog tilsammen at kunne medføre en bedre næringsstofhusholdning i landbruget og dermed et mindre tab af især kvælstof. 5 Konklusion og afsluttende bemærkninger Isoleret set viser resultaterne af beregningerne en lav samfundsøkonomisk biogasvarmepris, en positiv virksomhedsøkonomi samt en reduceret belastning af miljøet. Mht. den samfundsøkonomiske varmepris fra Hornslet, samt forbrugerøkonomien henvises til projektforslaget fra Hornslet Fjernvarme. Dermed anses kravene i 14 stk. 2 (bekendtgørelse nr. 1295) som nævnt i afsnit 2.1 at være overholdt. Kommunalbestyrelsen anmodes på denne baggrund om at godkende projektforslaget fra Djurs Bioenergi. 6 Afsluttende bemærkninger Nærværende projektforslag for Djurs Bioenergi skal ses i sammenhæng med projektforslaget for Hornslet Fjernvarme. Samfundsøkonomien for de to projekter skal ses samlet, idet projekterne er indbyrdes afhængige. Såfremt Hornslet Fjernvarme ikke kan aftage biogasvarme fra Djurs Bioenergi, skal biogasvarmen afsættes til anden side (Evt. AffaldVarme Århus, som der tidligere har været truffet indledende aftale med), og leverer Djurs Bioenergi ikke varme til Hornslet Fjernvarme skal Hornslet Fjernvarme om muligt selv producere denne varme. De to projekter: Etablering og drift af Djurs Bioenergi, herunder landbrugsmæssige aspekter Etablering og drift af et nyt biokraftvarmeværk for Hornslet Fjernvarme skal derfor vurderes samlet. Samfundsøkonomien for Djurs Bioenergi afspejles i den samfundsøkonomiske varmeproduktionspris på biogasvarmen, som er præsenteret i det foregående. Denne pris indgår herefter som en parameter i den samfundsøkonomiske beregning i Hornslet Fjernvarmes projektforslag. Det samfundsøkonomiske resultat i projektforslaget for Hornslet Fjernvarme udgør derfor den samlede samfundsøkonomi ved de to projekter. Side 17 af 34

18 Side 18 af 34

19 Bilag A: Matrikelliste for biogasledning Matrikeloplysninger for linjeføring af gasledning fra Andi Biogasanlæg til Hornslet Fjernvarme Grønnemarkvej Numre angivet fra nord til syd Matr. Nr. 5f Stednavn nr. SFE ejdnr. Bemærkning Andi By, Skørring Mark 4a do do Mark 12 do do Mark 1e do do do Mark 3al do do Mark 3m do do do Mark Karlby By, 22a Krogsbæk do Mark 9a do do Mark 18n do do Mark 10a do do dg do do Mark Placering af biogasanlæg 7000m do do Vej - Matriklen passerer følgende med kursiv mærkede nr. 48dk do do Mark/vej 48bv do do Mark 48o do do Mark 48be do do Mark 48vv do do Mark 48cg do do Mark 48aq do do Mark 48i do do Mark 7000c do do Vej - Matriklen passerer følgende med kursiv mærkede nr. 48by do do Parcel 48dl do do Parcel 12ak do do Mark 48bc do do Mark 48db do do Mark 48bo do do Mark 48co do do Mark 48ad do do 1E+08 Mark Side 19 af 34

20 48bb do do 1E+08 Skov 48dd do do 1E+08 Skov 7000f do do Vej - Matriklen passerer følgende med kursiv mærkede nr. 48nn do do Skov Hornslet By, 7000ad Hornslet Vej - Matriklen passerer følgende med kursiv mærkede nr. 42d do do Mark 42c do do Mark 43f do do Mark 43h do do Parcel 7000p do do Vej - Matriklen passerer følgende med kursiv mærkede nr. 40b do do i do do ak do do?? Mark Oplysninger kan ikke skaffes digitalt (lille parcel) Terndrup By, 7000h Hornslet Vej - Matriklen passerer følgende med kursiv mærkede nr. 1f do do Mark 1n do do Mark 1c do do Mark/ådal 1h do do?? Mark 7000c do do?? Vej 6c do do Mark 6a do do Mark 5a do do Parcel/sti 5ck do do Mark Oplysninger kan ikke skaffes digitalt (lille parcel) Oplysninger kan ikke skaffes digitalt (vej) 5a do do Hornslet Fjernvarme Placering af anlæg på del af 5a Side 20 af 34

21 Bilag B: Virksomhedsøkonomiske forudsætninger og beregninger Andi biogasanlæg Xergi t - revideret maj 2011 Leverandører, antal 0 Pumpe mv. kkr/leverand. 50 Pumpeledning, m 0 Dobbeltledning, kr/m 200 Plansilo, m Plansilo, bund, kr/m2 430 Reaktor, m Plansilo, sider, kr/m 1900 Anlægsinvestering 1000 kr Bemærkninger Lagertank, m. overdækn e 1800 Startår 2013 Fortanke m.m. landbrug e 1500 Tidshorisont, år 10 år e Prisniveau 2013 Biogasanlæg ifølge tilbud e Option gastilslutning e 235 Grund 5 ha e 2500 Tillæg udvidelser/tilpasninger e 1702 Finansieringsforudsætninger Merpris større motorer e 3167 rente år Andel Merpris gasledning 1,5 km e 1200 Realkredit, inventar 0,0% 20 0% Mobil Decanter e 2500 Realkredit, ejendom 5,5% 20 75% Diverse/uforudset e 7% 4976 Banklån, inventar 7% 10 0% Projekt, tilsyn, mv. e 10% 8153 Banklån, ejendom 7% 10 0% I alt brutto Egenkapital, inventar 0% 20 0% Tilskud 14% Egenkapital, ejendom 7% 20 25% I alt netto Inflation 3% Finansiering 1000 kr finanserer Realkredit, inventar Realkredit, ejendom Banklån, inventar Banklån, ejendom Egenkapital, inventa Egenkapital, ejendom Reinvestering I alt Biomasse, biogas og NPK Biomasse Biogas N P K N P K t/år t/d m3/t k m3/år kg/t kg/t kg/t t/år t/år t/år Gylle pumpet ,8 0 5,20 1,38 2,34 0,0 0,0 0,0 Vand ,0 0 0,00 0,00 0,00 0,0 0,0 0,0 Kvæggylle, kørt , ,00 0,75 4,50 60,0 9,0 54,0 Svinegylle, kørt , ,20 1,38 2,34 650,0 172,5 292,5 Dybstrøelse , ,54 1,31 3,02 13,3 3,1 7,2 Fiber , ,17 7,30 3,20 57,8 46,0 20,2 Fjerkrægødning ,0 0 19,50 5,80 15,50 0,0 0,0 0,0 Minkgylle, pumpet ,2 0 5,30 2,20 1,00 0,0 0,0 0,0 Minkgylle, kørt ,2 56 5,30 2,20 1,00 26,5 11,0 5,0 Energiafgrøder, frisk ,0 0 4,00 0,65 5,51 0,0 0,0 0,0 Energiafgrøder ens , ,3 0,81 3,72 129,0 24,3 111,6 Glycerin , ,0 0,0 0,0 Nedbør , ,0 0,0 0,0 Recirkuleret afgasse ,0 0 5,04 0,45 3,1 0,0 0,0 0,0 Kødbenmel ,0 0 9,1 41 4,8 0,0 0,0 0,0 Slam ,0 0 8,71 4,3 0,82 0,0 0,0 0,0 Selvdøde grise , ,2 0,9 0,0 0,0 0,0 Total, gylle og fast møj ,4 1,6 2, Total, øvrigt ,3 0,8 3, Total ,2 1,5 2,7 936,6 265,9 490,5 Inkl. efterlager 10% 9507 Side 21 af 34

22 Andi biogasanlæg Energiomsætning MWh Biogas 6,5 kwh/m k m Elproduktion 41,9% af MWh Varmeproduktion 51,1% af MWh Procesvarmebehov 13,1 kwh/t t biomasse 2367 Varmesalg til fjv % af tilgængelig varme Varmesalg til fjv. 2 0% af tilgængelig varme 0 Driftsudgifter Per enhed Antal enheder Samlet 1000 kr/år Procesel 4,2 kr/t biomasse t biomasse 759 Procesvarme kr/mwh 2367 MWh 0 Elforbrug, pumpeledning 0,2 kr/t pumpet 0 t pumpet 0 Vedligehold, motor 0,035 kr/kwhel MWhel 906 Vedligehold, anlæg 1,5 % af investering kr 1148 Vedligehold, tanke, silo 0 % af investering kr 0 Pasning, anlæg kr/år 1 år 1200 Transport, dybstrøelse 40 kr/tons kørt 2400 tons kørt 96 Transport, fiber 50 kr/tons kørt 6300 tons kørt 315 Transport, gylle 22 kr/m3 kørt m3 kørt 3124 Transport, kødbenmel 100 kr/tons 0 tons 0 Transport, grønne afgrøder 50 kr/tons tons 1500 Transport, extra biomasse 22 kr/tons tons 642 Separation af gylle, decentral 15 kr/tons tons 633 Betaling, grønne afgrøder 250 kr/tons tons 7500 Hjælpestoffer, vand m.m kr/år 1 år 50 Drift, opgraderingsanlæg 1000 kr/år 1 år 0 Drift, tankstation, inkl. tryk kr/år 1 år 0 Administration kr/år 1 år 200 Div., forsikring m.v kr/år 1 år 400 Driftsudgifter, total Indtægter Per enhed Antal enheder Samlet 1000 kr/år Gassalg 0 kr/m m3 0 Elsalg 0,781 kr/kwh MWh Elsalg efter år 10 0,781 kr/kwh MWh Varmesalg, fjv. 1 0,2 kr/kwh MWh 5369 Varmesalg, fjv. 2 0,125 kr/kwh 0 MWh 0 Varmesalg, fjv. 2 efter ,125 kr/kwh 0 MWh 0 N-salg 0 kr/ton 129 tons 0 P-salg 0 kr/ton 24 tons 0 K-salg 0 kr/ton 112 tons 0 Afgift, gylle 5 kr/ton tons 710 Afgift, dybsttrøelse 10 kr/ton 2400 tons 24 Salg, extra biomasse 15 kr/ton tons 438 Afgift, fiber 33 kr/ton 6300 tons 208 Afgift, glycerin 0 kr/ton 0 tons 0 Afgift, dybstrøelse 0 kr/ton 2400 tons 0 Afgift, industriaffald 0 kr/ton 0 tons 0 Indtægter, total Inflation vedr. elsalg 2% Virkningsgrad, el 41,9% Virkningsgrad,varme 51,1% Side 22 af 34

23 Andi biogasanlæg Udgifter 1000 kr Finansiering Drift og Vedl Div I alt Indtægter 1000 kr Elsalg Gassalg Varmesalg, fjv Varmesalg, fjv NPK-salg Affaldsafgift Div I alt Resultat kr Årets resultat Realrenter 1) Saldo ultimo 2) Saldo ultimo ) Realrente, positiv saldo: 1% Realrente, negativ saldo: 1% 2) Byggerenter 1794 (2 % af investering) 0 Akkumuleret overskud: (uden kapitaludgift) Simpel tilbagebetalingstid 9,1 år Side 23 af 34

24 Bilag C: Samfundsmæssige konsekvenser Side 24 af 34

25 Notat Vedrørende: Samfundsøkonomisk pris på biogas-varme. Dato: 30. juni Samfundsøkonomisk pris på biogasvarme Forudsætningerne for beregning af den samfundsøkonomiske pris på biogasvarmen er, at beregningerne er baseret på omkostninger til etablering af anlægget, hvor biogassen produceres og afbrændes. Samfundsøkonomien er beregnet efter Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, juli 2007, samt Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april Systemgrænsen er således, at der regnes med, hvad der tilføres biogasanlægget samt det output i form af varme og el, som produceres på biogasanlægget. Den samfundsøkonomiske pris på varmen er beregnet, således omkostningerne til investeringer, drift og vedligehold samt omkostninger til emissioner skal modsvares af indtægter ved salg af varme og el. Beregning af drift og vedligehold Omkostninger fra PJJs regneark 18,474, kr/år Minus mer-værdi af energiafgrøder -1,500, kr/år Minus værdi af eksternaliteter -3,244, kr/år Minus 6 arbejdspladser -2,400, kr/år I alt 11,329, kr/år Tabel 1: Opgørelse over drifts- og vedligeholdelsesudgifter. De årlige omkostninger til drift og vedligehold er beregnet ud fra beregnede drift og vedligehold på biogasanlægget minus de positive samfundsøkonomiske effekter, der er i forbindelse med biogasanlægget (se Tabel ). Disse effekter er merværdien af energiafgrøder, eksternaliteter samt 6 nye arbejdspladser. Merværdien af energiafgrøder forekommer, da det forventes, at landmanden vil høste energiafgrøder som tidligere ikke blev høstet - så som græs på enge og græs i lufthavnsområdet. Denne merværdi er antaget at være 20% af indkøbet af energiafgrøderne til biogasanlægget. De 6 nye arbejdspladser er opgjort som en værdi på kr. pr. mand pr. år svarende til medarbejdernes løn. Side 25 af 34

26 Tabel 2: Samfunds- og miljøøkonomisk oversigt (fra: Samfundsøkonomiske analyser af biogasfællesanlæg, Fødevareøkonomisk institut, 2002, s. 21). Eksternaliteterne er opgjort ud fra Fødevareøkonomisk Instituts Rapport nr. 136: Samfundsøkonomiske analyser af biogasfællesanlæg. Der er taget udgangspunkt i Tabel 2.1 fra rapporten. Denne ses i Tabel 2 i dette notat. I eksternaliteterne er alle de beregnede værdier i Resultat 3 taget med. Værdifastsættelsen af eksternaliteterne er vist i Tabel 3. Som det fremgår af tabellen er CO 2 - ækvivalenterne ikke medregnet i dette beløb, idet de er medtaget i beregningen af den samfundsøkonomiske pris i forbindelse med emissioner. Sidetal og tabelhenvisninger i tabellen refererer til Fødevareøkonomisk Instituts Rapport nr Side 26 af 34

27 Beregning af eksternaliteter i.f.m. biogas PlanEnergi, den 22. juni 2011 / nf Kilde: Samfundsøkonomiske analyser af biogasfællesanlæg, Rapport nr. 136, Fødevareøkonomisk Institut, København Side Tabel Tekst Enhedspris Enhedspris Enhed Mængde Beløb Oversigt 2000-kr 2011-kr ton/år 2011-kr/år Gyllelagring kr/ton gylle 186, , Gylletransport kr/ton gylle 186, , Biogødning kr/ton biogødning 168,000 1,171, Lugt kr/ton gylle 186,400 1,080, CO2-ækvivalenter ton CO2-ækv./ton biomasse 180,700-16,263 ton CO2-ækv./år Affald kr/ton affald N-udvaskning kr/ton afgasset biogødning 168, , Oversigt I alt 3,244,564 Tabel 3: Opgørelse af eksternaliteter. I Tabel 2 ses det, at følgende betydende samfunds- og miljøøkonomiske emner ikke er medregnet: Sparede ressourcer (energi og gødning) Valutabetydning for Danmark Erhvervsbetydning, afledt eksportvirkning Øget forsyningssikkerhed og sikkerhedspolitisk værdi Prisdæmpende effekt af VE-udbygning i.f.t. fossil energi Vejslid ved øget gylletransport Andre luftforureningsforhold Værdi af hygiejnisering af gyllen Værdi af fleksibilitet ved produktionsudvidelse Den samfundsøkonomiske varmepris er fundet til 144 kr./mwh. Forudsætninger og resultater ses i Emissioner 1 Enhed Reference 2 Projekt Projekt minus reference CO 2 ton/år 0-6,834-6,834 CH 4 (metan) kg/år 0 89,666 89,666 N 2 O (lattergas) kg/år CO 2 -ækvivalenter ton/år 16,263-4,878-21,141 SO 2 kg/år NO X kg/år 0 32,831 32,831 PM 2,5 kg/år Note 1: Incl. CO 2-udledning fra gennemsnitlig dansk el-produktion. Note 2: CO 2-ækvivalenterne i referencen er beregnet ud fra FØI, Tabel 4, Tabel 5 og Tabel 6. Der er i beregningerne ikke sammenlignet med, hvilket brændsel biogassen erstatter til varmeproduktion. Side 27 af 34

28 2 Varmeplanlægning Retningslinierne for udarbejdelse og myndighedsbehandling af projektforslag er affattet i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, Energistyrelsens Bekendtgørelses nr af 13. december I henhold til bekendtgørelse nr. 1295, er der i relation til anvendelse af biogas taget udgangspunkt i 14: 14. Ved projekter for kraft-varme-anlæg kan kommunalbestyrelsen godkende brændslerne: 1) naturgas, 2) biomasse, 3) biogas, lossepladsgas og anden forgasset biomasse eller 4) affald. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal indpasse biogas, lossepladsgas og anden forgasset biomasse til kraft-varme-produktion i den kommunale varmeforsyning, såfremt der er lokalt ønske herom, og såfremt fjernvarmeværket kan erhverve gassen til priser, der ikke adskiller sig væsentligt fra prisen på den forsyning, som fjervarmeværket ellers har adgang til. Samlet set betyder 14 stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan godkende projektet, hvis biogasprisen ikke er betydeligt dyrere end den nuværende pris på leveret varme, og såfremt fjernvarmeværket har ønske om at aftage biogasvarme. 3 Forudsætnings- og resultattabeller Energimæssige Projekt minus Enhed Reference Projekt konsekvenser reference Varme ab værk MWh/år 0 28,580 28,580 Biogas, motor MWh/år 0 63,333 63,333 Salg af varme MWh/år 0-28,580-28,580 Brændsler i alt MWh/år 0 34,753 34,753 El-produktion MWh/år 0 25,893 25,893 El-forbrug MWh/år El-prod. minus forbrug MWh/år 0 25,893 25,893 Side 28 af 34

29 Emissioner 1 Enhed Reference 2 Projekt Projekt minus reference CO 2 ton/år 0-6,834-6,834 CH 4 (metan) kg/år 0 89,666 89,666 N 2 O (lattergas) kg/år CO 2 -ækvivalenter ton/år 16,263-4,878-21,141 SO 2 kg/år NO X kg/år 0 32,831 32,831 PM 2,5 kg/år Note 1: Incl. CO 2-udledning fra gennemsnitlig dansk el-produktion. Note 2: CO 2-ækvivalenterne i referencen er beregnet ud fra FØI, Tabel 4: Miljø- og energimæssige konsekvenser fra biogassen. Side 29 af 34

30 Forudsætninger for beregning af samfundsøkonomi Udarbejdet af: PlanEnergi, den 30. juni 2011 / Niels From Grundlag: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet Energistyrelsen, april 2011 Værk: Biogas Syddjurs Kommune Projekt: Samfundsøkonomisk pris på varme fra biogasanlæg Samfundsøkonomisk overskud: søkr kr/MWh Emissioner 'Tabel 8'! A A B C D E F G H Energiomsætning Reference Projekt Brændselstype Brændselspriser 3 Brændsel Anlægstype CO2 CH4 N2O SO2 NOx PM2,5 Varme ab værk MWh/år 28,580 'Tabel 6'! Kg/GJ g/gj g/gj g/gj g/gj g/gj Brændsel 1 MWh/år 63,333 Biogas, motor V 22 V Kraftværker og kraftvarmeværker Biogas Motor Brændsel 2 MWh/år -28,580 Salg af varme V 22 V Kr./GJ Fjernvarmeværker o.lign.* varmeværker o Brændsel 3 MWh/år V 22 V Fjernvarmeværker o.lign.* varmeværker o Brændsel 4 MWh/år V 22 V Fjernvarmeværker o.lign.* varmeværker o El-produktion MWh/år 25,893 El-forbrug MWh/år Prisniveau 2011-kr Intern rente 5.00% Beregning af tilskud til el fra biogas* Økonomi Reference Projekt Gennemsnitlig pris for el fra biogas** kr/MWh Drift og vedligehold 2011-kr/år 11,329,436 Minus gennemsnitlig el-spotpris kr/MWh Afgifter minus tilskud 2011-kr/år -6,961,445 Gennemsnitligt tilskud til el fra biogas kr/MWh *) Gennemsnit over perioden fra 2012 til **) 781 kr/mwh indekseret med 60% af inflationen. Reference Projekt Investering Investering Gennem- År 2011-kr 2011-kr førelsesgrad Beregning af drift og vedligehold ,682,000 0% Omkostninger fra PJJs regneark 18,474, kr/år % Minus mer-værdi af energiafgrøder -1,500, kr/år % Minus værdi af eksternaliteter -3,244, kr/år % Minus 6 arbejdspladser -2,400, kr/år % I alt 11,329, kr/år % % % % % % % % % % % % % % ,682, % Tabel 5: Forudsætninger for den samfundsøkonomiske beregning af varmeprisen. Side 30 af 34

31 Beregning af samfundsøkonomisk underskud PlanEnergi, den 30. juni 2011 / Niels From Samfundsøkonomiske meromkostninger Projekt minus reference Faktorpriser Beregningspriser El-forbrug SO2-, NOX- og Investeringer + Invest. + D&V + Invest. + D&V + CO2- I alt, År Brændsler minus elproduktion omkostninger Forvridningstab PM2,5- I alt D&V brændsler + el brændsler + el omkostninger nutidsværdi kr 2011-kr 2011-kr 2011-kr 2011-søkr 2011-søkr 2011-søkr 2011-søkr 2011-søkr 2010-søkr ,682, ,682, ,927, ,927,940 99,931, ,329,436-4,105,793-9,142,044-1,918,401-2,244,529 1,628,978-2,194,617 1,609,940-1,200,228-1,088, ,329,436-4,105,793-9,819,674-2,596,031-3,037,356 1,628,978-2,415,563 1,605,306-2,218,634-1,916, ,329,436-4,105,793-8,984,800-1,761,157-2,060,554 1,628,978-2,693,758 1,598,521-1,526,812-1,256, ,329,436-4,105,793-10,053,022-2,829,379-3,310,373 1,628,978-2,982,339 1,578,672-3,085,062-2,417, ,329,436-4,105,793-10,044,705-2,821,061-3,300,642 1,628,978-3,124,009 1,631,423-3,164,249-2,361, ,329,436-4,105,793-10,806,606-3,582,962-4,192,066 1,628,978-3,265,882 1,616,879-4,212,091-2,993, ,329,436-4,105,793-11,762,292-4,538,649-5,310,219 1,628,978-3,407,380 1,589,904-5,498,717-3,721, ,329,436-4,105,793-11,589,255-4,365,611-5,107,765 1,628,978-3,549,306 1,593,091-5,435,002-3,503, ,329,436-4,105,793-12,337,751-5,114,108-5,983,506 1,628,978-3,691,501 1,569,394-6,476,634-3,976, ,329,436-4,105,793-11,657,977-4,434,333-5,188,170 1,628,978-3,767,338 1,586,157-5,740,373-3,356, ,329,436-4,105,793-12,688,483-5,464,840-6,393,862 1,628,978-3,845,154 1,571,169-7,038,869-3,919, ,329,436-4,105,793-13,796,760-6,573,116-7,690,546 1,628,978-3,922,432 1,562,329-8,421,671-4,466, ,329,436-4,105,793-11,591,591-4,367,947-5,110,498 1,628,978-3,998,321 1,645,606-5,834,235-2,946, ,329,436-4,105,793-11,822,239-4,598,595-5,380,357 1,628,978-4,075,828 1,681,540-6,145,666-2,956, ,329,436-4,105,793-12,081,555-4,857,912-5,683,757 1,628,978-4,152,637 1,716,104-6,491,312-2,973, ,329,436-4,105,793-13,186,852-5,963,208-6,976,954 1,628,978-4,230,442 1,699,646-7,878,771-3,437, ,329,436-4,105,793-15,397,258-8,173,615-9,563,129 1,628,978-4,308,588 1,675,366-10,567,373-4,390, ,329,436-4,105,793-15,743,071-8,519,428-9,967,731 1,628,978-4,386,911 1,669,427-11,056,236-4,375, ,352,564-4,105,793-16,037,799-98,496, ,240,502 1,628,978-4,464,664 1,663, ,412,235-43,874,547 Nutidsværdi 182,011,101-47,256, ,924,985 1,829,144 2,140,099 18,749,261-39,503,814 18,614, Tabel 6: Resultatoversigt over den samfundsøkonomiske pris på biogasvarme. Side 31 af 34

32 4 Følsomhedsberegning I grundberegningen ovenfor er værdien af forsyningssikkerhed ikke indregnet. Dette gøres i stedet i dette afsnit som en følsomhedsberegning. Biogas er en lokalt produceret, vedvarende energiressource, som kan erstatte importeret naturgas. Biogas er en uudtømmelig ressource i modsætning til naturgas, og biogas er mindre følsom overfor uro på de internationale markeder. Biogas belaster desuden ikke betalingsbalancen på samme måde som naturgas. Det er vanskeligt at prissætte værdien af ovenstående. I Forslag til ny struktur for CO 2 - og energiafgifter i Danmark med fokus på fjernvarme af Ea Energianalyse, maj 2011, foreslås en forsyningssikkerhedsafgift på 35 kr/gj på naturgas og 0 kr/gj på biogas. Det bemærkes at Forsyningssikkerhedselementet/resurseelementet foreslås at være størst for olie, mindre for naturgas og mindst for kul. De angivne talstørrelser for forsyningssikkerhed er dog ikke detaljeret analysemæssigt begrundet, og kan evt. justeres i forbindelse med yderligere detaljering af forslaget. Hvis man indregner en samfundsøkonomisk fordel for biogas på 35 kr/gj, ændres den samfundsøkonomiske varmepris fra 144 kr/mwh til 124 kr/mwh. Side 32 af 34

33 Bilag D: Regneark med samfundsøkonomisk beregning Side 33 af 34

34 Beregning af samfundsøkonomisk underskud Celler med grøn tekst indeholder referencer til arket "Forudsætninger" Udarbejdet af: PlanEnergi, den 30. juni 2011 / Niels From Celler med blå tekst indeholder formler Grundlag: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet Energistyrelsen, april 2011 Værk: Biogas Syddjurs Kommune Projekt: Samfundsøkonomisk pris på varme fra biogasanlæg 'Tabel 8'! A A B C D E F G H 3 0 Brændsel Anlægstype CO2 CH4 N2O SO2 NOx PM2, Kg/GJ g/gj g/gj g/gj g/gj g/gj Brændsel 1 Biogas, motor 13 Kraftværker Biogas Motor Brændsel 2 Salg af varme 14 Fjernvarmevarmeværker o Brændsel Fjernvarmevarmeværker o Brændsel Fjernvarmevarmeværker o % 2010-kr År Nutidsværdi 100% Gennemførelsesgrad Projekt - 0% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Investeringer Reference 2011-kr Projekt 2011-kr 89,682, ,682,000 51,611,226 0 Drift og vedligehold Reference 2011-kr ,329,436 Projekt 2011-kr 0 11,329,436 11,329,436 11,329,436 11,329,436 11,329,436 11,329,436 11,329,436 11,329,436 11,329,436 11,329,436 11,329,436 11,329,436 11,329,436 11,329,436 11,329,436 11,329,436 11,329,436 11,329,436 11,329, ,399,875 0 Afgifter Reference 2011-kr ,961,445 Projekt 2011-kr 0-6,961,445-6,961,445-6,961,445-6,961,445-6,961,445-6,961,445-6,961,445-6,961,445-6,961,445-6,961,445-6,961,445-6,961,445-6,961,445-6,961,445-6,961,445-6,961,445-6,961,445-6,961,445-6,961,445-80,125,048 0 Indfyret brændsel 1 Reference GJ ,999 Projekt GJ 0 227, , , , , , , , , , , , , , , , , , ,999 0 Indfyret brændsel 2 Reference GJ ,888 Projekt GJ 0-102, , , , , , , , , , , , , , , , , , ,888 0 Indfyret brændsel 3 Reference GJ Projekt GJ Indfyret brændsel 4 Reference GJ Projekt GJ El-produktion Reference MWh ,893 Projekt MWh 0 25,893 25,893 25,893 25,893 25,893 25,893 25,893 25,893 25,893 25,893 25,893 25,893 25,893 25,893 25,893 25,893 25,893 25,893 25,893 0 El-forbrug Reference MWh Projekt MWh El-forbrug minus el-produktion Reference MWh (kun til emissioner, 7% tab) Projekt MWh 0-25,893-25,893-25,893-25,893-25,893-25,893-25,893-25,893-25,893-25,893-25,893-25,893-25,893-25,893-25,893-25,893-25,893-25,893-25,893 Emissionsfaktorer for el-prod. 'Tabel 9'!A7:P26 CO2 2 kg/mwh CH4 5 g/mwh N2O 8 g/mwh SO2 11 g/mwh NOX 14 g/mwh CO2-emission Indfyret brændsel 1 Reference ton Projekt ton Indfyret brændsel 2 Reference ton Projekt ton Indfyret brændsel 3 Reference ton Projekt ton Indfyret brændsel 4 Reference ton Projekt ton El-forbrug minus el-produktion Reference ton Projekt ton 0-10,167-9,358-7,514-7,513-7,864-7,771-7,855-7,494-7,587-7,219-7,357-7,499-6,109-5,970-5,581-5,781-6,136-5,970-5,934 I alt (incl. el) Reference ton Projekt ton 0-10,167-9,358-7,514-7,513-7,864-7,771-7,855-7,494-7,587-7,219-7,357-7,499-6,109-5,970-5,581-5,781-6,136-5,970-5,934 Side 34 af 34