POSITIV VELFÆRD Dyrevelfærd i Danmark 2013
|
|
- Mathilde Laustsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 13 God dyrevelfærd er ikke det samme som fravær af smerte og andre negative oplevelser. For at give et fuldstændigt billede af et dyrs velfærd er man også nødt til at inddrage forekomsten af glæde, behag og andre positive følelser. Denne tekst præsenterer forskellige ideer og begreber om positiv velfærd og mulige metoder til at måle denne. AF PETER SANDØE, KØBENHAVNS UNIVERSITET, MARGIT BAK JENSEN, AARHUS UNIVERSITET, OG BJÖRN FORKMAN, KØBENHAVNS UNIVERSITET I stigende grad gives der i forbindelse med diskussionen om produktionsdyrenes forhold udtryk for et ønske om, at dyrene ikke alene skal undgå smerte og anden form for negativ velfærd, men at de også skal opleve positiv velfærd. Denne tekst giver dels en historisk oversigt over udviklingen i synet på dyrevelfærd og gør dels rede for, hvordan ideen om positiv velfærd er kommet på dagsordenen. Dernæst præsenteres der forskellige ideer og begreber om positiv velfærd, og endelig gøres der rede for forskellige forsøg, der i de senere år er gjort, på at finde metoder til at måle positiv velfærd. UDVIKLINGEN I SYNET PÅ DYREVELFÆRD OG FREM- KOMSTEN AF IDEEN OM POSITIV VELFÆRD Den moderne opfattelse af dyrevelfærd har sine rødder i en rapport, som den britiske Brambell-komite udgav i Rapporten, som på en lang række punkter anbefalede forbedrede forhold for landbrugsdyrene, var udtryk for nytænkningen inden for dyrebeskyttelse. Komiteens vigtigste forslag var, at alle produktionsdyr har krav på et bestemt niveau af velfærd. Denne ide, som de følgende årtier vandt indpas ikke bare i britisk, men også anden europæisk lovgivning, herunder EU-lovgivning, har hjulpet milliarder af landbrugsdyr til en bedre tilværelse. Forslagene fra Brambell havde dog samtidig en række indbyggede begrænsninger i forhold til at sikre produktionsdyrenes velfærd. For det første blev velfærd alene opfattet som fravær af smerte, frustration og anden form for lidelse. For det andet var målet alene at komme af med såkaldt unødig lidelse, hvor lidelse, som var nødvendig for at opretholde en effektiv husdyrproduktion, ikke blev set som unødig. Således ønskede komiteen ikke at forbyde burhønseproduktion, da de andre kommercielt interessante produktionsformer ikke blev anset for at være bedre for dyrene. Og for det tredje skulle der foreligge videnskabelig evidens for, at en bestemt måde at producere på var skadelig for dyrene, for at der kunne gribes ind. Så den dårlige dyrevelfærd, videnskaben ikke kunne måle, talte ikke.
2 14 Dyrevelfærd i Danmark 2013 POSITIV VELFÆRD De to sidste begrænsninger må stadig siges at ligge til grund for den officielle tankegang og tilhørende regulering i forhold til dyrevelfærd. Således er det i de fleste politiske diskussioner en underforstået præmis, at der stadig skal være en effektiv og konkurrencedygtig husdyrproduktion på trods af at udtrykket unødig lidelse for længst er røget ud af dansk lovgivning. Samtidig er det også klart, at resultater fra dyrevelfærdsforskning har en afgørende rolle, når man fra politisk hold overvejer at indføre nye regler om forbedret dyrevelfærd. Derimod synes der i dag at være en udbredt kritisk holdning til, at fremme af dyrevelfærd alene handler om at beskytte dyr mod lidelse og anden form for negativ velfærd. Det drejer sig også om, at dyrene skal have det godt, dvs. at de skal opleve positiv velfærd. FORSKELLIGE BEGREBER OG TEORIER OM POSITIV VELFÆRD At fraværet af negativ velfærd ikke kan stå alene som mål for god dyrevelfærd er relativt let at indse. Hvis målet alene var at forhindre, at dyr led, så ville den mest effektive vej til målet være aflivning. Det er nemlig svært at forestille sig et liv helt uden lidelse. Men det er jo en absurd konklusion, at man skulle aflive alle dyr for dermed at forhindre, at de kommer til at lide. For selv om der i ethvert liv er et element af lidelse, kan denne lidelse jo blive opvejet af gode oplevelser. Derfor må de gode oplevelser med, når man skal sammenveje velfærden i et dyrs eller et menneskes liv. I forhold til dette kunne der selvfølgelig argumenteres for, at det i praksis er mest simpelt at fokusere på at forhindre lidelser og så overlade det til dyret at forfølge de positive oplevelser. Men dette kan føre til, at der ensidigt fokuseres på at beskytte dyret mod lidelse uden samtidig at afveje lidelsen i forhold til eventuelle positive oplevelser. Dermed kunne der være en tendens til at favorisere sikre og restriktive produktionsforhold på bekostning af øgede udfoldelsesmuligheder. Når f.eks. Brambell-komite nåede frem til, at hold af høns i gammeldags æglægningsbure uden berigelse var at foretrække frem for i systemer med større udfoldelsesmuligheder for hønerne, kunne dette hænge sammen med, at der ikke blev set på de positive aspekter for dyrene af at have bedre udfoldelsesmuligheder, selv om disse udfoldelsesmuligheder f.eks. var forbundet med en højere dødelighed. POSITIVE OPLEVELSER. I begrebet dyrevelfærd indgår også positive oplevelser. (Foto: Petra Gau) Fremme af dyrevelfærd synes følgeligt at dreje sig om at skabe den bedst mulige balance mellem de positive tilstande, som gør livet værd at leve, og de negative tilstande, som trækker den modsatte vej. Og en vigtig opgave i den forbindelse er at få sat ord på de positive tilstande. De må omfatte følelser af glæde, behag, tilfredsstillelse, tryghed
3 15 og lignende. Disse er alle eksempler på, hvad man kunne kalde positive følelser. EN MODEL FOR LIVSKVALITET En simpel model for livskvalitet set over et helt liv kan fås ved at sammenligne livet med et badekar, hvori der løber både varmt og koldt vand. Hvis de positive oplevelser er det varme vand, og de negative er det kolde, så kan graden af livskvalitet i et liv sammenlignes med temperaturen i badekarret, når det er fyldt op. Denne model for livskvalitet kan nuanceres og udfordres i to dimensioner: Den ene vedrører ideen om, at bæreren af livskvalitet kun er en passiv modtager af positive og negative tilstande, den anden, at livskvalitet kun drejer sig om følelser, altså at fremme de positive og undgå de negative. Et dyrs følelsesmæssige reaktioner kan opfattes som en kombination af dets langsigtede baggrundshumør og dets følelsesmæssige reaktion på de aktuelle begivenheder. MIKE MENDL, ADFÆRDSFORSKER (FRIT GENGIVET) Denne nuancering af begrebet om det gode liv medfører, at man i arbejdet med at sikre dyrs velfærd ikke alene skal fokusere sin opmærksomhed på de muligheder, som dyret bliver budt gennem livet, men også på dyrets evne til at få det bedste ud af livet. Denne tankegang ændrer ikke ved, at livskvalitet drejer sig om at skabe den bedst mulige balance mellem positive og negative oplevelser. Den tjener alene til at pointere, at det gode liv skabes i et samspil mellem ydre omstændigheder Med hensyn til den første dimension kan det være illustrativt at tænke over, hvad der kendetegner livet for de mennesker, som vi mener har en høj livskvalitet. Er det kun, at de ofte oplever noget positivt og sjældnere noget negativt? Selvfølgelig indgår positive og negative oplevelser i vores forståelse af, hvad det vil sige at have det godt, men der synes også at indgå noget om, hvordan livets udfordringer håndteres. At leve et godt liv synes ikke bare at bestå i, at man er heldig at blive ramt af positive omstændigheder, men også at man forstår at få det bedste ud af de omstændigheder, som man får tildelt. Et vigtigt element i det gode liv synes at være, at man har et lyst sind og et roligt gemyt. Og noget tilsvarende synes at gælde for dyrene. Den britiske adfærdsforsker Mike Mendl har formuleret dette ved at sige, at et dyrs følelsesmæssige reaktioner kan opfattes som en kombination af dets langsigtede baggrundshumør og dets følelsesmæssige reaktion på de aktuelle begivenheder. KULDE OG GLÆDE. Hunde, der kommer ud og får lov at løbe frit, oplever både kulde og glæde. (Foto Petra Gau)
4 16 Dyrevelfærd i Danmark 2013 POSITIV VELFÆRD FIGUR 1. POSITIVE FØLELSER Diagrammet viser, hvor hurtigt rotter løb ned gennem en korridor. Den ene gruppe fik altid en stor belønning (de grønne søjler), den anden gruppe fik først en lille belønning og derefter en stor (mørkegrå søjler). Som det ses i diagrammet, begyndte rotterne at løbe meget hurtigere efter skiftet fra lille til stor belønning. At rotterne fik en større belønning end forventet fik dem tilsyneladende til at løbe hurtigere og måske blive gladere. Løbehastighed (m/s) 1,2 1,0 Stor belønning Stor belønning Lille belønning Stor belønning og indre egenskaber, og at man i arbejdet med at fremme dyrevelfærd bør fokusere på begge aspekter. Den anden dimension, den tankegang, at det kun er summen af de positive og negative oplevelser, der tæller i livskvaliteten, kan udfordres på baggrund af et lille eksempel: Tænk på to labradorretrieverhunde, hvor den ene lever hele sit liv i et villakvarter med regelmæssige korte ture i snor og ellers hjemme i haven eller i stuen, og hvor den anden jævnligt bliver taget med på jagt af sin ejer. 0,8 0,6 Man kan f.eks. forestille sig, at den labrador, der lever som villahund, har meget få frustrationer og negative oplevelser, mens jagthunden, selv om den har positive oplevelser i for- 0,4 0,2 bindelse med at gå på jagt og være sammen med sin ejer, også oplever at blive udmattet, at komme til at fryse og at føle smerte i forbindelse med skader. Samtidig vil jagthun- 0,0 Inden skift Efter skift den være frustreret, når den nogle gange ikke skal på jagt. Lægger man oplevelserne i de to hundeliv sammen, kan det se ud, som om villahunden trækker det længste strå, idet den i modsætning til jagthunden har næsten lutter positive og relativt få negative oplevelser. Omvendt kunne der måske argumenteres for, at jagthunden har en række meget stærke positive oplevelser, f.eks. i forbindelse med, at den kan udfolde sin motivation for jagt, at den kan være i tæt interaktion med sin ejer, og at den kan opleve nye ting og få tilfredsstillet sin nysgerrighed. For at kunne sammenligne kvaliteten af de to hundes liv må det være muligt at sætte en eller anden form for mål på kvaliteten af de positive oplevelser og deres styrke. TO SLAGS POSITIVE FØLELSER? I teksten ovenfor blev glæde, behag, tilfredsstillelse og tryghed nævnt som eksempler på positive følelser. Ved nærmere
5 17 eftersyn synes disse følelser at være af forskellig type, og disse forskellige typer af oplevelser kan måske siges at bidrage meget forskelligt til et dyrs livskvalitet. For eksempel er der glæde forbundet med en positiv overraskelse; man bliver glad, når man får mere end det, man havde forventet. Jagthunden bliver så glad, når den kommer med ud på jagt, netop fordi den ikke altid er på jagt. Det er her kontrasten, der er det vigtige. Positive følelser kan også være et resultat af situationer, hvor dyret spiller en mere aktiv rolle. At magte udfordringer, som dyret selv opsøger, leder tilsyneladende ofte til stærke positive oplevelser. Mange dyr er meget nysgerrige og søger decideret efter nye udfordringer og problemer at løse. Dette ses specielt i situationer, hvor basale behov er opfyldt, og dyrene føler sig i overskud. Det er også i sådanne situationer, vi ser unge dyr udfolde sig i spontan legeadfærd, f.eks. spontan bevægeleg, der højst sandsynligt er forbundet med positive følelser. DYRETS SINDSTILSTAND. Det kan være svært at adskille positive og negative sindstilstande, hvor dyret er i affekt, udelukkende på basis af fysiologiske mål. (Foto: Petra Gau) Inden for forskningen i følelser skelnes der mellem episodiske tilstande, som "jeg er glad her og nu", og mere stabile tilstande, som "jeg er i balance med mig selv og ser lyst på tilværelsen" ( sindstilstand, engelsk "mood"). Mens de episodiske tilstande er produktet af enkeltstående hændelser i dyrets liv, så er de mere stabile tilstande en opsummering af mange hændelser i dyrets liv i sammenhæng med dets nedarvede temperamentsegenskaber. Denne skelnen kan tjene til at kaste lys over mulige forskelle mellem de to labradorhunde. Det er således teoretisk muligt at argumentere for, at jagthunden gennem en række oplevelser, som ikke er blevet villahunden til del, kan have mulighed for at opnå en mere positiv grundstemning i sit liv, en bedre sindstilstand.
6 18 Dyrevelfærd i Danmark 2013 POSITIV VELFÆRD Samtidig kan der måske også argumenteres for, at jagthunden, når den er på jagt, kan få positive oplevelser af en styrke, som betyder, at disse opvejer de negative oplevelser, som også følger med. Men dette er som sagt kun teoretiske muligheder, som mangler at blive indfriet gennem empirisk videnskab. For eksempel skal der udvikles metoder til måling af styrken af en følelse. DYRETS INDRE TILSTAND. Når dyret ikke viser nogen aktiv adfærd, kan det være svært at udtale sig om dets indre tilstand. (Foto: Björn Forkman) HVORDAN MÅLES STYRKEN AF EN FØLELSE? En følelse kan deles op i en komponent, som beskriver niveauet af sindsbevægelse ("arousal"), og en komponent, som beskriver værdien af følelsen ( valence ), altså hvor positiv eller negativ følelsen er. Når en følelse skal vurderes i en velfærdsmæssig sammenhæng, er det vigtigt både at få vurderet værdien og styrken. Det er desværre et problem, at mange af de fysiologiske mål, som bruges til vurdering af dyrevelfærd (f.eks. puls eller niveau af stresshormon), kun viser en forskel i graden af sindsbevægelse, men ikke, hvorvidt oplevelsen er positiv eller negativ. Det samme fysiologiske respons kan f.eks. skyldes, at dyret er bange, eller at det er seksuelt ophidset. For tilstande med høj grad af sindsbevægelse er der dog ofte et adfærdsmønster, der gør det muligt at differentiere mellem positive og negative følelsesmæssige tilstande. For hunde er der f.eks. stor forskel på en ophidset "vi skal ud og gå"-gøen og en truende/frygtsom "hold dig væk"-gøen. Ved følelsesmæssige tilstande, hvor dyret har en lavere grad af sindsbevægelse, kan det derimod være svært at afgøre, hvorvidt dyrets reaktion er udtryk for tilfredshed, altså en positiv tilstand, eller om den er udtryk for, at dyret er deprimeret og således befinder sig i en negativ tilstand.
7 19 På det seneste er der dog fremkommet nye forskningsresultater, som kan bidrage til at løse problemet med at sætte værdi på dyrenes følelsesmæssige tilstande. Ideen bag disse resultater er, at man kan studere følelsesmæssige tilstande ved at se på, hvilke effekter de har på den måde, hvorpå dyr tolker verden. Fra studier af mennesker ved vi således, at langvarige ændringer i en persons sindstilstand kan påvirke, hvordan budskaber modtages. Det samme glas vil således, hvis man er i harmoni med sig selv, blive opfattet som halvt fyldt, mens det vil blive opfattet som halvt tomt, hvis man ikke har det godt med sig selv. Fænomenet kaldes af forskerne cognitive bias eller emotional bias. Interessant nok virker det, som om det især er ved langvarige følelsesmæssige tilstande, man finder den bias. Og den simple ide til måling af sindstilstand er, at man viser dyrene noget, der alt efter sindstilstand vil blive opfattet som positivt eller negativt, og så måler sindstilstanden ved at måle dyrets reaktion. Er reaktionen positiv, har dyret en positiv sindstilstand, er reaktionen negativ og passiv, har dyret en negativ sindstilstand. Den første artikel, hvor teorien blev afprøvet på dyr, i dette tilfælde rotter, blev publiceret i Nature 2004 (Harding et al.). Efter den første artikel er ideen blevet fulgt op af mange studier, og fremgangsmåden er efterfølgende blevet afprøvet på mange dyrearter, inklusive bier! Den metode, som anvendes i disse artikler, går ud på at træne dyr til at opfatte forskellige genstande som positive og neutrale alt efter deres placering. Derefter kan man udsætte dyrene for genstande med en tvetydig placering (svarende til et halvt fyldt glas) og måle, om de opsøger genstandene, og i givet fald hvor hurtigt. Dermed kan man placere dyrets sindstilstand på en skala fra negativ til positiv uafhængigt af graden af interesse, de viser. Metoden ville i princippet kunne bruges til at finde ud af, om jagthunden faktisk er i en bedre sindstilstand end villahunden. Den store ulempe ved metoden er, at den kræver, at dyrene trænes, og derfor tager meget lang tid at bruge, og den kan næppe bruges i forbindelse med velfærdsvurdering i besætninger af landbrugsdyr. Forskere har derfor prøvet at finde andre og mere umiddelbare, eller simple, indikatorer for positive følelser. SIMPLE INDIKATORER FOR POSITIVE FØLELSER, LEGE- ADFÆRD Legeadfærd er karakteriseret ved, at adfærdselementer fra andre funktionelle sammenhænge (f.eks. flugt, kamp og byttefangst) udføres spontant uden for deres normale sammenhæng og uden adfærdens normale funktion. De enkelte adfærdselementer forekommer således i en anden rækkefølge, i et andet forhold og gentaget flere gange end ved udførelse af den korresponderende funktionelle adfærd. Et andet interessant træk ved legeadfærden er, at legen ikke tjener det samme formål som den tilsvarende funktionelle adfærd. Legeadfærd kan kategoriseres i objektleg, bevægelsesleg og social leg. Hvilken form for leg der er fremherskende, afhænger af dyrearten. Hos f.eks. svin og kvæg ses fortrinsvis bevægeleg og social leg, hvor de unge dyr prøver kræfter med hinanden, uden at det direkte har noget at gøre med etablering af en rangorden. Hvad er den bagvedliggende funktion af denne øjensynligt formålsløse adfærd? Det ved vi ikke så meget om. Da adfærden forekommer formålsløs i situationen, er det nærliggende at tro, at den giver fordele for dyret på længere
12 Dyrevelfærd i Danmark 2013 positiv velfærd
12 Dyrevelfærd i Danmark 2013 positiv velfærd 2 TEMA positiv velfærd positiv velfærd Dyrevelfærd i Danmark 2013 13 God dyrevelfærd er ikke det samme som fravær af smerte og andre negative oplevelser. For
Læs mereDyrevelfærd i Danmark. Med resultater fra velfærdskontrollen i 2012
2013 Dyrevelfærd i Danmark Med resultater fra velfærdskontrollen i 2012 2013 Dyrevelfærd i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd Forord 04 1 Året, der gik, i Videncenter for Dyrevelfærd 06 2 TEMA Positiv
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER Indhold 3 Indledning 4 Naturfænomener i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Tal og mængder 8 Læringsområde Mønstre og former 10 Læringsområde
Læs mereOpmærksomhedsbegrebets
Opmærksomhedsbegrebets historie Anders Kruse Ljungdalh Aarhus Universitetsforlag 1. Opmærksomhedsarbejdets ustyrlige genstand Det vanskeligste i verden er at styre sin opmærksomhed. Når man forsøger at
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereLOVE HURTS - OM DYR-MENNESKERELATIONENS BETYDNING FOR DYREVELFÆRD
LOVE HURTS - OM DYR-MENNESKERELATIONENS BETYDNING FOR DYREVELFÆRD Peter Sandøe & Stine B. Christiansen IPH (SUND) & IFRO (SCIENCE) Københavns Universitet www.dyreetik.dk www.animalethics.net Dias 1 EN
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BIND I BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 09.04.2001 KOM(2001)197 endelig BIND I BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om anvendelse af forskellige ventilationssystemer
Læs mereNydelse og afhængighed i hjernen
ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,
Læs merePARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?
Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereVelfærd fisk. National og international lovgivninger og anbefalinger
Velfærd fisk National og international lovgivninger og anbefalinger Velfærd fisk Når man opdrætter et dyr er man forpligtiget til at behandle dyret velfærdsmæssigt korrekt. Dette gælder også fisk Velfærd
Læs mereVISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.
VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,
Læs mereOplæg til Børn og Unge Udvalget. Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune
Oplæg til Børn og Unge Udvalget Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune Børn og Unge-udvalget drøftede på mødet 3. september 2014 Børn og Unges udtalelse til Liberal Alliances forslag om anerkendelse
Læs mereRefleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling
Læs mereKvalitativ bedømmelse som screeningsmetode for dyrevelfærd - Oplæg om Ph.d.-projekt
Kvalitativ bedømmelse som screeningsmetode for dyrevelfærd - Oplæg om Ph.d.-projekt Fotos: Sine Norlander Andreasen Dias 1 Åbningskonference, Videncenter for Dyrevelfærd (ViD), 18. november 2010 Sine Norlander
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereFlatcoated Retriever Hvalpebreve Nr. 1 af 4 www.flatcoat.dk
TILLYKKE MED DIN/JERES NYE FLATCOAT! Raceledelsen for Flatcoated retriever, vil hermed ønske tillykke med den nye hvalp. I daglig tale kaldet: en "Flat". Vi håber ikke det kommer som en overraskelse, men
Læs mereVelfærd fisk. National og international lovgivninger og anbefalinger
Velfærd fisk National og international lovgivninger og anbefalinger Velfærd fisk Når man opdrætter et dyr er man forpligtiget til at behandle dyret velfærdsmæssigt korrekt. Dette gælder også fisk Velfærd
Læs mereSkalaer i UiL foreløbig udgave
Udd- Skala Dansk Navn English parat- Beskrivelse af egenskaber/færdigheder der måles vurd. * Den indre er drevet af interesse for eller glæde ved selve aktiviteten/opgaven. Den kan udvikles ved at give
Læs mereOverordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber
Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i
Læs mereSimon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk
Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt
Læs mereDet er ikke altid chefens skyld
Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber
Læs mereFyr en fed vær som et træ
Fyr en fed vær som et træ I mit sidste blogindlæg lovede jeg at skrive noget mere om, hvad du gøre for hurtigt at skifte din adfærd, så den passer til den opgave du skal løse, men hvorfor bruger jeg overhovedet
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mere1. Er fedme (bmi > 30) en kronisk sygdom
29. april 2019 blev en af de største undersøgelser omkring barrierer i behandling af overvægt offentliggjort. Undersøgelsen ses i et perspektiv fra både mennesker der lever med og fra sundhedsprofessionelles
Læs mereBenjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget!
E1 Elektrostatik 1. Elektrisk ladning Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! Vi har tidligere lært, at ethvert legeme tiltrækker ethvert andet legeme med gravitationskraften, eller massetiltrækningskraften.
Læs mereOMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL
OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL Peter Sandøe & Christian Gamborg Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole www.bioethics.kvl.dk HVAD MENER ALMINDELIGE MENNESKER OM KVÆGAVL? Hvad mener almindelige mennesker
Læs mereMål for personlige og sociale kompetencer
Mål for personlige og sociale kompetencer 0. 3. klasse Du kan lide dig selv Du tror på, at du kan noget. Du siger, hvad du mener og føler Du fortæller gerne om dine oplevelser Du får ideer Du er nysgerrig
Læs meretil rådighed for spørgsmål, drøftelser og vejledning for specialklubberne.
DKKs MENTALBESKRIVELSE Specialklubben opfordres til at arbejde med og evaluere de indkomne resultater. Flere specialklubber arbejder målrettet med avlsstrategier for racens mentalitet og følger udviklingen
Læs mereFor nybegyndere 1. del
For nybegyndere 1. del E-bogen er skrevet af hundetræner Brith Skovmøller Må ikke kopieres eller anvendes andre steder uden skriftlig tilladelse fra Loppetjansen.dk. Ophavsretten til denne bog tilhøre
Læs mereKONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR
KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereLivskvalitet er forbundne kar
2. oktober 216 Livskvalitet er forbundne kar Støttet af Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Folks oplevelse af livskvalitet afhænger af rigtig mange individuelle faktorer. Faktorer der typisk hænger sammen.
Læs mereMåling: De unge tror mest på velfærden
1 Måling: De unge tror mest på velfærden En ny måling foretaget af Megafon for Cevea afdækker danskernes forhold til en række velfærdsinstitutioner og overførselsindkomster. Målingen viser en noget lunken
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer etablere og fastholde venskaber tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege,
Læs mereLØFT en indføring Af Trond Kristoffersen
LØFT en indføring Af Trond Kristoffersen Indledning Løsningsfokuseret terapi (LØFT) er efterhånden blevet et begreb, også i børnehavesammenhæng. Cand. psych.gro Johnsrud Langslet, som har bred erfaring
Læs mereSocialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.
Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering
Læs mereSOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI
SOCIALE KOMPETENCER LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI Her angiver du inden for hvert af læringstemaets tre læringsområder jeres vurdering af barnets udgangspunkt for at deltage i leg- og læringsaktiviteter. Læringsmålene
Læs mereLandmandens forståelse af dyrevelfærd
Vi skal ikke rende rundt og kæle med dem... - om landbrugsskoleelevers syn på landbrugsdyrene og deres velfærd Jesper Lassen & Inger Anneberg Temadag om Landbrugsskoleelever og Dyrevelfærd Forskningscenter
Læs mereNår selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.
Selvtillid og selvværd Selvværd og selvtillid I denne artikel (4 sider) kan du læse om selvværd og selvtillid. Du kan også læse om assertion, der kan oversættes med sund selvhævdelse, og du kan læse om
Læs mereDKKs MENTALBESKRIVELSE
DKKs MENTALBESKRIVELSE Afbalanceret og velfungerende En smuk hund er en fryd for øjet, men endnu vigtigere er det, at du deler hverdagen med en hund, der er afbalanceret og som fungerer godt sammen med
Læs mereHospice et levende hus
78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereRygning på arbejdspladsen
Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse
Læs mereVirksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?
Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,
Læs mereIndre og ydre motivation
Indre og ydre motivation Giv dine børn penge for at lave deres hobby så fjernes deres indre motivation Når man stiller det forkerte spørgsmål. Får man det forkerte svar. Det interessante spørgsmål er ikke:
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereKøbenhavns Universitet
university of copenhagen Københavns Universitet Analyse af sammenhænge mellem anvendelse af sygebokse og demografiske og sundhedsmæssige forhold i danske malkekvægbesætninger Houe, Hans; Forkman, Björn;
Læs mereScenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T
Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,
Læs merePointen med Funktioner
Pointen med Funktioner Frank Nasser 0. april 0 c 0080. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er en
Læs mereGuide. Kom op på. sider trænings -hesten igen. Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria
Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Kom op på 12 sider trænings -hesten igen Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få motivationen tilbage INDHOLD: Derfor er det
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN
LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 L 134 Bilag 1 Offentligt (01) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyrevelfærd og veterinærmedicin/heta
Læs merePrøve i BK7 Videnskabsteori
Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob
Læs mereFlemming Jensen. Angst
Flemming Jensen Angst Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V. Lindhardt
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 4-års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 4-års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer indgå i tætte relationer til andre har en eller flere venner er opmærksom på andre børns
Læs mereGODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag
GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard
Læs mereuniversitet). Hun har fulgt med i diskussioner på netfora og interviewet et udvalg af hundeejere og hundefaglige eksperter.
Af: Maria Gilje Torheim, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) Hunden regnes for at være vores ældste husdyr, og hund og menneske har levet sammen i mindst 14.000 år. Alligevel er forholdet
Læs mere- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik
Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål
Læs mere1Unge sportudøveres prioritering og planlægning
1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer
Læs mereEvaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereGå pænt i snor hyggeturen I skoven
Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereChris MacDonald: 'Derfor varer lykke kort tid'
Chris MacDonald: 'Derfor varer lykke kort tid' Vi løber alle lidt hurtigere her i december i jagten på de perfekte gaver og den perfekte julemiddag. Det giver os en umiddelbar lykkefølelse at ramme plet
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mere- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik
Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål
Læs mereGØR DET, DER ER VIGTIGT
HELLE GØR DET, DER ER VIGTIGT Forestil dig, at du har et indre kompas. Et kompas, der aldrig tager fejl, som kender kursen og ved, i hvilken retning du skal. Sådan forestiller jeg mig værdier. Når vi har
Læs merePROJICERING. Laurence J. Bendit.
1 PROJICERING Laurence J. Bendit www.visdomsnettet.dk 2 PROJICERING Af Laurence J. Bendit Fra The Mirror of Life and Death (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) I sindet findes der en bestemt
Læs mereAvisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet
Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til
Læs mereDen sene Wittgenstein
Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereKokain ændrer din hjerne
Formidlingstekst Ph.d. Cup 2018 Kokain ændrer din hjerne kun første gang kan DU sige nej Har du nogensinde tænkt over hvad der driver dig? til at tømme slikskålen, dyrke sex eller bruge tid med dine gode
Læs mereLedelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?
Ledelsesstil Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation Maj 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer, og alene
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereMINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT!
MINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT! Maja Johannsen, PhD, cand.psych., Enhed for Psykoonkologi & Sundhedspsykologi (EPoS), Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital og Psykologisk Institut,
Læs mereSOCIAL PRAKSIS. i byggeriet
social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereHVAD MED FORBRUGERNE?
HVAD MED FORBRUGERNE? Peter Sandøe, Tove Christensen, Karsten Klint Jensen. Sara Kondrup & Jesper Lassen IPH, FOI & CeBRA Københavns Universitet, LIFE www.dyreetik.dk UDGANGSPUNKT Forbrugerne har en berettiget
Læs mereSocialisering, tilvænning eller træning?
Tilvænning Socialisering Socialisering, tilvænning eller træning? Træning Dorte Bratbo Sørensen Associate Professor, DVM, PhD Section of Experimental Animal Models Dorte Bratbo Sørensen/ Dyreforsøgstilsynets
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereCutting - Det som ligger bag Handleguide
Cutting - Det som ligger bag Handleguide Teenagehjernen Teenageperioden er den periode, hvor hjernen fortsat vokser stærkt, og hvor de følelsesstyrede hjerneområder har mest at skulle have sagt. Balancen
Læs mereI en stald på ejendommen er der 3 bokse af træ, og i den ene ligger der en død hest.
2015-32-0157-00014 Skrivelse af 29. juni 2015 fra Syd- og Sønderjyllands Politi Udlejer af et landmandssted fandt 2. marts en død hest i stalden, som han udlejede og anmeldte forholdet. Ved embedsdyrlægens
Læs mereJeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster
Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne
Læs mereSporteori 01-08-2014- Klaus Buddig
Indledning Alle hunde kan bruge deres næse til at finde frem til noget de gerne vil have. Vi skal guide hunden til at identificere og følge en menneskefærd på forskellige typer underlag, samt vise os ved
Læs mereSIPP-118. Spørgeskema om Personlighed. Navn: Dato: Alder:
SIPP-118 Spørgeskema om Personlighed Navn: Dato: Alder: Bemærk Spørgeskemaet angår de sidste 3 måneder. Det er din egen opfattelse, der gælder, ikke andres. Det er vigtigt at læse spørgsmålene grundigt,
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mere