Og da jeg havde sagt det kunne jeg mærke

Transkript

1 Juleaften 2014 salmer:94, 104, 99, 121 Forleden var der en som spurgte mig hvilken farve jeg synes julen har? Og det første der røg ud af min mund, det var rød. Byens jul Butikkernes jul Børnenes jul er rød. Med nissehuer og Rudolf med den røde tud og julesokken og hjerterne. Og da jeg havde sagt det kunne jeg mærke at det ikke var helt rigtigt.. Julen? Den er ikke rød, - nej, det er slet ikke den farve julen har, 1

2 nej, den er hvid... Hvid som sne... Sneen der gør alting pænt. Selv Havdrup Hovedgade inden bilerne har pløjet det hele op igen... Sneen der kan gemme alt det grimme. Og alt det grimme vil vi gerne have gemt væk i julen. Ned under sneen med Eritrea-rapporten, nødløgnen og mørkemænds-bogen ned under sneen med Putins aggressioner ISs halshugninger, Israel-Palæstina konflikten, og det spanske kongehus` sløsede omgang med privilegierne. For nu er det jul og for pokker hvor vil vi dog gerne have lidt sne der kan dække mudderet til så man ikke kan se alt det vi ikke rigtigt nåede i haven 2

3 - heller i år.. Så julen er hvid for vi vil så gerne at alting skal være rigtigt godt. Ikke ud fra et overfladisk synspunkt at det bare skal se godt ud men af en dybtfølt kærlighed og længsel til at kunne give familien, børnene, forældrene en rigtig, rigtig jul sådan som vi alle har erindringen om at den engang var, selvom den nok aldrig har været det.. Og da de fleste af os har sådan nogle rodede og forvirrede og fuldkomment ufuldkomne familier som Jesus og Maria og deres mere eller mindre - fælles barn, Jesus, så kræver det at alt det der til hverdag gør ondt 3

4 gemmes lidt væk.. Lægges ned under lidt sne. For heroppe i Norden betyder familien og hjemmet bare så uendeligt meget. Sydpå betyder den store slægt mere og hjemmet som vores hus er slet ikke så vigtigt - man kan også mødes på byens restaurant til jul. Men det valg gør vi os ikke. Juleaften er hjemmets og den nære families største fest og det gør at jeg tænker at julen må være hvid fordi vi så gerne vil have den rene overflade, hvor vi bærer og folder kærligheden ud til hinanden, selvom ingen af os efterhånden kan håndtere en menu fra 1900 tallets bondesamfund bestående af and og flæskesteg og brunede kartofler og flere dages julefrokoster med alt fra gris og kål, 4

5 og rigtigt mange af os ikke HAR den familie der passer ind i billedet af den glade storfamilie hvor børn og voksne hjælper hinanden i mark og ved ovn.. Som en fraskilt mor sagde: Julen er blevet et symbol på alt det man sætter en tændstik til når man bliver skilt. ( lederen Kr. Dagblad, ) Derfor tænker jeg at julen er hvid. Hvid som de forventninger og drømme vi har om julen. Men nej, når jeg tænker efter så synes jeg heller ikke at julen er hvid.. Den er hverken hvid eller rød - den er lilla. Det er det, den er. 5

6 Lilla som er advents farve og som symboliserer bod. For prøver vi ikke at gøre lidt bod og måske også købe os til lidt aflad i julen? Jeg mener, mange af os når knapt at spise sammen mere end et par gange om ugen fordi vi alle sammen skal noget på forskellige tidspunkter og går det højt ser jeg mine forældre hver 2. måned. Så i julen forsøger vi at råde bod på al det manglende nærvær vi oplever resten af året... For det skal ikke hedde sig at vi ikke kan holde hjerternes fest. Vi råder bod og køber os måske til en lille bitte smule aflad i vores gavegivning som i disse år nemt kan være en ged til Ghana... 6

7 Førhen fik vi vores identitet via familien. I dag er det i lige så høj grad fra venner og netværk og det ses hos jer helt unge som er begyndt at mødes sent juleaften når alt det med papbedsteforældre og halvsøskende er overstået... Og det er måske mere ærligt end det vi andre gør? Så julen er lilla. Eller? Nej, faktisk hvis jeg skal være helt ærlig så synes jeg den er sort.. For hvis der er noget som bliver tydeligt i denne tid så er det alt det, som ikke er. Som var engang 7

8 eller som aldrig blev og ved juletid dukker op som vores længsel efter at vores liv var blevet noget andet end det, det er, med alle sine krakeleringer og mærkelige sammenfatninger.. Det er derfor at Grundtvig taler om julesorgen i Velkommen igen, Guds engle små. Fordi julen ikke kun giver rød glæde og hvidt håb, og lilla længsel, men også forstærker sorgen, forstærker tabet, som om vi alle faktisk gik til Louis Nielsen og fik briller der ser det hele, for når vi sidder omkring bordet om lidt og spiser denne 1900 tals middag med flæsk, fugl og kartoffel, så kommer rigtigt mange af os til at tænke på dem 8

9 som ikke er med mere.. Og dem uden familie, de kan sagtens spise middag alene de andre 364 dage om året, men juleaften åh, den er svær.. Juleaften med julestjerner og juleroser, for hvem kan roser plukke, hvor ingen roser gror? Så ja, julen er nok sort, som himlen er det meste af døgnet på denne her tid, - og så nej, det rammer heller ikke plet. Spinoza skrev engang i 1600 tallet: Husk, menneske, at gå ud og stil dig under stjernerne og mærk hvor lille du er. 9

10 Det han mente var, at alt det vi synes er så svært i livet og som giver så megen sorg - ikke mindst julesorg det betyder så uendeligt lidt i den store sammenhæng. Husk, menneske, at gå ud og stil dig under stjernerne og mærk hvor lille du er. Og han har jo ret at alt det vi oplever som dybt unikt i vores liv samtidigt er dybt banalt fordi milliarder har prøvet det før os og milliarder vil opleve det efter os... SOS, som Dan Turell sagde. SOS same old story... For mig er det ingen trøst at mine bekymringer og sorger og længsler 10

11 ikke vejer mere end en fuglefjer i evighedens perspektiv. For sorg er kærlighed og når juleaften gør ondt er det netop derfor. For din sorg er aldrig større end din kærlighed og juleaften er røngten-strålerne tændt så vi ser alt det som er så svært at se i øjnene - og ingen går ram forbi. Vi kan pynte vores hjem op med guld og glimmer men hvad hjælper det når jeg har det som var jeg en lille undselig stald indeni? Måske er det derfor Kristus sku fødes så småt og øde og usselt et sted. For at kunne rumme alle os når vi bliver små og øde og lidt usle? Måske er det derfor han blev født en kulsort nat 11

12 for når himlen er aller mørkest lyser stjernerne mest... Så måske er det den farve julen har; Den er sort som guld. Jesu fødsel er ikke et engleglansbillede der får al vor nød til at forsvinde som mange kommer til at synge i Et barn er født i Betlehem nej, vor nød er ikke forsvunden men forvunden og det er noget helt andet. De mørke farver på livets palet tages ikke fra os men vi får i kristendommen et lys at bære. Et lys vi ikke selv skal tænde med nystrøgne sjæle 12

13 og rynkefri liv for lyset er allerede tændt for os og Guds lys har ingen stikkontakt og Han er derfor ikke til at slukke, og Han er sort som guld og rød som kærligheden og hvid som nye chancer og en hånd i min og lilla som alle de byrder og bekymringer og sorger vi kan bede Ham bære for os. Alle de farver som skinner i skæret fra Himlens tændte tændstik - og den er heldigvis længere og mere holdbar end både din og min. Glædelig jul alle sammen SLUK KRONERNE 13

14 Solosang Anette: Se, min engel Kirkebønnen: TÆND DET LILLE LYS Tak Gud, for julefreden som sænkede sig ned over Betlehems marker og gav glæde og håb til verden. Tak, at der blev sagt: fred i mennesker der har hans velbehag, så hvert menneske kan få del i den himmelske fest. Jesus Kristus vi ber dig, sænk din fred ned i ethvert uroligt og ensomt hjerte og lad bitterhed og broderhad vige inat for tilgivelse og næstekærlighed. Helligånd, skab fred på jorden. Du som kan forvandle alt forvandl vreden i hjerter og i folkeslag til fred og forsoning. Treenige Gud tænd lys hvor der er mørke skab håb, hvor der er håbløshed stift fred i vores uro og flimmer så julenat kan favnes og tages imod i vores hjerter. Amen 14

15 indsamlingen går til Folkekirkens nødhjælp! 15