Høringsmateriale. Lyngholmskolen Kvalitetsrapport Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole

Transkript

1 Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Lyngholmskolen Kvalitetsrapport Høringsmateriale Udgivet: 31. marts 2015 Redaktion: Center for Dagtilbud og Skole

2 INDHOLD INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING OG SKOLENS VISION... 5 SKOLENS STATUS PÅ DE KOMMUNALT FASTSATTE RESULTATINDIKATORER I SKOLEÅRET LÆSERESULTATER VED UDGANGEN AF 1. KLASSE OG 3. KLASSE... 8 Skolens læseresultater ved udgangen til 1. klasse... 8 Skolens læseresultater ved udgangen til 3. klasse RESULTATER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE De tosprogede elevers resultater De tosprogede drenges resultater Drengenes resultater De dygtigste elever ALLE BØRN OG UNGE SKAL TRIVES Elevernes trivsel- fravær ATTRAKTIVE KOMMUNALE TILBUD FOR ALLE BØRN OG UNGE Undervisningseffekten SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL, LOKALE RESULTATINDIKATORER OG SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER & KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 2

3 FORORD I henhold til Folkeskolelovens 40a og bekendtgørelsen om kvalitetsrapport skal kommunen udarbejde en kvalitetsrapport med det formål at styrke Byrådets mulighed for at varetage dets ansvar for folkeskolen gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen. Rapporten skal herved give Byrådet mulighed for at vurdere det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgende initiativer. Kvalitetsrapporten er således et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungerer som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. I tråd med de tidligere år består kvalitetsrapporten af tre dele: 1. En hovedrapport for Furesø Kommunes Skolevæsen 2. En bilagsdel med de oplysninger som skal gives i henhold til bekendtgørelsen 3. Skolernes egne kvalitetsrapporter Alle rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside: I hovedrapporten for Furesø Kommunes Skolevæsen redegøres samlet set for Furesø Skolevæsens indfrielse af de fastsatte kommunale resultatmål og RI er og de nationale fastsatte mål og måltal (jf. bekendtgørelsen for kvalitetsrapporter). Skolernes egne kvalitetsrapporter indeholder skolernes afrapportering og redegørelser for indsatser i indfrielsen af de kommunalt fastsatte resultatindikatorer i skoleåret og fremadrettede mål og indsatser for skoleåret & Endvidere indeholder rapporterne skolernes egne lokale resultatmål og resultatindikatorer. Byrådet har med inspiration fra vedtagne politikker vedtaget følgende fælles resultatmål og resultatindikatorer for skolevæsnet i Furesø Kommune: Læsning ved udgangen af 1. og 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskole er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere ved udgangen af 1. klasse Målet for Furesø Kommune er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 3. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere, og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse. Resultatindikator: Læseresultater ved udgangen af 1. og 3. klasse Folkeskolens afgangsprøve Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede elever skal forbedres med 0,2 karakterpoint/årligt. Ved folkeskolens afgangsprøve i var karaktergennemsnittet for de tosprogede KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 3

4 elever 5,7. (Gennemsnit beregnet for alle de obligatoriske fag samt biologi og geografi og beregnet som vægtet gennemsnit). Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede drenge skal forberedes med 0,33 karakterpoint/årligt Drengenes karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve skal forbedres med henblik på at reducere forskellen i karakterne mellem drenge og piger. Drengenes karaktergennemsnit skal forbedres med 0,1 karakerpoint/årligt De dygtigste elever (10 %) karakterer skal hæves og der fastlægges en årlig resultatindikator på denne dal på basis af erfaringer fra skoleåret Resultatindikator: Resultater ved folkeskolens afgangsprøve Elevernes trivsel fravær Fravær kan være en indikator for trivsel, og skolerne har siden 2009 arbejdet med en målsætning om at nedbring elevernes fravær. Målet for Furesø Kommunes skolevæsen er, at: Elevernes fravær nedbringes til 5,5% ved udgangen af skoleåret , og derefter fastholdes. Resultatindikator: Alle børn og unge skal trives Attraktive tilbud for alle børn og unge undervisningseffekten Målet er at alle skoler skal løfte eleverne mere end 1,0 % point, svarende til undervisningseffekten er højere end i andre kommuner. Der vil blive udarbejdet en årlig resultatindikator på denne del baseret på erfaringer fra skoleåret Resultatindikator: Attraktive kommunale tilbud for alle børn og unge God læselyst Center for Dagtilbud og Skole KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 4

5 INDLEDNING OG SKOLENS VISION Lyngholmskolens vision for elevernes læring: Lyngholmskolen motiverer alle elever til ambitiøs læring, fagligt og socialt Lyngholmskolen er en veletableret og attraktiv skole i Farum, med stor søgning fra eget og nærliggende skoledistrikter. Vi er en børneparat skole, der tilpasser og indretter os efter elevgruppen, når vi tilrettelægger læringsprocesser. Vi har et stærkt pædagogisk fundament, der bygger på en anerkendende pædagogik. Dette er bl.a. med til at skabe en rød tråd i hverdagen i forhold til at skabe trygge og gode læringsmiljøer for alle vores elever. Vi er ambitiøse på alle elevers vegne og tilrettelægger derfor læreprocesser, hvor alle elever står på tæer og bliver udfordret i forhold til individuelt niveau og måde at lære på. Det er vigtigt for os, at eleverne møder en varieret skoledag, der består af faglighed, bevægelse og kreativitet. For at tilgodese alle vores elever, har vi fleksibel tilrettelæggelse af læreprocesser ud fra individuelle og fælles læringsmål. Vi arbejder med holddeling i hverdagen, for at tilgodese forskellige elevgrupper fx interesser, niveauer, de stille, drenge-piger m.m. Derfor har vi bl.a. parallellagt fagene på årgangene, så der kan holddeles på tværs af klasserne. Der arbejdes på tværs af fagene for at skabe sammenhæng. Vores planlægning og tilrettelæggelse skal give eleverne adgang til forskellige metoder i dagligdagen, der tager højde for mangfoldigheden hos dem. Eleverne har adgang til varierede læringsmiljøer f.eks. ved grupperum, stillerum, FFO lokaler, udeskole, og det omgivende samfund, samt i forskellige elevgrupper på tværs af årgange og klasser. KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 5

6 Vores pædagogiske fundament og fleksible strukturer gør os godt rustet til arbejdet med folkeskolereformen, hvor alle elever skal blive så dygtige de kan. En proces, der kræver en stor indsats og nytænkning af både elever, forældre, personale og ledelse. Vi er ikke på plads med alle de mange aspekter af reformen endnu, og vil derfor fortsat være en skole i udvikling. Vi har igangsat projekter, der omhandler: fleksibel tilrettelæggelse, tydelige og synlige mål i børnehøjde, undervisningsdifferentiering, portfolio og styrkelse af vores feedbackkultur. Disse projekter er en del af det pædagogiske grundlag i vores hverdag og peger frem mod Lyngholmskolens vision: Lyngholmskolen motiverer alle elever til ambitiøs læring, fagligt og socialt Den gode varierede skoledag på Lyngholmskolen er desuden kendetegnet ved: Vi stiller krav til og involverer hinanden Forældre, elever, ledelse og personale er indstillet på at gå i dialog for at skabe gode rammer for eleverenes udvikling det kan vi kun i fællesskab. Vi udfordrer og hjælper hinanden i en positiv ånd, for at skabe de bedste rammer for eleverenes udvikling. Vi hjælper hinanden med tydelig og god kommunikation, der sikrer tryghed om og indsigt i eleverenes hverdag. Vi skaber fællesskaber og arbejder med trivsel for elever og unge Læring og inklusion fungerer bedst i fællesskaber, og når eleverene er i trivsel. Det bestræber vi os på i hverdagen, i klasserne på lokale- og trivselsdagen, i FFO'en, i skolens kor, i teater for overbygningen, i skolens traditioner og mange andre steder. Vi arbejder med alsidighed i elevers og unges udvikling Skolen er et dannelsessted og paletten skal være bred. Vi lægger vægt på undervisningen i de praktiskmusiske fag og på en generel kreativ tilgang til undervisningen. Derfor arbejder vi med et praktisk-musisk udtryk og med kreative tilgange til læreprocesser, der højner det faglige niveau. Vi har et moderne udtryk Vi arbejder med nutidige tilgange med hjælp af IT, interaktive tavler og medier. Lyngholmskolen har interaktive tavler i alle klasser og arbejder med en fleksibel IT-strategi, hvor IT og medier inddrages som redskaber og platforme. Alle elever fra klasse har Ipads. Vi har et stærkt og helhedsorienteret samarbejde mellem undervisning og FFO Næsten alle elever i indskolingen går på FFO Lyngholm. Vi samarbejder omkring eleverenes læring og trivsel. Eleverne i en klasse følges ad på FFO en. Pædagogerne fra FFO en er med i undervisningen fra børnehaveklasse til 6. klasse. Vi er en fælles ledelse, der arbejder sammen om at skabe en god hverdag på Lyngholm. Vi har en sammenhængende evalueringskultur Vi har fokus på at eleverene skal lære at lære og inddrages ved at skabe sammenhæng mellem tydelig målsætning, selvevaluering og feedback. Her er portfolio et vigtigt redskab både for eleven, personalet og forældrene. Vi arbejder på at der er sammenhæng mellem den daglige læring, elevsamtaler og udviklingssamtalerne med forældrene. KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 6

7 Vi stræber mod at give elevene gode arbejdsvaner Vi arbejder med at give eleverene kompetencer til at stå på tæer, være flittige, fordybe sig, gøre sig umage og andre vaner, der er gode at have med sig i skolelivet, videre uddannelse og resten af livet. Vi inkluderer elever med læseudfordringer i fællesskabet Læseklasserne på Lyngholmskolen er et kvalificeret tilbud i Furesø kommune til elever med specifikke læse- og skrivevanskeligheder, dysleksi. Eleverne har normale kognitive resurser. Vi arbejder med at eleven inkluderes i almenklasserne, ved at parallellægge skemaet for f-klasserne med en af almenklasserne på årgangen. Derved skabes der muligheder for, at den enkelte elev i f-klasserne kan deltage i almenundervisningen, der hvor det giver mening. Alle sociale arrangementer er fælles på årgangen. Ny ankomne elever inkluderer vi i et socialt- og læringsfællesskab Der ankommer løbende nye elever til Danmark, der har brug for at lære basisdansk, og for at komme ind i et fællesskab der motiverer til social deltagelse og læring. Eleverene knyttes til klasser, og støttes med resurser til at kunne koble sig på læreprocesserne, og får sideløbende ved holddannelse støtte til at erhverve sig basisdansk. Vi skaber sunde rammer og vaner for elever i hverdagen Vi motiverer til og giver viden om, hvad der skaber et sundt liv. Vi har en kantine, hvor eleverne producerer mad, der både er sundt og i vid udstrækning økologisk. Vi deltager i skolehaverne på skolelandbruget. Vi motiverer til bevægelse i undervisningen, frikvarterer og fritid. Vi har en attraktiv arbejdsplads Vi lægger vægt på hinandens trivsel i et arbejdsorienteret fællesskab. Vi vægter teamsamarbejdet, som et arbejdsfællesskab, hvor vi fastholder hinanden i, at vi skal udvikle undervisningen og Lyngholmskolen. KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 7

8 SKOLENS STATUS PÅ DE KOMMUNALT FASTSATTE RESULTATINDIKATORER I SKOLEÅRET Læseresultater ved udgangen af 1. klasse og 3. klasse Resultatmål Målet for Furesøs Kommunes folkeskole er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse SKOLENS LÆSERESULTATER VED UDGANGEN TIL 1. KLASSE Læsetest OS 64 (1. klasse) Hurtige og sikre læsere 90 % 91 % 82 % Langsommere og delvis sikre læsere 8 % 7 % 9 % Usikre læsere 2 % 2 % 9 % Antal testede elever Redegørelse af skolens indsats i forhold til indfrielsen af resultatmålet i skoleåret 2013/14 Redegør for skolens strategier og iværksatte tiltag for indfrielsen af Faglige tiltag Kompetence udvikling Kommunikation Hvordan følges der op på strategier og iværksatte tiltag? Definer udviklingspotentialet i strategierne og de iværksatte tiltag? (progression) Alle lærere i indskolingen skal deltage i tosprogs-taskforcens kurser. Vi har læseløft. Vi har haft øget fokus på overgangen for førskoleelever. Vi har haft fokus på motorik og uddelt motorikkørekort. Der har været lektie- og læsetilbud i FFO en. Vi har fulgt op på strategier og iværksatte tiltag ved: læsekonferencer med lærerne, læsevejledere og ledelse på 0., 1. og 3. årgang. klassekonferencer med teamene i forbindelse med de nationale test, terminsprøverne og afgangsprøverne med fokus på, hvordan vi fremadrettet inddrager resultaterne i planlægning og organisering af undervisningen. På baggrund af resultaterne konkluderer vi, at vores strategier og tiltag ift. elevernes læseudvikling har været med til at skabe den positive udvikling, som tallene afspejler fra Vi er dog forbeholdende med at konkludere for massivt på disse tal, da datagrundlagets relativt lille størrelse betyder, at en enkelt elev (fx et basisbarn) kan påvirke resultatet betydeligt. Trods ovenstående bemærkninger tænker vi, at der generelt har været en negativ udvikling fra , og at vi kun har nået den ene del af det kommunale resultatkrav: mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere. Vi mener derfor, at KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 8

9 der ligger et udviklingspotentiale i, at øge procenten af sikre læsere de kommende år. Skolens arbejde med indfrielsen af resultatkravet i skoleårene & Hvilke forandringsprocesser skal iværksættes for at indfri Målet er, at Andelen af langsommere og delvis sikre læsere skal være mindre og andelen af sikre læsere skal være større. 94 % af vores elever ved udgangen af 1. klasse 2016 skal være sikre læsere. Hvilke strategier og tiltag iværksættes for at indfri For at nå vores mål vil vi skabe en struktur, som gør det mere synligt, hvilke elever der er udfordrede ift. målet. Vi ønsker, at der bliver en hurtigere og tættere opfølgning på disse elever, inden de kommer til den anvendte læsetest i 1. klasse, så vi hurtigere kan iværksætte tiltag, der sikrer, at alle elever er i udvikling. Vi vil fremover: Holde læsekonferencer med dansklærerne på den enkelte årgang, hvor resursepersoner på årgangen, læsevejlederne og en ledelsesrepræsentant deltager. Konferencerne placeres i martsjuni, og fokus vil være på de elever, der ikke er i udvikling og som testes som usikre læsere. Desuden vil deltagerne på konferencen drøfte, hvordan vi får løftet gruppen af langsommere og delvis sikre læsere til sikre læsere. Etablere et tættere samarbejde mellem underviser af klassen og læseløftlæreren, så sammenhængen mellem den almindelige undervisning og læseløft bliver udviklet. Dette gælder også ift. andre resursepersoner, hvor vi bl.a. tænker, at samspillet mellem dsa-støtten og læseløft med fordel kan styrkes. Placere læseløfttimerne i læringscaféen og fokustimerne hvor det er muligt, så eleverne går glip så lidt undervisning i klassen som muligt. Udbyde et læsetræningshold i læringscafeen, hvor en lærer kan hjælpe eleverne med at finde bøger, der passer til deres niveau, og læsetræningen kan Hvordan følges der op på strategier og iværksatte tiltag? Ledelsen, læsevejlederne og andre relevante ressourcepersoner evaluerer de iværksatte tiltag løbende. Gennem læsekonferencerne får læsevejlederne en større indsigt i, hvilke elever der er særligt udfordret ift. vores mål. Vi evaluerer vores nuværende organisering af læseløft. Vi har brug for at blive klogere på, om vores elever i læseløfttilbud kan koble sig på den undervisning, der foregår udenfor læseløft, idet de mister en del af den almindelige undervisning. Vi afholder årgangskonferencer med fokus på læringsevaluering (status og opfølgning på trivsel, faglige resultater, særligt udfordrede elever, særligt dygtige elever, socialt, tosprogede, fravær m.m.) KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 9

10 foregå. Baggrunden for dette tiltag er en erkendelse af, at en del af vores elever, der ikke viser en ønsket progression i deres læseudvikling, kommer fra hjem, hvor der ikke bliver læst med barnet dagligt. Have et øget fokus på, hvordan der arbejdes med motorik, hukommelse, musik og mønstre fra børnehaven og i begyndelsen af skoletiden, for at kunne styrke vores indblik i, hvordan vi bedst muligt får alle elever i udvikling hurtigere end i dag. Dette fokus er både relevant i skoletiden og i FFOtiden. Der vil blive arbejdet med sprogudviklingen hos førskoleeleverene vha. sprogligt rejsehold. KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 10

11 Resultatmål Målet for Furesø Kommune er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 3. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere, og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. Klasse SKOLENS LÆSERESULTATER VED UDGANGEN TIL 3. KLASSE Læsetest SL 60 (3. klasse) Hurtige og sikre læsere 81 % 86 % 91 % Langsomme og delvis sikre læsere 10 % 10 % 7 % Usikre læsere 9 % 4 % 2 % Antal testede elever Redegørelse af skolens indsats i forhold til indfrielsen af resultatmålet i skoleåret 2013/14 Redegør for skolens strategier og iværksatte tiltag for at indfri Faglige tiltag Kompetence udvikling Kommunikation Hvordan følges der op på strategier og iværksatte tiltag? Definer udviklingspotentialet i strategierne og de iværksatte tiltag? (progression) At nå de kommunale målsætninger Alle lærere har deltaget i tosprogs-taskforce kurser. Vi har læseløft. Vi har støtte til læseudfordrede elever fra 3. kl., som vi kalder EISU (elever i skriftsproglige udfordringer). Der har været lektie- og læsetilbud i FFO en. Vi har fulgt op på strategier og iværksatte tiltag ved: Læsekonferencer med lærerne, læsevejledere og ledelse. Klassekonferencer med teamene i forbindelse med de nationale test, terminsprøverne og afgangsprøverne med fokus på, hvordan vi fremadrettet inddrager resultaterne i planlægning og organisering af undervisningen. På baggrund af resultaterne vil den oplagte konklusion være, at vores strategier og tiltag ift. elevernes læseudvikling har medført en negativ udvikling i perioden Vi er dog forbeholdende med at konkludere for massivt på disse tal, da datagrundlagets relativt lille størrelse betyder, at en enkelt elev (fx et basisbarn) kan påvirke resultatet betydeligt. En nærmere analyse af læseresultatet for 1. klasse 2012 og samme elever i 3. klasse 2014 viser, at elevgruppen præsterer ens i de to prøver. Ved en nærmere analyse udført af læsevejledere og klassens dansklærere fremgår det, at langt de fleste elever har udviklet sig i perioden. Nogle elevers udvikling har ikke været så stor, at de flytter sig op i næste gruppe. Enkelte elever udgør stadig en bekymring, idet de ikke profiterer af de iværksatte tiltag. Elevgrundlaget har desuden ændret sig undervejs i perioden. På baggrund af denne observation konkluderer vi, at der ligger et udviklingspotentiale i, at øge procenten af sikre læsere de KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 11

12 kommende år. Skolens arbejde med indfrielsen af resultatkravet i skoleårene & Hvilke forandringsprocesser skal iværksættes for at indfri (progression) Målet er, at 94 % af vores elever ved udgangen af 3. klasse 2016 er sikre læsere Mindre end 4 % er usikre læsere. Hvilke strategier og tiltag iværksættes for at indfri For at nå vores mål vil vi skabe en struktur, som gør det mere synligt, hvilke elever der er udfordrede ift. målet. Vi ønsker, at der bliver en hurtigere og tættere opfølgning på disse elever, inden de kommer til den anvendte læsetest i 3. klasse, så vi hurtigere kan iværksætte tiltag, der sikrer, at alle elever er i udvikling. Vi vil fremover: Holde læsekonferencer med dansklærerne på den enkelte årgang, hvor resursepersoner på årgangen, læsevejlederne og en ledelsesrepræsentant deltager. Konferencerne placeres i martsjuni, og fokus vil være på de elever, der ikke er i udvikling og som testes som usikre læsere. Desuden vil deltagerne på konferencen drøfte, hvordan vi får løftet gruppen af langsommere og delvis sikre læsere til sikre læsere. sikre, at elever der er læseudfordrede bliver støttet via læseløft, EISU, dsa, holddeling og i læringscaféen. etablere et tættere samarbejde mellem underviser af klassen og diverse resursepersoner, så sammenhængen mellem den almindelige undervisning og diverse ekstra indsatser bliver udviklet. udbyde et læsetræningshold i læringscaféen, hvor en lærer kan hjælpe eleverne med at finde bøger, der passer til deres niveau, og læsetræningen kan foregå. Baggrunden for dette tiltag er en erkendelse af, at en del af vores elever, der ikke viser en ønsket progression i deres læseudvikling, kommer fra hjem, hvor der ikke bliver læst med barnet dagligt. Prioritere Ipads til elever der er i skriftsproglige udfordringer. Fortsat have fokus på motorik og hukommelse, hvor vi vil styrke den samlede indsats mellem skole og FFO for at identificere hvilke elever, der skal løftes og på hvilken måde. Hvordan følges der op på strategier og iværksatte initiativer? Ledelsen, læsevejlederne og andre relevante resursepersoner evaluerer de iværksatte tiltag løbende. Vi evaluerer vores nuværende organisering af læseløft, EISU og dsa (og turbo-læsning senere i skolegangen). Vi har brug for at blive klogere på, om vores elever i diverse læsetilbud kan koble sig på den undervisning, der foregår udenfor disse timer. Vi afholder årgangskonferencer med fokus på læringsevaluering (status og opfølgning på trivsel, faglige resultater, særligt udfordrede elever, særligt dygtige elever, socialt, tosprogede, fravær m.m.) KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 12

13 Resultater ved folkeskolens afgangsprøve DE TOSPROGEDE ELEVERS RESULTATER Resultatmålet Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede elever skal forbedres med 0,2 karakterpoint/årligt. Ved folkeskolens afgangsprøve i var karaktergennemsnittet for de tosprogede elever 5,7. (Gennemsnit beregnet for alle de obligatoriske fag samt biologi og geografi og beregnet som vægtet gennemsnit). Skolens status på de tosprogede elevers resultater Årstal Tosprogede , , ,0 Redegørelse af skolens indsats i forhold til indfrielsen af resultatmålet i skoleåret 2013/14 Redegør for skolens strategier og iværksatte tiltag for at indfri Faglige tiltag Kompetence udvikling Kommunikation Hvordan følges der op på iværksatte tiltag og strategier? Definer udviklingspotentialet i strategierne og de iværksatte tiltag? (progression) I vores arbejde med inklusion har vi arbejdet på at omsætte vores mantra ( I vores planlægning og organisering skal vi skabe muligheder for aktiv deltagelse for alle fagligt og socialt ) til handlinger i dagligdagen. Vi har haft fokus på at omlægge en stor del af vores vejlederresurser, hvor målet har været, at man som lærer kan få vejledning/sparring i forhold til at justere sin undervisning i forhold til organisering, planlægning, materialer og trivsel, så der skabes mulighed for aktiv deltagelse for vores elever med dsa. Sparring og vejledningen gives ud fra de mål, der arbejdes med i klassen. Vi har haft Turboscience, hvor dsa-lærere og naturfaglærere samarbejder om målrettede faglige forløb for elever med dsa. Vi har afholdt et arrangement med fagligt input om faglig læsning. Læsevejlederen og ledelsen holder læsekonferencer med lærere og pædagoger. Eleverne inddrages via elev/lærer-samtaler og arbejdet med elev/udviklingsplaner. Vi afholder klassekonferencer med teamene i forbindelse med de nationale test, terminsprøverne og afgangsprøverne med fokus på, hvordan vi fremadrettet kan inddrage resultaterne i planlægning og organisering af undervisningen. Ved drøftelser med personalet i teamudviklingssamtalerne. I kval 2012 havde vi en målsætning om at løfte de tosprogede elever med 1 karakterpoint. Det er lykkedes at løfte dem med 1,5 karakterpoint. Når vi formår at løfte vores tosprogede elever, så er de ofte en del af det sociale fællesskab, og der er etableret gode relationer til personalet. Derfor skal vi styrke relationsarbejdet med de tosprogede, og vi skal være ambitiøse på alle elevers vegne. Alle tiltagene er blevet iværksat, men ikke alt har haft den forventede effekt. Derfor skal vi evaluere om vi bruger vores resurser på de mest effektive tiltag i forhold til elevernes progression. Turboscience har ikke kørt optimalt i skoleåret pga. af lærerskift. Vores omlægning af vores vejlederresurser har ikke fungeret optimalt, da nogle af vores resursepersoner har været udfordrede ift. at etablere KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 13

14 vejlederrollen over-for kollegerne. Der har været et større fælles fokus, hvor teamene har arbejdet med tydelig målsætning for at forbedre de tosprogedes resultater. I det forgangne år fik vi ikke holdt de nationale test for vores tosprogede elever, pga. travlhed med reformen og personaleskift på vejlederposten. Vi kan desuden se, at der er et udviklingspotentiale i læsning, matematik og retstavning, hvor vores tosprogede scorer lavt. Der har ikke været en udvikling over det sidste år, og området skal følges tættere, så vi får løftet de tosprogede endnu mere. Målet er at vi hvert år får løftet de tosprogede med 1 karakterpoint. Skolens arbejde med resultatkravet i skoleårene & Hvilke forandringsprocesser skal iværksættes for at indfri (progression) Generelt vil vi hvert år løfte de tosprogede med 1 karakterpoint. Vi vil forbedre resultaterne i læsning og retstavning generelt, men vi vil have et særligt fokus på vores tosprogede elever der skal løftes i disse med 2 karakterpoint. Hvilke strategier og tiltag iværksættes for at indfri Turbolæsning. Holddeling i fagene generelt. Målrettet indsats i forhold til elevernes udfordringer. Bevidstgørelse om relationsdannelsen ift. tosprogede elever. Et særligt fokus på, at arbejde med progression ift. til vores tosprogede elever, så de bevarer motivationen. Teamene skal arbejde systematisk med at anvende erhvervede kompetencer om sprog og faglighed i samarbejde med vores resursepersoner. Vores tosprogsvejledere vil bruge aktionslæring som mulighed i vejledningen til kollegerne. Vi har indført matematikløft fra indskolingen. Vores læringscafeer, skal bruges målrettet til at støtte vores tosprogede, der har brug for det. Hvordan følges der op på strategier og iværksatte tiltag? Vi afholder årgangskonferencer med fokus på læringsevaluering (status og opfølgning på trivsel, faglige resultater, særligt udfordrede elever, særligt dygtige elever, socialt, tosprogede, fravær m.m.). Ved læsekonferencer. Ved teamsamtaler. Personalet evaluerer systematisk både i og efter et undervisningsforløb via, feedback, elevsamtaler og skole-hjemsamarbejdet. Ledelsen vil løbende være med i undervisningen. Besøget skal være med at skabe legitimitet og debat om kvaliteten af læringsprocesserne for vores elever. Når vi er ude i klasserne ift. sparring og feedback med lærerne, vil vi have fokus på vores fokusområder. Ledelsen har i samarbejde med personalet udarbejdet et vurderingsark, som tager udgangspunkt i vores fokusområder. Vurderingsarket KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 14

15 skal danne rammerne for den efterfølgende feedback. DE TOSPROGEDE DRENGES RESULTATER Resultatmål Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede drenge skal forbedres med 0,33 karakterpoint årligt Alle 7,2 6,6 6,3 6,3 6,4 Drenge 5,9 6,3 5,7 5,5 6,5 2-spr drenge 5,2 5,2 4,1 Redegørelse af skolens indsats i forhold til indfrielsen af resultatmålet i skoleåret 2013/14 Redegør for skolens strategier og iværksatte tiltag for at indfri Faglige tiltag Kompetence udvikling Kommunikation Hvordan følges der op på strategier og iværksatte tiltag? Definer udviklingspotentialet i strategierne og de iværksatte tiltag? (progression) Vi har arbejdet med variation af undervisningen og formen i udskolingen for at skabe større motivation for vores drenge samt tilgodese den store faglige spredning og være ambitiøs på alle elevers vegne. På mellemtrinnet og i udskolingen har der været arbejdet med målrelaterede faglige forløb. Vi har haft en ambition om at omlægge en stor del af vores vejlederresurser. Målet har været, at man som lærer, skulle kunne få vejledning/sparring til at justere sin undervisning i forhold til organisering, planlægning, materialer og trivsel, så der blev skabt mulighed for aktiv deltagelse for alle elever fagligt og socialt. Sparring og vejledning tager udgangspunkt i de mål, der arbejdes med i klassen. Vi har tilstræbt variation af undervisningen og formen i udskolingen for at skabe større motivation for vores drenge samt Læsevejlederen og ledelsen holder læsekonferencer med lærere og pædagoger. Eleverne inddrages via elev/lærer-samtaler og arbejdet med elev/udviklingsplaner. Vi afholder klassekonferencer med teamene i forbindelse med de nationale test, terminsprøverne og afgangsprøverne med fokus på, hvordan vi fremadrettet kan inddrage resultaterne i planlægning og organisering af undervisningen. Ved drøftelser med personalet i teamudviklingssamtalerne. I kval 2012 havde vi en målsætning om at løfte de tosprogede elever med 1 karakterpoint. Det er lykkes at løfte med 1,5. Når vi formår at løfte vores tosprogede elever, så er de ofte en del af det sociale fællesskab, og der er etableret gode relationer til personalet. Derfor skal vi styrke relationsarbejdet med de tosprogede, og vi skal være ambitiøse på alle elevers vegne. Vi kan desuden se, at der er et udviklingspotentiale i læsning, matematik og retstavning, hvor vores tosprogede scorer lavt. Der har ikke været en udvikling over det sidste år, og området kan udvikles og følges tættere, så vi får løftet de tosprogede endnu mere. Målet er, at vi hvert år får løftet de tosprogede med 1 karakterpoint Vi har fået gode erfaringer fra vores arbejde med: - Anerkendende pædagogik og inklusion KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 15

16 at tilgodese den store faglige spredning og være ambitiøs på alle elevers vegne. I planlægningen af undervisningen har lærerne haft fokus på, at drenge og piger i nogen grad lærer på forskellige måder. Vi har afholdt et arrangement med fagligt input om faglig læsning. Vi har haft en ambition om, at alle får kendskab til drengepædagogik. - Synlige mål i børnehøjde og målstyret praksis - Elevsamtaler, elevernes selvevaluering og portfolio hvilke vi skal arbejde videre med. Vi er i gang med fleksibel tilrettelæggelse og holddeling på tværs af årgangen. Skolens arbejde med resultatmålet i skoleårene & Hvilke forandringsprocesser skal iværksættes for at indfri (progression) Generelt vil vi hvert år løfte de tosprogede med 1 karakterpoint. Vi vil forbedre resultaterne i læsning, matematik og retstavning generelt, men vi vil have et særligt fokus på vores tosprogede elever der skal løftes i disse med 2 karakterpoint. Hvilke strategier og tiltag iværksættes for at indfri Turbolæsning. Holddeling i fagene generelt. Målrettet indsats i forhold til elevernes udfordringer. Bevidstgørelse om relationsdannelsen ift. til tosprogede elever. Et særligt fokus på, at arbejde med progression ift. vores tosprogede elever, så de bevarer motivationen. Teamene skal arbejde systematisk med at anvende erhvervede kompetencer om sprog og faglighed i samarbejde med vores resursepersoner. Vi vil have parallelagt skema på årgangen, der giver mulighed for holddeling, så elever bliver mødt med udgangspunkt i de forudsætninger, de har. Der skal arbejdes på tværs af fagene for at skabe sammenhæng. Vores planlægning og tilrettelæggelse skal give eleverne adgang til forskellige metoder i dagligdagen, der tager højde for mangfoldigheden hos dem. Der opstilles læringsmål for alle lektioner, og målene er tydelige for alle elever. Personalet skaber sammenhæng mellem mål og aktiviteter, så det er tydeligt for alle elever. Vi vil have et større fokus på formativ feedback ved at arbejde med elevens selvevaluering, elevelevfeedback, medarbejder elevfeedback, medarbejder Hvordan følges der op på strategier og iværksatte tiltag? Vi afholder årgangskonferencer med fokus på læringsevaluering (status og opfølgning på trivsel, faglige resultater, særligt udfordrede elever, særligt dygtige elever, socialt, tosprogede, fravær m.m.) Ledelsen vil løbende være med i undervisningen. Besøget skal være med at skabe legitimitet og debat om kvaliteten af læringsprocesserne for vores elever. Når vi er ude i klasserne ift. sparring og feedback med lærerne, vil vi have fokus på vores fokusområder. Ledelsen har i samarbejde med personalet udarbejdet et vurderingsark, som tager udgangspunkt i vores fokusområder. Vurderingsarket skal danne rammerne for den efterfølgende feedback. Personalet evaluerer systematisk både i og efter et undervisningsforløb via, feedback, elevsamtaler og skole-hjemsamarbejdet. KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 16

17 medarbejderfeedback, medarbejder lederfeedback. Vores tosprogsvejledere vil bruge aktionslæring som mulighed i vejledningen til kollegerne. Vi har indført matematikløft fra indskolingen. Vores læringscafeer, skal bruges målrettet til at støtte vores tosprogede, der har brug for det. DRENGENES RESULTATER Resultatmål Drengenes karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve skal forbedres med henblik på at reducere forskellen i karakterne mellem drenge og piger. Drengenes karaktergennemsnit skal forbedres med 0,1 karakterpoint/årligt. Skolernes status på at reducere forskellen i karakterne mellem drenge og piger Alle 7,2 6,6 6,3 6,3 6,4 Drenge 5,9 6,3 5,7 5,5 6,5 Piger 7,7 7,0 6,8 6,8 6,4 KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 17

18 Redegørelse af skolens indsats i forhold til indfrielsen af resultatmålet i skoleåret 2013/14 Redegør for skolens strategier og iværksatte tiltag for at indfri Faglige tiltag Kompetence udvikling Kommunikation Hvordan følges der op på strategier og iværksatte tiltag? Definer udviklingspotentialet i strategierne og de iværksatte tiltag? (progression) Vi vil tilstræbe variation af undervisningen og formen i udskolingen for at skabe større motivation for vores elever samt at tilgodese den store faglige spredning og være ambitiøs på alle elevers vegne I vores planlægning af undervisningen tager lærerne højde for at drenge og piger lærer på forskellige måder. At der i udskolingen er målrelaterede faglige forløb for eleverne. Vi har projektforløb med fokus på fordybelse, temaer og arbejdsmetoder på tværs af årgangen. Parallellagte skemaer der giver muligheder for holddeling på tværs af årgangen. Valgfag med muligheder for faglig fordybelse. Eleverne inddrages via elev/lærer-samtaler og arbejdet med elev/udviklingsplaner. Vi afholder klassekonferencer med teamene i forbindelse med de nationale test, terminsprøverne, afgangsprøverne med fokus på hvordan vi fremadrettet kan inddrage resultaterne i planlægning og organisering af undervisningen. Ved drøftelser med personalet i Teamudviklingssamtalerne. Vi har fået gode erfaringer fra vores arbejde med: - Anerkendende pædagogik og inklusion - Synlige mål i eleverehøjde og målstyret praksis - Elevsamtaler, elevernes selvevaluering og portfolio, som vi skal arbejde videre med. - Vi er i gang med fleksibel tilrettelæggelse og holddeling på tværs af årgangen. Udviklingspotentialet er at drengene bliver mere motiveret til læring. KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 18

19 Skolens arbejde med resultatkravet i skoleårene & Hvilke forandringsprocesser skal iværksættes for at indfri (progression) Målet er at vi løfter drengene med 1½ karakterpoint. Hvilke strategier og tiltag iværksættes for at indfri resultatmål? Vi vil have parallelagt skema på årgangen, der giver mulighed for holddeling, så eleverne bliver mødt på deres niveau. Der skal arbejdes på tværs af fagene for at skabe sammenhæng. Vores planlægning og tilrettelæggelse skal give eleverne adgang til forskellige metoder i dagligdagen, der tager højde for mangfoldigheden hos dem samt være med til at skabe større engagement og motivation hos vores elever. Der opstilles læringsmål for alle lektioner, og målene er tydelige for alle elever. Personalet skaber sammen-hæng mellem mål og aktivi-teter. Når vi udarbejder mål, har målene fokus på læring frem for aktiviteter. Målene er evaluerbare og differentierede. Vi har 13 valgfag på tværs af overbygningen, hvor de dygtigste elever bliver udfordret fx kan man vælge spansk, programmering mm. Vi vil have et større fokus på Formativ feedback ved at arbejde med elevens selvevaluering, elevelevfeedback, medarbejder elevfeedback, medarbejder medarbejderfeedback, medarbejder lederfeedback. Vi skal have udarbejdet nogle strategier til også at have fokus på elevernes progression Hvordan følges der op på strategier og iværksatte tiltag? Vi afholder årgangskonferencer med fokus på læringsevaluering (status og opfølgning på trivsel, faglige resultater, særligt udfordrede elever, særligt dygtige elever, socialt, tosprogede, fravær m.m.). Ledelsen vil løbende være med i undervisningen. Besøget skal være med at skabe legitimitet og debat om kvaliteten af læringsprocesserne for vores elever. Når vi er ude i klasserne ift. sparring og feedback med lærerne, vil vi have fokus på de vores fokusområder. Ledelsen har i samarbejde med personalet udarbejdet et vurderingsark som tager udgangspunkt i vores fokusområder. Vurderingsarket skal danne rammerne for den efterfølgende feedback. Personalet evaluerer systematisk både i og efter et undervisningsforløb via, feedback, elevsamtaler og skole-hjemsamarbejdet. DE DYGTIGSTE ELEVER Resultatmål De dygtigste elevers (10 %) karakter skal hæves og der fastlægges en årlig resultatindikator på basis af erfaringer fra skoleåret Skolens status på de dygtigste elevers resultater Alle 7,2 6,6 6,3 6,3 6,4 10 % bedste 11,4 20 % bedste 10,8 KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 19

20 Redegørelse af skolens indsats i forhold til indfrielsen af resultatmål i skoleåret 2013/14 Redegør for skolens strategier og iværksatte tiltag for at indfri Faglige tiltag Kompetence udvikling Kommunikation Vi har ikke systematisk arbejdet med dette fokus, men har haft et generelt mantra om at alle elever skal udfordres og stå på tæer. Men vi er sikre på at vores tiltag og indsatser har tilgodeset vores dygtigste elever. Vi har haft elever der har deltaget i masterclass i science. Hvordan følges der op på strategier og iværksatte tiltag? Vi har fulgt op på teamsamtaler, læsekonferencer og udskolingskonferencer Eleverne inddrages via elev/lærer-samtaler og arbejdet med elev-/udviklingsplaner. Vi afholder klassekonferencer med teamene i forbindelse med de nationale test, terminsprøverne, afgangsprøverne med fokus på hvordan vi fremadrettet kan inddrage resultaterne i planlægning og organisering af undervisningen. Ved drøftelser med personalet i teamudviklingssamtalerne. Definer udviklingspotentialet i strategierne og de iværksatte tiltag? (progression) Vi ligger højt i forholdt til det kommunale gennemsnit, og det skal vi fastholde og udbygge, så de 10 % dygtigste har over 11,5 i gennemsnit, så vi får en endnu bredre top 20 % med 11,0 i gennemsnit. Vi har gode erfaringer fra vores arbejde med: Anerkendende pædagogik og inklusion Synlige mål i elev højde og målstyret praksi Elevsamtaler, elevernes selvevaluering og portfolio. Hvilke vi skal arbejde videre med. Vi er i gang med fleksibel tilrettelæggelse og holddeling på tværs af årgangen. Skolens arbejde med resultatkravet i skoleårene & Hvilke forandringsprocesser skal iværksættes for at indfri (progression) Hvilke strategier og tiltag iværksættes for at indfri resultatmål? Hvordan følges der op på strategier og iværksatte tiltag? Vi skal fastholde og udbygge vores resultater, så de 10 % dygtigste har 11,5 i gennemsnit, og så vi får en endnu bredere top 20 % med 11,0 i gennemsnit. Vi vil have parallelagt skema på årgangen, der giver mulighed for holddeling, så eleverne bliver mødt på deres niveau. Der skal arbejdes på tværs af fagene for at skabe sammenhæng. Vores planlægning og tilrettelæggelse skal give eleverne adgang til forskellige metoder i dagligdagen, der tager højde for mangfoldigheden hos dem samt være med til at skabe større engagement og motivation hos vores elever. Der opstilles læringsmål for alle lektioner, og målene er tydelige for alle elever. Personalet skaber sammenhæng mellem mål og aktiviteter, så det er tydelig for alle elever. Vi afholder årgangskonferencer med fokus på læringsevaluering (status og opfølgning på trivsel, faglige resultater, særligt udfordrede elever, særligt dygtige elever, socialt, tosprogede, fravær m.m.) Ledelsen vil løbende være med i undervisningen. Besøget skal være med at skabe legitimitet og debat om kvaliteten af læringsprocesserne for vores elever. Når vi er ude i klasserne ift. sparring og feedback med lærerne, vil vi have fokus på de vores fokusområder. Ledelsen har i samarbejde med personalet udarbejdet et vurderingsark, som tager udgangspunkt i vores fokusområder. Vurderingsarket skal danne rammerne for den KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 20

21 Når vi udarbejder mål, har målene fokus på læring frem for aktiviteter. Målene er evaluerbare og differentierede. Vi har 13 valgfag på tværs af overbygningen, hvor de dygtigste elever bliver udfordret fx kan man vælge spansk, programmering mm. Vi vil have et større fokus på Formativ feedback ved at arbejde med elevens selvevaluering, elevelevfeedback, medarbejder elevfeedback, medarbejder medarbejderfeedback, medarbejder lederfeedback. Vi skal have udarbejdet nogle strategier til også at have fokus på elevernes progression efterfølgende feedback. Personalet evaluerer systematisk både i og efter et undervisningsforløb via feedback, elevsamtaler og skole-hjemsamarbejdet. Alle børn og unge skal trives ELEVERNES TRIVSEL- FRAVÆR Resultatmål Fravær kan være en indikator for trivsel, og skolerne har siden 2009 arbejdet med en målsætning om at nedbringe elevernes fravær. Målet for Furesø Kommunes skolevæsen er, at: Elevernes fravær nedbringes til 5,5 % ved udgangen af skoleåret , og derefter fastholdes. Skolens aktuelle status på elevernes fravær Elevernes fravær er sammensat af: 1. fravær på grund af elevernes sygdom eller lignende, 2. ulovligt fravær og 3. fravær med skolens tilladelse (ekstraordinær frihed) Sygefravær 5,1 4,8 Lovligt fravær 1,9 1,7 Ulovligt fravær 1,8 1,7 Samlet fravær 8,8 8,2 Redegørelse af skolens indsats i forhold til indfrielsen af resultatmålet i skoleåret 2013/14 Redegør for skolens strategier og iværksatte tiltag for at indfri Faglige tiltag Kompetence udvikling Kommunikation Hvordan følges der op på Definer udviklingspotentialet i strategierne og de iværksatte tiltag? (progression) Vi har tilbud til elever der ønsker at være med til frivillige undervisningstilbud kor, Skolens ledelse følger med i fraværsregistreringen, - og lærerne skal melde til ledelsen, Vi har gode erfaringer med at nedsætte det ulovlige fravær, der hvor der er et tæt skole- KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 21

22 dramahold m.m. Vi vil fortsat prioritere lokale- og trivselsdagen i starten af skoleåret, hvor der udarbejdes samværsregler, og vi indretter læringsmiljøer Vi udsender breve til forældre om bekymrende fravær halvvejs i skoleåret, og afholder samarbejdsmøder med forældre ved særligt højt fravær. I det daglige kontakter vi forældrene ved fravær. Det håndteres på forskellige måder fra sms er dagligt til telefonisk/intra kontakt efter et par dage hvis der er bekymrende fravær Vi gennemfører hvert år en undervisningsmiljøvurdering kl. Ledelsen drøfter resultaterne med teamene, og lærerne bruger resultaterne til en fremadrettet drøftelse med eleverne om trivslen og læringsmiljøet Fraværet er et fast punkt på skolebestyrelsesmøderne hjemsamarbejde. Vi har strategier til, hvordan vi følger op på fravær. Vores ulovlige fravær er steget, hvilket kan nedbringes ved tæt opfølgning af personalet. Skolens arbejde med resultatkravet i skoleårene & Hvilke forandringsprocesser skal iværksættes for at indfri (progression) Vi skal have nedbragt vores ulovlige fravær til under 1 %. Hvilke strategier og tiltag iværksættes for at indfri Vi har trivselsprojekt på årgang Vi har lokale- og trivselsdag i den 1. uge efter sommerferien på alle årgange. Vi skal nedbringe det ulovlige fravær ved et tættere skolehjemsamarbejde. Vi skal følge op på vores elever med meget fravær bl.a. med underretninger. Hvordan følges der op på strategier og iværksatte Ledelsen ser på elevfravær 4 gange årligt; op til efterårsferien, juleferien, påskeferien og sommerferien. Ledelsen sender breve ud 2 gange årligt til de familier, hvor deres elever har et stort fravær og indkalder til samarbejdsmøder, hvor det er nødvendigt. Personalet arbejder systematisk med trivsel bl.a. med opfølgning på trivselsundersøgelser og inddrager det i elev- og udviklingssamtaler. KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 22

23 Attraktive kommunale tilbud for alle børn og unge UNDERVISNINGSEFFEKTEN Resultatmål Målet er at alle skoler skal løfte eleverne mere end 1,0 % point, svarende til undervisningseffekten er højere end i andre kommuner. Der vil blive udarbejdet en årlig resultatindikator på denne del baseret på erfaringer fra skoleåret Redegørelse af skolens indsats i forhold til indfrielsen af resultatmålet i skoleåret 2013/14 Redegør for skolens strategier og iværksatte tiltag for at indfri Faglige tiltag Kompetence udvikling Kommunikation Hvordan følges der op på strategier og iværksatte tiltag? Definer udviklingspotentialet i strategierne og de iværksatte tiltag? (progression) Dette har ikke bagudrettet været et specifikt målkrav, men alle de tiltag vi har haft fagligt på Lyngholmskolen har haft til hensigt at løfte eleverne. Vi har med overskrifter børneparat og ambitiøs skole ville være et tilbud til alle i vores skoledistrikt, og samtidig tage udfordringen og konkurrencen fra lokalområdet op, så vi blev valgt til af alle sociale lag. De centrale fokuspunkter har været: - Undervisningsdifferentiering - Holddeling - Forskellige tilgange til undervisning - Et alsidigt fokus, hvor der både skal være en stor brug af IT, og et stærkt praktisk-musisk udtryk - Systematisk arbejde med trivsel Vi har haft som mål at vi bliver valgt til af alle vores forældre i skoledistriktet, at færre vælger privatskolen til i skoleforløbet og at vi får 3 store børnehaveklasser hvert år. Vi har haft som mål at vi bliver valgt til af vores forældre i Trevangskvarteret/kaserneområdet. Vi har fulgt op på teamsamtaler, læsekonferencer og udskolingskonferencer Eleverne inddrages via elev/lærer-samtaler og arbejdet med elev/udviklingsplaner Vi afholder klassekonferencer med teamene i forbindelse med de nationale test, terminsprøverne og afgangsprøverne med fokus på, hvordan vi fremadrettet kan inddrage resultaterne i planlægning og organisering af undervisningen Ved drøftelser med personalet i teamudviklingssamtalerne Det er lykkedes os at løfte det faglige niveau samlet, og det er især lykkedes at have et højt topniveau, men det er ikke lykkes os i tilstrækkelig grad at løfte vores svageste elever. Med til nuanceringen er dog, at vi i samme periode har fået vores elever fra læseklasserne til at gå til afgangsprøve. Desuden har vi basishold med nyankomne elever, og disse vil for de fleste elevernes tilfælde i sagens natur have større udfordringer ved folkeskolens afgangsprøver. Disse to forhold trækker skolens samlede gennemsnit ned, men her er det måske vigtigt at have progressionen for alle som parameter, hvilket giver et mere nuanceret billede. Udviklingspotentialet vil for Lyngholmskolen være vores fagligt svageste elever uanset årsag. Vi oplever, at forældrene generelt vælger os til, og at det er et begrænset antal, der vælger os fra ved skolestart og senere hen i skoleforløbet. Vi er blevet skoledistrikt for eleverne i kaserneområdet, på trods af afstand, bl.a. ved hjælp af skolebussen, der er flittigt anvendt. Vi gerne have at endnu flere vælger os frem for privat- KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 23

24 eller naboskolerne. Skolens arbejde med resultatmålet skoleårene & Hvilke forandringsprocesser skal iværksættes for at indfri (progression) Vi har som mål at hæve det samlede gennemsnit med 1 karakter point, - men især med fokus på at hæve vores fagligt svageste elever. Vi skal dog fortsat have fokus på at alle vores elever skal stå på tæer og udfordres. Hvilke strategier og tiltag iværksættes for at indfri Se vores strategier og indsatser ift. vores tosprogede elever, drenge og vores dygtigste elever, samt vores arbejde trivsel Hvordan følges der op på strategier og iværksatte Vi afholder årgangskonferencer med fokus på læringsevaluering (status og opfølgning på trivsel, faglige resultater, særligt udfordrede elever, særligt dygtige elever, socialt, tosprogede, fravær m.m.) Ledelsen vil løbende være med i undervisningen. Besøget skal være med at skabe legitimitet og debat om kvaliteten af læringsprocesserne for vores elever. Når vi er ude i klasserne ift. sparring og feedback med lærerne, vil vi have fokus på de vores fokusområder. Ledelsen har i samarbejde med personalet udarbejdet et vurderingsark, som tager udgangspunkt i vores fokusområder. Vurderingsarket skal danne rammerne for den efterfølgende feedback. Personalet evaluerer systematisk både i og efter et undervisningsforløb via feedback, elevsamtaler og skole-hjemsamarbejdet. Vi skal fortsat holde fokus på at være et attraktivt tilbud til lokalområdet, så flere vælger os til i skoledistriktet. Vi skal kommunikere vores gode resultater, og fortsætte med at være børneparate, ambitiøse, og arbejde med synlig læring. Vi skal tage elevers trivsel alvorligt, og samarbejde med forældrene på en seriøs og ansvarlig måde i hverdagen og i skolebestyrelsen. KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 24