Studie landbrug. Farvel. til rollen som studielandbrugsvært. Læs mere på:

Transkript

1 Studie landbrug Nr. 22 November 2006 læs mere på Læs mere på: Læs i dette nummer... Farvel til rollen som studielandbrugsvært Kirsten Foss Marstal læs side 4 Ammekoprojekt skelner produktion fra præmie Produktionen kan give underskud, mens bedriftens samlede økonomi er god. læs side 6 Lone Sylvest Søgaard Leder rådgivningschef Henrik Nygaard - 2 Lær goldkoen at kende - 2 Velkommen til det nye nyhedsbrev - 3 Farvel til rollen som studielandbrugsvært - 4 Ammekoprojekt skelner produktion fra præmie - 6 Lige nu nyt fra driftskontoret - 7 De korte nyheder - 8

2 Leder Henrik Nygaard Rådgivningschef, Dansk Kvæg For at lægge den optimale strategi Godt vi har Studielandbrugene Da vi i 2006 fik bevilget penge til syv projekter under Landdistriktspuljen kunne vi spontant placere projekterne på vores Studielandbrug. Midlerne stillede krav om at demonstrere og implementere viden på praktiske brug, og derfor var det helt naturligt, at vores velfungerende Studielandbrug skulle bruges. At vi kunne placere projekterne her, skyldes det gode samarbejde vi har med både kvægbrugere og deres rådgivere. For nok kræver projekterne styring fra projektledere, men vi havde ikke opnået de gode resultater, hvis ikke vi havde haft vores samarbejdsmodel med Studielandbrug. Vi har fået fuld valuta for pengene og er meget tilfredse med, hvad vi har kunnet demonstrere. Derfor vil vi fortsætte det gode samarbejde. Vi er på nuværende tidspunkt næsten ved at have en model for, hvordan Landdistriktsmidlerne skal bruges fremover. Og der bliver ikke mindre brug for Studielandbrugene. Vi skal fortsætte med at demonstrere og udbrede viden, men fremover får vi muligheden for også at inddrage udviklingsopgaver og at planlægge flerårige projekter. Det vil kaste en langt større nytteværdi af sig. Vi skal i de kommende projekter have fokus på miljøforbedrende teknologi, men vi tror også på, at vi vil se flere projekter, der omhandler sundhed, velfærd og råvarekvalitet. Og med brugen af Studielandbrugene fremover har vi en styrke, der er helt uvurderlig. Lær goldkoen at kende Lone Sylvest Søgaard Goldkøer er i høj-risiko gruppen for yverbetændelse. I det hele taget spiller management, sygdomshåndtering og opstaldning af goldkøer en væsentlig rolle for yversundheden i den efterfølgende laktation. Derfor har adjunkt Ilka C. Klaas, Institut for Produktionsdyr og heste, KVL set nærmere på området via et projekt gennemført på 26 studielandbrug. De fleste studier af sundheden blandt goldkøer er indtil nu foretaget i lande, hvor langt hovedparten af køerne behandles forebyggende med antibiotika ved goldning. I Danmark har vi en meget mere restriktiv behandling af goldkøer, og derfor bliver langt færre køer behandlet i goldperioden. Det stiller helt andre krav til management, fortæller Ilka C. Klaas om begrundelsen for projektet. Mange faktorer blev undersøgt Projektet blev gennemført i Det satte fokus på, hvordan goldkøerne blev passet og opstaldet i løsdriftsbesætninger, hvilke strategier der blev brugt og hvilke risikofaktorer for yverbetændelse, der fandtes. Formålet var at undersøge sammenspillet mellem for goldning, er det nødvendigt at vide, hvordan goldkøerne reagerer på forskellige tiltag. 26 studielandbrugsbedrifter har haft fokus på emnet kokarakteristika og management på de 26 bedrifter for derudfra at kunne udvikle en besætningsspecifik goldningsstrategi. Ved projektets start interviewede vi landmændene, vi var især interesserede i at høre om deres metoder ved ophør af malkning, om opstaldning og om fodring i de forskellige faser af goldningsperioden, fortæller Ilka C. Klaas. Desuden blev de deltagende landmænd bedt om at registrere: goldningsmetoden goldningsbehandlinger yverspændinger efter goldning forekomsten af mælkeløb ekstra udmalkninger tegn på yverbetændelse under goldperioden. I alt registrerede 21 af de 26 landmænd tilstanden hos køer ved goldningen og køer ved den første malkning efter kælvning. Derudover registrerede de deres goldningsrutiner. Alle gårde havde en goldningsstrategi og goldede ugentligt på faste ugedage. Goldperiodens længde var i gennemsnit 56 dage, og besætningsgennemsnit var mellem 46 og 65 dage. 2 Studielandbrug 22 06

3 Ni landmænd afgoldede abrupt ( stop - goldning ) og 12 afgoldede gradvist malkningsstyret over en til seks dage. Tabel 1. Der blev foretaget følgende goldkobehandlinger i de 21 besætninger. Ant. besætn., der anvendte: Beh. køer i besætn.,% Intet 6 30,5 Antibiotika 19 33,2 Pattedyp 6 19,3 Orbesealer 8 32,9 Tabel 2. Forandringer i mælken ved første malkning (resultater fra 18 besætninger med mere end 10 observationer pr. besætning). Antal køer Andel, % Intet ,8 Blod 94 9,8 Fnug / klumper 61 6,4 Mælk som vand 6 0,6 Andet 3 0,3 Analyse af risikofaktorer Det viste sig, at yversundheden var påvirket af goldperiodens længde. Jo længere goldperioden varede, jo hø- jere var risikoen for at finde forandringer i mælken. Desuden viser foreløbige resultater fra analysen af risikofaktorerne følgende: Mælkeløb Køer med mere yverspænding og højere kælvningsnummer havde en højere risiko for mælkeløb ved goldning. Det havde ingen betydning for forekomsten af mælkeløb, om køerne blev afgoldet gradvist, eller der blev anvendt stopgoldning. Risikoen for mælkeløb ved kælvning var højere hos ældre køer og hos køer med udpræget yverødem. Yverspænding Yverspændingen var højere i besætninger med stopgoldning og hos køer med højere ydelse ved sidste ydelseskontrol. Kælvningsnummer havde ingen betydning. Dyrenes respons vigtig Indsamlingen af data på de medvirkende studielandbrug var frivillig og skulle gennemføres i en travl hverdag. Og i følge Ilka C. Klaas var der både fordele og ulemper ved at bruge studielandbrug. Ulempen, når landmændene selv laver kliniske registreringer er, at effekten af forskellige observatører ikke kan adskilles fra den øvrige besætningseffekt. Fordelen er, at vi har kliniske tilstande observeret og registreret på det samme tidspunkt pr. ko. Det er relevant for vurderingen af graden af yverspænding og yverødem, fortæller hun. Projektet viste, at forekomsten af køer med yverbetændelse ved kælvning er forholdsvis høj, hvilket i følge Ilka C. Klaas understreger nødvendigheden af forskning inden for håndtering af goldkøer. For at udvikle optimale strategier er det vigtigt at kende dyrenes respons på forskellige strategier. Kliniske registreringer omkring goldning og kælvning kan være vigtige redskaber til vurdering af dette og til vurdering af besætningsspecifikke risikofaktorer, konkluderer hun. Velkommen til det nye nyhedsbrev Værsgo Her er Studielandbrugs nye nyhedsbrev. En vide reudvikling af bladet, som værter, forskere, rådgivere og andre interesserede har modtaget fire gange om året i lidt over fem år. Et nyt design, hvor vi hvert kvartal fortsat vil fortælle nyt omkring aktiviteterne på Studielandbrug og give indblik i de opnåede resultater. Bladet vil rumme nyhedsartikler, som i kort og overskuelig form holder læserne orienteret om se nes te nyt fra Studielandbrugene. Læsere, der gerne vil have mere viden om de enkelte projekter og resultater, kan læse mere på hjemmesiden Vi håber, I vil tage nyhedsbrevet til jer. God læselyst fremover! Studielandbrug Studielandbrug

4 Ammekoprojektet er afsluttet. Egon Høgedahl fra Lunde ved Nr. Nebel er en af de seks værter, der har været med fra start til slut. For ham var deltagelsen en øjenåbner i forhold til produktionen. Farvel til rollen so Kirsten Foss Marstal Det er ikke let at få en aftale med Egon Høgedal. Han er en mand med mange kasketter på og mange jern i ilden. Hans landbrug omfatter både produktion af slagtekyllinger, slagtekalve og en limousinebesætning på 55 dyr. Derudover kører han som vognmand og arbejder som husbondafløser i både svine- og kvægbesætninger, og giver af og til en hjælpende hånd på de omkringliggende minkfarme. Rollen som blæksprutte passer ham fortrinligt. Jeg er meget udadvendt og elsker at komme ud blandt folk. Derfor passer det mig fint at have mange forskellige arbejdsopgaver, fortæller han. Men hovedindtægten ligger i hans eget landbrug, og hjertebarnet er limousinebesætningen. Det startede med, at jeg købte tre limousiner til mig selv og tre til min svigerfar, fortæller han. Det skulle sådan bare være for hyggens skyld men med årene voksede interessen, og sammen med den også besætningen. Derfor var han heller ikke i tvivl, da han fik tilbudet om at blive studielandbrugsvært i ammekoprojektet. Eftersom jeg startede med ammekøerne i det små, har jeg nok aldrig haft den store systematik i den produktion. Som studielandbrugsvært fik jeg chancen for at få en masse god rådgivning omkring fodring, afgræsning og styring af græsmarken, fortæller han. Ammekoprojektet var en øjenåbner Og samarbejdet har givet pote. Egon Høgedahl føler, at hans deltagelse i projektet har været en øjenåbner. Selvfølgeligt har det været besværligt hele tiden at skulle huske at re gistrere og skrive ned, fortæller han. Men, når man får at vide, hvad man skal registrere, går det jo også op for én hvilke områder, det er vigtigt at have fokus på. Han har blandt andet registreret foderforbrug og dyrenes vægt ved indog udbinding. De mange registreringer har givet os en masse konkret viden, som vi har kunnet bruge til at forbedre produktionen. Blandt andet har vi fået nedbragt omkostningerne til ensilering og grovfoderforbrug. Med afslutningen af ammekoprojektet kan Egon Høgedahl ikke længere regne med en masse gratis rådgiv- 4 Studielandbrug 22 06

5 Fakta: m studielandbrugsvært > Ammekoprojektet startede i 2002 og sluttede i sommeren > Projektet har givet anledning til de første systematiske undersøgelser af produktionsøkonomien i ammekobesætninger. ning. Men kvægbrugskonsulenten er alligevel bestilt til næste uge. Vi skal have lagt en strategi for vinterfodringen. Nu ved jeg jo, at rådgivningspenge er givet godt ud, og at de helt sikkert kommer ind igen. For uens besætninger Han er dog ikke helt ukritisk over for ammekoprojektet. Blandt andet mener han, at de udvalgte besætninger har været for uens til, at man uden videre har kunnet sammenligne de økonomiske nøgletal. Det er jo ikke helt rimeligt, at sammenligne mit dækningsbidrag med en bedrift, der, ud over at modtage den almindelige støtte, også modtager støtte for afgræsning af naturarealer. Der er også stor forskel på, om man har ammekøer for produktionens skyld eller blot som hobby, mener han. Han melder sig dog gerne på banen som studielandbrugsvært igen, hvis et eventuelt nyt projekt bliver skruet sammen af besætninger med mere ens forudsætninger. Flere limousiner i fremtiden Som det fremgår, er Egon Høgedal en mand med fart på. Og han har ikke tænkt sig at sætte farten ned foreløbig. Jeg kan ikke mindes, at det tidligere har været så attraktivt rent økonomisk at have ammekøer, fortæller han. Derfor agter han, at udvide limousinebesætningen væsentligt i nær fremtid. > Egon Høgedahl bor sammen med Lisbeth, som arbejder på det lokale regnskabskontor. > Til ejendommen hører 75 ha jord, som dyrkes med korn og raps. > Han producerer pr. år: slagtekyllinger slagtekalve - 18 limousinekalve til slagtning. Studielandbrug

6 Ammekoprojekt skelner produktion fra præmie Produktionen kan give underskud, mens bedriftens samlede økonomi er god. Det er rådgiver Søren Nielsens erfaring fra ammekoprojektet. Lone Sylvest Søgaard Jeg skal rådgive besætningsejerne, så de ikke at taber penge på at producere ammekøer. Og det er resultaterne fra Studielandbrugs ammekoprojekt en god hjælp til. Sådan siger konsulent Søren Nielsen, Østlige Øers Kvægrådgivning, der har specialiseret sig i produktionsrådgivning i ammekobesætninger, og som har været med til at indsamle data i Studielandbrugs projekt om ammekøer. Hans erfaring fra projektet er, at både rådgivere og besætningsejere skal blive bedre til at skille produktionen fra præmien. Vi har nok haft en tendens til at se på hele bedriftens økonomi. Og selv om den ser fin ud, kan det let vise sig, at producenten rent faktisk taber penge på at have køer, siger Søren Nielsen. Tilvækstværdi pr. foderkrone Hovedårsagen til de sorte tal på bundlinjen kan sagtens skyldes præmie eller anden produktion end ammekøer. Det fokuserede Studielandbrugs ammekoprojekt blandt andet på ved at udregne tilvækstværdien pr. indsat foderkrone. Det udtrykker den samlede tilvækstværdi i besætningen i forhold til foderudgifterne, og er et nøgletal, som Søren Nielsen ofte har brugt som øjenåbner i rådgivningen. Jeg bruger tilvækstværdien pr. indsat foderkrone fra projektet som motivationsfaktor for besætningsejerne. Selv om resultaterne ikke er fra deres egne besætninger, er de alligevel gode, for de er jo fra besætninger i den virkelige verden, og det er en af Studielandbrugs store styrker, lyder det fra konsulenten. Stram op på kalveskjul Projektet viser, at dyrenes tilvækst er utrolig vigtig for økonomien. Og det er i følge Søren Nielsen også et område, som kvægbrugerne er meget interesserede i. Samtidig mener han, det er et af de steder, hvor ammekobesætningerne har de største muligheder for forbedringer. Især peger han på ét punkt. Jeg har indtryk af, at der virkelig kan strammes op på etablering af ordentlige kalveskjul. Det er meget vigtigt, at kalvene får lært at æde noget, da de har et højt vækstpotentiale allerede ved fire-fem måneders alderen. Og alt for mange tror, det er nok bare at sætte en krybbe ind i folden og så acceptere, hvis kalven ikke vil æde noget, påpeger han. Analyser af naturpleje Søren Nielsen synes, han har fået meget ud af at være med i projektet. De har fået lavet mange græsanalyser, der viser en stor forskel i foderværdien på forskellige arealer. Og de har fået klarlagt, at der er stor forskel i dyrenes tilvækst fra år til år afhængigt af blandt andet udbindingstidspunkt og om dyrene bliver flyttet på rette tidspunkt. Én ting har han dog stadig på ønskesedlen: Jeg kunne godt ønske mig et værktøj til at lave kalkuler omkring udgifterne ved naturpleje. Umiddelbart kan det lyde forjættende at få et stykke jord gratis til rådighed. Men når vi begynder at kigge på afstand, krav til tilsyn, vanding, vedligehold af hegn og så videre, viser det sig nogle gange, at det slet ikke kan betale sig. Vi har selv lavet nogle regneark til formålet, men de kan helt sikkert godt udbygges, lyder det fra Søren Nielsen. 6 Studielandbrug 22 06

7 Lige nu: Gårdrapporter 2005 Fra starten af oktober er det blevet muligt at udskrive gårdrapporter, så vi er nu i fuld gang med at aftale besøg og køre rundt med aflevering til samtlige studielandbrugsværter. Gårdrapporterne 2005 er samtidig de sidste gårdrapporter, vi udgiver. Projekter Nyt projekt vedrørende fosfor til malkekøer I løbet af efteråret starter et nyt projekt vedrørende fosfor til malkekøer op hos to nye bedrifter, som samtidig skal være med i Studielandbrug. Projektet skal løbe over to år og demonstrere mulighederne for at undgå overforsyning med P og dermed bidrage til at nå målene i Vandmiljøplan III. Naturpleje kan synes attraktivt, men fokus på tilvækst må aldrig glemmes. Igangværende projekter som fortsætter i 2007: Kvægproduktion 2010 vil hovedsageligt gå over i en afrapporteringsfase af de seks delprojekter. Der afholdes endvidere en workshop i løbet af året i regi af delprojekt 5 og 6. Mere herom senere. Projektet Herd Navigator kører på seks bedrifter til og med september Igangværende projekt, der stopper: Protjek har kørt på seks bedrifter, hvoraf de to har været Studielandbrug. Vi forventer, at Nyhedsbrevet i februar vil indeholde en artikel om resultaterne herfra. Nye projekter i 2007 Vi har endnu ikke indkaldt indmeldinger fra brugerne vedrørende nye projekter i 2007 og har derfor ikke aktivitetsplanen for 2007 på plads. Vi forventer dog blandt andet, at der også i 2007 bliver projekter under Landdistriktspuljen, som vil involvere de fleste bedrifter. Landdistrikts-projekterne handler fortsat typisk om implementering og demonstration af ny viden og nye værktøjer. Søren Nielsen, Østlige Øers Kvægrådgivning er på rådgivningsbesøg i ammekvægbesætninger årligt. Derudover er bedrifter med i erfagrupper. Bemanding på Driftskontoret Ann Louise Christensen går på barsel primo januar, og træffes derfor ikke fra jul og frem til en gang i andet halvår af Vi har pr. 1. december ansat Carina Jørgensen som barselsvikar. Carina har en solid praktisk kvægbaggrund, er nyuddannet agronom og har det sidste års tid arbejdet på Dansk Kvæg som volontør og specialestuderende. Carina træffes på Ann Louises direkte telefonnummer: Peter Hvid Laursen er nu tilbage og arbejder deltid på Studielandbrug. Peter træffes på tlf Som tidligere skrevet har Driftskontoret været uden projektleder siden 1. februar Stillingen er nu slået op igen, og vi forventer at have en ny leder i stolen pr. 1. december. Studielandbrug

8 Studielandbrug De korte Afsender: Udkærsvej 15, 8200 Århus N Fra råd til handling Model for rådgivning omkring sundhed i store besætninger er afprøvet på Studielandbrug Kommunikation og management, er omdrejningspunktet i et projekt om Ny Sundhedsrådgivning i store besætninger, hvor også tre studielandbrug har deltaget. Det drejer sig om at få alle de gode råd udmøntet i en reel handling og at styrke tværfaglig kommunikation og samarbejde, fortæller projektleder Kenneth Krogh. I takt med at besætningsstørrelsen vokser, bliver kompleksiteten desto større. Der kommer flere folk og dermed også flere persontyper. Yderligere info: kek@landscentret.dk Intens jagt på kvælstof Det betaler sig at holde hus med kvælstoffet, viser tal fra Studielandbrug Det skal kunne betale sig at holde hus med kvælstoffet. Og nu har vi beregninger, der viser, at det faktisk kan lade sig gøre at få ekstra kvælstof ved at være en god husholderske siger Ole Aaes, der leder et projekt, der skulle afdække mulighederne for, at kvægbrug kan få en højere kvælstofkvote. 75 kvægbrug har været med i projektet en del af dem Studielandbrug. Yderligere info: oea@landscentret.dk Projektet har forsøgt at finde en model for rådgivning omkring sundhed i store besætninger, hvor der fokuseres på samspillet mellem landmand, besætningsdyrlæge og kvægbrugskonsulent, fortæller Kenneth Krogh. Forskellige mål I projektet har der været arrangeret besætningsbesøg med besætningsdyrlægen, kvægbrugskonsulenten og Kenneth Krogh, hvor målsætninger og handlingsplan vedtages. Besætningerne har forskellige mål, der arbejdes henimod. Nogle fokuserer eksempelvis på at nedbringe celletal, mens andre forsøger at beskrive arbejdsrutiner og skrive præcise beslutningsplaner. Projektgruppen har studeret besætningernes næringsstofregnskab, der medregner alle poster, der enten fjerner eller tilfører kvælstof i en bedrift. På den baggrund kan man se, hvor et eventuelt kvælstofoverskud kommer fra. Et plus at have højt udbytte og god foderudnyttelse Analysen har indtil videre vist, at det godt kan betale sig at holde hus med kvælstoffet. 26 af de 75 kvægbrug fik ekstra kvælstof. Og især et højt markudbytte og en god foderudnyttelse sikrer plus på kvælstofkontoen. Fuld fokus på foderet Studielandbrug har sat fokus på management omkring fodring I løbet af sommeren har 29 studielandbrug demonstreret brugen af et nyt værktøj Indeks for Fodringsmanagement i projektet Fodringsstrategier og fodringsmanagement. Projektleder Hanne Bang Bligaard fortæller om projektet: Helt basalt går det ud på at finde ud af, hvad der fungerer, hvad der ikke fungerer, og hvad man kan gøre ved det. Til det er der udviklet et værktøj Indeks for fodringsmanagement, hvor kvægbrugeren sammen med en rådgiver besvarer en række spørgsmål enten ved at tælle, måle, veje eller beskrive praksis. Og afhængig af svarene opnår kvægbrugeren point, som kan fortælle, hvor det halter. Afprøvet på studielandbrug Vi har demonstreret værktøjet på 29 Studielandbrug, og de har alle fået en rapport, der beskriver deres fodringsmanagement og en handlingsplan, der beskriver hvad de først skal gå i gang med at forbedre på bedriften. Handlingsplanen er utrolig vigtig, for den fastholder, hvad der er aftalt, og hvornår der skal følges op på det, fortæller Hanne Bang Bligaard. Demonstrationerne betyder, at mange rådgivere allerede er kommet i gang med at bruge værktøjet til at sætte fokus på fodringsmanagement. Yderligere info: hbb@landscentret.dk Studie landbrug Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Udkærsvej Århus N Tlf Kolofon: Udkommer: fi re gange årligt Næste nummer: 1. februar 2007 Kontakt: Ann Louise Christensen, tlf Redaktion: Trine Barrett Fotos: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier og Dansk Kvæg Design: Inger Camilla Fabricius Trykkeri: GP-TRYK A/S Oplag: 600 ISSN: Læs mere på: